Afgørelser til Det veterinære Sundhedsråds udtalelser i ...

Afgørelser til Det veterinære Sundhedsråds udtalelser i handelssager
Januar:
Ingen afgørelser indkommet i januar 2012.
Februar:
Ingen afgørelser indkommet i februar 2012.
Marts:
Ingen afgørelser indkommet i marts 2012.
April:
Ingen afgørelser indkommet i april 2012.
Maj:
Ingen afgørelser indkommet i maj 2012.
Juni:
Ingen afgørelser indkommet i juni 2012.
Juli:
2010-20-03-00002
Skrivelse af 9. marts 2010 fra advokatfirmaet
A købte d. 18. maj 2008 en vallak af B for 45.000 kr efter at hesten ved handelsundersøgelse d. 14.
maj 2008 blev godkendt af dyrlæge.
D. 23. april 2009 fik hesten efter et spark en hævelse på venstre has. Hesten var ikke decideret halt,
men heller ikke rengående. Efter yderligere en måned blev hesten røntgenfotograferet d. 28. maj og
igen d. 16. juni. Man fandt da, at hesten havde OCD og A rettede skriftlig henvendelse d. 22. juni
2009 til B for at hæve handelen.
Rådet udtalte:
Spørgsmål 1:
Er henholdsvis
a. de røntgenbilleder optaget af dyrlæge X den 28. maj 2009 og af 16. juni 2009, og
b. de af dyrlæge Y den 22. september optagne røntgenbilleder ortograde, hvorved forstås, at
billederne er optaget i de korrekte projektioner og af diagnostisk kvalitet, således at billederne kan
danne grundlag for en konklusiv diagnose og tilbagedatering af en diagnose til leveringstidspunktet
den 18. maj 2008?
Svar ad spørgsmål 1:
Alle sæt billeder er optaget i de projektioner, der er standard ved røntgenologisk evaluering af en
has, og de er af diagnostisk kvalitet, således at de kan danne grundlag for en konklusiv diagnose og
tilbagedatering.

Spørgsmål 2:
Syns- og skønsmand dyrlæge Y har ved besvarelsen af spørgsmål 1 i skønserklæring af 22.
september 2009 oplyst, at ”der kan ikke d.d. erkendes nogen mus (OCD/fragment) i venstre
bagbens has. Der kan erkendes en meget let ujævn kontur af tibias distale intermediærkam VB
(typiske sted for OCD læsioner). Forandringen, der kan være status på en meget mild
osteochondrose med dertilhørende lille bruskdefekt, er af så mild en karakter, at den må anses for
værende uden betydning”. Det Veterinære Sundhedsråd bedes oplyse, om Rådet er i stand til at
stille en konklusiv diagnose på hesten på baggrund af de foreliggende oplysninger og de
foreliggende røntgenbilleder for så vidt angår venstre has. Herunder om Rådet er enig i den af
skønsmanden anførte vurdering af såvel OCD som løst fragment. Det Veterinære Sundhedsråd
bedes vurdere om de gjorte fund skønnes at have eller at få betydning for hestens atletiske funktion
for så vidt angår venstre has.
Svar ad spørgsmål 2:
Det Veterinære Sundhedsråd er ikke i stand til at stille en konklusiv diagnose på baggrund af det
forelagte materiale. Det fremgår, at hesten har fungeret normalt i længere tid såvel før som efter
handelen, og at problemerne med venstre has fremkom efter et spark i denne region og derfor kan
have traumatisk baggrund. Rådet er enig i skønsmandens vurdering, ikke mindst på baggrund af, at
hesten var symptomfri på tidspunktet for skønsforretningen. Det kan ikke på baggrund af
røntgenbillederne afgøres, om osteochondrose-forandringerne har eller evt. får betydning for
hestens atletiske funktion. Det vil kræve supplerende undersøgelse i form af arthroskopi
(’kikkertundersøgelse’).
Afgørelse:
Sagsøger hævede sagen.
Sagsøger skulle betale 30.000 kr i sagsomkostninger til sagsøgte, samt afholde alle udgifter til syn-
og skønsforretningen.
2010-20-01-00026/2010-20-03-00005
Skrivelse af 6. juli 2010 fra Advokat
Sagen omhandler salg af en yorkshire terrier hvalp, hvor opdrætteren tog forbehold over for
køberen for lidelsen patella luxation. Dansk Kennel Klub (DKK) gik imod opdrætterens forbehold i
en afgørelse fra DKK’s Klagenævn, idet Nævnet fandt, at hunden led af en væsentlig køberetlig
mangel således, at køber var berettiget til et større nedslag i købesummen. Endvidere pålagde
Nævnet i sin afgørelse sælger omgående at bringe sine købsaftaler i overensstemmelse med
købelovens forbrugerkøbsregler. Sælgeren stævnede herefter køber med den påstand, at køber
tilpligtedes at anerkende, at DKK’s afgørelse var retsstridig, således at sælger ikke forpligtedes til at
efterleve afgørelsen.
Rådet udtalte:
Spørgsmål 1:
Det Veterinære Sundhedsråd bedes fremkomme med en kort forklaring på, hvad lidelsen Patella
Luxation er.
Når Det Veterinære Sundhedsråd skal udtale sig om, hvad lidelsens opståen skyldes, er det
spørgsmålet om, hvorvidt Patella Luxation i overvejende bevislig grad skyldes arv eller miljø.

Svar ad 1:
Indledningsvis skal Rådet anføre, at Rådet ikke kan føre bevis (dvs. fastslåelse af en påstands
rigtighed) for forhold af veterinærfaglig karakter, men derimod baserer sine udtalelser på
dokumentation.
Det fremgår af erklæring fra dyrlæge A vedrørende dyrlægeundersøgelse d. 13. maj 2008 af
Yorkshire Terrier tæve, at hunden led af medial patella luxation på højre bagben.
Det fremgår af ”Udtalelse vedrørende arveligheden af patellaluxation hos Yorkshire terrier” af d. 4.
juni 2009 fra dyrlæge, Ph.D., lektor Helle Friis Proschowsky, Institut for Basal Husdyr- og
Veterinærvidenskab, Faggruppen for Genetik og Bioinformatik, Det Biovidenskabelige Fakultet,
Københavns Universitet, bl. a.:
”Patellaluxation er en tilstand hvor knæskallen (patella) forskubber sig (luxerer) fra sin normale
position, i furen mellem de to ledruller nederst på lårbenet (femur). Knæskallen kan enten forskydes
medialt (mod indersiden af bagbenet) eller lateralt (mod ydersiden af bagbenet). Årsagen til
patellaluxation er som oftest en fejludvikling af hele bagbenets stilling og ikke kun forandringer i
patella. Klinisk inddeles patellaluxation i 4 grader (0-3).
Ved medial patellaluxation ses ofte en reduceret vinkel mellem lårbenshalsen og lårbensskaftet
(coxa vara). Der foreligger tillige en medial rotation af skinneben (tibia) og lårben (femur). Medial
patellaluxation ses hyppigst hos unge dyr af små racer og må anses for at være arveligt betinget.
Graden af arvbarhed (heritabiliteten) er ikke fastlagt, men der er ikke tvivl om at der foreligger en
arvelig disposition hos visse racer (bilag 1).
Hunderacen Yorkshire terrier har en udtalt disposition for medial patellaluxation. Den amerikanske
organisation Orthopedic Foundation for Animals (OFA) har på sin hjemmeside offentliggjort
statistikker over forskellige ortopædiske lidelser hos hunde. Patellaluxation er undersøgt hos 87
racer (93 racer pr. 8. august 2010) og her kommer Yorkshire terrier ind på en 4. plads (3. plads pr. 8.
august 2010) . I alt 119 (181 pr. pr. 8. august 2010) Yorkshire terriere er blevet undersøgt og af dem
har 17,6 % patellaluxation (24,3% pr. pr. 8. august 2010) (bilag 2).
Forekomsten af ortopædiske, sygdomme har desuden været genstand for et epidemiologisk studie
publiceret i 2002. Her sammenlignes risikoen (odds ratioen) for patellaluxation hos en række
hunderacer. Yorkshire terrier har i dette studie over 8 gange så stor risiko for at få patellaluxation
som blandingshunde (bilag 3). Meget store raceforskelle på forekomsten af en sygdom er i sig selv
en indikation på en genetisk baggrund, da hunde fra den samme race deler flere gener end hunde fra
forskellige racer. Arvegangen for medial patellaluxation er sandsynligvis polygen (styret af flere
gener), da hele bagbenets anatomi er involveret. Fastlæggelse af den præcise arvbarhed kræver store
undersøgelser af familiemateriale og disse studier er som sagt endnu ikke gennemført.”
Spørgsmål 2:
Det Veterinære Sundhedsråd bedes fremkomme med svar på, hvilke miljømæssige forholde, der
kan have indvirkning på lidelsens opståen og udvikling, herunder om det kan afvises, at
udviklingen af Patella Luxation skyldes et traume og/eller en skade.

Svar ad 2:
Rådet er ikke bekendt med dokumentation til belysning af, hvilke miljømæssige forhold, der kan
have indvirkning på medial patellaluxations opståen og udvikling hos Yorkshire terrier.
Der ses i den aktuelle sags akter ikke at være holdepunkter i de fremlagte dyrlægeudtalelser
vedrørende undersøgelser af den omhandlede hund for, at hundens mediale patellaluxation kan være
opstået ved tilskadekomst eller som følge af systemiske sygdomme. I den foreliggende sag vil
Rådet således anse det for usandsynligt, at den mediale patellaluxation hos den omhandlede hund er
opstået ved et traume og/eller en skade.
Spørgsmål 3:
Det Veterinære Sundhedsråd bedes besvare om udviklingen af Patella Luxation hos en hund af
racen Yorkshire Terrier er beviseligt arveligt.
Svar ad 3:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 4:
Såfremt det konstateres, at lidelsen beviseligt skyldes helt eller delvist skyldes arv, bedes Det
Veterinære Sundhedsråd fremkomme med oplysning om, hvad sandsynligheden for, at en hund af
racen Yorkshire Terrier, hvis forældre, tillige med adskillige søskende, alle har Patella
Luxation grad 0/0, selv udvikler Patella Luxation, jf. bilag 7.
Svar ad 4:
Da fastlæggelse af den præcise arvbarhed af patellaluxation hos Yorkshire terrier endnu ikke
foreligger, kan Rådet ikke besvare spørgsmålet. Jf. svar ad 1.
Spørgsmål 5:
Det Veterinære Sundhedsråd bedes oplyse, om det mindsker lidelsens udvikling, at give hunden
knogleforstærkende vitamin, såsom vitalanimin.
Svar ad 5:
Rådet er ikke bekendt med dokumentation til belysning af, hvilken indvirkning tildeling af Vital
animin har på medial patellaluxations opståen og udvikling hos Yorkshire terrier.
Spørgsmål 6:
Det Veterinære Sundhedsråd bedes oplyse, hvorvidt ukorrekt fordring under opvæksten hos en
hund kan være en årsag eller medårsag til udviklingen af Patella Luxation.
Svar ad 6:
Rådet er ikke bekendt med dokumentation til belysning af, hvilken indvirkning ukorrekt fodring
under opvæksten hos en hund har på medial patellaluxations opståen og udvikling hos
Yorkshire terrier.
Spørgsmål A:
Har lidelsen Patella Luxation særlige karakteristika ved små hunderacer, herunder hvad
der typisk forårsager lidelsen, og hvornår i hundens liv lidelsen typisk opstår?

Svar ad A:
Se svar ad 1.
Spørgsmål B:
Det Veterinære Sundhedsråd bedes oplyse, hvorvidt der kan opstilles en model for
heriditetsgraden af Patella Luxation.
Svar ad B:
Se svar ad 1 og 4.
Spørgsmål C:
Såfremt spørgsmål B besvares bekræftende, bedes Det Veterinære Sundhedsråd oplyse
heriditetsgraden for racen York Shire terrier.
Svar ad C:
Se svar ad 1.
Spørgsmål D:
Det Veterinære Sundhedsråd bedes vurdere, om dianogstiseringen Patella Luxation har
været symptomgivende inden for de første 4 måneder af hundens liv.
Svar ad D:
Lidelsen medial patellaluxation hos Yorkshire terrier udvikles typisk under hundens opvækst. Det
fremgår af journaludskrift af d. 13. december 2007 fra dyreklinikken, at ”Alt ok”. På denne
baggrund vil Rådet vurdere, at hunden, der er født d. 13. august 2007, kan have været symptomfri i
de første 4 måneder af dens liv.
Spørgsmål E:
Det Veterinære Sundhedsråd bedes anslå, hvilke udgifter der vil være forbundet med en
operation for Patella Luxation med hertil hørende medicin, kontroller og efterbehandling
på hunden på tidspunktet for reklamationen den 14. august 2008.
Svar ad E:
Rådet udtaler sig principielt ikke om fastlæggelse af honorarer for tjenesteydelser i forbindelse med
behandlinger af dyr, idet Rådet kun udtaler sig om veterinærfaglige emner. Rådet kan henvise til
Den Danske Dyrlægeforening
Afgørelse:
Sagsøgte blev frifundet.
Sagsøger skulle til sagsøger betale 14.000 kr. Sagsøger skulle betale sagens omkostninger.
Sagsøger ankede, men hævede efterfølgende, og sagen blev forligt, således at sagsøger til sagsøgte
skulle betale 4.500 kr.
Parterne skulle hver især afholde sagsomkostningerne for Landsretten.
August:
Ingen afgørelser indkommet i august 2012.

September:
Ingen afgørelser indkommet i september 2012.
Oktober:
Ingen afgørelser indkommet i oktober 2012.
November:
Ingen afgørelser indkommet i november 2012.