August 2009 - Søndermark Sogn

Hvis nogen for et halvt års tid siden
havde fortalt mig, at jeg kunne få
nogle gode oplevelser i kirken, ville jeg
nok have kigget underligt på vedkommende
og tænkt, at der var et eller andet
galt. For hvordan i alverden skulle
det kunne lade sig gøre? Kirken var for
mig lig med tungsind, selvhøjtidelighed
og navlepilleri. Dens toneleje lå i
min verden i mol, hvor jeg ville have
foretrukket dur. Det er trods alt mere
letfordøjeligt og nemmere at gå til.
Det var i hvert fald ikke et sted for
mig. Kirken kunne umulig tilbyde mig
noget, som jeg ikke vidste i forvejen.
Her tænker jeg ikke så meget på de
traditionelle kirkelige handlinger, men
derimod på alt det, der ligger uden for
søndag formiddag og de kendte kirkelige
handlinger som bryllupper, be-
Tekst: Peter Vestergaard
udenfor
normal åbningstid
gravelser, konfirmationer og barnedåb.
Alt det har jeg været til, så det har jeg
en fornemmelse af hvad er. Men at kirken
også levede et liv uden for normal
åbningstid, er nyt for mig.
fordommenes holdeplads
Den antagelse bygger på mine fordomme.
Mine forestillinger om hvad
en kirke er for en størrelse. Den bygger
på hvad jeg troede, ikke hvad jeg
vidste. For jeg har aldrig gjort mig den
ulejlighed, at bruge bare lidt tid på, at
finde ud af hvilke muligheder der rent
faktisk er i kirkeligt regi. Men fordomme
som sådan er vel i bund og grund
en dansk forseelse. Vi tror vi er åh så
frisindede og tolerante, men når det
kommer til stykket, er vi et folkefærd,
der langt hen ad vejen har nok i os selv
og mener, at vi altid gør det rigtige.
Men gør vi reelt det? Hvis vi griber
i egen barm, er jeg sikker på, vi vil
opdage, at vi på mange områder er
enormt fordomsfulde og bange for det,
der er fremmes for os. Det vi ikke kender
til skræmmer os. Tag bare de fremmede
i vores land, dem frygter vi fordi
vi ikke kender deres levevis og kultur.
Alkoholikeren er i de flestes verden
manden på bænken. Men den holder
ikke. Alkoholikeren er også den pæne
forstadsfrue, lægen og advokaten, men
manden på bænken er billedet af alkoholikeren.
Det billede eksisterer kun
på grund af manglende indsigt. Og
lige sådan med kirken.
det ukendte univers
Det var først da min kæreste fik et job som
Kirketjener i Søndermarkskirken, at jeg
bevægede mig ind i det ukendte univers.
k i r k e b l a d e t s ø n d e r m a r k s k i r k e n