Blad 1/2009

More documents

Recommendations

Info

$(Anna Elise 3-fl\370jet folder.pub)$

automatisk regne med, at fondens midler atter hæves med 1,5 mio. kr., når BONAVISTA en dag er færdigrestaureret. Men jeg tror da selv, at sammenhængen findes. Det var bare ikke Skibsbevaringsfondens ønske, at det skulle være sådan. Endelig skal jeg kommentere på udsigten fra Arne’s skibsdæk, der tilsiger, at midlerne fra Skibsbevaringsfonden oprindeligt var beregnet som selvhjælp til private, der ikke har mulighed for anden hjælp. Jeg var selv ny i miljøet i 1986, da Skibsbevaringsfonden blev stiftet af Træskibs Sammenslutningen, Nationalmuseet og Handels- og Søfartsmuseet, men jeg er ikke i tvivl om, at Træskibs Sammenslutningens motivation for at deltage i stiftelsen var at skaffe midler til sine medlemmers fartøjer. Men det var altså ikke, hvad man udtrykte i fundatsen. Dér står derimod, at man “skal bidrage til bevaring og restaurering af kulturhistorisk værdifulde danske fartøjer”, uden at ejerskabet til disse behandles. Og jeg føler mig overbevist om, at da staten i 1989 endelig bevilgede de første meget beskedne beløb til fartøjsbevaring (400.000 kr. om året i en 3-årig prøveperiode) var det med henblik på at bevare den flydende kulturarv i bredeste forstand … ikke den delmængde af denne kulturarv, som udgøres af historiske privatejede fartøjer. Igen: Ingen tvivl om at behovet for støtte til private ejere er størst … ikke mindst fordi de private ejere er de fleste, men så længe midlerne er (for) begrænsede, må det overordnede mål, som energien skal bruges på, være at skaffe flere midler totalt … ikke at slås indbyrdes om de eksisterende midler. Derfor er et aktivt samarbejde mellem TS og Skibsbevaringsfonden, baseret på en overordnet kulturhistorisk betragtning af fartøjerne, om at skaffe flere midler til området nødvendigt. Den norske succes (mellem 29 og 45 mio. kr. pr år … varierende fra år til år) skyldes bl.a. det brede aktive samarbejde mellem ejere, forvaltning og andre interessenter. Og dermed tilbage til overskriften. Små slag mod Skibsbevaringsfonden, tak. På den lange bane koster de store slag os alle sammen penge. 14 Replik fra Arne Gotved til Ole Vistrup Kære Ole. Da jeg i sin tid som formand for TS underskrev Skibsbevaringsfondens stiftelsespapirer, lå det på ingen måde i kortene, at de forventede statslige fondsmidler kunne ses som et supplement til museernes bevillinger. Min opfattelse var dengang, at de skibe som hørte til museernes samlinger allerede var fredede og sikret en tryg alderdom gennem museernes driftsbudgetter. Man kan jo tage grundigt fejl, men sådan burde det rettelig være. I TS var der stor glæde over at nødopkaldene endelig var blevet opfanget i Kulturministeriet, så det offentlige – gennem oprettelsen af Fonden - omsider ville tage medansvar for det private fartøjsbevaringsarbejde. Og i modsætning til din antagelse, er det min opfattelse, at politikkerne primært tænkte på skonnerter og pæreskuder da Fonden blev sat i søen, selv om flertallet i fondsbestyrelsen hurtigt korrigerede kursen. Det var fra starten bestemt at hjælpen skulle gives som lån til gengæld for en frivillig fredning af fartøjet, og det var hensigten at lånet over en årrække skulle nedskrives til 0 (jævnfør ’Fartøjsbevaring i Danmark’ side 74 (”den gule rapport” -1989)). Nedskrivningen er desværre endnu ikke blevet en mulighed – og det er selvfølgelig derfor jeg finder finansieringsformen urimelig. Men det er godt med en debat. Og jeg håber stadig der kan findes en løsning så lånene kan nedskrives årligt – for eksempel svarende til skibets forfald pr. år - uden at det får skattemæssige konsekvenser for ejeren. Derved ville der
gælde samme vilkår som fredede bygninger på land, hvor restaurerings- og vedligeholdelsesudgifter til er skattefradragsberettigede. Da den nuværende ejer af skonnerten MIRA frikøbte Skibsbevaringsfondens lån blev der – som den frivillige fredning - tinglyst et forbud mod udflagning i bilbrevet. Det er smukt, og må vel opfylde fredningsformålet lige så godt som en gæld. Selv om der er nogle nordmænd der snyder, og verdenshavene står åbne - mener jeg det er bedre med tillid end mistro. I det hele taget drejer det sig om at holde gejsten oppe hos ildsjælene, og eventuelle problemer ”af psykologisk karakter ” skal ikke undervurderes. Vi kan kun være enige i at Fonden får alt få midler fra det offentlige, og jeg har om nogen - såvel i medierne som ministerkontorerne – gennem årene argumenteret for langt større beløb. Indtil det sker, vil der nok til stadighed være delte meninger om hvilke fartøjer der er mest berettigede til den hjælp langt flere skulle have del i, hvad enten det er private fartøjer eller offentlige færger. Det er en svær balancegang. Jeg sluttede mit indlæg med en opfordring til at bakke op det nye Træskibenes Fond, der - som jeg har forstået det - var tænkt som et supplement til Skibsbevaringsfonden, hvor en synergieffekt kunne skaffe flere midler til området. Det ser ikke helt sådan ud idag, og det er åbenbart heller ikke den form for aktivt samarbejde du slutter med at opfordre til. Egentlig skulle mine tegningr af GRØNNE ERNA være en glad formidling af et skib, der lykkeligt er blevet reddet af Fonden, men det blev så også til nogle slag i bolledejen – små slag vil jeg kalde dem. Jeg mener ikke at jeg har løftet fanen for højt, og jeg har i hvert fald ikke sat den på halv. Alene det at debatten er åben giver grund til at kippe med flaget. 15 Ib Egholm in memoriam m.m. På egne, Holbæk Træskibs Laug og TSs vegne, deltog undertegnede ved bisættelsen af Ib Egholm. Det var en flot afsked med vennerne, familien, skibe og Holbæk som efter bisættelsen blev markeret på molen. Lørdag d.8/11-08 sejlede BODIL, i flot efterårsvejr, Ibs familie og nærmeste venner ud på positionen, N 55´ 44 861´ E 011´ 46 529´ ved Bognæs, hvor de spredte Ibs aske. Holbæk Træskibs Laug takker for de henvendelser der har været omkring SORGENFRI og ELLEN MARGRETE. SORGENFRI blev efter gennemgang af skrog bugseret til Dragør, hvor Dragør bådebyggeri fremover vil restaurere hende. En smuk og værdig løsning som vi i Holbæk er meget glade for. Speciel tak til Knud og hans kumpaner der bistod ved den store bedding i Holbæk og første del af bugseringen til Hundested. ELLEN MARGRETE var desværre så medtaget at den ikke stod til at redde, derfor en stor en tak til Svend fra jernhandlen på Holbæk havn for ophugningen. Træskuret på havnemolen overgår til Holbæk Træskibs Laug og skal fremover drives som værksted og mødelokale, sammen med de øvrige foreninger i Vesthavnen. Den smukke Lynæs jolle, RITA er kommet i Kirsten Heinrichsons eje og vil fremover være at nyde i Holbæk havn om sommeren hvor den vil gnubbe sig op af BODIL. D. 6. september 2008. Flemming Olsen Formand for Holbæk Træskibs Laug og lokalmand ”Vestsjælland” for TS. Ib kommer i jorden (læs; vandet)
Page 1 and 2: Februar 2009 Årgang 38 nr. 1 ISSN
Page 3 and 4: TS-sekretariatet v/Lisbeth Møller
Page 5 and 6: Nyt fra EMH Hæder til Arne Gotved
Page 7 and 8: Brev fra havnen Guldborgsund Havne,
Page 9 and 10: Ill herunder skal være grå-blå D
Page 11 and 12: Søsætning Af Jørn “Jønne” H
Page 13: og Bogø, har Skibsbevaringsfonden
Page 17 and 18: Aarhus Beddingslaug Som det kan ses
Page 19 and 20: Kursus i træbådens vedligeholdels
Page 21 and 22: Skibsbevaringsfonden orienterer Fæ
Page 23: Skotterup / Flügger Cup. Årets f
Page 27 and 28: Nyoptagne fartøjer TS byder velkom
Page 29 and 30: OBS! Pinsestævnet i Stubbekøbing
Page 31 and 32: Aktivitetskalender 2009 Danmark Mar

Blad 1/2009

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?