Farver - Rum
Farver - Rum
Farver - Rum
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Farver</strong><br />
– pigmenter og teknikker<br />
på bygninger
Indhold<br />
Farvens og malingens egenskaber<br />
Restaureringsarkitektens daglige arbejde med<br />
farver<br />
Historisk malings bestanddele med særlig vægt<br />
på pigment og bindemiddel<br />
Industrielt fremstillet maling<br />
Turbo-gennemgang af forskellige perioders<br />
teknikker
Farvens egenskaber<br />
følelse<br />
symbolik<br />
associationer
Malingens fysiske egenskaber<br />
Beskyttelse mod slidtage, fugt og kemisk<br />
nedbrydning<br />
Glans, teksturs og gennemsigtigtheds virkninger<br />
mat / ujævnt dybt / gammelt<br />
blankt / glat plant / nyt<br />
Historiske malingstypers glans:<br />
Mat: limfarve, kalkfarve, kompositionsfarve,<br />
blodfarve<br />
Blank: oliefarve, lak, metalfolie (bedre<br />
beskyttelse)<br />
Laserende maling giver også dybde
Malingens andre betydninger<br />
Bærer af historiens spor<br />
Bærer af autenticitet<br />
Eksponent for æstetik
Restaureringsarkitektens farve-<br />
dagligdag<br />
Bedømmelse og evt. registrering af bevarede<br />
farvespor på og i bygninger
Restaureringsarkitektens farve-<br />
dagligdag<br />
Bedømmelse og evt. registrering af bevarede<br />
farvespor på og i bygninger<br />
Rekvirering, samarbejde og sparring med<br />
farvekonservator
Restaureringsarkitektens farve-<br />
dagligdag<br />
Bedømmelse og evt. registrering af bevarede<br />
farvespor på og i bygninger<br />
Rekvirering, samarbejde og sparring med<br />
farvekonservator<br />
Udarbejdelse af malerbeskrivelse for<br />
farvesætning, materialer, teknik m.v.
Restaureringsarkitektens farve-<br />
dagligdag<br />
Bedømmelse og evt. registrering af bevarede<br />
farvespor på og i bygninger<br />
Rekvirering, samarbejde og sparring med<br />
farvekonservator<br />
Udarbejdelse af malerbeskrivelse for<br />
farvesætning, materialer, teknik m.v.<br />
Evt. begrunde disse malerbeskrivelser overfor<br />
bygherre og malere
Malingens tidsaldre<br />
Oldtiden til ca. 1900: historisk maling<br />
Ca. 1900 til 1952: tidlig industriel maling,<br />
beslægtet med historisk maling<br />
1952 til i dag: industriel maling, syntetiske<br />
bindemidler dominerer
Bestanddele i historisk maling –<br />
oldtiden til ca. 1900<br />
Pigment<br />
Bindemiddel – giver navnet til farven<br />
Evt. opløsningsmiddel<br />
Evt. tørrelse /sikkativ eller andre hjælpestoffer
Historiske pigmenter til<br />
bygningsmaling<br />
Næsten udelukkende uorganiske pigmenter:<br />
Overvægt af mineralske pigmenter / jordfarver<br />
Også mange syntetisk fremstillede pigmenter<br />
Sparsom anvendelse af organiske pigmenter
Vigtigste uorganiske pigmenter<br />
Mineralske / jordfarver Syntetisk fremstillede<br />
Okker<br />
Umbra<br />
Siena<br />
Caput mortum<br />
/dodenkopf<br />
Kridt<br />
Blyhvidt<br />
Zinkhvidt<br />
Spanskgrønt<br />
Pariserblåt<br />
/berlinerblåt<br />
Kromgrønt<br />
Jernoxyd
Vigtigste organiske pigmenter<br />
Sorte:<br />
Trækulssort, bensort, kønrøg<br />
Begrænset anvendelse:<br />
Indigo<br />
Organiske røde – kraplak, brazillak osv.
pause
Historiske bindemidler til<br />
bygningsmaling<br />
Interiør:<br />
Træværk: Oliefarve,<br />
fernis / lak, kalkfarve<br />
Puds: Limfarve,<br />
kalkfarve, senere<br />
også oliefarve<br />
Lærred: Oliefarve,<br />
Limfarve<br />
Eksteriør:<br />
Træværk: Oliefarve,<br />
kompositionsmaling /<br />
slamfarve, tjærefarve,<br />
blodmaling, kalkfarve,<br />
(copal-lak til finere<br />
overflader)<br />
Metal: som træværk, men<br />
oftest grundet med<br />
blymønje oliefarve<br />
Puds / teglsten: kalkfarve
Eksempler på fremstilling af historisk<br />
maling<br />
oliefarve limfarve<br />
Pigment og ganske<br />
lidt olie ”rives”<br />
sammen til en tyk<br />
pasta<br />
Der tilsættes gradvist<br />
mere olie.<br />
Evt. tilsættes<br />
terpentin,<br />
sikkativ/tørrelse,<br />
copal-lak<br />
Pigment udrøres i vand<br />
og henstår et døgn<br />
Hvis hudlim anvendes,<br />
udblødes det i et døgn<br />
Limen opvarmes/udrøres i<br />
vand<br />
Limvandet mættes med<br />
kridt hvis der ønskes en<br />
lys kulør<br />
Det vædede pigment<br />
tilsættes limvandet
Tidlig industriel maling<br />
fra slutningen af 1800tallet til 1951<br />
Anvender historiske materialer<br />
Der opfindes et væld at nye pigmenter i<br />
1800tallet<br />
Der udvikles emaillefarve, som er en blanding<br />
af oliefarve og copallak. ( f.eks. den tidlige<br />
”stålhud”)<br />
1921: Titanhvid introduceres<br />
ca.1933: Alkydfarven introduceres til især<br />
udendørs metal. Bliver mere og mere populær<br />
indtil 2. verdenskrig<br />
1940-1948: fremstilling af alkyd stopper
Industriel maling fra 1951 og frem<br />
1952: Første kunstlatex-maling (Sadolin) og<br />
første to slags akrylmaling (Dyrups)<br />
1950erne: Alle 1900tallets gængse typer maling<br />
introduceres… PVA, Epoxy, PU osv.<br />
Recepterne højt specialiserede<br />
1970erne: Erkendelse af malersyndrom og<br />
indførelse af flere vandige produkter.
Dette skema er KUN vejledende. Er ikke baseret på statistisk materiale.
Turbo-gennemgang af interiør-<br />
maleteknikker i forskellige perioder<br />
Barok<br />
Rokoko<br />
Nyklassicisme<br />
Historicisme<br />
Modernisme
Barok ca. 1620 - ca. 1740<br />
Kalkfarve udbredt til interiør<br />
Kalkfarvedekorationer: Akantus,<br />
landskabsmalerier, mønstre som<br />
imiterer tekstiltapeter,<br />
beslagværk, m.fl.<br />
Oliemalede lofter og paneler<br />
Mange, ofte meget kraftige,<br />
kulører sat sammen<br />
Masser af marmorering, ådring<br />
og anden imitation<br />
Overferniseret oliefarve for glans
Rokoko ca. 1740 – ca. 1770<br />
<strong>Farver</strong>ne afdæmpes på<br />
træværket, som males<br />
monokromt.<br />
To beslægtede farver<br />
altdominerende på træværk:<br />
Perlegrå og grønlig grå (også<br />
kaldet perlegrå?)<br />
Stadig overferniseret oliefarve<br />
Stadig kraftige farver på<br />
væglærreder, tapeter o.l. –<br />
f.eks. blå, rød og grøn.
Nyklassicisme ca. 1770 – ca. 1840<br />
På træværket dominerer<br />
lyse farver så som hvid,<br />
sart rosa og lys grå<br />
Overvægge har kraftigere<br />
farver, bl.a. inspireret af<br />
antikkens kulører<br />
Pompejianske dekorationer<br />
Tapet udbredes mere og<br />
mere
Historicisme m.fl. ca. 1840 – ca.<br />
1930<br />
Ådringer, ådringer, ådringer<br />
Marmoreringer - naturtro<br />
Pompejianske dekorationer<br />
fortsætter til ca. 1880<br />
Offentlige rum ekstremt<br />
dekorerede med blomster,<br />
ornamentering, malede<br />
søjler, opstregninger,<br />
skabelonmalede mønstre<br />
osv.
Modernismen ca. 1930 og frem<br />
Ornamentik og dekoration falder bort<br />
Stærke farver og pastelfarver finder anvendelse<br />
alt efter smag<br />
I 1930erne kom den første ”gør det selv bølge”<br />
I 1952 introduceres malerrullen (omtrent samtidig<br />
med plastmalingen)<br />
Tapeter finder stor anvendelse helt op til<br />
1970erne og udskiftes typisk med 5-10 års<br />
mellemrum.<br />
I 1970erne bliver hessian udbredt og i 1980erne<br />
malet savsmuldstapet
Mere om 1700tallets farver og dekorationer på søndag…