L Æ S O M - Hospitalsenheden Vest - Region Midtjylland

UNDERVESTEN No 0109
LÆS OM
Fyreseddel i udsigt
- et kig i en
sygeplejerskes dagbog
Den svære samtale
- fluen på væggen
En fisk er et klap
på skulderen
- om trivsel og arbejdsmiljø
Året der gik
Nyt fra
personaleforeningerne
MEDaRBEJDERBLaD for Hospitalsenheden Vest

INFO
UNDER VESTEN
REDakTION:
kommunikationschef finn møller
fi mll@ringamt.dk
Driftschef
Jens peter Østergaard
fi mo@ringamt.dk
kvartermester
svend erik andersen
asea@ringamt.dk
sygeplejerske Dorthe Hvisthule
dohv@ringamt.dk
sekretær Birgit Brun
Cheffotograf andreas Duedahl
(billedred.)
kommunikationsmedarbejder
merete friis Jeppesen (red.)
mefje@ringamt.dk
ansvarshavende redaktør:
Hospitalsdirektør Henning Vestergaard
kontakt Under Vesten:
9927 2713 / mefje@ringamt.dk
FORSIDE: michael lange
OPLaG: 4.500 stk.
UDGIVELSE: fire gange årligt.
Næste nummer udkommer april 2009
GRaFISk PRODUkTION:
Bureau plus by rounborg,
rounborgs grafi ske Hus
Artikler og indhold i Under Vesten er ikke nødvendigvis
i overensstemmelse med hospitalsledelsens
eller redaktionens holdning. Alle bidrag til bladet er
velkomne, når de holder sig inde for bladets formålsbeskrivelse
og opfylder de almindelige presseetiske
og juridiske principper. Redaktionen forbeholder sig
ret til at indhente svar på indlæg og vil af hensyn til
omfang og bladformat beskære artikler og indlæg.
kære læser
Du står nu med første nummer af et nyt fælles medarbejderblad mellem
hænderne.
Prøv at mærke efter en gang. Hvordan føles det? Får du lyst til at gå i
lag med det?
Jeg håber det. For bladet er til dig og dine kolleger. Det er dig og dine
oplevelser fra jobbet, der skal frem i spalterne. Både de forhold som
gør, at du løser dine opgaver rigtig godt, men også med et vågent
øje for det, vi kan gøre endnu bedre. I bladet skal vi turde diskutere
oplevelser og synspunkter, vi kan lære af og blive udfordret på. Det
lægger vi stor vægt på – også i ledelsen.
Du vil møde historier og artikler fra Ringkøbing, Lemvig, Herning,
Holstebro og Tarm.
Men det er menneskene bag - og ikke geografi en - som er selve historien.
I denne første udgave af ”Under Vesten”, bringer vi blandt andet
uddrag fra en dagbog skrevet af en sygeplejerske, mens hun fortvivlet
ventede på at få afklaret, om hun var købt eller solgt i forbindelse
med efterårets besparelser. Vi var også en fl ue på væggen under den
svære samtale om job, omplacering eller fyring, og vi forsøger at tegne
et billede af, hvordan disse samtaler påvirker os som ledere, fagkonsulenter
og medarbejdere.
Vi døber dig...
Rigtig mange af jer kom med gode forslag til, hvad vores nye medarbejderblad
skulle hedde. Tusind tak for det. Vi valgte navnet ”Under
Vesten”, fordi vi mener, at netop det er sigende for bladets ambition.
”Vesten” fordi det er en betegnelse for den geografi , vi er fælles om.
”Under” fordi bladet vil skrælle de øverste lag af plan- strategi- og
fagsproget for at komme derind, hvor man kan høre, at pulsen slår -
nåh ja - under vesten. Eller derind, hvor idéerne gror, og hvor planer
og beslutninger opleves hver dag - på godt og ondt.
Jeg håber, at du har lyst til at være med. For din medvirken er afgørende
for et godt arbejdsmiljø og for, at vi får et blad, vi har lyst til at
læse. Til gengæld vil du med garanti også møde historier om kolleger
og begivenheder, der overrasker og er sjove. For dem kan vi grine af,
og det er rigtig sundt.
God læselyst og rigtig godt nytår.
Henning Vestergaard
Henning Vestergaard
Ansvarshavende redaktør

INDHOLD
LÆSERNE MENER
»«
en fi sk er et klap på skulderen 4
Årets sygeplejerske i nefrologi 7
Året der gik 8
Hurra, jeg bliver hørt! 10
Hospitalspraktik gi’r jord under neglene 14
tema: med jobbet som indsats 15
Nyt fra personaleforeningerne 33
Jubilæer og navne 38
sig din mening
Har du en mening, du brænder inde med?
Har du kommentarer til Under Vesten?
Vil du gerne dele synspunkter, holdninger og debatindlæg med andre?
så fat pennen og skriv til læserne mener...Det er DIT blad.
»«
3·0108

artIkel
en fi sk er
et klap på skulderen
Af Merete Friis Jeppesen · foto: Andreas Duedahl
Stemningen er rar og afslappet på de lyse gange på T1,
og selv om der er travlt, er der både plads til smil og
hyggesnak, da jeg kommer forbi for at tale med personalet
om trivsel. Her er opskriften på et godt arbejdsmiljø
tilsyneladende ligetil: Man giver en plastikfi sk
til en kollega, man synes fortjener noget anerkendelse.
Medarbejderne er begejstrede for fi skene, og det ses
tydeligt, for de sidder frit fremme i alles skjortelommer.
Men det har ikke altid været så ligetil, det med arbejdsmiljøet.
Savnede anerkendelse
Tilbage i 2007 viste en undersøgelse af det psykiske
arbejdsklima, at medarbejderne savnede synlig anerkendelse
i dagligdagen både fra ledelsen og hinanden.
En klar melding som ledelsen tog til sig. I dag taler
resultaterne fra AKU-undersøgelsen 2008 sit eget sprog:
4·0108
Abc
Hvad har fi sk lige præcis med
trivsel og arbejdsmiljø at
gøre? – en hel del, er svaret
hos medarbejderne på t1,
ortopædkirurgisk afdeling i
Herning, som gør tingene lidt
anderledes.
T1 ligger oppe i toppen i Hospitalsenheden Vest, hvad
angår medarbejdertilfredshed.
Opskrift på succes
Tidligere afdelingssygeplejerske Leila Gravgaard fi k
ideen til fi skene i bogen FISH! FORTÆLLINGER, som
fortæller historien om et fi skemarked, hvor medarbejderne
kaster med fi sk, så deres arbejdsplads bliver et
sjovere sted at arbejde. I overført forstand betyder det i
bogen, at medarbejderne skal ændre deres indstilling
til arbejdet. Det er også den måde, man griber tingene
an på T1. – Det starter med den holdning, vi har til
hinanden og arbejdet, siger Leila Gravgaard, som mener,
at opskriften på det gode arbejdsmiljø ligger både

hos medarbejderne og ledelsen. På afsnittet lever
alle derfor efter fi re budskaber: Man skal lege,
gøre andre glade, være nærværende og vælge sin
holdning. Susanne Thorsen, som har taget over
som konstitueret leder efter Leila Gravgaard,
mener, at det betyder meget, at medarbejderne
selv bestemmer hvem og hvornår de belønner
hinanden. – Det der fungerer så godt er, at folk
selv tager initiativet – vi har ingen regler eller
forskrifter; det er ganske enkelt en del af kulturen,
at vi gør, som vi gør, siger hun.
Leila Gravgaard er enig: – Det har virkelig fl yttet
noget for medarbejderne, at de selv er med til
at skabe et godt arbejdsmiljø og er bevidste om
deres ansvar.
At vi har en trivsels- og stresspolitik i Hospitalsenheden
Vest, som gælder for alle ansatte ledere og medarbejdere.
I politikken står der blandt andet, at ”Hospitalsenheden
Vest skal fremme medarbejdertrivsel og
kunne identifi cere og forebygge arbejdsbetinget stress”.
Trivsel og stresspolitikken er blevet til, efter at HMU
i starten af 2006 satte gang i et 3-årigt projekt, hvor
ledere, tillidsrepræsentanter, sikkerhedsgrupper og arbejdsmiljøkonsulenter
i tæt samarbejde skulle udvikle
tiltag til gavn for de ansattes trivsel og komme stress til
Arthur Lange og Anette Thomsen
Abc artIkel fortsat
Hvorfor har du fået en fi sk i dag?
Arthur Lange, sygehjælper:
- Jeg var på tv Midt-Vest i boligprogrammet ”Ind i Varmen”
fordi jeg har hjulpet noget familie med at bygge om. Det
udløste en fi sk i dag fra kollegerne, smiler Arthur.
Anette Thomsen, social- og sundhedsassistent:
- Jeg har fået en fi sk, fordi jeg har haft et godt forløb med
en traumepatient. Han havde et rigtig dårligt ben, men
benet kunne godt reddes, så det fi k vi en glad og tilfreds
patient ud af, siger Anette.
Hvad betyder fi sken for dig?
Arthur Lange, sygehjælper:
- At jeg føler mig værdsat og anerkendt, og at det er ok, at
det er synligt for omverdenen, siger han og peger på fi sken,
der sidder i skjortelommen.
Anette Thomsen, social- og sundhedsassistent:
- Det betyder rigtig meget, at jeg får den anerkendelse; man
bliver både glad og stolt over sin arbejdsindsats, når andre
lægger mærke til det, man laver.
Vidste du?
foto: Andreas Duedahl
livs. I perioden har der været afholdt en række kurser om
trivsel og stresshåndtering for alle afdelinger, og mange
har efterfølgende udviklet og taget forskellige værktøjer i
brug.
De forskellige trivselstiltag er samlet i en idéfolder. Administrationen
i Hospitalsenheden Vest har desuden lavet
en folder ”Gå glad på arbejde” – en guide til trivsel og
velvære i Administrationen. Begge foldere kan rekvireres
hos Kommunikation (arkivnr. HES00753 og HES00815).
5·0108

5 skarpe tIl Hl
18. juni 2008: Efter en langstrakt proces, fl ere
forhandlinger og svære overvejelser beslutter
regionsrådet for Region Midtjylland på deres
møde 18. juni, at et nyt hospital skal ligge i
Gødstrup ved Herning.
6·0108
6·0108
Nyt storhospital i Vestjylland
23. november 2008: Regeringens ekspertpanel
giver ikke i første omgang penge til et nyt
hospital i Vest. Til gengæld støtter ekspertpanelet,
at der sker en samling af hospitalerne på
én matrikel i Vest. - Det er en væsentlig forudsætning
for at sikre den faglige bæredygtighed
i den vestlige del af regionen, skriver udvalget.
Lemvig
Holstebro
Ringkøbing
Tarm
+ Gødstrup
Herning
+
Lemvig
+
Ringkøbing
17. december 2008: I et svar til ekspertudvalget skriver
regionsrådet, at man ønsker at fastholde beslutningen
om at bygge et nyt hospital i Herning Nord, nærmere
betegnet i Gødstrup. Der igangsættes en analyse af
etableringen af et nyt hospital
i Gødstrup i forhold til udbygning af Regionshospitalet
Herning.
2009 – 2010: Den endelige beslutning om, hvilke byggeprojekter,
der får penge af regeringen, bliver først
truffet i løbet af 2009, efter at de enkelte byggeprojekter
igen bliver vurderet af ekspertpanelet og godkendt
Holstebro
Tarm
+
+
Herning
+
+
Skive
Nyt hospital Vest
Af Finn Møller · foto: Modelfoto – CF Møller.
+
Viborg
Silkeborg +
+
Horsens
+
regionsrådet vedtager Akutplanen
+
Randers
Århus/Skejby
af regeringen. Endelig er der lagt op til, at der også
bliver en ansøgningsrunde to og tre mellem Danske
Regioner, regeringen og ekspertpanelet.
Ifølge fi nansloven er de resterende 10 milliarder sat
på til at blive udmøntet i 2010. Men processen kan
muligvis blive rykket frem, så det sker i anden halvdel
af 2009 i stedet.
2018: Ifølge et foreløbigt prospekt forventes byggeriet
af et nyt hospital på bar mark i Gødstrup at kunne stå
færdig i 2018.
24. oktober 2007 18.juni 2006 2009 2010 2018
regionsrådet vedtager at
placere det ny hospital i Gødstrup
+
+
Grenaa

Årets sygeplejerske
i nefrologi 2008
Af Merete Friis Jeppesen · foto: Per Larsen
For at blive indstillet til titlen som årets sygeplejerske i
nefrologi skal man have gjort en stor indsats og gøre en
forskel for patienter og pårørende i det daglige arbejde.
Man skal, med andre ord, være en ildsjæl, og dét kan
sygeplejerske Jette Abildgaard Lind leve op til.
Kompetent, engageret, omsorgsfuld og åben er de ord,
som fulgte med fra kollegerne og ledelsen, da Jette
Abildgaard Lind som den første i landet blev indstillet
til – og vandt - titlen som årets sygeplejerske i sit speciale
nefrologi, der for Jette indebærer at have hovedansvaret
for hjemmehæmodialysen i Hospitalsenheden
Vest. Kåringen blev fejret med en offi ciel prisoverrækkelse
på 5.000 kr. og et diplom.
Hvad er
hæmodialyse?
Hæmodialyse er en behandling,
hvor en kunstig nyre fjerner af-
faldsstoffer og væske fra blodet på
en dialysemaskine. Hjemmehæmo-
dialyse foregår i patientens hjem
og kræver, at patienten modtager
oplæring og vejledning i samarbej-
de med en hjemmehæmodialyse-
sygeplejerske.
fordelen ved at patienter kan bruge
en dialysemaskine i hjemmet er,
at de får mulighed for at dialysere
hyppigere, hvilket medfører en
mere effektiv behandling og et øget
velbefi ndende.
Hvad er
nefrologi?
portrÆt
Nefrologi omfatter bl.a. undersø-
gelse, behandling, pleje og kontrol
af patienter med medicinske nyre-
sygdomme, herunder udredning
af forhøjet blodtryk forårsaget af
sygdomme i nyrerne.
Jette Lind
7·0108

8·0108

Ilse Bramm
10·0108
artIkel
Fak
Ta
fakta om projekt m.I.s
Projekt M.I.S. (Medarbejderdrevet Innovation for
Servicemedarbejdere) kører over 2 år fra vinter 2007
til december 2009 i samarbejde med konsulentfi rmaet
AKON, som er specialister i arbejdsmiljø og
konfl ikthåndtering.
Medarbejderne har indtil videre anvendt tre redskaber
i værktøjskassen: Fotografering, tavlemøder og
Dialogisk Tænketank.
Fotografering var en mini-APV, et forløb hvor medarbejderne
fi k kameraer til at dokumentere de ting, de
var utilfredse med, f.eks. ledninger på gulvet, mange
møbler på gangene etc.
Hurra, jeg bliver hørt!
Af Merete Friis Jeppesen · foto: Per Larsen
et trivselsprojekt kaldet
projekt m.I.s. skal hjælpe
serviceområdet med at
skabe et bedre arbejds-
miljø og mere trivsel ved
at sætte fokus på konfl ikt-
håndtering, fællesskab og
samarbejde.
Ilse Bramm er serviceassistent og har
en travl hverdag med anretning af mad
til patienter samt opvask og rengøring.
Kollegerne er fl inke, og der er et godt
fællesskab med resten af personalet på
afsnit M3 i Holstebro, men det har knebet
med at komme igennem til ledelsen
med diverse problemstillinger.
- Før i tiden kom ledelsen ikke rundt og
snakkede med os – det var vi ikke vant
til. Jeg gjorde altid det, jeg blev bedt
om, for der var ingen, der havde fortalt
mig, at det var ok at sige fra. Jeg har nok
gået lidt for meget i fl inkeskolen, siger
Ilse Bramm og gør i samme åndedrag
opmærksom på, at hun nu har lært at
sætte grænser på grund af Projekt M.I.S.
Hun er indtil videre glad for at deltage i
projektet, som hun selv mener, har skabt
en bedre dialog mellem den daglige
ledelse og det team, hun arbejder i. Hun
er især glad for de daglige tavlemøder,
hvor hun sammen med kollegerne kan
få vendt problemstillinger - f.eks. de stuer,
de ikke kan komme ind på og gøre
rene til tiden. En gang om ugen kommer
Tavlemøder har kørt siden august 2008 og er fælles
møder, som varer ti minutter. Her sætter medarbejderne
sedler på en tavle om dagens oplevelser og
problemstillinger. En gang om ugen deltager lederen
i tavlemøderne for at samle trådene op.
Dialogisk Tænketank foregik fra 17. – 19. november
2008, hvor 35 repræsentanter fra medarbejderskaren
og ledelsen gik i dialog om aktuelle problemstillinger
og mulige løsninger.
Projektet er, som det første af sin slags i Region Midtjylland,
fi nansieret af Forebyggelsesfonden for 4,3
mio. kr.

lederen og taler med teamet om, hvad der er realistisk
at løse af problemer her og nu, og hvad der bliver nødt
til at tage mere tid.
Ilse Bramm tror på, at projektet kan nytte noget i længden,
så længe man selv er indstillet på, at forandringer
ikke kommer af sig selv.
- Jeg måtte selv lære at sige fra. Der var en gang, jeg
ikke troede, at det nyttede noget at sige, at jeg ikke ville
lave andres arbejde for dem. Det virkede nemmere bare
at gøre arbejdet og få det overstået. Men så fandt jeg ud
af, at folk lyttede til mig, og så voksede jeg jo pludselig
to meter. Ikke at jeg er blevet til en havgasse af den
grund – det er bare dejligt at få respekt.
En udfordring at tage hul
Det har været en stor udfordring at tage hul på Projekt
M.I.S. i Serviceområdet, der har ca. 310 medarbejdere
ansat som serviceassistenter, portører og hospitalsserviceassistenter
i Hospitalsenheden Vest. Til sam-
DET MENER
»«
Områdelederen
Områdeleder Martin S. Johansen: - Den største udfordring
er at få gjort op med en kultur, hvor medarbejderne
forventer, at initiativet til ændringer alene kommer fra
ledelsen. Det tager tid at få vendt skuden, fordi mange af
medarbejderne aldrig har været vant til at ”hæve stemmen”.
Det bedste vi kan gøre som ledere, er at være rummelige
i forandringsprocessen og vise, at vi virkelig mener
det her ved at lytte og refl ektere over tingene sammen med
medarbejderne.
Rådgiveren
AKON-konsulent Ingrid Brunebjerg: - Et godt fysisk og
psykisk arbejdsmiljø afhænger af, at medarbejderne og lederne
arbejder sammen om løsninger på deres problemer
og tager ansvar for at få dem løst. AKONs erfaring viser
derfor også, at succes med projekter som M.I.S. afhænger
af den enkelte deltagers engagement og vilje til ændringer.
Derfor skal vi hele raden rundt i løbet af projektet.
Sikkerhedsrepræsentanterne
Sikkerhedsrepræsentant Jeanne Thomasen, Holstebro:
- Jeg mener, at både fotorunden og tavlemøder har haft en
menligning har afdelingen kun ni ledere, som til
gengæld er druknet i henvendelser fra medarbejderne
om ledningskludder på gulvene, overfyldte gangarealer
og samarbejdsvanskeligheder. Ofte har lederne ikke
nået at se på alle sager, fordi de har lynende travlt.
Resultatet har været resignerende medarbejdere, med
begrænset tiltro til ledelsen, og det er ikke befordrende
for den gode stemning.
- Tilliden har været minimal til os, og det skyldes mangel
på dialog. Medarbejderne har kort sagt ikke følt, at
de bliver hørt, siger områdeleder Martin S. Johansen,
som har været med til at kickstarte projektet.
Projekt M.I.S. er et toårigt trivselsprojekt, som går ud
på, at medarbejderne selv skal tage initiativ til et godt
fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Medarbejderne får
hjælp fra konsulentbureauet AKON, som er specialister
i konfl ikthåndtering og arbejdsmiljø. Værktøjskassen
til en bedre dialog består bl.a. af fotografering, tavlemøder
og ”Dialogisk Tænketank”.
positiv virkning - folk taler i hvert fald meget mere åbent
om problemerne, end de gjorde tidligere. Der er stadigvæk
en stor gruppe medarbejdere, vi skal have fat i, men jeg
tror på, det lykkes, når alle andre har gejsten.
Sikkerhedsrepræsentant Charlotte Sandholm, Herning:
- Det er en lang og sej proces, men det er min fornemmelse,
at det har været givende for medarbejderne at få sat ord
og billeder på de problemer, de tumler med i hverdagen.
Tavlemøderne er et klart hit; her har vi haft held med at
vende den negative stemning til noget positivt blandt fl ere
medarbejdere.
Fagforeningen
Faglig sekretær Bente Olsen, 3F i Holstebro:
- Servicebranchen i Danmark trænger generelt til at få sat
fokus på trivsel og arbejdsmiljø - typisk er det de højtuddannede,
som får mulighed for at søge midler til den slags
projekter. Vi håber derfor meget, at projektet er med til at
forbedre hverdagen for medarbejderne og dermed vores
medlemmer. Vi har tilmed fået en tilbagemelding om, at
det er et af de bedste tiltag, der nogensinde har været i
»«
afdelingen.
11·0108
11·0108

spot på ledelseskommunikation i ny masterafhandling
Hvordan er vilkårene for kommunikation mellem ledelse
og medarbejder skruet sammen, og hvor synes
du, det er vigtigst at få information?
Mere end 1100 ansatte har været med til at svare på
disse og mange andre spørgsmål i et spørgeskema til
brug i en masterafhandling om ledelseskommunikation
i Hospitalsenheden Vest, som hospitalsledelsen
og ledende oversygeplejerske Else Folmer, Anæstesiologisk
Afdeling, står bag.
Der tegner sig f.eks. et billede af, hvordan medarbejderne
har prioriteret kommunikation og information
12·0108
12·0108
kort NYt
kort NYt
Næste gang
du parkerer bilen…
Gik det stærkt med at få parkeret bilen i morges? Det
kan knibe for mange at fi nde en parkeringsplads ved
hospitalet. Tiden er måske knap, og så glipper det
for nogle at få stillet p-skiven eller at få fl yttet bilen i
tide. Det kan koste dyrt.
• Det er nemlig op til kommunen at bestemme, hvor
og hvornår bilister må parkere deres biler. Men det
er p-vagtens job at kontrollere, om reglerne bliver
overholdt.
i
Else Folmer
i
Foto: Peter Bjerre
?
i forbindelse med den økonomiske situation efterår
2008 – det samlede resultat offentliggøres først til
februar.
Hvem vandt spørgeskemakonkurrencen
I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen
blev der udloddet to fl asker rødvin.
De heldige vindere er:
Bioanalytiker Karin Vestergaard,
Klinisk Biokemisk Afdeling, Herning
Sygeplejerske Ellen-Birgitte Agerlund, OP,
Anæstesiologisk Afdeling, Herning
Foto: Andreas Duedahl
• Ifølge loven må en p-vagt udstede en afgift, når en bil
har holdt ulovligt parkeret i over to minutter, uden at
ejeren har vist sig.
• Det er ikke lovligt at rette på p-skiven, når den er
indstillet. Når man holder på en p-plads med tidsbegrænsning,
må man ikke gå ned efter to timer og
indstille p-skiven igen. Bilen skal fl yttes til en anden
p-plads, så der er plads til de nye, som kommer.
• En overtrædelse af p-reglerne koster en afgift på
510 kr.

meNINg
Jan Hedegaard
”alt hvad der foregik på sygehuset i Herning i de sidste
dage af vores mors liv, var så professionelt, at man kun kan
være imponeret. Både på B5 hvor hun først blev indlagt, og
måden Intensivafdelingen behandlede os pårørende på, da
vores mor døde, var intet mindre end fantastisk.”
en tilfreds pårørende
Foto: Karina Kjeldgaard Miltersen
13·0108

Hospitalspraktik gi’r jord under neglene
Hvert år i uge 7 og uge 42 går det løs: praktikanter
fra HF og gymnasiet kommer i uniform og ud på
afdelingerne som læger, sygeplejersker, bioanalytikere,
ergo- og fysioterapeuter og socialrådgivere – i hvert fald
for en uge. Sidst på ugen skal de evaluere forløbet. For
mange bliver praktikugen startskuddet på et liv i den
hvide kittel. Hvad mener praktikanterne selv om mødet
med virkeligheden på et hospital?
Hovedindtryk fra ugen
Anders Lund Boch, 20 år gammel fra Struer og går i 1. G:
”Jeg har været i lægepraktik på Neurologisk Afdeling
på Regionshospitalet Holstebro. Jeg synes, det mest
spændende har været at være på stuegang og møde
patienterne. Det har helt klart sat tanker i gang med
hensyn til, hvad man som læge skal overveje omkring
etik, hvordan man skal opføre sig, og det ansvar man
har over for patienten og de pårørende. Det værste er,
at jeg næsten ikke kan vente med at komme i gang med
medicinstudiet, fordi det er det, jeg brænder for. Jeg
satser på at kunne komme i praktik igen i uge 7 – jeg
har allerede sendt en ansøgning af sted.”
Birgit Kyndesen, 19 år gammel fra Skjern og går i 3.G:
”Jeg har været i praktik som læge/sygeplejerske på Ki-
Hospitalsenheden Vest er de eneste i Region Midtjylland,
som tilbyder ulønnet praktik for HF og gymnasieelever
i uge 7 og uge 42.
Praktikken for HF- og gymnasieelever startede som
et forsøg i 2003 og har kørt med stor succes lige siden
med stor søgning på praktikpladserne hvert år.
Praktikugen giver interesserede unge mulighed for
at prøve både kliniske og ikke-kliniske faggrupper
– f.eks.: læge, sygeplejerske, bioanalytiker, ergo- og
fysioterapeut og socialrådgiver.
Fællesintroduktion foregår i Herning og Holstebro.
14·0108
14·0108
Af Merete Friis Jeppesen · foto: Peter Bjerre
rurgisk Afdeling i Herning. Det bedste ved praktikken
har været at overvære det daglige arbejde med patienterne
og at komme med rundt på stuegang. Jeg kunne
især godt lide at være i Modtagelsen med lægerne, hvor
det ofte gik rigtig stærkt - der skal man være klædt på
til at træffe lynhurtige beslutninger, og det er lige mig.
Jeg ved endnu ikke helt, om jeg skal læse medicin, men
jeg har et friår til at tænke over det i. Lige nu føles det i
hvert fald som noget af det rigtige for mig.”
Birgit Kyndesen
Vidste du?
Der er også lokal introduktion af praktikanter i Lemvig,
Ringkøbing og Tarm. Fra 2008 kunne man søge ind som
lægepraktikant og i psykiatrien. Interessen for lægepraktik
har været så stor, atman ikke kunne opfylde alle
praktikanternes ønsker i uge 42 sidste år.
Flere praktikanter er vendt tilbage som studerende i
Hospitalsenheden Vest. P.t. er fi re studerende på laboratoriespecialerne
tidligere praktikanter fra 2005 og 2007.
Læs mere om hospitalspraktikken på
www.vest.rm.dk/job+og+uddannelse/hospitalspraktik

tema
TEMa
med jobbet som indsats
foto: Niels Aage Skovbo
300 stillinger i Hospitalsenheden Vest blev direkte berørt af de bespa-
relser, som rullede ind over os i forsommeren 2008. takket være et
hurtigt ansættelsesstop, omplaceringer og naturlig afgang lykkedes
det at fi nde godt 200 stillinger. 30 blev præsenteret for en fyreseddel.
resten mangler der endnu en afklaring på.
på siderne her kan du læse om, hvordan det har været for ledere og
medarbejdere at være en del af denne svære proces.
15·0108
0108·15

Anna Højgaard
tema: reportage
for nogle medarbejdere betød mil-
lionbesparelserne i efteråret både
frustration, vrede og forløsning. en
sygeplejerske fra ortopædkirurgisk
ambulatorium i ringkøbing oplevede
det sådan.
Bliver jeg fyret? Hvornår lukker det? Hvor skal jeg så
arbejde? Spørgsmål som sygeplejerske Anna Højgaard
tumler med og ikke rigtig kan fi nde svar på, da hun
i efteråret har taget et par dage fri fra Dagkirurgisk
Klinik i Ringkøbing for at besøge sine voksne børn i
København.
Stærke veksler
Børnenes bekymringer og følelsen af uvished kommer
mest af alt bag på Anna Højgaard selv. Det føles mærkeligt
ikke at kunne give børnene klar besked, når man
som Anna altid har arbejdet og haft svar på rede hånd.
16·0108
fyreseddel i udsigt
Af Finn Møller · foto: Michael Lange
Først for nylig har hun stiltiende måtte acceptere, at
tiden på jobbet fremover vil fylde mindre efter to operationer
for diskosprolapser. Og så kom sparekravene
ind fra oven og sendte hende på en følelsesmæssig
rutsjetur.
afsked sort på hvidt
Hjemme igen i rækkehuset i Ringkøbing efter besøget
hos børnene i København veksler i Annas sind fra
nagende uvished til akut hjertebanken. I postkassen
fi nder Anna Højgaard et brev med disse linjer: ”Indkaldelse
til samtale vedrørende påtænkt afsked / eventuel
senere omplacering. Samtalen fi nder sted den 23/10 kl.
9.30! ”
Brevet og ordlyden kommer helt bag på hende. Egentlig
havde hun forstået, at der ville blive lagt en liste på
afdelingen med tider til en ny afklarende samtale, som
man bare kunne skrive sig på. I sin dagbog samme
aften skriver hun:
Dagbogen: oktober 2008
Ordet afsked – det var som en kold klud / en
hammer oven i hovedet. Det var ikke rart at læse.
Jeg er faktisk overrasket over min reaktion. Godt
nok har jeg vist, at den måske nok ville komme.
Men nu står det pludselig der - sort på hvidt. En
mærkelig følelse.
Bag lukkede døre
Næste dag på arbejdet går snakken. Ingen af dem Anna
Højgaard snakker med har fået brevet. Heller ikke
hendes nære kollega i ambulatoriet. Det er mærkeligt,
tænker Anna Højgaard. Resten af ferien i uge 42 tror
hun, at brevet kun er sendt til hende. - Jeg er faktisk
lidt vred, skriver hun i dagbogen. Det viser sig, at seks
af hendes kolleger har fået et brev med samme ordlyd.
Andre har fået et andet brev, hvor ordet afsked ikke er
nævnt. Noget som gør Anna Højgaard urolig og præger
stemningen på afdelingen de næste par dage. I dagbogen
skriver hun:

Jeg husker kun de gode ting. Det er dem, jeg tager med
mig, fortæller Anna Højgaard sin dagbog et par gange
om ugen.
Dagbogen: oktober 2008
” Jeg har haft en dum dag i dag. Der har været lidt
snak bag lukkede lukkede døre. Det Det føles utrygt. Er der der
nogen, som ved noget mere end andre? Jeg er lidt
overrasket overrasket over over min egen reaktion i dag. dag. Jeg synes,
jeg har prøvet prøvet at tage det hele roligt, men netop netop i
dag har jeg været i nærheden af at være lidt ked
af det. Trænger nu til en afgørelse, afgørelse, sådan at jeg/
vi vi kan komme videre. Vi kan få en bisidder med
til til samtalen fra DSR, men hende, der var med
ved ved sidste sidste samtale, kan ikke på torsdag. Jeg blev blev
tilbudt at vente vente en uge. uge. Men det sagde jeg blankt blankt
nej til. Nu skal det bare overstås!”
Forløsning
Overstået bliver det. Glad får Anna Højgaard endelig
besked ved den afklarende samtale den 23. oktober.
Hun kan blive, hvor hun er på Dagkirurgisk Ambulatoriet,
Regionshospitalet Ringkøbing. Hendes nære
kollega i ambulatoriumet må dog fl ytte til Holstebro, og
det lægger en naturlig dæmper på Anna Højgaards glæde.
Set i bakspejlet tænker Anna Højgaard på, om hun
undervejs i forløbet så nogle spøgelser, der slet ikke var
der. - Man tolker jo alting i en følsom situation, som
hun siger. Tilbage står hun også med fornemmelsen
af at have været på en følelsesmæssig rutsjetur, som
måske kunne have haft et andet og bedre forløb.
Siden 1975 har der stået sygeplejerske på navneskiltet,
og altid har Anna Højgaard været parat til at give den
en ekstra skalle på jobbet, hvis der var huller i vagtplanen.
Med årene har hun vænnet sig til at være en del af
en arbejdsplads, der gradvist har måttet skrue ned for
blusset og lukke afdelinger og senge. Så det der med at
fl ytte og tage afsked med gode kollegaer er ikke nyt for
Anna Højgaard, og hun er faktisk blevet helt god til at
acceptere de givne vilkår og tage det bedste med sig.
Baggrund
Sidste halvdel af 2008 fylder meget i sygeplejerske Anna
Højgaards dagbog. Før sommerferien får hun en melding
om, at klinikken skal lukke.
11. august bliver hun stillet i udsigt, at der nok bliver en
nyoprettet stilling til hende i Herning, og hun vænner
sig så meget til tanken, at hun får læst op på de instrukser,
som gælder for afdelingen i Herning.
16. september kommer der så en melding fra regionsrådet
om, at Ortopædkirurgisk Klinik i Ringkøbing skal
bevares.
6. oktober er der møde for den samlede afdeling, hvor
ledelsen forklarer, hvordan klinikken skal køre fremover.
Efter Anna Højgaards opfattelse vil der være så
få operationer, at det næsten er lig med lukkedøden for
klinikken.
23. oktober får Anna Højgaard at vide, at hun kan blive.
I dag kan hun se tilbage på en følelsesmæssig rutsjetur,
og hun ved ikke, om hun skal grine eller græde. Ni af
hendes kolleger skal omplaceres i kølvandet på besparelserne.
Selv er hun fortsat i Ringkøbing og tumler
stadig med en række ubesvarede spørgsmål.
Er der eksempelvis nok aktivitet i Ringkøbing til at
fastholde og udvikle et fagligt miljø? Er der overhovedet
penge at spare ved at fl ytte rundt på medarbejdere – patienterne
er der jo stadig. Hvorfor var beskeden den ene
dag, at al aktivitet i Ortopædkirugisk Ambulatorium
skulle lukkes, men den næste dag var noget andet?
På side 16 og 17 kan du fi nde svarene på disse spørgsmål,
når vi stiller dem til hospitalsledelsen.
17·0108

? ? ? ? ? ?? ?
?? ? ? ? ??
? 5
tema: DagBog
Chefsygeplejerske Ida Götke oplevede, at det gav rigtig
god mening, da hun for fem år siden skrev dagbog for
at få afl øb for sine frustrationer, da Skive- og Viborg
sygehus blev lagt under samme ledelse. Som en del
af sygehusledelsen i Skive stod hun for at skulle omplaceres:
- Jeg var ked af det. Såret over at et godt og
velfungerende sygehus skulle beskæres. Og så gik det
min faglighed meget nær, når jeg eksempelvis kunne
høre noget ”fnidder” om, at vi i Skive havde brugt for
mange penge på et eller andet. Så jeg begyndte at skrive
18·0108
18·0108
✍
?? ? ? ?? ? ?? ??
?
?
?? ? ? ?
?? ? ? ?
? ? ??
? ??
?
Personalet i Ringkøbing har i kølvandet på besparelserne
fået skiftende meldinger om deres fremtidige
jobforhold. Noget som har givet frustrationer og gnubbede
ord både i pressen og på rækken af dialogmøder
med hospitalsledelsen i efteråret 2008. Eksempelvis
blev personalet på Dagkirurgisk Klinik på et tidspunkt
stillet i udsigt at skulle lukke og fl ytte aktiviteterne til
Herning. Men det skete ikke. Så hvorfor give medarbejderne
denne utryghed? Det har ”Under Vesten” spurgt
hospitalsledelsen om.
Dagbog
som affaldscontainer
Af Finn Møller
dagbog for at få afl øb for mine frustrationer og vrede.
Ikke hver dag. Men nok til at sikre, at tingene ikke
kørte i ring, sådan at jeg kunne komme videre, fortæller
Ida Götke. Set i bakspejlet kan hun konstatere, at
selvom dagbogen mest af alt var en container til affald
og sorg, så kom den faktisk også til at indeholde en
fortegnelse over, hvad der var af styrker på sygehuset
i Skive. Noget som var med til at bringe hende videre i
sit karrierevalg.
?? ? ? ? ?? ?? ?? ? ?? ? ? ? ?
? ? ? ? ? ? ? ? ? ? ? ?
?? ? ?? ? ? ? spørgsmål ? til Hospitalsledelsen
tema: 5 spØrgsmÅl tIl Hl
?
? ?
? ?
?
?
?? ? ?? ? ?? ? ?
?
?? ?
? ?
- om besparelser, dialog og slingrekurs
1
Af Finn Møller · foto: Helle Kristensen
Kan I forstå, at personalet kan opleve det som en
slingrekrus, når man den ene dag får at vide, at
man skal lukke og fl ytte operationer og personale,
og den næste dag får at vide, at man alligevel kan
blive i Ringkøbing?
Ja. Vi kan godt forstå, at det kan skabe usikkerhed og
ustabilitet. Men vi mener, at det er vigtigt at køre en
åben proces, hvor også mellemregningerne er synlige
for vores medarbejdere. Samtidig er det også vores

opgave at fortolke og udføre de meldinger og beslutninger,
som kommer fra det politiske system, og inden
sommerferien fi k vi fra regionen en spareramme og et
inspirationskatalog med nogle anvisninger på, hvor vi
kunne lede efter 72 millioner i vores budget. F.eks. var
det en betingelse, at der fortsat skulle være senge i Ringkøbing,
men der stod ikke hvor mange, og dagkirurgien
var slet ikke omtalt. Det tolkede vi som om, at dagkirurgien
var en sag for os selv. Og når vi så startede med
at kigge på en fl ytning af netop dagkirurgien, var det
fordi, vi kunne få øje på en besparelse, der hverken ville
koste medarbejdere eller betyde færre behandlinger.
Dernæst valgte vi at køre en åben proces, hvor de lokale
ledere lyttede til medarbejdernes bekymringer og behov
ved en mulig fl ytning af dagkirurgien til Herning. Men
da vi præsenterede vores spareforslag for politikerne,
tilbagekøbte de dagkirurgien i Ringkøbing. Med hjem
fi k vi i stedet en melding om at opretholde dagkirurgien
som hidtil, svarende til tre dage per uge og sådan, at vi
fremover dækker de lokale behov i området, indtil der
kan suppleres med en friklinik. Derfor måtte vi justere
kursen over for medarbejderne.
2
Hvorfor involvere personalet før I har fået klar
besked fra politikerne?
Fordi vi ønsker at skabe rum for dialog, og en forberedende
dialog er selve forudsætningen for et ordentligt
beslutningsgrundlag. Da vi f.eks. fi k i opdrag at skulle
skære i antallet af medicinske senge, gav vi til en start
et bedste bud for derefter at slå ørene ud og rette detaljerne
på vurderingen i dialog med afdelingsledelser,
fagfolk, HMU og andre med forstand og aktier i denne
del af vores butik. Sådan at det ikke er tilfældigt, at vi i
dag er landet på at opretholde lige præcis 20 medicinske
senge i Ringkøbing plus 3 senge til sårpatienter. Det er
resultatet af en grundig dialog, hvor vi er blevet klogere
undervejs efter at have bevæget os i et interval mellem
15 og 25 senge. Det kan vel næppe siges at være udtryk
for en slingrekurs.
3
Er der noget, I fortryder og vil gøre om en anden
gang?
Folk oplever ind i mellem, at vi er regionsrådet og kom-
mer til at forveksle vores oplæg med en beslutning. Så
vi er blevet mindet om, at en proces - som vedrører 4500
ansatte - kan være svær at styre, og at vi som hospitalsledelse
skal være meget skarpe på at få fortalt, hvad
der er kendt grundlag, og hvad der er i proces. Men
den åbne proces med inddragelse af medarbejderne på
et tidligt tidspunkt er et grundvilkår for en moderne
arbejdsplads. Det har vi bestemt ikke tænkt os at lave
om på.
4
Hvor meget er der sparet ved at fl ytte personalet til
andre bygninger. Patienterne er der jo stadigvæk?
Såkaldte strukturbesparelser er mulige her hos os i
vest, fordi vi fortsat har vores aktiviteter spredt på fem
huse, og dermed kan vi høste nogle stordriftsfordele
ved at samle aktiviteterne på færre huse. F.eks. sparede
udgifter til transport af læger, samt udgifter til strøm,
rengøring og vedligehold af apparatur og bygninger.
Prisen kan være en øget afstand for patienterne. Men
kan vi med færre penge fortsat lave det samme, skal vi
selvfølgelig gøre det. Det er i sidste ende en gevinst for
patienterne frem for, at vi må reducere i vores aktiviteter
og tilbud til patienterne.
5
Hvordan ser fremtiden ud for Ringkøbing?
Det er svært at gisne om, for det er noget politikerne
skal tage stilling til. Men vi ved at der fra 1. januar 2009
er 23 senge i Ringkøbing. At der fortsat er dagkirurgi til
at dække de lokale behov, indtil der kan
?
suppleres med
en friklinik, og så vil der fremadrettet også være en
akutklinik i Ringkøbing.
Flere spørgsmål og svar
På www.vest.rm.dk/hospitalsledelsen kan du
stille supplerende spørgsmål til hospitalsle-
hospitalsle-? ?
stille supplerende spørgsmål til hospitalsle-
delsen om besparelser besparelser og omplaceringer som
følge af budget 2009. Er Er der temaer og og forhold forhold
du du ønsker ønsker at få uddybet her i i bladet, hører vi
gerne gerne fra dig. Kontakt venligst redaktionen. redaktionen.
19·0108

tema: reportage
Den 21. oktober er stemningen spændt i Mødelokale 1
på Regionshospitalet Ringkøbing. Syv medarbejdere
skal til den sidste i rækken af samtaler om afskedigelse
eller omplacering, fordi de ekstreme besparelser har
ramt særlig hårdt her. På Medicinsk Afdeling skal man
skære 20 senge ud af 40 væk, hvilket medfører reduktioner
i behovet for personale. En del af reduktionen
i sygeplejerskestillingerne er fundet gennem naturlig
20·0108
20·0108
Den svære samtale
Af freelance journalist Lotte Winkler · foto: Niels Aage Skovbo
Den svære samtale er svær for alle. Både for medarbejderen,
der ikke ved, hvad fremtiden vil bringe, og for ledere og Hr-
konsulenter, der skal håndtere angst, vrede og frustration. på
medicinsk afdeling i ringkøbing tog 17 medarbejdere turen.
Fra venstre mod højre: HR-konsulent Merete Hülke, afdelingssygeplejerske Else Trabjerg, ledende oversygeplejeske Mette Pedersen
afgang. Men det samme lader sig ikke gøre for gruppen
af social- og sundhedsassistenter og sygehjælpere. Her
skal der en række af svære samtaler til for at finde de
medarbejdere, som er nødvendige at afskedige.
Svær udvælgelse
- Det er en af de mest udfordrende ledelsesopgaver at
håndtere samtaler i forbindelse med opsigelser. Det er

jo mennesker, vi har med at gøre, og jeg kan mærke,
at det griber dybt ind i mig selv, siger ledende oversygeplejerske
for de medicinske afdelinger i Ringkøbing
og Herning, Mette Pedersen. Som ledende oversygeplejerske
har hun siddet over for samtlige 17 social- og
sundhedsassistenter og sygehjælpere i Ringkøbing, hvis
stillinger har været i spil, siden de første spareplaner
blev kendt i forsommeren 2008. Ved sin side har hun
haft HR-konsulent Merete Hülke og afdelingssygeplejerske
Else Trabjerg med til de to samtalerunder. Først blev
samtlige 17 social- og sundhedsassistenter og sygehjælpere
indkaldt til en afklarende samtale om deres kompetencer,
opgaver og ønsker. På baggrund af samtalerne
udpegede Mette Pedersen derefter syv medarbejdere til
en efterfølgende samtale. Denne gang om afskedigelse
eller mulig omplacering.
Spinkel rettesnor
- Det var absolut ikke let. Vores social- og sundhedsassistenter
er en meget homogen gruppe og alle med stor
erfaring og høje kompetencer. Så vi gjorde os mange
overvejelser og var i tæt dialog om hver enkelt medarbejder,
inden vi traf vores endelige beslutning, siger
Else Trabjerg. I sidste ende blev det medarbejdernes medicinske
erfaring, der blev det afgørende lod på vægtskålen.
Ud fra ledelsens forventninger til fremtidens
Gunhild Oehlenschlæger, social- og sundhedsassistent, afskediget, ansat i 14 år.
- Jeg havde besluttet, at jeg ville gøre mig hård, da jeg skulle ind til den sidste samtale. Jeg tuder nemlig
let. Til min overraskelse oplevede jeg, at jeg faktisk blev meget vred. Det var vel en måde at overleve
på. Jeg var vred over, at jeg lige var flyttet hertil fra Kirurgisk Afdeling sidste sommer og endelig faldet
til, og nu kunne jeg ikke blive alligevel. Jeg synes ikke, at jeg fik en forklaring på, hvorfor jeg ikke kunne
bruges mere. De var søde og prøvede at forklare. De skal jo være så pædagogiske. Til sidst brød jeg
selv op. Der var jo ikke mere at sige. Nu prøver jeg at være positiv, men det er svært. Nogle dage er jeg
meget sårbar.
21·0108
▼

tema: reportage fortsat
▼
samlede kompetencekrav på sygehuset i Ringkøbing gav
det en spinkel, men brugbar rettesnor i den ubehagelige
udvælgelse.
Syv samtaler på en dag
Alle syv samtaler i anden runde blev holdt samme dag.
Til hver samtale havde Mette Pedersen, Merete Hülke og
Else Trabjerg afsat 45 minutter. Dertil var afsat tid ind
imellem, så de selv kunne nå at lukke frisk luft ind i mødelokalet
og gøre sig mentalt klar til næste medarbejder.
- Det er vigtigt at minimere utrygheden og skabe ro, og
derfor ville vi gennemføre alle syv samtaler på samme
Baggrund
24.september 2008 vedtager regionsrådet en spare- og
omstillingsplan, som blandt andet indebærer, at aktiviteten
på Medicinsk Afdeling i Ringkøbing reduceres
med 20 senge. Som følge heraf har der været kørt en
proces i forhold til omplacering og afsked af medarbejdere
efter de retningslinjer, som gælder for omplacering
og afskedigelse af medarbejdere i Region Midtjylland.
Første og afklarende samtale fandt sted 7. oktober, og
siden fulgte en proces med mulighed for at få tilbudt
en anden stilling i Hospitalsenheden Vest eller i næste
omgang en stilling på en helt anden arbejdsplads i
Region Midtjylland.
dag. Samtidig er det vigtigt at afsætte og have tid til den
enkelte medarbejder. Sådan at den enkelte medarbejder
helst oplever, at vi også er der for at drage omsorg og
hjælpe i det videre forløb, hvis det er muligt, siger Merete
Hülke.
22·0108
Fordelte roller mellem sig
For at håndtere de svære samtaler bedst muligt, havde
lederne fordelt tre roller mellem sig: Merete Hülke forklarede
medarbejderen om processen og deres rettigheder,
Mette Pedersen forklarede om den ledelsesmæssige
beslutning, og Else Traberg støttede med sit personlige
kendskab til hver medarbejder. Derudover havde medarbejderne
også deres lokale tillidsrepræsentant og en
fællestillidsmand fra Regionshospitalet i Holstebro med
til møderne.
- Det er svært at tale om, hvordan man gennemfører en
svær samtale på en god måde. For det er en ubehagelig
situation for alle parter. Uanset hvor godt vi gør det,
siger Else Trabjerg.
Følelserne under især den sidste runde samtaler
spændte da også lige fra vrede til sorg. Flere af socialog
sundhedsassistenterne havde allerede været igennem
op til flere omplaceringer inden for de seneste tre-fire
år, og de nye besparelser rykkede endnu en gang grundlaget
væk under deres arbejdsliv.
- Når de politiske beslutninger ændrer karakter, og
ændringerne kommer så hyppigt, kan det være svært
at bevare troværdigheden over for sine medarbejdere,
siger Else Trabjerg.
Tror at de ikke dur
Under samtalerne prøvede Merete Hülke som HRkonsulent
at lytte sig til, hvordan ledelsen kunne støtte
de afskedigede eller omplacerede medarbejdere. F.eks.
med tilbud om psykologhjælp eller anden rådgivning.
Eller bare ved at anerkende deres følelser. Hun ville
gerne give dem noget, som de kunne holde fast i midt i
frustrationen.
- Situationen i Ringkøbing var yderst ekstrem, fordi
flere af medarbejderne for kun et år siden havde været
Lis Larsen, har som tillidsrepræsentant siddet med ved samtaler, ansat i Ringkøbing i 23 år.
Den lange opsigelsesperiode på et halvt år er rigtig hård. Det er svært at finde motivationen, når man
er fyret, og det er hårdt for os alle. Også for os, som skal blive. Jeg tror ikke, at vi kan undgå at se flere
sygemeldinger det kommende halve år. Vi prøver at tage hånd om hinanden. Vi er en ressourcestærk
gruppe, og vi har masser af sort humor. Men lige meget hvad, så føler de, der er fyret, at de ikke var
gode nok.

Foto: Niels Aage Skovbo
igennem den seneste af mange omplaceringer. De kan
ikke forstå, hvorfor de skal rammes igen. Og så sker der
desværre det, at flere retter blikket mod sig selv og tror,
at der er noget galt med dem, fortæller hun.
Både Mette Pedersen, Else Trabjerg og Merete Hülke
gjorde derfor meget ud af at forklare, at de alle var
kompetente og dygtige medarbejdere. Der var ikke personlige
grunde til, at det netop blev dem.
- Det har vist sig at være meget svært at formulere sig, så
medarbejderne ikke tror, at det er dem som mennesker,
vi ikke kan bruge. Derfor er flere af dem stadig meget
vrede og frustrerede, og det påvirker os alle meget, siger
Else Trabjerg.
Hun er derfor stadig i tæt dialog med Merete Hülke og
Mette Pedersen om situationen i Ringkøbing, og hvordan
hun skal støtte de medarbejdere, der har det svært
efter den svære samtale.
Yrsa Pedersen, social- og sundhedsassistent, ikke afskediget, ansat i 22 år.
- Jeg var trykket, da jeg skulle ind til min afklarende samtale. Jeg havde besluttet, at jeg ikke gad at
skændes, så jeg sagde bare ”nå”, da de forklarede situationen. Så prøvede jeg vel også at sælge mig
selv lidt – jeg havde tænkt over, hvad jeg ville sige om mig selv, og hvad jeg ikke ville sige. Og så havde
jeg bestemt, at jeg ikke ville græde. De prøvede da at vise forståelse, men det var en dum situation.
Træls for alle. Dagen efter, at de andre var blevet fyret, var især svær. Jeg undrede mig over, hvorfor
det blev dem og ikke mig. Vores kompetencer er de samme.
23·0108

tema: artIkel
Annette Toft
24·0108
Abc
Ikke flere
sygemeldinger - endnu
Hospitalsenheden
Vest har fortsat
et lavt sygefravær.
Også selvom orga-
nisationsændringer,
uvished, turbulens og
besparelser har raset i
afdelingerne. Nye tal viser, at
sygefraværet i første halvdel af 2008
er på samme niveau som første halvår i 2007.
- Det er absolut glædeligt, at begivenhederne i foråret
ikke har sat sig spor i medarbejdernes sygefravær. Men
jeg tror desværre ikke, at det fortsætter. Når vi også har
Fak
Ta
Af freelance journalist Lotte Winkler · foto: Andreas Duedahl
trods organisationsændringer og turbulens er sygefra-
været stadig lavt i Hospitalsenheden Vest. men reaktio-
nen vil komme, og vi vil se flere sygemeldinger, mener
annette toft fra HmU.
Arbejdsmedicinsk Klinik på Regionshospitalet Herning
er en ud af tre klinikker i regionen, der tilbyder
psykologhjælp til alle ansatte. Tilbuddet gælder en
bred vifte af problemer lige fra stress til konflikter
og alvorlige personlige belastninger, som påvirker
arbejdsindsatsen.
De fleste medarbejdere bliver henvist af deres leder
tallene for sidste halvår af 2008 vil vi komme til at se
en stigning, mener Annette Toft. Hun er næstformand i
HovedMED-udvalget (HMU) og medarbejdernes repræsentant.
- Jeg ved, at der er meget frustration rundt omkring, og
der er ingen tvivl om, at flere bukker under. Jeg er derfor
overbevist om, at det vil slå igennem som højere sygefravær
i statistikken for resten af året, siger hun.
Tyder på god proces
Det uændrede sygefravær ser Annette Toft som et tegn
på, at de enkelte afdelinger har været gode til at tage
hånd om medarbejderne i en hård tid.
psykologordning for ansatte i region midtjylland
til psykologhjælpen, men det er også muligt at kontakte
klinikken direkte for at aftale tid til en samtale
med en psykolog.
Læs mere om tilbudet her: http://www.rm.dk/files/
Regionshuset/HR-afdelingen/psykologpjece_web.pdf
Psykologhjælpen på Regionshospitalet Herning har
telefon 9927 2470.

- Noget tyder på, at det er lykkedes os at håndtere
processen på en ordentlig måde. Eller så ordentligt som
det nu kan lade sig gøre i en ubehagelig situation, siger
Annette Toft.
Region Midtjylland har udarbejdet en drejebog for omplaceringer
og afskedigelser som følge af besparelser og
omstruktureringer. Bl.a. beskriver drejebogen, hvordan
ledelsen trinvis kan håndtere en stor omstillingsproces
med færrest mulig gener for medarbejderne. Generelt
følger Hospitalsenheden Vest regionens procesforslag,
og drejebogen danner grundlag for de enkelte afdelinger
med en smule lokale tilpasninger. Men en vigtig del
af processen er oplysning. Lederne i afdelingerne skal
informere og inddrage medarbejderne løbende, så processen
bliver mest mulig gennemskuelig.
- Men selvom intentionerne på øverste plan er de bedste,
så er jeg fuldt ud klar over, at nogle afdelinger har
lidt under en stor grad af uvished, ligesom der rundt
omkring i afdelingerne har været uheldige sager, som
ikke har været håndteret godt. Og det er selvfølgelig
beklageligt, siger Annette Toft.
Godt rustet til presset
Igennem de seneste to-tre år har afdelingerne i Hospitalsenheden
Vest arbejdet meget med det psykiske
arbejdsmiljø. Annette Toft mener, at det forarbejde kan
være en medvirkende årsag til, at medarbejderne kan
have klaret udfordringerne uden større sygefravær.
- Vi har også i nogle afdelinger en seniorpolitik, som gør
det muligt at tage individuelle hensyn til ældre medarbejdere.
En sådan politik kan også spille en positiv rolle
i sygefraværsstatistikken i dag, mener hun.
Endelig oplever hun, at afdelingerne er blevet bedre
til at fastholde langtidssyge medarbejdere, så de ikke
langsomt mister kontakten til arbejdspladsen og aldrig
kommer tilbage. Den tradition er også til stor gavn nu.
- Vi har ikke råd til at miste medarbejdere, så det er
utroligt vigtigt, at vi kan tage hånd om alle i pressede
situationer. Heldigvis har vi et godt grundlag at bygge
videre på, siger Annette Toft.
God hjælp i nærmiljøet
Den uændrede statistik i sygefravær svarer også til
oplevelserne på Arbejdsmedicinsk Klinik på Regionshospitalet
Herning. Her sidder bl.a. personalepsykolog
Har du eller dine
kolleger stress?
Der findes to typer stress: Den akutte og den kroniske.
Akut stress er et sundhedstegn og kroppens måde at
tackle pludselige, ekstreme påvirkninger.
Kronisk stress er sundhedsfarlig og opstår, når ekstreme
tilstande fortsætter.
Symptomerne på kronisk stress kan variere fra per-
son til person. Typisk er dog:
• dalende overblik
• glemsomhed
• koncentrationsbesvær
• bekymringer
• kort lunte/irritabilitet
• besvær med at falde i søvn
• søvnforstyrrelser
• træthed
Er flere kolleger ramt af kronisk stress kan det virke
selvforstærkende.
Stress kureres ved at fjerne årsagen. Er årsagen f.eks.
uvished om sin arbejdssituation, har ledelsen et stort
ansvar for at kommunikere og inddrage medarbejderen,
hvor det er relevant.
(Kilde: Arbejdspsykolog David Glasscock, Arbejdsmedicinsk Klinik,
Regionshospitalet Herning.)
I 2007 havde en fuldtidsansat
medarbejder i gennemsnit
Sabrina Guastella klar
til at tage imod medarbejdere
fra Region
Midtjylland, som ønsker
at gøre brug af regionens
psykologordning.
- Noget tyder på, at medarbejderne
i Hospitalsenheden Vest har kunnet tackle udfordringerne
i deres eget nærmiljø. Vi har i hvert fald ikke
mærket en stigning i antallet af henvendelser som følge
af stress i forbindelse med forandringer og besparelser,
fortæller hun.
10,72 sygedage. I første halvdel
af 2008 - fra januar til juni
- var antallet af sygedage
i gennemsnit 5,52
per fuldtidsstiling.
Kilde: InfoRm
25·0108 25·0108

Regionshospitalet Holstebro
Regionshospitalet Holstebro varetager nedenstående opgaver:
Hovedfunktioner (tidl. basisfunktioner)
inden for specialerne
Ortopædkirurgi · Urologi · Kirurgi (mammakirurgi)
Obstetrik (normale fødsler) · Neurologi · Oto-rhino-laryngologi
(øre-næse-halsområdet) incl. høreklinik
Oftalmologi (øjenområdet) · Anæstesiologi · Intern medicin:
lungemedicin · Intern medicin: reumatologi · Intern
medicin: nefrologi · Intern medicin: hæmatologi · Intern
medicin: geriatri · Klinisk biokemi · Klinisk immunologi ·
Klinisk fysiologi · Radiologi · Akutafdelingen-FAME
Særlige funktioner
Regionshospitalet Holstebro varetager inden for hovedfunktionerne
en række specialfunktioner og herunder
funktioner, der forventes at få status som regions- og
udviklingsfunktioner.
Visse af disse funktioner bliver varetaget i samarbejde med
Regionshospitalet Viborg og Århus Universitets-hospital.
Derudover er der fysio- og ergoterapi samt Ernæringsenhed
og Patologisk Institut. Endelig er Kvalitets- og udviklingsafdelingen
placeret på hospitalet.
På hospitalet fi ndes desuden særlige forskningsenheder
inden for intern medicin og ortopædkirurgi.
akutfunktioner
Regionshospitalet Holstebro varetager akutfunktioner
inden for samtlige hovedfunktioner.
Fra 1. februar 2009 vil størstedelen af de akutte ortopædkirurgiske
og medicinske patienter blive indlagt via
Akutafdelingen–FAME.
Ved hospitalet er der døgnåben visiteret akutklinik for mindre
skader. I tidsrummet kl. 22.00 – 08.00 vil akutklinikken
være betjent af vagtlæger og behandlersygeplejersker.
Fra hospitalet er der præhospitalsfunktion med udrykningshold
bestående af anæstesisygeplejersker og anæstesilæger.
26·0108
0108·26
26·0108
opslag
ca. 280 sengepladser som hidtil.
Faglige profi ler i
Hospitalsenheden Vest
I forbindelse med akut- og Hospitalsplanen for region midtjylland er der sket
en række ændringer af fordelingen de faglige opgaver på matriklerne i Hospi-
talsenheden Vest. Dette er en oversigt over den aktuelle status.
Regionshospitalet Herning
Regionshospitalet Herning varetager nedenstående opgaver:
Hovedfunktioner (tidl. basisfunktioner)
inden for specialerne
Ortopædkirurgi · Kirurgi (excl. mammakirurgi ) · Gynækologi
og obstetrik (incl. komplicerede fødsler) · Pædiatri
(børnesygdomme) · Anæstesiologi · Intern medicin:
kardiologi · Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi
· Intern medicin: endokrinologi · Intern medicin: infektionsmedicin
· Intern medicin: geriatri · Klinisk onkologi
· Klinisk biokemi · Klinisk immunologi · Klinisk mikrobiologi
· Klinisk fysiologi · Radiologi · Arbejdsmedicin ·
Socialmedicin (regional funktion) · Akutafdelingen-FAME
Særlige funktioner
Regionshospitalet Herning varetager inden for hovedfunktionerne
en række specialfunktioner og herunder funktioner,
der forventes at få status som regionsfunktioner og
dermed en særlig status som udviklingsfunktioner.
Visse af disse funktioner bliver varetaget i samarbejde med
Regionshospitalet Viborg og Århus Universitetshospital.
Medio 2009 åbnes enhed for stråleterapi i Herning i samarbejde
med Århus Universitetshospital.
Derudover er der fysio- og ergoterapi. Hospitalsapoteket, der
dækker Hospitalsenheden Vest, er placeret på hospitalet.
På hospitalet er der placeret særlige forskningsenheder
inden for arbejdsmedicin, kirurgi, gynækologi og obstetrik
samt kardiologi.
akutfunktioner
Regionshospitalet Herning varetager akutfunktioner inden
for samtlige hovedfunktioner.
Fra 1. februar 2009 vil størstedelen af de akutte ortopædkirurgiske
og kirurgiske patienter blive indlagt via
Akutafdelingen–FAME. Det samme gælder for de medicinske
patienter undtagen de kardiologiske, som vil blive
direkte indlagt i Kardiologisk Afdeling. Regionshospitalet
Herning fungerer som akut modtagehospital for særligt
syge uselekterede patienter.
Ved hospitalet er der døgnåben visiteret skadestue, som
tillige skal varetage modtagelsen af alle større skader

(traumepatienter) fra et område, der dækker det tidligere
Ringkjøbing Amt.
Fra hospitalet er der præhospitalsfunktion med udrykningshold
bestående af anæstesisygeplejersker og anæstesilæger.
Fra 1. februar 2009 vil der være etableret en
central hospitalsvisitation for Hospitalsenheden Vest med
placering ved Regionshospitalet Herning.
ca. 280 sengepladser som hidtil.
Regionshospitalet Ringkøbing
Regionshospitalet Ringkøbing varetager nedenstående
opgaver:
Hovedfunktioner
Ortopædkirurgi (dagkirurgi incl. varicekirurgi) · Intern
medicin (selekterede patienter) · Klinisk biokemi · Radiologi
Særlige funktioner
Fysio- og ergoterapi · Jordemoderkonsultation
akutfunktioner
Hospitalet modtager selekterede(visiterede) akutte medicinske
patienter i tidsrummet 08.00 – 16.00 på hverdage.
Den nuværende skadestuefunktion (kl. 08.00 – 16.00 på
hverdage) vil i løbet af foråret blive ændret til akutklinik
med åbningstid 08.00 – 22.00 på alle ugens dage.
Der er døgndækket præhospitalsudrykning med anæstesisygeplejersker.
Fra 1. januar 2009 23 medicinske sengepladser
(heraf 3 pladser til sårpatienter).
Prognose for
aktivitet i 2009
Regionshospitalet Lemvig
Regionshospitalet Lemvig varetager nedenstående opgaver:
Hovedfunktioner
Neurorehabilitering (optræning efter apopleksi) · Radiologi
· Klinisk biokemi
Særlige funktioner
Jordemoderkonsultation · Der er på hospitalet placeret en
række lægepraksiser
akutfunktioner
Fra hospitalet er der døgndækket præhospitalsudrykning
med anæstesisygeplejersker.
30 sengepladser
Regionshospitalet Tarm
Udover døgndækket præhospitalsudrykning med anæstesisygeplejersker
er der ingen hospitalsfunktioner.
Regionshospitalet
Lemvig
Regionshospitalet
Holstebro
Regionshospitalet
Ringkøbing
Funktioner - ordforklaring
Hovedfunktion: Varetages principielt på hospitaler, som ifølge
akutplanen har akutindtag, enten som fælles akutmodtagelse
eller som hospital med modtagelse af visiterede interne medicinske
patienter.
Regionsfunktion: findes - modsat hovedfunktionerne - ikke på
de fl este af regionens hospitaler, men på ét eller to hospitaler
afhængig af de konkrete samarbejdsrelationer.
Udviklingsfunktion: Udgør et supplement til betjeningen af optageområdet
på hovedfunktionsniveau. Udviklingsfunktionerne
kan være udgangspunkt for placering af regionsfunktioner.
Kilde: Hospitalsplan for Region Midtjylland 2008
Regionshospitalet
Tarm
Regionshospitalet
Herning
27·0108
0108·27

1.januar 2009 træder den nye rygepolitik i kraft for patienter,
pårørende og medarbejdere i Hospitalsenheden
Vest. Rygepolitikken er vedtaget af HovedMED-udvalget
(HMU), og der er mange hensyn, som skal tilgodeses
– for såvel ikke-rygere som rygere. Den nye rygepolitik
tager afsæt i regionens politik på området. Det betyder:
a. Det er forbudt at ryge indenfor på alle matrikler.
28·0108
kort NYt
Ny rygepolitik pr. 1. januar 2009
Der kan gives dispensation til patienter og pårørende
i særligt svære situationer.
5 skarpe kort tIl Hl NYt
Fra 1. januar 2009 er det lov, at alle patienter indlagt
mere end et døgn og med mere end et ambulant besøg
skal have en sundhedsfaglig kontaktperson.
Vi ved det godt, for vi har arbejdet med det siden 2005
og målt på det én gang i kvartalet siden 2006. Nu har
politikerne på Christiansborg sat en streg under – det er
lov. Regionens politikere ønsker også at sætte et fi ngeraftryk
og har besluttet, at målet er, at mere end 90 % af
vores patienter skal være dækket ind.
Det er tydeligt, at Hospitalsenheden Vest har arbejdet
med at sikre, at alle patienter får en sundhedsfaglig
i
i
foto: Kommunikation
b. Rygning er forbudt ved alle indgangspartier i en
afstand af 10 meter.
c. Rygning kan ske i rygeskure, som bliver opsat på
alle matrikler i Hospitalsenheden Vest.
d. Der må kun ryges på altanerne, hvor der er an
vist rygeområder med skilte og askebægre.
Der bliver sat skilte op med ”rygning forbudt” de steder,
man ikke må ryge udenfor samt skilte ved hovedindgangene,
der viser hen til det nærmeste rygeskur.
patienter skal have fast
kontaktperson pr. 1. januar 2009
Af Dorthe Tilsted ·foto: Kommunikation
kontaktperson. De første målinger i 2006 viste, at 61 %
havde en sundhedsfaglig kontaktperson. Den seneste
måling viser, at vi er tæt på 90 %. Vi måler på, om der
står et navn i journalen. Det er ikke det samme, som
at patienterne ved, at de har en sundhedsfaglig kontaktperson.
Flere afdelinger har derfor lavet deres egne
undersøgelser. Onkologisk Afdeling, der har 100 %,
når vi måler på navnet i journalen, spurgte en tilfældig
mandag alle patienter i skranken, om de vidste, hvem
der var deres kontaktperson. Af de 24 adspurgte patienter
var der 22 patienter, der både vidste, hvilken læge og
hvilken sygeplejerske der var deres kontaktperson.

kort NYt
Et mødelokale med et kamera og en skærm kobler
kollegerne på Nuklearmedicinsk Afdeling sammen i
Herning og Holstebro og gør det lettere at dele viden og
forskningsprojekter med samarbejdspartneren i Skejby.
Siden afdelingen i foråret 2008 tog fat på at bruge et
videokonferencesystem til møde og fjernundervisning,
er der både vundet arbejdstid og sparet kørselsudgifter,
fortæller overlæge på afdelingen Jesper Mortensen.
- Mødeformen er i høj grad tidsbesparende. Både på
grund af mindre transport, men også på grund af en
mere disciplineret mødeform. Til gengæld er der risiko
for at overse eller overhøre de usagte detaljer, så mødeformen
er næppe velegnet til ”svære møder”, forklarer
han.
i
Videomøder sparer tid
Er du til pleje og omsorg?
Så kom og besøg SOSU standen på uddannelsesmessen
Uddannelse Uden Grænser
I Herning Kongrescenter den 29., 30. og 31. januar 2009
Vi er gået sammen om en fælles stand på messen, fordi du som elev på en social- og
sundhedsuddannelse kommer i praktik i ældreområdet i en kommune,
på en psykiatrisk institution og på en sygehusafdeling.
Så kom og mød os, hør hvordan det er at arbejde indenfor ældreområdet,
på sygehuset og i psykiatrien.
Kom også for at deltage i en konkurrence og vind en ipod!
På gensyn!
Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune,
Holstebro Kommune, Lemvig Kommune og Struer Kommune,
Regionspykiatrien Distrikt Vest og Hospitalsenheden Vest
Foto: Anders Duedahl
Ud over videoudstyret kræves der kun en TDC-forbindelse
og en Bredbånd/ADSL forbindelse, så er man
i gang. - Det kræver lidt tilvænning, men efter et par
gange fungerer det fi nt, lyder anbefalingen fra Jesper
Mortensen.
29·0108

artIkel
30·0108
Abc
At fusionere fem huse til ét hospital under navnet Hospitalsenheden
Vest er i praksis en svær øvelse, og ikke
noget man bare sådan gør ”over night”. Og på samme
måde er tanken om et fælles medarbejderblad vendt
mere end en gang efter, at husene og medarbejderne i
Ringkøbing, Tarm, Herning, Holstebro og Lemvig fi k
fælles ledelse 1. december 2006. Kultur, vaner og behov
er nemlig forskellige fra hus til hus - også når det drejer
sig om et medarbejderblad.
I Herning har man i rum tid sukket efter et blad, der
kunne overtage efter, at CH-NYT lukkede med over-
Redaktionen
gangen til en ny centerstruktur i 2001. I Holstebro har
personaleforeningen derimod med stor succes udgivet
bladet PEHOC til samtlige ansatte fi re gange om året
siden 1986. Et blad som også dækker medarbejderne i
Lemvig. I Ringkøbing har man offi cielt ikke noget blad.
Til gengæld har man et uoffi ciel et af slagsen, ”Underground”,
som er drevet af ildsjæle og udkommer efter
behov.
et blad blev til
Af Finn Møller · foto fra workshop: Erling Graversen – foto fra red.møde: Andreas Duedahl
Det er dette brogede billede, som vi bliver bedt om at
stykke sammen til et fælles blad, efter at hospitalsledelsen
i foråret 2008 bliver enige med personaleforeningernes
bestyrelser om, at sådan et blad skal vi have.
I dag kan vi se tilbage på et slidsomt, frustrerende og
fornøjeligt forløb. Fra det første udkast til bladets kommissorium,
til fastlæggelse af redaktionel linje, design,
indhold og form på en spændende workshop 3. september
2008 med deltagelse af 30 inviterede medarbejdere
fra personaleforeningerne, husudvalg, lederkredsen og
de rutinerede kræfter fra PEHOC-bladet i Holstebro.
Af denne kreds blev der nedsat en redaktion.
Tak til alle jer, der var med til det første nummer. Arbejdet
med det næste blad er allerede i gang. Håber at
også du kære læser vil give dit besyv med og være med
til at udvikle dette vores fælles blad – Under Vesten.
Redaktionen

Redaktionen
Jens Peter Østergaard
Stilling: Driftschef
Alder: 47
Interesser: Jeg interesserer mig for
trivsel
og relationer mellem mennesker specielt der, hvor
tingene krydser bane. Derfor er mit arbejde også min
store interesse. I min fritid er det familien med kone,
tre børn og hund. Jeg dyrker motion hver dag og elsker
at lave mad. Jeg går derfor på kokkeskole med drengevennerne
om vinteren. Om sommeren er det vandet og
sommerhuset, jeg bruger min fritid på.
Hvad er et godt medarbejderblad (for dig)?
Et blad for medarbejderne, der fortæller de gode historier
på arbejdspladsen, hvor der både er humor, alvor
og læring. Det må gerne være med en skæv vinkel. Det
skal ligeledes være et blad, hvor både ledelse og medarbejdere
bliver hørt. Et blad med følelse, der afspejler
Dristighed, Dygtighed og Dialog.
Birgit Brun
Stilling: Sekretær
Alder: 57 år
Interesser: En god bog, min have og
håndarbejde.
Hvad er et godt medarbejderblad (for dig)?
Et blad, der giver en god orientering om din arbejdsplads,
så du har fornemmelsen af, hvad der foregår
rundt omkring, og dermed bliver i stand til at se tingene
i en helhed. Der skal også være plads til muntre
indslag og til, at man kan få mulighed for at give sin
mening til kende.
Svend Erik andersen
Stilling: Kvartermester
Alder: 61 År
Interesser: Golf, storbyferier,
haven, madlavning.
Hvad er et godt medarbejderblad (for dig)?
Medarbejderbladet skal være et led i arbejdet for at
fremme kommunikationen og forståelsen, de enkelte personalemedlemmer,
personalegrupper og afsnit imellem.
Desuden skal medarbejderbladet fungere som informationsorgan
for personalet, administrationerne og
afsnittene.
BLÅ
BOG
andreas Duedahl
Stilling: Cheffotograf (billedred.)
Alder: 60 år
Interesser: Friluftsliv, familien, fem
børnebørn, offi cer i hjemmeværnet,
medstifter og styregruppemedlem af Sygehusmuseet
Herning, rejser - ud at se.
Hvad er et godt medarbejderblad (for dig)?
Jeg var med til at lave CH-Nyt og håber, at det nye bliver
lige så godt.
Dorthe Hvisthule
Stilling: Sygeplejerske
Alder: 50
Interesser: Jeg går mange ture med
min hund, rejser og er sammen med
min familie og venner. Jeg har siddet i bestyrelsen for
Kræftens Bekæmpelse i Herning Kommune gennem
13 år.
Hvad er et godt medarbejderblad (for dig)?
Et godt medarbejderblad for mig er, når der er alsidighed
i bladet samt spændende artikler. Sidste nyt om
sygehusene er også godt læsestof.
Finn Møller
Stilling: Kommunikationschef
Alder: 47
Interesser:
Skiferien står for døren. Ellers er det
familien, fodbold, cykelløb, vin og en god bog, når
tiden tillader det.
Hvad er et godt medarbejderblad (for dig)?
Et blad som overrasker, fornøjer og skaber debat. Hvor
andre end redaktionen føler, at det er deres blad.
Merete Friis Jeppesen
Stilling: Kommunikationsmedarbejder
(red.)
Alder: 33 år
Interesser:
Familie og venner, koncerter, fi lm, bøger og rejser i det
store udland.
Hvad er et godt medarbejderblad (for dig)?
Et godt blad skal være vedkommende for alle medarbejdere
med gode historier, sjove indslag og stof til eftertanke
og debat. Et blad, man har lyst til at tage med
hjem fra arbejde og dele med andre.
31·0108

Sygeplejerske Hanne Sandvad,
Medicinsk afdeling B-4 Herning.
Som udgangspunkt har jeg ikke nogen
nytårsforsætter, men jeg har alligevel et ønske om
at der kommer ro på Medicinsk Afsnit i år 2009. Det er
også mit håb, at patienterne i år 2009 i Region Midtjylland
bliver mindre syge, end de var i 2008, så vi har
bedre plads til dem.
Overlæge Nancy knudsen,
Medicinsk afdeling B-3 Herning
Mit nytårsforsæt er, at B-3 skal være
den bedste afdeling i regionen. Vi står
for en fremtidig fl ytning, og vi har både
fået afdelingen delt op i specialer, samtidig med, at vi
også er tværfaglige.
32·0108
kort NYt
i
Ny fælles hjemmeside for alle
www.vest.rm.dk. Det er adressen på den ny fælles hjemmeside
for Hospitalsenheden Vest. Fra 1. januar 2009
har denne hjemmeside erstattet vores gamle sider under
rm.dk, vores nuværende intranet og så bliver det denne
side, som der linkes til fra sundhed.dk. Ambitionen
er at alle vores mange forskellige brugere – først og
fremmest patienter og pårørende, fagpersoner, job – og
udannelsessøgende, beslutningstagere, journalister m.fl .
kan fi nde lige netop den information, de har brug for
om Hospitalsenheden Vest.
- På anbefaling fra en webstyregruppe har hospitalsledelsen
besluttet, at princippet om mest mulig åbenhed
Nytårsforsætter
Af Dorthe Hvisthule · foto: Kommunikation
Vi er gode til at lægge genoptræningsplaner for patienterne,
men vi skal blive endnu bedre til det. Vi har
ansat en koordinator i afdelingen, så vi får en glidende
overgang fra hospitalet til hjemmet.
Fysioterapeut Lis andersen
Regionshospitalet Herning.
Mit nytårsforsæt er, at vi, med patienten
i fokus, fortsat arbejder på at holde
patienterne så fysisk aktive og selvhjulpne
som muligt ud fra princippet om egenomsorg.
Vi arbejder sammen både tværfagligt og med hjemmepleje,
praktiserende læger, hjemmesygeplejersker m.m.
for at lave udskrivelserne så optimale som muligt.
skal være pejlemærke for den videre udvikling af siden.
Det betyder f.eks., at de informationer som tidligere var
afskærmet i en sort boks på hospitalets intranet nu er
tilgængelig for alle interesserede på vest.rm.dk. Derfor
har Hospitalsledelsen også valgt at lægge dagsordner og
referater fra egne møder på hjemmesiden.
Ris, ros og gode ideer til hjemmesiden modtages med
kyshånd. Kontakt din lokale webredaktør i afdelingen,
webmaster Maria Postas eller kommunikationschef
Finn Møller. På vest.rm.dk kan du læse mere om
webstyregruppen og læse referater fra webstyregruppens
møder.

NYt fra
persoNaleforeNINgerNe
arrangementer i 2009
Salg af ishockey billetter
i receptionen - billetterne kan
bruges frem til 8. marts 2009
Team Teatret
”mellem Himmel og Jord” 23. januar 2009 kl. 19.00
Snigpremiere
på melodi grand prix 30. januar 2009 kl. 20:00
Vinsmagning
i april 2009.
i
Forårsmarked
i cafeen i april 2009
Cirkusrevy
maj 2009
Fur ølsmagning
i august 2009
Travbanen
i skive i efteråret 2009
Sødahl
i Brande i efteråret 2009
Generalforsamling
på søgaarden sunds
1. oktober 2009 kl 18:30
Julemarked
i cafeen nov/dec. 2009
Julefrokost
i teaterkælderen
4. december 2009 kl 18:00
Juletræsfældning
december 2009
Herning
et perfekt
10-års jubilæum
Af Dorthe Hvisthule · Formand for personaleforeningen.
En kold efterårsaften i oktober tog 277 medlemmer fra
personaleforeningen i Herning turen til Østergaards hotel
for at fejre personaleforeningens 10-års jubilæum og for at
deltage i generalforsamlingen. Det høje deltagerantal vidnede
om stor interesse for foreningens arbejde, da der ikke
havde været så mange deltagere tilstede siden den stiftende
generalforsamling, hvor der var knap 300 deltagere.
Generalforsamlingen bød bl.a. på et tilbageblik over de 10
år, som er gået i personaleforeningen og vemod, da Judith
Christensen havde valgt at træde ud af bestyrelsen efter 9
års arbejde. Ole Mortensen holdt en afskedstale til hende
som tak for tro tjeneste og mange års bestyrelsesarbejde, og
der var ikke et øje tørt. Hun fi k overrakt to fl asker vin samt
lommetørklæder til øjnene... dryp, dryp...
Efter generalforsamlingen var det tid til at fejre 10 års
jubilæet og få lidt godt til maven. Festmiddagen bød da
også på en stor buffet, hvor der var alt, hvad hjertet kunne
begære, så der var ikke nogen, der gik sultne hjem. Malericentralen
i Snejbjerg leverede i år hovedpræmien i form
af et maleri til 3.000 kroner. Aftenens underholdning med
countrymusik sørgede Ester Brohus for. Omkring kl. 21:30
gik hun og bandet på scenen og leverede en fantastisk hårrejsende
oplevelse. Hun supplerede underholdningen med
små historier bl.a. fra deres ture til USA og deres optræden
i de danske fængsler.
Læs mere om personaleforeningens generalforsamling
og om de nye bestyrelsesmedlemmer og suppleanter på
www.vest.rm.dk
33·0108

NYt fra
persoNaleforeNINgerNe
medlemstilbud
34·0108
i
firma aftale
Herning Auto Textyl:
Neksøvej 6 i Herning
Henning Jørgensen Cykler:
Tjelevej 48 i Tjørring
Shell:
TopDanmark:
.
KUMO Møbler A/S:
Gartnerivej 46 - 50 i Holstebro - tlf. 96 11 11 11.
Babysam:
Silkeborgvej 102, Herning
Paw Sko:
Bredgade 11, Herning og Herningcentret
Flügger:
Sakskøbingvej 1A i Herning
Hjulcentret:
Silkeborgvej 42 og Lillelundvej 34
Beck & Jørgensen:
Orebygårdvej 8, Tjørring.
Butik Sanne: HerningCentret
Malericentralen: Snejbjerg Hovedgade 28, Snejbjerg
Garant:
Industrivej Syd 1, Herning
Herning Svømmehal:
Silkeborgvej 6C, Herning.
Galleri Bonne:
Falck Redningskorps
Sunds Farvehandel:
Nørrevang 4, Sunds
Kronborg Flise og Pejsecenter ApS:
Orebygårdvej 22, Herning
Center for Velvære:
Risbjergvej 35, 7330 Brande
Vinspecialisten:
HerningCentret
Herning Plæneklipper service:
Fyrrevej 14 Herning
bloom. k:
Forever Living Products:
Claire:
Torvet 1A, Herning.
Midtjysk Fodboldgolf:
giver 10 % rabat på undervognsbehandling af din bil, dog kun ved direkte henvendelse.
Vis kort.
giver 10 % rabat på alt i butikken, undtaget tilbudsvarer. Vis Kort.
Vi har lavet en aftale med Shell angående benzinkort. Rabatterne vil være: Benzin
21 øre pr. l. - Diesel 70 øre pr. l. - Vask 20 % - Fyringsolie 200 kr. pr. 1000 l. For at få
et Shell kort skal man udfylde skemaet fra Shell. Man kan kun få rabatten så længe,
man er ansat på Regionshospitalet HES. Rabatten gælder kun alle Shell-stationer i
Danmark, men kortet kan bruges over hele Europa. Pengene vil blive trukket over
ens lønkonto. Det vil være en stor hjælp for foreningen, hvis man melder tilbage til
os, hvis man ændrer adresse, afdeling, tjenestenr. eller navn. Skemaet kam fås ved
henvendelse til Receptionen, hvor også man også kan hente den aktuelle regning.
(Kontakt Vivi Styr Rokkjær omkring spørgsmål med shell, fi ndes under styr i email
kontakter).
Alle medlemmer af Personaleforeningen, som i forvejen er forsikret hos TopDanmark
kan få en øjeblikkelig højere rabat ved at henvende sig til TopDanmark.
Andre medlemmer kan ved henvendelse i Receptionen få udleveret et brev med
tilbud fra TopDanmark
KUMO Møbler giver 10 - 20 % rabat på skiltepriser, undtagen på udsalgsvarer. Vis
kort.
giver 8 % rabat på alle varer bortset fra barne- og klapvogne, engangsartikler og
varer som i forvejen er nedsat. Vis kort.
giver 10 % rabat på alle varer, undtaget tilbudsvarer. Vis kort
giver 15 % rabat på alle varer, undtaget tilbudsvarer. Vis kort.
der gives rabat på dæk, udstyr, og tilknyttet service, se rabatten på opslag om
personaleaftale med Hjulcentret. Ved henvendelse informer om medlemskab af
personaleforeningen. Ved betaling - vis kort.
Man kan købe maling, redskaber samt alt andet tilbehør til når man skal male til
engrospris + moms. Vis kort. Prisliste kan lånes i Receptionen.
giver 10 % på alle varer - undtaget nedsatte varer. Vis kort.
giver 10 % rabat på alle ikke nedsatte varer. Vis kort.
giver 10 % rabat på alle varer i butikken undtaget specielle udsalgsvarer. Vis kort.
Personaleforeningen har indkøbt billetter til Herning Svømmehal. Billet til SVØM
eller MOTION eller SOL, for voksne 16 kr. pr. billet. Billet til SVØMNING /SAUNA
for børn 10 kr. pr billet. Kan købes i Receptionen.
Giver 10 % rabat på alle varer, også udsalgsvarer. Vis kort.
Personaleforeningen har indgået en samarbejdsaftale. Aftale med Falck indebærer,
at du som medlem kan få en række fordele og rabatter på dit abonnement. Tegningsskema
hentes i Receptionen.
giver 20 % rabat på alle varer, dog ikke nedsatte varer. Vis kort.
giver 10 % rabat på fl iser og pejse, dog ikke nedsatte varer. Vis kort.
giver 10 % rabat på MBT sko eller sandaler(Masai Barefoot Technology). Åben
tirsdag og torsdag fra 18 - 20, samt den første lørdag og søndag i måneden fra kl. 10
- 13. Vis kort. Se mere på www.mbt-danmark.dk.
giver 10 % rabat på ikke nedsatte vine. Vis kort.
giver 10 % rabat, på ikke nedsatte varer. Vis kort.
Herning
Blomsterdekoratør Karen Lauridsen Fonnesbechsgade 16, Herning. www.blommk.
dk. Giver 10 % rabat ved køb af varer, gælder ikke tilbudsvarer. Vis kort.
Forhandler af Aloe Vera produkter fra Forever Living Products, Anita Døfl er, giver
10 % rabat på produkternes listepriser, til medlemmer af Personaleforeningen.
Se produkter og priser på www.aloeveraforalle.dk, og bestil på tlf. 97118276 eller
mobil 23311182 alle hverdage efter kl. 16, eller på mail ak@aloeveraforalle.dk.
Der laves 2-3 gange årlig indkøbsaften hvor der gives rabatter til medlemmer af
personaleforeningen.
Medlemmer af personaleforeningen får 30 % rabat på alle faciliteter på Midtjydsk
Fodboldgolf, d.v.s.70 kr for alle faciliteter pr. dag. Børn under 16 år: 35 kr. Medlemmerne
må invitere venner og familie med til samme pris.

personaleforeningens
seniorafdeling regionshospitalet Herning
Har du besluttet at gå på efterløn eller pension, så
meld dig ind i Seniorafdelingen. Her kan du bevare
en vis tilknytning til din gamle arbejdsplads og til
gamle kolleger, ligesom du har mulighed for fortsat at
deltage i personaleforeningens arrangementer samt
benytte dig af indkøbsforeningens rabattilbud. Kontingentet
koster 180 kr. årligt.
Seniorafdelingen har i øjeblikket 111 medlemmer. Vi
holder møde i sygehusets kantine den sidste tirsdag i
måneden kl. 14.30 - 16, dog undtaget maj, juni, juli og
august. Decembermødet er den anden tirsdag i måneden.
Til møderne serveres kaffe/the med boller, ost og
pålæg til en pris à 30 kr.
Programmet for første halvår 2009 er:
27. januar: Demenskoordinator Lena Baungaard fortæller
om sit spændende arbejde med demente
og deres hårdt prøvede pårørende.
24. februar: Britta & Arne Bach, henholdsvis jorde -
moder og læge, har arbejdet 4 år i Tanzania.
Vi hører om deres oplevelser og ser
billeder derfra.
sekretær søges
31. marts: Vi besøger sygehusets kapel. Preben Jørgensen
viser rundt og fortæller.
28. april: Sæsonafslutning med god mad og vin,
forårssange og forårsstemning. Da vi har 10 års
Jubilæum vanker der måske lidt ekstra, så spis ikke
hjemmefra. Bindende tilmelding nødvendig senest
23. april. Pris 50 kr.
aktivitetsudvalget består af:
Formand Henning Pedersen
tlf. 97221784
Kasserer Lykke Refshammer
tlf. 27122553
Bodil Lund
tlf. 97267322
Ellinor Bach Jørgensen
tlf. 97129008
Jenny Riis
tlf. 97124496
Vi glæder os til at se dig.
Fra 1. marts 2009 søger vi en lønnet sekretær til personaleforeningen på Regionshospitalet Herning.
Der afholdes møde en gang om måneden i to timer sammen med bestyrelsen i personaleforeningen.
aRBEJDSOPGaVER:
• deltager i bestyrelsesmøder en gang om måneden
• skriver referat fra møderne og sender ud til bestyrelsesmedlemmerne.
• hjælper med at få formidlet dagsorden ud til bestyrelsesmedlemmerne.
(formanden skriver dagsordenen)
• primus motor i at få relevante informationer ud til medlemmerne (mest via mails)
• sørger for diverse opslag i huset.
Herning
Ved interesse for ovennævnte job kan der søges yderligere information hos formand Dorthe Hvisthule
på tlf. 9927 6613 eller via mail dohvi@ringamt.dk
35·0108

NYt fra
persoNaleforeNINgerNe
firma aftale
Q8
att. Chr. Pilgaard · Herningvej 75 · 7500 Holstebro
Holstebro PAVA Center
Joachim Wellersvej 20 · 7500 Holstebro
Tlf. 97 42 75 80
Sonofon
Gartnerivej 42 · 7500 Holstebro · Tlf. 72 12 49 50
Sapa A/S
Lavhedevej 54 · 7500 Holstebro · Tlf. 97 42 43 00
Optiker Bohnsack
Vestergade 4 · 7500 Holstebro · Tlf. 9742 3090
Agerfeld Gl. Skole
v/ Birthe Thorup · Toftvej 15 · Agerfeld
7500 Holstebro • Tlf. 97 43 88 50 eller 28 74 00 91
Holstebro Badeland
Jeppe Schous Gade 14 · 7500 Holstebro
Netto dæk
Fabriksvej 36 · 7600 Struer · Tlf. 97 44 37 39 eller
direkte 218 00 238 · www.nettodaek.dk
Struer Undervognscenter
Fabriksvej 11 · 7600 Struer · Tlf. 97 85 05 05
www.tektrol.dk
Plus offi ce
Lægårdvej 91 · 7500 Holstebro
Bjarne‘s frø og planter
Bjarne Højlund · Nørlundvej 52 · 7500 Holstebro
Tlf. 21 49 99 13 · www.barney.dk
Autocentret A/S - Biludlejning
Dækcenter · Trailercenter
Fabersvej 110 · 7500 Holstebro · Tlf. 97 42 13 43
www.autocentret-as.dk
Falck
att. Diana Sørensen · Frøjkvej 2 · 7500 Holstebro
Tlf. Johan 27 36 03 88
Stark
Hjermvej 1 · 7500 Holstebro · Tlf. 96 10 88 00
www.stark.dk/holstebro
36·0108
i
medlemstilbud
Holstebro - PEHOC
Rabat på brændstof over hele landet samt 50 %. rabat på
vask i Holstebro og Herning. Trækkes via lønnen. Fyringsolie
med rabat ved henvendelse til Ian Gottlieb. Rabat på
benzin og diesel bliver afregnet på samme måde.
15 % rabat på undervognsbehandling plus miljøafgift og
moms. Oplys om medlemskab ved bestilling.
Rabat på mobil og tilbehør. Kan KUN oprettes hos Sonofon
Erhverv, Gartnerivej, Holstebro. SONOFON´s nye ordning
giver dig mulighed får at købe ny telefon til kampagnepris
hver halve år uden at oprette nyt nummer. Vedr. fremvisning
af personalekort - gives der følgende rabatter - ved køb
af ny telefon og tilbehør - og navigation til bilen.
Rabat på kontorartikler og møbler. Vis Pehoc-kort.
15 % rabat på brilleglas uden farve og refl eksbehandling -
dog ikke på tilbudsglas.
Der ydes 10 % på køb af tøj.
Rabataftale ved besøg i svømmehallen. 10 og 20 turs kort
købes i omstillingen. Pris: 200 kr./ 350 kr. Gælder tre år.
Rabat på Badeland, voksne 45 kr., børn 30 kr.
Ring og få en fordelagtig pris på tlf. 218 00 238.
10 % rabat på undervognsbehandling.
10 % rabat på alt undtagen tilbudsvarer og IT produkter.
Vis PEHOC kort ved kassen.
Medlemmer får 10% rabat ved køb af frø og planter.
Varerne bestilles på www.barney.dk. Under betaling
indtastes koden „PEHOC2008“ og rabatten fratrækkes
automatisk.
7 % på dagspris. Vis Pehoc-kort.
15 % rabat på minimum et hovedprodukt
(bilabonnement eller strakskørsel).
Ring i dag og opret en konto og få adgang til de mange fordele
ved at handle hos Stark på Hjermvej 1 i Holstebro med
dit medlemskab. Kontorabat. 10 % ved oprettelse af konto.

Topdanmark
att. Jørgen Nielsen · Enghaven 1 · 7500 Holstebro
tlf. 70 13 79 13
Golfshop i Holstebro
Banetoften 46 · 7500 Holstebro
Tlf. 97 42 96 34 - 20 46 96 34
HG Data og elektronik
Brombærbakken 12 · 7600 Struer · Tlf. 97 85 22 75
www.hgdata.dk
KUMO møbler
Gartnerivej 46-50 · 7500 Holstebro • Tlf. 96 11 11 11
www.kumo.dk
Gunnars glas
Bülowsvej 12 · 7500 Holstebro · Tlf. 97 41 05 85
Skala Farvehandel
Lavhedevej 26 · 7500 Holstebro · Tlf. 97 42 02 50
Morten Gardiner
Nordvang 11 · 7500 Holstebro · Tlf. 97 42 24 44
Mobil nr. 22 36 08 19
Nørreport Estate Wine
& Beer Paradise
Nørregade 54 · 7500 Holstebro · Tlf. 97 40 54 54
www.estatewine.dk
Scala Biografen
Ved Hallen 15 · 7500 Holstebro · Tlf. 97 42 60 60
www.scala-holstebro.dk
Art of Hair
Østergade 10 · 7500 Holstebro · Tlf. 97 42 06 10
www.artofhair-holstebro.dk
Flex Fitness
Gl. Struervej 7 · 7500 Holstebro · Tlf. 97 41 27 22
www.fl ex-holstebro.dk
Sportmaster
Nørregade 20 · 7500 Holstebro · Tlf. 97 40 64 88
www.sportsmaster.dk
Team Evers
Snerlevej 70 · 7500 Holstebro
Tlf. 29 91 95 59 / 25 34 76 16 · www.team-evers.dk
Her er de planlagte aktiviteter for PEHOC i 2009:
24. februar 2009: Generalforsamling
19. maj 2009: Havetur til Hurup/Nykøbing
29. + 30. august 2009: Storåløbet
7. november 2009: Vestjysk halvmaraton
Læs mere om personaleforeningen i Holstebro på www.vest.rm.dk
18 % rabat og ekstra fordele. Jo højere tilslutningsprocent, jo
højere Pehoc-rabat. Ring til assurandør Jens Jørgen Nielsen.
Der gives 10 % på alle ikke nedsatte varer til alle PEHOC
medlemmer. Åbningstider: Mandag-torsdag 13-17.30.
Fredag 13-18. Lørdag 9.30-13
Spørg om pris og opgiv derefter Pehoc-medlemskab, så du
opnår en fordelagtig pris.
DanBO 10 - 20 % rabat på ikke nedsatte varer. Vis dit
Pehoc-kort.
15 % rabat på indramning.
10 % rabat. Vis dit medlemskort. Malerarbejde - spørg om
Pehoc-pris i forretningen.
10% på solafskærmning og gardiner.
Der ydes 10 % rabat på køb hos Nørreport Estate Wine &
Beer Paradise. Kig ind til Nørreport Estate Wine ~ for all
occasions. Beer Paradise - Byens største udvalg i øl. 200
forskellige øl i Gågadens hyggeligste kælder.
Firmakupon à 65 kr. købes i omstillingen. Ved telefonbestilling
oplyses, at det drejer sig om fi rmakupon. Film med
forhøjet billetpris tillægges gebyr.
10 % på frisørbehandling og tøj.
Ca. 20 %på alle medlemskaber.
Læs mere på deres hjemmeside.
Alle Pehoc medlemmer kan få 10% rabat på ikke nedsatte
varer hos Sportmaster, Holstebro mod fremvisning af PE-
HOC kort.
Samarbejdende forhandlere af Forever Living Products.
10 %. rabat til Pehoc medlemmer på hudpleje-, skønheds-
og helseprodukter.
peHoC-kalenderen 2009
0937·0108
37·0108

JUBIlÆer og NaVNe
Nye møbler
50 år har sat sine slidte spor på møblerne
på vagtværelserne og studeværelserne –
derfor er der kommet helt nye møbler på
værelserne i Herning og Holstebro. De
allersidste borde, stole m.v. kom på plads i
Holstebro i november 2008 - især til glæde
for de studerende, som bor på studieværelserne
i den periode, hvor de arbejder på
hospitalet.
38·0108
38·0108
Jubilæer i Hospitalsenheden Vest
25 40
år
år
25 års jubilæum 31. oktober 2008:
ledende oversygeplejerske Bodil overgaard
akselsen, medicinsk afdeling,
Herning. Jubilæet blev markeret med en
reception 28. november 2008.
40
år
40 års jubilæum 1. januar 2009:
Økonoma aase Nielsen i patientkøkkenet,
Holstebro. Jubilæet blev markeret
med en reception 2. januar 2009.
kort NYt
i
40 års jubilæum 16. januar 2009 :
sygehjælper ellen Birte elkjær på g1,
gynækologisk afdeling, Holstebro.
Jubilæet markeres med en reception
samme dag 2009.
25
år
25 års jubilæum 1. januar 2009:
lægesekretær karen Dahm lund, kirurgisk
afdeling, Herning. Jubilæet blev
markeret med en reception 16. januar
2009. Jubilæet markeres med en reception
16. januar 2009.
på vagtværelser og studieværelser
De gamle møbler er kørt til genbrug hos
Kirkens Korshær og Blå Kors. Penge til
møblerne kommer fra en samlet pulje
på 750.000 kroner til vedligeholdelse i
Hospitalsenheden Vest, og er bevilget af
regionen. Møblerne er købt hos Dan-Bo
møbler.
November foto: 2008 Kommunikation
til januar 2009
40
år
40 års jubilæum 1. november 2008:
sygeplejerske else Have Visby, medicinsk
afdeling, Holstebro. Jubilæet
blev markeret med en reception 7.
november 2008.
40
år
40 års jubilæum 1. december 2008:
Bioanalytiker elna stampe Bækgaard,
klinisk Biokemisk afdeling, Herning.
Jubilæet blev markeret med en reception
samme dag.
foto: Andreas Duedahl

pers HJØrNe
✍
JOURNAL”BOFFER”
”Patienten har
mandolinstor prostata”
”Patienten har lidt af
depressioner, lige siden hun
begyndte at konsultere
mig i 1989”
”Patienten har efterladt sine
hvide blodceller på et andet
hospital”
”Patienten er en 79 årig enke,
som ikke længere bor
sammen med sin mand”
Smil til fotografen
Dagens ord
” selv den bedste
planlægning kan ikke slå
et vaskeægte svineheld
”Far og mor døde, da hun var
12 år gammel.
De har ingen kontakt
med hende”
”På andendagen havde
hans knæ det bedre og
på tredjedagen var det
helt forsvundet”
Virus
er latinsk ord der er
oversat af læger betyder,
at dit gæt er
lige så godt som mit
Her er plads til et glimt i øjet, muntre indslag og andre ”tosserier”.
Har du forslag til Pers hjørne, så skriv til Per på apl3@ringamt.dk
39·0108

BaGSIDEkLUMME
Det var titlen på et oplæg til en strategidag for laboratoriet
om kommunikation og livskvalitet, hertil vin for at få
det til at glide ned!
Desværre kom der fejlagtigt til at stå i indledningen
“Man kan tage på alverdens kvinder uden at blive en god
leder”. Der skulle bare ikke stå kvinder med kurser. Det
kunne ellers have været et interessant kursus!
Oplægget handlede især om værdien af værd og selvværd
og ikke bare på arbejdet, men også derhjemme.
Lidt opmærksomhed skader ikke. To lys på et bord, tre
forløsende ord, og så naturligvis en god fl aske vin.
Hvad er god vin?
Bordeaux er ikke lige mig - for meget smag af jord og
mug, så hellere en god Bourgogne, hvis man har råd.
Regionshospitalet Holstebro og personaleforeningen har
igennem fl ere år haft en tradition for at tilbyde “egen vin”
til 50 kr.
For fem år siden var det ikke helt min smag, og jeg var
overbevist om, at jeg kunne fi nde en bedre vin til prisen.
Turen gik til Nord-Italien, som laver mange af Italiens
bedste vine, men desværre ikke helt så billige, som vi
kunne ønske os. Det var en udfordring, men som nordog
vestjyde, så giver man ikke bare op!
Vi troede på, at det nok skulle lykkes og startede eget
fi rma.
Vi kaldte fi rmaet “Wineconsult.net” og idegrundlaget
var at skabe kontakter i Nord-Italien, men ikke ligge inde
med et dyrt lager. Det er bare svært at sige nej til et godt
tilbud!
Vi har fået mange gode kontakter, bl.a. godt hjulpet af
lokale restauranter, som har udpeget deres bedste vine til
prisen. Et par rammer Bjørnebryg til kokken og tjeneren
gør underværker, og lukker mange døre op!
Få en Barolo til 50 kr. - Glem det!
Barolo er vinens konge og kongernes vin.
Barolo laves på Nebbiolodruen, som er en lille tykskaldet
drue med masser af tanin eller garvesyre. Det er både
40·0108
Vin og Vinder - mænd og kvinder
dens styrke og svaghed. Tanin beskytter vinen, så den
holder i mange år.
Barolo er dyr. Der må kun høstes en begrænset mængde
pr. hektar, så man tvinger producenterne til at klippe
halvdelen af klaserne af, for at samle kraften i de tilbageværende
klaser.
Selv den mest ærlige italiener kommer en gang imellem
til at klippe for lidt af!
Vi har været så heldige at få fat i en utilsigtet overproduktion
af Barolo, som bare ikke må kaldes Barolo, men hvis
man kan få den til at trediedel af prisen, hvad gør det så,
at etiketten er anderledes?
Andre producenter bruger også Nebbiolo druen og høster
vinstokkene for alle de klaser, det er muligt. Så er det lige
pludseligt muligt at få vin til en 50’er. Men der produceres
også mange andre herlige vine i Nord-Italien.
Pris og kvalitet hænger sammen. De første 20 kr. går til
faste afgifter, emballage og transport, og en avance på
over 100 % er almindelig.
Du får således meget ekstra vin for pengene i en vin til 50
kr. i stedet for 40 kr.
Tilbage til spørgsmålet “Hvad er god vin?”
Der er ikke noget entydigt svar, men smag og alkoholprocent
følges ad. En vin på 14 % smager bedre end en på 13
%, og meget bedre end en på 12 %. Det gælder også for
hvidvin, som af mange regnes for noget sjask, og derfor
vil man heller ikke give noget for den.
En god og fyldig hvidvin kan bruges både som velkomstdrink,
til mange kødretter og endda til kraftig ost.
Amarone-vine er et helt andet kapitel, men ganske uegnet
til mad.
Nord-Italien er fyldt med kultur, og
har du lyst til at opleve dets køkken
og vine, så er du velkommen
til at kontakte mig.
Skål og Godt Nytår.
Af Ole Aagaard · foto: Kommunikation