Study-guide for Modul 1: Liv, sundhed og sygdom

Study-guide for Modul 2: Fra celle til individ (e07)
Om studieguiden..............................................................................................2
Formålet med denne studie-guide................................................................2
Opbygningen af denne studieguide..............................................................2
Om modul 2 – Fra celle til individ.....................................................................3
Skema ..........................................................................................................3
Underviserne................................................................................................3
Undervisningssekretær ................................................................................3
Modulbestyrer...............................................................................................3
Undervisningslokaler ....................................................................................4
Modulets varighed ........................................................................................4
Lærebøger - Bogindkøb ...............................................................................4
Kompetencetermer.......................................................................................5
Lidt om temaer og undervisning i modul 2....................................................6
Ugeplaner ........................................................................................................9
1. uge (uge 46).............................................................................................9
2. uge (uge 47)...........................................................................................11
3. uge (uge 48)...........................................................................................13
4. uge (uge 49)...........................................................................................15
5. uge (uge 50)...........................................................................................17
6. uge (uge 51)...........................................................................................19
7. uge (uge 2 - 2008)..................................................................................22
8. uge (Uge 3 - 2008) .................................................................................24
Eksamen........................................................................................................26
Før, under og efter eksamen......................................................................26
Termer, der anvendes i opgaveformulering................................................27
Eksempler på eksamensopgaver ...............................................................28
Evaluering af modulet ....................................................................................29

Om studieguiden
Formålet med denne studie-guide
Studie-guiden er dit ”orienteringskort” til din uddannelse – dvs. den beskriver,
hvor du starter (hvilke forudsætninger, du forventes at have), hvilken rute du
skal følge (undervisning og opgaver undervejs) og hvad målet er (hvad skal
du kunne til eksamen). Studie-guiden hjælper dig også til at finde det rette
”udstyr” (anbefaler litteratur og andre læringsressourcer). Endelig indeholder
den alle de praktiske oplysninger, du har brug for.
Opbygningen af denne studieguide
Studie-guiden beskriver dine aktiviteter på ugebasis.
For hver uge angives
1. Ugens forelæsninger med en kort angivelse af emnet og lokalet
2. Ugens hold- og/eller gruppetimer med angivelse af om der er ekstra
materiale på e-learn.
3. Forudsætninger for at kunne deltage i undervisningen
4. Hjemmeopgaver til de enkelte aktiviteter
5. Læringsmål. Disse beskrives ved hjælp af kompetencetermer (se
næste side).
2

Om modul 2 – Fra celle til individ
Skema
Undervisningen gives som forelæsninger (alle 150 studerende) (F); Holdtimer
(i alt 5 hold med ca. 30 studerende) (H); eller som gruppetimer (i alt 15
grupper med ca. 10 studerende) (G).
Histologiundervisningen gives til hold, som arbejder gruppevis.
Computerøvelser foregår som gruppeundervisning. Du finder dit eget skema
på e-learn.
Du kan ikke deltage i undervisningen for andre hold eller grupper.
Underviserne
I dette modul vil du møde følgende:
• Annette Møller Dall, adjunkt, Institut for Medicinsk Biologi - Anatomi og
Neurobiologi, amdall@health.sdu.dk
• Birte Vester, lektor, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi (BMB),
b.vester@bmb.sdu.dk
• Rikke Leth Larsen, forskningsadjunkt, Medicinsk Bioteknologisk Center
(MBC), rllarsen@health.sdu.dk
• Grith Lykke, adjunkt, Medicinsk Bioteknologisk Center (MBC),
glsorensen@health.sdu.dk
• Boye L. Jensen, professor, Institut for Medicinsk Biologi – Fysiologi og
Farmakologi, bljensen@health.sdu.dk
• Jan Bert Gramsbergen, lektor, Institut for Medicinsk Biologi - Anatomi
og Neurobiologi. jbgramsbergen@health.sdu.dk
• Morten Meyer, lektor, Institut for Medicinsk Biologi - Anatomi og
Neurobiologi. mmeyer@health.sdu.dk
• Torben Kruse, professor, Klinisk Biokemi og Klinisk Genetik, Klinisk
Institut, OUH, torben.kruse@ouh.regionsyddanmark.dk
• Helle Raun Andersen, lektor, IST – Miljømedicin: J.B. Winsløws Vej 17,
hrandersen@health.sdu.dk
• Anthony Carter, lektor, docent, Institut for Medicinsk Biologi - Fysiologi
og Farmakologi macarter@health.sdu.dk
• Ph.d.-studerende og ældre studerende vil undervise i holdtimer og
gruppeøvelser.
Undervisningssekretær
Rigmor Jepsen, Anatomi og Neurobiologi, Campus
Telefon: 65502332; e-mail: rjepsen@health.sdu.dk
Åbningstid: 9.30-13
Modulbestyrer
Lars Melholt Rasmussen, Professor, Odense Universitetshospital
Afdeling For Biokemi, Farmakologi og Genetik
e-mail: lars.melholt.rasmussen@ouh.regionsyddanmark.dk
3

Undervisningslokaler
Oversigt over lokalerne på Campus finder du
http://www.sdu.dk/Kort/Ulok/index.html
Modulets varighed
Modul 2 varer fra uge 46 og de sidste undervisningssessioner er i uge 3-2008.
Eksamen finder sted i uge 4, 2008.
Lærebøger - Bogindkøb
Indkøb af lærebøger og supplerende faglig litteratur kan ske i
Fadl Boghandel (klinikbygningen)
Tlf: 66137406
Fax: 66114706
Email: 6815@bogpost.dk
Adresse: Sdr. Boulevard 29 5000 Odense C
Åbningstid: mandag - fredag kl. 9 – 17
samt i
Studenterboghandelen (Campus)
Tlf: 6550 1700
Alternativer: 1703 1702
Fax: 65501701
Email: studenter@boghandel.sdu.dk
Hjemmeside: http://www.boghandel.sdu.dk
Adresse: Studenterboghandelen, Campustorvet
Åbningstider: mandag - torsdag 9.30 - 17.15; fredag 9.30 - 15.00
Panumbogladen
Et link til lærebøger, priser osv. finder du hos Panumbogladen:
http://www.panumbogladen.dk/
Panum Instituttet
Blegdamsvej 3B
2200 København N
Tlf.: 3524 0444
Fax.: 3532 6571
E-mail: panum@unibog.dk
Åbningstid: mandag - fredag: 9.00-17.30
I modul 2 anvendes flg. bøger
• Kirk U.: Førstehjælp. Dansk Røde Kors. (Ca. 120 kr)
• Alberts et al.: Essential Cell Biology, 2. edition, Garland Science 2003
(ca. 575 kr)
• F Geneser: Histologi- på molekylærbiologisk grundlag. 1. udgave 6.
oplag, Munksgaard 2006
• T.W. Sadler: Langmans Embryologi (dansk oversættelse), 2. udgave,
Munksgaard 2004
eller
4

• T.W. Sadler: Langman’s Medical Embryology, 10th Edition, Lippincott,
Williams & Wilkins 2006
• Marks: Basic medical Biochemistry, 2 nd edition, Lippincott, Williams &
Wilkins 2005
• Øvelseshæfte til mikroskopi. A. M. Dall 2007.
Kompetencetermer
Denne studie-guide beskriver, hvad vi forventer du skal kunne – dine
kompetencer. Kompetencerne inddeles i 3 niveauer, og vi har anvendt
følgende kompetencetermer:
Niveau
1
Niveau
2
Niveau
3
Kompetenceniveauer for faglige Kompetenceniveauer
og intellektuelle kompetencer for praksiskompetencer
Angive/definere/beskrive/identificere Deltage/assistere
Forklare/anvende/redegøre for Udføre under vejledning
Analysere/diskutere/vurdere Udføre selvstændigt
Beskrivelse af kompetenceniveauer for faglige og intellektuelle
kompetencer
Niveau 1: Angive, definere etc.
På dette niveau skal den studerende kunne reproducere erhvervet viden,
kunne genkende det lærte, beskrive hvad han/hun ser/har læst, kunne
identificere det sete/læste som hørende til eller adskillende sig fra andet.
Niveau 2: Forklare/anvende/redegøre for
På dette niveau skal den studerende kunne forklare (årsags)sammenhænge,
kunne kombinere viden fra forskellige områder, kunne anvende viden til at
løse ukendte opgaver, kunne forudse og beregne resultater af ændrede
forudsætninger for processer etc.
Niveau 3: Analysere/diskutere/vurdere
På dette niveau skal den studerende kunne forholde sig til og diskutere
divergerende oplysninger/meninger, kunne vurdere disses væsentlighed,
kunne analysere komplekse (biologiske) sammenhænge, kunne begrunde
valg af metode etc.
Såfremt andre verber end de nævnte anvendes i beskrivelsen, skal niveauet
angives. Ex.: ”Orientere sig i kurser og content system på e-learn” (Niveau 1).
Beskrivelse af kompetenceniveauer for kliniske færdigheder:
Niveau 1: Deltage/assistere etc
På dette niveau skal den studerende kunne medvirke ved udførelse af
bestemte opgaver og procedurer, uden selvstændigt ansvar for den samlede
opgavevaretagelse, eksempelvis assistere ved vaginal fødsel
5

Niveau 2: Udføre under vejledning etc
På dette niveau skal den studerende kunne udføre bestemte opgaver eller
funktioner under vejledning, typisk af en mere erfaren person
Niveau 3: Udføre selvstændigt etc
På dette niveau skal den studerende kunne varetage evt. planlægning og
udførelse af bestemte funktioner, således eksempelvis kunne optage en
fuldstændig anamnese, kunne gennemføre en objektiv undersøgelse, kunne
foretage steril håndvask etc.
Lidt om temaer og undervisning i modul 2
Studieplanen definerer følgende mål for Modul 2:
”Efter modul 2 kan den studerende”
1. Beskrive puriner og pyrimidiner, samt redegøre for
informationsbevarelse (genomets reparation), kopiering og
videregivelse (replikation, mitose, cytokinese) og aflæsning (gener,
transkription og proteinsyntese).
2. Redegøre for proteiners syntese, foldning, subunits, posttranslationel
processering samt reguleret nedbrydning.
3. Redegøre for enzymers opbygning, omsætning, funktion og betydning.
4. Redegøre for cellecyklus.
5. Forklare, hvordan påvirkning af celledeling kan føre til ændring af
cellens vækst, aldring og død, og hvilke mekanismer cellen har til at
reparere sig selv.
6. Forklare, hvorledes kønsceller deler sig, og hvordan befrugtningen
foregår på det cellulære plan.
7. Forklare, hvorledes stamceller kan differentieres til forskellige
celletyper og væv.
8. Beskrive udviklingen af det humane embryo fra celle til individ og
forklare, hvorfor visse perioder er kritiske for fosterets udvikling.
9. Angive opbygningen af menneskets basale væv.
10. Forklare, hvorledes adaptive forandringer opstår i væv
Undervisningen
I modul 2 fylder biomedicinsporet næsten al undervisningen, og vi lægger
vægt på forståelse af årsags-virkningssammenhænge. Vi forsøger at give en
forståelse af, hvordan individets ca. 250 forskellige celletyper opstår ud fra en
enkelt celle: det befrugtede æg. I modulet gives der derfor undervisning i at
kunne genkende og beskrive de differentierede væv, som alle i princippet
udgår fra 4 grundvæv: bindevæv, nervevæv, muskelvæv og epiteler. Denne
del af undervisningen foregår ved mikroskopiøvelser med præparater fra
forskellige væv og celler. Vi lægger vægt på, at du efter kurset kan anvende
et mikroskop selvstændigt. Hvordan udvikles vævene? Det beskrives i
embryologien eller fosterlæren, hvordan det befrugtede æg i de første uger
deles og begynder specialiseringen eller ”differentieringen” til forskellige
vævstyper. Her kommer vi ind på hvad stamceller er. I parallelle timer
behandler vi, hvordan de mikroskopisk synlige processer i de tidlige
udviklings-stadier (foldninger, hulrum, kimbladsdannelse) er reguleret
6

molekylært, altså hvilke mekanismer, der får cellerne til at dele sig og ændre
karakter. Denne del af biomedicinsporet, som tematisk hænger sammen, har
vi kaldt ”fra celle til individ”.
Hvordan bliver én celle (det befrugtede æg) til ca. 10 12-13 celler (det nyfødte
individ), samtidig med at alle celler med kerne (groft taget) indeholder de
samme arveegenskaber eller gener? Hvordan erstattes tab af celler efter en
læsion af organismen eller ”slidtage” som i huden? Hvis en cellekerne
udtages fra et udvokset individ og monteres i en ægcelle, hvor kernen først er
fjernet, og ægget sættes tilbage i livmoderen, kan det resultere i udviklingen
af et fuldt normalt individ (fx fåret ”Dolly”). Det vil sige, at en cellekerne fra en
differentieret (”specialiseret”) celle indeholder al nødvendig information for at
danne et nyt individ, og at en moden ”udvokset” celle ikke har mistet nogen
arveegenskaber i forhold til sit ophav. Hvordan er ”arvelighedens kemi” eller
hvilke(t) molekyle(r) ”bærer” arveegenskaberne, og hvordan kopieres
molekylerne fra cellegeneration til cellegeneration? Hvad er baggrunden for
naturlig variation og pludselig opståede ændringer i individers
fremtrædelsesform fra generation til generation? Hvad får pludselig celler til at
dele sig, som normalt ikke deler sig (f.eks. efter en hudafskrabning), hvad får
nogle celler til at dele sig kontrolleret hele livet (fx i huden og tarmen), og hvad
går galt, når celler deler sig ukontrolleret (cancer)? Det er spørgsmål, du skal
have i baghovedet, når du læser, og som vi adresserer i sammenhæng i den
del af biomedicinsporet, som hedder ”kopiering og bevarelse af genomet”.
Den egentlige arvelighedslære (”Klassisk genetik”) og lovene for nedarving får
du i modul 3.
Når kemiske processer som fx kopiering af arvemassen (”genomet”) eller
omsætning af glukose til CO2 og H2O finder sted i celler, sker det uendeligt
langsomt spontant. Der er kemiske katalysatorer, som befordrer processerne,
og hvis funktion er grundlæggende for at forstå alle livsfunktioner, nemlig
enzymer. Enzymer medvirker f.eks. ved nedbrydning af fødens bestanddele til
simple monomere komponenter i mave-tarmkanalen og inde i celler til
nedbrydning af glukose til kuldioxid og vand (katabolisme). Enzymer
katalyserer også cellernes syntese af ”nye” molekyler (anabolisme). Enzymer
er proteiner, og selvom de katalyserer vidt forskellige reaktioner, virker de
efter de samme kemiske love og kan karakteriseres kvantitativt ved bestemte
parametre. Den basale enzymlære er forudsætningen for at forstå de mange
delprocesser i biokemien og molekylærbiologien. Er der fejl i cellers syntese
af enzymer, kan det give øget funktion eller, og det sker oftest, tab af funktion,
og dette er baggrunden for en hel række sygdomme, de såkaldte ”inborn
errors of metabolism”. Vi har samlet enzymlæren tidligt i modulet under
overskriften ”Effektorer”, og undervisningen gives som forelæsninger og
gruppeøvelser med modellering.
Hvordan dannes nye proteiner, som feks. enzymer, i celler og hvorfor findes
bestemte enzymer (og andre proteiner) i nogle celletyper, mens de selv
samme proteiner aldrig kommer til udtryk i andre celler? Hvordan kan
bestemte celler reagere på ydre faktorer, som fx når skeletmuskelceller efter
injektion af mandligt kønshormon syntetiserer mere muskelprotein? Hvordan
opstår fejl i proteiner, som giver anledning til sygdom, som fx cystisk fibrose?
Hvordan omsættes proteiner i cellen, og hvad afgør om proteiner bliver i
cellen eller frigives fra cellen til blodet, som f.eks hormonet insulin, eller til en
indre overflade, som feks. enzymer i spyt? Informationen eller ”masterplanen”,
7

som dirigerer syntese af et bestemt protein, og hastigheden, hvormed det
sker, og proteinets skæbne i cellen (levetid og lokalisering) er lokaliseret i
cellens arvesubstans, DNA. Den funktionelle enhed, som dirigerer syntesen af
protein, er et gen eller ”arveanlæg”. Indsigten i, hvordan gen-koden aflæses,
hvad kodens ”sprog” er, og hvordan koden dirigerer syntese af proteiner i
cellen, er et af det tyvende århundredes store videnskabelige landvindinger.
Undervisningen i denne helt centrale del af medicinen og livsvidenskaberne
generelt, har vi samlet i sporet ”den genetiske informationsstrøm”.
8

Ugeplaner
Overordnet har biomedicinsporet 112 skemalagte timer fordelt mellem
forelæsninger, holdundervisning og gruppetimer.
I professionssporet på modul 2 er der holdundervisning; hvert hold har én 3timers
session, på torsdage i klinikbygningen. Tidspunkt og holdnr.
fremgår af dit personlige skema på student-selvbetjening. På e-learn finder du
et detaljeret skema over forelæsninger og holdtimer, som du skal
sammenholde med ugeplanerne.
1. uge (uge 46)
Forelæsninger:
1. Introduktion til modul 2
2. Zygote, Cellecyklus-mitose-meiose (”Fra celle til individ”)
I den anden forelæsning gives et overblik af eukaryot cellecyklus (M-G1-S-
G2-M fase), pakning af DNA i kromosomer, mitose, cytokinese, meiose,
gametogenese og befrugtningen.
• Forudsætninger: Essential Cell Biology kapitel 5 ”DNA and
Chromosomes” (s.169-191). Du kan supplere med Genesers Histologi
(Munksgaard) kapitel 4 ”Cellekerne” (s. 117-122 til gen-transkription, s.
142-161) samt i ”Essential Cell Biology” kapitel 19 "Cell Division” (s.
638-656), første del af kapitel 20 ”Genetics, meiosis and the molecular
basis of heredity” (s. 659-672) samt Langmans Embryologi
(Munksgaard eller Lippincott, Williams & Wilkins) kapitel 1
”Gametogenesen” (s. 13-37) og første del af kapitel 2 indtil fertilisation
(s. 39-47).
3. Proteiner: intro til enzymer (”Effektorer”)
Introduktion til enzymatiske proteiner: Celler omsætter energi, og dette
medieres af katalytisk aktive proteiner. Disse enzymprocesser er afhængige
af mange faktorer. Eksempler på enzymatiske processer vil blive præsenteret,
og forskellige termer introduceret.
• Forudsætninger: Læst ”Essential Cell Biology” kapitel 3 “Energy,
Catalysis, and Biosynthesis” incl. Panel 3-1 og “How we know…” og
kapitel 4 “Protein Structure and Function” s.145-159.
4. DNA og kromosom. Genom replikation og “repair”. (”Bevarelse og
kopiering af genomet”)
Gennemgang af polaritet af DNA og opbygning af helix og kromosompakning.
Detaljeret gennemgang af genom replikation og DNA repair inklusiv, hvordan
DNA polymeraser fungerer.
• Forudsætninger: Læst ”Essential Cell Biology” kapitel 5 ”DNA and
Chromosomes” og kapitel 6 ”DNA Replication, Repair and
Recombination” s. 195-214.
9

Holdtimer:
Mitose, meiose, gametogenese. (”Fra celle til individ”)
Aktiviteterne i disse timer består af mikroskopi-øvelser og teoretiske opgaver
om den almindelige celledeling (mitose) og gametogenesen (meiose). Vi vil
identificere de forskellige former af kromatin i interfase-kernen (eukromatin,
heterokromatin), studere de 4 faser i mitosen ((profase, metafase, anafase,
telofase) i blodcellepræparater, vi vil identificere humane kromosomer (22
autosomale, X og Y), lave et karyogram og studere histologiske snit af ovariet
og testes, hvor gamatogenese/meiose foregår.
• Forudsætninger: se under forelæsning 2.
• Hjemmeopgaver: til holdtimerne: De teoretiske opgaver skal
forberedes derhjemme, svar diskuteres i holdtimerne. På e-learn finder
du mere materiale til disse timer.
Enzymer 1 (”Effektorer”)
Modeller for klassisk enzym-kinetik illustreres ved hjælp af en praktisk øvelse
samt opgaver til software med simulerede enzym kinetik data. Simulerede
data illustrerer måling af produkt-dannelse i en enzymatisk reaktion og
begreberne initial hastighed og steady state. Grupper sammensættes af 3
personer.
• Forudsætninger: kap. 3 og 4 (s. 145-159) i ”Essential Cell Biology”
samt kap 9 i Mark’s ”Basic Medical Biochemistry”. Kap. 8 heri kan
benyttes som supplerende læsning. Enzymkinetik-kompendium på elearn.sdu.dk
kan desuden understøtte bøgernes tekst.
• Hjemmeopgaver: ingen
Læringsmål for 1. uge (uge 46)
”Fra celle til individ”
• Inddele eukaryot cellecyklus i 4 faser
• Beskrive kromosomers forskellige tilstande i cellens livscyklus
• Gøre rede for cytoskelettets betydning for mitose, meiose og
cytokinesis
• Beskrive mitosens og meiosens klassiske faser
• Beskrive, at homologe kromosomer parres, udveksler segmenter
(overkrydsningsfænomenet) og adskilles tilfældigt (Mendelsk
segregation) i meiosen og angive betydningen af seksuel reproduktion
for genetisk variation
• Beskrive dannelse af mandlige og kvindelige (haploide) gameter
(spermatogenesen og oogenesen), samt fertilisationen (befrugtningen)
”Bevarelse og kopiering af genomet”
• Redegøre for nukleosid og nukleotid,
• Beskrive de kræfter (Watson-Crick baseparring og ”base stacking”),
som holder en DNA dobbelthelix sammen.
• Redegøre for polariteten og antiparallel opbygning af nukleinsyrer
• Beskrive interaktionen af DNA med histoneproteiner, og hvordan
regulering af DNA-pakning (modificering af histoner) påvirker
genekspression
10

• Definere et gen
• Angive DNA helix opbygning og kromosompakning
• Beskrive DNA’s pakning i kromosomer, og redegøre for, at 1
kromosom=1 DNA molekyle samt associerede molekyler
• Redegøre for replikationsprocessen, herunder origins, telomerer og
proofreading
• Forklare, hvordan DNA polymeraser fungerer
• Redegøre for DNA “repair” og dets vigtighed for genomets beavrelse
”Effektorer”
• Redegøre for klasser af enzymer, begrebet ”ændringen i fri energi ∆G”,
samt kunne beregne ∆G for en vilkårlig reaktion. Definere begrebet
”enzymets aktive site” og redegøre for de forhold, som betinger, at
substratet bindes hertil.
• Redegøre for Michaelis-Menten modellen og dens anvendelse samt
betydningen af parametrene KM og Vmax.
• Redegøre for reversibel/irreversibel kompetitiv/nonkompetitiv hæmning
af enzymer, der følger Michaelis-Menten kinetikken.
• Redegøre for principperne bag allosterisk regulering af
enzymaktiviteten
• Forklare, hvorledes pH og temperatur påvirker et enzyms katalytiske
aktivitet.
• Redegøre for reguleringen af enzymaktiviteten.
• Kende eksempler på anvendelse af enzymer.
2. uge (uge 47)
Forelæsninger:
1. Enzymer (”Effektorer”)
Repetition af energi-begreber og enzymkinetik set i relation til, hvordan
enzymer, som proteiner, er opbygget og kontrolleres. Der gennemgås
eksempler på sygdomme og tilstande, hvor ændret enzymaktivitet er
medvirkende til udviklingen af det kliniske billede, fx Føllings syge.
• Forudsætninger: Kap. 3 og 4 (s. 145-159) i ”Essential Cell Biology”
samt kap. 9 i Mark’s ”Basic Medical Biochemistry”. Deltagelse i tidligere
undervisning om proteiner og enzymer på modul 2.
• Hjemmeopgaver: ingen.
2. Fertilisering og embryogenese (1.-3. uge) (”Fra celle til individ”)
• Forudsætninger: side 46-89 i Langmans Embryologi, 2. udgave
(farvede bokse er ikke pensum).
• Hjemmeopgave: ingen
3. Genom rekombination og cellecycluskontrol (”Bevarelse og kopiering
af genomet”)
Princippet for homolog rekombination gennemgås, og der nævnes eksempler
på génudveksling. Den eukaryote cellecyklus beskrives i grove træk.
Cellecykluskontrol medieret af cyklisk aktivering af protein kinaser forklares.
11

Cyclins rolle i kinase aktivitet gennemgås. Celleproliferation og programmeret
celledød omtales.
• Forudsætninger: Læst Essential Cell Biology kapitel 6 ”DNA
Replication, Repair and Recombination” s. 215-224, kapitel 9 ”How
Genes and Genomes Evolve” s. 297-298 og 300-301 og kapitel 18
”Cell-Cycle Control and Cell Death” s. 611-628
• Hjemmeopgaver: Ingen
Holdtimer:
DNA og kromosomstruktur. Genom replikation. (”Bevarelse og kopiering
af genomet”)
Eventuelle spørgsmål om emnerne eller forelæsningen tages op. ”Essential
concepts” fra kapitel 5 repeteres. Opgaveløsning af supplerende opgaver lagt
på e-learn. Gennemgang af udvalgte hjemmeopgaver.
• Forudsætninger: Essential Cell Biology kapitel 5
• Hjemmeopgaver: Q5-1, 5-2, 5-3, 5-4, 5-5, 5-7, 5-10, 5-11, 5-13, 5-14
Genom replikation og “repair”. (”Bevarelse og kopiering af genomet”)
Et udvalg af ”Essential concepts” fra kapitel 6 repeteres. Opgaveløsning af
supplerende opgaver lagt ud på e-learn. Gennemgang af udvalgte
hjemmeopgaver.
• Forudsætninger: Essential Cell Biology kapitel 6 s. 195-214.
• Hjemmeopgaver: Q6-1, 6-3, 6.4, 6-6, 6-8, 6-9, 6-10, 6-13
Enzymer 2. (”Effektorer”)
Gruppearbejdet fra uge 1 (15) færdiggøres med udarbejdelse af mini-rapport
– og der hjælpes med hjemmeopgaver fra alle ”enzym-lektioner”.
• Forudsætninger: deltagelse i første gruppetime
• Hjemmeopgaver: ingen
Protein-enzymer. (”Effektorer”)
Termodynamiske sætninger, som ligger til grund for klassisk enzymkinetik
introduceres sammen med Michaelis-Menten modellen for en enzymkatalyseret
reaktion. Principper og terminologi introduceres kort og benyttes
efterfølgende til opgave-løsning.
• Forudsætninger: Forelæsninger (”Proteiner: intro til enzymer” og
”Enzymer”), kap. 3 og 4 (s. 145-159) i ”Essential Cell Biology” samt
kap. 9 i Mark’s ”Basic Medical Biochemistry”. Kap. 8 heri kan benyttes
som supplerende læsning. Enzymkinetik-kompendium på elearn.sdu.dk
kan desuden understøtte bøgernes tekst.
• Hjemmeopgaver: opgave 1-3 i opgavesæt (tilgængelig på e-learn en
uge før).
Læringsmål for 2. uge (uge 47)
”Bevarelse og kopiering af genomet”
som for første uge, samt
12

• Redegøre for homolog rekombination, herunder hvornår, hvordan og
hvorfor det sker.
• Inddele eukaryot cellecyklus i 4 faser
• Redegøre for, at celle cyklus kontrol systemet baserer sig på cyklisk
aktivering af protein kinaser
• Redegøre for, at forskellige cyclin-cdk komplekser udløser forskellige
trin i cellecyklus
• Redegøre for replikationens plads i cellecyklus
• Redegøre for, at celle proliferation afhænger af signaler fra andre celler
• Angive, at celleantal kontrolleres ved en blanding af intracellulære
”programmer” og ekstracellulære signaler der tilsammen kontrollerer
proliferation, overlevelse og død.
• Angive, at celler har en indbygget begrænsning i antallet af delinger
• Redegøre for, at programmeret celledød medieres af en intracellulær
proteolytisk kaskadereaktion
• Angive, at cancer celler ikke adlyder den normale sociale kontrol af
cellevækst og overlevelse
”Fra celle til individ”
• Redegøre for begivenheder i 1.-3 fosteruge: fertilisering, kløvning,
implantation, den bilaminære kimskive, den trilaminære kimskive,
gastrulationen, notochordens, kimskivens vækst, trophoblasten.
”Effektorer”
-som beskrevet for første uge.
3. uge (uge 48)
Forelæsninger:
1. Stamceller. (”Fra celle til individ”)
Undervisningen belyser stamcellebegrebet og den tilknyttede terminologi i
sammenhæng med embryologi og celledifferentiering, nogle af de teknologier
der gør brug af stamceller samt status og perspektiver vedrørende brug af
stamceller i behandling (regenerativ medicin).
• Forudsætninger: side 717-726 i Essential Cell Biology
• Hjemmeopgave: Q21-7.
2. Cellesignalering. (”Fra celle til individ”)
Hvordan kommunikerer celler og væv med hinanden via kemiske budbringer
molekyler og hvad er rækkevidden af disse signaler? Hvordan kan celler
opfange kemiske signaler, hvordan omsættes signaler fra ydersiden til
inderside af cellen og hvilke processer i cellen reguleres på denne måde?
• Forudsætninger: kapitel 16 i ”Essential Cell Biology” til og med s. 544
og kapitel 18, s. 628-633
• Hjemmeopgaver: opgaver til kapitlet gennemgås i holdtimerne, se
disse.
3. Fra DNA til RNA. (”Den genetiske informationsstrøm”)
13

Transkriptionen fra DNA til RNA gennemgås i molekylære detaljer. Begrebet
RNA struktur introduceres. tRNA introduceres.
• Forudsætninger: Læst Essential Cell Biology kapitel 7 ”From DNA to
Protein: How Cells Read the Genome”, s. 229-248.
• Hjemmeopgaver: Ingen
Holdtimer:
Rekombination. Celle cyclus kontrol. (”Bevarelse og kopiering af
genomet”)
Repetion og diskussion af fredagsforelæsningens emner. Opgaveløsning af
supplerende opgaver lagt ud på e-learn. Gennemgang af udvalgte
hjemmeopgaver.
• Forudsætninger: Essential Cell Biology kapitel 6 og kapitel 18 s. 611-
628
• Hjemmeopgaver: Q6-16, 6-17, 6-19, 6-20, Q18-2, 18-3, 18-4, 18-5,
18-6, 18-7
Celle cyclus kontrol. Cycliner. (”Bevarelse og kopiering af genomet”)
Udvalgte ”Essential concepts” kapitel 18 repeteres. Opgaveløsning af
supplerende opgaver som bliver lagt ud på e-learn. Gennemgang af udvalgte
hjemmeopgaver.
• Forudsætninger: Essential Cell Biology kapitel 18
• Hjemmeopgaver: Q18-8, 8-10, 18-11, 18-12, 18-13, 18-14, 18-15, 18-
16, 18-17
Apoptose og nekrose. (”Fra celle til individ”)
Vi vil studere lysmikroskopiske præparater (bl.a. fra tonsiller-”mandler”) og
elektronmikroskopiske billeder af degenererende celler og vi vil prøve at
identificere om cellerne dør via apoptose eller nekrose. Der anvendes
forskellige markører for at påvise apoptose (TUNEL, caspase-3-active, etc.)
I grupperne gennemgås også teoretiske opgaver om programmeret celledød,
mitogens, vækst- og overlevelsesfaktorer.
• Forudsætninger: Essential Cell Biology kapitel 18 ”Cell Cycle Control
and Cell Death” (s. 625-632) samt Genesers Histologi (Munksgaard)
kapitel 4 ”Cellekerne” (s. 130-139 til Replikation)
• Hjemmeopgaver: De teoretiske opgaver skal forberedes derhjemme,
svar diskuteres i holdtimerne. Du finder opgaver til disse timer på elearn.
Læringsmål for 3. uge (uge 48)
”Fra celle til individ”
• Definere embryonale og somatiske stamceller og deres primære derivater samt
kende begreberne totipotens, pluripotens, multipotens, unipotens.
• Nævne begreberne terapeutisk og reproduktiv kloning
• Beskrive, at celler i flercellede organismer kommunikerer gennem forskellige
14

ekstracellulære kemiske signalstoffer og angive parakrin og endokrin signalering
og specifikke receptorer
• Genkende og beskrive apoptose og nekrose på lysmikroskopisk og
elektronmikroskopisk (ultrastrukturel) niveau
• Redegøre for, at programmeret celledød (apoptose) medieres af en intracellulær
proteolytisk kaskadereaktion
• Beskrive, at celler i flercellede organismer kommunikerer gennem forskellige
ekstracellulære kemiske signalstoffer og angive parakrin og endokrin signalering
og specifikke receptorer
”Bevarelse og kopiering af genomet”
Læringsmålene tilføjet under 2. uge.
”Den genetiske informationsstrøm”
• Beskrive funktionen af RNA polymerase under transskription.
• Angive de tre RNA polymeraser og deres forskellige funktioner
• Redegøre for transkriptionsprocessens komponenter og mRNAs levetid.
• Angive, at de primære transskripter af tRNA, rRNA og mRNA bliver processeret
og eksporteret
• Beskrive (kortfattet) følgende for mRNA: Splicing, 5´-capping og 3´polyadenylering.
• Redegøre for forskellen mellem kodende og ikke-kodende sekvenser
4. uge (uge 49)
Forelæsninger:
1. Genekspression og cancer. (”Fra celle til individ”)
• Forudsætninger: Der læses Essential Cell Biology. p 628-631 og
p726-736
• Hjemmeopgave: ingen
2. Organogenesen (embryonal uge 3-8). (”Fra celle til individ”)
• Forudsætninger: side 91-116 i Langmans Embryologi, 2. udgave
• Hjemmeopgave: ingen
3. Epithel. (”Fra celle til individ”)
• Forudsætninger: kapitel 6 (epithel) og 7 (kirtler og sekretion) i Finn
Geneser: Histologi.
Undervisningen omhandler
• de forskellige epithel typer og deres cytologiske egenskaber - herunder
de forskellige former for celle-celle kontakter
• dannelsen og opbygningen af kirtler samt hvad der er karakteristisk for
de forskellige kirteltyper.
Holdtimer:
Cellekommunikation. (”Bevarelse og kopiering af genomet”)
Opgaveløsning relateret til forelæsningen ”cellesignalering”. Dels supplerende
opgaver lagt ud på e-learn og dels gennemgang af udvalgte hjemmeopgaver
• Forudsætninger: Essential Cell Biology kapitel 16 til og med s. 544,
og kapitel 18, s. 628-633
15

• Hjemmeopgaver: Q 16-1, 16-2, 16-3, 16-4, 16-13, 16-14, 16-16, 16-
20, 16-22
Fra DNA til RNA 1. (”Den genetiske informationsstrøm”)
Repetion af vigtige emner samt opgaveløsning relateret til indholdet af ”Fra
DNA til RNA”. Opgaveløsning af supplerende opgaver lagt ud på e-learn.
Gennemgang af udvalgte hjemmeopgaver
• Forudsætninger: Essential Cell Biology kapitel 7 ”From DNA to
Protein: How Cells Read the Genome”, s. 229-248.
• Hjemmeopgaver: Q7-2, 7-3, 7-4, 7-8, 7-9, 7-12
Cancer / Fra DNA til RNA 2. (”Den genetiske informationsstrøm”)
1. time - Fra DNA til RNA. tRNA og aminosyremutationer gennemgåes.
Opgaveløsning af supplerende opgaver lagt ud på e-learn.
• Forudsætninger: Essential Cell Biology kapitel 7 s. 246-247.
• Hjemmeopgaver: Forbered løsning af de ekstra opgaver fra e-learn
2. time-mutationer og cancer
Diskussion af nedenstående sider i Essential Cell Biology kapitel 21 relateret
til emnet genekspression og cancer plus opgaveløsning.
• Forudsætninger: kapitel 21, s. 726-736
• Hjemmeopgaver: Q21-15, 21-16, 21-17, 21-18 21-19
Embryologi 1. (”Fra celle til individ”)
• Forudsætninger: Langmans Embryologi, 2. udgave - de opgivne sider
fra tidligere sessioner i embryologi
• Hjemmeopgave: Centrale aspekter repeteres og der arbejdes i
samarbejde med instruktorer med opgaveløsning relateret til de
forudgående forelæsningstimer - materiale findes på e-learn.
Embryologi 2. (”Fra celle til individ”)
• Forudsætninger: Langmans Embryologi, 2. udgave - de opgivne sider
fra tidligere sessioner i embryologi.
• Hjemmeopgave: Centrale aspekter repeteres, og der arbejdes i
samarbejde med instruktorer med opgaveløsning relateret til de
forudgående forelæsningstimer - materiale findes på e-learn.
Læringsmål for 4. uge (uge 49)
”Fra celle til individ”
Som i 1.-3. uge og herudover;
• Nævne, at seksuel reproduktion omfatter skiftende diploid og haploid tilstand og
at meiosen involverer to celledelinger og at resultatet er 4 haploide gameter
• Redegøre for begivenheder i 3.-8. fosteruge: ectodermens derivater,
neurulationen, mesodermens derivater, paraxial/intermediær/lateralplade
mesoderm, endodermens derivater, de embryonale foldninger.
• Redegøre for basale principper for sammenhængen mellem genekspression og
celle- og vævsdifferentiering, herunder for, hvorledes forskellige celletyper
udtrykker forskellige gener, og for, hvorledes genekspression kan ændres fx af
16

vækstfaktorer og ved ydre påvirkninger
• Angive måder fosteret kan påvirkes, fx bestråling, kemiske stoffer, protein og
vitaminmangel mv.
”Den genetiske informationsstrøm”
Som i 3. uge.
”Bevarelse og kopiering af genomet”
Beskrive, at celler i flercellede organismer kommunikerer gennem forskellige
ekstracellulære kemiske signalstoffer og angive parakrin og endokrin signalering og
specifikke receptorer
5. uge (uge 50)
Forelæsninger:
1. Fra RNA til protein. (”Den genetiske informationsstrøm”)
Protein syntese og ribosomets rolle vil blive beskrevet i molekylære detaljer.
Desuden vil der blive redegjort for kontrolleret nedbrydning af proteiner. RNA
og evolution omtales.
• Forudsætninger: Læst Essential Cell Biology kapitel 7 s. 248-263.
• Hjemmeopgaver: Ingen
2. Genekspression og dens regulering. (”Den genetiske
informationsstrøm”)
Kontrol af transkription med aktivatorer og repressorer gennemgås detaljeret.
Ekpressionens effekt på celletype omtales.
• Forudsætninger: Læst Essential Cell Biology kapitel 8 s. 267-290.
• Hjemmeopgaver: Ingen
Holdtimer
Teratogenese. (”Fra celle til individ”)
Undervisningen i teratogenese omfatter, hvorledes eksponering for
reproduktionstoksiske kemikalier (fx lægemidler eller forureningsstoffer) under
graviditeten kan forstyrre fostrets udvikling og medføre misdannelser. Effekten
afhænger af såvel de kemiske/toksiske egenskaber ved eksponeringen samt
på hvilket tidspunkt i fosterets udvikling den finder sted. Kemiske stoffer testes
for teratogene egenskaber i forsøgsdyr, men tolkning og anvendelse af disse
data kræver, at man har kendskab til de vigtigste forskelle og faldgrubber af
betydning for ekstrapolering fra dyremodeller til den humane reproduktion.
Sammen med instruktor arbejdes der med udredning af en patientsag, som er
beskrevet i det case-materiale, som findes på e-learn. Desuden diskuteres en
videnskabelig artikel, som forventes læst inden timerne.
• Forudsætninger: side 111- 118 Langman's Medical Embryology, 10 th
Edition, 2006
17

• Hjemmeopgave: lav en udredningsplan for patienten som beskrevet i
case-materialet.
• Find, udskriv og læs flg. artikel: Zhu JL, Hjollund NH, Andersen AM,
Olsen J. Occupational exposure to pesticides and pregnancy outcomes
in gardeners and farmers: a study within the Danish National Birth
Cohort. J.Occup.Environ.Med. 2006;48(4):347-52.
Overfladeepithel 1. (”Fra celle til individ”)
• Forudsætninger: kapitel 6 i Geneser;Histologi.
• Hjemmeopgave: Spørgsmål til lektionen i øvelseshæftet.
Vi mikroskoperer
• énlaget cylinderepithel
• énlaget kubisk epithel
• énlaget pladeepithel
• pseudolagdelt cylinderepithel
Vi analyserer EM billeder af celle-celle kontakter
Overfladeepithel 2. (”Fra celle til individ”)
Vi mikroskoperer
• flerlaget pladeepithel
• overgangepithel
Analyserer EM billeder af mikrovilli og cilier
• Forudsætninger: kapitel 6 i Geneser;Histologi
• Hjemmeopgave: Spørgsmål til lektionen i øvelseshæftet.
Kirtelepithel. (”Fra celle til individ”)
Vi mikroskoperer
• unicellulære kirtler
• multicellulære kirtler
• serøse endestykker
• mukøse endestykker
• blandede endestykker
• endokrine kirtler
Der analyseres EM billeder af bægercelle og endokrin kirtel
• Forudsætninger: kapitel 7 i Geneser;Histologi.
• Hjemmeopgave: Spørgsmål til lektionen i øvelseshæftet.
Fra DNA til RNA 3. (”Den genetiske informationsstrøm”)
Opgaveløsning af supplerende opgaver lagt ud på e-learn. Gennemgang af
udvalgte hjemmeopgaver
• Forudsætninger: Essential Cell Biology kapitel 7 s.229-248
• Hjemmeopgaver:, Q7-7, 7-10, 7-11, 7-14
Fra RNA til protein 1. (”Den genetiske informationsstrøm”)
Repetion af vigtige emner fra forelæsningen ”fra RNA til protein”.
Opgaveløsning af supplerende opgaver lagt ud på e-learn. Gennemgang af
udvalgte hjemmeopgaver
• Forudsætninger: Essential Cell Biology kapitel 7 s. 248-263
18

• Hjemmeopgaver: Q7-15, 7-16, 7-17, 7-18.
Læringsmål for 5. uge (uge 50)
”Fra celle til individ”
• Angive det intrauterine miljøs betydning for fosterets vækst og trivsel
• Angive måder fosteret kan påvirkes, fx bestråling, kemiske stoffer, protein og
vitaminmangel mv.
• Definere og klassificere de forskellige typer af epitheler samt genkende dem i
lysmikroskopet.
• Redegøre for polarisering, membrandomæner og celle-celle kontakter.
• Beskrive opbygningen af basalmembranen og specialiseringer af den frie
overflade.
• Beskrive opbygningen af eksokrine og endokrine kirtler samt angive eksempler
på deres forekomst.
• Redegøre for merokrin, apokrin og holokrin sekretion.
”Den genetiske informationsstrøm”
Som i 3.uge, samt
• Redegøre for tRNAs konformation og adapterfunktion
• Redegøre for kodon-antikodon, læseramme ”reading frame”, aflæsningsretning
for RNA, initiering og terminering
• Redegøre for translationsprocessens forskellige trin
• Beskrive, hvordan mutationer kan resultere i ukorrekte proteinstrukturer.
• Angive, at proteiner syntetiseres i retningen N mod C
• Beskrive overordnede sammenhænge mellem genmutationer og cancer
• Gøre rede for, hvordan transkriptionsfaktorers interaktion med DNA kan regulere
transskriptionen og beskrive de vigtigste principper for DNA-protein interaktion og
angive, hvilken betydning DNA major groove har.
• Beskrive helix-turn-helix motiver og zink-fingre, som motiver til protein-DNA
interaktion, og definere leucin-zippers, bekrive, hvorledes de er involveret i
protein-protein interaktion, og hvordan de påvirker interaktionen med DNA
• Forklare translationel kontrol af genekspression
• Redegøre for, hvorledes forskellige celletyper udtrykker forskellige
gener herunder hvorledes genekspression kan ændres fx af
vækstfaktorer og ved ydre påvirkninger
6. uge (uge 51)
Forelæsninger:
1. Bindevæv/fedt og brusk/knogle. (”Fra celle til individ”)
Time 1. Bindevæv og fedtvæv
Undervisningen omhandler de forskellige bindevævs typer og deres
bestanddele – celler, fibre og grundsubstans.
• Forudsætninger: kapitel 8 og 9 i Geneser;Histologi. Du kan supplere
med ”Essential Cell Biology” 698-709.
• Hjemmeopgave: ingen
Time 2: Brusk og Knogle.
Undervisningen belyser de forskellige celletyper i brusk og knoglevæv samt
dannelsen og vækst af vævet
• Forudsætninger: kapitel 12 i Geneser;Histologi
19

• Hjemmeopgave: ingen
2. Gener og genomer. Bioteknologiske teknikker. (”Den genetiske
informtionsstrøm”)
Forelæsningens første del vil fokuserer på det humane genom og de
forskellige funktioner af genomets elementer. Desuden omtales genetisk
variation mellem organismer.
Forelæsningens anden del vil fokuserer på nogle udvalgte bioteknologiske
teknikker.
• Forudsætninger: Læst Essential Cell Biology kapitel 9 ”How Genes
and Genomes Evolve” med focus på de ovennævnte emner og kapitel
10 “Manipulating genes and cells”.
• Hjemmeopgaver: Ingen
Holdtimer:
Fra RNA til protein 2. (”Den genetiske informationsstrøm”)
Det centrale dogme repeteres. Opgaveløsning af supplerende opgaver lagt ud
på e-learn.
• Forudsætninger: Essential Cell Biology kapitel 7
• Hjemmeopgaver: Forbered løsning af de supplerende opgaver fra elearn
Bindevæv, fedtvæv. (”Fra celle til individ”)
Vi mikroskoperer
• Løst bindevæv og fibroblaster
• Tæt, uregelmæssigt bindevæv med kollagene og elastiske fibre
• Tæt, regelmæssigt bindevæv
• Tæt, elastisk bindevæv
• Retikulært bindevæv og retikulumceller
• Fedtvæv og fedtceller
• Mastceller og plasmaceller
Vi analyserer EM billeder af bindevævs fibre og fedtvæv
• Forudsætninger: kapitel 8 og 9 i Geneser: Histologi.
• Hjemmeopgaver: Spørgsmål til lektionen i øvelseshæftet.
Brusk. (”Fra celle til individ”)
Vi mikroskoperer
• Hyalin brusk
• Fibrøs brusk
• Elastisk brusk
• Forudsætninger: Læst kapitel 12 i Geneser:Histologi.
• Hjemmeopgaver: Spørgsmål til lektionen i øvelseshæftet.
Benvæv 1. (”Fra celle til individ”)
Vi mikroskoperer
• Intramembranøs (direkte) ossifikation
• Endochondral (indirekte) ossifikation
Analyserer EM billeder af knoglevæv og celler
20

• Forudsætninger: kapitel 12 i Geneser: Histologi.
• Hjemmeopgaver: Spørgsmål til lektionen i øvelseshæftet.
Genekspression og dens regulering 1. (”Den genetiske
informationsstrøm”)
Repetion af vigtige emner fra forelæsningen. Opgaveløsning af opgaver lagt
på e-learn. Gennemgang af udvalgte hjemmeopgaver
• Forudsætninger: Essential Cell Biology kapitel 8.
• Hjemmeopgaver: Q8-1, 8-3, 8-4, 8-5, 8-6, 8-7,
Genekspression og dens regulering 2. (”Den genetiske
informationsstrøm”)
Opgaveløsning af opgaver lagt ud på e-learn. Gennemgang af udvalgte
hjemmeopgaver.
• Forudsætninger: Essential Cell Biology kapitel 8.
• Hjemmeopgaver: Q8-8, 8-9, 8-10, 8-12, 8-13, 8-14, 8-15
Læringsmål for 6. uge (uge 51)
”Fra celle til individ”
• Redegøre for inddeling i forskellige typer af bindevæv samt
diagnosticere typerne lys- og elektronmikroskopisk
• Redegøre for grundbestanddelene i bindevæv og den tilknyttede
funktion.
• Redegøre for opbygningen og funktionen af hhv. kollagene, retikulære
og elastiske fibre
• Beskrive opbygningen og funktionen af fedtvæv.
• Beskrive og klassificere de forskellige typer af brusk samt genkende
dem i lysmikroskopet.
• Redegøre for begreberne interstitiel og appositionel vækst.
• Beskrive opbygningen af knoglevæv med angivelse af de enkelte
bestanddele og tilhørende funktion
• Redegøre for knoglevævs direkte og indirekte ossifikation samt hvilke
typer af knogler, der udvikles ved de to ossifikationstyper
”Den genetiske informationsstrøm”
Læringsmålene fra 5. uge angående Genekspression og dens regulering.
Desuden
• Beskrive opbygningen af det humane genom, herunder status for
kendskabet til strukturelle og funktionelle dele bl.a. efter graden af
repetition
• Beskrive den forskellige funktion af genomets elementer
• Redegøre for begrebet genetisk variation
• Forklare hvad restriktions enzymer er og hvad de kan anvendes til
• Definere begreberne DNA denaturering (melting), renaturering (reannealing),
og hybridisering
• Beskrive forskellige DNA hybridiseringsteknikker herunder PCR og
array
21

• Redegøre for klonings- og sekventeringsteknikker
• Redegøre for ”RNA intererens”
• Angive basale bioteknologiske teknikker til celle- og
proteinundersøgelse
7. uge (uge 2 - 2008)
Forelæsninger:
1. Proteiners lokalisering i cellen. (”Den genetiske informationsstrøm”)
Proteiners transport til og fra de forskellige compartments i cellen ved hjælp af
signalsekvenser gennemgås i detaljer. Protein modifikation og foldning
omtales.
• Forudsætninger: Læst Essential Cell Biology kapitel 15 “Intracellular
compartments and transport” s. 497, 502-512, 516-523.
• Hjemmeopgaver: Ingen
2. Sammenhæng / repetition
• Forudsætninger: Kapitlerne i Essential Cell Biology læst under
“Bevarelse og kopiering af genomet” samt “Den genetiske
informationsstrøm”.
• Hjemmeopgaver: Ingen
Holdtimer:
Benvæv 2. (”Fra celle til individ”)
Vi mikroskoperer
• Kompakt benvæv
• Spongiøst benvæv
• Forudsætninger: kapitel 12 i Geneser: Histologi.
• Hjemmeopgaver: Spørgsmål til lektionen i øvelseshæftet.
Blodceller. (”Fra celle til individ”)
Vi gennemgår blodets elementer og mikroskoperer
• Blodudstrygningspræparat og prøver at finde de forskellige
blodlegemer
Analyserer EM billeder af blodlegemer
• Forudsætninger: læst kapitel 10 i Geneser: Histologi
• Hjemmeopgaver: Spørgsmål til lektionen i øvelseshæftet.
Knoglemarv. (”Fra celle til individ”)
Vi mikroskoperer
• Rød knoglemarv
• Gul knoglemarv
Analyserer EM billeder af knoglemarv
• Forudsætninger: Læst kapitel 11 i Geneser:Histologi
• Hjemmeopgaver: Spørgsmål til lektionen i øvelseshæftet.
Gener og genomer. Bioteknologiske principper 1. (”Den genetiske
22

informationsstrøm”)
Repetion af vigtige emner fra forelæsningen ”gener og genomer”.
Løsning/gennemgang af supplerende opgaver lagt ud på e-learn.
Gennemgang af udvalgte hjemmeopgaver.
• Forudsætninger: Essential Cell Biology kapitel 9 og 10
• Hjemmeopgaver: Q9- 4, 9-9, 10-3, 10-14
Gener og genomer. Bioteknologiske principper 2. (”Den genetiske
informationsstrøm”)
Gennemgang af udvalgte bioteknologiske teknikker. Løsning/gennemgang af
supplerende opgaver lagt ud på e-learn.
• Forudsætninger: Essen Cell Biology kapitel 9 og 10
• Hjemmeopgaver: Q9-16, 10-4, 10-8, 10-10, 10-18
Proteiners lokalisering i cellen 1. (”Den genetiske informationsstrøm”)
Repetion af vigtige emner fra forelæsningen ”proteiners lokalisering i cellen”.
Opgaveløsning af udvalgte hjemmeopgaver og opgaver lagt på e-learn
• Forudsætninger: Essential Cell Biology kapitel 15 s. 497, 502-512,
516-523
• Hjemmeopgaver: Q15-3, 15-9, 15-10, 15-15, 15-16, 15-18, 15-19
Proteiners lokalisering i cellen 2. (”Den genetiske informationsstrøm”)
Gennemgang af ”How we know: Tracking protein and vehicle transport”.
Opgaveløsning af supplerende opgaver lagt på e-learn.
• Forudsætninger: Essential Cell Biology kapitel 15 s. 497, 502-512,
516-523
• Hjemmeopgaver: Opgaver lagt på e-learn
Læringsmål for uge 7 (uge 2 - 2008)
”Fra celle til individ”
Som for 6. uge mht. knogle og bruskvæv
• Redegøre for og beskrive blodets celletyper og beskrive deres
opbygning.
• Beskrive princippet i knoglemarvens opbygning og blodcellernes
udviklingsstadier
”Den genetiske informationsstrøm”
Læringsmålene fra 6. uge samt
• Beskrive, hvordan proteiner lokaliseres/translokeres til fra cytoplasmaet
til organeller.
23

8. uge (Uge 3 - 2008)
Forelæsninger:
1. Muskelvæv, nervevæv. (”Fra celle til individ”)
Time 1: Muskelvæv
Undervisningen belyser de 3 forskellige typer muskelvævs opbygning og
funktion.
• Forudsætninger: kapitel 13 i Geneser: Histologi. Du kan evt supplere
med ”Essential Cell Biology” side 592-606.
Time 2: Nervevæv
Undervisningen omhandler nervesystemets forskellige celletyper – deres
forekomst, karakteristika og funktion.
• Forudsætninger: kapitel 14 i Geneser: Histologi. Du kan evt supplere
med ”Essential Cell Biology” side 411-421.
Holdtimer:
Muskelvæv. (”Fra celle til individ”)
Vi mikroskoperer
• Skeletmuskulatur
• Glat muskulatur
• Hjertemuskulatur
Vi analyserer EM billeder af muskelceller og væv
• Forudsætninger: Læst kapitel 13 i Geneser: Histologi.
• Hjemmeopgaver: Spørgsmål til lektionen i øvelseshæftet.
Nervevæv. (”Fra celle til individ”)
Vi mikroskoperer
• forskellige nervecellelegemer
• nerver
Analyserer EM billeder af nerveceller og væv
Gennemgår test spørgsmål til lektionen
• Forudsætninger: Læst kapitel 14 i Geneser; Histologi
• Hjemmeopgaver Spørgsmål til lektionen i øvelseshæftet.
Anvendelse af bioteknologiske teknikker. (”Den genetiske
informationsstrøm”)
Eventuelle spørgsmål til bioteknologiske diskuteres. Udvalgte teknikker
repeteres (PCR, sekventering, RE skæring, gel elektroforese). Opgaveløsning
af udvalgte hjemmeopgaver og supplerende opgaver lagt på e-learn.
• Forudsætninger: Essential Cell Bioloigy kapitel 10
• Hjemmeopgaver: Q10-1, 10-10, 10-12
Repetition / blandede opgaver 1. (”Bevarelse og kopiering af genomet”
og ”Den genetiske informationsstrøm”)
Repetition af udvalgte emner. Løsning af blandede opgaver lagt på e-learn.
• Forudsætninger: Kapitlerne læst under “Bevarelse og kopiering af
genomet” samt “Den genetiske informationsstrøm”
24

Repetition / blandede opgaver 2. (”Bevarelse og kopiering af genomet”
og ”Den genetiske informationsstrøm”)
Repetition af udvalgte emner. Løsning af blandede opgaver lagt på e-learn.
• Forudsætninger: Kapitlerne læst under “Bevarelse og kopiering af
genomet” samt “Den genetiske informationsstrøm”
Læringsmål for 8. uge (uge 3 - 2008)
”Fra celle til individ”
• Beskrive og klassificere de forskellige muskeltyper samt genkende
dem lys- og elektronmikroskopisk og angive eksempler på deres
forekomst.
• Beskrive de forskellige celletyper i nervevæv samt genkende dem
lysmikroskopisk.
• Angive funktionen af nervevævs forskellige celletyper (kort)
• Beskrive den lys- og elektronmikroskopiske opbygning af en perifer
nerve
• Beskrive et ganglions opbygning samt genkende det lysmikroskopisk
”Bevarelse og kopiering af genomet”
Alle tidligere læringsmål
”Den genetiske informationsstrøm”
Alle tidligere læringsmål
25

Eksamen
Eksamen i biomedicinsporet på Modul 2 finder sted i uge 4, 2008. Datoer kan
ses i forbindelse med læseplanen. Eksamen består af 2 dele; en 4 timers
skriftlig eksamen med beregnings-, multiple choice og essayopgaver uden
hjælpemidler udover lommeregner (som du kender fra modul 1) og en praktisk
spot-mikroskopi del. Der gives en samlet karakter for prøven.
Tidligere eksamenssæt fra modul 2 finder du på e-learn.sdu.dk.
Før, under og efter eksamen
Før eksamen
Du skal medbringe studiekort og indskrivningsbevis til eksamen
Mobiltelefoner skal afleveres inden eksamen
Som hjælpemidler til eksamen må medbringes lommeregner, der ikke må
indeholde lagrede data
Du skal være klar i eksamenslokalet minimum 15 min. før eksamensstart med
mindre andet er angivet
Toiletbesøg under eksamen må kun foregå efter tilladelse fra eksamensvagt
Den skriftlige prøve varer 4 timer
Spotprøven varer ca ½ time.
Om spot eksamen
Prøven består af 10-12 stande med hver 2 mikroskoper eller
mikroskop/billede per stand.
Der er 2 min til rådighed pr. stand.
Når tiden er gået markerer en lyd at alle rykker 1 plads.
Efter eksamen må der påregnes ventetid indtil alle har været gennem prøven.
Spørgsmål stilles som:
• Anfør diagnose (ex. nerve, tværskåret)
• Anfør vævsdiagnose (ex. hjertemuskulatur)
• Benævn den markerede struktur (f. ex. Indskudsskive, Ebnersk kitlinie)
• a) Benævn det markerede hvide blodlegeme (f.eks. neutrofil
granolocyt)
b) Hvor stor en del af de hvide blodlegemer udgør det viste blodlegeme
(ca. 60%)
Om besvarelse af sættet ved skriftlig eksamen
1. Du må ikke anføre svar på opgavesættet. Alle besvarelser skal skrives
på de udleverede besvarelsesark.
2. Skriv med kuglepen.
3. Skriv med så megen omhu, at enhver kan læse skriften uden besvær.
4. Definér alle forkortelser første gang, de anvendes i besvarelsen af en
opgave (dog ikke SI-enheder).
5. I de opgaver, hvor teksten ikke angiver de nødvendige forudsætninger
og antagelser, må du selv anføre dem – det gælder navnlig
beregningsopgaver. Opgaverne kan indeholde information, der ikke er
nødvendig for deres løsning
6. For beregningsopgaver gælder desuden, at de enkelte trin i
beregningerne skal fremgå klart af besvarelsen. Såfremt tidsnød gør,
26

at detaljerede udregninger ikke kan nås, vil det være af værdi, at den
principielle fremgangsmåde skitseres.
7. Skulle der i en opgave være spørgsmål, som forekommer uklart eller
tvetydigt formulerede, bør du angive og begrunde dette og gøre rede
for, hvorledes du vil forstå spørgsmålet. Dernæst besvares det i
overensstemmelse med denne fortolkning.
8. Kommer du i en opgave – selv efter omhyggelig revision af både
opgaveteksten og udregningerne – fortsat til et resultat, som ser
mindre sandsynligt ud, bør du anføre dette i en kort kommentar.
Når tiden er udløbet - aflevering af besvarelsen
1. Der må ikke tales sammen, når den ordinære eksamenstid er overstået
og besvarelsen gøres klar til aflevering
2. Alle besvarelsesark, der ønskes afleveret, skal udfyldes som viste
eksempel
3. Originalbesvarelse lægges i konvolut med sort skrift. Rød kopi lægges
i konvolut med rød skrift. Begge dele afleveres ved at tilkalde
eksamensvagten.
4. Gul og blå kopi må du tage med hjem, med mindre du får besked om
andet.
Efter aflevering - hvad sker der med besvarelsen?
Når du har afleveret fordeles besvarelserne mellem underviserne ved SDU og
censorer. Censorerne (3-4) er udvalgt fra censorkorpset og kommer fra andre
institutioner end SDU-typisk Københavns og Århus universiteter. Censorerne
har inden eksamen gennemgået eksamenssættene og kommenteret dem.
Censorer og underviserer gennemgår alle sæt uafhængigt af hinanden og
mødes derefter og enes om en karakter. Karakterer opslås både på Campus
og i Winsløwparken.
Termer, der anvendes i opgaveformulering
Angive (eller anføre): En besvarelse i få, klare ord og med
angivelse af enheder, hvor det er relevant.
Beregne: En kvantitativ behandling af flere konkrete
talstørrelser.
Beskrive: En systematisk, sammenhængende
meddelelse i ord, evt. ledsaget af forklarende
tegninger.
Beskriv kort: Detaljer udelades.
27

Definere: En kort beskrivelse af begrebets eller
strukturens væsentligste træk. Bør løses
præcist med korrekt anvendelse af fagets
termer.
Gør rede for: En systematisk, sammenhængende
fremstilling, der omfatter struktur,
funktionelle/strukturelle sammenhænge eller
årsags-virkningsmekanismer og eventuelle
forløb i tid.
Gør kort rede for: Detaljer udelades.
Karakterisere: En kort angivelse af de
funktionelle/strukturelle hovedtræk, som
kendetegner strukturer eller organet, dvs.
sætte i kategori på grundlag af angivne
egenskaber (morfologiske og/eller
funktionelle).
Klassificere: Gruppere anatomiske strukturer i kategorier
eller klasser.
Markere/indtegne: Ofte på en skematisk tegning.
Nævne (eller benævne, navngive): En simpel opremsning af anatomiske
navne.
Opdele eller inddele: Afgrænse og benævne de dele af strukturer
eller organer, der er anatomisk navngivne.
Skitsere: Anvendes, når man ønsker et omrids af en
struktur.
Tegne: Anvendes, når man ønsker en mere
detaljeret fremstilling af en struktur, en kurve
eller et diagram
Eksempler på eksamensopgaver
I eksamensmappen på e-learn.sdu.dk findes en række eksempler på opgaver
som ligner dem der stilles til eksamen. Filen hedder ”Eksempler på
eksamensopgaver til modul 2”.
28

Evaluering af modulet
Alle moduler ved bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret.
Evalueringen er anonym og ikke obligatorisk, men vi beder alle studerende
om at deltage i dette arbejde. Formålet med evalueringen er at forbedre
uddannelsens kvalitet og uddannelsen vil løbende blive justeret efter de
studerendes ønsker.
29