Akkrediteringsrapport - ACE Denmark
Akkrediteringsrapport - ACE Denmark Akkrediteringsrapport - ACE Denmark
Akkrediteringsrapport Eksisterende bachelor- og kandidatuddannelse i filosofi Københavns Universitet Forår 2009
- Page 2 and 3: Eksisterende bachelor- og kandidatu
- Page 4 and 5: Indledning Akkrediteringsrapporten
- Page 6 and 7: Indstilling for bacheloruddannelsen
- Page 8 and 9: Resumé af vurderingen Vurderingen
- Page 10 and 11: Uddannelsens kompetenceprofil Bache
- Page 12 and 13: . kunne fremdrage centrale argument
- Page 14 and 15: sig reflekteret til politiske beslu
- Page 16 and 17: Kandidatuddannelsen i filosofi Udda
- Page 18 and 19: Kandidatuddannelsen i Filosofi med
- Page 20 and 21: fakultetet arbejder hen mod at fore
- Page 22 and 23: Samlet vurdering for kandidatuddann
- Page 24 and 25: elevante metodiske kompetencer. Et
- Page 26 and 27: de studerende. Samtidig vurderes de
- Page 28 and 29: Dokumentationsrapporten, s. 28-32 B
- Page 30 and 31: ag uddannelserne tager problemerne
- Page 32 and 33: Mødet med de studerende gav i forl
- Page 34 and 35: (dokumentationsrapporten s. 55-56)
- Page 36 and 37: Kriterium 8: Løbende kvalitetssikr
- Page 38 and 39: Kriteriesøjle IV: Uddannelsens res
- Page 40 and 41: Kriterium 10: Uddannelsens mål for
- Page 42 and 43: Specifikke adgangskrav for bachelor
- Page 44 and 45: Adgang Hvilke kandidatuddannelser g
<strong>Akkrediteringsrapport</strong><br />
Eksisterende bachelor- og kandidatuddannelse i filosofi<br />
Københavns Universitet<br />
Forår 2009
Eksisterende bachelor- og kandidatuddannelse i filosofi<br />
Forår 2009<br />
<strong>ACE</strong> <strong>Denmark</strong> – Akkrediteringsinstitutionen<br />
Publikationen er udgivet elektronisk på www.acedenmark.dk<br />
2
Indholdsfortegnelse<br />
Indledning...................................................................................................................................................................................................4<br />
Sagsbehandling.........................................................................................................................................................................................5<br />
Indstilling for bacheloruddannelsen i filosofi......................................................................................................................................6<br />
Indstilling for kandidatuddannelsen i filosofi .....................................................................................................................................7<br />
Resumé af vurderingen............................................................................................................................................................................8<br />
Juridiske opmærksomhedspunkter ......................................................................................................................................................8<br />
Grundoplysninger......................................................................................................................................................................................9<br />
Bacheloruddannelsen..........................................................................................................................................................................9<br />
Kandidatuddannelsen .........................................................................................................................................................................9<br />
Uddannelsens kompetenceprofil ........................................................................................................................................................10<br />
Bacheloruddannelsen i filosofi ........................................................................................................................................................10<br />
Kandidatuddannelsen i filosofi........................................................................................................................................................12<br />
Uddannelsens struktur..........................................................................................................................................................................15<br />
Bacheloruddannelsen i filosofi ........................................................................................................................................................15<br />
Kandidatuddannelsen i filosofi........................................................................................................................................................16<br />
Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet..........................................................................................................19<br />
Kriterium 1: Behov for uddannelsen...............................................................................................................................................19<br />
Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation .............................................................................................................21<br />
Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering)................................................................................................................ 23<br />
Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret......................................................................................................................... 23<br />
Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø......................................................................................... 25<br />
Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø.......................................................................... 27<br />
Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) ........................................................ 29<br />
Kriterium 6: Uddannelsesstruktur................................................................................................................................................. 29<br />
Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer................................................................ 33<br />
Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen.............................................................................................................. 36<br />
Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) ........................................................................... 38<br />
Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil...................................................................................................................................... 38<br />
Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte ........................... 40<br />
Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen ............................................................................................................................41<br />
Tilskudsmæssig indplacering...........................................................................................................................................................41<br />
Titel .......................................................................................................................................................................................................41<br />
Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser..................................................................................................................... 42<br />
Den normerede studietid................................................................................................................................................................. 42<br />
Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen .................................................................................................... 42<br />
Legalitetskontrol ................................................................................................................................................................................... 43<br />
Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? ............................................................................................................. 43<br />
Censorkorps........................................................................................................................................................................................ 43<br />
Sprog.................................................................................................................................................................................................... 43<br />
Adgang................................................................................................................................................................................................. 44<br />
De faglige mindstekrav .................................................................................................................................................................... 44<br />
Parallelforløb og fællesuddannelser.............................................................................................................................................. 45<br />
Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen ....................................................................................................................... 45<br />
Andre forhold ..................................................................................................................................................................................... 45<br />
3
Indledning<br />
<strong>Akkrediteringsrapport</strong>en danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en<br />
uddannelse. <strong>Akkrediteringsrapport</strong>en er udarbejdet af <strong>ACE</strong> <strong>Denmark</strong>.<br />
Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af<br />
akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har<br />
akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er<br />
blevet uddybet. <strong>ACE</strong> <strong>Denmark</strong> har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af<br />
akkrediteringspanelets faglige vurdering.<br />
<strong>Akkrediteringsrapport</strong>en har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i<br />
akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier.<br />
Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers<br />
relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt<br />
<strong>ACE</strong> <strong>Denmark</strong>s Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser.<br />
<strong>Akkrediteringsrapport</strong>en består af fem dele:<br />
- <strong>ACE</strong> <strong>Denmark</strong>s indstilling til Akkrediteringsrådet<br />
- Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur<br />
- Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen<br />
- Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen<br />
- Legalitetskontrol<br />
Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af<br />
Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens<br />
tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede<br />
studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold).<br />
4
Sagsbehandling<br />
Akkrediteringspanelets medlemmer Kernefaglig: Professor Olav Gjelsvik, Institutt for filosofi,<br />
ide- og kunsthistorie og klassiske språk, Universitetet i<br />
Oslo<br />
Dokumentationsrapport modtaget 16. februar 2009<br />
Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 27. marts 2009<br />
<strong>Akkrediteringsrapport</strong> sendt i høring på universitetet 15. maj 2009<br />
Høringssvar modtaget 29. maj 2009<br />
Sagsbehandling afsluttet 8. juni 2009<br />
Aftager: Udviklingschef Lone Severinsen,<br />
Professionshøjskolen Metropol<br />
Bemærkninger Ingen bemærkninger<br />
Studerende: stud.mag. Mia Højlund Madsen, historie,<br />
Roskilde Universitet<br />
5
Indstilling for bacheloruddannelsen i filosofi<br />
<strong>ACE</strong> <strong>Denmark</strong> indstiller bacheloruddannelsen i filosofi til<br />
Positiv akkreditering<br />
Betinget positiv akkreditering<br />
Afslag på akkreditering<br />
Begrundelse<br />
Kandidatuddannelsen i filosofi på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering.<br />
Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om<br />
- dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2)<br />
- uddannelsens forskningsbasering (kriterium 3, 4 og 5)<br />
- uddannelsens struktur (kriterium 6)<br />
- undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7)<br />
- løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8)<br />
- uddannelsens faglige profil (kriterium 9)<br />
- uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10)<br />
Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om<br />
- behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi der ikke er dokumenteret en systematisk, løbende dialog med<br />
dimittender.<br />
6
Indstilling for kandidatuddannelsen i filosofi<br />
<strong>ACE</strong> <strong>Denmark</strong> indstiller kandidatuddannelsen i filosofi til<br />
Positiv akkreditering<br />
Betinget positiv akkreditering<br />
Afslag på akkreditering<br />
Begrundelse<br />
Kandidatuddannelsen i filosofi på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering.<br />
Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om<br />
- dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2)<br />
- uddannelsens forskningsbasering (kriterium 3, 4 og 5)<br />
- uddannelsens struktur (kriterium 6)<br />
- undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7)<br />
- løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8)<br />
- uddannelsens faglige profil (kriterium 9)<br />
- uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10)<br />
Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om<br />
- behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi der ikke er dokumenteret en systematisk, løbende dialog med<br />
dimittender.<br />
7
Resumé af vurderingen<br />
Vurderingen af de enkelte kriterier for bacheloruddannelsen i filosofi<br />
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10<br />
Tilfredsstillende<br />
Delvist tilfredsstillende<br />
Ikke tilfredsstillende<br />
Vurderingen af de enkelte kriterier for kandidatuddannelsen i filosofi<br />
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10<br />
Tilfredsstillende<br />
Delvist tilfredsstillende<br />
Ikke tilfredsstillende<br />
Juridiske opmærksomhedspunkter<br />
Akkrediteringskonsulenten bemærker:<br />
Ingen bemærkninger<br />
8
Grundoplysninger<br />
Bacheloruddannelsen<br />
Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er<br />
indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret<br />
Den samlede studenterbestand på uddannelsen som<br />
opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret<br />
Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr.<br />
1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra<br />
uddannelsen)<br />
Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som<br />
opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret<br />
Kandidatuddannelsen<br />
Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er<br />
indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret<br />
Den samlede studenterbestand på uddannelsen som<br />
opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret<br />
Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr.<br />
1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra<br />
uddannelsen)<br />
Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som<br />
opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret<br />
61<br />
322<br />
33<br />
196<br />
40<br />
202<br />
19<br />
29<br />
9
Uddannelsens kompetenceprofil<br />
Bacheloruddannelsen i filosofi<br />
1.7.1.2 Fagspecifikke kompetencer<br />
En bacheloruddannelse i Filosofi giver en række fagspecifikke kompetencer, der erhverves gennem studiet af<br />
filosofiske tekster, både primær-litteratur fra hele filosofihistorien, aktuel faglitteratur og introducerende<br />
oversigtsværker. Endvidere erhverves kompetencerne ved at den studerende gennemgår et omfattende<br />
øvelsesforløb med mundtlige oplæg, skriveøvelser, tekstudlægning, diskussioner, og udfærdigelse af større<br />
selvstændige projekter, både individuelt og i samarbejde med andre. De fagspecifikke kompetencer centrerer sig<br />
omkring fem temaer, der udgør historiske og systematiske fokuspunkter i studiet: sprog, viden, værdi, natur,<br />
menneske og samfund.<br />
(1) Sprog<br />
Sprog spiller en central rolle i vores kommunikation, som medium for diskussion og argumentation, og som det<br />
medium, hvori det meste af vores erkendelse udtrykkes og formes. Studiet bibringer kompetence til:<br />
− At forstå og analysere begrundelser og argumentstrukturer i skrift og tale med henblik på at sondre gode<br />
fra dårlige begrundelser og argumenter.<br />
− At identificere underliggende antagelser i begrundelser og argumenter, blandt andet for at kunne kritisere<br />
disse.<br />
− At blotlægge forskellige aspekter af sprogbrug, f.eks. i form af ord og begrebers historiske oprindelse eller<br />
sondringer mellem forskellige typer sproghandlinger og deres roller i sociale kontekster.<br />
− At forstå og blotlægge antagelser vedrørende sproget og dets virkemåde.<br />
(2) Viden<br />
Viden indgår i al menneskelig handlen og i alle menneskelige organisationsformer. Spørgsmålet hvad viden er,<br />
hvordan viden opnås, og hvad forholdet mellem viden og virkelighed er, er centrale filosofiske temaer. Studiet<br />
bibringer kompetence til:<br />
− At artikulere og forholde sig kritisk til forskellige vidensystemers centrale antagelser, forudsætninger og<br />
begreber, og sætte disse begreber ind i en bredere historisk og systematisk sammenhæng.<br />
− At artikulere og forholde sig kritisk til forskellige videnproducenters eksplicitte, implicitte og eventuelt<br />
uerkendte videnskabsteoretiske, metodologiske og politiske antagelser.<br />
− At artikulere de typisk uerkendte men afgørende forskellige opfattelser af viden og videnskabelighed, der<br />
ofte karakteriserer tværfaglige kontekster.<br />
− At artikulere og forholde sig kritisk til forskellige opfattelser af forholdet mellem sprog, viden,<br />
videnskabelighed og virkelighed, herunder skiftende historiske opfattelser af disse begreber.<br />
(3) Værdi<br />
Menneskers handlinger er altid medbestemt af mere eller mindre klargjorte forestillinger om normer og værdier.<br />
Spørgsmål om, hvad værdier er, hvilken status de har, hvordan de kan formuleres mere præcist m.v. er gamle temaer<br />
i filosofien. Studiet bibringer kompetence til:<br />
− At artikulere og forholde sig kritisk til de grundlæggende værdimæssige antagelser, der ligger bag forskellige<br />
syn på moralske, politiske, æstetiske, kulturelle og religiøse spørgsmål. Herunder kompetence til at<br />
artikulere værdier og normers historiske ophav, systematiske sammenhæng og afhængighed af sociale og<br />
ideologiske interesser.<br />
− At artikulere og forholde sig kritisk til en række vigtige opfattelser af værdiers status, f.eks. opfattelser<br />
ifølge hvilke værdier er universelle, er objektive, er subjektive, er relative, eller at man bør være tolerant<br />
overfor andres værdier.<br />
(4) Natur<br />
Naturen og dens beskaffenhed studeres i specialvidenskaberne. I filosofien har man traditionelt analyseret<br />
grundtrækkene i de måder, hvorpå mennesker har beskrevet og forklaret naturen, og menneskets forhold til naturen.<br />
Studiet bibringer kompetence til:<br />
10
− At artikulere og reflektere over grundtrækkene i de måder, hvorpå mennesker gennem historien har<br />
beskrevet og forklaret naturen ved hjælp af de forskellige typer årsager, og kategorier som kausalitet,<br />
lovmæssighed, materie, tid, rum, væren og eksistens.<br />
− At forstå og artikulere spørgsmål som rejser sig i forbindelse med den menneskelige og den sociale sfæres<br />
forhold til naturen, herunder spørgsmål om, hvorvidt menneskers bevidsthedsliv, handlingsliv og<br />
organisationsformer kan forklares naturvidenskabeligt.<br />
(5) Menneske og samfund<br />
En central bestræbelse i filosofi er at artikulere grundlæggende antagelser om, hvad mennesker er, og hvad der<br />
betinger menneskelig sameksistens. Studiet bibringer kompetence til<br />
− At artikulere, analysere og kritisere de begrebssystemer, hvormed vi gennem historien i dagligdags og<br />
videnskabelige sammenhænge forsøger og har forsøgt at beskrive og forklare menneskelige handlinger,<br />
herunder teorier om hvad der motiverer menneskers handlinger, forholdet mellem individ og samfund, og<br />
hvad der karakteriserer et vellykket menneskeliv.<br />
1.7.1.3 Generelle kompetencer<br />
En har i kraft sin træning i filosofiens arbejdsmetoder og sit kendskab til en række filosofiske teoridannelser og<br />
diskussioner et sæt af generelle akademiske kompetencer:<br />
1. Evne til at opretholde præcision og klarhed i begrebs- og sprogbrug i forbindelse med beskrivelse, udredning<br />
og analyse af et problemfelt.<br />
2. Evne til på en stringent, systematisk og rationel måde at konstruere og analysere begrundelser og<br />
argumenter for og imod synspunkter, holdninger eller teorier.<br />
3. Evne til på systematisk vis at analysere, forstå og reflektere over bærende forudsætninger for et problem,<br />
for dermed at kunne reflektere kritisk over dem, samt for dermed at kunne anvise mulige løsninger eller<br />
konstruktive måder at betragte problemet på.<br />
4. Evne til at på systematisk vis at analysere, forstå og reflektere over uenigheder af faktuel, metodologisk,<br />
værdimæssig, holdningsmæssig eller videnskabsteoretisk art, herunder disses historiske udvikling og<br />
sammenhæng.<br />
5. Evne til at gøre ovenstående med udgangspunkt i akademiske tekster såvel som mundtlige diskussioner.<br />
6. Evne til at viderebringe resultater og analyser til forskellige modtagergrupper i skrift og tale, herunder evne<br />
til at producere skriftlige udredninger og mundtlige oplæg, enkeltvis eller med udgangspunkt i projektarbejdsformer.<br />
Filosofiens arbejdsmetode erhverves i forbindelse med studiet af fagfilosofiske tekster, både historiske og nutidige,<br />
og ved at studerende i forbindelse med seminarer laver øvelser, herunder skriveøvelser, diskussioner, mundtlige<br />
oplæg, og ved at studerende laver større, selvstændige skriftlige projekter, både individuelt og i grupper.<br />
1.7.2 Kompetencemål<br />
Angivelse af kompetencemål er inddelt i en angivelse af et overordnet fagspecifikt kompetencemål for uddannelsen,<br />
og en angivelse af kompetencemål for uddannelsens enkelte moduler (se 2.3). Endvidere er der angivet sæt af<br />
generelle kompetencemål for uddannelsen som helhed.<br />
1.7.2.1 Fagspecifikke kompetencemål<br />
Efter endt uddannelse skal studerende (a) kunne forstå og redegøre for et udvalg af filosofiske teoridannelser,<br />
argumenter og synspunkter, der knytter sig til uddannelsens kernetemaer sprog, viden, værdi, natur, menneske og<br />
samfund, (b) kunne belyse historiske og systematiske aspekter af disse teoridannelser, (c) kunne sætte dem i<br />
relation til konkrete aktuelle spørgsmål hvor det er relevant, (d) kunne formidle og diskutere filosofi i skriftlig og<br />
mundtlig form, dels henvendt til en fagfilosofisk målgruppe, og dels henvendt til en almen målgruppe.<br />
1.7.2.2 Generelle kompetencemål<br />
De generelle kompetencemål går på tværs af uddannelsens moduler. De indfris i uddannelsen som helhed, snarere<br />
end i et enkelt modul:<br />
Fortolkning og kritisk analyse af tekster<br />
a. Kunne forstå og udlægge fagfilosofiske tekster fra traditionen og fra den aktuelle forskningslitteratur,<br />
herunder kunne identificere og redegøre for relevante fortolkningsmuligheder,<br />
11
. kunne fremdrage centrale argumentstrukturer og centrale antagelser (af faktuel, normativ, metodologisk,<br />
videnskabsfilosofisk, metafysisk art) og belyse disse,<br />
c. kunne vurdere om antagelser, påstande er kritisable/kontroversielle i lyset af forskellige faglige traditioner<br />
og generelle filosofiske antagelser, herunder om de givet konteksten har et passende belæg,<br />
d. kunne benytte de fagligt relevante hjælpemidler i forbindelse med fortolkning og kritisk analyse af en tekst.<br />
Skriftlig formidling<br />
a. Kunne fremstille mindre tekster på dansk, henvendt til et fagligt publikum om filosofiske emner, og<br />
udfærdiget i overensstemmelse med fagets videnskabelige standarder og traditioner (terminologi, struktur,<br />
grundighed, brug af noter, henvisninger, citatpraksis mv.),<br />
b. kunne fremstille mindre vidensformidlende tekster på dansk om filosofiske emner henvendt til et ikkefagligt<br />
publikum.<br />
Informations- og litteratursøgning<br />
a. Kunne identificere den relevante faglitteratur i forbindelse med fagfilosofisk bearbejdning af et emne (dvs.<br />
have erfaring med at bruge de vigtigste søgestrategier, databaser, opslagsværker og andre kilder),<br />
b. kunne identificere relevant filosofi-faglig litteratur og anden relevant baggrundslitteratur i forbindelse med<br />
vidensformidlende aktiviteter.<br />
Mundtlig formidling<br />
a. Kunne holde velstruktureret og forståeligt fagfilosofisk oplæg om et filosofisk emne til fagfæller, med brug<br />
af relevante pædagogiske hjælpemidler og indgå i en tilhørende faglig diskussion,<br />
b. kunne holde velstruktureret og alment forståeligt vidensformidlende oplæg til alment publikum med brug af<br />
relevante pædagogiske hjælpemidler, og kunne indgå i en tilhørende diskussion.<br />
Samarbejdskompetence<br />
Kunne indgå i en projektgruppe, der på egen hånd leder og organiserer sit arbejde, og som helhed står for<br />
planlægning og udførelse af en større skriftlig udredning, og som kan gennemføre en mundtlig fremlæggelse og<br />
kritisk diskussion af produktet.<br />
Kandidatuddannelsen i filosofi<br />
§ 9. Kompetenceprofil for den færdige kandidat<br />
Kandidatuddannelsen i Filosofi videreudvikler de kompetencer, der er erhvervet på bacheloruddannelsen, og<br />
kandidater i Filosofi vil erhverve følgende kompetenceprofil:<br />
Viden. Den færdige kandidat har viden om filosofiske teorier, synspunkter, argumenter, skoledannelser og deres<br />
virkningshistorie og systematiske sammenhænge inden for udvalgte områder inden for fagets hovedområder: I<br />
filosofihistorie (antikkens, middelalderens, renæssancens, og nyere tids filosofi), i praktisk filosofi (etisk teori,<br />
metaetik, anvendt etik, politisk filosofi, æstetik, handlingsteori), og i teoretisk filosofi (erkendelsesteori, metafysik,<br />
videnskabsfilosofi, logik og sprogfilosofi).<br />
Færdigheder. Den færdige kandidats færdigheder omfatter følgende:<br />
(1) Litteratursøgning. Kandidaten kan systematisk identificere relevant faglitteratur og anden litteratur med<br />
brug af almindeligt accepterede metoder, f.eks. databaser, opslagsværker, håndbøger mv.<br />
(2) Emneafgrænsning. Kandidaten kan afgrænse et problem eller emneområde med henblik på analyse og<br />
udredning. Afgrænsningen sker i forhold til de faglige diskussioner af emnet, og under hensyntagen til, hvad der kan<br />
behandles fyldestgørende inden for de rammer, en der er til rådighed til analyse og udredning.<br />
(3) Analyse. Kandidaten kan med udgangspunkt i relevant faglitteratur foretage en analyse og udredning af en<br />
filosofisk tekst, eller af et afgrænset filosofisk problem eller emneområde. Udredningen identificerer centrale<br />
12
teoretiske påstande, argumenter, faglige uenigheder inden for emneområdet, og leder til et nuanceret og<br />
sammenhængende syn på problemet eller emneområdet. Heri ligger, at vigtige filosofiske eller metodologiske<br />
baggrundsantagelser for analysen er ekspliciterede, og i det omfang det er relevant, er sådanne valg motiverede.<br />
Analysen kan være sammenhængende i flere betydninger, alt efter emneområde; analysen kan være<br />
sammenhængende i den forstand at påstande, teser, argumenter, konklusioner, som fremsættes, er internt<br />
kohærente i forhold til hinanden og i forhold til analysens baggrundsantagelser; analysen kan også være<br />
sammenhængende i den forstand at den nuanceret og kritisk redegør for de interne sammenhænge i en teksts<br />
teorier, begreber eller argumenter, uagtet om disse bygger på baggrundsantagelser eller ej.<br />
(4) Skriftlig fremstilling. Kandidaten kan udarbejde en analyse af et problem eller emneområde i skriftlig form.<br />
Den skriftlige fremstilling er begrebsligt og sprogligt præcis, og den demonstrerer beherskelse af den relevante<br />
fagterminologi. Fremstillingen i opgaven er velstruktureret, overskuelig, fokuseret og pædagogisk i forhold til den<br />
relevante målgruppe, som er den sagkyndige læser uden forudgående kendskab til det behandlede område.<br />
Redegørelser, påstande, teser, konklusioner mv. som fremsættes i fremstillingen, er veldokumenterede, f.eks. ved<br />
henvisning til kilder, eller ved klare argumenter og teoretiske overvejelser. Fremstillingens noteapparat, citat-praksis,<br />
referencepraksis, tegnsætning, ortografiske konventioner, indholdsfortegnelse, litteraturangivelser, mv. følger<br />
fagets standarder.<br />
(5) Mundtlig præsentation. Kandidaten kan udarbejde en analyse af et problem eller emneområde, som<br />
præsenteres i mundtlig form. Den mundtlige præsentation er begrebsligt og sprogligt præcis, og den demonstrerer<br />
beherskelse af den relevante fagterminologi. Præsentationen er velstruktureret, overskuelig, fokuseret og<br />
pædagogisk i forhold til den relevante målgruppe, som er den sagkyndige tilhører uden forudgående kendskab til det<br />
behandlede område. Redegørelser, påstande, teser, konklusioner mv. som fremsættes i præsentationen, er<br />
veldokumenterede, f.eks. ved henvisning til kilder, eller ved klare argumenter og teoretiske overvejelser.<br />
(6) Kritisk dialog. Kandidaten kan i forbindelse med litteratursøgning, emneafgrænsning, analyse og i forbindelse<br />
med udførelsen af skriftlige analyser og mundtlige præsentationer indgå i en konstruktiv kritisk dialog. Heri ligger, at<br />
kandidaten på en fri, sammenhængende og sprogligt velformidlet måde indgår i en faglig dialog om aspekter af de<br />
forskellige faser af et analysearbejde.<br />
Kompetencer. Fagets tre hovedområder og de dertil hørende profiler opøver endvidere følgende mere specifikke<br />
kompetencer. Kandidaten vil således kunne:<br />
Filosofihistorie<br />
− artikulere filosofiske teorier, antagelser og diskussioner, som de er kommet til udtryk i udvalgte dele af den<br />
filosofiske tradition fra antikken og fremefter, med særligt fokus på hovedtemaerne sprog, viden, værdi,<br />
natur, menneske og samfund, samt spørgsmål om filosofiens metode.<br />
− foretage en selvstændig, kritisk analyse af udvalgte kilders begreber, teorier og argumenter med anvendelse<br />
af kildekritiske redskaber samt relevante leksika, håndbøger og elektroniske redskaber.<br />
− placere udvalgte filosofiske kilder, samt deres teorier, antagelser og diskussioner, i deres filosofihistoriske<br />
kontekst.<br />
− beskrive udvalgte kilders virkningshistorie, herunder deres betydning for aktuelle filosofiske<br />
problemstillinger.<br />
− foretage litteratursøgning med henblik på analyse af udvalgte kilder, således at væsentlige sekundærlitterære<br />
tolkninger artikuleres og underkastes en kritisk sammenholdende diskussion, dels indbyrdes, dels i<br />
forhold til de udvalgte kilder.<br />
Praktisk filosofi<br />
− artikulere filosofiske teorier og antagelser, som de er kommet til udtryk i udvalgte dele af den nutidige<br />
fagfilosofiske diskussion, med særligt henblik på hovedtemaerne værdi, menneske og samfund, samt<br />
spørgsmål om filosofiens metode og relation til andre discipliner, særligt spørgsmål, der er diskuteret i etisk<br />
teori, politisk filosofi, meta-etik og æstetik<br />
− give en selvstændig kritisk analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter inden for modulets<br />
emneområde under hensyntagen til fagets metoder og standarder og med selvstændigt valg af<br />
problemstilling og supplerende litteratursøgning<br />
− bringe udvalgte teoridannelser i spil i forbindelse med konkrete aktuelle problemstillinger, herunder forholde<br />
13
sig reflekteret til politiske beslutninger og processer på alle niveauer i samfundet, og identificere<br />
underforståede faktuelle og normative præmisser, der genererer misforståelser, uenigheder og konflikter.<br />
Teoretisk filosofi<br />
− artikulere filosofiske teorier og antagelser, som de er kommet til udtryk i udvalgte dele af den nutidige<br />
fagfilosofiske diskussion, med særligt henblik på hovedtemaerne sprog, viden og natur, samt spørgsmål om<br />
filosofiens metode og relation til andre discipliner – herunder særligt spørgsmål, der er behandlet i<br />
erkendelsesteori, videnskabsteori, bevidsthedsfilosofi og metafysik<br />
− give en kritisk analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter inden for modulets emneområde<br />
under anvendelse af fagets metoder og standarder og med selvstændigt valg af problemstilling og<br />
litteratursøgning.<br />
Grenspecialisering.<br />
En grenspecialisering adskiller sig fra en profil på to punkter. For det første er en grenspecialisering emnemæssigt<br />
mere afgrænset, idet den fokuserer på en del af ét af fagets tre hovedområder, hvor en profil kan inddrage hele<br />
hovedområdets emnekreds. Eksempelvis kan en grenspecialisering være i politisk filosofi, et af emnerne inden for<br />
praktisk filosofi; en profil i praktisk filosofi kan derimod omhandle alle de emner, der findes under hovedområdet<br />
praktisk filosofi, dvs. etisk teori, metaetik, anvendt etik, politisk filosofi, æstetik og handlingsteori. For det andet er<br />
en grenspecialiserings emne fastlagt af Studienævnet i form af udbudt undervisning og eksamination, hvis samlede<br />
forløb opfylder kravet til en grenspecialisering (se § 8, stk. 4); en profil er derimod bestemt af den studerendes<br />
selvstændige valg med hensyn til emner inden for et givent hovedområde, uagtet om disse emner er studeret i<br />
forbindelse med udbudt undervisning eller under individuel vejledning.<br />
14
Uddannelsens struktur<br />
Bacheloruddannelsen i filosofi<br />
Uddannelsens struktur og den anbefalede rækkefølge for fagelementerne er som følger:<br />
1. semester: Praktisk filosofi (15 ECTS) og Oldtidens, middelalderens og renæssancens filosofi (15 ECTS)<br />
2. semester: Teoretisk filosofi (15 ECTS) og Nyere tids filosofi (15 ECTS)<br />
3. semester: Valgfrit emne (de studerende udarbejder under vejledning et projekt i grupper) (15 ECTS) og<br />
Kontinental filosofi (15 ECTS)<br />
4. semester: Argumentationsteori, logik og sprogfilosofi (15 ECTS) og 20. århundredes filosofi (15 ECTS)<br />
5. semester: Bachelorprojekt (15 ECTS)<br />
Hertil kommer tilvalgsfaget på 45 ECTS.<br />
15
Kandidatuddannelsen i filosofi<br />
Uddannelsen giver mulighed for i alt 8 profiler:<br />
− Kandidatuddannelsen i Filosofi<br />
− Kandidatuddannelsen i Filosofi med gymnasierettet profil<br />
− Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i filosofihistorie<br />
− Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i praktisk filosofi<br />
− Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i teoretisk filosofi<br />
− Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i filosofihistorie<br />
− Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i praktisk filosofi<br />
− Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i teoretisk filosofi<br />
Den overordnede struktur for uddannelsen er som følger:<br />
1. semester 2. semester 3. semester 4. semester<br />
Filosofiens forskningstilgange Frit emne B (15 ECTS) Frit emne D (15<br />
(15 ECTS)<br />
ECTS)<br />
Speciale (30<br />
Kandidattilvalg eller Frit emne A Kandidattilvalg eller Frit Frit emne E (15 ECTS)<br />
eller Projektorienteret forløb (15<br />
ECTS)<br />
emne C (15 ECTS) ECTS)<br />
Strukturen for de enkelte profiler er som følger:<br />
Kandidatuddannelsen i Filosofi:<br />
1. semester 2. semester 3. semester 4. semester<br />
Filosofiens forskningstilgange<br />
(15 ECTS)<br />
Frit emne A eller Projektorien-<br />
Frit emne B (15 ECTS)<br />
Frit emne C (15 ECTS)<br />
Frit emne D (15<br />
ECTS)<br />
Frit emne E (15<br />
Speciale (30<br />
ECTS)<br />
teret forløb (15 ECTS)<br />
ECTS)<br />
Frit emne A-E: Den studerende vælger frit mellem de udbudte kurser på uddannelsen.<br />
Kandidatuddannelsen i Filosofi med gymnasierettet profil<br />
1. semester 2. semester 3. semester 4. semester<br />
Filosofiens forskningstilgange<br />
(15 ECTS)<br />
Kandidattilvalg (15 ECTS)<br />
Frit emne B (15 ECTS)<br />
Kandidattilvalg (15<br />
Frit emne D (15 ECTS)<br />
Kandidattilvalg (15<br />
Speciale (30<br />
ECTS)<br />
ECTS)<br />
ECTS)<br />
Frit emne B og D: Den studerende vælger frit mellem de udbudte kurser på uddannelsen. Specialet udarbejdes inden<br />
for filosofi og skal så vidt muligt forbinde filosofi og tilvalgsfaget med hovedvægt på filosofi.<br />
Kandidatuddannelser med profil:<br />
Frit emne B, D og E skal vælges inden for profilens område. Specialet udarbejdes inden for profilens område.<br />
Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i filosofihistorie<br />
1. semester 2. semester 3. semester 4. semester<br />
16
Filosofiens forskningstilgange<br />
(15 ECTS)<br />
Kandidattilvalg eller Frit emne A,<br />
eller Projektorienteret forløb (15<br />
ECTS)<br />
Frit emne B inden for<br />
Filosofihistorie (15<br />
ECTS)<br />
Kandidattilvalg eller<br />
Frit emne C (15 ECTS)<br />
Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i praktisk filosofi<br />
Frit emne D inden for<br />
Filosofihistorie (15<br />
ECTS)<br />
Frit emne E inden for<br />
Filosofihistorie (15<br />
ECTS)<br />
Speciale (30<br />
ECTS)<br />
1. semester 2. semester 3. semester 4. semester<br />
Filosofiens forskningstilgange<br />
(15 ECTS)<br />
Kandidattilvalg eller Frit emne A,<br />
eller Projektorienteret forløb (15<br />
ECTS)<br />
Frit emne B inden for<br />
praktisk filosofi (15<br />
ECTS)<br />
Kandidattilvalg eller<br />
Frit emne C (15 ECTS)<br />
Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i teoretisk filosofi<br />
Frit emne D inden for<br />
praktisk filosofi (15<br />
ECTS)<br />
Frit emne E inden for<br />
praktisk filosofi (15<br />
ECTS)<br />
Speciale (30<br />
ECTS)<br />
1. semester 2. semester 3. semester 4. semester<br />
Filosofiens forskningstilgange<br />
(15 ECTS)<br />
Kandidattilvalg eller Frit emne A,<br />
eller Projektorienteret forløb (15<br />
ECTS)<br />
Frit emne B inden for<br />
teoretisk filosofi (15<br />
ECTS)<br />
Kandidattilvalg eller<br />
Frit emne C (15 ECTS)<br />
Frit emne D inden for<br />
teoretisk filosofi (15<br />
ECTS)<br />
Frit emne E inden for<br />
teoretisk filosofi (15<br />
ECTS)<br />
Speciale (30<br />
ECTS)<br />
Kandidatuddannelser med profil og grenspecialisering:<br />
Frit emne B, D og E skal vælges inden for profilens område og som del af en af de tilhørende grenspecialiseringer.<br />
Specialet udarbejdes inden for profilens og grenspecialiseringens område.<br />
En grenspecialisering er en fagpakke, der består af 3 moduler. Den giver den studerende en specialiseret viden inden<br />
for et afgrænset område og udbydes af forskere, hvis spidskompetence ligger inden for grenspecialiseringens emne.<br />
Udbuddet af grenspecialiseringer kan variere med forskningsmiljøets kompetencer og de studerendes interesser.<br />
Aktuelt udbydes 4 grenspecialiseringer:<br />
− Filosofi og religion (inden for hovedområdet filosofihistorie)<br />
− Filosofi og samfund (inden for hovedområdet praktisk filosofi)<br />
− Phenomenology and mind (inden for hovedområdet teoretisk filosofi)<br />
− Social epistemology (inden for hovedområdet teoretisk filosofi)<br />
Muligheden for grenspecialisering blev indført i 2008.<br />
Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i filosofihistorie<br />
1. semester 2. semester 3. semester 4. semester<br />
Filosofiens forskningstilgange<br />
(15 ECTS)<br />
Kandidattilvalg eller Frit emne A,<br />
eller Projektorienteret forløb (15<br />
ECTS)<br />
Frit emne B inden for<br />
filosofihistorie som en<br />
del af grenspeciali-<br />
sering (15 ECTS)<br />
Kandidattilvalg eller<br />
Frit emne C (15 ECTS)<br />
Frit emne D inden for<br />
filosofihistorie som en<br />
del af grenspeciali-<br />
sering (15 ECTS)<br />
Frit emne E inden for<br />
filosofihistorie som en<br />
del af grenspecialisering<br />
(15 ECTS)<br />
Speciale (30<br />
ECTS)<br />
17
Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i praktisk filosofi<br />
1. semester 2. semester 3. semester 4. semester<br />
Filosofiens forskningstilgange<br />
(15 ECTS)<br />
Kandidattilvalg eller Frit emne A,<br />
eller Projektorienteret forløb (15<br />
ECTS)<br />
Frit emne B inden for<br />
praktisk filosofi som<br />
en del af grenspeciali-<br />
sering (15 ECTS)<br />
Kandidattilvalg eller<br />
Frit emne C (15 ECTS)<br />
Frit emne D inden for<br />
praktisk filosofi som<br />
en del af grenspeciali-<br />
sering (15 ECTS)<br />
Frit emne E inden for<br />
praktisk filosofi som<br />
en del af grenspecialisering<br />
(15 ECTS)<br />
Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i teoretisk filosofi<br />
Speciale (30<br />
ECTS)<br />
1. semester 2. semester 3. semester 4. semester<br />
Filosofiens forskningstilgange<br />
(15 ECTS)<br />
Kandidattilvalg eller Frit emne A,<br />
eller Projektorienteret forløb (15<br />
ECTS)<br />
Frit emne B inden for<br />
teoretisk filosofi som<br />
en del af grenspeciali-<br />
sering (15 ECTS)<br />
Kandidattilvalg eller<br />
Frit emne C (15 ECTS)<br />
Frit emne D inden for<br />
teoretisk filosofi som<br />
en del af grenspeciali-<br />
sering (15 ECTS)<br />
Frit emne E inden for<br />
teoretisk filosofi som<br />
en del af grenspecialisering<br />
(15 ECTS)<br />
Speciale (30<br />
ECTS)<br />
18
Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet<br />
Kriterium 1: Behov for uddannelsen<br />
Bacheloruddannelsen:<br />
Kriterium 1 vurderes at være opfyldt<br />
tilfredsstillende<br />
delvist tilfredsstillende<br />
ikke tilfredsstillende<br />
Kandidatuddannelsen:<br />
Kriterium 1 vurderes at være opfyldt<br />
tilfredsstillende<br />
delvist tilfredsstillende<br />
ikke tilfredsstillende<br />
Akkrediteringspanelets begrundelse<br />
Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen<br />
Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at uddannelserne er i løbende dialog med aftagerpaneler og<br />
aftagere, samt at dialogen anvendes til udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne.<br />
Det første aftagerpanel blev oprettet i 2007 og dækkede de 4 uddannelser på Institut for Medier, Erkendelse og<br />
Formidling; uddannelserne i filosofi, retorik pædagogik og film- og medievidenskab. 4 af panelets i alt 12 medlemmer<br />
havde filosofi som særligt interesseområde. Panelet har afholdt 3 møder, og bl.a. haft en ny kandidatstudieordning<br />
for filosofi i høring og været inddraget i instituttets arbejde med en uddannelsesstrategi. I 2008 evaluerede<br />
institutionen aftagerpanelet og på baggrund af erfaringerne besluttede man at nedlægge det fælles aftagerpanel og<br />
oprette 4 nye, et for hver af uddannelserne på instituttet. Formålet med de uddannelsesspecifikke aftagerpaneler er<br />
at opnå et tættere samarbejde om den enkelte uddannelse.<br />
Fra og med januar 2009 er der således oprettet et aftagerpanel kun for filosofi. 4 af medlemmerne er gengangere<br />
fra det fælles panel mens de resterende 4 er nye. Det fremgår, at flere af panelets medlemmer er alumner. Panelet<br />
havde sit første møde i slutningen af marts og det planlægges at der skal afholdes 2-3 møder årligt.<br />
Dokumentationen lister en række spørgsmål, man planlægger at diskutere med de nye aftagerpaneler på instituttet.<br />
Spørgsmålene relaterer sig især til dimittendernes kompetencer og arbejdsmarkedets behov. Det blev af<br />
akkrediteringspanelet bemærket, at aftagerpanelet til dels består af alumner og at medlemmerne generelt ikke<br />
befinder sig på ledelsesniveau i deres ansættelser. Besøget på institutionen belyste, at overvejelserne bag sammensætningen<br />
af det nye aftagerpanel er bevidste og især har været, at medlemmerne skulle kunne bidrage med, hvordan<br />
de konkret anvender deres kompetencer fra filosofiuddannelsen i jobsammenhænge. Derfor har man valgt, at en<br />
del af medlemmerne ikke skal beklæde topposter eller have ledelsesansvar. Akkrediteringspanelet anerkender dette<br />
strategiske valg.<br />
Udover aftagerpanelet anvendes også Censorformandskabet og Gymnasieskolernes Rektorforening, f.eks. til høring<br />
over nye studieordninger eller væsentlige ændringer i eksisterende studieordninger. Besøget på institutionen belyste<br />
desuden, at fagmiljøet med jævne mellemrum inviterer dimittender til at holde oplæg for de studerende om filosofi<br />
og karrieremuligheder. Hensigten er at skabe rollemodeller for de studerende.<br />
Dialogen med dimittender vurderes ikke at være løbende for så vidt angår den formaliserede, systematiske dialog,<br />
herunder dimittendundersøgelser. Uddannelserne deltog i den landsdækkende Humanistundersøgelse i 2007, men<br />
der er ikke dokumenteret planer for kommende dimittendundersøgelser eller at der er en fast kadence for, hvor ofte<br />
man foretager dimittendundersøgelser. Det forhold, at aftagerpanelet for uddannelsen til dels består af dimittender<br />
vurderer Akkrediteringspanelet ikke kan erstatte dimittendundersøgelser. Besøget på institutionen belyste dog, at<br />
19
fakultetet arbejder hen mod at foretage løbende dimittendundersøgelser, samt af fagmiljøet bag filosofiuddannelserne<br />
er opmærksom på at indsamle information om dimittenderne.<br />
Københavns Universitet oprettede i 2007 en alumneforening, Kubulus, for hele universitetet. Det fremgår ikke,<br />
hvorledes man i fremtiden vil anvende alumneforeningen eller i hvilken grad dimittender fra uddannelserne i filosofi<br />
har meldt sig ind. Filosofi har tidligere haft sin egen alumneforening, men den har ikke eksisteret de seneste år.<br />
Samlet vurdering for bacheloruddannelsen<br />
Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 1 er delvist opfyldt. Akkrediteringspanelet vurderer, at der<br />
ikke er dokumenteret en systematisk, løbende dialog med dimittender.<br />
Samlet vurdering for kandidatuddannelsen<br />
Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 1 er delvist opfyldt. Akkrediteringspanelet vurderer, at der<br />
ikke er dokumenteret en systematisk, løbende dialog med dimittender.<br />
Dokumentation:<br />
Dokumentationsrapporten, s. 5-7<br />
Bilag 1: Aftagerpanel for filosofi<br />
Bilag 4: Aftagerpanel for MEF<br />
20
Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation<br />
Bacheloruddannelsen:<br />
Kriterium 2 vurderes at være opfyldt<br />
tilfredsstillende<br />
delvist tilfredsstillende<br />
ikke tilfredsstillende<br />
Kandidatuddannelsen:<br />
Kriterium 2 vurderes at være opfyldt<br />
tilfredsstillende<br />
delvist tilfredsstillende<br />
ikke tilfredsstillende<br />
Akkrediteringspanelets begrundelse<br />
Gælder kun for bacheloruddannelsen<br />
Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse i et omfang,<br />
der er på niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Det angives, at mere end 90 % af dimittenderne<br />
fortsætter på en kandidatuddannelse, i beskæftigelse eller på udlandsophold. For de senest opgjorte tre år gør det<br />
sig gældende, at mellem 75 og 81 % fortsætter på en kandidatuddannelse. Det bemærkes, at mellem 5-8 % angives<br />
at stå uden for arbejdsstyrken, mod 2 % på humaniora på landsplan. Dokumentationsmaterialet peger på<br />
beskæftigelse med kunstnerisk arbejde som en mulig forklaring, det er dog ikke undersøgt.<br />
Gælder kun for kandidatuddannelsen<br />
Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at uddannelsens dimittender i det store og hele finder beskæftigelse<br />
i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. For det seneste ud af de tre<br />
opgørelsesår (2006) er ledighedsprocenterne for filosofi og hovedområdet på samme niveau. For de to andre opgørelsesår<br />
er ledigheden for dimittender fra filosofi på Københavns Universitet næsten dobbelt så eller mere end<br />
dobbelt så høj som på hovedområdet (19 % i 2005 og 39 % i 2004 på filosofi mod 10 % for humaniora på landsplan).<br />
Ledighedstallene skal ses i sammenhæng med, at populationen er på 23-45 personer per år (for de seneste 3 opgjorte<br />
år). Akkrediteringspanelet konstaterer desuden, at beskæftigelsen har været stigende og ledigheden<br />
faldende. Det bemærkes, at mellem 8-16 % angives at stå uden for arbejdsstyrken, mod 9 % på humaniora på landsplan.<br />
Dokumentationsmaterialet peger på pensionering eller beskæftigelse med kunstnerisk arbejde som mulige<br />
forklaringer, det er dog ikke undersøgt.<br />
Institutionen gør gældende, at der arbejdes med at øge beskæftigelsen for uddannelsens dimittender blandt andet<br />
ved at skære ned på optaget (fra 2008 optages 1/3 færre på bacheloruddannelsen), lægge større vægt på at få de<br />
studerende til at gennemføre projektorienterede forløb i en relevant virksomhed og indføre grenspecialiseringer på<br />
kandidatuddannelsen, som skal give dimittenderne en mere distinkt faglig profil. Besøget på institutionen belyste<br />
uddannelsens fokus på aktiviteter og arrangementer som understøtter og skaber kontakt til erhvervslivet.<br />
Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Som<br />
dokumentation er anvendt den landsdækkende Humanistundersøgelse fra 2007, hvor dimittender fra filosofi er<br />
grupperet med kandidater fra idehistorie og historie. Undersøgelsen viser relevant beskæftigelse i såvel den<br />
offentlige som den private sektor. Af konkrete brancher kan nævnes konsulentvirksomhed, finanssektoren, ITbranchen,<br />
gymnasieskolerne, børn & unge (i kommunerne) og anden undervisning. En undersøgelse af dimittenderne<br />
fra filosofi på Københavns Universitet (data fra Danmarks statistik) viste, at beskæftigelsen er blevet mere<br />
differentieret over de seneste 30 år og at flere end tidligere får ansættelse i den private sektor.<br />
Undervisningssektoren aftager dog stadig en stor del af dimittenderne.<br />
Samlet vurdering for bacheloruddannelsen<br />
Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 2 er opfyldt.<br />
21
Samlet vurdering for kandidatuddannelsen<br />
Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 2 er opfyldt.<br />
Dokumentation:<br />
Dokumentationsrapporten, s. 8-11<br />
Bilag 7: Udviklingen i humanisternes beskæftigelse. Filosofi<br />
22
Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering)<br />
Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret<br />
Bacheloruddannelsen:<br />
Kriterium 3 vurderes at være opfyldt<br />
tilfredsstillende<br />
delvist tilfredsstillende<br />
ikke tilfredsstillende<br />
Kandidatuddannelsen:<br />
Kriterium 3 vurderes at være opfyldt<br />
tilfredsstillende<br />
delvist tilfredsstillende<br />
ikke tilfredsstillende<br />
Akkrediteringspanelets begrundelse<br />
Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen<br />
Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at uddannelsernes fagområder er dækket af forskningsområderne<br />
i det bagvedliggende miljø. Det vurderes, at forskningsmiljøet dækker bredt og er meget stærkt inden for<br />
flere af filosofiens centrale hovedområder. Det bemærkes at forskningsmiljøet er stort og har to forskningscentre<br />
(CESEM, Centre for the Study of Equality and Multiculturalism og CFS, Centre for Subjectivity Research), hvorfra der<br />
trækkes undervisningskræfter og forskningsmæssige ressourcer i forhold til uddannelserne (se også under kriterium<br />
5). Dokumentationsrapportens skema over fagelementer sammenholdt med forskningsområde og VIP viser, at der er<br />
knyttet minimum 1 VIP og ofte flere til hvert fagelement på uddannelserne (dokumentationsrapporten s. 12-14).<br />
Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelserne lever op til de faglige mindstekrav for undervisning i de gymnasiale<br />
skoler. Bacheloruddannelsens bredde sammenholdt med mulighederne for specialisering på kandidatuddannelsen<br />
vurderes at give nødvendig viden, færdigheder og kompetencer til at varetage undervisning på gymnasialt niveau.<br />
Uddannelsernes kompetenceprofiler indeholder blandt andet formidling og et bredt kendskab til filosofiens historie,<br />
metoder og teoridannelser (bilag 13 og 14). Hertil kommer dokumentationsmaterialets gennemgang af de faglige<br />
mindstekrav og de fagelementer på uddannelserne, som giver den pågældende kompetence (dokumentationsrapporten<br />
s. 61-62). Sammenstillingen belyser, at de studerende opnår de krævede kompetencer.<br />
Kandidatuddannelsen har desuden en særlig gymnasieprofil, som de studerende kan vælge.<br />
Gælder kun for bacheloruddannelsen<br />
Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens samlede kompetenceprofil understøttes af læringsmålene for de<br />
enkelte fagelementer. Kompetenceprofilen er delt op i fagspecifikke kompetencemål og generelle akademiske<br />
kompetencemål. Førstnævnte er underinddelt i kompetencer der relaterer sig til sprog, viden, værdi, natur og<br />
menneske (bilag 13). Sammenholdes kompetenceprofilen med beskrivelserne af faglige mål for de enkelte<br />
fagelementer og kurser ses en overensstemmelse både for de fagspecifikke og de generelle akademiske<br />
kompetencer.<br />
Det vurderes dokumenteret, at de studerende opnår viden om filosofiens videnskabelige teori og metoder samt færdigheder<br />
i at anvende dem. Dokumentationen sammenholder kompetencemålene for uddannelsen med de faglige<br />
mål for enkeltelementer i uddannelsen. Undervisningen omfatter kurserne Praktisk filosofi, Oldtidens,<br />
middelalderens og renæssancens filosofi, Teoretisk filosofi, Nyere tids Filosofi, Kontinental filosofi,<br />
Argumentationsteori, logik og sprogfilosofi og Det 20. århundredes filosofi. Det vurderes, at fagene indeholder<br />
fagområdets videnskabelige teorier. Det vurderes, at aktiviteten på forskningscentrene CESEM og CFS også bidrager<br />
til de studerendes viden om teorier og metoder samt videnskabeligt arbejde i praksis.<br />
Metode findes ikke som et særskilt fag, men det ses af målbeskrivelserne for de enkelte kurser, at der opøves<br />
23
elevante metodiske kompetencer. Et eksempel er de faglige mål for faget Oldtiden, middelalderens og<br />
renæssancens filosofi (placeret på 1. år, vægt = 15 ECTS), hvor et af dem lyder:<br />
”Eksaminanden kan … … foretage en udlægning, fortolkning, analyse af udvalgte tekststykker og tekster med<br />
anvendelse af faget metoder og standarder” (bilag 13, bilagssamlingens s. 204).<br />
Gælder kun for kandidatuddannelsen<br />
Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens samlede kompetenceprofil understøttes af læringsmålene for de<br />
enkelte fagelementer. Kompetenceprofilen er delt op i viden, færdigheder og kompetencer. Sidstnævnte er<br />
underinddelt i kompetencer der relaterer sig til fagområderne Filosofihistorie, Praktisk filosofi og Teoretisk filosofi<br />
(bilag 14). Sammenholdes kompetenceprofilen med beskrivelserne af faglige mål for de enkelte fagelementer og<br />
kurser ses en overensstemmelse både for de fagspecifikke og de generelle akademiske kompetencer.<br />
Det vurderes, at den frihed de studerende har i sammensætningen af deres kandidatuddannelse giver en særlig<br />
udfordring i forhold til indfrielsen af kompetencemålene (uddannelsen har et enkelt obligatorisk kursus; Filosofiens<br />
Forskningstilgange på 15 ECTS, mens resten af kurserne er valgfag, der til dels bestemmes af valget af profil eller<br />
grenspecialisering). Studieordningen indeholder dog mekanismer til sikring af en faglig bredde og dybde for 7 af de 8<br />
studieforløb (se under kriterium 6). Til eksempel kan nævnes sikring af spredning på hovedområderne filosofihistorie,<br />
teoretisk og praktisk filosofi. De studerende kan vælge en profil eller en grenspecialisering, der toner uddannelsen,<br />
men de skal stadig leve op til spredningskravet. Aktuelt udbydes 4 grenspecialiseringer, en inden for filosofihistorie,<br />
to inden for teoretisk og en inden for praktisk filosofi:<br />
− Filosofi og religion (filosofihistorie)<br />
− Filosofi og samfund (praktisk filosofi)<br />
− Phenomenology and mind (teoretisk filosofi)<br />
− Social epistemology (teoretisk filosofi)<br />
Det bemærkes positivt, at fagbeskrivelserne for 3 af de 4 grenspecialiseringer indeholder et afsnit om jobperspektiver<br />
for den pågældende specialisering (bilag 16).<br />
Det vurderes dokumenteret, at de studerende opnår viden om filosofiens videnskabelige teori og metoder samt færdigheder<br />
i at vurdere, vælge og anvende dem. Halvdelen af 1. semester er afsat til kurset Filosofiens Forskningstilgange,<br />
som eksplicit beskæftiger sig med metodologi og teori. Desuden vurderes, at valgfriheden i profiler og grenspecialiseringer<br />
sammen med uddannelsens skriftlige opgaver træner de studerende i at vurdere og vælge relevante<br />
metoder og teorier. De generelle beskrivelser af kompetencemål og faglige mål for fagelementerne Frit emne viser,<br />
at der bygges videre på den viden, der er opnået på bacheloruddannelsen Det vurderes, at aktiviteten på<br />
forskningscentrene CESEM og CFS også bidrager til de studerendes viden om teorier og metoder samt<br />
videnskabeligt arbejde i praksis.<br />
Samlet vurdering for bacheloruddannelsen<br />
Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 3 er opfyldt.<br />
Samlet vurdering for kandidatuddannelsen<br />
Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 3 er opfyldt.<br />
Dokumentation:<br />
Dokumentationsrapporten, s. 12-24<br />
Bilag 13: Filosofi BA-studieordning<br />
Bilag 14: Filosofi KA-studieordning<br />
Bilag 16: Grenspecialisering Filosofi KA 2008<br />
24
Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø<br />
Bacheloruddannelsen:<br />
Kriterium 4 vurderes at være opfyldt<br />
tilfredsstillende<br />
delvist tilfredsstillende<br />
ikke tilfredsstillende<br />
Kandidatuddannelsen:<br />
Kriterium 4 vurderes at være opfyldt<br />
tilfredsstillende<br />
delvist tilfredsstillende<br />
ikke tilfredsstillende<br />
Akkrediteringspanelets begrundelse<br />
Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen<br />
Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at tilrettelæggerne af uddannelserne er aktive forskere indenfor<br />
relevante fagområder. Vurderingen baserer sig på vedlagte CV’er for studieleder, vicestudieleder<br />
og studienævnsmedlem (bilag 15) samt sammenstillingen af fagelementer og forskningsområder under kriterium 3.<br />
CV’erne viser, at tilrettelægerne for de senest opgjorte år er 2 lektorer og 1 professor som forsker inden for<br />
forskellige af filosofiens hovedområder. De enkelte kurser tilrettelægges af koordinatorer, som udpeges af<br />
studienævnet. Tildelingen af funktionen koordinator er bestemt af forskningsområde, således at man er<br />
forskningsaktiv inden for det område, man er koordinator for.<br />
Det vurderes dokumenteret, at en væsentlig del af undervisningen varetages af VIP, og at institutionen har en<br />
strategi for at styrke VIPs andel af undervisningen yderligere. Miljøet bag uddannelserne talte i 2007-2008 i alt 19<br />
VIP og 11 DVIP. Omregnet til årsværk varetog VIP i samme år 4,14 årsværks undervisning, vejledning og eksamination<br />
og DVIP 1,91 årsværk. VIP / DVIP ratioen var således 2,17 hvilket ikke afviger væsentligt fra landsgennemsnittet for<br />
humaniora i samme år (2,57).<br />
Dokumentationen redegør for at det er instituttets mål at en voksende del af undervisning, vejledning og<br />
eksamination skal varetages af VIP. Konkrete initiativer er bl.a. at timetallet for DVIP er beskåret med 1000 timer i<br />
2009. Desuden vender en VIP tilbage fra orlov i efteråret 2009 og der ansættes en adjunkt i løbet af året.<br />
Det vurderes dokumenteret, at forskningsbaseringen af undervisning varetaget af DVIP sikres. Dokumentationen<br />
redegør for, at der lægges vægt på at ansætte DVIP med forskningskompetencer. Forskningsbaseringen sikres<br />
desuden ved at<br />
− benytte DVIP, der har publiceret forskningsarbejde<br />
− ansætte DVIP med så høj en akademisk grad som muligt<br />
− benytte DVIP, der samarbejder med VIP på instituttet<br />
− benytte DVIP, der meriterer sig ved at undervise i fagelementet flere steder (dvs. også andre steder end på<br />
filosofiuddannelsen på Københavns Universitet)<br />
− afholde et årligt møde for alle undervisere på bacheloruddannelsen<br />
(dokumentationsrapporten s. 27)<br />
Desuden kan DVIP ikke fungere som specialevejledere med mindre der gives dispensation. Mødet med de studerende<br />
belyste, at de oplever DVIP som engagerede i deres undervisning og at undervisningen er forskningstilknyttet.<br />
Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende har mulighed for kontakt til forskerne og derigennem til et aktivt<br />
forskningsmiljø. Det konstateres, at der i det akademiske år 2007-2008 var 27,6 studerende per VIP, hvilket vurderes<br />
at være forholdsvis mange studerende per VIP i forhold til at sikre en tæt kontakt. Det bemærkes, at<br />
forskningsmiljøets høje internationale aktivitetsniveau gør planlægning nødvendigt for at opretholde tæt kontakt til<br />
25
de studerende. Samtidig vurderes det internationale aktivitetsniveau positivt. Besøget på institutionen belyste dog,<br />
at de studerende oplever et forskningsmiljø, der er tilgængeligt for dem. De gav ligeledes udtryk for, at de oplever<br />
kontakt til underviserne.<br />
Samlet vurdering for bacheloruddannelsen<br />
Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 4 er opfyldt.<br />
Samlet vurdering for kandidatuddannelsen<br />
Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 4 er opfyldt.<br />
Dokumentation:<br />
Dokumentationsrapporten, s. 25-27<br />
Bilag 15: Filosofi VIP uddannelsestilrettelæggere CV<br />
26
Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø<br />
Bacheloruddannelsen:<br />
Kriterium 5 vurderes at være opfyldt<br />
tilfredsstillende<br />
delvist tilfredsstillende<br />
ikke tilfredsstillende<br />
Kandidatuddannelsen:<br />
Kriterium 5 vurderes at være opfyldt<br />
tilfredsstillende<br />
delvist tilfredsstillende<br />
ikke tilfredsstillende<br />
Akkrediteringspanelets begrundelse<br />
Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen<br />
Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at forskningsmiljøet bag uddannelserne er af høj kvalitet.<br />
Inklusive de to forskningscentre CESAM og CFS talte miljøet i foråret 2009 i alt 28 VIP og 9 DVIP. På centrene<br />
foretages forskning inden for mere afgrænsede dele af områderne praktisk og teoretisk filosofi, mens Afdeling for<br />
filosofi varetager forskning mere bredt inden for både praktisk og teoretisk filosofi samt filosofhistorie. Ikke alle VIP<br />
og DVIP underviser på uddannelserne, men er beskæftiget fuldt ud på forskningscentrene.<br />
Dokumentationen redegør for, at det på bacheloruddannelsen vægtes højt, at underviserne har en forskningsmæssig<br />
bredde, mens kandidatuddannelsens undervisere med fordel kan være mere specialiserede og fortrinsvis undervise<br />
inden for deres forskningsmæssige specialeområder. Det vurderes, at denne fordeling understøtter målene med de<br />
to uddannelser. Det vurderes dokumenteret, at forskningscentrene er tilknyttet uddannelserne, både ved at<br />
underviserne er knyttet til centrene og ved centrenes arrangementer og aktiviteter, som også er tilgængelige for de<br />
studerende.<br />
På baggrund af publikationslister og CV’er vurderes det dokumenteret, at der er en høj forskningsproduktion i<br />
miljøet, også i form af internationale publiceringer og publiceringer i peer-reviewed tidsskrifter (i alt 40 publikationer<br />
i peer-reviewed tidsskrifter i perioden 2005-2007 og 22 i 2008) (dokumentationsrapporten s. 32). Det konstateres,<br />
at en god andel af publikationerne optræder i væsentlige tidsskrifter inden for filosofi.<br />
Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at forskningsmiljøet deltager aktivt i internationalt samarbejde.<br />
De to forskningscentre tiltrækker udenlandske forskere og har en klar international profil, og Afdeling for filosofi<br />
rummer to grundforskningscentre, som ligeledes medvirker til at positionere fagmiljøet internationalt. Internationalt<br />
samarbejde foregår også via deltagelse i editorial boards, konferencer og forskningsprojekter samt udlandsophold af<br />
kortere eller længere varighed. Dertil kommer publikationer.<br />
Dokumentationen redegør for, at de internationale samarbejder inddrages i højere grad på kandidatuddannelsen end<br />
på bacheloruddannelsen. Det sker primært i og med underviserne underviser inden for deres forskningsmæssige<br />
speciale, som også er det de hovedsageligt deltager i internationale samarbejder med.<br />
Samlet vurdering for bacheloruddannelsen<br />
Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 5 er opfyldt.<br />
Samlet vurdering for kandidatuddannelsen<br />
Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 5 er opfyldt.<br />
Dokumentation:<br />
27
Dokumentationsrapporten, s. 28-32<br />
Bilag 8: Filosofi VIP CV<br />
Bilag 9: Filosofi ph.d. CV<br />
Bilag 17: Danske Universiteters Nøgletal J.1.A MEF<br />
Bilag 18: Filosofi CURIS 2005-2007<br />
Bilag 19: Filosofi CURIS 2008<br />
28
Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering<br />
og tilrettelæggelse)<br />
Kriterium 6: Uddannelsesstruktur<br />
Bacheloruddannelsen:<br />
Kriterium 6 vurderes at være opfyldt<br />
tilfredsstillende<br />
delvist tilfredsstillende<br />
ikke tilfredsstillende<br />
Kandidatuddannelsen:<br />
Kriterium 6 vurderes at være opfyldt<br />
tilfredsstillende<br />
delvist tilfredsstillende<br />
ikke tilfredsstillende<br />
Akkrediteringspanelets begrundelse<br />
Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen<br />
Akkrediteringspanelet konstaterer, at frafaldsprocenten for bacheloruddannelsen er mere end 25 % højere end for<br />
humaniora på landsplan. Det gælder såvel det samlede frafald som frafaldet på første studieår. Det samlede frafald<br />
opgøres til 57 % i 2005, 62 % i 2006 og 51 % i 2007 mod 34-38 % på humaniora på landsplan. Tendensen er ikke<br />
entydig i forhold til om frafaldet er stigende eller faldende, dog bemærkes det, at det laveste tal er fra det senest<br />
opgjorte år.<br />
Frafaldet på første studieår for 2007 opgøres til 41 % mod 23 % på humaniora på landsplan. Det bemærkes, at institutionen<br />
er uenig med opgørelsen fra Danske Universiteter og selv opgør tallet for frafald på 1. år for 2007 til 18 %.<br />
Institutionen regner ikke studerende, der aldrig startede på uddannelsen og studerende, der faldt fra inden 1.<br />
oktober i opgørelsesåret som en del af den population, frafaldet udregnes på baggrund af. Akkrediteringspanelet<br />
forholder sig i vurderingen til tallene fra Danske Universiteter, da de repræsenterer den officielle måde at udregne<br />
frafald og dermed udgør et ensartet sammenligningsgrundlag. Danske Universiteter anvender populationen af<br />
studerende, der har bekræftet deres studieplads som grundlag for udregning af frafaldstal.<br />
Det konstateres, at studieprogressionen på bacheloruddannelsen er lavere end på hovedområdet på landsplan. I<br />
opgørelsesåret 2008 var progressionen 0,59 på bacheloruddannelsen i filosofi mod 0,65 til 0,68 for humaniora på<br />
landsplan i årene 2005-2007.<br />
Akkrediteringspanelet konstaterer, at nogle af de samme tendenser gør sig gældende for kandidatuddannelsen.<br />
Frafaldsprocenten viser store udsving og er i opgørelsesårene 2005-2007 både lavere og højere end på<br />
hovedområdet. Frafaldet ligger på 16 % for 2005, 10 % for 2006 og 21 % for 2007 på kandidatuddannelsen i filosofi<br />
mod 14-16 % for humaniora på landsplan. Det bemærkes, at det højeste tal (21 %) er fra 2007, og at frafaldet<br />
dermed ikke ser ud til at være inde i en positiv udvikling.<br />
Hvad angår studieprogressionen på kandidatuddannelsen konstateres det, at den er lavere end på hovedområdet. I<br />
opgørelsesåret 2008 var progressionen 0,46 på kandidatuddannelsen i filosofi mod 0,65 til 0,68 på humaniora på<br />
landsplan.<br />
Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionens forklaringer på og initiativer i forhold til frafald og studieprogression<br />
på uddannelserne er overbevisende. Forklaringerne (se nedenfor) vurderes plausible og initiativerne (se<br />
nedenfor) tager fat om en lang række aspekter ved frafald og progression. Akkrediteringspanelet vurderer, at miljøet<br />
29
ag uddannelserne tager problemerne alvorligt og arbejder seriøst med at forbedre tallene via velovervejede tiltag.<br />
Besøget på institutionen understøttede den skriftlige dokumentation.<br />
Institutionens forklaringer på frafald og forsinkelse på uddannelserne er i hovedtræk følgende (dokumentationsrapporten<br />
s. 40-43):<br />
− Omfanget af de faglige krav og at studiet ikke er, hvad den studerende forventede. Institutionen oplever at<br />
uddannelserne tiltrækker studerende, som reelt ikke er mindet for en akademisk, videnskabelig uddannelse<br />
i filosofi.<br />
− Op mod 25 % af de indskrevne studerende starter aldrig på uddannelsen.<br />
− Studiemiljøet er individualiseret og der er en skæv kønsfordeling både blandt studerende og undervisere<br />
− Studerende på uddannelser med en forholdsvis lille studenterpopulation er tvunget til en højere grad af<br />
selvstudier, da der ikke er ressourcer til at udbyde så mange forskellige kurser. Det gælder særligt<br />
kandidatuddannelsen.<br />
− Samarbejdet internt mellem underviserne har været begrænset<br />
− Flere kandidatstuderende er skiftet til magisterkonferensuddannelsen (i alt 9 studerende)<br />
Mødet med de studerende bekræftede nogle af de listede forklaringer, særligt at en del studerende har en fejlagtig<br />
forventning til en uddannelse i filosofi. Akkrediteringspanelet bemærker, at institutionen selv peger på manglende<br />
samarbejde mellem underviserne som en medvirkende årsag til frafald og forsinkelse.<br />
Institutionen dokumenterer en række tiltag til forbedringer af såvel frafald som studieprogression, som ligger i<br />
forlængelse af de forklaringer som er givet (dokumentationsrapporten s. 41-44):<br />
− Reduceret optag på bacheloruddannelsen (fra 90 til 60 studerende) med virkning fra 2008<br />
− Afholdelse af præ-introduktionsarrangement hvert år i august, primært for studerende, der endnu ikke har<br />
bekræftet deres studieplads<br />
− Forbedret skriftligt materiale om udannelsen til ansøgere og afholdelse af Åbent-Hus arrangementer<br />
− Et forbedret studiestartsprogram, der løber over 3 semestre (bilag 26)<br />
− Udvidelse og professionalisering af studievejledningen, bl.a. indkaldes alle studerende på 2. og 4. semester<br />
til en individuel samtale med en studievejleder. Fra 2009 rykkes den første samtale frem til 1. semester.<br />
Studerende, der er mere end 60 ECTS forsinkede indkaldes også til en samtale (både på bachelor- og<br />
kandidatuddannelsen).<br />
− Afholdelse af en årlig karrieredag.<br />
− I forhold til studiemiljøet lægges større vægt på brug af læsegrupper og undervisning på mindre hold,<br />
ligesom der knyttes instruktorer til læsegrupperne eller holdene på bacheloruddannelsen.<br />
− Underviserne på 1. og 2. semester skal koordinere deres undervisningsplaner med henblik på at styrke deres<br />
samarbejde.<br />
− Mere vægt på feed back til den individuelle studerende. Tid til denne opgave indarbejdes i fordelingen af de<br />
ansattes arbejdstid fra efteråret 2009.<br />
− Nye studieordninger på begge uddannelser med bl.a. præcise kompetencemål. Bacheloruddannelsens<br />
studieordning er fra 2005, mens kandidatuddannelsens er fra 2008. især den ny kandidatstudieordning med<br />
det obligatoriske kursus, grenspecialiseringerne og forbedrede rammer for projektorienterede forløb<br />
forventes at bidrage til et reduceret frafald og kortere gennemførselstider.<br />
Mødet med de studerende belyste, at de ser positivt på de tiltag der gennemføres i disse år. Bl.a. gav studerende på<br />
kandidatuddannelsen (som studerer på en gammel studieordning uden grenspecialiseringer og obligatorisk kursus)<br />
udtryk for, at de har oplevet at være meget overladt til sig selv, og at den større grad af faste rammer og<br />
tilrettelagte forløb er en klar forbedring.<br />
Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at de studerende har mulighed for at indgå i et internationalt<br />
studiemiljø og tage på udlandsophold både på bachelor- og kandidatuddannelsen. Uddannelserne har<br />
udvekslingsaftaler med en række udenlandske universiteter, og instituttet har en international administrator, hvor<br />
de studerende kan få information og vejledning. Der afholdes et informationsmøde i begyndelsen af hvert semester<br />
om mulighederne og reglerne for at rejse ud og i foråret 2009 vil der blive afholdt en workshop om Erasmusansøgninger.<br />
Praksis for merit for udlandsophold beskrives som liberal og det oplyses, at ansøgningsproceduren og<br />
sagsbehandlingen er nedskrevet og tilgængelig (dokumentationsrapporten s. 48-49).<br />
Mens de indrejsende studerende udgjorde 75 personer i studieåret 2007-2008, rejste kun 5 studerende ud i samme<br />
periode. Institutionen giver udtryk for, at den ønsker at øge antallet af udrejsende (dokumentationsrapporten s. 48-<br />
49). Mødet med de studerende gav ikke oplysninger om generelt gældende årsager til, at så forholdsvis få rejser ud.<br />
30
Akkrediteringspanelet bemærker, at de institutionelle rammer for udrejse er på plads, men at det er uklart i hvilket<br />
omfang kulturen i fagmiljøet understøtter de studerendes internationalisering.<br />
Gælder kun for bacheloruddannelsen<br />
Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at der er sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil<br />
og dens struktur (for et overblik over strukturen og fagelementerne med ECTS-vægt, se side 15). Uddannelsen har<br />
en klar struktur med kurser, der bygger ovenpå hinanden eller udbygger kompetencerne. Der er en anbefalet<br />
rækkefølge for kurserne, der medvirker til at sikre progression. Strukturen understøtter progression og målene i<br />
kompetenceprofilen ved at<br />
− Placere praktisk og teoretisk filosofi på uddannelsens første år og derved starte med en indføring i<br />
filosofiens basale, systematiske fag<br />
− Placere et overblik over filosofiens historie på første uddannelsesår<br />
− Bevæge sig fremover i historien, så den nyere tids filosofi ligger på uddannelsens 2. år<br />
− Placere et teknisk set vanskeligt kursus i argumentationsteori, logik og sprogfilosofi sent i uddannelsen<br />
− Træne den studerende i læsning af både oversigts- og primærlitteratur fra forskellige tidsperioder og<br />
indlægge mundtlig oplæg og skriveøvelser i modulerne (dokumentationsrapporten s. 33-35)<br />
Det vurderes, at strukturen er med til at sikre sammenhæng i uddannelsen, faglig progression og en bred indføring i<br />
filosofiens centrale områder, der samlet set gør den studerende i stand til at realisere kompetenceprofilens mål. På<br />
besøget gav de studerende udtryk for, at de oplever sammenhæng og progression i uddannelserne.<br />
Det bemærkes, at uddannelsen ikke indeholder valgfag. Jf. Bekendtgørelse 338 af 6. maj 2004, § 16, stk. 2 skal en<br />
bacheloruddannelse indeholde mindst 10 ECTS valgfag. Det ene modul på uddannelsens 3. semester er Valgfrit emne<br />
(15 ECTS), hvor de studerende inddelt i grupper og tildelt en vejleder skal udarbejde et projekt. Der er ikke tilknyttet<br />
kurser til Valgfrit emne. Akkrediteringspanelet vurderer, at Valgfrit emne ikke er valgfag, da valgfag defineres som<br />
fag og ikke emner, den studerende kan vælge imellem. Modulet Valgfrit emne vurderes at være en arbejdsform og<br />
ikke et fag.<br />
Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at uddannelsen og det faglige niveau i starten af uddannelsen er<br />
tilrettelagt, så det er tilpasset adgangskravene. Adgang forudsætter en grundlæggende historisk og sproglig forståelse,<br />
og det vurderes at uddannelsen tager udgangspunkt heri, blandt andet ved at placere de filosofihistoriske<br />
kurser i starten af uddannelsen og kun anvende tekster på dansk eller engelsk. Gennem studiestartsprogrammet<br />
opnår de studerende studiekompetencer, herunder studieteknik og brug af biblioteker og databaser (dokumentationsrapporten<br />
s. 46). Mødet med de studerende underbyggede den skriftlige dokumentation. Der blev dog også<br />
givet udtryk for, at filosofi er et svært fag og at der opleves en klar niveauforskel til gymnasieskolen. Sidstnævnte<br />
blev vurderet positivt.<br />
Gælder kun for kandidatuddannelsen<br />
Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at der er sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil<br />
og dens struktur for så vidt angår de 7 studieforløb der enten er rettet mod undervisning i gymnasieskolen, har en<br />
profil eller en profil og en grenspecialisering (for et overblik over strukturen og fagelementerne med ECTS-vægt, se<br />
side 16-17). Strukturen for disse studieforløb er præget af en vis frihed og fleksibilitet i de studerendes valg af<br />
kurser og studieretning, hvilket vurderes at understøtte kompetencer som selvstændighed og øvelse i at vælge<br />
teorier og metoder. Profilerne og grenspecialiseringerne giver desuden de studerende en mulighed for at tone deres<br />
uddannelse. Det vurderes at bredden i uddannelsen med disse studieforløb er sikret i det omfang, der er nødvendigt<br />
for at realisere kompetenceprofilens mål. I forhold til grenspecialiseringerne søges det at langtidsplanlægge<br />
kursusudbuddet, så studerende kan planlægge deres studie og specialisering, hvilket medvirker til at sikre<br />
progression og sammenhæng i uddannelsen (dokumentationsrapporten s. 36-39).<br />
Hvad angår det sidste af de 8 mulige studieforløb, er det eneste fastlagte indhold det obligatoriske kursus på 1. semester<br />
(Filosofiens Forskningstilgange), det resterende indhold sammensætter den studerende frit. Akkrediteringspanelet<br />
vurderer, at det er muligt for den studerende at sammensætte sin uddannelse således, at kompetenceprofilens<br />
mål indfris, men at det ikke alene ud fra studieordningens bestemmelser er garanteret. Det fremgår ikke af<br />
studieordningen, at der for dette studieforløb garanteres den studerende en bredde i uddannelsen, der stemmer<br />
overens med kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at studieforløbet i meget høj grad placerer<br />
ansvaret for sammenhæng, bredde versus dybde og faglig progression hos den studerende. Det bemærkes positivt,<br />
at alle kandidatstuderende tilbydes en studiesamtale med studievejlederen med henblik på at udarbejde en individuel<br />
studieplan. Det vurderes dog, at det er usikkert hvorvidt samtalen, som er frivillig og ikke foregår med en VIP<br />
fra fagmiljøet, sikrer at den studieplan, der lægges vil føre til indfrielse af hele kompetenceprofilen.<br />
31
Mødet med de studerende gav i forlængelse heraf indtryk af, at kandidatstuderende, der læser under lignende forhold<br />
på ældre studieordninger kan opleve, at de er meget overladt til sig selv, og at deres studieforløb bliver meget<br />
individualiseret. De studerende var positive overfor den nye studieordnings muligheder for profiler og grenspecialiseringer.<br />
Akkrediteringspanelet bemærker, at kompetenceprofilen har et stærkt fokus på fagfilosofiske kompetencer og<br />
mindre på almene akademiske kompetencer, f.eks. evne til selvrefleksion.<br />
Det vurderes, at det obligatoriske fag Filosofiens forskningstilgange (15 ECTS) placeret på 1. semester sikrer en<br />
passende overgang mellem bachelor- og kandidatuddannelsen og danner grundlag for den studerendes videre valg<br />
(dokumentationsrapporten s. 38-39). Mødet med de studerende gav dog indtryk af, at nogle mener faget optager<br />
for mange ECTS på uddannelsen og ikke bibragte ny viden i tilstrækkeligt omfang. Det bemærkes at faget blev<br />
indført i efteråret 2008 og dermed kun har været gennemført en gang.<br />
Angående inddragelsen af praksis vurderes det dokumenteret, at uddannelsen udbyder kurser, der orienterer sig<br />
mod praksis og aktuelle problemstillinger, ligesom det er muligt at tage et projektorienteret forløb og skrive sit<br />
speciale som et virksomhedsspeciale, hvor den studerende samarbejder med en virksomhed og analyserer en for<br />
virksomheden relevant problemstilling.<br />
Samlet vurdering for bacheloruddannelsen<br />
Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 6 er opfyldt.<br />
Samlet vurdering for kandidatuddannelsen<br />
Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 6 er opfyldt.<br />
Dokumentation:<br />
Dokumentationsrapporten, s. 33-49<br />
Bilag 3: Uddannelsesstrategirapport for MEF<br />
Bilag 21: Danske Universiteters Nøgletal G<br />
Bilag 22: Frafald på 1. studieår for BA (Danske Universiteter F.3.1)<br />
Bilag 23: Korrigeret opgørelse af førsteårsfrafald vedr. BA-årgang 2007<br />
Bilag 25: Sagsnotat om frafald<br />
Bilag 26: Handleplan for studieintroduktion ved MEF, 2008<br />
Bilag 27: Undervisningsmiljøvurderingsrapport for MEF 2008<br />
32
Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes<br />
kvalifikationer<br />
Bacheloruddannelsen:<br />
Kriterium 7 vurderes at være opfyldt<br />
tilfredsstillende<br />
delvist tilfredsstillende<br />
ikke tilfredsstillende<br />
Kandidatuddannelsen:<br />
Kriterium 7 vurderes at være opfyldt<br />
tilfredsstillende<br />
delvist tilfredsstillende<br />
ikke tilfredsstillende<br />
Akkrediteringspanelets begrundelse<br />
Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen<br />
Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at der er sammenhæng mellem de anvendte pædagogiske og<br />
didaktiske metoder og uddannelsernes kompetenceprofiler. Der anvendes en variation af undervisningsformer, bl.a.<br />
forelæsning, holdundervisning, seminarer, vejledning og projektarbejde, hvilket medvirker til at realisere<br />
kompetenceprofilernes forskellige mål, der spænder fra at kunne demonstrere viden til at kunne artikulere og<br />
analysere. Der lægges desuden vægt på både at træne mundtlige og skriftlige kompetencer, bl.a. gennem<br />
anvendelse af skriveøvelser og mundtlige oplæg (dokumentationsrapporten s. 50, bilag 13 og 14). Mødet med VIP<br />
belyste, at fagmiljøet arbejder med i højere grad at tilrettelægge undervisningen, så den tilgodeser gruppearbejde, og<br />
at man søger at anspore de studerende til at lave læsegrupper, bl.a. med den hensigt at mindske individualiseringen<br />
på studiet. Der er i de senere år desuden kommet mere fokus på opøvelse af skriftlige kompetencer.<br />
Mødet med de studerende bekræftede, at de oplever variation i undervisningen og at de generelt var godt tilfredse<br />
med undervisningen. Det bemærkes dog, at flere af de studerende også gav udtryk for, at fokus fra undervisernes<br />
side virker til at være mere på at sikre et højt fagligt niveau og mindre på at gøre sig didaktiske overvejelser om<br />
undervisningens tilrettelæggelse og udførelse. Der blev desuden givet udtryk for, at det ikke virker som om<br />
underviserne arbejder sammen.<br />
Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen har en strategi for og en række tilbud til understøttelse af<br />
undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling:<br />
− For adjunkter findes et obligatorisk universitetspædagogikum, der løber over to semestre, og som en del af<br />
uddannelsernes VIP har gennemgået.<br />
− Post.doc.-stipendiater tilbydes også at deltage i adjunktpædagogikum<br />
− Ph.d.-studerende skal fremover gennemgå et superviseret undervisningsforløb (bilag 28).<br />
− Ved nyansættelser af både VIP og DVIP indgår pædagogisk erfaring og formel pædagogisk uddannelse i<br />
betragtningerne.<br />
− Alle specialevejledere skal inden 2012 akkrediteres gennem deltagelse i et vejledningskursus på fakultetet<br />
for fortsat at kunne fungere som specialevejleder (bilag 29).<br />
− Alle undervisere har fået tilbudt et kursus i Absalon (et elektronisk undervisningssystem).<br />
− Alle VIP skal i løbet af de næste 3 år enten superviseres eller deltage i et pædagogisk kursus (bilag 3).<br />
− DVIP kan deltage i et halvårligt fyraftensseminar, hvor dagsordenen er pædagogik og didaktik og hvor<br />
universitetspædagogiske forskere holder oplæg. Deltagelse er et tilbud. DVIP med længerevarende<br />
ansættelse vil desuden fremover få tilbudt en MUS.<br />
− Der afholdes koordinationsmøder ved semesterstart for underviserne på bacheloruddannelsen, hvor der bl.a.<br />
foregår en didaktisk erfaringsudveksling.<br />
− Fakultetet er i gang med at opbygge Center for kompetence- og undervisningsudvikling (bilag 30)<br />
33
(dokumentationsrapporten s. 55-56)<br />
Det fremgår, at der jævnligt udbydes kurser på engelsk på kandidatuddannelsen og at en af grenspecialiseringerne<br />
aktuelt udbydes på engelsk (en grenspecialisering er på 45 ECTS, 30 ECTS undervisning og 15 ECTS opgave). Der er<br />
ingen obligatoriske fag, der udbydes på engelsk. Det vurderes dokumenteret, at institutionen sikrer undervisernes<br />
kompetencer til at undervise på engelsk. Flere VIP har gennemført hele eller dele af deres uddannelse i udladet og<br />
andre har været på forskningsophold. Desuden kan kurser i engelsk tages ved fakultetets Center for Parallelsproglighed<br />
(dokumentationsrapporten s. 56). Mødet med de studerende bekræftede, at undervisernes engelskkompetencer<br />
er tilstrækkelige til at gennemføre undervisning, diskussion og vejledning.<br />
Akkrediteringspanelet vurderer, at de fysiske rammer omkring uddannelserne er tilfredsstillende set i forhold til<br />
dimensioneringen og uddannelsernes arbejdsformer. Det humanistiske fakultet præges i disse år af nybygning og<br />
omrokering. Effekten på de studerende og undervisningen søges minimeret. Det fremgår af dokumentationen, at der<br />
de senere år er etableret døgnadgang til flere læsepladser på biblioteket (dokumentationsrapporten s. 56-57). Den<br />
seneste undervisningsmiljøundersøgelse for instituttets fire fag er fra 2008 (bilag 27). Data er hentet fra<br />
undersøgelsen gældende for hele universitetet og undersøgelsen på fakultetet. Rapporten giver en oversigt over<br />
identificerede problemer og anviser handlingsinitiativer, mål og hvem der er ansvarlig for at handle. Det bemærkes,<br />
at de identificerede problemer især vedrører studiesociale forhold. Tilsvarende fokuserer mange af<br />
handlingsinitiativerne ligeledes på studiesociale forhold.<br />
Gælder kun for bacheloruddannelsen<br />
Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at uddannelsen anvender varierende prøveformer, og at de<br />
understøtter kompetenceprofilen. De forskellige prøver er<br />
− Bunden mundtlig sagsfremstilling med synopsis, dialog samt forberedelse under forudsætning af aktiv<br />
undervisningsdeltagelse<br />
− Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist, samt forelæsning og dialog<br />
− Fri gruppeprøve med fælles skriftlig opgave og individuel mundtlig dialog<br />
− Individuel opgave med mundtlig dialog<br />
− Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist og mundtligt dialog under forudsætning af aktiv<br />
undervisningsdeltagelse<br />
− Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist og mundtlig dialog, samt mundtlig sagsfremstilling<br />
Hertil kommer bachelorprojektet (dokumentationsrapporten s. 52).<br />
Den studerende skal i reglen selv vælge mellem to mulige eksamensformer ved afslutningen af et kursus.<br />
Dokumentationen viser, at prøverne er placeret bevidst på uddannelserne og at de udprøver forskellige kompetencer<br />
både videns- og færdighedsmæssigt.<br />
Gælder kun for kandidatuddannelsen<br />
Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at uddannelsen anvender varierende prøveformer, og at de<br />
understøtter kompetenceprofilen. I forhold til bacheloruddannelsen sker der bevidst en indsnævring af<br />
prøveformerne. Argumentet er, at de studerende allerede har opøvet en række kompetencer på bacheloruddannelsen,<br />
hvorfor man ikke finder det nødvendigt f.eks. at indlægge skriveøvelser og mundtlige oplæg. I stedet skal<br />
prøveformerne på kandidatuddannelsen træne de studerende i at udarbejde større faglige opgaver. De forskellige<br />
prøver er<br />
− Bunden skriftlig hjemmeopgave med aktiv undervisningsdeltagelse<br />
− Bunden skriftlig hjemmeopgave uden aktiv undervisningsdeltagelse<br />
− Bunden mundtlig sagsfremstilling med aktiv undervisningsdeltagelse<br />
− Fri skriftlig hjemmeopgave<br />
− Fri skriftlig hjemmeopgave med mundtlig prøve<br />
Hertil kommer specialet (dokumentationsrapporten s. 53-54).<br />
Den studerende skal i reglen selv vælge mellem to mulige eksamensformer ved afslutningen af et kursus.<br />
Dokumentationen viser, at prøveformerne er valgt bevidst med bestemte læringsmål for øje, og at de understøtter<br />
den studerendes specialisering.<br />
Samlet vurdering for bacheloruddannelsen<br />
Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 7 er opfyldt.<br />
34
Samlet vurdering for kandidatuddannelsen<br />
Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 7 er opfyldt.<br />
Dokumentation:<br />
Dokumentationsrapporten, s. 50-57<br />
Bilag 3: Uddannelsesstrategirapport for MEF<br />
Bilag 27: Undervisningsmiljøvurderingsrapport for MEF 2008<br />
Bilag 28: Ph.d.-stipendiaters arbejdsforpligtelse og mentorordning<br />
Bilag 29: Sagsnotat vedr. akkreditering af specialevejledere<br />
Bilag 30: Sagsnotat vedr. Center for Kompetence- og Undervisningsudvikling<br />
Bilag 31: Praktisk og didaktisk, indkaldelse til fyraftensmøde<br />
35
Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen<br />
Bacheloruddannelsen:<br />
Kriterium 8 vurderes at være opfyldt<br />
tilfredsstillende<br />
delvist tilfredsstillende<br />
ikke tilfredsstillende<br />
Kandidatuddannelsen:<br />
Kriterium 8 vurderes at være opfyldt<br />
tilfredsstillende<br />
delvist tilfredsstillende<br />
ikke tilfredsstillende<br />
Akkrediteringspanelets begrundelse<br />
Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen<br />
Akkrediteringspanelet vurderer det i nogen grad dokumenteret, at der er et samlet institutionelt kvalitetssikringssystem,<br />
som anvendes på uddannelserne. Institutionsniveauet for systemet er dokumenteret ved uddrag af et notat<br />
fra Københavns Universitets Uddannelsesservice og et notat fra Det Humanistiske Fakultet. Notaterne er fra<br />
henholdsvis januar og februar 2009.<br />
Notatet fra Uddannelsesservice fastlægger den overordnede ansvarsfordeling i forbindelse med kvalitetssikring og<br />
nedsætter politikker for:<br />
1. Ledelsesmæssig og organisatorisk struktur af kvalitetsarbejdet<br />
2. Det centrale kvalitetsarbejde for eksisterende uddannelser<br />
3. Det centrale kvalitetsarbejde for nye uddannelser – årshjul<br />
Hertil kommer minimumskrav til fakulteternes arbejde med kvalitetssikring og –udvikling. Akkrediteringspanelet<br />
bemærker, at det ikke fremgår hvornår eller efter hvilke procedurer notatets politikker skal implementeres på<br />
institutionens fakulteter og uddannelser.<br />
Besøget på institutionen belyste, at fakultetets politik forventes færdigimplementeret i maj 2009. Besøget gav også<br />
information om, at fakultetet har selvstyreformen som princip for uddannelsernes kvalitetssikring. Akkrediteringspanelet<br />
bemærker, at selvstyre kræver en høj grad af transparens i systemerne og klare ansvarsfordelinger.<br />
Det vurderes dokumenteret, at der på uddannelserne i filosofi foregår en systematisk kvalitetssikring og kvalitetsudvikling.<br />
Det ses blandt andet ved de omfattende ændringer af studieordningerne, der er foretaget i de senere<br />
år. Dokumentationen oplyser, at instituttets kvalitetssikringspolitik opfylder de krav, der nu stilles fra centralt hold<br />
på universitetet. Det bemærkes, at det meste af dokumentationen for kvalitetssikring omhandler studenterevalueringer.<br />
Dog nævnes det, at udviklingen af uddannelserne også foregår ved<br />
− Studienævnets løbende drøftelse af studieordningerne<br />
− Vedtagelsen af semesterplaner for undervisningen, hvor erfaringer fra eksaminer og undervisere inddrages<br />
− Studielederes løbende tilsyn med eksamenstilmeldinger, beståede eksaminer og studietrinstilvækst<br />
− Studielederens løbende kontakt med underviserne<br />
− Jævnlige møder i Studielederkredsen, hvor der diskuteres uddannelseskvalitet<br />
(dokumentationsrapporten s. 59)<br />
Det vurderes, at instituttet hvor filosofiuddannelserne er placeret har en veludviklet og systematisk evalueringspraksis<br />
og –procedure (bilag 32), der sikrer håndtering af eventuelle kritiske forhold på uddannelsen. Vejledningen<br />
evalueres for bachelorprojektet og specialet og desuden foretages uddannelsesevalueringer, der bl.a. fokuserer på<br />
overgangen fra bachelor- til kandidatniveau. Der arbejdes i alt med 4 typer evaluering:<br />
− Midtvejsevaluering på kurser<br />
− Slutevaluering af bachelorforløb<br />
36
− Slutevaluering af specialeforløb<br />
− Uddannelsesevalueringer af hele henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelsen<br />
Mødet med de studerende bekræftede, at de oplever, at evalueringerne tages seriøst og kan føre til ændringer. Et<br />
konkret eksempel er ændringer i pensum på et fag som følge af studenterevalueringerne.<br />
Samlet vurdering for bacheloruddannelsen<br />
Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 8 er opfyldt.<br />
Samlet vurdering for kandidatuddannelsen<br />
Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 8 er opfyldt.<br />
Dokumentation:<br />
Dokumentationsrapporten, s. 58-60<br />
Bilag 32: Evalueringspraksis for uddannelserne ved MEF<br />
Bilag 33: Procedure for behandling af midtvejsevalueringerne ved MEF<br />
Bilag 34: Evalueringsskema ved MEF<br />
Bilag 35: Sammenfatningsskema<br />
Bilag 36: Sammenfatning af undervisningsevaluering ved MEF<br />
Bilag 37: BA-evaluering<br />
Bilag 38: KA-evaluering<br />
Bilag 39: Sagsnotat vedr. KU’s politik for kvalitetssikring af uddannelser<br />
Bilag 40: Sagsnotat vedr. Hum. Fak’s undervisningsevalueringsprocedure<br />
37
Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes<br />
læringsudbytte)<br />
Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil<br />
Bacheloruddannelsen:<br />
Kriterium 9 vurderes at være opfyldt<br />
tilfredsstillende<br />
delvist tilfredsstillende<br />
ikke tilfredsstillende<br />
Kandidatuddannelsen:<br />
Kriterium 9 vurderes at være opfyldt<br />
tilfredsstillende<br />
delvist tilfredsstillende<br />
ikke tilfredsstillende<br />
Akkrediteringspanelets begrundelse<br />
Fælles for både bachelor- og kandidatuddannelsen<br />
Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at uddannelsernes kompetenceprofiler lever op til Den Danske<br />
Kvalifikationsrammes typebeskrivelser for henholdsvis en bachelor- og en kandidatuddannelse.<br />
Kvalifikationsrammen er endnu ikke implementeret i kompetenceprofilen i studieordningen for bacheloruddannelsen,<br />
men dokumentationen viser profilen ud fra Kvalifikationsrammens inddeling i viden, færdigheder og kompetencer og<br />
dokumenterer dermed overensstemmelsen (dokumentationsrapporten s. 62-64).<br />
Det vurderes, at der er en god niveauopdeling af bachelor- og kandidatuddannelsen. Det fremstår desuden klart<br />
hvilke filosofiske håndværk den studerende opnår. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at mål om selvstændighed<br />
og selvrefleksion er mindre tydelige i kompetenceprofilerne.<br />
Gælder kun for bacheloruddannelsen<br />
Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at der er overensstemmelse mellem uddannelsens titel og<br />
kompetenceprofil. Uddannelsens titel bachelor (BA) i filosofi begrundes i, at de samlede mål er ”fortrolighed med<br />
filosofiens metoder” og ”indsigt i en række centrale filosofiske teoridannelser” (dokumentationsrapporten s. 61).<br />
Dokumentationen henviser også til to andre kompetencemål om at den studerende efter endt uddannelse skal<br />
”kunne forstå og redegøre for filosofiske teoridannelser” og ”belyse historiske og systematiske aspekter”<br />
(dokumentationsrapporten s. 61). Her ses det, at filosofi er omdrejningspunktet for kompetencerne.<br />
Akkrediteringspanelet vurderer, at læringsmålene for de enkelte fagelementer og uddannelsens struktur og<br />
adgangskrav understøtter dens kompetenceprofil. Uddannelsen er bygget op således, at den sikrer en bred indføring<br />
i filosofiens centrale områder, og læringsmålene for de enkelte kurser og elementer i uddannelsen samt<br />
prøveformerne vurderes at sikre, at de studerende realiserer kompetenceprofilen.<br />
Gælder kun for kandidatuddannelsen<br />
Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at der er overensstemmelse mellem uddannelsernes titel og<br />
kompetenceprofil. Uddannelsens titel cand.mag. i filosofi begrundes bl.a. i kompetenceprofilens mål om at den<br />
studerende efter endt uddannelse skal have viden om ”filosofiske teorier, synspunkter, argumenter og<br />
skoledannelser” og om deres ”virkningshistoriske og systematiske sammenhænge” (dokumentationsrapporten s.<br />
61). Her ses det, at filosofi er omdrejningspunktet for kompetencerne.<br />
Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at læringsmålene for de enkelte fagelementer og uddannelsens<br />
38
struktur og adgangskrav understøtter dens kompetenceprofil. Indførelsen af profiler og grenspecialiseringer vurderes<br />
i særlig grad at medvirke til en mere systematisk sikring af kompetencerne. Den tidligere meget frie struktur på<br />
uddannelsen vurderes at kunne være problematisk i forhold til at sikre, at alle studerende opnår kompetencer svarende<br />
til kompetenceprofilen i løbet af uddannelsen. Dette forhold gør sig dog stadig gældende for 1 ud af de alt 8<br />
mulige studieforløb (se kriterium 6).<br />
Samlet vurdering for bacheloruddannelsen<br />
Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 9 er opfyldt.<br />
Samlet vurdering for kandidatuddannelsen<br />
Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 9 er opfyldt.<br />
Dokumentation:<br />
Dokumentationsrapporten, s. 61-64<br />
Bilag 13: Filosofi BA-studieordning<br />
Bilag 14: Filosofi KA-studieordning<br />
39
Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes<br />
realiserede læringsudbytte<br />
Bacheloruddannelsen:<br />
Kriterium 10 vurderes at være opfyldt<br />
tilfredsstillende<br />
delvist tilfredsstillende<br />
ikke tilfredsstillende<br />
Kandidatuddannelsen:<br />
Kriterium 10 vurderes at være opfyldt<br />
tilfredsstillende<br />
delvist tilfredsstillende<br />
ikke tilfredsstillende<br />
Akkrediteringspanelets begrundelse<br />
Gælder kun for bacheloruddannelsen<br />
Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen har sandsynliggjort, at de studerendes realiserede læringsudbytte<br />
stemmer overens med kompetenceprofilen. En høj andel af dimittenderne (ca. 78 %) fortsætter på<br />
kandidatuddannelsen, hvilket indikerer, at det intenderede læringsudbytte er opnået. Karakteren for bachelorprojektet<br />
var for 2007-2008 i gennemsnit 8,95 (ny karakterskala) (dokumentationsrapporten s. 65). Det nævnes<br />
desuden, at der med den nye studieordning blev sat mere fokus på opøvelse af færdigheder inden for samarbejde og<br />
IT i form af et it-certifikat (dokumentationsrapporten s. 66). Besøget på institutionen belyste, at de studerende på<br />
kandidatuddannelsen oplevede at være i besiddelse af tilstrækkelige kompetencer fra deres bacheloruddannelse til<br />
at fortsætte studierne.<br />
Gælder kun for kandidatuddannelsen<br />
Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen har sandsynliggjort, at de studerendes realiserede læringsudbytte<br />
stemmer overens med kompetenceprofilen. Karakteren for specialer var i 2007-2008 i gennemsnit henholdsvis 9,6<br />
(ny karakterskala) med mere end 40 % der opnåede karakteren 12 (dokumentationsrapporten s. 65). Det nævnes<br />
desuden, at der med den nye studieordning blev sat mere fokus på opøvelse af færdigheder inden for tværfagligt<br />
samarbejde, ligesom rammerne for projektorienterede forløb er forbedret (dokumentationsrapporten s. 66).<br />
Angående arbejdsmarkedet anvendes den landsdækkende Humanistundersøgelse fra 2007 som dokumentation<br />
(dokumentationsrapporten s. 65-66). Filosofi er grupperet med historie og idehistorie og tallene for gruppen viser, at<br />
36 % giver udtryk for, at deres første job ligger uden for fagets traditionelle område. Flertallet af dimittenderne<br />
mener dog, at uddannelsen har rustet dem til arbejdslivet, at det første job i større eller mindre grad kræver<br />
kompetencer erhvervet gennem uddannelsen og at uddannelsen har givet dem teoretisk viden og metodiske<br />
færdigheder.<br />
Samlet vurdering for bacheloruddannelsen<br />
Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 10 er opfyldt.<br />
Samlet vurdering for kandidatuddannelsen<br />
Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at kriterium 10 er opfyldt.<br />
Dokumentation:<br />
Dokumentationsrapporten, s. 65-66<br />
40
Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen<br />
Tilskudsmæssig indplacering<br />
Bachelor- og kandidatuddannelsen er pt. godkendt til:<br />
Takstgruppe 1<br />
Universitetet indstiller:<br />
Takstgruppe 1<br />
Akkrediteringskonsulentens vurdering:<br />
Ingen bemærkninger<br />
Titel<br />
Bacheloruddannelsens danske titel er pt. godkendt til:<br />
Bachelor i filosofi og [tilvalg]<br />
Universitetet indstiller:<br />
Bachelor i filosofi og [tilvalg]<br />
Bacheloruddannelsens engelske titel er pt. godkendt til:<br />
Bachelor of Arts in Philosophy and [tilvalg]<br />
Universitetet indstiller:<br />
Bachelor of Arts in Philosophy and [tilvalg]<br />
Kandidatuddannelsens danske titel er pt. godkendt til:<br />
Cand.mag. i filosofi<br />
Universitetet indstiller:<br />
Cand.mag. i filosofi<br />
Kandidatuddannelsens engelske titel er pt. godkendt til:<br />
Master of Arts in Philosophy<br />
Universitetet indstiller:<br />
Master of Arts in Philosophy<br />
Akkrediteringskonsulentens vurdering:<br />
Det bemærkes, at praksis synes at være, at titlen for en humanistisk bacheloruddannelse skrives med en parentes<br />
med forkortelsen BA på både dansk og engelsk, f.eks. bachelor (BA) i filosofi og [tilvalg] hhv. bachelor of Arts (BA) in<br />
Philosophy and [tilvalg].<br />
Det bemærkes, at den engelske titel for bacheloruddannelsen ikke optræder i uddannelsens studieordning.<br />
Det bemærkes at følgende titler optræder i studieordningen for kandidatuddannelsen:<br />
− Cand.mag. i filosofi med [profil]<br />
− Cand.mag. i filosofi med [grenspecialisering]<br />
Titlerne vurderes ikke at være godkendte eller formelt gældende titler. De bør derfor ikke optræde i studieordningen.<br />
41
Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser<br />
Bacheloruddannelsen er pt. godkendt til:<br />
Filosofi har ingen uddannelsesspecifikke adgangskrav, og der gælder kun de områdespecifikke adgangskrav:<br />
− Dansk A<br />
− Engelsk B<br />
− Historie B eller idehistorie B eller samtidshistorie B<br />
− Yderligere et sprog på A-niveau, dog kun B-niveau, hvis der er tale om et fortsættersprog<br />
Universitetet indstiller:<br />
Filosofi har ingen uddannelsesspecifikke adgangskrav, og der gælder kun de områdespecifikke adgangskrav:<br />
− Dansk A<br />
− Engelsk B<br />
− Historie B eller idehistorie B eller samtidshistorie B<br />
− Yderligere et sprog på A-niveau, dog kun B-niveau, hvis der er tale om et fortsættersprog<br />
Akkrediteringskonsulentens vurdering:<br />
Ingen bemærkninger<br />
Den normerede studietid<br />
Bacheloruddannelsen er pt. godkendt til:<br />
180 ECTS<br />
Universitetet indstiller:<br />
180 ECTS<br />
Kandidatuddannelsen er pt. godkendt til:<br />
120 ECTS<br />
Universitetet indstiller:<br />
120 ECTS<br />
Akkrediteringskonsulentens vurdering:<br />
Ingen bemærkninger<br />
Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen<br />
Har bachelor- og kandidatuddannelsen en ministerielt fastsat adgangsbegrænsning?<br />
Der er ikke fastsat adgangsbegrænsning fra ministerielt hold.<br />
42
Legalitetskontrol<br />
Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af?<br />
Bacheloruddannelsen:<br />
Bacheloruddannelsen i filosofi efter 2005-studieordningen for grundfagsstudiet på BA-niveau, revideret 2007 er<br />
omfattet af bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen),<br />
fastsat med hjemmel i § 67, hhv. stk. 2 og 3, og uddannelsernes struktur er fastsat i<br />
overensstemmelse med denne bekendtgørelse.<br />
Studieordningen er fastsat med hjemmel i § 33 i bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser<br />
(eksamensbekendtgørelsen) og § 37 i bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v.<br />
ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen).<br />
Kandidatuddannelsen:<br />
kandidatuddannelsen i filosofi efter 2008-studieordningen er omfattet af bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om<br />
bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), fastsat med hjemmel i § 67,<br />
hhv. stk. 2 og 3, og uddannelsernes struktur er fastsat i overensstemmelse med denne bekendtgørelse.<br />
Studieordningen er fastsat med hjemmel i § 33 i bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser<br />
(eksamensbekendtgørelsen) og § 37 i bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v.<br />
ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen).<br />
Akkrediteringskonsulentens vurdering:<br />
Ingen bemærkninger<br />
Censorkorps<br />
Bachelor- og kandidatuddannelsen:<br />
Censorkorpset for Filosofi er tilknyttet bachelor- og kandidatuddannelserne i filosofi.<br />
Akkrediteringskonsulentens vurdering:<br />
Ingen bemærkninger<br />
Sprog<br />
Bachelor- og kandidatuddannelsen:<br />
Bachelor- og kandidatuddannelsen i filosofi udbydes på dansk.<br />
Akkrediteringskonsulentens vurdering:<br />
Det bemærkes, at der jævnligt udbydes kurser på engelsk på kandidatuddannelsen og at en af grenspecialiseringerne<br />
aktuelt udbydes på engelsk (en grenspecialisering er på 45 ECTS, 30 ECTS undervisning og 15 ECTS opgave). Der<br />
er dog ingen obligatoriske fag, der udbydes på engelsk, grenspecialiseringerne vurderes at være at ligne med<br />
valgfagspakker. Det er således muligt at gennemføre uddannelsen på dansk. Det vurderes dokumenteret, at<br />
institutionen sikrer undervisernes kompetencer til at undervise på engelsk.<br />
43
Adgang<br />
Hvilke kandidatuddannelser giver bacheloruddannelsen direkte adgang til (minimum 2)?<br />
Bacheloruddannelsen i filosofi giver adgang til kandidatuddannelsen i filosofi, kandidatuddannelsen i moderne kultur<br />
og kulturformidling og kandidatuddannelsen i Cognition and Communication.<br />
Hvilke bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen (minimum 1 - for uddannelser, der<br />
giver ret til titlerne/betegnelserne cand.pæd., cand.cur., cand.scient.san. eller cand.polyt., skal der angives både en<br />
adgangsgivende bachelor- og professionsbacheloruddannelse)<br />
En bacheloruddannelse, der indeholder mindst 45 ECTS-point i filosofi, giver direkte adgang til kandidatuddannelsen<br />
i filosofi.<br />
Akkrediteringskonsulentens vurdering:<br />
Ingen bemærkninger<br />
De faglige mindstekrav<br />
Er bachelor- og kandidatuddannelsen rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler?<br />
Ja<br />
Universitetets redegørelse for, at uddannelserne lever op til de faglige mindstekrav jf. vejledning nr. 5 af 18. januar<br />
2006 om retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler:<br />
Bachelor- og kandidatuddannelsen i filosofi lever op til de faglige mindstekrav, jf. vejledning nr. 5 af 18. januar 2006<br />
om retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser, således som<br />
fremgår af følgende oversigt:<br />
Faglige mindstekrav Bachelor- og kandidatuddannelsen i filosofi<br />
Kandidaten skal<br />
De faglige mindstekrav indfris af kompetencer, der i<br />
− beherske grundlæggende teorier og metoder<br />
inden for:<br />
særlig grad erhverves i følgende fagelementer<br />
− Erkendelsesteori.<br />
BA: Teoretisk filosofi<br />
− Human-, natur- og samfundsvidenskabernes<br />
videnskabsteori<br />
KA: Frie emner<br />
− Metafysik.<br />
− Etik og anvendt etik.<br />
BA: Praktisk filosofi<br />
− Politisk filosofi og samfundsfilosofi.<br />
− Livsfilosofi.<br />
BA: Argumentationsteori, logik og sprogfilosofi<br />
− Argumentationsteori og logik.<br />
På disse områder skal kandidaten besidde solid viden<br />
om filosofihistorie, centrale filosofiske værker og<br />
diskussioner.<br />
BA: Oldtidens, middelalderens og renæssancens<br />
− have overblik over filosofi- og idéhistorien filosofi, Nyere tids filosofi og 20. århundredes filosofi<br />
(omfattende bl.a. filosofiske problemers,<br />
begrebers og teoriers idéhistoriske og<br />
systematiske sammenhæng og udvikling).<br />
KA: Frie emner<br />
− kunne analysere filosofiske problemstillinger og<br />
teorier vedrørende fundamentale opfattelser af BA: Praktisk og Teoretisk filosofi<br />
menneske, samfund, teknologi og natur inden for KA: Filosofiens forskningstilgange og Frie emner<br />
44
såvel praktiske som teoretiske aspekter af faget.<br />
− kunne analysere og skelne mellem forskellige<br />
vidensformer og vidensnormer (eksakte,<br />
empiriske, hermeneutiske, praktiske), sådan som<br />
de gør sig gældende på tværs af og inden for de<br />
forskellige fag og videnskabsområder.<br />
Akkrediteringskonsulentens vurdering:<br />
vurderer, at uddannelserne lever op til de faglige mindstekrav for undervisning i de gymnasiale skoler. Bacheloruddannelsens<br />
bredde sammenholdt med mulighederne for specialisering på kandidatuddannelsen vurderes at give nødvendig<br />
viden, færdigheder og kompetencer til at varetage undervisning på gymnasialt niveau. Uddannelsernes kompetencekompetenceprofiler<br />
indeholder blandt andet formidling og et bredt kendskab til filosofiens historie, metoder<br />
og teoridannelser (bilag 13 og 14). Hertil kommer dokumentationsmaterialets gennemgang af de faglige mindstekrav<br />
og de fagelementer på uddannelserne, som giver den pågældende kompetence (dokumentationsrapporten s. 61-62).<br />
Sammenstillingen belyser, at de studerende opnår de krævede kompetencer. Kandidatuddannelsen har desuden en<br />
særlig gymnasieprofil, som de studerende kan vælge.<br />
Parallelforløb og fællesuddannelser<br />
Er bachelor- og kandidatuddannelsen tilrettelagt som et parallelforløb eller en fællesuddannelse?<br />
Nej<br />
Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen<br />
Har universitetet fastsat adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen?<br />
Nej<br />
Andre forhold<br />
Finder universitetet at der er andre forhold, der er relevante i forhold til legalitet?<br />
Nej<br />
45