Kliniske retningslinier for udredning af cancer thyroidear 2009, udkast

Thyreoideacancer – udkast Kliniske retningslinier – revision – juni 2009
(side 9).
Prognosen for patienter med thyroideacancer afhænger af mange faktorer. En af de væsentligste er
den histologiske undertype. Det er således velkendt, at mortaliteten for patienter med udifferentieret
karcinom er særdeles høj. Prognosen for patienter med medullært karcinom forringes signifikant
ved tilstedeværelse af lymfeknudemetastaser, men også T og M status influerer på overlevelsen. For
papillære og follikulære karcinomers vedkommende er der påvist adskillige prognostiske indikatorer.
De vigtigste af disse er alderen på diagnosetidspunktet, fjernmetastaser og gennemvækst af thyroideakapslen.
Men også tilstedeværelsen af nekrose i primærtumor og immunhistokemisk detektion af
p53 har tilsyneladende prognostisk værdi(19-23). På baggrund af 25 større internationale opgørelser
har man fundet, at 10-årsoverlevelsen for papillære thyroideakarcinomer er ca. 90% (range: 54% -
98%) og for follikulære karcinomer 84% (range: 77% - 97%) (23). I internationale serier ligger 10-års
overlevelsen for medullære karcinomer oftest mellem 55% og 65%. Udifferentierede thyroideacancere
har en særdeles dårlig prognose, og de fleste studier viser en næsten 100% dødelighed inden for
få år.
På baggrund af retrospektive studier er der blevet foreslået flere prognostiske modeller, som kunne
danne baggrund for omfanget af den behandling, som skal tilbydes patienter med thyroideacancer
(20-24). Modellerne ser hver især lovende ud. Men ingen er endnu afprøvet i en prospektiv undersøgelse.
Derfor har man været tilbageholdende med konsekvent at indføre disse retningslinier. Den
landsdækkende prospektive indsamling af data fra danske patienter med thyroideacancer kan på
længere sigt danne baggrund for en afprøvning af de beskrevne modeller, hvorved vi måske får mulighed
for en bedre tilrettelagt behandling.
8