Hent (3,7 mb) - Forsvarskommandoen
Hent (3,7 mb) - Forsvarskommandoen
Hent (3,7 mb) - Forsvarskommandoen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Forsvaret<br />
- til Forsvarets medarbejdere<br />
Med våben<br />
i hånden<br />
side 14<br />
ISSN: 1603-483X<br />
5. årgang nr. 3 juni 2007<br />
Afrika på<br />
egen krop<br />
side 9<br />
Le Gammeltoft<br />
tester Eagle IV<br />
side 6<br />
Frømandskorpset<br />
50 år<br />
side 18<br />
Soldater rammer<br />
en vejsidebo<strong>mb</strong>e<br />
side 20
Indhold 3 • 2 0 07<br />
9<br />
6<br />
Arbejdsplads<br />
8 Sygdom – krigens største<br />
dræber<br />
Medicinsk fact-finding inden<br />
soldaterne sendes ud<br />
9 Militærlægen tester Afrika<br />
for soldaterne<br />
Medicinsk viden redder soldaterliv<br />
12 Interforce skal ind på<br />
nethinden hos personellet<br />
Ny oplysningskampagne blandt<br />
Forsvarets ansatte<br />
Hver gang<br />
30 Pas på dig selv<br />
Motion på sommerferien<br />
31 Materiel<br />
Få en prop<br />
32 Din dag<br />
En stor dag for dig eller din kollega<br />
forsvaret 3/2007<br />
17<br />
20<br />
Aktuelt<br />
3 FC har ordet<br />
4 Brændpunkter<br />
Nyt om krig og fred i verden<br />
5 I fokus<br />
Mediernes historier om Forsvaret<br />
6 Den er bedre end min Land Rover<br />
Firehjulstrækkerekspert prøvekører Eagle IV<br />
16 Nye redningshelikoptere klar til<br />
indsats<br />
EH-101 Merlin-helikoptere overdraget til<br />
flyvevåbnet<br />
17 Du er inviteret til<br />
50-års jubilæum<br />
Klik ind på forsvarskanalen.dk og følg med<br />
32 Kalender<br />
Offentlige arrangementer på<br />
tjenestestederne<br />
33 Klik ind på<br />
www.forsvarskanalen.dk<br />
Program for Forsvarets tv-kanal<br />
33 Find fem fejl<br />
Læsernes gættekonkurrence<br />
Arbejdsliv<br />
14<br />
14 Genopbygning med våben i hånd<br />
Portræt af den næste chef i Helmand<br />
18 Fotomontage<br />
En dag med de værnepligtige i DANILOG<br />
20 Et skæbnesvangert sving<br />
Soldater kører på mine i Afghanistan<br />
23 Skibet er ladet med jobdrømme<br />
Rekrutteringskampagne i Nordatlanten<br />
24 Sommersjov for hele familien<br />
Hygge med bivauk, bål og quiz<br />
27 Sved og smerte<br />
Forsvarets første mesterskaber i adventure<br />
race<br />
28 Med garanti for malaria og<br />
mulatinder<br />
Da danske soldater var udsendt til<br />
afrikanske kolonier<br />
34 Kultur<br />
Sommerferielæsning og nyt om bøger,<br />
film og udstillinger<br />
35 Dit foto<br />
Læsernes fotokonkurence<br />
36 Vox pop<br />
Synes du, at danske soldater, der bliver<br />
udsendt, får anerkendelse nok i det<br />
danske samfund?<br />
Forsvaret.dk
Foto: Sara Skytte.<br />
General Jesper Helsø, forsvarschef.<br />
Forsvaret.dk<br />
Tak for jeres<br />
åbenhjertighed<br />
Nogle af jer har måske bemærket, at jeg rejser<br />
en del. Nogle rejser får da i hvert fald megen<br />
omtale i medierne. Mindre opmærksomhed<br />
er der om de utallige besøg, som jeg hvert<br />
år aflægger ved tjenestesteder herhjemme og<br />
i udlandet. Disse besøg er utrolig vigtige for<br />
mig. Det er her, jeg får lejlighed til at se, hvad<br />
der foregår i Forsvaret. Hvad der går godt, og<br />
hvad der går mindre godt. Heldigvis er langt de<br />
fleste medarbejdere, det være sig civile, officerer,<br />
befalingsmænd, konstabler og specialister,<br />
meget åbenhjertige. Der fortælles åbent om de<br />
udfordringer og problemer, som påvirker dem.<br />
Det indtryk, jeg får under disse besøg, er præget<br />
af medarbejdere med stort engagement og virkelyst.<br />
Medarbejdere, der brænder for Forsvaret.<br />
Medarbejdere med et ægte og dybfølt ønske om<br />
at forandre til det bedre. Der udtrykkes kritik.<br />
Men ikke gold og perspektivløs kritik. Man peger<br />
på områder, som, hvis de forandres, vil styrke<br />
Forsvarets evne til at løse sine samlede opgaver.<br />
Men selvfølgelig altid ud fra den situation og det<br />
sted, som den pågældende befinder sig.<br />
Som oftest vil et besøg af forsvarschefen ikke resultere i øjeblikkelige forandringer.<br />
Forsvaret er et stort system, og forandringer tager tid. Nogle gange er et problem<br />
et sted ikke et problem andre steder. Andre gange skyldes problemer forhold uden<br />
for Forsvarets kontrol. Men ofte vil problemer og udfordringer kunne løses med<br />
henblik på et løfte det samlede forsvar.<br />
For eksempel har Forsvarsstaben i maj måned været på rundrejse ved en række<br />
myndigheder for at indsamle oplysninger om administrative belastninger. Staben<br />
returnerede med en lang række idéer til at reducere de administrative belastninger<br />
ved myndighederne. Forhåbentlig vil mange af jer i de kommende måneder og år<br />
mærke resultatet af dette arbejde helt konkret i jeres hverdag.<br />
Samtidig er vi begyndt at se på de funktionelle tjenester i form af såkaldte reviews.<br />
Reviews er ikke en spareøvelse. Lad mig slå det fast. Det handler om, hvorvidt de<br />
funktionelle tjenester er organiseret og indrettet på den rigtige måde, eller om der<br />
er behov for at styrke eller ændre på noget. Det første review blev gennemført ved<br />
Forsvarsakademiet og førte til en række forbedringer. I øjeblikket er Forsvarets<br />
Personeltjeneste i gang med samme øvelse. Jeg håber, at I vil mærke disse tiltag<br />
i form af en forbedret service, samtidig med at medarbejderne i de funktionelle<br />
tjenester vil føle større tilfredshed med deres vilkår for at udføre arbejdet.<br />
I skal have tak jeres åbenhjertighed, for alle jeres bemærkninger og forslag til<br />
forbedringer, for jeres vilje til at forandre til det bedre. Jeg kan forsikre om, at der<br />
bliver lyttet.<br />
Udgiver<br />
<strong>Forsvarskommandoen</strong>,<br />
Danneskiold-Samsøes Allé 1,<br />
Holmen, postboks 2153<br />
1434 København K<br />
E-mail: komsek@mil.dk<br />
Internet: Forsvaret.dk<br />
Telefon: 45 67 30 30<br />
Telefax: 45 67 30 29<br />
Ansvarshavende<br />
redaktør<br />
Oberstløjtnant<br />
Lennie Fredskov Hansen<br />
Redaktør<br />
Line Lærkholm-Bengtsen<br />
Layout<br />
Tanja Weikop,<br />
Forsvarets Mediecenter<br />
Sommersider: Kristine<br />
Svenningsen.<br />
Forside<br />
Le Gammeltoft fra<br />
Copenhagen Records prø-<br />
vekørte hærens pansede<br />
patruljekøretøj. Foto: Jeppe<br />
Wahlstrøm, Forsvarets<br />
Mediecenter.<br />
Tryk<br />
KLS Grafisk Hus<br />
Oplag<br />
FC har ordet<br />
32.000/ 6 gange årligt<br />
Produktion<br />
Redaktionen bestræber sig<br />
på at belyse aktiviteter i<br />
og relationer til Forsvaret.<br />
Redaktionen forbeholder sig<br />
ret til at redigere indsendte<br />
artikler. Stof til bladet, for-<br />
slag etc. indsendes til redak-<br />
tionen, der træffer beslutning<br />
om optagelse. Eftertryk tilladt<br />
med kildeangivelse.<br />
forsvaret 3/2007<br />
3
Aktuelt<br />
Brændpunkter<br />
Forsvaret giver dig det hurtige overblik over udviklingen i nogle af verdens mere<br />
end 30 krige og voldelige konflikter.<br />
Kosovo<br />
En delegation fra FN<br />
besøgte i slutningen<br />
af april Kosovo for<br />
at vurdere, i hvor høj<br />
grad provinsen er klar<br />
til selvstændighed.<br />
Besøget fandt sted på<br />
opfordring fra Rusland,<br />
der vil overbevise medlemmerne af<br />
Sikkerhedsrådet om, at det serbiske<br />
mindretal i provinsen skal sikres<br />
bedre beskyttelse. I forbindelse med<br />
besøget var der frygt for uroligheder,<br />
blandt andet i det danske ansvarsområde<br />
omkring Mitrovica, men møder<br />
og besøg forløb roligt. Den danske<br />
bataljon var i forhøjet beredskab. USA<br />
ønsker, at FN’s Sikkerhedsråd træffer<br />
sin afgørelse om Kosovos fremtidige<br />
status i juni, men Rusland truer med at<br />
nedlægge veto mod en beslutning om<br />
selvstændighed.<br />
Konflikt i Darfur spreder sig til<br />
Tchad-naboerne<br />
Regeringstropper<br />
fra Tchad og<br />
Sudan var i april<br />
i kamp, efter soldaterne<br />
fra Tchad<br />
havde krydset<br />
grænsen til Sudan<br />
på jagt efter oprørere<br />
fra Sudan. 17<br />
sudanesiske soldater<br />
og ni soldater fra Tchad skal være<br />
dræbt i kampen. Janjaweed og oprørsgrupper<br />
fra Tchad dræbte i slutningen<br />
af marts op mod 400 beboere i en<br />
landsby i Tchad. Tchad beskylder Sudan<br />
for at beskytte grupper, der angriber<br />
landsbyer og flygtningelejre i Tchad,<br />
mens Sudan beskylder Tchad for at<br />
støtte de regeringsfjendtlige grupper<br />
i Darfur. Også Den Centralafrikanske<br />
Republik anklager Sudan for at støtte<br />
lokale oprørsbevægelser. Tchad har<br />
foreslået Den Centralafrikanske<br />
Republik en alliance mod Sudan.<br />
4 forsvaret 3/2007<br />
Tekst: Anders V. Fridberg, Forsvarets Mediecenter.<br />
Irak<br />
Forsvarets Efterretningstjeneste bruger i sin seneste<br />
trusselsvurdering ordet borgerkrig om situationen i<br />
landet, hvor irakerne kæmper om territorier, ressourcer<br />
og politisk magt. Ifølge efterretningstjenesten er<br />
landet præget af opløsning og udbredt kaos. Både<br />
i nord og i syd er situationen fortsat langt roligere<br />
end i den centrale del af landet. I nord har flere<br />
blodige bo<strong>mb</strong>eangreb dog ramt Erbil og Makhmur,<br />
mens danske soldater har været udsat for mange angreb i Sydirak.<br />
Volden i Bagdad, der aftog i forbindelse med den amerikanske sikkerhedskampagne,<br />
som blev iværksat i februar, er igen taget til.<br />
Afghanistan<br />
Den afghanske regerings kritik af Pakistans<br />
manglende indsats mod terrorister, der<br />
fra Pakistan støtter taleban og al-Qaeda i<br />
Afghanistan, er nedtrappet, efter at de to landes<br />
præsidenter underskrev en aftale om terrorbekæmpelse<br />
i begyndelsen af april. Pakistan<br />
er i et forsøg på at imødekomme kritikken<br />
af landets manglende bekæmpelse af de grupper, der angriber ind i<br />
Afghanistan, begyndt at opstille et hegn på grænsen mellem landene.<br />
Afghanistan er imod opstillingen af hegnet, fordi det ses som et forsøg<br />
på at gøre den omstridte grænsedragning permanent. Soldater fra de to<br />
lande var i den forbindelse i kamp 19. april.<br />
Situationen i den sydlige del af Afghanistan er stadig præget af hårde<br />
kampe mellem NATO og taleban. Den afghanske befolkning og regering<br />
viser i stigende grad vrede over de civile tab i forbindelse med kampene,<br />
og det afghanske senat har pålagt regeringen at indlede samtaler med<br />
taleban.<br />
Uro i Nigeria<br />
For første gang i Nigerias historie afløser en demokratisk<br />
valgt præsident en anden. Alligevel er den<br />
politiske situation i et af Afrikas største og folkerigeste<br />
lande forværret efter en serie valg i april,<br />
der var præget af vold. Spændingerne mellem de<br />
politiske partier er vokset efter beskyldninger om<br />
valgsvindel. Samtidig vokser den folkelige utilfredshed<br />
med det ledende parti. I den nordlige del af<br />
Nigeria førte drabet på en muslimsk leder i midten<br />
af april til angreb på politistationer. Mindst 35 menes dræbt i kampene.<br />
I den sydlige, olierige del af Nigeria har oprørsbevægelsen MEND, der<br />
ønsker at løsrive Nigerdeltaet, optrappet sine angreb på olieindustrien<br />
med serier af bortførelser og sprængninger af olieledninger. Angrebene<br />
er en alvorlig trussel mod Nigerias økonomisk afgørende olieindustri, og<br />
de lægger alvorligt pres på landets nye regering, der tiltræder i slutningen<br />
af maj.<br />
Forsvaret.dk
Tekst: Anders V. Fridberg, Forsvarets Mediecenter.<br />
Forsvaret er godt stof for medierne.<br />
Siden sidst har medierne blandt<br />
andet bragt artikler og indslag om<br />
officerer, der forlader forsvaret, om<br />
problemer med økonomien og om<br />
følgerne af manglen på specialister.<br />
Foruden en række andre små og<br />
store emner, der ikke er plads til at<br />
omtale.<br />
Kamp eller skoler<br />
På den internationale scene fylder<br />
Afghanistan mest. Blandt andet fordi<br />
en dansk soldat i maj døde efter at<br />
være blevet såret i kamp, mens flere<br />
blev såret i mineulykker. De hårde<br />
kampe i Afghanistan er en fast del<br />
af nyhedsstrømmen. Der er særligt<br />
fokus på civile tab og de problemer,<br />
som det betyder for opbakningen til<br />
den internationale indsats. Også den<br />
danske strategi i landet er i fokus.<br />
Skåret ind til benet er emnet, der fylder<br />
i medierne, hvor meget de danske<br />
soldater skal slås, og hvor meget de<br />
skal bygge skoler. Senest har spørgsmålet<br />
om, hvorvidt hæren skal sende<br />
kampvogne til Afghanistan, fyldt i<br />
mediebilledet. Medierne fokuserede<br />
i deres dækning især på de meningsforskelle,<br />
der var i Forsvaret.<br />
“Skåret ind til benet er emnet, der fylder i medierne,<br />
hvor meget de danske soldater skal slås, og hvor<br />
meget de skal bygge skoler”.<br />
Raketter mod ministeren<br />
Mediernes omtale af missionen i Irak<br />
handler kun i begrænset omfang om<br />
soldaterne. Der skal særlige episoder<br />
til som bagholdet den 14. maj, hvor<br />
en dansk soldat blev dræbt og yderligere<br />
fem såret, før det er soldaterne,<br />
der kommer i fokus. Generelt har<br />
det fyldt langt mere, at en forfatter,<br />
der støttede krigen, har fortrudt sin<br />
opbakning, og at Dansk Folkeparti<br />
har kaldt krigen en fejltagelse. Samt<br />
I fokus<br />
Hvad har medierne sagt om Forsvaret siden sidst? Forsvaret<br />
opsummerede de dele af nyhedsstrømmen, der vedrører os.<br />
at Forsvarets Efterretningstjeneste nu<br />
beskriver situationen i Irak som borgerkrig.<br />
At danskerne nærmest dagligt<br />
beskydes med raketter, får kun<br />
omtale, fordi et af angrebene fandt<br />
sted, mens forsvarsministeren var på<br />
besøg, og fordi der er sendt jægersoldater<br />
ned for at stoppe angrebene.<br />
Ny redningshelikopter<br />
Kampen om at være periodens mest<br />
omtalte repræsentant for Forsvaret<br />
står mellem Vædderen, der er kommet<br />
hjem fra Galathea-ekspeditionen,<br />
og flyvevåbnets nye redningshelikopter,<br />
der endelig er taget i brug.<br />
Helikopteren får rosende omtale,<br />
mens Vædderen, efter at Søværnets<br />
Operative Kommando havde<br />
offentliggjort en rapport fra Jyllands-<br />
Posten med beskyldninger om, at<br />
skibets besætning drak for meget, er<br />
kommet i stormvejr. Jyllands-Posten<br />
står dog tilsyneladende alene med sin<br />
opfattelse.<br />
I fokus er afsluttet den 16. maj 2007<br />
Forsvaret.dk forsvaret 3/2007<br />
Aktuelt
Aktuelt<br />
Den er bedre end<br />
min Land Rover<br />
Hvor sejt er hærens nye patruljekøretøj Eagle IV? Forsvaret bad en ekspert<br />
prøvekøre den store bil i terrænet ved Oksbøl. Hun var imponeret.<br />
Tekst: Anders V. Fridberg og foto: Jeppe Wahlstrøm, Forsvarets Mediecenter.<br />
På halvflade hjul nærmest sejler den<br />
mere end syv tons store panservogn<br />
gennem det dybe, bløde sand.<br />
Fornemmelsen er som at ride på en<br />
slange.<br />
– Drej skarpt til venstre, siger seniorsergent<br />
Stig Grønfeldt, og Le<br />
Gammeltoft drejer nemt bilen ud af<br />
et spor og kører op ad en lille stejl<br />
bakke. Motorlarmen stiger, men<br />
ikke mere end man stadig kan tale<br />
sammen i kabinen. Patruljevognen<br />
fortsætter ubesværet over bakken. Et<br />
kort øjeblik stirrer vi lige ud i den<br />
tomme luft, sporet er skjult under<br />
den enorme motorhjelm, inden vi<br />
runder toppen og kravler ned igen.<br />
– Man kan mærke, hvordan den hele<br />
tiden arbejder, fastslår Le med kendermine<br />
og udtrykker sin beundring<br />
over køretøjets vejgreb og affjedring.<br />
Eaglen kører bedre igennem sand<br />
end hendes Land Rover.<br />
Firehjulstrækkertøs<br />
Hæren tager de første af 85<br />
nye Mowag Eagle IV pansrede<br />
patruljekøretøjer i operativt brug i<br />
løbet af 2008, men bladet Forsvaret<br />
- til Forsvarets ansatte har sat sig<br />
for at afprøve bilen allerede nu.<br />
Med som ekspert har vi inviteret<br />
Le Gammeltoft. Hun er 29 år, bor<br />
i København og arbejder i pladebranchen.<br />
Men det er egentligt ligegyldigt.<br />
Det, der tæller, er, at Le Gammeltoft<br />
kører i en Land Rover Defender<br />
90” V8 fra 1986. Og at hun har<br />
skrevet om firehjulstrækkere for<br />
Bilmagasinet og et svensk special-<br />
magasin, samt at hun har dækket<br />
Paris-Dakar for Politiken. Samtidig<br />
har hun kørt konkurrencer med<br />
Danmarks bedste firehjulstrækkerteam<br />
og undervist nye ejere af terrænbiler<br />
i, hvordan de skal bruge<br />
deres biler til det, de er beregnet<br />
til. Hun er kort sagt en rigtig<br />
firehjulstrækkertøs. Som hun<br />
selv siger.<br />
Den er<br />
stor<br />
Les første<br />
kommentar<br />
til<br />
Eagle<br />
6 Forsvaret.dk
Vandstanden i hullet udgjorde ikke nogen<br />
udfordring for Eaglen. Men det var sjovt<br />
alligevel.<br />
er, at det er en stor kasse. Mens<br />
seniorsergent Stig Grønfeldt viser<br />
bilen frem på Hærens Kampskole<br />
og fortæller om de tekniske detaljer<br />
og finesser, er det udbrud som: Det<br />
er godt nok smart, og hold da kæft,<br />
der er tænkt over det, der lyder fra<br />
hendes mund. Det er ting som de<br />
to uafhængige batterisystemer, det<br />
særlige affjedringssystem og særlige<br />
finesser ved automatgearet og differentialespærret,<br />
der imponerer.<br />
Men mere end noget andet falder<br />
Le straks for bilens mulighed for<br />
automatisk regulering af dæktrykket,<br />
så det passer til underlaget.<br />
– Det er en utroligt smart detalje.<br />
Ved at tage trykket ud af dækkene<br />
undgår man, at den graver sig ned i<br />
løst sand. De biler, der vinder i Paris-<br />
Dakar rallyet, har det også. Det er så<br />
meget smartere, end at man skal ud<br />
og ændre dæktrykket manuelt, kommenterer<br />
hun begejstret.<br />
Jeg kunne være kommet over<br />
Smilet nærmest brænder fast på Les<br />
ansigt, så snart Stig Grønsfeldt drejer<br />
Eaglen ud i øvelsesterrænet og overlader<br />
pladsen bag rattet til hende. I<br />
løbet af sekunder har hun fundet sig<br />
til rette og sat automatgearet i drive.<br />
Det sandede spor er ikke nogen<br />
udfordring for hverken Le eller<br />
Eaglen, og hun får hurtigt føling<br />
med bilen.<br />
– Jeg er imponeret over, hvor personbilsagtig<br />
den er, selv om den er så<br />
tung, siger Le.<br />
Forsvaret.dk<br />
Le Gammeltoft følte, hun havde god kontrol<br />
over Eaglen på den sandede vej.<br />
Les indtryk af bilen bliver bedre og<br />
bedre, efterhånden som Stig finder<br />
mindre og stadig stejlere spor. Stille<br />
og roligt forcerer Eaglen forhindringerne.<br />
Uden problemer og uden<br />
at motoren på noget tidspunkt lyder<br />
anstrengt. Og selv da Le efter fire<br />
forsøg må opgive at komme op ad en<br />
bakke, hvor ko<strong>mb</strong>inationen af høje<br />
stigningsgrader og dybt, løst sand<br />
er for meget for bilen, smiler hun<br />
stadig.<br />
– Jeg kunne være kommet op, hvis<br />
jeg havde haft tid til at prøve nogle<br />
flere gange. Prøv at se på sporene, jeg<br />
kom lidt højere op for hvert forsøg,<br />
fastslår hun. Stig Grønfeldt, der har<br />
arbejdet med firehjulstrækkere i ti år<br />
og været på alverdens terrænkurser,<br />
nikker anerkendende.<br />
– Jeg kan godt mærke, at det her er<br />
noget, hun har prøvet før, siger han.<br />
Kan jeg få den med hjem?<br />
Stigs sidste udfordring til Le er passage<br />
af grøft. En teknisk vanskelig<br />
disciplin, hvor chaufføren skal sørge<br />
for, at bilen ikke kommer til at<br />
hænge på maven uden trækkraft på<br />
hjulene. Stig viser, hvordan grøften<br />
skal angribes, og forklarer, at Le ved<br />
at træde på bremsen med venstre<br />
fod, mens hun giver gas med højre,<br />
låser akslerne, så alle hjul trækker lige<br />
meget. Det strider imod alle principper<br />
for kørsel med automatgear at<br />
bruge venstre fod, insisterer Le. Men<br />
det virker, og efter lidt tilløb kommer<br />
Eaglen over.<br />
Selv om Mowag Eagel IV er på størrelse<br />
med en mindre lastbil, følte Le sig straks<br />
hjemme i – og på – bilen.<br />
På vej tilbage til Hærens Kampskole<br />
giver Le sin samlede bedømmelse af<br />
Eaglen. Den har overskud, er nem<br />
at kontrollere og er spækket med<br />
rigtig mange nyttige ting og detaljer.<br />
For blot at nævne nogle af de mange<br />
positive ord.<br />
Men Le formulerer selv sin endelige<br />
dom:<br />
– Jeg vil have den med hjem.<br />
Fakta om Mowag Eagle IV<br />
Pansret patruljekøretøj.<br />
Fremstillet af det schweiziske<br />
firma Mowag.<br />
Bilen er 5,5 meter lang, 2,16<br />
meter bred og vejer 7,2 tons<br />
uden ekstraudstyr.<br />
Eagle IV er udstyret med en 6cylindret<br />
dieselmotor, der yder<br />
ca. 250 HK og har et maksimalt<br />
drejningsmoment på 750 Nm<br />
(1100- 2300 omdrejninger)<br />
Forsvaret har købt 85 Eagle IV.<br />
En Eagle IV koster ca. 2,5 millioner<br />
kr. fra fabrikken.<br />
forsvaret 3/2007
Arbejdsplads<br />
Sygdom – krigens<br />
største dræber<br />
Medical intelligence er det logiske modtræk til det faktum, at sygdomme er<br />
krigens største dræber.<br />
Tekst: Karen Dahlin, Forsvarets Mediecenter.<br />
Medical intelligence hedder et nyt<br />
område inden for missionsforbered-<br />
else, som kun lige har set sin begyndelse.<br />
Det handler om at sende lægen<br />
ud i nye missionsområder for at<br />
tjekke den sundhedsfaglige standard.<br />
For virkeligheden er, at der dør færre<br />
soldater i egentlige kamphandlinger<br />
end af sygdomme, som de bliver<br />
ramt af på de udenlandske missioner.<br />
Blækket i forsvarsforliget var<br />
knapt tørt, før det stod lysende klart,<br />
at det danske forsvar skal være forberedt<br />
på at kunne rykke ud til verdens<br />
brændpunkter. Det betyder også,<br />
at danske soldater risikerer at blive<br />
udsat for tropesygdomme, farlige dyr<br />
og hospitaler med ufatteligt ringe<br />
standarder efter vestlige forhold.<br />
Særligt hvis lægekundskaben ikke<br />
tager hånd om disse problemer.<br />
– Medical intelligence bliver taget<br />
alvorligt af Forsvaret nu. Før blev der<br />
spurgt, hvorfor der skulle en læge<br />
med i forberedelsesfasen, men området<br />
har fået de høje herrers interesse,<br />
fastslår oberstløjtnant og stabslæge<br />
Hans Ole Jørgensen fra Forsvarets<br />
Sundhedstjeneste.<br />
Medicinsk fact finding<br />
Sygdomme er den største dræber i<br />
krig, og medical intelligence er det<br />
logiske modtræk til den kendsgerning.<br />
Kort fortalt indebærer medical<br />
intelligence, at en læge indsamler og<br />
analyserer medicinske, miljømæssige<br />
og epidemiologiske faktorer. Ud fra<br />
disse faktorer sammenfatter lægen<br />
8 forsvaret 3/2007<br />
en medicinsk risikovurdering for et<br />
bestemt missionsområde.<br />
– Lige nu er vejsidebo<strong>mb</strong>er en kolossal<br />
trussel for de danske soldater.<br />
Som læger har vi set på, hvor skaderne<br />
typisk sidder på de soldater, der<br />
har været udsat for dem. Ud fra den<br />
viden kan vi så uddanne og ansætte<br />
læger, der kan håndtere den slags<br />
skader, siger Hans Ole Jørgensen.<br />
På samme måde indsamler lægen<br />
information om et bestemt områdes<br />
sygdomsmønster, så der kan træffes<br />
modforanstaltninger, sådan at truslerne<br />
kan reduceres til et acceptabelt<br />
niveau. Derfor får soldaterne også<br />
undervisning i, hvordan de kan navigere<br />
udenom farerne.<br />
Trusselvurdering<br />
Det er vigtigt at forstå, at én undersøgelse<br />
af et område sjældent – eller<br />
aldrig – er nok.<br />
– Medical intelligence er en del af<br />
det store efterretningsbillede. Og<br />
undersøgelsen skal hele tiden opdateres,<br />
for billedet ændres konstant,<br />
pointerer Hans Ole Jørgensen.<br />
Derfor skal lægen hele tiden holde<br />
sig opdateret på den nyeste medicinske<br />
udvikling i området. Systematisk<br />
indsamling af data er et nøgleord for<br />
de læger, der arbejder med medical<br />
intelligence.<br />
– Når alle relevante data er indsamlet,<br />
er opgaven at koge de vigtigste<br />
ned til en trusselvurdering, som den<br />
overordnede ledelse kan bruge, siger<br />
Hans Ole Jørgensen.<br />
Trusselvurderingen indgår som en<br />
del af den strategiske og operative<br />
analyse, der bidrager med andre<br />
væsentlige oplysninger. Ud fra disse<br />
oplysninger bliver den efterfølgende<br />
risikovurdering lavet. I større lande<br />
som f.eks. USA er der vandtætte<br />
skotter mellem trusselvurderingen og<br />
risikovurderingen.<br />
– Danmark er for lille et land til,<br />
at vi kan have den afgrænsning, så<br />
der vil næsten altid være de samme<br />
faglige rådgivere i trussels- og risikovurderingen.<br />
Ingen skal tro, at vi som<br />
læger kan punkes til at sige noget<br />
andet, end det vi mener, slutter Hans<br />
Ole Jørgensen.<br />
Forsvaret.dk
Militærlægen tester<br />
Husk penge, pas og piller. Sådan<br />
lyder det gode råd til turister, der skal<br />
på udlandstur. Det råd er ikke helt<br />
nok, når det handler om de danske<br />
soldaters helbred på de udenlandske<br />
missioner. Det ved læge Steffen<br />
Lyduch alt om, for han er manden,<br />
som Forsvarets Sundhedstjeneste<br />
sender til Afrika, når der er optræk<br />
til fremtidige missioner på det store<br />
kontinent. Han er ekspert i medical<br />
intelligence.<br />
Forsvaret.dk<br />
Arbejdsplads<br />
Afrika for soldaterne<br />
Giftige slanger, fulde og skæve børnesoldater og uhumske hospitaler er en del af<br />
jobbet for læge Steffen Lyduch. Det er ham, der er med til at sørge for, at danske<br />
soldater i udenlandske missioner har ordentlige lægelige forhold.<br />
Tekst: Karen Dahlin, Forsvarets Mediecenter. Foto: Steffen Lyduch, Forsvarets Sundhedstjeneste.<br />
– Jeg har arbejdet med medical intelligence<br />
siden 1992. Det er et område,<br />
der er blevet temmeligt stedmoderligt<br />
behandlet, men de seneste<br />
par år er det begyndt at blive taget<br />
alvorligt, siger Lyduch fra sit kontor<br />
med udsigt til de blomstrende træer i<br />
atriumgården.<br />
Medical intelligence er en<br />
videnskabelig disciplin, hvor lægen<br />
indsamler og analyserer forskellige<br />
medicinske, miljømæssige og epide-<br />
miologiske faktorer. Ud fra dem kan<br />
lægen komme med en risikovurdering.<br />
Hver sten vendes<br />
Steffen Lyduch har flere gange<br />
været i Afrika for at forberede og<br />
undersøge de lægelige forhold i de<br />
områder, som danske soldater kan<br />
blive sendt ud til. Og selv om det er<br />
et arbejde, som giver lægen en masse<br />
fantastiske oplevelser, så begynder<br />
det hjemme ved skrivebordet.<br />
Læge Steffen Lyduch sammen med en stor flok afrikanske børn. Mange afrikanske børn har tuberkulose, som smitter uhyre let.<br />
forsvaret 3/2007
Arbejdsplads - fortsat<br />
– Jeg leder efter oplysninger i både<br />
åbne og lukkede kanaler. Militære<br />
efterretninger kan give et stærkt<br />
billede af landet, men det kan have<br />
ændret sig. Derfor bruger jeg også<br />
internettet, kolleger og mit private<br />
netværk. Jeg har også arbejdet meget<br />
sammen med hollænderne, svenskerne<br />
og nordmændene, understreger<br />
han.<br />
Først når Lyduch har gjort sit<br />
grundige researcharbejde hjemmefra,<br />
kan han rejse ud.<br />
– Sidste år rejste jeg rundt i Sudan<br />
med specialister i sikkerhed. Jeg vil<br />
se tingenes tilstand med mine egne<br />
øjne, siger Lyduch.<br />
Tynd mave er erhvervsrisiko<br />
– Noget af det første, jeg undersøger,<br />
er standarden på hospitaler og<br />
klinikker. Både de civile og militære,<br />
siger Lyduch.<br />
Han har et særligt blik for sygdomme,<br />
farlige dyr, infrastruktur og<br />
behandlingssteder. Muligheden for at<br />
evakuere tilskadekomne er også med<br />
i hans regnskab. Men selv om der<br />
lurer mange farer på det afrikanske<br />
kontinent, er han også dybt fascineret<br />
af det.<br />
– Alting er mere intenst i Afrika.<br />
Duftene og farverne er stærkere.<br />
Jorden er helt rød, og så dufter trope<br />
specielt, siger han.<br />
Samtidig er han ikke uden stor<br />
respekt for de sygdomme og de<br />
forhold, som tilrejsende bliver udsat<br />
for i Afrika.<br />
– De største af mine fem børn har<br />
rejst meget, men jeg har altid sagt,<br />
at de skal holde sig fra Afrika. Jeg<br />
er bange for Afrika, understreger<br />
Lyduch.<br />
Selv har han også betalt en pris<br />
for sine ture til Afrika. Hørelsen er<br />
ikke helt så god mere efter en barsk<br />
malariabehandling.<br />
– En del af mit job er at have tynd<br />
mave, siger Lyduch, der også har<br />
oplevet at blive indlogeret på hoteller,<br />
hvor rotter og kryb hvisler omkring<br />
gæsterne. Hans arbejdsforhold lever<br />
ikke op til danske standarder.<br />
– I Liberia er jeg blevet truet og<br />
holdt tilbage af sanseløst berusede<br />
børnesoldater. De var stoned af<br />
hamp, fortæller han.<br />
De civile klinikker lever sjældent op til dansk standard. De stinker og sejler rent ud sagt i<br />
kropsvæsker. Sengetøjet bliver ikke altid skiftet, selvom en patient er død i det.<br />
Det er en fordel ikke at være ræd for kryb.<br />
Her er morgenens høst af kryb på toilettet.<br />
Snak og heksekunster<br />
En af de væsentligste kilder til at<br />
afklare sygdomsmønstre er de lokale<br />
læger.<br />
– Jeg bruger meget tid på at tale med<br />
de lokale læger. Et sted faldt jeg i<br />
snak med en læge, som fortalte, at i<br />
det her specifikke område fandtes en<br />
sygdom, der hedder river blindness.<br />
Den havde jeg ikke med i mit katalog<br />
hjemmefra, fortæller Lyduch.<br />
De lokale læger kender hjemegnen<br />
som deres egen bukselomme og kan<br />
derfor fodre Lyduch med uundværlige<br />
oplysninger. Samtidig udfordrer<br />
deres syn på medicin en vestlig læge<br />
som Lyduch.<br />
– En nigeriansk læge fortalte mig<br />
en gang, hvor dygtig han var. Men<br />
hvis evnerne ikke rakte, så havde han<br />
altid chu-chu. Altså det vi kalder<br />
heksekunster, siger Lyduch.<br />
Den oplysning måtte den danske<br />
læge synke, men han understreger<br />
gang på gang, hvor vigtigt det er<br />
at respektere de afrikanske læger,<br />
der ofte arbejder under vilkår, vi<br />
knapt har fantasi til at forestille os i<br />
Danmark.<br />
– Det er utrolig vigtigt med kollegial<br />
respekt. De ved jo godt selv, at der er<br />
store mangler, siger han.<br />
10 forsvaret 3/2007<br />
Forsvaret.dk
Ud over at tale med de lokale bruger<br />
Lyduch sit kamera flittigt.<br />
– Jeg tager mere end tusind billeder<br />
på sådan en tur. Jeg tager billeder af<br />
slanger, mudrede veje og af lægen,<br />
der stolt viser sin røntgenafdeling<br />
frem med enormt gammelt udstyr,<br />
fortæller han.<br />
Til sidst står Lyduch med en<br />
mængde oplysninger, der skal systematiseres<br />
for at blive brugbare.<br />
– I begyndelsen fumler jeg rundt,<br />
men efterhånden snævrer feltet ind,<br />
siger han.<br />
Det handler om at få oplysningerne<br />
sorteret og skrevet ind i en<br />
rapport til bl.a. <strong>Forsvarskommandoen</strong><br />
og Forsvarets Efterretningstjeneste.<br />
Kritik og øjebliksbilleder<br />
Som udsendt læge giver Steffen<br />
Lyduch det bedste skud i bøssen, når<br />
han skal vurdere forholdene. Ikke alle<br />
er nødvendigvis enige i hans vurdering.<br />
– Jeg ser kun øjebliksbilleder. Alt kan<br />
ændre sig, understreger lægen, der<br />
generelt mener, at de operative kommandoer<br />
har været gode til at lytte til<br />
et nej, selv om det ikke er hver gang.<br />
– Der er dog blevet deployeret soldater<br />
til en sektor, som vi ikke sagde<br />
god for. Men her har de operative<br />
forhold angiveligt vejet tungere. Vi<br />
Denne slagter får næppe en glad smiley<br />
for sin madhygiejne.<br />
Forsvaret.dk<br />
Læge Steffen Lyduch på arbejde sammen med afrikanske kolleger.<br />
bestemmer ikke. Vi er rådgivere, siger<br />
han.<br />
Lyduch kan nævne eksempler<br />
på, at der ikke er blevet lyttet til<br />
Forsvarets Sundhedstjenestes råd.<br />
Mange kan endnu huske billederne<br />
af danske soldater i Irak, der sad i<br />
store kølecontainere efter at have fået<br />
hedeslag.<br />
– I sin tid i Irak anbefalede vi, at<br />
soldaterne burde akklimatisere sig i<br />
14 dage. Det kunne ikke overholdes<br />
af operative hensyn, og det fik konsekvenser<br />
for soldaterne. Hedeslag<br />
er livstruende, og vi havde meget<br />
lidt erfaring med behandling af det,<br />
heldigvis fik ingen soldater varige<br />
mén, fortæller han.<br />
Videnscenter på ønskelisten<br />
I takt med at danske soldater bliver<br />
udsendt til fjerne dele af verden, er<br />
det nødvendigt, at medical intelligence<br />
respekteres på linje med andre<br />
missionsforberedende områder.<br />
– I de lande, der virkelig er ude at<br />
slås som f.eks. USA, arbejder de<br />
Arbejdsplads<br />
seriøst med medical intelligence.<br />
Nu kan de operative kommandoer<br />
i Danmark også se, at det er vigtigt,<br />
siger Lyduch.<br />
Han ser gerne, at lægen bliver<br />
en del af fact-finding i missionsforberedelsen.<br />
En af de helt store<br />
udfordringer inden for området er at<br />
få systematiseret oplysningerne og få<br />
oprettet et forum, hvor erfaringer og<br />
viden kan deles.<br />
– Det næste store skridt er at få<br />
samordnet oplysninger. Jeg så gerne,<br />
at vi havde et videnscenter, hvor<br />
vi kunne samle vores kræfter, siger<br />
Lyduch.<br />
Uanset hvor ubehagelige og ubelejlige<br />
de oplysninger, som Lyduch<br />
og Forsvarets Sundhedstjeneste finder<br />
frem, er, redder de efter Lyduchs<br />
faste overbevisning liv.<br />
– De operative kommandoer har<br />
været bange for, at vi skal være showstoppere.<br />
Den indstilling er blødt op.<br />
Vi er rådgivere. Det er langt værre<br />
ikke at kende grundlaget.<br />
forsvaret 3/2007<br />
11
Arbejdsplads<br />
Interforce<br />
skal ind på<br />
nethinden hos<br />
personellet<br />
Mange civile erhvervsvirksomheder støtter Interforce – en organisation, de færreste<br />
i Forsvaret kender til. Det skal der laves om på, og nu bliver alle soldater<br />
orienteret om Interforce under værnepligten.<br />
Tekst: Morten Fredslund, for Interforce. Foto: Karsten Weirup.<br />
Selv om 1.820 civile virksomheder<br />
i dag er tilknyttet Forsvarets formelle<br />
samarbejde med erhvervslivet,<br />
er det så som så med kendskabet<br />
til Interforce blandt Forsvarets<br />
medarbejdere. Men det gøres der<br />
noget ved nu. Blandt andet får alle<br />
soldater på værnepligtsuddannelsen<br />
i dag udleveret en folder, som<br />
fortæller indgående om Interforce.<br />
Samtidig bliver Interforce nævnt i<br />
en standard PowerPoint orientering,<br />
som Forsvarets Rekruttering giver<br />
de værnepligtige.<br />
– Vi må konstatere, at kendskabet til<br />
Interforce i høj grad også er relevant<br />
blandt Forsvarets personel, hvis budskabet<br />
om Interforce generelt skal<br />
bredes ud. Derfor vaccinerer vi nu<br />
alle værnepligtige med information<br />
om, hvem vi er, ligesom Interforce<br />
i højere grad vil blive nævnt ved<br />
interne chefmøder, så vi på den<br />
måde kan få kendskabet bredt ud.<br />
Fra sekretariatets side vil vi også<br />
tage ud og informere i forskellige<br />
sammenhænge, og jeg håber på<br />
den måde, at Interforce med tiden<br />
bliver en integreret del af soldatens<br />
almindelig militære viden, siger<br />
chefen for Interforce Sekretariatet i<br />
<strong>Forsvarskommandoen</strong>, Jens Johansen,<br />
der er pensioneret generalmajor.<br />
Fri fra arbejde<br />
Interforce blev etableret i 1999 for<br />
at knytte stærkere bånd mellem<br />
Forsvaret og erhvervslivet, da det<br />
i stigende grad blev nødvendigt at<br />
trække på de ansatte, der ved siden<br />
af deres civile job også havde en<br />
rådighedskontakt med Forsvaret.<br />
Grunden var Forsvarets stigende<br />
engagement i internationale missioner,<br />
hvor en lang række funktioner<br />
på det tidspunkt blev besat af reservepersonel,<br />
som skulle have fri fra<br />
arbejde, uden at det fik konsekvenser<br />
for deres civile karriere.<br />
Princippet i Interforce bygger på,<br />
at når erhvervsvirksomhederne velvilligt<br />
stiller medarbejdere til rådighed<br />
i forbindelse med en udstationering,<br />
ja så får de til gengæld en<br />
medarbejder retur, som under udstationeringen<br />
både er blevet modnet,<br />
mere selvstændig, handlekraftig, og<br />
som er i stand til at begå sig i fremmede<br />
kulturer.<br />
– Generelt betragtes de erfaringer,<br />
som soldaten får i udlandet, som<br />
kompetencer, der er efterspurgte i<br />
erhvervslivet. Det understreges også<br />
af, at antallet af støttevirksomheder<br />
er i konstant fremgang, siger Jens<br />
Johansen.<br />
En vanskelig størrelse<br />
Hvorfor er kendskabet til Interforce<br />
ikke slået igennem i Forsvaret?<br />
– Internt i Forsvaret er der hidtil<br />
ikke blevet slået så meget på tromme<br />
for at udbrede kendskabet til<br />
Interforce, da markedsføringen primært<br />
har været rettet mod erhvervsvirksomhederne.<br />
Men det gør vi<br />
noget ved nu, siger Jens Johansen og<br />
tilføjer:<br />
– Samtidig er Interforce en lidt<br />
vanskelig størrelse at markedsføre,<br />
da det kan virke noget luftigt. Men<br />
1 forsvaret 3/2007<br />
Forsvaret.dk
det gør ikke organisationen mindre<br />
vigtig, understreger Jens Johansen.<br />
Skuden er vendt<br />
Mens antallet af civile virksomheder,<br />
som bakker Interforce op, stiger, er<br />
antallet af soldater i reserven faldet<br />
drastisk som konsekvens af det<br />
seneste forsvarsforlig. I dag udgør<br />
reserven blot 1.958 personer. Men<br />
det betyder ifølge Jens Johansen<br />
ikke, at Interforce har udspillet sin<br />
rolle.<br />
– Omlægningen af værnepligten og<br />
indførelsen af reaktionsstyrkeuddannelsen<br />
betyder, at de værnepligtige<br />
ofte står med et ben i hver lejr, når<br />
de under basisuddannelsen skal tage<br />
stilling til, hvorvidt de skal fortsætte<br />
på reaktionsstyrkeuddannelsen. For<br />
dem er det vigtigt at vide, at en<br />
stor del af de danske virksomheder<br />
Chefen for Interforces sekretariatet<br />
i <strong>Forsvarskommandoen</strong>,<br />
Jens Johansen, håber,<br />
at organisationen med tiden<br />
bliver en integreret del af<br />
soldatens almindelig militære<br />
viden.<br />
Forsvaret.dk<br />
betragter det som et plus på CV’et,<br />
hvis soldaten efter værnepligten<br />
uddanner sig til og gennemfører en<br />
udstationering, siger Jens Johansen,<br />
som også siger:<br />
– Så skuden er vendt en smule i<br />
forhold til det oprindelige formål.<br />
I dag omfatter Interforce også de<br />
mange tusinde frivillige medlemmer<br />
af hjemmeværnet. De har også<br />
brug for fleksibilitet og velvillighed<br />
fra deres arbejdsgiver, hvis de skal<br />
have fri for at blive indsat under<br />
større ulykker og katastrofer − eller<br />
skal udstationeres, som nogle hjemmeværnssoldater<br />
allerede bliver det<br />
i dag.<br />
Væsentligt at kende til<br />
Men hvad kan Forsvarets medarbejdere<br />
bruge Interforce til?<br />
– Virksomheder, der støtter<br />
Interforce, tilkendegiver ikke kun,<br />
at de vil stille sig positivt, hvis en<br />
af deres medarbejdere skal stilles til<br />
rådighed for Forsvaret. Støtten til<br />
Interforce er en generel tilkendegivelse<br />
af, at virksomheden er positivt<br />
indstillet over for Forsvaret og dets<br />
medarbejdere, siger Jens Johansen<br />
og tilføjer:<br />
– Det er uhyre væsentligt, at Forsvarets<br />
personel har i baghovedet,<br />
at deres daglige arbejde nyder stor<br />
respekt og anerkendelse i erhvervslivet.<br />
Man skal også huske på, at<br />
det jo ikke er alle Forsvarets medarbejdere,<br />
som bliver i Forsvaret i<br />
livsstillinger. Og hvis man forlader<br />
Forsvaret – på grund af kontraktophør<br />
eller andet – ja så må det jo<br />
også være rart at vide, at medarbejderens<br />
erfaringer og kompetencer er<br />
værdsat i erhvervslivet.<br />
forsvaret 3/2007<br />
13
Arbejdsliv<br />
Genopbygning<br />
med våben i hånd<br />
Kim Kristensen har betalt nogle dyre lærepenge i sin militære karriere. Det kommer<br />
ham til gengæld til gode, når han tager af sted til den afghanske Helmandprovins i<br />
august.<br />
Der er fart på, og Kim Kristensen<br />
slider ikke sin kontorstol på garderkasernen<br />
i Høvelte i stykker.<br />
Jobbet som bataljonschef skal<br />
også passes. Her er han ude og<br />
se konstabelelever i felten.<br />
Tekst og billeder: Jan Schelbech, Forsvarets Mediecenter.<br />
Pling…….Pling. E-mails tikker<br />
lystigt ind på Kim Kristensens computer.<br />
Mobiltelefonen er heldigvis<br />
slukket. Ellers er det stort set umuligt<br />
at føre en personlig samtale med<br />
chefen for Den Kongelige Livgardes<br />
professionelle panserinfanteribataljon.<br />
Han har travlt. Ingen tvivl om<br />
det.<br />
Den fine, hvide akryltråd i oberststjernerne<br />
er faste i syningerne og<br />
vidner om, at de endnu ikke har<br />
været i nærheden af en vaskemaskine.<br />
Skuldertrækkenes ejermand<br />
er nemlig midlertidigt udnævnt til<br />
oberst for nylig. Det er usædvanligt<br />
for en yngre bataljonschef, men han<br />
har også en anden rolle at spille. Kim<br />
Kristensen er den næste chef for de<br />
danske styrker i Helmandprovinsen<br />
i det sydlige Afghanistan. Og hvis et<br />
flertal i Folketinget bakker regeringen<br />
op, bliver han chef for en fuld<br />
bataljon på ca. 640 mand.<br />
Rød tråd igennem karrieren<br />
En opgave, som hele hans karriere<br />
faktisk har forberedt ham til. Han<br />
har nemlig haft usædvanligt meget<br />
geledtjeneste i felten for en officer på<br />
karrierevejen. Det er ikke stabs- og<br />
sagsbehandlerjob, der præger hans<br />
CV. Udgangs- og tjensteuniformen<br />
bliver ikke luftet så tit. Kampuniformen<br />
sidder tæt de rigtige steder,<br />
og han ligner en mand, der kan give<br />
sine yngre soldater kamp til stregen<br />
på feltforhindringsbanen bag garderkasernen.<br />
14 forsvaret 3/2007 Forsvaret.dk
Lige siden han fik sergentvinklerne<br />
på skuldrene, har han haft mange<br />
forskellige jobs i og omkring kampenheder<br />
i hæren. Som ung officer<br />
blev han kostet rundt i forskellige<br />
funktioner ved Livgarden. Og det<br />
giver ham noget nær de perfekte<br />
forudsætninger for at være chef for<br />
Helmand hold 4.<br />
– Jeg tror ikke, at jeg oplevede det<br />
som heldigt dengang, men det<br />
kommer mig til gode i dag. Når jeg<br />
ser tilbage på det, har det været en<br />
kæmpe gevinst. Det er min oplevelse,<br />
at jeg taler samme sprog som mine<br />
soldater, siger Kim Kristensen.<br />
Den barske virkelighed<br />
Han har også prøvet den hårde og<br />
brutale del af soldatens arbejdsliv på<br />
sin egen krop. Som ung kompagnichef<br />
tog han til Krajina i det tidligere<br />
Jugoslavien. Her blev han fanget i<br />
krydsilden sammen med resten af de<br />
danske styrker i Sektor Nord, mellem<br />
kroater og serbere da Kroatien<br />
angreb Krajina i sensommeren 1995.<br />
Hverken kroater eller serbere respekterede<br />
de fredsbevarende styrker. Og<br />
de danske soldater var flere gange<br />
under direkte beskydning. Det kostede<br />
bl.a. tre danske soldater livet.<br />
– Der fik jeg noget af en nyser.<br />
Pludselig fandt vi serberne og kroaterne<br />
i deres gamle kampstillinger og<br />
var involveret i deres kampe. Jeg var<br />
29 år, så det var en udfordring af de<br />
store. Vi troede jo, at vi skulle ned og<br />
Chefen skal ikke sidde<br />
og gemme sig i lejren.<br />
Her er Kim Kristensen<br />
på rekognoscering i<br />
Afghanistan.<br />
Forsvaret.dk<br />
være fredsbevarende. Det var vi på<br />
ingen måde. Pludselig ændrer situationen<br />
sig, og du er i orkanens øje,<br />
fortæller Kim Kristensen, mens smilet<br />
langsomt forsvinder fra ansigtet.<br />
Oplevelserne på Balkan har<br />
tydeligt sat sine spor. Både på Kim<br />
Kristensen, men også på resten af<br />
Forsvaret. Der blev betalt nogle<br />
dyre lærepenge. Men han har taget<br />
lærdommen til sig. Det er erfaringer,<br />
som han selv trækker på, når det<br />
handler om forberedelserne til missionen<br />
i Helmandprovinsen.<br />
– Det har Forsvaret heldigvis lært<br />
meget af – gudskelov. Men vi har<br />
lært det på den hårde måde. Jeg<br />
kan også se en markant holdningsændring<br />
hos vores soldater i dag i<br />
forhold til tidligere. En mere professionel<br />
og moden indstilling til, hvad<br />
det er for nogle opgaver, som vi skal<br />
løse. Soldaterne ved, hvad der venter<br />
dem derude, siger han.<br />
Offensiv kapacitet<br />
Rygraden i Helmand hold 4-styrken<br />
er et panserinfanterikompagni fra<br />
Kim Kristensens egen bataljon. Det<br />
er anderledes i forhold til det nuværende<br />
hold i Helmand, hvor krumtappen<br />
er en spejdereskadron. Hold<br />
4 er en regulær kampenhed, der<br />
kan levere mere panser og ildkraft.<br />
Derfor er der er ingen tvivl om, at<br />
der også venter nogle hårde opgaver<br />
i det sydlige Afghanistan til Kim<br />
Kristensen og hans soldater.<br />
De danske styrker er underlagt<br />
den engelske 12. brigade. Her er<br />
ledelsen bekendt med, hvilke spidskompetencer<br />
det næste hold danske<br />
soldater har.<br />
– Spejderne har løst deres opgave<br />
perfekt. De har haft mange hårde<br />
kampopgaver. Deres spidskompetence<br />
er til gengæld opklaring og<br />
overvågning. Vi kommer ned som en<br />
kampenhed. Vores stærke side er ikke<br />
at ligge og observere, erkende fjender<br />
og tage ildkamp med dem på større<br />
afstande. Vi er skabt til at deltage i<br />
offensive operationer og gå ind og<br />
sørge for, at taleban ikke længere har<br />
indflydelse i et område, fortæller Kim<br />
Kristensen.<br />
Erfarne krigere<br />
Planen er til gengæld også, at de<br />
danske CIMIC-soldater (civilt-militært<br />
samarbejde) hurtigt skal i gang<br />
med at arbejde, når et område er<br />
ryddet for taleban. Hans genopbygningsenhed<br />
skal med frem i forreste<br />
linje og arbejde med de lokale, inden<br />
støvet har lagt sig. Kim Kristensen<br />
bruger det uformelle udtryk Co<strong>mb</strong>at<br />
CIMIC. Derfor bliver der stillet de<br />
samme fysiske krav til genopbygningsenheden<br />
som til panserinfanteristerne.<br />
– Vi skal skabe sikkerheden, så<br />
afghanerne kan bygge deres land op.<br />
Det skal vi ikke glemme. Det er derfor,<br />
vi er der, siger han.<br />
Men det bliver ikke nødvendigvis<br />
uden danske omkostninger. Det ved<br />
Kim Kristensen. Det samme gør<br />
hans soldater. Mange har erfaringer<br />
fra flere internationale operationer<br />
med sig i bagagen til Afghanistan.<br />
– Jeg vil gøre alt for at skabe så stor<br />
sikkerhed omkring alle som muligt,<br />
men jeg ville lyve over for mig selv,<br />
de pårørende og mine soldater, hvis<br />
jeg stiller mig op og siger, at jeg vil<br />
sørge for, at alle kommer hjem. Vi<br />
gør alt, hvad vi overhovedet kan, men<br />
jeg vil ikke lyve. Missionen er en<br />
udfordring af de helt store, fortæller<br />
han.<br />
forsvaret 3/2007<br />
1
Aktuelt<br />
Nye redningshelikop-<br />
tere klar til indsats<br />
To nye redningshelikoptere i luften<br />
over færgen Peter Wessel.<br />
Den 22. marts blev der meldt<br />
brand o<strong>mb</strong>ord på færgen, et<br />
større beredeskab blev sendt ud<br />
i Kattekat bl.a. de helt nye redningshelikoptere.<br />
Flyvevåbnets nye red-<br />
ningshelikoptere – Merlin<br />
EH-101 – er nu operative.<br />
Otte af de 14 nye heli-<br />
koptere bliver en del af<br />
det danske redningsbe-<br />
redskab.<br />
Tekst: Line Lærkholm-Bengtsen, Forsvarets<br />
Mediecenter. Foto: Eskadrille 722.<br />
Onsdag den 25. april 2007 var<br />
en mærkedag for det danske<br />
redningsberedskab. Efter flere års<br />
forberedelser blev Forsvarets nye<br />
redningshelikoptere officielt overdraget<br />
fra Forsvarets Materieltjeneste<br />
til flyvevåbnet. Der bliver i alt 14<br />
helikoptere af type EH-101 Merlin.<br />
Kongelig flyvetur<br />
Overdragelsen af de nye helikoptere<br />
foregik ved en ceremoni på flyvestation<br />
Karup. Tilstede ved ceremonien<br />
var dronningen og prinsgemalen.<br />
Efter en demonstration af helikopternes<br />
indretning og flyveegenskaber<br />
fik regentparret selv lejlighed til at<br />
opleve EH-101 i funktion, da de blev<br />
fløjet tilbage til København.<br />
Travl sommer<br />
I Eskadrille 722, også kaldet redningseskadrillen,<br />
havde man ekstra<br />
grund til at fejre dagen. Otte af de<br />
nye helikoptere er indrettet og udstyret,<br />
så de kan fungere som redningshelikoptere.<br />
– Jeg er en superglad mand i dag,<br />
fortæller eskadrillechef Carsten T.<br />
Rasmussen.<br />
– Efter mange års hårdt arbejde<br />
specielt for mine svende er det i<br />
dag dagen, hvor vi kan se, at det<br />
hele virker, og at det har været det<br />
hele værd, fortsætter Carsten T.<br />
Rasmussen. Helt i mål er man dog<br />
endnu ikke i redningseskadrillen.<br />
Piloter og besætningsmedlemmer<br />
skal have den sidste uddannelse i<br />
løbet af forsommeren.<br />
På sin første vagt<br />
Den store overdragelsesdag blev også<br />
den første officielle arbejdsdag. En<br />
ny EH-101 helikopter fløj direkte til<br />
Skrydstrup, hvor den straks meldte<br />
sig til tjeneste på sin første vagt i det<br />
faste redningsberedskab. I luften over<br />
Skrydstrup blev den budt velkommen<br />
på vagten af to F-16 jagere fra<br />
Fighter Wing Skrydstrup.<br />
Redningshelikopterne kommer til<br />
at operere fra Aalborg, Skrydstrup og<br />
Roskilde. Når vejret er særligt dårligt,<br />
bliver en helikopter sendt på vagt<br />
i Rønne. Herfra kan den hurtigere<br />
nå nødstedte skibe i den fjerne ende<br />
af Østersøen eller bringe isolerede<br />
bornholmere til fx Rigshospitalet.<br />
Snigpremiere<br />
Allerede inden overdragelsen havde<br />
de nye EH-101 helikoptere været<br />
på redningsmission. Den 22. marts<br />
indgik de sammen med gamle S-61<br />
redningshelikoptere i beredskabet,<br />
der var klar til at evakuere passagererne<br />
fra Norgesfærgen Peter Wessel.<br />
Der var opstået en brand o<strong>mb</strong>ord,<br />
som dog kom under kontrol. Hvis<br />
det var gået galt, kunne en enkelt<br />
EH-101 tage 20 passagerer med ad<br />
gangen, og færgen ville derfor hurtigt<br />
være tømt.<br />
16 forsvaret 3/2007 Forsvaret.dk
Du er inviteret til<br />
50-års jubilæum<br />
Forsvarets Mediecenter sender direkte tv over internettet, når Frømandskorpset<br />
fejrer sit 50-års jubilæum. Klik ind på forsvarskanalen.dk, og se korpsets demon-<br />
stration og indslag om det berømte korps historie.<br />
Tekst: Thomas Jerichow, Forsvarets Mediecenter. Foto: Rune Dyrholm.<br />
Den 21. juni er det 50 år siden,<br />
Frømandskorpset blev oprettet.<br />
Det fejres med både show og fest i<br />
Kongsøre i Vestsjælland, hvor korpset<br />
holder til. Mere end 800 gæster er<br />
invitere til Kongsøre, men det er ikke<br />
kun dem, der kan følge med på den<br />
spændende dag. Det kan du også på<br />
forsvarskanalen.dk.<br />
Få mere på Forsvarskanalen<br />
Forsvarets egen tv-kanal på internettet<br />
dækker hele dagen. Her kan<br />
I anledning af Frømandskorpsets<br />
50-års jubilæum<br />
giver medlemmer af<br />
korpset et action-show<br />
for udvalgte gæster på<br />
Marinestation Kongsøre<br />
på Sjælland. Følg med i<br />
festlighederne direkte på<br />
forsvarskanalen.dk.<br />
Forsvaret.dk<br />
du se frøernes demonstration af deres<br />
faglige kunnen fra første parket. På<br />
Forsvarskanalen får du meget mere,<br />
end de øvrige tv-kanaler tilbyder.<br />
Kom helt tæt på og se udstillingen<br />
med frømændenes nyeste udstyr.<br />
Jubilæumsfestlighederne begynder<br />
klokken 11, når frømænd bliver<br />
indsat fra vandsiden i Isefjord og<br />
demonstrerer, hvordan de kan udføre<br />
et angreb på land på Marinestation<br />
Kongsøre.<br />
Aktuelt<br />
Reportager og interviews<br />
For Forsvarets Mediecenter (FMC)<br />
bliver jubilæumsdagen en stor teknisk<br />
udfordring. FMC opretter et<br />
mobilt studie på korpsets marinestation<br />
i Kongsøre og sender direkte<br />
reportager fra begivenhederne og<br />
interviews med udvalgte gæster på<br />
Forsvarskanalen. FMC’s journalister<br />
og fotografer har også produceret en<br />
serie indslag om korpsets historie og<br />
virke. Indslagene kan ses på dagen på<br />
forsvarskanalen.dk.<br />
forsvaret 3/2007<br />
1
Tekst: Line Lærkholm-Bengtsen, Forsvarets Mediecenter. Foto: Eskadrille 722.<br />
Værnepligtig i<br />
Vordingborg<br />
Fotograf Carsten Snejbjerg har<br />
fulgt et hold værnepligtige fra<br />
DANILOG i Vordingborg fra mor-<br />
gen til aften, gennem ild og<br />
vand, over den irske bænk og<br />
under en hyggestund.<br />
18 Forsvaret.dk
Tekst: Line Lærkholm-Bengtsen, Forsvarets Mediecenter. Foto: Eskadrille 722.<br />
Forsvaret.dk<br />
forsvaret 3/2007<br />
1
Arbejdsliv<br />
Et skæbnesvangert<br />
sving<br />
Det er ikke for sjov, at danske soldater helst undgår vejene i Helmandprovinsen.<br />
Den 2. dece<strong>mb</strong>er 2006 var den danske spejdereskadron tvunget til at følge et<br />
hjulspor. Konsekvensen var, at en Mercedes GD blev sprængt i stumper og stykker.<br />
Tekst: Sune Wadskjær Nielsen, Forsvarets Mediecenter. Foto: Spejdereskadronen ved Gardehusarregimentet.<br />
– Her er hvalen Hvalborg, stoppet<br />
ud med vat, lyder det fra Mercedes<br />
GD nr. 7.<br />
De tre soldater synger og tager<br />
gas på hinanden. I ti måneder har<br />
Kenneth Geipel, Balslev og Brinth<br />
bemandet den samme Mercedes<br />
GD. De er efterhånden som en lille<br />
familie. Deres køretøj er en del af en<br />
kolonne på 40 køretøjer, der snegler<br />
sig af sted gennem den nordøstlige<br />
del af Helmandprovinsen. Hele spejdereskadronen<br />
er ude på sin anden<br />
operation. De er på Helmand hold<br />
2 og har været i Afghanistan siden<br />
oktober 2006.<br />
Tog en anden vej<br />
Spejderne er ikke alene. På en kilometers<br />
afstand holder et par afghanere<br />
på motorcykler øje med dem.<br />
Ingen ved, om det er taleban eller<br />
bare civile. Kenneth Geipel, der er<br />
kører, får besked på at tage en anden<br />
vej. Eskadronschefen vil ikke køre<br />
igennem landsbyen Dahaneh. Her<br />
var eskadronen for tre uger siden i<br />
kamp for første gang. De bliver nødt<br />
til at følge et hjulspor, for til siden<br />
er de omgivet af marker med dybe<br />
grøfter. Spejderne foretrækker ellers<br />
at holde sig fra vejene på grund af<br />
minefaren.<br />
Pludselig sker der noget foran<br />
dem. Brinth – der er køretøjets<br />
observatør – kan se en hvid ladvogn<br />
og en personbil drøne væk. Kenneth<br />
Geipel er klar til at træde hårdt på<br />
bremsen, hvis de ser det mindste<br />
tegn på, at noget er gravet ned.<br />
En dræber i hjulsporet<br />
Delingens to første køretøjer drejer<br />
til venstre. Nu er det Kenneth<br />
Kenneth Geipel, Brinth og Balslev i Afghanistan før de den 2. dece<strong>mb</strong>er kørte på en mine.<br />
Geipels tur. Et øredøvende skrald<br />
afbryder brat lyden fra bilens motor.<br />
Han mærker en utrolig varme, mens<br />
han med stor kraft bliver kastet ind<br />
i døren. Da han åbner øjnene igen,<br />
sidder han med hovedet nedad.<br />
Balslev og Brinth er begge besvimet.<br />
Lige bagved kører sergent Rasmus<br />
Jensby og ser den uhyggelige minesprængning.<br />
– Først kommer der et flammehav.<br />
Så kan man se en masse røg. Alle de<br />
ting, de har liggende på bilen, bliver<br />
spredt ud over det hele marken ved<br />
siden af. Det ligner en konfettibo<strong>mb</strong>e,<br />
der sprænger ting ud til alle sider.<br />
– Vi skal ud af bilen, og det skal være<br />
nu, tænker Kenneth Geipel.<br />
Han rusker i Balslev, der vågner op<br />
igen og forvirret spørger:<br />
– Hvad skete der?<br />
– Vi kørte på en mine, svarer<br />
0 forsvaret 3/2007<br />
Forsvaret.dk
Mercedes GD’en efter minesprængningen. Minen sprang i højre bagside af køretøjet. Ifølge eskadronens MP’er var det heldigt, at det var<br />
et åbent køretøj, så trykket fra eksplosionen kunne slippe væk. I et lukket køretøj ville alle sandsynligvis være blevet dræbt. Efter eksplosionen<br />
blev alle stumper samlet sammen og resterne af køretøjet bortsprængt, så intet blev efterladt til taleban.<br />
Kenneth Geipel. Balslev rykker sig<br />
ikke en tomme, da han vil trække<br />
ham fri.<br />
Kenneth Geipel får bakset fragmentationsvesten<br />
af ham og skubber<br />
Balslev ud gennem vinduet. Da han<br />
selv kommer ud, møder han Rasmus<br />
Jensby.<br />
– Hvordan har du det? spørger sergenten.<br />
– Jeg har det fint, siger Kenneth<br />
Geipel.<br />
Rasmus Jensby fjerner Balslevs hjelm,<br />
der sidder helt skævt på hans hoved.<br />
Delingens sanitetskøretøj kommer til<br />
Forsvaret.dk<br />
og parkerer 10-15 meter fra resterne<br />
af den minesprængte Mercedes GD.<br />
Kenneth Geipel hjælper Balslev hen<br />
i a<strong>mb</strong>ulancen, hvor han får hjælp af<br />
to sygepassere.<br />
Ben er følelsesløse<br />
Brinth er ilde tilredt. Han hænger fra<br />
Mercedes GD’en på en metalstang,<br />
der sidder fast i hans fragmentationsvest.<br />
I siden har han to huller.<br />
– Jeg kan ikke mærke mine ben,<br />
stønner han.<br />
“Først kommer der et flammehav. Så kan man se en masse røg.<br />
Alle de ting, de har liggende på bilen bliver spredt ud<br />
over det hele marken ved siden af.<br />
– Det skal nok gå, vi får dig ned lige<br />
om lidt, trøster Kenneth Geipel ham.<br />
Skal de skære ham fri med delingsførerens<br />
kniv? Kenneth Geipel og<br />
delingsføreren er rådvilde. En læge<br />
og to sygepassere fra endnu en sanitetskøretøj<br />
dukker op.<br />
– I skal ikke røre ham, siger de.<br />
Rygsøjlen kan være beskadiget. De<br />
sætter en kravestøtte på Brinth og<br />
lirker ham forsigtigt fri af jernstangen<br />
og lægger ham på en båre.<br />
Brinth forsvinder sammen med sygepasserne<br />
og lægen ind i bagenden af<br />
sanitetskøretøjet.<br />
Da Brinth er kommet under<br />
behandling, bliver Kenneth Geipel<br />
ramt af en voldsom rygetrang. Han<br />
går hen til sanitetskøretøj, hvor<br />
Balslev er under behandling.<br />
– Jeg skal have en smøg, og det skal<br />
være nu, siger han. De fem minutters<br />
rygepause får ham til at falde<br />
forsvaret 3/2007 1
Arbejdsliv<br />
lidt til ro. Siden eksplosionen har<br />
adrenalinen holdt ham helt oppe på<br />
stikkerne.<br />
Kampføling<br />
Mens sygepasserne og lægen står<br />
bøjet over Balslev og Brinth i hver<br />
sit køretøj, kan de høre rytmen fra<br />
et tungt maskingevær. Eskadronens<br />
anden deling, der befinder sig 300-<br />
400 meter væk, er kommet i kamp.<br />
Landsbyen Dahaneh har igen vist sig<br />
fra sin ugæstfrie side. Eskadronens<br />
våben er rettet mod en compound<br />
– et hus med en firelænget lermur<br />
omkring sig – hvor der er blevet<br />
skudt mod danskerne.<br />
I fire-fem minutter bjæffer de<br />
tunge maskingeværer. Så forstummer<br />
kamptumlen, efter et NATO-fly<br />
har bo<strong>mb</strong>et det hus, hvor fjenden<br />
er blevet set. To sorte røgskyer fra<br />
bo<strong>mb</strong>erne er det eneste, Rasmus<br />
Jensby og Kenneth Geipel kan se fra<br />
træfningen. De venter på helikopteren.<br />
Kort efter eksplosionen blev der<br />
tilkaldt MEDIVAC – evakuering fra<br />
luften – fra Camp Bastion.<br />
Skrid!<br />
40 minutter efter ulykken viser en<br />
Chinook helikopter sig på den grå<br />
himmel. Den lander resolut bare<br />
50-100 meter fra de to køretøjer.<br />
Hjemkomstparade på<br />
Bornholm. Det er Brinth,<br />
der sidder i kørestol.<br />
forsvaret 3/2007<br />
To Apache helikoptere sværmer<br />
omkring dem, så eventuelle talebankrigere<br />
i nærheden mister lysten<br />
til at beskyde Chinook helikopteren,<br />
mens evakueringen står på.<br />
På hver sin båre bliver Balslev<br />
og Brinth kørt ind i bagenden af<br />
helikopteren. Kenneth Geipel skal<br />
med. Så kan lægerne på felthospitalet<br />
i Camp Bastion få at vide, hvad der<br />
er sket. Mens de andre danskere<br />
forlader helikopteren, bliver Kenneth<br />
Geipel stående.<br />
– Get the fuck out! Et af besætningsmedlemmerne<br />
begynder at<br />
råbe og skrige af Kenneth Geipel.<br />
Han protesterer, men giver til sidst<br />
efter for den bølge af ukvemsord, der<br />
kommer fra englænderen. Heldigvis<br />
griber en af de danske sygepassere<br />
ind og får forklaret englænderen,<br />
hvorfor Kenneth Geipel skal med.<br />
Under hele flyveturen holder han<br />
Brinth i hånden. Ansigtsfarven er<br />
ligbleg. Han har en iltmaske på og<br />
et drop i armen. Englænderne klipper<br />
hans tøj i stykker for at kunne<br />
behandle ham. Da de ti minutter<br />
senere lander i Camp Bastion, bliver<br />
Brinth og Balslev kørt væk i hver sin<br />
a<strong>mb</strong>ulance. Også Kenneth Geipel<br />
bliver sendt på Camp Bastions militærhospital,<br />
hvor han skal tjekkes for<br />
chok. 30 gange spørger han, hvordan<br />
det går med Brinth, der ligger på<br />
operationsbordet. Efter halvanden<br />
time får han endelig besked. Brinth<br />
er stabil og uden for livsfare.<br />
Hjemme igen<br />
I marts 2007 genser han sine to kam-<br />
merater. Der er hjemkomstparade på<br />
Almegaard Kaserne på Bornholm.<br />
Balslev, der havde brækket kæben, er<br />
kommet sig helt, mens Brinth sidder<br />
permanent i kørestol. Under paraden<br />
bliver Brinth og Balslev kaldt frem.<br />
Forsvarschefen General Hans Jesper<br />
Helsø holder en kort tale og tildeler<br />
dem Forsvarets medalje for Faldne<br />
og Sårede i tjeneste.<br />
En overrasket Kenneth Geipel<br />
hører nu forsvarschefen råbe sit navn.<br />
Han får Forsvarets Påskønnelse for at<br />
redde sine to kammerater ud af det<br />
minesprængte køretøj.<br />
– Det var godt gået!<br />
– Tillykke!<br />
Da paraden er forbi, bliver Kenneth<br />
Geipel mødt af et hav af lykønskninger<br />
fra kammeraterne. Han husker<br />
dog bedst lettelsen over at være kommet<br />
hjem:<br />
– Det var godt at se alle folkene og<br />
Brinth igen og vide, at det var overstået.<br />
Nu kan man slappe af og vende<br />
tilbage til dagligdagen, siger Kenneth<br />
Geipel.<br />
Forsvaret.dk
Skibet<br />
er ladet<br />
med<br />
fremtidsdrømme<br />
Unge grønlændere skal<br />
vide mere om de uddan-<br />
nelser, Forsvaret tilbyder.<br />
Derfor tog inspektions-<br />
skibet Triton til Grønland<br />
og inviterede de lokale<br />
skoleelever om bord.<br />
Tekst: Katrine Marboe og Line Lærkholm-Bengtsen.<br />
Foto: Katrine Marboe, Forsvarets Mediecenter.<br />
17-årige Jakob Kristensen fra<br />
Ilulissat drømmer om at blive flymekaniker.<br />
For Jakob er vild med teknik<br />
og mekanik. Derfor vidste han lige,<br />
hvad han skulle gå efter, da han i<br />
maj besøgte inspektionsskibet Triton<br />
sammen med klassekammeraterne,<br />
da skibet lagde til i Ilulissat.<br />
- Jeg synes, det mest spændende er<br />
skibets maskine, helikopteren og<br />
piloten. Jeg vil uddanne mig til flymekaniker,<br />
så det mest spændende er<br />
nok helikopteren, fortæller Jakob.<br />
Vil så frø hos de unge<br />
- Der skal sås nogle frø hos de unge<br />
grønlændere. De skal ganske enkelt<br />
have de samme tilbud som danske<br />
unge. De skal ikke snydes, siger<br />
premierløjtnant Maria Martens, der<br />
har arrangeret besøget i Grønland.<br />
Formålet med turen var også at<br />
få et godt netværk af grønlandske<br />
uddannelsesfolk, der kan vække de<br />
Forsvaret.dk<br />
unges interesse for en uddannelse i<br />
Forsvaret.<br />
Reddet af helikopteren<br />
Skoleeleverne flokkes på Tritons<br />
helikopterdæk. Redderne på Lynxhelikopteren<br />
demonstrerer, hvordan<br />
de hejser et menneske op fra havet<br />
eller et skibsdæk. En af eleverne har<br />
meldt sig som ”offer”. Som var det<br />
en rigtig redningsaktion, hænger<br />
redderen i slyngen under helikopterens<br />
hejseværk. ”Ofret” hænger i<br />
sin egen slynge helt tæt på redderen,<br />
som låser sine ben fast om ”ofret”.<br />
Kammeraterne ser på med alvorlige<br />
miner, for unge grønlændere ved<br />
godt, at havet er en farlig tumleplads.<br />
Sjovt og interessant<br />
Jakob er gået grundigt til værks<br />
under sit besøg på inspektionsskibet.<br />
- Jeg har været inde gennem Triton<br />
og taget masser af billeder. Jeg har<br />
fået meget at vide om udstyr, jeg ikke<br />
har set før, og om helikopteren. Jeg<br />
Arbejdsliv<br />
Redderne på Tritons Lynx-helikopter demonstrerede for de mange fremmødte grønlandske<br />
skoleelever, hvordan de hejser nødstedte op fra havet eller et skibsdæk.<br />
har fået en masse fakta om maskinrummet,<br />
fortæller han.<br />
Besøget lever helt op til Jakobs<br />
forventninger.<br />
- Jeg har været heldig at få hele<br />
Triton at se indvendig, og jeg synes,<br />
arrangementet har været sjovt og inte-<br />
ressant, siger Jakob. Næste skridt på<br />
vejen mod Jakobs drøm om en teknikuddannelse<br />
i Forsvaret bliver HTX.<br />
Kampagnen fortsætter<br />
Over 1.000 unge grønlændere<br />
nåede at besøgte Triton, i de fem<br />
dage skibet lagde til i fem havne på<br />
Grønlands vestkyst. Kampagnen er<br />
dog ikke slut med dette togt.<br />
- Vi følger op på arrangementet på<br />
uddannelsesmesserne til foråret, hvor<br />
vi tager ud på skolerne og holder<br />
foredrag, fortæller Maria Martens.<br />
Forsvarets rekrutteringskampagne<br />
foregår i Nordatlanten og kommer<br />
også til at omfatte Færøerne, hvor<br />
inspektionsskibet Hvidbjørnen tog<br />
imod unge færinger.<br />
forsvaret 3/2007<br />
3
Aktuelt<br />
Hanne Svenningsen<br />
07<br />
s mmersjov<br />
Byg en bivuak i haven<br />
De fleste har prøvet at ligge i telt, men det er<br />
sjovere at bygge sin egen bivuak. En bivuak<br />
beskytter mod vejr og vind og kan være ligeså<br />
god som et telt, hvis du bruger fantasien og<br />
indretter dig godt.<br />
Bivuakker kan laves i mange forskellige former<br />
og størrelser. Det nemmeste er at bruge et<br />
regnslag eller en presenning til overdækning.<br />
Sorte affaldssække og en rulle tape kan også<br />
bruges , hvis du ikke har andet.<br />
Du skal også bruge noget reb - her kan mor<br />
og fars tørresnor også anvendes. Et sæt pløkker,<br />
spidse pinde evt. fra ba<strong>mb</strong>us eller sten, som du skal<br />
bruge til at fastgøre overdækningen i jorden med. Til<br />
skelettet bruges rafter eller kraftige pinde. På<br />
tegningen kan du se et eksempel på, hvordan<br />
en bivuak kan bygges.<br />
Snobrød<br />
Dej til cirka 6 personer<br />
3 dl vand<br />
25 g gær<br />
1 tsk. salt<br />
500 g mel<br />
Sådan gør du<br />
Lad dine forældre hjælpe dig med at<br />
tænde et godt bål med mange gløder.<br />
Det tager cirka en time.<br />
Lav dejen<br />
- Rør gøren ud i lunkent vand og<br />
tilsæt salt<br />
- Rør melet i og ælt dejen først med<br />
en grydeske og derefter med<br />
hænderne<br />
- Lad dejen hæve i en halv time<br />
dækket til med et viskestykke<br />
Find en snobrødspind. Tag barken af<br />
den ene ende. Tag en klat dej, og rul<br />
den ud til en pølse, som du snor<br />
rundt om pinden. Bag brødet stille og<br />
roligt over gløderne.<br />
Det tager cirka et kvarter.<br />
4 forsvaret 3/2007 Forsvaret.dk
Vidste du, at...<br />
... Forsvaret overvåger de danske<br />
kyster for at forhindre skibe i at<br />
svine strandene til med olie?<br />
... Forsvaret hjælper politiet med at<br />
sprænge farligt fyrværkeri, så ingen<br />
kommer til skade?<br />
... en garders bjørneskindshue vejer<br />
1,5 kg? Det samme som en stor flaske<br />
sodavand.<br />
... Forsvarets helikoptere redder<br />
lystsejlere og badende i nød på havet?<br />
... Forsvaret trænede med brevduer<br />
frem til 1984?<br />
Tegn efter tal<br />
19<br />
20<br />
17<br />
16<br />
18<br />
28<br />
21<br />
29<br />
30<br />
27<br />
15<br />
22<br />
33<br />
31<br />
26<br />
14<br />
23<br />
34<br />
24<br />
Find den rigtige vej<br />
Hanne Svenningsen<br />
Arbejdsliv<br />
36<br />
39<br />
32 35<br />
42<br />
49<br />
25 1<br />
2<br />
48<br />
41<br />
43<br />
4<br />
3<br />
40<br />
47<br />
44 45<br />
46<br />
12 11<br />
7<br />
5<br />
6<br />
8<br />
Forsvaret.dk forsvaret 3/2007<br />
13<br />
10<br />
37<br />
A B C<br />
9<br />
38
6<br />
Aktuelt<br />
Test din mili-viden<br />
1) Hvad hedder patruljen, der kører hundeslæde i Nordøstgrønland?<br />
2) Hvor ligger Søværnets Operative Kommando?<br />
3) Hvad hedder flyvevåbnets nye helikopter?<br />
4) I hvilket land produceres Forsvarets standardriffel Gevær M/95?<br />
5) Hvor mange minelæggere har den danske flåde?<br />
6) Hvilket dyr er hærens største kampvogn opkaldt efter?<br />
7) Er Portugal medlem af NATO?<br />
8) Flyvevåbnet består i dag af fem wings. Hvilke?<br />
9) Søværnet deltager i øjeblikket i en FN-operation. Hvad hedder missionen?<br />
10) I 1994 fandt den såkaldte “Operation Bøllebank” sted, hvor danske kampvogne<br />
nedkæmpede en fjendtlig styrke. I hvilket land fandt træfningen sted?<br />
11) I 1955 fik Danmark og NATO en ny, stor allieret. Hvilken?<br />
12) Næstved var indtil 2003 garnisonsby. Hvilket regiment boede i byen?<br />
Tekst: Thomas Jerichow og Sune Wadskjær Nielsen<br />
forsvaret 3/2007 Forsvaret.dk<br />
1. Sirius - 2. Århus - 3. EH 101 Merlin - 4. Canada - 5. Ingen. De blev udfaset i 2004 - 6.Leopard - 7. Ja<br />
8. Figther Wing Skrydstrup, Helikopter Wing Karup, Transport Wing Aalborg, Co<strong>mb</strong>at Support Wing, Air Control Wing<br />
9. UNIFIL - 10. Bosnien-Hercegovina - 11. Vesttyskland - 12. Gardehusarregimentet
Eventyrlystne mænd og kvinder var på plads for at teste formen ved Forsvarets<br />
mesterskaber i adventure race.<br />
Tekst og foto: Jan Schelbech, Forsvarets Mediecenter.<br />
Fjorten poster og en rute på cirka<br />
55 kilometer lyder ikke af meget,<br />
men når der også skal findes vej<br />
igennem terrænet, og der er et par<br />
benhårde udfordringer undervejs, er<br />
det rigeligt. Det kan få selv den mest<br />
hårdføre, formstærke soldat i knæ.<br />
Alligevel var der ansatte i alle aldre<br />
på plads til mesterskaberne.<br />
I kamp med fobier<br />
Forsvaret.dk<br />
Adventure-ræset bød på både blod,<br />
sved og tårer. Og for flere var der<br />
grænseoverskridende forhindringer<br />
undervejs. Menuen stod bl.a. på skydning,<br />
orienteringsløb, mountainbike<br />
og kajakroning. Men opgaven, der<br />
for alvor trak tænder ud hos flere<br />
deltagere, var feltforhindringsbanen<br />
i Høvelte. Efter håndgranatkast og<br />
efterfølgende strafrunder for fejlkast<br />
var pulsen oppe og mælkesyren helt<br />
ude i de fjerneste muskelfibre.<br />
For en enkelt deltager fra For-<br />
svarets Bygnings- og Etablisementstjeneste<br />
(FBE) blev der kæmpet<br />
med to store fobier: Snævre rum og<br />
højder. Det trak tårer i øjenkrogene,<br />
men Tina Rasmussen kom igennem<br />
dem begge.<br />
– Jeg troede simpelthen ikke på, at<br />
jeg kunne. Jeg frøs fuldstændig på<br />
Arbejdsliv<br />
en af de høje forhindringer. Men<br />
det lykkedes, sagde hun med et stort<br />
smil, da FBE-holdet kom i mål.<br />
Klar til flere strabadser<br />
De civilansatte fra FBE fik særlig<br />
ros af generallæge Erik Darre.<br />
Ikke mindst fordi holdet faktisk<br />
var diskvalificeret på forhånd. De<br />
kunne ikke deltage i skydning. Det<br />
vil idrætsofficer Jens Johansen til<br />
gengæld sørge for til næste år. Og<br />
Tina Rasmussen er klar til flere<br />
strabadser.<br />
– Jeg skal træne lidt mere, men det<br />
har ikke afskrækket mig, siger hun.<br />
forsvaret 3/2007
Arbejdsliv<br />
Med garanti for<br />
malaria og mulatinder<br />
Forestil dig, at du blev udsendt til Afrika uden adgang til moderne lægemidler.<br />
Sådan var vilkårene for de danske officerer, der i første halvdel af 1800-tallet<br />
gjorde tjeneste ved de danske forter på Guldkysten. Til gengæld var forholdene på<br />
andre måder meget friere end dem, danske soldater kender i dag.<br />
Tekst: Sune Wadskjær Nielsen, Forsvarets Mediecenter.<br />
Wulff Joseph Wulff var i 1836-1842<br />
udsendt til Guldkysten i det nuværende<br />
Ghana. Selvom han ikke var<br />
soldat, men kontorassistent, levede<br />
han under samme vilkår som de danske<br />
officerer. Hans breve til Danmark<br />
er den bedste kilde til historier om<br />
både de lidelser, danskerne måtte<br />
gennemgå, når de var i tropesygdommenes<br />
vold, og de mere sorgløse<br />
tider, de havde, mens de var raske.<br />
53 ud af de 90 personer, der blev<br />
udsendt til Guldkysten fra 1820,<br />
indtil kolonien i 1850 blev solgt<br />
til Storbritannien, døde. De 33 af<br />
dem omkom kort efter ankomsten.<br />
Klimatfeberen, som vi i dag kender<br />
som malaria, var den store dræber.<br />
Alle udsendte fik sygdommen på et<br />
eller andet tidspunkt, og der var ikke<br />
regelmæssige leverancer af kininpulver<br />
– det eneste effektive lægemiddel<br />
mod sygdommen.<br />
To måneder i helvede<br />
Der skulle gå et helt år, før Wulff<br />
for første gang blev sendt til tælling<br />
af klimatfeberen. Han blev ramt af<br />
sygdommen efter et besøg på en<br />
plantage inde i landet i dece<strong>mb</strong>er<br />
1837, hvor han sikkert har været i<br />
nærheden af stillestående vand, hvor<br />
malariamyggen trives.<br />
– Jeg mærkede en hel forunderlig<br />
forandring med mig, appetitten<br />
havde forladt mig og en svær hovedpine<br />
og døsighed indfunden sig.<br />
Natten derpå sov jeg aldeles intet,<br />
og madlugten blev mig modbydelig.<br />
Den tredje dag mærkede jeg anstød<br />
af feber; jeg tog straks brækmiddel<br />
og fik et helt messingbækken fuldt<br />
op af grøn galde.<br />
Svævede mellem liv og død<br />
– Jeg tror uden at lyve, at jeg med<br />
sandhed kan sige, at jeg i denne<br />
sygdom har udstået alle de pinsler<br />
og smerter, et menneske kan udstå,<br />
fortalte Wulff, da han var ved at være<br />
rask. Liggesår, udslet, blodig urin,<br />
forstoppelse, tandbylder, opsvulmet<br />
tunge, tale i febervildelse er på hans<br />
lange liste over de lidelser, malariaen<br />
udsatte ham for. Han blev reddet af<br />
en engelsk læge fra et orlogsskib, der<br />
tilfældigvis kom forbi. Skibet havde<br />
lægemidlet kinin om bord.<br />
Stor respekt for kanoner<br />
Mens truslen fra sygdomme var<br />
stor, frygtede Wulff ikke at blive<br />
dræbt i kamp og ville gerne deltage<br />
i guvernørens militære operationer<br />
mod oprørske stammer eller ulovlig<br />
slavehandel.<br />
– Man har endnu aldrig hørt, at<br />
nogen blank (hvid, red.) her er blevet<br />
dræbt eller såret i de mange krige,<br />
her altid har været. De blanke befin-<br />
Wulff Jospeh Wulffs tegning af Tim-<br />
Tam, der blev døbt Sara Malm. I et brev<br />
fortæller han: – Hun besørger uden hjælp<br />
min lille handel. Hvad der for mig er af<br />
stor vigtighed, som ingen anden her har,<br />
er, at min mulatinde både kan skrive,<br />
regne og læse. Fotograf: Hans Grundsøe,<br />
Kulturhistorisk Museum Randers.<br />
8 forsvaret 3/2007<br />
Forsvaret.dk
der sig altid i centrum af arméen<br />
omringet af de bedste negere og flere<br />
kanoner, som negere bærer en fandens<br />
respekt for.<br />
Frie forhold<br />
I forhold til alkoholindtagelse og<br />
omgang med lokalbefolkningen var<br />
der frie tøjler for de danske udsendte<br />
på Guldkysten.<br />
– I dette klima må man ikke tænke<br />
for meget over fremtiden, lade fem<br />
være lige, pleje sit legeme og helbred<br />
godt og ikke drikke for lidt spiritus.<br />
Alle, som lever efter disse regler,<br />
befinder sig også vel, mens de, som<br />
daglig går og ængster sig for klimaet<br />
og er bange for at drikke snaps,<br />
næsten dagligt går og skranter og<br />
hænger med næbbet, skriver Wulff.<br />
De færreste danskere havde koner<br />
eller forlovede med til Guldkysten.<br />
Nyankomne blev opfordret til at få<br />
Forsvaret.dk<br />
en afrikansk kvinde, da det kunne<br />
dulme deres voldsomme hjemve.<br />
– Når en europæer kommer hertil,<br />
er det gerne det første, han søger for<br />
at få sig en kvinde at sove sammen<br />
med, fortæller lægen Poul Isert, der<br />
opholdt sig på Guldkysten i anden<br />
halvdel af 1700-tallet.<br />
Seks års udsendelse<br />
Wulffs afrikanske kone hed Tim-<br />
Tam. Hun blev senere døbt Sara<br />
Malm og var med til at ændre hans<br />
syn på Guldkysten. I begyndelsen<br />
kunne han ikke udstå at være der.<br />
– Skulle etablissementet her ikke<br />
snart blive ophævet (solgt til England,<br />
red.), men jeg skal forblive her i<br />
seks år, så vil det blive mig seks lange,<br />
lange år. Jeg kan ikke nægte, at jeg<br />
angrer og fortryder, at jeg har erholdt<br />
ansættelse her. Tre år efter lyder der<br />
helt andre toner:<br />
– Livet her er blevet mig så godt som<br />
uundværligt og ikke godt lader sig<br />
føre i Europa, så er det nu afgjort, at<br />
kysten og jeg vil leve sammen.<br />
Han boede på det tidspunkt sammen<br />
med Sara Malm i sit eget hus<br />
– Frederiksminde. Hun fødte ham en<br />
søn og to døtre.<br />
Som udsendt på Guldkysten<br />
kunne man først vende hjem efter<br />
seks år. Da Wulffs periode i 1842 var<br />
ved at være overstået, fik han lyst til<br />
at besøge sin familie i Danmark igen.<br />
– Tænk dig en gang min glæde over<br />
i dag om otte dage at have overstået<br />
de seks lange, smertefulde år, og kan<br />
rejse hvert øjeblik, jeg ønsker.<br />
Wulff genså aldrig Danmark.<br />
Malariaen fik ram på ham, efter han<br />
sammen med en nyankommet guvernør<br />
var på jagt efter nogle slavehandlere.<br />
Han døde 16. dece<strong>mb</strong>er 1842.<br />
Når de ikke led af tropesygdomme, levede danskerne på Guldkysten i Ghana et festligt liv. Akvarellen forestiller en frokost på<br />
Christiansborg i januar 1843 i anledning af den franske prins Louis Philippe de Joinvilles besøg. Den danske guvernør Edward Carstensen<br />
udbringer en skål. Foto: Handels- og Søfartsmuseet.<br />
forsvaret 3/2007
Her på siden bringer vi gode råd fra Center for Idræt og fra Forsvarets Arbejdsmiljøcentre.<br />
Gode råd om, hvordan du træner rigtigt og effektivt. Gode råd om, hvordan<br />
du får et godt og sundt arbejdsmiljø.<br />
30<br />
Motion på<br />
sommerferien<br />
Ferietiden står for døren! Ordet ’ferie’ kommer fra latin og betyder fest, gøgl og<br />
markedsløjer. På ferien skal der kobles af. Men stil ikke kroppen på standby.<br />
Tekst og foto: Center for Idræt.<br />
De fleste kender efterhånden Sundhedsstyrelsens<br />
anbefaling om, at alle<br />
voksne er fysisk aktive mindst 30<br />
minutter af moderat intensitet, helst<br />
alle ugens dage. Men hvordan får<br />
man anbefalingerne omsat til praksis<br />
på en ”travl” ferie, hvor en masse forventninger<br />
skal indfries, og hvor de<br />
faste rammer for den fysiske aktivitet<br />
og motion kan være fuldstændig<br />
ændret?<br />
Bevar det gode humør<br />
Er man ikke på en decideret aktiv<br />
ferie, kan det være vanskeligt at få<br />
dyrket den motion, man ønsker, og<br />
det kan skyldes mange faktorer. Efter<br />
et par uger uden motion begynder<br />
du at kunne mærke det negativt på<br />
din krop. Sørg derfor for at få trænet<br />
og rørt dig lidt, selvom det er ferie<br />
og varmt. Lav gerne andre ting, end<br />
du normalt gør, men få rørt dig. Bare<br />
det, at din krop ikke bliver brugt som<br />
normalt, kan også let føre til dårligt<br />
humør.<br />
Leg med børnene<br />
Den fysiske aktivitet kan let indgå<br />
som en naturlig del af ferien. Det<br />
forsvaret 3/2007<br />
kræver ikke nødvendigvis, at man<br />
iklæder sig træningstøj eller planlægger<br />
det nøje. Fysisk aktivitet er også<br />
at tage trappen på hotellet, spille<br />
badminton i haven, svømme lidt i<br />
poolen, gå til supermarkedet, lave<br />
simple, fysiske øvelser, hvor det nu<br />
er muligt, lege aktivt med sine børn<br />
osv. Leg og bevægelse sammen med<br />
børnene er givtigt på mange måder.<br />
Både børn og forældre får rørt sig,<br />
man får gode oplevelser og er sammen<br />
på en anden måde, hvor man<br />
griner, puster og bevæger sig sammen.<br />
Lidt, men godt<br />
Hvorfor ikke ko<strong>mb</strong>inere din gå- eller<br />
løbetur på stranden, i skoven eller i<br />
parken med lidt styrke- og koordinationstræning?<br />
Brug de elementer, der<br />
er i nærheden, og få legen ind i træningen,<br />
samtidig med at du udfordrer<br />
kroppen på en alsidig måde.<br />
Målrettet motion og idræt, hvor<br />
de store muskelgrupper aktiveres<br />
hyppigt og kraftigt, vil selvfølgelig<br />
sikre de bedste sundhedsmæssige<br />
resultater. Men det er vigtigt at<br />
huske, at mindre også gavner!<br />
Her er et par forslag til aktiviteter<br />
og øvelser, der let kan laves på ferien.<br />
Brug fantasien og find selv på flere<br />
– der er mange muligheder.<br />
God ferie og god træning!<br />
1. Løb/gang<br />
Tag løbeskoene med på ferien.<br />
Det er altid muligt at finde et<br />
sted til en rask gåtur eller en<br />
kort løbetur. Det kan ofte være<br />
en god mulighed for at opleve<br />
steder, som man ellers ikke<br />
ville have set.<br />
2. Sjipning<br />
Råd til ferietræning<br />
Et sjippetov kan let klemmes<br />
ned i kufferten. Det er en rigtig<br />
god idé at sjippe - det er<br />
nemt at finde pladsen til det<br />
og ikke særligt tidskrævende.<br />
Har I børn med, så tag et langt<br />
sjippetov med, så I kan sjippe<br />
sammen.<br />
Forsvaret.dk
Få en prop<br />
Nye, formstøbte ørepropper skal beskytte hørelsen på<br />
soldater, der er særligt udsat for støj.<br />
Tekst og foto: Jan Schelbech, Forsvarets Mediecenter.<br />
Vi kender dem alle sammen: De små<br />
gule ørepropper, der proppes ind i<br />
øret, når vi skal en tur på skydebanen.<br />
De beskytter ørene. Til gengæld er<br />
det stort set umuligt at føre en normal<br />
samtale med propperne i ørerne.<br />
Samtidig bliver man godt træt og<br />
slidt i øregangene af de små gule,<br />
hvis man har dem i ørerne en hel dag<br />
eller mere. Sådan har jeg ofte oplevet<br />
dem.<br />
Akustisk filter i proppen<br />
Det er slut nu for ansatte i Forsvaret,<br />
der er særligt udsat for skadelig støj i<br />
det daglige. Skræddersyede ørepropper<br />
af silikone bliver udleveret til alle,<br />
der har behovet. De nye ørepropper<br />
Forsvaret.dk<br />
er udstyret med et lille akustisk filter,<br />
der lukker almindelig lyd og samtale<br />
igennem. Men når støjniveauet bliver<br />
for højt, lukker de simpelthen af og<br />
beskytter det ømskindede indre øre<br />
for permanente høreskader. Lige nu<br />
findes der to versioner. Et sæt med<br />
filtre til skud og et filter til maskinstøj.<br />
En ubehagelig fornemmelse<br />
De virker efter hensigten. Jeg har selv<br />
haft skræddersyede silikonepropper<br />
siden 1990. De er behagelige at have<br />
i ørerne. Til gengæld er det ikke så<br />
sjovt at stå model til formgivningen.<br />
Koldskum sprøjtes ind i øregangene,<br />
så der kan blive taget et aftryk<br />
af øregangene. Jeg var lidt uheldig.<br />
Flere års opsparet ørevoks blev<br />
presset godt og grundigt sammen i<br />
mine øregange. Det kostede en dag<br />
med en kraftigt nedsat hørelse. En<br />
skylning hos lægen klarede problemet,<br />
men oplevelsen understregede<br />
netop nødvendigheden af at beskytte<br />
ørerne mod skadelig støj. Det er ikke<br />
sjovt at have nedsat hørelse. En gang<br />
øreskylning kan anbefales.<br />
Testet i kamp<br />
I en årrække har Forsvaret udleveret<br />
de formstøbte høreværn til soldater<br />
i de internationale missionsområder.<br />
Og særligt udsat personel i flyvevåbnet<br />
har også haft dem. Nu kommer<br />
de fremragende ørepropper ud til en<br />
større skare af ansatte. På Hærens<br />
Kampskole har cirka halvdelen af de<br />
ansatte fået et sæt.<br />
– Man skal lige vænne sig til<br />
dem. De kræver lidt tilvænning,<br />
for de fylder øregangene helt ud.<br />
Til gengæld virker de også fint til<br />
radiokommunikation. Lyden er bare<br />
lidt anderledes, siger seniorsergent<br />
Mogens Vestergaard.<br />
Filtrene kan skiftes på ørepropperne,<br />
hvis man skifter jobfunktion.<br />
Samtidigt følger støbeformene soldatens<br />
stampose, så man kan få støbt<br />
nogle nye, hvis det første sæt går tabt<br />
eller bliver slidt i stykker.<br />
forsvaret 3/2007<br />
31
... om dig eller<br />
din kollega.<br />
Her på siden<br />
bringer vi den gode<br />
nyhed videre, når<br />
du eller en kollega<br />
har noget at fejre<br />
– et hæderstegn,<br />
en medalje, en<br />
udnævnelse, et<br />
jubilæum, et bryllup.<br />
Send os et<br />
billede fra en stor<br />
dag.<br />
Vi vil helst modtage<br />
billeder i jpg-format<br />
på mindst 300 dpi.<br />
Send billede og<br />
tekst til dindag@<br />
ftv.dk. Skriv: Hvem,<br />
der er på billedet<br />
og hvorfor, samt<br />
navn og adresse på<br />
indsender.<br />
Billede og tekst skal<br />
være redaktionen i<br />
hænde senest 29.<br />
august 2007.<br />
Adventure race 2007<br />
Den 25. april 2007 blev Forsvarets første<br />
mesterskaber<br />
i adventure race<br />
afholdt. Vinderne<br />
var Maria<br />
Steenbergen,<br />
Morten Oxbøl og<br />
Søren Behrndtz<br />
fra Hærens<br />
Officersskole.<br />
... se hvor og hvornår Forsvarets tjenestesteder slår dørene op!<br />
Værnsfælles:<br />
Søredning og badesikkerhed 2007<br />
Den 3. juli kl. 10:00 – 16:00 i Horsens på Cirkuspladsen (Langelinjeanlægget).<br />
Forsvarets redningshelikoptere demonstrerer deres kunnen for pressen og publikum.<br />
Redningsdemonstrationer over vandet ved lystbådehavnen kl. 11:30, 13:30 og 15:00.<br />
Hæren og flyvevåbnet:<br />
Åben Hede<br />
Den 7. august 2007 kl. 14:00-16:30 i Oksbøllejren. Flyvevåbnet, kamptropperne<br />
(kampvogne m.m.) og artilleriet deltager. Der bliver gennemført skarpskydning<br />
med kampvogne og artilleri. Arrangementet finder sted midt på Kallesmærsk Hede<br />
i tilknytning til Kallesmærskvej, hvor der anvises P-plads.<br />
Hæren:<br />
Åben lejr<br />
Oksbøllejren indbyder til åben lejr hver mandag i perioden 25. juni – 6. august<br />
2007 fra kl. 12:00 til 15:00.<br />
Gæster er velkomne i Oksbøllejrens pansermuseum og til at gå rundt i lejren.<br />
Mad og drikkevarer kan købes i cafeteriet. Parkering skal ske udenfor lejren.<br />
3 forsvaret 3/2007 Forsvaret.dk
Sidste nummers vindere blev:<br />
Malthe Siems, Holstebro og Henrik Martin Winther, Viby J.<br />
Forsvaret.dk<br />
Find 5 fejl og deltag i lodtrækningen om<br />
2 x 1 æske chokolade<br />
På det højre billede er der 5 ændringer i forhold til det venstre<br />
billede. Markér disse ændringer tydeligt og send dem til Forsvarets<br />
Mediecenter, Redaktionen, Danneskiold-Samsøes Allé 1, Holmen,<br />
1434 København K i en kuvert mærket “Find 5 fejl”. Ønsker du ikke at<br />
klippe i bladet, kan du sende en kopi. Løsningen skal være Forsvarets<br />
redaktion i hænde senest den 29. august 2007. Der er lækker chokolade<br />
på højkant til de to vindere.<br />
Navn:<br />
Adresse:<br />
Postnr.: By:<br />
Alder: under 12 år over 12 år<br />
forsvaret 2/2007<br />
33
Åbent fort<br />
Bangsbo Fort<br />
Understedvej 21,<br />
Frederikshavn<br />
Bunkermuseum<br />
Åbent 1. juni til 31.<br />
august<br />
Tirsdag – søndag fra<br />
kl. 10 til 17<br />
Charlottenlund Fort<br />
Strandvejen 144, Charlottenlund<br />
Fri adgang til området<br />
Fortet er indrettet som campingplads<br />
Servering i Restaurant Charlottenlund<br />
Fort<br />
Dragør Fort<br />
Prins Knuds Dæmning<br />
2, Dragør<br />
Fri adgang<br />
Hotel, konference- og<br />
eventcenter<br />
Åbent for servering kl.<br />
12:00 – 22:00<br />
Garderhøjfortet<br />
Gardehøjfort 4, Gentofte<br />
Fri adgang<br />
Åbnet 3. maj – 30. septe<strong>mb</strong>er. Første<br />
søndag i hver måned kl. 12 - 15,<br />
Kastrup Fort<br />
Amager Strandvej 246, Kastrup<br />
Fri adgang<br />
Åbent kl. 7:00 – 18:30<br />
Servering i Restaurant Udsigten<br />
Masnedø Fort<br />
Masnedøvej 1, Vordingborg<br />
Fri adgang til området<br />
Mosede Fort<br />
Mosede Strandvej,<br />
Karlslunde<br />
Rundvisning og foredrag på fortet<br />
søndag den 17/6, 1/7, 15/8, 19/8 og 2/9<br />
kl. 14.00 og kl. 15.00<br />
Langelandsfortet<br />
Vognsbjergvej 4b, Søndenbro<br />
– Bagenkop<br />
En afdeling af Langelands Museum. Se<br />
ubåden Springeren og minestrygeren<br />
Askø.<br />
Åbent mandag – fredag kl. 10:00<br />
– 17:00,<br />
lørdag – søndag kl. 11:00 – 17:00<br />
Kultur - Sommer på museerne<br />
Fregatten Jylland<br />
Åbent dagligt kl. 10:00 – 17:00 (juni)<br />
kl. 10:00 – 19:00 (juli-august)<br />
Museum Sønderjylland<br />
I det rekonstruerede skansemiljø fortæller en soldat i 1864uniform<br />
om krigen. I soldaterbyen fortæller marketenderen<br />
om, hvad han solgte til soldaterne (sælger også til publikum).<br />
I soldaterbyen er post- og telegrafkontor bemandet.<br />
Åbent dagligt kl. 10:00 – 17:00<br />
Sommerferielæsning<br />
De har underholdt de danske styrker i Afghanistan, Irak og Kosovo. Nu giver<br />
de læserne gode tips til sommerferielæsning. For selv om sommeren sikkert<br />
bliver lang og solrig og fuld af sjov med familie og venner, skal der også være<br />
tid til at kaste sig over en god bog.<br />
Lene Siel<br />
Hvad skal du læse i din sommerferie?<br />
Lige nu fylder min datter Emma på to år en del, så jeg har ikke så<br />
meget tid til at læse. Sidste sommer læste jeg Da Vinci Mysteriet af Dan<br />
Brown. Det var en god, gedigen spændingsroman. Jeg læser kun bøger<br />
i min fritid, så mit krav er, at de skal være underholdende. Den tid, jeg<br />
bruger på læsning, er tid, som jeg har for mig selv, og derfor skal det<br />
være sjovt.<br />
Lige nu er jeg i gang med Morderisk bedrag af Dan Brown. Det må blive<br />
min sommerferielæsning.<br />
Hvad er en god sommerferiebog for dig?<br />
I virkeligheden skelner jeg ikke mellem sommerferiebøger og andre bøger. Det vigtigste<br />
er, at jeg bliver fanget af bogen med det samme. Hvis jeg ikke bliver grebet inden for de<br />
første tyve sider, så gider jeg ikke læse den. Det skal være sådan, at jeg kan glæde mig til<br />
at læse i de ti minutter, jeg har for mig selv.<br />
Hvilken bog vil du anbefale vores læsere til sommerferien?<br />
Jeg synes, at det er svært at anbefale en speciel bog. Alle Jane Aamunds bøger er smaddergode.<br />
Ja, nu hvor jeg tænker efter, kan jeg huske, at Lad os ikke gå i hundene i aften<br />
var voldsom læsning, der berørte mig meget. Så den vil jeg gerne anbefale.<br />
Alexandra Fuller: ´Lad os ikke gå i hundene i aften´<br />
Mike Andersen<br />
Hvad skal du læse i din sommerferie?<br />
Jeg får ikke tid til at læse særlig meget. Desværre – for jeg skal til<br />
Malaga og optræde. Egentlig læser jeg ikke så meget. Det bliver mest<br />
til sådan nogle ´liv efter døden´-bøger. Eller selvhjælpsbøger som Mænd<br />
er fra Mars og kvinder er fra Venus. Jeg kan godt lide bøger, hvor jeg<br />
kan blive klogere på livet og kønnene. Nok fordi jeg har rundet de 41<br />
år.<br />
Hvad er en god sommerferiebog for dig?<br />
Jeg læser så lidt. Det bliver mest til Se og Hør og Billed-Bladet. Skal jeg<br />
læse noget, bliver det sikkert en instruktionsbog. Jeg hygger mig også med Datablad eller<br />
magasiner om gadgets.<br />
Hvilken bog vil du anbefale vores læsere til sommerferien?<br />
Jamen, det må blive Mænd er fra Mars og kvinder er fra Venus. Rigtig mange mænd løber<br />
panden mod en mur i deres forhold. Jeg er selv blevet klogere på kvinder ved at læse den<br />
bog.<br />
John Gray: Mænd er fra Mars og kvinder er fra Venus<br />
Museet på Koldinghus<br />
Våben gennem 1.000 år. Vaabenhistorisk Selskab fejrer 75års<br />
jubilæum og udstiller våben og uniformsgenstande fra<br />
vikingetiden til i dag udvalgt fra medlemmernes samlinger.<br />
Fra den 30. marts - 3. juni. Åbent dagligt kl. 10:00 – 17:00<br />
Festival i København<br />
Kulturweekend den 31. august – 2. septe<strong>mb</strong>er 2007<br />
Københavns Bo<strong>mb</strong>ardement 1807<br />
Læs om udstillinger, byvandringer, events og bøger på<br />
www.goldendays.dk<br />
34 forsvaret 3/2007 Forsvaret.dk
Vinderen er: Christian Holm Radil, København.<br />
Dansk let morter fra livgarden afgiver ild under operation i Helmand d. 2. dece<strong>mb</strong>er 2006.<br />
Her er lidt billeder fra Rygge Flyvestation i<br />
Norge. ESK 724 havde i januar 2007 4 stk.<br />
Fennec på øvelse her. Der blev øvet bjergflyvning<br />
m.m. Billederne er taget om morgenen,<br />
hvor besætninger var på vej ud til flyene.<br />
Indsendt af Flemming M. Alexandersen.<br />
Forsvaret.dk<br />
For 20 år siden blev NATO-øvelsen ACCORD<br />
EXPRESS 87 afviklet i Vestsjælland. Livgarden<br />
blev i de tidlige morgentimer landsat fra<br />
vesttyske landgangsfartøjer på stranden ved<br />
Reersø. Som det ses på billedet “spejdes” der<br />
efter den netop landsatte (fjendtlige) styrke<br />
fra en M41 fra Opklaringseskadronen i<br />
Næstved. Indsendt af Erik Johansen.<br />
En temadag i Forsvaret om “Stress og stresshåndtering”<br />
– øvelsen på billedet gik ud på at<br />
male sit stress. Indsendt af Berit Zehngraff.<br />
Har du taget et godt billede fra dit arbejdsliv? Et billede, der har fanget en hyggelig stund, et fantastisk sceneri eller en usædvanlig hændelse?<br />
Ligger du inde med et billede, der er flot at se på? Får smilet frem? Eller vækker minder hos dig og mange andre i Forsvaret? Så send det til os<br />
på redaktionen og deltag i konkurrencen om en lækker taske fyldt med Forsvarets gaveartikler. Vi udvælger de fire bedste billeder og bringer<br />
dem her på siden. Der vil være præmier til alle fire udvalgte fotografer.<br />
Send dit billede til: ditfoto@ftv.dk. Skriv: Fotografens navn og adresse, samt hvor billedet er taget, og hvad man ser på billedet.<br />
Dit billede skal være redaktionen i hænde senest 29. august 2007.<br />
Send ind og vind<br />
Tak for de mange flotte, interessante og sjove billeder I sender til redaktionen. De er alle tiders. Det er rigtig svært at vælge vinderne. Så kære<br />
kolleger, hold ikke inde: Skyd, skyd og skyd!<br />
forsvaret 3/2007<br />
3
Afsender:<br />
KLS PortoService ApS<br />
Hjulmagervej 13<br />
4 0 Pandrup<br />
SOTERET MAGASINPOST<br />
ID-nr. 42417<br />
vox pop...<br />
Synes du, at danske soldater, der bliver udsendt, får anerkendelse nok i det danske<br />
samfund?<br />
Konstabel Patrick Thomsen Støtt,<br />
signalmand for spejdereskadronschefen,<br />
Irak hold 9:<br />
Nej! Bevares, Irak-konflikten er kontroversiel.<br />
Når den danske befolkning<br />
tager stilling til, hvorvidt vi skal<br />
være hernede eller ej, så skal de<br />
huske på vores indsats og arbejde<br />
til gavn for den irakiske befolkning.<br />
Stefan Thomsen, kadet,<br />
Søværnets Officersskole:<br />
Nej, fordi det danske samfund ikke<br />
ved nok. Fordi de historier, pressen<br />
vælger at trykke, ikke er historier,<br />
der afspejler soldaternes daglige<br />
arbejde.<br />
Anders Pedersen, kadet<br />
Søværnets Officersskole:<br />
Nej, overhovedet ikke. Der er ikke<br />
opbakning nok i samfundet. Den<br />
løn, de får under udsendelsen, er<br />
for lav også i sammenligning med<br />
soldater fra de lande, vi ellers sammenligner<br />
os med. Oplysning er<br />
vejen frem mere anerkendelse.<br />
Laura Thomsen, kadet, Søværnets<br />
Officersskole:<br />
Mit umiddelbare indtryk er, at det<br />
gør de ikke. Grunden kunne være,<br />
at man er udsendt til upopulære<br />
steder. Man bestemmer jo ikke selv,<br />
hvor man skal hen. Det gør arbejdsgiveren.<br />
Mere oplysning kunne<br />
afhjælpe situationen.<br />
Synes du, at danske soldater, der bliver udsendt, får anerkendelse nok<br />
i det danske samfund?<br />
36 forsvaret 2/2007<br />
Oversergent Peter Friis, fører/<br />
motormekanikersek., Irak hold 9:<br />
Nej, desværre ikke! Medierne sætter<br />
alt for tit fokus på de negative<br />
vinkler. Og så får befolkningen ikke<br />
øjnene op for betydningen af vores<br />
indsættelser i udlandet.<br />
Sergent Per<br />
Rathmann, 2.<br />
lette opklaringseskadron:<br />
Jeg har været<br />
udsendt en<br />
gang (til<br />
Helmandprovinsen<br />
i<br />
Afghanistan,<br />
red.) og jeg får den respekt, jeg<br />
skal. Når jeg møder folk på gaden,<br />
der kender mig, siger de:<br />
– Jeg er stolt over, du er taget derned<br />
og har gjort et godt stykke arbejde.<br />
Jeg prøver så at fortælle dem, at det<br />
er vores arbejde. Vi får ikke bare<br />
penge for at løbe herhjemme altid,<br />
men også for at komme derned. Det<br />
er en del af jobbet.<br />
Jeg kan ikke se, hvordan vi kunne<br />
få mere anerkendelse. Vi er blevet<br />
takket af så mange chefer – både<br />
danske og udenlandske til parader.<br />
Civile siger tak og skriver artikler i<br />
avisen. Vi får den anerkendelse, vi<br />
skal have.