Untitled - Aarhus.dk

BYRUM OG BYLIV
Byrumsatlas og Anvendelsesmuligheder
Forfatter og udgiver:
Aarhus Kommune
Planlægning og Byggeri
April 2012
Samarbejdspartnere:
Kultur og Borgerservice
Natur og Miljø
Sundhed og Omsorg
Metopos Aps By- og Landskabsdesign
Fotos:
Planlægning og Byggeri, hvor ikke andet er nævnt
”En af de ting, der kan gøre en by fantastisk, er følelsen af lighed, en fornemmelse
af ’retten til byen’, som forener adgangen til både dens steder
og muligheder. Vi er afhængige af et off entligt rum og en off entlig politik,
der udlægger en ramme for den frihed.”
Michael Sorkin i bogen ”Twenty Minutes in Manhattan”

Introduktion 4
Byrumsatlas 14
Anvendelsestemaer og virkemidler 81
Cases 98
Adresser og kontakter 104
Indhold
3

4
Opfattelsen af byens rum har ændret sig. Den gode by er ikke blot torve, pladser,
stræder og parker, der indrettes smukt, men i høj grad stedet for menneskers
møde med hinanden, for aktiviteter og mangfoldighed. 'Byrum og byliv' er opstået
som idé på baggrund af et politisk forslag om generelt at skabe mere byliv i
Aarhus.
'Byrum og byliv' skal være det fælles grundlag for diskussionen om byens rum - et
arbejdsredskab, som skal være det koordinerende led mellem de af kommunens
forvaltninger, der arbejder med byens rum.
'Byrum og byliv' er med til at give et overblik over torve, pladser, parker og andre
byrum, der tilsammen danner byens struktur. Denne bystruktur, som også er byens
egenart og det særlige, der kendetegner Aarhus som by, er væsentlig at kende
og forholde sig til. En by består af mange lag og mange dimensioner, og når alt
kommer til alt, er den fysisk et udtryk for vores kultur. Byen er ligefrem blevet
kaldt ”verdens mest komplekse kunstværk”. Den er samfundets samlede levende
kulturarv og giver ved sin mangfoldighed plads til både det fælles og det individuelle
– og hvis alt lykkes, skaber den også en samlet identitet. Byrummet har altid
haft funktion som markedsplads, som kulturplads, som demokratisk plads, som
legeplads og danner rammen om både fejringer, protestdemonstrationer eller
udskejelser. Der fi ndes både formelle og repræsentative byrum, såvel som skjulte
og lokale byrum, og der fi ndes funktionelle byrum såvel som æstetiske byrum.
Og 'Byrum og byliv' står ikke alene. Forudsætningerne for den er de mange planer,
der allerede eksisterer eller er under udarbejdelse, og som relaterer sig til temaet
det off entlige rum. Den stadige omdannelse af byen skaber nye rum, andre
bevægelsesmønstre og nye bymæssige sammenhænge. Dette gælder bl.a. byens
kontakt til de nye havneområder og det kommende Multimediehus, omdannelsen
af Ceres- og Godsbanearealerne og den fremtidige letbanes forløb gennem byen,
hvor nye attraktive forbindelser og rum bidrager til at gøre Aarhus til en endnu
bedre by at bo i, arbejde i og besøge.
Nu kunne man måske få det indtryk, at Aarhus Kommune med dette materiale
står klar til at rykke ud med lufthamre og andet entreprenørmateriel for at omdanne
alle pladser og torve. Det er ikke tilfældet. Beskrivelsen af de mange byrum er
udtryk for ønsket om at kortlægge, registrere og påpege stedernes potentialer. Vi,
der bor i byen, skal udfordres til at se byen fra nye vinkler. Vi skal lokkes til at gå
på opdagelse, og vi skal se steder forvandle sig til midlertidige legerum, læringsrum,
møderum og fantasirum. Byen er aldrig færdig. Den er i konstant udvikling
og konstant forandring og ved netop at fremhæve nye sider af byen, giver vi byen
liv og skiftende karakter.
Der er ingen tvivl om, at byens borgere stiller større krav til kvaliteten af byens
rum. Byrummenes transformation fra trafi k- og handelsrum via gågader og handelsstrøg
til mere rekreative rum med caféliv har givet en anden måde at være i og
bruge byen. 'Byrum og byliv' skal være det dialogredskab, som med baggrund i en
metode til vurdering af det enkelte steds karakteristika og fortælling skaber en fælles
forståelse som grundlag for udvikling og anvendelse af byens rum. Borgere og
brugere vil blive inviteret til at deltage aktivt i arbejdet, når der til sin tid skal ske
noget nyt med byens rum. En vigtig forudsætning for skabelsen af gode byrum,
der igen er en vigtig forudsætning for bylivet i en åben og levende by.

Introduktion
Foto: Mette Thomassen
5

Introduktion
Opbygning af 'Byrum og byliv'
'Byrum og byliv' er opbygget i fi re dele, som vil kunne læses uafhængigt af hinanden,
idet der som indledning til hvert afsnit redegøres for sammenhængene i
planen.
Første del er en introduktion til arbejdet med byrum med
• et historisk rids koncentreret omkring byens udvikling.
• betragtninger over midtbystrukturen, og hvordan fokus ændrer sig.
Anden del er et analyseafsnit bestående af
• Beskrivelse af forskellige byrumskategorier.
• En forklaring af registreringsmetodens 4 begreber: form, funktion, hensyn og
potentialer.
• En oversigt over byrumstypologier, som bruges som en billedlig beskrivelse af
de enkelte byrums karakterisika.
• Et byrumsatlas med analyser af en række byrum og byrumssammenhænge.
Tredje del er to-delt og indeholder
• Anvendelsestemaer, som beskriver anvendelsesformer inden for fi re overord-
nede temaer, valgt på baggrund af byrumsatlassets kortlægning. Anvendelses-
temaerne benyttes i forbindelse med forslag til indretninger af byrum - dels
som inspiration (ved hjælp af referencer), og dels som bud på handlemulighe-
der i forbindelse med konkrete steder.
Bevægelse: fysisk udfoldelse, sport, dans og leg, både som organiserede
aktiviteter og som mere frie og spontane udfoldelser.
Begivenheder: byens rum som scener for teater, musik, gøgl, optog mv.
Marked og handel: julemarkeder, grøntmarkeder osv., faste ugentlige marke-
der og årstidsbestemte.
Refl eksion: de ”stille” rum til eftertanke og ro.
• Virkemidler, som her skal forstås som fysiske tiltag, der kan tilføjes og justeres
på i forhold til anvendelsen af byrummene, f.eks. scener, overdækninger,
kunstinstallationer mv. Virkemidler og anvendelse påvirker og påvirkes af bru-
gerne. Opslaget Brugere giver et overblik over forskellige brugergruppers
behov og ønsker, som kan være med til at kvalifi cere et byrums anvendelses-
muligheder.
Fjerde del er en opsamling, hvor analyserne sammenkobles i 2 cases. Dvs. byrummene
(det fysiske), temaerne (anvendelsesmuligheder) og virkemidler (hvad
der kan føjes til). Med konkrete byrum som eksempler beskrives ideer og sammenhænge,
som kan danne udgangspunkt for egentlige handlingsplaner.
De forskellige afsnit i 'Byrum og byliv' kan studeres hver for sig, men rækkenfølgen af afsnittene har betydning
for den samlede fortælling og metodefremstilling. De valgte anvendelsestemaer i tredie del skal ses
som en opsamling på de potentialer og tendenser, der er vist i temaplanens anden del (byrumsatlasset ),
og de viste cases sidst i planen er en endelig sammenfatning af de foregående afsnit - hvor temaplanens
metode og tilgang til byens rum er anvendt.
7

Byens rum som arena
Byen og byens rum - et historisk rids
Vikingebyen
Noget af det første Aarhus, man har registreret, er et mindre område ved udmundingen
af Aarhus ådal i havet mod øst, hvor fund kan datere byen tilbage til
omkring 700 tallet. I 900 årene blev der opbygget forsvarsværker, og byen havde
en fysik grænse i form af en jordvold. I dag minder gadenavnene Volden og Graven
os om, hvor den tidlige vikingeby har været.
Hovedporten til byen lå omtrent på det sted, der i dag er Immervad. Flere porte
blev etableret, og i løbet af de næste århundreder blev volden forstærket. Indtil
den meget tidlige middelalder befandt det meste af bebyggelsen sig indenfor
voldene.
Middelalderbyen
De første bebyggelser udenfor voldene skete mod vest og opførelsen af byens
måske første kirke fandt sted, hvor Vor Frue Kirke i dag ligger. De ældste dele af
Vor Frue Kirke er fra 1000 tallet. Senere opførtes to sognekirker uden for voldsystemet;
den ene skal have ligget i området ved Mølleparken, den anden har med
sikkerhed ligget umiddelbart uden for voldsystemet og er nævnt som Skt. Oluf.
Kirken blev opgivet i 1500 tallet på grund af sammenstyrtning, men man fortsatte
med at benytte kirkegården.
I de efterfølgende århundreder skete der større og markante ændringer. Byggeriet
af den nuværende domkirke indenfor voldene blev påbegyndt omkring 1200
tallet. Flere gader og torve blev anlagt, blandt andre Rosensgade, Store Torv og
Lille Torv. Vestergade blev yderligere bebygget og var den mest betydningsfulde
indfaldsvej til byen.
I løbet af middelalderen mistede voldsystemet sin betydning, og byen udvidede
sig. Flere gader blev anlagt, blandt andre Volden og Graven, der blev etableret på
det gamle voldssystem. Mange af gadenavnene i det ældste Aarhus minder om
tidligere funktioner eller håndværk udført i området. Studsgade (Studegade) og
Mejlgade blev anlagt med Snevringen mellem sig, og Mejlgade var i 1800 tallet
præget af intensiv oplandshandel. Store dele af det gadenet, vi kender i dag i det
centrale Aarhus, er opstået i middelalderen.
Den udvidede bykerne var fra middelalderen afgrænset af plankeværk med
byporte. Ved portene lå mange gårde, der kunne drage fordel af den handel, der
foregik her. Bygrænsen, som senere blev kaldt ”Vejen bag om byen” , blev nedlagt
omkring år 1850 med ophævelse af byens skatteopkrævning. Strækningen
fungerer i dag som Allégaderingen og har på en moderne måde samme funktion
som fordelingsåre og indgang til bykernen. Flere af de rum, der opstod udenfor
portene dengang, eksisterer i dag. Vesterbro Torv har tidligt haft status som
”skarnplads” og senere kvæg- og handelstorv. Rummet opleves også i dag som
en slags indgang og overgang til Aarhus City fra Silkeborgvej og Viborgvej.
Industrialismen fi k Aarhus til at udvikle sig voldsomt. Banegården blev anlagt i
1860erne syd for bykernen og blev startskuddet til den by, vi kender i dag. De tre
ringgadesystemer: Allégaderingen, Ringgaden og Ringvejen, er i dag med til at
inddele byen i City, Midtby og nære forstæder.
Forstæderne
De gamle forstæder opstod før industrialismen og byens ekspansion. De blev
anlagt som selvstændige mindre landsbysamfund separeret fra byen. Der var
opland imellem, og følelsen af afstand var stor. Med tiden voksede byen og
forstaden sammen, status blev ændret fra selvstændige sogn til at være en del af
Aarhus Kommune. De gamle bysamfund var bygget op omkring kirken og skolen
8
Vesterbro Torv
Vestergade
Graven
Vesterbro Torv
Klosterport
Frederiksgade
Nørreport
Domkirken
Mindebrogade

og havde mindre gårde. Langs indfaldsvejene til Aarhus blev de handelsmæssige
centre efterhånden til, boliger blev bygget, og en typisk forstad til Aarhus i dag
består af to mere eller mindre sammensmeltede bydele; den ældste centreret om
kirken og den nye omkring indfaldsvejene og handelscentret. Navnesammensætninger
som Løgten-Skødstrup, Beder-Malling, Vejlby-Risskov og Åby-Åbyhøj
vidner om udviklingen.
Den moderne by
I forbindelse med byens udvikling omkring 1900 tallet opstod der behov for nye
boligområder. Den ekspanderende industri trak mange mennesker til, og indbyggertallet
i Aarhus voksede i sidste halvdel af 1800 tallet fra omkring 15.000 til
ca. 50.000. Kort tid efter århundredeskiftet var arealerne mellem Allégaderingen
og de nuværende ringgader næsten udbyggede. De bynære boligområder blev
koncentreret i tre overordnede kvarterer, der fortrinsvis kom til at bestå af byhuse
og karrebebyggelse: Øgaderne, Trøjborg og Frederiksbjerg. Hvert kvarter fi k sit
særpræg, og der opstod mere eller mindre planlagte torve og byrum, der til forskel
fra Midtbyens ”fællesrum” blev rum særligt henvendt de omkringboende.
Markante planer
Der eksisterede ingen egentlig byplanlægning i Aarhus omkring år 1900. Aarhus
Byråd så imidlertid gerne en koordinering af behov i nye udviklingsområder med
midtbyens, og i 1896 ønskede byrådet en samlet bebyggelsesplan for Marselisborg
jorder, der var blevet indlemmet i Aarhus Kommune. I 1898 udarbejdede
arkitekt Hack Kampmann og ingeniør Charles Ambt en plan for området og det
fremtidige Frederiksbjerg Øst.
Udbygningen er en af de mest markante, der har været for Aarhus Midtby. Forslaget
fra 1898 lagde først og fremmest vægt på, at befolkningens forskellige behov,
materielt, åndeligt og socialt skulle tilgodeses. Planen var stort lagt an med
fokus på en oplevelsesrig gadestruktur, og udover forslag til fordeling af boliger
til forskellige sociale klasser, var der tale om et ringgadeforløb, anlæggelse af brede
boulevarder, udsigtskiler, torve og pladser. Særligt Dalgas Avenue og Stadion
Allé var sammen med Ingerslevs Boulevard betydningsfulde og markante forløb
i planen. Trods ændringer og modifi kationer, er forslaget fra 1898 realiseret i et
omfang og på en måde, der gør planen og kvaliteterne i den genkendelig i dag. I
1920erne kom området omkring Stadion Allé til og fuldendte kvarterets stramme
og styrede udtryk.
Udvikling i nyere tid.
Efter den store ekspansion i slutningen af 1800 tallet og begyndelsen af 1900
tallet steg behovet for trafi kale løsninger. Udover en optimering via de store ringgadesystemer,
voksede behovet for en mere direkte trafi kal adgang til havnen. I
1930erne overdækkede man derfor åens forløb i midtbyen. Årsagen var foruden
det trafi kale pres også et behov for bedre sanitære forhold. Byens ældste torve,
Lille Torv og Store Torv, fi k i perioden også ændret status fra at være byens
samlingssteder til at være rum for trafi kafvikling. Al færdsel i byen foregik på den
kørende trafi ks præmisser.
Som følge af denne udvikling, blev der i 1950erne fremlagt en plan om et radikalt
”hovedgadeprojekt” i midtbyen. Planen var en alvorlig optimering af trafi k kombineret
med en radikal håndtering af en dårlig boligmasse i det centrale Aarhus.
Planen gik ud på at etablere en bred hovedvej i det ældste Aarhus og omfattede
store ændringer i den eksisterende bygningsmasse. Hvis planen var blevet gennemført,
ville store dele af Latinerkvarteret ikke eksistere i dag. Hovedplanen
blev imidlertid skrinlagt, men dele blev dog realiseret; udvidelsen af Nørreport
og busgadegennembruddet i Frederiksgade fra 1970erne. I forbindelse med busgadegennembruddet
opstod fl ere tilfældige rum som følge af udhulning af den
karré, der ligger mellem Frederiksgade og Søndergade. Gennembruddet opfattes
Øgadekvarteret
Dalgas Avenue
Frederiksbjerg
Introduktion
Banegård
Trøjborg
Ringvejen
Ringgaden
Allégaderingen
Domkirken
Domkirken
Banegård
9

i dag som en forstyrrelse af en logisk struktur, og fl ere projekter har efterfølgende
forsøgt at råde bod på datidens udhulning. Telefontorvet er et af de opståede
rum fra etableringen af busgaden og er i dag blevet forskønnet med ny belægning
og beplantning.
I de efterfølgende årtier skete en holdningsændring mod en større forståelse for
bymæssige sammenhænge og en vilje til en større mangfoldighed og variation i
brugen af byens rum. Gågaden blev etableret og en ”ny” forbindelse mellem det
ældste Aarhus omkring Domkirken, og byens andet centrum omkring banegården
blev etableret. I begyndelsen af 1990erne besluttede man at genåbne åen.
Forståelse for byens identitet, historie og særlige karakteristika blev vægtet højt,
og blandt andet åbningen af åen blev starten på de omlægninger og trafi kændringer,
der i dag kan afl æses særligt i bymidten. De ældste torve har ”genvundet”
deres oprindelige identitet og tiltænkte funktion som byens forsamlingsrum.
Flere mindre torvedannelser, der er kommet til i tidens løb, er behandlet ud fra
samme helhedsbetragtning om brugen af byens rum – enkeltvis og i sammenhæng.
Forstæder i dag
Imens fokus har været rettet mod omlægninger af byrum i midtbyen, har fl ere
forstæder i nyere tid udviklet sig uden spor af overordnet planlægning, og mange
steder er præget af tilfældige løsninger. Nye ”centre” er opstået, typisk løsrevet
det omkringliggende, og der mangler generelt fornuftige koblinger mellem nyt og
gammelt.
Andre typer ”forstæder” er ved at opstå. Det er større handels- og kommercielle
områder, der udelukkende består af forskellige indkøbscentre. Typisk for disse
områder er, at de er løsrevet byen, og at dimensionerne er store – både for de
enkelte centre og for de parkeringsfl ader, der skal servicere de mange handlende.
Efter lukketid er der ingen mennesker i disse områder, og fl aderne ligger hen
med et stort og endnu uudnyttet potentiale. Telefontorvet ved busgaden
10
'Byrum og byliv' bygger videre på den tilgang til byens rum, som har været
fremme de seneste år særligt for midtbyen. Det er vigtigt, at alle facetter er
med, og at hvert sted er sit eget – men altid set i sin bymæssige sammenhæng.
Det er vigtigt, at de mange rum bliver behandlet og måske tilført nye
rammer, funktioner og brugsformer ud fra de karakteristika, de kvaliteter,
den historie og de muligheder, som netop de enkelte rum har. Udover fokus
på midtbyens rum, skal tilgangen også omfatte forstadens rum og de muligheder
for mangfoldighed og brug, der ligger gemt her.
Store Torv før omlægning
Åen
Butikscenter ved Ringvej Syd

Midtbyens struktur og fokuspunkter
Trafi komlægningen af de gamle, klassiske torve omkring domkirken har styrket
bylivet i den ældste del af Aarhus. Latinerkvarteret nord for domkirkeområdet har
nydt godt af den brudte barriere som frilægningen har medført. Med etableringen
af Bruuns Galleri i syd ved banegården og trafi komlægningen af Ryesgade er
der således mulighed for et frit fl ow af fodgængere mellem det ældste centrum
ved domkirken og det nyere omkring banegården.
Genåbningen af Aarhus Å i byens midte og etableringen af et bredt promenadestrøg
på den nordlige del af Åboulevarden har givet en "ny" eller styrket tværgående
struktur. Der er via etablering af cafeer og interessante butikker kommet
liv langs åen igen. Med Mølleparkens omlægning og den umiddelbare nære
beliggenhed til de tunge kulturelle institutioner med Musikhuset og Kunstmuseet
Aros som de vigtigste, er der skabt gode betingelser og fl otte rammer for
en uhindret fodgængerfærdsel til det kommende Multimediehus og det store
centrale havnerum mod øst.
Større områder i Aarhus Midtby er planlagt omdannet til nye funktioner. Det
kommende Multimediehus bliver en af hovedattraktionerne i det "nye" havnerum,
der er en væsentlig del af planen for De Bynære Havnearealer, som også
omfatter omdannelsen af nordhavnen til ny bydel. Hovedvisionen er vandet
tilbage til byen med en attraktiv rekreativ forbindelse fra nord til syd langs den
gamle kystlinie. Det centrale havnerum bliver en del af åens udløb i Aarhus Bugt
og vil styrke åens status som vigtigt element, både som attraktivt byrum men
også som formidler mellem bydele.
To andre store områder i byen med tilknytning til åens forløb, Godsbanearealet
og den gamle Ceresgrund, skal omdannes til nye og mere byrelaterede funktioner.
Omdannelsen og et nyt attraktivt liv de to steder, vil fuldende Scandinavian
Centers funktion som et hus, der udover at kunne rumme meget store konferencer
og arrangementer, også er tænkt som en slags "bykatalysator" mellem bydele
- mellem området ved Musikhuset, Rådhuset og Aros til det kommende liv ved
Godsbanearealet og Ceres.
De nye forbindelser og bevægelsesmønstre, afl edt af omdannelsesområderne, vil
ikke kun videreudvikle byen men også underbygge den. Omdannelsesområderne
skal ses som en positiv tilføjelse til byens i forvejen godt benyttede hovedstrukturer
og strøg.
Byrumsatlassets valg af byrumskategorier skal illustrere og afspejle byens struktur,
som den ser ud i dag. Der gives et overblik over byen og byens rum, så der
dannes en forståelsesramme for, hvilken kontekst og sammenhæng, nye rum
skal indgå i.
På det følgende opslag vises hovedstrukturen og markering af væsentlige igangværende
og kommende omdannelsesområder og projekter i og umiddelbart tæt
på midtbyen.
Introduktion
Gøgl på Lilletorv
Akrobatik i Mølleparken
En sofa på Store Torv
Facademaleri i Fiskergyde
Scene ved Kunstbygningen
Leg i Mølleparken
11

12
Midtbyens struktur og fokuspunkter
Væsentlige omdannelsesområder og sammenbindende projekter
Havnen - De bynære Havnearealer
Omdannelsen af De Bynære Havnearealer forløber over en årrække. De
nordlige områder ændres til blandet bolig og erhvervsområde. En central
Boulevard binder området sammen på de nordlige arealer og der dannes
store pladser, kanaler og øer, der hver får sit bygningsmæssige præg. For de
off entlige arealer og for enkelte gennemgående elementer i hele området
er der planer, der beskriver og sikre sammenhængen i området, trods de
varierende bygningsudtryk. Den centrale havneplads omkring den gamle
toldbod og tæt på domkirken bliver det direkte link til den gamle bymidte
og Multimediehuset bliver et nyt, vigtigt omdrejningspunkt. Eksisterende
forbindelser og smutveje vil få ny og opgraderet betydning.
Godsbanearealet
Arealet ligger bag Scandinavian Center Aarhus og skal omdannes til et
kulturproduktionscenter. Området består blandt andet af godsbanebygninger
fra omkring 1920 og som konverteret bliver en del af den fremtidige
anvendelse. Det samlede område omfatter en nordlig del og en sydlig, og
omdannelsen kommer til at foregå i etaper, hvor den nordlige del kommer
først i spil.
Ceresgrunden
Ølproduktionen i de gamle ceresbygninger er nedlagt og området er planlagt
til bynære funktioner med en blanding af boliger, erhverv og off entlige
funktioner. En del af de ældste produktionsbygninger bliver indlemmet i
planen og der etableres en Cereshave, der som parkanlæg skal anlægges i
sammenhæng med åens rekreative arealer.
Letbanen
Letbanen ses som et vigtigt bindeled og som hurtig og let tilgængelig
transportmulighed fra City til nye vækstområder i nord ved Lisbjerg, Elev og
Skødstrup og mod syd ved Beder og Malling.
Rutebilstationsområdet, arealer knyttet til Søren Frichs Vej og området
ved Amtssygehuset er udover de omtalte store projekter, højt prioriterede
byomdannelsesområder. Områderne vil i kraft af kommende byrelaterede
funktioner være med til skabe bedre bymæssige sammenhænge og oplagte,
attraktive forbindelser mellem forskellige bydele vil kunne realiseres.
v. Søren Frichs Vej
Omdannelsesområder
v. Søren Frichs Vej
Amtssygehuset

Finlandsgade -
Katrinebjerg
Ringgaden
Ceresgrunden
Midtbyen
Godsbanearealet
Godsba
Frederiksbjerg
Aarhus Universitet
Øgadekvarteret
Allégaderingen
Åen
Musikhuset, Aros og
Scandinavian Center
Rådhuset
City
Strøget
Banegården
letbanen nen
Kommunehospitalet
Latinerkvarteret
Domkirken
Rutebilstationsarealet
Trøjborg
De Bynære Havnearealer
De Bynære Havnearealer
Det centrale havnerum
Multimediehuset
Introduktion
13

14
Et øjebliksbillede
Idéer
fokuspunkter
Registrering
form
funktion
potentialer
Stedets form og fortælling giver en idé om
muligheder.
Et steds fortælling og dets muligheder
Byens pladser, torve og passager har forskellige formål, benyttes på
forskellig måde og har forskellig "fi nish". Nogle steder passeres blot,
andre inviterer til at man slår sig ned - rummene er til forskellige
aktiviteter og gøremål.
Byrumsatlasset er tænkt som den værktøjskasse, der benyttes til
arbejdet med byens rum. Metoden er bygget på dels en intuitiv forståelse
og fornemmelse af et byrum, dels en registrerende og analyserende
beskrivelse.
Gennem beskrivelse af form, funktion og hensyn, der skal tages i
forhold til det liv, der udspilles eller forventes udspillet i det enkelte
byrum, sættes der fokus på byrummenes potentialer.
Et øjebliksbillede fortæller om opfattelsen af rummet lige nu. Registreringen
redegør for form, funktion og potentialer, og afslutningsvis
en række billedeksempler på idéer.
Det er tanken, at denne måde at anskue og beskrive byrummene på
benyttes i forhold til andre byrum, som ikke er medtaget i temaplanen.
De valgte anvendelsestemaer i tredje del af 'Byrum og byliv' skal ses
som en opsamling på de potentialer og tendenser, der viser sig i den
følgende kortlægning af byens rum.
Byrum er ikke kun de fi ne pladser, den lille oase i al bylarmen, kvarterspladsen
eller landsbytorvet. Der er også de skæve steder, hjørnerne, hullerne mellem
husene, en byggetomt, et forladt havneområde og idrætspladsen som samlingspunkt
i lokalområdet.

Byrumsatlas
15

16
Udsnit af indstikskortet
Kortlægning
Som grundlag for Byrumsatlassets analyser er der kortlagt et antal byrum,
der skal forstås som et repræsentativt bud på de mange forskelligartede
rum og sammenhænge. Udgangspunktet for byrumsbeskrivelserne er:
1. Byrumstype. Her tænkes på historiske rum, nye rum, trafi krum, grønne
rum mv.
2. Byrummenes beliggenhed. Der er medtaget byrum fra midtbyen, fra kar-
rékvartererne og fra forstæderne.
3. Anvendelsen af byrummene i dag. Er det marked, caféliv, forskellige ar-
rangementer, bevægelse og aktivitet, der kendetegner rummet?
Der er peget på ca. 60 pladser, torve og strækninger, som tilsammen giver
et billede på byens sammensathed. Disse 60 byrum er inddelt i 9 kategorier:
1. De klassiske byrum. De centrale, historiske pladser og torve, som byen
er dannet omkring, og som vi betegner som byens fællesrum. Det er de
steder, alle kender og bruger, og hvor store arrangementer og begivenhe-
der oftest foregår.
2. De sammensatte byrum. Her er det typisk en strækning, som er det ka-
rakteristiske sammenbindende led, hvortil forskellige rum knytter sig.
Rum som er forskellige, men alligevel indgår i en sammenhæng.
3. Havnekanten. Den oprindelige bykant mod bugten og de byrum, som
kommer i samspil med De Bynære Havnearealers fremtidige byggeri og
pladserne omkring.
4. De grønne byrum. Parker og grønne områder, som er integrerede dele af
byen, og som er med til at danne sammenhænge.
5. Kvarterets pladser og torve. Steder som mest henvender sig til lokalom-
rådet, som ligger i udkanten af den centrale by.
6. Trafi kkens rum. Pladser og rumdannelser, som er præget af trafi k - bus-
ser, tog, biler. Transitsteder, som er vigtige livsnerver i byen.
7. De nye byrum. Byrum som opstår ved omdannelsesprojekter, hvor byg-
ninger rives ned og nye bygges op.
8. Forstædernes byrum. Hvor mennesker mødes - på butikstorvet, ved
stationen, på idrætspladsen.
9. Passagerne. De kendte og ikke-kendte genveje gennem karreer og bebyg-
gelser, ved smalle slipper mellem husene.
På indstikskortet bagest i publikationen er de kortlagte byrum markeret
med en farvekode, som vist ud for de 9 byrumskategorier.
Voxhall/Atlas
rken/Århus Å
Musikhushaven
Rådh k
Slusebroen
Møllestien
Mølleparken
Maren Smeds Gyde
Park Allé
Immervad
Telefonsmøgen
Store Torv
Mat
Stentrappen Bispeto
Under Clemens Bro
Fiskergyde / Passag
Posthussmøgen
Rådhuspladsen Ridders
Rutebilstationen
Min

Et byrumsatlas
Form - funktion - hensyn - potentialer
Ved beskrivelsen af det enkelte byrum betragtes rummet som en helhed. Dvs. at forskellige parametre er med til at
give et samlet billede af rummet og det liv, der udspiller sig. I arbejdet med konkrete byrum kan disse stedsspecifi -
kationer vægtes forskelligt. I ét byrum er formen vigtigst, et andet er det funktionen, mens der i et tredie er hensyn
til f.eks. bevaringsværdig arkitektur, der vægter højest. Tegningerne nedenfor illustrerer de forskellige parametre, der
tilsammen udgør fortællingen om et byrum.
Form
Rummets udformning og
afgrænsning samt alt det rummet
indeholder af elementer og
inventar.
Funktion
Både hvordan rummet anvendes
til dagligt og de aktiviteter,
der foregår periodevis - trafi k,
handel mv.
Hensyn
Arkitektoniske, planmæssige,
klimatiske, støjmæssige, landskabelige
hensyn, der skal tages
i forhold til anvendelsen.
Potentialer
Rummets fremtidige mulige
anvendelse – måske status
quo, måske en nytænkning af
rummet.
Byrumstypologier
Beskrivelsen af de enkelte byrum suppleres i byrumsatlasset med anvendelses”stempler” eller piktogrammer, som giver et
hurtigt overblik over det enkelte rums anvendelse, altså det umiddelbare indtryk og den dominerende aktivitet i rummet.
På de fl este rum kan der sættes mere end én betegnelse. Eksempelvis kan et rum være aktivt, grønt og støjende. Stemplerne
bruges også til at vise, hvor der sker ændringer i anvendelsen. Dvs. at et byrum kan få tilføjet nye stempler og/eller få
fjernet nogle.
Det travle
Rum, man går igennem, gennemgang fra ét
rum til et andet.
Det aktive
Caféliv, optræden, sport, underholdning,
marked, mødested.
Det trafi kale
Vejen, knudepunktet, den centrale parkeringsplads.
Det rolige
Her er ingen støj, og måske sker der heller ikke
så meget. Værestedet og pausen.
Det grønne
Oasen midt i byens mylder. Sted for afslapning
og refl eksion.
+
Det støjende
Legende børn, rislende vand, talende mennesker
- positiv støj.
Det støjende
Trafi klarm, fabriksstøj - negativ støj
Det passive
Kun transit til og fra stedet, ingen betydning i bylivs
sammenhæng, kan opfattes som et øde sted.
17

Frue Kirkeplads
En husrække langs Vestergade indrammede oprindeligt
arealet foran kirken. Vestergade har været ubrudt, og de
kirkelige bygninger har været mindre synlige end i dag.
Vor Frue Kirke stammer fra 1100 tallet, og Vestergade er
en af de ældste indfaldsveje til Aarhus.
Kirken og Klostret er et markant bygningskompleks, som
afgrænser den lille plads. Frue Kirkeplads er opdelt i et
fi nt, stramt anlæg med teglbelagte stier og et større grønt
græsareal foran selve kirken. Oplevelsen er ”det stille
sted” med mulighed for ophold og refl eksion.
18
Klostertorvet
Klostertorvet er af nyere dato – området var tidligere
bebygget og med mindre stiforløb i siderne.
I dag er Klostertorvet et velproportioneret mindre torv,
indrettet med et forhøjet plateau med plads til forskellige
musikarrangementer og lign. Træer, bænke langs
plateauet og de mange cafeer giver indtryk af tid til stille
rekreation.
Pustervig
Pustervig er egentlig et restareal opstået ved nedrivninger
i 1916 – et fi nt torv med en fortættet stemning og behagelig
menneskelig skala. Torvet fungerer som opholdsrum
og gennemgangsrum, og de mange cafeer og de årstidsbestemte
aktiviteter er med til at skabe et aktivt byliv på
torvet.
Bispetorvet
+
+
Torvet har oprindeligt været fuldt bebygget med bygninger
tilhørende kirken. Over tid forsvandt de forskellige
bygninger og indtil først i 1900 tallet var der kun en
bygning tilbage, der adskilte Bispetorvet fra Skt. Clemens
Torv. I 1920 blev Bispetorvet omlagt med halvmure med
sandstensbeklædning, omkransende træer og trapper
ned til den brostensbelagte fl ade.
Bispetorvet er i dag restaureret og belægningen omlagt,
friholdt parkering og skal fremover benyttes til forskellige
større arrangementer.
Frue Kirkeplads
Vor Frue Kloster
Vor Frue Kirke
Klostertorvet
Magasin
Lilletorv

Et øjebliksbillede
I den ældste og mest centrale del af Aarhus danner
Bispetorvet, Store Torv/Lille Torv og Frue Kirkeplads
et fi nt forløb af rum med Klostertorvet, Pustervig Torv
og Mathilde Fibigers have som mindre, sluttede rum
i området. Torvene er de klassiske byens rum med
Store Torv/Lille Torv og Bispetorvet som de største
og mest centrale og betydende. Torvene danner
enten overgang til eller er beliggende i det populære
Latinerkvarter, hvor detailhandel og caféliv er dominerende.
Pustervig
Store Torv
Bispetorvet
Aarhus Teater
Domkirken
Mathilde Fibigers Have
Kvindemuseet
Store Torv
1 De klassiske byrum
Store Torv er et af byens ældste og mest centrale rum.
Torvet blev anlagt i 1200 tallet sammen med Lille Torv i
forbindelse med opførelsen af byens nuværende Domkirke.
I nyere tid har torvet været domineret af trafi k, men
blev sammen med Lille Torv trafi komlagt med gågadestatus
først i 1990erne.
Store Torv er byens store, fi ne fællesrum med Domkirken
som rummets hovedrolleindehaver. Granitbelægningen
fremhæver torvets tragtform, og der er en stemning af
”alvor” og tyngde. Den smalle overgang til Lille Torv ved
Borgporten giver en særlig spænding i oplevelsen af rum.
Lille Torv
+
+
På Lille Torv stod i middelalderen en bygning, ”Borgporten”,
der dannede overgang og indgang til byens torv,
Store Torv. Bygningen forsvandt i 1600 tallet, og Lille Torv
blev en del af Store Torv.
De mange tilgange angiver torvets status som gennemgangsrum
for gående. Der lægges ikke op til længerevarende
ophold, men torvet benyttes som Store Torv i forbindelse
med forskellige arrangementer og begivenheder.
Mathilde Fibigers Have
Haven har tidligere ligget hen som et mindre restareal
bag kvindemuseet, tidligere politistation, og før det byens
rådhus. Haven er en lille grusbelagt plads, hvor der i sommerhalvåret
afholdes forskellige arrangementer. Til daglig
er der mulighed for rekreativt ophold og gennemgang.
19

20
Store Torv
Lille Torv
Bispetorvet
Klostertorvet
Frue Kirke Plads
Mathilde
Fibigers Have
Pustervig Torv
Form Funktion
Belægninger: Granit, brosten
Bygninger: 4½ etager
Stueetager: Delvis åben med butikker. Lukket med
banker, hotel
Inventar: Vandkunst, bænke, pullerter
Belægninger: Granit, brosten
Bygninger: 4½ etager
Stueetager: Åben med butikker, Magasin
Inventar: Træ med bænk ved Magasin, Pølsevogn
Belægninger: Granit
Bygninger: Afgrænses af markante bygninger som
domkirken og Aarhus Teater. Omkranses på 3 sider af
sandstensmur og en trærække
Stueetager:
Inventar: Rytterstatue, bænke, pølsevogn
Belægninger: granit. Hævet plateau
Bygninger: 4½ etager på to sider, 3. side afgrænses af
klosteret.
Stueetager: Butikker, caféer, advokatfi rmaer
Inventar: bænke, gammelt asketræ og to rækker tyrkisk
hassel som afgrænsning af plateau
Belægninger: røde fl iser
Bygninger: Afgrænses på den ene side af Vor Frue
Kirke, på modsatte side af Vestergades husrække .
Inventar: vandkunst, trærække, klippet hæk
Belægninger: brosten, grus
Bygninger: Afgrænses af bygninger på 3 sider og af
hæk på den 4. side. Der er adgang til pladsen gennem
hækken fra Rosensgade og mellem bygningerne fra
Domkirkepladsen.
Stueetager: Café med udeservering på den modsatte
side af hækken ved Rosensgade.
Inventar: træer, bænke, hæk
Belægninger:brosten
Bygninger: Afgrænset på 2 sider af 2½ etagers bygninger,
på den 3. side af 2 endegavle og en mur, på den 4.
side af Borgporten 4½ etager.
Stueetager: Butikker, cafeer, boliger
Inventar: vandkunst/statue
Byens rum - hovedrummet
Et formelt rum
Gennemgangsrum
Opholdsrum
Trafi k: gående trafi k, ærindekørsel
Gennemgangsrum
Fordelingssted
Hænger sammen med Store Torv
"Port" til den ældste del af byen
Aktivitetsrum
Opholdsrum, aktivitetsrum og gennemgangsrum til og
fra gågaderne langs siderne af rummet.
Opholdsrum (Er mere et rum man kigger på end
benytter)
Opholdsrum og et rum der kan anvendes som smutvej
til og fra domkirken.
Gennemgangsrum og opholdsrum

Hensyn Potentialer
Store Torv har en klar skyggeside og en klar solside. Den naturlige og mest
benyttede ganglinie ligger i den sydlige del af tovet. Store Torv kan virke
forblæst - især omkring domkirken.
Lille Torv er sammen med Store Torv et af de ældste torve i Aarhus, og
som i stor udstrækning har bevaret den oprindelige form. Rummene er
udover at være centrale byrum også historisk interessante.
1 De klassiske byrum
Store Torv er på grund af de mange passerende et optimalt byrum til
opsætning af midlertidige installationer og udstillinger. Det har desuden
potentiale til afholdelse af arrangementer i form af koncerter, teater, udendørs
biograf, storskærm og andre events af den type.
Lille Torv er et gennemgangsrum, der samler og fordeler de gående til og
fra 5 gader. Det er derfor ligesom Store Torv et optimalt rum til opsætning
af installationer og udstillinger på grund af de mange passerende. Lille
Torv er et rum, hvor man bliver set, hvis man stiller sig op, og det er derfor
også et rum, hvor udfoldelse, aktivitet og gøgleri kan ske.
Bispetorvet ligger meget tæt på den kommende centrale havneplads. Bispetorvets fi ne afgrænsning af sandstensmur på tre sider og dets lave
beliggenhed, gør det til et rum, man kan overskue og kigge ned på. Det
er derfor et rum med stort potentiale for større installationer, der både
indbyder til anvendelse og til det at være tilskuer. Det kan eksempelvis
være skøjtebane om vinteren og små fodboldbaner med bander eller
andre sportsinstallationer om sommeren. Det er et rum, der er optimalt
til afholdelse af markeder af forskellig slags, koncerter eller udendørs
teaterforestillinger.
Klostertorvet er det mere intime sted. Arrangementer skal stemme overens
med torvets karakter.
Med caféer i stueetagen, der anvender rummet til udeservering samt fl ere
bænke, indbyder Klostertorvet automatisk til ophold. Desuden har rummet
potentiale til at afholde mellemstore arrangementer såsom koncerter
og opsætning af storskærm, både udendørs eller indendørs ved opsætning
af stort telt.
Det grønne element bevares. Rekreationsrum fyldt med grønne elementer med potentiale til mere
ophold og afslapning end tilfældet er på nuværende tidspunkt.
Mulighed for gennemgang opretholdes og status som et mindre sted med
plads til midlertidige arrangementer opretholdes.
Opholdsrum med grønne elementer, der har potentiale til at indeholde
mindre arrangementer og små unikke udendørs koncerter som eksempelvis
jazzmusik.
Mulighed for uhindret gennemgang opretholdes ved arrangementer. Pustervig indbyder ligesom Klostertorvet automatisk til ophold på grund
af de caféer, der anvender byrummet til udeservering. Det er dog et rum,
der også har potentiale til at afholde mindre arrangementer.
21

Overordnet idé
Det er målet at fastholde de klassiske byrum som byens fællesrum. Pladserne skal via deres robusthed
kunne anvendes til et bredt spekter af aktiviteter, som typisk er i forbindelse med tilbagevendende begivenheder
som f.eks. Aarhus Festuge og Aarhus Jazz Festival - aktiviteter, som de klassiske byrum allerede i dag
rummer.
Store Torv/Lille Torv
Idé: Fastholde de centrale rum som "fællesrum".
Midlertidig udstilling og fysisk udfoldelse i form af
gøgleri på Lille Torv og i baggrunden en koncert på Store
Torv.
22
+
Bispetorvet
Idé: Fastholde de centrale rum som "fællesrum". Som
parkeringsfri har torvet stort potentiale til afholdelse af
mangeartede og større arrangementer.
Stor aktivitetsinstallation i form af en skøjtebane på Bispetorvet
giver mulighed for fysisk udfoldelse og leg.
Klostertorvet
Idé: Det uhøjtidelige og midlertidige
På Klostertorvet er der fl ere handlende, der passerer,
mens der midt på torvet er nogle der gør ophold på bænkene,
mens andre hygger og spiser foran caféerne.
+
Mulighed for udstillinger
og midlertidige installationer
Mulighed for større
aktivitets installationer
Ophold og cafe Plads til storskak
Mulighed for
arrangementer
Udendørs scene eller
opsætning af telt
Mulighed for scene
eller storskærm
Plads til aktivitet
og udfoldelse
Mulighed for marked og
andre arrangementer

1 De klassiske byrum
Fokuspunkter
Der skal være fokus på pladsernes individuelle forskellighed og modtagelighed for aktiviteter. Med Bispetorvets
renovering og status som parkeringsfri, har Store Torv/Lille Torv fået en medspiller i forhold til afholdelse
af større (fælles) arrangementer.
Ophold og mulighed
for udeservering
Plads til mindre udendørs
koncerter; jazz osv.
Mulighed for ophold
og rekreation
Mulighed for mindre
arrangementer
Opholdholdsrum
Pustervig
Idé: Det intime og uhøjtidelige.
Pustervig er mødestedet - nogle gør et kort ophold på
vejen, mens andre sætter sig og holder pause på vandkunstens
kanter eller ved cafébordene.
+
Vor Frue Kirkeplads
Idé: At styrke det rekreative element.
Her er der afslapning og idyl. En hviler sig, to spadserer
roligt forbi, mens resten sidder og hygger sig i det grønne
rum.
Mathilde Fibigers Have
Idé: Det intime og uhøjtidelig.
Jazzmusikerne er i byen. Nogle står helt oppe foran
scenen og lytter, mens andre sidder afslappede og nyder
musikkens rytmer.
23

Å strækningen
Ceres Have
Cereshaven øst for Bymuseet og syd for den kommende
ny bebyggelse på den gamle Ceres grund, danner en grøn
og landskabelig overgang til åens mere bymæssige og
styrede forløb. Det grønne og rolige træk danner modvægt
til trafi kken på Thorvaldsensgade, og haven lægger
op til ro og refl eksion. Haven indgår i ombyggelsesplanerne
for det gamle Ceres og vil i fremtiden være en mere
aktiv have for kommende beboere og for off entligheden.
Ceres Have
Voxhall - Atlas
24
+
"Huset" rummede indtil fornylig medborgerhus med
åbne kreative, værksteder. Bygningen, der er fra 1876,
er oprindelig opført som kunstmuseum og til at huse
Historisk og Antikvarisk samling. Bag ”Huset” og spillestedet
”Voxhall” er der dannet et grønt rum mod å siden.
Åen og træerne langs med skaber en positiv afstand til
Thorvaldsensgade. ”Voxhall” og det nyopførte spillested
"Atlas" indeholder funktioner henvendt et musikinteresseret
publikum og brugen af de uderum, der er knyttet til,
er uformelt og aktivt.
Voxhall - Atlas
Atlas
Mølleparken
Mølleparken har i dag direkte sammenhæng med åen,
hvor man efter Åboulevardens trafi komlægning har fået
et ”nyt” promenadestrøg i Aarhus langs åens nordside.
Promenaden ender ved Mølleparken og det store rum, de
store fi ne granitfl ader og trappeanlægget tæt på vandet
bliver brugt fl ittigt. Vest for Mølleparken og Vester Allé
ligger forpladsen til ”Huset” og et samspil de to rum
imellem virker oplagt.
"Huset"
Voxhall
Immervad/Vadestedet
+
Hovedbibliotek
Mølleparken
Erhvervsarkivet
På overgangen til det ældste Aarhus ligger det lille strøg
Immervad. Immervad danner ”porten” fra den sydlige
bymidte til den ældre nordlige over åen og videre frem
til Lille Torv. Immervad er et typisk gennemgangsrum for
gående, mange mennesker passerer hver dag. Magasins
udeservering og cafeerne præger også, og Vadestedet ved
åen er et yndet mål for korte ophold.

Et øjebliksbillede
Langs åen, som i dag er nerven i byens midte, ligger
forskellige punkter af rum, der som fællesnævner
har relation til vandet. Å strækningen er karakteriseret
ved at være bred og åben og grøn i vest til et
mere fortættet forløb mod øst, og de særlige rumdannelser
undervejs er underlagt åens overordnede
karakter og forløb. Hver for sig er typerne af rum forskellige,
men set i kraft af tilknytning til åen, opstår
der sammenhæng.
Under Clemens Bro
Magasin
Immervad/Vadestedet
Stedet under Clemens Bro er i modsætning til Vadestedet
et mørkt og lidt overset sted, men der er mulighed for
via en trappe at komme op på Clemens Bro og Strøget.
Stedet er ikke umiddelbart indbydende, og det kan virke
utrygt at færdes der.
Under Clemens Bro
Mindebrogade/Torv
2 De sammensatte byrum
Mindebrogade/Torv
Mindebrogade / Torv danner i dag sammen med den
sidste rest af overdækket å det foreløbige punktum for
åens forløb. Området er trafi kalt lidt forvirrende, og
cyklister og gående fra åen og Skolegade, der gerne vil
frem til Kystvejen, kan komme i tvivl om, hvor man må
færdes. Torvet fungerer i dag som parkeringsareal og er
fi nt afgrænset af en række træer. Trods den lidt passive
funktion, skaber arealet luft i forløbet.
25

Å strækningen
26
Mindebrogade / Torv
Under Clemens Bro
Immervad/Vadestedet
Mølleparken
Voxhall/Atlas
Ceres Have
Form Funktion
Belægninger: Asfalt, chaussesten, asfaltbelagte heller.
Bygninger: Åbent rum, diff use vægge: Langs Åboulevardens
sydside 4-5 etager, samlet bebyggelse i fl ugt
med gadelinie. Modstående ”Europahuset” – solitær
bygning på ca. 13 etager. Øvrig bebyggelse mellem 3 og
seks etager.
Stueetage: Lukkede facader, kontor, spisesteder.
Inventar: Blandet og tilfældigt opsat inventar; toilet,
telefonbokse, plakatsøjle mv. Fin trærække langs
parkeringsareal
Belægninger: Chaussesten. Granit
Bygninger: Overdækket rum (under Clemens bro).
Glasbygning i midten og bygninger i øst og vestsiden
med synlig stueetage.
Stueetage: I dag lukket men med mulighed for cafe el.
lign
Inventar: Trappe til strøget
Belægninger: Granit og beton
Bygninger: Veldefi nerede vægge. Magasin og den
modstående bebyggelse langs Immervad og de to seks
etagers hjørnefunkisbygninger langs åen på modsatte
side danner klare grænser.
Stueetage: Butikker og cafeer - Magasin. God kontakt
mellem bygninger og uderum.
Inventar: Sammenhængende standerbelysning, bænke,
siddeplinte ved Vadestedet, cykelparkering. Træbeplantning
langs Immervad og åen.
Belægninger: Granit – store græsfl ader.
Bygninger: Stort rum med store, præcist defi nerede
fl ader– Hovedbiblioteket og karrebebyggelsen langs
Møllegade holder rummet på plads. Hovedbiblioteket
samt Landsarkivet som mest markante bygninger.
Stueetage: lukkede facader - hovedbiblioteket har dog
hovedindgang fra parkside. Bolig og erhverv.
Inventar: Markante og store træer. Trætrappe/plateau
til vandet. Bænke og parkbelysning.
Belægninger: Græs og grusbelægnin.
Bygninger: Nyt spillested opført
Stueetage: Forventes åben / publikumsorienteret.
Inventar. Parkbelysning. Bænke
Belægninger: grus og græs
Bygninger: Karrebebyggelse langs Carl Blochs Gade
5½ etage. På modsatte side af Thorvaldsensgade bliver
bygningsmassen mere opløst og diff us.
Stueetage: Boliger
Inventar : Fin trærække langs Carl Blochsgade
Fordelingsrum, mange tilgange. Zoneopdelt.
Trafi krum og parkeringsarealer
Benzintank
Gennemgang og adgang til strøget. Passage i siderne
for gående.
Gennemgang og fordelingssted for gående. Ophold og
udeliv. Cafeer og butikker.
Gennemgang ang for gående – ophold. Spontan og midlertidigt
brug. g.
Gennemgang gang – poetisk passagekarakter. Ophold på
græsset / ved Voxhall. Spontanitet og aktivitetsrum.
Ligger i dag som et grønt, ubenyttet areal. For nylig
opgravet og der er etableret forsinkelsesbassin.

Hensyn Potentialer
Forblæst, trafi kal forvirring, sparsom kontakt mellem bygninger og uderum.
Fremtidig åbning af åen – planer for området.
Mørkt rum med bagsidepræg – sparsom belysning. Vestlig broside er ved
at blive udvidet foran Clemensborg.
2 De sammensatte byrum
Åens fortsatte åbning, udeservering, kontakt med havn og kommende
Multimediehus.
Belysning tilpasset rummet vil højne stedets værdi og være med til at øge
tiltrækningen af cafevirksomhed eller lign og dermed kontakten mellem
bygninger og uderum. Et fi nt, lidt ”skævt” sted i byen.
Stedet er en del af det ældste Aarhus og har historisk interesse. Bevare stedets nuværende status – mulighed for det spontane og midlertidige.
Gennemgang og ophold – plads til spontanitet og større arrangementer. Bevare stedets nuværende status – at bevare parkens status som ramme
for midlertidige arrangementer. Eventuel sammenhæng med forpladsen
til ”Huset”.
Voxhall er under ombygning. Bevare det grønne stræk langs åen Det ungdommelige og spontane. God vekselvirkning mellem bygningsfunktion
og uderum. Mulighed for at trække de indendørs funktioner ud i
byrummet til midlertidige events osv.
Bliver en del af nyt omdannelsesprojekt. Mulighed for det rekreative – oasepræg langs åen.
27

Å strækningen
Overordnet idé
Å strækningen skal være et billede på mangfoldigheden og de forskellige muligheder for aktiviteter. Der er
det livlige caféliv, fodgængerstømme, en pause på en bænk, mens man betragter. Evt. inddragelse af lyskunst
som hotspots.
Mindebrogade/Mindebro Torv
Idé: Åens fortsatte åbning.
Evt. midlertidige eksperimenter med kunstbelysning eller
bemaling af fl aden, der indikerer den fremtidige indretning
og som samtidig kan skabe mulighed for bedre
orientering i krydset.
Under Clemens Bro
Idé: At styrke forbindelser - skabe tryghed.
En permanent belysning, som sætter fokus på et ellers
"glemt" sted suppleret med kunstnerisk belysning/
installationer, som kan være skiftende i løbet af året og
være en del af byens store arrangementer.
Immervad/Vadestedet
Idé: Plads til det umiddelbare og mindre events.
Optræden i forbindelse med festugen, Kulturnat mv. Det
spontane og midlertidige.
28
+
+
+
Åens fremtidige åbning fremhæves ved bemaling af fl aden
Lysinstallationer og kunstnerisk belysning
Promenade Spontan optræden

Fokuspunkter
Strækningens variationer - aktiviteter contra ikke-aktiviteter. Udover fokus på punkterne undervejs, fastholdes
selve åstrækningens funktion som vigtig forbindelse mellem det centrale Aarhus/de klassiske byrum/havnen
og de større kulturelle institutioner ved Aros og Musikhuset.
Bogbussen kommer forbi Installation Afslapning og rekreation
Aktivitet
En pause
Mølleparken
Idé: At styrke parkens kreative råderum (se "De grønne
byrum" s. 45)
Installationer, bogbus mv. Plads til det spontane og
midlertidige. Større arrangementer eller udstillinger kan
evt. ske i sammenhæng med forpladsen til det tidligere
"Huset".
Voxhall - Atlas
Idé: Det kreative og rekreative styrkes.
2 De sammensatte byrum
Plads til det rekreative, ophold og pause i det grønne rum
tæt på åen. Ved særlige lejligheder kan musikken måske
rykke udenfor?
+ +
29

Ingerslevs Boulevard
Harald Jensens Plads
Som indgang til Ingerslevs Boulevard og som overgang
til den øvrige by ligger Harald Jensens Plads. Pladsen
er et stort kryds, domineret af kørende trafi k og brede
veje (Søndre Ringgade og Skanderborgvej). To markante
græsfl ader er karakteristisk for Harald Jensens Plads,
men de benyttes ikke til noget aktivt i dag.
Ingerslevs Boulevard
Ingerslevs Boulevard er et imponerende rum, langstrakt
og bredt. Trafi kken kører langs med facaderne og midterfeltet
benyttes til forskellige formål. Boulevarden er mest
kendt for sine torvedage, hvor den ene halvdel af den
store midterfl ade benyttes til de mange sælgende af frugt
og grønt.
Skt. Lukas Kirkeplads
Både vest for og øst for Skt. Lukas Kirke ligger der mindre
og fi ne pladsdannelser. Enkelt indrettet og lille i skala.
De små forhøjede øer er mere en ro for øjet end egentlig
brugsarealer. Der er en oaseagtig stemning i et udpræget
midtby boligkvarter.
Ingerslevs Plads
Pladsen som rum er et fi nt punktum for Boulevardens
forløb mod øst. Pladsens granitbelægning og veldefi -
nerede træbeplantning passer fi nt til kvarterets udtryk,
men den passive funktion som parkeringsareal trækker
oplevelsen lidt ned.
Skt. Anna Gades Skole og Skolemarken
Skolegården er det rå areal med skaterramper og aktivitet
det meste af dagen.
Området bag ved bygningerne - Skolemarken - er anderledes
fredfyldt. En grøn lunge midt i stenbroen. Legeplads
og dyrehold tiltrækker kvarterets børn.
30
+
Harald Jensens Plads
Skt. Lukas Kirkeplads
Ingerslevs Boulevard
Skt. Lukas Kirke
Skole - VUC

Et øjebliksbillede
Ingerslevs Boulevard er et stramt og bredt anlagt
rum midt i et af midtbyens boligkvarterer. Udover
kvartersrum, henvender Ingerslevs Boulevard sig
bredt i kraft af størrelse og nær beliggenhed ved banegården
og strøggaderne. Sammen med Ingerslevs
Boulevard er fl ere mindre rum anlagt og fungerer
som interessante variationer. Som endepunkter
for Boulevarden ligger Ingerslevs Plads og Harald
Jensens Plads. Udenfor Boulevardens veldefi nerede
rum - men tæt på og som en slags afslutning på Frederiksbjergs
mest karaktergivende rum - ligger Skt.
Pauls Kirkeplads.
Ingerslev Svømmestadion og
idrætsuddannelser
Skolemarken
N.J. Fjordsgades Skole
Skt. Anna Gades Skoles skolegård
Ingeniørskolen
Ingerslevs Plads
Skt. Pauls Kirkeplads
2 De sammensatte byrum
Skt. Pauls Kirkeplads er et meget veldefi neret og planlagt
rum og Skt. Pauls Kirke danner fi kspunkt for forløbet
fra Banegårdspladsen. Trafi kken bevæger sig i kanten af
rummet og anlægget syd for kirken bliver brugt til sporadisk
ophold. Den mere repræsentative del af pladsen ved
kirkens hovedindgang benyttes i forbindelse med kirkens
handlinger – og juletræssalg. Brugen af rummet som
helhed er stramt og styret.
Skt. Pauls Kirkeplads
Skt. Pauls Kirke
31

Ingerslevs Boulevard
32
Ingerslevs
Boulevard
Ingerslevs Plads
Skt. Pauls
Kirkeplads
Skt. Anna Gades Skole
Skolemarken
Skt. Lucas
Kirkeplads
Harald Jensens Plads
Form Funktion
Belægninger: fl isebelagte fortovsarealer langs facader og
grusbelagte gåzoner langs det brede midterareal. Asfalt på
midterareal mod øst, i den vestlige del græsbeklædte midterarealer
med mindre grusbelagte områder. Overgange,
heller og kanter i granit.
Bygninger: Fin, homogen karrebebyggelse, 4½ etage. Boligområde.
Markant Lukas Kirke for enden af Stadion Alle
og tre skolebygninger i den østlige ende, mod Ingerslevs
Plads.
Stueetage: Få erhverv, trods næsten ren boligområde,
virker stueetagen ikke afvisende.
Inventar: Markant trærække i hver side af det brede midterareal.
Giver fl ot modspil til det brede rum.
Belægninger: Granitbelagt (chaussésten) plads.
Bygninger: fi n, homogen karrebebyggelse, 4½ etage.
Boligområde og skole.
Stueetage: Få erhverv, trods næsten overvejende boligområde,
virker stueetagen ikke afvisende.
Inventar: Delvis omkransende trærække. Pullerter. Enkelt
UFF container.
Belægninger: Flisebelagte fortovsarealer langs facaderne.
Midterareal med Skt. Pouls Kirke, fl isebelagt forplads og
haveanlæg med chausséstensbelagte stier.
Bygninger: Fin, homogen karrebebyggelse, 4½ etage.
Boliger og erhverv samt butikker.
Stueetage: Bolig, butikker og erhverv
Inventar: Smuk og karakteristisk stram træbeplantning.
Klippet hækbeplantning ved haveanlæg. Plantekummer
på forplads.
Skolegårdsarealet:
Belægninger: Chaussésten, asfaltbelægning med felter og
ramper i beton.
Bygninger: Skolebygninger, 2½ etage
Stueetage: Skole
Inventar: Skaterbane, indhegnet boldbane, legeområder
Øst og vest for kirken:
Belægninger: Nyanlagte, mindre forhøjninger, grusbelagte.
Kanter af chaussesten. Øvrig belægning asfalt og
fortovsfl iser.
Bygninger: Karrebebyggelse 4½ etage. Skt. Lukas kirke
som fi kspunkt og hovedrolle.
Stueetage: Bolig og enkelte småbutikker.
Inventar: Træer i hvert hjørne af forhøjning og bænke.
Belægninger: To hævede græsarealer. Symmetrisk
opbygning. Midterrabat med græs - ellers asfalt og brede
fortovsfelter.
Bygninger: Homogen karrebebyggelse. 5½ etage. Symmetrisk
anlagt omkring Sdr. Ringgade.
Stueetage: Bolig – enkelte småbutikker.
Inventar: Markant træbeplantning på græsarealer og på
Sdr. Ringgades midterrabat. Øvrigt: Nedkast, buslæskærme,
reklamesøjler, off . toilet, pølsebod.
Fordelingsrum, mulighed for gennemkørende trafi k i hver
side. Den asfaltbelagte del af midterarealet har tilbagevendende
torvehandel to gange om ugen. Den græsbeklædte
fl ade bliver brugt spontant og rekreativt.
Parkeringsfl ade med kørsel langs kanterne.
Fordelingsrum, mulighed for gennemkørende trafi k langs
kanterne. Fint anlæg i midten med mulighed for ophold.
Aktivitetsområde i skolegårdsområdet for unge, udtrykket
er det ”hårde” byrum. – Skolemarken med dyrehold,
ophold og legepladser for mindre børn, udtrykket er grønt
og frodigt
Fordelingsrum og ophold. De to mindre og velproportionerede
pladsrum er med til at skabe luft og harmoni
omkring kirken.
Trafi kalt knudepunkt og stort kryds - fordelingsrum.
Underjordisk parkering under græsarealerne. Parkering
på terræn i den sydøstlige del af rummet langs de grønne
arealer. Busholdeplads ved Sdr. Ringgade.

Hensyn Potentialer
Træerne er vigtige for at holde det store rum på plads så det opleves
stramt og anlagt.
Bevare stedets nuværende status – at også fremover benytte og bevare
rammerne for en af byens meget få torvehandels aktiviteter. Bruge den
græsbelagte del af midterarealet aktivt - f.eks. etablering af fodboldmål og
påmalet grafi k på parkeringsarealet.
Den fremtidige funktion overvejes. Pladsen har en smuk placering for enden af Boulevarden og Dalgas Avenue,
en fi n og ensartet belægning og afgrænsning, men pladsens potentiale
udnyttes ikke i dag. Mulighed for at tidsopdele brugen – pladsen kan på
nogle dage / tidspunkter fungere som parkering – på andre tidspunkter
oplagt som handels- og markedsplads, til begivenheder og events, sport
eller lignende. Brugen af rummet kan på den måde mangfoldiggøres.
Den stramme og karakteristiske træbeplantning er vigtig for pladsens
identitet.
Der skal tages hensyn til områdernes forskellighed. Der er planer om
ændring af området i forbindelse med Midtbyskole projektet (RULL).
2 De sammensatte byrum
At bevare pladsens udtryk og identitet som stramt anlæg og fordelingsområde.
At udnytte områdets rammer til et bredt og mangfoldigt brug. Området
indgår i planerne for en samlet Midtbyskole.
Det oaseagtige præg og stille udtryk bevares. Evt. aktivitet på de forhøjede plateauer tilpasses den ”stille væren”.
Den trafi kale støj har stor dominans. Udnyttelse af de store græsfelter til forskellige aktiviteter, legeplads mv.
Sammenhængen med Ingerslevs Boulevard er oplagt og bør styrkes.
Udnytte det store brugerpotentiale fra ventende buspassagerer.
33

Ingerslevs Boulevard
Overordnet idé
Ingerslevs Boulevard er den samlende streng i bydelen og lægger op til stor mangfoldighed og fl eksibilitet. Boulevarden
og de tilknyttede rum kan have forskellig anvendelse både i løbet af en dag, en uge og en årstid.
Ingerslevs Boulevard
Idé: At føje et aktivt brug til rummet.
Det store langstrakte byrum er oplagt til bevægelse og
leg. Events over 1 dag eller en weekend med f.eks. rulleskøjtning
på midlertidig bane. Brug af fl ytbart inventar
og belægninger.
Harald Jensens Plads
Idé: At udnytte de store fl ader.
Harald Jensens Plads gøres til en mere aktiv del af Ingerslevs
Boulevard og de store grønne arealer udnyttes til
ophold og aktivitet.
Skt. Lukas Kirkeplads
Idé: At understøtte det intime og oaseagtige.
Et oplagt sted at være tilskuer til arrangementer på Ingerslevs
Boulevard. Et sejl kunne ved særlige lejligheder
spændes ud mellem de store træer og danne overdækning.
34
+
En oplagt mulighed for at
krydse tværs over
Mulighed for overdækning
mellem træerne
Et aktivitetsområde
Mulighed for forskellige
aktiviteter og rekreation
Ophold, tilskuer til
arrangement

Fokuspunkter
Der skal være fokus på områdernes forskellighed og brugergruppers forskellige ønsker og behov fra ro og refl eksion
til stor aktivitet. Placeringen af en kommende Midtbyskole og de uderum, der dannes i den forbindelse, ses
i forhold til områdets og kvarterets særlige karakter.
Vild aktivitet i skolegården Ro i området bag de gamle
skolebygniner - Skolemarken
Mulighed for midlertidige aktiviteter -
f.eks. i forbindelse med markedsdage
Et gennemgangssted... ... og en pause
Sct. Anna Gades Skole og Skolemarken
Idé: Det mangfoldige.
Det gode miljø bevares - forskellen mellem den mere
voldsomme leg i skolegården og roen bag bygningerne i
Skolemarkens populære område med dyr og legepladser
giver mangfoldigheden gode vilkår. Området indgår i
planerne for RULL (Rum til Leg og Læring) i Aarhus Kommune
og en samlet Midtbyskole.
Ingerslevs Plads
Idé: At højne pladsens status.
2 De sammensatte byrum
En fl eksibel brug af pladsen - nogle dage parkering, andre
dage forskellige arrangementer og begivenheder. F.eks.
marked, som en del af torvehandelen på boulevarden.
Brug af fl eksibelt og fl ytbart inventar og vandkunst.
+
Skt. Pauls Kirkeplads
Idé: At bevare pladsens identitet og status.
Starten og slutningen på Ingerslevs Boulevard forløbet og
overgangen til handelsgaden M. P. Bruuns Gade. Pladsen
og dens identitet bevares.
35

1. Østbanetorvet
En statue af Peter Sabro knejser for enden af to rækker
ahorntræer med fokus på Østbanegården, som er torvets
afslutning mod havnen. Mod nord danner Nordre Kirkegårds
beplantede skrænt en markant afgrænsning. Torvet
er et transitrum og et venterum for buspassagerer. Den
brolagte midterrabat står ubenyttet hen, selvom der er
placeret enkelte bænke. Østbanetorvet forventes at blive
et vigtigt krydsningspunkt for gående og cyklende til De
Bynære Havnearealer.
Ålefangerpladsen - navngivet efter vandkunst af Jens
Jacob Bregnø - er indgangsporten til den ældste bydel.
2. Skt. Olufs Kirkegård
En lille grøn oase, et sted at lufte hunden, et minde fra
tidligere tider, grafi tti på en mur. Et stort kastanietræ som
det mest markante "inventar".
I pladsens hævede græsfl ade er planen for den tidligere
Sct. Olufs Kirke markeret i sandsten. Et granitkors til
minde om Skt. Nicolaus Arhusiensis er opstillet ved
den nordlige væg, og 7 gravstene er bevaret. Lindetræer
omkranser pladsen.
Pladsen åbner sig mod havnearealerne og har klart fokus
på og kobling til det store havnebyrum.
4. Toldbodgade
Et sted mellem by og havn og en forbindelse mellem by
og havn. Aktivitet stort set døgnet rundt. I dagtimerne er
der trafi k til og fra køreskole, svømmehal, kontorer og om
aftenen publikum til koncerter på Train. Toldbodgade har
nær kontakt til det kommende Multimediehus.
5. Chr. Filtenborgs Plads - Tangkrogen
Chr. Filtenborgs Plads er afslutningen på den kileformede
Dalgas Avenue - et stærkt byarkitektonisk træk fra Ambt
og Kampmanns byplan fra 1898. Pladsen er overgangen
til den landskabelige Tangkrogen og fungerer i mange
sammenhænge med denne. Dagliglivet på pladsen er
omkring busstoppestedet, men ved særlige begivenheder
liver pladsen op - f.eks. ved arrangementer på Tangkrogen,
hvor Filtenborgs Plads ofte er stedet, man mødes.
36
Mejlgade
Mejlgade
Østboulevarden
"Ålefangerpladsen"
Havnegade
Svømmebad Spanien
Sct. Olufs Kirkegård
Sct. Olufs Kirke markeret i sandsten
Køreskole
Skt. Olufs Gade
Kofoed Skole
Butik / restaurant
Nordre Kirkegård
Peter Sabroe
(Billedhugger Elias Ølsgaard)
Østbanetorvet
Havnegade
Toldbodgade
Spillested
Train
Kontor
Skovvejen
Østbanegården
Hotel Atlantic

Kongevejen
Et øjebliksbillede
På kanten af byen mod vandet ligger en række pladsdannelser – rum, der er forskellige
i alder, brug og planlagthed men i kraft af geografi og tilknytning til vandet, og de
omdannelser, der vil ske med havneområdet fra Riis Skov til Tangkrogen, har en del
fælles forudsætninger. Alle rum (undtagen Revalgade) har en fysisk afgrænsning i forhold
til den trafi kerede Strandvej i syd/Skovvejen i nord. Strækningen betragtes som
”lynlås” og bindeled/barriere mellem havn og by i dag.
Chr. Filtenborgs Plads
Skovbrynet
Strandvejen
Lokalcenter Dalgas
Bybus endestation
Enrico Mylius Dalgas
(Billedhugger Rasmus Andersen)
Tangkrogen
Dalgas Avenue
Havnerum/udsigt
3. Revalgade
Revalgade
Balticagade
3 Havnekanten
En bagside og en forside. Bagsiden mod erhvervsbygninger
og forsiden med fl ot udsigt til byen. Den store
kran minder om en tid, hvor industrihavnen lå helt op ad
byen. Et travlt sted præget af trafi k til og fra erhverv og
stedet er aktivt om dagen. I forbindelse med De Bynære
Havnearealer og den centrale havneplads er der lagt
op til et mere aktivt og spændende brug af bassinet og
havnekanterne .
37

38
Østbanetorvet
Ålefangerpladsen
Skt. Olufs Kirkegård
Revalgade
Toldbodgade
Filtenborgs Plads
Form Funktion
Belægninger: Chausséstensbelagt midterfelt. Øvrig belægning
er asfalt og fortovsfl iser langs facaderne.
Bygninger: Klare grænser, harmonisk karrébebyggelse
3½-4½ etager.
Stueetage: Boliger, småerhverv samt restaurant.
Inventar: Stram og markant trærække på hver langside af
midterfeltet. Statue og bænke. Indhegnet midterfelt.
Belægninger: Tragtformet areal belagt med chaussésten.
Bygninger: meget homogen og fl ot bebyggelse (Mejlborg)
Stueetage: Boliger.
Inventar: Bænke, granitpullerter, containere. Mindre trægruppe
i den sydøstlige ende. Blomsterkummer og statue.
Belægninger: Hævet græsbeklædt areal med grusstier.
let parkkarakter. Omrids af Skt. Olufs Kirke markeret i
græsset.
Bygninger: Ældre byhuse, pakhus og historicistisk byggeri
samt moderne infi llbyggeri. 4½ etager.
Stueetage: Bolig, erhverv, café.
Inventar: Bænke langs grusstier, gamle gravsten, granitkors.
Beplantning: Pladsen er omkranset af lindetræer.
Belægninger: Asfalt, kranspor, godsspor. Havnekaj.
Bygninger: Blandet industribyggeri. 2- 3 etager.
Stueetage: Lukket
Inventar: Kran
Belægninger: Asfalt / kørebane. Fortovsfl iser, chausséstensfelt
og parkeringsareal under nyt byggeri.
Bygninger: Blandet erhvervsbyggeri, konverteret andre
funktioner, og nyt kontorbyggeri.
Stueetage: Lukket
Belægninger: Betonfl iser fl ankeret af chaussésten.
Bygninger: Omkringliggende villaer
Stueetage: Bolig, erhverv
Inventar: Enkelte træer, buslæskærm, bænke placeret på
hele pladsen, plantekummer, cykelstativer og reklamesøjle.
Parkbelysning.
Trafi kalt rum. Fordeling videre langs kanterne og adgang
til Nordre Kirkegård.
Dele af den tragtformede plads benyttes til parkering.
Minimale muligheder for ophold.
Fungerer som lille park og grøn lomme i byen.
Adgangsvej og parkeringsfl ade. Især parallelgaden Balticagade
rummer blandede funktioner.
Fungerer som almindelig gade med gennemgang fra
Kystvejen til havneområdet. Parkerede biler. I gaden ligger
blandede funktioner med blandt andet spillested, spisested,
der giver gaden liv udenfor arbejdstid.
Gennemgangsrum, busholdeplads. Fungerer sammen
med Tangkrogen ved større arrangementer.

Hensyn Potentialer
Torvet fungerer som trafi kgade. Torvestatus i kraft af navn, bredde og
midterareal med markant beplantning. Minimale muligheder for ophold
trods bænke i den østlige ende. Forbindelse på tværs hindres af indhegnet
midterfelt.
3 Havnekanten
Midterarealet kan tilføres noget skulpturelt - visuel virkning og fremtidig
brug og indretning skal ses i sammenhæng med De Bynære Havnearealer.
Arealet er for opdelt og virker lidt rodet. En fi n lomme og variation i gadebilledet. "Indgang" til den ældste del af
byen via Mejlgade. Mulighed for mere fl eksibel benyttelse - parkering i
hverdagene og ophold og f.eks. udeservering ved særlige lejligheder.
Pladsen er fredet. Det oaseagtige og grønne skal bevares. Pladsen vil få en mere aktiv rolle i forbindelse med udbygningen af De Bynære
Havnearealer og den centrale havneplads. Mulighed for midlertidige
aktiviteter.
Brugen af gaden afhænger af de omkringliggende erhverv / funktioner
og indretningen af det centrale havnerum (De Bynære Havnearealer) -
Multimediehuset.
Forbindelsesled og fl ere udadvendte funktioner. Gaden virker dog i sit
udtryk anonym.
Der er fl ere designerfi rmaer, event bureauer, mv. i Balticagade der rummer
mulighed for et attraktivt samspil med udearealerne. Påvirkning og samspil
med kommende Multimediehus og havnerum.
Forbindelsesled og oplagt smutvej mellem byen og de fremtidige attraktive
arealer ved åen / Multimediehuset.
Indretningen får pladsen til at virke anonym. At styrke samspillet med Tangkrogen ved særlige lejligheder og styrke
pladsens status som "punktum" / overgang til det landskabelige.
39

Overordnet idé
Naturlig sammenhæng mellem byen og de kommende Bynære Havnearealer fl ere steder på strækningen.
Flere af rummene vil fremover ændre status og karakter og for at opnå den ønskede eff ekt om en større
sammenhæng mellem vand / havn og byen, tænkes rummene og deres indretning særligt ud fra den bymæssige
kontekst.
Østbanetorvet
Idé: At øge anvendelsen og forbindelser på tværs.
Midterarealet kan tilføres et skulpturelt element, der
understreger det meget stramme og symmetriske rum.
Ved særlige lejligheder kan feltet benyttes til udeservering
og optræden.
Fremtidig indretning af torvet skal ses i sammenhæng
med de kommende havnearealer. Et mere permanent
(aktivt) brug af torvet / midterarealet afhænger af trafi kintensiteten.
Sct. Olufs Kirkegård
Idé: At sætte fokus på det rekreative og kreative - den
"stille væren".
Kirkegården vil i forbindelse med De Bynære Havnearealer
få en mere central placering. Plads til det rekreative og
umiddelbare - ophold på græsset.
Toldbodgade
Idé: Vigtig forbindelse til DBH fra byen.
Plads til det ungdommelige og lidt rå udtryk. Udeservering
ved nyetableret restaurant "Früd". Musikken rykker ud fra
"Train" ved særlige lejligheder. Fremtidig oplagt forbindelse
og smutvej til Multimediehuset og åen.
40
Mulighed for at bevæge
sig på tværs
Udendørs musik Udeservering
Udeservering
Mulighed for udstillinger Rekreation Kunst på mur

Fokuspunkter
Fokus på den oplagte sammenhæng med De Bynære Havnearealer og fokus på gode forbindelser på tværs.
Skulptur
Mulighed for et rekreativt miljø med
udsigt til den centrale havneplads
Revalgade
Idé: Samspil med havnerummet - det spontane og aktive.
Midlertidig "strandindretning" med liggestole, barer mv. I
Balticagade ligger foruden Aarhus Værft designerfi rmaer,
event bureauer osv., som i deres virke kunne benytte
udearealerne og havnekanterne mere aktivt. Fremtidig
påvirkning/samspil med Multimediehuset og havnerummet.
+
3 Havnekanten
Chr. Filtenborgs plads
Idé: At styrke pladsen - at gøre den mere markant.
Pladsen danner punktum for det karakteristiske forløb
langs Dalgas Avenue. For at understrege status, kan
pladsen tilføres et skulpturelt element og udtrykket kan
generelt højnes med ny belægning og siddeinventar.
Pladsen benyttes til midlertidige arrangementer - i forbindelse
med Tangkrogen.
41

42
Signaturer
Botanisk Have
Park - grønt knudepunkt
Indre grønne ring
Det blå element
Grøn rute
Åparken/Århus å
Universitetsparken
Vennelystparken
Mølleparken
Musikhusparken
Rådhusparken
Skanseparken
Fremtidig grøn rute

De grønne byrum
Byens parker og grønne områder spiller en vigtig rolle for
rekreation, naturoplevelser og bevægelse og er således
betydningsfulde for at forebygge en række velfærdssygdomme.
Naturoplevelser og afstresning angives som vigtigste årsag
til at komme i parkerne, viser en undersøgelse fra forskningscenteret
Skov og Landskab.
Nærhed mellem bolig og grønne områder har afgørende
betydning for, hvor hyppigt borgerne bruger de grønne
områder. Bor man mere end 500 m fra nærmeste grønne
område falder besøgshyppigheden betragteligt. Gennem
undersøgelser er det desuden påvist, at selv om borgere
ikke benytter de grønne områder, kan det have positiv
indvirkning på stressniveauet, hvis man dagligt færdes i et
grønt miljø omkring bolig og arbejdsplads.
Det grønne bør derfor være en integreret del af byen. Det
være sig i form af parker, grønne områder, byens træer og
lignende. Det skaber livskvalitet for såvel de mennesker, der
færdes i byen, som de borgere, der bor i byen.
Foretrukne aktiviteter i de grønne områder er gå- og
cykelture. Mulighederne for at benytte områderne kan
øges gennem etablering af trafi ksikre gang- og cykelruter
mellem parkerne, som bliver en slags grønne, rekreative
knudepunkter. Derved opbygges et net af grønne ruter, som
binder parkerne sammen
I overgangen mellem City og de gamle forstadskvarterer ligger
en række parker, som tilsammen danner en grøn ring.
Parkerne, der indgår i den indre grønne ring, er Universitetsparken/Vennelystparken,
Botanisk Have, Å-parken,
Aarhus Å, Musikhusparken, Rådhusparken samt Skanseparken.
Det er hensigten at skabe grønne forbindelser i form af
trafi ksikre ruter for gående og cyklende mellem parkerne.
Grøn/blå rekreativ rute langs Aarhus Å
Aarhus Å formidler en grøn/blå rekreativ hovedrute fra det
bynære landskab ved Brabrand Sø gennem byen til Aarhus
Havn, hvor der skabes forbindelse til den kommende blå/
rekreative rute langs havnefronten.
Kommuneplanens målsætninger for de grønne byrum
Det grønne skal være en integreret del af bysamfundet.
Det tilstræbes, at alle borgere sikres nem adgang
til parker og grønne områder.
Det grønne og blå element skal danne en æstetisk og
rekreativ ramme for bylivet.
En ydre og indre grøn ring skal sikre grøn sammenhæng
mellem byens parker.
Byens parker skal bevares som ubebyggede rekreative
områder og skal sammen med de grønne ruter danne
en rekreativ hovedstruktur i byen.
Klimatilpasningen medfører, at der skal skaff es plads
til mere regnvand, som skal indpasses i bybilledet,
så det forøger kvaliteten af byens parker og bymiljøet
generelt.
Forslag til implementering
Den tætte by rummer begrænsede muligheder for at
tilføre nye større grønne områder. Ønsket om grønt kan
imidlertid imødekommes på andre måder end de traditionelle
parker. Nedenstående nævnes en række forslag
til forbedring af bymiljøet gennem grønne og blå tiltag:
Etablering af små off entlige grønne pladser og byrum
- lommeparker. Anlægges på byggetomter eller små
irregulære arealer i byen.
Alle større byrums - og byomdannelsesprojekter skal
fastholde og/ eller udbygge det grønne indhold.
Grønne tage og grønne vægge
Regnbede med særlige plantearter hvor regnvand kan
nedsive
Permeable belægninger og faskiner
Realisering af grønne ruter
4 De grønne byrum
43

44
Vennelystparken
Botanisk Have
Rådhusparken
Musikhusparken
Mølleparken
Skanseparken
Åparken
Form Funktion
Afgrænsning: trafi kalt af Randersvej og Vennelyst Boulevard,
rumligt af trærækken mod Randersvej, skråning mod
Vennelyst Boulevard og Universitetets bygninger mod
Høegh Guldbergsgade.
Parkrum: Flere små rumdannelser dannet af parkens
kuperede terræn og træer.
Beplantning: Høje solitærtræer.
Flade: Kuperet terræn i græs gennemskåret af et vandløb,
sø, broer og asfaltstier.
Afgrænsning: trafi kalt af Frederiks Allé og Park Allé og
rumligt af Rådhuset, boligblokke, hotel, Musikhuset,
Brobjergskolen, Aros og Ridehuset,
Parkrum: Flere indre rumdannelser. Centralt placeret cirkelformet
opholdsrum ”lindekrinsen”. Rådhushaven mod
øst består af fl ere mindre intime opholdsrum. Resterne
af de gamle kirkegårdsalléer er delvist rumdannene fl ere
steder i parken.
Beplantning: Klippede og uklippede lindetræer plantet
som alléer og som krins. Solitærtræer af forskellig art.
Staudebede, og buske i Rådhushaven.
Flade: Store græsarealer, om foråret med et tæppe af
løgplanter
Afgrænsning: Trafi kalt af Frederiks Állé og rumligt af
Musikhuset, Ridehuset, Offi cersbygningen, Rådhuset,
Rådhusparkens beplantning og Brobjergskolen.
Parkrum: I det store parkrum ligger Musikhushaven, en
parterrehave opdelt i mindre intime rum.
Beplantning: Enkelte solitærtræer og en massiv beplantning
af lindetræer ved den fredede Jødiske Kirkegård og
Frederiks Allé. Musikhushaven består af en rumdannende
markant klippet takspur.
Flade: Græs med krydsende stier. Forpladsen til Musikhuset
er en betonfl isebelagt fl ade med spejlbassin.
Afgrænsning: trafi kalt af Aarhus Å og Vester Allé.
Rumligt af de store markante bygninger syd for åen,
Huset, åens trærækker Hovedbiblioteket og Møllegades
boligbyggeri.
Parkrum: Et stort åbent parkrum.
Beplantning: Store gamle solitærtræer og trærækker.
Flade: Græs- og granitarealer.
Afgrænsning:
Trafi kalt af Hendrik Pontoppidans Gade og rumligt af
Skansepalæet, Strandparken, og Pontoppidansgades
karréer
Parkrum: Stort og åbent. Legepladsen er adskilt rumligt
fra parken som et selvstændigt område.
Beplantning: Store gamle solitærtræer
Flade: Græsarealer,
granit og asfaltstier.
Afgrænsning: Thorvalsensgade, Carl Blocks Gade, Bymuseet
og åen. Rumligt af gadernes 5 etagers boligbyggerier,
trærække mod Carl Blocks Gade og Cereshavens høje
træbeplantning.
Parkrum: Under anlæggelse. Et mindre åbent parkrum.
Beplantning: Solitærtræer og trærækker.
Flade: Græsareal og asfaltparkeringsplads.
Arrangementer, ophold, leg og motion.
Arrangementer, Gennemgang for gående og cyklende.
Motion/løb/leg.
Plantesamling og aboret.
Arrangementer, ophold fortrinsvis i parkens have, gennemgang
for gående.
Arrangementer, skøjtebane, ophold fortrinsvis i parkens
have, gennemgang for gående.
Arrangementer og ophold. Gennemgang for gående.
Spontan og midlertidig brug.
Mødested for mange mennesker.
Leg og ophold.
Brabrandstiens start/slut, cirkus, parkering.

Hensyn Potentialer
Et enestående eksempel på en romantisk landskabspark fra 1820erne
anlagt i det gamle morænelandskab.
Sammenhængen med Universitetsparkens topografi .
Trafi kken på Vennelyst Boulevard er dominerende for sammenhængen
mellem Universitetsparken og Vennelystparken.
Meget støj fra trafi kken på Randersvej.
Del af grøn forbindelse og cykelhandlingsplanen.
Del af grøn forbindelse og cykelhandlingsplanen.
Bevaringsværdig og værdifuld plantesamling.
Del af helhedsplan for Musik - og Rådhusparken.
Rådhusparken er fredet.
Gammel kirkegård med rester af kirkegårdsalléer.
Del af grøn forbindelse og cykelhandlingsplanen.
Del af helhedsplan for Musik - og Rådhusparken.
Del af grøn forbindelse og cykelhandlingsplanen.
Bevaringsværdig have.
I øvrigt bevaringsværdig i sin nuværende form.
Bevare parkens karakter.
3. etape af omlægningen.
Del af grøn forbindelse og cykelhandlingsplan.
Sparsom belysning.
Sammenhæng med forpladsen til Huset.
Del af grøn forbindelse og cykelhandlingsplanen .
Et grønt krydsningspunkt centralt beliggende i forhold til den indre grønne
ring og den nord-sydgående forbindelse fra Riiskov til Marselisborg Skov
langs kysten.
Historiske omkringliggende byggerier:
Skansepalæet opført i forbindelse med verdensudstillingen i 1909, Strandparken,
et klassisk byggeri fra funktionalismen fra trediverne og Pontoppidangades
fi ne facader. Smuk og varieret arkitektur.
Del af grøn forbindelse.
Del af å-projektet ”Vision for Aarhus Å”.
4 De grønne byrum
Undestøtte den landskabsmæssige naturlige sammenhæng med Universitetsparken
ved at forstærke vandets forløb gennem de to parker og
indsnævre den adskillende Venneslyst Boulevard.
Overordnet skabe en mere fl ydende overgang mellem de to parker.
En mere aktiv rolle som rekreativt område.
Legeplads med legeskulpturer.
Skulpturpark.
Opholdsarealer i tilknytning til vandet.
Fredeliggørelse af parken visuelt og støjmæssigt i forhold til Randersvej.
Udvidelsen af væksthusene. Det nye palmehus bliver en attraktion for
turister og byens borgere. Etablering af ny udfl ugtslegeplads i havens
nederste del mod Cereskrydset giver mulighed for leg og læring i haven.
Sammen med Musikhusparken er det det mest centralt beliggende større
parkområde i Aarhus midtby og med gode muligheder for afholdelse af
større koncerter og arrangementer.
Sammen med Rådhusparken er det det mest centralt beliggende større
parkområde i Aarhus midtby og med gode muligheder for afholdelse af
større koncerter og arrangementer.
Ved en gennemførelse af en 3. etape af Mølleparkens omlægning kunne
parken tilføres mindre, overskuelige /afgrænsede rum til ophold, leg og
bevægelse, nye funktioner som en vand- og legetrappe. Yderligere beplantning
i form af vedligeholdelsesfri staudebede med forskellige græssorter.
Kvartersparken er rekreativt vigtigt for området.
Velbesøgt legeplads.
Sammenhæng med Strandparkens grønne arealer. Nærheden til Tangkrogen
og kysten.
Nye legemuligheder og mere indbydende opholdsarealer.
Understrege Skansepalæets og Strandparkens arkitektur.
En vigtig placering i forbindelse med den grønne rute på tærsklen mellem
by og land.
Her synliggøres og styrkes den fi ne beliggenhed med åens overgang fra et
urbant rekreativt element til et naturligt å forløb.
Fremtidigt mødested for kano-, cykel- og gåture til Brabrand Sø.
45

Overordnet idé
Vision: ’Byens grønne områder og grønne ruter’
En ydre og indre grøn ring skal sikre grøn sammenhæng mellem byens parker
Byens parker skal bevares som rekreative områder og skal sammen med de grønne ruter danne en hovedstruktur
i byen. De grønne trafi ksikre forbindelser skal gøre det attraktivt at vælge at cykle til og fra arbejde,
til gavn for både sundheden og miljøet.
Skanseparken
Idé:
Ny legemuligheder
Mere indbydende opholdsarealer
Understrege skansepalæets og Strandparkens arkitektur.
Skanseparken er et pitstop på den ”indre grønne ring” Her
kan man pumpe sin cykel, få sig et velfortjent hvil eller
en tår vand ved vandposten. Parken vil fortsat fungere
som den kvarterspark den allerede er i dag, men der kan
etableres mere indbydende og inspirerende opholds- og
legefaciliteter.
Musik- og Rådhusparken
Idé: Afholdelse af større koncerter og arrangementer.
”Central Park” er visionen om en stor sammenhængende
park i hjertet af Aarhus. Centralparken vil forsat kunne
rumme middelstore arrangementer f.eks. koncerter. For
at opnå en bedre sammenhæng mellem de to parker,
trafi ksaneres Frederiks Alle. Kørebanen indsnævres og der
udlægges brede græsrabatter med mindre trægrupper.
Åparken og den grøn/blå forbindelse
Idé: Her synliggøres og styrkes den fi ne beliggenhed med
åens overgang fra et urbant rekreativt element til et naturligt
åforløb
Fremtidigt mødested for kano-, cykel og gåture til Brabrand
Sø.
Krydsningen mellem Aarhus Å og den indre grønne ring
sker ved Ceresgrunden og Godsbanearealet
I forbindelse med byomdannelsesprojekter kan der skabes
et centralt grønt og levende parkområde omkring åen med
kontakt til såvel Botanisk Have som Musik- og Rådhusparken
via det grønne rutenet
46
Indsnævring af vejbane Græsrabatter
Pitstop for mountainbikere - vandpost
Platform ud over åen Opholdsmuligheder på åbrinken

Fokuspunkter
Det grønne skal være en integreret del af bysamfundet.
I byens parker skal der skabes rum til pauser og stilhed, rum til samvær, arrangementer, musik, leg, læring,
løb og aktivitet.
Udviklingen af byens parker og grønne områder skal ske i dialog med borgerne
Siddemuligheder
Sammenhæng mellem de to parker
Playspots
Rekreative muligheder vandtrappe
4 De grønne byrum
Botanisk Have
Idé: Udvidelse af Væksthusene.
Etablering af ny udfl ugtslegeplads i havens nederste del
mod Cereskrydset giver mulighed for leg og læring i haven.
Gennem Botanisk Haves kuperede landskab løber en af de
grønne ruter, der forbinder den indre- og den ydre grønne
ring. I haven etableres der playspots og mulighed for
rekreation/hvile langs stien.
Renovering af Væksthusener og det nye palmehus bliver
en attraktion og et trækplaster for turister og byens borgere.
Vennelyst – og Universitetsparken
Idé: Understøtte den landskabsmæssige naturlige sammenhæng
med Universitetsparken ved at forstærke
vandets forløb ned gennem de to parker og indsnævre den
adskillende Vennelyst Boulevard.
Skabe en mere fl ydende overgang mellem de to parker.
Legeplads med legeskulpturer, skulpturpark, opholdsarealer
i tilknytning til vandet, fredeliggørelse af parken visuel
og støjmæssigt i forhold til Randersvej.
Kontakten/forbindelsen mellem de to parker forstærkes
ved at sanere/omlægge Vennelyst Boulevard, indsnævre
vejforløbet og videreføre hovedstiforløbet i Universitetsparken
over i Vennelystparken.
Vennelyst Boulevard er del af det grønne rutenet.
Mølleparken.
Idé: Omlægningen af Mølleparken fuldendes med etablering
af lege- og opholdsområder, blandt andet en vandtrappe
i parkens østlige areal.
Parken er en del af den grøn/blå rekreative hovedrute fra
det bynære landskab ved Brabrand Sø gennem byen til
Aarhus Havn.
47

Trøjborg
Steen Billes Torv
Steen Billes Torv er nyindrettet og gjort mere indbydende
og brugbart for de omkringboende. Midterarealet er
inddelt i zoner til aktivitet, et bredt trappeanlæg, der
kan bruges som siddearealer og et parkrum indrettet
med småstier og grønne områder. Som for de fl este
kvarterstorve, er der mulighed for kørsel i kanten samt
parkering.
Frederiksbjerg Vest
Chr. Kiers Plads
Kiers Plads er meget veldefi neret. Der er kørsel i siderne
samt mulighed for parkering. Midterarealet er et fi nt haveanlæg
– ikke stramt anlagt men velproportioneret og
brugbart. Pladsen er inddelt i zoner til forskelligt ophold
og stilfærdig aktivitet. Pladsen er et veltilpasset rum,
hvor brug og indretning er afstemt områdets beboere.
Frederiksbjerg Torv
Torvet er klart afgrænset, men indretningen virker tilfældig
og betydningsløs. Adgang ind til kvarteret, parkering
og gennemgang er de primære funktioner, samt besøg
hos pølsemanden og UFF-containeren. Pladsen virker
anonym i forhold til området.
48
Ivar Huitfeldts Gade
Trappe og asfaltbelagt areal
Trepkasgade
Trepkasgade
Parkering
Lege- og opholdsområde
Chr. Kiers Plads
de Mezas Vej
Pølsevogn
Hedemannsgade
de Mezas Vej
Ophold
Steen Billes Torv
Herlufs Trolles Gade
Frederiksbjerg Torv
Plakatsøjle
Steen Billes Gade
Nedkørsel til parkeringsanlæg
Gerlachsgade
Parkering langs pladsen
Schleppegrellsgade

Et øjebliksbillede
De nævnte torve og pladser skal repræsentere et udvalg af rum, der har det til fælles,
at de er tænkt til at understøtte et boligområdes karakter og identitet. Pladserne
danner luft i en typisk karrebebyggelse og brugen er primært orienteret kvarterets
beboere.
Den bolignære plads, hvor alle i nærområdet kan mødes - et mangfoldigt og oplevelsesrigt
fristed for områdets beboere.
Bogensegade
J. Michaelsens Gade
Friareal
Bülowsgade
Legeplads
Norsmindevej
Tietgens Plads
Legeplads
Parkering langs pladsen
Statue af Hans Broge
(billedhugger Aksel Hansen)
Beboerhus
Hans Broges Gade
Beboerhuset i Sølystgade
Sølystgade
Sjællandsgade
Frederiksbjerg Øst
Tietgens Plads
5 Bykvarterets pladser
Tietgens Plads er meget veldefi neret, og stramheden
understreges af de klippede træer i to gange to rækker på
pladsens midterareal. I kanten af rummet er der mulighed
for kørsel og parkering og skulpturen af Hans Broge
er velanbragt for enden af pladsen, mod Hans Brogesgade.
På midterarealet er der mellem trærækkerne tæt hækbeplantning
men også mulighed for gennemgang og
lidt ophold på grusbelagte arealer. Pladsen udstråler ro
og stilhed, og brugen er som sit udtryk stationær med
minimum af aktivitet.
Øgadekvarteret
Beboerhuset ved Sølystgade
Et tilbagetrukket areal, der ligger hen som et uplejet men
dog grønt areal. Mod Sølystgade er der grønt og frodigt.
Oplevelsen er lidt klondyke-agtig og brugen meget spontan
og selvorganiseret. Beboerhuset rummer en række
aktiviteter, som også indtager uderummene.
49

50
Steen Billes Torv
Beboerhus ved
Sølystgade
Frederiksbjerg Torv
Chr. Kiers Plads
Tietgens Plads
Form Funktion
Belægning: Grusbelagte stier og legezoner, græs. Bred
trappe i beton og asfaltbelagte aktivitetszoner. Asfalt og
chaussésten. Fortov langs kanten af rummet.
Bygninger: Klart afgrænsende bebyggelse i 3-5 etager.
Stueetage: Delvis åben. Boliger.
Inventar: Bænke, legeredskaber, container. Midterarealet
er omkranset af en delvist sluttet trærække.
Belægning: Græsbelagte arealer.
Bygninger: Beliggende inde i karré, beboerhus i 2 etager.
Stueetage: Karreens mindre bygninger, private gårdhaver
og opholdszoner omkranser stedet.
Inventar: Bænke
Belægning: Større arealer med asfalt (køre- og parkeringszoner).
Bredt felt med fortovsfl iser i beton mod Frederiks
Allé. Mindre felter i chaussésten. Fortov langs kanten af
rummet.
Bygninger: Homogen og klart afgrænsende bebyggelse i
4-5 etager.
Stueetagen: Åben, boliger, enkelte erhverv.
Inventar: To store træer placeret midt i rummet. Bænke
langs halvmure og plantestensmur, pølsevogn, UFF containere,
reklameskilte, aff aldscontainere mm.
Belægning: Græs og grusbelagte områder på midterareal.
Betonfl iser på gangarealer og chaussésten. Fortov langs
kanten af rummet. Asfalt.
Bygninger: Fin og meget homogen og klart afgrænsende
bebyggelse i 4-5 etager.
Stueetagen: Åben. Boliger.
Inventar: Uformel træ- og hækbeplantning. Større beplantet
areal mod de Mezas Vej, der virker skærmende mod
trafi kken. Bænke. Nedkaststeder til aff ald.
Belægning: Grusbelægning på midterareal. Fortovsareal
langs kanten af rummet. Asfalt.
Bygninger: Fin homogen og klart afgrænsende bebyggelse
i historicistisk stil i 4-4½ etager.
Stueetagen: Åben. Boliger.
Inventar: Klippede træer i 2 gange 2 rækker på midteareal.
Klippet hæk under træerne. Mindre legeplads i vestlig
ende af midterareal - minder åbent areal mod Hans Broges
Gade med bænke og statue .
Leg og ophold samt parkering langs kanten. Underjordisk
parkering under midterareal.
Uformel leg, beboeraktiviteter, arrangementer.
Gennemgang, gennemkørsel og parkering.
Fin mulighed for ophold og leg. Parkering langs kanten af
rummet og skråparkering langs midterarealet.
Mulighed for ophold og leg. Parkering langs siderne og
langs midterarealet. Gennemkørende trafi k.

Hensyn Potentiale
Udpræget boligkvarter. Rolig atmosfære. Indretningen virker i fi n balance
med området og skal bevares.
Udpræget boligkvarter. Det selvorganiserede og uformelle.
Det er uafklaret, om området indgår i planerne for Aarhus Kommunes
projekt for RULL (Rum til Leg og Læring) og ny Midtbyskole.
Roligt boligkvarter. Indretningen af torvet inspirerer ikke til ophold eller
anden brug. Et opbud af forskelligt byinventar fylder rummet, og parkerede
biler og trafi kken på Frederiks Allé/de Mezas Vej dominerer.
Roligt boligkvarter. Indretningen virker i fi n balance med området og skal
bevares.
5 Bykvarterets pladser
Muligheder for uformel leg og ophold - mulighed for sceneoptræden,
markeder, sport og bevægelse.
Fremtidig anvendelse bør understøtte beboernes brug af stedet. Mulighed
for opstilling af midlertidigt inventar/installationer/boder mv. i forbindelse
med forskellige arrangementer.
En nyindretning af torvets midte kan lægge op til en mere nuanceret brug.
Oprydning og ordning af det forskellige byinventar.
Mulighed for uformel leg og ophold. Lokale arrangementer kunne øge
opfattelsen af pladsen som kvarterets og beboernes plads.
Roligt boligkvarter. Træerne og det anlagte, stramme udtryk skal bevares. Bedre udnyttelse af midterarealet - evt. udvide grusarealet ved at minimere
del af hækbeplantningen. Evt. etablere mindre lommer til ophold. Flere
indgange til midterarealet. Indretning med legeredskaber tilpasset stedet.
Evt. petanque
51

52
Overordnet idé
Styrke stedernes kvartersfunktion og deres individuelle karaktertræk i den kontekst de befi nder sig.
Steen Billes Torv
Idé: Styrke den nuværende karakter.
Optræden: teater, dans, sport. Publikum på trappen.
eller markedsdag, loppemarked, se-mit-kæledyr-dag. At
understøtte den nuværende brug og indretning af torvet.
Beboerhuset ved Sølystgade
Idé: Bevare/skabe rammer for det spontane og selvorganiserede
- det rekreative og grønne.
Opstilling af boder, installationer mv. i forbindelse med
lokale arrangementer og begivenheder.
Tietgens Plads
Idé: At øge anvendelsen.
Gøre midterarealet mere tilgængeligt. Indrette lommer i
hækkene til ophold. Petanqueturnering blandt beboerne.
Den lille legeplads i den vestlige ende lider i dag under
en del slitage og der er kun få legeredskaber. Legepladsen
og legeområdet kan opgraderes for at øge brugen af
rummet.
+
Plads til optræden Mulighed for ophold som tilskuer
Mulighed for ophold
lokalt arrangement i form af yoga
Petanque

5 Bykvarterets pladser
Fokuspunkter
Mangfoldighed, fl eksibilitet, plads til forskelligartede aktiviteter både i det daglige og ved særlige lejligheder.
Fokus på kvartersidentitet og fællesskab.
Mindre arrangement
Mini cirkus
Frederiksbjerg Torv
Idé: At øge anvendelsen og status som "torv".
Skabe helhed i fl aden, så der bliver brugbare rum til
ophold og arrangementer. Forbindelsen og graden af
åbenhed mod Frederiks Allé/ de Mezas Vej overvejes
idet kontakten til den trafi kerede allé har indvirkning på
pladsens karakter og brug.
Chr. Kiers Plads
Idé: Styrke den nuværende karakter.
Bruge græsplæne til f.eks. mini cirkusplads, leg og spil.
At understøtte den nuværende brug og indretning.
53

Vesterbro Torv
Vesterbro Torv er et trafi kalt fordelingspunkt, men kan
også have status som kvartersplads for Øgadekvarteret
– og er historisk set gammel port ind til den ældste
bydel. Trafi kken er tæt i det forholdsvist lille rum, og som
gående er man styret i sin bevægelse på stedet; fortov
langs kanten og mange fodgængerovergange til at formidle
bevægelsen videre. Midterarealet bruges fortrinsvis
til parkering.
Rådhuspladsen
Udover et større trafi kalt kryds, byder Rådhuspladsen
på en større fl ade foran Rådhuset. Her kan man som
gående passere og pladsen er genstand for demonstrationer,
festugearrangementer og andre begivenheder.
Trafi kken har dog en stor indvirkning på oplevelsen af
pladsen. Der er meget støj og aktivitet, så længerevarende
ophold på selve Rådhuspladsen er der ikke mange
der benytter sig af.
Park Allé
Park Allé danner forbindelse til pladsen på modsatte
side af Rådhuspladsen - ved Agnete og Havmanden- og
videre frem mod Banegårdspladsen. Trafi kken er dominerende,
og den største koncentration af busholdepladser
i Midtbyen fi ndes på Park Allé. Fra den lille plads ved
Agnete og Havmanden er der adgang via en bred trappe
til Rådhusparkens og Musikhusparkens store, grønne
rum.
Slusebroen
54
+
+
Krydset ”Slusebroen” ved Mølleparken er en del af det
store rum. Ved krydset og Mølleparken ”starter” åens
mere bymæssige forløb og det rekreative stræk ind mod
centrum. Krydset er en del af den trafi kale fordelingsåre
på Allégaderingen, men er samtidig en barriere mellem
Mølleparken og forpladsen ved ”Huset” (se side 22).
Vester Allé
Hjortensgade
Vesterbrogade
Thorvaldsensgade
Marstrandsgade
Vesterbro Torv
Super Best
Vester Allé
Vandkunst
Grisebrønden
Brugsen
Rådhuspladsen
Vester Allé
Voxhall
Rådhusparken
Slusebroen
Langelandsgade
Parkering
Rådhuset
Åboulevarden
Teglværksgade
Posthus
Mølleparken
Nørre Allé
Vesterport
Sønder Allé
Park Allé
Vandkunst
Ag Agnete og Havmanden

Et øjebliksbillede
De trafi kale rum er støjende gennemgangsrum med mulighed
for fordeling videre. Flere af rummene indeholder dog
fl ader/pladsdannelser friholdt kørende trafi k. Rutebilstationen,
Rådhuspladsen, Slusebroen, Vesterbro Torv og Nørre
Port ligger på Allégaderingen, der er i dag fungerer som
trafi kal fordelingsåre, og de trafi kale rum virker som porte
ind til bymidten.
Ny Banegårdsgade
Hotel
Hotel
Banegårdsgade
Rutebilstationen
Ryesgade
Europcar
Banegårdspladsen
Politigården
Sønder Allé
Ny Banegårdsgade
Banegården
Bruuns Galleri
Rutebilstationen
Vesterbro Torv
6 Trafi kkens rum
Rådhuspladsen
Banegårdspladsen
Rutebilstationen
Rutebilstationen ligger som det sidste større trafi kale rum
på Allégaderingen. Rummet er ikke anlagt for gående trafi
k men alene for kørende trafi k og transit. Som fodgænger
bevæger man sig i kanten af rummet - andre måder
gående krydser Rutebilstationen på, skaber forvirring og
utryghed for alle.
Banegårdspladsen
+
Trods klare grænser fra de omgivende bygninger, er ind-
retningen af selve Banegårdspladsen kompleks. Den kørende
trafi k fylder meget, men de øvrige funktioner på
stedet er mangeartede og er også med til at give indtryk
af aktivitet og hektisk færden - mange mennesker er på
pladsen hver dag.
55

56
Banegårdspladsen
Rådhuspladsen
Slusebroen
(Vester Allé/Thorvaldsensgade)
Vesterbro Torv
Rutebilstationen
Form Funktion
Belægning: Asfalt, heller og parkeringsareal belagt med
chaussésten. Fortovsfl iser i beton på gangarealer.
Bygninger: Homogen bebyggelse, klar afgrænsning af
rummet. 4½-5½ etager.
Stueetage: Åben.
Inventar: Buslæskærme, off . toilet, reklamesøjler.
Trafi kbelysning: høje master i midterhelle på kørebanen.
belægning: På pladsen foran Rådhuset ligger betonfl iser i
felter, adskilt af granitbånd. Øvrig belægning er asfalt og
alm. fortovsfl iser i kanten af rummet.
Bygninger: Homogen bebyggelse i 5-5½ etager. Rådhuset
som vigtigste bygning. Ridehuset ved Musikhusparken
ligger fl ot og markerer sig anderledes i konteksten.
Stueetage: Åben.
Inventar: Store træer, blomsterkummer, pølsebod, skulptur,
belysning.
Belægning: Asfalt, fortovsfl iser i beton langs gåzonen i
kanterne. Granit ved Mølleparken. Chaussésten på mindre
felter.
Bygninger: Homogen bebyggelse i 4½ etager. Særlig
bemærkelsesværdig er arkivbygningen, tegnet af Hack
Kampmann.
Stueetage: Lukket.
Inventar: Mastebelysning langs åen.
Belægning: Asfalt. Fotovsfl iser i beton langs gåzone i kanten.
Hævet midterfelt med chausséstensbelægning.
Bygninger: Homogen bebyggelse. Klar defi nition af rummets
kanter. 3-5 etager.
Stueetage: Åben.
Inventar: Fin trærække langs den sydlige del af midterarealet.
Pølsevogn. Få bænke.
Belægning: Overvejende asfalt. Chaussésten på mindre
felter. Fortovsfl iser i beton på større felter langs kanten af
rummet.
Bygninger: Bygninger langs Ny Banegårdsgade og første
del af Sønder Allé, mod krydset, danner fi n kant. Øvrige
"kanter" opleves opløste. Politistationen er markant, men
virker utilpasset. Midt i området ligger rutebilstationens
egne og mindre bygninger.
Transit for kørende og gående trafi k. Indgang til banegården
og Bruuns Galleri fra Strøget. Busholdeplads og
taxapladser. Parkering og cykelparkering.
Transit. Pladsen benyttes til gennemgang, demonstrationer,
i forbindelse med Aarhus Festuge osv.
Transit. Fordeling ind til city langs åen. Gående i nordsiden,
kørende trafi k i sydsiden.
Transit. Gennemgang og fordelingsrum.
Rutebilstation og trafi kafvikling fra Søndergade (midtbyen)
til nord- og sydgående indfaldsveje. Transit.

Hensyn Potentialer
Der skal tages hensyn til de mange forskellige typer brugere. Indgår i
Trafi kplan for Aarhus Midtby. Planen forventes at optimere forholdene for
busser og bløde trafi kanter.
Pladsen er det første møde med byen ved ankomst med tog. Indretning
og trafi kal omstrukturering kan forenkle pladsen og give mulighed for fl ere
funktioner, udeservering og midlertidigt ophold.
Trafi k. En forblæst plads - især når man kommer fra Sønder Allé. Er sammen med Store Torv byens andet "samlingssted".
Et uforståeligt kryds trafi kalt set. Det store rum kan holdes fast via en visuel forbindelse mellem Mølleparken
og pladsen ud mod Vester Allé. Events, udstillinger i disse to rum kan
ligeledes danne visuel sammenhæng på tværs.
Indgår i Trafi kplanen for Aarhus Midtby. Planen forventes at optimere
forholdene for busser og bløde trafi kanter.
I dag er trafi kken den altdominerende faktor, og andre anvendelsesmuligheder
er begrændede. Evt. forskønnelse via installationskunst. Området
indgår i planer for omdannelse af området øst for banegården.
6 Trafi kkens rum
Midterarealet kan benyttes til installationer, kunst, marked, cafe.
Området indgår i planer for omdannelse af området øst for banegården.
Området kan under en evt. omdannelsesproces bruges til midlertidige
funktioner, event, markeder mv.
57

Overordnet idé
Flytte fokus fra rene trafi krum til også at kunne bære andre funktioner.
Banegårdspladsen
Idé: Øge overskueligheden og anvendelsen.
Byens andet centrum og centrale plads. Organisering af
rummet: trafi k, ophold, møde, forbindelser. En forenkling
af pladsen kan give mulighed for mere plads til andre
funktioner, der kan give pladsen et varieret liv; midlertidigt
ophold, udeservering i forbindelse med cafeer mv.
Rådhuspladsen
Idé: Markere pladsen som byens andet centrum.
Skabe en hel plads belægningsmæssigt, hvor bilerne
kører hen over en plads. Byens store fælles plads til optog,
demonstrationer, arrangementer i forbindelse med
højtider osv.
Slusebroen
Idé: Styrke og danne sammenhænge.
Markere stedet som et centralt knudepunkt med kulturelle
funktioner rundt om. En "vejviser" i belægningen til
de forskellige funktioner.
58
+ +
+ +
Forenklet bilfri plads
Mulighed for arrangementer,
der fylder hele pladsen
Vejviser i fl aden
Mulighed for ophold

+
6 Trafi kkens rum
Fokuspunkter
Aktiviteter skal kunne fungere sammen med den trafi kale afvikling. Fokus på overskuelighed og dermed
øget anvendelse.
Mulighed for ophold
Trappe til
gadeniveau
Eksperimenterende lyssætning
Markeringer i fl aden
Ophold på
midterpladsen
Midlertidige opholdsinstallationer
Vesterbro Torv
Idé: At udnytte rummets torvekarakter.
Skabe forbindelse mellem oppe og nede - indskrænke eller
helt fjerne parkering og aftrappe ned mod gadeniveau.
Genopdage stedet som markedsplads.
Lyssætning - installationer.
Rutebilstationen
Idé: At "synliggøre" de store fl ader og det midlertidige.
Eksperimenter med f.eks. lyssætning eller lyskunst som
kan berette om stedet som et transitrum - det rå rum på
kanten af byen.
Park Allé
Idé: At udnytte rummets fl ade
Opstilling af midlertidige installationer og udstillinger. At
udnytte stedets karakter som delvist opholdsrum, delvist
transit- og fordelingsrum.
+
+
59

Rum 1. Komponenthallen
Centralværkstedet/komponentværkstedets store bygninger
er dominerende - smalle "slipper" ved de renoverede
bygninger vækker nysgerrighed. Stedet kan virke forblæst
og åbent med præg af "bagside". Rummet har forbindelse
til Jægergårdsgade via bred trappe.
Rum 2. The Vicshop
Et fi nt intimt rum med spor fra tidligere tiders anvendelse.
Omdannelse af de tidligere industribygninger til
butiksanvendelse er med til at trække liv til stedet.
Rum 3. Bagsiden af Jobcenter
En bagside eller en forside - uafklaret forhold mellem
inde og ude (underetagen endnu ikke udlejet). Rummet
benyttes som gennemgangsrum men er præget af at
området stadig er under omdannelse.
Rum 4. Jobcenter
Passage mellem og adgang til Socialforvaltning og
jobcenter. En række træer og bænke adskiller principielt
areal for gående og kørende. Den brede passage opfattes
sammen med rum 6 - rummet foran Bruuns Galleri og
DGI - som hovedrum i den "nye" byområde.
Rum 5. Biladgangen
Kørende adgang til området. Et diff ust og ufærdigt rum
med manglende bearbejdning. Der kan opstå forvirring
mellem gående og kørende trafi k ved området foran
Bruuns Galleri - rum 6.
Rum 6. Bruuns Galleri
"Den Spanske Trappe" - adgang til Bruuns Galleri. Et livligt
rum i dagtimerne med trafi k til og fra Bruuns Galleri.
60
+
Rum 7. DGI huset - Jægergården
Flot, bred trappeforbindelse til Jægergårdsgade.
Rum 8. En forbindelse
Forbindelsen til Jægergårdsgade - et gennemgangsrum
med en skulpturel trappe op til lille rumdannelse ved
Jægergårdsgade.
Rum 9. En forbindelse
Smal trappeforbinddelse til Jægergårdsgade - anonym og
svær at "opdage".

Et øjebliksbillede
De nye rum øst for Bruuns Galleri er et eksempel på et større
område i midtbyen, der er omdannet fra ældre, isoleret industrivirksomhed
(Centralværkstederne) til bymæssige og bynære funktioner.
De nye funktioner og det nye byggeri og hermed tilpasningen til den
øvrige by og udnyttelsen af de tiloversblevne arealer har frembragt
rum og nye passager, der er under stadig udvikling.
9
gående
Bruuns Galleri
8
cykelparkering keri eri er eri er eri er eri er ering n
DGI huset
gående
KPMG
Jægergårdsgade
7
6
Jægergården
gående
parkering
5
biladgang
4
3
Jobcenter
parkering
Centralværkstederne
Komponentværkstedet
Butikker
2
7 De "nye" byrum
1
Spanien
Værkmestergade
gående - cykler - sivetrafi k
61

62
Rum 1
Rum 2
Rum 3
Rum 4
Rum 5
Rum 6
Rum 7
Rum 8 og 9
Form Funktion
Mur mellem komponentværksted og øvrige bygninger.
Trærække langs muren.
Inventar: Beton og brosten.
Bygninger: Renoveret industribyggeri - klare vægge mod
nordvest. Mur mod komponenthallen.
Inventar: Stålskure til cykelparkering.
Rummet er velproportioneret, med de spændende
gamle bygninger som vægge. Gammel betonbelægning
med felter af brosten i belægningen er spor fra tidligere
anvendelse.
Belægning: Beton og brosten.
Bygninger: Ældre industribygninger med store portåbninger.
Opfattes som en bagside - domineret af nybyggeri, der
bl.a huser Jobcenter, og hvor underetagen endnu står tom,
hvilket også præger stedet.
Belægning: betonfl iser, steler afgrænser et område op
mod nybyggeriet, funktionen ikke afklaret.
Bygninger: Store bygningsvolumener er dominerende
rumdannere.
Belægning: betonfl iser. Spor efter tidligere anvendelse
nedfældet i belægningen (toghjul).
Inventar: bænke og skraldespande langs Jobcenter og en
trærække adskiller principielt gående og kørende trafi k.
Rundkørsel fordeler trafi kken. Små "restarealer" med
forskellig typer belægning.
Rummet er åbent til den ene side (vejadgang fra Værkmestergade).
Bruuns Galleri og DGI huset er rumdannere
med trappen som det altdominerende element.
Belægning: betonfl iser.
Inventar: Enkelte bænke
Et forholdsvist smalt rum
Bygninger: DGI huset til den ene side , Jægergården til
den anden side - en "se på have" hævet et stykke over terræn
ved Jægergården.
Belægning: betonfl iser med chausséstensbånd
Et smalt rum omgivet af bygningers bagside. Lang og
egentlig fl ot trappe til Jægergårdsgade - uafklaret rum
under trappen. Trappen fører op til rumdannelse i Jægergårdsgadeniveau.
Belægning: betonfl iser med chaussébånd.
Inventar: Et træ på hver side af trappen. To træer ved
Jægergårdsgade.
Et transitrum.
Adgang for gående og cyklister.
Indgange til butikker.
café udenfor butik benyttes i sommerhalvåret.
Adgang til DSB's komponentværksted.
Passage fra rum 1 til rum 2 er transitareal.
Parkering og adgang til butik.
Et transitrum mellem Jobcenter og den gamle smedie(?) -
nu butik - som også har indgang herfra.
Kan nok opfattes som hovedstrøget i bebyggelsen - her er
hovedadgang til Jobcenter, adgang til Jægergården og i en
lige linie til trappen til Bruuns Galleri.
Her er både gående og kørende trafi k.
Vejadgang for kørende til området, udkørsel fra p-hus.
"Hoved"rummet i bebyggelsen er Bruuns Galleri med den
store trappe, DGI huset, cykelparkeringsanlæg og nogen
bilparkering.
Trappen er et mødested, ventested.
Et transitrum til og fra Jægergårdsgade.
Parkering.
Et transitrum. Adgang til cykelparkeringsanlægget ved
Bruuns Galleri. Trappeadgang til Jægergårdsgade.

Hensyn Potentialer
Dårlig forbindelse over Værkmestergade for cyklende og gående - trafi k. Når DSB forlader komponentværkstedet giver det nogle store muligheder
for spændende aktiviteter - afhængig af, hvem der "indtager" de forladte
bygninger. En mulighed er at lade bygningerne befolke af musikere, billedkunstnere,
græsrødder af forskellig slags (som Nordkraft i Aalborg).
Solfyldt rum med smukke overfl ader. Nok det bedste rum i bebyggelsen - oplagt til ophold. Udstilling fra butikken,
udeservering, siddemuligheder.
Et ufærdigt areal.
Væggen ind mod rum 2 (butik) er solfyldt fra formiddag.
Der vil altid være en del trafi k i dagtimerne til og fra de off entlige kontorer.
Knap så oplagt i aften- og nattetimerne. Biltrafi kken er dominerende,
selvom den egentlig skulle foregå på fodgængernes præmisser.
Vi har at gøre med et gennemgangsrum, men langs den solfyldte væg
kunne der være muligheder for ophold, en pause.
Tydeliggøre, at det er et fodgængerområde, hvor bilerne dog har lov til at
køre. Forstærke det grønne element som kontrast til de store bygningsvolumener.
Forblæst, åbent, uafklaret, et "hårdt" miljø. Begrønne felterne mellem de forskellige vejarealer med træer, hække eller
lign. for at "blødgøre" det lidt hårde miljø.
Et koldt og forblæst rum. Trappen, pladsen foran DGI huset har stort potentiale. Her kunne f.eks.
være. opvisninger, hvor publikum sidder/står på trappen.
Skygge. Det lille haveanlæg ved Jægergården kunne aftrappes mod terræn og
haven dermed gøres tilgængelig.
Et skyggested. Rummet under trappen kan forekomme mørkt og utrygt.
Rummet ved Jægergårdsgade er derimod solfyldt men har ikke nogen
funktion.
7 De "nye" byrum
Rummet kan gøres mere indbydende og trygt med lys. Evt. kan lys bruges
til at tegne trappens form. Lys under trappen.
Ved Jægergårdsgade kunne bænke i solen give mulighed for ophold og
pause, mens den solbeskinnede mur ind til Bruuns Galleri kunne anvendes
til vertikale aktiviteter.
63

64
Overordnet idé
På særlige tidspunkter vil området summe af liv, og rummenes potentialer udfordres. Aktiviteter, der fylder
og kræver plads vil være oplagt. Adgangene til området styrkes - især adgangen fra/til Værkmestergade.
Rum 1
Idé: Vende passivt til aktivt.
Omdannelse af komponentværkstedet til øvelokaler,
scene, atelierer. Udendørs udstillinger mv. Ved at fjerne
væggen mod komponenthallen opnås et bredt og samlet
rum med klare vægge.
Rum 2
Idé: Bruge i samspil med bygningerne.
Udendørs marked, servering. De gamle bygninger giver
atmosfære.
Rum 3
Idé: Udnytte de små rum
+
Et pauserum - enten for de ansatte eller folk, der går
igennem.
+
Mulighed for et åbent og multianvendeligt rum
Udendørs marked
Mulighed for ophold, en pause

Fokuspunkter
Adgang til området. Helheder og begrønning af de "hårde" rum. En klarere opdeling af kørende og gående
trafi k.
Film på storskærm Plads til publikum
Lys under trappen Mulighed for forskellige aktiviteter
En klatrevæg Gennemgang
Rum 6
Idé: Styrke det store fællesrum.
7 De "nye" byrum
Open-air bio. Danseforestillinger, gymnastikopvisninger
osv. Her er plads til mange.
+
Rum 8
Idé: Udnytte de små rum - skabe tryghed.
Et baggårdsrum og gennemgangsrum om dagen, og et
samlingssted for unge med lys og DJ-musik om aftenen.
Rum 9
Idé: Udnytte områdets "rå" karakter og udtryk.
Et gennemgangsrum og et mindre aktivitetsrum med
plads til aktiviteter op af den solbelyste mur ind til Bruuns
Galleri.
+
65

Butikstorvet
Beder - Højbjerg - Rundhøj
De nyere butikstorve opstod da de små detailbutikker i
forstaden mistede betydning. Butikstorvet er fl ere steder
anlagt i forbindelse med socialt boligbyggeri. Bebyggelsen,
der skal defi nere torvet, er ofte opført uden sammenhæng
med den øvrige bebyggelse i kvarteret, og de aktive
handelsfunktioner er alene rettet mod torvesiden. Ofte
dominerer parkeringen på selve torvet, og udearealerne
lider generelt under mangel på opmærksomhed. Folk
mødes i forbindelse med daglig handel, men en bedre
udnyttelse af torvet og torvets bebyggelse er oplagt.
Bytorvet
Højbjerg - Viby - Hasle
Bytorvet er det oprindelige torv i den ældre forstad. I
dag er bytorvet ofte domineret af trafi k og fungerer som
signalregulerede kryds. Mindre "lommer" af rum og
arealer til småhandel og ophold udgør ofte kanterne på
torvet. Selvom rummenes primære brug er trafi kfordeling,
har de bygninger, der ligger omkring og deres grad
af åbenhed og funktion i stueetagen, stor indvirkning på
opfattelsen af rummet som "torv".
Stationsbygade / handels- og hovedgaden
Løgten - Lystrup - Åbyhøj
Handel opstod og var typisk koncentreret i forbindelse
med indfaldsvejene til Aarhus. I de gamle stationsbyer
opstod der også handel i hovedgaden tæt på banen og
stationen. Den gamle hovedgade er i dag aktiv i fl ere
forstæder men udbuddet har generelt ændret sig fra den
rene handelsgade til overvejende at indeholde andre
og mere serviceprægede funktioner som banker, ejendommæglere
samt solcentre og pizzeriaer. Afhængig af
tilbuddet i gaden, varierer mængden af liv tilsvarende.
Erhvervsområder
Skejby
I Skejby-området udbygges virksomheder inden for sundhed,
miljø, IT og uddannelse. Området tiltrækker dagligt
mange mennesker - medarbejdere, kunder, besøgende.
Gode byrum og udearealer i erhvervsområdet vil medvirke
til at understøtte attraktive arbejdspladser, befolkningens
trivsel og sundhed, et levende socialt liv samt
naturoplevelser i det urbane miljø.
66
Kridthøj i Højbjerg
Hasle Torv
Løgten
Skejby - erhvervsområde

8 Forstadsrum
Et øjebliksbillede - "hvor folk mødes"
En stor del af danskerne bor i forstæderne og mange af forstadens boformer er meget populære. Den typiske
forstad rummer en historie, som ofte kan læses i de fysiske omgivelser - hvor bl.a. stationsgaderne, butikscentrene,
idrætsanlæggene og skolernes arealer er vigtige brikker i forståelsen af stedets identitet. Hvordan får
man øje på fortællingerne, og hvordan skaber de mening i det fælles rum.
Et i bymæssig henseende overset område er erhvervsområderne. Mange erhvervsområder ligger i dag i forstæderne
omgivet af by. Nogle af områderne planlægges nedlagt og udpeges i stedet som byomdannelsesområder,
men andre ventes udbygget og indgår som aktive og attraktive dele i forstæderne.
Trods variation i social sammensætning har de fl este forstæder altså visse fællestræk i den bymæssige struktur
og historie. Som en underliggende fællesnævner er fællesskabet i forskellig grad og udtryk, og de nævnte
byrum er typiske eksempler på steder i forstæderne "hvor folk mødes."
Lyseng
Åbyhøj bibliotek
Bygrønning
Vejlby - Åbyhøj- Lyseng
Bygrønningen/byparken er anlagt i fl ere forstæder og
optræder mere eller mindre planlagt sammen med en
bebyggelse. Parken har en vigtig funktion i stedsbeskrivelsen
og orienteringen. Gadekæret havde i ældre tid
en lignende funktion. Gadekæret blev dog ofte betragtet
som landsbyens centrum, hvor grønningen / byparken
typisk ligger mere perifert. Udover at spille en vigtig rolle
strukturelt og ofte som bymæssig sammenbindende
faktor, har byparken betydning for den enkelte som et
genkendeligt og rekreativt element. Parkrummet benyttes
tit som gennemgangsrum, som legerum og afhængigt af
indretning og omgivelser også til mere stille stunder.
Som en pendant til den klassiske bypark er der i forbindelse
med idrætsfaciliteter (f. eks. Lyseng i Højbjerg)
anlagt grønne arealer. Ved Lyseng idrætscenter i Højbjerg
er det planen, at der i forbindelse med udbygning af faciliteterne
skal etableres arealer, der udover anvendelse til
periodevis merparkering også skal kunne benyttes til aktiviteter
og som mødested, især målrettet børn og unge.
Kirken, skolen, biblioteket
+
+
Omkring funktioner, der vægter særligt tungt i forstaden,
er der et liv, der ofte afspejler den sociale sammensætning
i den enkelte forstad. Folk mødes de pågældende
steder i forbindelse med forskellige planlagte arrangementer,
og forekomsten og indholdet af disse giver et
billede af foreningsliv og engagement. Rammerne og
tilgængelighed har også betydning for udnyttelsen af
skolen, biblioteket og kirken som mødesteder.
67

Forstadseksempel - Åbyhøj
Åbyhøj er en forstad tæt på Aarhus og dannet sidst i 1800 tallet omkring Silkeborgvej, som er indfaldsvejen til Aarhus fra
vest. Udover at være smeltet sammen med den gamle landsby Åby, er Åbyhøj og Aarhus efterhånden bygget sammen uden
åbent land mellem. Trods det er der stadig fornemmelse af, hvornår bydelen starter. Handelsgaden (Silkeborgvej) er navlestrengen
- gaden giver centrumsfølelse og identitet. Strukturen er tydelig og gaden er med til at give klar orientering om
sted og en inddeling af Åbyhøj nord for Silkeborgvej og syd for Silkeborgvej. Bytorvet, "butikstorvet", biblioteket, kirken og
bygrønningen ligger på handelsgaden og er med til at understrege dens status.
En benyttet tværgående forbindelse dannes af parkrummet i Hasle, Gammelgårdsskolen i Åbyhøj, Åbyhøj bibliotek, indkøb
ved Kvickly på Silkeborgvej, parkrummet i Åbyhøj, Åby skole og gl. Åby kirke - den gamle landsby. Parkrummene og institutionerne
undervejs binder kvarterene sammen. Åbyhøj har desuden et godt og varieret foreningsliv.
68
5. Kirken
Åbyhøj kirke ligger ved Silkeborgvej. Kirkegården
er anlagt med en bred midtersti og kan benyttes
som gennemgang fra boligområde og kolonihaveområde
nord for Silkeborgvej til boligområdet
syd for Silkeborgvej via Kresten Kolds Vej. Der
mangler dog fodgængerovergang eller lign. på
Silkeborgvej for sikker krydsning af vejen.
6. Skolen
Gammelgårdsskolen ligger nord for Silkeborgvej,
midt i parcelhusområdet. Udover arrangementer
i forbindelse med skolen, bliver skolegården
og den store boldbane brugt til spontan leg
og aktivitet.
7. Bygrønning i Hasle
Umiddelbart tæt på Gammelgårdsskolen ligger
Hasle bypark, der er anlagt i forbindelse med
det omkringliggende parcelhuskvarter. Udover
gennemgang, anvendes parken af de omkringboende
og af skolen til forskellige aktiviteter.
8. Bygrønning i Åbyhøj
Syd for Silkeborgvej og i umiddelbar nærhed
af biblioteket og Kvickly, ligger Åbyhøj bypark.
Byparken ligger i et ældre parcelhusområde og
støder mod syd op til Åby skole og de grønne
arealer, der hører til her. Parken bruges til gennemgang
og rekreativitet. Som en udvidelse
af det grønne rum, ligger der øst for parken
Åbyhøjs Idrætsforenings fodboldbane og tennisbaner.
Ikke langt fra parken og Åby skole ligger
gl. Åby kirke og det gamle landsby centrum
fornemmes i de små og krogede gadeforløb
omkring kirken.
Byomdannelsesområdet ved Søren Frichs
Vej vil styrke Åby som forstad i form af et nyt
handelscentrum samtidig med, at forbindelsen
til Aarhus og de rekreative arealer langs åen
længere mod øst øges. Den benyttede akse fra
Hasle gennem Åbyhøj til Åby vil dermed få en ny
forgrening.
7. Bygrønning
6. Gammelgårdsskolen
5. Åbyhøj Kirke
4. Bibliotek
Åby skole
33.
Butikstorvet/Kvickly
2. Bytorvet
1. Handelsgaden
8. Bygrønning
Gl. Åby kirke
Byomdannelsesområde
v. Søren Frichs Vej

Bytorvet
Frodesvej
Odinsvej
Markerede overgange
Lille forplads ved Netto
Butikstorvet/Kvickly
Handelsgaden
Silkeborgvej
1. Handelsgaden og 2. Bytorvet
Silkeborgvej har tidligt fungeret som handelsgade og
Åbyhøjs centrum. Silkeborgvej er blevet renoveret, så
forholdene er bedret for krydsende gående i den mest
centrale del af Åbyhøj. Trods ændring i udbuddet af
forretninger, har hovedgaden i Åbyhøj stor grad af liv
og handel. Undervejs udvider fortovet sig og giver både
variation og mere plads, som letter færdslen i gaden.
Åbyhøj torv - bytorvet - er et mindre og klart afgrænset
byrum mod Silkeborgvej. En ældre kioskbygning giver
rummet en vis identitet. Torvet anvendes til forskellige
arrangementer i forbindelse med højtider og foreningsliv.
Til daglig er der parkering på den fi ne chausséstensbelægning,
der markerer fl aden. Der er god kontakt til
Silkeborgvej og boligkvarteret bagved.
3. Butikstorvet/Kvickly
Foran Kvickly er der en stor parkeringsfl ade, der grænser
op til Silkeborgvej og Haslevej. Fladen her kan ikke
betegnes som et torv, men er alligevel et stort areal, der
rummer muligheder for anden anvendelse efter lukketid.
Området benyttes spontant som skaterbane, cykelbane
og boldbane.
4. Biblioteket
8 Forstadsrum
Opsamling
Der er en god "centrumsidentitet" og kontakt til de enkelte byrum. Forbindelserne fungerer godt, men den renoverede
del af Silkeborgvej kan med fordel udvides til strækningen mellem Kvickly / parken og kirken. Her mangler bedre forhold
for krydsende gående og Silkeborgvej kan opleves som en hindring for kontakt og forbindelse.
Silkeborgvej
Silkeb k orgvej
Kvickly
Parkeringsplads
Parcelhuskvarter
Bank
OK Benzinstandere
Haslevej
Biblioteket
Sti
Kvickly
Haslevej
Ludvig Ludv Feilbergs Vej
Parkeringsplads
Biblioteket ligger i store bygninger på et større areal tæt
på Kvickly og med åben stiforbindelse fra boligområdet
nord for Silkeborgvej til centrum. Stien benyttes ofte af
gående og cyklende som oplagt smutvej.
69

Forstadseksempel - Beder
Beder er en gammel landsby 12 km syd for Aarhus og som udviklede sig kraftigt i forbindelse med etablering af Odderbanen
i slutningen af 1800 tallet. Byen blev sammen med Malling, der ligger tæt på Beder, ændret til stationsby. Beder ligger i
det åbne land med klar adskillelse fra Aarhus men tæt på mindre byer omkring. Beder har sammen med Malling og Ajstrup
et rigt foreningsliv i området.
Beder Landevej, Kirkebakken og Stationsvej er hovedveje i byen. Butikstorvet, biblioteket og kirken ligger på Kirkebakken og
særligt torvet danner en form for centrum i Beder. Stationen ligger på kanten af byen mod vest og er ikke en integreret del
af bylivet.
70
3. Biblioteket, ungdomscenter og skolen / SFO
Biblioteket ligger på Kirkebakken og tæt på
skolen og SFO. Udover arrangementer på selve
biblioteket, foregår der indimellem aktiviteter
på plænen foran biblioteket. Sammen med
biblioteket ligger en fritids- og ungdomsklub og
de grønne udearealer mellem institutionerne
bruges i fællesskab. Der er stiforbindelse fra
Kirkebakken ved biblioteket langs grønt areal til
skolen.
Syd for Beder og vest for Malling er der planlagt
et nyt byområde. Sammen med den tænkte
Bering-Beder vej, vil Oddervej samt Odderbanen
/ Letbanen fungere som forbindelse til og fra det
nye byområde.
Stationen
Gadekæret
Beder Landevej
1. Butikstorvet
2. Bygrønning
3. Beder Skole
3. Bibliotek
Kirken

Byvej
Boliger i øverste etage
Parkering
Rækkehusbebyggelse
Butikscenter
Q8
Butikstorvet
Ungdomsboliger
Parkering
Beder landevej
8 Forstadsrum
Opsamling
Bygrønningen i Beder er et vigtigt element for orientering og identitet, og byens placering tæt på skovene ved Vilhelmsborg
gør området attraktivt. Byens centrum lider på grund af en væsentlig neddrosling af den gamle hovedgade
(Beder Landevej) og særligt på grund af butikstorvets indretning. En bedre udnyttelse af torvets bygning og udearealer
kan skabe den sammenhæng med den øvrige by, der mangler i dag, og som vil give muligheder for et langt større og
varieret brug af torvet.
Kirkebakken
Adgang til vareindlevering
Kirkebakken
Tandlæge
Fysioterapeut/
Postfordeling
Bygrønning
Kirkebakken
1. Butikstorvet
Butikstorvet ligger ved krydset Kirkebakken og Beder
Landevej og tæt på det gamle gadekær, der i dag ligger
som et lille grønt areal med bænk og branddam. Butikstorvet
er dannet som erstatning for butikker der har
ligget på Beder Landevej og den tidligere handelsgade er
således forsvundet. Torvet, der også fungerer som bytorv,
benyttes til forskellige arrangementer i forbindelse med
højtider og foreningsliv samt parkering ud mod Kirkebakken.
Der er off entlig sti og passagemulighed rundt om hele
torvebebyggelsen men det er kun nordsiden, der er aktiv.
De øvrige sider af bebyggelsen er meget lukkede og arealerne
her bruges til vareindlevering og varegårde samt
parkering. Der er ikke taget stilling til sammenhænge og
måske bedre udnyttelse af torvets bebyggelse og uderum
hele vejen rundt.
2. Bygrønning
+
Bygrønningen ligger umiddelbart tæt på butikstorvet og
er et betydningsfuldt træk, der deler Beder i en østlig og
en vestlig del samtidig med, at der er fi ne stiforbindelser
til skovområdet omkring Vilhelmsborg mod nord. Grønningen
ligger midt i byen med stiforbindelser til boligområderne
omkring og bruges af mange til aktive formål.
Grønningen varierer i terræn og på det fl ade stykke mod
Kirkebakken er der engang imellem idræts arrangementer
samt cirkusforestillinger. Området rummer således
mulighed for øget anvendelse.
71

Overordnet idé
Livet i forstaden kan deles op i organiseret foreningsliv og det spontane familieliv og de daglige gøremål.
Foreningslivet er tilstede i de fl este forstæder og mindre byer omkring Aarhus, og de rammer, der nu engang
er, bruges - nogle gange "på trods". Forudsætningerne for et godt liv i forstaden er den enkeltes følelse af at
høre til og i den sammenhæng spiller de ydre rammer en vigtig rolle. Orientering, sammenhænge og gode
forbindelser er udover fl otte og brugbare byrum en forudsætning.
Handelsgaden
Åbyhøj
Idé: At skabe større sammenhæng og øge tilgængeligheden.
Den renoverede del af Silkeborgvej har øget muligheden
for lettere at passere gaden på tværs for gående. Temaet
kan udvides til også at omfatte andre punkter på strækningen.
72
Butikstorvet
Åbyhøj
Idé: Øge anvendelsen og udnytte arealer.
Mulighed for anden anvendelse af den store parkeringsfl
ade efter lukketid. Pladsen ligger centralt og kan uden
for åbningstiden udnyttes til skaterbane, rulleskøjtebane,
cyklebane, boldspil og lign. Pladsen kan måske bemales,
så den i dagtimerne anviser parkeringspladser og i døgnets
andre timer angiver boldbaner.
Biblioteket
Åbyhøj
Idé: At udnytte sammenhænge.
Øge anvendelsen af græsarealerne omkring biblioteket
og stien. Evt. udendørs udstillinger og mindre arrangementer.
Plads til udendørs udstillinger
Flere muligheder for at passere på tværs
Mulighed for udnyttelse til anden aktivitet
Mulighed for mindre arrangementer

8 Forstadsrum
Fokuspunkter
Den enkelte forstads særlige sociale sammensætning skal danne baggrund for de fremtidige byrumsmæssige
tiltag. Der bør fokuseres på tilgængelighed og sammenhænge, barrierer: veje der skal krydses og gode
stistystemer, nedslidte rammer og "plads nok" til livet i forstaden.
Plads til anden anvenlse efter lukketid Forbindelser i fl aden
Begrønning kunstbelysning og belysning langs stien
Nye træer
Open Air scene Kræmmermarked
Butikstorvet/bytorvet
Beder
Idé: At skabe sammenhæng og øge anvendelsen.
Generel forskønnelse af torvet og nedslidte materialer.
Skabe sammenhæng ved at åbne butikkerne op til fl ere
sider. Skabe helheder og forbindelser i fl aden. Mulighed
for anden anvendelse af parkeringsfl aden efter lukketid.
Butikstorvet/bytorvet
Beder
Idé: At skabe sammenhæng og øge anvendelsen.
De lukkede facader og fl ader gøres aktive. Udover mulighed
for at åbne butikkerne mere op, kan facaderne
begrønnes eller kunstbelyses, stien kan begrønnes enten
på hegn eller med trærækker i siden og belysningen langs
stien styrkes.
Bygrønning
Beder
Idé: Øge anvendelsen.
Den fl ade del af grønningen mod Kirkebakken kan benyttes
til mange forskellige aktiviteter, der kan samle byens
borgere - og også tiltrække folk fra Malling og Ajstrup.
Større markeder, kræmmermarked, fl ere idrætsarrangementer
og open air koncerter.
+ +
73

Et øjebliksbillede
Byens passager er værdifulde smutveje og smalle strækninger, der oftest er opstået i den ældre bystruktur.
Før i tiden har de været betydningsfulde forbindelser – i dag er de fl este anonyme og spiller en underordnet
rolle i forhold til den øvrige infrastruktur. Passagerne byder imidlertid på et alternativt valg af bevægelsesmønster
og mulighed for anden bymæssig oplevelse.
Passagerummene er inddelt i to grupper. En gruppe består
af passagestrækninger med rum undervejs, der kan
indgå i forskellige arrangementer og aktiviteter og som
har forskellige potentialer for brug udover at fungere som
smutvej. Øvrige passager ses som en "samlet" gruppe,
der alene fungerer som genvej og som kan virke sammen
i forbindelse med større events.
4. Rosenpassagen
Rosenpassagen er et en meget brugt gennemgang fra
Graven til Rosensgade. Passagen består af fl ere portgennemgange
undervejs og løber videre gennem karreen
langs et større p-areal og en daginstitution i baggården.
7. Telefonsmøgen
Historisk er telefonsmøgen af ældre dato - men i dag
en del af omdannelsen i den indre by. Smøgen løber fra
Østergade over Telefontorvet til Frederiksgade/Strøget.
Busgaden dominerer, og de opståede restarealer benyttes
i dag som parkering og mulighed for gennemgang til
Telefontorvet.
8. Posthussmøgen
Posthussmøgen er fortsættelsen af Telefonsmøgen fra
Strøget og videre til Fredens Torv. Dens oprindelige
karakter som smal passage er bevaret, men strækningen
opleves som nedslidt. Passagen bliver jævnligt benyttet,
idet Sallings Parkeringshus har udgang til Ferdinand Sallings
Stræde, der støder til smøgen midtvejs.
74
Østergade
Telefonsmøgen
Busgaden
Børneinstitution
Rosensgade
Parkering
Parkering
Busgadehuset
Telefonsmøgen
Rosenspassagen
Frederiksgade
Telefontorvet
Graven
Teatertorvet
Strøget
Telefonsmøgen

Øvrige passager
1. Borgporten
Den fi ne passage i bygningen fra 1920erne bringer
en fra Lille Torv til Pustervig Torv. Passagen har
fået en renæssance i de seneste år, idet den er
restaureret og fremstår som oprindeligt med fi ne
butiksvinduer og smukke rytterlys.
2. Maren Smeds Gyde
Maren Smeds Gyde er en gennemgang fra Lille Torv
til Skt. Clemensstræde. Passagen er tragtformet og
i den brede del mod Skt. Clemens Stræde iigger forskellige
detailforretninger. Oplevelsesmæssigt virker
passagen som en del af Skt. Clemens Stræde.
3. Bernhard Jensen Stræde
En smutvej gennem karreen fra Badstuetorv til
Guldsmedgade. Inde i karreen er butikker og en café
med udeservering om sommeren.
5. Stentrappen
Stentrappen er en kort forbindelse med trappe fra
Skt. Clemens Stræde til åen. Den smalle passage er
anonym, mørk og nedslidt.
6. Fiskergyde /”Passagen”
Fiskergyde er fortsættelsen af Harald Skoubyes
Gade - hen over åen. Fiskergyde ender i ”Passagen”,
som munder ud i en port med adgang fra Strøget.
Kunder til beværtningen inde i gyden tilfører stedet
lidt liv, men ellers benyttes gyden ikke væsentligt.
9. Ridderstræde
Ridderstræde går fra Fredensgade til Dynkarken
forbi politistationen. Strækningen er anonym og
betragtes egentlig ikke som off entlig passage. Der
er indgang til fl ere af politiets kontorer fra passagen og
benyttelsen er overvejende ”kundeorienteret”.
10. Møllestien
Møllestien var oprindeligt et sammenhængende
forløb fra Mølleparken til Vestergade. I dag opleves
strækningen som to selvstændige. Møllestien, der
i dag er en poetisk lille gade med små og ældre byhuse,
er væsensforskellig fra passagen, der forløber
gennem institutionen ”Møllestien”, opført i 1970-
80erne. Her hersker bagsidepræg, og strækningen
er ikke særligt benyttet.
11. Klosterstien
Klosterstien bag Vor Frue Kirke er et enkelt, stilfærdigt
rum, nærmest beklædt i rødt tegl. Passagen
ligger lidt gemt af vejen, brugen er sparsom og
udtrykket anonymt.
12. Snevringen
Snevringen er en gammel og smal passage fra Mejlgade
til Studsgade. Den benyttes en del, men kan i
de mørke timer virke lidt utryg at færdes på, især på
grund af mangelfuld belysning.
13. Kærlighedsstien
Den forholdsvis lange passage går fra Molsgade til
Nørreport og benyttes meget, da fl ere baghaver til
ejendommene i Knudrisgade har udgang til den lille
sti. Stien er lys og venlig og meget grøn.
14. Hallssti
Hallssti ligger på kanten af banegraven med udsigt
over banen og forbinder Frederiks Allé med M.P.
Bruuns Gade. Beplantningen på baneskråningen
danner en grøn væg, som i foråret har en vis poesi
over sig med blomstrende klatreplanter. Stien er en
kombineret gang- og cykelsti og meget benyttet som
oplagt smutvej.
11
10
14
7
3
1
2
8
5
6
9
4
12
13
9 Passagerne
1
2
5
6
10
11
12
75

76
Ridderstræde
Posthussmøgen
Telefonsmøgen
Passagen/Fiskergyde
Trappe under
Clemens Bro
Stentrappen
Maren Smeds Gyde
Borgporten
Rosenpassagen
Snevringen
Bernhard Jensens
Stræde
Klosterstien
Møllestien
Form Funktion
Belægninger: Chaussésten på køreareal. Markering af strædet i
betonsten, støbt søsten, fl ankeret af chaussesten. Granitkantsten.
Bygninger: Politistationen er en markant væg mod syd. Mod Fredensgade
strammes rummet op og smalles ind. Stueetage: lukket.
Strædet munder ud i portgennemgang ved Fredensgade. Inventar:
Træbeplantning og lav mur i beton med bænke.
Belægninger: Betonsten, i støbt søsten, fl ankeret af chaussésten.
Bygninger: Ved indgang fra Fredens torv, gennem portåbning, er
smøgen omgivet af høje bygninger på begge sider. Efter retningsskift
mod Strøget er der markant og høj væg mod syd. Mod nord
fortrinsvis plankeværk som afgrænsning. Ved Herman Salling
Stræde er der åbning i forløbet. Stueetage: Lukket
Belægning: Chaussésten og granit på Telefontorvet. Trappe fra
torvet i retning mod Østergade. Chaussésten og asfalt. Bygninger:
Indgang fra Strøget gennem port. Udgang til Telefontorvet. Mod
Østergade ses bagsiden af Strøgets bygninger og mod vest bagsiden
af Frederiksgades bygninger. Stueetage: Butiksfacader. Mod
Østergade er facaderne lukkede. Typisk bagsideudtryk. Inventar:
Parkbelysning. På torvet bænke og off . toilet. Plantekummer.
Belægning: Beton, i støbt søsten. Brosten og asfalt.
Bygninger: Indgang fra Strøget gennem port. Fortsætter i Fiskergyde.
3 – 3½ etage.
Stueetage: lukket
Inventar: Væghængt belysning
Granittrappe. Granitkvadre på siden. Beplantet espalier mod
Strøget.
Belægninger: Granittrin til Skt. Clemensstræde, betonfl iser, i støbt
søsten, fl ankeret af chaussésten.
Bygninger: Smal passage med bygninger på hver side. 5 etager.
Stueetage :Enkelt butik. Øvrig facade lukket.
Inventar:Intet
Belægning: Chaussésten
Bygninger: 2 – 3 etager på begge sider.
Stueetage. Åben med butikker
Inventar. Udeservering
Belægning: Lys Terrasso
Bygninger: Overdækket arkade. Glaspartier langs siderne og
ovenlys.
Stueetage: Glaspartier – dog lukket.
Inventar:Intet
Belægning: Asfalt. Chaussésten og stenmel.
Bygninger: 2-3 etagers byhuse. Port gennemgang fra Rosensgade
og undervejs i forløbet
Stueetage:Lukket
Inventar: Træbeplantning langs dele af forløbet. Beplantet espalier.
Belægning: Chaussésten
Bygninger: Mellem 2 og 4 etager
Stueetage: Lukket
inventar:Intet
Belægning: Betonfl iser, I støbt søsten.
Bygninger: Mellem 2 og 3 etager
Stueetage: Åben
Inventar: Cafeudstyr og cykelparkering.
Belægning: Rødt tegl
Bygninger: Mur mod øst – 3½ etager mod vest
Stueetage: lukket
Inventar: Ensidig parkbelysning
belægning: Beton
Bygninger: 1- 3 etager
Stueetage: lukket
Inventar: Bænke og parkbelysning
Indgang til parkeringsområde og gennemgang til Fredensgade. I
den vestlige ende, mod Fredensgade, er der fra strædet indgang til
politiets kontorfunktioner.
Gennemgang og smutvej. Typisk smøgekarakter.
Posthussmøgen fortsætter som Telefonsmøgen på den anden
side af Strøget. Gennemgang fra Strøget til Frederiksgade og
Østergade via trappe. Telefontorvet opleves som luft og variation
i forløbet. Smøgekarakteren er udvisket. Parkering i området mod
Østergade.
Mindre, anonymt gaderum. Sparsom gennemgang. Vinstue
”Passagen” ligger i hjørnet ved Fiskegyde og er synlig fra Strøget.
Strækningen fortsætter over åen og via Harald Skoubys Gade til
Bispetorvet.
Sparsom gennemgang og adgang fra åen til Skt. Clemens Torv og
Strøget.
Gennemgang fra åen til Skt. Clemens Stræde – fra Skt. Clemens
Stræde anes åens store rum.
Tragtformet gennemgang fra Store Torv til Skt. Clemens Stræde.
Mindre butikker.
Arkade. Sparsom gennemgang. Kunsten på Pustervig Torv kan ses
fra Lille Torv.
Jævnligt benyttet gennemgang fra Rosensgade til Graven. Mod
Graven passerer strækningen et parkeringsareal.
Smal og jævnligt benyttet smutvej fra Studsgade til Mejlgade.
Gennemgang fra Badstuegade til Guldsmedgade. Indgang fra
begge gadeforløb gennem porte. Luft undervejs i forløbet – mindre
cafe/restaurant og enkelte butikker.
Bred gennemgang fra Klostergade til Vor Frue Kirkeplads og
Nygade.
Gennemgang og ærindekørsel.

Hensyn/problemer Potentialer
Trærækken skal bevares. Bedre belysning. Passagen vil få ny og opgraderet betydning i kraft af det kommende Multimediehus
og det nye havnerum.
Belysningen er sparsom og plankeværk trænger til istandsættelse. Smøgen har historisk interesse. Status som smutvej opretholdes og smøgen vil
få ny og opgraderet betydning i kraft af det kommende Multimediehus og det nye
havnerum.
Særligt området mod Østergade er udfl ydende med behov for opstramning. Strækningen har historisk interesse og kan som tema indgå i fremtidige projekter. I
området mod Østergade er der potentiale for forbindelser på tværs; mellem Frederiksgade
og Strøget. Vekslende brug af parkeringsarealet mod Østergade.
Anonym karakter. Status som typisk gyde. Strækningen har en anonym karakter, der bør opretholdes.
Det er en strækning, man gerne må ”opdage”.
Mørk og anonym. Bibeholdes som smutvej. Belysningen kan forbedres så brugen øges.
Anonym smutvej. Bibeholde status.
De mindre butikker er med til at gøre gennemgangen off entlig og attraktiv. Bibeholde status som smutvej.
Mulighed for gennemgang opretholdes. I dag har de fl este butikker adgang fra enten Volden eller Badstuegade. Den oprindelige
tiltænkte funktion som ”butiksgade” med adgang fra arkaden vil øge brugen.
Mulighed for gennemgang opretholdes. Parkeringsarealet rummer mulighed for midlertidig brug – marked, gøgl mv.
Kan virke lidt mørk. Historisk interessant. Opretholde status som smal gennemgang.
Opretholde status som gennemgang.
Sparsom belysning og sparsom brug. Bredt rum, der kan rumme mindre handelsboder mv.
9 Passagerne
Bagside præg og virker ”privat”. Kan med fordel indrettes med andre materialer og en beplantning, der kan stramme
forløbet op.
77

78
Overordnet idé
Fremhæve og tilføje spor, der leder til de "hemmelige" byrum. Bevare de overraskelser, der opstår, når
man træder ind i de ofte lukkede rum.
Ideer for enkelte passager: I forbindelse med kulturelle eller sportsmæssige begivenheder kunne passager
indgå som byrum. F.eks. historiske fortællinger gennem byen, byorienteringsløb.
Mindre markede Lys i belægningen
Stor blomsterkumme med beplantning
Boder for de handlende
Espalier
Rosenspassagen
Idé: At udnytte de "skjulte" steder og styrke passagen.
Opstramning og markering af selve stiforbindelse i form af
lys eller anden markering i fl aden. Parkeringsfl ade rummer
mulighed for mindre arrangementer, markeder mv. Arealet
ved Graven kan indgå som et fremtidigt rekreativt areal
eller lille torv.
Telefonsmøgen
Idé: At udnytte de "skjulte" steder og styrke passagen.
Vekslende brug af parkeringsarealet mod Østergade.
Tidspunkter uden parkering og i stedet boder og handlende,
som kan tiltrække liv og øge opmærksomheden på
smøgen. På længere sigt er der potentiale for forbindelser
på tværs, mellem Strøget og Frederiksgade.
Posthussmøgen
Idé: Øge trygheden og styrke brugen.
Smøgen ligger i forlængelse af Telefonsmøgen ved Strøget.
Generel forskønnelse og et grønt præg vil bedre oplevelsen
og øge brugen. Den nære beliggenhed ved det kommende
Multimediehus og nye havnerum vil skabe et øget
fokus på smøgen.

9 Passagerne
Fokuspunkter
Lys, belægninger, vægge, åbne porte, at opleve tryghed -også når det er mørkt. Øget fokus på de passager,
der forbinder byen og de kommende, nye havnearealer.
Øvrige passager
Idé: At forbinde og opleve byen på
en anden måde.
Lade passagerne indgå i forskellige
arrangementer. I forbindelse med
byorienteringsløb fortælle om byens
"skjulte" historie og udvikling via
planlagte ruter gennem byens passager.
Passagerne kan også indgå i de
arrangementer og events, der er for
de rum, som passagerne forbinder.
Byhistorisk orienteringsløb, med
GPS, afl æsning af barcodes via mobiltelefon
- byens "skjulte" historie.
Fra Rådhuspladsen til Lille Torv/
Store Torv via Telefonsmøgen og Telefontorvet
- Marked, handelsboder
med et særligt tema.
Fra event på Bispetorvet via
Fiskergyde/"Passagen" til event på
Strøget/Telefontorvet - fi nkulturel
maleriudstilling på Bispetorvet, det
skæve vægmaleri i Fiskergyde til en
alternativ udstilling i butikkernes
vinduer på Strøget eller på Telefontorvet.
Mølleparken
Rådhuset
Telefonsmøgen
Strøget
Bispetorvet
Latinerkvarteret
Domkirken
Multimediehuset
79

Nøgleord: Fleksibilitet, mangfoldighed, mødesteder, hvor tingene sker, og
hvor mulighederne er.
"Byers kvalitet bestemmes af det antal steder i dem, som er indrømmet
improvisation. Målet er at øge steder, hvor improvisationen, steder for
det uventede, det anderledes - får en chance"
Citat: Siegfried Kracauer 1889-1966

Anvendelsestemaer
og
virkemidler
Foto: Mette Thomassen/collage: Annette Linnemann
81

82
Foto: Mette Thomassen

4 anvendelsestemaer
Byens rum som fælles kulturrum
Byrumsatlassets kortlægning af en række byrum giver et billede af potentialer.
Mange af byens rum har store anvendelsesmuligheder, men ikke alle byrum
skal kunne alting. Ønsket om fl eksibilitet og mangfoldighed skal ikke gøre
det enkelte rum ”kønsløst”. En anvendelse et sted passer ikke nødvendigvis
et andet sted. Mangfoldighed betyder, at der er byrum til forskellig brug på
forskellige tidspunkter af døgnet og af året. Der er byrum, som egner sig til
store fælles arrangementer og begivenheder, og der er rum, som vender sig
mere mod et lokalområde. Der er de byrum, som er så rummelige både fysisk
og indretningsmæssigt, at mange forskellige aktiviteter kan foregå her, og der
er byrum, som umiddelbart fungerer bedst i sin enkle anvendelse. Sådan må
det nødvendigvis være!
4 anvendelsestemaer
Hvordan får vi byrummene til at fungere bedre/anderledes? I de foregående
afsnit er byrummenes potentialer beskrevet. Øjebliksbilleder har været med
til at slå en stemning an, og der er trukket historiske linier, som kan have en
betydning for rummets fremtidige anvendelse.
Anvendelsestemaerne er således valgt på baggrund af byrumsatlassets kortlægning
og beskrivelser af potentialer og rubriceret i fi re hovedtemaer, der
hver især er så rummelige, at de mange oplagte anvendelsesmuligheder vil
kunne placeres under et af de fi re temaer. Anvendelsestemaerne tænkes benyttet
som ”løftestang” for nye tanker om brug af byrummene i en dialog med
brugerne.
Der skal ikke så meget til - midlertidige fl ytbare elementer kan give et sted en
midlertidig anvendelse, som er med til at slå tonerne an for en måske permanent
indretning. Forsøg over længere perioder – en uge, en måned, henover
sommeren – kan føre til mere permanent indretning og brug af et byrum.
I det følgende beskrives hvert tema. Der redegøres for, hvad der er karakteristisk
ved det enkelte tema, og hvor fokus er. Ved hjælp af referencer gives der
bud på/ideer til forskellige anvendelsesmuligheder.
1.Bevægelse
Fysisk udfoldelse, sport, dans og leg, både som organiserede aktiviteter og
som mere frie og spontane udfoldelser.
2.Begivenheder
Byens rum som scener for teater, musik, gøgl, optog, udstillinger.
3.Marked og handel
Julemarkeder, grøntmarkeder osv., faste ugentlige markeder og årstidsbestemte.
4.Refl eksion
De ”stille” rum til eftertanke og ro.
Byens rum som kulturelt forum.
Byens rum som uformel arena. Byens rum som arena for arrangementer og festligheder.
83

Referencer
Foto og copyright: Simon Mikkelsen.
Fundet på www.spottet.stiften.dk
Foto og copyright: Stefano Testa.
Fundet på www. cliostraat.com
Foto og copyright: Martin Sylvest.
Fundet på www.aok.dk/byen-rundt/copencabanahavnebadet-ved-fi
sketorvet
84
Museumsquartier, Wien
Beskrivelse:
Museumsquartier i Wien er møbleret med en mængde modulære siddemøbler, som kan fl yttes
rundt, drejes, tippes og sættes sammen efter behov. Males i en ny farve hvert år. Møblernes fl eksibilitet
åbner for en fl erspektret brug af pladsen.
Type Aktivitet:
Mobilt møblement, fl eksibel plads
Sted:
Museumsquartier i Wien, Østrig, et centralt byrum.
Tidsramme:
Sommeraktivitet
Skøjtebane på pier 4, Aarhus
Beskrivelse:
Aarhus Kommune tog i vinteren 2010 initiativ til anlæggelse af skøjtebane på havnens rømmede
pier 4. Skøjtebanen var på 50x100 m og blev etableret mellem fl adens nyetablerede spunsvægge.
Banen fungerede kun i frostvejr - altså intet køleanlæg.
Type Aktivitet:
Skøjtebane - en midlertidig aktivitet
Sted:
Pier 4, Århus
Tidsramme:
Vinteraktivitet
Play or Rewind, Siena
Beskrivelse:
"Play og Rewind" er en serie af midlertidige boldbaner og andre sportsmarkeringer på forskellige
af byens centrale pladser. Installationerne er lavet som et enkelt event i forbindelse med en sports-
og legedag for byens unge og gamle.
Type Aktivitet:
Event - en midlertidig aktivitet
Sted:
Siena, Italien
Tidsramme:
En dag - hele året rundt
Københavns Havnebad
Beskrivelse:
Københavns Havnebad ud for Havneparken på Islands Brygge blev anlagt i 2003, og har fem bassiner,
heaf to til børn. Anlægget kan rumme 600 besøgende. Havnebadet er opført i træ og pakkes
ned hver vinter.
Type Aktivitet:
Friluftsbad
Sted:
Islands Brygge, København
Tidsramme:
Sommeraktivitet

Beskrivelse
Fokus på
Karakteristisk ved
Forskellige muligheder
Relaterede initiativer
Eksempler på byrum
Anbefaling
1. Bevægelse
Muligheder for fysisk udfoldelse, sport, dans, leg.
Bevægelse kan være spontan og opstå i nuet, hvor mulighederne er til stede, eller
bevægelse kan være plantagt og organiseret.
Flere og fl ere bruger det off entlige rum til motion og bevægelse under selvorganiserede
og mere frie former. Dette medfører øget fokus på samspillet mellem
byens rum og ønsket om fysisk udfoldelse . "Generobring" af gader, veje, plæner
og pladser som en del af det nære, daglige udendørs miljø må spredes til alle
dele af byen
• At inspirere til mere bevægelse for alle brugere af byens rum.
• At udvikle omgivelser og gaderum til attraktive bevægelsesfremmende
steder.
• At indtænke fysisk aktivitet i planlægningen af byens rum.
• At indtænke muligheder og plads til leg ved indretning af byrummene.
Legemuligheden skal indgå naturligt i byens rum, og der tænkes ud-
over traditionelle legeredskaber.
• Permanente installationer
• Midlertidige installationer
• Tilbagevendende begivenheder
• Kræver lejlighedstilladelser
• Reservering af centralt beliggende byggegrunde til fritidsudfoldelse
• Anlæg af småarealer til leg, boule, kropsøvelser, keglespil o. lign., fri-
holdelse af mure og vægge til at spille op ad.
• Opstilling af træningsredskaber, ramper til skatere mv.
• Lys på løbestier, overdækninger
Bevæg Århus
Aktiv Århus Puljen
Parkhandlingsplaner
Motionsløb, bycykelløb, natløb i byen, legedage, dansearrangementer, badedage
- bevægelse på forskellige planer kan indgå i de fl este byrum.
Hvad kan man gøre for at stimulere motion og bevægelse?
1. Enkle nu-og-her indgreb/indretninger:
Midlertidig optegning af baner, opstilling af mobilt udstyr, mobilt dansegulv,
en væg til at spille bold op ad.
2. Afprøvning/forsøg i en periode:
Lukning/afspærring af gade eller plads, opstilling af udstyr/kunst/bænke,
eksperimentere med lys, brugerundersøgelser.
3. Permanent indretning på baggrund af erfaringer fra ovennævnte.
85

Referencer
Foto:?. Fundet på www.inhabitat.com/2009-indexawards-showcase-designs-that-improve-life
Foto: Maurizio Mucciola. Fundet på www.fl ickr.com/
photos/maurizio_mwg/2262809247
Foto og copyright: Ture Andersen.
Fundet på fi scherplusdesign.com
Foto: West8. Fundet på www.west8.nl/projects/public_space/schouwburgplein
86
Udstilling, INDEX : Award
Beskrivelse:
Udstillingen til INDEX:Award består af et antal fl ytbare kugler af plexiglas på en fod. Hver kugle
indeholder et objekt og en kort beskrivelse af objektets designer og historie. Kuglerne opstilles i
det off entlige rum.
Type Aktivitet:
Flytbar udstilling
Sted:
bl.a. opstillet i København, Singapore og Tallinn
Tidsramme:
variabel
PS1 - YAP, New York
Beskrivelse:
Udstillingsstedet PS1 i New York lancerede i 1998 sommerarrangementerne "Warm Up" - en stribe
musikarrangementer i stedets gårdhave. Blev fulgt op i 2001 af et initiativ for skiftende indretning
af gårdhaven "Young Architect Program", hvor unge tegnestuer konkurrede om opgaven at
indrette sommerens gårdhave. Gårdrummet udskiftes hver sommer og danner både ankomstrum
for PS1 og ramme om "Warm Up" - koncerterne
Type Aktivitet:
Midlertidigt uderum
Sted:
Queens, New York
Tidsramme:
Sommeraktivitet
Havnescenen
Beskrivelse:
Københavns havnescene blev taget i brug til kulturelle og kommercielle formål i 2005. Tanken var
at lave en scene, som kunne fl yttes rundt i Københavns Havn og dermed aktivere steder ved hjælp
af koncerter osv. Scenen kan lægge til ved seks vandtrapper, som ligger spredt i den indre havn.
Type Aktivitet:
Mobil friluftsscene
Sted:
Københavns havn
Tidsramme:
Forår og sommeraktivitet
Schouwburgplein, Rotterdam
Beskrivelse:
Schouwburgplein er tegnet af West8 og ligger centralt i Rotterdam med b.a. biograf, teater, shopping.
Pladsen er hævet over gadeniveau og fungerer som en slags bymæssig scene. Forskellige
overfl adebelægninger appellerer til forskellig brug. Pladsen danner ramme om forskellige begivenheder:
sport, blomsterfestivaler, lysinstallationer, koncerter osv.
Type Aktivitet:
Fleksibel plads
Sted:
Rotterdam, Holland
Tidsramme:
Skiftende, hele året

Beskrivelse
Fokus på
Karakteristisk ved
Forskellige muligheder
Relaterede initiativer
Eksempler på byrum
Anbefaling
2. Begivenheder
Plads til begivenheder
Attraktive byrum er en vigtig inspiration for både organiserede og uorganiserede
begivenheder. Byens rum fungerer i høj grad som scener for forskellige former
for underholdning - teater, musik, gøgl, optog, demonstrationer, udendørs udstillinger.
Eventskulturen er en del af byens liv, og byens rum skal være til rådighed.
• At gøre byrum attraktive i forhold til forskellige former for begivenheder.
• At fremme muligheder for oplevelser på tværs af kulturer og sociale skel
• Tilbagevendende begivenheder
• Lejlighedsbegivenheder
• Mobilt inventar - ikke så meget faste installationer, dog mulighed for
strøm
• Årscyklus
• Kræver lejlighedstilladelser
• Udpegning og indretning af særlige byrum med muligheder for strøm,
opsætning af scener mv.
• Festuge, jazzuge, 1. maj demonstrationer, nytårsaften på Rådhuspladsen
De klassiske byrum - Trafi kkens rum / Rådhuspladsen og Banegårdspladsen - De
sammensatte byrum - De "nye" byrum - Bykvarterets pladser - Forstadens byrum.
Hvad kan man gøre for at give gode muligheder for begivenheder?
1. Enkle nu-og-her indgreb/indretninger:
Mobilt udstyr - midlertidig fjernelse af parkering, lukning
af gade.
2. At evaluere på tilbagevendende begivenheder.
3. Permanent indretning på baggrund af erfaringer fra ovennævnte:
Udvikling af mobilt inventar, som kan lånes ud til forskellige begivenheder,
Indretning af rummet med muligheder for strøm og fastgørelse af f.eks. telt.
87

Referencer
Foto: Wally Gobertz. Fundet på www.fl ickr.com/photos/wallyg/49932099/in/set-721575945141157612
Foto og copyright: Rainer Schlautmann. Fundet på
www.kuchenmonument.de/05-01_press.html
Foto: Hanns Joosten.
Fundet i "Aktiverende Arkitektur og Byplanlægning"
udarbejdet af Center for Idræt og Arkitektur
88
The MUD Truck
Beskrivelse:
MUD Coff ee blev lanceret i 2001 som en reaktion på de etablerede internationale kaff e-kæder i
New York. Trods sin mobilitet har "MUD Truck" et klart tilhørsforhold til East Village. MUD's kaff e
er over fl ere omgange blevet kåret som New York bedste. Lastbilen er et kendt element i bybilledet
og konceptet er ekspanderet ud i andre kvarterer i New York
Type Aktivitet:
Mobil kaff ebar
Sted:
East Village, New York
Tidsramme:
Hverdage, hele året
Das Küchenmonument
Beskrivelse:
Das Küchenmonument er baseret på et eventkoncept, som har fundet sted i forskellige storbyer
i Europa. Monumentet er en lukket, hård zinkkasse, som udfolder sig som et trykluftdrevet, plastisk,
urbant rum formet efter omgivelserne. Danner utraditionelle rammer om fester, konferencer,
fi lmfremvisninger, koncerter, sportsarrangementer osv
Type Aktivitet:
Mobilt eventbaseret program
Sted:
Duisburg, Tyskland
Tidsramme:
Forår
Markedsplads, Köpenick Berlin
Beskrivelse:
En multifunktionel parkeringsplads. Den grafi ske bearbejdning af fl aden og opmaling af et geometrisk
system tilfører pladsen en forfriskende og anderledes brug, hvor markedsplads og biler
kan være på skiftende tider. På hverdage dominerer bilerne, mens den i weekenden omdannes til
markedsplads
Type Aktivitet:
multianvendelig
Sted:
Köpenick, Berlin
Tidsramme:
Hele året

Beskrivelse
Fokus på
Karakteristisk ved
Forskellige muligheder
Relaterede initiativer
Eksempler på byrum
Anbefaling
3. Marked og handel
Byens rum som markedsplads
Byrum, hvor der kan arrangeres markeder, handel, ugentlige, årstidsbestemte (fx.
forår, høst, jul). Faste og midlertidige markeder. Markeder, som ikke kun handler
med de nødvendige varer, men ligeså meget markeder, hvor man kan gå på
opdagelse blandt loppefund, kunsthåndværk mv.
Multifunktionelle rum, som i perioder har én funktion og i andre perioder en
anden: eksempel: en parkeringsplads i ugens 5 hverdage - en markedplads i
weekenden.
• Større tilbagevendende arrangementer
• Årstidsbestemte markedsarrangementer
• Behov for stadepladser, forskelligt inventar som overdækninger, para-
soller, mv.
• Faste, traditionelle grønt markeder
• Julemarkeder, loppemarkeder mv.
• Lokale markeder
Marked på Ingerslevs Boulevard, Kræmmermarked, lokale loppemarkeder, spejdermarkeder
osv.
De klassiske byrum - De sammensatte Byrum - Passagerne - Forstadens byrum.
Hvad kan man gøre for at etablere attraktive steder til marked og handel?
1. Enkel nu-og-her indretning:
Mobilt udstyr - stadepladser, midlertidig fjernelse af parkering, lukning
af gade.
2. Forsøg med forskellige aktiviteter i hverdage og weekend i løbet af en
periode.
3. Permanent bearbejdning af fl aden til multifunktionelt brug på bag-
grund af forsøg og afprøvning.
89

Referencer
Atelier Van Lieshout, Workskull, 2005,
Foto og copyright: Atelier Van Lieshout.
Foto: west8. Fundet på www.west8.nl/projects/gardens/sund_garden
Foto og copyright: Mikael Hansen
Fundet på www.mikael-hansen.dk
Foto: west8. Fundet på www.west8.nl/projects/gardens/pine_cone_garden
90
AVL Skulls
Beskrivelse:
Hollandske Atelier Van Lieshouts forskellige "skulls" er skabt ud fra en enkelt funktion. Der fi ndes
således kabiner specialdesignet til arbejde, refl eksion, afslapning, sex osv. Flere af kabinerne er
mobile og overfl adebehandlet med glasfi ber, så de kan stå udendørs.
Type Aktivitet:
Forskellig
Sted:
Duisburg, Tyskland
Tidsramme:
Variabel
SUND Garden
Beskrivelse:
WEST8's have-installation til Malmø's boligmesse Bo01 bestod af et skelet af træstammer med
en kvadratisk have og udsigtspunkt på toppen. Installationen gav mulighed for at komme op og
opholde sig med udsigt over Øresund.
Type Aktivitet:
Ophold, udsyn
Sted:
Malmø, Sverige
Tidsramme:
Udstilling i 2001
'Eskapisme'
Beskrivelse:
Land-art kunstneren Mikael Hansens installation 'Eskapisme' var opført på Nikolaj Plads i København
i sommeren 1998. Installationen bestod af et stillads med trappe til et plateau mellem trækronerne.
På plateauet var man afskåret fra gadens liv både visuelt og lydmæssigt og var omsluttet
af træernes grene og blade. Et anderledes opholdsrum.
Type Aktivitet:
Ophold
Sted:
Nikolaj Plads, København
Tidsramme:
Sommeraktivitet
Pine Cone Garden
Beskrivelse:
Karteuserordenen i den italienske by Padula hyrede WEST8 til at skabe et patio-gårdrum til deres
kloster. Gulv og mure er grankogler, som byens børn har indsamlet i nabolaget. Den simple og
billige løsning er eff ektfuld: den omslutter og afskærmer rummet, koglerne virker lyddæmpende og
timed dufter der af tørret træ.
Type Aktivitet:
Ophold, refl eksion
Sted:
Padula, Italien
Tidsramme:
Hele året

Beskrivelse
Fokus på
Karakteristisk ved
Forskellige muligheder
Eksempler på byrum
Anbefaling
4. Refl eksion
Steder til refl eksion
Der er behov både de aktive byrum og de mere stilfærdige små oaser med en
bænk. Steder af mere stilfærdig karakter, hvor der er mulighed for øjeblikke til
eftertanke og refl eksion. Steder med lavt aktivitetsniveau og lav puls!
• læmuligheder og siddepladser.
• Overvejende årstidsbestemt, men gode steder med muligheder for at sidde.
Små pladser i periferien af de store samlende fællesrum, parker, kvarterspladser,
lommeparker - små oaser midt i byen, evt. som del af grønne forbindelser.
Beplantning, afskærmning, tilgængelighed, siddemuligheder.
De grønne byrum - Bykvarterets pladser - De sammensatte byrum.
Hvad kan man gøre for at etablere attraktive refl ektionsrum?
1. Enkel nu-og-her indretning:
Midlertidig opstilling af bænke, siddepulte, fl ytbar beplantning.
2. Forsøg med.:
Læskærme, hængekøjer, afgrænsning/optegning af plads, midlertidig
grøn indretning af "lomme", støjdæmpende belægning.
3. Permanent
Ny indretning af rummet med beplantning, belægning, lægivende elementer,
forskelligt inventar som bænke og hængekøjer.
91

Store Torv og Den Røde Sofa
Et enkelt element tilfører et sted en ny identitet og brugbarhed i en periode
Virkemidler
Det begynder med mennesker
At påvirke adfærd i det off entlige rum kræver forståelse for sociale bevægelser
og kulturer. Vi må kende brugernes ønsker og behov. Forskellige aldersgrupper
vil have forskellige behov, forskellige kulturgrupper ønsker at bruge rummene
på deres helt egen måde. Børn, unge, familier, ældre skal høres - det skal ikke
forstås på den måde, at alle byrum skal kunne alting, men at det ved analysen
af det enkelte rum også vurderes, hvilke brugere, der traditionelt er der.
Tilgængelighed vil være en gennemgående faktor ved ændringer og nye tiltag i
de off entlige rum.
Byrummet er en fysisk (eller mentalt!) afgrænset størrelse, hvor indretningen
giver nogle rammer som udgangspunkt for anvendelsen. Virkemidler skal i
denne kontekst forstås som ideer til konkrete tiltag, der kan understrege og
underbygge byrummenes anvendelsespotentiale.
Fysiske virkemidler
Hvilke elementer kan tilføres byrummene? Er rammerne en detaljeret indretning
af et sted, hvor alt har sin faste plads, og hvor det på forhånd er bestemt
mere eller mindre, hvad der skal foregå på lige dette sted. Eller er der brug for
fl ytbare rammer og tekniske materialer som sceneopbygninger, omklædningsvogne,
overdækninger lys og lyd mv. Eller skal der blot være en ramme for det
fl ygtige – ikke stedsbestemte. Et instrument, der pakkes ned, når musikken er
slut, eller et tæppe, der rulles sammen, når forestillingen er endt.
Brugerne
Et byrums fysiske udformning påvirker brugen og brugeren sætter sit præg
på rummet, men der er også tale om et samspil mellem det fysiske rum
og brugeren, hvad enten det drejer sig om den organiserede brug eller den
autonomes indtagen af et sted. Afsnittet giver et overblik over aldersgruppers
og sociale gruppers adfærd, behov, ønsker og krav. Ved konkret indretning og
eventuel omdannelse af et byrum inddrages brugerne - de nuværende og kommende.
93

Inventar i byens rum
Traditionelt opfattes byinventar som de faste elementer i
byrummene såsom bænke, skraldespande, læskure, plakatsøjler
og informationsstandere, cykelstativer mv.
Det fl ytbare byinventar vil være et supplement ved særlige
begivenheder i byens rum, men vil også kunne møblere steder,
som ikke i forvejen er møbleret, og hvor elementerne
kan fl yttes rundt med. Dette "fl ytbare byrum" kan være en
samling af forskellige byelementer: skærme, scener, bænke,
podier, boder osv., som vil kunne lånes/lejes ud til arrangementer
i byens rum. F.eks. i forbindelse med festugearrangementer,
sports- og bevægelsesarrangementer, julemarkeder,
skøjteudlejning mv. En slags "værktøjskasse", som kan
bruges til afprøvning af forskellige anvendelsesmuligheder
i byrummene.
Udvikling af designlinie - evt. udskrivning af designkonkurrence.
Lyd i byens rum
Byens lyde er mangfoldige - trafi klyden, samtalen, fuglefl øjten,
vindens susen, regnens dryppen, en gademusikant. Det
er de lyde, vi kender. Et nyere fænomen er designede lyde.
Ved hjælp af installerede højtalersystemer fyldes det off entlige
og semi-off entlige rum af lyde udarbejdet og tilført med
henblik på at skabe særlige stemninger, tilskynde til bestemt
opførsel eller for at viderebringe oplysninger. Lydene er også
med til at forme rummet, som det opleves af brugerne.
Lydene skaber steder, zoner og passager og stemninger.
Eksempel: Musicon - a city of sound
Vand i byens rum
Vand er et attraktivt element, det rummer mulighed for lyde,
leg og pjasken, spejlinger, refl ekteringer. Udover visuelle
kavliteter kan arbejdet med synligt vand i byen være med til
at løse/minimere kapacitetsproblemer i afl øbssystemerne.
Vand kan bruges som en aktiv del af indretning og anvendelse
af byrummene i render, bassiner, lodrette fl ader med
vand løbende ned over, fontæner og brusende springvand.
94

Kunst
Aarhus Kommune har allerede
Fysiske virkemidler
Traditionelt er kunst i byen et historisk monument, et mindesmærke,
som skal minde os om f.eks. en vigtig begivenhed
eller person. Det er referencer til vores historiske arv
og værdier. Denne type kunst kan fungere som et samlingspunkt
og give identitet og tilhørsforhold. Samtidskunstens
mere konceptuelle værker griber ind i byens rum på
en mere intervenerende måde - ved at blande sig, forstyrre
frem for at integrere sig. Nye medier som projektioner,
video og computerbaseret teknologi giver nye muligheder
med udsmykninger og fortællinger.
Kunst i det off entlige rum er betegnelsen for kunst i
ethvert tænkeligt medie, der er produceret til og placeret
i off entlige rum og således er tilgængelig for alle. Kunstbegrebet
er idag udvidet til også at indbefatte tidsbaserede
og immaterielle værker. Eksemplevis værker, der er
permanent installeret, men ikke aktiveret hele tiden, men
kun på bestemte tider i døgnet, i årstiden eller kunst, der
er interegret i rummet, på bygninger.
Lys i byens rum
Lys kan iscenesætte og skabe fortællinger, fremhæve
særlige stede, fremhæve identitet, skabe oplevelser og kan
give sikkerhed og tryghed. Der er den egentlige gade- og
vejbelysning, hvis opgave er at give et tilstrækkeligt og
nødvendigt lys, og der er den mere scenografi ske belysning,
som fremhæver, understreger og anslår stemninger.
Midlertidig belysning kan benyttes i forbindelse med arrangementer
og events, hvor der skal markeres en stemning,
og må gerne "larme",
belysning, der markerer særlige bygninger ved særlige
lejligheder og
skiftende belysning hen over årstiderne.
Grønt i byens rum
Begrønning af byens rum kan have den helt afgørende effekt
på brugen. Træplantninger kan give struktur og skygge
og inspirere til ro og refl eksion. Store potter med træer
eller blomster giver mulighed for fl eksible løsninger og
overraskende midlertidige omdannelser og nye fortolkninger
af rummene.
• Publikation: 'Off entligt design. By- og parkinventar' Århus Kommune
• Teknisk Bank - udlån af udstyr (Kulturhus Århus)
• Publikation: 'vand i byen - et idékatalog' Århus Kommune 2005
• Kunstrådet. Etableret 2000
• En overordnet belysningsplan. Århus Kommune 2002
• Parkprogram for Aarhus. Tæt på mennesker 2010-2019
95

Det fysiske miljø påvirker brugeren både direkte og indirekte.
Direkte ved sin form, materialer, placering og indirekte
ved de sociale processer, der fi nder sted.
I et miljø, hvor der færdes mange mennesker, kan man
friere vælge mellem en række handlemuligheder. Dvs. at
adfærdsmønstre påvirkes af, hvor man er og hvor mange
mennesker, der er omkring en.
Dette afsnit giver et bud på forskellige gruppers adfærd,
behov og ønsker til byens rum og de muligheder rummene
byder på.
Overskrifterne er:
• Adfærd og behov: Kontakt med andre, at se på, høre på,
tale med, gøre noget sammen med.
• Fysisk: Mulighed for udfoldelse, være aktiv, lege
• Kultur: Hvad der er tiltrækkende for nogle, kan have en
helt anden værdi for andre.
• Tilgængelighed: Adgang, tryghed, mobilitet
Børn (0-6 år)
Adfærd og behov:
Være der, hvor der sker noget, behov for at udfolde sig og
bevæge sig,
Fysisk:
Overfl ader, vand og grønt er er med til at udvikle sans for
form og tekstur. Redskaber, rum og plads.
Kultur:
Teater, musik, leg og bevægelse.
Tilgængelighed: Nærhed og ...
Skolebørn (7-15 år)
Adfærd og behov:
Øget selvstændighed og behov for frigørelse. være sammen
med jævnaldrende. Være der, hvor der sker noget.
Fysisk:
Fysisk udfoldelse og aktivitet (drenge og piger har forskellige
behov).Udfordring og stimulering, ikke for struktureret.
Plads. sociale mødesteder.
Kultur:
bibliotek, biograf.
Tilgængelighed:
Nærområdet, mobiliteten øges efterhånden.
Unge (15-20 år)
Adfærd of behov:
Selvstændighed og selvbestemmelse. Uafhængighed af
voksne. Være sammen med jævnaldrende. Være hvor der
sker noget, stor social og intellektuel interess.
Fysisk:
Komplekse behov for fysisk udfoldelse og aktiviteter.
Drenge og piger har forskellige behov. Motion i sportssammenhæng
(organiseret) eller dyrkelse af kropskultur.
Kultur:
Undergrund og subkultur, teater og biografer, musik og
events.
Tilgængelighed:
96

Brugere
Formelle og uformelle sociale mødesteder bl.a. centrumsnære
steder. Stor mobilitet og stor aktionsradius.
Studerende mv. (20-30 år)
Adfærd og behov:
Engagerer sig i personer eller aktiviteter.
Fysisk:
Komplekse behov for fysisk udfoldelse og fritidsaktiviteter.
Bevægelse og aktivitet i forbindelse med kropsdyrkelse,
sports- og konkurrencesammenhænge.
Fysisk udfoldelse, aktivitet og interessefælleskaber, rekreation.
Formelle og uformelle sociale mødesteder bl.a. centrumsnære
steder.
Kultur: Undergrund og subkultur, teater og biografer, musik
og events.
Tilgængelighed:
Formelle og uformelle sociale mødesteder bl.a. centrumsnære
steder. Stor mobilitet og stor aktionsradius.
Voksne - børnefamilier
Adfærd og behov:
Knytter sig til deres børns trivsel. Børn er indgangsvinkel til
mange sociale møder og fællesskaber.
Fysisk: Komplekse behov for fysisk udfoldelse og fritidsaktiviteter.
Mødesteder, "side- om side" aktiviteter for børn og
voksne. Mobilitet og tilgængelighed. Kultur: Udendørs og
uformelle arrangementer, børnetater, udstillinger, event.
Tilgængelighed:
Afhængig af børnenes mobilitet
Voksne
Adfærd og behov:
Komplekse behov for fysisk udfoldelse og fritidsaktiviteter.
Bevægelse i forbindelse med kropsdyrkelse, oplevelsesmotion
mv.(de unge). Det sociale og sundhed i fokus hos de
midaldrende.
Fysisk:
Mødesteder, muligheder for interaktion mellem forskellige
aktiviteter og brugere. En sammensat og uhomogen gruppe.
Kultur: musik, større koncerter, events, udstillinger, biograf,
teater, dans.
Tilgængelighed:
Stor aktionsradius og mobilitet.
Ældre (+65)
Adfærd og behov:
Følelsesmæssig tryghed. Stigende behov for social kontakt.
Være med og deltage.Komplekse behov for fysisk udfoldelse
og fritidsaktiviteter.
Fysisk:
Mødesteder med uformelt samvær, være uden at deltage
aktivt, nyde natur, nem og tryg adgang, tilgængelighed.
Kultur: planlagte aktiviteter i fællesskaber. Bibliotek, kulturhuse
og mindre events.
Tilgængelighed:
Begrænset aktionsradius og mobilitet. En sammensat og
uhomogen gruppe.
97

Caseafsnittet er en opsamlingsdel, hvor analyserne sammenkobles i 2
cases:
1. Bevægelse på Ingerslevs Boulevard
2. Marked og handel på Vesterbro Torv
Med udgangspunkt i byrumsatlassets registreringer og analyser er
byrummene (det fysiske), temaerne (anvendelsesmuligheder) og virkemidler
(hvad der kan sættes ind med) set i sammenhæng. Med disse
konkrete byrum vises anvendelsesmuligheder og indretninger, som kan
være udgangspunkt for egentlige handlingsplaner.
Handlingsplaner, som ligger udover dette materiale, vil indeholde
konkret borgerinddragelse og yderligere studier af udvalgte byrum og
udmønte sig i forskellige tiltag for "i dag, i morgen og i overmorgen."
En bred palet af initiativer skal være med til at skabe bedre muligheder for byliv.

Cases
99

VIRKEMIDLER
POTENTIALE/
ANVENDELSE
FUNKTION
FORM
100
BUSSTOP
Inventar: Etablering af "pukkelbane"
til sport og leg
Lys: Lysmaster der giver stedet
karakter om aftenen. Bænke
BUSSTOP
Harald Jensens Plads
Inventar: Etablering af boldbane
(r), opsætning af net omkring.
Lys: Evt mulighed for oplysning om
aftenen og om vinteren
Ingerslevs Boulevard skaber med sin bredde og næsten parkagtige karakter fornemmelsen af lys og luft og har
en for området betydelig repræsentativ karakter - en gadestrækning som i høj grad er med til at skabe bydelens
identitet og miljø. Ingerslevs Plads i den ene ende og Harald jensens Plads i den anden samler den lange strækning
og er samtidig forbindelsepunkter til resten af byen.
Inventar: Opsætning af bænke
Byrumsatlassets analyser Ingerslevs Boulevard Ingerslevs Plads Harald Jensens Plads
Form
Midterareal med græs eller asfalt.
Granitbelægning. Delvis
Hævet græsareal. asfalt og brede
Mindre grusbelagte områder.
omkranset af træer, pullerter,
fortovsfelter. Markant træbeplant-
Markant trærække i hver side af
UFF-container.
ning på græsareal. Buslæskærme,
det brede midterareal.
reklamesøjler, off . toilet.
Funktion
Torvehandel, parkering, petanque.
Parkering - underjordisk parke-
Trafi kalt knudepunkt. Underjorringsanlæg.disk
parkering og parkering i den
sydøstlige del. Busholdepladser
Potentialer
Forskelligartede aktiviteter - mar-
Evt. tidsopdeling af brugen: parke-
Udnyttelse af græsareal - skabe
ked, leg og bevægelse. Flytbart og
ring contra begivenheder. Brug af
sammenhæng med Ingerslevs
permanent inventar.
fl ytbart inventar.
Boulevard.

Inventar: Midlertidig etablering af
bane, opsætning af diverse inventar
Lys: Midlertidig opsætning af lys
Århus Svømmestadion
+
Funktionerne på Sct. Annagade Skole fl ytter
til N.J. Fjordsgades Skole i forbindelse
med opførelsen af ny midtbyskole
Bevægelse på Ingerslevs Boulevard
Case 1
På baggrund af byrumsatlassets analyser foreslås en række forskellige
indgreb af midlertidig og permanent karakter som grundlag for leg og
bevægelse på gadestrækningen
Ingerslevs Plads
Inventar: Bænke
Vand: Vandkunst, vanddyser - interaktive,
spejlbassin
Lys: Lys i belægning, interaktivt
Brugere:
Forskellige brugergruppers ønsker
og behov og muligheder tilgodeses
OBS
• Midtbyskole projektet - RULL
(Rum til Leg og Læring) i
Aarhus Kommune
Skt. Annagade Skoles område
vil indgå i i etablering af en
ny Midtbyskole. I omdannelsen
af området lægges
der vægt på, at Skolemarken
bevares. Der forventes et
samspil mellem en ny skole
og N.J.Fjordsgades Skole, der
ved etablering af en Midtbyskole
vil overgå til andre og
fritidsbaserede aktiviteter.
101

VIRKEMIDLER
POTENTIALE/
ANVENDELSE
FUNKTION
Vesterbrogade
FORM
102
Vester Allé
Flytbare siddemøbler til pausen Midlertidigt inventar, overdækninger
BUSSTOP
BUSSTOP
BUSSTOP
BUSSTOP
Vesterport
Langelandsgade
Der åbnes for en forbindelse på
tværs. Sammenhængende belægning
fra facade i nord til facade i
syd. Midterpladsen aftrappes mod
den sydlige del
Nørre Allé
+

OBS
• Trafi kplan for Århus Midtby -
Handlingsplan 2005
Vesterbro Torv trafi komlægges,
så biltrafi kken fl yttes til
torvets sydside og busserne
til torvets nordside. Hjortensgade
ensrettes for biler mod
syd og Langelandsgade ensrettes
mod nord. Hensigten
er at dæmpe biltrafi kken og
skabe bedre forhold for busser
og lette trafi kanter.
Marked og handel på Vesterbro Torv
Vesterbro Torv
Torvet er historisk set beliggende ved en af de gamle porte ind til den ældste
bydel og har været stedet for kvæghandel og torvehandel. Også i dag et broget
handelssted med supermarkeder og detailhandel. Trafi kken dominerer torvet og
vanskeliggør udsyn og trafi k på tværs.
Byrumsatlassets analyser
Form Asfaltbelægning. Fortovsfl iser langs gangzone i kanten. Hævet
midterfelt med chausséstensbelægning. Fin trærække
langs den sydlige del af midterarealet. Pølsevogn, aff aldscontainere,
toiletbygning, 3-4 bænke.
Funktion Et transit rum, gennemgang og fordelingsrum.
Case 2
Vesterbro Torv er et travlt sted, biltrafi k, busser, cykler og fodgængere. På
baggrund af byrumsatlassets analyser foreslås torvets midterfelt indrettet
til at rumme en blanding af funktioner i løbet af et tidsrum. Som et dagligt
pausested, et ugentligt marked, hvor butikkerne rykker udenfor, og et
sted for særlige begivenheder - lysinstallationer, loppemarkeder. Tidligere
tiders mangfoldige markedsplads kan genoplives.
Potentialer Det hævede midterareal kan benyttes til ophold, installationer, kunst
og markedsdage.
103

Adresser og kontakter
Formålet med 'Byrum og byliv' er at skabe et overblik – hvilke typer
byrum har vi, hvad kan de, og hvad vil vi gerne med dem. Det er ambitionen
at gøre byens rum til steder, hvor ”tingene sker” og ”hvor mulighederne
er”. Eller med andre ord: at øge anvendelsesmulighederne for
byens rum og derved skabe mere levende og vedkommende byrum.
Gennem en forståelse af byens rum, hvor de fysiske omgivelser, de sociale
sammenhænge og den helhed, byrummene indgår i ses i sammenhæng,
kan vi udfordre vores tilgang til arbejdet med byens rum.
'Byrum og byliv'skal ses som et dialogredskab, der i kraft af metode
og tilgang skaber en fælles forståelse som grundlag for udvikling og
anvendelse af byens rum. At øge anvendelsesmulighederne på den
mest optimale måde for byens forskellige rum og byens borgere kræver
samarbejde og kontakt til rette sted i kommunen.
Byrum og byliv
Planlægning og Byggeri, Byarkitektur
Kalkværksvej 10
8100 Århus C
tlf: 8940 2730
Trafi k og Veje
Grøndalsvej 1
8260 Viby J
tlf: 8940 4400
Natur og Miljø, Grønne områder
Valdemarsgade 18
8000 Århus C
tlf: 8940 2755
Kultur og Borgerservice,Kulturforvalt.
Vestergade 55
8100 Århus C
tlf: 8940 2000
RULL projektet
Planlægning
Grøndalsvej 2
8260 Viby J
tlf: 3071 5668
Sundhed og Omsorg
Sundhed og Velfærd
Søren Frichs vej 36M
8230 Åbyhøj
tlf: 8940 6971
104

Retningslinier for råden over vejareal i Aarhus Kommune
Trafi kplan for Aarhus Midtby
Cykelhandlingsplan
Parkprogram for Aarhus
Vand i byen - et idékatalog
Overordnet belysningsplan for Aarhus Kommune
Naturbooking
Eventmanual
Teknikbanken
Aktiv Aarhus Puljen
Afmærkede løberuter
Kunstrådet
Publikationer, retningslinier mv.
Tilladelser til udeservering, midlertidige arrangementer, cykelløb,
gadeteater, musik mv. samt en oversigt over årets arrangementer.
www.aarhuskommune.dk/borger/trafi k/Veje-og-pladser/Brug-af-veje-ogpladser.aspx
Trafi kale initiativer, som skal medvirke til forbedring af midtbyen
som et levende og aktivt sted med god tilgængelighed.
www.aarhuskommune.dk/borger/trafi k/Trafi k-og-anlaegsplaner/Trafi kplanfor-Aarhus-Midtby.aspx
Cykelhandlingsplanen skal få fl ere århusianere til at vælge cyklen
frem for bilen som transportmiddel.
www.aarhus.dk/borger/trafi k/Trafi k--og-anlaegsplaner/Cykelhandlingsplan.
aspx
Programmet angiver aarhus Kommunes vision og mål for parkerne
og overskrifterne for strategien
www.aarhus.dk/~/media/Dokumenter/Teknik-og-Miljoe/Natur-og-Miljoe/
Park-og-skov/Parkprogram.ashx
Inspiration til at arbejde med vand i bybilledet, som et attraktivs
element.
www.aarhuskommune.dk/~/media/Dokumenter/Teknik-ogMiljoe/Naturog-Miljoe/Vand/Spildevand/vand-
Belysningsplanen indeholder blandt andet en refl eksion over, hvad
der kunne kvalifi cere belysningsprojekter i såvel midtbyen som
i byens øvrige kvarterer, forstæder og landsbyer, således at de
enkelte områders særegne identitet bliver understreget.
www.aarhuskommune.dk/borger/trafi k/Trafi k--og-anlaegsplaner/Belysningsplan.aspx
Koordinering af brug af de grønne områder. Reservering af bålplads,
primitiv lejrplads, en park eller en skov.
www.aarhuskommune.dk/borger/natur-og-miljoe/ud-i-naturen.aspx
Praktiske oplysninger om afvikling af arrangementer.
www.eventmanual.dk/showpage.asp
Udlån/leje af udstyr, som f.eks. scenemoduler, borde, stole og
bænke, lys- og lydudstyr. Teknikbanken kan desuden hjælpe med
at udarbejde en professionel løsning til et arrangement. (Kulturhus
Aarhus)
www.kulturhusaarhus.dk
Teknik og Miljø, Sundhed og Omsorg og Kultur og Borgerservice
har afsat en pulje, som skal gøre det sjovere og sundere at bevæge
sig i det off entlige rum.
www.aarhus.dk/borger/kultur-idraet-og-fritid/Fritid-og-Idraet/For-foreninger/Tilskud---Stoette---Puljer/Aktiv-Aarhus-Puljen.aspx
Oversigt over de afmærkede løberuter i Aarhus Kommune
www.aarhus.dk/borger/kultur-idraet-og-fritid/Fritid-og-Idraet/Fritid-ogidraet-for-alle/Afmaerkede-loeberuter.
Kunstrådet består af fagkyndige eksperter indenfor forskellige
kunstarter (rytmisk musik, klassisk musik, teater, dans/performance,
billedkunst, multimeder). Fungerer bl.a. som rådgiver for
politikerne i kunstfaglige spørgsmål.
www.aarhuskommune.dk/borger/kultur-idraet-og-fritid/Kultur/Kunstfaglige-Raad/Kunstraadet.aspx
105