Download her - Fonden for Entreprenørskab

Entreprenørskab 

i skolen 

– De studerendes forløb 

www.ffe-ye.dk

ndhold 

En tidsrejse i litteraturarbejdet 

- fra vores tid til Erasmus Montanus . . . . . . . . . . . . . . 3 

Af Anne Gro Haslund Jensen, Februar 2012 

Evalueringsredskab 

- hvad er en novelle? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 

Af Sofie Johansen, Januar 2012 

Sprog som resurse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 

Af Rikke Clausen, Juni 2012 

KIE-modellen i engelsk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 

Af Johnni Jensen, Juni 2012 

lav spil i engelsk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 

Af Line Lundberg og Sara Pourjam, Juni 2012 

Manga - japanske billeder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 

Af Caroline Haarup Mortensen, Februar 2012 

Museumsundervisning og IT i billedkunst . . . . . . . . . . 33 

Af Nurten Duymaz, August 2012 

Skab en ny tradition på skolen 

- KIE-projekt i 6 .E . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 

Af Mette Curdt, Juni 2012 

Sprog som resurse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 

Af Maria Anthoni Lynge, August 2012 

Vi opfinder skolen i 2030 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 

Af Pernille Lystgård Laursen, Juli 2012 

Forfattere: 

Lilian Rohde, Nicolai Andersen 

Stine Kragholm Knudsen, Birte Kvist 

Frants Mathiesen 

University College Capital (UCC) 

ISBN: 978-87-90286-31-3 

Copyright © 2013 

Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise, Denmark 

Ejlskovsgade 3D DK 5000 Odense C 

Tlf +45 65452461 www.ffe-ye.dk 

2

Entreprenørskabsundervisning: 

En TIdSrEjSE I lITTEraTurarBEjdET 

- fra vores tid til Erasmus Montanus 

Af Anne Gro Haslund Jensen 

Februar 2012 

Beskrivelse af forløbet 

Undervisningen er tilrettelagt i dansk, hvor undervisningsmodellen er FIRE- 

modellen, og det fagfaglige mål er kanonlitteratur og kendskab til kanon. Eleverne 

bliver sat ind i en tidskapsel, hvor vi starter med at se KLOVN af Frank 

Hvam og Casper Kristensen. Fokus er komik og hvordan en tekst kommenterer 

samtiden. Derefter læser de H.C. Andersen ”Flipperne”, hvor fokus igen 

er komik, og hvordan en tekst siger noget om sin egen samtid. Til sidst læser 

eleverne Erasmus Montanus af Holberg, hvor fokus igen er komik og teksters 

samtid. Eleverne skal nu igennem en innovativ proces, hvor de skal finde ud 

af, hvordan de vil videregive deres nye viden til andre. De skal skabe værdifor 

andre ved at lukke dørene op og inddrage andre i undervisningen. 

3

fag 

Dansk. 

Emne 

Kanonlitteratur. 

hold 

7.klasse, men kan bruges i hele udskolingen. 

Varighed 

30 lektioner, svarende til 5 uger. 

forudsætninger 

Eleverne havde igen forudsætninger, dog var forældre og elever 

blevet oplyst om, at vi skulle arbejde med ældre tekster. 

undervisningsforløb TrIn for TrIn 

Forståfasen 

Mål (faglige/ 

entreprenørskab) 

Eleverne skal lære 

hvordan medier 

kommenterer deres 

samtid. 


om værdier i samfundet 

og de forskellige 

samfundslag. 


om komik som samfundskommentar. 

Vi skal nærme os 

begreberne: Værdi, 

kanon og komik. 

Forståelse for nye 

begreber ved selv at 

studere og vurdere 

dem. 

Aktivitet 

Se KLOVN 

Klassedialog hvor vi diskuterer os frem til: 

• Hvad det er KLOVN vil som tekst? 

• Hvorfor mener nogle, KLOVN er sjovt? 

• Hvorfor krummer andre tæer? 

CL-aktivitet: værdilinjen. Diskussion af hvad 

en værdi er. 

Gruppearbejde om en person. Eleverne udarbejder 

personkarakteristikker af personerne 

i KLOVN. 

Læs Flipperne af H.C. Andersen 

Opstillingen af ukendte ord og undersøgelse 

heraf. 

De skal arbejde med en omskrivning af flipperne, 

så de bedre forstår, hvad der står. 

Litteraturanalyse og forståelse for hvad der 

står imellem linjerne. Klassediskussion. 

Litteraturarbejdet er understøttet af 

CL-strukturer og skrivning. 

Læsning af Erasmus Montanus 

Læsningen forgår som læseteater. Hver 

gruppe for tildelt et udvalgt stykke tekst. 

Fokus er her retorik, stemmeføring og fortolkning 

af teksten via kroppen. 

Som afslutning på forståfasen: Fokus på 

forståelse af at vi har forskellige værdier alt 

efter, hvem vi er. 

CL-struktur: værdilinje. Øvelse over hvad 

andre tænker om kanonlitteratur. Eksemplerne 

er: Dronning Margrethe, en brolægger, en 

sygeplejerske, en gymnasieelev, 9. klasses 

elever, 6. klasses elever etc. 

Evalueringsmetode 

til vurdering af 

elevernes læring 

Efter hver bearbejdning 

af teksterne udarbejdes 

en planche, hvor eleverne 

sætter post-its på med 

værdier i teksterne og 

kommentarer til teksten. 

Som afslutning på forståfasen 

laves en skriftlig 

test, hvor eleverne skal 

med egne ord forklare, 

hvad de forstår ved begreberne 

værdi, kanon 

og komik. 

4

Idefasen 

Realiseringsfasen 



Aktivitet 

Eleverne får forklaret, at de skal videregive 

deres nye viden om kanontekster. 

Læreren arbejder på at nedsætte en 

”ja-kultur”, hvor der til alles ideer skal siges 

”Ja-og”. 

Her laves øvelser, hvor eleverne skal fortælle 

hinanden historier, hvor man siger ”Ja-og…” 

derefter fortæller historien videre. 

Vi laver en leg, hvor alle skal give hinanden 

en usynlig gave, og hvor man skal med stor 

glæde sige tak. 

Disse lege er med til at skabe en positiv 

klassestemning. 

Eleverne får vist en YouTube video fra IDEO 

om, hvordan en ny indkøbsvogn bliver til. 

Brainstorm over hvilke muligheder og medier 

der er tilgængelige for eleverne selv, som 

de har lyst til at give sig i kast med. Opsummering 

på tavlen. Eleverne skal vælge, hvad 

de synes, virker sjovest at arbejde med. Der 

nedsættes grupper. 

Lærerens rolle er nu at hjælpe eleverne med 

at tænke ud af boksen. Faldgruppen er her, 

at de hurtigt kan komme til at tænke dårlige 

tanker om deres produkt, og dermed synes 

det bliver for svært at lave og forfalde til 

gamle rutiner og kendte elevprodukter. 

Eleverne skal vælge kunde.” Hvem vil de 

lære om kanonlitteratur og hvordan?” 

Eleverne skal undersøge hvem der har behov 

for denne nye viden. 

De interviewer fx 6.klasse, skolebibliotekaren, 

de ringer til en børnehave. 

De laver spørgeskemaer for at undersøge 

hvordan andre helst vil tilegne sig ny viden. 

Kunden skal vide de er peget ud som kunde. 

Efter behandling af empiri går eleverne i 

gang med at lave deres produkt. 

Lærerens rolle i denne fase er at fastholde 

eleverne i den positive energi og hjælpe 

eleverne med at fastholde den ide de havde 

fra start. Dette kan gøres ved at stilladsere, 

guide, motivere og vise dem muligheder for 

løsninger. 




Løbende stilladsering 

og opsummering via 

dialog. 

5

Evalueringsfasen 

Ekstra 



afslutning/ efterbehandling 

Ideer til variation 

Aktivitet 

Det behøver ikke at være kanonlitteratur eleverne arbejder med. Alle typer tekster 

kan anvendes, så længe fordybelse i litteraturarbejdet findes og eleverne 

opnår forståelse for teksterne. Det vigtige er, at de skal skabe værdi for andre 

og videregive deres nye viden. 

andre former for opsamling 

Fremvisning af produkter til kunden. 

Undervejs i forløbet arbejder eleverne på 

deres egen kanonliste. Hvilke bøger har 

de læst og hvilke vil de anbefale til andre? 

Diskussion om, hvordan man vælger 

ud og hvad argumentationen er for de 

enkelte bøger skal med eller ikke med. 

Undervejs stemmer eleverne om hvad 

der er rigtig god litteratur at læse. 

Der kan arbejdes på en dybere efterbehandling af produkterne, hvor en tilbagemelding 

fra kunden bliver en vigtig del af læreprocessen. 




I klassen afsluttede vi 

undervisningen med 

et evalueringsspil udarbejdet 

af Fonden for 

entreprenørskab. Her- 

igennem efterbehandlede 

eleverne egen 

læring og hvordan de 

ville bruge den fremadrettet. 

Igennem hele forløbet 

havde klassen en blog 

på blogspot.com hvor 

dagens program var lagt, 

og der blev samlet op på 

om dagens program og 

målene var nået. Eleverne 

fik løbende opgaver 

og de skulle lægge deres 

svar på bloggen. Der 

blev løbende samlet op 

og vurderet. 

6

fordybelse 

analyse og refleksion 

Lærerens motivation, energi og engagement er vigtig i en sådan proces. 

Læreren skal kunne overføre positiv energi i klasserummet, og arbejde på en 

klassekultur hvor man har ”ja-hatten” på. En synlig rollemodel skal der til. 

Læreren skal turde gå ukendte veje og herigennem vise eleverne, hvad handlekompetence 

og idegenerering er. Resultatet af undervisningen gjorde mig stolt, 

fordi produkterne var gode. Eleverne var stolte af deres produkter, og det motiverede 

dem til at arbejde seriøst med tingene, netop fordi de havde en kunde. 

På grund af kunden lavede nogle af eleverne et meta-studie i det at være folke- 

skoleelev. De stillede sig selv det centrale spørgsmål, hvorfor de skulle læse 

ældre tekster, og hvorfor man havde valgt at nedskrive en kanonliste. Og svaret 

blev, at man faktisk kunne lære noget af at læse de gamle tekster. De fik kendskab 

til andre tider, fik forstået, at man kan lære noget af moraler, og at særligt 

H.C. Andersen havde et anderledes sprogbrug og var god til at skrive i billeder. 

At eleverne selv formår at sætte ord på disse ting, vil få hårene til at rejse sig 

på de fleste dansklærere. Men når man giver sig i kast med entreprenørskabs- 

undervisning, skal man være bevidst om, at der er en dobbelthed. 

Læreren vil opleve at innovere sin undervisning, og eleverne vil opleve en anderledes 

undervisning, hvor de skal være innovative og skabe værdi for andre. 

For det med ”at skabe værdi for andre” er knudepunktet for entreprenørskabsundervisning. 

Kvaliteten ved at gennemføre et entreprenant undervisningsforløb 

omkring litteraturarbejdet er, at eleverne er tvunget ud i læsning, skrivning, 

korrekt stavning, informationssøgning, retorik og sikkert mange andre skjulte 

dagsordner, som absolut hører danskfaget til. 

7

Entreprenørskabsundervisning brugt som: 

EValuErIngSrEdSKaB 

-hvad er en novelle? 

Af Sofie Johansen 

Januar 2012 

Beskrivelse 

Som en evaluering af et novelleforløb, slutter vi af med et kort entreprenørskabsforløb 

på 4 lektioner, hvor eleverne skal formidlenovellens genretræk 

videre. 

fag 

Dansk 

Emne 

Genren novelle 

hold 

5. klassetrin 

Varighed 

Ca. 4 lektioner (To dobbeltlektioner 

over to dage) 


Eleverne har arbejdet 

med noveller i 5 uger inden 

innovationsforløbet 

Foto af SmartPhone: En gruppe valgte at lave en sms til 

parallelklassen med disse genretræk. 

8


Fase 1 

2 lektioner 

Fase 2 

2 lektioner 

Fase 

2B 

Fase 3 

1 lektion 



Forståelse: 

Eleverne får forklaret 

kort, hvad innovationsforløbet 

går ud på, og 

hvad der forventes af 

dem. 

Målet er, at eleverne 

skal finde på en ”opskrift”/formidlingsmetode 

til, hvordan man 

genkender en novelle, 

og heri skal indgå novellens 

genretræk. 

Vi gennemgår også, 

hvad vi har været igennem 

i novelle-forløbet 

Ideudvikling: 

Eleverne skal generere 

så mange idéer 

som muligt, uden 

begrænsninger. 

Ideudvælgelse: 

Eleverne skal inddele 

deres ideer på en 

matrix, og derved 

sortere ideerne og 

indsnævre til 2-3 ideer 

pr. gruppe. 

Derefter skal der 

udvælges én. 

Realisering: 

Eleverne har udvalgt 

en idé og laver en 

prototype. 

Aktivitet 

Klassesamtale om hvad eleverne har 

arbejdet med i de sidste 5 uger og genren 

novellen diskuteres. 

Jeg fortæller lidt kort om innovation og 

hvad dette korte forløb går ud på. Det 

gøres klart, at produktet skal have værdi 

for andre. Eleverne stiller lidt spørgsmål 

og ellers går vi videre til næste 

fase. 

Målet gøres klart: 

• Hvordan genkender man en novelle? 

Lav et produkt der formidler novellens 

genretræk. 

Målgruppen: 

• Parallelklassen 

Eleverne deles ind i grupper på 3-4 

elever 

Brainstorm på post-its som eleverne 

sætter på bordene. 

Brug af rollekort: ”Hvad ville en ... 

gøre?”-aktivitet (lærer, statsminister, 

rapper, forældre) 

Eleverne tegner på A3 papir efter min 

matrix på tavlen: To akser med nem/ 

svær på den ene og bred/snæver målgruppe 

på den anden. Vi snakker om 

akserne nemmest/sværest og om målgruppen 

er bred/snæver, og placerer 

derefter alle ideerne på papiret. 

Eleverne gennemarbejder den udvalgte 

idé (nogle grupper havde brug for vejledning, 

som de fik) og får en deadline 

for, hvornår prototypen skal være mere 

eller mindre færdig. 




Klassesamtale og 

lærerobservation: 

Vi snakker sammen i 

klassen og derudfra vurderer 

jeg, om vi er klar til 

ideudviklingsfasen. 

Når vi snakker om noveller, 

er jeg opmærksom på 

om eleverne har styr på 

genretræk 

Lærerobservation: 

Jeg går rundt og ser, om 

eleverne får skrevet postits 

og hjælper evt. 



eleverne placerer post-its 

i forhold til matrixens 

akser i forhold til ideen. 

Når ideerne derefter skal 

udvælges på baggrund 

af matrixen, hjælper jeg 

grupperne med at sortere 

i idéerne. 


Jeg går rundt og snakker 

med grupperne og 

sørger for de har noget 

at gå i gang med. 

9

Fase 4 

1 lektion 



Præsentation/ 

evaluering: 

Eleverne præsenterer 

idéen for resten af 

klassen. 


Aktivitet 

Gruppe for gruppe præsenterer de 

deres ide og deres produkt for resten af 

klassen, og der kan stilles spørgsmål 

hvis nødvendigt. 




Præsentation af 

prototyper 

Via præsentationen viser 

eleverne hvad de har 

lavet og hvordan de har 

arbejdet med det - derved 

får jeg som lærer set det 

færdige produkt og har 

noget at arbejde ud fra. 

Mit største problem i dette forløb var tidsbegrænsningen. Både ideudviklingen og 

ideudvælgelsen kunne specielt have brugt lidt ekstra tid, og forløbet i disse faser 

blev lidt overfladisk pga. tidspresset. 

Det interessante var at bruge entreprenørskab som evaluering af et længerevarende 

forløb, hvor eleverne kan arbejde videre med den viden, de har fået igennem et 

fagligt forløb, og få lov til at tænke kreativt omkring det, og at være ”eksperter” på 

området. 

Eleverne kunne have haft glæde af reelt at præsentere deres prototyper for parallelklassen, 

som var den opstillede målgruppe. 

En udfordring i planlægningsfasen var at få entreprenørskabet til at have et fagfagligt 

fokus, og jeg tror stadig at dette kunne have tålt mere forarbejde, men det har 

åbnet mine øjne for mulighederne i denne slags undervisning og er absolut værd at 

bruge tid på. 


Vi samlede efterfølgende op i klassen, både på hele min praktikperiode og på det 

sidste afsluttende forløb med entreprenørskab. Eleverne oplevede at denne anderledes 

form for undervisning var meget engagerende og inspirerende, men havde også 

lidt svært ved den lidt frie form, jeg havde valgt. 

Men eleverne blev samtidig meget motiverede af, at der ikke var nogen grænser til 

at starte med, og at de fik lov at komme med de vildeste idéer. 


Jeg kunne godt have tænkt mig at have arbejdet med denne slags forløb som en del 

af et fagligt forløb, og ikke kun som et ”evalueringsværktøj”. Jeg tror denne slags 

undervisning kan give eleverne motivation, men også en større bevidsthed omkring 

samfundet omkring dem. Samtidig kan denne slags forløb give eleverne en følelse 

af, at de har noget, som andre kan bruge og at alle, såvel fagligt svage som stærke, 

kan komme med noget brugbart. Det giver generelt eleverne motivation i forhold til 

skolearbejdet og desuden en større selvtillid. 

10

Entreprenørskabs- 

undervisning: 

Sprog SoM 

rESurSE 

Af Rikke Clausen 

Juni 2012 

Beskrivelse 

Jeg har lavet et entreprenørskabsforløb med en 5 tosprogede elever fra en 

5. klasse. Forløbet var bygget op omkring FIRE- modellen og det faglige mål 

var at udvikle elevernes metasproglige bevidsthed. Kunden var deres klasselærer, 

som ønskede at inddrage og bruge elevernes modersmål i undervisningen, 

men følte sig utryg, fordi hun ikke havde en viden om arabisk. Elevernes 

arbejdsspørgsmål var ”hvordan kan vi hjælpe læreren med at få den viden, 

hun skal bruge?” 

fag 

Undervisningsforløbet er bygget op om faget dansk som andetsprog. Jeg 

anvendte FIRE- modellen, der er meget egnet til dansk som andetsprogs- 

undervisningen, da den giver eleverne mulighed for interaktion og hypotese- 

afprøvning. 

Emne 

Det overordnede emne var, at eleverne skulle finde forskelle og ligheder mellem 

dansk og elevernes modersmål (kontrastiv analyse). Målet var at udvikle 

elevernes metasproglige bevidsthed og se deres tosprogethed, herunder deres 

modersmål, som en resurse. 

11

hold 

Forløbet er rettet mod tosprogede elever og dansk som andetsprogsunder- 

visning i grundskolens mellemste trin. Etsprogede elever vil også have glæde 

af at udvikle deres metasproglige bevidsthed og klassens relation kan påvirkes 

positivt, ved at alle elever udvikler deres interkulturelle kompetence. 

Varighed 

Forløbet er bygget op om 12 lektioner over 2 uger. 


Eleverne havde viden om deres modersmål og kunne tale deres modersmål 

mere eller mindre flydende. 

12


Forståfasen 

6 lektioner 


3 lektioner 

Evalueringsfasen 



I forståfasen skulle 

eleverne aktivere 

kendt viden, samt 

indsamle ny viden. 

Temaet var kontrastiv 

analyse og 

dermed metasproglig 

bevidsthed. 

I realiseringsfasen 

skulle eleverne 

igennem sproglige 

forhandlinger lave en 

undervisning for deres 

lærer 

I evalueringsfasen 

skulle eleverne 

evaluere på deres 

egne erfaringer med 

forløbet, samt deres 

nye sproglige viden. 

Aktivitet 

Eleverne startede med at aktivere kendt 

viden ved at lave en fælles brainstorm. 

Derefter fandt de det arabiske og danske 

alfabet på nettet og printede dem 

ud. De sammenlignede de to alfabeter 

og fandt ligheder og forskelle ved dem. 

Efterfølgende fik de udleveret en sang, 

både på dansk og arabisk. De fik til 

opgave at lave en kontrastiv analyse, 

hvor de blandt andet skulle kigge efter 

syntaks og morfologi. 

For at undersøge hvilken viden eleverne 

skulle søge for at løse opgaven, skulle 

de interviewe deres lærer om hvilken 

konkret viden hun ønskede. De efterbearbejdede 

interviewet og undersøgte 

hvilken viden de skulle søge for at løse 

opgaven. 

Eleverne skulle arbejde selvstændigt med 

realiseringen. Jeg havde sørget for at der 

var forskellige materialer til rådighed. De 

valgte at lave en undervisning for deres 

lærer og resten af klassen. Undervisningen 

bestod af en fremlæggelse af arabisk 

sprog og forskellen mellem dansk og arabisk. 

De lavede også et kort teaterstykke 

med fokus på hvordan man udtrykker 

høflighed på arabisk. De valgte også at 

medbringe hjemmebagt arabisk kage. 

Jeg brugte evalueringsspillet. 

http://www.ffe-ye.dk/grundskolen/ 

evalueringsspillet.aspx 

Eleverne underviste deres lærer og resten 

af klassen om arabisk sprog. 

Deres lærer og klassekammerater gav 

eleverne feedback efterfølgende. Citat fra 

en klassekammerat ” Wauh, hvor ved de 

meget om sprog”!! 




Eleverne fremlagde deres 

kontrastive analyse for 

mig og sammen reflekterede 

vi over dette. 



eleverne får skrevet postits 

og hjælper evt. 

Evalueringsspillet, samt 

fælles snak om deres nye 

sproglige viden. 

13


Forløbet kunne med fordel have været et klasseforløb, hvor det faglige mål var 

metasproglig bevidsthed og interkulturel kompetence. Eleverne kunne også 

have fremlagt deres undervisning til et forældremøde. Under selve forløbet 

kunne elevernes forældre inviteres til at fortælle mere om deres sprog og kultur. 


Jeg har fagdidaktiske overvejelser for at sikre mig, at forløbet var kommunikativt 

og hvordan min rolle som lærer skulle være. I entreprenørskabsforløb 

arbejder eleverne i perioder selvstændigt, og det er vigtigt i de perioder at 

være til rådighed som vejleder (også sprogligt). Tosprogede elever kan undvige 

sproglig svær kommunikation og derfor er det vigtigt at være til rådighed og 

stilladsere eleverne. 

litteraturliste 

Lotte Darsøe (2011): Innovations pædagogik, Samfundslitteratur 

Rohde, L. & A. Olsen (in progress): FIRE-modellen 

14

Entreprenørskabs- 

undervisning: 

KIE-ModEllEn I EngElSK 

Af Johnni Jensen 

Juni 2012 

Fra filmen I am walking – the Present Tense 

Beskrivelse 

Vi brugte KIE-modellen til at løse 5. klasses eget problem: 

Engelsk grammatik er kedeligt! 

fag 

Engelsk 

Emne 

Entreprenørskabsundervisning og grammatik i engelsk. 

hold 

5.klasse 

15

Varighed 

8 lektioner fordelt over 3 dage 


Eleverne havde den viden, at de har lavet meget grammatik, 

og de syntes, at det er svært at forstå. 


Fase 1 

KIEforstå 

1 lektion 

Fase 2 

Ideer 

til løsninger 

2 lektioner 

Fase 3 

Lave 

bud på 

løsninger 

3 lektioner 



Forstå det innovative 

(tænke ud af boksen, 

men også det med 

tilfældige partnere, 

der tænker anderledes 

end en selv) 

At tænke ud af 

boksen 

At lære hvordan man 

kan ideudvikle 

Lade være med at 

sige ”det kan man 

ikke” 

Finde gode idéer 

til arbejdsformer i 

engelsk 

Vælge en idé og 

udvikle den 

Finde en måde at 

præsentere idéen på 

Aktivitet 

Information om projektet 

Brainstorm om ’grammatik’ på tavlen 

Lave enkle, kreative øvelser på engelsk 

Kreative øvelser 

• Dagen i dag fortalt baglæns og rollekort 

Gruppeinddeling 

• Wild ghosts-princip 

Stimuli-kort (3D fra den kreative platform) 

Selvstændige idéer i grupperne efter 

øvelsen 

Valg af et grammatisk emne, som man 

ville belyse for de andre i klassen 

Øvelse: 

• Hvad sker der så? (3D fra den kreative 

platform) 

Gruppearbejde: 

Videre arbejde med løsninger 

Grupperne endte med meget forskellige 

emner og løsninger: to grupper valgte at 

lave en kort film om emnerne ’the present 

tense’ og ’the past tense’. Én gruppe lavede 

en sang om ’I am, you are,…’ (det er en skole 

med stærk musikfaglig profil), én ville 

lave en app om ’prepositions’ og lavede et 

udkast til indholdet på plancher (forholdsord 

om sted), og den sidste gruppe lavede 

drama om ’do’ som hjælpeudsagnsord 

(med titlen what do do do?) 




Observation: 

• Kigge efter tegn på engagement 

og indlevelse 

• Taler eleverne engelsk? 

Logbog 

Logbog: 

• De skulle skrive deres 

ideer ned 

Logbog 

16

Fase 4 

Respons 

2 lektioner 

Ekstra 

Fremvisning 

for forældre 

2 timer 



Fremlægge på engelsk 

så vidt muligt 

Gøre fremlæggelsen 

spændende 

Aktivitet 

Fremvisning af idéer 

Projektets 3 faser diskuteret vha. logbog 

Forældrearrangement med visning af 

filmene – var arrangeret tidligere, men 

passede perfekt med afslutning på projekt. 

Kunne bruges som deadline. 




Logbog fremlagt i 

klassen 

Spørgeskema 


Variation: Selve strukturen var rigtigt fin, og det er svært at se, hvad man kunne 

gøre bedre. Emnet ’grammatik’ viste sig faktisk at være glimrende på dette 

niveau, men vi er lidt usikre på, om vi selv ville føle os trygge nok til at gøre det 

med de større klasser. Der var faglige spørgsmål, som vi ikke følte os helt sikre 

på, og man er nødt til at gribe deres bolde i luften, når man først har sat projektet 

i gang. 

Andre idéer: Det var et meget kort forløb; vi kunne sagtens have brugt mere tid 

på alle faser. Men på den anden side, så virkede tidspresset faktisk også som 

en stor motivation. Vi er lidt usikre på, om 5.klasse havde holdt så meget længere 

i forhold til motivation og energi, hvis vi havde haft mere tid. 


Vi var så heldige, at vores forløb passede med et forældrearrangement, hvor 

børnene så kunne vise deres idéer frem, ligesom de havde gjort i klassen. Vi 

valgte med vilje ikke selv at foreslå denne afslutning i klassen, da vi frygtede, at 

det ville blive forstyrrende for forløbet; men eleverne tog arrangementet op og 

spurgte, om de skulle vise deres løsninger frem. Det blev en stor succes: mest 

fordi mange af eleverne var meget optaget af at forklare deres forældre, hvad 

deres idé gik ud på. Nogle af forældrene var meget imponerede af, at deres 

børn kunne være så selvstændige, andre var høflige nok, men tænkte måske, 

at det var lidt noget moderne pjat. De fleste var dog godt tilfredse, fordi deres 

børn var stolte over deres arbejde. 

17


Vi har været meget begejstrede over arbejdet med KIE-modellen. Adskillige 

gange har vi spurgt os selv, hvorfor der ikke var sådan noget, da vi gik i skole. 

Det, der har fungeret bedst, har helt klart været øvelserne, og så det at børnene 

selv måtte finde et emne. Allerførst da de hørte om emnet, var de ved at dø 

af kedsomhed; men efter de første øvelser i fase 1 var de meget mere på. De 

spurgte, om de godt måtte lave en sang, et teaterstykke, osv., og de fik et ja, 

hvilket gjorde, at stemningen blev en helt anden. Derefter kørte det bare, og de 

var vilde med øvelserne. Deres lærer var også forundret over, hvor meget de fik 

lavet. 

Når vi bagefter ser på det, kan vi dog godt finde kritikpunkter: vi var på en lidt 

speciel skole med mange resurse-stærke familier og en stærk musikfaglig 

profil. Eleverne er vant til at tænke musik som slid og disciplin, fordi de synger 

meget kor, og det kræver meget koordinering. Her fik de mere lov til at udfolde 

sig, og det nød de; men mange af dem har også gode forudsætninger med. 

F.eks. kan vi nævne gruppen, der ville lave en app om ’prepositions’: det var et 

ord, der kom op i brainstorm, og så gik én fra gruppen hjem og googlede ordet 

og fandt et billede af en sky med forholdsord omkring på engelsk. Den illustration 

kendte de fra dansk. Derefter fandt samme elev på idéen om app’en og 

havde den med i skole. Ret hurtigt blev gruppen enige om, at den var god, og så 

kiggede de på funktioner som app’en skulle have. De var ret enige om, at grafiske 

illustrationer af hvert ord ville være det bedste, sådan at man så en lille 

film-sekvens for hvert forholdsord, men kunne trykke på. En anden og måske 

mere generel ting er, at der er forskel på elever, og for nogle af de svageste 

elever (fagligt, men især socialt) kunne dele af projektet være lidt af en prøvelse, 

fordi de ikke fik så mange idéer. Vi skulle være meget obs på de svage, når 

vi ikke lavede øvelser. Øvelserne virker på en måde lidt som Cooperative Learning, 

sådan at der er noget struktur, der gør, at alle skal deltage. Når der ikke 

var styrede øvelser, var det svært for de svageste at komme til, og vi var ikke 

altid gode nok til at være opmærksomme på dem, der sad og hang lidt i deres 

grupper. Men overordnet set har det været en meget positiv oplevelse. 

uddrag fra didaktikopgave i engelsk om projektet 

– om evaluering vha. spørgeskema 

The Questionnaire 

The questions were: 

• Did you like the grammar project? Yes/no. 

• Did you learn something from the grammar project? 

• Would you rather have another subject than grammar? Yes/no 

18

pupils 

Pupils who answered yes to all three 

questions 

Pupils who answered no to all three 

questions 

Besides the yes /no questions, I added a place for comments if they felt like 

giving additional info. 

The ones that are out of category are pupils who did not fill out the questionnaire 

and pupils who did participate in more than half the project due to choir 

classes. 

Eleven out of the sixteen pupils saying yes to all three questions expanded their 

answer by describing how they thought they learned a lot by having to search 

for a way to present their product themselves. 

Seventeen students expressed that they thought the project was fun. Yes, you 

read correctly. It was fun! This was a grammar project in the 5th grade. 

Furthermore, six pupils expanded their answer by saying that they thought it 

was superior to normal classes. Their reasons were that they decided what to 

do themselves and that they “did not have a teacher hovering around them all 

the time.” 

The three students who did not like the project, found the project to be boring 

and the subject even more so, still all of them expressed that they learned something 

by either presenting or watching others present. 

I should add that this experiment took place at Sankt Annæ School, which is 

a public school that emphasises creative values. So being creative came naturally 

to the pupils. Still I believe that this project, could be duplicated at any 

public school, but the results might not be the same. It probably would not be 

worse, just different since the thing about this kind of project is that everyone 

gets their say. There is room for all kinds of learners, logic, creative, abstract, 

rational, physical and so on. This is because everyone gets to choose their own 

product and how to present it. Some might do a drawing activity, some might do 

a physical activity and some might do mathematical activity. Nevertheless, the 

goal will always be leaning. 

19

uddrag af konklusion fra engelsk didaktikopgave 

Conclusion: 

The K.I.E model works. It is not perfect for every situation, nor is it perfect for 

every teacher, but neither is co-operative learning, task-based learning or PPP. 

Certainly, it made a huge difference in the learning process of the pupils in 5.X. 

The main difference between the K.I.E model and other learning approaches is 

that the pupils get to explore on their own. It can be a huge difference from the 

“normal” work pupils do, and a relief from the “boring” schoolwork they are 

used to doing. 

Furthermore, it enhances pupil chances of learning a rule if combined with 

grammar. 

This is because of the fact that pupils themselves have to look up a rule, apply 

that rule to their research, then think of a way to present it. The products that 

were produced by 5.X were nothing less than spectacular, even the weaker students 

shone and because they were not pushed or had an explicit set of rules 

given to them, they relaxed and realized what they had to offer. The way we see 

it, talent is not obvious on the surface, you have to go looking for it. The K.I.E 

model allows you to do just that. 


http://www.kie-modellen.dk/ 

Den kreative platform i skolen 

http://vbn.aau.dk/files/52369437/Den_kreative_platform_i_skolen.pdf 

Kromann-Andersen, Ebbe og Jensen, Irmalin Func, K.I.E. modelen 

Erhvervsskolernes Forlag 

20


laV SpIl I EngElSK 

Af Line Lundberg og Sara Pourjam 

Juni 2012 

21

Beskrivelse 

7. klasse skulle lave spil, der kunne hjælpe en 3.klasse med at lære engelsk. 

Forløbet blev afprøvet under en praktikperiode. 

fag 

Engelsk – i samarbejde med billedkunst. 

Emne 

Entreprenørskab i engelskfaget: hvordan kan vi gøre det? 

hold 

7. klasse. Rettet mod andre elever. 

Varighed 

To uger med ca. 15 lektioner i alt. 


Eleverne kender mekanismer i spil indgående. 

22


Fase 1 

Forståfasen 

2 lektioner 

Fase 2 

Idéfase 

Fase 3 

Realisering 

? lektioner 

Fase 4 

Evaluering 

? lektioner 



• at eleverne forstår 

projektet og kan gå 

i gang 

• at eleverne tænker 

på at spillene skal 

kunne bruges til 

noget 

• at der er et passende 

fagligt indhold 

for 3. klassen 

• at eleverne blev 

motiverede til at 

finde gode løsninger 

• at idéerne ikke var 

for urealistiske 

(tidskrævende eller 

fagligt for lette/ 

svære) 

• at spillene blev så 

gode som muligt 

mht. design og idé. 

• at eleverne fik 

afprøvet spillene 

selv; på engelsk 

• at eleverne fik 

prøvet spillene af 

med 3.klasse og 

fik feedback. 

• at klassen fik samlet 

op på temaet: 

Entreprenørskab. 

Aktivitet 

Orientering om forløbet 

Gennemgang af projektmodel og tidsplan 

på Smartboard 

Fælles mål Engelsk gennemgået – trinmål 

for 4.klasse 

Gruppeinddeling/øvelse: 

hvad er et godt spil? 

Brainstorm - mindmap 

Rollekort 

Skitsetegning 

Lave instruktion til spillet, inkl. Regler 

Lave prototype 

Feedback fra modtager(gruppevis). 

Spørgeskema og klassediskussion. 




• Samtale på klassen 

med afklarende 

spørgsmål 

• Grupperne udfyldte ark 

med punkter om det 

gode spil 

• fremlæggelser af idéer 

for lærer og praktikanter 

gruppevis. 

• Afprøvning med 3. klasse 

af prototype 

Afprøvning med 3.klasse: 

• efterfølgende kort feedback 

i spil-grupperne 

og fra 3. klasses lærer 

Evaluering med klassen: 

• spørgeskema og diskussion 

23



Man kunne gøre hele projektet langt mere åbent; selve temaet ’spil’ sætter 

snævre grænser for problemløsningen. 

Andre idéer: Start med at interviewe modtageren/’kunden’ og forstå, hvad 

deres behov er. Det er ikke sikkert, at et spil lige er den rigtige løsning. Det 

vigtigste for 3.klassen var at kunne klare en opgave på engelsk, men det kunne 

de have lært gennem mange andre ting end et spil. 


Efter afprøvningen af prototypen kunne man følge op med at udvikle videre på 

den. En del af grupperne var ikke helt tilfredse med deres produkt; de kunne 

have prøvet dem af med 3.klasse og derefter fået lov til at arbejde videre med 

dem, så de fik en fornemmelse af, at de nåede til noget mere færdigt. Især 

efter afprøvningen havde flere grupper stor motivation til at arbejde videre med 

deres prototype. 



Vi oplevede mange ting igennem dette projekt, som vi har lært meget af: dels 

at et projekt skal have en faglig udfordring, at strukturen skal være tydelig for 

eleverne og at formålet skal være klart. 

I analysedelen her vil vi gerne uddybe det sidste aspekt - vores forståelse af 

begrebet ”entreprenørskab”, som er blevet udfordret og udvidet gennem dette 

projekt. Fra starten af projektet havde vi allerede lagt os fast på at udvikle spil i 

engelskundervisningen. Dette viste sig igennem forløbet at være en for snæver 

definition, som opstod, fordi vi som studerende og praktikanter havde behov 

for at overskue processen. I stedet for at følge KIE-modellens trin, fik vi faktisk 

låst både forstå og idé-faserne på forhånd. Eleverne i 7.klasse kunne (for) nemt 

forstå meningen med at lave spil, og de blev meget hurtigt ledt ind på tanken 

om brætspil på grund af vores eksempler og øvelser i starten. Dette gjorde 

”forstå”-fasen meget nem, men det udelukkede også det problemløsende 

aspekt. Idéfasen handlede så mest om, hvilken type brætspil det skulle være; 

hvilke regler, design mm. 

Den egentlige innovative del af projektet blev dermed ’kvalt i fødslen’, for eleverne 

fik aldrig gjort sig nogen tanker om, hvordan de kunne hjælpe en 3.klasse 

med at lære engelsk. Man kan måske sige, at projektet blev entreprenørskab, 

på den måde, at vi holdt fast i en modtager, og der blev også skabt et 

24

konkret produkt, som kunne bruges af en modtager. Den del var vi så fikserede 

på, at vi fik låst den innovative del fast. Elevernes evaluering (se bilag til sidst) 

viste, at 17 ud af 19 ikke mente, at de havde fået god information fra starten. 

Når man tænker på, at de meget hurtigt havde styr på at lave et spil, så var det 

ikke deres forudsætninger for opgavens løsning, der manglede. Derimod kom 

det frem i den afsluttende diskussion, at mange mistede motivation undervejs, 

dels fordi de savnede nogle personlige udfordringer (spillet var jo for let for 

dem), men mest fordi formålet blev uklart. Formålet var jo at tænke innovativt 

og formidle en løsning til nogle andre, og denne del tog flere grupper under ½ 

time, så havde de sådan set fundet et design. Ved afprøvningen blev det først 

klart for mange, at spillet havde mange facetter, og der fik de motivationen 

igen - de blev opmærksomme på 3.klassernes behov. Det var det fokus, de 

havde savnet at bruge mere tid på i projektet. 

uddrag fra elevernes evaluering af projektet 

1. “What do you believe the main goal was when working on this project?” 

9 pupils answered; “To help 3rd grade with English” 

0 pupils answered; “This project is for us (7th grade). We have to learn 

better English” 

2 pupils answered; “To be creative and develop a game for us 7th graders” 

2 pupils answered; “For us (7th grade) to show the 3rd graders what we have 

learned when making this game” 

5 pupils answered; “to develop a game by working together” 

1 pupil answered; To do something different 

2. “Did you receive enough background knowledge before starting this project” 

17 pupils answered; “No” 

2 pupils answered; “Yes” 

3. “Did you learn anything new?” 

11 pupils answered; “No, we didn’t learn anything new” 

8 pupils answered; “Yes, we learnt how be innovating” 

4. “Was it fun working on this project?” 

8 pupils answered; “Yes, all 2 weeks were fun” 

10 pupils answered; “Yes, but after a while it got boring” 

1 pupil answered; “No, the entire project was boring” 

5. “Did you receive enough help and guidance from the teachers?” 

12 pupils answered; “No” 

7 pupils answered; “Yes” 

25

afsluttende refleksioner fra vores fagdidaktiske opgave 

i engelsk (kort uddrag) 

Concluding remarks 

The students lived up to our requirements which we had presented in the 

beginning. Our project did not live up to the educational demands of Fælles 

Mål, and we failed to encourage innovation. We can conclude from our survey 

question number 3 that 11 students answered NO about whether they learned 

something educational. The students thought that our project was a fun 

and giving project to pass on to a 3rd grade and help another class with a new 

language. Nevertheless, our students did not get challenged in their zone of 

proximal development (Vygotsky kompendium (ZPD): 225). We thought that the 

pedagogical aspect of this project was enough for us to challenge the students 

in their ZPD but unfortunately this was not the case because they did not really 

get challenged by only working with paper and scissors. We did not give them 

any educational challenge. They needed educational support in order to learn 

something within their ZPD so as teachers we made a mistake by only focusing 

on their game as a whole. Therefore, the answer to our thesis is that the 

subject ‘entrepreneurship’ is a brilliant topic to work with, but we need educational 

support, such as books, articles or videos in order to challenge them and 

keep the project inside the 9 focus points of the project. In order to guide pupils 

in their ZPD, it is important for us teachers to focus on all 9 points. Vygotsky 

calls this ‘scaffolding’, which means that it is the teacher’s responsibility to 

guide and support pupils with good advice, personal opinions, give constant 

feedback and feedforward in order to keep the pupils motivated etc. In order to 

achieve this, we needed to focus more on the educational aspect as well. 

In our survey 11 students answered that the project was boring, because 

they did not get educationally stimulated. Therefore the process was too long 

because the students did not learn anything enlightening. As teachers we 

should have kept the students motivated with background knowledge such 

as; films, articles, books, or presentations about innovative processes and the 

different points within ‘entrepreneurship’. In this way the pupils would have 

worked in their ZPDs throughout the whole project. 


Darsø, Lotte (2011): Innovationspædagogik – kunsten at fremelske innovationskompetence 

Forlaget Samfundslitteratur 

Kristensen, Hans Jørgen NOGLE OVERVEJELSER OM PROJEKTARBEJDE I 

SKOLEN http://www.laer-it.dk/gen/informat/hjkriste.htm 

26


Manga 

- japanske billeder 

Af Caroline Haarup Mortensen 

Februar 2012 

27

Beskrivelse af undervisningsforløbet 

Undervisningsforløbet består af 4 trin. 

1: hvad er Manga? 

Undervisning i/om MANGAs historie, Genre? MANGA Kendetegn m.m. 

2: at tegne Manga 

Tegneundervisning ”step by step”. Vi starter med ansigtet, senere kroppen og 

dens bevægelser. 

3: ”Mini” tegneserie 

Alle laver et udpluk af en tegneserie. Dvs. ca. 3-5 billeder. 

4: innovationsproces Manga 

Biblioteket på skolen har en problemstilling som de har brug for en løsning til: 

”Hvordan stopper vi eleverne i at lave æselører i skolens bøger?” 

Eleverne skal, ved hjælp af en innovativ proces, omdanne deres Mangaekspertviden 

til et visuelt kommunikationsmiddel. 

28

fag 

Tværfaglig forløb dansk/billedkunst. 

Emne 

Entreprenørskabsundervisning og tegneundervisning. 

hold 

Grundskolens mellem/udskoling. 

Varighed 

20 – 40 lektioner. 


Eleverne har tidligere i billedkunst arbejdet med at tegne mennesker. 

Derudover har de i historie arbejdet med forskellige kulturer, herunder den 

japanske kultur. 

Læsebånd i ugerne op til forløbet, har været præciseret omkring læsning af 

Mangategneserier. 

5.a på Åvangskole arbejder her på, hvordan de skal løse bibliotekets 

problemstilling. 

29


Fase 1 

Hvad er 

Manga? 

5 lektioner 

Fase 2 

At tegne 

Manga 

5 lektioner 

Fase 3 

At lave 

en minitegneserie 

5 lektioner 

Fase 4 

Innova- 

tionsproces 

15 lektioner 



At eleverne opnår 

kendskab til 

genren Manga, dens 

kendetegn og dens 

virkemidler. 

At eleverne tilegner 

sig færdigheder i 

at tegne Manga via 

praktisk erfaring. 

At eleverne finder 

forståelser for anvendelse 

af genrens 

kendetegn i en 

tegneserie. 

Herunder forståelse 

for en tegneseries 

helsider og opbygning. 

At eleverne mestringsforventninger, 

problemløsnings- og 

handlekompetence 

udvikles og styrkes. 

At eleverne opnår 

et positivt udbytte 

af samarbejde og 

fællesskab. 

At eleverne finder 

mening med at 

bruge Manga som et 

visuelt kommunikationsmiddel. 

Aktivitet 

Gruppearbejde 

• Arbejdsopgaver om genren Manga. 

• Præcisering og arbejde med Mangas 

kendetegn. 

Hjemmearbejde 

• Bevidsthed om hvordan eleven møder 

Manga i deres hverdag. 

Inspirationsvideo 

• Inspiration fra professionel tegner 

(Mangaskolen.dk) 

Individuelt arbejde 

• Tegning af ansigter og mimikkens 

egenskaber 

• Tegning af kroppens bevægelser. 

Herunder forståelse for egen krop 

og skelettets opbygning. 

• Tegning af kendetegn og dynamiske 

virkemidler i Manga. 


• Konstruer hovedpersonen i din 

egen tegneserie. 

• Lav en personkarakteristik af 

hovedpersonen. 

Inspirations video 

• Inspiration fra professionel tegner 

omkring at lave en tegneserie 

(Mangaskolen.dk) 


• Producér 3-5 billeder af en tegne- 

serie. 

Fælles 

• Formulering af arbejdsspørgsmål. 

Herunder besøg og samtale med 

skolens bibliotek. 

Inspirationsproces 

• Forståelse: Diverse øvelser til dybdegående 

forståelse af arbejdsspørgsmålet. 

• Idéudvikling: Diverse øvelser til idégenerering 

og spirende kreativitet. At 

skabe noget der har værdi for andre. 

• Realisering gennem prototyper: Udvælgelse 

af ideer til videreudvikning. 

Realisering af den valgte idé/model. 

• Evaluering: Fællesdialog omkring produkt, 

proces og læring. 

• Kvalitativt evalueringsskema udfyldt af 

eleverne individuelt. 




Eleverne skal finde 

kendetegn i en udvalgt 

mangategneserie. 

Kendetegnene fremlægges 

for klassen. 

Fælles dialog omkring 

hvor eleverne har mødt 

Manga i deres hverdag. 

Elevernes tegninger 

vurderes individuelt. 

Elevernes tegneserier 

vurderes individuelt 

herunder dialog omkring 

produktet. 

Svar fra evaluerings- 

skemaer vurderes samlet 

for holdet 

Produkt og proces anvendes 

som symbol for 

læring 

30

afslutning/efterbehandling 


”Kunden” var i dette tilfælde skolens bibliotek. Kunden kan varieres til andre, 

der har et problem omkring visuel kommunikation, som kan løses af ”Manga 

eksperter”. 

Et af produkterne blev bogmærker med budskabet: ”Stop æselører”. Eleverne 

ville gerne have lavet en reklamefilm, som der kunne linkes til på bagsiden. 

Desuden var der også gode ideer om efterfølgende at sælge bogmærkerne og 

dermed starte en indsamling til støtte af et godt formål. På den måde kunne 

forløbet have åbnet døren til samfundet og fuldende entreprenørskabstænkningen 

yderligere. 


Afslutningsvis holdt klassen et RELEASE PARTY. Dvs. produkterne af innovationsprocessen 

blev frigivet på skolens bibliotek. (Bogmærker, plakater og stor 

Mangafigur) 

• Invitationer til forældre, parallelklasser, ledelse m.fl. blev udarbejdet i klassen. 

• Pressemeddelelse blev udarbejdet og annonceret i den lokale avis. 

• Elevoplæg blev forberedt omkring: Innovation, Manga m.m. 



Link til studieprodukt indeholdende analyse af nedstående problemformulering: 

Kan vi bruge innovation og entreprenørskab, som et didaktisk middel, til at 

opkvalificere elevernes læring i folkeskolen? 

https://dl.dropbox.com/u/79876470/EtInnovativtMindsest.pdf 

Link til studieprodukt indeholdende analyse af nedstående problemformulering: 

Hvilke kvalitetskriterier er afgørende for, hvad vi kan betegne som god undervisning. 

https://dl.dropbox.com/u/79876470/KvalitetssikringAfGodUndervisning.docx 

31

Tilhørende materiale 

kopiark og lignende 

PowerPoint præsentation 

https://dl.dropbox.com/u/79876470/2012_PoverPoint_MangaUv.pptx 

Ark til ud printning: Manga kendetegn til visualisering i læringsrummet 

https://dl.dropbox.com/u/79876470/2012_MangaKendetegn_%20Print%20.docx 

Evalueringsskema 

https://dl.dropbox.com/u/79876470/2012_02_EvaManga.xlsx 


Undervisningsforløb til inspiration: 

http://www.krealab.aau.dk/Standard%20undervisningsmateriale/Standard%20 

forlobskort.htm 

Base til at facilitere et innovativt undervisningsforløb m.m.: 

Download bogen om den Kreative Platform her 

Den innovative proces i entreprenørskabsundervisning Manga er opbygget 

efter FIRE-modellen: 

Rohde L. & Lea Olsen A.(2012) FIRE Modellen innovativ undervisning - hvad, 

hvorfor og især hvordan.(Ikke udgivet endnu) 

Information om entreprenørskab i Danmark, Fonden for entreprenørskab: 

http://www.ffe-ye.dk/ 

Der findes mange lær at tegne Manga, Step by step bøger. Jeg brugte: 

Coope K. Lær at tegne Manga (2005) Carlsen 

Coope K. how to make Manga Characters (2007) Carlsen 

Opgaver til entreprenørskabsundervisning Manga: 

Jacobsen S. mfl. Louisiana Manga, undervisningsforløb 3.-6. klasse (2008) 

32


MuSEuMSundErVISnIng og IT I BIllEdKunST 

Af Nurten Duymaz 

August 2012 

Beskrivelse 

Vi har i forløbet valgt at arbejde med Arbejdermuseet, i forhold til 

Projektet Learning Museum. 

På denne måde kan eleverne lære i andre miljøer ud over klasseværelset. 

Vi ville i praksis bruge dette projekt under vores praktikperiode. 

Baggrunden for vores valg af museum skyldes, at vi mener at Arbejdermuseet 

er gode til at udstille deres genstande meget kreativt, og på 

den måde får man et visuelt indblik i hvordan tingene førhen foregik. Vi 

ville bruge Arbejdermuseet således, at eleverne kunne bruge forskellige 

medier som fx, videoer, power point, plakater osv. 

Vi vil gerne lære, hvordan eleverne kan bruge Arbejdermuseet og kommunikationsmidler 

samtidig. Vi ville gerne lægge vægt på 4. og 5. klasser 

i dette projekt. 

Fag: Billedkunst 

Emne: Visuel kommunikation 

Hold: 4. og 5. klasse 

Varighed: Ca. 12 hvoraf ca. 5 lektioner er på besøg på museum. 

33


Eleverne har på forhånd kendskab til computere, kameraer osv., da elever i dag 

allerede i en ung alder er hurtigt lærende i forhold til moderne teknologi. De 

har fra historietimerne også lidt kendskab til hvordan tingene så ud eller foregik 

førhen, så de har noget at forholde sig til, når museet skal besøges. 

undervisningsforløb 

Titel Billedkunst/ Arbejdermuseum 

Kort beskrivelse Eleverne tager noter (tager billeder fra / Arbejdermuseum) 

Eleverne skal udvælge og bearbejde fotos som de har taget. 

Eleverne skal introduceres til PowerPoint programmet. 

Eleverne skal formidle til hinanden i klassen. 

Målgruppe 4. og 5. klasse 

Trinmål Anvende billedet som kommunikationsmiddel 

Anvende visuelle udtryk i fælles projekter 

Anvende billeder fra forskellige medier herunder video, computergrafik, 

tegneserier og plakater 

Præsentere egne og andres billeder 

Undervisningsmål Eleverne skal introduceres til og arbejde med PowerPoint 

programmet. 

Eleverne skal kunne formidle og udtrykke deres visuelle notater 

ved hjælp af Roman Jakobsens visuelle kommunikationsmodel 

At eleverne kan lære, hvordan man analyserer en vinduesudstilling 

og rumoplevelse. 

Materialer Computer, digitalkamera, besøge et museum, mobil telefon, smartboard, 

dvd film, PowerPoint program, faglige tekster. 

Elevforudsætninger Kan finde ud af at tage et billede med mobiltelefon. Motivation 

ved at bruge egen mobiltelefon. Kan finde ud at bruge en computer. 

Trin for trin Præsentation af Arbejdermuseet via egen power point. 

Introducere power point til eleverne. 

Eleverne afprøver PowerPoint før besøget på Arbejdermuseet. 

Faglig læsning, kopisider: fra Roman Jakobsen 

Undervisning og Eleverne danner grupper, og klassen deles i to. Den ene halvdel skal 

arbejdsmønstre arbejde med vinduesudstillinger og den anden gruppe arbejde med 

rumoplevelse. Eleverne deles op i grupper tre og tre. Til besøget er 

der lavet opgaver, som eleverne løser og laver notater til. På museet 

udvælger grupperne motiver til deres PowerPoint præsentation. 

Evaluering Eleverne skal fremlægge deres produkt ved hjælp af deres Power- 

Point til klassen. Evaluering skal foregå som samtale i klassen. 

Litteratur og links Arbejdermuseet.dk /Roman Jakobsen/ 

Per Sällstrøm, 1991 

34



Vi havde valgt at arbejde med visuel kommunikation, men man kunne også 

bruge museet således, at man valgte et lokale, som man så kunne male på den 

ene eller den anden måde. Man kunne også designe sit eget værelse i forhold 

til børneværelserne i gamle dage. Man kan også give eleverne en kasse, så 

de kan designe et moderne værelse som så kan sammenlignes med et fra 

1930erne eller 1950erne. 

litteratur til fordybning 

Skriv litteratur som du er blevet inspireret af: 

litteraturliste: 

Arbejdermuseet. (2008). arbejdermuseet. Hentet 01. 02 2012 fra arbejdermuseet.dk: 

http://www.arbejdermuseet.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=13&Itemid=562 

Christensen, G. R. (2009). Analyse af billedmedier - en introduktion. Frederiksberg C: 

Samfundslitteratur. 

da.wikipedia.org/wiki/Museologi. (u.d.). 

Flensborg, M. B. (2011). Visuel kultur pædagogik. København: Hans Reitzels forlag. 

http://translate.google.dk/translate?hl=da&langpair=en%7Cda&u=http://en.wikipedia. 

org/wiki/Visual_communication. (u.d.). 

http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles-Maal-2009-Billedkunst/Formaal-for-faget-billedkunst. 

(u.d.). 

Illeris, H. (2003). Det gode barn og det gode billed. unge pædagoger . 

Illeris, H. (2005). fra klassisk dannelse til visuel kultur. billed pædagogisk tidskrift, 

s. 2-4. 

illeris, H. (2003). visuel kultur . unge pædagoger. 

Illeris, K. a. (2001). Samtidskunst og og undervisning - en antologi. København : center 

for billedpædagogisk forskning. 

Kjørup, B. I. (2000). Showcases ting i kontekst. Roskilde (RUC): RUC/kommunikation. 

Kjørup, B. i. (2000). showcases; ting i kontekst. Købenahvn: RUC/kommunikation. 

Mathiesen, F. (2002). En udstilling anskuet som visuel kommunikation . København: 

Danmarks pædagogiske universitet. 

Ole Christensen, B. T. (2010 ). Pædagogik, Didaktik og levende billeder - en introduktion. 

Sållstrøm, P. (u.d.). papir om rum og rumoplevelse. 

Skovmand, S. T. Fylde og Form - wolfgang klafki i teori og praksis. Pædagogik til tiden. 

Thorlacius, R. J. Visuel Kommunikationsmodel. 

35


SKaB En ny TradITIon på SKolEn 

- KIE-projekt i 6 .E 

Af Mette Curdt 

Juni 2012 

Beskrivelse 

Under min 3. årspraktik havde jeg planlagt et KIE-projekt, der skulle lede frem 

til, at 6.E skulle skabe en ny tradition på skolen. KIE-projektet var 3. del af et 

forløb om traditioner, kultur og genrer. 6.E bestod af 19 elever, heraf syv tosprogede. 

Jeg ønskede at prøve kræfter med dansk som andetsprog som en 

naturlig del af den ordinære danskundervisning, hvilket er grunden til, at der 

i målet for KIE-projektet er plukket fra Fælles Mål for dansk og dansk som 

andetsprog. 

fag og klasse 

Dansk, 6. klasse 

Emne 

Traditioner 

Varighed 

Fem lektioner 


Forud for KIE-projektet havde klassen haft en uge om traditioner samt en uge 

med genreskrivning. Selve KIE-projektet var helt nyt for dem. 

36


Fase 1 

Fase 2 

Gruppearbejde 

15 min. 

Fælles 

opsamling 

15 min. 

Fase 3 

Gruppearbejde 

15 min. 

Udsvælgelse 

i 

fællesskab 

30 min. 

Fase 4 



Entreprenørskabsmål: 

Skabe en ny tradition til 

skolen 

Faglige mål gælder alle 

faser: 

At deltage i diskussioner og 

udtrykke sin mening i klassen 

(faghæfte 19, s. 10) 

At argumentere, debattere og 

informere(faghæfte 1, s. 8) 

Aktivitet 

Præsentation: 

Min præsentation af KIE- 

projektet. 

Det kreative rum: 

Idémylder(brainstorm) i grupper 

over arbejdsspørgsmål: 

”Hvilken tradition vil vi indføre 

på skolen? ” 

Det innovative rum: 

Analyse og udvælgelse af idé 

• Værdikompasset 

• 3 for 3 imod 

Refleksion og overføringsværdi 

Denne fase valgte jeg at bruge 

som min slutevaluering, både 

mundtlig og skriftlig. 

Hvad var det sværeste i idéfasen? 

Hvad var det sværeste i udvælgelsesfasen? 

Hvad var det sværeste i udførelsesfasen? 

Hvordan fungerede samarbejdet 

i gruppen? 

Hvordan fungerede samarbejdet 

i fællesskabet? 

Hvordan kan du bruge det, du 

har lært? 




Jeg havde valgt at dele 

dem op i grupper af tre 

for at give dem tryghed 

i opstartsfasen. Det gav 

mig samtidig muligheden 

for at gå rundt mellem 

grupperne og sikre mig, 

at alle deltog aktivt iht. de 

mål, jeg havde sat mig for 

det samlede forløb 

Spørgsmål 

37


På grund af den knebne tid var jeg i flere henseender nødt til at se bort fra en 

bestemt models materialer og i stedet opfinde mine egne metoder til at komme 

frem til et resultat, så for mig kunne variationen være at prøve modellen, 

som den er tænkt. 


Der var planlagt endnu et forløb med 6.E, hvor de skulle udvikle ideer til et 

tv-program for 12-13-årige, der skulle gå under arbejdstitlen ”Klog, klogere, 

klogest” (som modsætning til det hav af ”dum, dummere, dummest”-programmer, 

der er så populære for tiden), men det måtte det desværre opgives 

pga. sygdom. Dog håber jeg at komme til at føre det ud i livet, når jeg i min 4. 

års-praktik skal ud på samme skole. 


Det er altid sjovt at prøve nye ting af og gå nye veje. Og selve KIE-projektet høstede 

stor ros og anerkendelse i slutevalueringen i 6.E. Eleverne havde indset, 

at metoden jo også kunne bruges i fritiden på en kedelig regnvejrsdag til at 

finde svaret på det så ofte stillede spørgsmål ”hvad skal vi lave?”. 

Personligt kan jeg sagtens forestille mig at bruge den i nye variationer med 

andre elevgrupper, også med elever i indskolingen. Men når det er første gang, 

man laver sådan et forløb med en given elevgruppe, vil jeg gerne anbefale 

gruppearbejdet i den indledende idéudviklingsfase. De bliver hurtigt trygge og 

lader fantasien få frit løb. De får samtidig også øvet sig i, at så snart ideen er 

nedfældet på papir og lagt på bordet, er den fælleseje. Det kan de tage med sig 

rent mentalt, når man efterfølgende går over til at samle ideer op på tavlen i 

plenum. På den måde er der ingen, der føler, at ”deres” idé blev tilsidesat. 

En af de store fordele ved KIE-projektets struktur er, at man kan flette forskellige 

undervisningsmetoder ind i forløbet, fx CL og TASK, og man kan i et 

tværfagligt forløb med dansk have fagdidaktiske mål liggende i forløbet, som fx 

genreskrivning. 

Generelt vil jeg sige, at entreprenørskab, deriblandt KIE-projekter, efter min 

mening kan anbefales i skolen, fordi man i et samfund, hvor der ikke er brug 

for alle på arbejdsmarkedet, er nødt til at lære at idéudvikle sig selv, så man 

ikke bare lader stå til og giver op, men i stedet udvikler ideer til, hvordan man 

selv kan udvikle sig og gøre nytte af de talenter og kompetencer, man er i besiddelse 

af. 

38


Sprog SoM rESurSE 

Af Maria Anthoni Lynge 

August 2012 

Beskrivelse af undervisningsforløbet 

Klassen har i forløbet udviklet et spil til skolens nye 1. klasser. Formålet var 

at eleverne derved kunne hjælpes til at forstå, at det er en fordel at have flere 

sprog. Forløbet er opbygget via FIRE modellen. 

fag 

Dansk / dansk som andetsprog eventuelt i samarbejde med praktisk-musiske 

fag. 

Emne 

Sprog – sprog som resurse 

Elevernes arbejdstitel: 

Vi skal lave/udvikle et spil, hvor det er en fordel at have flere sprog. 

hold - klassetrin 

Forløbet er afprøvet på en 6. klasse, men menes at kunne bruges og udvikles 

på både mellemtrin og udskoling. 

Varighed 

Ca. 10 lektioner. 1½ uge 

39


Eleverne får besked på, at vi de næste 1-2 uger skal arbejde entreprenant og at 

det forventes at de afslutningsvis har udviklet et produkt til gavn for andre end 

dem selv. Ellers har eleverne ingen forudgående viden. Dog har alle eleverne 

her et andet modersmål end dansk, hvilket gør dem til eksperter i at gå i skole 

med to sprog. 

faglige og sproglige mål 

Eleverne skal opnå viden og kendskab til forskellige sprog og deres udformning. 

De skal opnå en metasproglig bevidsthed via sammenligninger i sprog. 

Eleverne skal tilegne sig kulturelt selvværd og selvtillid i at kunne lave et produkt 

der er til gavn for andre. Eleverne skal kunne udtrykke sig klart og præcist 

om egen ide og produkt. 

Baggrundsviden 

Vores kunde er en 1. klasse. Det er en klasse med 70 % tosprogede elever. 

Deres lærer ønsker at få de nye elever til at se, at det er en fordel at kunne sit 

modersmål godt og nuanceret og at de derfor bør tilmelde sig modersmålsundervisning 

på skolen. 

Entreprenørerne er en 6. klasse. De er en 100 % tosproget klassens flere af 

klassens elever har modtaget modersmålsundervisning. 

Slutproduktet (spillet) i dette forløb blev fastsat fra starten. Hensigten med 

dette var ikke at eleverne skulle bremses i deres kreativitet. Klassen havde 

ikke arbejdet med innovativ pædagogik før. Opgavetypen og arbejdsmetoden 

var helt ny, derfor var det et bevidst valg at spillets regler og udseende, blev 

opgavens kreative og faglige mål. 

40


Forståfasen 

1 lektion 

1-2 lektioner 



Målet er at få elevernes 

tanker sporet ind 

på sprog og at kunne 

se målgruppens 

behov. 

Målet er at eleverne 

skal forstå målgruppens/kundens 

behov og realiteterne 

omkring hvorfor. 

Eleverne skal kunne 

se på billedet, bestemme 

kontekst og 

mening. 

Aktivitet 

Ordet SPROG, bliver skrevet på tavlen 

og alle skal tænke over ordet og over 

hvad sprog er for dem. Vi taler sammen 

i klassen om sprog verden over, fx hvilke 

typer sprog der findes. Både kropssprog 

og tegnsprog kommer med i elevernes 

egen brainstorm. Her kan der søges på 

internettet om, hvor mange sprog der findes 

i verden og sprogene sammenlignes. 

Vi bruger elevernes modersmål som ressource 

i samtalen, ved at stille opklarende 

spørgsmål såsom; 

• Kan man også sige sådan på dit sprog? 

• Er det samme alfabet på dit sprog? 

• Hvad synes du om dit eget sprog – hvad 

er særligt smukt/let/svært mm ved det? 

• Er du glad for at kunne to eller flere 

sprog? 

• Synes du, at det er en ressource at 

kunne flere sprog? 

Eleverne er inddelt i grupper af 4. Hver 

gruppe får en bunke med billeder taget 

i deres nærområde. Alle billederne 

indeholder sprog på den ene eller anden 

måde. Eleverne skal diskutere i grupper, 

hvilket sprog, hvilken type sprog, Eventuel 

hvad der står og hvad det betyder, hvilken 

betydning har sproget i den sammenhæng 

det kommer i på billedet. 

Eleverne vælger et billede hver og 

fortæller de andre i gruppen hvorfor de 

har valgt netop dette billede. Gruppen 

skal derefter vælge det billede de mener, 

repræsenterer gruppen og nærområdet 

bedst. 

Alternativ: Eleverne kan selv gå på opdagelse 

i nærområdet og tage billeder af 

sprog. Både på vej til og fra skole, men 

også undervisningstiden kan bruges på 

dette. 





Læreren sikrer sig, at 

eleverne får aktiveret 

deres viden om sprog 

og bliver forhåbentlig 

nysgerrige på sprog. De 

får kendskab til ligheder 

og forskelle i sprog. 









41

2-3 lektioner 

1 lektion 

1 Se bilag. 



Eleverne skal kunne 

sætte sig i den 

entreprenante rolle, 

hjælpe andre uden 

selv at tjene på det. 

Eleverne skal forstå 

produktets form og 

indhold. De skal være 

opmærksomme på, 

hvad et spil kan og 

er. Regler mm. skal 

analyseres. 

Aktivitet 

Eleverne læser i grupperne forskellige 

tekster om børn der hjælper børn 1 . Hver 

gruppe fungerer som ekspertgruppe og 

skal forstå indholdet i deres teksten og 

derefter kunne gengive væsentligt indhold 

i teksten foran de andre elever i klassen. 

Eleverne får udleveret en ordliste med 

betydningsstærke indholdsord der passer 

til teksterne. Eleverne skal først indgå i en 

sproglig forhandling om hvert ord. De skal 

finde ordene i teksten og diskutere ordene 

i den kontekst de står i. 

Alle skal forstå alle ord og senere kunne 

forklare ord og mening videre til de andre 

i klassen. Der vil naturligvis være ord 

eleverne ikke kan komme med et bud på. 

Der springer læreren til og stilladserer 

eleverne til en forståelse, eller forklarer 

ordets betydning, men også ordbøger kan 

hjælpe eleverne til en forståelse. 

Hver gruppe fremlægger meningen i 

deres tekst og kommer med deres bud på, 

hvorfor denne tekst er god/dårlig til lige 

netop det, de er i gang med. 

Eleverne skal spille ”rigtige” spil og analysere 

disse,både på indhold og form. 

Vi spillede Afrikastjerne, Hvis du nu var.., 

Matador, Gæt og grimasser og Løgne- 

detektor. 

I analysen indgår spørgsmål som: ”Hvordan 

vinder man?” ”Hvordan taber man?” 

og ”Hvad gør dette spil godt/dårligt?” 




















42

Idéfasen 

2 lektioner 

2 Se skema i bilag. 



Målet for idefasen er 

at alle elever kommer 

med så mange 

ideer som muligt. De 

skal omdanne tanke 

til kreativ handling. 

Eleverne skal tænke 

stort og alle muligheder 

er åbne. Der 

er i denne fase ingen 

begrænsninger. Af 

store tanker kommer 

store ideer. 

Målet i idefasens 

udvælgelsesdel er at 

alle elever argumenterer 

for deres egen 

ide, men også lytter 

aktivt til de andre i 

gruppens ideer. De 

skal give positiv kritik 

og være realistiske i 

deres udvælgelse. 

Aktivitet 

Eleverne får endnu en gang målet at vide: 

Vi skal lave et spil med bræt og regler og 

alt hvad der hører til et rigtigt spil. 

Alle elever sidder individuelt med alle 

materialer, billeder, tekster og spil mm. 

foran sig. Det er vigtigt at alt materiale er 

frisk i erindring for alle elever, således er 

der større grundlag for en god ide fase. 

Eleverne får udleveret en post it blok 

hvorpå de skal skrive, alle de ideer de kan 

komme på. En ide pr. seddel. 

Eleverne sidder i grupper af 4. Hver elev 

skal nu fremlægge deres ideer en ad 

gangen. Ideen skal placeres på et stort 

A3 ark. De tre andre i gruppen skal være 

stille under fremlæggelsen, de må dog 

godt stille opklarende spørgsmål til ideen. 

Matrix-skemaet er inddelt i: 

let at realisere 

svært at realisere 

Arket kan yderligere inddeles i: 

til gavn for mange 

til gavn for få 2 

Eleverne sidder i deres grupper, og deres 

samlede idé skal sammensættes eventuel 

af flere ideer. Eleverne forhandler 

og lytter til hinandens argumenter. Alles 

ideer er kommet op på matrixskemaet og 

de kan nu begynde at fjerne de ideer der 

er svære at realisere. Til sidst ender de 

ud med den bedste ide til det fremtidige 

produkt. Læreren støtter op om eleverne 

og deres udvælgelse ved at gå rundt og 

lytte. 




Alle fire elever får brugt 

sproget argumenterende 

og beskrivende, da alle 

skal fremlægge deres 

ideer. 

43


3-4 lektioner 

fordelt 

på to 

dage, da 

eleverne 

skal have 

mulighed 

for 

at søge 

hjælp 

hjemme 

Evalu- 

eringsfasen 



Produktet skal nu 

realiseres. Eleverne 

skal på egen hånd 

lave, klistre, kreere 

en prototype eller et 

færdigt produkt. 

Spillet skal spilles og 

testes af klassen. 

Produktet skal overleveres 

til kunden. 

Evalueringen kommer 

over to omgange. 

Kunden evaluerer 

lige efter spilfasen, 

og producenterne 

evaluerer når kunden 

er gået. 


Aktivitet 

Eleverne går i relevante faglokaler og 

finder brikker, terninger, tusser, karton, 

træ mm. 

Eleverne skal skrive spillets regler i en 

lille regelsamling som i de rigtige spil. 

Spillet her handler om sprog, så eleverne 

skal ud fra deres regler producere sprog. 

Læreren støtter op om elevernes modersmål. 

Eleverne kan søge på nettet eller 

søge støtte hjemme hos forældrene. Det 

kan være nyttigt at inddrage forældrenes 

sproglige hjælp, da eleverne derved kan 

tilegne sig nye ord på modersmålet. 

Alle elever sidder i grupper med deres 

færdige produkt. De fremlægger kort regler 

og præsenterer deres spil for de andre 

i klassen. De bruger nu CL strukturen ”to 

på tur”. To elever fra hver gruppe går til 

en anden gruppe og to fra egen gruppe 

bliver hjemme og modtager gæster fra en 

anden gruppe. De vil nu fungere som spilmestre 

og guide de to nye gennem spillet. 

Alle spil skal spilles, og der gives respons 

til forbedringer mv. Når forbedringerne er 

lavet, kan kunden ankomme. 

I dette tilfælde er det 1. klasse, der kom- 

mer og bliver delt ind i grupper. 6. klasserne 

fungerer stadig som spilmestre og 

guider kunden gennem spillet. 

Hedegaard, Marianne: Kultursensitiv undervisning og udviklende læring 2001 

årg. 22, nr. 1 (2001) I: Psyke og Logos 





Læreren sikrer sig 

elevernes læring ved at 

de på skrift afleverer et 

regelsæt for deres spil. 

En spilleguide. 

Da eleverne ikke var 

trænede til den kreative 

proces, var små ting flere 

gange en forhindring. 

Brikker og terninger 

specielt, samt deres egen 

sammenligning af ”rigtige” 

spil og deres eget. 

44

BIlag 1 

Børn er gode til at se, om andre børn har det skidt . 

de er faktisk bedre end voksne . 

Det mener de på Lyshøjskolen i Kolding. Derfor arbejder børn og voksne sammen 

om mobstop. 

De har lavet en gruppe af børn som holder øje med, hvordan skolekammeraterne 

trives. De kalder den V.E.N.-gruppen. 

Sådan er V.E.N.-gruppen på arbejde 

Det er torsdag og det ringer til det store frikvarter. 

Så er det tid for de 16 børn fra V.E.N.-gruppen at gå på rundtur på skolen. 

Der går næsten 800 børn på Lyshøjskolen, og skolen er delt i forskellige 

afdelinger - Indskolingen, mellemtrin og overbygning. 

Vengruppen fordeler sig - to og to - på skolen. Sådan kommer de rundt på det 

meste af skolen. 

I hele frikvarteret går de rundt og snakker med de andre børn. Det gør de flere 

gange om ugen, - for at holde øje med, om der er nogen, der ser ud til at have 

det skidt. 

hyggesnak 

Nogle gange er det mest hyggesnak. 

Katrine fra ven-gruppen er måske bare med til at lege med de små. På den 

måde lærer de hende at kende. 

Hun kan også hjælpe dem med at løse problemer og konflikter. 

frikvarteret 

Hvis Sofie fra 1. klasse gerne vil være med til at sjippe sammen med sine klassekammarater, 

- men bare ikke kan finde ud af at spørge. 

Så kan Katrine give et fif om, hvad Sofie kan sige. 

Eller hvis Aleksander og Emil er kommet op at skændes om noget legetøj. Så 

kan Katrine fra ”ven-gruppen” være med til at finde en løsning. 

Ingen børn ønsker at være alene … hele tiden 

Indimellem bliver det til alvorlige samtaler. Børnene fra ven-gruppen holder 

nemlig øje med, om der er nogen af børnene, der ofte er alene – eller ser ud 

som om, de er kede af det. 

Når Marie ser et barn, der er alene, går hun hen og snakker – for at finde ud af, 

om der er noget særligt i vejen. Om barnet virkelig helst vil være alene. 

Der er ikke ret mange børn, der helst vil være alene. I hvert fald ikke hele tiden. 

Det kan tage tid at komme til at snakke godt sammen. 

45

Når Marie ser et barn, der forsøger at slippe for at komme ud i frikvarteret, 

ved hun, der måske er noget galt. Det kan være fordi det barn er bange for 

at blive drillet i skolegården. Det er nu ikke altid, at et barn, der er ked af 

det, har lyst til at fortælle om det. Men når de to har snakket sammen nogle 

gange og begynder at kende hinanden godt, går der måske hul på bylden. 

En pige der er udenfor 

En pige har fortalt Christina, at der ikke er nogen i klassen, der kan li’ hende. 

Pigen føler sig helt udenfor fællesskabet, og overvejer at skifte skole. 

Christina lytter. Det er måske nok. Måske kan hun give gode råd. 

når de voksne må hjælpe 

Men nogle gange er der problemer, der er for store til, at Christina og de 

andre fra ven-gruppen kan løse dem. Så kan Christina foreslå, at de snakker 

med en af de voksne. Det kan være en af obs-lærerne, som er rigtig 

gode at snakke med. Fx. Gretha Arntsen - eller en anden lærer, som barnet 

har tillid til. 

Tavshedspligt 

Børnene fra ven-gruppen kan komme til at høre nogle triste ting, som de 

kan have lyst til at fortælle andre om. Men ”vennerne” har tavshedspligt. 

Det betyder, at de ikke må fortælle andre, hvad de hører. De må kun snakke 

om det med de andre fra ven-gruppen. De kan også snakke med Gretha, 

som er den voksne leder i ven-gruppen. Det er nødvendigt at lave den 

slags regler. De børn, der betror sig til en ”ven”, skal vide, at der ikke bliver 

sladret om de. Men de skal også vide, at hvis problemerne er for store til, at 

børnene kan klare det selv, så kan de få hjælp af de voksne. 

frivilligt arbejde 

Børnene fra V.E.N.-gruppen bruger meget tid på det. Både tid efter skoletid 

og frikvarterer. De er lige så ansvarlige, som hvis det var et arbejde. Men 

det er det ikke. Børnene får ikke penge for at være med i V.E.N.-gruppen. 

Men de tager det lige så alvorligt, som hvis det var et rigtigt arbejde. 

46

BIlag 2 

når børn hjælper børn 

Stoltheden skinnede tydeligt igennem, da elever fra Natur- og Helhedsskolen 

Billesbølle i dag overrakte 27.000 kr. til Børne- og ungdomspsykiatrisk 

afdeling Odense. Eleverne har selv indsamlet pengene under en tredages 

triatlon. 

Der var stor glæde i dag på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling Odense, da 

afdelingen fik overrakt en check på 27.000 kr. Pengene er indsamlet af børn, 

der af forskellige årsager har koncentrationsvanskeligheder, og som har deres 

daglige gang på Natur- og Helhedsskolen Billesbølle. I dagene op til påske løb, 

cyklede og svømmede eleverne pengene hjem ved hjælp af lokale sponsorer, 

som eleverne selv havde lavet aftaler med. 

Regionsrådsformand Carl Holst var imponeret over elevernes aktive indsats for 

at indsamle penge til Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling Odense. 

- Det er flot. Det er simpelt hen så flot, at I gør noget for andre børn, der befinder 

sig i et stort sort hul, og som har brug for hjælp. Mange af jer ved, hvordan 

det er, fordi I selv har oplevet det, og derfor betyder jeres gave rigtig meget, 

sagde Carl Holst. 

fokus på børn med psykiske lidelser 

Natur- og Helhedsskolen Billesbølle henvender sig til normaltbegavede børn 

og unge med koncentrationsvanskeligheder. Formålet med den tredages triatlon 

har været at give eleverne en ekstraordinær succesoplevelse ved at gøre 

noget for at hjælpe andre. Skolen besluttede ved projektets start, at de indsamlede 

penge skulle gives til Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling Odense. 

- Psykisk syge børn bliver ofte overset. Med indsamlingen til Børne- og ungdomspsykiatrisk 

afdeling Odense vil vi gerne skabe opmærksomhed om den 

gruppe af børn og unge, som virkelig har det svært, forklarer Marianne Jørgensen, 

som er souschef på Natur- og Helhedsskolen Billesbølle. 

Flere af eleverne kender Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling Odense, fordi 

de selv har været der i ambulant behandling. Det har samtidig været en stor 

motivationsfaktor for eleverne at kunne samle penge ind til børn og unge, der 

har det endnu sværere end dem selv. 

penge til leg 

De donerede penge skal bruges til at forsøde hverdagen for de indlagte patienter 

på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling Odense, og der er blandt andet 

planer om at anskaffe cykler, computere og Nintendo Wii. 

47

BIlag 3 

Børn hjælper børn 

Skt. Johannes Sogns Menighedsbørnehave fremstiller flotte malerier med 

temaet ”Hjælp til børn i fremmede lande”. 

07.07.2011 Line Ramsdal 

’Børn hjælper børn’ - Dette var overskriften på det årlige kunstprojekt i Skt. 

Johannes Sogns Menighedsbørnehave i Århus. 

Alle børnene har været med til at fremstille flotte malerier i løbet af 14 dage i 

maj 2011. 

Efterfølgende blev alle malerierne solgt til en fernisering i Skt. Johannes Kirkens 

sognegård, hvor forældre og bedsteforældre var indbudt. 

Pengene som børnene tjente på malerierne gik til Folkekirkens Nødhjælps 

arbejde for bekæmpelse af sult hos verdens fattigste børn. 

Børnene i Skt. Johannes Sogns Menighedsbørnehave er mellem 2 og 7 år og 

20% af dem har rødder i andre lande end Danmark. 

Som optakt til afleveringen af pengene til Folkekirkens Nødhjælp har de største 

børn også lavet en plakat med temaet ”Hjælp til børn i fremmede lande”, 

som kan ses på billederne. 

48

BIlag 4 

Vi har lavet et sprog-spil 

En gruppe studerende på Blaagaard-KDAS har sat sig for at lave et spil, hvor 

det at kunne mange og flere sprog, er en fordel. De unge tosprogede skoleelever 

skal vide, at de har en gave med sig, ved at kunne flere sprog. 

Vi startede vores entreprenør-uge med at læse tekster om tosprogede elever. 

Vi lavede opslag og satte tanker på papir. Vi talte med tosprogede elever på 

Lindehøjskolen i Herlev om deres oplevelser med deres modersmål og dansk. 

Ercan: Det er svært at sidde i timen, og ikke være sikker på, at man har forstået 

det hele, og så ville spørge sin ven på tyrkisk. Når læreren så hører det, bliver 

hun sur og tror, det er ballade, vi taler om. 

Vores ideer var mange, blandt andet en stor idrætsdag med hele verden som 

mulighed. Alle elever skulle deles op i lande, og gennem sportsgrene som er 

typiske for de enkelte lande, skulle eleverne invitere andre lande til duel i deres 

sportsgren. 

En idé, der også blev arbejdet med, var udskolingselever, der skulle lave modersmålsundervisning 

for indskolingselever. Ideen blev afprøvet i en uge på 

Brolundeskolen. 

Malika (indskolingselev med arabisk som modersmål): Det var rigtig sjovt, når 

de store talte med os. De vidste, hvad der var svært. 

Hamid (udskolingselev) De små var rigtig søde, og det var sjovt at bruge tiden 

på noget andet end almindelig skolearbejde. De små lyttede på os og lavede de 

øvelser, vi havde forberedt til dem. 

Den idé, vi endte med at udføre, var sprogspillet. Spillet blev bygget op som en 

lang snoet bane, hvor man med brikker skulle flytte frem og tilbage og til sidst 

komme i mål som vinder. På felterne skulle man svare på spørgsmål. Spørgsmålene 

var skrevet på dansk, engelsk, tyrkisk, farsi, arabisk, kinesisk, tysk og 

urdu. Hvis man ikke kendte sproget, var man nødt til at finde en anden elev, der 

kunne sproget. På den måde kom eleverne i kontakt med hinanden og hinandens 

sprog. 

Spillet blev spillet samtidigt i 2 og 3 klasse, så alle elever, der var med, kunne 

spørge hinanden. 

Eleverne nød, at deres sprog blev taget alvorligt, og de var en nødvendighed for 

spillet. 

Shima (2. klasse) Det var rigtig sjovt. Jeg vidste rigtig meget, jeg skulle kun ud 

og løbe to gange, fordi min veninde sad lige ved siden og hjalp mig. Der kom 

også en og spurgte mig. Jeg var god. 

49

BIlag 5 

Til gavn 

for mange / 

let at 

realisere 

Til gavn 

for få / 

let at 

realisere 

Til gavn 

for mange / 

svært at 

realisere 

Til gavn 

for få / 

svært at 

realisere 

50


VI opfIndEr SKolEn I 2030 

- skolen dengang, nu og engang 

Af Pernille Lystgård Laursen 

Juli 2012 

Foto: ” Fremtidens skole skal selvfølgelig have en super-biograf, hvor man 

selv kan være med i filmen, hvis man vil!” (inspireret af tidsmaskine og Wii. 

Beskrivelse 

Forløbet går ud på at sætte eleverne ind i skolens og undervisningsmiljøets 

udvikling og forandringer gennem tiden samt give dem modet til at turde tro på 

dem selv og deres egne forbedringer/ ideer. 

Forløbet er opbygget efter ”FIRE-modellen” (Rohde og Olsen, IN PRESS) og 

forløber derfor i fire faser: 

FORSTÅ-fasen, hvor eleverne på forskellig vis lærer noget om skolen i gamle 

dage. IDE-fasen, hvor eleverne ud fra deres viden og forståelse skal udvikle 

ideer til fremtidens skole og udvælge den bedste ide. Herefter skal eleverne 

i REALISERINGS-fasen videreudvikle ideen: bygge prototype, lave tegninger 

og øve fremlæggelser, der alle forklarer hvorfor deres ide er den bedste. Alt 

sammen fordi de skal fremlægge ideen for deres ”kunde” – politikere inden 

51

for skoleområdet. Til slut ligger EVALUERINGS-fasen, hvor vi i fællesskab skal 

evaluere på og reflektere over det vi har set, hørt, gjort og lært. (I den forbindelse 

er det også vigtigt at ”kunden” giver fyldig og konstruktiv feedback, og at 

eleverne lærer at gøre det samme) 

fag 

Dansk (evt. i samarbejde med Billedkunst, Natur/teknik, Historie). 

Emne 

Skolens udvikling og undervisningsmiljø, opfindelser og innovation. 

152 ideer = 152 post-its 

hold 

2. klasse 

Varighed 

12 lektioner i 7 uger. 


Eleverne behøver ikke at vide noget om emnet på forhånd, da forløbet giver 

dem en grundlæggende viden og forståelse og samtidig lægger op til mange 

handlemuligheder. 

52

Mål: 

Natur/Teknik: 

Undersøge hverdagsfænomener, herunder farver og lys. 

Give eksempler på ressourcer, der indgår i dagligdagen herunder elektricitet. 

Formulere enkle spørgsmål og udføre enkle undersøgelser. 

Billedkunst: 

Anvende enkle teknikker, materialer og værktøjer i plant billedarbejde inden 

for tegning, grafik, maleri og collage. 

Fremstille skitser og billeder på baggrund af iagttagelser og andre sanseoplevelser 

samt følelser og forestillinger. 

Tegne og male med vægt på fortælling. 


Fase 

Forståelse 

Tema: 

Skolen 

i gamle 

dage 



Dansk: 

Skrive enkle 

fagtekster 

Vide at sprog og tekster 

fra gamle dage 

kan være forskellige 

fra vor tids tekster 

Finde information i 

trykte og elektroniske 

medier 

Tilegne viden om 

skolen i gamle dage. 

Udtrykke sig i billeder, 

lyd og tekst samt 

i dramatisk form 

Uddannelses-, 

erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering: 

Give eksempler på 

forskellige menneskers 

hverdag 

Aktivitet 

Uge 1-2: 

Læsning af passende fagtekster 

Skuespil over fagtekster. 

Museumsbesøg. 

Bedsteforælder-besøg. 

Interview af bedsteforældre. 

”Kan du læse Gotiske bogstaver?” 

”En dreng fortæller” 

Introduktion til de 5 HV-spørgsmål 

”Fisk et svar” 

Tavler, grifler, ”Ole Bole”-læsebog 

Natur/teknik: 

Forsøg med strøm, lys og farver herunder 

arbejde med spørgsmålene: 

Hvordan var det dengang der ikke var 

strøm? 

Hvilke opfindelser kan vi ikke leve uden? 

Hvilke er egentlig den rene luksus for os? 

Billedkunst: 

En collage over den person som de i uge 

3 skulle være: pige/Dreng, rig/fattig, by/ 

land osv. 

Uge 3: 

Vi udlever skolen i gamle dage, 

I N/T: remse om Fynske byer, blindkort og 

bruge kroppen til at producerer målebånd 

med tomme, fod, alen og favn. 




Skrive en fagbog om 

emnet: skolen i gamle 

dage og læse den højt for 

klassen 

53

Fase 

Idéudvikling 

Tema: 

Under- 

visningsmiljø, 

skolen i 

fremtiden 

og fiktion 

Fase 

Realisering 

Tema: 

Skolen i 

fremtiden 

og innovation 

Fase 

Evaluering. 

Tema: 

Skolen i 

fremtiden 

og politikere 



Dansk: 

Kende forskellen mellem 

fiktion og ikke fiktion og 

kunne tale med om genre og 

hovedindhold. 

Bruge talesproget i samtale 

og samarbejde og kunne 

veksle mellem at lytte og at 

ytre sig. 

Give udtryk for fantasi, følelser 

og erfaringer og beskrive 

viden om enkle evner. 

Uddannelses-, erhvervs- og 

arbejdsmarkedsorientering: 

Deltage i diskussioner om 

klassens undervisningsmiljø. 

Bruge talesproget i samtale 

og samarbejde og kunne 

veksle mellem at lytte og at 

ytre sig. 

Give udtryk for fantasi, følelser 

og erfaringer og beskrive 

viden om enkle evner. 

Komme på så mange ideer 

som muligt. 

Turde tro på egne ideer. 

Kunne argumenterer for sin 

idé. 

Turde tro på egne ideer. 

Kunne argumenterer for sin 

ide. 

Udtrykke sig i billeder, lyd og 

tekst samt i dramatisk form. 


Aktivitet 

Uge 4: 

Lego Serious Play Ekspeditionen 

”Røverhistorier” 

www.storybird.com 

Læse passende fiktionstekster 

Producere fiktionstekster 

Dialoogle 

”Klassedialogom undervisningsmiljø” 

Skolens og undervisningsmiljøets 

udvikling fra gamle dage til nu. 

Interview andre elever på skolen 

”Verden er fuld af ord” 

Øvelser fra den kreativeplatform.dk 

Natur/teknik: 

Arbejder videre med temaet strøm, 

lys og farver 

Uge 5 og 6: 

Prototyper (Lego, tegninger) 

”Fremtidens skole – brev til skole- 

politiker” 

Forberede fremlæggelser 

Ide-deling. 

Kunne udpege nøgleord ved ideen 

(til fremlæggelsen) 

”Hvorfor – en begrundelsesøvelse” 

Uge 7: 

Fremlæggelser for skolepolitiker 

(forældrearrangement). 

Fremvisning af storybirds og oplæsning 

af fagbøger. 

På min blog: http://pernille-lystgaard-laursen.blogspot.dk finder du yderligere 

beskrivelser af forløbet, ideer til materiale og litteratur samt en artikel om 

innovation i indskolingen. 




Skrive en fiktiv tekst 

med temaet: opfindelser 

Deltage i klassediskussioner 

Komme med ideer til 

fremtidens skole 

Hver dag slutter med 

at eleverne, gruppevis, 

fortæller om deres 

”status”: 

• Vores ide 

• Hvor er vi 

• Hvad har vi lavet 

• Hvad mangler vi 

Eleverne giver hinanden 

konstruktiv 

respons. 

Eleverne lytter til kundens 

feedback 

Eleverne kan give 

udtryk for udvikling af 

skolen gennem tiden 

At eleverne tør fremlægge 

(alle skulle sige 

noget) 

54

Download her - Fonden for Entreprenørskab

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?