Kliniske retningslinier for udredning af cancer thyroidear 2009, udkast

More documents

Recommendations

Info

ARBEJDSGRUPPER Thyreoideacancer – udkast Kliniske retningslinier – revision – juni 2009 Medlemmerne i de deltagende arbejdsgrupper fremgår af tabel I. Diagnostik Christian Hjort Sørensen* Charlotte Strandberg Peter Oturai Leif Sørensen Patologi Katalin Kiss* Annelise Krogdahl Vera Timmermans Kirurgi Ulrik Pedersen* Peer Christiansen Christian Hjort Sørensen Henrik Baymler Pedersen Thomas Frisch Onkologi Lars Bastholt* Carsten Rytter Jens Bentsen Anni Eskild-Jensen Genetik og opfølgning Ulla Feldt-Rasmussen* Birte Nygaard* Peter Vestergaard Formand Christian Godballe * Tovholder for arbejdsgruppe HH-Kirurgi Radiologi Klinisk Fysiologi Radiologi Patologi Patologi Patologi HH-Kirurgi Kirurgi HH-Kirurgi HH-Kirurgi HH-Kirurgi Onkologi Onkologi Onkologi Nuklearmedicin Endokrinologi Endokrinologi Endokrinologi HH-Kirurgi 6 Gentofte Gentofte Rigshospitalet Århus Gentofte Odense Rigshospitalet Århus Århus Gentofte Ålborg Rigshospitalet Odense Århus Herlev Århus Rigshospitalet Herlev Århus Odense
INDLEDNING Thyreoideacancer – udkast Kliniske retningslinier – revision – juni 2009 I Danmark blev i 1996 – 2002 diagnosticeret omkring 140 histologisk verificerede tilfælde af thyroideacancer om året, svarende til en incidens på 2,6 per 100.000 indbyggere/år (DATHYRCA). Sygdommen er således relativt sjælden, hvorfor den ofte komplekse udredning, behandling og efterkontrol er centraliseret omkring få centre i Danmark. Imidlertid er forekomsten af thyroideacancer generelt stigende. Fra USA er rapporteret en stigning i incidensen på 140% i løbet af 30 år (1), mens der i Danmark er estimeret en stigning for kvinder på 3,4% om året de sidste 10 år og 0,9% for mænd (NORDCAN - http://www.ancr.nu). Samtidig er dødeligheden for sygdommen reduceret. Forklaringen er sandsynligvis, at mindre papillære karcinomer uden egentlig betydning for det kliniske forløb udgør størstedelen af de nytilkomne tilfælde. Den rutinemæssige brug af ultralydsapparater med høj opløselighed og en tiltagende minutiøs histopatologisk gennemgang af operationspræparater efter thyroideakirurgi betyder, at små tumorer nu diagnosticeres i tiltagende omfang. Thyroideacancer er, i lighed med andre sygdomme i dette organ, hyppigst forekommende hos kvinder med en fordeling på 2,7/1 (DATHYRCA). Den mest prævalente histologiske undertype er det papillære karcinom, som udgør omkring 2/3 af alle thyroideacancere. For langt de fleste tilfælde af papillær thyroideacancer kendes ætiologien ikke (2). Men det vides, at nogle tilfælde opstår på baggrund af tidligere radioaktiv bestråling (3). Chernobyl-katastrofen er et eksempel på dette. Incidensen af thyroideacancer i årene efter det radioaktive udslip steg for den samlede befolkning i området med en faktor 4,7 og for børnene med en faktor 34 (4). Papillære thyroideakarcinomer kan også i sjældne tilfælde ses i forbindelse med genetiske syndromer (5-9). I slutningen af 70'erne blev det vist, at den relative forekomst af follikulære karcinomer er størst i endemiske strumaområder med lavt jodindhold i føden (10). Senere undersøgelser viste endvidere, at tilsætning af jod til kosten øger den relative andel af papillære karcinomer og nedsætter frekvensen af de follikulære (11). Den samlede incidens af thyroideacancer var imidlertid uafhængig af jodindholdet i kosten (12). Fordi jodtilskud er blevet mere almindelig i den vestlige verden og fordi den histopatologiske definition af follikulære karcinomer er blevet mere snæver, er den samlede incidens af follikulære karcinomer generelt aftaget (12). Patogenesen menes at være baseret på en adenomtil-karcinom multistep proces i lighed med den man kender fra coloncancer (12). Medullært thyroideakarcinom (MTC) optræder i en sporadisk (80%) og en arvelig type (20%) (13). Den arvelige type optræder dels som: a) ”Ren” familiær medullær thyroideacancer (FMTC), hvor sygdommen ikke er led i noget syndrom, b) som led i multipel endokrin neoplasi type 2A-syndromet (MEN-2A), der omfatter MTC, fæokromocytom og hyperparathyroidisme (14) eller c) som led i MEN- 2B, der indbefatter fæokromocytom, marfanoid fænotype, ganglioneuromatose og knogledeformiteter (15). Det udifferentierede karcinom, også kaldet anaplastisk karcinom, er en meget aggressiv tumor, som er forbundet med høj mortalitet. I henhold til WHO defineres det udifferentierede karcinom som: ”En meget malign tumor helt eller delvist sammensat af udifferentierede celler” (16). Mange af de udifferentierede karcinomer indeholder en rest af papillært eller follikulært cancervæv. Det formodes derfor, at det udifferentierede karcinom er slutresultatet af en papillær eller follikulær dedifferentiering (16-18). I glandula thyroidea kan forekomme andre maligne tumorer. Det drejer sig blandt andet om lymfomer, planocellulære karcinomer, sarkomer, metastaser m.m. Der henvises til afsnittet om patologi 7
Page 1 and 2: Thyreoideacancer - udkast Kliniske
Page 5: FORORD Thyreoideacancer - udkast Kl
Page 9 and 10: PATOLOGI Thyreoideacancer - udkast
Page 13 and 14: TNM-KLASSIFIKATION Thyreoideacancer
Page 29 and 30: Akut sialoadenitis Thyreoideacancer
Page 39 and 40: Substitutionsdosis Thyreoideacancer
Page 45 and 46: PATIENTINFORMATION Hvad er skjoldbr
Page 49 and 50: Kontrol og prognose Thyreoideacance
Page 57 and 58:
Am.J.Surg.Pathol. 1997;21:754-62. T
Page 59 and 60:
Thyreoideacancer - udkast Kliniske
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65:
show all

Kliniske retningslinier for udredning af cancer thyroidear 2009, udkast

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?