AngstAvisen - Angstforeningen

November 2006 

16 

Børn der ikke taler 

ISSN 1601-8591 

AngstAvisen 

Angstforeningens nyhedsbrev 

Folkesygdommen angst 

Konference på Chr.borg 

Behandlingsgaranti, hvornår? 

Tema: Socialfobiens slægtninge 

www.angstforeningen.dk

Indholdsfortegnelse 

Redaktion: 

Kamma Kaspersen (ansv. red.) 

Marie Särs Andersen 

Peter Risby Hansen 

Klaus Bergsted Sørensen 

Produktion: Toptryk Grafisk ApS 

Oplag: 2.000 

Layout: Dupont1 

Artikler i Angst-Avisen udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens 

eller Angstforeningens holdning. 

Redaktionen er bekendt med navn og adresse på skribenter. 

Bidrag på diskette eller mail til kk@angstforeningen.dk 

Peter Bangsvej 1, G, 3. 

2000 Frederiksberg C 

Tlf.: 70 27 13 20 

www.angstforeningen.dk 

Vi frakender os ansvar for tilsendt materiale, vi ikke har 

bestilt. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og 

redigere i materiale. 

Angst-Avisen er Angstforeningens medlemsblad og 

udkommer 4 gange årligt. 

Kontingent 2007: kr.150 årligt. 

Biblioteksabonnement: 250 kr. 

Institutionsabonnement privat: 1.000 kr. årligt. 

(op til 10 blade pr. nummer). 

Institutionsabonnement offentligt: 500 kr. årligt. 

Gavebeløb på mindst 25 kr. pr. medlem medvirker til at 

bevare vores godkendelse til driftsstøtte fra 

tips- og lottomidlerne. 

Løssalg: 20 kr. 

Gaver og sponsorering op til 5.000 kr. årligt er fradragsberettiget 

efter ligningslovens §8A 

www.angstforeningen.dk 

INDHOLD 

Redaktion 2 

Leder 

TEMA: Socialfobiens slægtninge 

3 

Se han bliver helt rød... 4 

Fakta om rødmeopreration 5 

Kan socialfobi opereres væk 6 

Når børn ikke taler 7 

Ængstelig personlighedsforstyrrelse 9 

Skitzoid pers.forstyrrelse 10 

Personlig historie om HSP 11 

Din egen lykkes smed 12 

Viden om skræddersyet medicin 13 

Tema: behandlingsgaranti 

Angst behandles ikke 14 

10. plads til dansk sundhedsvæsen 16 

Bogreolen 17 

Konference på Chr.borg 20 

Temadag i århus 20 

Oversigt Selvhjælpsgrupper 21 

Kontanthjælpsmodtagere 22 

Læger mangler viden om stress 23 

Opslagstavlen 24 

Pieter Bruegel “The 

Hunters in the snow”, 

år 1565

Mon vi snart får gratis tilbud 

om angstbehandling? 

AngstAvisen 16 ser denne gang på forskellige afarter af socialfobi, hvor 

man kan være mere eller mindre hæmmet med fysiske symptomer som 

rødmen eller sved. Børn der ikke vil tale, eller mennesker med overfølsomhed 

for lyd eller et indadvendt følelsesliv. Vi har også kigget på bl.a. skizoid 

personlighedsforstyrrelse, hvor man har det bedst alene i sit eget selskab 

med en interesse. 

I løbet af de seneste måneder har medierne haft en del omtale af behandlingsgaranti 

til de ikke-psykotiske lidelser i forbindelse med de nye 

regioner. 

Det har været på tale, at behandlingsgaranti også bør gælde for fx 

angstlidelser. Det vil være en glædens dag, hvis/når denne oprinder. 

Artiklen om at folkesygdommen angst ikke behandles (læs side 14) er 

hårrejsende læsning. 

Kun 6.000 danskere med angstlidelser behandles inden for det offentlige 

system i Danmark årligt. Men der er mindst 350.000 angstramte i 

Danmark, hvoraf de 100.000 vil blive invalideret pga. mangel på relevant 

behandling. 

Der er alt for få offentlige behandlingssteder med ekspertise inden for 

angstområdet. Og hvorfor skal angstramte betale 800 kr. i timen til en psykolog, 

som måske ikke engang har den rette efteruddannelse, så vedkommende 

kan hjælpe? 

Det burde være et offentligt anliggende at hjælpe de danske borgere 

af med deres sygdomme, så de kan få et godt liv og kan studere, arbejde 

samt bidrage til samfundet. 

Men så længe det ikke er sådan, støtter Angstforeningen de tiltag, der 

foregår rundt omkring i landet. Fx Folkeuniversitet, ”Sund By” og andre 

frivillighedscentre med selvhjælpsgrupper. 

Angstforeningens eget angstkursus med SAKT-psykolog til unge medsocialfobi, 

blev realiseret af en pulje fra Socialministeriet og efterfølgende 

deltager gruppen i en selvhjælpsgruppe med tilknyttet psykolog. 

For noget må jo gøres! 

Satspuljen fra Sundhedsministeriet er netop blevet uddelt til ”De ikkepsykotiske 

lidelser” som har fået tildelt 15 mio. årligt fra 2007-2010 til behandlingsforløb 

ud fra rapporten om ”Bedre behandlingsforløb for patienter 

med psykiske lidelser af ikke-psykotisk art” og Shared Care-modellen, som 

er beskrevet i AngstAvisen 12. Det er et skridt i den rigtige retning, som 

skal være velkomment. 

AngstAvisen 17 er planlagt til at udkomme i begyndelsen af februar og 

vil bl.a. omhandle børn og unges angst og behandlingstilbud. Vi vil også se 

nærmere på stress. 

Det faste girokort herunder er udskiftet til betaling for 2007. Det vil være 

en stor lettelse for os, hvis I benytter dette til betaling i januar, så vi sparer 

porto og arbejdet med, at sende girokort ud. Kontingentet er fortsat kun 150 

kr. årligt og gaver derudover, fx. 25 kr., er velkomne. I ønskes alle en god jul 

og et godt nytår med flere behandlingstilbud, her fra Angstforeningen. 

Med venlig hilsen 

Kamma Kaspersen 

MEDLEMS-KONTINGENT 2007!

TEMA - socialfobiens slægtninge 

Se, han bliver helt rød i 

hovedet! 

Af Henrik Jespersen 

I barndommen og folkeskolen var jeg drengen, der ikke 

kunne rødme... Jeg styrede klassen og var udadvendt og 

selvsikker. Kan dog huske, at når jeg i brydekamp med de 

andre drenge rødmede, blev jeg irriteret, flov og aggressiv 

over for dem, der kom med de vise ord: “se, han bliver helt 

rød i hovedet”. Dette var dog pga. anstrengelse, og socialt 

oplevede jeg ikke at rødme. 

Dette ændrede sig dog, da jeg som 17-årig startede på 

gymnasiet. Om det var, fordi jeg ændrede miljø og skulle 

fremlægge for ukendte personer, eller fordi jeg var kommet 

i puberteten, og det betød mere, hvad de smukke piger syntes 

om mig eller en kombination, er jeg ikke klar over, men 

faktum er, at jeg gik ud efter 1.g, fordi jeg udviklede angst 

for at rødme. Tanken om at blive rød i hovedet red mig som 

en mare. 

Jeg brugte utrolig meget energi på at frygte, at jeg skulle 

rødme og følte mig mindre værd end de andre, fordi jeg 

ikke kunne kontrollere mig selv. Det var min opfattelse, 

at jeg så “flov” ud, når jeg rødmede uden at være det, men 

hvem kunne vide, jeg ikke var flov? Jeg undgik derfor konsekvent 

situationer, hvor jeg vidste, jeg havde størst risiko 

for at rødme. 

Jeg gik fra uddannelse til uddannelse, men det jeg tænkte 

mest på i timerne, var angsten for at læreren skulle henvende 

sig til mig, og den flove rødmen skulle komme 

over mig. Jeg dumpede således ud af endnu en uddannelse 

og gik i lære som håndværker. 

På det sociale plan fik jeg også problemer, fordi jeg sagde 

nej til at besøge svigerforældre, tage ud og spise osv. med 

min kæreste af frygt for at rødme. Min kæreste troede bare, 

at jeg var asocial og forstod det ikke, fordi jeg hverken 

betroede mig til hende eller andre om mit problem. Jeg 

håbede, det gik over med alderen og koncentrerede mig om 

at skjule det… jeg var jo perfekt... ville i hvert fald gerne 

have, at andre - og måske også jeg selv - troede det. 

Når jeg spørger mine nærmeste den dag i dag, har de ikke 

oplevet, at jeg rødmede mere end andre...tværtimod, men 

angsten for at rødme styrede mit humør i negativ retning. 

Sidste år så jeg i en tv-udsendelse, at man kunne operere 

for rødmen. Jeg tænkte længe over det, men prisen for 

operationen var ca. 30.000 kr., så det afholdt mig. 

I mellemtiden havde jeg gennemført en uddannelse inden 

for det offentlige og havde en karriere. Jeg havde haft flere 

smukke kærester og arbejdede i det daglige, uden at nogen 

lagde mærke til mit problem. Faktisk havde de færreste 

oplevet mig rødme. Jeg havde udviklet en evne til at undertrykke 

det, men frygten sad der og gjorde mig ked af det. 

Når rødmen pressede sig på, havde jeg udviklet en taktik 

med dårlige undskyldninger for at forlade lokalet... toiletbesøg 

osv. For det meste gik det dog godt, men jeg brugte 

megen energi på at tænke og bekymre mig og følte mig 

nogle gange træt og udmattet. 

En dag ringede jeg til min læge...bed flovheden i mig og 

forlod mig på hans tavshedspligt. Jeg fortalte ham om 

mit problem, og han skrev en henvisning til sygehuset i 

den by, hvor jeg bor. 

Ca. en måned efter fik jeg svar og blev indkaldt til forundersøgelse 

næsten fire måneder ude i fremtiden. Der var 

vedlagt en folder, der henviste til, at man pga. frit sygehusvalg 

kunne vælge et privathospital, hvis ventetiden inden 

for det offentlige var over tre måneder. Og det må man jo 

sige, den var. Jeg kontaktede patientrådgiveren, hvis nummer 

stod bag på folderen, og fik lov at vælge, hvilket privathospital 

jeg ville indlægges på. 

Til forundersøgelsen på hospitalets afdeling i København 

talte jeg med en meget rar og kompetent speciallæge, 

som ikke var i tvivl ud fra min historie. Han anbefalede

en operation og var imponeret over, hvad jeg havde opnået, 

og at jeg udadtil levede et ubekymret liv med familie 

og karriere. Han orienterede mig om risikoen for forøget 

svedtendens, og jeg valgte at tage chancen. 

Jeg mødte op på privathospitalet i Vejle i april i år. Blev 

vist ind på min stue, fik udleveret tøj og skulle barbere 

mig under armene. Efter en halv time kom samme læge, 

som havde undersøgt mig, ind på stuen og tog en samtale 

med mig. Kunne mærke jeg rødmede… han kendte 

jo min angst, og jeg kunne ikke holde det tilbage. “Nu er 

det snart fortid”, tænkte jeg flovt. 

Efter en time blev jeg trillet på operationsstuen, blev bedøvet 

og vågnede 1-2 timer senere på min stue. Øm i armhulerne, 

men spændt. Der sås to røde mærker under hver 

armhule på ca. 1 cm i diameter, hvor lægen var gået ind 

med kikkert og ultralydskniv. Det var så småt, at det ikke 

skulle sys og er nu dækket af hår. 

Efter et dejligt måltid og opvartning i alle ender og kanter 

kunne jeg sove, dvs. smerterne holdt mig vågen og varede 

ca. et døgn. Det var dog ikke værre, end at de smertestillende 

piller trods alt tog det meste. 

Næste formiddag blev jeg udskrevet. Jeg fik min journal 

omkring operationen med i hånden og kørte selv hjem. 

Nu er der så gået et halvt år. Sommeren har været varm... 

meget varm, men jeg har ikke fortrudt. Armsved er næsten 

ikke eksisterende mere og sved i ansigtet ej heller. 

Men den sved, jeg før svedte ud af kroppen på de nævnte 

steder, skal nu ud andetsteds, og dvs. primært på ryg, 

mave og ben. 

Fakta om operation for 

rødmen 

Ved operation for rødmen overskæres grænsestrengen, 

som er en nerve, der ligger i brysthulen. Operationen kan 

gennemføres med kikkertkirurgisk teknik via to små snit 

i armhulen. Det er vigtigt, at have udelukket anden årsag 

til rødmen fx en infektionssygdom i huden. 

Bivirkninger 

Ved overskæring af grænsestrengen, der er ansvarlig for 

svedproduktionen på især håndflader og til dels armhuler 

samt ansigtet, vil kroppen reagere på den ophørte svedproduktion. 

Cirka 50-80% af patienterne vil opleve en 

øget svedproduktion på kroppen, især omkring navlen 

samt over lænden. Mange oplever desuden svedtendens 

omkring munden i forbindelse med indtagelse af især 

syrlige frugter eller stærkt krydret mad. 

Effekt af operationen 

Patienter, der lider af håndsved, oplever næsten 100% 

Jeg skal ikke skifte sengetøj om natten, som nogle skal, 

men jeg har en ekstra T-shirt med på arbejde, så jeg kan 

skifte efter et par timer, når temperaturen er over 22 grader. 

Så sveder jeg jævnt på ryg og mave, uden at lave 

noget fysisk. Sidder jeg i solen perler sveden konstant 

på ryg og mave, hvor øvrige tilstedeværende intet synligt 

sved har. Er jeg til fest i sol og varme, har jeg ekstra 

T-shirt med og skifter, inden jeg sveder igennem. Er 

temperaturen 25 grader og opefter pibler sveden ud på 

mave/ryg/ben og T-shirten bliver gennemblødt i løbet af 

1-2 timer. Dvs. at det ikke mere er muligt at tage en tynd 

skjorte på uden noget indenunder, hvis det er varmt. Man 

vil se sveden igennem lynhurtigt. 

Er temperaturen 20 grader og derunder, er det himlen 

nu. Jeg kan gøre alt hvad jeg vil, uden bekymringen om 

at rødme, og det er bare skønt. Det er socialt en kæmpe 

genvist, og en byrde fra mine skuldre er væk. 

Svedtendensen er dog vildt irriterende, og man skal tænke 

sig godt om, før en operation, men for mig har det været 

det værd. Jeg vil dog sige, at hvis man kun er generet af 

rødmen i mild grad, så lad være med at blive opereret. Sveden 

er kanon irriterende og kan også gøre en flov... Jeg skal 

resten af livet tænke på, hvilken påklædning jeg vælger, 

specielt hvis det er varmt. Og måske ville angsten for at 

rødme være aftaget i løbet af de næste år... hvem ved. For 

mig var det dog det rigtige. 

Held og lykke derude! 

Venligst en forhenværende rødmer. 

helbredelse, og 90-95% af patienterne oplever en positiv 

effekt mht. rødmen. Enkelte patienter fortryder indgrebet, 

typisk på grund af den øgede svedtendens. 

Komplikationer 

Beskadiges grænsestrengen et forkert sted, er der risiko 

for udvikling af Horner’s syndrom (medfører hængende 

øjenlåg). Moderne teknik har stort set elimineret risikoen 

for denne komplikation. Indgrebet er permanent og kan 

ikke gøres om, idet der er tale om overskæring af nervevæv. 

Hvor kan man blive opereret? 

Patienterne kan henvises til Thoraxkirurgisk Afdeling via 

egen læge eller speciallæge. Operationen tilbydes desuden 

på enkelte privathospitaler. Man indlægges typisk 

dagen før planlagt operation og udskrives om aftenen efter 

operationen. Operationen foregår i fuld bedøvelse. 

Kilde: Helse Nr. 10 2004 

AngstAvisen 16_2006


Kan socialfobi opereres 

væk? 

AngstAvisens redaktion har spurgt Sebastian 

Swane, speciallæge i psykiatri og kognitiv 

psykoterapeut, hvad han mener om rødmeoperation. 

Kan socialfobi kureres med kniven, 

hvis rødmen er det primære symptom? 

Her kommer Sebastians svar: 

Hvis man dæmper et symptom ved fx rødmeoperation, 

svarer det lidt til, at man tager beroligende nervemedicin 

som fx Stesolid mod angst. Det er rigtigt, at det hjælper 

her og nu, men det, man jo i virkeligheden gør, er, at 

man undviger problemet i stedet for at løse det. Undvigeadfærd 

vedligeholder og forværrer ofte et problem, 

men det værste er måske, at man aldrig får set på, om det 

man undviger, i virkeligheden ikke er så farligt, men blot 

er en overvurderet forventningsangst og en undervurdering 

af egne resurser. 

Undvigeadfærd letter altså symptomet her og nu, men 

løser ikke problemet. Og prisen er paradoksalt ofte højere 

ved at undvige end ved at løse problemet. Men hvorfor 

løser man det så ikke bare? Ofte fordi man er 

PTSD: Angsten vender 

tilbage. 

Når man kommer ud for en ulykke, brand, overfald e.l. 

skræmmende oplevelser, arbejder hjernen på højtryk, og 

fra hjernen frigives store mængder stresshormoner, som 

skærper sanserne til det yderste. Selv små detaljer registreres 

af en struktur midt i hjernen, der hedder hipocampus 

(den lille søhest, red.). I den del af hjernen afgøres, 

hvilke minder den kemiske proces lagrer i hjernens langtidshukommelse. 

Stresshormonerne kan skærpe hukommelsen så meget, 

at man ikke kan holde de voldsomme minder væk. En 

blomst i vejkanten kan fx sætte stresshormonerne i gang, 

fordi hukommelsen har fæstet sig ved, at der fx var en 

blomst i vejkanten, da ulykken skete. Lidelsen ses ofte 

hos nødhjælpsarbejdere, soldater, politi, brandfolk, ofre 

for ulykker og kriminalitet. 

Forskere har dog fundet ud af, at minderne allerede kan 

være ustabile, inden de indprentes i langtidshukommelsen. 

Forsøg med rotter viser, at langtidshukommelsen 

kan blive ustabil, da det tænkte gemmes flere gange og 

kan blive til et minde af mindet – en slags utydelig fotokopi. 

6 AngstAvisen 16_2006 

bange for at afprøve noget nyt, eller fordi man mangler 

løsningsmodeller. 

Kognitiv terapi har vist sig ved adskillige undersøgelser 

at virke bedst mod angst, evt. i starten i kombination 

med et SSRI-produkt. Gennem kognitiv terapi lærer man 

at se, hvordan kropslige signaler (rødmen, hjertebanken, 

rysten, uvirkelighedsfølelse osv.) ofte tolkes urealistisk 

via ens følelser, og så lærer man at erstatte de urealistiske 

tolkninger med mere logiske, konstruktive og realistiske 

tanker, som man så træner med adfærdsøvelser, 

hvorefter angsten hurtigt mindskes. 

Det er rigtigt, at man ofte i en periode kan mindske 

angst ved at dæmpe nogle af de kropslige symptomer 

fx hjertebanken med betablokkere og evt. rødmen med 

rødmeoperation, men den usikkerhed og de bagvedliggende 

følelser, der har udløst disse fysiologiske symptomer, 

er jo stadig tilgrundliggende, og kan nemt komme 

til udtryk ad anden vej i stedet. Problemløsninger giver 

derfor større sikkerhedsadfærd og adfærdsrepertoire end 

symptomlindring. 

Det overraskende ved forsøget var, at man kunne få rotterne 

til at glemme traumet, hvis man medicinsk modarbejdede 

de stresshormoner, der er med til at danne erindringerne. 

For at få rotterne til at gøre minderne ustabile, 

afspillede man igen og igen den lyd, som de var blevet 

bange for. De rotter der fik medicin, reagerede til sidst 

ikke længere på den skræmmende lyd. 

En anden undersøgelse fra Harvard Medical School bestod 

i, at man gav nogle patienter med PTSD medicin for 

forhøjet blodtryk. De, der fik medicinen, havde væsentligt 

mindre risiko for at udvikle PTSD senere hen. 

Hvis man har fået PTSD, er verden et farligt sted at leve. 

Mennesker, der har fået PTSD for mange år siden, skal 

tvinge deres minder frem igen, så de kan blive gjort ustabile. 

Når angsten er på sit højeste, får de en lille dosis 

propanolol. 

Ugen efter får patienterne læst deres skræmmende oplevelse 

op, og deres reaktioner er nu formindsket betydeligt 

i forhold til dem, der ikke har gennemgået samme 

behandling. Medicinen går ind og ”censurerer” deres 

ubehagelige oplevelser. 

Men der er stadig brug for flere undersøgelser og kombinationer 

af behandlingstilbud inden for PTSD-forskning 

Viden@berlingske.dk - Berlingske Tidende 30.7.06. 

Søren Flott.

Når børn ikke taler 

Af Per Hove Thomsen 

Professor, overlæge, dr. med 

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital 

Århus Universitetshospital 

Elektiv mutisme er en tilstand, hvor barnet har normal 

talefærdighed i visse situationer, men er stum i andre, 

relativt veldefinerede situationer. Elektiv mutisme er en 

sjælden tilstand. Mange tilfælde kommer formentlig ikke 

i behandling, og en del går mere eller mindre over af sig 

selv med alderen. 

Befolkningsundersøgelser anslår, 

at hyppigheden ligger mellem 0,7 

og 0,8 % af alle børn i førskole- og 

skolealderen. Tilstanden debuterer 

oftest mellem 3 og 6 år og opdages 

ofte, når barnet skal i skole. I modsætning 

til mange andre børnepsykiatriske 

lidelser forekommer elektiv 

mutisme tilsyneladende hyppigere 

hos piger end hos drenge. 

Forældre til et barn med elektiv 

mutisme fortæller hyppigt, at deres 

barn taler højt og frit derhjemme, 

men slet intet siger i skolen. Oftest 

taler barnet ikke uden for hjemmet 

og heller ikke derhjemme, når familien får besøg 

af fremmede. Nogle børn med elektiv mutisme kan tale 

med fremmede i telefonen, men ikke når de er i direkte 

kontakt med dem. Patienter som har forvundet deres 

elektive mutisme fortæller ofte, at de kan huske, at de 

Toiletfobi 

Skræk for at gå på toilettet er en fobi, som kan være 

invaliderende og give alvorlige helbredsproblemer. 

Nogle toiletfobikere er så hårdt ramt, at de ikke tør 

forlade deres hjem. I nogle tilfælde undgår de væske 

og risikerer dermed at skade deres nyrer. 

Den uvilje, som mange har, mod at bruge offentlige 

toiletter kan være en mild toiletfobi. Dem der er mere 

alvorligt plaget af fobien, kan være svære at få i behandling, 

fordi de ikke bliver taget seriøst. Det kan i 

forvejen være svært at tale om sin angstlidelse, men 

med toiletfobi er der endnu større risiko for at blive 

pinligt berørt. 

Toiletfobi kan behandles med kognitiv adfærdsterapi, 

som hjælper fobikeren med at bryde den onde cirkel 

af tvangstanker om toiletbesøg. Hypnose bruges 

også. 

har været bange for at tale offentligt, eller for at andre 

skulle høre deres stemme. 

Det er vigtigt at skelne elektiv mutisme fra tilstande, 

hvor mutisme (stumhed) optræder som sekundært fænomen. 

Således kan man se mutisme hos en del børn med 

autisme og autismelignende tilstande og visse tilfælde 

af skizofreni. Endvidere er det vigtigt at udelukke sansedefekter 

(manglende hørelse, manglende evne til at tale 

mv.). 

Den mest effektive behandling af elektiv mutisme er 

kognitiv adfærdsterapi. Principperne i denne terapi er 

langsomt at træne barnet i at tale i sociale situationer. 

Ofte er støtte til hele familien - og 

i enkelte tilfælde er familieterapi 

- indiceret. I de fleste tilfælde er 

behandlingen langvarig og vil, 

foruden forældrene, ofte involvere 

lærere og andre professionelle, som 

har med barnet at gøre. Hos enkelte 

børn med især elektiv mutisme kan 

nyere antidepressive stoffer (de 

såkaldte SSRI-præparater) have en 

gavnlig effekt i form af at reducere 

angstsymptomerne, herunder den 

sociale angst, som ses hos mange 

børn med elektiv mutisme. 

De fleste børn med elektiv mutisme 

vokser fra deres symptomer, 

selv om symptomerne kan vare ved gennem mange år. 

Langtidsforløbet af elektiv mutisme er ikke klarlagt, men 

enkelte undersøgelser tyder på, at voksne, der som børn 

har haft elektiv mutisme, har en overhyppighed af social 

angst, social isolation og udtalt generthed. 

Flere forskellige angstlidelser skønnes at kunne være 

en del af en toiletfobi: 

OCD - særligt i forbindelse med angst for smitte eller 

forurening. 

Klaustrofobi - angst for lukkede rum. 

Paruresis - angst for at urinere, når andre er til stede. 

Parcopresis - manglende evne til at komme af med 

sin afføring på offentlige toiletter. 

http://livsstil.dk.msn.com/sundhed/helbred/article. 

aspx?cp-documentid=1248040 



HSP - Højsensitiv person 

Af Marie S. Andersen 

HSP er betegnelsen for mennesker, der er særligt følsomme. 

Ifølge den amerikanske psykolog Elaine Arons studier 

arver ca. 15-20% karaktertrækket, som altså er helt 

normalt. 

Mennesker med HSP har ikke nødvendigvis skarpere 

hørelse og lugtesans. Men deres hjerne behandler og 

reflekterer dybere over informationer. De kan fx lettere 

blive overstimulerede, stressede og påvirkede af andres 

humør. De kan have brug for at trække sig tilbage, lige 

som de også kan røres dybt af musik, føle ubehag ved 

høje lyde, blive let forskrækkede og have svært ved, at 

der sker for meget omkring dem. De er som regel også 

samvittighedsfulde. 

Karaktertrækket er ikke noget nyt, men det har fejlagtigt 

været betegnet som generthed (ikke et arveligt træk), 

indadvendthed (30% med HSP er faktisk udadvendte), 

Overfølsomhed for lyd 

Stud. med. Merethe Eide og læge Christian Anker 

Hyperakusis (overfølsomhed for lyd) er en ekstrem 

følsomhed for hverdagens lyde. Lidelsen rammer ca. 

8% af befolkningen. En person med hyperakusis føler 

sig stærkt plaget af lyde, som andre ikke oplever som 

plagsomme, og selv svag lyd som papirknitren kan virke 

uudholdelig. 

Lydfølsomheden fører til, at man undgår bestemte situationer 

eller isolerer sig. De, der er hårdest ramt, beskytter 

ørene med ørepropper, selv i situationer hvor det er 

unødvendigt. Man skelner klart mellem hyperakusis og 

følsomhed for støj, som de fleste finder påtrængende. 

En patient med hyperakusis, har ofte normal hørelse, 

men hos enkelte af patienterne er hørelsen nedsat. Be- 

hæmninger, frygtsomhed og lignede. HSP’ere kan have 

disse træk, men det er ikke fundamentale karaktertræk, 

de har arvet. 

De negative og misvisende benævnelser og den generelle 

mangel på undersøgelse af emnet skyldes, at den 

ideelle eller foretrukne personlighed i vores samfund er 

stærk og udadvendt - ikke højsensitiv. Tidligere undersøgelser 

her derfor fokuseret på sensitivitetens potentielle 

negative indvirkning på social kompetence og ikke på 

selve fænomenet eller dets formål. Denne kulturelle fordom 

påvirker forståeligt nok HSP’ere lige så meget som 

selve deres karaktertræk. De har formodentlig ofte fået at 

vide, at de skal holde op med at være så følsomme, og de 

har derfor fået opfattelsen af, at det er unormalt at være 

højsensitiv og opfatter sig selv som “mærkelige”. 

Du kan teste dig selv og læse mere om HSP på følgende 

hjemmesider, hvorfra også ovenstående informationer 

er hentet: 

http://www.hsperson.com/index.html 

http://www.123hjemmeside.dk/HSP/2180661 

grebet hyperakusis blev omtalt allerede i 1938, men 

foreløbig er der forsket relativt lidt i emnet, hvorimod 

der forskes i generel lydfølsomhed og negative konsekvenser 

af støj. 

Lidelsen har været observeret i sammenhæng med hjernens 

serotoninbalance som migræne, depression og 

posttraumatisk stresssyndrom. Lydeksponering opleves 

smertefuld og irriterende. 

Ved behandling med SSRI fandt man, at lydoverfølsomheden 

aftog. Kognitiv adfærdsterapi (KAT) har vist sig 

at være effektiv ved både psykiske og fysiske tilstande. 

Målet med behandlingen er, at ændre fastlåste reaktionsmønstre 

i situationer, vi oplever som vanskelige. 

Kognitiv terapi er delvist afprøvet ved hyperakusis, men 

resultater fra igangværende studier afventes, før man kan 

træffe en endelig konklusion om behandlingseffekt.

Ængstelig personlighedsforstyrrelse 

Hvis man har en ængstelig personlighedsforstyrrelse, er 

man nervøs og anspændt. Man føler sig usikker og mindreværdig 

og har et stort behov for at få anerkendelse. 

Man er bange for at blive afvist eller få kritik og undgår 

derfor at knytte sig for tæt til andre. Man kommer let til 

at leve et tilbagetrukket og ensomt liv, selv om man faktisk 

har lyst til at være sammen med andre. 

Pga. angsten er der meget, man ikke kan, fordi man 

fokuserer på de mulige farer. Fx. helt almindelige aktiviteter 

som at køre på cykel, køre bil eller gå tur i skoven 

alene. 

Det er normalt at have nogle af disse egenskaber, uden 

at man har en personlighedsforstyrrelse. Ca. 1-4 procent 

har ængstelig personlighedsforstyrrelse. 

Ifølge udviklingspsykologiske teorier kan årsagen 

være, at man som barn enten har levet for overbeskyttet 

og dermed ikke har lært at stå på egne ben. Eller at man 

er blevet mødt med afvisning og undertrykkelse, når man 

har forsøgt at gøre noget selvstændigt, og derfor får en 

følelse af at det er forkert, hvis man selv tager et initiativ. 

Sådan stilles diagnosen: 

Først skal de generelle kriterier for overhovedet at have 

en personlighedsforstyrrelse opfyldes: Man skal have et 

vedvarende og karakteristisk mønster for sin adfærd og 

måde at opleve og fortolke tilværelsen på, som er anderledes 

end det, der accepteres i den kultur, man tilhører. 

Dette skal gælde for mindst to af følgende områder: 

• Ens erkendelser eller holdninger 

• Ens følelser 

• Ens kontrol over egne behov og impulser 

• Ens forhold til andre mennesker 

Man skal desuden have en adfærd, som er gennemgribende 

unuanceret, utilpasset og uhensigtsmæssig. Den 

uhensigtsmæssige adfærd skal gå ud over en selv eller 

andre, den skal være startet i ens barndom eller ungdom. 

Den må ikke skyldes, at man har en anden psykisk sygdom, 

lige som den ikke må skyldes misbrug eller fysisk 

sygdom, fx. en hjerneskade. 

Specifikke kriterier: For at opfylde kriterierne for en 

ængstelig personlighedsforstyrrelse skal man foruden de 

generelle kriterier have mindst fire af følgende personlighedstræk: 

• meget ængstelig og anspændt 

• mindreværdsfølelse 

• tendens til at føle sig afvist og kritiseret, når man 

er sammen med andre 

• tilbageholdende over for andre, hvis man ikke er 

sikker på, at de accepterer en 

• begrænse sig selv, fordi man er bekymret for at 

komme til skade 

• tendens til at undgå sociale aktiviteter og bange 

for at blive kritiseret eller afvist. 

Behandling: Behandling kan foregå som gruppeterapi. 

I gruppen kan man blive bedre til at tro på sig selv, når 

man er sammen med andre mennesker og også i øvrigt. 

Desuden kan man få mere indsigt i baggrunden for, at 

man lider af selvusikkerhed. 

Medicin: Hvis man får hjertebanken eller ryster på 

hænderne, når man er sammen med andre, kan man have 

gavn af betablokkere. Man kan også tage medicin mod 

angst, SSRI præparater (”lykkepiller”). 

Man kan selv bevidst lade være med at undgå mennesker, 

man ikke kender, selv om det kan føles ubehageligt. 

Jo mere man trodser sin generthed og angst, desto 

mindre bliver angsten efterhånden. Man skal selvfølgelig 

tage små skridt ad gangen, når man arbejder med at bekæmpe 

sin ængstelighed, og her kan ens pårørende være 

til god støtte. 

Kilde: www.netpsykiater.dk 

(NB: Vi vil råde læserne til ikke straks at tro, at de lider 

af denne personlighedsforstyrrelse, da den har mange 

lighedspunkter med socialfobi.) 



Skizoid Personlighedsforstyrrelse 

Når man har en skizoid personlighedsforstyrrelse, 

trækker man sig fra følelsesmæssig og social kontakt 

med andre mennesker, fordi man er bange for at blive 

afvist. Man har trang til at være sig selv og finder derfor 

ofte en interesse, som man bruger meget tid på, og man 

vælger et job, med mulighed for at arbejde alene. 

Det skønnes, at ca. 1-5 procent af befolkningen opfylder 

kriterierne for at have en skizoid personlighedsforstyrrelse. 

Dobbelt så mange mænd som kvinder. 

Årsager: Både arv og miljø spiller ind. 

Skizoid betyder skizofrenilignende, og symptomerne 

på denne personlighedsforstyrrelse minder om de såkaldt 

negative symptomer ved skizofreni, fx at man opsøger 

ensomhed og har nedsat evne til 

at udtrykke følelser. Man kunne 

derfor forestille sig, at en skizoid 

personlighedsforstyrrelse er forstadium 

til skizofreni. Imidlertid 

viser det sig, at der blandt slægtninge 

til mennesker med skizofreni 

kun er lidt flere end normalt, 

der har en skizoid personlighedsforstyrrelse, 

og der er ikke nogen 

større arvemæssig sammenhæng. 

Hvis man har en skizoid personlighedsforstyrrelse, 

mener 

man som regel ikke selv, at man 

fejler noget. Hvis man endelig går 

til lægen, skyldes det som regel 

en krise, angst eller at man er 

begyndt at drikke. 

Sådan stilles diagnosen: 

Først skal de generelle kriterier for overhovedet at 

have en personlighedsforstyrrelse opfyldes: Man skal 

have et vedvarende og karakteristisk mønster for sin adfærd 

og måde at opleve og fortolke tilværelsen på, som 

er anderledes end det, der accepteres i den kultur, man 

tilhører. Dette skal gælde for mindst to af følgende områder: 

• Ens erkendelser eller holdninger 

• Ens følelser 

• Ens kontrol over egne behov og impulser 

• Ens forhold til andre mennesker 

Desuden skal man have en adfærd, som er gennemgribende 

unuanceret, utilpasset og uhensigtsmæssig. Den 

uhensigtsmæssige adfærd skal gå ud over en selv eller 


andre, den skal være startet i ens ungdom eller barndom. 

Den må ikke skyldes, at man har en anden psykisk 

sygdom, lige som den ikke må skyldes misbrug eller en 

fysisk sygdom, fx en hjerneskade. 

For at opfylde kriterierne for en skizoid personlighedsforstyrrelse 

skal man desuden have mindst fire af 

følgende ni personlighedstræk: 

• Man føler ikke særlig glæde ved noget 

• Man har ikke normale følelsesmæssige udsving 

• Man har nedsat evne til at udtrykke følelser 

• Man er ligeglad med ros og kritik 

• Man er ikke særligt interesseret i seksualitet 

• Man foretrækker aktiviteter, hvor man ikke behø 

ver at være sammen med andre 

• Man er optaget af introspektion (selviagttagelse) 

og fantasier 

• Man er ikke interesseret i venskab og fortrolighed 

• Man mangler situationsfornemmelse 

Under samtalen vil lægen vurdere, 

om man virker distanceret, 

kølig, trist og uengageret. 

Behandling i form af psykoterap 

kan hjælpe en med at få mere 

kontakt med følersene og blive 

bedre til at tale om dem. Men det 

er imidlertid en vanskelig behandling, 

fordi man som regel ikke selv 

ser den måde man forholder sig til 

følelser på som et problem. I stedet 

kan det være en fordel at fokusere 

på at løse de konkrete problemer, 

fx angst. I dette tilfælde kan 

man fx vælge kognitiv terapi. 

Medicin. Der findes ikke medicin, 

der hjælper på personlighedsforstyrrelse. Men sammen 

med personlighedsforstyrrelsen kan der optræde 

andre psykiske sygdomme som fx angst, depression eller 

psykose. I dette tilfælde kan man fx have gavn af SSRI 

(lykkepiller). Ved psykotiske symptomer kan det hjælpe 

med antipsykotisk medicin. 

Har man symptomer, som er karakteristiske for en skizoid 

personlighedsforstyrrelse er det en god ide at tale 

med sin læge og tage stilling til, om man ønsker at få 

behandling 

Kilde: www.netpsykiater.dk 

PS: mange store forfattere og kunstnere har lidt af 

denne personlighedsforstyrrelse, bl.a. den kendte irske 

forfatter James Joyce (1882-1941), der skrev klassikeren 

Ulysses (Red)

Personlig historie 

om at være HSP 

(Highly Sensitive Person/Meget følsom person) 

Af Anne Olsen 

Nævn en angstform, og jeg har den. Nå ja, 

måske ikke helt, men de fleste har jeg, og resten 

kan jeg tænke mig til og føle, at jeg har. 

Da jeg for år tilbage opdagede, at det, som jeg vidste, 

var forkert og anderledes, var angst, kom jeg igennem 

en lang, meget spændende og meget god proces. Der var 

dog nogle ting, der ikke rigtig rimede på angst. Det var 

min socialfobi, fordi jeg ikke helt følte, jeg var socialfobiker. 

Det var ikke angsten for andres kritik, men en 

grundlæggende ulyst til det sociale. Desuden følte jeg, at 

mit hovedproblem var en lav stresstærskel, men jeg blev 

ikke forstået. Jeg følte egentlig, at jeg var mere robust 

og havde flere ressourcer end så mange andre med angst. 

Min læge nævnte engang, at jeg var som bien (den ved 

ikke, at den ikke kan flyve). Jeg vidste ikke, hvor hårdt 

angrebet jeg var af angst, depression og stress. Nu ved 

jeg, at det var en kombination, og at jeg altid har vidst 

intuitivt, hvad der var godt for mig, men ikke levede efter 

det. 

Jamen hvad er så hvad? 

Hvad er hønen, hvad er ægget. Jeg mener bestemt, jeg er 

HSP, og at angsten, stressen og depressionen er kommet 

af, at jeg ikke har levet autentisk efter min personlighedsprofil, 

men for alt i verden ville være “normal”. 

Hvordan kommer det så til udtryk, at jeg 

er HSP? 

Jeg bliver hurtigere træt, overvældet og stresset af nye 

og mange input. Jeg har rigtig svært ved at sortere vigtige 

og uvæsentlige påvirkninger. Jeg føler ofte, at jeg 

har det bedst og finder det mest interessant, når jeg er 

tilskuer, observatør og den, der kan analysere andre. 

Hvad er tegnene ellers? 

De fleste HSP’er er mere introverte (har et rigt indre liv), 

og det passer helt til mig. Jeg har altid haft en usædvanlig 

fornemmelse for andre, altså på et andet plan end det 

sagte. Jeg fornemmer, hvad der optager dem, hvilket 

humør de er i, og hvem der lige har brug for én at snakke 

med. Jeg har altid haft meget brug for helt fred og ro 

som modvægt til mit ellers udadvendte hektiske arbejdsliv. 

I mange år har jeg haft en rutine efter en travl tid, der 

hedder, at jeg er inkognito. Det betyder, at jeg ikke tager 

telefonen, hvis den ringer, jeg har måske endda ikke 

tændt for computer, fjernsyn eller andet udefrakommende. 

Det er med til, at jeg får ladt mine batterier op igen. 

Jeg har altid reageret på nye ting og har forsøgt at undgå 

alt, der var følelsesmæssigt voldsomt eller voldsommere 

end de dagligdags rutiner. Jeg elsker det daglige, kedelige 

liv, og det er jo ganske specielt i denne verden af 

spænding, udfordring og udforskning. 

Hvilken forskel gør det, når man er blevet 

opmærksom på, at man er HSP? 

For mig gør det hele forskellen. Da jeg havde fokus på 

angst-, stress- og depressionsdelen, var jeg meget opsat 

på at helbrede mig selv. Jeg var resultatorienteret og så 

mig selv som en person med nogle problemer, der var 

forkerte og skulle repareres. Det vil sige, at jeg på intet 

tidspunkt accepterede og forstod mig selv som person. 

Jeg prøvede at skjule “det forkerte”. Lade som ingenting 

og feje det ind under gulvtæppet. Lyve i håb om, at jeg 

kunne beholde min værdighed, når angsten alligevel stak 

sin snude frem i fuld offentlighed. 

I min iver efter at blive helbredt, kunne jeg alligevel 

godt mærke, at jeg stødte mod noget, at der var mere og 

andet end lige angsten. Der var ting, jeg ikke kunne skrive 

med andre angste om. Noget der var grundliggende 

anderledes for mig. 

Da så jeg læste om HSP, faldt de sidste brikker i puslespillet 

på plads, og jeg følte mig meget mere fri, rolig og 

tilfreds. Pludselig kunne jeg se mig selv mere positivt og 

se de svagheder, jeg nu engang har - svagheder i forhold 

til samfundets normer. 

Hvad er så konklusionen? 

Jeg kan ikke helt skille tingene ad, hvad der er angst, og 

hvad der er HSP, men måske gør det heller ikke så meget. 

Jeg ved bare, at rigtig mange ting har ændret sig siden 

forsommeren 2006, da jeg første gang læste om HSP. 

Jeg kan langt bedre aflæse mig selv. Jeg har fået større 

ressourcer til min liv, jeg kan tage endnu flere gode valg, 

jeg kan tage hensyn til min HSP, og jeg kan faktisk leve 

med et større psykisk overskud og en positiv indstilling 

til fortid, nutid og fremtid. 

Jeg håber, at psykologer og psykiatere får fokus på den 

personlighedsprofil, for så vil langt flere sikkert få mere 

glæde og gavn af deres eventuelle terapiforløb. 

Vil I læse meget mere om emnet, kan I gør det på min 

hjemmeside http://www.highly-sensitive-person.dk/ 

AngstAvisen 16_2006 11

Din egen lykkes smed 

Nye psykologiske retninger som Positive Psychology 

vil gerne give lykke til alle, hvor den 

klassiske psykologi blot handler om at gøre 

folk mindre ulykkelige. 

Freud mente fx, at hvis det lykkedes efter langvarig psykoanalyse 

at komme af med neuroserne, måtte man stadig 

forvente mindst ”en let melankoli”. 

I dag skal terapeuter lære at højne klienter/patienters 

humør betydeligt mere end i Freuds tid. 

Seligmans Authentic Happiness fra 2002 er blevet en 

bestseller, og forfatteren afholder telefonkonference hver 

onsdag for at coache ca. 500 terapeuter, som kan gå videre 

med det gode budskab at: Lykken kan være det behagelige 

liv, med umiddelbare glæder, sanseoplevelser 

og positive følelser. 

En anden slags lykke er Aristoteles’ vision om det 

gode liv, som handler om en måde at være fuldt til stede 

og engageret i verden, så man glemmer sit ego og bliver 

ét med sine gøremål. At tilværelsen giver mening er vigtigt. 

Den positive psykologi vil gerne gøre folk mere lykkelige: 

fx vha. handlinger, der kan ordineres som en slags 

medicin og afprøves videnskabeligt i blindede undersøgelser. 

Seligmans forskningsgruppe har en hjemmeside, 

hvor frivillige forsøgspersoner tager lykke-test. Temaet 

er, at hæve sit stemningsleje med godgørende handlinger. 

At besøge et plejehjem eller slå naboens græsplæne 

kan live én gevaldigt op. 

Der skal ca. fem hverdags-altruistiske handlinger til 

– meget gerne udført på samme dag. Man kan vælge taknemmelighedsbesøget, 

som er en hjørnesten i den positive 

psykologis selvhjælpskasse. Man skriver et brev til 

en person, man føler taknemmelighed over for, og opsøger 

personen for at uddybe sin taknemmelighed ansigt til 

ansigt. Sådan en forestilling øger lykkefølelsen i godt en 

måned. Man får det kronisk bedre af at føre en taknemmelighedsdagbog, 

hvor man hver uge nedskriver og reflekterer 

over, hvad man har haft af glæder. 

Men træerne vokser ikke ind i himlen. For som Martin 

Seligman påpeger i BBC-serien ”The Happiness 

Formula”: ”Man kan ikke gøre en surmuler til en grinebider”. 

Det grundlæggende lykke-niveau er for en stor dels 

vedkommende nedlagt i vores arveanlæg, DNA. 

Sammenligninger mellem tveæggede og enæggede 

tvillinger peger på, at den genetiske arv står for omkring 

halvdelen af variansen i lykkeniveau. Faktorer som indkomst, 

religion, civilstatus og uddannelse kunne tilsammen 

bidrage med snoldede otte procent. Resten kan man 

takke livets almindelige tilskikkelser og små stød for. 

Vi har en slags humørmæssig ”set point”, som vi ret 

hurtigt vender tilbage til efter udsving i begge retninger. 


Selv efter store ulykker, hvor personer mister førligheden, 

går der bare nogle uger, før de er i samme niveau 

som før. En milliongevinst i lotteriet giver også kun kortvarige 

udsving på kurven. 

Forskere arbejder på at opklare, hvad lykke er. Psykiatere 

arbejder fx med Dalai Lama og undersøger, hvordan 

meditation påvirker hjernen, samt hvordan hjernen påvirker 

følelsen af tilfredshed. 

Redskaberne er funktionel MRI-skanning og elektroencefalogrammer. 

De måler blodgennemstrømning og 

elektrisk aktivitet i forskellige hjerneområder, og man 

har iagttaget, at lykkens primære sæde er et mindre område 

i den venstre frontallap. Her fremviser buddhistiske 

munke i dyb meditativ tilstand en intens lysende plet, og 

almindelige dødelige kan præstere en lidt blegere udgave, 

når de føler sig glade og tilfredse. 

Vores grundhumør bestemmes af forholdet mellem 

aktivitet i venstre og højre side. Måler man det i hviletilstand, 

svarer det godt til, hvordan personer selv beskriver 

deres generelle grundstemning. 

Og det ser ud til at være medfødt. Et eksperiment med 

skanninger af småbørn under et år viser, at deres højre/ 

venstre-forhold forudsiger, hvilke unger der reagerer 

negativt på en stresstilstand, og hvilke der tager det med 

ophøjet ro. Man puttede børnene i skanneren og lod lidt 

senere deres mor forlade rummet. Dem, der skreg uhæmmet, 

havde i forvejen afsløret en relativt mindre aktiv 

venstre frontallap end dem, der bare legede videre. 

Det er vores reaktion på følelser, som udgør vores ”affektive 

stil”, og som er afgørende for det grundlæggende 

lykkeniveau. De glade grise har en hjerne, som er bedre 

til at regulere og begrænse negative følelser, mens grædekonernes 

udstyr er mindre effektivt. 

”Det passer med en klar tendens i den nye psykologi,” 

siger Ole Taggaard Nielsen. ”Verden afhænger af, hvordan 

den enkelte oplever den, og terapier handler om at 

give nogle værktøjer til at manipulere fokus. Det er udpræget 

tilfældet i Mindfullness-træning. Den handler om 

at være bevidst til stede i øjeblikket uden at være dømmende 

og kunne lære at opfatte noget andet end dét, man 

sædvanligvis bider mærke i og få flere nuancer med. Lidt 

ligesom at styre en projektør på en scene.” 

Mindfullness udbydes af et stigende antal psykologer, 

og AOF har netop sat det på programmet. Hvis man skal 

tro Richard Davidsons teorier, virker den slags bevidst 

træning ved at ændre hjernens kredsløb og mønstre. Han 

har selv set antydninger i et eksperiment med en gruppe 

stressede og knap så lykkelige ansatte, som fik otte ugers 

Mindfullness meditation. De oplevede ikke bare en betydelig 

positiv virkning på stressniveauet og tilfredshedsfølelsen, 

men deres venstre frontallap fik samtidig sat 

turbo på aktiviteten. 

Lykken har både anatomi og kemi. Martin Seligman 

mener, at det kan lade sig gøre rent teoretisk at medicinere 

sig frem til selve følelsen af lykke og tilfredshed, og 

at man måske ligefrem kan hjælpe folk til selvforglem-

melse med kemikalier. Han tror dog aldrig, at man kommer 

til at fylde mening på glas. 

”Tja, hvornår er noget lykke? Det er jo også et spørgsmål,” 

siger professor i psykiatri og overlæge på Rigshospitalet, 

Tom Bolwig. Han indrømmer straks, at man 

endnu ved forsvindende lidt om lykkens kemi. Men signalstoffer 

som serotonin, dopamin, noradrenalin og muligvis 

også GABA har indflydelse både på det generelle 

stemningsleje og på mere kortvarige følelser af glæde og 

ekstase. Men hvordan hele spillet kontrolleres er yderst 

tåget. 

Dopamin nævnes ofte som belønningsstof, og med 

receptorer for dopamin påvirkes stemningsløftere som 

amfetamin og kokain. Så er der serotonin, det signalstof, 

man påvirker med ”lykkepiller”: SSRI øger koncentrationen 

af serotonin i hjernen, men om det faktisk er grunden 

til, at de virker på halvdelen af patienterne, ved man 

ikke. 

”Ingen har nogensinde vist, at depressive patienter faktisk 

mangler serotonin eller har lavere niveauer end andre. 

Og man kan heller ikke hæve humøret hos normale 

ikke-depressive personer ved at give dem SSRI-præparater. 

Alligevel hælder Bolwig til, at man med dybere 

kendskab til kemien sikkert kan udvikle effektive lykkefremmere. 

”Men alting har en pris,” konstaterer han og har en 

fornemmelse af, hvad prisen for lykke er. Tab af empati. 

Overlægen ser jævnligt patienter, som forsvinder ud af 

en depression og i opsvinget bliver både småeuforiske 

og udadvendte, men som samtidig rapporterer, at de i betænkelig 

grad er ligeglade med, hvordan de indvirker på 

andre mennesker. 

”Hvis du spørger mig, ville jeg ikke ønske, at soma 

nogensinde bliver opfundet. Det ville sikkert give en 

mængde vældigt lykkelige mennesker, som ville være 

produktive og innovative og udrette en frygtelig masse. 

Men der ville være en hale af sårede og kvæstede i deres 

kølvand.” 

Lone Frank, Weekendavisen 28, 14. - 20. juli 2006 (forkortet 

version) 

Ældre føler sig lykkeligere 

En forskergruppe har undersøgt i hvilken aldersgruppe 

man er mest glad og tilfreds. Mange 

ordsprog og sange tager udgangspunkt i, at 

man er lykkeligst i barndom og ungdom. 

Forskere spurgte 500 personer om deres lykkefølelse. 

De var delt i to grupper. Den ene med 

21-40-årige og den anden gruppe var 60 år og 

derover. 

Selv om både de yngre og de ældre grupper 

regnede med, at man måtte være mest glad og 

tilfreds i ungdommen, så viste resultatet, at de 

ældre føler sig lykkeligere end de yngre. 

Journal of Happiness Studies, juni 2006 

Vores følelser er vigtigere 

end vore tanker 

Filosoffer og andre tænkere har, så længe vi kan se tilbage, 

beskæftiget sig med livets mening. 

I ny forskning, undersøges, hvad der ligger bag oplevelsen 

af en mening med tilværelsen. Man har fokus på to årsager: 

de tankemæssige og de følelsesmæssige faktorer og 

undersøgelsen er ikke filosofisk, men psykologisk. 

Tidligere undersøgelser viser, at vores følelser påvirker og 

styrer vores tanker. Og at det i højere grad er følelserne, 

der giver en oplevelse af mening, end det er tankerne. 

Så hvis man vil opleve mening med tilværelsen, skal man 

sørge for at have det følelsesmæssigt rart. Men dette betyder 

ikke, at meningen med livet er at have det rart. Meningen 

med livet for den enkelte er stadig et filosofisk problem. 

Thomas Nielsen, lektor i psykologi 

Psykologisk institut, Risskov, Århus Universitet 

Journal of Personality and Social Psychology 90(1). 179- 

196, 2006,

TEMA -behandlingsgaranti for angst 

Folkesygdommen angst 

behandles ikke og to 

skoler strides om valg 

af terapi 

Referent Kamma Kaspersen 

Artiklen: ”De mange bange” i Weekendavisen slår hovedet 

på sømmet i sin fremstilling af, hvorfor det er så 

svært at få effektiv og gratis behandling til sin angstlidelse. 

Jeg vil anbefale, at den læses i sin helhed, men vil 

samtidigt referere fra artiklen. 

Ifølge rapporten Undersøgelse af Angstsygdomme, 

som blev refereret i AngstAvisen 15. s. 4-5., er angst 

måske den mest underbehandlede sygdom herhjemme: 

1.000 patienter indlægges årligt og 5.000 angstramte får 

ambulant behandling. 

Men der siges at være 350.000 danskere med en angstlidelse, 

hvoraf 100.000 vil blive invalideret uden behandling, 

så det er åbenlyst, at det offentlige sundhedsvæsen 

slet ikke har kapacitet til at behandle de mange 

angstramte. 

Man ved, at der findes effektiv behandling mod angst i 

dag med kognitiv adfærdsterapi, som lærer patienterne at 

konfrontere de belastende fobier og angsttilstande. Men 

alt for få læger eller psykologer kender teknikken. 

I rigtigt mange år har der kun været Freuds teorier og 

hans psykodynamiske langvarige terapi på banen, hvor 

man dykker ned i patientens personlighed og barndom. 

Freud lever stadig i bedste velgående i Danmark, selv 

om man i det små er i færd med at få sendt angstpatienter 

væk fra briksen. 

I Danmark er der kun lavet én sammenlignende undersøgelse 

med kognitiv adfærdsterapi og psykodynamisk 

metode over for hinanden. Det var på Bispebjerg 

Hospital med 80 patienter, der led af hypokondri (sygdomsangst). 

Den ene halvdel af patienterne fik kognitiv behandling, 

og den anden halvdel fik psykodynamisk behandling. 

Resultatet var, at den kognitive behandling, gav de bedste 

resultater. 

Men angstbehandling i Danmark er fuldstændig uorganiseret. 

På de få sygehuse der tilbyder angstbehandling, 

er der lange ventetider, og mange angstramte kommer 

ud på det grå behandlermarked, fordi de ikke ved bedre, 

og samfundet ikke er der til at guide dem på rette vej. 

Derfor ender mange også på sygedagpenge og førtidspension. 

Den socialdemokratiske amtsborgmester, Bent Hansen, 

mener, at der er god grund til at få afsat økonomi til en 

handlingsplan for angstlidelser. Pengene skal bl.a. bruges 

til en massiv efteruddannelsesindsats til angstbehandling. 

Således at psykiske lidelser kan få samme behand- 


lingsgaranti, som der i dag gælder for fysiske lidelser. 

Professor Raben Rosenberg mener, at politikerne herhjemme 

har overset, hvor invaliderende angst-tilstande 

kan være. Især socialfobi udgør et stort problem med 

dårlig livskvalitet og mangel på forståelse udefra. 

Bent Hansen indrømmer, at det er på tide, at vi indser, 

at der er noget inden for psykiatrien, der ikke fungerer 

godt nok. 

Henrik Dørge: De mange bange, Weekendavisen, s. 2, 

11-18.5.06 

Behandlingsgaranti for 

psykisk syge 

Af Klaus Bergstedt Sørensen, cand. psych. 

Regeringen har sammen med DF, Socialdemokraterne, 

Det Radikale Venstre og SF netop indgået et forlig på 

sundhedsområdet, som omfatter en behandlingsgaranti 

for børn og unge med psykiske lidelser. Den nye behandlingsret 

for psykiske lidelser har til intention at 

sikre den samme grundlæggende ret til behandling, som 

patienter med fysiske sygdomme har. 

Flertallet i Folketinget har afsat i alt 680 mio. kr. over 

de kommende fire år til at øge indsatsen i psykiatrien, 

herunder bliver det især børnepsykiatrien, som får et 

markant løft. Forliget skal sikre, at ingen børn og unge 

fra år 2008 skal vente længere end to måneder på en 

psykiatrisk udredning, og fra år 2009 er samme gruppe 

tillige sikret en ret til behandling indenfor 60 dage. 

Endvidere er det regeringens og forligsparternes fælles 

målsætning, at alle patienter i psykiatrien fra år 2010 

skal have tilsvarende rettigheder. Mere specifikt er der 

fra satspuljerne besluttet at afsætte 60 mio. kr. målrettet 

udviklingen af tilbudene til personer, som lider af angst, 

OCD eller depression, hvilket vi i Angstforeningen hilser 

meget velkommen. 

Helle Sjelle (MF, K) omtaler forliget ved, at ”aftalen 

på sundhedsområdet sikrer, at der ikke er forskel på somatiske 

og psykiatriske patienter”, mens Elsebeth Gerner 

Nielsen (MF, R) bakker op om aftalen med, at ”det 

er et meget stort fremskridt, at vi omsider er nået dertil, 

at et ungt menneske, der lider af spiseforstyrrelse, får de 

samme rettigheder som et ældre menneske, der får brug 

for en ny hofte” 

Kilde: pressemeddelelse, d. 27/10 2006

Som optakt til Folketingets behandling i oktober 

af forslaget om, at psykiske sygdomme 

bør omfattes af den samme behandlingsgaranti, 

som gælder for somatiske sygdomme 

afholdt Angstforeningen, OCD-foreningen og 

DepressionsForeningen den 22. september i 

år, en konference på Christiansborg. Samme 

dag blev følgende debatindlæg bragt i Kristeligt 

Dagblad: 

Gør behandling af psykiske 

sygdomme gratis 

I maj offentliggjorde Danske Regioner et udspil, der 

lægger op til, at psykiske sygdomme bør omfattes af den 

samme behandlingsgaranti, som gælder for somatiske 

sygdomme, og i august samlede forslaget stort politisk 

flertal med Pia Christmas-Møller (K) i spidsen. 

Situationen i dag er, at mere end en halv million danskere 

har en ikke-psykotisk psykisk sygdom som angst, 

OCD, depression eller en blanding af disse, og de fleste 

får ikke den hjælp, de har brug for. Dette har vidtrækkende 

konsekvenser både for de ramte selv, for deres 

familier og for samfundet i almindelighed. Bare i 2004 

kostede depression og angst danskerne ca. 15 mia. kr. 

primært i indirekte udgifter til sygedagpenge, pension og 

for tidlig død. 

Til trods for at man allerede i 80’erne herhjemme blev 

opmærksom på den psykoterapeutiske behandlingsform, 

kognitiv adfærdsterapi, som har vist sig at være yderst 

effektiv enten alene eller i kombination med medicin, 

når det gælder alle de nævnte sygdomme, er der endnu 

ikke iværksat et ensartet, landsdækkende behandlings- 

tilbud. Et organiseret samarbejde mellem de forskellige 

faggrupper - læger, psykiatere, psykologer og socialrådgivere 

- er det også svært at få øje på. Patienterne kastes 

rundt i systemet, mens sundhedsvæsenets økonomiske 

og faglige ressourcer primært bruges på lappeløsninger 

og behandling af følgesygdomme som mavesår, migræne, 

dårlig ryg, diffuse smerter osv. 

Det er således kun toppen af isbjerget, der får tilbudt 

relevant behandling. De øvrige må selv betale. Og med 

priser op mod 800 kr. for en enkelt konsultation hos en 

privatpraktiserende psykolog, siger det sig selv, at det 

langt fra er alle, der kan være med. I stedet bliver disse 

mennesker mere og mere invaliderede af deres sygdom. 

Uddannelser afbrydes, tilhørsforhold til arbejdsmarkedet 

smuldrer. Det samme gør familieliv og almindelig social 

omgang med andre mennesker. 

Der skal ikke de store matematiske evner til at indse, 

at denne negligering og manglende koordinering, når det 

gælder ikke-psykotiske psykiske sygdomme, koster samfundet 

dyrt. Det vil således være både menneskeligt og 

økonomisk uansvarligt, hvis man ikke arbejder hen mod 

et ensartet og gratis behandlingstilbud som foreslået af 

Danske Regioner. 

På baggrund af den nuværende situation og som optakt 

til Folketingets behandling af Danske Regioners udspil 

i oktober er Angstforeningen, OCD-foreningen og DepressionsForeningen 

gået sammen om at afholde en konference 

på Christiansborg fredag den 22. september. Vi 

ønsker med konferencen at bakke op omkrig udspillet, 

informere om ikke-psykotiske psykiske sygdomme og 

nødvendigheden af hurtig og korrekt behandling. 

Kamma Kaspersen, formand for Angstforeningen 

Anette Freund, formand for OCD-foreningen 

Karen Margrete Nielsen, formand for DepressionsForeningen

TEMA -behandlingsgaranti for angst 

10. plads til dansk 

sundhedsvæsen 

Det danske sundhedsvæsen har fået en tvivlsom bedømmelse 

i en ny international evaluering. Blandt de 25 EUlande 

plus Schweiz ligger vi på en 10. plads. 

Endnu en gang er det franske sundhedsvæsen topscorer 

på en international evaluering, og endnu en gang er der 

stor ros til Sverige, der sammen med Holland, Schweiz, 

Tyskland og Luxembourg scorer klart højest. 

Danmark, som for år tilbage blev anset for at have et 

sundhedsvæsen i verdensklasse, skal nu sammenligne sig 

med lande som Italien, Malta og Slovenien. 

Den nye rapport er udarbejdet af den internationale 

tænketank Health Consumer Powerhouse. Udgangspunktet 

er, at man har sammenlignet de enkelte landes 

sundhedsvæsen ud fra en forbruger/patientvinkel. Der er 

set på patientrettigheder og information, ventetider, behandlingsresultater, 

offentlige tilbud og medicin. 

Mens Danmark er helt i top, hvad angår patientrettigheder, 

journalindsigt og information, står det skralt til 

på det måske vigtigste af alle de undersøgte temaer: behandlingsresultaterne. 

Her scorer vi bundpoint på vores 

dødelighed af hjerteblodpropper, brystkræft og tyk- og 

endetarmskræft, kun overgået af lande som Grækenland, 

Portugal og Slovenien. Netop de fine behandlingsresultater 

er hovedårsagen til den flotte svenske 4.-plads. Svenskerne 

ligger på denne skala meget langt foran Danmark. 

Danmark rangeres også på laveste niveau, når det gælder 

patienternes adgang til nye lægemidler, undtagen de 

nye lægemidler til kræftbehandling. 

Udgiftsvæksten i Danmark på sundhedsvæsenet har i 

rigtigt mange år ligget på det halve af andre lande. Vi har 

en tilbøjelighed til at sige, at vi vil bruge så og så mange 

penge på mere sundhed frem for at sætte os nogle præcise 

mål og så skaffe de penge, det koster at nå dem. 

Kilde:http://politiken.dk/indland/article165095.ece 


Ny Klinik for 

Liaison-psykiatri 

i Vordingborg 

Det fysiske og psykiske hænger nogle gange sammen. 

Hvis man fx lider af uforklarlige smerter eller svimmelhed, 

kan det medføre ængstelse, som i mange tilfælde 

gør symptomerne værre. 

På Klinik for Liaisonpsykiatri arbejder man med forholdet 

mellem krop og psyke. Mennesker, som lægerne 

og hospitalerne ikke har kunnet hjælpe i tilstrækkeligt 

omfang, undersøges og behandles. 

Er du plaget af fx træthed, smerter i led og muskler, 

smerter i maven, kvalme, hovedpine, svimmelhed, og er 

der ikke fundet en tilfredsstillende årsag trods grundige 

undersøgelser hos egen læge eller andre specialister? 

Frygter du at lide af en sygdom i en grad, så det påvirker 

dit daglige liv væsentligt? 

Så kan klinikken tilbyde: 

• Undersøgelser og samtaler for at klarlægge din l 

idelse 

• En vurdering af din tilstand foretaget af både l 

æge, psykolog og sygeplejerske 

• Behandling, som kan bestå af: rådgivning og sam- 

tale, medicin, psykoterapi, fysioterapi 

Henvisning til klinikken kan ske fra: sygehuset, din 

praktiserende læge, de regionale psykiatriske centre. 

Klinik for Liaisonpsykiatri er en afdeling under Ekspertisecentret 

på Oringe og består af en ledende overlæge, 

psykolog, sygeplejerske og sekretær. Desuden råder 

klinikken over speciallæge i psykiatri og fysioterapeut. 

Udover specifik psykiatrisk udredning og tværfaglig 

vurdering, foretager klinikken behandling i form 

af rådgivning (psykoedukation), psykofarmakologisk 

behandling, psykoterapeutiske behandlingsforløb med 

udgangspunkt i den kognitive behandlingsform samt 

specialiserede fysioterapeutiske behandlingstilbud. 

Klinikkens personale yder desuden efter nærmere aftale 

konsulentbistand til sygehusafdelinger og praktiserende 

læger: Nærmere oplysning og henvisning: 

Klinik for Liaisonpsykiatri, ekspertisecentret 

Færgegårdsvej 15 

4760 Vordingborg 

Tlf. 5535 1134 

Sp-liaison@stam.dk 

www.stam.dk/liaison

BOGREOLEN 

Fordelen ved at være indadvendt 

i en udadvendt 

verden 

Marti Olsen Laney 

Borgen 2004, 323 sider 

Vejledende pris 289 kr. 

Af Tine Espensen 

Marti Olsen Laney er en amerikansk 

psykiater, som har skrevet denne bog, 

der sætter fokus på de positive aspekter 

ved at være indadvendt. Laney fortæller, 

at 75 % af alle mennesker er 

udadvendte, og at verden er tilpasset 

dem, fordi vores idealer er handling, 

fart, konkurrence og drive og det udadvendte. 

Ifølge forfatteren er der brug 

for mennesker med begge temperamenter. 

Indadvendte er gode til koncentration, fokus og 

refleksion, hvor de udadvendte er mere handlingsprægede. 

Desværre ses det indadvendte som en negativ personlighedstendens, 

og det vil Laney ændre. 

Ifølge forfatteren er den største forskel mellem de indadvendte 

og udadvendte måden, hvorpå de skaber energi. 

De udadvendte får energi, når de er sammen med andre 

mennesker og får sansestimulation udefra. De indadvendte 

lader op, når de er alene. Mange sanseindtryk kan 

være overvældende for den indadvendte, og personen 

bliver hurtigt drænet for energi. 

Det kan tolkes som om, de indadvendte ikke kan lide 

andre mennesker, fordi de har brug for at være alene. 

Det er ikke tilfældet, mener Laney. De indadvendte nyder 

samvær og er sociale på en anden måde end de udad- 

Danskere giver 

sig selv stress 

Jagten på det perfekte liv med godt job, stor 

bil og perfekt hus er hovedårsagen til, at stadig 

flere danskere rammes af stress, viser undersøgelse. 

Vi stiller større og større krav til os selv, og 

det får stadig flere til at gå psykisk ned. I dag er 

70 procent af alle kvinder og halvdelen af alle 

mænd mellem 24 og 44 ramt af stress, og ifølge 

en ny omfattende undersøgelse skyldes det 

først og fremmest en faktor: Vi vil så gerne rejse 

på første klasse i alle livets forhold, men det har 

vi simpelthen ikke råd til rent fysisk. 

MetroXpress. 23. oktober 2006 

vendte. De udadvendte har en stor vennekreds, mens de 

indadvendte foretrækker få, men nære venner. 

Indadvendthed er ikke det samme som at være genert og 

angst. Generthed og angst skyldes manglende selvtillid 

og frygt for, hvad andre mennesker tænker om ens person. 

At være indadvendt er i stedet et medfødt temperament. 

Både udadvendte og indadvendte kan være generte 

og angste. 

Bogen indeholder en liste af eksempler på kendte, indadvendte 

personer fx Abraham Lincoln, Gwyneth Paltrow 

og Bill Gates. Mange kendte mennesker er indadvendte 

og lever et liv i rampelyset. Kendetegnet for dem er, at 

de også har brug for tid alene for at ”lade op”. Disse afsnit 

i bogen hjælper med at gøre op med fordommen om, 

at indadvendte er bænkevarmere uden noget at byde på. 

I bogen er der en test, hvor man kan finde frem til, om 

man er udadvendt eller indadvendt og i hvilken grad. 

Bogen indeholder hjælp til, hvordan man som indadvendt 

kan klare sig i en udadvendt verden, bl.a. hvordan 

man kan lære at optræde udadvendt. Bogen kan anbefales 

til alle indadvendte, der mangler forståelse for deres 

eget temperament, og som måske er skamfulde over 

deres indadvendthed. Samtidig kan bogen også være en 

hjælp for udadvendte, som har brug for at forstå fx deres 

indadvendte venner eller kærester. 

Bogen er i særdeleshed interessant i dette forum, fordi 

den fx sammenkæder undgåelse af menneskemængder 

med et almindeligt temperament og altså ikke generthed 

eller angst. Nogle mennesker kan måske ledes til at tro, 

at de fejler noget, fordi de bliver overvældet af mange 

sanseindtryk, selvom det er ganske almindeligt for deres 

temperament. 

Bogen er velskrevet og let læst. Laney formidler sin viden 

via eksempler fra eget liv, fra egen praksis og ved 

brug af eksempler fra hjerneforskning. Man sidder som 

læser tilbage en hel del klogere på det værdifulde i at 

være indadvendt, når sidste side er vendt i bogen. 

Psykiatrien skal være 

attraktiv for læger 

Blandt psykiatere ønsker man at ændre det støvede 

billede af psykiatrien med patienter, der er 

sengeliggende og kronisk syge. 

Overlæge, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, 

Poul Videbeck, ønsker mere information 

om psykiatrien. Der skal oprettes specialer fx 

ved spiseforstyrrelser, angstlidelser og depression, 

hvor behandlere kan oparbejde erfaring 

inden for et afgrænset og overskueligt felt. I Århus 

er der opstået en forening blandt yngre medicinstuderende 

med interesse i psykiatri, så der 

blæser måske nye vinde? 

Dagens Medicin 26.10.06

BOGREOLEN 

”Få bliver helbredt af at 

ligge i en seng”, 

siger den kommende cheflæge for psykiatrien i 

region Midtjylland, Per Jørgensen. Sammen med 

to andre psykiatere har han skrevet bogen: Psykiatriens 

udfordringer. 

Af Kamma Kaspersen 

Man taler altid om, hvor forfærdeligt 

det er, at nedlægge senge på psykiatriske 

afdelinger. Men sengene helbreder 

ingen, mener forfatterne. Der skal i stedet 

satses på flere ambulante tilbud og 

her iblandt til de ikke-psykotiske med 

angst, OCD og depression. 

Fremtidens psykiatri bør bestå af 

mobile og specialiserede enheder. 

Distriktspsykiatrien er beregnet til 

de langvarigt syge, men distriktspsykiatrien kan ikke 

rumme de store patientgrupper med angst, OCD og depression. 

Forfatterne foreslår, at man opbygger ambulatorier/klinikker, 

hvor eksperterne for disse områder samles. Her 

vil eksperterne kunne hjælpe mange flere af de ikke-psykotiske 

patienter på kort tid. 

Forfatterne har også en god ide til, hvordan man kommer 

ud til bl.a. angstramte i hele landet, uden at der skal 

bekostes en masse mursten til dyre kliniker. Det kan jo 

være specialisterne, der kommer ud til fx de angstramte. 

Noget, som især de, der lider af panikangst med agorafobi, 

ville kunne have stor glæde af. Som det er i dag, er 

agorafobikerne ofte udelukket fra behandling med mindre 

terapeuten bor i nærheden. 

Det har hidtil været op til den enkelte psykolog eller 

psykiater at udøve den behandling vedkommende 

engang har lært. Det er ikke nødvendigvis den samme 

teori, som benyttes i dag. Derfor er udarbejdelsen af retningslinier 

tiltrængt, for at give bl.a. angstbehandling et 

tiltrængt løft. 

Psykiatriens udfordringer: Per Jørgensen, Merete 

Nordentoft, Søren Bredkjær: Psykiatriens udfordringer 

FADLs Forlag. 120 s, 200 kr. 

Dagens Medicin 24.8.2006 


Ondt i livet - kvinder og 

de nye sygdomme 

Lise Ehlers 

Gyldendals forlag, 1999 

107 sider. Pris 179 kr. 

ISBN: 87-00-39418-1 

Af Boye Larsen 

Et stadigt aktuelt emne bliver taget op 

og gennemanalyseret her. Sygdomme, 

navnlig kvindesygdomme, deres årsager, 

der ofte er psykisk betingede, og 

deres fysiske symptomer. 

Hvorfor søger kvinder generelt læge 

dobbelt så tit som mænd, og hvorfor er 

der seks gange så mange deprimerede 

kvinder som mænd? 

Navnlig i den vestlige verden er smerte et af de symptomer, 

der går igen i mange sygehistorier. En undersøgelse 

viser, at 30% af midaldrende danske kvinder har 

vedvarende smerter. Smerte defineres som ”en ubehagelig 

sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med aktuel 

eller potentiel vævsbeskadigelse eller beskrevet som 

sådan”. Altså et psykologisk fænomen, en oplevelse. Og 

lad det være slået fast, al smerte er en subjektiv oplevelse. 

En akut smerte kan være, hvis man brænder sig. Kroppen 

reagerer lynhurtigt med forhøjelse af puls og blodtryk, 

sved fra håndflader og muskelspænding. En akut 

smerte er ligeledes forbundet med angst og ophidselse. 

Vi har også et andet smertesystem, der sender mere 

langsomme, men ofte vedvarende smertesignaler til hjernen. 

Dette system kodes sammen med en følelsesmæssig 

tilstand præget af sygdomsfornemmelse, træthed, 

uoplagthed og til tider nedtrykthed. Er al smerte ”reel” 

smerte? Måske ikke, men al smerte fungerer som en 

beskyttelse af organismen mod ”den udefrakommende” 

skadevolder, der også kan være situationer, menneskelige 

relationer og følelser. Vor kultur er gennemsyret af 

angst, og angst er en forstærkende faktor i smerteoplevelsen. 

Lise Ehlers mener, at smerteopfattelsen skal defineres 

bredere. Det vil være en hjælp for både patienter 

og behandlere, om man vil tage smertens kompleksitet 

alvorligt. Hun beskriver fænomenet doctorshopping og 

viser bl.a., hvor ringe vi mennesker er til at erkende de 

psykiske problemer af den ene eller anden art, der ofte 

ligger bag en sygdom, bag en smerte. 

Mange kulturelt betingede sygdomme er opstået og 

forsvundet igen eller nogle af symptomerne på disse er 

overgået i diagnosen af andre sygdomme. Hysteriet, der 

i første halvdel af 1800 tallet var meget udbredt med

funktionelle lidelser som lammelser, kramper, blindhed 

o.a., er nu fjernet fra den internationale diagnoseklassifikation. 

Nogle af hysteriets symptomer indgår dog i dag i 

en anden og mere acceptabel diagnose. 

Omkring år 1900 hvor der skete store omvæltninger i 

samfundet, og mange vandrede fra land til by, industrialiseringens 

barndom, og hvor sociale roller og mønstre 

ændredes, og angst og uro prægede mange mennesker, 

henvendte mange (især kvinder) sig til lægerne med temmelig 

upræcise symptomer. En amerikansk neurolog gav 

mennesker med disse symptomer diagnosen ”neurasteni”, 

en meget fin diagnose. På samme tidspunkt var kultursygdommen 

klerose udbredt blandt piger i 14 – 20 års 

alderen, og der var stor lighed mellem den unge generation 

med klerose og de voksne kvinder med neurasteni. I 

dag mener man, at begge lidelser var udtryk for en rituel 

sygdomsadfærd, som var en del af forventningerne knyttet 

til kvindelighed. 

At få stillet en diagnose, og helst en fin diagnose, har 

været vigtigt for kvinder i århundreder. Mange kvinder 

i 1800-tallet med mere eller mindre diffuse symptomer 

fik stillet diagnosen appendicitis (blindtarmsbetændelse), 

men da det rygtedes, at man i Amerika var begyndt at 

operere for denne lidelse, forsvandt sygdommen, og en 

ny sygdom måtte ”opfindes”. Colitis (irritabel tyktarm) 

var en bekvem sygdom, for den skulle man ikke operere 

for. Mange læger har i tidens løb ”spundet guld” på at 

pakke kvinder ind i en fin diagnose og fastholde dem i 

deres sygdom. 

En række nye diagnoser er introduceret gennem de 

seneste årtier, ”modediagnoserne”. For eksempel kan 

nævnes det kroniske træthedssyndrom, fibromyalgi, whiplash-læsion, 

traumatisk stress-syndrom. Selv om disse 

lidelser giver fysiske symptomer kan de tilgrundliggende 

årsager være psykiske, men mange ønsker ikke at få 

stillet en psykiatrisk diagnose, da en sådan vil fastholde 

personen i at være ”afvigende”. 

Lidelsen fibromyalgi har været beskrevet siden 1800tallet, 

dog under andre betegnelser. Omkring 90% af 

fibromyalgipatienterne er kvinder med en gennemsnitsalder 

på 40 – 45 år. Patienter med denne lidelse kæmper 

for at få den anerkendt som en fysisk lidelse, trods det, at 

behandlingstyper som kognitiv adfærdsterapi og SSRIpræparater 

(“lykkepiller”) har dokumenteret effekt på 

lidelsen. 

Sygdomsbegrebet har ændret sig op igennem tiden. I 

dag hører smerter, stress, fedme, magerhed og tristhed 

med til sygdomsbegrebet. Alt fra fødsler til skilsmisser 

og dødsfald er blevet lægelige områder. Medicinforbruget 

viser med overbevisende tal, at vi generelt er så syge, 

at vi behøver en kemisk krykke i form af smertestillende 

midler til at dulme psykiske såvel som fysiske smerter, 

og ofte er de fysiske smerter en følge af de psykiske. 

Stress er en af vor tids, vor kulturs psykiske svøber, og 

med stress kommer angsten ind over mennesket. 

Hvad er sundhed da, findes der ikke sunde mennesker 

i dag? Sundhed er ifølge WHO´s betænkning ” Sundhed 

for alle i år 2000 ”, ikke kun defineret som fravær af sygdom, 

men som et fuldstændigt fysisk, psykisk og socialt 

velbefindende. Gad vide, hvem der kan prale af at have 

et sådant i dag. 

Hikikomori 

Niels-Ole Rasmussen, født 1962 

Hikikomori 

266 sider, 299 kr. 

www.riesforlag.dk 

I AngstAvisen 9 skrev to studerende 

om fænomenet Hikikomori, som er 

en tilstand hvor man trækker sig tilbage 

fra verden. 

1,5 mio. japanere, hovedsageligt 

mænd, lever isoleret fra andre. Deres 

tilstand minder om socialfobi. 

Hikikomori er et voksende fænomen: 

mennesker, der lever i selvvalgt 

isolation med computeren som eneste 

kontakt til omverdenen. 

Nu er der kommet en dansk thriller, der stiller spørgsmålet: 

Er vi alle hikikomori, indespærret i selvtilstrækkelighed? 

Bogen forener satire, voldsom action, sart romantik 

og total ramasjang. Lige så dansk, som japansk og meget 

underholdende. 

En eventyrgyser om magtens forfængelighed og paranoia 

– og om skæbnefællesskabet mellem det enkelte 

menneske og universet. 

Det er IKKE en psykologisk fagbog!, 

Viden Om 

- Skræddersyet medicin 

Alle har ret til at blive helt raske. Og med den næste 

generation af lægemidler skulle det være muligt at 

slippe helt for fejldiagnoser, overdosis og bivirkninger. 

Takket være en detaljeret indsigt i arvemassen og 

dens funktion vil lægerne i en nær fremtid kunne 

diagnosticere ud fra sygdommens dna, dosere medicin 

efter patientens genetiske sammensætning og 

endda klikke sygdom ud af kroppen helt inde i det 

enkelte menneskes arveanlæg. 

17. oktober 2006 kl. 20:00 på DR2. Se udsendelsen: 

dr.2dk.viden om

REFERAT 

Konference på Christiansborg 

22. september 

Arrangører: Angstforeningen, OCD-foreningen 

og DepressionsForeningen 

Af Marie S. Andersen 

Omkring 100 mennesker med interesse i de tre arrangerende 

foreningers arbejde var mødt op - heriblandt en 

lille håndfuld politikere. 

En række fagpersoner fra såvel privat som offentligt 

regi var inviteret til at informere om angst, OCD og depression 

samt give deres bud på, hvad der skal til, for at 

hurtig og relevant behandling bliver tilgængelig i fremtiden. 

Fra Angstforeningens fagpanel deltog Marianne Breds 

Geoffroy overlæge i psykiatri, Ph.d. og Per Hove Thomsen, 

overlæge, dr.med. Sidstnævnte (som i denne forbindelse 

var inviteret af OCD-foreningen) sørgede indledningsvis 

og med et glimt i øjet for, at politikerne ikke 

kom til at forveksle OCD med det for dem måske mere 

velkendte OECD. 

Behandlerne understregede, at de omhandlede sygdomme 

er invaliderende, såfremt der ikke tilbydes korrekt 

diagnosticering og behandling, ligesom de fremhævede 

betydningen af en tidlig indsats. 

Man har for længst udviklet en metode til behandling 

af de omhandlede sygdomme (kognitiv adfærdsterapi). 

Problemet er imidlertid, at der ikke er uddannet behandlere 

nok, til at løfte opgaven. Der skal uddannes langt 

flere psykiatere inden for dette område, lige som universiteterne 

skal sørge for, at de kommende psykologer bliver 

rustet til opgaven. 

Det blev nævnt, at man fx i Australien gør meget ud af 

forældreundervisning til forældre med angste børn, og at 

det i England er muligt for lægen at ordinere adgang til 

et Internet-behandlingsprogram. Metoder som med fordel 

kunne benyttes i Danmark. 

Birgitte Josephsen, medlem af folketingets sundhedsudvalg 

(V) anførte, at der er store samfundsmæssige 

omkostninger forbundet med angstlidelser, men den nye 

kommunalreform vil give mulighed for flere tiltag, som 

er nær borgerne. 

Fagpersonernes oplæg blev krydret med tre personlige 

fortællinger om henholdsvis OCD, angst og depression. 

Historierne handlede om de nederlag, den afmagt og den 

forringede livskvalitet, der følger med de omhandlede 

sygdomme. Men de handlede også i høj grad om en uendelig 

kamp med systemet og om følelsen af hele tiden at 

løbe panden mod en mur, netop når det drejede sig om at 

få behandling. 

Charlotte Fischer, Birgitte Josephsen og Karin Nødga- 


ard deltog i den afsluttende paneldiskussion. Desværre 

var der ikke tid til at besvare alle de ivrige spørgsmål 

fra tilhørerne. Men politikerne fastslog, at de havde lært 

meget i løbet af dagen. Især de personlige historier havde 

gjort dybt indtryk på dem. De var chokerede over at 

høre, hvordan psykisk syge mennesker, som i forvejen 

kun har få ressourcer til rådighed ofte må kæmpe med 

myndighederne i et desperat forsøg på blive taget alvorligt 

og komme i behandling. Og de mente, at de nu var 

bedre rustet til at arbejde videre for gratis behandlingstilbud. 

Temadag om angst og 

angstbehandling i Århus 

Af Klaus Bergstedt Sørensen, cand. psych. 

Den 25. august stod Angstforeningen for en spændende 

temadag om angst og angstbehandling, som fandt sted i 

de hyggelige rammer på Psykologisk Institut i Århus. Arrangement 

var besøgt af cirka to hundrede tilmeldte, og 

på dagsordenen var flere af landets førende forskere og 

behandlere af angstlidelser. Angstforeningens formand, 

Kamma Kaspersen, stod for arrangementet, og præsenterede 

desuden sin egen angsthistorie krydret med et glimt 

af selvironi. Desværre var der til arrangementet afbud fra 

psykologerne og forskerne Esben Hougaard og Allan Jones 

grundet sygdom. 

Børnepsykolog Anegen Trillingsgaard, lagde ud med 

temaet ”børns angst og behandling”, og henviste til, at 

undersøgelser typisk viser en udbredelse af angst totalt 

på mellem 6-10% af alle børn, hvor separationsangst og 

enkeltfobi absolut udgør de to hyppigste angstformer. 

Måden at identificere angsten på hos børn beskrev hun 

bl.a. ved, om barnet virker usædvanligt tilpasset, om det 

hele tiden søger bekræftelse i sine omgivelser, om det 

undgår at stille sig op foran klassen, om barnet trækker sig 

fra sociale aktiviteter, om det holder igen med spørgsmål 

og ofte spørger med ”hvis”. Behandlingen af børns angst 

beror bl.a. på en undersøgelse af, hvilke ubehagelige ting 

barnet forestiller sig, hvilke situationer frygten opstår i, 

samt at lære barnet at tyde sine kropslige signaler på angsten. 

Dertil påpegede Trillingsgaard, at afslapningsteknikker 

også har en gunstig virkning i at overvinde og mestre 

angsten. 

Næste oplæg var af læge og forskningsleder Per Fink, 

som belyste fænomenet helbredsangst (også kaldet hypokondri 

eller sygdomsangst) som har en hyppighed 

på cirka 5% i befolkningen. Denne diagnose har ramt

mange kendte personer igennem tiden, ex. H.C. Andersen 

og Lars von Trier, og karakteristisk er, at klienten 

grundlæggende lider af en overdreven frygt for sygdom, 

og således bliver betragteligt optaget af sin krop og dens 

funktioner. Mange med helbredsangst frygter at lide af 

en alvorlig somatisk lidelse, hvortil de ofte erhverver sig 

en overdreven optagethed af sundhedslitteraturen. Behandlingsformen, 

Fink anbefaler, er en kognitiv adfærdsterapi, 

og hans erfaring er, at det er relativt let at lave en 

terapeutisk alliance med denne klientgruppe. Endvidere 

henviste han til forskellige undersøgelser, som samstemmende 

viste, at kognitiv adfærdsterapi har en længerevarende 

virkning end medicinering, samt at det tillige 

er billigere at indgå i en samtaleterapeutisk behandling 

frem for en medicinsk behandling. Nok så interessant 

havde hans egne undersøgelser også vist, at det ofte er 

lægen, som somatiserer hypokonderen i diagnosticeringsforløbet, 

og således i virkeligheden ser flere fysiske 

symptomer end der faktisk er belæg for. 

Morten Hechsher, psykolog fra Kognitivgruppen, præsenterede 

fænomenet Mindfulness og praktiserede desuden 

en afspændingsøvelse i auditoriet. Mindfullness har 

været omtalt i sidste udgave af Angstavisen af Hechsher, 

men kort omtalt vægter denne buddhistiske tankegang at 

være opmærksom på en speciel måde gennem det at være 

bevidst i det aktuelle øjeblik og uden at dømme. I behandlingen 

af angst anvendes den ofte til at træne en generel 

opmærksomhed hos klienten og tilegne denne en tålmodighed, 

venlighed og lære at decentrere sin opmærksomhed. 

Endelig sluttede chefpsykolog Nicole Rosenberg af med 

ligeledes et spændende oplæg om psykologisk angstbehandling 

med fokus på panikangst. Centrale problemer 

for personer med panikangst er naturligvis selve angstanfaldene, 

men også forventningsangsten - som næsten 

kan være mere ubehagelig end selve anfaldene, samt at 

panikangste ofte udvikler en sikkerhedsadfærd, hvor andre 

personer inddrages som sikkerhed for at skabe den 

fornødne tryghed. Panikangst kommer ofte som falske 

alarmer og er helt ufarlige, men opleves som meget ubehagelige, 

hvorfor den angste ofte tænker, at der må ligge 

”noget fysisk” til grund for anfaldet, og som en konsekvens 

af de ubehagelige oplevelser lever mange ofte i 

en hule, som de ikke vil forlade godt fulgt på vej af negative 

tanker. I tilgift til de ubehagelige oplevelser har 

den panikangste ofte nogle leveregler og strategier, som 

komplicerer og forstærker angstlidelsen yderligere: at 

personen altid skal gøre alt 100 procent korrekt, at man 

bør have fuld kontrol over sig selv og klare al ting på 

egen hånd, at den panikangste anstrenger sig til det perfekte 

og ikke viser andre, hvordan han har det. Rosenbergs 

behandlingsmetode er den adfærdsterapeutiske, 

hvor de fire vigtigste metoder er en psykoedukation af 

klienten, en analyse eller omstrukturering, en eksponering 

og en responslindring. 

Oversigt over 

selvhjælpsgrupper 

november 2006 

Amager, blandet angst I, tirsdage i lige uger 17.30 - 20.00 

Amager, blandet angst II, torsdage i ulige uger 19 - 21 

Frederiksberg, blandet angst, mandage i ulige uger 19 - 21 

Frederiksberg, socialfobi I, (starter snart) 

Frederiksberg, socialfobi II, torsdage i lige uger 19 - 21 

Frederiksberg, skemagruppe, mandage (opfølgningsgruppe 

efter angstkursus) 

Østerbro, socialfobi, hver tirsdag 19 - 22 

Hillerød, blandet angst, torsdage i ulige uger 19 - 21 

Nykøbing Falster, blandet angst, mandage i ulige uger 19 - 21 

Odense, blandet angst, tirsdage i lige uger 19 - 21 

Roskilde, blandet angst, onsdage i ulige uger 19 - 21 

Sønderborg, blandet angst, tirsdage i ulige uger 19 - 21 

Aalborg I, blandet angst, tirsdage i ulige uger 19 - 21 

Aalborg II, blandet angst, torsdage i ulige uger 19 - 21 

Århus I, blandet angst, onsdage i ulige uger 19 - 21 

Århus II, blandet angst, tirsdage i ulige uger 19 - 21 

Århus III, blandet angst, torsdage i lige uger 19 - 21 

Århus, socialfobi I, mandage i lige uger kl. 19 - 21 

Da situationen ændrer sig fra dag til dag, har vi undladt at 

angive, om der er ledige pladser i grupperne eller ej. Kontakt 

os for at høre nærmere. Er der ikke ledige pladser, opretter vi 

ventelister eller nye grupper i det omfang, det er muligt - også 

i byer, der ikke er nævnt her. 

Tlf. 70 27 13 20 eller grupper@angstforeningen.dk Du kan også 

læse mere om selvhjælpsgrupper på www.angstforeningen. 

dk 

P.S. Vi mangler deltagere til en panikangstgruppe på Frederiksberg!

Uddrag 

af digtsamling 

Ikke et ord på engelsk 

digte af Jens Munoz Geyer 

ISBN 87-91580-05-6 

Hvad tænker du nu? 

Ser du ned på mig? 

Kan du se hvad jeg tænker? 

Kan de se, hvad jeg føler? 

Er min tavshed påfaldende? 

Hvordan kan jeg slippe ud? 

Hvordan kan jeg flygte? 

Hvor længe vil jeg frygte dem? 

Frikendt 

Frihed er opnået ved tabet af 

alle sikkerhedsnet 

og opgivelsen af alle forsikringer. 

Siv 

Prøv ikke at gribe livet 

det er gratis som græs, som sivet 

prøv ikke at kende 

hvad fremtiden vil bringe 

livet er som musik 

alt hvad du behøver 

er at danse. 


Angstramte kontanthjælpsmodtagere 

Af Kamma Kaspersen 

Når jeg af og til går ind på Angstforeningens forum, læser 

jeg om mennesker med især agorafobi og socialfobi, der 

sidder hjemme i deres private ”fængsel” på kontanthjælp, 

ofte på 2. eller 3. år eller måske længere, selv om det ikke 

burde kunne lade sig gøre. 

En kulegravning af kontanthjælpsområdet dokumenterer 

at det drejer sig om et sygt system: man prøver at få 

folk til at arbejde, som ikke kan arbejde. Folk på kontanthjælp 

er syge, eller bliver syge ligesom kontanthjælpssystemet 

også er sygt, for de kan ikke få sluset klienterne ud 

på arbejdsmarkedet. 

Når man har været 3 år på kontanthjælp, så øges andelen 

af selvforsørgelse ikke længere. Selv om de fleste 

siger, at de gerne vil have et job, så er det kun få, der søger 

efter et job. Reelt er der kun ca. 30.000 ud af 135.000 

kontanthjælpsmodtagere der står til rådighed for arbejdsmarkedet. 

Adspurgt mener 2/3 at de har nedsat arbejdsevne og 

andre mener at de er syge og uarbejdsdygtige, og nogle 

venter på at få tildelt førtidspension. 

Om disse mennesker er ”dovne svindlere” eller syge 

ofre, er ikke helt lige meget, de deles fx. i grupper. En 

gruppe, hvor man er alt for socialt belastet til at arbejde 

og en gruppe hvor man er helbredsmæssigt belastet. 

Der kan ikke være nogen tvivl om, at angstramte udgør 

en stor del af denne gruppe, men at der pga. uvidenhed 

både hos kontanthjælpssystemet og hos de angstramte 

selv (de har måske ikke kendskab til egen diagnose) ikke 

tages hånd om problemet. 

Uvidenhed og manglende behandlingstilbud er medvirkende 

til at de mange angstramte ikke får mulighed for at 

forsørge sig selv. 

Kilde: ”Sygt system” .WA, 3.11.06 

”Hvis arbejde er sundt, 

så giv det til de syge”. 

Sammenslutningen af Bevidst 

Arbejdssky Elementer

Angstkursus 

i Horsens 

Selvhjælp i Horsens Sund By vil søsætte et 

kognitivt-adfærdsterapeutisk træningsforløb 

til 8 personer, der lider af socialfobi eller 

præstationsangst. 

Gruppen starter, når alle deltagere er tilmeldt 

og mødes en gang ugentligt, 10 

gange med kognitiv psykolog. Herefter 

fortsættes som selvhjælpsgruppe med 

tovholder. 

Målgruppen er 40-60 år med stærkt belastende 

uro/angst ved sociale sammenhænge. 

Måske undgår du samvær med 

andre, fordi du frygter at rødme, ryste eller 

at gå i sort, når du kommer i fokus. Du skal 

være motiveret. 

Kontakt koordinator Camilla Vigelsø, selvhjaelp@horsenssundby.dk 

- tlf. 76 29 36 75 

Læs mere på hjemmesiden: www.angstforeningen.dk. 

Angstkursus 

i Nordsjælland? 

Angstforeningen har mulighed for at afholde 

et angstkursus til foråret via Nordsjællands 

Folkeuniversitet, fx 12 x 2 timer fra 

19-20.45 med en kognitiv psykolog. 

Ca. 1.000 kr. pr. person for hele forløbet. 

Lad os høre om interessen er til stede, så 

vi kan gå videre med det 

Forskning om medicin 

og behandling snart 

tilgængelig for alle 

Det Nordiske Cochrane Center i København 

bliver snart tilgængeligt for alle. Her vil 

man kunne se, om en behandling er solidt 

underbygget videnskabeligt. Her gennemgås 

kvaliteten kritisk af forsøg og resultater 

fra hele verden i en database. 

Man kan allerede nu læse engelske resumeer 

og i begyndelsen af 2007 også på 

dansk: 

www.cochraneconsumer.dk 

Læger mangler 

viden om stress 

Alt for mange praktiserende læger ved alt 

for lidt om, hvordan man behandler stresslidelser. 

Emnet stress fylder ikke ret meget på lægestudiet, 

og nogle læger nægter ligefrem 

at anerkende stress som en sygdom. Derfor 

skal lægerne lære, hvordan man opdager 

og behandler stress, mener et bredt felt af 

eksperter, som ser mange ubehandlede eller 

forkert behandlede tilfælde i deres hverdag. 

Overlæge på Hillerød Stressklinik, Bo Netterstrøm, 

lægger i øjeblikket sidste hånd på 

en bog, som skal vejlede de praktiserende 

læger om stress. Hans indtryk fra patienterne 

er, at lægerne ikke rigtig ved, hvad de 

skal stille op ud over at sygemelde folk. Og 

det hjælper ikke ret meget. 

Michael Dupont, formand for de praktiserende 

lægers organisation (PLO), afviser, at 

lægerne ikke kan hjælpe deres patienter 

med stress. Der foregår meget efteruddannelse 

inden for området, men han erkender, 

at lægerne altid kan blive bedre. 

I Sverige er der udviklet både en symptomliste 

og redskaber til de praktiserende læger, 

så de kan blive advaret om, at patienterne 

har stress. 

Politiken/JP, 23 oktober 2006

ID-Nr. 3551 

Peter Bangsvej 1, G, 3. 

2000 Frederiksberg C 

Tlf.: 70 27 13 20 

Højskoleophold for angste? 

Angstforeningen har leget med idéen om at 

arrangere en uges højskoleophold i sommerperioden 

for angste og evt. deres familier. Opholdet 

kunne fx indeholde foredrag, workshops 

og hyggeligt samvær. Men før vi går videre 

med idéen, vil vi gerne undersøge, om der er 

interesse for sagen. Du må der derfor gerne 

kontakte os, hvis du synes det er en god idé 

og ville overveje at deltage. Skriv til kk@angstforeningen.dk 

eller ring på 70 27 13 20. Fortæl 

os, om du ville foretrække, at det var med eller 

uden familie, hvor i landet du selv bor, samt 

hvor meget du maks. ville betale pr. person. 

Det er helt uforpligtende! 

Frivillige til foredrag 

og medier søges 

Vi kan stadig bruge flere foredragsholdere og 

personer, som vil stå frem i diverse medier. Har 

du (haft) en ikke-psykotisk angstlidelse? Har du 

været i relevant behandling, og er du “kommet 

så godt ud på den anden side”, at du har 

lyst og overskud til at hjælpe med at udbrede 

viden og inspiration, så kig på www.angstforeningen.dk 

for en mere detaljeret beskrivelse. 

Kurser i brug af 

metoderne fra den kognitive 

adfærdsbehandling 

– efterfulgt af selvhjælpsgruppeforløb 

Underviser: Psykolog Aage Thomsen 

Sted: Frivilligcenter Selvhjælp Midtfyn, Østre 

Ringvej 39, Ringe 

Pris: ca.1.800 kr. 

Kursus afholdes over 7 onsdage: Kl. 17-19 

Kontakt Ma-to. 9-15: Tlf.: 6262 2201/6262 2301 

e-mail: selvhjaelp-midtfyn@tdcadsl.dk www. 

frivilligcenter-midtfyn.dk 

Uddeling af 

Angstforeningens foldere 

Har du lyst til at hjælpe os med at dele Angstforeningens 

foldere ud i din by, er du velkommen 

til at kontakte os på kk@angstforeningen 

eller 70 27 13 20. 

Selvhjælpsgruppe i 

Frederikssund 

Angstforeningen har et medlem, som gerne vil starte 

en selvhjælpsgruppe i Frederikssund. Hvis du har 

lyst til at deltage, kan du høre nærmere på grupper@angstforeningen.dk 

eller på 70 27 13 20. 

København - Foredrag om angst og 

behandling 

Tirsdag den 28. november 2006, kl. 19 - 21.30 

Valby Medborgerhus, Valgårdsvej 4-8, Valby. 

Personlig historie samt kognitivt uddannet psykolog, 

der fortæller om angst og behandling 

Entre 25 kr. Tilmelding senest 27.11.06 Tlf. 7027 1320 eller 

kk@angstforeningen.dk 

Frivillige til TelefonRådgivningen 

og AngstTelefonen søges 

Vi mangler stadig frivillige! Har du lyst og 

overskud til at arbejde som frivillig på TelefonRådgivningen 

(minimum 28 år) eller på 

AngstTelefonen (minimum 24 år), og har du 

adgang til e-mail? I givet fald kan du gå ind 

på www.angstforeningen.dk og læse mere. 

Eller du kan skrive direkte til marie@angstforeningen.dk 

Frivillig til IT-opgaver 

Er du ekspert i IT? Har du lidt tid til overs og 

lyst til at hjælpe med forskellige opgaver bl.a. 

omkring vores hjemmeside, hører vi gerne fra 

dig. (Du skal helst bo i Storkøbenhavn). Send 

en mail til kk@angstforeningen.dk

AngstAvisen - Angstforeningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?