SØK Årsberetning 2009 - Politiets

SØK
årSberetning
2009

3
4
5
6
6
7
8
9
10
12
13
14
15
16
17
18
27
indhold
Forord
SØKs virksomhedsområde
SØKs organisation og personale
SØKs mål for 2009
Personalepolitik i SØK
Den projektorienterede arbejdsform er dynamisk
Ind med Lean-tankegangen
Sager som følge af den finansielle krise
SØKs understøttelse af politikredsenes indsats mod økonomisk kriminalitet
Opsporing af skjult udbytte blev en succes
Det tætte samarbejde med myndigheder og organisationer prioriteres
Internationale aktiviteter i 2009
SØKs uddannelses- og undervisningsvirksomhed
SØKs deltagelse i udvalgsarbejde
SØKs resultater i 2009 vedrørende straffesagsarbejdet
De konkrete straffesager i 2009
SØKs mål for 2010

Forord
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK)
ønsker at være kendt som en organisation, der inden for
sit virksomhedsområde løser opgaverne effektivt og på et
højt fagligt niveau, og som samtidig er en attraktiv arbejdsplads
for vores medarbejdere. SØK ønsker at fremstå som en
samfundsmæssig vigtig organisation. SØK ønsker at være en
fleksibel organisation, der tilpasser sig de ændrede krav, som
samfundsudviklingen og den globale økonomiske integration
indebærer.
Vi oplever et ønske om åbenhed i forhold til, hvordan politiet
og anklagemyndigheden arbejder, og da vi også selv meget
gerne vil øge offentlighedens kendskab til vores arbejdsplads,
præsenterer SØK igen i år en virksomhedsberetning.
2009 var et særdeles spændende år set med SØKs briller.
Flere særdeles store økonomiske straffesager fandt således
deres foreløbige eller endelige afslutning. Det var også
et særligt år, hvor vi så konsekvenserne af den generelle
økonomiske afmatning i samfundet, ikke mindst på pantebrevsmarkedet
og inden for ejendomsbranchen, hvor flere
efterforskninger er blevet sat i gang Endelig blev en del af
2009 domineret af en enkelt stor sag (IT Factory-sagen), der
stjal mediebilledet på en for SØK hidtil uset måde.
Beretningen indeholder årets resultater inden for straffesagsarbejdet.
SØK har i 2009 samlet modtaget 96 anmeldelser,
gennemført 44 ransagninger og rejst tiltale mod i alt 34 personer
og selskaber. I ca. 94 % af vores sager blev den tiltalte
dømt og straffet eller modtog bødeforelæg.
Det var et element i Flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden
2007-2010, at SØK skulle oprette en specialenhed
for opsporing, beslaglæggelse og konfiskation
af udbytte fra alvorlig kriminalitet. Denne sporingsgruppe
blev oprettet i 2007 og har siden produceret gode resultater.
Gruppens resultater vil blive omtalt i beretningen.
I forbindelse med politikredsreformen har landets politikredse
fået nye specialiserede enheder, der skal bekæmpe økonomisk
kriminalitet. SØK har haft et godt samarbejde med disse
enheder, men det har været en stor udfordring – ikke mindst
i en tid med stor fokus på den borgernære politiindsats – at
gøre opmærksom på, at også behandlingen af økonomiske
sager skal prioriteres. I 2009 blev området om behandling af
økonomisk kriminalitet styrket på landsplan, og SØK har lagt
mange kræfter i at bidrage hertil. Der er blevet oprettet et
ERFA-sekretariat i SØK til denne opgave, og sekretariatets
virksomhed omtales her i beretningen. Mit håb er, at et endnu
mere intensiveret samarbejde mellem SØK, politikredse
og andre myndigheder i Danmark og internationalt vil gøre
det vanskeligere at begå alvorlige økonomiske forbrydelser.
I SØK er der til stadighed fokus på at sikre kvalitet, effektivitet
og legalitet i den samlede sagsbehandling. Som et led
heri har vi i 2009 introduceret Lean i organisationen. Vores
initiativer på dette område omtales i beretningen.
Tak til alle kolleger i SØK, der også i 2009 har udført et fremragende
stykke arbejde. Det har været en tid med ansættelsesstop
og behov for bistand til IOC-møde og klimatopmøde,
og hvor der over en kam er blevet trukket meget store veksler
på medarbejdernes fleksibilitet.
Statsadvokat Jens Madsen
3

4
SØKS
virKSomhedSområde
SØK – i folkemunde Bagmandspolitiet – blev oprettet den 5.
november 1973 og har lige siden varetaget behandlingen af
sager om særlig økonomisk kriminalitet for hele landet. Det
vil navnlig sige sager, hvor der formodes at være begået en
økonomisk forbrydelse
• af et betydeligt omfang,
• som led i organiseret kriminalitet,
• ved anvendelse af særlige forretningsmetoder eller
• som på anden måde er af særlig kvalificeret karakter.
Ud over de konkrete straffesager bliver SØK i meget vidt omfang
inddraget i lovforberedende og internationalt arbejde.
Angivelsen af SØKs sagsområde er fastlagt i § 2 i bekendtgørelse
nr. 1146 af 13. december 2002 om fordelingen af
forretningerne mellem statsadvokaterne.
Herudover er SØKs virksomhed reguleret af blandt andet:
• Hvidvasklovens § 7, hvorefter underretninger om mistanke
om hvidvask sendes til SØK.
• Rigsadvokatens meddelelse nr. 2/1995, hvorefter anmeldelser
om ulovlige aktionærlån sendes til SØK til visitation.
• Rigsadvokatens meddelelse nr. 4/1998, hvorefter anmeldelser
om EU-svig sendes til SØK til visitation.
• Rigsadvokatens meddelelse nr. 3/2000, hvorefter SØK
skal underrettes om anmeldelser om pyramidespil.
• Rigsadvokatens meddelelse nr. 2/2006, hvorefter anmeldelser
om grove krænkelser af ophavsrettigheder skal
sendes til SØK til visitation.
• Aftale med Finanstilsynet om, at alle anmeldelser i børssager
indgives til SØK.
• Rigsadvokatens bestemmelse om, at SØK behandler alle
sager om overtrædelse af konkurrenceloven, der anmeldes
af Konkurrencestyrelsen.
• Udmøntningsplanen for Flerårsaftalen for 2007-2010 for
politiet og anklagemyndigheden, hvorefter der den 1. maj
2007 blev oprettet en tværfaglig enhed i SØK til styrkelse
af indsatsen vedrørende sporing, beslaglæggelse og konfiskation
af udbytte fra strafbare forhold.

Juridisk sekretariat
administrativt sekretariat
Hr funktion
it funktion
assistance til politikredse
erfa Sekretariat
SØKS organiSation og perSonale
SØK er en del af anklagemyndigheden, og statsadvokatens
overordnede er Rigsadvokaten. Politipersonalet, som er tilknyttet
SØK, er stillet til rådighed af Rigspolitichefen.
Personalet i SØK udgjorde ved indgangen til 2010 27 jurister,
51 polititjenestemænd, 13 administrative medarbejdere, 2
formiddagsfuldmægtige fra Justitsministeriet og 3 studenter.
Personalet er fordelt i de viste tre sektioner og tværgående
funktioner:
Der er endvidere tilknyttet 2 skattemedarbejdere, som blandt
andet bistår Hvidvasksekretariatet med analyseopgaver.
Opdelingen er fleksibel, i den forstand at både politipersonalet
og juristerne/anklagerne kan bistå i en anden sektion,
såfremt det er nødvendigt.
Som en tværgående funktion findes et Juridisk Sekretariat,
der blandt andet beskæftiger sig med stabsstøtte og retshjælp.
StatSadvokaten for Særlig økonomiSk kriminalitet
1. Sektion
Sager om særlig økonomisk
kriminalitet, herunder
skattestraffesager,
investeringsbedrageri,
børssager, korruption
m.v.
2. Sektion
Sager om særlig økonomisk
kriminalitet, herunder
skattestraffesager,
EU-svig, overtrædelse
af lovgivningen om konkurrence
og IPR m.v.
3. Sektion
Hvidvasksekretariatet
Informationscentralem
Sporingsgruppen
ERFA-sekretariatet er oprettet som led i SØKs vigtige opgave
med at understøtte politikredsenes indsats mod økonomisk
kriminalitet.
Til støtte for driften og embedets udviklingsarbejde er der
et Administrativt Sekretariat, en IT-funktion og en HRfunktion.
SØK yder efterforskningsmæssig bistand til opklaringen af
sager om mere alvorlig økonomisk kriminalitet, som behandles
i politikredsene. Denne assistanceordning er nærmere
beskrevet nedenfor.
5

SØKS mål For 2009
Fastsættelsen af strategi og målsætninger for SØK i 2009 er
sket inden for rammerne af Rigsadvokatens Udviklingsplan
2007-2009, Flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden
2007-2010 og den dertil hørende Udmøntningsplan
samt Finanslovsaftalen om gennemførelse af politikredsreformen
og styrkelse af politiindsatsen. Hertil kommer rigsadvokatens
og statsadvokatens resultatlønskontrakter.
I 2009 har SØK særligt prioriteret følgende områder:
• Der skal være fokus på strategisk kompetenceudvikling
af ledere og medarbejdere.
• Der skal foretages optimal udnyttelse af eksisterende og
udvikling af kommende tekniske hjælpeværktøjer.
• Der skal ske videreudvikling af administrative processer
og støttefunktioner.
• Der skal ske videreudvikling af den projektorienterede
arbejdsform.
• Arbejdet med Lean skal iværksættes.
• Der skal ske en styrkelse af arbejdet med rekruttering og
fastholdelse af velkvalificeret personale.
• Der skal være særlig fokus på sager som følge af samfundets
økonomiske udvikling, ikke mindst sager vedrørende
pantebrevsmarkedet.
• Politikredsenes indsats mod bekæmpelse af økonomisk
kriminalitet skal understøttes.
• SØKs deltagelse i indsatsen mod kriminelle bander, organiseret
kriminalitet og prostitutionens bagmænd skal
udvikles.
• Indsatsen med opsporing, beslaglæggelse og konfiskation
af udbytte fra strafbare handlinger skal udvikles.
• Arbejdet med at intensivere og udvikle samarbejdet med
myndigheder og organisationer, der virker og har interesser
på SØKs sagsområde, skal fortsættes, og herunder skal
arbejdet med de specialområder, der udspringer af dette
samarbejde, udvikles.
Inden for de ovenfor nævnte særligt prioriterede områder
har sektions- og fagområdeledere udarbejdet konkrete
målsætninger og handleplaner. Opfyldelsen af de konkrete
målsætninger er løbende blevet afrapporteret til ledelsen og
medarbejderne.
6
perSonalepolitiK i SØK
SØK ønsker at være en professionel, interessant og attraktiv
arbejdsplads, hvilket vi blandt andet sikrer ved en dynamisk
personalepolitik. Samarbejdsudvalget i SØK er omdrejningspunktet
for den overordnede drøftelse af personalepolitik og
personaleudvikling.
Kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere i forhold til
den aktuelle opgaveløsning og den enkeltes behov prioriteres
højt. MUS og GRUS har også i 2009 været gennemført i
organisationen i overensstemmelse med såvel SØKs kompetenceudviklingsstrategi
som overordnede politikker.
SØK er en travl og krævende arbejdsplads, hvor der stilles
store krav til den enkeltes arbejdsindsats, fleksibilitet og
parathed til forandringer – vilkår, som ikke står til at ændre.
Derfor har SØK også et ansvar for at skabe de bedste arbejdsbetingelser
for den enkelte ansatte. I SU-regie er der
således i 2009 særligt blevet arbejdet med en stresspolitik
og færdiggjort en håndbog om forebyggelse og håndtering
af stress.
Derudover er en ny rekrutteringsstrategi blevet godkendt og
taget i brug primo 2009.

den
projeKtorienterede
arbejdSForm er
dynamiSK
De økonomiske kriminalitetsformer har altid været og bliver
stadig mere komplekse, internationale og ressourcekrævende,
hvilket stiller stadig større krav til en effektiv og hensigtsmæssig
tilrettelæggelse. Derfor er det et grundvilkår for
behandlingen af SØKs straffesager, at der er et meget tæt
samarbejde mellem politi, jurister og administrativt personale
baseret på fælles resultatmål og gensidig respekt. SØK
benytter sig af den projektorienterede arbejdsform, hvor det
tætte samspil mellem personalegrupperne suppleres med, at
relevant ekspertise ”udefra” (særligt ved brug af statsautoriserede
revisorer) hurtigst muligt inddrages i opgaveløsningen.
Mulighederne for at forbedre den projektorienterede
arbejdsform er konstant i fokus.
Den projektorienterede arbejdsform i SØK er nedskrevet i
den såkaldte ”Efterforskningsmodel 2005”. I 2008 blev nøglemedarbejdere
i SØK interviewet om deres erfaringer og
forslag til en revision af arbejdsmodellen. Dette arbejde har
ført frem til beslutningen om, at der i 2010 nedsættes en
projektgruppe, der skal forestå en modernisering af Efterforskningsmodellen.
Der vil også indgå repræsentanter fra
politikredsene i dette arbejde. Derudover har arbejdet ført
til, at der i 2010 afholdes et medarbejderseminar for SØKs
samlede personale, hvor temaet er samarbejdsrelationer i
straffesager – fra anmeldelse til endelig afslutning, og hvor
nøgleordene fremdeles vil være effektivitet, kvalitet og legalitet.
7

8
ind med
lean-tanKegangen
På linje med den øvrige del af anklagemyndigheden har SØK
indført Lean i organisationen i 2009.
En statsadvokatassessor og kontorlederen har gennemført
en ekstern uddannelse som proceskonsulenter i Lean, og i
foråret 2009 blev der gennemført en intern Lean-uddannelse
for den samlede ledergruppe og 6 medarbejdere, der ligeledes
skal fungere som interne proceskonsulenter. I sommeren
2009 gennemgik et eksternt konsulentfirma Lean-tankesættet
for det samlede personale.
I tiden herefter er der løbende gennemført Lean-processer i
form af forbedringsmøder (kaizen) omfattende ca. 75 % af
SØKs personale og 5S på udvalgte lokaliteter. Ikke mindst
er der blevet gennemført et stort Lean-projekt vedrørende
kortlægning af arbejdsgangene i SØKs journal og gruppesekretariater
med fokus på straffesagsbehandling og håndtering
af post. De berørte medarbejdere fandt frem til en
række omfattende forbedringsforslag, som alle er blevet
godkendt af ledelsen. Forbedringstiltagene implementeres
og finjusteres løbende.

Sager Som FØlge aF den FinanSielle KriSe
I forbindelse med den opbremsning i væksten, som Danmark
har oplevet – herunder på ejendomsmarkedet, – er en række
store ejendomsbesiddere i de senere år gået konkurs. I pressen
er flere af disse ejendomsbesiddere blevet omtalt som
ejendomsmatadorer.
Det er karakteristisk for disse ejendomsbesiddere, at de i
perioden op til ejendomsmarkedets kollaps omkring medio
2008 erhvervede store ejendomsporteføjler til stadig højere
priser. I vid udstrækning har personkredsen handlet eller byttet
ejendomme med hinanden.
Det er videre karakteristisk, at de stadig højere købesummer
er blevet finansieret ved udstedelse af pantebreve med sikkerhed
i ejendommene. Disse pantebreve er efterfølgende
blevet solgt eller belånt.
I løbet af 2008 og 2009 måtte en række af de banker, som
har belånt pantebrevene, konstatere, at pantebrevene ikke
gav tilstrækkelig sikkerhed for de udlån, som de havde
foretaget. Det førte til, at bankerne opsagde deres engagementer
med de pågældende ejendomsbesiddere. Flere af
de pågældende ejendomsbesiddere er efterfølgende blevet
erklæret konkurs.
Selvom konkursboerne for størstepartens vedkommende ikke
er afsluttet, er der ingen tvivl om, at en række banker har lidt
meget store tab som følge af deres engagementer med den
pågældende kreds af ejendomsbesiddere.
Omkring konkursbehandlingen i øvrigt har det været påfaldende,
at de fleste af konkursboerne har vist sig stort set
ikke at have aktiver. Dette har givet anledning til, at flere
kuratorer har indgivet anmeldelser om mulig overtrædelse
af straffelovens bestemmelse om skyldnersvig, ligesom der
er blevet anlagt en række omstødelses- og erstatningssager
mod ejendomsbesidderne og deres rådgivere.
SØK har påtaget sig at efterforske en række sager relateret
til ovennævnte skyldnersvigsproblematik. Under efterforskningerne
samarbejdes i fornødent omfang med SKAT og
Kammeradvokaten.
Ud over den nævnte skyldnersvigsproblematik fokuseres
der også på at få afdækket en række skattemæssige forhold
i forbindelse med ejendomshandlerne samt at få klarlagt,
om kredsen af ejendomsbesiddere har handlet ejendomme
med hinanden til bevidst opskruede priser og i den forbindelse
udstedt (skæg)pantebreve, som kredsen herefter har
benyttet som sikkerhed i forbindelse med opnåelse af bankkreditter.
SØK behandler p.t. ca. 10 sager med forbindelse til ovennævnte
problemstillinger. Efterforskningen og behandlingen
af de pågældende sager er meget ressourcekrævende. I alle
sagerne foreligger der mistanke om svindel for store millionbeløb.
SØK forventer, at vi i løbet af 2010 vil kunne afgøre tiltalespørgsmålet
i de første af sagerne.
Det må forventes, at der kommer yderligere sager i løbet
af 2010.
Det må således sammenfattende forventes, at arbejdet med
behandlingen af disse sager også i de kommende år vil lægge
beslag på meget betydelige ressourcer i SØK.
9

10
SØKS
underStØttelSe aF
politiKredSeneS
indSatS mod
ØKonomiSK
Kriminalitet
erfa-samarbejdet
Som en del af resultatkontrakten mellem Rigsadvokaten
og statsadvokaten for SØK for 2009 blev det aftalt, at SØK
fortsat skal være en aktiv medspiller i forbindelse med gennemførelse
af strukturreformen i politiet og anklagemyndigheden.
Det fremgik af kontrakten, at tyngden i politiets og
anklagemyndighedens indsats de første to år af reformen har
været flyttet fra behandlingen af sager om økonomisk kriminalitet
til mere borgernære politiydelser. SØK skulle derfor i
2009 understøtte politi og anklagemyndighed i deres indsats
for at styrke indsatsen mod økonomisk kriminalitet.
Dette skete ved oprettelsen af et ERFA-sekretariat i SØK
sammensat af en vicestatsadvokat og to politiledere fra SØK.
Ved planlægningen af sekretariatets arbejde blev der inddraget
erfaringer fra en vicestatsadvokat fra Statsadvokaten
for Midt-, Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster samt en
politiadvokat fra Københavns Politi.
ERFA-sekretariatet skulle i et samarbejde med politikredsene
arbejde for, at større sager om økonomisk kriminalitet
i politikredsene blev identificeret, og at de blev behandlet
efter en projektarbejdsmodel/et sagsstyringsværktøj med
brug af milepælsplaner m.v. SØK skulle tillige stille viden og
erfaring til rådighed for kredsene, med henblik på at disse
kan udarbejde rekrutterings- og kompetenceudviklingsplaner
af medarbejdere til behandling af sager om økonomisk
kriminalitet.
Dette arbejde blev igangsat, og der blev den 9. juni 2009 afholdt
et ERFA-møde med deltagelse af efterforskningsledere,
politiadvokater fra landets politikredse og repræsentanter fra
de regionale statsadvokater. Her blev milepælsplaner, fremdrift
i sagerne samt rekrutterings- og kompetenceudviklingsplaner
drøftet.
Forinden havde SØK modtaget samtlige milepælsplaner til
gennemgang. For så vidt angår kompetenceudvikling og rekruttering,
har SØK efterfølgende stillet sig til rådighed for
to politikredse. Arbejdet fortsætter i 2010.

De regionale statsadvokater har ultimo 2009 foretaget tilsyn
med behandlingen af sager om økonomisk kriminalitet i politikredsene.
Det var planen i ovennævnte resultatkontrakt,
at der ultimo 2009 skulle afholdes yderligere et ERFA-møde,
hvor fremdriften i behandlingen af sager om økonomisk kriminalitet
skulle drøftes/dokumenteres. På grund af COP
15-mødet måtte dette møde imidlertid udskydes til 2010.
tilsynskonceptet
En arbejdsgruppe forankret under anklagemyndighedens
fagudvalg om kvalitet og legalitet med deltagelse af repræsentanter
fra SØK og de regionale statsadvokaturer har
ultimo 2008 udviklet og afleveret et koncept til brug for de
regionale statsadvokaturers tilsyn med økonomiske sager
under behandling i politikredsene. Konceptet tager sigte på
at nedbringe sagsbehandlingstiden og herunder sikre, at tilsynsrelevante
sager identificeres så tidligt som muligt.
Hovedformålet med konceptet er at sikre fremdrift, modvirke
risiko for sagsophobning og forbedre mulighederne
for tilsynsmæssigt at forholde sig til de økonomiske sagers
behandling i politikredsene.
For at opnå denne forbedring har det især været nødvendigt
at øge kravene til brug af sagsstyringsværktøjer i de økonomiske
sager. Arbejdsgruppen har med inspiration i de skemaer,
der anvendes i Efterforskningsmodel 2005, udarbejdet
et visitationsskema, et skema for foreløbig efterforskningsvurdering
og et ark for mødereferater, som man fremover vil
kunne tage udgangspunkt i, både ved politikredsenes behandling
af sagerne og statsadvokaternes tilsyn hermed.
Konceptet angiver temaet for tilsynet og indeholder en række
konkrete anvisninger på, hvorledes tilsynet hensigtsmæssigt
kan gennemføres.
SØK har i april 2009 forestået et ERFA-møde med deltagelse
af politikredsene og statsadvokaturer, hvor det blev
drøftet, hvorledes den i politidirektørernes resultatkontrakter
forudsatte fremdrift kunne sikres og dokumenteres, blandt
andet ved brug af tilsynskonceptet. Tilsynskonceptet er blevet
anvendt i 2009, og opfølgningen på mødet i april 2009
har været et tema i forbindelse med statsadvokaternes tilsynsbesøg
i 2009 i politikredsene. Som nævnt ovenfor vil der
i 2010 blive afholdt et ERFA-møde, hvor erfaringerne med
anvendelse af tilsynskonceptet og fremdriften i behandlingen
af sager om økonomisk kriminalitet i politikredsene skal
drøftes og dokumenteres.
task force øst
Efter drøftelse med rigspolitichefen, politidirektørerne på
Sjælland og rigsadvokaten blev det ultimo oktober 2009 besluttet
at oprette en særlig enhed, der skal styrke den fremadrettede
efterforskning mod de personer, der direkte eller
indirekte spiller hovedroller i rocker-bandekonflikterne.
SØK deltager i Task Force Øst med to medarbejdere, der
særligt skal bidrage med deres viden om efterforskning af
økonomisk kriminalitet.
assistance til efterforskning i politikredsene
Efter anmodning yder SØK efterforskningsmæssig bistand
til politikredsene til deres efterforskning af sager om mere
alvorlig økonomisk kriminalitet. Visiteringen af sådanne bistandsanmodninger
foretages af SØK. Bistanden kan ydes,
ved at SØK helt eller delvis efterforsker sagen i den pågældende
politikreds. Bistanden kan også ydes, ved at SØK giver
råd og vejledning til politikredsen.
I 2009 modtog SØK 14 assistanceanmodninger (24 i 2008 og
20 i 2007) fra politikredsene inden for sagsområderne bedrageri,
mandatsvig, skyldnersvig og straffelovens § 289.
Indsatsen mod prostitutionens bagmænd, rufferi og organiseret
kriminalitet, herunder bande- og rockerkriminalitet,
har været prioriterede indsatsområder de seneste år i hele
politiet og anklagemyndigheden. SØK har derfor også ved
visiteringen af assistanceanmodninger fra politikredsene prioriteret
disse sagsområder. Der ydes derfor SØK-assistance til
efterforskninger inden for de nævnte områder, hvis der også
er mistanke om, at der er begået økonomiske forbrydelser,
eller hvis der er sandsynlighed for, at udbytte fra anden kriminalitet
kan beslaglægges. I 2009 er der ydet assistance i
to sager om bande- og rockerrelateret kriminalitet og i en
enkelt sag, der vedrører rufferi.
Det er SØKs opfattelse, at det fald i antallet af assistanceanmodninger
fra 2008 til 2009, der er konstateret, skal
ses i sammenhæng med, at politikredsene i 2008 først og
fremmest har haft fokus på den borgernære politiindsats.
SØK forventer, at den omstændighed, at der i 2010 ifølge
Rigspolitiets og Rigsadvokatens fælles strategier skal ske en
opprioritering af sager om større økonomisk kriminalitet,
vil bevirke en stigning i antallet af assistanceanmodninger
i 2010.
11

opSporing aF SKjult udbytte blev en SucceS
”Indbringende jagt på kriminelles udbytte.” Det var overskriften
på en artikel i Politiken den 6. november 2008, der
handlede om SØKs Sporingsgruppe og dens resultater med
at beslaglægge kriminelt udbytte og værdier.
Som nævnt ovenfor blev der i 2007 med baggrund i Udmøntningsplanen
for Flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden
2007-2010 oprettet en tværfaglig enhed hos
SØK, som står for sporing, beslaglæggelse og konfiskation
af udbytte fra kriminalitet (Sporingsgruppen).
Sporingsgruppen efterforsker pengesporet i sager om kompliceret
økonomisk kriminalitet og kan samtidig assistere
politikredsene ved den finansielle efterforskning af sager
om f.eks. kvindehandel, illegal arbejdskraft, rufferi, menneskesmugling,
våbensmugling og narkotikakriminalitet.
Sporingsgruppen er bemandet med 1 jurist og 4 polititjenestemænd,
og når det er nødvendigt, tilknyttes gruppen
eksterne revisorer. Fra den 1. januar 2009 er der også en
medarbejder fra SKAT tilknyttet Sporingsgruppen.
I 2008 blev politiet og anklagemyndigheden ved en række
informationsmøder informeret om Sporingsgruppens etablering
og mulighed for at bistå politikredsene med finansiel
efterforskning. Der blev ved enhedens oprettelse udarbejdet
en manual om sporing, beslaglæggelse og konfiskation, og
denne manual er blevet revideret med de erfaringer, som
Sporingsgruppen indtil nu har vundet ved sin virksomhed.
Sporingsgruppen har været involveret i flere sager, der dels
har været under behandling i SØK, og dels har været behandlet
i politikredsene. I de sidstnævnte sager går SØK
som nævnt ind og bistår politikredsene med den finansielle
efterforskning i politikredsens sager. Sagerne har handlet om
berigelsesforbrydelser, narkotikakriminalitet og rufferi.
I alt har Sporingsgruppen i 2009 foretaget beslaglæggelser
eller ydet assistance til politikredsenes beslaglæggelser for
omkring 31,6 mio. kr. fordelt på 11 sager. I 2008 var tallene
omkring 40 mio. kr. fordelt på 15 sager.
12
På det internationale plan samarbejdes der med de tilsvarende
enheder i de andre nordiske lande, og Sporingsgruppen
indgår i det såkaldte CARIN-netværk (Camden Asset Recovery
Inter-Agency Network), som er et europæisk netværk
for enheder svarende til Sporingsgruppen.
De gode erfaringer med CARIN-netværket førte til vedtagelse
af Rådets afgørelse 2007/845/RIA om samarbejde mellem
medlemsstaternes kontorer for inddrivelse af aktiver om
opsporing og identificering af udbyttet fra strafbart forhold
eller andre formuegoder forbundet med kriminalitet. Herefter
skal medlemsstaterne oprette eller udpege nationale
kontorer, som kan fungere som nationale kontaktpunkter for
konfiskation m.v. (et såkaldt Asset Recovery Office). Kontorerne
skal blandt andet gennem et øget samarbejde medvirke
til den hurtigst mulige opsporing i hele EU af aktiver, der
stammer fra kriminalitet. Ultimo 2008 blev SØK udpeget som
nationalt kontor i Danmark.

det tætte
Samarbejde med
myndigheder og
organiSationer
prioritereS
SØK prioriterer samarbejdet med særmyndigheder og andre,
der virker på området for økonomisk kriminalitet, højt. Baggrunden
herfor er, at etablering og videreudvikling af dette
samarbejde er en forudsætning for, at der kan ske en effektiv
behandling af de straffesager, som SØK behandler.
SØKs faste samarbejdspartnere inkluderer SKAT, Konkurrencestyrelsen,
Finanstilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
Patent- og Varemærkestyrelsen og OLAF. Mellem disse
myndigheder og SØK foreligger der faste samarbejdsrutiner
og i nogle tilfælde også samarbejdsaftaler, hvori det operationelle
samarbejde er nærmere beskrevet.
SØK deltager i et tværministerielt samarbejde om IPR-kriminalitet
(varemærkefalsk m.v.) under ledelse af Patent- og
Varemærkestyrelsen. I den forbindelse er blandt andet den
fælles hjemmeside Stoppiraterne.dk blevet etableret.
I relation til bekæmpelse af forfalskede lægemidler deltager
SØK i et myndighedsnetværk under ledelse af Lægemiddelstyrelsen.
Øvrige deltagende myndigheder er SKAT, Patentog
Varemærkestyrelsen m.fl. I regie af Europa-Kommissionen
deltager SØK sammen med de berørte myndigheder i et uddannelsesprogram
om bekæmpelse af forfalskede lægemidler.
Mellem SØK og Konkurrencestyrelsen er der indgået en aftale
om uddannelse og brug af procedurefuldmægtige fra
Konkurrencestyrelsen. Den nærmere baggrund er, at der i
retsplejeloven er givet mulighed for, at Rigsadvokaten efter
indstilling kan beskikke medarbejdere fra Konkurrencestyrelsen
til ved domstolene at udføre visse sager om overtrædelse
af konkurrenceloven.
Der er sket en intensivering af samarbejdet med SKAT om arbejdet
med og analysen af hvidvaskunderretningerne. SØKs
Hvidvasksekretariat har i den forbindelse blandt andet fået
tilknyttet en medarbejder fra SKAT, hvilket forventes at ville
indebære en forbedret anvendelse af hvidvaskunderretninger
i relation til bekæmpelse af alvorlig fiskal kriminalitet.
Tilsvarende er en medarbejder fra SKAT, som nævnt ovenfor,
blevet tilknyttet Sporingsgruppen i SØK primo 2009. Sporingsgruppen
arbejder sammen med Inddrivelsescenteret hos
SKAT, der står for inddrivelse af udestående pengekrav fra
sager om blandt andet økonomisk kriminalitet.
Ud over det samarbejde, der knytter sig til konkrete sager,
indebærer samarbejdsrelationerne mellem SØK og særmyndighederne
i almindelighed, at der på gensidig basis – og i
nogle tilfælde i form af egentlige temadage – tilbydes mulighed
for faglige opdateringer på hinandens fagområder.
13

internationale aKtiviteter i 2009
Som nævnt indledningsvis bliver SØK i meget vidt omfang
inddraget i internationalt arbejde. Nedenfor omtales kort de
faste internationale samarbejdsfora, som SØK er repræsenteret
i, og de internationale missioner, som SØKs politipersonale
har deltaget i 2009.
Carin-netværket
Siden sommeren 2007 har SØKs Sporingsgruppe været
medlem af det såkaldte CARIN-samarbejde (se ovenfor) og
deltager fast i netværkets aktiviteter.
olaf – europa-kommissionens kontor for bekæmpelse
af svig
Medarbejdere fra SØK deltager på Danmarks vegne i OLAFs
årlige konference om svig og korruption i EU-sammenhæng
sammen med repræsentanter fra de retshåndhævende myndigheder
i de øvrige medlemslande.
det europæiske retlige netværk
SØK er udpeget som et af fire danske kontaktpunkter i Det
Europæiske Retlige Netværk. Netværket har til formål at lette
kontakten mellem EU-landene i forbindelse med retshjælp –
altså et supplement til EUROJUST. Netværket har oprettet
en hjemmeside, der indeholder oplysninger om de enkelte
landes kontaktpersoner og oplysninger om de enkelte landes
retssystemer m.v.
korruptionsbekæmpelse
Det internationale samarbejde inden for området korruptionsbekæmpelse
er dels forankret i OECD-regi, dels i GRECO
(Sammenslutning af stater mod korruption under Europarådet).
SØK er sammen med Rigsadvokaten fast medlem af
GRECO.
Samarbejdsfora på området for hvidvask og
finansiering af terrorisme
Ud over samarbejdet vedrørende konkrete sager deltager
Hvidvasksekretariatet i de faste møder i de internationale
samarbejdsfora – Europol, Interpol og EU’s FIU-platform
(Financial Intelligence Units) – der beskæftiger sig med
hvidvask og finansiering af terrorisme, og i andre møder
vedrørende særlige emner inden for disse områder. Hvidvasksekretariatet
deltager endvidere i arbejdet i Egmontgruppen,
der er et samarbejdsforum for foreløbig 108 FIUs.
Egmontgruppen er både et netværk for det konkrete sagssamarbejde
mellem netværkets FIUs og et forum, der blandt
andet udarbejder standarder for, hvad der bør kræves ved
informationsudveksling for at sikre kvalitet og beskyttelse
af udvekslede oplysninger.
14
På det generelle plan deltager repræsentanter for Hvidvasksekretariatet
i arbejdet i FATF (Financial Action Task Force),
der er det væsentligste normsættende internationale forum
på området for hvidvask og finansiering af terrorisme. FATF
har 34 medlemmer samt en række søsterorganisationer, og
den samlede medlemskreds dækker efterhånden det meste
af verden.
Politimæssigt samarbejde og humanitære politimissioner
SØK deltager i det politimæssige samarbejde i Europol,
blandt andet om emnerne ”momskarruseller”, immaterielle
rettigheder (IPR), hvidvask og finansiering af terrorisme samt
økonomisk kriminalitet generelt.
I Flerårsaftalen og Udmøntningsplanen for politi- og anklagemyndighed
er det bestemt, at dansk politi skal deltage i
internationale humanitære politimissioner. SØK har i 2009
deltaget med følgende inden for dette område:
• En vicekriminalkommissær har hele året været udsendt til
EUROPOL Afghanistan, hvor han har forrettet tjeneste i
Kabul.
• To politiledere har gennemført en forberedende uddannelse,
således at de vil kunne udsendes til tjeneste i internationale
humanitære politimissioner i løbet af 2010.

SØKS uddannelSeS- og underviSningSvirKSomhed
SØK har gennem årene med stadig stigende intensivitet været
en aktiv spiller inden for uddannelses- og undervisningsvirksomhed
både nationalt og internationalt.
øko i og ii-kurserne
Den generelle uddannelse i Danmark inden for området økonomisk
kriminalitet afvikles i Politiskolens regi, men SØK
varetager den faglige afvikling af kurserne, der p.t. består
af 2 ugekurser, benævnt niveau I og II. Disse kurser bygger
på den tværfaglige tanke med udgangspunkt i Efterforskningsmodel
2005. Kursisterne kommer fra dansk politi og
anklagemyndighed, men der har også deltaget medarbejdere
fra SKAT samt inspektører fra Fødevarestyrelsen og Lægemiddelstyrelsen.
Hvidvaskområdet
Områderne hvidvask af udbytte fra strafbare forhold og
finansiering af terrorisme er sædvanligvis rammen for en
ganske omfattende informations- og undervisningsaktivitet
i SØK og Hvidvasksekretariatet. I år er der f.eks. afviklet
undervisning for politikredsene i form af to særkurser om
økonomisk kriminalitet i relation til bandekriminalitet.
Skatteområdet
SKAT har tidligere i stor udstrækning gjort brug af eksterne
lærerkræfter fra SØK i forbindelse med uddannelse af medarbejdere
inden for området ØKO-KRIM. I året, der er gået, har
der været afholdt et ERFA-møde med skattemedarbejdere
fra samtlige landets regioner vedrørende hvidvask af udbytte
fra strafbare handlinger.
konkurrenceområdet
Der afholdes hvert år en konference om konkurrenceret med
deltagelse af et bredt udsnit af private virksomheder, advokater
og offentlige myndigheder. Konferencen i 2009 kørte
i to spor – det ene vedrørte håndhævelse og sanktioner og
det andet fusioner. To medarbejdere fra SØK deltog i konferencen
og holdt i den forbindelse oplæg om forberedelse og
gennemførelse af straffesager om overtrædelse af konkurrencelovgivningen.
korruption
På Verdensbankens seminar i 2009 i Tyrkiet vedrørende opbygning
af retssystemer holdt to medarbejdere fra SØK oplæg
om konfiskation i forbindelse med korruption.
eU-regie
På EU-plan har SØK bidraget med lærerkræfter til FISCALIS
(samarbejde mellem skattemyndigheder om bekæmpelse af
skattesvindel) og CEPOL (College of European Police) inden
for området international retshjælp, ligesom SØK i øvrigt
har bidraget med oplæg i forskellige EU-sammenhænge inden
for blandt andet områderne international retshjælp og
”momskarruseller”.
Besøg fra udenlandske myndigheder
SØK modtager ofte besøg fra udenlandske myndigheder,
der ønsker at opnå nærmere kendskab til den særlige måde
og de særlige sager, som SØK arbejder på og med. I 2009
har SØK blandt andet haft besøg fra de retshåndhævende
myndigheder i Rumænien, Pakistan og Vietnam. Derudover
har SØK deltaget i et IPR-projekt arrangeret af Patent- og
Varemærkestyrelsen og i den forbindelse modtaget besøg
af 15 embedsmænd fra Kroatien. I forlængelse heraf blev
der afholdt et opfølgningsmøde i Zagreb, som SØKs politiinspektør
deltog i.
Derudover kan nævnes, at flere SØK-medarbejdere underviser
i forvaltningsret og strafferet på Københavns Universitet
og Politiskolen.
15

16
SØKS deltagelSe i
udvalgSarbejde
SØK har i 2009 været repræsenteret i følgende udvalg:
• Fagudvalget om økonomisk kriminalitet
• Fagudvalget om straffeproces
• Fagudvalget om internationale sager.
De her nævnte landsdækkende fagudvalg i anklagemyndighedens
regie er forankret hos Rigsadvokaten med ansvar
for blandt andet indsamling, bearbejdning og formidling af
faglig information.
• Konkursrådet under Justitsministeriet
• Udvalg om ændring af konkurrenceloven under Økonomiog
Erhvervsministeriet
• Insiderudvalget under Økonomi- og Erhvervsministeriet
• Kompetenceudvalget under Rigsadvokaten

SØKS reSultater i 2009
vedrØrende
StraFFeSagSarbejdet
Statistik 2009
EFTERFORSKNINGSSKRIDT
Sigtelser 66 (76 i 2008)
Anholdelser 18
Ransagninger 44 (107 i 2008) Antal lokationer (virksomhed, bopæl)
Edition 37 (115 i 2008) Antal kendelser
Beslaglæggelser 5 (17 i 2008) Antal juridiske enheder, mod hvem indgreb er
foretaget.
ANTAL SAGER MED IVæRKSAT EFTERFORSKNING
Iværksat efterforskning 96 (88 i 2008)
Skattesager 12 (9 i 2008)
Børskriminalitet 36 (36 i 2008)
Selskabslove 1 (2 i 2008)
Konkurrenceområdet 7 (9 i 2008)
EU-svig 2 (5 i 2008)
Korruption 1 (1 i 2008)
Øvrige straffesager 37 (26 i 2008)
TILTALEREJSNINGER
Anklageskrifter 29 (25 i 2008)
Bødeforelæg 8 (9 i 2008)
ANTAL DOMFæLDELSER M.V.
Domme Tiltalte Dømt Frifundet Bødeforelæg
2002 10 21 16 5 268
2003 14 26 17 9 11
2004 3 4 3 1 3
2005 8 18 11 7 6
2006 14 29 20 9 6
2007 12 36 21 15 9
2008 17 35 24 3 9
2009 20 34 32 2 8
Antal juridiske enheder tiltalt i året.
Antal domme afsagt i året og med resultat af dømte og frifundne.
Antal udsendte bødeforelæg i året.
17

18
de konkrete straffesager i 2009
LANDSRETSDOMME
østre landsrets ankedom af den 4. februar 2009 (københavns
byrets dom af den 20. maj 2008)
Der var rejst tiltale mod T1, T2, T3, T4 og T5 for overtrædelse
af straffelovens § 289, jf. momslovens §§ 81 og 57. I byretten
blev T1 og T2 idømt fængsel i 1 år og 6 måneder. samt
en tillægsbøde på 4,2 mio. kr. og rettighedsfrakendelse. T3
og T4 blev frifundet, mens T5 blev idømt fængsel i 1 år og
rettighedsfrakendelse. Dommen blev anket, for så vidt angår
T2, T3 og T4. Landsretten stadfæstede byrettens dom, for så
vidt angår T3 og T4, og for T2 blev dommen stadfæstet med
den ændring, at han frifandtes for rettighedsfrakendelsen.
Via køb og salg af Intel-cpu’er mellem forskellige firmaer
uden indberetning og afregning af moms over for SKAT unddrog
T1 statskassen for ca. 4,2 mio. kr. i moms og gjorde
sig skyldig i momssvig af særlig grov karakter. Retten fandt
desuden, at T2 og T5, der med deres virksomheder indgik i
kæden af videre handler fra T1’s firma, vel vidende at formålet
hermed var at unddrage statskassen moms, havde
medvirket til momssvigen.
Det blev under sagen lagt til grund, at det ud fra de involverede
personer og deres aktuelle situation virkede meget
usandsynligt, at handlerne skulle være foretaget uden kriminel
virksomhed for øje. Eksempelvis var T1’s firma nystartet,
han havde ingen erfaring med køb og salg af cpu’er, han
havde intet kendskab til markedet, de af sagen omfattede
handler var den eneste aktivitet i selskabet, der i øvrigt var
uden midler, og han var desuden selv uden midler og havde
indtil da levet på socialhjælp. Dette sammenholdt med, at T1
i firmaet havde fået leveret varer for ca. 21 mio. kr. uden at
skulle stille sikkerhed herfor, og uden at han ved videresalget
modtog betaling herfor, gjorde det klart, at handlerne var
foretaget med momssvig for øje.
T3 og T4 blev frifundet, da det ikke fandtes godtgjort, at
de tiltalte vidste, at handlerne havde til formål at unddrage
statskassen moms.

vestre landsrets ankedom af den 14. oktober 2009
(retten i koldings dom af den 20. maj 2009)
Der var rejst tiltale mod T1 og T2 for mandatsvig, bedrageri
og dokumentfalsk af særlig grov beskaffenhed samt nedlagt
påstand om rettighedsfrakendelse og konfiskation, jf. straffelovens
§ 286, stk. 2, jf. § 280, nr. 2, og § 279 og § 172, stk.
2, jf. § 171 og § 79, stk. 2, og § 75, stk. 1, jf. § 76, stk. 1. I
byretten blev T1 idømt fængsel i 3 år og 6 måneder, og der
skete frakendelse af retten til at drive finansiel virksomhed
samt konfiskation af 1,7 mio. kr. T2 blev idømt 2 års fængsel
samt konfiskation af 4.061.787 kr. Landsretten stadfæstede
byrettens dom.
T1, der var ansat i et pengeinstitut, blev af landsretten fundet
skyldig i mandatsvig af særlig grov beskaffenhed, idet
han indsatte ca. 5,3 mio. kr., som hidrørte fra ejendomskøb,
og som skulle have været indsat på en deponeringskonto,
på ejendomssælgers driftskonto, hvorved pengeinstituttet
led et tilsvarende tab, da ejendomssælgeren gik konkurs, og
ejendomshandlerne ikke blev gennemført.
Sagen gør sig bemærket, ved at T2, som var direktør i selskabet,
der solgte ejendomme, og var kunde i pengeinstituttet,
blev dømt for medvirken til mandatsvig, idet han
havde medvirket til, at T1 ikke havde indsat pengene på
deponeringskonti.
T1 blev desuden fundet skyldig i dokumentfalsk og bedrageri
af særlig grov beskaffenhed, idet han i forbindelse med
optagelse af lån gjorde brug af falske indeståelser fra en
bank, forsynet med falsk stempel og underskrift, hvorved
långiver blev udsat for væsentlig risiko for tab. T1 blev ydermere
fundet skyldig i overtrædelse af samme bestemmelser,
idet han fik en sparekasse til at udbetale godt 1,7 mio.
kr. fra en byggekredit mod forevisning af falske fakturaer,
hvorefter beløbet blev brugt på et andet hus, som T1 solgte
med fortjeneste.
østre landsrets ankedom af den 24. september 2009
(retten på frederiksbergs dom af den 17. februar
2009)
Der var rejst tiltale mod T1(forening) og T2 for overtrædelse
af konkurrencelovens § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 6,
stk. 1, jf. stk. 3, dvs. forbuddet mod at fastsætte bindende
priser. T1 blev ved byretten idømt en bøde på 200.000 kr.,
mens T2 blev idømt en bøde på 15.000 kr. Landsretten forhøjede
bøden for T1 til 400.000 kr., mens bøden til T2 blev
stadfæstet.
Byretten domfældte T1, en brancheforening, og dens direktør
T2 for at have fastsat bindende priser på juletræer for
foreningens medlemmer. Specielt for sagen var, at forholdet
var begået over en længere periode på 4 år, samt at de tiltalte
havde siddet op til flere påbud fra Konkurrencestyrelsen om
ophør af prisfastsættelse overhørig. Bøden blev af byretten
fastsat til 200.000 kr. til foreningen og 15.000 kr. til
direktøren.
Efter SØKs opfattelse var en bøde på 15.000 kr. ikke proportionalt
følelig for direktøren i forhold til årslønnen, og
dommen blev anket med påstand om skærpelse af bødefastsættelsen
for foreningen til 500.000 kr. og for direktøren så
den svarede til én måneds bruttoløn. SØK ønskede desuden
mere generelt at få skabt en klar domspraksis for udmåling
af bøder i sådanne sager, da der i forarbejderne til konkurrenceloven
ikke fremgår nogen særlig angivelse deraf.
Landsretten stadfæstede byrettens dom for så vidt angik
bøden til T2, men forhøjede bøden for foreningen til 400.000
kr. under henvisning til, at virksomhedsansvaret måtte anses
som det primære.
Sagen er anket til Højesteret med samme påstand som for
Landsretten.
østre landsrets ankedom af den 3. september 2009
(københavns byrets dom af den 1. april 2009)
Der var rejst tiltale mod T1 (forening), T2 og T3 for overtrædelse
af konkurrencelovens § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. §
6, stk. 1, jf. stk. 3, dvs. forbuddet mod at fastsætte bindende
priser. T1 blev ved byretten idømt en bøde på 1 mio. kr.,
mens T2 og T3 blev idømt en bøde svarende til én måneds
nettoløn. I landsretten blev T1’s bøde på 1 mio. kr. nedsat
til 400.000 kr., mens T2 og T3 blev idømt en bøde på hver
15.000 kr.
Dommen vedrører en konkurrencestraffesag mod T1, en
brancheforening, der i foreningens medlemsblad opfordrede
til, vejledte og anbefalede, at foreningens medlemmer ”stod
sammen” og ikke kørte turistbus- og bestillingsbuskørsel,
uden at den enkelte busvognmands kunder var blevet opkrævet
et særligt oliepristillæg på 4 %, hvorved der opstod
risiko for, at priskonkurrencen mellem de berørte busvogmænd
ville blive formindsket.
Byretten idømte T1, brancheforeningen, en bøde på 1 mio.
kr. og T2, den administrerende direktør, og T3, vicedirektøren,
bøder på henholdsvis 35.000 kr. og 25.000 kr., svarende
til én måneds nettoløn. Landsretten nedsatte begge
de personlige bøder til 15.000 kr. og foreningens bøde til
19

400.000 kr., under henvisning til at virksomhedsansvaret
måtte anses som det primære, samt til at der ikke ved den
konkurrencebegrænsende virksomhed var opnået nogen
økonomisk fortjeneste.
Sagen er anket til Højesteret med påstand om forhøjelse
af de personlige bøder til et beløb svarende til en bruttomånedsløn.
østre landsrets ankedom af 18. marts 2009 (retten i
næstveds dom af den 1. december 2008)
T var tiltalt for overtrædelse af værdipapirhandelslovens §
39, stk. 1, jf. § 38, stk. 1, nr. 2, jf. § 94, stk. 1, 2. pkt., dvs.
kursmanipulation. Byretten idømte T 50 dages betinget
fængsel. Landsretten skærpede straffen til 50 dages ubetinget
fængsel.
T havde over en periode på 3 uger 86 gange udlagt skiftevis
salgs- og købsordre på en bestemt aktie på markedet
for at manipulere kursen. Specielt for sagen var, at tiltalte
på samme tid deltog i et fiktivt aktiespil for Alm. Brands
kunder, hvori man anvender de kurser, som anvendes på
fondsbørsen. Tiltalte handlede parallelt de samme aktier i
spillet som på fondsbørsen og begrundede sine handler på
fondsbørsen med et ønske om at forbedre sin placering i
det fiktive aktiespil og påstod, at han ikke var klar over, at
transaktionerne på fondsbørsen kunne påvirke efterspørgslen
i det virkelige liv.
I byretten blev T idømt 50 dages fængsel, som blev gjort
betinget, da retten ikke fandt at kunne forkaste tiltaltes forklaring
om baggrunden for lovovertrædelsen. I Landsretten
blev straffen imidlertid gjort ubetinget, idet der henvistes
til to tidligere domme fra Højesteret, hvori det fastslås, at
ubetinget frihedsstraf i almindelighed er påkrævet i sager om
kursmanipulation, samt at det afgørende er, at de kursmanipulerende
handlinger har været egnet til at skade tilliden
til pengemarkedet. Set i lyset af de mange handler fandt
Landsretten ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der
kunne medføre, at udgangspunktet om ubetinget fængselsstraf
kunne fraviges.
20
østre landsrets ankedom af den 12. november 2009
(københavns byrets dom af den 11. juni 1999)
T1 og T2 var blandt andet tiltalt for skyldnersvig af særlig
grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 283,
stk. 1, nr. 3, og for overtrædelse af straffelovens § 296, stk.
1, nr. 2 og 3, samt A/S lovens § 161, stk. 1, jf. § 115, stk. 2,
eller ApS lovens § 80, stk. 1, jf. § 49, stk. 2, jf. straffelovens
§ 3. T1 blev i byretten idømt fængsel i 7 år, og der skete
rettighedsfrakendelse og konfiskation af 68 mio. kr. T2 blev
i byretten idømt fængsel i 2 år og 6 måneder samt rettighedsfrakendelse
og konfiskation af 675.000 kr. I landsretten
blev straffen for T1’s vedkommende fastsat til fængsel i 6
år som en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, til en engelsk
dom på fængsel i 4 år og 6 måneder og konfiskation af 68
mio. kr. samt rettighedsfrakendelse. Dommen mod T2 var
ikke anket.
Dommen vedrører selskabstømning i perioden 1991-1993 i
relation til 170 selskaber med skyldige skatter på 332 mio.
kr. og med et udbytte på 68 mio. kr.
Sagen, der var den sidste af de såkaldte selskabstømmersager,
var samtidig den mest omfattende, idet den omfattede
mere end 15 % af statskassens samlede umiddelbare tab
ved selskabstømning.
T1 gjorde for Landsretten navnlig gældende, at han ikke
havde haft det fornødne forsæt, herunder at han havde
handlet efter rådgivning fra advokater og revisorer, der for
deres rådgivning havde modtaget et beløb i størrelsesordenen
6 mio. kr., herunder betydelige beløb for udarbejdelse
af årsregnskaber m.v. i de mange selskaber.
Han gjorde endvidere gældende, at der på grund af det
lange tidsrum, der var forløbet, siden han blev sigtet i 1994,
skulle ske formildelse af straffen.
Landsretten fandt, at T1 stedse i forløbet havde været initiativtageren
og den, der havde haft det samlede overblik
over og den samlende funktion i sagskomplekset, at advokaterne
og revisorerne kun havde haft brudstykkevis indsigt,
og at rådgivningen hverken havde været særlig detaljeret
eller konkret eller i øvrigt havde kunnet opfattes som en
blåstempling af de enkelte dele af sagskomplekset.
Landsretten var enig med byretten i, at straffen som udgangspunkt
skulle udmåles til fængsel i 7 år.
Straffen blev fastsat til fængsel i 6 år som en tillægsstraf, jf.
straffelovens § 89, da T1 efter byrettens dom i denne sag var
blevet idømt fængsel i 4 år og 6 måneder i England i 2005
for tømning af en pensionskasse.

Landsretten fandt ikke anledning til at anse straffen i den
engelske dom for væsentligt afvigende fra den dom, som
ville være udmålt efter dansk retspraksis, når det tages i
betragtning, at tiltalte blev løsladt og udvist efter mindre
end 2 års afsoning.
Der blev ved strafudmålingen lagt vægt på, at der havde været
tale om en systematisk og veltilrettelagt fremgangsmåde,
der kan betegnes som ”industrialiseret”, med anvendelse af
uigennemskuelige transaktioner uden reelt forretningsmæssigt
indhold gennem udenlandske selskaber, herunder pengeinstitutter,
hvilket var egnet til at tilsløre aktiviteten.
Landsretten lagde endvidere til grund, at den samlede sagsbehandlingstid
ikke kunne anses for kritisabel, idet den periode,
hvor sagens fremme var hindret ved T1’s tilbageholdelse
i England og senere afsoning i England, og som havde
betydet en forsinkelse af ankesagen på omtrent 6 år, måtte
henregnes til hans egne forhold.
Forsvaret har ansøgt om tredjeinstansbevilling. Spørgsmålet
er endnu ikke afgjort af Procesbevillingsnævnet.
østre landsrets ankedom af den 18. marts 2009 (retten
i næstveds dom af den 27. november 2008)
T var tiltalt for overtrædelser af værdipapirhandelslovens §
39, stk. 1, jf. § 38, stk. 1, nr. 2, jf. § 94, stk. 1, dvs. kursmanipulation.
T blev i byretten idømt 30 dages betinget fængsel
samt konfiskation af 840 kr. og en tillægsbøde på 5.000 kr.
Landsretten stadfæstede byrettens dom.
Sagen drejer sig om overtrædelse af værdipapirshandelslovens
bestemmelser om kursmanipulation med en samlet
gevinst på 840 kr.
Ifølge to tidligere domme fra Højesteret gengivet i U2001.578
og U2003.1467 er det klare udgangspunkt, at ubetinget frihedsstraf
i almindelighed er påkrævet for at modvirke kursmanipulation,
og det afgørende i den forbindelse er, om de
kursmanipulerende handlinger har været egnet til at skade
tilliden til pengemarkedet.
Efter en samlet bedømmelse af sagens oplysninger, herunder
at der var tale om et enkeltstående tilfælde med en relativt
beskeden gevinst sammenholdt med oplysningerne om tiltaltes
gode personlige forhold, fandt Landsretten, at der forelå
sådanne omstændigheder, at det var forsvarligt undtagelsesvis
at fravige udgangspunktet om ubetinget fængselsstraf.
21

22
østre landsrets ankedom af den 12. februar 2010 (københavns
byrets dom af den 17. februar 2009)
T var tiltalt for momssvig og skattesvig af særlig grov karakter,
jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk.
1, nr. 1, og kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, og
arbejdsmarkedsbidragslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra b. I
byretten blev T idømt fængsel i 2 år samt en tillægsbøde på
4.675.000 kr. Landsretten stadfæstede byrettens dom.
T blev som reel og ansvarlige leder for et K/S dømt for dels
at have anvendt fiktive og falske fakturaer som grundlag
for fradrag ved urigtig momsangivelse, hvorved statskassen
blev unddraget 1.423.972 kr., dels for udbetaling af sort løn,
hvorved statskassen blev unddraget 3.333.212 kr. i skat.
vestre landsrets ankedom af den 1. juli 2009 (retten
i viborgs dom af den 31. marts 2009)
T1 (selskab) og T2 var tiltalt for overtrædelse af kontantforbuddet
i hvidvasklovens § 37, stk. 7, jf. stk. 1, jf. § 2. I
byretten blev T1 idømt en bøde på 47.000 kr., mens T2 blev
idømt en bøde på 4.700 kr. Landsretten ændrede byrettens
dom, således at T2 blev frifundet, mens bøden til T1 blev
forhøjet til 50.000 kr.
T1, en autoforhandler, havde ved salg af biler modtaget betalingerne
i kontanter i strid med kontantforbuddet i hvidvasklovens
§ 2, på henholdsvis 125.000 kr., 150.000 kr.,
109.000 kr. og 169.000 kr. Selskabets direktør T2 var tiltalt
for som direktør og daglig leder at have ladet selskabets
medarbejdere modtage kontantbetalingerne.
De tiltalte nægtede sig skyldige under henvisning til, at ingen
i selskabet på betalingstidspunkterne havde kendskab
til hvidvaskloven, og at der derfor ikke var handlet groft
uagtsomt. Landsretten udtalte, at medarbejdernes manglende
kendskab til kontantforbuddet måtte karakteriseres
som en egentlig retsvildfarelse, der ikke havde betydning ved
vurderingen af, om der forelå fornøden tilregnelse.
Da det havde været klart for medarbejderne, at der blev
betalt med kontanter, fandtes T1 derfor skyldig i overtrædelse
af kontantforbuddet. T2 blev frifundet, idet det ikke
var bevist, at han havde været involveret i handlerne.

østre landsrets ankedom af 6. oktober 2009 (retten
i Hillerøds dom af den 10. april 2007)
T1 og T2 var blandt andet tiltalt for mandatsvig og embedsmisbrug,
jf. straffelovens § 155, § 280, jf. § 286, stk. 2, jf.
§ 154 samt bestemmelser i den kommunale styrelseslov. I
byretten blev T1 idømt en fællesstraf på fængsel i 2 år samt
erstatning til kommunen, mens T2 blev idømt en betinget
straf på fængsel i 2 år. Landsretten stadfæstede byrettens
dom.
Sagen vedrører den såkaldte ”Hovedsag” mod den forhenværende
borgmester i Farum Kommune, T1, og ordførende direktør,
T2.
T1 blev dømt for en række tilfælde af embedsmisbrug, blandt
andet for at have skjult de økonomiske problemer i kommunen
for byrådet, for ikke at have sørget for fornødne bevillinger,
for lånoptagelse uden om kommunalbestyrelsen, for at
have ignoreret afgørelser fra Naturklagenævnet, samt for
at de regnskabsmæssige forhold i kommunen vedrørende
repræsentationsudgifter ikke var i orden.
T1 blev desuden dømt for mandatsvig for et samlet beløb
på 1,8 mio. kr. ved i forbindelse med kommunens repræsentation,
møder og rejser m.v. at have ladet kommunen betale
en lang række regninger for arrangementer, der enten slet
ikke havde noget kommunalt formål, eller hvor udgiften pr.
deltager var så stor, at en del af regningen må siges at have
savnet kommunalt formål. T1 lod udgifterne afholde alene
på grundlag af sin stilling uden nogen speciel bemyndigelse
fra byrådet vedrørende den enkelte udgift.
De omhandlede regninger vedrørte i vidt omfang servering
af dyr vin, men Landsretten undlod i lighed med byretten at
tage særskilt stilling til henholdsvis lovligheden af udgiften
til vin og den – ofte mindre – udgift til fortæring.
Ved dommen blev der lagt vægt på, at T1 som borgmester
har fremmet egne formål uden respekt for de regler,
der gælder for kommunale beslutninger og således at den
åbne, demokratiske beslutningsproces blev skadet. Dette har
medvirket til, at Farum Kommune er blevet påført meget
alvorlige økonomiske problemer. Særligt for så vidt angår
regningsforholdet har T1 ved sin kontinuerlige adfærd ved de
talrige arrangementer i 2001, hvor udgifterne til blandt andet
meget dyre vine og rejsearrangementer i vid udstrækning har
været Farum Kommune helt eller delvist uvedkommende,
også påført kommunen et betydeligt tab. Endvidere har T1
vist en fast vilje til at sætte sig ud over lovgivning, som i
samfundets interesse begrænser en kommunes handlefrihed
udadtil, herunder ved sin uefterrettelighed i forhold til Naturklagenævnet
og særligt for så vidt angår låntagning.
På grund af den tidligere straffesag mod T1, den såkaldte
”Sponsorsag”, hvor han som forhenværende borgmester blev
idømt 2 års fængsel for mandatsvig af særlig grov karakter,
blev straffen i denne sag fastsat som en tillægsstraf.
Efter en samlet vurdering fandt landsretten, at tillægsstraffen
passende kunne fastsættes til fængsel i 2 år, jf. herved
også straffelovens § 81, nr. 8, hvorefter det ved straffens
fastsættelse i almindelighed skal indgå som en skærpende
omstændighed, at gerningen er begået i udførelsen af offentlig
tjeneste eller hverv.
Under samme ankesag blev den forhenværende ordførende
direktør i kommunen, T2, idømt fængsel i 2 år for forhold i
forbindelse med de forhold, som T1 blev dømt for. Straffen
var en fællesstraf, der omfattede den straf på fængsel i 1
år og 3 måneder, som T2 tidligere var blevet idømt ved byrettens
endelige dom i ”Sponsorsagen”. Landsretten gjorde
ligesom byretten T2’s fængselsstraf betinget under hensyn
til hans dårlige helbred.
T1 søgte efterfølgende Procesbevillingsnævnet om tredjeinstansbevilling,
men fik afslag.
23

24
ByRETSDOMME
retten i Sønderborgs dom af den 20. maj 2009
T var tiltalt for skattesvig, jf. straffelovens § 289, og for
overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1. Byretten
idømte T en betinget fængselsstraf på 2 måneder samt en
tillægsbøde på 725.000 kr.
Som ejer af og direktør i et selskab (Ltd) oprettet på Gibaltar
havde T i perioden 1996-2002 foretaget en række
investeringer i eget navn for lån, som tiltalte selv kautionerede
for, hvorved selskabet fik et overskud i perioden på i alt
5.473.853 kr. T havde undladt at registrere selskabet i Danmark
og havde ikke indgivet selvangivelse for indkomstårene
1996-2002.
T påstod, at selskabets investeringer blot var handlet i T’s
selskabs navn på vegne af blandt andre H’s firma, registreret
i Sydafrika. Denne model er skatteretligt set angribelig, da
den på den ene side giver H´s selskab ret til fortjenesterne
ved investeringerne, og på den anden side placerer risikoen
for tab hos selskabet oprettet på Gibraltar. På baggrund af
vidneforklaringerne lagde retten dog til grund, at det på det
pågældende tidspunkt var normalt at gennemføre forretninger
på vegne af investorer på denne måde, og – som anført
af T – at modellen var ”skattetransparent”.
Da der ikke ved udgangen af 2002 henstod midler i selskabet
oprettet på Gibraltar, som ikke var blevet udbetalt til
indskyderne eller udloddet til tiltalte, bestod der ikke noget
krav mod selskabet.
T fandtes således kun skyldig i skattesvig for det beløb, der
var kommet ham selv til udbetaling, dvs. 598.302 kr.
Sagen er ikke anket.
retten i lyngbys dom af den 12. juni 2009
T var tiltalt for dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov
karakter, jf. straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171, og § 286,
stk. 2, jf. § 279. Retten idømte T en ubetinget fængselsstraf
på 7 år samt frakendelse af retten til at drive virksomhed i
selskabsform og konfiskation af 50 mio. kr.

Sagen vedrører IT Factory A/S, hvor T som direktør i selskabet
begik dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov karakter
over for en række leasingselskaber. Bedrageriet over for
leasingselskaberne androg et beløb på i alt 862.513.445 kr.
med et realiseret formuetab på 680.375.142 kr. Herudover
blev T straffet for dokumentfalsk for 109.596.100 kr. med en
væsentlig risiko for formuetab på 55.000.000 kr.
Sagens hovedforhold angik dokumentfalsk og bedrageri over
for leasingselskaber. Bedragerierne foregik ved, at T lod en
samarbejdspartner sælge ikke-eksisterende edb-udstyr til
leasingselskaberne, som herefter leasede udstyret til IT Factory.
T fik overført sin del af udbyttet ved, at IT Factory
fakturerede samarbejdspartneren ikke-eksisterende eller
ikke-salgbare IT Factory-produkter.
Specielt for sagen var, at retten helt undtagelsesvis fulgte
anklagemyndighedens påstand om anvendelse af straffelovens
§ 88, stk. 1, 2. pkt., hvorefter straffen under særdeles
skærpende omstændigheder kan overstige strafferammen
med indtil det halve. Dette blev ud over kriminalitetens særdeles
omfattende, veltilrettelagte og systematiske karakter
samt de involverede beløbs betydelige størrelse begrundet
med, at T’s kriminalitet havde været af en art og et omfang,
der var egnet til generelt at forringe tilliden til finansielle
virksomheders kreditvurderinger samt tilliden til revisor som
offentlighedens tillidsrepræsentant.
Der blev dog ved strafudmålingen i formildende retning lagt
vægt på, at T i væsentlig omfang havde medvirket til sagens
opklaring, således at sagen uanset sit betydelige omfang
kunne fremmes til dom inden for syv måneder efter anmeldelsen
til politiet som en tilståelsessag. Ligeledes bidrog T
med oplysninger, der var afgørende for opklaringen af strafbare
handlinger begået af andre.
Sagen er ikke anket.
retten i Helsingørs dom af den 20. maj 2009
T var tiltalt for skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed, jf.
straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 283, stk. 1, nr. 3.
I byretten blev T idømt fængsel i 3 år.
T havde med en gæld til SKAT på 15.208.000 kr. i forbindelse
med indgivelse af anmodning om akkord til Helsingør Kommunes
opkrævningskontor udeladt aktiver til en værdi af
8.218.000 kr. Aktiverne, herunder flere biler, en motorcykel
og et større antal gældsbreve, var skjult via en lang række
proformaretshandler og betydelige gaver til ægtefællen og
dennes firma.
Der blev ved straffastsættelsen lagt vægt på, at T ikke tidligere
var straffet, at aktiverne var til stede, og at han ikke
havde opnået nogen berigelse.
25

(Ved ankedom afsagt af Østre Landsret den 10. februar 2010
blev straffen nedsat til fængsel i 2 år og 6 måneder, idet der
blev lagt vægt på, at T var hidtil ustraffet og havde gode
personlige forhold).
retten i esbjergs dom af den 12. november 2009
T var tiltalt for overtrædelse af værdipapirhandelslovens §
39, stk. 1, § 38, stk. 1, nr. 2, og § 94, stk. 1, dvs. bestemmelserne
om kursmanipulation. Byretten idømte T en straf på 40
dages ubetinget fængsel samt konfiskation af 27.150 kr.
Sagen drejer sig om kursmanipulation med en gevinst på
27.150 kr.
Trods T’s meget gode personlige forhold, at forholdet blev
begået over ca. 2 timer på en enkelt dag, og at T efterfølgende
havde taget kontakt til Finanstilsynet for at afbøde
virkningen af handlerne, fulgte retten to tidligere domme fra
Højesteret gengivet i U2001.578 og U2003.1467, hvorefter
det klare udgangspunkt er, at ubetinget frihedsstraf i almindelighed
er påkrævet for at modvirke kursmanipulation.
Sagen er ikke anket.
retten i glostrups dom af den 24. august 2009
T var tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens
§ 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1. Byretten
idømte T fængsel i 6 måneder, heraf 4 måneder betinget
med vilkår om samfundstjeneste. Derudover blev T dømt til
at betale en tillægsbøde på 625.000 kr.
T angav i årene 2000 og 2001 sin skattepligtige indkomst
for lavt med i alt 1.023.473 kr., hvorved det offentlige blev
unddraget skatter på i alt 648.857 kr.
Specielt for sagen var blandt andet, at anklagemyndigheden
på baggrund af en retsanmodning til myndighederne
på Jersey fik udleveret kontooplysninger vedrørende konti
tilhørende T, hvorved det kunne konstateres, at den fulde
skatteunddragelse udgjorde dobbelt så meget som først
antaget.
26
For at få udleveret disse kontooplysninger fra myndighederne
på Jersey måtte anklagemyndigheden samtykke i et
krav om kun at anvende de fremsendte oplysninger i straffesagen
og ikke udlevere dem til SKAT. SKAT kunne således
ikke regulere sit krav i henhold til de senest fremkomne oplysninger.
Retten fandt ikke, at der var hjemmel til at forhøje
tillægsbøden med et tilsvarende beløb på grund af SKATs
manglende mulighed for civilretligt at indkræve denne del
af det unddragne beløb.
Sagen er ikke anket.

SØKS mål For 2010
SØK skal også i 2010 som en del af den samlede politi- og
anklagemyndighed indrette sine aktiviteter og virksomhed
efter en række eksternt fastsatte mål samt mål fastsat i forhold
til SØKs interne opgaver. Herudover skal SØK løbende
sikre en hensigtsmæssig personaleudvikling i henhold til den
gældende personalepolitik, således at opgavevaretagelsen
løbende understøttes, og således at vi løbende sikrer os, at
SØK kan tiltrække og fastholde kompetente medarbejdere.
Vi forudser, at 2010 bliver præget af straffesager, der udspringer
af den generelle økonomiske recession i samfundet,
og som naturligt henhører under SØKs arbejdsområde. Derudover
forventer vi at skulle bruge mange ressourcer på at
understøtte landets politikredse i deres arbejde på landsplan
med større økonomisk kriminalitet.
En anden af årets store udfordringer vil være rekruttering
og fastholdelse af medarbejdere i SØK. Der har de senere
år været – og vil de kommende år være – en stor afgang
af politimæssigt velkvalificeret personale på grund af alder,
og det har allerede nu vist sig vanskeligt at få stillingerne
genbesat.
På denne baggrund vil SØK i 2010 have følgende særligt
prioriterede områder:
DriftsområDer:
•Arbejdet med sØKs specialområder (børsområdet,
konkurrenceområdet m.m.) skal fortsætte og styrkes,
herunder skal samarbejdet med andre myndigheder
og samarbejdspartnere på disse områder styrkes.
•Der skal være særlig fokus på sager foranlediget af
den finansielle recession, herunder sager om pantebrevsmarkedet
og ejendomsmarkedet samt banksager.
•Politikredsenes indsats mod bekæmpelse af økonomisk
kriminalitet skal understøttes yderligere.
•indsatsen mod kriminelle bander, organiseret kriminalitet
og prostitutionens bagmænd skal fortsætte.
•Arbejdet med opsporing, beslaglæggelse og konfiskation
af udbytte fra strafbare forhold skal fortsætte og
styrkes.
UDviKlingsområDer:
•Der skal være fokus på strategisk kompetenceudvikling
af ledere og medarbejdere.
•Arbejdet omkring rekruttering og fastholdelse af
personale skal styrkes.
•Arbejdet omkring optimal udnyttelse af eksisterende
og udvikling af kommende tekniske hjælpemidler skal
fortsætte.
•Der skal ske en videreudvikling af efterforskningsmodel
2005.
•Arbejdet med lean skal fortsætte.
•Der skal ske en styrkelse af opsamling og formidling
af ny viden.
•Der skal organiseres og afholdes et medarbejderseminar.
27

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet,
Bryggervangen 55, 3.,
Postboks 809,
2100 København Ø
redaktør: SONJa PONIkOWSkI · deSIgN Og PrOduktION: kareN ChrISteNSeN deSIgN · FOtOS: thOMaS tOLStruP · tryk: rIgSPOLItIetS trykkerI