elevblad - Kofoeds Skole Århus

elevblad
Kofoeds Skole Aarhus | Nr. 4 | årgang 9 | Sommer 2012

2
DEADLINE
For indlevering af
materiale til elevbladet:
Torsdag den 2. august,
2012
Elevbladets målsætning:
- At videreudvikle redaktionsmedlemmernes
faglige og
sociale færdigheder i rammerne
for et internt skoleblad.
- At være et medie i tekst og
billeder for alle skolens elever
som en mulighed for at give
udtryk for personlige oplevelser,
meninger og erfaringer.
- At informere om skolens
faglige aktiviteter og skemalægning
samt sociale aktiviteter
uden for den generelle
undervisning.
Kofoeds Skole Århus
Toldbodgade 6, 1. og 2. sal,
8000 Århus C
Telefon: 86 12 27 02
www.aarhus.kofoedsskole.dk
E-mail: ksaarhus@kofoedsskole.dk
Forside: Tegning af Michael Aaby
Oplag: 150
Redaktion
Michael
Forstander og
ansvarshavende
redaktør
Jens Ole
EDB underviser
og tovholder
på Elevbladet
Birthe
Køkkenside
og redaktion
Finn
Bagsideredaktør
journalistisk og
grafisk medarbejder
Gunner
Redaktion og
journalistik
Jakob
Redaktion, foto
og journalistik
Eli
Redaktion,
og journalistik
Erik
Redaktion og
journalistik
Wami
Redaktion og
journalistik
Søren
Redaktion og
journalistik
Michael
Tegner, redaktion
og journalistik
Sophie
Redaktion og
journalistik
Jeanette
Redaktion og
journalistik
Frank
Grafisk medarbejder

Indholdsfortegnelse
Indhold
elevblad
årgang 9 | Sommer 2012
Forsiden: Tegning af Michael Aaby ............................................................................1
Elevbladets målsætning og redaktion ........................................................................2
Indholdsfortegnelse ...................................................................................................3
»Du skal huske at stille krav« af Michael Alber ...........................................................4
Invitation til virksomhedsbesøg af Nancy...................................................................5
Kofoeds Bazar / Fotoreportage: Arbejdende elever, ting bliver til, færdige ting ..6-10
Bowling......................................................................................................................11
Monstertaburetten af Christel Orthmann ............................................................12-15
CD-lydoptagelse...................................................................................................16-18
En idé til sommerferien.............................................................................................19
Ikinngut................................................................................................................20-21
Madmesse.............................................................................................................22-23
Oromiya og Oromo folk under Etiopiens regering ...............................................24-27
Bagsiden: Redaktør Finn Hollænder .........................................................................28
3

4
»Du skal huske
at stille krav!«
Juni 2012 / Forstander Michael Alber
I sidste nummer af elevbladet skrev
jeg at: Skolen i den kommende tid
vil sætte særligt fokus på opfølgning af
de enkelte elevers forløb på skolen. Og
vi vil øge vores fokus på den enkelte
elevs formål, udvikling og længden af
tilknytningen til skolen. Dette fordi
Kofoeds Skole jo ikke er et tilbud, hvori
den enkelte elev skal forblive, men
derimod et tilbud, hvor der arbejdes
med den enkeltes udvikling i retning af
arbejdsmarkedet eller mod en bedre
dagligdag.
Det indlæg har givet anledning til mange
gode samtaler. Samtaler mellem den
enkelte elev og rådgivningen, og derudover
har mange elever også fundet
tid til at spørge mig om meningen og
formålet med indlægget. Jeg håber, at
de mangeartede spørgsmål og svar var
tilstrækkelige. Ellers er I altid velkomne
til at tage fat i mig.
Som noget særligt oplever jeg i dag et
forstærket fokus mod, at den enkelte
elev kan og vil noget mere. Et af skolens
Information fra forstanderen
mål er at skabe rum for vækst og udvikling,
så den enkelte elev får mulighed
for og mod til at tage styringen og
komme videre i livet. Dette kan kun ske
ved, at vi stiller krav til hinanden. Derfor
vil jeg opfordre alle elever til at stille
krav om netop den enkeltes formål og
muligheder i et samarbejde med socialrådgiverne,
værkstedsmedarbejderne
og underviserne.
!!
Tegning / Michael Aaby

Juni 2012 / Socialrådgiver Nancy Pelle
I forbindelse med mere fokus på
opfølgning og udslusning af vores
elever, giver det nu god mening at
vi også kigger lidt uden for skolen.
Vi oplever i Rådgivningen, at mange af
eleverne på Kofoeds Skole udtrykker
ønske om at starte uddannelse eller
finde sig et arbejde. Det kan måske
virke uoverskueligt at finde ud af, hvilket
uddannelses- og arbejdsområde,
der kan være det helt rigtige for én selv.
Vi vil derfor gerne være med til at inspirere
og skabe nye muligheder. Skolen
har tidligere haft rigtige gode erfaringer
med at besøge forskellige arbejdspladser,
hvor vi har fået en rundvisning og
blevet informeret om hvilke arbejdsmuligheder,
der kan være de forskellige
steder.
Jeg vil derfor gerne invitere jer med til
at få planlagt nogle virksomhedsbesøg i
løbet af sommeren - I må rigtig gerne
komme ind til mig med tanker eller
forslag til eventuelle virksomheder,
Information fra socialrådgiveren
Invitation til
virksomhedsbesøg
arbejdspladser eller uddannelsesinstitutioner,
som kunne være interessante at
besøge for jer. I må meget gerne være
med til at arrangere besøgene hvis I har
lyst og mod på det.
5
Tegning / Michael Aaby

6
Tekst og foto af Finn Hollænder
FOTOREPORTAGE /
ARBEJDENDE ELEVER
TING BLIVER TIL…
FÆRDIGGJORTE TING
Stående: Underviser Ulla. Fra venstre eleverne:
Henriette, Ann-Kathrine, Sara og Morten.
Fotoreportage
Henriette former en banan i filt.

Til venstre: Sara holder en uro af filtsommerfugle
Til højre: Meral med sine færdiggjorte puder.
Fotoreportage
Henriettes lykønskningskort.
7

8
Fotoreportage
Forskellige bordskånere i mosaik af flere elever, samt et maleri af tidligere elev Dorthe.
Forskellige spejle, en skål, en kugle og bordskånere i mosaik af flere elever,
samt et maleri udført af Ilana A. Langholm Pedersen, doneret af Laila.

Fotoreportage
Laila’ s magnetophæng og Leila, der lægger sidste hånd på mosaikhylde.
Morten i færd med at bemale sin skulptur af en koikarpe.
9

10
Kenneths design af taburetter. Nederst med
logoet indlagt i sædet.
Sidste nummer af elevbladet bragte en artikel
om flere af hans møbler samt om disse taburetter,
som er medtaget her, fordi de er tænkt
som en del af tingene i Kofoeds Bazar.
Fotoreportage

Tekst af Gunner
H
ej, nu vil jeg gerne fortælle jer
lidt om min oplevelse ved at
spille i en klub. Jeg startede som
pusling, da jeg var 8år, med at lære at
spille bowling.
De første par år var de værste, fordi jeg
hele tiden skulle træne mit tilløb, dvs.
med at gå rigtigt og få armen til at følge
med tilløbet, så man fik det rigtige sving i
kuglen indtil man kunne slippe den rigtigt.
Det var svært og som sagt tog det et
par år om at få det lært.
Under oplæringen kunne jeg dog være
med til at spille både stævner og turneringskampe.
Jeg spillede som pusling fra
jeg var 8 til jeg blev 13 år.
Derefter rykkede jeg op som junior og så
begyndte det at blive rigtigt sjovt. Den
klub jeg spillede for i Århus, var dengang
den bedste i byen og i turneringen var vi
med i den bedste række. Den hed Jyllandsserien
og der var 10 hold i rækken
og der var vi 2 hold, der skilte sig ud. Det
ene hold var os, det andet var et hold fra
Ålborg som hed Chock.
Når vi mødte et af de andre 8 hold, sagde
de som regel: ”Åh nej ikke dem igen!”
Når vi mødte Chock - og det gjorde vi 2
Klubbowling
Bowling i klub
11
gange på en sæson, en gang i Ålborg og
en gang i Århus - så var der altid mange
tilskuere, når vi spillede, men når vi
mødte de andre hold, var der næsten
ingen tilskuere. Når vi spillede mod hinanden
var der rent ud sagt dømt krig fra
start til slut, men efter kampen var der
fred og så sad vi sammen begge hold og
hyggede os og drak en sodavand.
Jeg spillede junior til jeg blev 18 år. Derefter
rykkede jeg op som senior, hvor jeg
spillede indtil jeg stoppede, da jeg blev
50 år. Som senior startede jeg med at
spille på klubbens andethold, for vi var
mange gode spillere, der kæmpede om
de 7 pladser, der var på førsteholdet.
De næste seks til syv år rykkede jeg op
og ned mellem første og andetholdet,
men så blev jeg mere stabil og spillede
fast på førsteholdet. Når man spiller i
klub på denne måde kommer man rundt
i hele landet og man får en utrolig masse
venner/kammerater, som man overnatter
ved, når man spiller stævner i de
forskellige bowlingehaller.
Mange tror, at bowling kun er et morskabsspil,
men det er også er en seriøs
sport, som dyrkes af mange. Da jeg stoppede
med at spille var der ca. 5000 aktive
spillere i Danmark.

12
a jeg engang i
februar måned
første gang skulle
tilbringe en dag
på det kreative
værksted, var jeg
slet ikke klar over
hvad jeg skulle
lave, mulighederne
var mange. Rigtig mange.
Så jeg startede ud med at sidde og
tegne lidt. Det udviklede sig til at jeg
malede en af tegningerne med akryl,
hvilket hurtigt fik opmærksomhed, af
blandt andre Finn. Han fik hurtigt givet
mig en udfordring med at male et større
billede. Jeg var ikke vildt meget for
idéen til at starte med, da jeg har forsøgt
mig med at male før og aldrig har
været tilfreds. Men jeg tog alligevel
udfordringen op og knap var jeg gået i
gang, før der kom masser af tips og
tricks til maleteknikken. Jeg fik lært en
masse, og fik blod på tanden til at udfordre
mig selv mere endnu.
Trashformation og maling
MONSTER
TABURETTEN
Tekst, foto og kunstværker af Christel Orthmann, Layout af Finn Hollænder.
Detalje af Monstertaburetten

Trashformation og maling
13

14
Trashformation og maling
Det større akrylmaleri, som er blevet malet på skolen.

Dertil kom det så, at jeg sidste år skraldede
en hæslig taburet, der var sat ud i
et skraldeskur hjemme ved mine forældre.
Den kom med ind til skolen, hvor
min første tanke bare var den skulle
slibes, males hvid og så et nyt betræk.
Men heldigvis sagde Nathalie, at det var
alt for kedeligt, især når jeg nu kunne
tegne mine mange monstre.
Så det endte ud i, at jeg tegnede en
masse tegninger, som blev kopieret i
forskellige størrelser til decoupage på
taburetten.
Den blev slebet, skilt ad og samlet igen,
så den var så god som ny. Med stor
hjælp fra folkene i træværkstedet.
Men hvilket stof skulle sådan en "monster-taburet"
have… Der var mange
idéer og bud på, hvordan jeg kunne
brodere og male osv. Men så slog det
mig, at min mor havde noget sjovt
patchworkstof liggende med tryk af en
masse æg. Så blev tanken, at man skulle
sidde på æggene, og udruge de mange
uhyrer, som løber ned af taburettens
ben.
Der manglede blot noget, som kunne få
farven på æggene til at harmonere lidt
bedre med selve taburetten.
Så var Nathalie behjælpelig med at
spørge "hvad med at give den nogle
fødder?" Og til æg skulle det selvfølgelig
være fuglefødder.
Så sådan blev det, og sådan ser den ud.
Det er nok ikke mit sidste projekt under
Trashformation.
Trashformation og maling
Detaljer af Monstertaburetten
15

16
Tekst og layout / Finn Hollænder
Fotos af indspilningen / Peter Hjort
Som en frugt af projektet ”Fyr og Flamme”
eller ”Frivillig Torsdag” er der blevet
skabt en sangtekst, som er blevet indspillet
i Multimedieværkstedet i Åbyhøj.
Vi bringer her elementer fra cover og de
oplysninger, der er i indlægshæftet.
CD-lydoptagelse
CD-lydoptagelse
FYR & FLAMME
SOM FRIVILLIG?

CD-lydoptagelse
Min sang til Kofoeds
Denne CD er blevet til på et initiativ
af Annette Tikjøb og John
Møldrup. Annette er leder af
projektet ”Fyr og Flamme” eller
”Frivillig Torsdag” på Kofoeds
Skole Aarhus, som har forskellige
kreative undervisningstilbud og
samvær. John har skrevet teksten
til sangen ”Min sang til Kofoeds”,
på melodi af Kim Larsen. Han er
blevet inspireret til sangen gennem
sin deltagelse som frivillig i
projekt ”Fyr og Flamme”, hvor han
bl.a. spiller akustisk guitar som
akkompagnement til de sange, der
synges under møderne. Kate, der
er solist på sangen, havde en
samtale med John om sit forhold
til Kofoeds Skole og det er denne
samtale, der ligger til grund for
sangteksten.
Indspillet i Multimedieværkstedet i Åbyhøj
ledet af Brian Laurie, der har stillet
lydstudiet gratis til rådighed.
Klaver: Brian Øgendahl
Solist: Kate Laursen
Guitar: Peter Egsmark og John Møldrup
Producer: Peter Egsmark
17
Korsangere (fra venstre):
Eleverne Mija, Lone, Stinne,
Kate, Peter og Karina,
samt initiativtagerne John
og Annette med ryggen til.

18
CD-lydoptagelse
Min sang til Kofoeds
Musik: ”Dengang da jeg var lille”, Kim Larsen / Tekst: John Møldrup
Før i tiden blev jeg hel’re indenfor min egen dør
Men her på Kofoeds Skole fik jeg modet til at turde ”tør”
Fik meningen tilbage og fik troen på det kunne ske – begyndte at se
Er ikke læng’re lille – man vokser lig’så stille – og verden er vidunderlig
Jeg fatter næsten ikke helt hvor godt vi egent’lig har det her
Man føler sig værdifuld og der’ plads selv om man er lidt sær
Et fællesskab med varme hvor man mødes uden forbehold – på helt samme hold
Er ikke læng’re lille – man vokser lig’så stille – og verden er vidunderlig
Er ikke læng’re lille – man vokser lig’så stille – og verden er vidunderlig
Det´ren magi og ægte held / at modtag’ hjælp men gør det selv
Fik meningen tilbage og fik troen på det kunne ske – begyndte at se
Man vokser lig’så stille – får lysten til at ville / Ta’r ansvar for eget liv
Torsdag hvor vi mødes kan jeg sidde lidt og se omkring
På kreativiteten og de mange helt fantastiske ting
Tegning med mandala, pailetter og lidt hyggegys – og levende lys
Er ikke læng’re lille – man vokser lig’så stille – og verden er vidunderlig
Engang når jeg bli’r gammel vil jeg sidde på en molebænk
Og tænke mig tilbage på de små og store ting der er hændt
Da livsglæden blev tændt og jeg fik drømmene og tro tilbag’ – på en Kofoeds dag
Er ikke læng’re lille – man vokser lig’så stille – og verden er vidunderlig
Er ikke læng’re lille – man vokser lig’så stille – og verden er vidunderlig
Det er magi og ægte held / at modtage hjælp men gør det selv
fik meningen tilbage og fik troen på det kunne ske – begyndte at se
Man vokser lig’så stille – får lysten til at ville / Ta’r ansvar for eget liv
Er ikke læng’re lille – man vokser lig’så stille – og verden er vidunderlig

En af grundtankerne hos Abbé Pierre: ”Fattigdom
er ikke en lovovertrædelse, at efterlade nogen på
gaden er en forbrydelse.”
En idé til
sommerferien
Tekst og foto af Erik
Der findes sommerarbejdslejre mange
steder, og jeg kan inderligt anbefale et
ophold i Frankrig. - Så… hvis man har lyst
til at få en indholdsrig sommerferie, en
oplevelse for livet og samtidig arbejde
for en god sag, er dette muligt for et
absolut minimum af udgifter.
En organisation hedder ”Emmaüs”, og er
stiftet af Abbé Pierre, som i virkeligheden
hedder Henri Groués og slet ikke er
munk, som navnet ellers hentyder til.
Sommerferie tips
19
Det er måske lidt kompliceret, men at
tilmelde sig er derimod ganske enkelt:
Gå ind på:
www.volontariat-emmaus.com
- så dukker der utallige muligheder frem.
Returrejsen må man selv sørge for, men
ellers er alt betalt. Lige fra kost og logi til
udflugter i fritiden. Man bor meget simpelt,
men maden er helt i top. Hovedparten
af arbejdet består af indsamling,
sortering og salg af alt genbrugeligt.
Kultur på tværs af grænser - kunst og
musik har en vigtig rolle, med blandt
andet støttefestivaler, som kan sammenlignes
med grøn festival i Danmark.
Hovedparten af de frivillige er unge under
uddannelse eller lige færdige dermed.
Solidaritet er et vigtig ord, og så er
det muligt at lære lidt fremmed sprog.
Emmaüs
”Aldrig give op,
altid handle.”
Erik i 2011 med andre frivillige, der har meldt sig
til organisationen ”Emmaüs” i Frankrig. Erik
tager af sted igen i slutningen af juni måned i år.

20
Ikinngut
Tullimut asanninneq*)
Tekst af Jakob Søgaard
En glad summen af stemmer, blander sig
med lyden af trækharmonikaen og slår
de sidst ankomne i møde som var det
den gyldne morgen sol.
Langs bordene er der forskellige farvede
kasser, med tøj stykker og skind i alle
regnbuens farver. En stor kontrast til det
næsten monokrome lys fra den overskyede
grå forårsdags morgen.
Kaffe og the kopper tårner sig op blandt
heftemaskiner, sakse og garn stykker
som små hvide oaser i et farve hav.
”God-morgen ” råber den sidst ankomne
med et smil fra øre til øre, og bliver
straks mødt at et samlet kor ”god morgen”
Ikinngut betyder ven på grønlandsk og er
et grønlandsk hold på Kofoeds skole i
Århus. Denne fredag står i håndværkets
og kreativitetens navn, der bliver blandt
andet produceret smykker af Grønlandsk
sælskind og der er planer om at lave
mobil holdere af sælskind. Der foregår
også undervisning, og selv udviklende
samtaler. Vivi har haft holdet siden Feb
2012 og har løbende opdateret undervisning
og holdet alt efter behovet.
Appisimaaqatiginiannga (på grønlandsk
vil du ikke spille guitar)” spørger Kate en
ung mand der sidder og nørkler med
*) tullimut asanninneq betyder næstekærlighed
noget skind, han ryster på hovedet men
overtales dog til at gribe guitaren.
Judithe er i færd med at lægge det sidste
arbejde på en blomst af sælskind farvet
og naturel, hun tester den prøvende ved
at sætte den i håret med et tilfreds udtryk.
”det er meningen de skal sælges”
forklare Judithe og peger på denne sælsomme
lotus blomst af sælskind. Lyset
kastes tilbage fra stenen i midten og fra
krummelurerne i metallet der danner
centrum af blomsten.
”Foråret kommer tidligere og tidligere til
Grønland, isen i havet smelter tidligere ”
er der en der forklare, samtalen er faldet
ind på den globale opvarmning og det er
den generelle mening i lokalet at de føler
symptomerne på opvarmning i grønland
tydeligere end i Danmark. Der lægges
stor vægt på det sociale og på samvær,
der bliver vendt mange emner på den
hyggelige fredag i Ikinngut.
Eleverne på Ikinngut deler gerne deres
kultur og tradition med andre på skolen.
Onsdag overtog de køkkenet, med assistance
fra køkkenholdet blev der lavet
en traditionel grønlandsk lammesuppe.
Det blev en stor succes og gav inspiration
til de ikke grønlandske ”koefødder”
Vivi tovholderen på Ikinngut tager selv
del i det kreative og laver et hals smykke
i form af en konekniv også kaldet kvindekniv
lavet af sælskind.

Kvindekniven kom til grønland med indvandringen
ca. 500 f. kr. af Dorsetkulturen og er
stadig i brug den dag i dag.
Ikinngut
Billede tv, hårbøjle lavet af sælskind.
På billedet nedenunder viser
Judithe (tv) sin nye kreation frem.
Niviaq og Kirsten (th) vurdere
resultatet mens Kate (i midten)
spiller trækharmonika
Fakta /
Ikinngut lægger vægt på fælleeskab.
og sundt netværk med mulighed for
udvikling i et trygt og rummeligt miljø
Der er mulighed for at få støtte og
samtaler om ens fremtid og at nå
sine mål.
Ekskursions ture, til museer, virksomheder
og andre seværdigheder
Vivi tilbyder dem, som ønsker det
coaching og hun er uddannet coach.
21

22
Tekst af Gunner - Fotos af Birthe
Vi havde aftalt at mødes kl. 8.00 på skolen
og så følges ad op til banegården,
hvor vi skulle med toget omkring 8.30 til
Fredericia. Vi var elleve personer, der
skulle af sted. Ni fra køkkenholdet og to
fra elevbladet. Jeg var spændt på hvordan
det ville være, da det var første
gang, jeg skulle med på en madmesse.
Det gik vældig godt. Vi mødtes på banegården,
inden vi skulle af sted og så kom
det sjove: Da toget skulle til at køre stod
Dorte ude på perronen og ventede på
én, der var på toilet, hun havde billetterne
til turen og brød og pålæg til morgenmaden.
Vi andre ni sad inde i toget
og ventede på dem, da de lukkede døren
på toget og vi kørte af sted.
Så var gode råd dyre. Vi andre havde
kaffen, teen og mælken. Nå, men vi fik
ringet til skolen for at få Dortes telefonnummer,
for det var der ingen af os
andre, der havde.
Da vi havde fået fat i nummeret, fik vi
ringet og snakket med Dorte og blev
enige om, at vi skulle stå af i Skanderborg
og vente til det næste tog, der kom
en halv time senere.
Madmesse
Madmesse
Nå, men som sagt, så gjort. Vi stod af og
ventede på det næste tog. Da vi nu var
samlet igen, kunne vi få vores morgenmad.
Vi snakkede om, hvad de havde at
byde på i år nede på madmessen, for der
var nogle af os, der ikke havde prøvet at
være på messe før.
Så nåede vi til Fredericia og skulle med
bus ud til messen, men vi måtte vente
en halv time på bussen. Vel ankommet
til centeret, delte vi os op i små grupper,
så vi ikke gik i en stor flok. Birthe og jeg
fra elevbladet gik sammen, for vi skulle
tage billeder til bladet.
Det var en oplevelse at være med. Aldrig
før havde jeg set så meget mad og frugt
på én gang. Det er helt utroligt, hvor
mange forskellige ting, man kan lave ud
fra det samme produkt. Der var et hav af
smagsprøver, men man skulle passe på
ikke at spise for meget, mens man gik
rundt for der var en kæmpe buffet til
middag.
Det var en kæmpe oplevelse for mig og
det var hele turen værd, så hvis der er
nogen af I andre elever, der ikke har
prøvet at være på en messe før, så syntes
jeg I skulle prøve det.

Madmesse
Artiklens forfatter suger i røret.
23

24
Tekst af: Wami C. Bulto
Hovedformålet med denne beskrivelse
er, at præsentere læserne kort for Oromo
og Oromo-folkets identitetsfølelse
gennem kultur, sprog og hvad det vil
sige at være Oromo i etiopisk kolonistyre,
samt deres kamp for frihed, demokrati
og økonomisk og social retfærdighed.
Udover det skal man tænke på,
hvorfor der er mange Oromo-flygtninge
spredt over hele verden?
Når jeg bliver spurgt om, hvor jeg kommer
fra og så siger, jeg kommer fra Oromiya,
så ser folk uforstående ud. Oromiya
– hvor ligger det henne?
Hvis jeg derimod siger, jeg kommer fra
Etiopien, så ved de fleste hvor det ligger.
Jeg vil derfor gerne her fortælle lidt om,
hvordan Etiopien er opdelt i områder og
nærmere bestemt lidt om det område,
jeg kommer fra.
Min fødeby ligger i Oromiya, der som
sagt er en del af Etiopien. Oromiya har i
mange år - ca. 130 år – været undertrykt
af Etiopien. Oromo-folket gjorde oprør,
men ikke som en enhed med fælles
parti. Derimod blev der for 40 år siden
oprettet et parti, der hedder Oromo
Liberation Front (OLF), for Oromo-folk.
Der blev Oromo-folk samlet i en frihedskamp
mod Etiopiens regering.
Kolonisering
Oromo-folket er en af de talrigeste etniske
grupper i Afrika. Deres hjemland er
kendt som Oromiya, beliggende i et
område, der i dag er kendt som Etiopien
Elevberetning
Oromiya og Oromo folk under Etiopiens regering
Billedet er fra en traditionel Irreesa (en
takke til Gud) ceremoni i Oromiya (Etiopien).
på Afrikas Horn. Det grænser op til Djibouti,
Kenaya, Somalia og Sydsudan.
Oromo’erne udgør en betydelig del af
befolkningen på Afrikas Horn. I det etiopiske
imperium alene udgør Oromo’erne
omkring 40 millioner af de 83 millioner
indbyggere. Gennem deres lange historie,
har Oromo’erne udviklet deres eget
kulturelle, sociale og politiske system,
kendt som Gadaa systemet. Det er en
enestående demokratisk, politisk og
social institution, der styrer tilværelsen
for hvert eneste individ i samfundet fra
fødsel til død.
Oromiya blev koloniseret, i løbet af den
sidste fjerdedel af det nittende århundrede,
af en sort afrikansk nation - Abessinien
- med hjælp fra de europæiske
kolonimagter.
Under processen med kolonisering,
mellem 1870 og 1900, blev Oromo-
befolkningen reduceret fra 10 til 5 millioner.
Denne periode falder sammen
med besættelsen af Oromiya af de
abyssinske kejsere Yohannes og Menilek.
Efter kolonisering fortsatte disse

kejsere og deres efterfølgere med at
behandle Oromo’erne med yderste
grusomhed. Mange blev dræbt af den
koloniale hær og bosættere. Andre døde
af sult og epidemier eller blev solgt som
slaver.
Demokrati eller tyrani
Kejser Haile Selassie fastholdte Yohannes
og Meniieks gevinster med brug af
vold. Det blokerede den naturlige og
historiske udvikling af Oromo samfundet
- politisk, økonomisk og socialt. På alle
livets områder blev diskrimination, undertrykkelse
og udnyttelse af enhver
form anvendt. Alt muligt blev gjort for at
ødelægge Oromo’ernes identitet - kultur,
sprog, sædvane, tradition, navn og
oprindelse.
Efter kejser Haile Selassie fortsatte den
militære junta, Mengistu Hailemariyam
med at undertrykke og udnytte Oromofolket.
Betydning: græsk aith-mørkt eller brændt
og -ops, ansigt.
Befolkning: Etiopien har ca.83 millioner
indbyggere
Størrelse: 1.127.127 Km 2 . Det er mere end
25 gange så stort som Danmark.
Sprog: Der tales 70-80 forskellige sprog
med ca. 200 dialekter.
Officielt sprog: amharisk
Hovedstad: Addis Ababa (Finfinne) med ca.
3.630.000 indbyggere
Fordeling af folkegrupper: 40% Oromo,
32% Amhara og Tigre, 9% Sidamo, 6%
Shankella, 6% Somalia, 4% Afar, 2% Gurage,
1% andre.
Elevberetning
25
I forsøget på at undertrykke og eliminere
de væsentlige elementer i Oromos
kultur, er den nuværende ordning anvendt
til at dække over ord som "udvikling,
nødhjælp, villagization 1) og alfabetiseringskampagne"
for at vildlede verden.
Faktisk har de fleste af disse programmer
og projekter været rettet mod
at fortrænge Oromo’erne og nægte dem
frihed, retfærdighed, menneskelig værdighed
og fred.
I dag hvor næsten alle de afrikanske folk
har vundet uafhængighed, lider Oromo’erne
fortsat under den mest tilbagestående
og barbariske etiopiske regering
(EPRDF). Regeringsmedlemmerne kommer
fra én minoritetsstamme, som hedder
Tigre.
Selvom Oromo-nationen er en af de
største i Afrika, er den glemt eller stadig
ukendt for størstedelen af verden i dag.
Desværre er selv navnet Oromo ukendt
for mange, og dette bør ikke have lov til
at fortsætte.
1) Samling af spredt bebyggelse i landsbyer
FAKTA om ETIOPIEN KORT over ETIOPIEN

26
Oromiya og Oromo
Historie
Oromo befolkningen (Oromo kommer af
Cushitic (Kushitic)), har boet i den østafrikanske
region, kendt som Afrikas Horn,
siden oldtiden. Man har fundet et 3,5
millioner år gammelt skellet Lucy - eller
”Chaltu” på området. Siden da har en
arvefølge af kejsere fra Menelik til Mengistu
systematisk undertrykt Oromo
kultur, plyndret Oromo ressourcer, delt
befolkningen efter region og religion og
har skabt ustabilitet, krig og hungersnød.
Naturressourcer som korn; hvede,
byg, sorghum, majs og tafi, kaffe, olieholdige
frø, huder og skind, skovbrug og
Elevberetning
mineraler som guld, sølv, platin, uran,
marmor, nikkel og naturgas findes i
Oromiya. Klimaet hjælper til, at landet
har mange ressourcer, da der både er
meget sol og regn.
Natur
Oromiya tilbyder et pragtfuldt klima og
varieret landskab. Det varierer fra forrevne
bjergkæder i midten og mod nord,
til flade græsarealer mod syd og øst.
Området er ideelt for flere sjældne dyrearter,
herunder arter som Nyala-lbex,
Colobus abe og den røde ræv. Oromiyas
natur byder også på varme kilder - Sodere
nær Adama (Nazret) - og en lang
grotte, Sof-Omar, gennem et bjerg. I
grotten løber en ca. 6 km lang flod.
Grotten, Sof-Omar i Bale Provinse

Oromo Liberation Fronts flag
Oromiya fylder 600.000 km 2 , ca. halvdelen
af Etiopien. Det svarer til Frankrig,
Italien, Schweiz, Belgien og Holland
tilsammen.
Kultur
Sproget i Oromiya hedder ”Afan Oromo”
eller ”Oromiffaa”. Oromo-folkets sprog
har kun en kort historie som skriftsprog
og anvender det latinske alfabet. Det
officielle Etiopiske alfabet - Saba alfabetet
- er unikt og bruges kun i Etiopien.
Oromo er den 3. største nationalitet i
Afrika; og den største nationalitet i
Østafrika.
Der er flere forskellige religioner i Oromiya:
Waaqqefata (den traditionelle tro
på Waaqa eller Gud), islam og kristendom
(katolske, ortodokse og protestan-
Elevberetning
27
tiske). Mange Oromo’er praktiserer
den traditionelle religion parallelt med
islam eller kristendom.
Ægteskabet er med en ikke-slægtning.
Som pårørende regnes dem man er
beslægtet med minimum syv led tilbage.
Af denne grund kan en Oromo typisk
spore mindst syv af sine forfædre. Nogle
kan spore mere end syv.
Tidligt i historien opstod et traditionelt
højt udviklet demokratisk system, Gadaa,
baseret på flertallet med defineret
rolle. Folkevalgte indtager offentligt
hverv i 8 år ad gangen. Det svarer til
græsk Polis.
Oromiyas økonomi drives hovedsageligt
af landbrug (kaffe, flere afgrøder, krydderier,
grøntsager) og husdyravl, mineindustri,
turisme, handel, men også af
mellemstore og mindre industrier (tekstil,
raffinaderier, kød, emballage osv.).
Kilde: Gadaa Melbaa, Khartoum, Sudan 1988; http://www.oromoliberationfront.org/OromiaBriefs.htm
http://www.denstoredanske.dk/ /Etiopien, UNIVERSITY OF PENNSYLVANIA - AFRICAN STUDIES

BAGSIDENSIDST
Ansvarsløshedshavende redaktør: Finn Hollænder
Bagsidens Bladhang
Den gribende beretning om at have et jordbundet og
rodfæstet greb om sin plads i naturen og i menneskelivet.
Skrevet med let hånd