Kliniske retningslinier for udredning af cancer thyroidear 2009, udkast

Thyreoideacancer – udkast Kliniske retningslinier – revision – juni 2009
17% målt over hele koncentrationsområdet over en periode på 6 – 12 måneder (typisk kontrolinterval
for patienterne i langtidskontrol).
Alle IMA metoderne giver interferens med falsk lave eller umålelige værdier ved tilstedeværelse af Tg
antistoffer (TgAb). TgAb findes hos ca. 15-20% af alle patienter med thyroideakarcinom. Der forventes
et øget antal i de kommende årtier pga. af jodtilsætning til saltet. Koncentrationsniveauet af TgAb
kan ikke afgøre, om en serumprøve udviser interferens i Tg analysen eller ej.
Et måleligt S-Tg i en TgAb positiv prøve kan tages til indtægt for tilstedeværende thyroideavæv (f.eks.
metastaser), men værdien kan være meget undervurderet. Umåleligt S-Tg i en TgAb positiv prøve må
ikke tages til indtægt for remission.
Koncentrationen af S-TgAb er tidligere anført som mulig surrogatmarkør, idet persisterende TgAb
indicerer tilbageværende sygdom (www.nacb.org) (168), hvorimod faldende værdier tyder i retning
af remission (168).
Et mål for tilstedeværelse af TgAb bør derfor udføres i relation til måling af S-Tg. Der foreligger dog
aktuelt ikke en entydigt god metode til måling af TgAb. Et studie af Spencer et al. 2005 sammenlignede
16 metoder til bestemmelse af TgAb (12 direkte og 4 Tg recovery tests). Alle TgAb metoder
havde suboptimal sensitivitet. Direkte TgAb måling fandtes mere pålidelig end recovery-test men
TgAb status var kun konkordant i 65% af sera. Hos kun 4 af 42 patienter, som ved mindst en metode
havde målelige TgAb, blev der konstateret tilstedeværelse af antistoffer målt med alle 12 direkte
metoder (169).
Der forestår således aktuelt et problem, idet mindst 20% af danske thyroideacancer patienter har
målelige TgAb (alt efter hvilken metode der anvendes),hvor det samtidigt er usikkert om denne antistof
måling er udtryk for at der rent faktisk er forhøjet Tg.
Aktuelt anbefales det, at man i opfølgningen er opmærksom på problemet. Der er ikke indikation
for rutinemæssig TBS alene pga. af tilstedeværelse af TgAb. Men, man skal være opmærksom på at
tilstedeværelse af TgAb flere år efter ablation kan tages til indtægt for persisterende cancersygdom.
Ifølge de Europæiske guidelines (124) bør disse monitoreres med periodisk diagnostisk I-131 TBS og
ultralyd af halsen. Ved mistanke om persisterende sygdom kan også gennemføres billeddiagnostik
såsom CT, MRI, and FDG-PET. Konvertering fra TgAb positivitet til TgAb negativitet kan i sig selv tages
til indtægt for remission.
Ved ekstremt høje S-Tg koncentrationer kan i IMA metoder opstå et såkaldt ’hook’ fænomen, dvs.
koncentrationen måles fejlagtigt som meget lav eller umålelig. I situationer med mistanke om spredning
eller andre holdepunkter herfor og lavt S-Tg uden tilstedeværende TgAb bør prøven analyseres i
fortyndinger af 1:100, 1:1000 og 1:10.000 (aftales med det lokale laboratorium).
34