Thomas Harder: Hellere tosproget end tvetunget - Statsbiblioteket

Vejen går ikke kun gennem dansk sprogstimulering og en mere effektiv undervisning i dansk
som andetsprog. Den går også gennem modersmålsundervisning og gennem undervisning på
modersmålet.
Blandt forskere i sprogpædagogik er der enighed om, at modersmålsundervisning er en klar
fordel for den sproglige udvikling – både på modersmålet og på majoritetssproget. Der er også
veldokumenterede erfaringer – bl.a. fra USA og Sverige, men også fra den dansk-tyske Sankt
Petri Skole i København – der viser, at en kombination af undervisning på to forskellige sprog
giver gode resultater – både sprogligt og fagligt.
Nogle børn med andre modersmål end dansk tilbydes modersmålsundervisning. Det er Danmark
forpligtet til at gøre for EU-sprogenes vedkommende, men ikke for de sprog, hvor problemerne
af de sociale grunde, som jeg lige har omtalt, er størst.
Undervisning i og på modersmålet er ikke bare nyttig af rent sproglige og faglige grunde. Den
viser også eleverne, at man tager deres modersmål og den kultur, som det repræsenterer,
alvorligt. I de mange tilfælde, hvor familiernes kulturelle og sproglige kundskaber, indsigt og
udsyn – ikke bare på dansk, men også på modersmålet – er begrænset, kan
modersmålsundervisningen løfte eleverne op på et sprogligt niveau og udvide deres horisont på
en måde, som de ikke ville opleve i familien. Til gavn for dem selv og for deres danske
omgivelser.
Det er gunstigt, at gymnasiereformen åbner mulighed for at indføre tyrkisk og arabisk på Aniveau.
Det vil kunne motivere flere elever med den baggrund til at blive i uddannelsessystemet,
og det ville bestemt heller ikke være nogen skade til, hvis flere danskere beherskede disse to
store indvandrer- og kultursprog.
Da mine forældre i sin tid skulle bestemme, hvilket eller hvilke sprog de ville tale med mig,
læste min mor en masse artikler, som bekymrede hende meget, fordi der stod, at børn, der
voksede op med to sprog, blev splittede og forvirrede. Det var åbenbart et ret veletableret
synspunkt dengang. Ikke desto mindre blev hun hurtigt enig med sig selv om, at hun ville tale
italiensk med mig, for hun kunne ikke forestille sig at tale et fremmedsprog med sin søn. Af
samme grund talte hun italiensk med min far, som til gengæld talte dansk med hende og med
mig.
*
Det gav mig ikke mærkbare problemer, og jeg oplevede i hvert fald ikke de kognitive
problemer, som jeg for nylig har set anført som argument for at undlade
modersmålsundervisning og for så vidt muligt at få tosprogede børn til kun at tale dansk.
Det tror jeg heller ikke, at børnene i de tyrkiske eller arabiske eller somaliske indvandrerfamilier
gør, selvom deres sociale situation er dårligere, end min var det, og selvom de ikke har en dansk
far til at tage sig af den tidlige danske sprogstimulering.
Ikke alle sprog og kulturer har samme ordforråd, begrebsapparater og måder at tænke og
udtrykke sig på. Det kan umiddelbart medføre en vis forvirring, eller måske snarere undren.
Men den undren er nyttig. Alt, hvad der kan tænkes og udtrykkes på ét sprog, kan også
udtrykkes på ethvert andet sprog. Det er blot et spørgsmål om at finde ud af hvordan. Det er en
nyttig træning i at tænke sig om, og ikke mindst i at indse, at der er flere måder at gøre tingene
på. Det, man kender fra den ene kultur, bliver hele tiden sat i perspektiv og udfordret af den
Thomas Harder: Hellere tosproget end tvetunget 4
*