Arbejdsmedicin kompendie - dette er fra www.manan.dk - Effimedicin
Arbejdsmedicin kompendie - dette er fra www.manan.dk - Effimedicin
Arbejdsmedicin kompendie - dette er fra www.manan.dk - Effimedicin
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
Kompendie<br />
til<br />
Miljø- og <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
og Farlig Forurening<br />
2000<br />
Skrevet af:<br />
--- Kamilla Bolt ---<br />
--- Michaela Schiøtz ---<br />
--- Katrine Finke ---<br />
--- Trine Lyag<strong>er</strong> Thomsen ---<br />
Redig<strong>er</strong>et af <strong>manan</strong> (1. januar 2004);<br />
- Indholdsfortegnelse <strong>er</strong> lavet<br />
- Sidehenvisning<strong>er</strong> til ”Miljø- og <strong>Arbejdsmedicin</strong>, 2.udgave” <strong>er</strong> ajourført<br />
- Div<strong>er</strong>se rettels<strong>er</strong><br />
- Side 1 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
Indholdsfortegnelse<br />
MODUL 1: MILJØ OG HELBRED ..................................................................................................................................... 3<br />
MA KAP 1: FAGET MILJØMEDICINS HISTORISKE UDVIKLING, (S. 17-23) ................................................................................ 3<br />
MA KAP 2: MILJØ- OG ARBEJDSMEDICINENS GRUNDLAG...................................................................................................... 3<br />
MA KAP 3: RISIKOVURDERING.............................................................................................................................................. 5<br />
FF KAP 1: SUNDHEDSRISICI OG SAMFUND ............................................................................................................................. 6<br />
FF KAP 6: RISIKO OG TOLERABLE GRÆNSER ......................................................................................................................... 7<br />
MODUL 2: HELBREDSSKADENDE MEKANISMER OG MILJØFAKTORER ......................................................... 9<br />
MA KAP 5: SÅRBARHED...................................................................................................................................................... 11<br />
MA KAP 37: FOREBYGGELSE, S. 371................................................................................................................................... 11<br />
MODUL 3: TOKSIKOLOGISK TESTNING OG RISIKO-VURDERING.................................................................... 14<br />
FF KAP 3: FARLIGE FORURENINGSSTOFFER......................................................................................................................... 14<br />
MA KAP 5: TOKSIKOKINETIK .............................................................................................................................................. 16<br />
MA KAP 6: GENETISK TOKSIKOLOGI ................................................................................................................................... 18<br />
MA KAP 7: REPRODUKTIONSTOKSIKOLOGI ........................................................................................................................ 19<br />
MA KAP 10: GENTEKNOLOGI .............................................................................................................................................. 23<br />
MODUL 4: ERHVERV OG SYGELIGHED I DANMARK ........................................................................................................... 24<br />
FF KAP 9: MULIGHEDER FOR FOREBYGGELSE ..................................................................................................................... 25<br />
KAPITEL 20 ARBEJDE OG SYGDOM – EN INTRODUKTION ..................................................................................................... 27<br />
MA KAP 34: ALKOHOL........................................................................................................................................................ 33<br />
MA KAP 19: TERMISK KOMFORT, KULDE/VARMEBELASTNING........................................................................................... 34<br />
MA KAP 24:ARBEJDSRELATEREDE LIDELSER I BEVÆGEAPPARAT. ...................................................................................... 36<br />
MODUL 7: STØJ OG VIBRATIONER ............................................................................................................................. 39<br />
MODUL 8: LUFTFORURENING OG TOBAKSSYGDOMME ..................................................................................... 42<br />
MODUL 9: KEMISKE ARBEJDSMILJØ PROBLEMER .............................................................................................. 44<br />
MA KAP 16: INDEKLIMA ..................................................................................................................................................... 44<br />
MODUL 10: REPRODUKTION ......................................................................................................................................... 47<br />
MA : KAP. 29 : REPRODUKTIONSFORSTYRRELSER. ............................................................................................................. 47<br />
MODUL 11: PSYKISK ARBEJDSMILJØ ........................................................................................................................ 50<br />
MODUL 12: RISIKOFAKTORER I KOSTEN ................................................................................................................. 55<br />
MA KAP 35: KOST SOM ÅRSAGSFAKTOR I MILJØMEDICIN ................................................................................................... 57<br />
MODUL 13: STRÅLING ..................................................................................................................................................... 59<br />
MA KAP 17: IONISERENDE STRÅLING................................................................................................................................. 59<br />
MA KAP 18: IKKE-IONISERENDE STRÅLING......................................................................................................................... 59<br />
MODUL 14: BIOLOGISKE MILJØFAKTORER............................................................................................................ 61<br />
MA KAP 12: SMITSOMME SYGDOMME ................................................................................................................................61<br />
MA KAP 13: MIKROBIELLE TOKSINER................................................................................................................................. 61<br />
MODUL 15 : JORD/VAND................................................................................................................................................. 63<br />
MA KAP 14: SPILDEVAND OG AFFALD................................................................................................................................. 63<br />
MODUL 16: ALLERGI........................................................................................................................................................ 66<br />
MA KAP 22: ARBEJDSBETINGEDE LUNGESYGDOMME ......................................................................................................... 66<br />
MA: KAP. 23: HUDSYGDOMME .......................................................................................................................................... 70<br />
MODUL 18: INTERNATIONALE MILJØ- OG HELBREDS-PROBLEMER ............................................................. 72<br />
FF KAP 9: MULIGHED FOR FOREBYGGELSE ......................................................................................................................... 72<br />
MA KAPITEL 30. KRÆFTLIDELSER ...................................................................................................................................... 75<br />
- Side 2 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
MODUL 1: Miljø og helbred<br />
MA kap 1: Faget miljømedicins historiske udvikling, (s. 17-23)<br />
Opfattels<strong>er</strong> af sundhed og sygdom i Oltiden samt Fra middelald<strong>er</strong> til ny<strong>er</strong>e tid se side 19-22.<br />
Nyeste tid - I slutning af 19. og beg. af 20 årh. etabl<strong>er</strong>es det lovmæssige<br />
grundlag for socialhygiejne. Faget var først bas<strong>er</strong>et på mikrobiologien<br />
siden toksikologien.<br />
- Opgaven nu <strong>er</strong> at forstå hvordan forskellige stoff<strong>er</strong> belast<strong>er</strong><br />
mennesket kvantitativt og kvalitativt på organniveau samt celle og<br />
molekylærniveau. Samt at identific<strong>er</strong>e særlig udsatte grupp<strong>er</strong> og<br />
græns<strong>er</strong> for belastning. Risikovurd<strong>er</strong>ing <strong>er</strong> således blevet et centralt<br />
begreb. (22)<br />
Faget har udviklet sig - <strong>fra</strong> koncentration om sanitære forhold og akutte kroniske infektion<strong>er</strong><br />
til koncentration om hovedsageligt kemiske påvirkning<strong>er</strong><br />
- <strong>fra</strong> studie af kliniske manifestation<strong>er</strong> til studie af latente subkliniske<br />
effekt<strong>er</strong> med multikausale årsagsforhold<br />
- <strong>er</strong> blevet meget kompleks og afhængig af tværfagligt sam.arb. (19)<br />
- til en forståelse af helheden af påvirkning<strong>er</strong>s betydning for<br />
sundhedstilstanden: P<strong>er</strong>sonens arvelige sårbarhed, livsstilsfaktor<strong>er</strong>,<br />
arb.miljø, det gen<strong>er</strong>elle ydre miljø mv. Se figur 2.1 side 28.<br />
Fremtiden - De fleste miljøtoksikologiske und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong> udført som dyreforsøg<br />
med enkeltstoff<strong>er</strong> i høje dos<strong>er</strong> i kort tid afspejl<strong>er</strong> ikke godt nok<br />
menneskets livslange belastning <strong>fra</strong> en fl<strong>er</strong>hed af kemiske stoff<strong>er</strong> i<br />
små dos<strong>er</strong> men med potentielle int<strong>er</strong>aktion<strong>er</strong>. D<strong>er</strong>for bliv<strong>er</strong> nye<br />
metod<strong>er</strong> til vurd<strong>er</strong>ing af risiko vigtige: molekylærbiologiske metod<strong>er</strong><br />
og gen-miljø-int<strong>er</strong>aktion<strong>er</strong>.<br />
- Individets påvirkning <strong>fra</strong> miljøet ændr<strong>er</strong> sig med<br />
samfundsudviklingen: Man find<strong>er</strong> nye toksikologiske effekt<strong>er</strong> i<br />
kemiske stoff<strong>er</strong>, man mindsk<strong>er</strong> dele af de <strong>er</strong>hv<strong>er</strong>vsmæssige<br />
belastning<strong>er</strong>, folks sundhedsadfærd ændr<strong>er</strong> sig mv.<br />
To spor i fremtiden 1) individorient<strong>er</strong>et spor d<strong>er</strong> stud<strong>er</strong><strong>er</strong> biomakør<strong>er</strong> for eksposition og<br />
vurd<strong>er</strong><strong>er</strong> individuel sårbarhed.<br />
2) Populationsorient<strong>er</strong>et spor med studi<strong>er</strong> af risikofaktor<strong>er</strong> i det ydre<br />
miljø omfattende ekspositions-estimat<strong>er</strong> gn. biologiske monitor<strong>er</strong>ingsprogramm<strong>er</strong>.<br />
- en kombination vil kunne styrke den præventive miljømedicin (23)<br />
MA kap 2: Miljø- og arbejdsmedicinens grundlag<br />
Definition - Miljømedicin <strong>er</strong> læren om miljøets indflydelse på mennesk<strong>er</strong>s<br />
sundhedstilstand med det ov<strong>er</strong>ordnede mål at identific<strong>er</strong>e<br />
risikofaktor<strong>er</strong> for miljø- og arbejdsbetingede sygdomme for at<br />
forebygge disse. (19)<br />
- Fagets centrale int<strong>er</strong>essefelt <strong>er</strong> sammenhængen mellem<br />
påvirkning<strong>er</strong> og sygdom (og ikke selve påvirkning/sygdom) (25)<br />
- Side 3 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
Bærende princip - I det omfang en sygdom <strong>er</strong> betinget af ekst<strong>er</strong>ne forhold kan<br />
sygdommen forhindres hvis man kan 1) identific<strong>er</strong>e et el. fl<strong>er</strong>e led i<br />
årsagskæden 2) elimin<strong>er</strong>e årsag<strong>er</strong>ne ell<strong>er</strong> begrænse udsættelsen<br />
(hvilket også b<strong>er</strong>or på politiske og administrative forhold) (25).<br />
Afgrænsning - fagets genstand <strong>er</strong> følgende risikofaktor<strong>er</strong>: Kemiske, fysiske,<br />
biologiske og psykiske ekspon<strong>er</strong>ing<strong>er</strong> i menneskets omgivels<strong>er</strong>.<br />
(Risiko defin<strong>er</strong>es som sandsynligheden for at en negativ<br />
sundhedseffekt optræd<strong>er</strong> i en given <strong>fra</strong>ktion af en population ved en<br />
given miljøbelastning (19)).<br />
Udgangspunkt - i arbejdsmedicin oftest udgangspunkt i p<strong>er</strong>son<strong>er</strong> med<br />
symptom<strong>er</strong>/sygdom, d<strong>er</strong> mistænkes for at have relation til arbejdet<br />
- i miljømed. udgangspunkt oftest en ekspon<strong>er</strong>ingskilde i miljøet, som<br />
mistænkes for sundhedsmæssige konsekvens<strong>er</strong> (26).<br />
EKSPONERING<br />
Kemiske stoff<strong>er</strong> - det anslås at mennesk<strong>er</strong> dagligt udsættes for tusind<strong>er</strong> af kemiske<br />
stoff<strong>er</strong>.<br />
- d<strong>er</strong> anvendes ca 50.000 forskellige kemiske stoff<strong>er</strong><br />
- d<strong>er</strong> <strong>er</strong> lavet sundhedsbas<strong>er</strong>ede grænseværdi<strong>er</strong> for ca 500.<br />
- d<strong>er</strong> <strong>er</strong> mulighed for antagonistiske og syn<strong>er</strong>gistiske virkning<strong>er</strong> ved<br />
samtidig udsættelse for fl<strong>er</strong>e kemikali<strong>er</strong><br />
uafklaret - hvor stor en betydning langvarig eksp. for små dos<strong>er</strong> i luft,<br />
mad/vand har<br />
- for kræftfremkaldende stoff<strong>er</strong> <strong>er</strong> det usikk<strong>er</strong>t om d<strong>er</strong> findes nedre<br />
tærskelværdi<strong>er</strong>, hvorund<strong>er</strong> ekspon<strong>er</strong>ing ikke spill<strong>er</strong> en rolle.<br />
- det debat<strong>er</strong>es om kemiske stoff<strong>er</strong> ved ganske lave konc. har<br />
betydning for forplantningsevnen og fost<strong>er</strong>udvikling (27).<br />
sikk<strong>er</strong>t - at f.eks. opløsningsmidl<strong>er</strong>, pesticid<strong>er</strong> og tungmetall<strong>er</strong> kan spille en<br />
væsentlig rolle for udvikl. af sygdom i arb.miljøsammenhæng og ved<br />
miljøkatastrof<strong>er</strong>.<br />
Ekspon<strong>er</strong>ingveje - i arb.miljø spill<strong>er</strong> optagelse af kemiske stoff<strong>er</strong> gennem hud og<br />
luftveje den største betydning<br />
- i det ydre miljø: opt gennem drikkevand og kost samt luftbåren<br />
eksp. (27)<br />
Andre risikofaktor<strong>er</strong> - se tabel 2.1 side 30<br />
Vigtige sygdomme: liste ov<strong>er</strong> sygdomme som anses for særlig vigtige som udgangspunkt<br />
for en forebyggende indsats tabel 2.2. Priorit<strong>er</strong>ing <strong>er</strong> bas<strong>er</strong>et på skøn<br />
og afvejning<strong>er</strong> af politisk karakt<strong>er</strong>.(28)<br />
Miljømedicinsk Viden: - fremkomm<strong>er</strong> hovedsageligt ved kliniske iagttagels<strong>er</strong>,<br />
epidemiologiske us. amt eksp<strong>er</strong>imentelle in vitro & in vivo us.<br />
Kliniske bidrag: - kliniske iagtagels<strong>er</strong> <strong>er</strong> vigtige som grundlag for nye hypotes<strong>er</strong> om<br />
sundhedsskadelige på virkning<strong>er</strong>.<br />
Epidemiologiske bidrag: - tillægges stadig den største vægt, da det <strong>er</strong> så vanskeligt at<br />
ekstrapol<strong>er</strong>e <strong>fra</strong> dyreforsøg til mennesk<strong>er</strong>.<br />
- et velgennemført epidemiologisk studie forudsætt<strong>er</strong>, at både<br />
sygdom og eksp. <strong>er</strong> dokument<strong>er</strong>et og objektivis<strong>er</strong>et og om muligt<br />
kvantific<strong>er</strong>et<br />
eksp<strong>er</strong>imentelle bidrag: - domin<strong>er</strong><strong>er</strong> kvantitativt den samlede viden, da d<strong>er</strong> <strong>er</strong> krav om<br />
eksp<strong>er</strong>imentelle og toksikologiske us. af nye kemiske stoff<strong>er</strong> før<br />
markedsføring. (29) Se evt. kap 3<br />
- Side 4 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
Individuel sårbarhed - findes ov<strong>er</strong>for stort set alle typ<strong>er</strong> af ekspon<strong>er</strong>ing<strong>er</strong> og kan være<br />
betinget af mange ting, f.eks. køn, ald<strong>er</strong>, tidlig<strong>er</strong>e ekspon<strong>er</strong>ing,<br />
forskelle i metabolis<strong>er</strong>ing af xenobiotika. Sidstnævnte kan føre til at<br />
en tilstrækkelig konc. af karcinogene substans<strong>er</strong> kun opstår hos få<br />
individ<strong>er</strong>.<br />
Biomarkør<strong>er</strong> - for individuel sårbarhed inddrages i stigende omfang i eksp- og<br />
epiund<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong> i form af genetiske- og enzymmarkør<strong>er</strong>. Det giv<strong>er</strong><br />
større teststyrke og forståelse for toksikologiske mekanism<strong>er</strong> som <strong>er</strong><br />
afgørende for risikovurd<strong>er</strong>ing bas<strong>er</strong>et på eksp<strong>er</strong>imentelle us.(29/30)<br />
DIAGNOSTIK - langt hovedparten af arbejdsbetingede sygdomme har ikke<br />
kendetegn d<strong>er</strong> adskill<strong>er</strong> dem <strong>fra</strong> sygdomme med anden ætiologi<br />
Sandsynlighedsdiagnose - den arb.med. årsagsdiagnose <strong>er</strong> en sandsyn.dia. i 4 trin:<br />
Almenmedicinsk us. - for at at fastlægge, hvilken sygdom.<br />
Ekspon<strong>er</strong>ingens karakt<strong>er</strong> - udredes grundigt i.f.t. intensitet, varighed og tidsmæssige relation<br />
til sygdomsdebut.<br />
Kendt sammenhæng - det und<strong>er</strong>søges om d<strong>er</strong> <strong>er</strong> almindelig kendt sammenhæng mellem<br />
sygdom og ekspon<strong>er</strong>ing og i givet fald hvilken grad af ekspon<strong>er</strong>ing<br />
d<strong>er</strong> anses for tilstrækkelig.<br />
Miljø/arb-betinget - Er sygdommen in casu miljø/arb-betinget. I vurd<strong>er</strong>ingen indgår<br />
særligt: tidsmæssig relation, ekspon<strong>er</strong>ingens styrke og varighed,<br />
mulige alt<strong>er</strong>native forklaring<strong>er</strong>, sygdommens risiko ved den givne<br />
ekspon<strong>er</strong>ing. (30)<br />
- kvantitative estimat<strong>er</strong> - for det meste ikke nok inf. til at give kvan. estimat af sandsynlighed<br />
for arbejds-betinget lidelse<br />
MA kap 3: Risikovurd<strong>er</strong>ing.<br />
Risikovurd<strong>er</strong>ing <strong>er</strong> en vurd<strong>er</strong>ing af sygdomsrisiko, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> forbundet med udsættelse for ude<strong>fra</strong><br />
kommende påvirkning<strong>er</strong> af enhv<strong>er</strong> art.<br />
Det <strong>er</strong> klart at man ikke kan give en præcis risikovurd<strong>er</strong>ing af alting, idet det kræv<strong>er</strong> en<br />
fuldstændig viden om tingenes sammenhæng. D<strong>er</strong>for <strong>er</strong> d<strong>er</strong> en del skøn og gisning<strong>er</strong> med i en<br />
risikovurd<strong>er</strong>ing.<br />
Risikovurd<strong>er</strong>ing<strong>er</strong> bruges meget i det politiske liv, fx når man skal fastsætte grænseværdi<strong>er</strong> for<br />
forurening.<br />
Vurd<strong>er</strong>ing Håndt<strong>er</strong>ing<br />
Nyttevurd<strong>er</strong>ing<br />
Dosis-respons estim<strong>er</strong>ing Risiko- Regul<strong>er</strong>ing og<br />
Risikoidentifikation analyse kontrol<br />
Ekspon<strong>er</strong>ingsvurd<strong>er</strong>ing<br />
Udvikling af<br />
regul<strong>er</strong>ingsmodell<strong>er</strong><br />
Risikoidentifikation: Udpegningen af farlige (relevante) faktor<strong>er</strong>. Opdagelse af nye<br />
risikofaktor<strong>er</strong>. Først gennemgår man litt<strong>er</strong>aturen for at se, om den mistænkte kilde kan være<br />
farlig, og d<strong>er</strong>eft<strong>er</strong> kan man afprøve den. Af etiske grunde bliv<strong>er</strong> man nødt til at anvende<br />
dyreforsøg.<br />
- Side 5 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
Dosis-respons estim<strong>er</strong>ing: Forskellige responskurv<strong>er</strong> afhængig af stoffet.<br />
Mange fejlkild<strong>er</strong>:<br />
- Ekstrapol<strong>er</strong>ing <strong>fra</strong> høj-dosis til lavdosis, man brug<strong>er</strong> høje dos<strong>er</strong> på dyr og lave på<br />
mennesk<strong>er</strong>.<br />
- Måske <strong>er</strong> reaktionen på forgiftning og afgiftning ikke den samme.<br />
- Ekstrapol<strong>er</strong>ing <strong>fra</strong> dyr til mennesk<strong>er</strong>.<br />
- Monofaktoriel ekspon<strong>er</strong>ing ved dyr, multifaktoriel hos mennesk<strong>er</strong>.<br />
- Udvælgelsen af forsøg kan være svær, måske <strong>er</strong> de eksist<strong>er</strong>ende forsøg ikke præcise nok,<br />
måske handlede de ikke lige om det man ville und<strong>er</strong>søge.<br />
- Redundans og non-redundans - nogle mennesk<strong>er</strong> <strong>er</strong> særligt sårbare for en given<br />
risikofaktor, fx genetisk.<br />
De ekstrapolationsmodell<strong>er</strong> (modell<strong>er</strong> af, hvordan forløbet <strong>fra</strong> dosis 0 til den afprøvede dosis går)<br />
man brug<strong>er</strong> har også en betydning for hvor stor dosis bliv<strong>er</strong> udregnet til.<br />
Ekspon<strong>er</strong>ingsvurd<strong>er</strong>ing: Kortlægning af alle de medi<strong>er</strong>, som ekspon<strong>er</strong>ingen forekomm<strong>er</strong> i, en<br />
bestemmelse af optagelses- og eliminationsveje (indånding/indtagelse/stråling), dosis og varighed<br />
af udsættelse samt eventuelt en vurd<strong>er</strong>ing af, hvor stor en del af befolkningen, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> udsat.<br />
Risikoanalysen: Når risikoidentifikationen, dosis-responseffekten og ekspon<strong>er</strong>ingsvurd<strong>er</strong>ingen <strong>er</strong><br />
foretaget, kan man gå i gang med risikoanalysen. H<strong>er</strong> beskrives hvorledes forskellige forhold vil<br />
påvirke befolkningens sundhed når alle data og d<strong>er</strong>es usikk<strong>er</strong>hed tages i betragtning. Husk at det<br />
<strong>er</strong> en samfundsmæssig analyse, hvorfor prævalensen af ekspon<strong>er</strong>ing i samspil med alvoren af de<br />
helbredsproblem<strong>er</strong>, som forårsages af ekspon<strong>er</strong>ing skal tages i betragtning.<br />
Både katastrofe- og dagligdags risikoanalyse.<br />
Årsagsbegrebet: Hvis man kendte alle de faktor<strong>er</strong> d<strong>er</strong> har indflydelse på en sygdoms opståen,<br />
ville d<strong>er</strong> ikke være behov for risikovurd<strong>er</strong>ing. Manglende viden betyd<strong>er</strong> dog, at vi ikke kend<strong>er</strong><br />
sammenhængen mellem ekspon<strong>er</strong>ing og sygdom, og d<strong>er</strong>for vil d<strong>er</strong> være en grad af tilfældighed i<br />
risikovurd<strong>er</strong>ingen. Bradford-Hill har opstillet en række krit<strong>er</strong>i<strong>er</strong> for accept af kausal sammenhæng.<br />
- Stærk association<br />
- Konsistente resultat<strong>er</strong> i fl<strong>er</strong>e und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong><br />
- Ekspon<strong>er</strong>ing giv<strong>er</strong> specifik sygdom<br />
- Tidsfaktor (tingene komm<strong>er</strong> i den rigtige rækkefølge)<br />
- Dosis-respons sammenhæng<br />
- Rimelig biologisk forklaring<br />
- Dyreforsøg ell<strong>er</strong> lignende bekræft<strong>er</strong> humane fund<br />
- Analogi med beslægtede ekspon<strong>er</strong>ing<strong>er</strong>.<br />
Tærskelværdi<strong>er</strong>: antagelse af, at d<strong>er</strong> ikke sk<strong>er</strong> forandring<strong>er</strong> und<strong>er</strong> en given dosis.<br />
NOEL: No Obs<strong>er</strong>ved Effect Level<br />
NOAEL: No Obs<strong>er</strong>ved Adv<strong>er</strong>se Effect Level<br />
Beskriv<strong>er</strong> den højeste eksp<strong>er</strong>imentelle dosis, hvor d<strong>er</strong> ikke <strong>er</strong> obs<strong>er</strong>v<strong>er</strong>et sundhedsskadelige<br />
effekt<strong>er</strong> på væv, funktion, vækst, udvikling og livslængde på forsøgsdyr.<br />
For at være på den sikre side brug<strong>er</strong> man en sikk<strong>er</strong>hedsfaktor d<strong>er</strong> for det meste <strong>er</strong> på 100, dvs.<br />
at man kun brug<strong>er</strong> 1/100 af stoffet til ADI (accept<strong>er</strong>et daglig dosis) ell<strong>er</strong> TDI (tol<strong>er</strong>abelt dagligt<br />
indtag).<br />
Risikohåndt<strong>er</strong>ing: Ofte regul<strong>er</strong>et ud <strong>fra</strong> en cost benefit- betragtning. Nogle ting <strong>er</strong> nødvendige<br />
for samfundet, d<strong>er</strong>for må vi forsøge at afværge følgevirkning<strong>er</strong>. Fx A-kraft.<br />
Folk opfatt<strong>er</strong> risici forskelligt, afhængigt af om risikoen <strong>er</strong> nær/fj<strong>er</strong>n, gennemskuelig, om de ved<br />
noget om den osv.<br />
FF kap 1: Sundhedsrisici og samfund<br />
- Risikobegrebet <strong>er</strong> blevet mangfoldigt og dobbelttydigt<br />
- Man skeln<strong>er</strong> imellem<br />
- Side 6 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
o Frivillig risiko (man selv pådrag<strong>er</strong> sig)<br />
o Ufrivillig risiko (forurening, miljøkatastrof<strong>er</strong> etc.)<br />
Risikovurd<strong>er</strong>ing<br />
- Begrebet <strong>er</strong> 50 år gammelt.<br />
- Før var et stof enten toksisk ell<strong>er</strong> ej.<br />
- Sen<strong>er</strong>e udvikledes begrebet grænseværdi ved ADI : Acceptable Daily Intake…<br />
- …som <strong>er</strong> bas<strong>er</strong>et på NOEL ( No Obs<strong>er</strong>ved Effect Level )<br />
- Begrebet følg<strong>er</strong> følgende skridt:<br />
o Farefokus<strong>er</strong>ing = > Ekspon<strong>er</strong>ingsopgørelse => Dosis-effekt sammenhæng = ><br />
Risikovurd<strong>er</strong>ing = > Risikoforebyggelse.<br />
Problem<strong>er</strong> ved risikovurd<strong>er</strong>ing<br />
- Kompleksiteten,- det multikausale årsagssammenhæng imellem ekspon<strong>er</strong>ing og sygdom,<br />
(arvelighed, sårbarhed, ald<strong>er</strong>, køn etc.)<br />
- Toksikologiens mål <strong>er</strong> at bidrage til m<strong>er</strong>e viden om virkningsmekanism<strong>er</strong> og målorgan<strong>er</strong><br />
som udgangspunkt for risikovurd<strong>er</strong>ing.<br />
Nye behov<br />
- Risikovurd<strong>er</strong>ing alene <strong>er</strong> ikke en tilstrækkelig beslutningsgrundlægg<strong>er</strong><br />
- De kvalitative, psykologiske og etiske aspekt<strong>er</strong> neglig<strong>er</strong>es.<br />
- Risikovurd<strong>er</strong>ing <strong>er</strong> en subjektiv vurd<strong>er</strong>ing og rumm<strong>er</strong> stor usikk<strong>er</strong>hed.<br />
- Beslutning<strong>er</strong>ne bliv<strong>er</strong> taget på baggrund af et lille udvalg af befolkningen.<br />
FF kap 6: Risiko og tol<strong>er</strong>able græns<strong>er</strong><br />
Risiko<br />
- Sandsynlighed for en skadelig påvirkning.<br />
- En handling hvor to el. fl<strong>er</strong>e af mulighed<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> uønsket.<br />
- En fremtidsprofeti<br />
- Rumm<strong>er</strong> mange årsag<strong>er</strong> og <strong>er</strong> d<strong>er</strong>for abstrakt<br />
KRAN : ( Kræft, Reproduktion, All<strong>er</strong>gi og N<strong>er</strong>vesystem)<br />
Risikovurd<strong>er</strong>ing skal indeholde:<br />
- Den nyeste viden på området.<br />
- En grundig forklaring og anvendelsen af det toksiske stofs konsekvens<strong>er</strong><br />
- Pålidelige modell<strong>er</strong> og kontroll<strong>er</strong>ede forsøg.<br />
- Pålidelige b<strong>er</strong>egning<strong>er</strong> og kild<strong>er</strong>.<br />
- Angivelse af usikk<strong>er</strong>hed<br />
- En konklusion<br />
o Gennemsnitlig risiko<br />
o Risiko for den udsatte gruppe<br />
o Faktor<strong>er</strong> d<strong>er</strong> påvirk<strong>er</strong> risikoen (additiv, syn<strong>er</strong>gisk og antagonisk)<br />
o Usikk<strong>er</strong>hed<br />
o Uafklarede problem<strong>er</strong>.<br />
Den findes to slags risikovurd<strong>er</strong>ing<strong>er</strong>:<br />
- Gen<strong>er</strong>isk risikovurd<strong>er</strong>ing d<strong>er</strong> bygg<strong>er</strong> på modelb<strong>er</strong>egning, dvs. den potentielle risiko og det<br />
<strong>er</strong> typisk firma<strong>er</strong> d<strong>er</strong> udfør<strong>er</strong> disse vurd<strong>er</strong>ing<strong>er</strong> inden at d<strong>er</strong>es produktion gå i gang.<br />
- Konkret risikovurd<strong>er</strong>ing: En sag <strong>fra</strong> det virkelige liv, evt. en ulykke, hvor at risikoen skal<br />
vurd<strong>er</strong>es.<br />
- Ekstrapolation <strong>er</strong> en risikovurd<strong>er</strong>ing som skal ov<strong>er</strong>føres <strong>fra</strong> mennesk<strong>er</strong> til dyr. H<strong>er</strong> skal man tage<br />
højde for at dyret i kraft af sin størrelse har en høj<strong>er</strong>e metabolisme, minutvolumen,<br />
lungeventilation og gennemstrømning i lung<strong>er</strong>ne. Dyr<strong>er</strong>ne vari<strong>er</strong><strong>er</strong> <strong>fra</strong> art til art.<br />
Basalstofskiftet:<br />
Rotte 1 kg/ stofskifte på 1 Menneske på 100 kg/stofskifte på 25!<br />
- Side 7 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
Disse modell<strong>er</strong> dann<strong>er</strong> bl.a grundlag for ekstrapolation. (Akkumul<strong>er</strong>ing af det toksiske stof kan<br />
b<strong>er</strong>egnes med en formel forskellig <strong>fra</strong> menneske til dyr s. 89)<br />
Tærskelværdi afhæng<strong>er</strong> af det toksiske stof og ekspon<strong>er</strong>ede individ. Udgangspunkt <strong>er</strong> NOAEL.<br />
Tol<strong>er</strong>abel indtagels<strong>er</strong> (TI) b<strong>er</strong>egnes ud <strong>fra</strong> ADI og usikk<strong>er</strong>hedsfaktor<strong>er</strong> som absorptionsgrad og<br />
de bivirkning<strong>er</strong> som ex svimmelhed d<strong>er</strong> <strong>er</strong> umåleligt på dyr.<br />
Usikk<strong>er</strong>hedsfaktor<strong>er</strong><br />
- Dyr til mennsk<strong>er</strong><br />
- Menneske til menneske<br />
- Mangl<strong>er</strong> i dokumentation<br />
- Additiv(+), syn<strong>er</strong>gisk(*) ell<strong>er</strong> antagonistisk(-) sammenhæng<br />
B<strong>er</strong>egninge af tol<strong>er</strong>able græns<strong>er</strong><br />
- Ud <strong>fra</strong> standardværdi<strong>er</strong> om daglig ekspon<strong>er</strong>ing.<br />
- Ud <strong>fra</strong> viden om tidsmæssig variation (man arbejd<strong>er</strong> ikke om natten og udsættes d<strong>er</strong>for<br />
ikke)<br />
- Ud <strong>fra</strong> viden om at unge (arbejdende) mennesk<strong>er</strong> <strong>er</strong> stærk<strong>er</strong>e end gennemsnitttet.<br />
Carcinogene stoff<strong>er</strong> <strong>er</strong> kræftfremkaldende stoff<strong>er</strong>. Kræft <strong>er</strong> multikausalt. Man regn<strong>er</strong> med at d<strong>er</strong><br />
ikke findes en tærskelværdi for carcinogene stoff<strong>er</strong>.<br />
B<strong>er</strong>egning af konkret risiko = PEC ( b<strong>er</strong>egnet miljøbetinget ekspon<strong>er</strong>ing )<br />
For en givet ekspon<strong>er</strong>ing TI (tol<strong>er</strong>able indtagelse)<br />
Sammenligning af risici sk<strong>er</strong> ved b<strong>er</strong>egning af risici pr. individ igennem et helt liv. Rammes<br />
eksempelvis én dansk<strong>er</strong> om året bliv<strong>er</strong> den årlige risiko for individet på 10 -6 .<br />
Eksempelvis <strong>er</strong> dødsfaldsrisicien ens ved at :<br />
- ryge 1½ cigaret<br />
- drikke ½ flaske rødvin<br />
- køre 80 kilomet<strong>er</strong> i bil<br />
- flyve én gang indenrigs<br />
- klatre i bj<strong>er</strong>ge i 6 min.<br />
- Ro i kano i 6 min.<br />
- Arbejde på fabrik i 1-2 ug<strong>er</strong><br />
- Være 60 år gammel i 20 min.<br />
Konklusion: Vi komm<strong>er</strong> aldrig til at vide nok og disse risikovurd<strong>er</strong>ing<strong>er</strong> skal kun opfattes som<br />
vejledende.<br />
- Side 8 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
FF: 4,5 MA: 2, 37<br />
FF kap 4: Ekspon<strong>er</strong>ing<br />
MODUL 2: Helbredsskadende mekanism<strong>er</strong> og miljøfaktor<strong>er</strong><br />
Naturlige og industrielle kild<strong>er</strong>:<br />
- Naturlige kild<strong>er</strong>: Nogle toksiske stoff<strong>er</strong> findes og dannes i naturen i meget små mængd<strong>er</strong>.<br />
Men <strong>dette</strong> betyd<strong>er</strong> ikke at kroppen har udviklet forsvarsmekanism<strong>er</strong> til at beskytte os ov<strong>er</strong><br />
for den mængde stoff<strong>er</strong> som vi udsættes for.<br />
- Industrielle kild<strong>er</strong>: Er de mest int<strong>er</strong>essante at se på, de <strong>er</strong> menneskeskabte og kan<br />
forebygges.<br />
Ulykk<strong>er</strong>: Ulykkeanalys<strong>er</strong> vurd<strong>er</strong><strong>er</strong> sandsynligheden for at d<strong>er</strong> opstår en ulykke, disse <strong>er</strong> tit meget<br />
usikre, da nogle ulykk<strong>er</strong> kun vil ske meget sjældent, og da mange faktor<strong>er</strong> tit spill<strong>er</strong> ind når d<strong>er</strong><br />
opstår en ulykke. Da ulykk<strong>er</strong>ne oftest <strong>er</strong> komplekse <strong>er</strong> det nærmest umuligt at forudsige ulykk<strong>er</strong><br />
med risikoanalys<strong>er</strong>, og det vil også være svært at eft<strong>er</strong>kontroll<strong>er</strong>e sådanne analys<strong>er</strong>.<br />
Kild<strong>er</strong> og spredning i miljøet: Forureningskild<strong>er</strong>ne kan inddeles eft<strong>er</strong> d<strong>er</strong>es plac<strong>er</strong>ing. En<br />
punktkilde udled<strong>er</strong> forurening <strong>fra</strong> en veldefin<strong>er</strong>et lokalitet. Er d<strong>er</strong> mange, mindre kild<strong>er</strong> kaldes de<br />
diffuse. En arealkilde har en begrænset udbredelse fx et industrikvart<strong>er</strong>.<br />
Man kan lave et groft mål for forureningen ved at opstille en massebalance ov<strong>er</strong> input minus<br />
output. Sådan en b<strong>er</strong>egning bliv<strong>er</strong> dog ofte for upræcis til at kunne bruges.<br />
Udslippet <strong>fra</strong> forureningskilden kan være kontinu<strong>er</strong>lig ell<strong>er</strong> foregå i blokke. Udslippet sk<strong>er</strong> primært<br />
til vand, luft ell<strong>er</strong> jord. Ov<strong>er</strong>førsel mellem de forskellige medi<strong>er</strong> kan ske på forskellig vis og føre til<br />
ekspon<strong>er</strong>ing af mennesk<strong>er</strong>.<br />
De fleste stoff<strong>er</strong> nedbrydes ved almindelig hydrolyse i omgivels<strong>er</strong>ne ell<strong>er</strong> oxidation/reduktion ell<strong>er</strong><br />
ved fotokemiske reaktion<strong>er</strong>. D<strong>er</strong> kan også ske en biotransformation eft<strong>er</strong> at stoffet <strong>er</strong> optaget i en<br />
levende organisme.<br />
Det kan være svært at måle forureningensspredning, men de forskellige lande har lavet modell<strong>er</strong><br />
til disse, d<strong>er</strong> kan dog være store forskelle i resultat<strong>er</strong>ne, da d<strong>er</strong> <strong>er</strong> væsentlige usikk<strong>er</strong>hed<strong>er</strong><br />
forbundet med modell<strong>er</strong>ne bl.a. manglende viden om stoff<strong>er</strong>nes optagelse i plant<strong>er</strong> og vid<strong>er</strong>e<br />
ov<strong>er</strong>førsel til landbrugsprodukt<strong>er</strong>.<br />
Integr<strong>er</strong>ede ekspon<strong>er</strong>ingsvurd<strong>er</strong>ing<strong>er</strong>: For at få et samlet ov<strong>er</strong>blik ov<strong>er</strong> forureningen tag<strong>er</strong><br />
man som regel udgangspunkt i de vigtigste forureningsstoff<strong>er</strong>: Fx svovldioxid og bly <strong>fra</strong> de<br />
forskellige kild<strong>er</strong>. Miljø- og en<strong>er</strong>giminist<strong>er</strong>iet lav<strong>er</strong> vurd<strong>er</strong>ing<strong>er</strong> af virkning<strong>er</strong> på miljøet (VVM).<br />
Helst bør d<strong>er</strong> dog gennemføres livscyklusanalys<strong>er</strong> (LCA). LCA <strong>er</strong> et redskab til at vurd<strong>er</strong>e et<br />
produkts samlede miljøpåvirkning og resourceforbrug gennem alle fas<strong>er</strong>ne af produktets<br />
livsforløb. Man kan også vælge at følge et enkelt stof i en såkaldt massestrømsanalyse (mass flow<br />
analysis, MFA).<br />
Forureningens samlede omfang <strong>er</strong> let at und<strong>er</strong>vurd<strong>er</strong><strong>er</strong>, oftest ved man alt for lidt til at skønne<br />
ov<strong>er</strong> det faktiske udfald af de kemiske stoff<strong>er</strong>, d<strong>er</strong>udov<strong>er</strong> vil konsekvens<strong>er</strong>ne ofte først vise sig på<br />
et sen<strong>er</strong>e tidspunkt.<br />
Forureningsindex: Forureningen <strong>er</strong> som regel kompleks, så det kan være godt at anvende et<br />
samlet index for forureningen.<br />
Principp<strong>er</strong> for ekspon<strong>er</strong>ingsvurd<strong>er</strong>ing: Man skal lave en separat vurd<strong>er</strong>ing for hvor meget<br />
mennesk<strong>er</strong> <strong>er</strong> udsat for forurening, og om den når ind i kroppen og medfør<strong>er</strong> sundhedsskadelige<br />
effekt<strong>er</strong>. Man skal ikke kun int<strong>er</strong>ess<strong>er</strong>e sig for ekspon<strong>er</strong>ingens størrelse og variation, men også<br />
antallet af udsatte p<strong>er</strong>son<strong>er</strong>. Ekspon<strong>er</strong>ingsvurd<strong>er</strong>ingen omfatt<strong>er</strong> principielt følgende trin:<br />
1) mængde og/ell<strong>er</strong> koncentration, hvor kontakt med mennesk<strong>er</strong> forekomm<strong>er</strong><br />
2) varighed af denne;<br />
3) graden af kontakt og muligheden for optagelse;<br />
4) optaget dosis. H<strong>er</strong> skal man huske at tage højde for usikk<strong>er</strong>hed<strong>er</strong>.<br />
- Side 9 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
Man kan også benytte Monte Carlo simulation til at angive den samlede sandsynlighed (side 61).<br />
Måling af ekspon<strong>er</strong>ing: Den analytiske kemi giv<strong>er</strong> mulighed<strong>er</strong> for at måle stoff<strong>er</strong>s<br />
tilstedeværelse. Man skal sikre sig at d<strong>er</strong> tages repræsentative prøv<strong>er</strong> og man skal huske altid at<br />
ov<strong>er</strong>veje muligheden for analyse fejl.<br />
Den ekspon<strong>er</strong>ede befolkning: Størrelsen af den ekspon<strong>er</strong>ede befolkning kan ofte b<strong>er</strong>egnes ud<br />
<strong>fra</strong> tilgængelige statistiske data. I forebyggende øjemed <strong>er</strong> det vigtigt at identific<strong>er</strong><strong>er</strong> eventuelle<br />
risikogrupp<strong>er</strong>.<br />
B<strong>er</strong>egning af ekspon<strong>er</strong>ing<strong>er</strong>:<br />
P<strong>er</strong>oral indtagelse: Ud <strong>fra</strong> forskellige tabell<strong>er</strong> og antagels<strong>er</strong> kan man skønne ov<strong>er</strong> den samlede<br />
intagelse. En voksen drikk<strong>er</strong> i gennemsnit op mod 2 lit<strong>er</strong> om dagen, et spædbarn 3/4 lit<strong>er</strong>. I<br />
forhold til legemsvægten får spædbarnet den kraftigste ekspon<strong>er</strong>ing.<br />
Indånding: D<strong>er</strong> findes matematiske modell<strong>er</strong> til b<strong>er</strong>egning af ekspon<strong>er</strong>ingen i en by, og hvordan<br />
den påvirkes hvis trafikken ændres. Luftforureningen indendørs afhæng<strong>er</strong> bl.a. af det enkelte<br />
forureningsstofs egenskab<strong>er</strong> og de meteologiske forhold. Ekspon<strong>er</strong>ingen afhæng<strong>er</strong> af boligens<br />
ventilation.<br />
Hu<strong>dk</strong>ontakt: Ekspon<strong>er</strong>ingen kan være vanskelig at skønne ov<strong>er</strong>. Det relative hudareal <strong>er</strong> forskellig<br />
<strong>fra</strong> børn til voksne, og vari<strong>er</strong>ende dele af huden <strong>er</strong> tildækket.<br />
Indirekte ekspon<strong>er</strong>ing<strong>er</strong>: Ekspon<strong>er</strong>ingen kan ramme andre end dem, d<strong>er</strong> direkte <strong>er</strong> involv<strong>er</strong>et i<br />
arbejdet (dem man ville formode d<strong>er</strong> var udsat) fx svejsrøje.<br />
Absorption: Mave-tarm kanalen: Muligheden for absorption vari<strong>er</strong><strong>er</strong> med surhedsgraden.<br />
Kemiske stoff<strong>er</strong> optages bedst, hvis de <strong>er</strong> uladede, da de d<strong>er</strong>med <strong>er</strong> mest fedtopløselige. I<br />
mavesækken <strong>er</strong> pH 2 ell<strong>er</strong> mindre. Svage syr<strong>er</strong> vil således være uladede og d<strong>er</strong>for lett<strong>er</strong>e<br />
optages, mens svage bas<strong>er</strong> <strong>er</strong> positivt ladede og vanskelige at optage. Omvendt <strong>er</strong> situationen i<br />
tarmen med et pH på 6.<br />
Luftvejene: Luftvejene specielt lung<strong>er</strong>ne, <strong>er</strong> den vigtigste optagelsesvej ved udsættelse for gass<strong>er</strong><br />
og dampe og visse støvpartikl<strong>er</strong>. Vandopløselige gass<strong>er</strong> bliv<strong>er</strong> optaget i de øvre luftveje, da de<br />
effektivt opløses i slimhindens slimlag. Fedtopløselige gass<strong>er</strong> optages d<strong>er</strong>imod bedre i alveol<strong>er</strong>ne.<br />
For partikl<strong>er</strong> afhæng<strong>er</strong> stedet og graden af afsættelse i lung<strong>er</strong>ne både af partikl<strong>er</strong>nes størrelse og<br />
af vejrtrækningen. Specielt fibre <strong>er</strong> svære at nedbryde og kan påvises mange år eft<strong>er</strong> i lung<strong>er</strong>ne.<br />
Huden: Beskytt<strong>er</strong> organismen mod de fleste uønskede ekspon<strong>er</strong>ing<strong>er</strong>. Hudens tykkelse og<br />
gennemtrængelighed vari<strong>er</strong><strong>er</strong>.<br />
Transport og fordeling: Den effektive dosis <strong>er</strong> den samlede optagne stofmængde eft<strong>er</strong><br />
udsættelse for stoff<strong>er</strong> d<strong>er</strong> optages systematisk i kroppen og cirkul<strong>er</strong><strong>er</strong> i blodbanen. Oftest ses en<br />
øget ophobning af stof i løbet af en arbejdsdag, eft<strong>er</strong>fulgt af en afgiftningsfase. Stoff<strong>er</strong>nes<br />
halv<strong>er</strong>ingstid<strong>er</strong> <strong>er</strong> forskellige. Nogle stoff<strong>er</strong> ophobes i forskellige organ<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> væv, såkaldte<br />
depot<strong>er</strong>.<br />
Metabolisme: Hovedprincippet ved den såkaldte afgiftning af toksiske stoff<strong>er</strong> <strong>er</strong> at øge d<strong>er</strong>es<br />
vandopløselighed. Så kan de udskilles gennem nyr<strong>er</strong>ne. Dette opnås ved en tofaset metabolisme.<br />
I fase I indføres en ny kemisk gruppe d<strong>er</strong> <strong>er</strong> velegnet som bindingssted for fase II reaktion<strong>er</strong>.<br />
Reaktion<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> afhængige af P450 enzymsystem og består bl.a. i indførelse af en alkoholgruppe.<br />
I fase II sammenkobles molekylet med en funktionel gruppe, som gør molekylet m<strong>er</strong>e<br />
vandopløseligt. De forskellige enzymsystem<strong>er</strong> d<strong>er</strong> katalys<strong>er</strong><strong>er</strong> fase I og Fase II findes i de fleste<br />
væv, koncentrationen <strong>er</strong> højest i lev<strong>er</strong>en. Nogle mennesk<strong>er</strong> har en medfødt mangel på et bestemt<br />
enzym, <strong>dette</strong> kan medfør<strong>er</strong> øget sårbarhed.<br />
Udskillelse: Omkring 25 % af hj<strong>er</strong>tets minutvolumen modtages af nyr<strong>er</strong>ne, og ca 20% filtr<strong>er</strong>es<br />
gennem glom<strong>er</strong>uli. Kun protein<strong>er</strong> med molekylevægt ov<strong>er</strong> 60.000 tilbageholdes, da por<strong>er</strong>ne i<br />
glom<strong>er</strong>uli <strong>er</strong> ca. 4 nm i diamet<strong>er</strong>. Nogle toksiske stoff<strong>er</strong> vil d<strong>er</strong>for blive tilbage holdt hvis de <strong>er</strong><br />
bundet til ikke-filtr<strong>er</strong>bare plasmaprotein<strong>er</strong>. Mindre protein<strong>er</strong> og lavmolekylære komponent<strong>er</strong>,<br />
d<strong>er</strong>iblandt elektrolytt<strong>er</strong> og mange toksiske stoff<strong>er</strong>, bliv<strong>er</strong> d<strong>er</strong>imod filtr<strong>er</strong>et ud i tubuli.<br />
- Side 10 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
Toksikokinetiske modell<strong>er</strong>: Svært at opstille detalj<strong>er</strong>ede modell<strong>er</strong> for et kemisk stofs skæbne i<br />
den humane organisme, man kan bruge compartsment analys<strong>er</strong>.<br />
Biomarkør<strong>er</strong>: Måling<strong>er</strong> af indholdet af forureningsstoff<strong>er</strong> i biologiske prøv<strong>er</strong> <strong>fra</strong> ekspon<strong>er</strong>ede<br />
p<strong>er</strong>son<strong>er</strong>. Måling<strong>er</strong>ne skal fortolkes i relation til stoffets relative fordeling i organismen. Man får<br />
ved anvendelsen af biomarkør<strong>er</strong> belyst den faktiske optagelse af det pågældende kemiske stof. I<br />
princippet kan biomarkør<strong>er</strong> anvendes i større format fx som led i en befolknings ov<strong>er</strong>vågning for<br />
ekspon<strong>er</strong>ing<strong>er</strong> af forureningsstoff<strong>er</strong>.<br />
MA kap 5: Sårbarhed<br />
Sårbarhed som risikofaktor: En af de vigtigste årsag<strong>er</strong> til usikk<strong>er</strong>hed i risikovurd<strong>er</strong>ing <strong>er</strong><br />
sårbarhed.<br />
Individuel sårbarhed kan defin<strong>er</strong>es som den reciprokke dosis, d<strong>er</strong> skal til for at opnå en<br />
standardis<strong>er</strong>et reaktion. De særligt sårbare vil opnå en skadelig effekt ved lav<strong>er</strong>e ell<strong>er</strong> kort<strong>er</strong>e<br />
ekspon<strong>er</strong>ing<strong>er</strong> for et ell<strong>er</strong> fl<strong>er</strong>e stoff<strong>er</strong> end den øvrige befolkning. Mekanism<strong>er</strong>ne kan være af<br />
toksikokinetisk art, så de øg<strong>er</strong> koncentrationen af det biologiske aktive stof i mål organet.<br />
Genetisk betinget sårbarhed: Forskelle i enzymsystem<strong>er</strong>ne mellem forskellige p<strong>er</strong>son<strong>er</strong> kan<br />
have indflydelse på den enkelte p<strong>er</strong>sons risiko for at udvikle kræft ell<strong>er</strong> anden sygdom, da de<br />
fleste carcinogen<strong>er</strong> <strong>er</strong> latante og da den aktive metabolit dannes ved bioaktiv<strong>er</strong>ing i kroppen.<br />
(p450) Også i relation til uorganiske stoff<strong>er</strong> synes genetisk sårbarhed at være af betydning.<br />
Konstitutionens betydning:<br />
Køn: Er af stor betydning for den enkelte p<strong>er</strong>sons reaktion<strong>er</strong> på en kemisk<br />
reaktion.<br />
Børn: I reglen <strong>er</strong> de yngste de mest sårbare, bl.a. stort ov<strong>er</strong>flade areal i forhold til kropsvægt<br />
Ældre p<strong>er</strong>son<strong>er</strong>: Hos ældre ses bl.a. ændring<strong>er</strong> i P450 systemets evne til at nedbryde toksiske<br />
stoff<strong>er</strong>. Nogle lipofilestoff<strong>er</strong> lad<strong>er</strong> til at blive holdt tilbage ved høj<strong>er</strong>e ald<strong>er</strong>, måske pga de større<br />
fedtdepot<strong>er</strong>, men mindre effektive nedbrydning.<br />
Miljøbetinget sårbarhed: All<strong>er</strong>giske reaktion<strong>er</strong>, <strong>er</strong> d<strong>er</strong> sket en sensibilis<strong>er</strong>ing af en p<strong>er</strong>son, vil<br />
d<strong>er</strong> i reglen være antistoff<strong>er</strong> til stede i blodet, og næste ekspon<strong>er</strong>ing medfør<strong>er</strong> en fornyet all<strong>er</strong>gisk<br />
reaktion.<br />
En tifoldig variation: Den samlede virkning af alle disse faktor<strong>er</strong> på fordelingen af sårbarhed i<br />
en befolkning kan vurd<strong>er</strong>es på forskelligvis. Variationsgraden vil fremgå af, hvor stejl dosisrespons<br />
kurven <strong>er</strong> i et toksikologisk forsøg.<br />
MA kap 37: Forebyggelse, s. 371<br />
Forebyggelse <strong>er</strong> specifikke foranstaltning<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> tag<strong>er</strong> sigte på at reduc<strong>er</strong>e ell<strong>er</strong> fj<strong>er</strong>ne<br />
veldefin<strong>er</strong>ede årsag<strong>er</strong> til fbestemte sygdomme.<br />
Man må kunne forudsætte en passende, veldokument<strong>er</strong>et sammenhæng mellem risikofaktor og<br />
sygdom og at man <strong>er</strong> i stand til at sandsynliggøre graden af reduktionen i sygdomsfoekomst ved<br />
de givne foranstaltning<strong>er</strong>.<br />
Den udbredte mening <strong>er</strong>, at man bør elimin<strong>er</strong>e så mange forureningskild<strong>er</strong> så muligt - ved kilden.<br />
Når d<strong>er</strong> stadig diskut<strong>er</strong>es h<strong>er</strong>om, <strong>er</strong> det pga. en række økonomiske hensyn, som (måske) også<br />
skal tilgodeses. Fx bil<strong>er</strong>ne…<br />
Primær forebyggelse: Ekspon<strong>er</strong>ing ophør<strong>er</strong> inden sygdom<br />
Sekundær forebyggelse: Fj<strong>er</strong>n<strong>er</strong> ekspon<strong>er</strong>ing i tide ell<strong>er</strong> behandling så manifest sygdom<br />
undgåes.<br />
T<strong>er</strong>tiær forebyggelse: Forhindring i, at manifest sygdom progredi<strong>er</strong><strong>er</strong>.<br />
- Side 11 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
Miljø- og arbejdsmedicinsk forebyggelse: Samfundsmæssig regul<strong>er</strong>ing.<br />
Love med tilhørende bekendtgørels<strong>er</strong> og cirkulær<strong>er</strong>.<br />
Forbud: sjældent anvendt. Kun ved ov<strong>er</strong>bevisende dokumentation for alvorlige,<br />
sundhedsskadelige virkning<strong>er</strong> hos en betydelig del af befolkningen. Fx asbest og fosfor.<br />
Et forbud sikr<strong>er</strong> dog ikke mod fremtidige sygdomme.<br />
Positivlist<strong>er</strong> angiv<strong>er</strong> hvilke stoff<strong>er</strong> d<strong>er</strong> <strong>er</strong> tilladte og <strong>er</strong> i realiteten et forbud mod alle andre stoff<strong>er</strong>.<br />
Go<strong>dk</strong>endelse: Forurende virksomhed<strong>er</strong> skal gennemgå en go<strong>dk</strong>endelsesprocedure både med<br />
henblik på forurening af det ydre miljø og med henblik på arbejdsmiljøet.<br />
Anmeldelse og mærkning af kemiske stoff<strong>er</strong> og produkt<strong>er</strong>: Som angivet i Lov om kemiske stoff<strong>er</strong><br />
og produkt<strong>er</strong>. Producent ell<strong>er</strong> importør skal skaffe sig oplysning om sammensætning, egenskab og<br />
virkning. Farlige stoff<strong>er</strong> og produkt<strong>er</strong> skal mærkes og emball<strong>er</strong>es som forskrevet af Miljøstyrelsen<br />
og have brugsanvisning.<br />
Brugsanvisning<strong>er</strong>: Skal jf. arb.miljølovgivningen oplyse om, hvad produktet skal anvendes til,<br />
hvad det ikke må anvendes til, om d<strong>er</strong> <strong>er</strong> krav om særlig uddannelse samt hvilke sundhedsfarlige<br />
egenskab<strong>er</strong>, stoffet kan have og hvordan man skal forholde sig ved forgiftning.<br />
Grænsev<strong>er</strong>di<strong>er</strong>, arbejdsmiljø:Arb.hygiejniske grænseværdi<strong>er</strong>, fastsættes af Arbejdstilsynet ifølge<br />
princippet om, at et stofs gennemsnitlige konc. i løbet af en 8 tim<strong>er</strong>s arb.dag ikke må ov<strong>er</strong>skride<br />
grænseværdien. UP <strong>er</strong> dog at man skal forsøge at undgå forurening. Grænseværdi<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> som<br />
oftest et kompromis mellem sundhedsmæssige vurd<strong>er</strong>ing<strong>er</strong> og tekniske-økonomiske hensyn, men<br />
det <strong>er</strong> altid mest velset at værdien ligg<strong>er</strong> und<strong>er</strong> grænseværdien.<br />
Grænseværdi<strong>er</strong>, levnedsmidl<strong>er</strong> og drikkevand:<br />
ADI fastlægges af WHO og FAO (Food and Agricultural Organisation).<br />
PTWI (Provisional Tol<strong>er</strong>able Weekly Intake)<br />
Mht drikkevand op<strong>er</strong><strong>er</strong><strong>er</strong> man med fælles EU grænseværdi<strong>er</strong>.<br />
Mht. fødevare <strong>er</strong> de carcinogene effekt<strong>er</strong> stadig usikre. Stegemutagen<strong>er</strong>, røgede var<strong>er</strong>, E211 og<br />
tilsætningsstoff<strong>er</strong> mistænkes dog stærkt.<br />
Grænseværdien revid<strong>er</strong>es og sættes løbende ned.<br />
Arbejdssmedicinsk forebyggelse - metod<strong>er</strong> knyttet til arbejdsprocess<strong>er</strong>.<br />
Forsøg på at reduc<strong>er</strong>e arbejdsbetingede sygdomme og ulykk<strong>er</strong>.<br />
Substitution: Et farligt stof må ikke anvendes hvis det kan <strong>er</strong>stattes af et ufarligt, ell<strong>er</strong> mindre<br />
farligt stof.<br />
Tekniske tiltag: Afskærmning, in<strong>dk</strong>apsling og ventillatin. Støj og vibration bør begrænses.<br />
Arbejdets organis<strong>er</strong>ing: Arbejdet skal jf. arb.miljøloven kunne udføres sikk<strong>er</strong>heds- og<br />
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Paus<strong>er</strong> (hvem så Danc<strong>er</strong> in the Dark?!) , ingen stress, chikane,<br />
vold ell<strong>er</strong> alenearbejde.<br />
<strong>Arbejdsmedicin</strong>sk forebyggelse - metod<strong>er</strong> knyttet til individet.<br />
Værnemidl<strong>er</strong>: såsom handsk<strong>er</strong>, hjelm, brill<strong>er</strong>, friskluftsforsynende åndedrætsværn (!), høreværn.<br />
Uddannelse: Af sikk<strong>er</strong>hedsrepræsentant<strong>er</strong> - §9-kursus.<br />
Helbredsov<strong>er</strong>vågning: Ved farlige branch<strong>er</strong> skal d<strong>er</strong> være en kontinu<strong>er</strong>lig ov<strong>er</strong>vågning af de<br />
ansattes helbred (ved forskellige tests og screning<strong>er</strong>) og arb. miljøet. Sådan et<br />
ov<strong>er</strong>vågningprogram skal nøje ov<strong>er</strong>vejes og planlægges inden igangsætningen. I DK <strong>er</strong> d<strong>er</strong> kun<br />
krav om helbredsov<strong>er</strong>vågning ved arbejde med bly, ionis<strong>er</strong>ende stråling og asbest.<br />
D<strong>er</strong> foreligg<strong>er</strong> snævre regl<strong>er</strong> om brug af helbredsund<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong> ved ansættelse, fx må arb.giv<strong>er</strong><br />
ikke spørge gen<strong>er</strong>elt til en lønmodtag<strong>er</strong>s helbrede, h<strong>er</strong>und<strong>er</strong> i hvilket omfang ansøg<strong>er</strong>en tidlig<strong>er</strong>e<br />
har haft sygedage. Dog <strong>er</strong> d<strong>er</strong> visse undtagels<strong>er</strong>:<br />
1. Hvis forhold i arbejsmiljøet gør det hensigtsmæssigt af hensyn til lønmodtag<strong>er</strong>en selv<br />
2. Når oplysning<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> relevante for lønmodtag<strong>er</strong>ens evne til at udføre det pågældende arbejde<br />
på forsvarlig vis - fx transportsektoren<br />
- Side 12 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
3. I tilfælde af væsentlige hensyn til forbrug<strong>er</strong>e ell<strong>er</strong> andres sikk<strong>er</strong>hed og sundhed<br />
4. Ved særlig tilladelse <strong>fra</strong> arb. minist<strong>er</strong>en for at tilgodese væsentlige hensyn til virksomhendes<br />
drift.<br />
Toksisk effekt<strong>er</strong><br />
- Morfologisk ændring (Skad<strong>er</strong> man ikke umidelbart kan se, ex. hj<strong>er</strong>neskrumpning)<br />
- Neurologisk ændring<br />
- Fysiologisk ændring<br />
- Biokemisk ændring<br />
- Irrev<strong>er</strong>sibel ændring (uoprettelig skade)<br />
- Rev<strong>er</strong>sibel ændring<br />
- Side 13 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
MA: 4,5,6,7,8,9,10 FF: 3<br />
MODUL 3: toksikologisk testning og risiko-vurd<strong>er</strong>ing<br />
FF kap 3: Farlige forureningsstoff<strong>er</strong><br />
Farlige forureningsstoff<strong>er</strong>:<br />
Definition af fare:<br />
En fare ved en miljøfaktor <strong>er</strong> en egenskab =muligheden for at d<strong>er</strong> kan ske en skadelig påvirkning.<br />
Enten <strong>er</strong> d<strong>er</strong> en fare ell<strong>er</strong> også ikke. Fare <strong>er</strong> ikke som risiko et relativt begreb. At køre bil ell<strong>er</strong><br />
trække vejret <strong>er</strong> forbundet med en fare og situationen bestemm<strong>er</strong> den konkrete risiko for at faren<br />
manifest<strong>er</strong><strong>er</strong> sig i konkrete skad<strong>er</strong>.(33)<br />
Manglende viden:<br />
De færreste stoff<strong>er</strong> <strong>er</strong> tilstrækkelig grundigt und<strong>er</strong>søgt til at man kan vurd<strong>er</strong>e d<strong>er</strong>es<br />
farlighed/bidrag til sygelighed. Lægemidl<strong>er</strong> bedst und<strong>er</strong>søgt. Industrikemikali<strong>er</strong> dårligst -d<strong>er</strong><br />
mangl<strong>er</strong> basal viden om ca. 70% af stoff<strong>er</strong>ne. D<strong>er</strong> tages forskellige tiltag nationalt og i EU for at<br />
und<strong>er</strong>søge gamle og nye stof<strong>er</strong>, men d<strong>er</strong> <strong>er</strong> lang vej igen og nogle af de ikke-und<strong>er</strong>søgte stoff<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
sandsynligvis lige så farlige som velund<strong>er</strong>søgte stoff<strong>er</strong> som man forsøg<strong>er</strong> at begrænse. Det <strong>er</strong> ikke<br />
muligt at und<strong>er</strong>søge området til bunds. De enkelte stoff<strong>er</strong>s giftighed komplic<strong>er</strong>es af at vi udsættes<br />
for talrige kombination<strong>er</strong>.<br />
Lægemidl<strong>er</strong>, bekæmpelsesmidl<strong>er</strong> og tilsætningsstoff<strong>er</strong> til levnedsmidl<strong>er</strong> skal ifølge<br />
lovgivningen være und<strong>er</strong>søgt før de go<strong>dk</strong>endes.(36)<br />
Klassific<strong>er</strong>ing:<br />
Et kemisk stof <strong>er</strong> uskyldigt, indtil andet <strong>er</strong> bevist (Man bør arbejde ud <strong>fra</strong> forsigtighedsprincippet).<br />
Vurd<strong>er</strong>ing af akut giftighed bas<strong>er</strong>es på dyreforsøg v. den eksp.vej som medfør<strong>er</strong> kraftigste<br />
påvirkning. Sundhedsskadelighed vurd<strong>er</strong>es ud <strong>fra</strong> den dosis som i løbet af 24 dræb<strong>er</strong> halvdelen af<br />
forsøgsdyrene (LD50).<br />
De brugte fareklass<strong>er</strong> <strong>er</strong> : LD50 < 25mg/kg = meget giftig,<br />
LD50 < 200 mg/kg = giftig,<br />
LD50 < 2000mg/kg = sundhedsskadeligt<br />
Produkt<strong>er</strong>(blanding<strong>er</strong> af stoff<strong>er</strong>) <strong>er</strong> svære at klassific<strong>er</strong>e. Et produkt med m<strong>er</strong>e end 5 % af et<br />
giftigt stof skal selv klassific<strong>er</strong>es som giftigt (producent<strong>er</strong> og importør<strong>er</strong> <strong>er</strong> ansvarlige) For nye<br />
stoff<strong>er</strong> som bruges i stort omfang kræves særlig omfattende und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong> afhængig af<br />
mængden.<br />
LD50 vurd<strong>er</strong>ing kan beskrives ved dosis-responskurv<strong>er</strong>. Hvis man har obs<strong>er</strong>vation<strong>er</strong> på et stort<br />
antal mennesk<strong>er</strong> kan man lave statistiske sikk<strong>er</strong>hedsgræns<strong>er</strong> og aflæse LD100 og LD50. (figur s.<br />
39)<br />
LD50 klassific<strong>er</strong>ing bør betragtes som vejledende, da kemiske stoff<strong>er</strong> ikke nødvendigvis følg<strong>er</strong><br />
samme klasseinddeling ved en rangordning ud <strong>fra</strong> andre effekt<strong>er</strong>. Man suppl<strong>er</strong><strong>er</strong> d<strong>er</strong>for med S- og<br />
R-sætning<strong>er</strong> på etiketten (Sikk<strong>er</strong>heds- og Risiko-sætning<strong>er</strong>). (se liste bag i M&A-bogen)<br />
LD50 benyttes for at bestemme regl<strong>er</strong> om anvendelse, transport, mærkning. For at afsløre det<br />
sandsynlige målorgan må man lave læng<strong>er</strong>evarende forsøg hvor man lav<strong>er</strong> fl<strong>er</strong>e kliniske<br />
und<strong>er</strong>søgles<strong>er</strong>. D<strong>er</strong>ved kan man bestemme NOAEL, som benyttes som udgangspunkt for<br />
risikovurd<strong>er</strong>ing<strong>er</strong>.<br />
Testmetod<strong>er</strong>:<br />
Toksikologiske und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong> <strong>er</strong> ov<strong>er</strong>vejende lavet ved dyreforsøg, som skal udføres eft<strong>er</strong><br />
int<strong>er</strong>nationale retningslini<strong>er</strong>. (Man arbejd<strong>er</strong> på at udvikle egnede in vitro metod<strong>er</strong>, som <strong>er</strong><br />
hurtig<strong>er</strong>e.)<br />
- Side 14 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
Kinetik: Vurd<strong>er</strong>ing af et stofs giftighed i organismen sk<strong>er</strong> ofte ved in vitro forsøg af hvordan stoffet<br />
træng<strong>er</strong> igennem væv; ell<strong>er</strong> ved at følge stoffets optagelse, fordeling, nedbrydning og udskillelse i<br />
forsøgsdyr (el. hos frivillige) Man ønsk<strong>er</strong> d<strong>er</strong>ved at kunne b<strong>er</strong>egne den absorb<strong>er</strong>ede dosis ud <strong>fra</strong><br />
koncentration af et forureningsstof.<br />
Det kan være nyttigt at have kendskab til den toksiske mekanisme for at forstå hvilke organ<strong>er</strong> d<strong>er</strong><br />
påvirkes og om d<strong>er</strong> <strong>er</strong> en tærskelværdi. Er stoffet ætsende, enzymhæmmende,<br />
hormonforstyrrende ell<strong>er</strong> opstår den toksiske virkning først ved metabolis<strong>er</strong>ing i kroppen. (39-41)<br />
Mutagene og carcinogene effekt<strong>er</strong>:<br />
Mutagene (el. genotoksiske) stoff<strong>er</strong> reag<strong>er</strong><strong>er</strong> med og skad<strong>er</strong> det genetiske mat<strong>er</strong>iale i cell<strong>er</strong>ne.<br />
Hvis skad<strong>er</strong>ne ramm<strong>er</strong> kønscell<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> fost<strong>er</strong> kan det medføre abort og arvelige sygdomme.<br />
Mutagene stoff<strong>er</strong> <strong>er</strong> også i reglen kræftfremkaldende.<br />
D<strong>er</strong> sk<strong>er</strong> hele tiden mutation<strong>er</strong> i organismen og mange ikke skadelige, men genotoksisk<br />
påvirkning kan føre til aktiv<strong>er</strong>ing af såkaldte onkogen<strong>er</strong>, som kan føre til udvikling af kræft, hvis<br />
de får lov at virke frit.(42)<br />
Und<strong>er</strong>søgelsesmetod<strong>er</strong>:<br />
Tests for mutagenicitet ved in vitro ell<strong>er</strong> dyr. Når mindst 2 ud af 3 forskellige und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
positive regnes stoffet for mutagent. Hvis 3 negative antages det ikke at være mutagent. Ved<br />
mistanke laves d<strong>er</strong>eft<strong>er</strong> forsøg for kræftfremkaldende virkning ved at anvende 50 mus ell<strong>er</strong> rott<strong>er</strong><br />
af hv<strong>er</strong>t køn på livslang dos<strong>er</strong>ing på op til maksimal tol<strong>er</strong><strong>er</strong>ede dosis(MTD). MTD <strong>er</strong> den dosis som<br />
ved kroniske forsøg medfør<strong>er</strong> et fald på 10% i kropsvægt og ikke medfør<strong>er</strong> symptom<strong>er</strong> på<br />
forgiftning el. forkort<strong>er</strong> dyrenes livslænge.<br />
Mistanke om kræftfremkaldende virkning forstærkes ved:<br />
•sjældne tumor<strong>er</strong>,<br />
•usædvanlig hyppighed af tumor<strong>er</strong>,<br />
•tumor<strong>er</strong> på fl<strong>er</strong>e sted<strong>er</strong> på en gang,<br />
•sm. virkning ved m<strong>er</strong>e end én ekspon<strong>er</strong>ingsvej,<br />
•sm. virkning i andre art<strong>er</strong> el. begge køn,<br />
•påvisning af udviklingsforløb, mindsket latenstid (<strong>fra</strong> ekspon<strong>er</strong>ing til sygdom),<br />
metastas<strong>er</strong>,<br />
•øget hyppighed af malignitet<strong>er</strong> ell<strong>er</strong><br />
•dosis-relat<strong>er</strong>et øgning.<br />
Klassific<strong>er</strong>ing:<br />
Ud <strong>fra</strong> IARC<br />
∗ Sikre kræffremkaldende stoff<strong>er</strong> = klasse 1 (d<strong>er</strong> skal være sikre epidemiologiske us)<br />
∗ Sandsynligt kræftfremkaldende ekspon<strong>er</strong>ing<strong>er</strong> = gruppe 2A (effekt i mindst 2 forskellige<br />
dyreart<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> -stamm<strong>er</strong>)<br />
∗ Muligt kræftfremkaldende = gruppe 2B (ofte komm<strong>er</strong> stoff<strong>er</strong> i 2B fordi de nødvendige dyreforsøg<br />
ikke <strong>er</strong> lavet, hvilket jo ikke betyd<strong>er</strong> at stoff<strong>er</strong>ne ikke kan være farlige)<br />
Se liste ov<strong>er</strong> kræffremkaldende stoff<strong>er</strong> og ekspon<strong>er</strong>ing<strong>er</strong> tabel 4 s. 45.<br />
Kræftfremkaldende stoff<strong>er</strong> har ikke nogen tærskelværdi!<br />
Kræftfremkaldende stoff<strong>er</strong> <strong>er</strong> ikke en homogen gruppe. Nogle stoff<strong>er</strong> m<strong>er</strong>e aktive end andre og de<br />
virk<strong>er</strong> på forskellige måd<strong>er</strong>. Nogle reag<strong>er</strong><strong>er</strong> direkte med DNA i andre tilfælde <strong>er</strong> det et stofs<br />
nedbrydningsprodukt d<strong>er</strong> <strong>er</strong> skadeligt. Se tabel 5 s. 46 for kræftfremkaldende stoff<strong>er</strong>s forskellige<br />
virkningsmekanism<strong>er</strong>.<br />
Reproduktionstoksikologi:<br />
Man udfør<strong>er</strong> t<strong>er</strong>atogeneseforsøg for at vurd<strong>er</strong>e om et stof før<strong>er</strong> til medfødte<br />
defekt<strong>er</strong>.(46)<br />
Målorgan<strong>er</strong>:<br />
Stærkt reaktive stoff<strong>er</strong> kan medføre lokal effekt på ekspon<strong>er</strong>ingsstedet fx huden, mindre reaktive<br />
stoff<strong>er</strong> optages og cirkul<strong>er</strong><strong>er</strong> i blodbanen hvoreft<strong>er</strong> de udøv<strong>er</strong> d<strong>er</strong>es toksiske virkning i et såkaldt<br />
- Side 15 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
målorgan. D<strong>er</strong> kan være fl<strong>er</strong>e målorgan<strong>er</strong>; det kritiske organ <strong>er</strong> det hvor d<strong>er</strong> først opstår skade.<br />
(ofte ingen forklaring på sm.hæng ml. eksp. og målorgan<strong>er</strong>)<br />
Hj<strong>er</strong>nen: Er et sårbart målorgan. Det <strong>er</strong> svært at påvise effekt<strong>er</strong>ne i dyreforsøg fordi virkning<strong>er</strong>ne<br />
i begyndelsen <strong>er</strong> uspecifikke (koncentrationsbesvær, søvnbesvær mv.) D<strong>er</strong>for kan hj<strong>er</strong>nens<br />
sårbarhed let und<strong>er</strong>vurd<strong>er</strong>es. Blod-hj<strong>er</strong>nebarri<strong>er</strong>en <strong>er</strong> effektiv for vandopl., men ikke for fedtopl.<br />
stoff<strong>er</strong> (ex: opløsingsmidl<strong>er</strong> <strong>er</strong> neurotoksiske) Hovedparten af de industrikemikal<strong>er</strong> som <strong>er</strong><br />
dokument<strong>er</strong>et giftige <strong>er</strong> neurotoksiske (149 ud af 220)<br />
Lung<strong>er</strong>ne: Er også et sårbart organ. 99 ud af 220 dokument<strong>er</strong>ede giftstoff<strong>er</strong> kan medføre<br />
lungeødem ell<strong>er</strong> andre toksiske virkning<strong>er</strong> i lufvejene, se s. 47/48 for hvilke sygdomme.<br />
Huden: Den hyppigste skade <strong>er</strong> toksisk eksem, som kan bane vej for øget sensibilis<strong>er</strong>ing af<br />
huden, så d<strong>er</strong> skal meget lidt til før den reag<strong>er</strong><strong>er</strong>.<br />
Lev<strong>er</strong>en: Lev<strong>er</strong>en <strong>er</strong> målorgan for stoff<strong>er</strong> d<strong>er</strong> nedbrydes d<strong>er</strong>. Lev<strong>er</strong>en nedbryd<strong>er</strong> giftstoff<strong>er</strong> ved en<br />
tofaset proces d<strong>er</strong> før<strong>er</strong> til et vandopløseligt produkt som udskilles gn. urin (tofaset metabolisme).<br />
1. trin kan føre til omdannelse af et latent giftstof til et direkte skadeligt produkt ved at<br />
ekspon<strong>er</strong>ingsstoff<strong>er</strong>ne aktiv<strong>er</strong>es til reaktive forbindels<strong>er</strong> d<strong>er</strong> kan reag<strong>er</strong>e med cellens<br />
makromolekyl<strong>er</strong>.<br />
Nyr<strong>er</strong>ne: Kemiske stoff<strong>er</strong> i blodet vil pass<strong>er</strong>e nyr<strong>er</strong>ne og d<strong>er</strong> vil være mulighed for toksisk<br />
påvirkning(nefrotoksicitet) Med ald<strong>er</strong>en bliv<strong>er</strong> nyr<strong>er</strong>ne mindre effektive, hvilket øg<strong>er</strong> sårbarheden.<br />
Blodet: Den konstante dennelse af blodlegem<strong>er</strong> gør bloddannende væv særligt følsomt for<br />
toksiske stoff<strong>er</strong> d<strong>er</strong> påvirk<strong>er</strong> celledelingen. Stoff<strong>er</strong> d<strong>er</strong> ramm<strong>er</strong> leukocytt<strong>er</strong>ne regnes for<br />
immuntoksiske.(49)<br />
Ekstrapolation:<br />
Det <strong>er</strong> svært at gen<strong>er</strong>alis<strong>er</strong>e <strong>fra</strong> dyr til mennesk<strong>er</strong> -gen<strong>er</strong>elt <strong>er</strong> d<strong>er</strong> mange forskelle på art<strong>er</strong>s<br />
reaktion<strong>er</strong> på giftige stoff<strong>er</strong>. F.eks. har forskellige art<strong>er</strong> tendens til at udvikle forskellige<br />
kræftform<strong>er</strong> forskellige sted<strong>er</strong>. Den gen<strong>er</strong>elle hindring for bedre forsøg <strong>er</strong> økonomiske resourc<strong>er</strong>.<br />
# I dyreforsøg anvendes få dyr, hvilket <strong>er</strong> usikk<strong>er</strong>t grundlag for at skønne ov<strong>er</strong> omfanget af<br />
effekten i langt større grupp<strong>er</strong>.<br />
# Individuelle variation<strong>er</strong>: <strong>er</strong> større blandt mennesk<strong>er</strong>, både genetisk(de flesteforsøgsdyr <strong>er</strong><br />
indavlede stamm<strong>er</strong> for at give mindre variation) og miljømæssigt. Desuden findes d<strong>er</strong> særlig<br />
såbare grupp<strong>er</strong> som børn, gravide, gamle, kronisk syge.<br />
# Fra store til små dos<strong>er</strong>: I dyreforsøg anvendes relativt større dos<strong>er</strong> end de fleste mennesk<strong>er</strong><br />
udsættes for, hvilket gør resultat<strong>er</strong> udetalj<strong>er</strong>ede.(misvisende?)<br />
# Fra et stof til en stofgruppe: Man forsøg<strong>er</strong> at anvende teoretiske skøn ov<strong>er</strong> sundhedsskadelige<br />
effekt<strong>er</strong>, men metod<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> endnu ikke udviklede til at være pålidelige nok.(51)<br />
# Usikk<strong>er</strong>hed<strong>er</strong>: Dyreforsøg indebær<strong>er</strong> en masse usikk<strong>er</strong>hed<strong>er</strong>. F.eks. kan fod<strong>er</strong> el. strøelse<br />
indeholde forureningsstoff<strong>er</strong>. Forsøgsrott<strong>er</strong> <strong>er</strong> ofte fede, hvilket <strong>er</strong> en risiko i sig selv.<br />
MA kap 5: Toksikokinetik<br />
Toksikokinetik: En organismes indflydelse på et stof; hvordan et toksisk stof optages, fordeles,<br />
depon<strong>er</strong>es, elimin<strong>er</strong>es og forbrændes i en given organisme.<br />
Alt <strong>dette</strong> afhæng<strong>er</strong> af ekspon<strong>er</strong>ings vejen, -intensiteten, og -varigheden, af stoffets og<br />
organismens biologiske og fysisk-kemiske egenskab<strong>er</strong> og af organismens metaboliske kapacitet(<br />
forskel på barn og voksen).<br />
Målorgan<strong>er</strong>: De organ<strong>er</strong>, hvor man registr<strong>er</strong><strong>er</strong> en toksisk effekt. Målorgan<strong>er</strong> og kritiske organ<strong>er</strong><br />
(hvor man først find<strong>er</strong> stoffet, "kritisk dosis" <strong>er</strong> den laveste dosis hvorved man kan obs<strong>er</strong>v<strong>er</strong>e en<br />
toksikologisk påvirkning) afhæng<strong>er</strong> til at ekspon<strong>er</strong>ingsvejen.<br />
- Side 16 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
Fordelingskinetik: D<strong>er</strong> <strong>er</strong> opstillet fl<strong>er</strong>e modell<strong>er</strong> for, hvordan stoff<strong>er</strong> fordel<strong>er</strong> sig og elimin<strong>er</strong>es i<br />
organismen.<br />
Toksikokinetiske modell<strong>er</strong>:<br />
1. ordens kinetik betyd<strong>er</strong>, at stoffet diffund<strong>er</strong><strong>er</strong> frit rundt i kroppen.<br />
0. ordens kinetik betyd<strong>er</strong> at stoffet findes i så høje koncentration<strong>er</strong>, at transport- ell<strong>er</strong><br />
metabolismesystemets kapacitet <strong>er</strong> begrænsende for eliminationen.<br />
Man kan <strong>fra</strong> modell<strong>er</strong>ne og halv<strong>er</strong>ingstiden (d<strong>er</strong> jo <strong>er</strong> forskellig <strong>fra</strong> stof til stof, 59) finde ud af,<br />
hvorlænge stoffet <strong>er</strong> om at blive udskilt <strong>fra</strong> kroppen. (59).<br />
Endvid<strong>er</strong>e findes d<strong>er</strong> farmakokinetisk modell<strong>er</strong>; h<strong>er</strong> beskrives fluxe mellem organismens<br />
forskellige corpartments ud <strong>fra</strong> stofkoncentration<strong>er</strong>, p<strong>er</strong>fusionshastighed<strong>er</strong> og<br />
hastighedskonstant<strong>er</strong>. Dvs at man kan sondre mellem elimin<strong>er</strong>ingen i de forskellige organ<strong>er</strong> og<br />
væv.<br />
Stoff<strong>er</strong> <strong>er</strong> langesomm<strong>er</strong>e til at udskilles <strong>fra</strong> fedt og svagtp<strong>er</strong>fund<strong>er</strong>ede (svagt gennemstømmede)<br />
organ<strong>er</strong> end blod og hurtigt p<strong>er</strong>fund<strong>er</strong>ende organ<strong>er</strong>.<br />
Plasmakoncentration: Ved læng<strong>er</strong>e tids konstant ekspon<strong>er</strong>ing stig<strong>er</strong> plasmakoncentrationen,<br />
idet organismen forsøg<strong>er</strong> at skabe ligevægt (homeøstase) mellem stof og plasma. Homeøstase<br />
påvirkes af optagelse, udskillelse og metabolisme.<br />
Absorption af toksiske stoff<strong>er</strong>: Afhæng<strong>er</strong> af, hvordan man ekspon<strong>er</strong>es for dem. D<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
forskellige binding<strong>er</strong> afhængig af om det <strong>er</strong> blod, mavesyre, lung<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> hud d<strong>er</strong> udsættes for<br />
ekspon<strong>er</strong>ingen.<br />
Gastrointestinal ekspon<strong>er</strong>ing:absorption find<strong>er</strong> som regel sted ved passiv diffusion, det afhæng<strong>er</strong><br />
af stoffets karakt<strong>er</strong>. D<strong>er</strong>udov<strong>er</strong> sk<strong>er</strong> absorption ved pinocytose, facilit<strong>er</strong>et diffusion ell<strong>er</strong> aktiv<br />
transport.<br />
Eft<strong>er</strong> intestinal absorption til blod ell<strong>er</strong> lymfe transport<strong>er</strong>es langt hovedparten af toksinet til<br />
lev<strong>er</strong>en, d<strong>er</strong> filtr<strong>er</strong><strong>er</strong> det toksiske stof og metabolis<strong>er</strong><strong>er</strong> det.<br />
Pulmonær ekspon<strong>er</strong>ing: Ved indånding af gass<strong>er</strong> (dvs stoff<strong>er</strong> d<strong>er</strong> <strong>er</strong> luftformige ved den aktuelle<br />
temp<strong>er</strong>atur) og dampe. Stærkt hydrofile gass<strong>er</strong> absorb<strong>er</strong>es effektivt i væskesekretet, d<strong>er</strong> dækk<strong>er</strong><br />
de øvre luftveje. Hvis disse gass<strong>er</strong> bindes til respirable partikl<strong>er</strong> kan de i høj<strong>er</strong>e grad nå<br />
alveol<strong>er</strong>ne.<br />
Lipofile gass<strong>er</strong> går ned i alvol<strong>er</strong>ne. Afhæng<strong>er</strong> af partialtrykket i indåndingsluften og<br />
koncentrationen i plasmavand.<br />
A<strong>er</strong>osol<strong>er</strong> og partikl<strong>er</strong>: Større partikl<strong>er</strong> depon<strong>er</strong>es hovedsagligt i de øvre luftveje, mens kun de<br />
små partikl<strong>er</strong> når alveol<strong>er</strong>ne. Fordelingen af partikl<strong>er</strong> afhæng<strong>er</strong> ligeledes af åndingsvej og -<br />
intensitet, større partikl<strong>er</strong> depon<strong>er</strong>es dyb<strong>er</strong>e ved mundånding ved hårdt fysisk arbejde (løbetur<br />
om sø<strong>er</strong>ne i myldretiden).<br />
Hudekspon<strong>er</strong>ing: Normalt <strong>er</strong> epid<strong>er</strong>mis en effiktiv barri<strong>er</strong>e mod fremmede stoff<strong>er</strong>, men nogle<br />
toksiske stoff<strong>er</strong> optages effektivt ov<strong>er</strong> huden. Lipofile stoff<strong>er</strong> pass<strong>er</strong>e nemmest ind i stratum<br />
corneum. Hvis stoffet både har lipofil og hydrofil karakt<strong>er</strong>, vil det nemt kunne fortsætte<br />
diffusionen ov<strong>er</strong> epid<strong>er</strong>mis til d<strong>er</strong>mis og d<strong>er</strong>næst blodbanen. Tyndhudede sted<strong>er</strong> absorb<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
nemm<strong>er</strong>e.<br />
Øvrige ekspon<strong>er</strong>ingsveje: Kan være ved injektion ell<strong>er</strong> ov<strong>er</strong> placenta. Placenta har en vis<br />
selektiv barri<strong>er</strong>efunktion, d<strong>er</strong> beskytt<strong>er</strong> fost<strong>er</strong>et mod især hydrofile toksiske stoff<strong>er</strong> <strong>fra</strong> mod<strong>er</strong>en.<br />
Imidl<strong>er</strong>tid udvikles placenta først når fost<strong>er</strong>ets organogenese <strong>er</strong> påbegyndt. (eks. på transpacental<br />
ekspon<strong>er</strong>ing: Minamata i Japan, Kviksølv)<br />
Metabolisme: Den vigtigste ekskretionsvej for toksiske stoff<strong>er</strong> <strong>er</strong> nyr<strong>er</strong>ne. For at muliggøre<br />
urinekskretion af lipofile stoff<strong>er</strong> metabolis<strong>er</strong>es disse til m<strong>er</strong>e hydrofile forbindels<strong>er</strong> via en tofaset<br />
metabolisme, Fase I og II. Metabolismen sk<strong>er</strong> i forskellige cellulære comparments, og d<strong>er</strong> <strong>er</strong> flest<br />
af disse system<strong>er</strong> i lev<strong>er</strong>en. I fase I af den typiske metabolisme af toksin<strong>er</strong>, introduc<strong>er</strong>es en<br />
konjug<strong>er</strong>bar(kan binde)gruppe i stoffet, som regel -OH, -SH ell<strong>er</strong> -NH2. Dette kan ske ved<br />
hydrolyse, reduktion ell<strong>er</strong> oxidation (redoxprocess<strong>er</strong>).<br />
I Fase II konjug<strong>er</strong><strong>er</strong> toxinet via en funktionel gruppe (evt. dannet ved en fase I reaktion) til en<br />
oftest stærk hydrofil gruppe <strong>fra</strong> en en<strong>er</strong>girig cofaktor.<br />
Et særlig vigtigt detoksifikationssystem udgøres af glutathionkonjugation katalys<strong>er</strong>et af<br />
glutathiontransf<strong>er</strong>as<strong>er</strong> (GST).<br />
- Side 17 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
Frie radikal<strong>er</strong>: Når metabolismen end<strong>er</strong> i en enkeltelektron reduktion ell<strong>er</strong> oxidation, kan d<strong>er</strong><br />
dannes frie rakikal<strong>er</strong>. Toksiske hvis de reag<strong>er</strong><strong>er</strong> med visse celluære komponent<strong>er</strong>. Som forsvar<br />
h<strong>er</strong>til har kroppen ANTIOXIDANTERNE d<strong>er</strong> "ophæv<strong>er</strong>" toksiteten ved at afgive en elektron til de<br />
frie radikal<strong>er</strong>. D<strong>er</strong>udov<strong>er</strong> <strong>er</strong> d<strong>er</strong> enzym<strong>er</strong>ne, d<strong>er</strong> kan spalte de frie radikal<strong>er</strong>.( Disse kan gå ”amok”<br />
og blive carcinogene)<br />
Ekskretion af toksiske stoff<strong>er</strong>: De fleste stoff<strong>er</strong> udskilles med urinen, men fækal ekskretion og<br />
udskillelse via mælk <strong>er</strong> også en vigtig ekskretionsvej.<br />
Ekskretion via nyren: ved filtration, bestemt af graden af binding til plasmaprotein, den<br />
glom<strong>er</strong>ulære filtrationshastighed og stoffests fysisk-kemiske egenskab<strong>er</strong>. D<strong>er</strong>udov<strong>er</strong> ved passiv<br />
diffusion ell<strong>er</strong> ved aktiv carri<strong>er</strong>-medi<strong>er</strong>et sekretion.<br />
Fækal ekskretion: Mange toksiske stoff<strong>er</strong> udskilles <strong>fra</strong> lev<strong>er</strong>n til galden, direkte ell<strong>er</strong> eft<strong>er</strong><br />
metabolisme i lev<strong>er</strong>en. Udskillelsen sk<strong>er</strong> ved passiv difussion ell<strong>er</strong> aktiv carri<strong>er</strong>-medi<strong>er</strong>et<br />
transsport.<br />
Ekshalation:gass<strong>er</strong> og væsk<strong>er</strong> med højt tryk ved kropstemp<strong>er</strong>atur.<br />
Mulige konsekvens<strong>er</strong> af metabolisme af toksiske stoff<strong>er</strong>: Metabolismen har til formål at<br />
detoksin<strong>er</strong>e og at øge muligheden for udskillelse af stoff<strong>er</strong>ne ved at danne hydrofile metabolitt<strong>er</strong>.<br />
D<strong>er</strong> kan dog også ske toksifikation i metabolismen, når oxidation katalys<strong>er</strong>es af CYP-enzym<strong>er</strong>.<br />
Resultatet vil dog kunne detoksific<strong>er</strong>es ved Fase II-reaktion<strong>er</strong>.<br />
MA kap 6: Genetisk toksikologi<br />
Kemiske stoff<strong>er</strong> og strålings påvirkning af DNA og konsekvens<strong>er</strong>ne af denne<br />
påvirkning.<br />
Mutagen: Stof, d<strong>er</strong> foråsag<strong>er</strong> en genmutation.<br />
Klastogen: Agens, d<strong>er</strong> forårsag<strong>er</strong> kvantitative kromosomændring<strong>er</strong>.<br />
Genmutation<strong>er</strong>: Genmutation<strong>er</strong> <strong>er</strong> ændring<strong>er</strong> i DNA sekvens<strong>er</strong>ne i et gen. Hvis disse ændring<strong>er</strong><br />
<strong>er</strong> begrænset til et bestemt sted i kromosomet, kaldes det en punktmutation. Den kan beskrives<br />
som en substitution, hvor et basepar i DNA <strong>er</strong>stattes af et andet. Konsekvensen afhæng<strong>er</strong> af, om<br />
mutationen <strong>er</strong> en missense (anden aminosyre) mutation ell<strong>er</strong> en nonsense (kort<strong>er</strong>e og<br />
sandsynligvis mindre aktivt protein) mutation. Når punktmutationen beskrives som en<br />
læs<strong>er</strong>amme-mutation, <strong>er</strong> genproduktet ændret så meget at det ikke <strong>er</strong> funktionelt.<br />
Strukturelle kromosomændring<strong>er</strong>: Kromosom ab<strong>er</strong>ration<strong>er</strong> <strong>er</strong> ændring<strong>er</strong> i<br />
kromosomstrukturen, som involv<strong>er</strong><strong>er</strong> omfattende ændring<strong>er</strong> i det genetiske mat<strong>er</strong>iale,<br />
kromosombrud og omlejring<strong>er</strong>.<br />
D<strong>er</strong> kan også søst<strong>er</strong>kromatid udveksling, hvor genetisk mat<strong>er</strong>iale mellem søst<strong>er</strong>kromatid<strong>er</strong><br />
udveksles. Nogle ab<strong>er</strong>ration<strong>er</strong> <strong>er</strong> stabile, dvs at de kan ov<strong>er</strong>føres gennem gentagne<br />
cellepopulation<strong>er</strong>.<br />
Num<strong>er</strong>iske kromosomændring<strong>er</strong>: Aneuploidi (mangel på kromosom<strong>er</strong> i cell<strong>er</strong>ne) og polyploidi<br />
(Downs syndrom) (for mange kromosom<strong>er</strong> i cell<strong>er</strong>ne) .<br />
Mekanism<strong>er</strong> for mutagenesen: Kromosomskad<strong>er</strong> antages at ske und<strong>er</strong> replikation og deling af<br />
det genetiske mat<strong>er</strong>iale.<br />
Mutagen<strong>er</strong> kan virke specifikt, fx vil mange ekektrofile forbindels<strong>er</strong> reag<strong>er</strong>e med DNA og danne<br />
kovalente additionsprodukt<strong>er</strong>, de såkaldte DNA-addukt<strong>er</strong>. D<strong>er</strong> <strong>er</strong> vist sammenhæng i dyreforsøg<br />
mellem mængden af specifikke addukt<strong>er</strong> og risikoen for at udvikle kræft. Mennesk<strong>er</strong> med højt<br />
adduktniveau <strong>er</strong> også mennesk<strong>er</strong> d<strong>er</strong> ell<strong>er</strong>s har en øget risiko for at få kræft.<br />
Man har indtil vid<strong>er</strong>e antaget at mutation<strong>er</strong> har en stor del af skylden for canc<strong>er</strong>processen.<br />
Imidl<strong>er</strong>tid har man også fundet ud af, at en gruppe kemiske stoff<strong>er</strong>, de såkaldte epigenetiske<br />
carcinogen<strong>er</strong> kan føre til udvikling af kræft uden at d<strong>er</strong> <strong>er</strong> sket en DNA beskadigende int<strong>er</strong>aktion.<br />
(se ov<strong>er</strong>sigt på s. 71, tabel 6.2)<br />
- Side 18 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
D-reparation. Cellens mulighed for at udbedre DNA-skad<strong>er</strong>. (tabel 6.3) Fl<strong>er</strong>e hundrede enzym<strong>er</strong><br />
påtag<strong>er</strong> sig den rolle, nogen med en specifik opgave, fx at fj<strong>er</strong>ne UV-induc<strong>er</strong>ede skad<strong>er</strong>. Hos nogle<br />
mennesk<strong>er</strong> fung<strong>er</strong><strong>er</strong> DNA-repair-systemet ikke. Endvidre har man <strong>er</strong>ror-prone repair og<br />
mismatch repair, to enzym<strong>er</strong> d<strong>er</strong> kontroll<strong>er</strong><strong>er</strong> at d<strong>er</strong> sk<strong>er</strong> en ordentlig replikation af DNA.<br />
Sundhedsmæssige konsekvens<strong>er</strong> af mutation<strong>er</strong>: Det <strong>er</strong> vigtigt at identific<strong>er</strong>e stoff<strong>er</strong> med<br />
mutagen aktivitet, så man ikke før<strong>er</strong> mutation<strong>er</strong> vid<strong>er</strong>e i gen<strong>er</strong>ation<strong>er</strong>ne.<br />
Kræft: Den største årsag til kræft <strong>er</strong> kosten og rygning. D<strong>er</strong>udov<strong>er</strong> kan de kræftfremkaldende<br />
påvirkning<strong>er</strong> være<br />
- biologiske agentia, som omfatt<strong>er</strong> RNA og DNA virus, fx HTLV, hepatitis B og papilloma virus<br />
- fysiske agentia - stråling<br />
- kemiske agentia <strong>fra</strong> luft, nydelsesmidl<strong>er</strong>, vand og arbejdsmiljø.<br />
Endvid<strong>er</strong>e kan kræft fremkaldes ved samspil mellem de forskellige grupp<strong>er</strong> (syn<strong>er</strong>gisme).<br />
Udviklingen af kræft <strong>er</strong> en fl<strong>er</strong>trinsproces. Følsomme cell<strong>er</strong> påvirkes af carcinogen-induc<strong>er</strong>ende<br />
genetiske og epigenetiske skad<strong>er</strong>. De gennemgår d<strong>er</strong>eft<strong>er</strong> en klonal ekspansion som følge af<br />
protoonkogen<strong>er</strong> (d<strong>er</strong> forårsag<strong>er</strong> dysregul<strong>er</strong>ing af vækst og diff<strong>er</strong>enti<strong>er</strong>ing) og/ell<strong>er</strong> intaktiv<strong>er</strong>ing af<br />
tumorsupressorgen<strong>er</strong> (fig. 6.2)<br />
De genetiske ændring<strong>er</strong> kan ske spontant, på grund af replikationsfejl ved celledeling, kan være<br />
induc<strong>er</strong>et af virus, stråling ell<strong>er</strong> kemikali<strong>er</strong> som reag<strong>er</strong><strong>er</strong> med DNA.<br />
Canc<strong>er</strong>processen inddeles i initi<strong>er</strong>ing, promotion og progression.<br />
Initi<strong>er</strong>ing: involv<strong>er</strong><strong>er</strong> udsættelse af en normal celle for et kræftfremkaldende stof, som forårsag<strong>er</strong><br />
irrev<strong>er</strong>sible genetiske ændring<strong>er</strong>.(fig. 6.2 og 6.3)<br />
Promotion og progression:Promotion <strong>er</strong> en potentiel rev<strong>er</strong>sibel effekt på initi<strong>er</strong>ede cell<strong>er</strong>, d<strong>er</strong><br />
result<strong>er</strong><strong>er</strong> i øget ov<strong>er</strong>levelse og opform<strong>er</strong>ing af den initi<strong>er</strong>ede celle (klonal ekspansion). Dvs at den<br />
"kræft-smittede" celle voks<strong>er</strong> uhæmmet.<br />
I progessionsfasen <strong>er</strong>hv<strong>er</strong>v<strong>er</strong> den initi<strong>er</strong>ede celle yd<strong>er</strong>lig<strong>er</strong>e genetiske skad<strong>er</strong>.<br />
Kost og kræft: indtagelse af frugt og grønt nedsætt<strong>er</strong> risikoen for canc<strong>er</strong>. Toksin<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> stoff<strong>er</strong><br />
tilsat ell<strong>er</strong> dannet und<strong>er</strong> tilb<strong>er</strong>edelsen udgør en mindre risiko.<br />
Man kan oppdele stoff<strong>er</strong>s påvirkning på metabolismen i tre:<br />
- stoff<strong>er</strong> d<strong>er</strong> blok<strong>er</strong><strong>er</strong> for dannelsen af det kræftfremkaldende stof<br />
- stoff<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> forhindr<strong>er</strong> at det kræftfremkaldende stof dann<strong>er</strong> addukt<strong>er</strong> med DNA, fx ved at<br />
opfange den aktive metabolit før reaktionen med DNA<br />
- stoff<strong>er</strong>, som forhindr<strong>er</strong> udvikling af neoplasi(svulst) i cell<strong>er</strong> som tidlig<strong>er</strong>e har været udsat for<br />
en kræftfremkaldende virkning.<br />
Stråling og canc<strong>er</strong>: Risikoen for at udvikle hu<strong>dk</strong>ræft hæng<strong>er</strong> sammen med udsættelse for sollys.<br />
UVB <strong>er</strong> den vigtigste carcinogene komponent i sollysspekt<strong>er</strong>et.<br />
Ionis<strong>er</strong>ende stråling virk<strong>er</strong> endvid<strong>er</strong>e kræftfremkaldende, ligesom medicinsk strålebehandling, d<strong>er</strong><br />
formodes at være årsag til 1,5-2% af kræfttilfældene h<strong>er</strong>hjemme. Også visse hormon<strong>er</strong> og<br />
kræftmidl<strong>er</strong> formodes at være kræftfremkaldende.<br />
Mutation<strong>er</strong> i kønscell<strong>er</strong>: for oocytt<strong>er</strong> <strong>er</strong> d<strong>er</strong> mindre deling<strong>er</strong> end for gametocytt<strong>er</strong> (mænd),<br />
hvorfor gametocytt<strong>er</strong> <strong>er</strong> m<strong>er</strong>e udsat for mutationsrisiko. Dødsfødsl<strong>er</strong> og abort<strong>er</strong> <strong>er</strong> den naturlige<br />
reaktion på mutation<strong>er</strong>, men også mange "klar<strong>er</strong> sig igennem" trods kromosomfejl.<br />
MA kap 7: Reproduktionstoksikologi<br />
Omhandl<strong>er</strong> Kemiske stoff<strong>er</strong>s indvirkning på det mandlige og kvindelige reproduktionssystem.<br />
Dysfunktion af reproduktionssystemet <strong>er</strong> et almindeligt og alvorligt sundhedsmæssigt problem.<br />
Virkningsmekanism<strong>er</strong><br />
Sp<strong>er</strong>matogenese (udvikling af de modne sædcell<strong>er</strong> i testikl<strong>er</strong>ne) regul<strong>er</strong>es af hypofysehormon<strong>er</strong>ne<br />
FSH og LH. Effekten af kemiske og fysiske ekspon<strong>er</strong>ing<strong>er</strong> vil i nogen grad afhænge af hvor og<br />
hvordan virkningen find<strong>er</strong> sted. Sp<strong>er</strong>matogenese kan forstyrres i et hvilket som helst af<br />
- Side 19 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
diff<strong>er</strong>enti<strong>er</strong>ingsstadi<strong>er</strong>ne, hvorved d<strong>er</strong> kan opstå ændring<strong>er</strong> i sp<strong>er</strong>matozo-antal, morfologi,<br />
motilitet og viabilitet. (Skal d<strong>er</strong> m<strong>er</strong>e med h<strong>er</strong>??)<br />
Oogenese (Udvikling af kvindens ægcelle) Første stadie i den første meiosedeling foregår in ut<strong>er</strong>o<br />
og eft<strong>er</strong> fødslen produc<strong>er</strong>es ikke yd<strong>er</strong>lig<strong>er</strong>e oocytt<strong>er</strong>. Bly og visse organiske opløsnings midl<strong>er</strong> kan<br />
påvirke det kvindelige reproduktionssystem. Cytotoksicitet på ovarieniveau kan dels give<br />
anledning til destruktion af oocytt<strong>er</strong> og dels til forstyrrelse af follikelmodning og ovulation.<br />
Destruktion af oocytt<strong>er</strong> kan medføre præt<strong>er</strong>n menopause. Gen<strong>er</strong>elt skal det dog siges at man har<br />
meget begrænset viden om ovariets toksikologi.<br />
Embryogenese: 3.-12. uge: organnogenesen <strong>er</strong> den mest kritiske p<strong>er</strong>iode i føtaludviklingen og <strong>er</strong><br />
den p<strong>er</strong>iode, hvor sårbarheden ov<strong>er</strong>for t<strong>er</strong>atogene og føtotoksiske stoff<strong>er</strong> <strong>er</strong> størst. Da transporten<br />
af kemiske stoff<strong>er</strong> <strong>fra</strong> den mat<strong>er</strong>nelle blodbane ov<strong>er</strong> placenta til fost<strong>er</strong>et find<strong>er</strong> ov<strong>er</strong>vejende sted<br />
ved passiv diffusion, d<strong>er</strong>for <strong>er</strong> det mest lipofile stoff<strong>er</strong> og stoff<strong>er</strong> med lav molekylevægt d<strong>er</strong><br />
uhindret kan plac<strong>er</strong>e placenta. Det <strong>er</strong> fx organiske opløsningsmidl<strong>er</strong> som xylen, toluen og styren<br />
samt tungmetall<strong>er</strong>.<br />
Mange miljøgifte ændr<strong>er</strong> thyreoideas funktion bl.a. polyklor<strong>er</strong>ede bifenyl<strong>er</strong> og dioxin<strong>er</strong>.<br />
Thyreoideahormon<strong>er</strong> har essentiel betydning for udvikling af n<strong>er</strong>vesystemet, og mangel på det i<br />
fost<strong>er</strong>tilstanden kan medføre irrev<strong>er</strong>sible, neurologiske skad<strong>er</strong>.<br />
Føtogenese<br />
13. til 40. Uge <strong>er</strong> karakt<strong>er</strong>is<strong>er</strong>et ved organvækst og organmodning, og påvirkning<strong>er</strong> i <strong>dette</strong> stadie<br />
kan give anledning<strong>er</strong> til vækstretard<strong>er</strong>ing og funktionelle forstyrrels<strong>er</strong>. Nogle organsystem<strong>er</strong><br />
(endokrine, immunologiske og urogenitale og centraln<strong>er</strong>vesystemet) udvikles gennem hele<br />
svang<strong>er</strong>skabet og ekspon<strong>er</strong>ing<strong>er</strong> gennem hele graviditetsforløbet kan have betydning for disse<br />
organsystemets funktion. Fx metylkviksølv og bly.<br />
Transplacental carcinogenese<br />
D<strong>er</strong> <strong>er</strong> enkelte eksempl<strong>er</strong> på, at miljøpåvirkning<strong>er</strong> i fost<strong>er</strong>tilstanden kan føre til udvikling af canc<strong>er</strong><br />
sen<strong>er</strong>e i livet. Fx børn født af rygende mødre har en øget risiko for selv at udvikle lungekræft og<br />
denne risiko forøges, hvis de selv bliv<strong>er</strong> ryg<strong>er</strong>e.<br />
Amning<br />
Fedtopløselige og lavmolekylære stoff<strong>er</strong> kan forekomme i mod<strong>er</strong>mælk i koncentration<strong>er</strong> d<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
høj<strong>er</strong>e end i mod<strong>er</strong>ens blod. Halv<strong>er</strong>ingstiden i brystmælk kan være lang. Halogen<strong>er</strong>ede kulbrint<strong>er</strong><br />
som PCB og andre stoff<strong>er</strong> kan med tiden ophobes i brystrmælken. Dog regn<strong>er</strong> man stadig med at<br />
d<strong>er</strong> <strong>er</strong> fl<strong>er</strong>e fordele ved brystmælk i forhold til risici ved brystmælk.<br />
Reproduktionstoksikologisk risikovurd<strong>er</strong>ing<br />
In vitro test og dureforsøg <strong>er</strong> centrale i risikovurd<strong>er</strong>ing af reproduktionstoksikologi, da det <strong>er</strong><br />
målet at opdage og forhindre sundhedsskadelige virkning<strong>er</strong> inden d<strong>er</strong> har udspillet sig effekt<strong>er</strong><br />
blandt mennesk<strong>er</strong>.<br />
Ved fortolkning af dyreund<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong> <strong>er</strong> det vigtigt at være opmærksomme på de<br />
reproduktionsfysiologiske forskelle ml. dyr og mennesk<strong>er</strong>.<br />
Ved korrekt fortolkning af dyreeksp<strong>er</strong>imentelle resultat<strong>er</strong> synes de at have en prædiktiv værdi for<br />
nedsat sæ<strong>dk</strong>valitet, menstruationsforstyrrels<strong>er</strong>, fost<strong>er</strong>vækst og –udvikling samt transplacental<br />
carcinogenese. Spørgsmålet om dosis-respons <strong>er</strong> komplic<strong>er</strong>et i forbindelse med<br />
reproduktionstoksikologien. Da stoff<strong>er</strong> kan have forskellige effekt<strong>er</strong> alt eft<strong>er</strong>, hvornår i<br />
graviditetsforløbet ekspon<strong>er</strong>ingen find<strong>er</strong> sted.<br />
MA kap 8: Inhalationstoksikologi<br />
Man både optage og udskille toksiske stoff<strong>er</strong> gennem resirationsorgan<strong>er</strong>ne. Når man skal vurd<strong>er</strong>e<br />
risikoen for et lungetoksisk stof, <strong>er</strong> det nyttigt at ov<strong>er</strong>veje følgende tre forhold:<br />
• Vævsdosis af stoffet<br />
• Kemiske effekt<strong>er</strong><br />
• Patofysiologisk respons<br />
Anatomi<br />
Respirationsorgan<strong>er</strong>ne består af fire afsnit:<br />
- Side 20 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
• Nasopharynx, befugt<strong>er</strong> og varm<strong>er</strong> luften<br />
• Trachea og bronchi<strong>er</strong>, før<strong>er</strong> luft til og <strong>fra</strong> alveol<strong>er</strong>ne. Ov<strong>er</strong>fladen kan modtage en meget stor<br />
del af de inhal<strong>er</strong>ede toksiske stoff<strong>er</strong>, men har meget aktive beskyttelse mekanism<strong>er</strong>.<br />
• Lungeparenkymet indeholdende det respiratoriske afsnit. Stor ov<strong>er</strong>flade d<strong>er</strong> komm<strong>er</strong> i kontakt<br />
mede den omgivende luft. (100m2 mod hudens 1-2m2 <strong>er</strong> ca. 1000 gange tynd<strong>er</strong>e.)<br />
• Pleurarummet udgør et toksikologisk kompartment(mel.lunge og ben), og kan und<strong>er</strong> særlige<br />
forhold udsættes for forureningskomponent<strong>er</strong> (asbest).<br />
Fysiologi<br />
Lung<strong>er</strong>nes vigtigste funktion <strong>er</strong> ”gasexchange”. Fung<strong>er</strong><strong>er</strong> også som barri<strong>er</strong>e mellem fremmede<br />
stoff<strong>er</strong> og organismen. Har en biokemisk aktivitet.<br />
Lung<strong>er</strong>nes forsvarsmekanism<strong>er</strong>:<br />
• Nedsat inhalation: flugt (lugt), bronchokonstriktion<br />
• Inaktiv<strong>er</strong>ing: Sekretion af mukus, Antistoff<strong>er</strong>, antioxidant<strong>er</strong>, antiproteas<strong>er</strong> (kan opløse<br />
partikl<strong>er</strong> og gass<strong>er</strong> og nedbryde protein)<br />
• Fj<strong>er</strong>nelse: Hoste, mucociliær transport, fagocytose(ædecell<strong>er</strong>)<br />
• In<strong>dk</strong>apsling: Fagocytose, bindevævsdannelse<br />
Faktor<strong>er</strong> af betydning for vævsdosis<br />
Ekspon<strong>er</strong>ing: Er sjældent en konstant størrelse. Typisk kortvarige høje ekspon<strong>er</strong>ing<strong>er</strong> og<br />
langvrige lave ekspon<strong>er</strong>ing<strong>er</strong> på arbejdsplads<strong>er</strong>.Samlet ekspon<strong>er</strong>ing kan udtrykkes som det<br />
tidsvægtede gennemsnit af luftkoncentration<strong>er</strong>ne (en fuldstændig beskrivelse skal indeholde<br />
peakværdi<strong>er</strong>).<br />
Depon<strong>er</strong>ing: Man må kende stoffets kemiske form for at finde ud af, hvor det depon<strong>er</strong>es. For<br />
gass<strong>er</strong> <strong>er</strong> vand- og lipidopløseligheden vigtig. Vandopløselige gass<strong>er</strong> har tendens til at blive<br />
depon<strong>er</strong>et i de øvre luftveje, mens lipidopløselige har til de nedre.<br />
Blandingen af ren luft og p<strong>er</strong>tikl<strong>er</strong> i form af forstøvede væske dråb<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> faste partikl<strong>er</strong> kald<strong>er</strong><br />
a<strong>er</strong>osol<strong>er</strong>. Luftbårne partikl<strong>er</strong> påvirkes af tyngdekraften og især de større partikl<strong>er</strong> aflejres ved<br />
bundfældning i lung<strong>er</strong>ne. Små partikl<strong>er</strong> depon<strong>er</strong>es især ved diffusion dyb<strong>er</strong>e i luftvejene og i<br />
alveol<strong>er</strong>ne.<br />
Da støvpartikl<strong>er</strong> kan have mange forskellige form<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> påvirk<strong>er</strong> faldhastigheden har man indført<br />
”den a<strong>er</strong>odynamiske diamet<strong>er</strong>”, som <strong>er</strong> diamet<strong>er</strong>en af en kugle med massefylden 1000kg m-3 og<br />
som fald<strong>er</strong> med samme hastighed som støvpartikl<strong>er</strong>.<br />
Man skeln<strong>er</strong> mellem fl<strong>er</strong>e støv<strong>fra</strong>ktion<strong>er</strong>: Den inhal<strong>er</strong>bare del, d<strong>er</strong> omfatt<strong>er</strong> alt det støv, d<strong>er</strong><br />
inhal<strong>er</strong>es, mens kun den respirable <strong>fra</strong>ktion komm<strong>er</strong> ned i alveol<strong>er</strong>ne. Den torakale <strong>fra</strong>ktion<br />
beskriv<strong>er</strong> kun den del, d<strong>er</strong> depon<strong>er</strong>es i trachea og bronki<strong>er</strong>.<br />
Clearance: Clearance i nasopharynx, trachea og bronchi<strong>er</strong> afhæng<strong>er</strong> af sekret- og ciliefunktionen<br />
samt hoste, mens clearance <strong>fra</strong> parenkym og pleurarum afhæng<strong>er</strong> af fagocytose. Clearance<br />
hastigheden <strong>er</strong> meget vigtig. Kan måles ved at lade dyr ell<strong>er</strong> mennesk<strong>er</strong> indånde radioaktive<br />
partikl<strong>er</strong> og h<strong>er</strong>eft<strong>er</strong> måle aktiviteten ov<strong>er</strong> lung<strong>er</strong> og luftveje med følsomme detektor<strong>er</strong>.<br />
Biotransformation: Lungeepitelet indehold<strong>er</strong> p450 enzymsystemet i Claracell<strong>er</strong>ne?? Ved<br />
indhalation af organiske opløsningsmidl<strong>er</strong> vil den største del af den inhal<strong>er</strong>ede dosis pass<strong>er</strong>e<br />
uændret igennem alveol<strong>er</strong>ne til blodbanen. En mindre del vil dog metabolis<strong>er</strong>es til reaktive<br />
metabolitt<strong>er</strong> af Claracell<strong>er</strong>nes p450 enzym<strong>er</strong>. ??<br />
Toksiske effekt<strong>er</strong> på lung<strong>er</strong> og luftveje<br />
Klssifikation: Den kemiske effekt kan klassific<strong>er</strong>es ved cellulær toksicitet, sensibilis<strong>er</strong>ing og<br />
carcinogenese. Det første man obs<strong>er</strong>v<strong>er</strong><strong>er</strong>, kan være en direkte toksisk effekt på epithelet i<br />
luftvejene. Effekt<strong>er</strong> kan give sig til udtryk ved: Irritation, sensibilis<strong>er</strong>ing, carcinogenese.<br />
Natur og mekanism<strong>er</strong>: D<strong>er</strong> <strong>er</strong> seks væsentlige patologiske process<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> kan forårsages af<br />
toksiske stoff<strong>er</strong> i lung<strong>er</strong>ne:<br />
• Asfyksi (nedsat gasudveksling i vævene)<br />
• Irritation<br />
• Infektion<br />
• All<strong>er</strong>giske reaktion<strong>er</strong><br />
- Side 21 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
• Struturelle forandring<strong>er</strong> i luftvejene<br />
• Neoplasm<strong>er</strong><br />
Konklusion: Det <strong>er</strong> vigtigt at ov<strong>er</strong>veje alle oven nævnte aspekt<strong>er</strong>. Vævsdosis vil ofte koncentr<strong>er</strong>es<br />
til visse kritiske områd<strong>er</strong> i respirationsvejene. På basis af de målte helbredseffekt<strong>er</strong> kan man<br />
udarbejde protokoll<strong>er</strong> for relevant ekspon<strong>er</strong>ingsmonitor<strong>er</strong>ing og helbredskontrol. Lung<strong>er</strong>nes<br />
forsvarsmekanism<strong>er</strong> spill<strong>er</strong> en betydelig rolle for de toksiske effekt<strong>er</strong>.<br />
Gass<strong>er</strong> og dampe<br />
Simple asfyksiant<strong>er</strong>: Er ikke i sig selv toksiske, men hjælp<strong>er</strong> men at fortrænge ilten. Til denne<br />
gruppe hør<strong>er</strong> kvælstof, argon og helium (bruges ved visse form<strong>er</strong> for svejsning og som<br />
frysemiddel). Brint, metan og propan (bruges i mange industrielle process<strong>er</strong> og som brændsel).<br />
Effekten afhæng<strong>er</strong> af, hvor meget ilt d<strong>er</strong> fortrænges.<br />
Kemiske asfyksiant<strong>er</strong>: Virk<strong>er</strong> ved at binde sig til hæmoglobin ell<strong>er</strong> til andre molekyl<strong>er</strong> af betydning<br />
for ilt omsætningen. Til denne gruppe hør<strong>er</strong> kulmonoxid d<strong>er</strong> bl.a. opstår ved ufuldstændig<br />
forbrænding. Cyanbrinte bruges i industrien ved syntese af polym<strong>er</strong>e resin<strong>er</strong> som akrylat<strong>er</strong> og<br />
melamin. Ved akutte forgiftning<strong>er</strong> giv<strong>er</strong> stoffet hovedpine, palpitation<strong>er</strong>, kramp<strong>er</strong> og koma.<br />
Irritant<strong>er</strong>: Virk<strong>er</strong> ved at påvirke luftvejsepithelet direkte. Til denne gruppe hør<strong>er</strong> ammoniak,<br />
svovldioxid, kvælstofsdioxid (nitrøse gass<strong>er</strong>) og fosgen. Akutte symptom<strong>er</strong> ved udsættelse for<br />
disse gass<strong>er</strong> <strong>er</strong>: Hoste, opspyt, kvælningsfornemmelse mv. Ved høj<strong>er</strong>e dos<strong>er</strong> kan optræde<br />
larynxødem.<br />
Andre gass<strong>er</strong>:<br />
• Svovlbrinte dannes bl.a. ved forrådnelse af organisk mat<strong>er</strong>iale (æg) <strong>er</strong> både en kemisk<br />
asfyksiant og en irritant. Ved ekspon<strong>er</strong>ing på 10-30 ppm kan forekomme øjenirritation og<br />
lugtesansen lammes, ved 250-500 ppm opstår luftsvejsirritation og ved forlænget ekspon<strong>er</strong>ing<br />
kan lungeøden forekomme. Ved 500-1000 ppm opstår kvælning.<br />
• Fosfin (PH3) anvendes til kornbehandling <strong>er</strong> en asfyksiant og en irritant. Ved ekspon<strong>er</strong>ing kan<br />
d<strong>er</strong> opstå n<strong>er</strong>vøse, respiratoriske og gastrointestinale symptom<strong>er</strong>. Død ved akut ekspon<strong>er</strong>ing<br />
vil oftest skyldes lungeødem.<br />
• Formaldehyd bruges i medicin, kosmetik, rengøringsmidl<strong>er</strong>, papir, gummi, tekstil<strong>er</strong> og lim.<br />
Indeklimaet indehold<strong>er</strong> formaldehyd, d<strong>er</strong> afgass<strong>er</strong> <strong>fra</strong> møbl<strong>er</strong> og tæpp<strong>er</strong>. Tobaksrøg indehold<strong>er</strong><br />
formaldehyd. En ekspon<strong>er</strong>ing på 1-3 ppm kan give irritation i øjne, næse og hals, og kan give<br />
anledning til astma.<br />
A<strong>er</strong>osol<strong>er</strong><br />
Partikl<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> væskepartikl<strong>er</strong> vil kunne indåndes på a<strong>er</strong>osolform.<br />
Inhalabelt støv: I sær større partikl<strong>er</strong> vil fortrinsvis depon<strong>er</strong>es i den nasopharyngeale region.<br />
Irritation ved min<strong>er</strong>aluldsfibre. Næseblødning ved krom og nikkelstøv. Organisk støv <strong>fra</strong> landbrug<br />
og korn industri kan give all<strong>er</strong>giske reaktion<strong>er</strong>.<br />
Den thorakale støv<strong>fra</strong>ktion: Kan forårsage sensibilis<strong>er</strong>ing af luftvejene og give astma. Dette støv<br />
<strong>er</strong>: pollen, svampespor<strong>er</strong>, dyreprotein<strong>er</strong>.<br />
Respirabelt støv: Aspest og andre min<strong>er</strong>al<strong>er</strong> kan give fibrose. Eft<strong>er</strong> 2-6 tim<strong>er</strong> inhalation kan<br />
respirabelt støv give feb<strong>er</strong> (zinkfeb<strong>er</strong>). A<strong>er</strong>osol<strong>er</strong> af cadmiumoxid ell<strong>er</strong> benzin kan give<br />
lungeødem.<br />
Luftforurening med små partikl<strong>er</strong><br />
Højkoncentration af partikl<strong>er</strong> på mindre end 10 mikromet<strong>er</strong> i diam. I udeluften <strong>er</strong> ledsaget af øget<br />
mortalitet, øget antal hospitalsindlæggels<strong>er</strong> og skadestuebesøg pga. Astma, nedsat lungefunktion,<br />
m<strong>er</strong>e medicin til astmatik<strong>er</strong>e, fl<strong>er</strong>e luftvejssymptom<strong>er</strong> hos børn og større syge<strong>fra</strong>vær <strong>fra</strong> skol<strong>er</strong> og<br />
børnehav<strong>er</strong>. Årsagen g<strong>er</strong>til kendes endnu ikke.<br />
MA kap 9: Toksikologisk testning<br />
- Side 22 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
Ved go<strong>dk</strong>endelse af et stof ( lægemiddel, sprøjtemiddel etc.) skal det und<strong>er</strong>lægges nogle tests.<br />
Grundlaget for disse tests <strong>er</strong> forsøg med dyr og in vitro - tests.<br />
Tests:<br />
- Basale tests, h<strong>er</strong>und<strong>er</strong> dyreforsøg:<br />
o Akut test ( LD –50 )<br />
o Korttidstest<br />
o Langtidstest<br />
In Vitro tests: Ved anvendelse af bakt<strong>er</strong>ie/gærcell<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> pattedyr/humane<br />
cellekulture. De <strong>er</strong> billige og pålidelige. Eksempelvis <strong>er</strong> Ames test som mål<strong>er</strong><br />
mutationen ved salmonellabakt<strong>er</strong>ien. Dog <strong>er</strong> d<strong>er</strong> kun 60%<br />
ov<strong>er</strong>ensstemmelse mellem resultat<strong>er</strong> <strong>fra</strong> en Ames test og et<br />
langtidsdyreforsøg for kræftfremkaldende stoff<strong>er</strong>. D<strong>er</strong>for bruges in vitro<br />
sjældent alene.<br />
- Akut test<br />
Formål : At bestemme letaldosi LD –50 for et givet stof.<br />
LD –50 <strong>er</strong> defin<strong>er</strong>et som den dosis som må forventes at dræbe 50% af en gruppe<br />
forsøgsdyr.<br />
LD –50 giv<strong>er</strong> et stofs akut toksiske virkning og <strong>er</strong> nyttigt ved eksempelvis ulykk<strong>er</strong> ell<strong>er</strong><br />
selvmord.<br />
En sådan kurve <strong>er</strong> normalt S-formet og h<strong>er</strong> vil LD –5 ell<strong>er</strong> LD –95 også kunne afsættes.<br />
VIGTIGT: LD –50 kan ikke bruges til at finde grænseværdi<strong>er</strong><br />
Kritis<strong>er</strong>es for at være uetisk og upræcis.<br />
- Langtidsstudi<strong>er</strong><br />
Formål: At fastlægge en ekspon<strong>er</strong>ingsværdi for forsøgsdyr, hvor d<strong>er</strong> ikke kan obs<strong>er</strong>v<strong>er</strong>es<br />
nogle effekt = NOEL ( No Obs<strong>er</strong>ved Effekt Level ).<br />
- Specialund<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong><br />
Anvendes til at dedekt<strong>er</strong><strong>er</strong> toksiske stoff<strong>er</strong> ( mutagen<strong>er</strong>, carcinogen<strong>er</strong> )<br />
En carcinogen effekt siges at være til stede hvis d<strong>er</strong> i det hele taget obs<strong>er</strong>v<strong>er</strong>es tumor<strong>er</strong>.<br />
MTD ( maksimal tol<strong>er</strong><strong>er</strong>et dosis )<br />
o Når stoffet ikke forårsag<strong>er</strong> m<strong>er</strong>e end 10% vægttab<br />
o Når stoffet ikke forårsag<strong>er</strong> død ell<strong>er</strong> levetidsforkortende intoksokation<br />
Stoff<strong>er</strong>nes udvælgelse sk<strong>er</strong> ved de stoff<strong>er</strong> som lign<strong>er</strong> kendte mutagen<strong>er</strong>, stoff<strong>er</strong> som har vist sig<br />
skadelige, stoff<strong>er</strong> som mennesk<strong>er</strong> hyppigt udsættes for og stoff<strong>er</strong> som msk. Udsættes for i lang<br />
tid.<br />
T<strong>er</strong>atogenese <strong>er</strong> udvikling af medfødte defekt<strong>er</strong>.<br />
Vurd<strong>er</strong>ing af data<br />
H<strong>er</strong> må man tage hensyn til forsøgene ud <strong>fra</strong> krit<strong>er</strong>i<strong>er</strong>ne<br />
- Fra dyr til mennesk<strong>er</strong><br />
- Fra et lille antal dyr til et stort antal mennesk<strong>er</strong><br />
- Fra genetisk homogene dyr til inhomogen human population (sårbare grupp<strong>er</strong> i msk<br />
population)<br />
- Fra sunde dyr til en uhomogen og delvist syg humanbefolkning<br />
- Fra monoeksposition til multieksposition<br />
- Fra store dos<strong>er</strong> til små dos<strong>er</strong><br />
MA kap 10: Genteknologi<br />
- Beskriv<strong>er</strong> evnen til at konstru<strong>er</strong><strong>er</strong> ell<strong>er</strong> modific<strong>er</strong>e genetisk mat<strong>er</strong>iale for at produc<strong>er</strong><strong>er</strong> en<br />
ønske egenskab ud <strong>fra</strong> et levende mat<strong>er</strong>iale. Er bas<strong>er</strong>et på gensplejsning og biologisk<br />
kloning.<br />
- Kendte projekt<strong>er</strong>: Human Genom Projekt, gent<strong>er</strong>api (behandling med gen<strong>er</strong> ), t<strong>er</strong>apeutisk<br />
anvendelse ( ved insulin og vaccine imod hepatitis A ).<br />
- GMO <strong>er</strong> Genteknologiske Modific<strong>er</strong>ede Organism<strong>er</strong><br />
- Side 23 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
- Anvendelsesområde: forskning, levnedsmiddelindustri (yoghurt, ost, ym<strong>er</strong>, øl ect.),<br />
sundhedsvæsen, landbrug (stærk<strong>er</strong>e sort<strong>er</strong>), kemisk og medicinalindustri samt<br />
forureningsbekæmpelse (ved nedbrydning af toksiske stoff<strong>er</strong>).<br />
- Fordele : Man undgår at bruge for meget biologisk væv, man kopi<strong>er</strong><strong>er</strong> bare i stedet for.<br />
D<strong>er</strong>udov<strong>er</strong> undgår man risikoen for at ov<strong>er</strong>før<strong>er</strong> farlige sygdomme.<br />
VIGTIGT: D<strong>er</strong> <strong>er</strong> risiko for resistens og man skal d<strong>er</strong>for behandle GMO med forsigtighed.<br />
D<strong>er</strong>for eksist<strong>er</strong><strong>er</strong> d<strong>er</strong> også en stram lovgivning på området. Gen<strong>er</strong>elt involv<strong>er</strong><strong>er</strong> udvikling af<br />
GMO 3 fas<strong>er</strong> ( afprøvning i 1)lukket laboratorium, 2) afgrænset område og 3) forskning i<br />
område tæt på det tilsigtede produktionsmiljø.<br />
MODUL 4: Erhv<strong>er</strong>v og sygelighed i Danmark<br />
MA: 20,21,32,33,34,37 FF: 2, 37<br />
FF kap 2: Forureningssygdomme<br />
Sygdomme i befolkningen: Befolkningens sundhedstilstand kan måles vha. forskellige registre.<br />
Fødselsstatistik og dødsstatistik med angivelse af årsag jf. dødsattesten giv<strong>er</strong> et tegn om fordeling<br />
af sygdomme i befolkningen.<br />
Den samlede dødelighed <strong>er</strong> et udtryk for den forventede leveald<strong>er</strong> ved fødslen.<br />
Spædbarnsdødeligheden b<strong>er</strong>egnes pr. 1000 barn og opdeles i neonatal (28 dage eft<strong>er</strong> fødslen) og<br />
postneonatal (resten af det første leveår).<br />
Man kan også måle sundhedstilstanden ved at se på antal indlæggels<strong>er</strong> pr. år, men<br />
indlæggels<strong>er</strong>nes art sving<strong>er</strong> og <strong>er</strong> d<strong>er</strong>for ikke helt pålidelige.<br />
Spørgeskema<strong>er</strong> <strong>er</strong> en anden indikator for sundhedstilstanden.<br />
Danmarks sundhedsprofil: I forhold til andre lande<br />
• Spædbarnsdødeligheden <strong>er</strong> høj<strong>er</strong>e end det nordiske gennemsnit.<br />
• Levetiden <strong>er</strong> øget mindre end nabolandene<br />
• Vores kvind<strong>er</strong> lev<strong>er</strong> i snit 5 år læng<strong>er</strong>e end mændene<br />
• Iskæmisk hj<strong>er</strong>tesygdom <strong>er</strong> en af de væsentligste dødsårsag<strong>er</strong><br />
• Dødeligheden af bronchitis, emfysem og astma <strong>er</strong> blandt de højeste i Europa. Samme billede<br />
ved luftvejskræft.<br />
• Karsygdom i hj<strong>er</strong>nen <strong>er</strong> en væsentlig dødsårsag<br />
• Dødeligheden af livmod<strong>er</strong>halskræft, testikelkræft og brystkræft <strong>er</strong> blandt de højeste i v<strong>er</strong>den.<br />
• Dødeligheden <strong>er</strong> størst blandt matros<strong>er</strong>, kokke/tjen<strong>er</strong>e og husassistent<strong>er</strong>, lavest blandt unilær<strong>er</strong>e,<br />
gårdej<strong>er</strong>e og offic<strong>er</strong><strong>er</strong>.<br />
• Dødeligheden <strong>er</strong> størst i KBH blandt enlige.<br />
• På sygehusene <strong>er</strong> brud på lårbenshalsen den diagnose som kost<strong>er</strong> flest sengedage, men<br />
hj<strong>er</strong>te-karsygdomme, diskusprolaps og kronisk bronchitis <strong>er</strong> også væsentlige.<br />
Sygdomsklassifikation: Hvad <strong>er</strong> sygdom? Vigtigt at defin<strong>er</strong>e, så statistikk<strong>er</strong>ne ikke bliv<strong>er</strong> vage.<br />
Nogle gange kan det være svært at stille diagnose, og d<strong>er</strong>udov<strong>er</strong> <strong>er</strong> det meget subjektivt om man<br />
har symptom<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> ej.<br />
Funktionsnedsættelse: Sygdomme påvirk<strong>er</strong> ikke kun kroppen i den gængse apparatfejlsforstand.<br />
Forurening kan også påvirke intelligensen ell<strong>er</strong> sæ<strong>dk</strong>valiteten (udtrykt i antal levende<br />
cell<strong>er</strong> pr. ml). Nogle und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong> vis<strong>er</strong>, at den <strong>er</strong> faldet til det ½ af, hvad den var for 50 år<br />
siden.<br />
Udsatte <strong>er</strong> de organ<strong>er</strong> d<strong>er</strong> skal beskytte kroppen for påvirkning<strong>er</strong> ude<strong>fra</strong> (lev<strong>er</strong>), og også<br />
immunsystemet.<br />
Uspecifikke sygdomsårsag<strong>er</strong>: Det <strong>er</strong> ikke altid nemt at finde den præcise årsag til en sygdom.<br />
Fl<strong>er</strong>e stoff<strong>er</strong> kan have haft indvirkning på kroppen, kun undtagelsesvis s<strong>er</strong> man monokausale<br />
effekt<strong>er</strong>. Se tabel 1, s. 21.<br />
- Side 24 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
Som oftest klassific<strong>er</strong>es stoff<strong>er</strong>ne og d<strong>er</strong>es effekt på helbredet. Men nogle gange skulle man<br />
ov<strong>er</strong>veje om man ikke kunne gøre det omvendt, så man angav (en sjælden) sygdom med<br />
sammenhængen med miljøforurening. Så undgår man diffuse angivels<strong>er</strong> af symptom<strong>er</strong>.<br />
Eft<strong>er</strong>forskning af sygdomsårsag<strong>er</strong>: To mulighed<strong>er</strong>: Sygdommens årsag ell<strong>er</strong> miljøfaktorenes<br />
indvirkning (hvilke stoff<strong>er</strong> udsættes man for), dvs to tilnærmels<strong>er</strong>.<br />
Epidemiologien kan h<strong>er</strong> komme til hjælp, idet eksp<strong>er</strong>imentielle und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong> ikke altid <strong>er</strong><br />
dækkende. Især ekspon<strong>er</strong>ing<strong>er</strong> i arbejdesmiljøet <strong>er</strong> nemme at kontroll<strong>er</strong>e og und<strong>er</strong>søge.<br />
Den ætiologiske <strong>fra</strong>ktion beskriv<strong>er</strong> effekten af ét bestemt stof på et antal mennesk<strong>er</strong>. Lille, hvis<br />
stoffet kun har effekt i samspil med en masse andre stoff<strong>er</strong>. (s. 22).<br />
Arvelig ell<strong>er</strong> miljøbetinget: Ved arveligt betingede sygdomme, vil d<strong>er</strong> findes en bestemt<br />
hyppighed af sygdommen blandt beslægtede.<br />
Hvis <strong>dette</strong> krit<strong>er</strong>ie ikke ell<strong>er</strong> kun delvist opfyldes <strong>er</strong> d<strong>er</strong> tale om miljøfaktor<strong>er</strong>. Nogle sygdomme <strong>er</strong><br />
en kombination, man kan have anlæg for canc<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> udløses hvis man spis<strong>er</strong> fed mad.<br />
Smitsom ell<strong>er</strong> ikke-smitsom: En smitsom sygdom defin<strong>er</strong>es ved 3 krit<strong>er</strong>i<strong>er</strong>:<br />
1. Alle patient<strong>er</strong> skal have været ekspon<strong>er</strong>et for det smitsomme agens<br />
2. Den pågældende faktor må kunne isol<strong>er</strong>es <strong>fra</strong> alle patient<strong>er</strong>, og<br />
3. Ved indgift til et passende forsøgsdyr af det smitsomme agens må sygdommen kunne<br />
reproduc<strong>er</strong>es.<br />
Ov<strong>er</strong>førsel kan ske via svampe, bakt<strong>er</strong>i<strong>er</strong>, parasitt<strong>er</strong> og virus.<br />
Listen <strong>er</strong> dog ikke altid mulig at anvende, fx når mennesket <strong>er</strong> eneste obligat vært, og smitten<br />
d<strong>er</strong>for ikke kan ov<strong>er</strong>føres til forsøgsdyr. (s. 23).<br />
Bevis for en årsagssammenhæng: Man kan bruge Bradford Hill.<br />
Bogen gennemgår 6 krit<strong>er</strong>i<strong>er</strong> for vurd<strong>er</strong>ing af sammenhængens styrke.<br />
1. Tidsmæssig sammenhæng. Ekspon<strong>er</strong>ing før sygdommen startede. Problem ved langvarige<br />
ell<strong>er</strong> uregelmæssige ekspon<strong>er</strong>ing<strong>er</strong>.<br />
2. Biologisk plausabilitet. Sammenligning af sygdomsmønst<strong>er</strong> med fx dyreforsøg og andet<br />
biologisk data. Hvis det <strong>er</strong> ov<strong>er</strong>ensstemmende kan man sige, at d<strong>er</strong> nok <strong>er</strong> en sammenhæng.<br />
3. Sammenhængens styrke, dvs. dosis-respons<br />
4. Eksp<strong>er</strong>imentelle und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong> på mennesk<strong>er</strong> med kontroll<strong>er</strong>et ekspon<strong>er</strong>ing ell<strong>er</strong> int<strong>er</strong>vention<br />
(fx ved substitution af farlige stoff<strong>er</strong>).<br />
5. Genfindelse af sammenhængen i epidemiologiske und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong> und<strong>er</strong> forskellige<br />
omstændighed<strong>er</strong>, og<br />
6. Specificitet, dvs. at sammenhængen <strong>er</strong> så entydig så mulig.<br />
Usikre konklusion<strong>er</strong>: D<strong>er</strong> vil være forskel i kvaliteten af bevis<strong>er</strong> for kausalitet, men ovennævnte<br />
krit<strong>er</strong>i<strong>er</strong> vil kunne forstærke/svække en given sammenhæng. Bogen men<strong>er</strong> at brugen af<br />
epidemiologi ofte <strong>er</strong> et svagt instrument i risikovurd<strong>er</strong>ingen, fordi epi'en tit <strong>er</strong> svær at fortolke.<br />
Forskellige ekspon<strong>er</strong>ing<strong>er</strong>, ald<strong>er</strong>, køn, race kan have indvirkning.<br />
Unøjagtige ekspon<strong>er</strong>ingsmål: Årstid, vejr og vind, kemisk sammensætning af ekspon<strong>er</strong>ing, den<br />
ekspon<strong>er</strong>edes daglige færden gør det svær<strong>er</strong>e at fastslå en præcis sammenhæng. Hvis vi alle <strong>er</strong><br />
udsat for den samme ekspon<strong>er</strong>ing, kan man let tro at en sygdom i forbindelse h<strong>er</strong>med <strong>er</strong> arvelig.<br />
Også und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong> d<strong>er</strong> ikke opfyld<strong>er</strong> sin første hypotese kan måske få lavet en post hoc<br />
hypotese, d<strong>er</strong> hurtigt <strong>er</strong> strikket sammen eft<strong>er</strong> forsøget.<br />
Nye p<strong>er</strong>spektiv<strong>er</strong>: Håb om bedre metod<strong>er</strong> til at vurd<strong>er</strong>e den enkeltes ekspon<strong>er</strong>ing<strong>er</strong>. Udviling i<br />
biokemi og i molekylærbiologi kan hjælpe. Brug af biomarkør<strong>er</strong><strong>er</strong> ell<strong>er</strong> effektmarkør<strong>er</strong> (hvis<br />
kroppen udvikl<strong>er</strong> et stof til at hæmme ekspon<strong>er</strong>ingens virkning)<br />
Celleskad<strong>er</strong> kan måles ud <strong>fra</strong> nedbrydningsprodukt<strong>er</strong>.<br />
Skad<strong>er</strong> på DNA kan også måles, bla. ved kromosom<strong>er</strong>nes struktur<br />
FF kap 9: Mulighed<strong>er</strong> for forebyggelse<br />
Sygdomsbehandling alene <strong>er</strong> ikke nok til at nedbringe forureningens skadelige effekt<strong>er</strong> på<br />
sundheden. H<strong>er</strong> komm<strong>er</strong> forebyggelse. D<strong>er</strong> <strong>er</strong> tre måd<strong>er</strong> at forebygge på:<br />
- Side 25 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
1. Skabe et sikk<strong>er</strong>t miljø<br />
2. Gennemførelse af en sund levevis for den enkelte<br />
3. Styrkelse af den enkeltes modsstandskraft.<br />
Ad. 2: Gode levevan<strong>er</strong> styrk<strong>er</strong> modstandskraften og medfør<strong>er</strong> færre sygdomsrisici.<br />
Ad. 3: Modstandskraften kan styrkes ved fx vaccination, kemiske stoff<strong>er</strong>, stråling, genetisk<br />
rådgivning og prænatal diagnostik.<br />
Man bør satse på den primære forebyggelse for at hindre mest mulig forurening og angst hos<br />
befolkningen (Beck).<br />
Virkemidl<strong>er</strong>: Når man <strong>er</strong> ov<strong>er</strong>bevist om sammenhæng mellem ekspon<strong>er</strong>ing og sundhedsfare, kan<br />
man reag<strong>er</strong>e på forskellige måd<strong>er</strong>.<br />
-forbud og regul<strong>er</strong>ing ved lovgivning<br />
-frivillige aftal<strong>er</strong> med industrien<br />
-afgift<strong>er</strong><br />
-græns<strong>er</strong> for, hvor meget gift d<strong>er</strong> må slippes ud (h<strong>er</strong> kan TI) anvendes. Hvis man ikke ved noget<br />
om stoffet, kan grænsen sættes så lavt som teknologisk muligt: ALARA.<br />
-kampagn<strong>er</strong> til oplysning af forbrug<strong>er</strong>en, d<strong>er</strong> så stimul<strong>er</strong>es til at købe "grønne" var<strong>er</strong>.<br />
D<strong>er</strong> <strong>er</strong> objektivt ansvar for forurening, dvs. at foruren<strong>er</strong>en skal betale oprensning af jord/vand<br />
hvis det går galt. Nogle gange <strong>er</strong> det dog svært at finde synd<strong>er</strong>en, ell<strong>er</strong> han kan være gået<br />
konkurs.<br />
Forbud:<br />
Totalt forbud: enten ved lovgivning ell<strong>er</strong> gennem frivillige aftal<strong>er</strong>. En ulempe ved forbud <strong>er</strong>, at<br />
<strong>er</strong>statningsstoff<strong>er</strong> kan være ligeså farlige. Kræv<strong>er</strong> meget gode und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong>. Et eksempel <strong>er</strong><br />
asbest.<br />
Begrænset forbud: Mindre omfattende forbud, hvor et stof kun <strong>er</strong> tilladt til visse formål.<br />
Påbud:<br />
Krav om go<strong>dk</strong>endelse af specielt forurenende virksomhed<strong>er</strong>. Go<strong>dk</strong>endelse gives ofte, hvis<br />
virksomheden lov<strong>er</strong> at ov<strong>er</strong>holde specifikke påbud.<br />
Positivlist<strong>er</strong>: list<strong>er</strong> ov<strong>er</strong> de stoff<strong>er</strong> man kan bruge uden risiko.<br />
Begrænset anvendelse: fx må almindelige borg<strong>er</strong>e ikke købe kemikali<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> klassific<strong>er</strong>et som<br />
giftstoff<strong>er</strong> (meget giftige). Dem d<strong>er</strong> anvend<strong>er</strong> dem skal have særlig uddannelse og legitimation for<br />
at kunne købe stoff<strong>er</strong>ne. Unge und<strong>er</strong> 18 må ikke arbejde med kemikali<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> står på listen ov<strong>er</strong><br />
farlige stoff<strong>er</strong>. Virksomhed<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> forpligtet til at have detalj<strong>er</strong>ede brugsanvisning<strong>er</strong> på arb.<br />
pladsen.<br />
Uønskede stoff<strong>er</strong>: Myndighed<strong>er</strong>nes signalværdi til producent<strong>er</strong> og forbrug<strong>er</strong>e.<br />
Mærkning: Producent<strong>er</strong>ne har ansvaret for at mærke de kemiske stoff<strong>er</strong> jf. EU-regl<strong>er</strong>.<br />
(sundhedsskadelig, fysisk-kemiske effekt). Risiko og sikk<strong>er</strong>hedssætning<strong>er</strong> skal vejlede, og<br />
d<strong>er</strong>udov<strong>er</strong> skal stoffet angives som kræftfremkaldende, hvis det står på IARC's liste. Man kan<br />
også miljjømærke et produkt (svanemærket).<br />
Transport og opbevaring: Regul<strong>er</strong>ing for, hvordan det skal ske, og hvad man gør i<br />
ulykkessituation<strong>er</strong>. Farlige produkt<strong>er</strong> skal opbevares forsvarligt og utilgængeligt for børn.<br />
Plac<strong>er</strong>ing: af forurenende virksomhed<strong>er</strong>. Helst ikke i nærhedne af vandvindingssted<strong>er</strong>. VVMrapport<strong>er</strong><br />
(vurd<strong>er</strong>ing af virkning på miljøet) skal udarbejdes.<br />
Helbredsund<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong>: så man løbende hold<strong>er</strong> øje med ekspon<strong>er</strong>ede grupp<strong>er</strong>.<br />
Bedriftsundhedstjeneste.<br />
Grænseværdi<strong>er</strong>: Kan aldrig angive præcist, hvad d<strong>er</strong> <strong>er</strong> farligt og hvad d<strong>er</strong> ikke <strong>er</strong>. D<strong>er</strong> <strong>er</strong> både<br />
usikk<strong>er</strong>hed omkring und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong>ne om ekspon<strong>er</strong>ing og om risiko for påvirkning. Dem tag<strong>er</strong> man<br />
højde for ved tol<strong>er</strong>able græns<strong>er</strong>, og h<strong>er</strong>ud<strong>fra</strong> fastsætt<strong>er</strong> man grænseværdi<strong>er</strong>ne. D<strong>er</strong>udov<strong>er</strong> <strong>er</strong> d<strong>er</strong><br />
usikk<strong>er</strong>heden ved ov<strong>er</strong>holdelsen. Det <strong>er</strong> svært at kontroll<strong>er</strong>e.<br />
Arbejdsmiljø: I Danmark fastsættes græns<strong>er</strong>ne eft<strong>er</strong> udlandets værdi<strong>er</strong> und<strong>er</strong> hensyntagen til den<br />
tekniske og sociale udvikling h<strong>er</strong> i landet. Arbejdstilsynet udarbejd<strong>er</strong> grænseværdi<strong>er</strong>ne i samspil<br />
med arbejdsmarkedets part<strong>er</strong>. Liste s. 143.<br />
Udslip af forurening: Græns<strong>er</strong> for, hvor meget udslip d<strong>er</strong> må være, hvilken koncentration. Fastsat<br />
ud<strong>fra</strong> b<strong>er</strong>egning<strong>er</strong> af tol<strong>er</strong>able græns<strong>er</strong>.<br />
- Side 26 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
Levnedsmidl<strong>er</strong> og drikkevand: Græns<strong>er</strong> i madvar<strong>er</strong> for, hvor meget man vil tol<strong>er</strong><strong>er</strong>e. Bas<strong>er</strong>et på<br />
ADI og en afvejning af, hvor stor en del madvaren fyld<strong>er</strong> i den daglige kost. Man har også<br />
grænseværdi<strong>er</strong> for drikkevandet, men dog ikke for alle stoff<strong>er</strong>. Endvid<strong>er</strong>e <strong>er</strong> d<strong>er</strong> grænseværdi<strong>er</strong><br />
for, hvor meget vandrør, k<strong>er</strong>amikglasur, PVC-film osv. må afgive til omgivels<strong>er</strong>ne.<br />
Gen<strong>er</strong>ell<strong>er</strong> miljøkrav: findes til fx luftforurening, selvom d<strong>er</strong> ikke <strong>er</strong> nogen adressat. Befolkningen<br />
und<strong>er</strong>ettes når værdi<strong>er</strong>ne ov<strong>er</strong>skrides.<br />
Håndhævelse af regl<strong>er</strong>ne: De offentlige myndighed<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> udarbejd<strong>er</strong> regl<strong>er</strong>ne, <strong>er</strong> også med til<br />
at kontroll<strong>er</strong>e om de bliv<strong>er</strong> ov<strong>er</strong>holdt. Det sk<strong>er</strong> ved dokumentation og tilsynsbesøg. Ov<strong>er</strong>skridelse<br />
af regl<strong>er</strong>ne før<strong>er</strong> til bød<strong>er</strong> og forbud.<br />
Økonomiske virkemidl<strong>er</strong>: Økonomisk gevinst ved at omlægge produktion til at være<br />
forureningsbegrænsende har vist sig at være et effektivt middel i fht. økonomisk straf. Det<br />
offentlige har også pålagt skatt<strong>er</strong> og afgift<strong>er</strong> for at ændre virksomhed<strong>er</strong>nes adfærd, men man bør<br />
hele tiden være opmærksom på, at den forurenende kilde ikke <strong>er</strong>stattes af noget m<strong>er</strong>e<br />
forurenende ell<strong>er</strong> afskaffes af andre - ikke miljøvenlige - veje. Pantsystem for flask<strong>er</strong> bevirk<strong>er</strong> at<br />
flask<strong>er</strong> samles ind igen.<br />
Frivillig indsats: aftal<strong>er</strong> mellem myndighed<strong>er</strong> og virksomhed<strong>er</strong>. Større opmærksomhed omkring<br />
rutin<strong>er</strong> og indsats ov<strong>er</strong>for miljøvenlighed. Oplyste borg<strong>er</strong>e kan som forbrug<strong>er</strong>e styre<br />
virksomhed<strong>er</strong>ne hen i mod en m<strong>er</strong>e miljøvenlig produktion. Dog <strong>er</strong> viden ikke ensbetydende med<br />
handlen. Ud ov<strong>er</strong> viden kræves også en holdning (? - en handlekompetence).<br />
Kapitel 20 Arbejde og sygdom – en introduktion<br />
En pointe nutidens læg<strong>er</strong> bør <strong>er</strong>indr<strong>er</strong>:<br />
• Tænk altid på arbejdet, som en mulig årsag til sygdom.<br />
• Lad vær at tro at alle påvirkning<strong>er</strong> i arbejdet medfør<strong>er</strong> sygdom.<br />
Arbejdet bør altså altid ov<strong>er</strong>vejes som en hoved, medvirkende ell<strong>er</strong> forværrende faktor; men<br />
samtidig <strong>er</strong> det vigtigt at kunne tolke og vurd<strong>er</strong>e arbejdsmæssige ekspon<strong>er</strong>ing<strong>er</strong> h<strong>er</strong>und<strong>er</strong> afvise<br />
patient<strong>er</strong>s mistænke om årsagssammenhænge.<br />
Arbejdsbetingede sygdomme og arbejdsskad<strong>er</strong><br />
Arbejdsbetingede sygdomme kan defin<strong>er</strong>es ud <strong>fra</strong> to forskellige synspunkt<strong>er</strong>.<br />
• Hvis indgangsvinklen <strong>er</strong> forebyggelse anvendes den mest udvidede definition, den<br />
epidemiologiske, hvor arbejdsbetingede sygdomme <strong>er</strong> sygdomme med mindst en risikofaktor,<br />
d<strong>er</strong> henhør<strong>er</strong> und<strong>er</strong> arbejdsmiljøet. Det <strong>er</strong> formålstjenligt at op<strong>er</strong><strong>er</strong>e med ætiologisk <strong>fra</strong>ktion.<br />
• Den anden indgangsvinkel tag<strong>er</strong> udgangspunkt i <strong>er</strong>statning<strong>er</strong>, hvor arbejdsbetingede<br />
sygdomme <strong>er</strong> de sygdomme, d<strong>er</strong> ifølge arbejdsskadeloven <strong>er</strong> forårsaget af arbejdet og giv<strong>er</strong><br />
krav på ydels<strong>er</strong> eft<strong>er</strong> loven.<br />
I dagligt brug anvendes følgende betegnels<strong>er</strong>:<br />
• Arbejdsrelat<strong>er</strong>et sygdom en m<strong>er</strong>e ell<strong>er</strong> mindre specifikke ell<strong>er</strong> veldefin<strong>er</strong>ede ekspon<strong>er</strong>ing<strong>er</strong>.<br />
• Arbejdsbetinget sygdom. En veldefin<strong>er</strong>et sygdom, forårsaget af dokument<strong>er</strong>ede<br />
arbejdsmiljøpåvirkning<strong>er</strong>. Én risikofaktor spill<strong>er</strong> som regel en domin<strong>er</strong>ende rolle og den<br />
relative risiko <strong>er</strong> høj. Fx jord- og betonarbejd<strong>er</strong>e.<br />
• Erhv<strong>er</strong>vssygdom. En sygdom optaget på Arbejdsskadestyrelsens <strong>er</strong>hv<strong>er</strong>ssygdomsfortegnelse<br />
(side 434, 413 i AM). Det vil sige en sygdom, som eft<strong>er</strong> medicinsk og teknisk <strong>er</strong>faring skyldes<br />
påvirkning<strong>er</strong>, som arbejdstag<strong>er</strong>e indenfor visse <strong>er</strong>hv<strong>er</strong>v <strong>er</strong> udsat for i høj<strong>er</strong>e grad end p<strong>er</strong>son<strong>er</strong><br />
udenfor <strong>dette</strong> arbejde. Fx kontakteksem hos metalarbejd<strong>er</strong>e.<br />
• Arbejdsulykk<strong>er</strong>. Et ulykkestilfælde <strong>er</strong> en pludselig opstået og arbejdsmæssig begivenhed med<br />
p<strong>er</strong>sonskade til følge. For at kunne an<strong>er</strong>kendes som arbejdsskade kræves, at begivenheden<br />
afvig<strong>er</strong> <strong>fra</strong> sædvanlig arbejdsgang.<br />
• Endvid<strong>er</strong>e op<strong>er</strong><strong>er</strong>es d<strong>er</strong> med en særskilt kategori: Sygdom forårsaget af kortvarig påvirkning<br />
En fællesbetegnelse for alle ovennævnte typ<strong>er</strong> sygdomme og ulykk<strong>er</strong> <strong>er</strong> en<br />
arbejdsskade.<br />
- Side 27 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
Når man skal bedømme om et konkret sygdomstilfælde skyldes arbejdet må man ov<strong>er</strong>veje en<br />
række forhold:<br />
• Er d<strong>er</strong> en kendt ell<strong>er</strong> mistænkt sammenhæng mellem den aktuelle sygdom og den<br />
ekspon<strong>er</strong>ing, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> i fokus? Hvor stærk <strong>er</strong> den epidemiologiske evidens?<br />
• Har ekspon<strong>er</strong>ingen været af tilstrækkelig intensitet og varighed?<br />
• Har d<strong>er</strong> været en relevant tidsrelation således at ekspon<strong>er</strong>ingen forudgår sygdom?<br />
• Er d<strong>er</strong> rimelig sikk<strong>er</strong>hed for, at sygdommen ikke skyldes andre forhold end de arbejdsmæssige<br />
ekspon<strong>er</strong>ing<strong>er</strong>?<br />
Et tilfælde vil oftes kunne kategoris<strong>er</strong>es som: Sikk<strong>er</strong>t/sandsynligt/muligt arbejdsbetinget ell<strong>er</strong> som<br />
ikkearbejdsbetinget.<br />
Hyppighed: Bevægeapparatssygdomme <strong>er</strong> den største kategori. Hv<strong>er</strong> 6. til 7. konsultation hos<br />
almen praktis<strong>er</strong>ende læge vedrørte arbejdsbetingede sygdomme.<br />
I Erhv<strong>er</strong>vsindlæggels<strong>er</strong>egistret sammenkædes job og hospitalsindlæggels<strong>er</strong>.<br />
Det mest anvendelige ov<strong>er</strong>vågnings- og priorit<strong>er</strong>ingsinstrument vi har i dag <strong>er</strong><br />
Arbejdsskad<strong>er</strong>egistret, Arbejdstilsynets opgørelse ov<strong>er</strong> anmeldte arbejdsbetingede sygdomme og<br />
ulykk<strong>er</strong><br />
Prævalens og incidens af bestemte afgrænsede arbejdsbetingede sygdomme og relative risici for<br />
udvikling af disse sygdomme i forhold til <strong>er</strong>hv<strong>er</strong>v estim<strong>er</strong>es bedst i vel designede<br />
kliniskepidemiologiske brancheund<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong>.<br />
Arbejdsmiljøapparatets opbygning<br />
Arbejdstilsynet <strong>er</strong> den uafhængige kontroll<strong>er</strong>ende myndighed, d<strong>er</strong> sørg<strong>er</strong> for, at love og regl<strong>er</strong><br />
ov<strong>er</strong>holdes. Bedriftssundhedstjenesten (BST) <strong>er</strong> virksomhedens egen rådgiv<strong>er</strong> i<br />
arbejdsmiljøspørgsmål. De arbejdsmedicinske klinikk<strong>er</strong> komm<strong>er</strong> traditionelt på banen når en ell<strong>er</strong><br />
fl<strong>er</strong>e <strong>er</strong> blevet syge på arbejdspladsen, men h<strong>er</strong>udov<strong>er</strong> fung<strong>er</strong><strong>er</strong> klinikk<strong>er</strong>ne som<br />
projektorganisation<strong>er</strong> og som vidensbank<strong>er</strong> for de nyeste information<strong>er</strong> om arbejdsmedicinske og<br />
arbejdspsykologiske spørgsmål.<br />
Arbejdstilsynet: Det nugældende lovgrundlag <strong>er</strong> arbejdsmiljøloven, hvis ov<strong>er</strong>ordnede princip <strong>er</strong><br />
inddragelse af arbejdsmakedets part<strong>er</strong>. I form af klar ansvarsplac<strong>er</strong>ing og direkte involv<strong>er</strong>ing af<br />
arbejdsmarkedets part<strong>er</strong> i udarbejdelsen af de bekendtgørels<strong>er</strong>, vejledning<strong>er</strong> mv. d<strong>er</strong> udfyld<strong>er</strong><br />
arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynet bestyr<strong>er</strong> en stor landsdækkende database, hvortil<br />
virksomhed<strong>er</strong>ne skal anmelde nye kemiske stoff<strong>er</strong> og produkt<strong>er</strong>. Hv<strong>er</strong>t amt har en tilsynskreds,<br />
hvis opgave <strong>er</strong> at vejlede og kontroll<strong>er</strong>e de lokale virksomhed<strong>er</strong> via meldte såvel som uanmeldte<br />
besøg.<br />
De arbejdsmedicinske klinikk<strong>er</strong>: Ofte plac<strong>er</strong>et ved amtets hovedsygehus. Hovedopgave <strong>er</strong> at<br />
medvirke til forebyggelse af arbejdsbetingede lidels<strong>er</strong> via p<strong>er</strong>sonund<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong>, rådgivning og<br />
forskning.<br />
Bedriftssundhedstjenesten. I starten opbygget med gradvis udbygning eft<strong>er</strong> pricippet om de<br />
farligste branch<strong>er</strong> først: Kemisk industri, gummiindustri, bygge og anlæg, j<strong>er</strong>n- og metalindustri<br />
etc. Indenfor branch<strong>er</strong>ne har virksomhed<strong>er</strong>ne pligt til at organis<strong>er</strong>e en BST. Udfør<strong>er</strong> praktiske<br />
opgav<strong>er</strong> såsom indretning af ventilationssystem<strong>er</strong>, kortlægning af støjniveau osv. Men varetag<strong>er</strong><br />
også opgav<strong>er</strong> med karakt<strong>er</strong> af helbredsov<strong>er</strong>vågning som audiometri, måling af lungefunktion osv.<br />
D<strong>er</strong>udov<strong>er</strong> har BST rådgivningsfunktion for ext<strong>er</strong>nt miljø.<br />
Virksomhed<strong>er</strong>nes sikk<strong>er</strong>hedsorganisation På arbejdsplads<strong>er</strong> med 5 ansatte og d<strong>er</strong>ov<strong>er</strong> kræv<strong>er</strong><br />
arbejdsmiljøloven etabliring af en sikk<strong>er</strong>hedsgruppe med en arbejdstag<strong>er</strong> og en<br />
arbejdsgiv<strong>er</strong>repræsentant.<br />
Øvrige instans<strong>er</strong>:<br />
• Arbejdsmiljørådet, består næsten udelukkende af arbejdsmarkedets part<strong>er</strong>.<br />
• Arbejdsmiljøfondet, henhør<strong>er</strong> und<strong>er</strong> arbejdsmiljørådet står bl.a. for udvikling af uddannelses-<br />
og informationsmat<strong>er</strong>iale<br />
• Branchesikk<strong>er</strong>hedsrådene<br />
• Arbejdsmiljøinstituttet har bl.a. Kemis<strong>er</strong>vice, hvor man kan ringe og få toksikologisk<br />
rådgivning om stoff<strong>er</strong> arbejdsprocess<strong>er</strong> mv.<br />
- Side 28 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
Udredning af arbejdsbetyingede sygdomme<br />
Læg<strong>er</strong> konfront<strong>er</strong>es med arbejdsmedicinske problemstilling<strong>er</strong> via<br />
• Udredning af sygdom<br />
• Udredning af risiko<br />
Den praktisenrende læge må håndt<strong>er</strong><strong>er</strong> problemstillingen bl.a. ved at patienten medtag<strong>er</strong><br />
kemiske datablade og giv<strong>er</strong> d<strong>er</strong>eft<strong>er</strong> rådgivning om fremtidigt job, anmeldelse og forebyggelse.<br />
Anmeldelse og <strong>er</strong>statning<br />
Formålet med arbejdsskadeanmeldelse <strong>er</strong>:<br />
• Epidemiologisk ov<strong>er</strong>vågning- sygdomsudvikling ov<strong>er</strong> tid, i fag og branch<strong>er</strong>.<br />
• Forebyggelse via Arbejdstilsynet på arbejdsplads<strong>er</strong> med problemfyldt arbejdsmiljø.<br />
• Vurd<strong>er</strong>ing af arbejdsskad<strong>er</strong> med henblik på <strong>er</strong>statning.<br />
Det <strong>er</strong> arbejdsgiv<strong>er</strong>s pligt at tegne arbejdsskadeforsikring<strong>er</strong> for de, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> beskæftigede i<br />
arbejdsgiv<strong>er</strong>ens tjenste, lønnede såvel som ulønnede. Arbejdsgiv<strong>er</strong>en har pligt til at anmelde<br />
ulykk<strong>er</strong> og læg<strong>er</strong> pligten til at anmelde sygdomme.<br />
Det kan være relevant at foretage arbejdsskadesanmeldelse, udelukkende i forebyggelses<br />
øjemed. (Se side 196 Arbejdstilsynet <strong>er</strong> et ov<strong>er</strong>vågningsredskab)<br />
Sagsgang i arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsen vurd<strong>er</strong><strong>er</strong> om anmeldte sygdomme og<br />
ulykk<strong>er</strong> kan an<strong>er</strong>kendes som arbejdsskad<strong>er</strong> i Arbejdslovens forstand og tag<strong>er</strong> stilling til om<br />
skadelidte <strong>er</strong> b<strong>er</strong>ettiget til <strong>er</strong>statning. Hvis en sygdom <strong>er</strong> på <strong>er</strong>hv<strong>er</strong>vssygdomslisten gæld<strong>er</strong> den<br />
såkaldte omvendte bevisbyrde. Sygdomme d<strong>er</strong> ikke står på listen <strong>er</strong> langt svær<strong>er</strong>e at få<br />
an<strong>er</strong>kendt.<br />
Erstatning: An<strong>er</strong>kendes en sygdom som arbejdsbetinget, tages d<strong>er</strong> stilling til følgende typ<strong>er</strong><br />
kompensation:<br />
• Sygebehandling, optræning, hjælpemidl<strong>er</strong> mv.<br />
• Erstatning for varigt mén. (Invaliditetsgraden afgøres eft<strong>er</strong> en tabel mindste grænsen <strong>er</strong> 5%)<br />
• Erstatning for tab af <strong>er</strong>hv<strong>er</strong>vsevne.<br />
• Ov<strong>er</strong>gangsbeløb til eft<strong>er</strong>ladte ved dødsfald.<br />
• Erstatning til tab af forsørg<strong>er</strong>.<br />
Kun bevidst tilsidesættelse af elementære forsigtighedshensyn ell<strong>er</strong> b<strong>er</strong>uselse kan medføre<br />
bortfald af <strong>er</strong>statningskrav.<br />
Læge Rapport<br />
Forløb: Skade Arbejdsskadestyrelsem<br />
Arb. Tilsynet Rapport<br />
Kapitel 21 <strong>Arbejdsmedicin</strong>ske anamnese og und<strong>er</strong>søgelse s. 200-206<br />
Grundelement<strong>er</strong>ne i den arbejdsmedicinske und<strong>er</strong>søgelse består, som i andre kliniske special<strong>er</strong>, af<br />
en anamnese og en objektiv und<strong>er</strong>søgelse, h<strong>er</strong>und<strong>er</strong> parakliniske und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong>. Det primære<br />
formål med en arbejdsmedicinske und<strong>er</strong>søgelse og årsagsvurd<strong>er</strong>ing <strong>er</strong> iværksættelse af<br />
sygdomsforebyggende foranstaltning<strong>er</strong>.<br />
Arbejds- og ekspon<strong>er</strong>ingsanamese<br />
En grundig arbejds- og ekspon<strong>er</strong>ingsanamnese <strong>er</strong> en forudsætning for at vurd<strong>er</strong>e om forhold i<br />
arbejdet kan være årsag til patientens symptom<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> sygdom. Patienten <strong>er</strong> den primære og ofte<br />
den eneste kilde til vurd<strong>er</strong>ing af ekspon<strong>er</strong>ingen varighed og intensitet.<br />
Ansættels<strong>er</strong>: Arbejdsanamnesen vil normalt indeholde en kronologisk gennemgang af patientens<br />
ansættels<strong>er</strong> siden skoleophør.<br />
Påvirkning<strong>er</strong>: Relevante påvirkning<strong>er</strong> <strong>er</strong> de arbejdsmæssige belastning<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> kan have betydning<br />
for patientens sygdomme ell<strong>er</strong> symptom<strong>er</strong>.<br />
Akutte gen<strong>er</strong> som udtryk for ekspon<strong>er</strong>ingsgraden: Ekspon<strong>er</strong>ingens styrke kan i et vist omfang<br />
belyses ved graden af typiske akutte gen<strong>er</strong>, men disse har også baggrund i det enkelte<br />
individsfølsomhed. Erfaringsmæssigt <strong>er</strong> det ofte vanskeligt at adskille de egentlige akutte og<br />
hurtigt rev<strong>er</strong>sible symptom<strong>er</strong> <strong>fra</strong> m<strong>er</strong>e subkroniske og kroniske symptom<strong>er</strong>.<br />
- Side 29 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
Suppl<strong>er</strong>ende ekspon<strong>er</strong>ingsoplysning<strong>er</strong> <strong>fra</strong> andre kild<strong>er</strong>: Har Arbejdstilsynet været på inspektion<br />
kan d<strong>er</strong> i tilsynsrapporten være brugbare oplysning<strong>er</strong>.<br />
BST foretag<strong>er</strong> und<strong>er</strong>tiden detalj<strong>er</strong>ede beskrivels<strong>er</strong> af arbejdsfunktion<strong>er</strong>. Miljøafdeling<strong>er</strong> og<br />
sikk<strong>er</strong>hedsrepræsentant<strong>er</strong> kan også have brugbare oplysning<strong>er</strong>. Det kan være nødvendigt at<br />
suppl<strong>er</strong>e med oplysning<strong>er</strong> om kemiske stoff<strong>er</strong>.<br />
Arbejdshygiejniske måling<strong>er</strong> og biologiske ekspon<strong>er</strong>ingsdata: På industrielle arbejdsplads<strong>er</strong> med<br />
kemiske og fysiske ekspon<strong>er</strong>ing<strong>er</strong> foreligg<strong>er</strong> und<strong>er</strong>tiden arbejdshygiejniske måling<strong>er</strong> af støj, støv<br />
ell<strong>er</strong> kemiske stoff<strong>er</strong> i luften.<br />
Arbejdspladsbesøg: Det kan være godt at besøge arbejdspladsenda det fx ved<br />
belastningsrelat<strong>er</strong>ede sygdomme <strong>er</strong> muligt at iagttage og måle arbejdscyklus.<br />
Sygdomsanamnesen<br />
Tidsrelationen ml. påvirkning og sygdom: Vurd<strong>er</strong>ing af om arbejdsmæssige forhold kan være<br />
årsag til en given sygdom, forudsætt<strong>er</strong> viden om, hvordan ekspon<strong>er</strong>ingen har været forud for<br />
sygdommens debut.<br />
Livsstilsfaktor<strong>er</strong> og fritidsaktivitet: Livsstilsfaktor<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> kan have betydning for patientens sygdom<br />
gennemgås detalj<strong>er</strong>et.<br />
Objektiv und<strong>er</strong>søgelse: Den objektive und<strong>er</strong>søgelse af patienten adskill<strong>er</strong> sig ikke <strong>fra</strong> den<br />
almindelige objektive und<strong>er</strong>søgelse.<br />
Konklusion og konsekvens<strong>er</strong><br />
Årsagsforholdet: Ved vurd<strong>er</strong>ing af årsagsforholdet inddrages ekspon<strong>er</strong>ingens og sygdomsforløbets<br />
tidsmæssige aspekt<strong>er</strong> og ekspon<strong>er</strong>ingens varighed og styrke i en samlet vurd<strong>er</strong>ing. Konklusionen<br />
med hensyn til årsagen til sygdommen vil sædvanligvis være bas<strong>er</strong>et på en<br />
sandsynlighedsvurd<strong>er</strong>ing.<br />
Forebyggelse: Er d<strong>er</strong> mistanke om en arbejdsbetinget lidelse <strong>er</strong> anmeldelse til Arbejdstilsynet<br />
lovpligtig. En forebyggende indsats kan evt. også iværksættes gennem direkte kontakt til<br />
virksomheden.<br />
Arbejdsskade<strong>er</strong>statning: D<strong>er</strong> skal tages stilling til om lidelsen skal anmeldes til<br />
Arbejdsskadestyrelsen med henblik på <strong>er</strong>statning.<br />
MA kap 32: Ulykk<strong>er</strong><br />
Def.: ”En ufrivillig hændelse, forårsaget af en hurtigvirkende kraft, som har medføret<br />
skade på krop ell<strong>er</strong> psyke”<br />
Skyldes næsten altid de to faktor<strong>er</strong>: En uventet fare og en uopmærksom<br />
p<strong>er</strong>son<br />
Ca. 13% af alle tabte leveår skyldes ulykk<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> h<strong>er</strong>med rang<strong>er</strong><strong>er</strong> på niveau med<br />
andre store sygdomsgrupp<strong>er</strong>.<br />
Ulykkes- Eft<strong>er</strong> engelsk sprog opdeles ulykke i ; Accident ( ulykkeshændelse) og<br />
analyse Injury (konsekvens).<br />
En ulykkesanalyse inddrag<strong>er</strong> samspillet mellem en række aspekt<strong>er</strong>:<br />
- Miljøet (fejl og mangl<strong>er</strong> )<br />
- P<strong>er</strong>sonlige egenskab<strong>er</strong> og holdning<strong>er</strong> ( ...til sikk<strong>er</strong>hed )<br />
- Samspil mellem p<strong>er</strong>son<strong>er</strong> og omgivels<strong>er</strong> (køb af sikk<strong>er</strong>hedsudstyr)<br />
- Element<strong>er</strong> i forløbet d<strong>er</strong> afvig<strong>er</strong> <strong>fra</strong> normen<br />
- Forløb <strong>fra</strong> risikosituation til ulykkeshændelse ( coping )<br />
- Beskrivelse af tidsforløbet ( Tidsopdeling af risikoforløbet )<br />
- Side 30 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
P<strong>er</strong>son<br />
Opfattelse<br />
af risici<br />
Holdning<strong>er</strong><br />
Kontrol<br />
Adfærd (a)<br />
Miljø<br />
Adfærd (b)<br />
Risikosituation Ulykke Konsekvens<br />
Stress<br />
Adfærd (a) : Vedligeholdelse, eft<strong>er</strong>syn, planlægning m.v<br />
Adfærd (b) : Adfærd, d<strong>er</strong> udvises i risikosituation<br />
Nærulykke : Def. Som ulykke uden kontakt mellem ulykke og p<strong>er</strong>son<strong>er</strong> (Plade på Sankt Hans<br />
Torv)<br />
Ulykke udelukkende med mat<strong>er</strong>iale: ( To bil<strong>er</strong> d<strong>er</strong> stød<strong>er</strong> sammen uden p<strong>er</strong>sonskade )<br />
Primær forbyggelse : Sættes ind i ulykkesforløbet inden den skadeforvoldende<br />
kontakt<br />
Sekundær forebyggelse : Minim<strong>er</strong>ing af skadelsens størrelse ( beskyttelsestøj)<br />
Omfang af ulykk<strong>er</strong><br />
Måling Kumulativ incidens proportion(hvor mange har hidtil været udsat for en given ulykke)<br />
Kild<strong>er</strong> - Skadestuehenvendels<strong>er</strong><br />
- Henvendelse til almen praksis<br />
- Anmeldelse af arbejdsulykk<strong>er</strong> til Arbejdstilsynet<br />
- Forsikringsbranchens rapport<strong>er</strong><br />
- Politiets registr<strong>er</strong>ing af trafikulykk<strong>er</strong><br />
- Andre registr<strong>er</strong>ing<strong>er</strong> ( embedslæge, brandvæsen etc.)<br />
- Ulykkesanalysegrupp<strong>er</strong> ( analys<strong>er</strong> tilknyttet ulykk<strong>er</strong> )<br />
Ulykkesforekomst<strong>er</strong>: 1/6 af befolkningen henvend<strong>er</strong> sig årligt på en skadestue og<br />
40% af alle tilskadekomne henvend<strong>er</strong> sig på en skadestue.<br />
Arbejdsulykk<strong>er</strong> :<br />
- En arbejdsulykke <strong>er</strong> en pludselig, uventet og ude<strong>fra</strong>kommende begivenhed, som<br />
opstår und<strong>er</strong> et arbejde, og som medfør<strong>er</strong> at en p<strong>er</strong>son bliv<strong>er</strong> skadet.<br />
- D<strong>er</strong> <strong>er</strong> en forekomst på 120 mill. Arbejdsulykk<strong>er</strong> om året (WHO). Nærings- og<br />
nydelsesbranchen <strong>er</strong> den branche som <strong>er</strong> hårdest ramt af ulykk<strong>er</strong>.<br />
- Arbejdsulykk<strong>er</strong> opstår hyppig<strong>er</strong>e ved uvandt arbejde, travlhed og træthed.<br />
- Kvind<strong>er</strong>s risiko <strong>er</strong> lav<strong>er</strong>e end mændene, grundet de div<strong>er</strong>gende arbejdsområd<strong>er</strong>.<br />
- Indsatsområd<strong>er</strong> ved forebyggelse:<br />
o Den tekniske indretning<br />
- Side 31 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
o Arbejdets tilrettelæggelse<br />
o Sikekrhedsuddannelse<br />
o Adfærdspåvirkning<br />
Trafikulykk<strong>er</strong><br />
Fritidsulykk<strong>er</strong><br />
Konklusion<br />
- 1995 : 582 dræbte, 6000 alv. skadet, 40.000 lett<strong>er</strong>e skadet<br />
- 3 gange så mange dødsulykk<strong>er</strong> blandt 20-25 årige mænd end resten af<br />
mændene.<br />
- Indsatsområd<strong>er</strong> ved forebyggelse<br />
o Indsat imod høje hastighed<strong>er</strong> ( en 15% reduktion<br />
af hastighed = 50% reduktion af dødsfald)<br />
o Indsats imod spirituskørsel ( øget politikontrol, høj<strong>er</strong>e bød<strong>er</strong> )<br />
o Indsats imod cyklistulykk<strong>er</strong> ( cykelhjelm )<br />
o Indsats imod ulykk<strong>er</strong> i kryds ( ændre vigepligtkryds til run<strong>dk</strong>ørsl<strong>er</strong> )<br />
o Indsats imod mobiltelefonbrug i bil<strong>er</strong>ne<br />
- Udgør 60-70 % af alle skad<strong>er</strong><br />
- Indebær<strong>er</strong> gamle mennesk<strong>er</strong> som fald<strong>er</strong>, rulleskøjteulykk<strong>er</strong> etc)<br />
- Indebær<strong>er</strong> også idrætsulykk<strong>er</strong>, som udgør 15% af alle ulykk<strong>er</strong><br />
- Indebær<strong>er</strong> også voldsulykk<strong>er</strong> ( på bodegaen, i hjemmet etc)<br />
Ulykk<strong>er</strong> forårsag<strong>er</strong> hv<strong>er</strong>t år 620.000 skadestuekontakt<strong>er</strong> og 2300 dødsfald. Fritidsulykk<strong>er</strong> <strong>er</strong> de<br />
hyppigste og trafikulykk<strong>er</strong> de farligste.<br />
AM. Tobak og helbred. Kap. 33<br />
- Bredte sig <strong>fra</strong> Nordam<strong>er</strong>ika for 500 år siden, <strong>er</strong> siden 1950 <strong>er</strong>kendt farligt<br />
- Ca. hv<strong>er</strong> 2. ryg<strong>er</strong> dør af sin rygning.<br />
Tobaksrøgens indholdsstoff<strong>er</strong><br />
- Tobaksrøg består af en gas og en partikelfase i en kompleks blanding af m<strong>er</strong>e end 4000<br />
kemiske forbindelse.<br />
- Gass<strong>er</strong> : Kulmonoxid, cyanbrinte, nitrogenoxid<strong>er</strong>, flygtigenitrosamin<strong>er</strong>, formaldehyl og<br />
acrolein<br />
- Partikelfase: alkaloid<strong>er</strong>, - ov<strong>er</strong>vejdende nikotin og kondensat(tjære)<br />
- Nikotin virk<strong>er</strong> i CNS, hvor de psykoaktive og vanedannende effekt<strong>er</strong> udløses. BT stig<strong>er</strong>,<br />
hj<strong>er</strong>teaktivitet stig<strong>er</strong> = øget koncentration og afslappethed.<br />
- Tjære indehold<strong>er</strong> kendte carcinogen<strong>er</strong>.<br />
Udviklinng af tobaksforbrug <strong>er</strong> steget blandt kvind<strong>er</strong> og faldet blandt mænd. D<strong>er</strong> <strong>er</strong> fl<strong>er</strong>e i<br />
soc.klasse 5 som ryg<strong>er</strong> og d<strong>er</strong> <strong>er</strong> fl<strong>er</strong>e unge gen<strong>er</strong>elt som ryg<strong>er</strong>.<br />
Tobaksrelat<strong>er</strong>ede sygdomme<br />
- Hj<strong>er</strong>tekarsygdomme : D<strong>er</strong> <strong>er</strong> en syn<strong>er</strong>gisk sammenhæng imellem rygning og andre<br />
risikofaktor<strong>er</strong> for hj<strong>er</strong>tekarsygdomme som fx forhøjet blodtryk.<br />
- Lungekræft<br />
- Andre kræftsygdomme ( mundhule, larynx, parynx etc. )<br />
- Ryg<strong>er</strong>lung<strong>er</strong> ( 10 – 20 gange større risiko for udv. Af KOL – Kroniske obstruktiv<br />
lungesygdom, som <strong>er</strong> den 3. største dødsårsag relat<strong>er</strong>et til rygning)<br />
- Andre sygdomme ( afkalkning hos kvind<strong>er</strong>, ring<strong>er</strong>e sæ<strong>dk</strong>valitet, misdannede børn,<br />
barnløshed og brandulykk<strong>er</strong> )<br />
- Side 32 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
Rygeophør medfør<strong>er</strong> en umiddelbar reduktion i risiko for hj<strong>er</strong>tekarsygdomme og KOL, men den<br />
tabte lungefunktion genoprettes aldrig.<br />
Passiv rygning komm<strong>er</strong> <strong>fra</strong> det d<strong>er</strong> hedd<strong>er</strong> sidestrømmende, cigarettens røg, som indehold<strong>er</strong><br />
mange toksiske stoff<strong>er</strong>.<br />
Sk<strong>er</strong> igennem mor til fost<strong>er</strong> ( = 5-10% lav<strong>er</strong>e fødselsvægt), luftveje børn ( astma ), samvær<br />
(voksne)<br />
= Øget risiko for lungekræft, øjenirritation, svimmelhed etc.<br />
Forebyggelse : af primære rygedebut. D<strong>er</strong>udov<strong>er</strong> har tobaksskad<strong>er</strong>ådet opstillet 4 mål:<br />
1) fostre skal ikke udsættes for røg, 2)tilgang af nye ryg<strong>er</strong>e skal begrænses, 3)røgfrie miljø<strong>er</strong><br />
skal sikres og 4) flest mulige ryg<strong>er</strong>e skal motiv<strong>er</strong>es til at holde op.<br />
2) Økonomiske dilemme: På den ene side kost<strong>er</strong> ryg<strong>er</strong>ne samfundet en hel masse penge,<br />
men på den anden side få samfundet en hel masse penge ind ved afgift<strong>er</strong> og moms<br />
MA kap 34: Alkohol<br />
Kun 5 % af befolkningen ov<strong>er</strong> 16 <strong>er</strong> afholdende og på en tilfældig hv<strong>er</strong>dag vil 43% af alle voksne i<br />
Danmark have drukket alkohol.<br />
Optagelse og omsætning<br />
Alkohol optages i blodet <strong>fra</strong> mave/tarm-kanalen og udskilles hovedsageligt via lev<strong>er</strong>en. Det <strong>er</strong><br />
vandopløseligt og reabsorb<strong>er</strong>es let igennem tarmens slimhind<strong>er</strong> og fordel<strong>er</strong> sig rundt i kroppen.<br />
P.g.a passiv diffusion fohold<strong>er</strong> det sig at jo stærk<strong>er</strong>e alkohol, desto hurtig<strong>er</strong>e pass<strong>er</strong><strong>er</strong> det til<br />
blodet.<br />
Alkohol omsættes i organismen og kun en brøkdel udåndes ell<strong>er</strong> udskilles via urinen.<br />
Tre oxidative system<strong>er</strong> til nedbrydning af alkohol: 1) hydrogenase ( ADH ), 2) etanoloxid<strong>er</strong>ende<br />
system ( MEOS ) og katalase.<br />
ALDH nedbryd<strong>er</strong> alkohol og ved asiat<strong>er</strong>e, d<strong>er</strong> mangl<strong>er</strong> denne egenskab ( til at oxsid<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
acetaldehyd) får et asian flush – en let rødmen, som også alkoholik<strong>er</strong>e udvikl<strong>er</strong>.<br />
En voksen nedbryd<strong>er</strong> ca. 7 g. alkohol pr. time ( noget mindre end 1 genstand).<br />
Forbruget<br />
Ca. 12 lit<strong>er</strong> 100% alkohol pr. indbygg<strong>er</strong> pr. år ( ca. 96 flask<strong>er</strong> rødvin pr. år )<br />
Prisændring<strong>er</strong>ne ( 1500% stigning i 1916 )<br />
Forbrugsfordeling mellem øl og spiritus ændr<strong>er</strong> sig meget, men <strong>er</strong> ca.: 450 flask<strong>er</strong> øl, 30 lit<strong>er</strong> vin<br />
og 3,5 lit<strong>er</strong> spiritus. Fordelingen <strong>er</strong> hell<strong>er</strong> ikke korrekt, da en stor del af dansk<strong>er</strong>ne inkl. Ældre<br />
aldrig røre alkohol. = at ca. 350.000 dansk<strong>er</strong>e har et alkoholforbrug på ov<strong>er</strong> 13 genstande om<br />
dagen.<br />
Mænd drikk<strong>er</strong> m<strong>er</strong>e end kvind<strong>er</strong>.<br />
De 40-49 drikk<strong>er</strong> mest.<br />
Afhængighed og alkoholisme<br />
Mindst 3 af følgende krit<strong>er</strong>i<strong>er</strong> skal være opfyldt , for at man kan tale om alkoholisme:<br />
- Et tvangsmæssigt ønske om at drikke<br />
- Man kan ikke stoppe når først man <strong>er</strong> begyndt<br />
- Fysiske abstinens<strong>er</strong><br />
- Behov for større dos<strong>er</strong>, for at opnå samme effekt<br />
- Mindsket int<strong>er</strong>esse for alt<strong>er</strong>native fornøjels<strong>er</strong><br />
- Forsat drikk<strong>er</strong>i trods af kendskab til skadevirkning<strong>er</strong><br />
Man fokus<strong>er</strong><strong>er</strong> på kvaliteten af ens alkoholforbrug og ikke kvantiteten.<br />
D<strong>er</strong> <strong>er</strong> dog også andre form<strong>er</strong> for afhængighed; den psykiske og sociale afhængighed.<br />
Skad<strong>er</strong>ne kan d<strong>er</strong>for også have en både fysisk, psykisk, social og økonomisk art.<br />
Alkoholisme <strong>er</strong> en p<strong>er</strong>son som drikk<strong>er</strong> m<strong>er</strong>e end normen end i det samfund hvori han lev<strong>er</strong>.<br />
- Side 33 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
Landets 60 alkoholambulatori<strong>er</strong> besøges årligt af 20.000 alkoholik<strong>er</strong>e, men d<strong>er</strong> <strong>er</strong> nok nærm<strong>er</strong>e<br />
200.000 alkoholik<strong>er</strong>e i Danmark.<br />
Medicinske og social konsekvens<strong>er</strong><br />
Sygdomme: alkoholpsykose, alkoholforgiftning, lev<strong>er</strong>cirrhose, pancreatitis, polyneuropati og<br />
ulykk<strong>er</strong> (trafik).<br />
De sociale følg<strong>er</strong> af alkohol læses i voldsdomme, tvangsfj<strong>er</strong>nels<strong>er</strong> etc.<br />
Forebyggelse<br />
1. Forebyggelse af at d<strong>er</strong> opbygges et stort alkoholforbrug<br />
a. Oplysning bland de unge i skol<strong>er</strong>ne<br />
b. Forbud mod udskænkning af alkohol til 18 årrige<br />
c. Begrænsning af tilgængelighed til alkohol for 15 årrige<br />
2. Forebyggelse af at p<strong>er</strong>son<strong>er</strong> som har indtaget større mængd<strong>er</strong> alkohol forvold<strong>er</strong> skade på<br />
sig selv ell<strong>er</strong> andre<br />
a. Forbud imod spirituskørsel<br />
b. Forbud imod forulempelse af andre i påvirket tilstand<br />
3. Forebyggelse af et uproblematisk forbrug udvikl<strong>er</strong> sig til et misbrug d<strong>er</strong> kan give fysiske,<br />
psykiske og social skad<strong>er</strong>.<br />
a. Sundhedsoplysning og kampagn<strong>er</strong><br />
MODUL 5: Institution<strong>er</strong><br />
MODUL 6: Ergonomi, belastnings-skad<strong>er</strong> på bevæge apparatet<br />
AM: 19,24<br />
MA kap 19: T<strong>er</strong>misk komfort, kulde/varmebelastning<br />
s.185-192.<br />
Not<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> ikke skrevet sm.m. und<strong>er</strong>visningsnot<strong>er</strong><br />
De klimatiske faktor<strong>er</strong><br />
Endogene: varmeproduktion og varmeafgivelse<br />
Exogene: luft- og strålingstemp<strong>er</strong>atur, ov<strong>er</strong>fladetemp., absolut og relativ luftfugtighed og<br />
lufthastighed<strong>er</strong>.<br />
Varmebalance:<br />
Normalt har man en temp. ml. 36,5-37,5 fordi individets t<strong>er</strong>moregul<strong>er</strong>ing <strong>er</strong> i stand til at<br />
balanc<strong>er</strong>e varmeproduktionen i kroppen med varmeafgivelse og tilførsel <strong>fra</strong> omgivels<strong>er</strong>ne, hvilket<br />
<strong>er</strong> konvektion(strømning), konduktion(ledning), radiation (stråling) og evaporation (fordampning).<br />
Samt balance ift. indtagelse/udskillelse af væske og føde. Man kan accept<strong>er</strong>e temp. ml. 35,5-38,5<br />
kortvarigt for raske.<br />
T<strong>er</strong>misk komfort:<br />
”Det føles godt”<br />
Udov<strong>er</strong> t<strong>er</strong>misk neutralitet i form af varmebalance <strong>er</strong> det en forudsætning for t<strong>er</strong>misk komfort at<br />
p<strong>er</strong>sonen ikke oplev<strong>er</strong> ubehag i form af træk, assymetrisk stråling, varme/kolde b<strong>er</strong>øringsflad<strong>er</strong><br />
samt for store temp.gradient<strong>er</strong>.<br />
Træk opleves især af stillesiddende og når temp. <strong>er</strong> und<strong>er</strong> 20-22 samt lufthastighed større end 20<br />
cm/s.<br />
- Side 34 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
Et acceptabelt indeklima kan defin<strong>er</strong>es som det d<strong>er</strong> opfattes som acceptabelt af 90% af en stor<br />
gruppe. Varmeafgivelse i stuetemp. vil typisk foregå med ca 75% afgivet ligeligt ved konvektion<br />
og radiation, 20% ved evaporation og 5% konduktion(b<strong>er</strong>øring).<br />
Analyse af t<strong>er</strong>misk miljø:<br />
Faktor<strong>er</strong> d<strong>er</strong> har betydning for t<strong>er</strong>misk komfort<br />
1. Middellufttemp<strong>er</strong>atur, specielt v<strong>er</strong>tikalt.<br />
2. Ov<strong>er</strong>fladetemp., hvor d<strong>er</strong> <strong>er</strong> direkte kontakt.<br />
3. Middellufthastighed, i et punkt målt ov<strong>er</strong> 3 min. fl<strong>er</strong>e sted<strong>er</strong>.<br />
4. Absolut og relativ luftfugtighed<br />
5. Beklædningens p<strong>er</strong>meabilitet, varmeisolans. Eksempl<strong>er</strong> fig 19.1<br />
Af praktisk betydning har også kendskab til beklædnings-, bygnings-, og inventarmat<strong>er</strong>ial<strong>er</strong>s<br />
fugt/varmeledningsegenskab<strong>er</strong> og fugt/varmekapacitet.<br />
D<strong>er</strong> findes forskellige diagramm<strong>er</strong> til analyse af t<strong>er</strong>misk miljø:<br />
• Luftdiagram(fig 19.1) som kan bruges til at analys<strong>er</strong>e det t<strong>er</strong>miske miljø via sammenhæng ml.<br />
luftens temp<strong>er</strong>atur, vanddampindhold og varmeindhold<br />
• wind-chillindex til at b<strong>er</strong>egne afkølingsvirkning(fig 19.3)<br />
• t<strong>er</strong>misk index, som kan b<strong>er</strong>egne den tilladelige arbejdstid und<strong>er</strong> forskellige temp<strong>er</strong>atur<strong>er</strong> ved<br />
en given arbejdsbelastning (fig 19.4)<br />
Man må gen<strong>er</strong>elt lave en konkret vurd<strong>er</strong>ing af den enkeltes situation omfattende opholdstiden,<br />
p<strong>er</strong>sonens varmeproduktion og beklædning, evt i sam.arb med AT og BST.<br />
Kuldebelastning:<br />
Man skal undgå: • kuldebetingede funktionsnedsættels<strong>er</strong> • stærkt ubehag • forfrysning<strong>er</strong> •<br />
legemstemp und<strong>er</strong> 36 grad<strong>er</strong>.<br />
Risici:<br />
• Risikoen for arbejdsskad<strong>er</strong> og fejl øges ved afkøling d<strong>er</strong> medfør<strong>er</strong> muskelstivhed og<br />
kuld<strong>er</strong>ystels<strong>er</strong>.<br />
• Læng<strong>er</strong>evarende kuldepåvirkning antages at kunne være mdvirkende til udvikling af kroniske<br />
sm<strong>er</strong>t<strong>er</strong> i bevægeapparatet.<br />
• Kuldepåvirkning kan påvirke respirationssystemet giv<strong>er</strong> afkøling og udtørring af slimhind<strong>er</strong>,<br />
provokation af angina pectoris, astma og bronkitisanfald.<br />
• hypoth<strong>er</strong>mi <strong>er</strong> en tilstand hvor legemstemp. komm<strong>er</strong> und<strong>er</strong> 35 grad<strong>er</strong>: kraftige kuld<strong>er</strong>ystels<strong>er</strong>,<br />
udtrætning, mentale forstyrrels<strong>er</strong> og eft<strong>er</strong>hånden begyndende bevidstløshed.<br />
En p<strong>er</strong>sons rutine og helbreds/træningstilstand har betydning for hans varmeafgivelse und<strong>er</strong><br />
arbejde. Desuden kan d<strong>er</strong> ske tilvænning til kulde uden tab af færdighed<strong>er</strong>/ubehag. (189)<br />
Varmebelastning:<br />
Ubehageligt høje rumtemp. typisk i løbet af en arbejdsdag pga. solindfald, mange p<strong>er</strong>son<strong>er</strong>,<br />
belysning og rum med varmeakkumul<strong>er</strong>ende egenskab<strong>er</strong>. Rumtemp. bør ifølge Arbejds Tilsynet<br />
være 20-22 grad<strong>er</strong> ved stillesiddende arb. (und<strong>er</strong> hedebølge kan man accept<strong>er</strong>e ov<strong>er</strong> 25 grad<strong>er</strong>)<br />
Ved temp. ov<strong>er</strong> 27 grad<strong>er</strong> særlige paus<strong>er</strong>egl<strong>er</strong>.<br />
Varmeafgivelsen må ske via svedsekretion i stedet for konvektion/radiation når temp. stig<strong>er</strong>. Det<br />
kan være et problem i fugtig luft, da sveden ikke kan fordampe og varmen d<strong>er</strong>for ikke fj<strong>er</strong>nes.<br />
Risici:<br />
• Hedesyge : kropstemp. og svedafgivelse stig<strong>er</strong> og væsketabet kan medføre<br />
kredsløbsforstyrrels<strong>er</strong> med fald i BP, hovedpine, svimmelhed, kvalme til følge.<br />
• Hyp<strong>er</strong>th<strong>er</strong>mi <strong>er</strong> en tilstand med legemstemp. ov<strong>er</strong> 39 grad<strong>er</strong> fordi temp<strong>er</strong>aturregul<strong>er</strong>ingen <strong>er</strong><br />
brudt sammen. det kan føre til hedeslag, kollaps og varmedød.<br />
I varmep<strong>er</strong>iod<strong>er</strong> med høj luftforurening <strong>er</strong> konstat<strong>er</strong>et øget dødelighed, desuden <strong>er</strong> noget medicin<br />
samt alkohol risikofaktor i forb. med varmebelastning. (190)<br />
- Side 35 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
MA kap 24:Arbejdsrelat<strong>er</strong>ede lidels<strong>er</strong> i bevægeapparat.<br />
s. 257-273.<br />
Not<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> ikke skrevet sm.m. und<strong>er</strong>visningsnot<strong>er</strong><br />
Arbejdsrelat<strong>er</strong>ede lidels<strong>er</strong> i bevægeapparatet <strong>er</strong> en fælles betegnelse for lidels<strong>er</strong> i knogl<strong>er</strong>, led,<br />
muskl<strong>er</strong> og sen<strong>er</strong> med kausale årsagsfaktor(<strong>er</strong>) i arbejdsforholdene. Kausalitets-betragtning<strong>er</strong>ne<br />
<strong>er</strong> dog hypotetiske, da det i epidemiologiske us. <strong>er</strong> svært at defin<strong>er</strong>e ekspon<strong>er</strong>ing og<br />
sygdomsudfald. Det formodes at gentagne belastning<strong>er</strong> af vævsstruktur<strong>er</strong>, muligvs kombin<strong>er</strong>et<br />
med mangelfunld restitution, <strong>er</strong> baggrunden. Problem<strong>er</strong>ne har stor samfundsmæssig betydning, fx<br />
årsag til 39% af alle arb.relat<strong>er</strong>ede lidels<strong>er</strong>. Se fig 24.1<br />
Epidemiologi:<br />
D<strong>er</strong> <strong>er</strong> sket en stigning i anmeldelse, hvilket tilskrives øget offentlig opmærksomhed,<br />
forsikringsbetingels<strong>er</strong>, videnskabelige und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong> og måske ændret<br />
sygdomsadfærd/bevidsthed→ man begynd<strong>er</strong> at sætte ? ved det naturgivne i sm<strong>er</strong>t<strong>er</strong>.<br />
Produktivitet og effektivis<strong>er</strong>ing muligvis også en faktor. d<strong>er</strong> <strong>er</strong> lige mange lænd<strong>er</strong>yglidels<strong>er</strong> og<br />
øvre bevægeapp.-lidels<strong>er</strong>, hvilket <strong>er</strong> i modsætning til de seneste års reduktion af det meget tunge<br />
arbejde og stigning i stillesidende arbejde. Fig. 24.2 vis<strong>er</strong> epidemiologisk dokumentation for forsk.<br />
lidels<strong>er</strong>.<br />
Diagnose og klinisk und<strong>er</strong>søgelse:<br />
Pga. manglende biologisk viden bas<strong>er</strong>es epidemiologiske og kliniske und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong> sig på en<br />
variation af<br />
• selvrapport<strong>er</strong>ede symptom<strong>er</strong><br />
• lægediagnostic<strong>er</strong>et helbred, ud <strong>fra</strong> forskellige diagnostiske krit<strong>er</strong>i<strong>er</strong><br />
• forstyrrels<strong>er</strong> af funktionsevnen<br />
Reproduc<strong>er</strong>barheden <strong>er</strong> yd<strong>er</strong>st svingende, da d<strong>er</strong> ikke <strong>er</strong> m<strong>er</strong>e objektive und<strong>er</strong>søgelses-metod<strong>er</strong><br />
til rådighed.<br />
Diagnostikken b<strong>er</strong>or på<br />
• detalj<strong>er</strong>et symptomanamnese<br />
• klinisk und<strong>er</strong>søgelse<br />
• funktionsvurd<strong>er</strong>ing<br />
Bedømmelse af en evt. arbejdsrelation b<strong>er</strong>or på<br />
• gennemgang af den tidsmæssige relation ml. symptom<strong>er</strong> og arb.mæssige belastning<strong>er</strong>.<br />
• vurd<strong>er</strong>ing af plausibilitet i relation til den epidemiologiske viden på området.<br />
Den endelige konklusion vil altid være en sandsynlighedsvurd<strong>er</strong>ing. (258)<br />
Parametre for belastningsniveau i risikovurd<strong>er</strong>ing:<br />
1. Kraft, fx ved greb<br />
2. Arbejdsstilling<br />
3. Repetitivitet, EGA (Ensidigt gentaget arbejde)<br />
4. Psykosociale jobkrav<br />
5. varighed i tim<strong>er</strong><br />
Forebyggelse:<br />
Bevægeapparatlidels<strong>er</strong>ne har en multifaktoriel natur, hvor risikofaktor<strong>er</strong> på arb.pladsen kun <strong>er</strong> en<br />
del af årsagsforklaring<strong>er</strong>ne, hvor risikofaktor<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> indbyrdes int<strong>er</strong>korrel<strong>er</strong>ede og hvor d<strong>er</strong><br />
mangl<strong>er</strong> viden. Det <strong>er</strong> ikke blevet vist at reduktion af risikofaktor<strong>er</strong> nedsætt<strong>er</strong><br />
sygdomsfrekvensen. D<strong>er</strong> <strong>er</strong> dog udarbejdet cirkulær<strong>er</strong> i AT vedrørende fx tunge løft og EGA. Trods<br />
manglende viden forsøg<strong>er</strong> man en gen<strong>er</strong>el reduktion af kendte risikofaktor<strong>er</strong> som :<br />
• tunge byrd<strong>er</strong><br />
• repetitivitet<br />
- Side 36 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
• kraftanvendelse<br />
• ekspon<strong>er</strong>ingstid<br />
• manglende indflydelse på jobbet.<br />
Int<strong>er</strong>ventionen bør ideelt omfatte <strong>er</strong>gonomiske, psykosociale og arbejdsorganisatoriske<br />
forandring<strong>er</strong>.<br />
Helbredsov<strong>er</strong>vågning:<br />
En virksomhed kan lave sikk<strong>er</strong>hedsarbejde (evt i sam.arb. m. BST) ved systematisk indsamling og<br />
analyse af data vedrørende helbredsforhold og arbejdsrelat<strong>er</strong>ede risikofaktor<strong>er</strong> for<br />
bevægeapparatskad<strong>er</strong>. Det kræv<strong>er</strong> en aktiv ov<strong>er</strong>vågning fx i form af analyse af samarbejde ell<strong>er</strong><br />
int<strong>er</strong>views med medarbejd<strong>er</strong>e (ikke kun passiv registr<strong>er</strong>ing af sygedage ell<strong>er</strong> anmeldte<br />
arbejdsskad<strong>er</strong>) se figur 24.7 (272)<br />
Muskelsm<strong>er</strong>t<strong>er</strong>:<br />
Udsatte <strong>er</strong>hv<strong>er</strong>v <strong>er</strong> hvor d<strong>er</strong> sk<strong>er</strong> en kombination af repetetivt arbejde og arbejdsstilling<strong>er</strong>, som<br />
før<strong>er</strong> til en m<strong>er</strong>e vedvarende belastning af nakke og/ell<strong>er</strong> skuld<strong>er</strong>muskulatur. Det kan h<strong>er</strong> være<br />
vanskeligt at adskille betydningen af EGA <strong>fra</strong> de psykosociale risikofaktor<strong>er</strong>, da de ofte findes tæt<br />
sm.vævede. (260)<br />
Patofysiologi<br />
Det <strong>er</strong> ikke kendt hvorfor d<strong>er</strong> kan opstå ømhed ell<strong>er</strong> muskelsm<strong>er</strong>t<strong>er</strong> ved almindelige aktivitet<strong>er</strong>, så<br />
som ensidigt gentaget arbejde. D<strong>er</strong> findes dog indici<strong>er</strong> på ændret mikrocirkulation og øget tryk i<br />
muskl<strong>er</strong>ne hos p<strong>er</strong>son<strong>er</strong> med muskelsm<strong>er</strong>t<strong>er</strong>. Muligvis ændres homeostasen med øget<br />
sensibilis<strong>er</strong>ing af n<strong>er</strong>vefibre og evt også en central sensibilis<strong>er</strong>ing. Noget tyd<strong>er</strong> også på, at<br />
psykiske faktor<strong>er</strong> kan vedligeholde sm<strong>er</strong>ten og evt være en selvstændig risikofaktor. (261)<br />
Diagnose<br />
Patientens symptommønst<strong>er</strong> vil kunne bestyrkes ved fund af ømhed i fl<strong>er</strong>e muskl<strong>er</strong> i samme<br />
region, funktionsindskrænkning som nedsat bevægelighed og muskelstyrke.<br />
Myofascielt sm<strong>er</strong>tesyndrom: sm<strong>er</strong>t<strong>er</strong> med regional udbredelse, som kan reproduc<strong>er</strong>es ved manuel<br />
plapation af ømme områd<strong>er</strong> i muskl<strong>er</strong>ne<br />
Fibromyalgi: Gen<strong>er</strong>ealis<strong>er</strong>ede muskelsm<strong>er</strong>t<strong>er</strong>. Det har været postul<strong>er</strong>et en sm. hæng ml.<br />
kroniske regionale muskelsm<strong>er</strong>t<strong>er</strong> og fibromyalgi, men det <strong>er</strong> ikke afklaret.<br />
Prognose og <strong>er</strong>statning<br />
Prognose <strong>er</strong> ikke und<strong>er</strong>søgt systematisk. P<strong>er</strong>son<strong>er</strong> med vedvarende nakke-skuld<strong>er</strong>sm<strong>er</strong>t<strong>er</strong> har<br />
siden 1992 fået mulighed for arbejdsskade<strong>er</strong>statning hvis de har haft repetitivt præsicionsarb.<br />
med statistik belastning af skuld<strong>er</strong>åget og fiks<strong>er</strong>ing af nakke. Arbejdsskadestyrelsens krav til<br />
ekspon<strong>er</strong>ingens varighed <strong>er</strong> mindst 9 ud af 12 år ell<strong>er</strong> samlet varighed på 18 år med 9 mdr arb<br />
om året. (262)<br />
Forebyggelse<br />
Prædiktor<strong>er</strong> for udvikling af sm<strong>er</strong>t<strong>er</strong> <strong>er</strong> m<strong>er</strong>e knyttet til varighed og manglende muskelrelaxation i<br />
paus<strong>er</strong> fremfor lett<strong>er</strong>e EGA, hvorfor d<strong>er</strong> kan forebygges med begrænsning af arbejdets varighed<br />
og øget variation. D<strong>er</strong> <strong>er</strong> dog ikke valide vidensk. holdepunkt<strong>er</strong> for at pausegym ell<strong>er</strong><br />
styrketræning kan forebygge.<br />
Rotator cuff syndrom (tendinit i skuld<strong>er</strong>en)<br />
Hovedsymptom <strong>er</strong> lokalis<strong>er</strong>ede skuld<strong>er</strong>sm<strong>er</strong>t<strong>er</strong>, evt med difus udstråling. I epidemiologiske studi<strong>er</strong><br />
<strong>er</strong> d<strong>er</strong> fundet høje prævalens hos grupp<strong>er</strong> med repetitivt tempoarbejde og /ell<strong>er</strong> elev<strong>er</strong>ede arme.<br />
tabel 24.1 vis<strong>er</strong> prævalens af skuld<strong>er</strong>tendinit hos ekspon<strong>er</strong>ede grupp<strong>er</strong>.<br />
Kun ganske få p<strong>er</strong>son<strong>er</strong> som har arbejdet den ov<strong>er</strong>vejende del af arb.dag med armene<br />
løftet ov<strong>er</strong> skuld<strong>er</strong>højde <strong>er</strong> blevet an<strong>er</strong>kendt som <strong>er</strong>statningsb<strong>er</strong>ettiget.<br />
Epicondylitis lat<strong>er</strong>alis (tennis-albue)<br />
En inflammation evt. en synovit (slimsæk) i albuen De fleste tilfælde forsvind<strong>er</strong> igen uanset<br />
behandling. (1-3 % i befolkningen) De epidemiologikse holdepunkt<strong>er</strong> for sm.hæng ml. tennisalbue<br />
- Side 37 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
og arb.belastning<strong>er</strong> <strong>er</strong> svage, noget tyd<strong>er</strong> dog på en sm.hæng med repetitive kraftfulde<br />
belastning<strong>er</strong>.<br />
Kan an<strong>er</strong>kendes som arb.relat<strong>er</strong>et i særlige omstændighed<strong>er</strong> s. 266<br />
Und<strong>er</strong>arms- og håndledslidels<strong>er</strong><br />
Betændels<strong>er</strong> i sen<strong>er</strong> og sked<strong>er</strong>, ofte i håndledsregion. Forsvind<strong>er</strong> ofte ved aflastning/ændring i<br />
arb.procedure. Epidemiologisk <strong>er</strong> d<strong>er</strong> fundet sm.hæng ved høj repetitivitet og stor<br />
kraftanstrengelse.<br />
N<strong>er</strong>vekompression<strong>er</strong> i ov<strong>er</strong>ekstremitet<strong>er</strong>ne, se ov<strong>er</strong>sigt fig. 24.6<br />
Den eneste velund<strong>er</strong>søgte <strong>er</strong> karpaltunnelsyndrom(KTS), som <strong>er</strong> føleforstyrrels<strong>er</strong> i fingrene som<br />
følge af kompression af n<strong>er</strong>v<strong>er</strong> i håndledet. Både repetitivt og kraftbetonet arb. med hænd<strong>er</strong>ne<br />
samt hånd-armvibration<strong>er</strong> <strong>er</strong> forbundet med KTS.<br />
Lænd<strong>er</strong>ygbesvær<br />
Sm<strong>er</strong>t<strong>er</strong> og stivhed i lænden. Vedligeholdelse og udvikling af sm<strong>er</strong>t<strong>er</strong> kan påvirkes af mekansiek<br />
og psykosociale faktor<strong>er</strong>. Kun patofysiologiske forklaring<strong>er</strong> hos 5-15% af patient<strong>er</strong>.<br />
De mest konsistente arbejdsrelat<strong>er</strong>ede risikofaktor<strong>er</strong> <strong>er</strong> tungt fysisk arbejde med tuge løft og<br />
/ell<strong>er</strong> mange løft, evt. i kombination med akavede arb.stilling<strong>er</strong> med forov<strong>er</strong>bøjet ell<strong>er</strong> rot<strong>er</strong>et<br />
lænd. Mangel på und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong> gr det svært at vide om de nævnte risikofaktor<strong>er</strong> har kausal<br />
sammenhæng ell<strong>er</strong> de forvær<strong>er</strong> all<strong>er</strong>ede bestående lænd<strong>er</strong>ygbesvær. Helkropsvibration<strong>er</strong> anses<br />
også for risikofaktor. Evidensen for langvarigt siddende arbejde <strong>er</strong> usikk<strong>er</strong>. Psykosociale faktor<strong>er</strong><br />
<strong>er</strong> i vari<strong>er</strong>ende grad associ<strong>er</strong>et til lænd<strong>er</strong>ygbesvær, specielt monotont arb. og arb. und<strong>er</strong> tidspres.<br />
D<strong>er</strong> <strong>er</strong> ingen videnskabelig påvist sm.hæng ml. lænd<strong>er</strong>yglidels<strong>er</strong> og individuelle faktor<strong>er</strong>, som<br />
højde, rygform mv.(270)<br />
Forebyggelse : D<strong>er</strong> bør sættes ind ov<strong>er</strong>for relevamte <strong>er</strong>gonomiske belastning<strong>er</strong> så som tunge<br />
løft, akavede arb.stilling<strong>er</strong> og ensidigt monotont løftearb., samt tilbydes vari<strong>er</strong>ende arbejde ell<strong>er</strong><br />
regulære skånejobs ved læng<strong>er</strong>evarende besvær. Lænd<strong>er</strong>ygbesvær <strong>er</strong> ikke på listen ov<strong>er</strong><br />
an<strong>er</strong>kendte <strong>er</strong>hv<strong>er</strong>vssygdomme, men d<strong>er</strong> <strong>er</strong> mulighed for an<strong>er</strong>kendelse i<br />
<strong>er</strong>hv<strong>er</strong>vssygdomsudvalget hvis særlige betingels<strong>er</strong> <strong>er</strong> opfyldt, fx. løft af m<strong>er</strong>e end 8-10 ton dagligt<br />
i 10 år.<br />
Arthrose(slidgigt)<br />
Osteoarthrose <strong>er</strong> en degen<strong>er</strong>ativ ledsygdom med sm<strong>er</strong>t<strong>er</strong> og stivhed. Det videnskabelige belæg<br />
forarbejdsrelat<strong>er</strong>et slid som årsag <strong>er</strong> sparsom. Arthrose i hoft<strong>er</strong> og knæ forekomm<strong>er</strong> hos ca 5 %<br />
af den voksne befolkning stigende med ald<strong>er</strong>en pga ov<strong>er</strong>vægt, traum<strong>er</strong> og i et vist omfang fysiske<br />
belastning<strong>er</strong> i arbejdet (statisk og dynamisk hårdt fysisk arbejde).<br />
- Side 38 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
AM: 27, 28<br />
MA kap 27: Arbejdsbetinget hørenedsættelse<br />
MODUL 7: Støj og vibration<strong>er</strong><br />
Støj <strong>er</strong> uønsket lyd. Menneskets høreevne ligg<strong>er</strong> ved svingning<strong>er</strong> ml. 20 og 20.000 Hz.<br />
Støjbetinget<br />
hørenedsættelse opstår når de akustiske påvirkning<strong>er</strong> <strong>er</strong> for kraftige pga. styrke, varighed<br />
ell<strong>er</strong> frekvensindhold.<br />
OBS Tidlig indsats <strong>er</strong> vigtig, høreskad<strong>er</strong>isikoen begynd<strong>er</strong> så snart ekspon<strong>er</strong>ingen begynd<strong>er</strong>.<br />
Støjfølsomhed <strong>er</strong> individuel, 10 % særligt følsomme, 7% <strong>er</strong> m<strong>er</strong>e resistente end gn.snittet.<br />
Fostre og nyfødte <strong>er</strong> m<strong>er</strong>e støjfølsomme, men man kan ikke dokument<strong>er</strong>e<br />
lav<strong>er</strong>e græns<strong>er</strong> for børn.<br />
Decibel mindre end 75dB LA eq dagligt giv<strong>er</strong> ikke hørenedsættelse.<br />
LAeq <strong>er</strong> et gennemsnit ov<strong>er</strong> et tidsrum, som omregnes til daglig udsættelse (s.<br />
291/306)<br />
Kompleks lyd <strong>er</strong> bedre end rene ton<strong>er</strong><br />
Paus<strong>er</strong> formindsk<strong>er</strong> risikoen<br />
Indgriben når hørelsen bliv<strong>er</strong> forringet med mindst 15 dB på én frekvens ell<strong>er</strong> 10 dB på<br />
fl<strong>er</strong>e (forebyggelse altid bedre)<br />
Beskyttelses-<br />
foranstaltning<strong>er</strong> ved støj ov<strong>er</strong> 85 dB skal d<strong>er</strong> gribes ind. BST kan lave audiometri på<br />
arb.plads, men AT går ind for at bekæmpe støjen i stedet.<br />
Målemetod<strong>er</strong><br />
Audiogram grafisk afbilding af høretærskel for rene ton<strong>er</strong>, både lufttransmitt<strong>er</strong>et og<br />
vibrationstransmitt<strong>er</strong>et (benledning)<br />
Taleaudiometri måling af taletærskel for ord (forskellige stavels<strong>er</strong>) præsent<strong>er</strong>et ved<br />
passende lydtryksniveau, dvs. evt. taget højde for kvantitativt høretab.<br />
Screening måles på høj<strong>er</strong>e niveau fordi d<strong>er</strong> måles i rum med beggrundsstøj, afslør<strong>er</strong><br />
høretab sen<strong>er</strong>e end tærskelmåling.<br />
dB(A) d<strong>er</strong> <strong>er</strong> anvendt filt<strong>er</strong> ved målingen så lydtryk ved frekvens<strong>er</strong> som ikke kan<br />
opfattes sort<strong>er</strong>es <strong>fra</strong> og frekvens<strong>er</strong> hvor ørets følsomhed <strong>er</strong> lav vægtes<br />
lav<strong>er</strong>e end omvendt.<br />
Hørelidels<strong>er</strong><br />
Høreskade en forringelse af høreevnen i forhold til det normale.<br />
hørenedsættelse høreskade d<strong>er</strong> medfør<strong>er</strong> problem<strong>er</strong> med kommunikationen i forhold til det<br />
normale.<br />
hørehandicap hørenedsættelse d<strong>er</strong> påvirk<strong>er</strong> p<strong>er</strong>sonens kommunikationsevne i aktivt dagligt<br />
liv.<br />
Skad<strong>er</strong><br />
Akutte skad<strong>er</strong> eksplosion ell<strong>er</strong> kraftig impulsstøj. Skad<strong>er</strong>ne i det indre øre <strong>er</strong> af anden<br />
karakt<strong>er</strong> end ved kroniske skad<strong>er</strong>. Ramm<strong>er</strong> typisk højfrekvente områd<strong>er</strong> i<br />
2.000Hz og opeft<strong>er</strong>. Symptom<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> propfornemmelse, susen i øret,<br />
svimmelhed. Høreevne forbedres hyppigt igen, men kan være meget<br />
omfattende skade. Ved kraftige eksplosion<strong>er</strong> kan man få mekaniske skad<strong>er</strong><br />
(ov<strong>er</strong> 110 dB(A))<br />
Kroniske skad<strong>er</strong> svigtende stofskifte(iltmangel) i hårcell<strong>er</strong>ne i det indre øre anses for årsag til<br />
støjskade. Udvikles ov<strong>er</strong> lang tid.<br />
Tegn<br />
høreproblem<strong>er</strong> Vanskelighed<strong>er</strong> ved at skelne mellem, hvad d<strong>er</strong> bliv<strong>er</strong> sagt ved støjende<br />
omgivels<strong>er</strong>. Svært ved at følge gruppesamtale. Svært ved at høre dørklokke<br />
og telefon.<br />
Debut i 3-6kHz uanset den forårsagende støjs frekvensindhold. Ved kontinu<strong>er</strong>lig støj<br />
domin<strong>er</strong><strong>er</strong> skaden ved 4 kHz. Ved impulsudsættelse ved 6 kHz. D<strong>er</strong> ses ikke<br />
signifikant påvirkning af hørelsen ov<strong>er</strong> 8 kHz. (dog ved ald<strong>er</strong>)<br />
- Side 39 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
Risikogrupp<strong>er</strong> ekspon<strong>er</strong>ede af lydniveau m<strong>er</strong>e end 80 dB(A). 1/3 af den <strong>er</strong>hv<strong>er</strong>vsaktive<br />
befolkning <strong>er</strong> udsat for kraftig støj og 1/3 af dem har støjbetinget høreskade.<br />
Udsatte <strong>er</strong>hv<strong>er</strong>v maskin- og byggeindustri, lufthavnsp<strong>er</strong>s., landbrug, militær og musik<strong>er</strong>e.<br />
Prævalens og<br />
incidens <strong>er</strong> usikk<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> mangel på relevante prospektive studi<strong>er</strong> og mangel på<br />
oplysning<strong>er</strong> om den relevante støjekspon<strong>er</strong>ing. Desuden stor individuel<br />
variation af skad<strong>er</strong> ved samme ekspon<strong>er</strong>ing.<br />
Estim<strong>er</strong>et risiko Tabel 27.1., 3 gange høj<strong>er</strong>e incidens af høreskad<strong>er</strong> ved 90 dB end 85 dB.<br />
(<strong>fra</strong> 3% af populationen til 9% eft<strong>er</strong> 10år) Risikoen voks<strong>er</strong> indtil 30 års<br />
ekspon<strong>er</strong>ing. Udviklingen af skad<strong>er</strong> sk<strong>er</strong> hurtig<strong>er</strong>e i de første år.<br />
Diagnose 80-90 dB LAeq = 2 dB´s hørenedsættelse årligt. Oftest bas<strong>er</strong>et på<br />
retrospektive oplysning<strong>er</strong> og d<strong>er</strong>for sandsynlighedsdiagnose.<br />
Tinnitus ses ved halvdelen af støjbetingede høreskad<strong>er</strong>, <strong>er</strong> ikke relat<strong>er</strong>et til<br />
støjskadens omfang, <strong>er</strong> et subjektivt fænomen.<br />
Syn<strong>er</strong>gistisk effekt mellem nogle lægemidl<strong>er</strong> og støjekspon<strong>er</strong>ing (s. 295/308)<br />
Kemisk påvirkning organiske opløsningsmidl<strong>er</strong> kan skade hørecent<strong>er</strong>et i hj<strong>er</strong>nen og samtidig<br />
med støj give særlig risiko.<br />
Toksisk påvirkning af det p<strong>er</strong>if<strong>er</strong>e høreorgan evt. risiko, men det <strong>er</strong> usikk<strong>er</strong>t.<br />
Forebyggelse 1) Reduktion af støjen ved dens kilde ell<strong>er</strong> 2) brug af p<strong>er</strong>sonligt støjværn<br />
hvis 1) ikke <strong>er</strong> muligt.<br />
Fx in<strong>dk</strong>apsling af maskin<strong>er</strong>, brug af isol<strong>er</strong>ende mat<strong>er</strong>iale, afskærmning mellem<br />
maskin<strong>er</strong> og resten af rummet, absorbtionsmat<strong>er</strong>iale i loft mv.<br />
Høreværn skal bruges und<strong>er</strong> HELE ekspn<strong>er</strong>ingen.<br />
Ov<strong>er</strong> 80 dB: arb.giv<strong>er</strong> skal stille til rådighed.<br />
Ov<strong>er</strong> 85 dB: arb.giv<strong>er</strong> har pligt til at sørge for brug.<br />
Anmeldelse og<br />
<strong>er</strong>statning Kun ca 20 % får <strong>er</strong>statning og folk anmeld<strong>er</strong> d<strong>er</strong>for mindre (2295 anm. i<br />
1999) Arbejdsskadestyrelsen lav<strong>er</strong> vurd<strong>er</strong>ing.<br />
An<strong>er</strong>kendelse Når arbejdsbetinget hørenedsættelse giv<strong>er</strong> egentligt handicap.<br />
Vurd<strong>er</strong>ing Blanding af p<strong>er</strong>sonens subjektive opfattelse af skadens omfang og objektive<br />
audiologiske målemetod<strong>er</strong>.<br />
Mén-procent Erstatning ved 5 % mén af <strong>er</strong>hv<strong>er</strong>vsbetinget lidelse. Total døvhed = 75%<br />
mén.<br />
Lidels<strong>er</strong> i<br />
balancefunktionen<br />
Transportsyge Årsag accel<strong>er</strong>ation i området med frekvens<strong>er</strong> und<strong>er</strong> 0,5 Hz. Typisk samvirk<strong>er</strong><br />
syn, vestibulære sanseapparat og prprioceptive refleks<strong>er</strong> ikke.<br />
Individuel følsomhed stor, men man kan tilvænnes.<br />
Ydeevne kan påvirkes stærkt med nedsat koncentration og apati.<br />
Ingen <strong>er</strong>hv<strong>er</strong>vssygdom !!<br />
In<strong>fra</strong>lyd Opfattes som regel ikke, men kan muligvis forårsage ukarakt<strong>er</strong>istiske<br />
symptom<strong>er</strong>, som svimmelhed, hovedpine, alment ubehag. Sparsom<br />
dokumentation<br />
Yltralyd Ultralyds skadelighed diskut<strong>er</strong>es<br />
MA kap 28: Vibrationsbetingede sygdomme<br />
Hånd og armvibrationssyndrom måling se side 299/313.<br />
Vibr<strong>er</strong>ende værktøj kan gennem læng<strong>er</strong>e tid medføre forandring<strong>er</strong> i fingrenes blo<strong>dk</strong>ar og p<strong>er</strong>if<strong>er</strong><br />
neuropati.<br />
Maskindirektiv støjniveau og vibrationsniveau skal opgives på værktøj.<br />
Hvide fingre forandring<strong>er</strong> i fingrenes blo<strong>dk</strong>ar, pulsårene kramp<strong>er</strong>.<br />
- Side 40 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
Risikogruppe I de 6 mest udsatte branch<strong>er</strong> (tabel 28.1) ses prævalens af hvide fingre på<br />
10-40%.<br />
Symptom<strong>er</strong> Blege fingre med hypæstesi/forhøjet følelse/sm<strong>er</strong>te (ved svær ekspon<strong>er</strong>ing<br />
sårdannelse) Tommelen sidst, håndflad<strong>er</strong> sjældent.<br />
debut Fremprovok<strong>er</strong>es oftest i køligt, fugtigt vejr ell<strong>er</strong> evt. på arbejde med koldt<br />
vand/mat<strong>er</strong>ial<strong>er</strong>. Primært anfald om vint<strong>er</strong>en. Var<strong>er</strong> <strong>fra</strong> få min. til 1 time.<br />
Normal farve mellem anfald.<br />
Screening Kan påvise lidelsen.<br />
Neuropati Hyppighed af neurologiske symptom<strong>er</strong> og sygdomme relat<strong>er</strong>et til<br />
vibrationsekspon<strong>er</strong>ing uafklaret.<br />
P<strong>er</strong>if<strong>er</strong> neurop. Håndholdt vibrationsværktøj kan give n<strong>er</strong>urologiske symptom<strong>er</strong> uden<br />
karsymptom<strong>er</strong>-(hvide fingre)<br />
Symptom<strong>er</strong> Følelsesløshed, sovende, sm<strong>er</strong>t<strong>er</strong> som vanskeliggør finmotorisk arbejde. Tab<br />
af følesans p<strong>er</strong>manent ved kumulativ ekspon<strong>er</strong>ing, evt. tab af<br />
temp<strong>er</strong>atursans.<br />
Karpaltunnel-<br />
syndrom Velafgrænset trykn<strong>er</strong>uopati på und<strong>er</strong>siden af håndledet. RR 8-10 ved<br />
vibrationsværktøj. Mindre sm<strong>er</strong>t<strong>er</strong> end neuropati, men paræstesi<strong>er</strong><br />
(følelsesforstyrrels<strong>er</strong>) .<br />
Diagnose Neurofysiologisk us: påvirket ledningshastighed af n<strong>er</strong>vus medianus ov<strong>er</strong><br />
håndledsområdet.<br />
Muskel og knogle<br />
påvirkning<strong>er</strong> Ved vibrationsværktøj i sjældne tilfælde muskelatrofi(-svind) og<br />
artrose(slidgigt) i håndled og albu<strong>er</strong>.<br />
Helkrops-<br />
vibration<strong>er</strong> Fra store maskin<strong>er</strong> og køretøj<strong>er</strong>.<br />
Lænd<strong>er</strong>ygssm<strong>er</strong>t<strong>er</strong> kan måske opstå, samt degen<strong>er</strong>ative forandring<strong>er</strong> i disci i lumbalcolumna.<br />
Muligvis kun når vibration og akavede stilling<strong>er</strong> kombin<strong>er</strong>es.<br />
Ekspon<strong>er</strong>ing Uafklaret.<br />
HAVS-diagnos<strong>er</strong><br />
(ovenstående) På basis af ekspon<strong>er</strong>ings- og sygehistorie og almen klinisk us.<br />
Hvide fingre Bør diagnostic<strong>er</strong>es objektivt. S. 315<br />
Diff<strong>er</strong>ential- Fx ved monon<strong>er</strong>uopati : alkoholisme, diabetes og B12 vitamin<br />
diagnostik mangel skal udelukkes. Ved karmanifestation<strong>er</strong>: ryging ov<strong>er</strong> 20-40 s. 313<br />
pr. dag og primær raynard ( en slags hvide fingre, d<strong>er</strong> ikke <strong>er</strong><br />
forårsaget af vibration<strong>er</strong>) skal udelukkes.<br />
Forløb og<br />
prognose<br />
(gen<strong>er</strong>elt) Medicinsk behandling <strong>er</strong> vanskelig og utilfredsstillende.<br />
Ekspon<strong>er</strong>ing bør ophøre ved stasium 2 ell<strong>er</strong> m<strong>er</strong>e ell<strong>er</strong> begrænses.<br />
Hvide fingre kan ved ophør bedres, især hos let udsatte. Dårlig prognose når<br />
s. 318 man fortsætt<strong>er</strong> med arbejdet ell<strong>er</strong> hvis anden karsygdom ell<strong>er</strong> hvis man <strong>er</strong><br />
ung når det opstår.<br />
Neuropati i høj<strong>er</strong>e grad irr<strong>er</strong>vasibelt.<br />
Anmeldelse/<br />
<strong>er</strong>statning Vejledende an<strong>er</strong>kendelsesgrænse(Arbejdsskadestyrelsen): 5 års dagligt<br />
arbejde. Mén typisk 0-15%<br />
Forebyggelse Teknisk anliggende: forbedre værktøj, vibrations-dæmpende handsk<strong>er</strong>. For<br />
slående værktøj anbefal<strong>er</strong> AT max 1 time pr. dag.<br />
- Side 41 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
AM: 5, 8, 15, 33<br />
MODUL 8: Luftforurening og tobakssygdomme<br />
Kap. 15 i Miljø og arbejdsmedicin: Luftforurening<br />
Ved luftforurening forstår man den vari<strong>er</strong>ende forekomst i atmosfære og nedbør af faste, flydende<br />
ell<strong>er</strong> gasformige stoff<strong>er</strong>, som akut ell<strong>er</strong> kronisk kan påvirke mennsk<strong>er</strong>s helbred, velbefindende og<br />
trivsel samt forvolde skad<strong>er</strong> på dyr, plantevækst og mat<strong>er</strong>ial<strong>er</strong>.<br />
Vanddamp: kan indeholdes i luften afhængigt af temp<strong>er</strong>atur og lufttryk. Man skeln<strong>er</strong> ml. absolut<br />
og relativ luftfugtighed.<br />
Forurenet luft: Indehold<strong>er</strong> fremmedstoff<strong>er</strong> af forskellig oprindelse og sammensætning.<br />
Luftforurening kan karakt<strong>er</strong>is<strong>er</strong>es ved øget indhold af kuldioxid og reduc<strong>er</strong>et iltindhold, altså et<br />
ændret indhold af luftens naturlige bestandele. D<strong>er</strong> skelnes ml. naturskabt og menneskeskabt<br />
luftforurening.<br />
Naturlig luftforurening: Fx vulkansk aktivitet og meteor nedslag.<br />
Antropogen luftforurening: Den menneske skabte luftforurening.<br />
Emission og immision: Udslip til atmosfæren af forurenede stoff<strong>er</strong> betegnes emission.<br />
Emissionsprofilen <strong>er</strong> stofsammensætningen, denne kan være konstant ell<strong>er</strong> vari<strong>er</strong>ende <strong>fra</strong> en<br />
given kilde. Emissionsbidraget <strong>er</strong> den samlede stofmængde, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> afgivet <strong>fra</strong> kilden til<br />
atmosfæren i en given p<strong>er</strong>iode. Immision <strong>er</strong> den del af emission (målt i 1,5 m højde ov<strong>er</strong> t<strong>er</strong>ræn<br />
ved indåndningszonen ved udeophold), d<strong>er</strong> fordel<strong>er</strong> sig ved jordov<strong>er</strong>fladen.<br />
Lokal luftforurening: De stoff<strong>er</strong> d<strong>er</strong> afgives <strong>fra</strong> lokale punkt- og arealkild<strong>er</strong> og hvis udslip stadig<br />
kun <strong>er</strong> fortyndet i mindre grad. Fx vejtrafik, en<strong>er</strong>giproduktion, boligopvarmning. Daglig forekomst<br />
af lokal luftforurening kan – afhængigt af koncentrationsniveau<strong>er</strong> og stofkombination<strong>er</strong> give<br />
sensoriske gen<strong>er</strong> som lugt og øjenirritation, funktionsforstyrrels<strong>er</strong> samt kronisk og akut<br />
sygelighed. Synlige mat<strong>er</strong>ielle skad<strong>er</strong> kan også konstat<strong>er</strong>es.<br />
Luftforureningskatastrof<strong>er</strong>: Fx London. Sjældent, men kan stadig forekomme i forbindelse med<br />
usædvanlige met<strong>er</strong>eologiske forhold, hvor luftforurening ikke bortblæses.<br />
Grænseov<strong>er</strong>skridene luftforurening (landegrænseov<strong>er</strong>skridende): Radioaktive udslip til<br />
atmosfæren, også alm. Luftforurening som svovldioxid, kvælstofoxid<strong>er</strong>, flygtige organiske<br />
forbindels<strong>er</strong>, tungmetall<strong>er</strong> (som bly, cadmium og kviksølv), dioxinforbindels<strong>er</strong> samt ozon og andre<br />
fotokemiske reaktionskomponent<strong>er</strong> som Nitro-PAH forbindels<strong>er</strong> anhængigt af udslipsmængd<strong>er</strong>ne.<br />
Globalnedbrydning af ozonlaget: Forårsaget af klor-, fluor-, brom-, og kulstofholdige<br />
luftforurening<strong>er</strong> result<strong>er</strong><strong>er</strong> i mindsket beskyttelse mod en del af solens ultra violette stråling.<br />
Drivhuseffekten: En ov<strong>er</strong>ophedning af jorden, grundet varmen ikke kan slippe ud. Er en effekt af<br />
den øgede absorption af in<strong>fra</strong>rød jordstråling, forårsaget af udslip af kuldioxid, methan,<br />
klorfluorkarbon<strong>er</strong>, nitrøse gass<strong>er</strong> samt eft<strong>er</strong>følgende dannelse af sekundære luftforurening<strong>er</strong><br />
und<strong>er</strong> indflydelse af sollysets katalytiske virkning.<br />
Kild<strong>er</strong> til luftforurening (si. 143)<br />
• En<strong>er</strong>giproduktion<br />
• Trafik og transport<br />
• Industri og landbrug<br />
• Affaldsforbrændning<br />
Ratio ml. luft ude og inde: Ved en konkret vurd<strong>er</strong>ing af de sundhedsskadelige virkning<strong>er</strong> af<br />
luftforurening<strong>er</strong> i en population. Skal ekspon<strong>er</strong>ingsomfanget betragtes. Bl.a opholdstiden inde og<br />
ude og forekomst af kild<strong>er</strong> til indendørs forurening.<br />
- Side 42 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
Helbredseffekt<strong>er</strong> af luftforurening (si. 145)<br />
WHO har lavet følgende opdelig af stoff<strong>er</strong> eft<strong>er</strong> d<strong>er</strong>es skadelige virkning:<br />
• Stoff<strong>er</strong> m. akut ell<strong>er</strong> kronisk giftvirkning (fx kulilte, kvælstofilt<strong>er</strong>, svovldioxid, respirable<br />
partikl<strong>er</strong>, dampe af organiske opløsningsmidl<strong>er</strong>, tungmetalholdigt støv)<br />
• Kræftfremkaldende stoff<strong>er</strong> (fx luftbårne fibre af asbest, dampe af benzen og vinylchlorid,<br />
chromholdigt metalstøv)<br />
• Stoff<strong>er</strong> som mistænkes for at være kræftfremkaldende (fx nikkel- og cadmiumholdigt støv)<br />
• Stoff<strong>er</strong> som har akut irritativ virkning ell<strong>er</strong> giv<strong>er</strong> luftgen<strong>er</strong><br />
• Stoff<strong>er</strong> som tillægges mat<strong>er</strong>ielle, økologiske og klimatologiske skadevirkning<strong>er</strong>.<br />
Grænseværdi<strong>er</strong> og restriktion<strong>er</strong> ov<strong>er</strong>for forureningskild<strong>er</strong> sættes eft<strong>er</strong>, hvor skadevirkning<strong>er</strong>ne<br />
anses for at være mest alvorlige, eft<strong>er</strong> den nyttevirkning, d<strong>er</strong> tillægges de process<strong>er</strong> d<strong>er</strong><br />
forårsag<strong>er</strong> udslip.<br />
Partikl<strong>er</strong> og svovldioxid: Øget korttidsygelighed og dødelighed<br />
- Side 43 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
AM: 3, 15, 16<br />
MA kap 16: Indeklima<br />
MODUL 9: Kemiske arbejdsmiljø problem<strong>er</strong><br />
Det <strong>er</strong> ofte svært ell<strong>er</strong> umuligt at identific<strong>er</strong>e den kausale forurening ud <strong>fra</strong> de obs<strong>er</strong>v<strong>er</strong>ede<br />
symptom<strong>er</strong>, man må d<strong>er</strong>for ofte foretage en vurd<strong>er</strong>ing af mulige ekspon<strong>er</strong>ing<strong>er</strong> i bred forstand.<br />
Ventilation:<br />
Hv<strong>er</strong> kilde har en emmisionshastighed, som afhæng<strong>er</strong> af fx temp<strong>er</strong>atur, fugtighed,<br />
lufttryksændring<strong>er</strong>. Luftkoncentrationen(C) <strong>er</strong> (ved ligevægt mellem det ekspon<strong>er</strong>ingskild<strong>er</strong>ne<br />
afgiv<strong>er</strong> og det ventilationen fj<strong>er</strong>n<strong>er</strong>) = emission/frisklufttilførslen.<br />
Luftskifte <strong>er</strong> det antal gange luften i et rum udskiftes i timen. Ventilationen sikr<strong>er</strong> det t<strong>er</strong>miske<br />
miljø samt at ilt og kuldioxid udskiftes og vanddamp slippes ud. I rum med mange mennesk<strong>er</strong> kan<br />
man anvende luftfugtighed og kuldioxid som rettesnor for ventilationsbehov. (dog kun hvis CO2<br />
domin<strong>er</strong><strong>er</strong> forureningen <strong>fra</strong> bygningen i øvrigt) Se tabel 16.2 for ventilationsnorm<strong>er</strong> i forskellige<br />
bygning<strong>er</strong><br />
Nogle forskellige indeklimaforurening<strong>er</strong> :<br />
Se tabel 16.1 for ov<strong>er</strong>sigt.<br />
Flygtige organiske forbindels<strong>er</strong>:<br />
Fl<strong>er</strong>e hundrede VOC(Volatile Organic Compounds) <strong>er</strong> påvist i normalt indeklima, se fig 16.1.<br />
Findes f.eks. i lim i møbl<strong>er</strong>, i maling mv. Udtørr<strong>er</strong> typisk eft<strong>er</strong> halvt til helt år (ved god ventilation)<br />
og udgør d<strong>er</strong>eft<strong>er</strong> ingen forurening. Kan være et problem i mat<strong>er</strong>ial<strong>er</strong> som kontorartikl<strong>er</strong>, print<strong>er</strong>e,<br />
rengøringsmidl<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> fornys. Valg af mat<strong>er</strong>ial<strong>er</strong>, udluftning og udsugning kan være løsning. Alle<br />
levende organism<strong>er</strong> dann<strong>er</strong> VOC ved metaboliske process<strong>er</strong>. Fra mikrobiologisk vækst komm<strong>er</strong><br />
flygtige metabolitt<strong>er</strong> (mVOC).<br />
Man kan ikke analys<strong>er</strong>e alle de mange stoff<strong>er</strong>, selvom man mistænk<strong>er</strong> fl<strong>er</strong>e for at være<br />
kræftfremkaldende ell<strong>er</strong> all<strong>er</strong>gifremkaldende. Man går ud <strong>fra</strong> at mængd<strong>er</strong>ne i indeklima<strong>er</strong> <strong>er</strong> små<br />
nok at udgøre en ubetydelig risiko. Ekspon<strong>er</strong>ing vurd<strong>er</strong>es d<strong>er</strong>for eft<strong>er</strong> symptom<strong>er</strong> og gen<strong>er</strong>. Man<br />
kan udtrykke ekspon<strong>er</strong>ing som totale mængde i luften (TVOC), men da det <strong>er</strong> forskelligt <strong>fra</strong><br />
indeklima til indeklima og da stoff<strong>er</strong>ne har forskellig toksicitet må tallet tolkes som et<br />
ekspon<strong>er</strong>ingsmål med stor forsigtighed. Normalkoncentration <strong>fra</strong> 50 µg/m3 til få mg/m3 .<br />
Koncentration<strong>er</strong> ov<strong>er</strong> 3 mg/m3 forventes at give gen<strong>er</strong>.<br />
Formaldehyd:<br />
I lim og lakk<strong>er</strong> fx i møbl<strong>er</strong> og tobaksrøg. Indeklimanorm på 0,15 mg/m3.<br />
Tobaksrøg: passiv røg <strong>er</strong> irrit<strong>er</strong>ende for øjne og luftveje.<br />
Kvælstofoxid<strong>er</strong>: NOx , opstår ved forbrænding af fossilt brændstof i udemiljø(kraftværk<strong>er</strong> og bil<strong>er</strong>)<br />
og indemiljø ved gas, petroleum, uventil<strong>er</strong>ede varmeovne. Kun anbefaling<strong>er</strong> for udemiljø: 50 -110<br />
µg /m3. Mest kendte NOx <strong>er</strong> nitrogen oxid (NO), Nitrogen dioxid (NO2), salpet<strong>er</strong>syre (HNO3) og<br />
salpet<strong>er</strong>syrling (HONO).<br />
Svovldioxid: Forbrænding af fossilt brændsel. I indemiljø oftest <strong>fra</strong> udemiljø. SO2 <strong>er</strong> typisk<br />
industriel og knyttet til "smog". Udeluftsgrænse ofte 50-200 µg/m3.<br />
Kuldioxid: Stamm<strong>er</strong> <strong>fra</strong> forbrænding og metabolisme, d<strong>er</strong>for <strong>er</strong> udeluftindholdet 0,03% også<br />
baggrundsniveau i bygning<strong>er</strong>. Indenfor desuden <strong>fra</strong> rumopvarmning og gas. Koncentration<strong>er</strong> ov<strong>er</strong><br />
0,1% kan forårsage indeklimagen<strong>er</strong> i form af hovedpine og svimmelhed. Hvis ov<strong>er</strong> 0,2 i læng<strong>er</strong>e<br />
p<strong>er</strong>iod<strong>er</strong> bør man øge ventilation ell<strong>er</strong> reduc<strong>er</strong>e menneskemængden. Rum med mange<br />
mennesk<strong>er</strong>, fx børneinstitution<strong>er</strong> bør have m<strong>er</strong>e end 2 gange luftskifte i timen.<br />
Kulmonoxid: Opstår ved forbrænding af fossilt brændstof hvor d<strong>er</strong> <strong>er</strong> und<strong>er</strong>skud af ilt, fx defekte<br />
forbrændingsanlæg og i tobaksrøg. Carboxyhæmoglobin <strong>er</strong> indicium på ekspon<strong>er</strong>ing.<br />
- Side 44 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
Vanddamp: Har betydning for den mikrobiologiske vækst, fx mid<strong>er</strong> og mikrosvampe og optræd<strong>er</strong> i<br />
stor konc. i indeklima.<br />
Støv og partikulære forurening<strong>er</strong>: Består at min<strong>er</strong>al<strong>er</strong> og organiske dele, h<strong>er</strong>und<strong>er</strong> af<br />
mokrobiologisk oprindelse, fx hudskæl, pollem, svampespor<strong>er</strong>, bomuldsfibre. Desuden indehold<strong>er</strong><br />
det ofte vand og adsorb<strong>er</strong>ede flygtige forbindels<strong>er</strong> (fx VOC). Væsentligste kilde <strong>er</strong> snavs<br />
oprindeligt <strong>fra</strong> fx jord, indtørret havgus, slid af mat<strong>er</strong>ial<strong>er</strong> mv. Mindre partikl<strong>er</strong> bliv<strong>er</strong> længe i<br />
luften når den hvirvles op. Koncentration<strong>er</strong>ne kan reduc<strong>er</strong>es ved ventilation og filtr<strong>er</strong>ing af<br />
indblæsningsluft samt ved at fj<strong>er</strong>ne snavs. Den totale støvkoncentration : TSP. Fin<strong>er</strong>e partikl<strong>er</strong> når<br />
længst ned. Den inhal<strong>er</strong>bare <strong>fra</strong>ktion af støvet kaldes PM. Fx <strong>er</strong> PM2,5 den inhal<strong>er</strong>bare <strong>fra</strong>ktion<br />
med diamet<strong>er</strong> mindre end 2,5 µm.<br />
Asbest: Anvendes ikke m<strong>er</strong>e i DK, men findes i noget bygning<strong>er</strong> og naturligt forekommende.<br />
PAH Polycykliske aromatiske hydrocarbon<strong>er</strong>: Fra ufuldstændig firbrænding af organisk fossilt<br />
brændstof. Nogle PAH <strong>er</strong> kendte carcinogen<strong>er</strong> og mutagen<strong>er</strong>, fx benz-(a)-pyren. I indemiljø <strong>fra</strong><br />
udeluft, tobak, stearinlys, madlavning.<br />
Indeklimasyge: Sjældent giv<strong>er</strong> indeklimaet anledning til egentlige sygdomme og da hyppigst<br />
forskellige lungesygdomme. Oftest uspecifikke almensymptom<strong>er</strong> og irritative slimhind<strong>er</strong>klag<strong>er</strong>.<br />
En<strong>er</strong>gibesparende foranstaltning<strong>er</strong> som isol<strong>er</strong>ing og reduktion af ventilation gør det ofte svær<strong>er</strong>e<br />
at opnå godt indeklima. Desuden gør nye byggestoff<strong>er</strong> og kemiske hjælpestoff<strong>er</strong> det svært at<br />
opnå godt indeklima.<br />
Den mest udbredte indeklimasyge <strong>er</strong> indeklimasyndromet ell<strong>er</strong> "de syge bygning<strong>er</strong>s syndrom",<br />
som <strong>er</strong> karakt<strong>er</strong>is<strong>er</strong>et ved uspecifikke irritations- ell<strong>er</strong> inflammatoriske symptom<strong>er</strong> samt sensorisk<br />
ubehag relat<strong>er</strong>et til øjne, næse, hals og almensymptom<strong>er</strong> (defin<strong>er</strong>et af WHO i 1982). Typisk<br />
gradvis udvikling ov<strong>er</strong> ug<strong>er</strong> til år og lang varighed. Årsagen kan være tilstedeværelse af et enkelt<br />
stærkt forureningsstof, men oftest kan man ikke identific<strong>er</strong>e en enkeltfaktor, men må ende med<br />
en konklusion vedrørende relativt uspecifikke og diffuse ekspon<strong>er</strong>ings- og effektforhold.<br />
En række epidemiologiske und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong>. har dokument<strong>er</strong>et en sandsynlig sammenhæng ml.<br />
selvrapport<strong>er</strong>ing af symptom<strong>er</strong> og forekomst af en række bygnings- og arbejdsrelat<strong>er</strong>ede faktor<strong>er</strong>,<br />
som indendørs luftforurening, utilstrækkelig ventilation, visse byggemat<strong>er</strong>ial<strong>er</strong> og psykosociale<br />
belastning<strong>er</strong> på jobbet.<br />
Almindeligvis <strong>er</strong> indeklimagen<strong>er</strong> og symptom<strong>er</strong> forbigående og med fuld remission, hvis<br />
man komm<strong>er</strong> væk <strong>fra</strong> de udløsende faktor<strong>er</strong>. (Kronicitetsspørgsmål <strong>er</strong> dog ikke afklaret)<br />
Duftintol<strong>er</strong>ans og el-ov<strong>er</strong>følsomhed har samme difusse symptomatologi.<br />
Sygdomme forårsaget af indeklimaet :<br />
Lungecanc<strong>er</strong>: Radon kan trænge op i bygning<strong>er</strong> <strong>fra</strong> und<strong>er</strong>grunden<strong>fra</strong> og give lungecanc<strong>er</strong> (ca 300<br />
om året) Man mistænk<strong>er</strong> en syn<strong>er</strong>gistisk effekt af tobaksrøg. Det <strong>er</strong> svært at forebygge. Asbest<br />
kan også give canc<strong>er</strong>, men <strong>er</strong> nu forbudt i nybygg<strong>er</strong>i. D<strong>er</strong> <strong>er</strong> ligeledes stigende dokumentation for<br />
øget risiko for lungecanc<strong>er</strong> ved passiv rygning, man kan dog ikke give bud på dosisresponsforhold.<br />
Astma: Børn i ryg<strong>er</strong>hjem har 2-3 gange så stor risiko for at få astma. Også vandskadede<br />
bygning<strong>er</strong> har givet astma og all<strong>er</strong>gisk alveolitis. Astma kan også opstå pga husstøvmid<strong>er</strong>, som<br />
dog stort set kun findes i hjemmet.<br />
Befugtningsfeb<strong>er</strong>: Fra befugtningsanlæg, ventilation d<strong>er</strong> bliv<strong>er</strong> forurenet med mikrobiel vækst.<br />
Legionella spredt på samme måde kan give pneumoni.<br />
Fugtskadesyndrom: Dannelse af endotoksin<strong>er</strong> <strong>fra</strong> bakt<strong>er</strong>i<strong>er</strong> og glucan<strong>er</strong> <strong>fra</strong> svampe på vægge og<br />
loft<strong>er</strong> kan være en årsag til uspecifikke indeklimasyndrom-gen<strong>er</strong>.<br />
Forebyggelse og praktisk håndt<strong>er</strong>ing af indeklimasag<strong>er</strong>:<br />
For at und<strong>er</strong>søge om klag<strong>er</strong> <strong>fra</strong> medarbejd<strong>er</strong>e <strong>er</strong> begrundet i indeklimaproblem<strong>er</strong> anvendes ofte<br />
standadis<strong>er</strong>ede spørgeskema<strong>er</strong> fx <strong>fra</strong> AT ell<strong>er</strong> BST. Hvis1/3 af de ansatte har de karakt<strong>er</strong>istiske<br />
slimhinde- og almensymptom<strong>er</strong> med tidsmæssig relation til ophold i bygningen, så <strong>er</strong> d<strong>er</strong> et<br />
indeklimaproblem, d<strong>er</strong> fortjen<strong>er</strong> nærm<strong>er</strong>e teknisk og helbredsmæssig eft<strong>er</strong>forskning. BST kan så<br />
lave en teknisk og sundhedsfaglig inspektion med læge og ingeniør. Man int<strong>er</strong>ess<strong>er</strong><strong>er</strong> sig fx for<br />
bygningens ald<strong>er</strong>, beliggenhed, solindfald, ov<strong>er</strong>flad<strong>er</strong>, inventar, opvarmnings- og<br />
- Side 45 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
ventil<strong>er</strong>ingsforhold, rengørings- og vedligeholdelsesstandard, ventilationsanlæg og recirkulation.<br />
Lådne ov<strong>er</strong>flad<strong>er</strong> og mange åbne hyld<strong>er</strong>, samt større vandskad<strong>er</strong> <strong>er</strong> associ<strong>er</strong>et til høj forekomst af<br />
indeklimasymptom<strong>er</strong>. Til tid<strong>er</strong> kan en klinisk arbejsmedicinsk udredning være relevant ved de<br />
værste symptom<strong>er</strong>.<br />
Int<strong>er</strong>vention: Ofte enkel forbedring<strong>er</strong> som sænkning af temp<strong>er</strong>atur, afskærmning af<br />
solindfald, forbedret rengøring mv. Men i de fleste sag<strong>er</strong> <strong>er</strong> det nødvendigt at foretage ændring<strong>er</strong><br />
af bygning<strong>er</strong>nes indre ov<strong>er</strong>flad<strong>er</strong>, hvilket gør sag<strong>er</strong>ne langvarige, da sådanne ændring<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
bekostelige.<br />
Boligminist<strong>er</strong>iets bygningsrelement indehold<strong>er</strong> et kapitel om indeklima med en række forhold som<br />
bør tages i agt ved nybygg<strong>er</strong>i og renovation, se de sidste15 lini<strong>er</strong>. S. 171<br />
- Side 46 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
AM: 7, 29<br />
MODUL 10: Reproduktion<br />
MA : Kap. 29 : Reproduktionsforstyrrels<strong>er</strong>.<br />
Øget opmærksomhed Kvind<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> kommet på arbejdsmarkedet, og <strong>er</strong> d<strong>er</strong>for m<strong>er</strong>e<br />
ekspon<strong>er</strong>et for skadelige stoff<strong>er</strong>.<br />
D<strong>er</strong> <strong>er</strong> kommet fl<strong>er</strong>e giftstoff<strong>er</strong> i brug i industrien.<br />
En række giftstofkatastrof<strong>er</strong> har øget fokus på<br />
reproduktionsforstyrrels<strong>er</strong>. (Minamata Bay, methylkviksølv)<br />
Reproduktions-<br />
forstyrrelse Reproduktionsforstyrrelse <strong>er</strong> defin<strong>er</strong>et ved de sygelige tilstande, d<strong>er</strong> kan<br />
opstå i et ell<strong>er</strong> fl<strong>er</strong>e trin af den humane reproduktionscyklus.<br />
Fekunditet Evnen til at føde et sundt barn, d<strong>er</strong> udvikles normalt indtil pub<strong>er</strong>teten.<br />
Man tal<strong>er</strong> både om mandlig og kvindelig fekunditet, fx at den mandlige<br />
fekunditet kan være nedsat.<br />
Inf<strong>er</strong>tilitet:<br />
Inf<strong>er</strong>tilitet Betyd<strong>er</strong> ufrivillig barnløshed.(f<strong>er</strong>tilis = frugtbar). Når et par med<br />
regelmæssigt seksuel samkvem uden prævention ikke opnår graviditet i<br />
løbet af et år, <strong>er</strong> d<strong>er</strong> tale om inf<strong>er</strong>tilitet.<br />
Epidemiologi Hyppighed for par d<strong>er</strong> ikke får børn i løbet af et år <strong>er</strong> ml. 15-20%.<br />
Prævalensen af primær (inf<strong>er</strong>tilitet hos par uden børn) og sekundær<br />
inf<strong>er</strong>tilitet <strong>er</strong> af samme størrelsesorden.<br />
Fekunditeten aftag<strong>er</strong> hastigt <strong>fra</strong> 30 års ald<strong>er</strong>en hos kvind<strong>er</strong>, og først <strong>fra</strong><br />
50 års ald<strong>er</strong>en hos mænd.<br />
Und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong> tyd<strong>er</strong> på at den mandlige fekunditet <strong>er</strong> blevet forringet<br />
gennem de sidste 40-50 år.<br />
Patogenese og<br />
Risikofaktor<strong>er</strong> Mandlig fekunditet:<br />
• Ormemidlet dibromochloropropan (DBCP, et pesticid)<br />
• Uorganisk bly (ov<strong>er</strong> 60µg pr dl.) Påvirk<strong>er</strong> tubuli seminif<strong>er</strong>i,<br />
hypothalamus/hypofyse og den hormonale regulation af<br />
sp<strong>er</strong>matogenesen. Det <strong>er</strong> også muligt at kviksølv, cadmium, boron<br />
og hexavalent krom kan påvirke testisfunktionen.<br />
• Svovlkulstof (og nok også andre org. opløsningsmidl<strong>er</strong>), nedsætt<strong>er</strong><br />
sæ<strong>dk</strong>valiteten ved høje ekspon<strong>er</strong>ingsværdi<strong>er</strong>.<br />
• Svejsning af metal og strålevarme h<strong>er</strong><strong>fra</strong>.<br />
• Ionis<strong>er</strong>ende stråling<br />
• Varme medfør<strong>er</strong> nedsættelse af sp<strong>er</strong>matozoantallet.<br />
• Tobak og røg<br />
• Evt. prænatal ekspon<strong>er</strong>ing for østrogene ell<strong>er</strong> antiandrogene stoff<strong>er</strong>.<br />
Kvindelig fekunditet: Er ikke så nem at sige noget om som den<br />
mandlige, fordi oogenesen i ovariet <strong>er</strong> svær<strong>er</strong>e at und<strong>er</strong>søge end<br />
sp<strong>er</strong>matogenesen i testis. Und<strong>er</strong>søges ved menstruationsforstyrrels<strong>er</strong> og<br />
ved den tid d<strong>er</strong> går <strong>fra</strong> ophør med prævention til graviditet indtræd<strong>er</strong><br />
(time to pregnancy).<br />
• Ovariet <strong>er</strong> mindre følsom ov<strong>er</strong>for ionis<strong>er</strong>ende stråling end testis.<br />
• Und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong> af menstruationsforstyrrels<strong>er</strong> vis<strong>er</strong> at metallisk<br />
kviksølv og aromatiske kulbrint<strong>er</strong> virk<strong>er</strong> forstyrrende.<br />
• Støj og varme<br />
- Side 47 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
• Arbejde i den farmaceutiske industri.<br />
• Kvælstofforilte (N2O)<br />
• Tobaksrygning (infetilitet og læng<strong>er</strong>e time to pregnancy)<br />
• Evt. ov<strong>er</strong>drevet fysisk belastning og koffein)<br />
Diagnose og forløb Ved inf<strong>er</strong>tilitet foretages først andrologisk og gynækologisk und<strong>er</strong>søgelse<br />
af hhv. manden og kvinden. Sædens kvalitet kan have relation til<br />
seksuel abstinenstid og tid <strong>fra</strong> ejakulation til und<strong>er</strong>søgelse.<br />
Negative graviditetsudfald<br />
Definition Tilstande, d<strong>er</strong> opstår som følge af fejludvikling i blastocytstadiet eft<strong>er</strong><br />
implantationen, embryogenesen og und<strong>er</strong> foetogenese og fødsel. De<br />
vigtigste <strong>er</strong> spontan abort, præt<strong>er</strong>m fødsel, præmaturitet, dysmaturitet,<br />
dødfødsel, kongenit malformation og sygelighed som følge af<br />
fødselskomplikation<strong>er</strong> (s. 310, gl. udg)<br />
Epidemiologi Spontan abort: ca. 10-15% af alle <strong>er</strong>kendte graviditet<strong>er</strong> afsluttes med<br />
spontan abort. Grunden <strong>er</strong> hyppigst kromosomabb<strong>er</strong>ation.<br />
Kromosomabb<strong>er</strong>ation findes hos de fleste bef. grupp<strong>er</strong>, hvilket tyd<strong>er</strong> på,<br />
at arb. miljø ikke har nogen indflydelse på forekomsten af spontan<br />
abort.<br />
Præt<strong>er</strong>m fødsel (inden 37. uge): 5-6% af alle <strong>er</strong>kendte svang<strong>er</strong>skab<strong>er</strong>.<br />
Kongenit malformation: obs<strong>er</strong>v<strong>er</strong>es enten ved fødslen ell<strong>er</strong> sen<strong>er</strong>e i livet<br />
(obduktion) - kan være int<strong>er</strong>nt ell<strong>er</strong> ekst<strong>er</strong>nt. Samlet prævalens <strong>er</strong> 5-<br />
8% .<br />
Eft<strong>er</strong>som den neonatale mortalitet (vuggedød, indtil 28 dage), <strong>er</strong> faldet,<br />
<strong>er</strong> antallet af kongenette malformation<strong>er</strong> steget - dvs en øget incidens af<br />
handicaps. Fig. 29.2<br />
Patogenese og<br />
Risikofaktor<strong>er</strong> Man har und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong> d<strong>er</strong> vis<strong>er</strong> at kemiske stoff<strong>er</strong> kan medføre<br />
udviklingsforstyrrels<strong>er</strong> hos barnet, hvorimod d<strong>er</strong> kun findes få<br />
epidemiologisk veldokument<strong>er</strong>ede eksempl<strong>er</strong> på negative<br />
graviditetsudfald som følge af <strong>er</strong>hv<strong>er</strong>vsmæssig ekspon<strong>er</strong>ing.<br />
Udsættelse for anæstesigass<strong>er</strong> og cytostatika (ved opblanding og<br />
infusion) uden særlige beskyttelsesforanstaltning<strong>er</strong> kan betyde øget<br />
kongenit deformation.<br />
Ekspon<strong>er</strong>ing for organiske opløsningsmidl<strong>er</strong> (kloropren, svovlkulstof,<br />
styren, toluen, mfl) <strong>er</strong> mistænkt for at indvirke på reproduktionen.<br />
Fysiske belastning<strong>er</strong> i form af lange arbejdsdage, langvarigt stående<br />
arbejde og tunge løft udgør en risikofaktor for præt<strong>er</strong>m fødsel, men d<strong>er</strong><br />
<strong>er</strong> ikke nogen ordentlig dokumentation. (Vi har fået udlev<strong>er</strong>et en<br />
brochure med vejledende regelsæt for gravide)<br />
Virusinfektion<strong>er</strong> kan betyde en væsentlig risiko for fost<strong>er</strong>skade.<br />
Diagnostik og forløb Det <strong>er</strong> svært at forudsige en spontan abort, hvorfor det sjældent <strong>er</strong><br />
muligt at dokument<strong>er</strong>e en sammenhæng med bestemte<br />
arbejdsmiljøpåvirkning<strong>er</strong>.<br />
Mht. infektion<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> det vanskeligt at se om de <strong>er</strong> kommet i<br />
<strong>er</strong>hv<strong>er</strong>vsmæssig sammenhæng,<br />
De kemiske ekspon<strong>er</strong>ing<strong>er</strong> <strong>er</strong> forbundet med et karakt<strong>er</strong>istisk<br />
sygdomsbillede, hvilket sammen med tidsekspon<strong>er</strong>ingen gør det lett<strong>er</strong>e<br />
at identific<strong>er</strong>e om påvirkningen har været <strong>fra</strong> arbejdet.<br />
- Side 48 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
Postnatale kognitive forstyrrels<strong>er</strong><br />
Prævention (forebyggelse)<br />
Longitudinelle studi<strong>er</strong> vis<strong>er</strong>, at ekspon<strong>er</strong>ing for (selv lave mængd<strong>er</strong>)<br />
uorganisk bly in ut<strong>er</strong>o kan have indvirkning<strong>er</strong> på barnets adfærd og<br />
indlæringsevne. Forstyrrels<strong>er</strong>ne menes at aftage ved skoleald<strong>er</strong>en,<br />
såfremt ekspon<strong>er</strong>ingen hør<strong>er</strong> op. Også organiske opløsningsmidl<strong>er</strong> kan<br />
medføre kognitive forstyrrels<strong>er</strong>.<br />
I Danmark har Arbejdsmiljøinstituttet udgivet en liste ov<strong>er</strong> kendte og<br />
mistænkte reproduktionsskadende stoff<strong>er</strong> og i Philaddelphia i USA<br />
foretages løbende opdat<strong>er</strong>ing af en database om reproduktionstoksicitet.<br />
Man brug<strong>er</strong> disse data når man skal fastsætte grænseværdi<strong>er</strong> for<br />
kemiske stoff<strong>er</strong>.<br />
Det Medicinske Fødselsregist<strong>er</strong> regist<strong>er</strong><strong>er</strong> oplysning<strong>er</strong> om alle fødsl<strong>er</strong> i<br />
Danmark, og Sundhedsstyrelsen udarbejd<strong>er</strong> løbende fødselsstatistiske<br />
ov<strong>er</strong>sigt<strong>er</strong> bas<strong>er</strong>et på regist<strong>er</strong>ets oplysning<strong>er</strong>.<br />
Læg<strong>er</strong> har pligt til at oplyse om obs<strong>er</strong>v<strong>er</strong>ede misdannels<strong>er</strong> (i løbet af det<br />
første leveår) til Misdannelsesregist<strong>er</strong>et.<br />
F<strong>er</strong>tilitetsregist<strong>er</strong>et muliggør und<strong>er</strong>søgelse af f<strong>er</strong>tilitetsrat<strong>er</strong> i bestemte<br />
fag og <strong>er</strong>hv<strong>er</strong>v.<br />
<strong>Arbejdsmedicin</strong>sk rådgivning af gravide<br />
• Gravide har ret til dagpenge, hvis arbejdets særlige karakt<strong>er</strong><br />
medfør<strong>er</strong> en risiko for barnet. Både kemiske, fysiske ell<strong>er</strong> biologiske<br />
risikofaktor<strong>er</strong>.<br />
• <strong>Arbejdsmedicin</strong>sk rådgivning.<br />
• Eksempl<strong>er</strong> s. 315 (gl. udg.)<br />
Arbejdsskadeforsikring<br />
Et barn, d<strong>er</strong> har haft bestemte fost<strong>er</strong>skad<strong>er</strong>, kan få <strong>er</strong>statning jf.<br />
Arbejdsskadeforsikringsloven. Tilstande, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> omfattet af<br />
Erhv<strong>er</strong>vssygdomsfortegnelsen <strong>er</strong> <strong>er</strong>statningsb<strong>er</strong>ettigede, såfremt<br />
mod<strong>er</strong>en <strong>er</strong> blevet ekspon<strong>er</strong>et und<strong>er</strong> graviditeten.<br />
- Side 49 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
AM: 26<br />
MODUL 11: Psykisk arbejdsmiljø<br />
MA: 26: Psykosociale arbejdsmiljøfaktor<strong>er</strong> og stress.<br />
Stress kan være forårsaget af fysiske(støj) ell<strong>er</strong> psykosociale faktor<strong>er</strong>:<br />
Det <strong>er</strong> h<strong>er</strong> de psykosociale stressor<strong>er</strong> vi beskæftig<strong>er</strong>e os med:<br />
- Samspillet imellem arbejdsplads og individ.<br />
o Stress ( stressor<strong>er</strong>: fysiske og psykosociale )<br />
o sociale kår,<br />
o sygdom,<br />
o løn,<br />
o transportmidl<strong>er</strong>,<br />
o bolig,<br />
o privatis<strong>er</strong>ing af arbejdsplads<strong>er</strong>,<br />
o risiko for vold,<br />
o medbestemmelse,<br />
o mobning (gruppe imod individ) og chikane (individ til individ)<br />
o Hyppige tekniske forandring<strong>er</strong><br />
o Arbejdets organis<strong>er</strong>ing, indhold og karakt<strong>er</strong><br />
o Arbejdstid<strong>er</strong> og sociale aspekt<strong>er</strong><br />
Påvirkning<strong>er</strong>ne kan udtrykkes ved:<br />
- Fysiologiske forandring<strong>er</strong> ( blodtryk etc)<br />
- Øget forekomst af stress ( udbrændthed, træthed etc.)<br />
- Adfærdsændring ( cigaretforbrug, kostvaneændring etc.)<br />
- Høj følelse af ulyst og anspændthed<br />
Læng<strong>er</strong>evarende stress øg<strong>er</strong> risikoen for udvikling af kroniske psykiske stresstilstande og<br />
psykosomatiske sygdomme.<br />
Man tal<strong>er</strong> om positiv og negativ stress:<br />
Positiv stress motiv<strong>er</strong><strong>er</strong> til udvikling, hvor negativ stress <strong>er</strong> ukrontrol<strong>er</strong>et og skadeligt.<br />
Stressteori<strong>er</strong> s. 285:<br />
- Cannon: Stud<strong>er</strong>ede dyrs ”Kamp/flugt reaktion<strong>er</strong>” og opdagede en sammenhæng imellem<br />
u<strong>dk</strong>illelse af adrenalin og noradrenalin og kroppens parathed til kamp/flugt.<br />
- Selyes: Skabte ”adaptions-teorien”, som sig<strong>er</strong> at kroppen har et ensartet reaktionsmønst<strong>er</strong><br />
ov<strong>er</strong>for fysiske og psykiske belastning<strong>er</strong>, og hvis denne adaptionsevne udmattes kan d<strong>er</strong><br />
opstå sygdom.<br />
- Holmes og Rahe: Udviklede ”life-events”-teorien som sig<strong>er</strong>, at hvis et menneske udsættes<br />
for tilpas mange events ( død, skilsmisse etc.), så <strong>er</strong> risikoen for at dø for tidligt størr<strong>er</strong>e.<br />
- Friedman og Rosenman: Type A og B adfærd <strong>er</strong> en opdeling af arbejdstyp<strong>er</strong>. A = utålmodig<br />
og aggressiv arbejdsfacon og B = afslappet og rolig arbejdsfacon. Konkl. : Type A har<br />
høj<strong>er</strong>e sygelighed.<br />
- Kobasa: Den hårdføre p<strong>er</strong>sonlighed rumm<strong>er</strong> engagement, udholdenhed og kontrol og<br />
beskytt<strong>er</strong> imod stressor<strong>er</strong>.<br />
- Lazarus: Den transaktionelle stressmodel beskriv<strong>er</strong> forholdet imellem individ og<br />
arbejdsmiljø.<br />
Han introduc<strong>er</strong><strong>er</strong> begrebet coping ( evne til at klare en situation):<br />
Problem-fokus<strong>er</strong>et coping bygg<strong>er</strong> på konstruktive tiltag for at mindske<br />
stressor<strong>er</strong>ne.<br />
Emotions-fokus<strong>er</strong>et coping bygg<strong>er</strong> på individets egne tiltag for at mindske<br />
stressor<strong>er</strong>ne ( distanc<strong>er</strong>ing, selvkontrol, fortrængning og endda<br />
alkoholmisbrug! )<br />
Lazarus hævd<strong>er</strong> at begge strategi<strong>er</strong> <strong>er</strong> lige gode, men situationsbundne.<br />
Sammenhæng mellem psykosociale faktor<strong>er</strong>, stress og helbred<br />
De nævnte teori<strong>er</strong> kan deles op i<br />
1) modell<strong>er</strong> d<strong>er</strong> tag<strong>er</strong> udgangspunkt i en række psykosociale påvirkningsfaktor<strong>er</strong><br />
- Side 50 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
2) modell<strong>er</strong> d<strong>er</strong> beskriv<strong>er</strong> p<strong>er</strong>sonens bestræbels<strong>er</strong> på at klare og kontrol<strong>er</strong><strong>er</strong> såvel ydre som<br />
indre krav og konflikt<strong>er</strong><br />
Det <strong>er</strong> d<strong>er</strong>for vigtigt at skabe en holistisk model d<strong>er</strong> rumm<strong>er</strong> de to (s.287):<br />
Psykosociale Konstitutionelle<br />
stressor<strong>er</strong> Prædisposition<strong>er</strong><br />
P<strong>er</strong>sonlighed Coping Belastning Stressreaktion<strong>er</strong> Sygdom<br />
Hardiness m.m Problem-fokus<strong>er</strong>et<br />
Emotions-fokus<strong>er</strong>et<br />
Social støtte<br />
På arbejde<br />
I hjemmet<br />
Social støtte styrk<strong>er</strong> p<strong>er</strong>sonligheden, hvor psykosociale stressor<strong>er</strong> hæmm<strong>er</strong> p<strong>er</strong>sonligheden.<br />
En enten aktiv ell<strong>er</strong> passiv coping har stor indvirken på håndt<strong>er</strong>ing af stressor<strong>er</strong>ne. En langvarig<br />
belastning kan før<strong>er</strong> til stressreaktion<strong>er</strong> og sygdom.<br />
Psykosociale påvirkning<strong>er</strong> i arbejdslivet s. 287<br />
- Gentagende arbejde<br />
- Tempoarbejde<br />
- Ov<strong>er</strong>arbejde<br />
- Konflikt<strong>er</strong><br />
- Chikane og mobb<strong>er</strong>i<br />
Kendetegn ved psykosociale påvirkning<strong>er</strong><br />
1. Manglende kontrol og indflydelse<br />
2. Manglende forudsigelighed<br />
3. Manglende mening<br />
4. Manglende social støtte<br />
5. Ov<strong>er</strong>- ell<strong>er</strong> und<strong>er</strong>stimul<strong>er</strong>ing(krav)<br />
En kombination af disse medfør<strong>er</strong> et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø.<br />
Eksempl<strong>er</strong> på psykosociale belastning<strong>er</strong><br />
Ensidigt gentagne arbejde (EGA) <strong>er</strong> udviklet på baggrund af ”jobstrain”-modellen;<br />
1) Jobkrav<br />
2) Jobkontrol<br />
a. Indflydelse<br />
b. Kvalifikation<strong>er</strong><br />
( 3) Social støtte)<br />
Når de 2 hoveddimension<strong>er</strong> kombin<strong>er</strong>es får man 4 grupp<strong>er</strong> af job: aktiv, passiv, afslappede,<br />
belastede (s. 289):<br />
Aktivitetsdiagonal Belastningsdiagonal<br />
Høje<br />
JOBKRAV<br />
AKTIV<br />
BELASTET<br />
- Side 51 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
Lave<br />
KONTROL<br />
AFSLAPPET<br />
Høj Lav<br />
PASSIV<br />
(s. 289)<br />
Modellen dann<strong>er</strong> int<strong>er</strong>nationalt grundlag for spørgeskemaund<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong> på arbejdsmarkedet.<br />
Karaseks und<strong>er</strong>søgelse angiv<strong>er</strong> at 10 % af arbejdsstyrken i DK har belastende arbejde.<br />
Eksempl<strong>er</strong> på belastende arbejde:<br />
- Ov<strong>er</strong>vågningsarbejde: EGA, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> 99.9 % kedsomhed og 0.01% panik. De arbejdende <strong>er</strong><br />
und<strong>er</strong>stimul<strong>er</strong>et, lave krav, lav stimulation, angst for ”den store ulykke”,<br />
skifteholdsarbejde. Den gruppe som ikke i stand til at tale med andre und<strong>er</strong> arbejde udgør<br />
ca. 16% af arbejdsstyrken .<br />
- Skifteholdsarbejde: Skiftende arbejde imellem dag og nat ( ca. 20% af arbejdsstyrken i<br />
DK). Virkning<strong>er</strong>ne af arbejdet <strong>er</strong> kort<strong>er</strong>e søvn, ændret fysiologisk døgnrytme, lav<strong>er</strong>e<br />
søvnkvalitet, forringet socialt liv etc. Det <strong>er</strong> ikke muligt at undgå skifteholdsarbejde, men<br />
man kan 1) lave korte skift på 2-3 dage med eft<strong>er</strong>følgende skift, 2) faste vagt<strong>er</strong> til en lille<br />
gruppe, 3) rullende skift d<strong>er</strong> går mod uret i stedet for med, 4) ald<strong>er</strong>sbegrænsning til < 45<br />
år.<br />
- Informationsteknologi : Forskellige reaktion<strong>er</strong> på fornyels<strong>er</strong>ne, især negative blandt de<br />
ældre. Psykiat<strong>er</strong>en Brod kom med begrebet ”teknostress” 8 (manglende coping).<br />
Forskningen har ikke kunne bevise at folk i IT-branchen lid<strong>er</strong> af et høj<strong>er</strong>e stress-niveau,<br />
men d<strong>er</strong> <strong>er</strong> dog grupp<strong>er</strong> af folk som har vist sig at have et høj<strong>er</strong>e stressniveau.<br />
- Arbejde med mennesk<strong>er</strong>: Sundheds-, social og s<strong>er</strong>vicesektoren. D<strong>er</strong> kan opstår frustration<br />
hvis den arbejdende ikke kan yde den s<strong>er</strong>vice som den arbejdende ønsk<strong>er</strong> at yde, hvis den<br />
arbejdende har en krævende klient ell<strong>er</strong> hvis den arbejdende udsættes for vold ell<strong>er</strong><br />
trusl<strong>er</strong>.<br />
Stress og Sygdom – Stressreaktion<strong>er</strong> s. 292<br />
Fysiologiske reaktion<strong>er</strong> (s. 292):<br />
- Hypofyse-binyrebarken-aktiv<strong>er</strong>es. Hypotalamus påvirk<strong>er</strong> hypofysen til at udsende<br />
hormonet ACTH, aktiv<strong>er</strong><strong>er</strong> binyrebarken = udsend<strong>er</strong> cortisol.<br />
- Det sympatiske n<strong>er</strong>vesystem aktiv<strong>er</strong>es. Øgning af BT og påvirkning af binyrebarken til<br />
u<strong>dk</strong>illelse af adrenalin, noradrenalin og katekolamin<strong>er</strong>ne(?)<br />
- Aktiv<strong>er</strong>ing af katabolstofskiftet == øget blodniveau af glucose, LDL-kholest<strong>er</strong>ol og<br />
fibrinogen. Den frigivede en<strong>er</strong>gi medvirk<strong>er</strong> til nedbrydning af væv og øget sårbarhed.<br />
D<strong>er</strong> <strong>er</strong> påvist sammenhæng imellem psykosociale påvirkning<strong>er</strong> og adrenalinpumpen, men det <strong>er</strong><br />
mest ved akut stress og ikke ved langvarigt stress at denne sammenhæng <strong>er</strong> bevist.<br />
Psykiske symptom<strong>er</strong><br />
- Umiddelbart: Jobutilfredshed, angst, depressivitet, følelse af isolation,<br />
- Langvarigt: Individets coping-strategi<strong>er</strong> passivis<strong>er</strong>es langsomt.<br />
Adfærdsmæssige reaktion<strong>er</strong> på stress:<br />
- Undgåelse af ubehagelige arbejdsopgav<strong>er</strong>, irritabilitet og agression<br />
- Stigende alkohol-, cigaret- og madforbrug.<br />
- Stigende syge<strong>fra</strong>vær, risikoadfærd og forhøjet ulykkesrate.<br />
Psykosomatiske sygdomme s. 294<br />
- Klassiske sygdomme: myocardieinfarkt, hyp<strong>er</strong>tension, ulcus pepticum<br />
- Andre sygdomme: hovedpine, svimmelhed, dyspepsi, urolig nattesøvn, træthed etc.<br />
Hj<strong>er</strong>tekarsygdomme<br />
- Side 52 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
Tidlig<strong>er</strong>e set som en ov<strong>er</strong>klassesygdom = ”Direktørstress”. Men i henhold til Karaseks model <strong>er</strong><br />
disse en aktiv gruppe, d<strong>er</strong> cop<strong>er</strong> med d<strong>er</strong>es stress.<br />
De mest belastede grupp<strong>er</strong> <strong>er</strong> i dag samlebånds- og akkordarbejde, chauffør<strong>er</strong> og tjen<strong>er</strong>e.<br />
Adskillige und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong> und<strong>er</strong>bygg<strong>er</strong> denne tese om at lav social status= lav jobkontrol = øget<br />
stress = øget risiko for hj<strong>er</strong>tekarsygdomme.<br />
Mavesår<br />
Sammenhæng mellem mavesår og stress <strong>er</strong> endnu ikke særlig veldokument<strong>er</strong>et. Risikofaktor<strong>er</strong>ne<br />
til sygdommen <strong>er</strong> rygning, ulcus-bakt<strong>er</strong>ien og skifteholdsarbejde. Udsatte grupp<strong>er</strong> <strong>er</strong>: flyveled<strong>er</strong>e,<br />
skifteholdsarbejd<strong>er</strong>e ( taxa, bus, fisk<strong>er</strong>e, kokke, tjen<strong>er</strong>e, redningsfolk etc).<br />
Sm<strong>er</strong>tesyndrom<strong>er</strong><br />
Kronisk stress = anspændthed.Nogle men<strong>er</strong> at se en sammenhæng mellem stress og sm<strong>er</strong>te<br />
(kap.24)<br />
Psykiske stress-tilstande s. 295<br />
Det <strong>er</strong> stadig uklart, hvor ofte de arbejdende udsættes for stress i dagligdagen. Men det <strong>er</strong> et<br />
vigtigt spørgsmål, for at afklar<strong>er</strong> stress-coping sammenhængen.<br />
D<strong>er</strong> kan foretages en 2-deling af stress:<br />
- En d<strong>er</strong> kombin<strong>er</strong><strong>er</strong> angst med øget irritabilitet og agression<br />
- En d<strong>er</strong> vis<strong>er</strong> via hjælpeløshed og udbrændthed<br />
Udbrændthed ( Freudenb<strong>er</strong>gr 1974 ) = læng<strong>er</strong>evarig emotionel udmattelse. Maslach (1982)<br />
udviklede en m<strong>er</strong>e specifik definition og Ch<strong>er</strong>nis ( 1980 ) betragtede det som stressrespons, - en<br />
forfejlet coping-strategi.<br />
(Cases s. 296-98 uddyb<strong>er</strong> de hidtil gennemgået begreb<strong>er</strong>)<br />
D<strong>er</strong> findes ikke nogen monokausal sammenhæng mellem stresor<strong>er</strong> og stress. Det <strong>er</strong> individuelt.<br />
Posttraumatisk stress<br />
En akut stressreaktion d<strong>er</strong> opstår ved katastrof<strong>er</strong>, ulykk<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> krig. D<strong>er</strong> <strong>er</strong> 3 fas<strong>er</strong>:<br />
- Akutfasen: Opstår umiddelbart eft<strong>er</strong> katastrofen. Man forvent<strong>er</strong> at 10-30% <strong>er</strong> rolige, 50-<br />
75% <strong>er</strong> apatiske, 10-25% får psykiske reaktion<strong>er</strong> og har behov for hjælp og 1-3% mist<strong>er</strong><br />
kontrollen.<br />
- Mellemfasen: 1) reaktionsp<strong>er</strong>ioden (tidlig) og 2) reparationsp<strong>er</strong>ioden (sen). H<strong>er</strong> reduc<strong>er</strong>es<br />
(normalt) stressreaktion<strong>er</strong>ne og eft<strong>er</strong> 4-6 ug<strong>er</strong> går individet ind i en reparationsp<strong>er</strong>iode.<br />
- Senfasen: = Nyorient<strong>er</strong>ingsfasen, som start<strong>er</strong> eft<strong>er</strong> ca. ½ år. Enten forsvind<strong>er</strong> trauma<strong>er</strong>ne<br />
ell<strong>er</strong> d<strong>er</strong> opstår posttraumatisk stress.<br />
Posttraumatisk stress blev først identific<strong>er</strong>et hos soldat<strong>er</strong> d<strong>er</strong> kæmpede i den am<strong>er</strong>ikanske<br />
borg<strong>er</strong>krig. Sen<strong>er</strong>e ved I. og II., V<strong>er</strong>denskrig. Sen<strong>er</strong>e eksempl<strong>er</strong> <strong>er</strong> KZ-syndromet,<br />
voldtægtssyndromet og traumatisk neurose. Typisk for disse <strong>er</strong> flash-backs, drømme og mar<strong>er</strong>idt.<br />
(Diagnosekrit<strong>er</strong>i<strong>er</strong> s. 300). Det <strong>er</strong> klart at disse symptom<strong>er</strong> stress<strong>er</strong> og påvirk<strong>er</strong> individet negativt.<br />
(case s. 300-301)<br />
Forebyggelse af arbejdsbetinget stress s. 301<br />
Ov<strong>er</strong>ordnet <strong>er</strong> d<strong>er</strong> 2 strategi<strong>er</strong>:<br />
Enten automatis<strong>er</strong>ing af belastende arbejde ell<strong>er</strong> ændret arbejdsorganis<strong>er</strong>ing.<br />
H<strong>er</strong>zb<strong>er</strong>g nævn<strong>er</strong> to faktor<strong>er</strong> d<strong>er</strong> karakt<strong>er</strong>is<strong>er</strong><strong>er</strong> arbejdet:<br />
- Hygiejnefaktoren (fysiske arbejdsmiljø) & Motivationsfaktor<strong>er</strong>n ( mulighed for selvaktualis<strong>er</strong>ing)<br />
Værktøj<strong>er</strong>:<br />
- Jobrotation ( modvirk<strong>er</strong> kedsomhed og udfordr<strong>er</strong> individet )<br />
- Jobudvidelse ( fl<strong>er</strong>e funktion<strong>er</strong> )<br />
- Jobb<strong>er</strong>igelse ( øget kontrol )<br />
- Selvstyrende grupp<strong>er</strong> ( m<strong>er</strong>e ansvar )<br />
Plan til virksomhed<br />
- Arbejd<strong>er</strong> og ledelse udvikl<strong>er</strong> en fælles vision for ændringsprocess<strong>er</strong>.<br />
- Afklarede lønaftal<strong>er</strong><br />
- Medarbejd<strong>er</strong>nes kvalifikation<strong>er</strong> afklares og klassific<strong>er</strong>es.<br />
- Vurd<strong>er</strong>ing af maskin<strong>er</strong>iet<br />
- Side 53 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
- Hvilke kurs<strong>er</strong> <strong>er</strong> d<strong>er</strong> behov for?<br />
- Dannelse af grupp<strong>er</strong> med arbejd<strong>er</strong> og ledelse<br />
- Plan for jobrotation og –udvidelse.<br />
Egne not<strong>er</strong><br />
Coping<br />
• Hvordan du takl<strong>er</strong> din livssituation<br />
• ”Benægtelse” <strong>er</strong> en typisk forsvarsmekanisme på <strong>dette</strong> felt<br />
• Stor int<strong>er</strong>- og intrap<strong>er</strong>sonel forskel<br />
Individuelle reaktion<strong>er</strong><br />
Reaktion<strong>er</strong><br />
- træthed,<br />
- angst,<br />
- anspændthed,<br />
- reduc<strong>er</strong>et selvværdsfølelse<br />
- søvnproblem<strong>er</strong>,<br />
- (psyko)somatiske reaktion<strong>er</strong><br />
- Reaktive psykos<strong>er</strong> ( angst )<br />
- Ov<strong>er</strong>belastningsreaktion<strong>er</strong><br />
o træthed,<br />
o angst,<br />
o nedsat motivation,<br />
o udbrændthed,<br />
o svækket social,<br />
o intellektuel og følelsesmæssig funktion<br />
- Somatiske lidels<strong>er</strong><br />
o kredsløbssygdomme<br />
o sygdom i fordøjelsesorgan<strong>er</strong>ne,<br />
o sygdom i bevægeapparatet<br />
o kræftsygdom<br />
o infektionssygdom<br />
o all<strong>er</strong>gi<br />
Aspekt<strong>er</strong> af psykosocialt arbejdsmiljø<br />
- Fysiske påvirkning<strong>er</strong><br />
- Kemiske og biokemiske påvirkning<strong>er</strong><br />
- Fysiologiske påvirkning<strong>er</strong><br />
- Psykologiske og sociale påvirkning<strong>er</strong><br />
- Side 54 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
AM: 11, 35<br />
MA Kapitel 11 Vand og levnedsmidl<strong>er</strong><br />
MODUL 12: Risikofaktor<strong>er</strong> i kosten<br />
De hygiejniske og sundhedsmæssige problem<strong>er</strong> forbundet med drikkevandsforsyningen og<br />
levnedsmidl<strong>er</strong> kan opdeles i kemiske forurening<strong>er</strong> og biologiske forurening<strong>er</strong>.<br />
Kemiske forurening<strong>er</strong>: Drikkevand indgår med 1-2 l/dag i den daglige <strong>er</strong>næring og enforekomst<br />
af toksiske stoff<strong>er</strong> kan d<strong>er</strong>for være kritisk, da selv små koncentration<strong>er</strong> vil give en relativ stor<br />
dags dosis. Stoff<strong>er</strong> d<strong>er</strong> <strong>er</strong> opløst i vand absorb<strong>er</strong>es desuden lett<strong>er</strong>e i forhold til de toksiske stoff<strong>er</strong> i<br />
andre næringsmidl<strong>er</strong>. De vigtigste forurening<strong>er</strong> <strong>er</strong> nitrat, fluor, tungmetall<strong>er</strong> og pesticid<strong>er</strong>. I DK<br />
stamm<strong>er</strong> 97% af drikkevand <strong>fra</strong> grundvand og 3% <strong>fra</strong> indvinding af grundvand. Råvand skal<br />
gennemgå en rensningsproces for at blive til acceptabelt drikkevand. H<strong>er</strong> renses for kuldioxid,<br />
metan, svovlbrinte, ammoniak, j<strong>er</strong>n og mangan samt mikroorganism<strong>er</strong>. Kild<strong>er</strong>ne til<br />
drikkevandsforureningen kan være naturskabte ell<strong>er</strong> menneske skabte.<br />
De vigtigste naturskabte kild<strong>er</strong>:<br />
• Saltvandsindtrængning<br />
• Fluorindhold (forøget pga. Geologiske lag)<br />
• Forøget sulfatinhold pga. Grundvandssænkning (for lidt nedbør)<br />
• Misfarvning forårsaget af hummusstoff<strong>er</strong><br />
De vigtigste menneskeskabte forurening<strong>er</strong> som følge af diffus forurening ell<strong>er</strong> punktkild<strong>er</strong>:<br />
Diffus forurening: Husdyr- og handelsgødning, pesticid<strong>er</strong>, atmosfærisk nedfald, spildevandsslam.<br />
Punktkild<strong>er</strong>: Losseplads<strong>er</strong>, affaldsdepot<strong>er</strong>, industrigrunde, olieanlæg og benzinstation<strong>er</strong>, depot<strong>er</strong><br />
for flyveaske, lækkende gylletanke, uheld ved transport af kemikali<strong>er</strong>.<br />
Nitrat: Grundvand indehold<strong>er</strong> naturligt visse kvælstof forbindels<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> ved iltning omdannes til<br />
nitration<strong>er</strong>. Nitrationen <strong>er</strong> i sig selv lidet toksisk, men ved bakt<strong>er</strong>iel reduktion til nitritionen kan<br />
d<strong>er</strong> opstå toksiske reaktion<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> dels <strong>er</strong> akutte, ved dannelse af methæmoglobin, dels kroniske<br />
ved dannelse af N-nitrosamin<strong>er</strong>. Akutte problem har betydning for spædbørn d<strong>er</strong> får<br />
mod<strong>er</strong>mælks<strong>er</strong>statning.<br />
Fluor: Forekomm<strong>er</strong> i stærkt varienrende koncentration<strong>er</strong> naturligt i grundvandet. Ved vedvarende<br />
indtagelse sk<strong>er</strong> d<strong>er</strong> en akkumul<strong>er</strong>ing med en indtrædelse af en ”steady state” omkring 40-50 års<br />
ald<strong>er</strong>en. Indtagelsen har betydning for knoglesystemet og tænd<strong>er</strong>ne.<br />
Andre forureningsstoff<strong>er</strong>: Grundvand <strong>er</strong> normalt godt beskyttet, men ved anvendelse af<br />
ov<strong>er</strong>fladevand <strong>er</strong> d<strong>er</strong> større mulighede for forurening med bl.a. tungmetall<strong>er</strong> og pesticid<strong>er</strong>,<br />
polyaromatiske kulbrint<strong>er</strong> (PAH) og radioaktive stoff<strong>er</strong>.<br />
Levnedsmidl<strong>er</strong> (s. 107): Dette århundredes industrialis<strong>er</strong>ing har introduc<strong>er</strong>et den kemiske<br />
kontamination af levnedsmidl<strong>er</strong> med potentielt bioaktive stoff<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> ikke hør<strong>er</strong> til de naturligt<br />
forekommende indholdsstoff<strong>er</strong>. Dette anses som den mest alvorlige, da forbrug<strong>er</strong>en ikke har<br />
mulighed for at beskytte sig imod den. Indholdsstoff<strong>er</strong> i levnedsmidl<strong>er</strong> kan inddeles i de naturligt<br />
forekommende og fremmedstoff<strong>er</strong> se figur.<br />
Levnedsmid<br />
Naturligt<br />
forekommende<br />
Fremmedstof<br />
Gavnlige<br />
(b<strong>er</strong>igel-<br />
Gavnlige<br />
(Næringssto<br />
Skadelige<br />
(naturlige<br />
Skadelige<br />
(forureningsstoffe<br />
- Side 55 af 79 -<br />
Plant<br />
Dyr<br />
Primær<br />
Sekundær<br />
Tilsigtede<br />
Tilsætningss<br />
toff<strong>er</strong>
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
Utilsigt<br />
ede<br />
Forureni<br />
Kemiske kontaminant<strong>er</strong>: Xenobiotiske stoff<strong>er</strong> med potentiel sundhedsskadelig effekt kan enten<br />
være naturligt forekommende, spec. plantegifte ell<strong>er</strong> kontaminant<strong>er</strong> tilført und<strong>er</strong> produktion ell<strong>er</strong><br />
und<strong>er</strong> tilb<strong>er</strong>edning. Forgiftning<strong>er</strong> med naturligt forekommende toksin<strong>er</strong> i levnedsmidl<strong>er</strong> <strong>er</strong> yd<strong>er</strong>st<br />
sjældne og ses kun ved ekstrem indtagelse af en enkelt type fødevar<strong>er</strong>.<br />
Tilsætningsstoff<strong>er</strong>: Er kemiske forbindels<strong>er</strong> af enten naturlig ell<strong>er</strong> syntetisk oprindelse, d<strong>er</strong> und<strong>er</strong><br />
produktionen tilsættes levnedsmidl<strong>er</strong> i små koncentration<strong>er</strong> for at opnå effekt<strong>er</strong>, som fx øget<br />
holdbarhed, farveforbedring, smagskorrektion ell<strong>er</strong> konsistensforbedring. Da stoff<strong>er</strong>ne tilsættes<br />
bevidst <strong>er</strong> de und<strong>er</strong> kontrol. Go<strong>dk</strong>endte tilsætningsstoff<strong>er</strong> <strong>er</strong> angivet i positivlisten af<br />
Levnedsmiddelstyrelsen.<br />
Nitrat/nitrit: Nitrat <strong>er</strong> en naturlig komponent af plantevæv. Nitratet p<strong>er</strong> se <strong>er</strong> praktisk taget<br />
utoksisk, men kan ved bakt<strong>er</strong>iel reduktion til nitrit udgøre et problem.<br />
P<strong>er</strong>sistente organiske kontamin<strong>er</strong>, organiske klor<strong>er</strong>ede forbindelse (OC). Dioxin<strong>er</strong> (PCDD) og<br />
furan<strong>er</strong> (PCDF): Dioxin<strong>er</strong> og furan<strong>er</strong> <strong>er</strong> to grupp<strong>er</strong> af forbindels<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> opstår ved forbrænding af<br />
organisk affald. Stoff<strong>er</strong>ne i hv<strong>er</strong> gruppe har samme grundstruktur, men et vari<strong>er</strong>ende antal<br />
kloratom<strong>er</strong> i forskellige position<strong>er</strong>. Ikke alle dioxin<strong>er</strong> og furan<strong>er</strong> <strong>er</strong> lige toksiske.<br />
Polyklor<strong>er</strong>ede bifenyl<strong>er</strong> (PCB). Visse PCB kongen<strong>er</strong> metabolis<strong>er</strong>es let af dyr, mens andre meget<br />
vanskeligt omsættes og d<strong>er</strong>for vil bioakkuml<strong>er</strong>es. De bioakkumul<strong>er</strong>ede PCB kongen<strong>er</strong> har<br />
dioxinlignende aktivitet og ækvivalentfaktor<strong>er</strong> anvendes også på disse PCB, og det <strong>er</strong> vist, at i<br />
mange tilfælde bidrag<strong>er</strong> PCB mest til den samlede toxækvivalente belastning. Da PCB ofte<br />
forekomm<strong>er</strong> sammen med dioxin og furan<strong>er</strong> <strong>er</strong> det ikke muligt at vurd<strong>er</strong>e den individuelle effekt.<br />
Pesticid<strong>er</strong>: Klor<strong>er</strong>ede pesticid<strong>er</strong> af potentielt sundhedsmæssig relevans omfatt<strong>er</strong> blandt andet<br />
DDT, toxaphen, hexaklorcyclohexan<strong>er</strong>, Mirex og Chlordan. I DK <strong>er</strong> belastningen med pesticidrest<strong>er</strong><br />
og andre klor<strong>er</strong>ede forbindels<strong>er</strong> gennem kosten meget lav og har næppe nogle sundhedsmæssige<br />
konsekvens<strong>er</strong>.<br />
Tungmetall<strong>er</strong>: Omfatt<strong>er</strong> essentielle spormetall<strong>er</strong> som kobb<strong>er</strong>, zink, j<strong>er</strong>n osv. Som metall<strong>er</strong> med<br />
kendt toksisk effekt. Af disse regnes kviksølv, bly og cadmium som prioritetskontamin<strong>er</strong>.<br />
Kviksølv: Tilføres kontinu<strong>er</strong>t til atmosfæren og hydrosfæren i form af metallisk kviksølvdampe,<br />
hvoreft<strong>er</strong> det iltes til Hg++ og komm<strong>er</strong> <strong>fra</strong> luften som nedfald til vand og jord. På jordov<strong>er</strong>fladen<br />
vil kviksølvion<strong>er</strong> reduc<strong>er</strong>es af mikroorganism<strong>er</strong> og fordamp<strong>er</strong> d<strong>er</strong>med igen til luften.<br />
Kviksølvforurening <strong>er</strong> d<strong>er</strong>med ikke et stort problem i t<strong>er</strong>restisk miljø. I vand vil vand vil kviksølv<br />
d<strong>er</strong>imod und<strong>er</strong>gå mikrobiel metyl<strong>er</strong>ing, hvorved den lipofile metylkviksølvion dannes og<br />
bioakkumul<strong>er</strong>es i fødekæd<strong>er</strong>ne. Som følge h<strong>er</strong>af <strong>er</strong> fisk og skaldyr den væsentligste kilde til<br />
mennesk<strong>er</strong>s belastning.<br />
Metylkviksølv absorb<strong>er</strong>es let i tarmkanalen. Kviksølv og dets organiske og uorganiske forbindels<strong>er</strong><br />
udvis<strong>er</strong> neurotoksiske effekt<strong>er</strong>. Ved belastning med kviksølvdampe (<strong>er</strong>hv<strong>er</strong>vsmæssigt) <strong>er</strong> det<br />
første CNS symptom tremor, mens det ved metylkviksølv belastning <strong>er</strong> paratesi og sen<strong>er</strong>e<br />
synsfeltsforsnævring. Det lipofile metylkviksølv pass<strong>er</strong><strong>er</strong> let placentabarri<strong>er</strong>en og kan h<strong>er</strong>ved give<br />
svære neurologiske skad<strong>er</strong> på fost<strong>er</strong>et.<br />
Cadmium: Er et biprodukt ved zink og bly udvinding, d<strong>er</strong>for <strong>er</strong> minedrift den vigtigste kilde til<br />
miljøforurening. En betydende kilde <strong>er</strong> også fosfatgødning, hvorigennem cadmium tilføres<br />
landbrugsjorden. De vigtigste kild<strong>er</strong> til human cadmium belastning <strong>er</strong> kosten og rygning.<br />
Cadmium optages dårligt ov<strong>er</strong> tarmkanalen idet mindre end 5% af oralt indtaget cadmium<br />
absorb<strong>er</strong>es. Inhal<strong>er</strong>et cadmium via tobaksrøg vil d<strong>er</strong>imod lett<strong>er</strong>e absorb<strong>er</strong>es. Kropsbelastningen <strong>er</strong><br />
d<strong>er</strong>for hos ryg<strong>er</strong>e ca. dobbelt så stor som hos ikke ryg<strong>er</strong>e. Cadmium <strong>er</strong> kraftigt kumultivt med en<br />
biologisk halv<strong>er</strong>ingstid på ov<strong>er</strong> 10 år. Ca. 50% af kropsindholdet findes i nyrebarken.<br />
- Side 56 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
Bly: De væsenligste kild<strong>er</strong> til human belastning <strong>er</strong> <strong>er</strong>hv<strong>er</strong>vsmæssig ekspon<strong>er</strong>ing samt<br />
levnedsmidl<strong>er</strong>, drikkevand og luft. Den intestinale absorption <strong>er</strong> ml. 5 og 15%, højst hos børn.<br />
Kropsbelastningen af bly kan deles i mindst to pools med forskellig kinetik. Den ene pool udgøres<br />
af knoglesystemet, hvor halv<strong>er</strong>ingstiden <strong>er</strong> op til 20 år. Den anden pool <strong>er</strong> organ<strong>er</strong>, hvor bly <strong>er</strong><br />
m<strong>er</strong>e labilt. Bly udskilles via urinen med glom<strong>er</strong>ulær filtration med nogen tubulær reabsorption.<br />
MA kap 35: Kost som årsagsfaktor i miljømedicin<br />
Kost og rygning <strong>er</strong> de to faktor<strong>er</strong> som betyd<strong>er</strong> mest for udvikling af de store<br />
befolkningssygdomme, specielt kræft og hj<strong>er</strong>te-karsygdomme.<br />
Man antag<strong>er</strong> at kost bidrag<strong>er</strong> med 35% af dødsårsag til canc<strong>er</strong>, mens rygning bidrag<strong>er</strong> til 30%.<br />
Und<strong>er</strong>søgelse af sammenhænge mellem kost og sygdom:<br />
Det <strong>er</strong> svært at påvise en nøjagtig sammenhæng mellem kost og sygdom, fordi kosten <strong>er</strong> så<br />
komplekst sammensat. Information om kostsammensætning giv<strong>er</strong> kun et øjebliksbillede, og<br />
indenfor sammenlignelige befolkningsgrupp<strong>er</strong> udgør kosten så lille en variation, at det <strong>er</strong> svært at<br />
påvise en dosis-responssammenhæng.<br />
Und<strong>er</strong>søgelse af kostsammensætningen: Sk<strong>er</strong> bed forsynings (og salgs-)statistikk<strong>er</strong> og<br />
forbug<strong>er</strong>und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong>. D<strong>er</strong>udov<strong>er</strong> kan man lave retrospektive und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong>, hvor folk skal<br />
angive hvad de har spist inden for fx den sidste uge. D<strong>er</strong>udov<strong>er</strong> kan man spørge om indtaget af<br />
udvalgte fødevar<strong>er</strong> indenfor en begrænset tidsp<strong>er</strong>iode.<br />
Prospektivt kan være kostdagbøg<strong>er</strong>, hvor indtag vejes og registr<strong>er</strong>es.<br />
Nogle næringsstoff<strong>er</strong> kan vurd<strong>er</strong>es ved biologiske pprøv<strong>er</strong>, fx vitamin<strong>er</strong> i plasma el<strong>er</strong> kostens<br />
fedsammensætning i fedtbiopsi<strong>er</strong>.<br />
Kostsammensætning som risikofaktor: und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong>nes resultat bruges til at finde<br />
eventuelle risikofaktor<strong>er</strong>.<br />
I økologiske ell<strong>er</strong> transkulturelle studi<strong>er</strong> sammenlignes geografiske region<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> befolkning<strong>er</strong><br />
med forskellige kost med henblik på d<strong>er</strong>es sygelighed. Problem: hvis man find<strong>er</strong> ikke-kausale<br />
årsag<strong>er</strong>.<br />
Ved case-ref<strong>er</strong>ent und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong> estim<strong>er</strong>es tidlig<strong>er</strong>e kostsammensætning ved int<strong>er</strong>views. Problem:<br />
Recall-bias<br />
Ved prospektive studi<strong>er</strong> registr<strong>er</strong>es kostsammensæningen hos store befolkningsgrupp<strong>er</strong>, og<br />
sygeligheden følges i en læng<strong>er</strong>e p<strong>er</strong>iode, fx 5-20 år. Problem<strong>er</strong>: selektionsbias, utisktrækkelig<br />
estim<strong>er</strong>ing af kosten, variation i kosten ov<strong>er</strong> tid og confounding <strong>fra</strong> andre risikofaktor<strong>er</strong>.<br />
I int<strong>er</strong>ventionsund<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong> ligg<strong>er</strong> vanskelighed<strong>er</strong>ne især i det individuelle kostvalg, det store<br />
antal forsøgsp<strong>er</strong>son<strong>er</strong> og den lange obs<strong>er</strong>vationstid, d<strong>er</strong> skal til for tilstrækkelig incidens af canc<strong>er</strong><br />
og hj<strong>er</strong>tekarsygdomme. Desuden <strong>er</strong> det svært at få folk til at spise præcis det d<strong>er</strong> indgår i d<strong>er</strong>es<br />
program.<br />
Kost som vehikel for sundhedsskadelige stoff<strong>er</strong>:<br />
Sundhedsskadelige stoff<strong>er</strong> kan være natuligt forekommende, ell<strong>er</strong> de kan tilsættes i<br />
produktionsprocessen.<br />
Plant<strong>er</strong> indehold<strong>er</strong> visse stoff<strong>er</strong> som tjen<strong>er</strong> til beskyttelse mod planteæd<strong>er</strong>e, og de kan være<br />
toksiske for mennesk<strong>er</strong>. Fx visse svampe ell<strong>er</strong> kartofl<strong>er</strong>. Også fisk kan indeholde giftstoff<strong>er</strong>.<br />
Desuden indehold<strong>er</strong> fødemidl<strong>er</strong> tit all<strong>er</strong>gen<strong>er</strong>.<br />
Fødevar<strong>er</strong> kan være forurenede af toksinproduc<strong>er</strong>ende mikrobakt<strong>er</strong>i<strong>er</strong>, især <strong>fra</strong> bakt<strong>er</strong>i<strong>er</strong> og<br />
svampe. Eksempl<strong>er</strong> <strong>er</strong> Aflatoksin ell<strong>er</strong> Okratoxin (s. 358, gl. udg)<br />
Som følge af menneskeskabt forurening kan afgrød<strong>er</strong>, slagtedyr og fisk indeholde giftstoff<strong>er</strong>.<br />
Forbrændingsprodukt<strong>er</strong>, tungmetall<strong>er</strong> og radioaktivt nedfald kan via luften ell<strong>er</strong> jord optages i<br />
plant<strong>er</strong>. Udov<strong>er</strong> at vi optag<strong>er</strong> stoff<strong>er</strong>ne gennem plant<strong>er</strong>, får vi dem også igennem dyr, d<strong>er</strong> spis<strong>er</strong><br />
forurenede afgrød<strong>er</strong>, dvs gennem kød og mælkeprodukt<strong>er</strong>.<br />
Stoff<strong>er</strong> som metylkviksølv, polyklor<strong>er</strong>ede kulbrint<strong>er</strong> (PCB og dioxin<strong>er</strong>) akkumul<strong>er</strong>es i fødekæden<br />
og kan få følg<strong>er</strong> for børn ved amning.<br />
- Side 57 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
D<strong>er</strong>udov<strong>er</strong> kan levnedsmidl<strong>er</strong> indeholde rest<strong>er</strong> af landbrugskemikali<strong>er</strong> i form af<br />
bekæmpelsesmidl<strong>er</strong>, antibiotika og hormon<strong>er</strong>. For de mest relevante h<strong>er</strong>bicid<strong>er</strong>, insektcid<strong>er</strong> og<br />
fungicid<strong>er</strong> <strong>er</strong> d<strong>er</strong> fastsat minimale tidsrum <strong>fra</strong> sprøjtning til høst, og tilsvarende <strong>er</strong> d<strong>er</strong> for<br />
antibiotikas anvendelse til slagtedyr fastsat tilbageholdelsestid.<br />
Væksthormon<strong>er</strong> <strong>er</strong> ikke tilladt i kød i Danmark, men i visse lande <strong>er</strong> det ok. D<strong>er</strong> <strong>er</strong> dog gen<strong>er</strong>elt<br />
en grundig kontrol med landbrugskemikali<strong>er</strong> i fødevar<strong>er</strong>.<br />
Fødevar<strong>er</strong> kan være forurenet af emballage ell<strong>er</strong> redskab<strong>er</strong> d<strong>er</strong> bruges til opbevaring og/ell<strong>er</strong><br />
forarbejdning. Plastikblødgør<strong>er</strong>e <strong>er</strong> mistænkt for at være kræftfremkaldende (bla. pthalat<strong>er</strong>)<br />
Ved tilb<strong>er</strong>edningen af maden kan d<strong>er</strong> dannes farlige stoff<strong>er</strong>, fx stegemutagen<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> kan virke som<br />
mutagen<strong>er</strong>. Ekspon<strong>er</strong>ingen <strong>er</strong> betydelig. D<strong>er</strong>udov<strong>er</strong> <strong>er</strong> grillstegning og brug af gasovn IKKE godt….<br />
Tilsætningsstoff<strong>er</strong> til kons<strong>er</strong>v<strong>er</strong>ing, for at undgå forharskning ell<strong>er</strong> ændring af konsistens ell<strong>er</strong><br />
aroma, <strong>er</strong> opstillet på en positivliste.<br />
Nitrit, en reduktion af nitrat, og nitrosamin<strong>er</strong> <strong>er</strong> kædet sammen med risiko for ventrikelcanc<strong>er</strong>.<br />
D<strong>er</strong> <strong>er</strong> dog en nøje kontrol af tilsætningsstoff<strong>er</strong>, mens det <strong>er</strong> svær<strong>er</strong>e at kontroll<strong>er</strong>e de naturligt<br />
forekommende stoff<strong>er</strong>.<br />
Kostens fedt<br />
Hj<strong>er</strong>tekarsygdomme: Risikoen for hj<strong>er</strong>tekarsygdom (IHS) <strong>er</strong> i mange und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong> kædet<br />
sammen med indtag af fekt i kosten og s<strong>er</strong>umkolest<strong>er</strong>ol.<br />
Kolest<strong>er</strong>ol består af LDL og HDL. Mættet fedt øg<strong>er</strong> gen<strong>er</strong>elt LDL og d<strong>er</strong>med risikoen for IHS, mens<br />
polyumættede fedtsyr<strong>er</strong> nedsætt<strong>er</strong> gen<strong>er</strong>elt mængden af LDL og reduc<strong>er</strong><strong>er</strong> d<strong>er</strong>med risikoen for<br />
IHS.<br />
Kræftsygdomme: En række kræftsygdomme har været relat<strong>er</strong>et til indtagelse af fedt, især<br />
colon/rectum-canc<strong>er</strong>. Det kan være svært at adskille virkningen af indtaget af fedt og manglen på<br />
grøntsag<strong>er</strong>.<br />
Antioksidant<strong>er</strong> og sygdomsforebyggelse<br />
Kroppens cell<strong>er</strong> udsættes for en påvirkning af reaktive iltforbindels<strong>er</strong>, fx ved cell<strong>er</strong>nes stofskifte,<br />
andre biokemiske process<strong>er</strong> og ved udsættelse for stråling og andre kemiske stoff<strong>er</strong>. De reaktive<br />
iltforbindels<strong>er</strong> neutralis<strong>er</strong>es af antioksidant<strong>er</strong>, og mange af disse <strong>er</strong> afhængige af kosten, især Cvitamin<strong>er</strong><br />
og carotenoid<strong>er</strong>. Reaktive iltforbindels<strong>er</strong> <strong>er</strong> mistænkt for at være carcinogene og for at<br />
fremme ath<strong>er</strong>oscl<strong>er</strong>ose.<br />
Und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong> vis<strong>er</strong>, at man kan nedsætte sin risiko for at få epiteliale canc<strong>er</strong>e i luftveje og<br />
gastrointestinalkanal og hj<strong>er</strong>tekarsygdom ved at spise en kost rig på gulgrønne grøntsag<strong>er</strong> og<br />
frugt og/ell<strong>er</strong> de kostafhængeige antioksidant<strong>er</strong>.<br />
Int<strong>er</strong>ventionsund<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong> <strong>er</strong> foretaget i Kina, i Finland (ryg<strong>er</strong>e, øget incidens af canc<strong>er</strong> eft<strong>er</strong><br />
beta-caroten-indtag) og i USA. Samlet har antioksidant<strong>er</strong>, mest beta-caroten, ov<strong>er</strong>vejende haft<br />
negative ell<strong>er</strong> ingen effekt<strong>er</strong>. Dog kritik af und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong>ne.<br />
Måske <strong>er</strong> de kendte antioksidant<strong>er</strong> kun markør<strong>er</strong> for de gode stoff<strong>er</strong>, for man ved jo at et øget<br />
indtag af gulgrønne grøntsag<strong>er</strong> og frugt giv<strong>er</strong> en lav risiko for de store folkesygdomme.<br />
Kostfibre og sundhed<br />
Kostfibre <strong>er</strong> helt ell<strong>er</strong> delvist ufordøjelige polysakkarid<strong>er</strong> o glignende stoff<strong>er</strong>, bla, cellulose,<br />
hemicellulose, lignin<strong>er</strong> og pektin<strong>er</strong>. De modstår fordøjelsesenzym<strong>er</strong>ne. Øg<strong>er</strong> ventrikeltømning og<br />
motilitet i tarmen. Sænk<strong>er</strong> luminalt pH og påvirk<strong>er</strong> fedt- og glucosemetabolismen. Reduktionen af<br />
transittiden og koncentrationen <strong>er</strong> skadelige stoff<strong>er</strong>, bindingen af skadelige stoff<strong>er</strong> og<br />
f<strong>er</strong>ment<strong>er</strong>ingen som ændr<strong>er</strong> tarmfloraen <strong>er</strong> godt! Dog <strong>er</strong> sammenhængen mellem fib<strong>er</strong>fattig kost<br />
ikke så klar i kohortestudi<strong>er</strong>.<br />
Også mht hj<strong>er</strong>tekarsygdom reduc<strong>er</strong><strong>er</strong> en række opløselige kostfibre risikoen.<br />
Saltindtag og sundhed<br />
Dansk<strong>er</strong>nes daglige indtag af salt <strong>er</strong> alt for højt i forhold til hvor meget vi har fysiologisk brug for.<br />
Farligt for folk med hyp<strong>er</strong>tension, dvs forhøjet blodtryk. Saltindtaget synes ikke at have betydning<br />
for astma, osteoporose, præeklampsi/eklampsi ell<strong>er</strong> apoplexi, men for canc<strong>er</strong> i de øvre<br />
gastrointestinale kanal<strong>er</strong>.<br />
- Side 58 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
AM: 17,18<br />
MODUL 13: Stråling<br />
MA kap 17: Ionis<strong>er</strong>ende stråling<br />
Størrels<strong>er</strong> og enhed<strong>er</strong> samt d<strong>er</strong>es bestemmelse: Stråling kan defin<strong>er</strong>es som udbredelse af<br />
en<strong>er</strong>gi. Ionis<strong>er</strong>ende stråling <strong>er</strong> stråling d<strong>er</strong> <strong>er</strong> i stand til at danne ion<strong>er</strong> i det stof den ramm<strong>er</strong>, og<br />
denne stråling <strong>er</strong> i stand til at ændre ell<strong>er</strong> dræbe levende cell<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> organism<strong>er</strong>. Effekten angives<br />
i joule, og afsat en<strong>er</strong>gi angives i joule p<strong>er</strong> kg stof- ell<strong>er</strong> vævsmasse. 1 joule pr. kg hedd<strong>er</strong> 1 gray<br />
(Gy), og <strong>er</strong> altså enheden for absorb<strong>er</strong>et dosis (D).<br />
Spredningen af strålingen, strålekvalitet, angives ved en strålevægtningsfaktor wR på en skala <strong>fra</strong><br />
1-20.<br />
Man kan udregne den ækvivalente dosis for skadevirkningen på det enkelte organ ved at gange<br />
strålevægtningsfaktoren med den absorb<strong>er</strong>ede dosis. Enheden <strong>er</strong> siev<strong>er</strong>t (Sv)<br />
Måling af radioaktive stoff<strong>er</strong> sk<strong>er</strong> ved antal henfald pr. sekund.<br />
Den biologiske påvirkning, dosis-effekt relation<strong>er</strong> og risikofaktor<strong>er</strong>: Når kroppen udsættes<br />
for stråling vil cell<strong>er</strong>ne enten dø ell<strong>er</strong> forandres (hvis strålingen <strong>er</strong> stærk nok). Ved forandring kan<br />
man risik<strong>er</strong>e en carcinogen effekt, idet vitale molekyl<strong>er</strong>, og især DNA-molekylet ændres. Det sk<strong>er</strong><br />
fordi d<strong>er</strong> dannes stærkt reaktive radikal<strong>er</strong> som en følge af ionis<strong>er</strong>ingen. D<strong>er</strong> <strong>er</strong> en dosis-respons<br />
effekt for bestråling, belyst ved obs<strong>er</strong>vation<strong>er</strong> af ov<strong>er</strong>levende <strong>fra</strong> Hiroshima og Nagasaki.<br />
Problemet <strong>er</strong>, at de pågældende har fået ret høje dos<strong>er</strong>, hvor man har behov for mindre dos<strong>er</strong> til<br />
obs<strong>er</strong>vation for skad<strong>er</strong>. Indtil vid<strong>er</strong>e har man lavet lineær ekstrapolation, dvs at man trækk<strong>er</strong> en<br />
lige streg <strong>fra</strong> 0-punktet til punktet for data for den laveste stråling.<br />
Det<strong>er</strong>ministisk og stokastisk stråling (hhv. høj og lav).<br />
D har grænseværdi, det har S ikke!<br />
Se tabel 17.2 for angivelse af, hvor stor en stråling d<strong>er</strong> udrett<strong>er</strong> hvilke skad<strong>er</strong>.<br />
Naturlige og menneskeskabte strålekild<strong>er</strong>: D<strong>er</strong> findes både en naturlig (komisk stråling) og<br />
en menneskeskabt stråling. Af de naturlige <strong>er</strong> Radon den væsentligste. Den menneskeskabte<br />
stråling <strong>er</strong> ikke særlig væsentlig.<br />
Strålebeskyttelsesforanstaltning<strong>er</strong>: ICRP <strong>er</strong> den int<strong>er</strong>nation kommission for<br />
strålingsbeskyttelse, og de har lavet et system for strålingsbeskyttelse.<br />
1. Enhv<strong>er</strong> udsættelse for bestråling skal medføre større fordel for den enkelte ell<strong>er</strong> samfundet<br />
end den tilhørende skadevirkning.<br />
2. Al bestråling skal begrænses mest muligt und<strong>er</strong> rimelig hensyntagen til praktiske og<br />
økonomiske forhold (ALARA).<br />
3. Ingen enkeltp<strong>er</strong>son<strong>er</strong> må modtage dos<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> ov<strong>er</strong>skrid<strong>er</strong> de grænseværdi<strong>er</strong>, som <strong>er</strong> fastsat af<br />
ICRP.<br />
EU har på denne baggrund udstedt direktiv<strong>er</strong> om strålebeskyttelse af hhv befolkning og<br />
arbejdstag<strong>er</strong> og af patient<strong>er</strong> i medicinsk behandling.<br />
Statens Institut for strålehygiejne administr<strong>er</strong><strong>er</strong> regl<strong>er</strong>ne.<br />
MA kap 18: Ikke-ionis<strong>er</strong>ende stråling<br />
Baggrund: Ikke-ionis<strong>er</strong>ende strålinge <strong>er</strong> en fælles betegnelse for en række forskellige typ<strong>er</strong> af<br />
elektromagnetiske svingning<strong>er</strong>, som ikke <strong>er</strong> i stand til at ionis<strong>er</strong>e et atom, da en<strong>er</strong>giindholdet i<br />
svingning<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> for små til at løsrive en elektron. Målenheden <strong>er</strong> H<strong>er</strong>tz, og området ligg<strong>er</strong><br />
indenfor 3kHz - 300 GHz. Se fig. 18.1 for hvilke strål<strong>er</strong> d<strong>er</strong> har hvilket en<strong>er</strong>giniveau.<br />
• Elektriske felt<strong>er</strong> måles i:<br />
Volt pr. met<strong>er</strong><br />
Amp<strong>er</strong>e pr. met<strong>er</strong>/Tesla (magnetfelt<strong>er</strong>)<br />
Watt pr. kvadratmet<strong>er</strong> (strålingsstrømtætheden)<br />
• For beskrivelse af indre ekspon<strong>er</strong>ing i en organisme bruges:<br />
Amp<strong>er</strong>e pr. kvadratmet<strong>er</strong> (strømtæthed)<br />
W/kg (specifik absorptionshastighed.<br />
- Side 59 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
Ekstremt lavfrekvente elektromagnetiske felt<strong>er</strong>, ELF:<br />
Kild<strong>er</strong>: Alt i nærheden af elektrisk en<strong>er</strong>gi har magnetfelt<strong>er</strong>.<br />
Ekspon<strong>er</strong>ingens karakt<strong>er</strong>:Kan være lokal og kortvarig (fx elektriske apparat<strong>er</strong>) ell<strong>er</strong><br />
helkropsmæssig og langvarig (fx højspændingsledning<strong>er</strong>)<br />
Elektriske felt<strong>er</strong>: Ved højspændingsinstallation<strong>er</strong>. Fra 10-6000 V/m<br />
Magnetfelt<strong>er</strong>: Ekspon<strong>er</strong>ing sving<strong>er</strong> mellem 0.1 til 25 myT<br />
Dosimetri:ELF-felt<strong>er</strong> frembring<strong>er</strong> indre elektriske felt<strong>er</strong> og induc<strong>er</strong>ende strømme, men d<strong>er</strong> <strong>er</strong> så<br />
lidt at de knap afsætt<strong>er</strong> en<strong>er</strong>gi (opvarmning) i kroppen.<br />
Virkning<strong>er</strong>: D<strong>er</strong> skal høje strømtæthed<strong>er</strong> til (+10 mA/kvadratmet<strong>er</strong>) for at finde akutte virkning<strong>er</strong><br />
ved dyreforsøg. Virkning<strong>er</strong> kan være ændrede sanseindtryk, ell<strong>er</strong> bevægelse af hoved og<br />
kropshår.<br />
Måske kan svage magnetfelt<strong>er</strong> påvirke cell<strong>er</strong>s vækst ell<strong>er</strong> ændre calciumionbalancen i n<strong>er</strong>vevæv.<br />
Grænseværdi<strong>er</strong>:Ingen præcis viden, så man har foreslået en maksimalværdi pr. dag. P<strong>er</strong>son<strong>er</strong><br />
med pacemak<strong>er</strong>e skal have en mindre dosis.<br />
Radiofrekvente elektromagnetiske felt<strong>er</strong>:<br />
Kild<strong>er</strong>: Fx indenfor telekommunikation, mobiltelefon<strong>er</strong>, radiosend<strong>er</strong>e og radarsend<strong>er</strong>e.<br />
Mikrobølgeovne. Redskab<strong>er</strong> indenfor industrien, fx plastsvejsning.<br />
Dosimetri: afhæng<strong>er</strong> af omgivels<strong>er</strong>, kroppens størrelse, frekvensen og vævstypen.<br />
Helbredseffekt<strong>er</strong>: Varmeafgivelse. Virkning<strong>er</strong> på dyr i form af adfærdsændring<strong>er</strong>, effekt<strong>er</strong> på<br />
immun-, metaboliske-, endokrine-, kardiovaskulære og reproduktive system<strong>er</strong>.<br />
Grænseværdi<strong>er</strong>: Ved ti gange lav<strong>er</strong>e dosis end den hvorved ovennævnte effekt<strong>er</strong> ses. Ikke i<br />
Danmark!<br />
Optisk stråling:<br />
Den højfrekvente del af den ikke-ionis<strong>er</strong>ende stråling. Se bølgelængd<strong>er</strong> på fig. 18.3.<br />
Kild<strong>er</strong>: solen, lyskild<strong>er</strong>, las<strong>er</strong>lys.<br />
Dosimetri:angives i W/kvadratmet<strong>er</strong><br />
Helbredseffekt<strong>er</strong>:trang<strong>er</strong> ikke ind i vævene, men absorb<strong>er</strong>es af ov<strong>er</strong>fladen. Kan mærkes som<br />
varme, bortset <strong>fra</strong> i øjet, hvor vi ikke har nogle varmesensor<strong>er</strong>. Effekt<strong>er</strong> <strong>er</strong> tyk, brun hud, og i<br />
værste fald canc<strong>er</strong>. Solskoldning<strong>er</strong> forøg<strong>er</strong> risikoen. Effekt<strong>er</strong> <strong>er</strong> som regel en konsekvens af UVBstråling.<br />
Forebyggelse:Undgå solskoldning. Anvend solbrill<strong>er</strong>, solcreme,<br />
- Side 60 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
AM: 12,13<br />
MODUL 14: Biologiske miljøfaktor<strong>er</strong><br />
MA kap 12: Smitsomme sygdomme<br />
s. 129-134<br />
Arbejdsbetingede infektion<strong>er</strong><br />
3 eksempl<strong>er</strong> på ny<strong>er</strong>e problem<strong>er</strong> ved smitte i relation til <strong>er</strong>hv<strong>er</strong>v:<br />
• Højeffektiv kødproduktion, levnedsmiddelbårne infektion<strong>er</strong><br />
• Øget institutionalis<strong>er</strong>ing, mennesk<strong>er</strong> smitt<strong>er</strong> hinanden<br />
• stort og fork<strong>er</strong>t brug af antibiotika har skabt øget resistensudvikling(i DK <strong>er</strong> det hovedsagelig<br />
indførsel af resistente bakt<strong>er</strong>i<strong>er</strong> <strong>fra</strong> andre lande, d<strong>er</strong> udgør faren)<br />
D<strong>er</strong>udov<strong>er</strong> <strong>er</strong> det typisk sundhedsp<strong>er</strong>sonale d<strong>er</strong> <strong>er</strong> ekspon<strong>er</strong>et for smitte. Arbejdsrelat<strong>er</strong>ede<br />
infektion<strong>er</strong> <strong>er</strong> sjældne. Danske us. vis<strong>er</strong> at d<strong>er</strong> muligvis <strong>er</strong> en ov<strong>er</strong>risiko for sundhedsp<strong>er</strong>sonale for<br />
infektion af hepatitis og en lille ov<strong>er</strong>risiko for tandlæg<strong>er</strong>, andre us. vis<strong>er</strong> ingen ov<strong>er</strong>risiko. Det <strong>er</strong><br />
dog vanskeligt at afgøre om en infektion <strong>er</strong> arbejdsrelat<strong>er</strong>et, da smittekild<strong>er</strong>ne oftest også findes i<br />
det øvrige liv. Man kan bruge prævalensrat<strong>er</strong> for at afgøre om d<strong>er</strong> <strong>er</strong> en ov<strong>er</strong>risiko for smitte i et<br />
bestemt <strong>er</strong>hv<strong>er</strong>v, dvs at man sammenlign<strong>er</strong> <strong>er</strong>hv<strong>er</strong>sgruppen med en kontrolgruppe med samme<br />
ald<strong>er</strong>ssammensætning. Sådanne und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong> findes sjældent i DK og man må d<strong>er</strong>for supl<strong>er</strong>e<br />
med viden om smittemåd<strong>er</strong>. (130)<br />
Figur 12.1 vis<strong>er</strong> typiske infektion<strong>er</strong> med relation til <strong>er</strong>hv<strong>er</strong>v.<br />
Forebyggelse<br />
- Forebyggelse ved kilden kan være svært ved menneskesmitte. Man må tilrettelægge<br />
arbejdsprocedur<strong>er</strong>, bruge p<strong>er</strong>sonlige værnemidl<strong>er</strong>, undgå stiksår og snitlæssion<strong>er</strong> og sørge for god<br />
håndhygiejne.<br />
- I nogle tilfælde kan vaccination være et suplement, fx mod hepatitis på nogle institution<strong>er</strong>.<br />
- Hvis dyrene i levnedsmiddelindustrien <strong>er</strong> m<strong>er</strong>e smittefri mindskes risikoen for smitte af<br />
mennesk<strong>er</strong>.<br />
Arbejdsbetingede infektion<strong>er</strong> und<strong>er</strong> graviditet<br />
Alle svære infektion<strong>er</strong> bør undgås und<strong>er</strong> graviditet. Figur 12.2 vis<strong>er</strong> infektion<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> kan give<br />
fost<strong>er</strong>skad<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> spontan abort. For sundhedsp<strong>er</strong>sonale <strong>er</strong> det tilstrækkeligt at ov<strong>er</strong>holde<br />
almindelige hygiejniske forhold. Ved udbrud på arb.plads af infektion<strong>er</strong>ne i fig 12.2 må tages<br />
særlige forholdsregl<strong>er</strong>, fx. <strong>fra</strong>værsmelding. Kvind<strong>er</strong> i den fødedygitge ald<strong>er</strong> bør vaccin<strong>er</strong>es mod<br />
rubellea, hvis de ikke har haft den. Vaccination bør undgås i graviditeten. (132)<br />
Vaccination<br />
Vaccination for hepatitis B anbefales for sundhedsp<strong>er</strong>sonale d<strong>er</strong> behandl<strong>er</strong> højrisikogrupp<strong>er</strong>. For<br />
hepatitis A <strong>er</strong> ov<strong>er</strong>holdelse af hygiejniske forholdsregl<strong>er</strong> tilstrækkelig. I forbindelse med<br />
udlandsophold <strong>er</strong> forskellige vaccination<strong>er</strong> relevante, se figur 12.3 for anbefaling<strong>er</strong> om vaccination<br />
i forb. m. <strong>er</strong>hv<strong>er</strong>v.<br />
MA kap 13: Mikrobielle toksin<strong>er</strong><br />
s. 135-140.<br />
Toksin<strong>er</strong> findes i madvar<strong>er</strong>, drikkevand, arbejdsmiljø og omgivels<strong>er</strong>. Mennesket har lært at<br />
udnytte toksin<strong>er</strong>s evne som antibiotika og del af vaccinestof og som bekæmpelsesmiddel mod<br />
skadedyr og mikroorganism<strong>er</strong>.<br />
D<strong>er</strong> findes<br />
• exotoksin<strong>er</strong>, produc<strong>er</strong>es af mikroorganism<strong>er</strong> som led i d<strong>er</strong>es metabolisme og <strong>er</strong> rettet mod<br />
fremmede organism<strong>er</strong><br />
• endotooksin<strong>er</strong>, <strong>er</strong> en del af mikroorganismens cellevæg. De har ikke direkte toksisk effekt,<br />
men virk<strong>er</strong> som immuno-modulator, da de bind<strong>er</strong> sig til makrofag<strong>er</strong> og andre cell<strong>er</strong>. I mindre<br />
- Side 61 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
grad virk<strong>er</strong> de som stimulator af immunrespons, i større mængd<strong>er</strong> giv<strong>er</strong> de systemisk<br />
virkning.<br />
Exotoksin<strong>er</strong> i<br />
• maden : Vi kan blive infic<strong>er</strong>et gennem maden <strong>fra</strong> exotoksin<strong>er</strong> <strong>fra</strong> fx. jordbakt<strong>er</strong>i<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> et sår<br />
på kokkens fing<strong>er</strong>. Toksin<strong>er</strong>ne kan være meget varm<strong>er</strong>esistente.<br />
• badevand: Alg<strong>er</strong> kan danne toksin<strong>er</strong>, cyanobakt<strong>er</strong>i<strong>er</strong>, især i varmt stillestående vand. D<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
set eksem og mavepine hos badende ved masseforekomst.<br />
• fign<strong>er</strong>, nødd<strong>er</strong>, majs, produc<strong>er</strong>et i varme, fugtige klima<strong>er</strong>: D<strong>er</strong> dannes aflatoksin i fødevar<strong>er</strong>ne<br />
og hydroxyl<strong>er</strong>et metabolit i mej<strong>er</strong>iprodukt<strong>er</strong> <strong>fra</strong> dyr d<strong>er</strong> har spist fødevar<strong>er</strong>ne. Afltoksin <strong>er</strong><br />
kræftfremkaldende og kan føre til lev<strong>er</strong>canc<strong>er</strong>.<br />
• korn og andre afgrød<strong>er</strong> : T2-toksin, deoxynivalenol(DON) og ochratoksin A <strong>er</strong> eksempl<strong>er</strong> på<br />
exotoksin<strong>er</strong> d<strong>er</strong> kan kontamin<strong>er</strong>e afgrød<strong>er</strong> (eksempl<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> <strong>fra</strong> Sibirien, Kina, Balkan) (138)<br />
Endotoksin<strong>er</strong> i<br />
• affaldsort<strong>er</strong>ing, svinestalde, spind<strong>er</strong>i<strong>er</strong>: Inhalation af lipopolysaccarid<strong>er</strong>(LPS) kan medføre<br />
toksisk alveolitis og byssinose. LPS <strong>er</strong> tilstede som følge af kontamin<strong>er</strong>ing af gram-negative<br />
bakt<strong>er</strong>i<strong>er</strong>. LPS giv<strong>er</strong> ingen gen<strong>er</strong> i tarmen. Peptidoglycan<strong>er</strong> har næsten samme effekt.<br />
- Side 62 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
AM: 11, 14<br />
MODUL 15 : Jord/vand<br />
MA kap 14: Spildevand og affald<br />
s. 141-148<br />
SPILDEVAND<br />
Spildevand omfatt<strong>er</strong> det vand d<strong>er</strong> skal ledes væk <strong>fra</strong> beboelse, institution<strong>er</strong>, industri og landbrug<br />
samt gad<strong>er</strong> og veje. 93% af husstande <strong>er</strong> tilsluttet det kommunale rensningsanlæg, som<br />
behandl<strong>er</strong> 7-800 mio. m3 spildevand årligt. Industrielle virksomhed<strong>er</strong>, slagt<strong>er</strong>i<strong>er</strong> og dambrug skal<br />
foretage specialrensning af vandet inden det ledes til det kommunale anlæg. D<strong>er</strong> findes<br />
detalj<strong>er</strong>ede krav til afløbsinstalation<strong>er</strong>, udledning af spildevand, kontrolordning<strong>er</strong> mv. i<br />
miljøloven.(142)<br />
Forureningsbelastningen <strong>fra</strong> spildevand kan måles i p<strong>er</strong>sonækvivalent<strong>er</strong> (PE), som <strong>er</strong> den<br />
gennemsnitlige stofmængde, som 1 p<strong>er</strong>son produc<strong>er</strong><strong>er</strong> pr. år, hvilket svar<strong>er</strong> til et iltforbrug på<br />
21,6 kg til nedbrydning af organisk stof samt tilførsel af 4,4 kg kvælstof og 1,5 kg fosfor.<br />
Vandmiljøhandlingsplanen <strong>fra</strong> 1986-87 med detalj<strong>er</strong>ede krav til rensning af spildevand har<br />
medført fald i udledning af kvælstof med spildevandet med ca 56%, fosfor med 80% og organisk<br />
stof med 87% indtil 1995.<br />
Risici i forbindelse med spildevand forekomm<strong>er</strong> hovedsageligt episodisk ved tekniske uheld, hvor<br />
spildevandet komm<strong>er</strong> frem til bade- og drikkevand.<br />
Renseanlæggets primære funktion <strong>er</strong> fj<strong>er</strong>nelse af parasitt<strong>er</strong> og patogene bakt<strong>er</strong>i<strong>er</strong> og<br />
uskadeliggørelse af vira. Det <strong>er</strong> vigtigt at selv ikke mindre mængd<strong>er</strong> spildevand ledes uden om<br />
rensningsanlægget, da fx collibakt<strong>er</strong>i<strong>er</strong> reduc<strong>er</strong>es til 1/1000 ved rensningen.<br />
For beskrivelse af procesforløb i kommunalt rensningsanlæg se tekst til fig 14.1.<br />
Rensningsanlæggets slutprodukt<strong>er</strong> <strong>er</strong> det rensede vand, spildevandsslam, som skal afsættes<br />
specielt og CO2. Det rensede vand udledes til vandløb, sø<strong>er</strong>(hvor det evt. pass<strong>er</strong><strong>er</strong> en<br />
iltningstrappe) ell<strong>er</strong> åbent hav. Slamet udgør en årlig mængde på 220-260.000 ton tørstof.<br />
Slamet skal borttransport<strong>er</strong>es til forbrænding, depon<strong>er</strong>ing ell<strong>er</strong> udbringning på landbrugsjord. Det<br />
<strong>er</strong> et problem med slammets indhold af tungmetall<strong>er</strong> og andre miljøgifte, som ikke <strong>er</strong> blevet<br />
udskilt und<strong>er</strong> rensningen, da ov<strong>er</strong> halvdelen af slamet aftages af landbruget. (grænseværdi<strong>er</strong> for<br />
tungmetall<strong>er</strong> i slam s. 143. Fx bly 120 mg/kg)<br />
Vandforurening bliv<strong>er</strong> altså til jordforurening samtidig med at forløbet <strong>er</strong> en<br />
en<strong>er</strong>gikrævende proces.(144)<br />
AFFALD<br />
Den årlige affaldsproduktion i DK <strong>er</strong> på ca 11 mio. ton. Problem<strong>er</strong> i forbindelse med affald <strong>er</strong> fx<br />
nedsivning af p<strong>er</strong>kolat(udtræk i form af flydende substans) til grundvandet og luftforurening ved<br />
forbrænding. Anvendelse af ren<strong>er</strong>e teknologi som forebyggende strategi d<strong>er</strong> kan sikre mindsket<br />
affalsproduktion, bedre ressourceudnyttelse og færre miljøbelastende produkt<strong>er</strong> har høj prioritet i<br />
Regr<strong>er</strong>ingens handlingsplan for affald og genanvendelse. Målsætningen <strong>er</strong> at 50% af affald skal<br />
genanvendes.<br />
Måd<strong>er</strong> at bortskaffe affald :<br />
1) genbrug - ideelt såfremt de mulige arbejdsmiljøproblem<strong>er</strong> afdækkes og løses. (Er steget<br />
gennem de seneste år)<br />
2) kontroll<strong>er</strong>et nedbrydning på losseplads<strong>er</strong> - mindre end 100 i DK, spildevandsslam og<br />
husholdningsaffald medfør<strong>er</strong> dannelse af CO2 og methan. Blandingen af luft og methan kan være<br />
eksplosiv.<br />
3) forbrænding - D<strong>er</strong> produc<strong>er</strong>es elektricitet og fj<strong>er</strong>nvarme ved forbrændingen(ca 15 PJ årligt.<br />
Danmarks bruttoen<strong>er</strong>giforbrug <strong>er</strong> ca 800 PJ årligt) Problem<strong>er</strong> ved forbrænding kan være<br />
luftforurening med dioxin<strong>er</strong> og tungmetall<strong>er</strong> som via nedfald optages i vegetation og d<strong>er</strong>med i<br />
fødekæden samt emmision af mulige kræftfremkaldende stoff<strong>er</strong> i røgen(arsen, PAH, aldehyd<strong>er</strong>)<br />
Tiltag i forb. med afbrænding: Flyvaske og støv opfanges i filtre og depon<strong>er</strong>es som<br />
restaffald pga indhold af tungmetall<strong>er</strong>, sure gass<strong>er</strong> udskilles i vaskeanlæg, opløste sulfat<strong>er</strong> kan<br />
- Side 63 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
omdannes til gips, procesvand renses særskilt inden det ledes til til kloak, slam depon<strong>er</strong>es pga<br />
tungmetall<strong>er</strong>, dioxin<strong>er</strong> og furan<strong>er</strong> fj<strong>er</strong>nes med filtre. 20% af affaldets vægt bliv<strong>er</strong> til slagg<strong>er</strong>, som<br />
kan genanvendes i anlægsarbejd<strong>er</strong>, fx veje. CO2 afgivelsen <strong>er</strong> den samme som enhv<strong>er</strong> anden<br />
nedbrydning ville medføre(forrådnelse, forgasning, kompost<strong>er</strong>ing)<br />
4) dumpning i havet ell<strong>er</strong> afbrænding på havet - Int<strong>er</strong>nationale aftal<strong>er</strong> pålægg<strong>er</strong> landene at<br />
ethv<strong>er</strong>t muligt skridt til at forhindre forurening af havet ved dumpning/afbrænding samt at<br />
forsøge at begrænse forurening <strong>fra</strong> udløb, skibe og <strong>fra</strong> luften (<strong>er</strong> idag forbudt)<br />
5) eksport - eft<strong>er</strong> restriktion<strong>er</strong>ne for havdumpning <strong>er</strong> man begyndt at eksport<strong>er</strong>e kemiaffald,<br />
typisk til fattige lande. D<strong>er</strong> <strong>er</strong> global ueninghed om hvad miljøfarligt affald <strong>er</strong>. (kræv<strong>er</strong><br />
go<strong>dk</strong>endelse <strong>fra</strong> miljøstyrelsen)<br />
6) slutdepon<strong>er</strong>ing i specialdepot<strong>er</strong> - typisk und<strong>er</strong>jordiske aflukkede områd<strong>er</strong>. Indebær<strong>er</strong> i<br />
princippet ikke sundhedsmæssige risici. (147) (affald man elll<strong>er</strong>s ikke kan gøre noget ved, specielt<br />
tungmetall<strong>er</strong> og radioaktivt affald)<br />
Kemikalieforurenet jord kan være et problem i beboede områd<strong>er</strong> i nærheden af skrotplads<strong>er</strong>,<br />
tidlig<strong>er</strong>e fabrik og gasværksvirksomhed ell<strong>er</strong> kemikaliedepot<strong>er</strong>. Jordforureningen kan optages i<br />
afgrød<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> bringes indenfor med fodtøj og vind. Registr<strong>er</strong>ing af forurenede grunde stig<strong>er</strong> og<br />
ventes at nå 10.000. Forureningen skyldes dels spild og nedgravning af min<strong>er</strong>alolie- og<br />
tjæreprodukt<strong>er</strong>, opløsningsmidl<strong>er</strong> og metalholdigt affald indeholdende især bly, nikkel, krom og<br />
kobb<strong>er</strong>. Man kan evt. bortgrave jord og rense ca halvdelen af det, resten må depon<strong>er</strong>es.<br />
Arbejdsmilljø ved håndt<strong>er</strong>ing af spildevand og affald : Folk d<strong>er</strong> arbejd<strong>er</strong> i kloak,<br />
rensningsanlæg og med håndt<strong>er</strong>ing af affald og kompost <strong>er</strong> udsat for store mængd<strong>er</strong><br />
mikroorganism<strong>er</strong>, som kan give problem<strong>er</strong>. Kloakarbejd<strong>er</strong>e <strong>er</strong> udsat for a<strong>er</strong>osol<strong>er</strong> af spildevand,<br />
som indehold<strong>er</strong> patogene bakt<strong>er</strong>i<strong>er</strong> og d<strong>er</strong>for <strong>er</strong> potentielt smittefarlige. Højt hygiejneniveau <strong>er</strong><br />
vigtigt. I forbindelse med affaldsdsort<strong>er</strong>ing <strong>er</strong> d<strong>er</strong> risiko for ekspon<strong>er</strong>ing for store mængd<strong>er</strong><br />
mikroorganism<strong>er</strong>, d<strong>er</strong>es omsætningsprodukt<strong>er</strong> og tungmetall<strong>er</strong>. Us vis<strong>er</strong> øget forekomst af<br />
gastrointestinale symptom<strong>er</strong> og luftvejssygdomme. Forebyggelse <strong>er</strong> hovedsageligt at begrænse<br />
udsættelsen for støv og mikroorganism<strong>er</strong> og at sørge for at affaldet ikke forgær<strong>er</strong>.<br />
Und<strong>er</strong>visningsnot<strong>er</strong>:<br />
Jordforurening<br />
Man <strong>er</strong> blevet bedre til at genanvende slam. (Slam <strong>er</strong> det d<strong>er</strong> <strong>er</strong> tilbage når d<strong>er</strong> ikke <strong>er</strong> m<strong>er</strong>e<br />
vand, fx cellulose(plant<strong>er</strong>est<strong>er</strong>)) Desuden udledes mindre organisk stof og lidt mindre<br />
kvælstof og fosfor ud <strong>fra</strong> rensningsanlæg.<br />
Ny lov om jordforurening pr 1 jan. 20000:<br />
Baggrunden <strong>er</strong> bla., at d<strong>er</strong> forurenes på 14.000 lokalitet<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> sket 140 uheld med villa tanke.<br />
Ny t<strong>er</strong>minologi: forurenet lokalitet(ikke affaldsdepot)<br />
Inhold: Det nye <strong>er</strong> at d<strong>er</strong> komm<strong>er</strong> en forstærket indsats.<br />
Man koncent<strong>er</strong><strong>er</strong> sig gen<strong>er</strong>elt mest om: Tungmetall<strong>er</strong>, organiske stoff<strong>er</strong> og PAHér. D<strong>er</strong> <strong>er</strong> meget<br />
bly omkring os, både som depon<strong>er</strong>ing, forbrænding, kommune kemi og i spildevand. Kobb<strong>er</strong> ,<br />
nikkel, krom <strong>er</strong> ikke tungmetall<strong>er</strong>, men ov<strong>er</strong>gangsmetall<strong>er</strong>. Giv<strong>er</strong> typisk all<strong>er</strong>gi. D<strong>er</strong> <strong>er</strong> fundet<br />
høj<strong>er</strong>e fund af vuggedød, afbrudt graviditet mv, hos folk d<strong>er</strong> bor nærmest losseplads.<br />
Vandforurening<br />
Mikroorganism<strong>er</strong>:<br />
Bakt<strong>er</strong>i<strong>er</strong> (fx. Shigella, salmonella, kampylobakt<strong>er</strong>), virus, parasit<strong>er</strong>, protoso<strong>er</strong> (eukariote<br />
encellede organism<strong>er</strong> fx malaria), prior<strong>er</strong>.<br />
Kemiske ekspon<strong>er</strong>ing<strong>er</strong> i vand:<br />
• Nitrat (ufarligt, men kan reduc<strong>er</strong>es til nitrit)<br />
• Nitrit kan give methæmoglobinoæmi (så ilten ikke kan sætte sig på hæmoglobin) og kan igen<br />
reduc<strong>er</strong>es til<br />
• Nitrosoforbindels<strong>er</strong>, som kan give canc<strong>er</strong> (reduktion sk<strong>er</strong> fx ved bakt<strong>er</strong>ievækst)<br />
• PAH<br />
• Radioaktive stoff<strong>er</strong><br />
• Flour, ved for lav dosis karies, for høj dosis- knogledeformitet<strong>er</strong>, specielt blandt børn<br />
• Metall<strong>er</strong>, alle typ<strong>er</strong> fx arsen, kobb<strong>er</strong><br />
- Side 64 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
• Klor<strong>er</strong>ingsprodukt<strong>er</strong><br />
Arsen: halvmetal : toksiske effekt<strong>er</strong><br />
• Neurotoksitet( kronisk ekspon<strong>er</strong>ing)<br />
• Lev<strong>er</strong>skade(kronisk ekspon<strong>er</strong>ing)<br />
• P<strong>er</strong>if<strong>er</strong> vaskulær system<br />
• Carcinogenicitet (IARC grupp<strong>er</strong>1)<br />
• T<strong>er</strong>atogenicitet<br />
• Hudforandring<strong>er</strong><br />
Reg<strong>er</strong>ingens 10 punkt program til beskyttelse af grund og drikkevand:<br />
• særlig miljøskadende pesticid fj<strong>er</strong>nes<br />
• pesticidafgift<br />
• bedre pestici<strong>dk</strong>ontrol af grund og drikkevand<br />
• halv<strong>er</strong>ing af landbrugsets nitratforurening<br />
• økologisk jordbrug skal fremmes<br />
• dialog med landbruget<br />
• forstærket EU indsats på miljøområdet<br />
• m<strong>er</strong>e skov<br />
• affaldsdepot<strong>er</strong> fj<strong>er</strong>nes<br />
• beskyttelse af sælige drikkevandsområd<strong>er</strong><br />
Vi spis<strong>er</strong> og drikk<strong>er</strong> meget m<strong>er</strong>e naturligt pesticid i end kunstigt fremstillede pesticid<strong>er</strong>. Vi kan<br />
ikke sige at de naturlige <strong>er</strong> mindre farlige (med de metod<strong>er</strong> vi har til at und<strong>er</strong>søge det i dag)<br />
- Side 65 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
AM: 22, 23<br />
MODUL 16: All<strong>er</strong>gi<br />
MA kap 22: Arbejdsbetingede lungesygdomme<br />
Forekomst:Ca. 10.000 nye tilfælde anmeldes årligt. Und<strong>er</strong> ½delen af disse and<strong>er</strong>kendes af<br />
Arbejdsskadestyrelsen.<br />
Lung<strong>er</strong>nes reaktionsmåd<strong>er</strong>: Udviklinga af arbejdsbetingede lungesygdomme afhæng<strong>er</strong> af:<br />
1. ekspon<strong>er</strong>ingens styrke<br />
2. længe af udsættelsen samt<br />
3. individuelle faktor<strong>er</strong> (nogle mennesk<strong>er</strong> <strong>er</strong> hurtig<strong>er</strong>e til at fj<strong>er</strong>ne partikl<strong>er</strong> <strong>fra</strong> luftvejenes<br />
slimhind<strong>er</strong> end andre. Cystisk fibrose og rygning.)<br />
Gasartens pH, partikelstørrelse og øvrige kemiske egenskab<strong>er</strong> har også indflydelse på reaktionen i<br />
lung<strong>er</strong>ne.<br />
Luftvejssystemet reag<strong>er</strong><strong>er</strong> forskelligt forskellige sted<strong>er</strong>.<br />
Næsen: all<strong>er</strong>giske ell<strong>er</strong> irritative lidels<strong>er</strong>, sår, kræft.<br />
Centrale luftveje: astma, bronkitis, emfysem og kræft.<br />
P<strong>er</strong>ifære luftveje: Emfysem, all<strong>er</strong>gisk alveolitis, pneumokoniose og lungeødem.<br />
Und<strong>er</strong>søgelsesmetod<strong>er</strong>: Sygehistorie, arbejdsanamnese, klinisk und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong>, røntgen- og<br />
lungefunktionsund<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong>. Blodprøv<strong>er</strong>, hudpriktest og provokationsforsøg. Evt. celle- ell<strong>er</strong><br />
vævsprøv<strong>er</strong>.<br />
Ekspon<strong>er</strong>ings- og sygehistorie:Detalj<strong>er</strong>et beskrivelse af forskellige arbejdsforløb og -opgav<strong>er</strong><br />
for at finde de udløsende arbejdsprocess<strong>er</strong>. Støvforurening, udsugning og befugtningsanlæg på<br />
arb. pladsen, rygevan<strong>er</strong> og evt. familiedisposition<strong>er</strong> skal udredes.<br />
Røtgenund<strong>er</strong>søgelse af lung<strong>er</strong>ne: Til diagnose af:<br />
- emfysem<br />
- pneumokoniose<br />
- all<strong>er</strong>gisk alvolitis<br />
- kræft<br />
- lungehindefortykkelse<br />
Lungefunktionsund<strong>er</strong>søgelse:<br />
Lungesygdomme inddeles i<br />
Obstruktiv: Restriktiv:<br />
Kronisk bronkitis Pneumokoniose<br />
Astma Silikose<br />
Emfysem Asbestose<br />
TLC TLC<br />
FEV(1) FEV(1)<br />
FVC FVC<br />
DLCO (gasudveksling ov<strong>er</strong> alvolemembran)<br />
Uspecifik bronkial provokationstest (s.210)<br />
Specifik bronkial provokationstest: Patienten udsættes for det mistænkte stof, og<br />
lungefunktionen måles før, und<strong>er</strong> og eft<strong>er</strong> forløbet.<br />
Arbejdstest: Mål<strong>er</strong> iltoptagelsen und<strong>er</strong> anstrengelse.<br />
- Side 66 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
Akutte lungeskad<strong>er</strong><br />
Definition: Kan forårsage vidt forskellige grad af skade <strong>fra</strong> lett<strong>er</strong>e øvre luftvejsirritation til<br />
lungeødem. (larynxødem, luftejsobstruktion, pneumoni, astma, bronkitis)<br />
Forekomst og risikofaktor<strong>er</strong> i arbejdsmiljø: De vigtigste kemikali<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> kan forårsage akutte<br />
lungeskad<strong>er</strong> <strong>er</strong> ammoniak, klor, kvælstofdioxid og phosgen. Se tabel 22.2. Gass<strong>er</strong>s høje<br />
temp<strong>er</strong>atur ka forårsage en direkte påvirkning af slimhinden.<br />
Patofysiologi: Vandopløselige gass<strong>er</strong> (ammoniak, svovldioxid og saltsyre) angrib<strong>er</strong> umiddelbart<br />
slimhind<strong>er</strong> i øjne, næse og øvre luftveje.<br />
Gass<strong>er</strong> med lav vandopløselighed <strong>er</strong> m<strong>er</strong>e farlige, idet patienten ikke opdag<strong>er</strong> irritationen med det<br />
samme, men godt kan indånde en betydelig del.<br />
Partikl<strong>er</strong> med en a<strong>er</strong>odynamisk diamet<strong>er</strong> >10µm vil angribe de øvre luftveje med ingen ell<strong>er</strong> kun<br />
begrænsende skad<strong>er</strong> af alveol<strong>er</strong>ne. Partikl<strong>er</strong>
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
Risikofaktor<strong>er</strong> i arbejdsmiljøet: Fig. 22.8 vis<strong>er</strong> de vigtigste årsag<strong>er</strong> til arbejdsbetinget astma.<br />
Landbrug <strong>er</strong> en af højrisiko<strong>er</strong>hv<strong>er</strong>vene, h<strong>er</strong> <strong>er</strong> incidensen af astma den største. (svine- ko- ell<strong>er</strong><br />
lag<strong>er</strong>mide-astma). Bag<strong>er</strong>e og folk d<strong>er</strong> håndt<strong>er</strong><strong>er</strong> plastik <strong>er</strong> også særligt udsat.<br />
Diagnose: Anamnese, lungefunktionstest, immunologiske test, uspecifik/specifik bronchial<br />
provokation<br />
Anamnesen: Det vigtigste redskab i diagnostis<strong>er</strong>ingen. Anfald i hv<strong>er</strong>dagene, bedring i f<strong>er</strong>i<strong>er</strong>.<br />
Astmaanfald om natten.<br />
Objektiv und<strong>er</strong>søgelse:<br />
Lungefunktionsund<strong>er</strong>søgelse: FEV(1)/FVC - forskelle i weekend og hv<strong>er</strong>dage.<br />
Ambulant måling af lungefunktion når patienten <strong>er</strong> i arbejde: Peak flow.<br />
Immunologisk testning: All<strong>er</strong>gi-test, standard prik-test. Sammenhæng med all<strong>er</strong>gi ov<strong>er</strong>for "snow<br />
crab" og astma i 80% af tilfældene.<br />
Byssinose: Astmasygdom, d<strong>er</strong> optræd<strong>er</strong> hos arbejd<strong>er</strong>e i bomulds-, hamp-, ell<strong>er</strong> hørindustrien.<br />
Definition og diagnose: Schilling har beskrevet en inddeling af symptom<strong>er</strong> for byssinose.<br />
Grad 0: Trykken for brystet den første dag af arbejdsugen<br />
Grad 1: altid trykken for brystet den første dag af arbejdsugen<br />
Grad 2: trykken for brystet fl<strong>er</strong>e dage i arbejdsugen<br />
Grad 3: som 2, men med nedsat lungefunktion.<br />
Patogenese:Hyppigheden af byssinose <strong>er</strong> associ<strong>er</strong>et til konc. af endotoxin i luften.<br />
Forløb af <strong>er</strong>hv<strong>er</strong>vsastma: Patient<strong>er</strong>ne komm<strong>er</strong> sig for det meste, hvis man identific<strong>er</strong><strong>er</strong> den<br />
udløsende årsag og fj<strong>er</strong>n<strong>er</strong> patienten h<strong>er</strong><strong>fra</strong>. Folk, d<strong>er</strong> har været udsat for årsagen i lang tid, har<br />
kraftig nedsat lungefunktion og astma udløst af lavmolekylære forbindels<strong>er</strong> har dog svær<strong>er</strong>e ved<br />
at komme sig.<br />
Øget sårbarhed:Atopik<strong>er</strong>e, all<strong>er</strong>gik<strong>er</strong>e, har større risiko for at udvikle <strong>er</strong>hv<strong>er</strong>vsastma end andre<br />
fsva. højmolekylær astma. Disse mennesk<strong>er</strong> bør rådgives mht. <strong>er</strong>hv<strong>er</strong>vsvalg.<br />
For de lavmolekylære forbindels<strong>er</strong> kendes ingen individuelle faktor<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> øg<strong>er</strong> risikoen for at få<br />
astma.<br />
Forebyggelse: I risiko<strong>er</strong>hv<strong>er</strong>vene kræves speciel indretning (in<strong>dk</strong>apsling, automatis<strong>er</strong>ing, ikkestøvende<br />
process<strong>er</strong>) og uddannelse af p<strong>er</strong>sonale for at nedsætte incidensen af <strong>er</strong>hv<strong>er</strong>vsastma. Det<br />
gæld<strong>er</strong> om at holde alle ekspon<strong>er</strong>ing<strong>er</strong> så lave som muligt. Evt kan d<strong>er</strong> ske substitution med ikkeall<strong>er</strong>gifremkaldende<br />
stoff<strong>er</strong>.<br />
Alveolitis<br />
All<strong>er</strong>gisk alveolitis: Er en lungesygdom, d<strong>er</strong> forårsages af immunologiske reaktion<strong>er</strong>, som opstår<br />
eft<strong>er</strong> inhalation af mikroorganism<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> all<strong>er</strong>gen<strong>er</strong>. Sygdommen udspill<strong>er</strong> sig i det alveolære<br />
lungeafsnit. Sygdommen <strong>er</strong> forårsaget af arbejdsmiljøet og d<strong>er</strong> forekomm<strong>er</strong> ca. 10 tilfælde om<br />
året (sjælden sygdom).<br />
Opstår eft<strong>er</strong> læng<strong>er</strong>e tids udsættelse for svampespor<strong>er</strong>, protein<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> th<strong>er</strong>mofile actinomycet<strong>er</strong> i<br />
organisk mat<strong>er</strong>iale. Er i stort set alle miljø<strong>er</strong> hvor d<strong>er</strong> bearbejdes organisk mat<strong>er</strong>iale. I DK ses<br />
sygdommen hyppigst hos fuglehold<strong>er</strong>e og eft<strong>er</strong> arbejde med mugne mat<strong>er</strong>ial<strong>er</strong> i landbrug og<br />
skovbrug. For at diagnosen kan stilles kræves at mindst to hove<strong>dk</strong>rit<strong>er</strong>i<strong>er</strong> og to bikrit<strong>er</strong>i<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
positive hos den enkelte p<strong>er</strong>son (se Fig. 22.12 side 225 i den gamle udg.)<br />
Symptom<strong>er</strong>: Vis<strong>er</strong> sig ved feb<strong>er</strong>, kuld<strong>er</strong>ystels<strong>er</strong>, hoste, åndenød, trykken for brystet,<br />
muskelsm<strong>er</strong>t<strong>er</strong>, ledsm<strong>er</strong>t<strong>er</strong>, hovedpine og træthed i forbindelse med ekspon<strong>er</strong>ing.<br />
Toksisk alveolitis: Er en tilstand, som beskrives eft<strong>er</strong> ekspon<strong>er</strong>ing for organisk såvel som<br />
uorganisk støv ell<strong>er</strong> udsættelse zinkrøg som metalrøgsfeb<strong>er</strong>. Fx spind<strong>er</strong>ifeb<strong>er</strong> i bomuldsspind<strong>er</strong>i<strong>er</strong><br />
ell<strong>er</strong> tærskellunge i landbruget. Diagnostic<strong>er</strong>es på basis af ekspon<strong>er</strong>ing og symptom<strong>er</strong>.<br />
Symptom<strong>er</strong>ne start<strong>er</strong> eft<strong>er</strong> 6-8 tim<strong>er</strong> eft<strong>er</strong> ekspon<strong>er</strong>ingen symptom<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> for detr meste<br />
forsvundet næste morgen. Eft<strong>er</strong> et stykke tid med samme arbejde forsvind<strong>er</strong> symptom<strong>er</strong>ne<br />
fuldstændigt og komm<strong>er</strong> ikke tilbage før man skift<strong>er</strong> til et m<strong>er</strong>e beskidt job, ell<strong>er</strong> hvi man har<br />
været længe væk <strong>fra</strong> ekspon<strong>er</strong>ingen. Tilstanden <strong>er</strong> selvlimit<strong>er</strong>ende og benign det <strong>er</strong> d<strong>er</strong>for svært<br />
at give et skøn ov<strong>er</strong> hyppigheden. Før<strong>er</strong> i ubehandlet tilfælde til kroniske forandring<strong>er</strong> i<br />
lungeparenchymet. D<strong>er</strong>for <strong>er</strong> det vigtigt at patienten behandles hurtigt med st<strong>er</strong>oid<strong>er</strong> samtidig<br />
med at ekspon<strong>er</strong>ingen ophør<strong>er</strong>. Toksisk alveolitis <strong>er</strong> en godartet lidelse.<br />
- Side 68 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
Forebyggelse af all<strong>er</strong>gisk og toksisk alveolitis bas<strong>er</strong>es på at holde råmat<strong>er</strong>ial<strong>er</strong> tørre og d<strong>er</strong>med<br />
forhindre vækst. D<strong>er</strong>udov<strong>er</strong> <strong>er</strong> det vigtigt at oplyse alle branch<strong>er</strong> om den bedst mulige<br />
beskyttelse, hvis mat<strong>er</strong>ial<strong>er</strong>ne har været udsat for vækst. Dvs. åndedrætsværn til alle.<br />
Pneumkonios<strong>er</strong>: Betyd<strong>er</strong> støvlunge på græsk. Er ophobning af uorganisk støv i lung<strong>er</strong>ne med<br />
en tilhørende irrev<strong>er</strong>sibel fibrose. Silikose og asbestose <strong>er</strong> de vigtigste form<strong>er</strong>. D<strong>er</strong> findes tre typ<strong>er</strong><br />
pneumokonis<strong>er</strong>: Nodulær ell<strong>er</strong> knudeformet fibrose fx silikose, diffus lungefibrose, blandet diffusnodulær<br />
fibrose.<br />
Silikose skyldes inhalation af krystallinsk silicium. De typiske risikoområd<strong>er</strong> <strong>er</strong>: Minedrift,<br />
stenhugning, støb<strong>er</strong>i<strong>er</strong>, sandblæsning, glasfremstilling og slibning. D<strong>er</strong> anmeldes ca. 40 tilfælde af<br />
silikose om året, 20 <strong>er</strong>kendes af Arbejdsskadestyrelsen. Simpel silikose opstår eft<strong>er</strong> 15-25 års<br />
udsættelse for kvarts med en klar dosis-respons sammenhæng. Opdages ofte på et<br />
røgtgenbillede.<br />
Diffus lungefibrose: Asbestose: Asbest omfatt<strong>er</strong> en gruppe af 6 naturligt forekommende silikat<strong>er</strong>.<br />
De <strong>er</strong> meget modstandsdygtige ov<strong>er</strong>for syr<strong>er</strong>, bas<strong>er</strong>, varme og fugt og har gode brandhæmmende<br />
egenskab<strong>er</strong>. D<strong>er</strong>for har de haft udbredt anvendelse. Krytotil (hvis asbest) udgør ca. 95% af<br />
v<strong>er</strong>dens forbrug. De væsenligste ekspon<strong>er</strong>ing<strong>er</strong> <strong>er</strong> foregået i isol<strong>er</strong>ingsbranchen. Asbest kan også<br />
findes i tagplad<strong>er</strong>, bremsebelægning<strong>er</strong>, samt mal<strong>er</strong>- og plastvar<strong>er</strong>. Ca. 110 sag<strong>er</strong> bliv<strong>er</strong> årligt<br />
anmeldt til Arbejdstilsynet, hvoraf ca. 40 tilfælde an<strong>er</strong>kendes af Arbejdskadestyrelsen.<br />
Asbestose kan forekomme med ell<strong>er</strong> uden de andre asbestrelat<strong>er</strong>ede lungelidels<strong>er</strong>: Benign pleural<br />
væskeansamling, malignt mesoteliom ell<strong>er</strong> lungecanc<strong>er</strong>.<br />
Hårdmetal lunge: B<strong>er</strong>yllium og hårdmetall<strong>er</strong> kan forårsage diffus lungefibrose, men sygdommen<br />
ses sjældent. B<strong>er</strong>yllium som <strong>er</strong> et letmetal, anvendes nu inden for elektronik-, fly- og<br />
rumfartsindustrien. Hårdmetal fremstilles af tungsten og kulstof med kobolt som bind<strong>er</strong>. Metallet<br />
<strong>er</strong> næsten så hårdt som diamant og bruges til boring, slibning ell<strong>er</strong> skæring: Arbejd<strong>er</strong>e som enten<br />
fremstill<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> anvend<strong>er</strong> disse værktøj<strong>er</strong> kan være udsatte.<br />
Blandet fibrose: D<strong>er</strong> forekomm<strong>er</strong> ofte blandet udsættelse for fl<strong>er</strong>e slags støv fx i forbindelse med<br />
k<strong>er</strong>amik fremstilling, metal støbning, svejsning og skærebrænding. Arbejd<strong>er</strong>e i disse industri<strong>er</strong><br />
kan være udsat for blandt andet kvarts, diatomit, j<strong>er</strong>noxid<strong>er</strong>, kul og grafit.<br />
Patofysiologi: Ved disse lidels<strong>er</strong> ses d<strong>er</strong> en blanding af nodulær og diffus fibrose.<br />
Kulpneumokoniose: Optræd<strong>er</strong> hos kulminearbejd<strong>er</strong>e og hos p<strong>er</strong>son<strong>er</strong> beskæftiget med lastning,<br />
losning og transport af kul. Kulminestøv kan indeholde kvarts og i så tilfælde forårsage<br />
antracosilikose. Patofysiologi: Kulstøv <strong>er</strong> betydeligt mindre farligt end asbest- og kvartsstøv. Ved<br />
simpel antracose ses d<strong>er</strong> i lungevævet millimet<strong>er</strong>-store mørke plett<strong>er</strong>, som består af støvfyldte<br />
makrofag<strong>er</strong> omgivet af retikulin fibrose.<br />
Symptom<strong>er</strong> ved pneumokos<strong>er</strong>: Er ofte symptomløse på trods af de infiltrat<strong>er</strong>, som kan ses på<br />
røntgenbilled<strong>er</strong>. Eft<strong>er</strong>hånden kan d<strong>er</strong> udvikles funktionsdyspnøe og hoste. Træthed, vægttab,<br />
artralgi<strong>er</strong> og evt. cor pulmonale kan ses ved m<strong>er</strong>e fremskredne tilfælde.<br />
Diagnose: Bas<strong>er</strong>es på en relevant udsættelse og latenstid, det kliniske billede samt ved<br />
udelukkelse af andre årsag<strong>er</strong> til lungefibrose. Pneumokoniose opstår sædvanligvis tidligst eft<strong>er</strong> 10<br />
års udsættelse med en klar dosis-respons sammenhæng.<br />
Forløb og prognose: D<strong>er</strong> <strong>er</strong> ved pnbeumokoniose ofte tale om et langvarigt forløb med gradvis<br />
forværring af symptom<strong>er</strong>.<br />
Forebyggelse: Anvendelse af maske, lokaludsugning, forstøvning af vand på støv og <strong>er</strong>statning<br />
med mindre farlig mat<strong>er</strong>ial<strong>er</strong>.<br />
Luftvejscanc<strong>er</strong>: Omfatt<strong>er</strong> næse-, larynx- og lungecanc<strong>er</strong> samt malignt mesoteliom.<br />
Epidemiologi, ætiologi og ekspon<strong>er</strong>ing: I løbet af de sidste 10 år <strong>er</strong> d<strong>er</strong> anmeldt ca. 6 tilfælde af<br />
næsecanc<strong>er</strong> årligt og ca. halvdelen <strong>er</strong> an<strong>er</strong>kendt.Et lignende antal af larynxcanc<strong>er</strong> <strong>er</strong> anmeldt,<br />
men kun ca. 15% an<strong>er</strong>kendt. Risiko for næsecanc<strong>er</strong> ses ved udsættelse for nikkel, krom (VI) samt<br />
træ- og læd<strong>er</strong>støv. SE fig. 22.16 (s.230 i den gl. udg.) for an<strong>er</strong>kendte og formodede årsag<strong>er</strong> til<br />
arbejdbetinget lungecanc<strong>er</strong>. Rygning <strong>er</strong> dog den vigtigste årsag til lungecanc<strong>er</strong> og formentlig<br />
årsag i ca. 90% af tilfældende.<br />
Asbest kan forårsage malignt mesoteliom og lungecanc<strong>er</strong>. Kun læng<strong>er</strong>e varende og større<br />
asbestudsættelse kan forårsage lungecanc<strong>er</strong>. Samtidig udsættelse for tobak og asbest har en<br />
syn<strong>er</strong>gisk effekt.<br />
- Side 69 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
Symptom<strong>er</strong>, diagnose og prognose: Symptom<strong>er</strong>ne på arbejds- og ikke-arbejdsrelat<strong>er</strong>et<br />
luftvejscanc<strong>er</strong> <strong>er</strong> identiske. Diagnosen <strong>er</strong> bas<strong>er</strong>et på en omhyggelig beskrivelse af graden og<br />
længden af udsættelsen for carcinogene stoff<strong>er</strong> både på arbejde og hjemme. Man regn<strong>er</strong> med en<br />
latenstid på mindst 10 år.<br />
Forebyggelse: Primær forebyggelse <strong>er</strong> nødvendig. Nedsættelse af rygning både på arbejdspladsen<br />
og hjemme <strong>er</strong> af stor betydning.<br />
Anmeldese af arbejdsbetingede luftvejslidels<strong>er</strong>: Arbejdsbetingede lidels<strong>er</strong> skal i lighed med andre<br />
arbejdsbetingede sygdomme anmeldes til arbejdsskadestyrelsen, som bedømm<strong>er</strong> om d<strong>er</strong> <strong>er</strong> tale<br />
om en lidelse, som skal an<strong>er</strong>kendes som værende arbejdsbetinget.<br />
MA: Kap. 23: Hudsygdomme<br />
- Arbejdsbetingede hudsygdomme <strong>er</strong> defin<strong>er</strong>et som hudsygdomme d<strong>er</strong> helt ell<strong>er</strong> delvist <strong>er</strong><br />
forårsaget i arbejdsmiljøet.<br />
- Eksemen bliv<strong>er</strong> oftest forværret på arbejdspladsen og det kan virke som om, at den <strong>er</strong><br />
opstået d<strong>er</strong>, d<strong>er</strong>for <strong>er</strong> anamnesen vigtig!<br />
- Prævalensen af eksemsygdomme i befolkningen <strong>er</strong> rimelig høj. Folk med børneeksem, som<br />
forsvind<strong>er</strong> inden teenageårene, har endnu større risiko for at udvikle eksem. Det <strong>er</strong> d<strong>er</strong>for<br />
vigtigt at klarlægge hvem d<strong>er</strong> kunne være dispon<strong>er</strong>et for at udvikle eksem og beskytte<br />
dem.<br />
- Eksem <strong>er</strong> den 3. hyppigst anmeldte arbejdsbetingede lidelse i DK og den mest an<strong>er</strong>kendte.<br />
- D<strong>er</strong> anmeldes ca. 2000 tilfælde om året.<br />
- Eksem udgør 94% af alle anmeldte hudsygdomme.<br />
- 2/3 <strong>er</strong> mellem 15 og 34<br />
- 2/3 <strong>er</strong> kvind<strong>er</strong><br />
- Hyppigste årsag til udløsning til eksem <strong>er</strong>:<br />
o Rengøringsmidl<strong>er</strong>, vand, metall<strong>er</strong>, levnedsmidl<strong>er</strong>, gummi.<br />
- Kokke, smørrebrødsjomfru<strong>er</strong>, frisøre og kosmetikelev<strong>er</strong> <strong>er</strong> særlig udsatte ( tabel 23.2 )<br />
- P<strong>er</strong>son<strong>er</strong> med eksem føl<strong>er</strong> at de <strong>er</strong> all<strong>er</strong>giske. Eksemsygdommen <strong>er</strong> da næsten altid af en<br />
irritativ typ<strong>er</strong>, d.v.s at d<strong>er</strong> ikke ligg<strong>er</strong> en all<strong>er</strong>gi bag, men i stedet nogle meget stærke<br />
all<strong>er</strong>gen<strong>er</strong> ( akrylat<strong>er</strong>, epoxy, visse plante- og træall<strong>er</strong>gen<strong>er</strong> ).<br />
- Hyppigste årsagsudløs<strong>er</strong>e fig. 23.3<br />
- Særlige <strong>er</strong>hv<strong>er</strong>v ekspon<strong>er</strong>e for særlige eksem<strong>er</strong> ( landmænd og fod<strong>er</strong> ). Det <strong>er</strong> d<strong>er</strong>for<br />
vigtigt at kende en patients arbede.<br />
Patofysiologi og patogenese<br />
- Eksem <strong>er</strong> en kronisk tilbagevende tilstand i huden med en samling af aktiv<strong>er</strong>ede CD4+ Tlymfocytt<strong>er</strong>.<br />
Det <strong>er</strong> således en lymfocyt-medi<strong>er</strong>et sygdom. Se fig. 23.5<br />
- Hos folk som <strong>er</strong> genetisk dispon<strong>er</strong>et for eksem kan det fork<strong>er</strong>te arbejde medføre en<br />
forværring af sygdommen.<br />
- D<strong>er</strong> findes både all<strong>er</strong>gen<strong>er</strong> som ikke ramm<strong>er</strong> og alle og all<strong>er</strong>gen<strong>er</strong> d<strong>er</strong> medføre klinisk<br />
all<strong>er</strong>gi.<br />
- Eksem <strong>er</strong> kronisk, men kan dog ved den rette und<strong>er</strong>søgelse gøres i b<strong>er</strong>o og forebygges.<br />
Symptom<strong>er</strong> og kliniske fund<br />
- Håndeksem<strong>er</strong> (94%) kan inddeles i 3 hovedgrupp<strong>er</strong><br />
o Kontaktd<strong>er</strong>matitis: Hyppigst, forårsages af kontakt med omv<strong>er</strong>den, ramm<strong>er</strong> oftest<br />
unge mellem 16-25, ramm<strong>er</strong> den tyndeste hud på hænd<strong>er</strong>ne og kan evt. ramme<br />
und<strong>er</strong>armene. Skyldes ov<strong>er</strong>vejende irritative ell<strong>er</strong> toksiske påvirkning<strong>er</strong>.<br />
Symptom<strong>er</strong>: rødme og vesikl<strong>er</strong>, sen<strong>er</strong>e kløe, tørhed og afskalning. Se m<strong>er</strong>e s. 251.<br />
o Dyshisdrotisk eksem (pompholyx): Ramm<strong>er</strong> den tykke hud, håndflad<strong>er</strong>ne og<br />
ramm<strong>er</strong> oftest de 30-40 årige. Er korrel<strong>er</strong>et til rygning, atopi (?) og 1/5 har<br />
nikkelall<strong>er</strong>gi. Væsentlige arvemæssige faktor<strong>er</strong> ligg<strong>er</strong> som grundlag for udvikling af<br />
sygdommen og sygdommen <strong>er</strong> oftest ledsaget af all<strong>er</strong>gi<strong>er</strong>, da hudbarri<strong>er</strong><strong>er</strong>ne <strong>er</strong><br />
nedbrudte.<br />
Symptom<strong>er</strong>: Vesikl<strong>er</strong> og kløe eft<strong>er</strong>fulgt af afskalning og fissurdannelse. Patient<strong>er</strong>ne<br />
end<strong>er</strong> oftest som førtidspensionist<strong>er</strong>.<br />
- Side 70 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
o K<strong>er</strong>atotisk effekt: Sjælden og formentlig i familie med psoriasis, opstår i tyk hud<br />
med fissurdannelse. Ej vesikl<strong>er</strong> og meget lidt kløe og sjældent ledsaget af all<strong>er</strong>gi<strong>er</strong>.<br />
Forværres ved tryk og belastning. Ramm<strong>er</strong> oftest 20-40 årige.<br />
o Andre form<strong>er</strong>: Und<strong>er</strong>armen<strong>er</strong>, und<strong>er</strong>ben og hals kan også rammes af kontakteksem.<br />
Diagnose og diff<strong>er</strong>entialdiagnose<br />
- Anamnesen og evt. besøg på arbejdsplads <strong>er</strong> vigtig for en rigtig diagnose.<br />
- Ved eksem ov<strong>er</strong> 3 mrd. Skal d<strong>er</strong> udføres en all<strong>er</strong>gologisk und<strong>er</strong>søgelse d<strong>er</strong> test<strong>er</strong> for<br />
forskellige stoff<strong>er</strong> ved påsmørrelse. D<strong>er</strong> findes særligt arbejdsrelat<strong>er</strong>ede test.<br />
- D<strong>er</strong>udov<strong>er</strong> findes priktest og ridstests. Se s. 253<br />
Forløb og prognose<br />
- Håndeksem <strong>er</strong> kronisk, men kan afhjælpes ved beskyttelse og/ell<strong>er</strong> fj<strong>er</strong>nelse af all<strong>er</strong>gen<strong>er</strong>.<br />
Vint<strong>er</strong>en <strong>er</strong> værst.<br />
- Ved kontakteksem <strong>er</strong> prognosen forholdsvist god, så længe d<strong>er</strong> tages foranstaltning<strong>er</strong>.<br />
- Dyshidrotisk eksem <strong>er</strong> vanskelig at behandle og behandlingen skal være cyklisk.<br />
- K<strong>er</strong>atotisk eksem <strong>er</strong> også langvarig. Behandles med blødgørende midl<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> retinoid<strong>er</strong>.<br />
Anmeldelse, <strong>er</strong>statning og forebyggelse<br />
- Eksem udgør 41% af alle ann<strong>er</strong>kendte arbejdsbetingede sygdomme.<br />
- Erstatning<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> typisk lave, men mange ( i alt 50 mill. Fra forsikring<strong>er</strong>ne i 1991)<br />
- Forebyggelse <strong>er</strong> essentiel. Beskyttelsesmidl<strong>er</strong>, ændret jobpossition, hudbehandling,<br />
substititu<strong>er</strong>ende toff<strong>er</strong>, beskyttelseshansk<strong>er</strong> etc.<br />
-<br />
.<br />
MODUL 17: Indeklima<br />
MA: 16<br />
- Side 71 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
FF: 9, 10<br />
MODUL 18: Int<strong>er</strong>nationale miljø- og helbreds-problem<strong>er</strong><br />
FF kap 9: Mulighed for forebyggelse<br />
s.136<br />
Behovet for forebyggelse<br />
D<strong>er</strong> <strong>er</strong> 3 mulighed<strong>er</strong> for forebyggelse af miljøbetinget sygdom:<br />
- Tilvejebringelse af et sikk<strong>er</strong>t miljø ( uden røg, asbest etc. )<br />
- Gennemførelse af sund levevis for den enkelte<br />
- Styrkelse af den enkeltes modstandskraft ( vaccination<strong>er</strong><br />
D<strong>er</strong> <strong>er</strong> tre trin i forebyggelse af forurening<br />
- Primære: rett<strong>er</strong> sig mod kilden og sørg<strong>er</strong> for at det toksiske ikke spred<strong>er</strong> sig<br />
- Sekundære : rett<strong>er</strong> sig mod spredningsveje og har til sigte t fortynde ell<strong>er</strong> stoppe<br />
udslippet.<br />
- T<strong>er</strong>ti<strong>er</strong>e: rett<strong>er</strong> sig mod individ<strong>er</strong>ne og skal v.h.a beskyttelsesudstyr skærme mod<br />
forurening.<br />
Ulrick Beck foreslår at vi mindsk<strong>er</strong> vores afhængighed af teknologien for at undgå at frygte den<br />
(?!)<br />
Virkemidl<strong>er</strong><br />
D<strong>er</strong> må nødvendigvis være en sammenhæng mellem risikovurd<strong>er</strong>ing og forebyggelse.<br />
- Udgangspunkt <strong>er</strong> kendskab til risikofaktorens forekomst og skadelige effekt. H<strong>er</strong> inklud<strong>er</strong>et<br />
enten en TI, en tærskelværdi ell<strong>er</strong> en ALARA ( as low as reasonably achievable ).<br />
- Ex ante foranstaltning<strong>er</strong>: Hvor lovforsag det mest effektiv, men økonomiske<br />
foranstaltning<strong>er</strong> ( grønne afgift<strong>er</strong> og tilskud ) <strong>er</strong> også ganske anvendelige.<br />
- Ex post foranstaltning<strong>er</strong> : D<strong>er</strong> still<strong>er</strong> virksomheden til ansvar for den uafklarede forurening<br />
som virksomheden i fremtiden skulle forårsage.<br />
Foranstaltning<strong>er</strong> s. 138<br />
Forbud<br />
- Totalt forbud: Ex. Asbest. Men hvad med det alt<strong>er</strong>native stof og hvad med alt det asbest,<br />
som stadig sidd<strong>er</strong> i huse landet ov<strong>er</strong>?<br />
- Begrænset forbud: PBC må kun benyttes i lukkede system<strong>er</strong> og DDT kun må bestemte<br />
områd<strong>er</strong>. Ligeledes lav<strong>er</strong> man specifikke forbud for eks. Landbruget.<br />
Påbud<br />
- Krav om go<strong>dk</strong>endelse: Specifikke krav til de enkelte virksomhed<strong>er</strong><br />
- Positivlist<strong>er</strong>: Liste ov<strong>er</strong> go<strong>dk</strong>endte stoff<strong>er</strong>. Bivirkning kan være, at for restriktive list<strong>er</strong><br />
hold<strong>er</strong> teknologien på dets eksist<strong>er</strong>ende niveau.<br />
- Begrænset anvendelse: Almindelige borg<strong>er</strong>e må ikke købe stoff<strong>er</strong> som <strong>er</strong> klassific<strong>er</strong>et som<br />
giftstoff<strong>er</strong>. Unge und<strong>er</strong> 18 må ikke arbejde med kemikali<strong>er</strong> som <strong>er</strong> farlige etc.<br />
- Uønskede stoff<strong>er</strong>: Stoff<strong>er</strong> som miljøstyrelsen helst ikke s<strong>er</strong> anvendt.<br />
Mærkning<br />
- Kemiske stoff<strong>er</strong> skal mærkes for at advar<strong>er</strong> om skadelig effekt ( se fig. s. 140 )<br />
- Mærkning <strong>er</strong> und<strong>er</strong>lagt EU, men <strong>er</strong> ikke særlig konsekvente af den grund (?!).<br />
- Kræftfremkaldende stoff<strong>er</strong> klassific<strong>er</strong>es i enten 1 ell<strong>er</strong> 2a.<br />
- H står for ”fare for optagelse gennem huden”<br />
- Miljømærkning ved særlig miljøvenlige produkt<strong>er</strong><br />
Transport og opbevaring<br />
- Udarbejdet særlige retningslini<strong>er</strong> for transport af farligt gods.<br />
o Før<strong>er</strong>en skal have særligt c<strong>er</strong>tifikat<br />
o Tranportmidlet skal være udstyret med anvisning<strong>er</strong> i tilfælde af ulykk<strong>er</strong><br />
- Side 72 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
- Bekæmpelsesmidl<strong>er</strong> skal opbevares utilgængeligt for børn ell<strong>er</strong> være udstyret med<br />
specielle lukkemekanism<strong>er</strong>.<br />
Plac<strong>er</strong>ing<br />
- Skal ske ved en helhedsvurd<strong>er</strong>ing af de konsekvens<strong>er</strong> som en given virksomhed kan have<br />
for lokalmiljøet<br />
Helbredsund<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong><br />
- I tilfælde af arbejde med ionis<strong>er</strong>et stråling ell<strong>er</strong> asbest kan man indføre<br />
helbredsund<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong>, men sådanne lovgivning<strong>er</strong> findes ( endnu?) ikke i DK<br />
Grænseværdi<strong>er</strong> s. 142<br />
- Usikre s.f.a<br />
a. Karakt<strong>er</strong>is<strong>er</strong>ing af ekspon<strong>er</strong>ing ændr<strong>er</strong> sig<br />
b. Påvirkning vari<strong>er</strong><strong>er</strong> i tid og <strong>fra</strong> p<strong>er</strong>son til p<strong>er</strong>son<br />
c. Kontrollen <strong>er</strong> usikk<strong>er</strong>.<br />
Man prøv<strong>er</strong> så vidt muligt at udregne tol<strong>er</strong>able græns<strong>er</strong> via a og b, men det <strong>er</strong> altid et skøn.<br />
Arbejdsmiljø s. 142<br />
Grænseværdi<strong>er</strong>ne bygg<strong>er</strong> nu sjældent på skøn, men på industriel <strong>er</strong>faring.<br />
I Danmark udarbejd<strong>er</strong> Arbejdstilsynet et forslag til ændring sammen med en vurd<strong>er</strong>ing af de<br />
økonomiske konsekvens<strong>er</strong>. Arbejdsmarkedets part<strong>er</strong> i Arbejdsmiljørådet indgiv<strong>er</strong> en indstilling om<br />
forslaget til arbejdsminist<strong>er</strong>iet.<br />
I EU findes d<strong>er</strong> 2 slags grænseværdi<strong>er</strong>:<br />
- den d<strong>er</strong> <strong>er</strong> bas<strong>er</strong>et på videnskabelig data<br />
- dem d<strong>er</strong> <strong>er</strong> bas<strong>er</strong>et på socio-økonomiske ov<strong>er</strong>vejels<strong>er</strong><br />
Udslip af forurening<br />
D<strong>er</strong> b<strong>er</strong>egnes for enkelte stoff<strong>er</strong> en B-værdi, d<strong>er</strong> sig<strong>er</strong> hvor stort stoffets udslip må være i.f.t<br />
andre giftstoff<strong>er</strong>. D<strong>er</strong>udov<strong>er</strong> <strong>er</strong> d<strong>er</strong> lavet krav for specifikke stoff<strong>er</strong> i eks. Fyringsolie ( =<br />
begrænset udslip af SO2).<br />
Levnedsmidl<strong>er</strong> og drikkevand<br />
De danske græns<strong>er</strong> <strong>er</strong> bas<strong>er</strong>et på ADI, men hvor det daglige indtag vari<strong>er</strong><strong>er</strong> <strong>er</strong> d<strong>er</strong> PTWI (<br />
Provisionaly Tol<strong>er</strong>able Weekly Intake). Ved drikkevand sætt<strong>er</strong> man ikke grænsen ved udslip, men<br />
ved at måle på vandet ( µg/l. )<br />
Gen<strong>er</strong>elle miljøkrav<br />
D<strong>er</strong> findes græns<strong>er</strong> for eks. Ozon ved jordov<strong>er</strong>flade og forurening af badevand, d<strong>er</strong> skal<br />
ov<strong>er</strong>holdes.<br />
Håndhævelse af græns<strong>er</strong><br />
Det <strong>er</strong> i grunden de myndighed<strong>er</strong> d<strong>er</strong> udarbejd<strong>er</strong> græns<strong>er</strong>ne, d<strong>er</strong> også håndhæv<strong>er</strong> lovene. D<strong>er</strong><br />
aflægges årligt 10.000-vis af besøg på arbejdsplads<strong>er</strong>. I tilfælde af ov<strong>er</strong>trædelse kan d<strong>er</strong> gives<br />
bød<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> rejses tiltale til den enkelte, men det <strong>er</strong> sjældent. D<strong>er</strong> diskut<strong>er</strong>es at d<strong>er</strong> skal bruges<br />
fl<strong>er</strong>e ex post foranstaltning<strong>er</strong>.<br />
Økonomiske virkemidl<strong>er</strong> s. 146<br />
- Igennem grønne afgift<strong>er</strong> på benzin og en<strong>er</strong>gi, park<strong>er</strong>ingsafgift<strong>er</strong> og bompenge OG<br />
- Støtte til miljøvenlige vare, præmi<strong>er</strong>ing af miljørigtige virksomhed<strong>er</strong> og airbags<br />
Det <strong>er</strong> dog vigtigt ikke at sætte afgift<strong>er</strong> for høje, så virksomhed<strong>er</strong>ne find<strong>er</strong> på andre skadelige<br />
udveje.<br />
Pant <strong>er</strong> også et vigtigt virkemiddel, men man skal ikke altid motiv<strong>er</strong>e folk gennem penge.<br />
Frivillig indsats<br />
EMSA (Eco Management and Audit Scheme) <strong>er</strong> et økonomisk og miljømæssigt rengskab som<br />
virksomhed<strong>er</strong> kan blive påbudt at opgive hv<strong>er</strong>t år til myndighed<strong>er</strong>ne.<br />
Det <strong>er</strong> nu også vigtigt at få borg<strong>er</strong>ne med ( kap.7). Oplysning foregår igennem und<strong>er</strong>visning,<br />
medi<strong>er</strong> og kampagn<strong>er</strong>. Men det <strong>er</strong> vigtigt at følge op på oplysningen, ex. Igennem komunikation,<br />
så de enkelte får mulighed for at italesætte d<strong>er</strong>es tank<strong>er</strong>.<br />
- Side 73 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
FF. Risikopolitik. Kap. 10, s. 149<br />
Behov for beslutning<strong>er</strong><br />
Forurening <strong>er</strong> et biprodukt af mange af de ting som vi lev<strong>er</strong> med i vores hv<strong>er</strong>dag og for at<br />
elimin<strong>er</strong><strong>er</strong> dem kræv<strong>er</strong> det en omlæggelse af vores liv.<br />
D<strong>er</strong> bruges mange penge på at forbedre vores sikk<strong>er</strong>hed, men <strong>er</strong> 1 milliard kron<strong>er</strong> til fj<strong>er</strong>nelse af<br />
asbest landet ov<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> på landssigt kun spar<strong>er</strong> få liv, ikke lidt ov<strong>er</strong>vurd<strong>er</strong>et?<br />
Priorit<strong>er</strong>ingen <strong>er</strong> altid svær, men man må huske at d<strong>er</strong> sidd<strong>er</strong> normale msk. bag beslutning<strong>er</strong>ne.<br />
Målet <strong>er</strong> at skabe orden i strategi<strong>er</strong>ne ( bottom-up og top-down), imod et bedre resultat.<br />
Kompleksiteten<br />
Risikopolitik involv<strong>er</strong><strong>er</strong> både miljøminist<strong>er</strong>iet og sundhedsminist<strong>er</strong>iet, som ofte <strong>er</strong> uenige.<br />
Grundreglen i love <strong>er</strong> 1 død ud af 1.000.000 i løbet af et helt liv, men grænseværdi<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
forskellige hvilke betyd<strong>er</strong> at folk udsættes vari<strong>er</strong>e <strong>fra</strong> <strong>er</strong>hv<strong>er</strong>v til <strong>er</strong>hv<strong>er</strong>v. D<strong>er</strong> synes også at være<br />
en stigende tendens til at oppriorit<strong>er</strong><strong>er</strong> miljøets sundhed i.f.t menneskets, som på læng<strong>er</strong>e sigt<br />
kan være skadelig for den samlede risikoforebyggelse.<br />
Forureningsøkonomi<br />
Det <strong>er</strong> billig<strong>er</strong>e at forebygge!<br />
Til formål at udregne nyttevurd<strong>er</strong>ing<strong>er</strong>, til vurd<strong>er</strong>ing af vundne leveår etc. QALY ( Quality-<br />
Adjusted Life Years ) og WTP (Willingness To Pay ).<br />
Eks- Rensning af drikkevand, d<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> forårsag<strong>er</strong> 1/100.000 dødsfald kost<strong>er</strong> i en kommune med<br />
10.000 msk., 1 million<strong>er</strong>. Det <strong>er</strong> 100 kr. pr. mand for at fj<strong>er</strong>ne 1/10 risiko. Værdien af et liv bliv<strong>er</strong><br />
groft sagt 10 million<strong>er</strong> kron<strong>er</strong>.(Tabel 19 vis<strong>er</strong> pris i $ ved forskellige foranstaltning<strong>er</strong> s. 153).<br />
Akademiet for Anvendt Filosofi har foreslået at suppl<strong>er</strong><strong>er</strong> virksomhed<strong>er</strong>s grønne regnskab med et<br />
etisk regnskab d<strong>er</strong> involv<strong>er</strong><strong>er</strong> arbejd<strong>er</strong>nes tilfredshed og kundetilfredshed.<br />
Risikobalance s. 154<br />
- En del af vores adfærd <strong>er</strong> kontroll<strong>er</strong>et risikoadfærd; en cykeltur til Panum<br />
- En del <strong>er</strong> ukontroll<strong>er</strong>et; amning<br />
- En del af vores adfærd medfør<strong>er</strong> risiko ligegyldigt hvad ( tøjble<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> plastikble<strong>er</strong>)<br />
- De fleste sammenhænge <strong>er</strong> meget komplekse ( se s. 155 )<br />
- De fleste risikotiltag påvirk<strong>er</strong> andre, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> en sammenhæng:<br />
Risikotype<br />
Samme Anden<br />
Befolkn. Samme Risiko- Risiko-<br />
d<strong>er</strong> ændring substitution<br />
rammes Anden Risiko- Risiko-<br />
ov<strong>er</strong>førseltransformation<br />
Teknokratiets rolle<br />
(Risikovurd<strong>er</strong>ingens formål s. 156, tabel 21)<br />
Teknokratiet består af en stor gruppe specialist<strong>er</strong> d<strong>er</strong> hv<strong>er</strong> især har d<strong>er</strong>es egne int<strong>er</strong>ess<strong>er</strong>. D<strong>er</strong> har<br />
i den sen<strong>er</strong>e tid været en strid imellem videnskaben og relevansen, hvor at forsk<strong>er</strong>e beskyld<strong>er</strong><br />
forebyggelseseksp<strong>er</strong>t<strong>er</strong> for at være emotionelle i stedet for videnskabelige ( eks. Ved case. 14 )<br />
Forsk<strong>er</strong>e kræv<strong>er</strong>, at d<strong>er</strong>:<br />
1) Skal være bevis for kausal sammenhæng<br />
2) <strong>er</strong> dem en<strong>er</strong>et på fastlæggelse af acceptable græns<strong>er</strong><br />
3) kun skal tages hensyn til objektive forhold<br />
D<strong>er</strong> <strong>er</strong> på trods af de strenge krav et stærkt samarbejde imellem forsk<strong>er</strong>e og risikopolitik.<br />
I forhold til andre lande <strong>er</strong> risikopolitiken fordelt på forskellige minist<strong>er</strong>i<strong>er</strong>.<br />
Åben diskussion<br />
Naturvidenskaben <strong>er</strong> ikke et fyldsgørende grundlag for risikovurd<strong>er</strong>ing og d<strong>er</strong> må drages andre<br />
aspekt<strong>er</strong> med ind i risikopolitikken. I USA <strong>er</strong> det ofte set at d<strong>er</strong> <strong>er</strong> et panel af borg<strong>er</strong>e med. I DK<br />
<strong>er</strong> d<strong>er</strong> også repræsentant<strong>er</strong> i Forbrug<strong>er</strong>rådet og Danmarks Naturfredningsforening, men det <strong>er</strong> slet<br />
- Side 74 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
ikke nok. For at lette proceduren <strong>er</strong> d<strong>er</strong> nogle retningslini<strong>er</strong>, men hvis borg<strong>er</strong>repræsentationen<br />
først komment<strong>er</strong><strong>er</strong> det færdige u<strong>dk</strong>ast <strong>er</strong> det ikke nok.<br />
Krav til risikopolitik<br />
D<strong>er</strong> <strong>er</strong> 3 aspekt<strong>er</strong>:<br />
1) Fare: Beskeden >< Alvorlig<br />
2) Viden : Utilstrækkelig >< Omfattende<br />
3) Pris : Kostbar >< Billig<br />
Vores grænse på 1 død pr. 100.000 <strong>er</strong> ikke meget, men rammes alle dansk<strong>er</strong>e, så <strong>er</strong> det 5 liv!<br />
Det har hidtil været god latin at adskille videnskab og politik, men h<strong>er</strong> <strong>er</strong> d<strong>er</strong> subjektive<br />
vurd<strong>er</strong>ing<strong>er</strong> som også bør diskut<strong>er</strong>es åbent.<br />
Forsigtighedsprincippet s. 160<br />
- Modsætt<strong>er</strong> sig videnskabens princip ”et kemisk stof <strong>er</strong> uskyldigt til alt andet <strong>er</strong> bevist”<br />
- Startede ved bekymring om ozon-laget, d<strong>er</strong> sen<strong>er</strong>e blev del af Maastricht-traktaten.<br />
Det <strong>er</strong> nu ikke så enkelt som det lyd<strong>er</strong>. Først skal følgende besvares:<br />
- Hvor alvorlige skal de mulige effekt<strong>er</strong> være?<br />
- Hvilke foranstaltning<strong>er</strong> <strong>er</strong> b<strong>er</strong>ettiget?<br />
- Hvordan skal svar<strong>er</strong>ne indhentes?<br />
D<strong>er</strong>næst skal man også ov<strong>er</strong>veje:<br />
- Hvor stor en usikk<strong>er</strong>hed man kan accept<strong>er</strong><strong>er</strong>?<br />
- Hvad <strong>er</strong> sandsynligheden for fejl?<br />
- Hvem skal betale?<br />
Løsning:<br />
- Man kan enten anvende positivlist<strong>er</strong> m<strong>er</strong>e aktivt<br />
- Ell<strong>er</strong> mærke stoff<strong>er</strong> som ikke <strong>er</strong> und<strong>er</strong>søgt ordentligt med en advarsel<br />
- Ell<strong>er</strong>s mærke stoff<strong>er</strong> som ikke <strong>er</strong> und<strong>er</strong>søgt med det farligste signal.<br />
Klyngevurd<strong>er</strong>ing<strong>er</strong> s. 162<br />
Det <strong>er</strong> blevet foreslået at man klassific<strong>er</strong><strong>er</strong> de uafdækkede stoff<strong>er</strong>, som dem d<strong>er</strong> lign<strong>er</strong> dem mest.<br />
Men d<strong>er</strong> <strong>er</strong> ikke altid ov<strong>er</strong>ensstemmelse mellem anvendelse, kemisk stofgruppe, struktur-lighed<br />
og funktionel anvendelse, så…<br />
Ov<strong>er</strong>vågning og <strong>er</strong>statning<br />
Erstatningsspørgsmålet <strong>er</strong> komplekst. Blev retningslini<strong>er</strong>ne fulgt? Er regl<strong>er</strong>ne blevet ov<strong>er</strong>holdt?<br />
D<strong>er</strong> findes <strong>er</strong>hv<strong>er</strong>vsskadelisten som retningslinie, men ell<strong>er</strong>s <strong>er</strong> det igen en subjektiv vurd<strong>er</strong>ing.<br />
Int<strong>er</strong>nationalt miljø s. 164<br />
Nogle ting håndt<strong>er</strong>es lokalt, andre int<strong>er</strong>nationalt, hvor målet <strong>er</strong> totalharmonis<strong>er</strong>ing.<br />
Lokale udslip kan virke uskyldige, men hvad hvis det sk<strong>er</strong> 1.000.000 gange dagligt v<strong>er</strong>den ov<strong>er</strong>?<br />
DK bestræb<strong>er</strong> sig på at være forgangsland for EU. Vi betal<strong>er</strong> måske uhensigtsmæssigt meget til<br />
forskning, i.f.t at vindende <strong>fra</strong> øst bring<strong>er</strong> skidt til vores lille land, men det har stor betydning rent<br />
politisk i EU. Som at EU sætt<strong>er</strong> restriktion<strong>er</strong>, så kan WTO (World Trade Organisation) kræv<strong>er</strong> at<br />
var<strong>er</strong> ikke må stoppes i grænsen på formodning<strong>er</strong> om at de kan være sundhedsskadelige.<br />
Konklusion: D<strong>er</strong> må etabl<strong>er</strong>es retningslini<strong>er</strong> for en samfundsudvikling, hvor risikovurd<strong>er</strong>ing<br />
benyttes som redskab i en demokratisk proces som defin<strong>er</strong><strong>er</strong> ramm<strong>er</strong>ne for hensigtsmæssig<br />
anvendelse af en<strong>er</strong>gi og teknologi. I den forbindelse må d<strong>er</strong> skabes et konkret indhold i<br />
forsigtighedsprincippet og d<strong>er</strong> <strong>er</strong> h<strong>er</strong> akut behov for et forgagsland<br />
LIDT EKSTRA:<br />
MA kapitel 30. Kræftlidels<strong>er</strong><br />
- Side 75 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
Kræft/canc<strong>er</strong> En samlebetegnelse for en gruppe af sygdomme, som <strong>er</strong><br />
karakt<strong>er</strong>is<strong>er</strong>et ved en excessiv, ufysiologisk celledeling og<br />
svulstdannelse. Medfør<strong>er</strong> døden.<br />
Malign/bening Henholdsvis ondartet og godartet svulst<br />
Und<strong>er</strong>søgelsen En histologisk und<strong>er</strong>søgelse kan ikke altid skelne en malign svulst <strong>fra</strong> en<br />
benign svulst. Skellet sk<strong>er</strong> bedst ved en und<strong>er</strong>søgelse af svulsten og<br />
hvordan den opfør<strong>er</strong> sig i vævet. Udredning af canc<strong>er</strong>-træk s. 333<br />
Canc<strong>er</strong>registr<strong>er</strong>ing Vi registr<strong>er</strong><strong>er</strong> canc<strong>er</strong>tilfælde via cans<strong>er</strong>registr<strong>er</strong>ing og d<strong>er</strong> <strong>er</strong> næsten<br />
100% registr<strong>er</strong>ing. Danmark/Norden <strong>er</strong> forgangslande på <strong>dette</strong> område.<br />
Registr<strong>er</strong>ingen rumm<strong>er</strong> p<strong>er</strong>sonidentifikation, tumoroplysning, data for<br />
diagnose, det diagnostiske grundlag og afdeling.<br />
Kræft i befolkningen Hv<strong>er</strong>t 4. dødsfald skyldes kræft. D<strong>er</strong> <strong>er</strong> årligt 28.000 malign/bening<br />
registr<strong>er</strong>ing<strong>er</strong>. 3 mest almindelige: Bryst-, colorectal- og lungekræft.<br />
Uddybes s. 335<br />
Identifikation Kræft vari<strong>er</strong>e <strong>fra</strong> int<strong>er</strong>nationalt og nationalt og <strong>er</strong> d<strong>er</strong>for vanskelig at<br />
systematis<strong>er</strong>e.<br />
Risikoidentifikation Livsstil: Tobak og alkohol, Forplantning og seksuel adfærd,<br />
Ernæringsov<strong>er</strong>skud, Ernæringsmangl<strong>er</strong>, Naturligt fremkomne stoff<strong>er</strong><br />
(svampe).<br />
Miljø: Industrielle kræftfremkald<strong>er</strong>e, Naturlig stråling, Virus infektion,<br />
Forurening af luft, vand og jord.<br />
Videnskabelig evidens Forsøgsdyr og bitre <strong>er</strong>faring<strong>er</strong> ligg<strong>er</strong> til grund for den videnskabelig<br />
evidens.<br />
IARC Int<strong>er</strong>national Agency for Research Canc<strong>er</strong> <strong>er</strong> oprettet for at<br />
systematis<strong>er</strong>e canc<strong>er</strong> og opsætte en række krit<strong>er</strong>i<strong>er</strong> for denne<br />
systematis<strong>er</strong>ing.<br />
Grupp<strong>er</strong>ne Gruppe 1 : Påvirkning<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> kræftfremkaldende hos mennesk<strong>er</strong>.<br />
Gruppe 2A: Påvirkning<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> sandsynligvis <strong>er</strong> kræftfremkaldende hos<br />
mennesk<strong>er</strong>.<br />
Gruppe 2B : Påvirkning<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> muligt kræftfremkaldende hos<br />
mennesk<strong>er</strong>.<br />
Gruppe 3 : Påvirkning<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> ikke <strong>er</strong> klassific<strong>er</strong>bare med hensyn til<br />
kræftfremkaldende effekt hos mennesk<strong>er</strong>.<br />
Gruppe 4 : Påvirkning<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> sandsynligvis ikke <strong>er</strong> kræftfremkaldende<br />
hos mennesk<strong>er</strong> (indehold<strong>er</strong> kun stoffet caprolactam).<br />
EU Har valgt at lave enselvstændig inddeling:<br />
Carc 1: Stoff<strong>er</strong> d<strong>er</strong> vides kræftfremkaldende hos mennesk<strong>er</strong>.<br />
Carc 2: Stoff<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> bør anses for at fremkalde kræft hos mennesk<strong>er</strong>.<br />
Carc 3: Stoff<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> giv<strong>er</strong> anledning til betænkelighed, da de muligvis<br />
kan fremkalde kræft hos mennesk<strong>er</strong>, men for hvilke d<strong>er</strong><br />
ikke foreligg<strong>er</strong> en tilfredsstillende vurd<strong>er</strong>ing.<br />
Sammenhæng Kræftform<strong>er</strong> med sikk<strong>er</strong> relation til arbejdsmiljøet:<br />
Næse og bihul<strong>er</strong> Blære Mesoteliom<br />
Strube Nyrepelvis Leukemi<br />
Lunge Nyrep<strong>er</strong>enky Lev<strong>er</strong><br />
Erkendte carcinogen<strong>er</strong> Stofliste s. 340<br />
- Side 76 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
Erhv<strong>er</strong>sliste s. 342<br />
Ætiologisk <strong>fra</strong>ktion I(ncidens for ikke-ekspon<strong>er</strong>ede) – I(ncidens for ekspon<strong>er</strong>ede)<br />
I(ncidens for ekspon<strong>er</strong>ede<br />
Erstatningsspørgsmål 1. Er d<strong>er</strong> en kausal sammenhæng mellem ekspon<strong>er</strong>ing og sygdom?<br />
2. Udsættelsesniveauet<br />
3. Opmærksom på latenstid<br />
4. Konkurr<strong>er</strong>ende årsag<strong>er</strong> til sygdommen<br />
Bag<strong>er</strong>ste del af bogen<br />
Appendiks I: Nogle normalværdi<strong>er</strong>.S. 405-407<br />
- Vis<strong>er</strong> bl.a. blodets sammensætning, væskeafgivelse og gennemsnitsværdi<strong>er</strong> for msk.<br />
Appendiks II: Ov<strong>er</strong>sigt ov<strong>er</strong> udvalgte stoff<strong>er</strong>s toksicitet og egenskab<strong>er</strong>. s.409<br />
- Først vises en alfabetisk rækkefølge af stoff<strong>er</strong>. s.409<br />
- D<strong>er</strong>næst en forkortelses-liste, s.411<br />
- D<strong>er</strong>næst en uddybende liste ov<strong>er</strong> 17 stoff<strong>er</strong>s : s.411<br />
o Synonym<strong>er</strong><br />
o Fysiske egenskab<strong>er</strong> ( smeltepunkt, molekylevægt etc.)<br />
o Toksicitet<br />
o Grænseværdi<br />
o IARC-gruppe (Int<strong>er</strong>national agency for Reasearch on Canc<strong>er</strong>)<br />
Består af 1 (carcinogent), 2a (sandsynligvis), 2b ( muligvis ) og 3 (mistanke)<br />
o Mærkning<br />
Appendix III: Risikosætning<strong>er</strong> s.427<br />
- Advarselsskilte<br />
- R-sætning<strong>er</strong> (skal påføres etiketten og <strong>er</strong> oplysning om stoffets farlige egenskab<strong>er</strong>) s. 429<br />
- S-sætning<strong>er</strong> (skal påføres etiketten og <strong>er</strong> oplysning<strong>er</strong> om stoffets opbevarelse) s. 431<br />
Appendiks IV: Erhv<strong>er</strong>vssygdomslisten<br />
- Bekendtgørelse om fortegnelse ov<strong>er</strong> <strong>er</strong>hv<strong>er</strong>ssygdomme s. 433<br />
o § 1: Betingels<strong>er</strong> for at en <strong>er</strong>hv<strong>er</strong>ssygdom kan an<strong>er</strong>kendes<br />
Den skadelige påvirkning<strong>er</strong> og ekspon<strong>er</strong>ing skal stemme ov<strong>er</strong>ens.<br />
Sygdomsbilledet skal være lig andre med lign. sygdom.<br />
Erstatning sk<strong>er</strong> ikke i tilfælde af anden årsag en arbejdet.<br />
Er arbejdet kun delvist skyld i skaden, <strong>er</strong> <strong>er</strong>statningen d<strong>er</strong>for kun delvis.<br />
o § 2: Sygdomme på <strong>er</strong>hv<strong>er</strong>vssygdomslisten b<strong>er</strong>ettig<strong>er</strong> til <strong>er</strong>statning<br />
o § 3: Fra d. 1/12 ’97 gæld<strong>er</strong> den gamle lov ikke læng<strong>er</strong>e (?!)<br />
- Fortegnelse ov<strong>er</strong> <strong>er</strong>hv<strong>er</strong>ssygdomme s. 434-439<br />
o Gruppe A: Risikofaktor<strong>er</strong>, d<strong>er</strong>es følgesygdomme og d<strong>er</strong>es typiske risikoområd<strong>er</strong><br />
o Gruppe B: Hudsygdomme d<strong>er</strong> ikke nævnes andetsteds.<br />
o Gruppe C: Sygdomme fremkaldt ved indånding, følgesygdomme og risikoområde<br />
o Gruppe D: Infektiøse og parasitære sygdomme<br />
o Gruppe E: Sygdomme forårsaget af fysiske påvirkning<strong>er</strong> og sygdommens art<br />
o Gruppe F: Kræftlidels<strong>er</strong>, ikke nævnt andetsteds<br />
o Gruppe G: Sygdomme i tænd<strong>er</strong> og tan<strong>dk</strong>ød<br />
o Gruppe H: Fost<strong>er</strong>skad<strong>er</strong><br />
- Uddrag af IARCIs liste s.440.<br />
Omtal<strong>er</strong> stoff<strong>er</strong>s, blanding<strong>er</strong> og eksposition<strong>er</strong>s carcinogene følgevirkning<strong>er</strong>, eks. Asbest =<br />
lungekræft. Uddraget omhandl<strong>er</strong> gruppe 1 og 2a<br />
- Side 77 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
1a. Bly i Kbh. Komm<strong>er</strong> hovedsagligt <strong>fra</strong> benzinudslip <strong>fra</strong> bil<strong>er</strong> og leg<strong>er</strong>ing<strong>er</strong> og<br />
akkumulator<strong>er</strong>(batt<strong>er</strong>i<strong>er</strong>) mv. Endvid<strong>er</strong>e <strong>fra</strong> spild og nedgravning<strong>er</strong> af min<strong>er</strong>alolie- og<br />
tjæreprodukt<strong>er</strong>, opløsningsmidl<strong>er</strong> og metalholdigt affald.<br />
1b. Da bly <strong>er</strong> specielt farligt ved oral indtagelse og børn i institution<strong>er</strong> indtag<strong>er</strong> en masse jord skal<br />
man sørge for at jorden <strong>er</strong> rimelig ren!<br />
1c. Et barn kan maksimalt tåle at spise 36 mg/kg jord om dagen<br />
1d. Et barn på 10 kg. Kan i givent tilfælde maksimalt tåle at spise 48 g. jord pr. dag.<br />
2. Arsen. GV = 0.01 mg/m3 ( K)<br />
Cadmium GV = 0.01 mg/m3<br />
Chrom GV = 0,5 mg/m3<br />
Nikke GV = 0,05 mg/m3<br />
Bly GV = 0,05 mg/m3<br />
Zink GV =<br />
Kviksølv 0,6 GV = 0.025 mg/m3<br />
Modul 11. Helbredsrisici og risikovurd<strong>er</strong>ing af miljøfaktor<strong>er</strong> i jord og vand.<br />
A. Ekspon<strong>er</strong>ingsfaktor<strong>er</strong> for<br />
a. Arsen = Arsenik, høje koncentration<strong>er</strong> i Bangladesh. Bruges af kons<strong>er</strong>vator<strong>er</strong>, <strong>er</strong><br />
meget giftigt, bruges til tegl-imprægn<strong>er</strong>ing ( telefonpæle – <strong>er</strong> forbudt ). Også ved<br />
træbehandling.Hvad gør Arsen? S. 413; CNF, lev<strong>er</strong>skad<strong>er</strong>, p<strong>er</strong>ifært vaskulært<br />
system, t<strong>er</strong>atogenecitet(fost<strong>er</strong>skad<strong>er</strong>), hudforandring<strong>er</strong>.<br />
b. Cadmium = Anvendes i genopladelige batt<strong>er</strong>i<strong>er</strong>, farv<strong>er</strong> til plastik samt<br />
ov<strong>er</strong>fladebehandling af metall<strong>er</strong>. Fra rygning (i tobaksblade) og faktisk også rod og<br />
skudspides<strong>er</strong> i grøntsag<strong>er</strong>. Optagelsen ved indånding <strong>er</strong> MEGET værr<strong>er</strong>e end ved<br />
oral indtagelse. Hvad gør cadmium?: Nyreskad<strong>er</strong> og lev<strong>er</strong>skad<strong>er</strong>. Påvirk<strong>er</strong><br />
sæ<strong>dk</strong>valiteten negativt(det gør alle tungmetall<strong>er</strong>).<br />
c. Krom = Forkromningsfabrikk<strong>er</strong> (kofang<strong>er</strong>e og vandhand<strong>er</strong>). Et essentielt<br />
sporringsmetal (?!). Ikke sikre helbredeffekt<strong>er</strong>. I gruppe 3 og risiko for<br />
gastrointestinale skad<strong>er</strong>.<br />
d. Nikke = Nødd<strong>er</strong>, skaldyr, metall<strong>er</strong>, ure og smykk<strong>er</strong>. Kun all<strong>er</strong>gi og få for kvalve og<br />
opkastning<strong>er</strong>.<br />
e. Bly= Bly i Kbh. Komm<strong>er</strong> hovedsagligt <strong>fra</strong> benzinudslip <strong>fra</strong> bil<strong>er</strong> og leg<strong>er</strong>ing<strong>er</strong> og<br />
akkumulator<strong>er</strong>(batt<strong>er</strong>i<strong>er</strong>) mv. Endvid<strong>er</strong>e <strong>fra</strong> spild og nedgravning<strong>er</strong> af min<strong>er</strong>alolie-<br />
og tjæreprodukt<strong>er</strong>, opløsningsmidl<strong>er</strong> og metalholdigt affald. D<strong>er</strong>udov<strong>er</strong><br />
grundvandsforurening. Farvestof i maling. Ved skrothandl<strong>er</strong>e, ammunition.<br />
Risikoidentification: CNF-skads<strong>er</strong>, hj<strong>er</strong>nesvigt.<br />
f. Zink = Essentielt. Ikke toksisk?!<br />
g. Kviksølv = Metalvirksomhed<strong>er</strong>, fisk (opkoncentr<strong>er</strong>ing i fødekæden), spredning ved<br />
afbrænding(især kul).Er en katalysator i klorfremstilling, i måleinstrument<strong>er</strong>.<br />
Risikoidentifikation: CNS.<br />
h. D<strong>er</strong> går 1000 my på = 1 mg.<br />
B. B<strong>er</strong>egn blykoncentrationens effekt på jorden:<br />
Mg/kg = ppm.<br />
750-1800 ppm<br />
Bly koncentrationen stig<strong>er</strong> 0,33 µM<br />
0,33 * 750 ppm o,33 * 1800 ppm<br />
1000 ppm 1000 ppm<br />
Delta BB = 0,25 µM<br />
Molvægt <strong>er</strong> 208 mikrogram pr. Lit<strong>er</strong><br />
C.<br />
208 * 0,25 Mikrogram = 5,2 mikrogram / dl.<br />
Alle mennesk<strong>er</strong> indehold<strong>er</strong> en del bly og d<strong>er</strong>for komm<strong>er</strong> tallet op ov<strong>er</strong> 10-15 hvis<br />
msk. Indholdet <strong>er</strong> individuelt og ikke angivet i teksten.<br />
Y + 0.2g jord/ dag * X < PTWI ( ugentlig )<br />
- Side 78 af 79 -
<strong>manan</strong>.<strong>dk</strong> Kompendium i Miljø- & <strong>Arbejdsmedicin</strong><br />
1,4g jord/ uge * X < 250 mikrogram/ uge - Y<br />
X < 250 mikrogram/ 1,4 = 180 mg/kg<br />
D<strong>er</strong> skal altså være und<strong>er</strong> 180 mg bly /kg jord i institutionen.<br />
Y = almene ekspon<strong>er</strong>ing.<br />
Mikrogram = ppm = µM<br />
D. En køkkenhave ville også være problematisk. For selvom d<strong>er</strong> kun <strong>er</strong> 85g/kg jord i jorden,<br />
så kan cadmium opkoncentr<strong>er</strong>es i kartofl<strong>er</strong> (?!) 25 gange!<br />
E. Man kunne grave toppen af jorden af og sende den til rensning. Dyrt!<br />
Man kunne lægge en membran ov<strong>er</strong> pladsen ( Ikea <strong>er</strong> bygget oven på en losseplads(?!). )<br />
Man kunne også lave en afværringsborring ( p<strong>er</strong>kulatbrønde ), hvor man<br />
sug<strong>er</strong> alt grundvandet op og spred<strong>er</strong> det ud ov<strong>er</strong> mark<strong>er</strong>?!.<br />
- Side 79 af 79 -