Spiselige potteplanter giver maden et pift - Gartneribladene

Stendemose Gartneri 

Spiselige potteplanter 

giver maden et pift 

FRUGT UDEN PESTICIDRESTER • NYE BAKTERIER I LAGERLØG 

NR. 5. MAJ 2011

214 

 

 

GARTNERNES FORSIKRING 

 

 

 

GRUNDLAGT I 1908 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

INDHOLD 

FRUGT OG BÆR 

216 Udfordringer med skurv og meldug 

218 Færre pesticidrester i æbler 

220 Bestøvning af æbler 

222 Gødevanding af solbær 

224 Optimer udbyttet i buskfrugt 

226 Lavere udbytte – mere smag i jordbær 

228 Inspiration om jordbær fra Tyskland 

230 Ammoniumgødning mod sortråd 

GRØNSAGER 

232 Cystenematoder i gulerødder 

234 Sampling is gambling 

236 Test af langtidsvirkende gødning 

238 Overvintret feldsalat i marts 

239 Nye bakterier i lagerløg 

240 Spiselige potteplanter 

242 Pas på Mustang forte 

242 Ny madpyramide 

BÅDE OG... 

244 Økologi til storkøkkener 

246 Øko-salget kan påvirkes 

248 Ny teknik sladrer om virus og bakterier 

251 Frigørelse af overenskomst? 

253 Brug krudtet på dine styrker 

255 Nyt fra Grøn Plantebeskyttelse 

257 Sundhed og Forbrug 

259 Arrangementer 



giver maden et pift 

FRUGT UDEN PESTICIDRESTER • NYE BAKTERIER I LAGERLØG 

NR. 5. MAJ 2011 

10. ÅRGANG 

MAJ 2011 

NR. 5 

Alf Andersen, Stendemose 

Gartneri, kontrollere en af 

årets nyheder – rabarber – 

i serien Tasty plants. 

Foto: Stig F. Nielsen. 

Læs artikel side 240.

216 

En fornuftig strategi 

mod resistens er 

nødvendig ved behandling 

mod skurv. 

232 

Forsøg med Vydate 

kan være en mulighed 

mod nematoder 

i frilandsgrønsager. 

236 

Kan langtidsvirkende 

kvælstofgødning 

erstatte NPK og 

kalksalpeter? 

244 

Økologi i storkøkkener 

er godt på vej 

men potentialet er 

ikke udnyttet. 

Frugt & Grønt 

Erhvervsbladet for frugt-, bær- og 

grønsagsavlere. 

www.gartneribladene.dk 

Udgiver: GartneriRådgivningen 

- en del af Dansk Landbrugsrådgivning, 

Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, 

www.gartneriraadgivningen.dk. 

Artikler: Artikler i Frugt & Grønt dækker ikke 

nødvendigvis synspunkter i Brancheudvalget 

for Frugt & Grønt. 

Redaktion: Ansvarshavende redaktør: 

Annemarie Bisgaard, amb@vfl.dk 

tlf. +45 97 14 04 04. 

Fagredaktør (grønsager), 

Stig F. Nielsen, sfn@vfl.dk, 

tlf. +45 87 40 54 48, fax +45 87 40 50 87. 

Annoncer: Annoncekonsulent Morten Nielsen. 

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV, 

tlf. +45 87 40 66 03, fax +45 66 17 17 15, 

mon@vfl.dk 

Annoncekonsulent Anita Gustavsen. 

tlf. +45 87 40 66 09, agu@vfl.dk 

Frist for indlevering af annoncer er 

den 10. i måneden før udgivelse. 

Abonnement: Kontakt Anne Lise Mikkelsen, 

tlf. 87 40 66 32, alm@vfl.dk 

Indland: 695 kr. + porto (180 kr.) + moms. 

Udland: 695 kr. + porto (280 kr.). 

Unge under udd.: 345 kr. + porto (180 kr.) + moms. 

Layout og tryk: Mark & Storm Grafisk 

Oplag 1.425. Eftertryk er kun tilladt efter aftale. 

Bladet er afleveret til postvæsenet den 27/4/11. 

ISSN 1601-6114 

LEDER 

Nogle få ’møgsager’ 

skader os alle 

I landbruget blev der sidste efterår igangsat 

en omdømmekampagne over tre år for et 

samlet beløb på cirka 60 mio. kroner. Det er 

mange penge, som vi er nødt til at tage fra 

egenkapitalen, da de ellers ikke kan findes. 

Kampagnens navn er ’Den ny fortælling’. Det 

er ikke ’bare’ reklamer, men en masse oplysninger serveret på en 

frisk og optimistisk måde. Ikke et defensivt forsvar, men en masse 

gode historier om, hvad vi gør og kan gøre for Danmark og det 

danske samfund. 

Sideløbende skal vi også prøve at få lidt bedre orden i egne rækker. 

Vi skal have minimeret antallet af brodne kar og dårlige forsidehistorier, 

som der har været alt for mange af. Ikke alle historier 

har helt holdt vand - men alligevel. Vi skal blive bedre til at gøre 

naboen eller kollegaen opmærksom på eventuelle ting, som ikke er 

godt landmandskab eller direkte ulovligt. Vi skal ændre holdning 

og tage ansvar. 

En parallel kan være spritkørsel, der førhen næsten var noget, man 

kunne prale med. Det har i dag ændret sig til at være helt uacceptabelt 

og lavstatus. På samme vis forestiller vi os en holdningsændring 

til det bedre inden for landbruget ved det lange seje træk. 

En meget trist historie er for eksempel den seneste med cirka 160 

landmænds køb af ’sort’ gødning og måske lige så mange med køb 

af ulovligt planteværn. Det ødelægger i den grad vores omdømme, 

selvom det ’kun’ omhandler cirka tre promille af alle landmænd. 

Ligeledes svækker det os i forhandlinger om erhvervets vilkår og 

muligheder på disse felter. 

Ja, men hvad kommer det os ved, kan man spørge? Vi, der producerer 

frugt og grønt, har jo et meget bedre image end landbruget! 

Måske! Men det kan let ødelægges. For nyligt blev en polsk lastbil 

stoppet i Danmark med 200 liter Iinuron. Et ukrudtsmiddel, som er 

brugt i produktionen af visse grønsager, men blev trukket ud af det 

danske marked for mange år siden, fordi det er kræftfremkaldende. 

Ulovligheden kan ikke undskyldes med, at vi har for få lovlige 

midler. Lov er lov, og lov skal holdes. Man kan være uenig i lovgivningen, 

men så er det politisk, der skal arbejdes. 

Netop i frugt- og grøntproduktionen, hvor der altid er stort fokus 

på pesticidrester, kan vi hurtigt få sat vores gode rygte over styr, 

fordi der dukker sådanne sager op. Derfor skal vi også hjælpe hinanden 

med at holde orden i egne rækker. Ganske få ’møgsager’ kan 

skade os meget, så det danske fortrin, vi trods alt endnu har, kan 

ryge. 

Ovenstående handler om de konventionelle brug, men på de økologiske 

er der også mange regler og love, som skal holdes. 

Vi må altså hjælpes ad med at holde fokus på adfærd og omdømme. 

God sommer! 

Ib W. Jensen 

Medlem af Brancheudvalget for Frugt og Grønt 

og viceformand i Landbrug & Fødevarer 

215

ÆBLER 

BEKÆMPELSE: 

Store udfordringer 

med skurv og meldug 

Æblesorter, der er modtagelige 

for skurv og meldug, 

skal ofte sprøjtes mange 

gange i løbet af en vækstsæson. 

Det giver stor risiko 

for, at svampene udvikler 

resistens mod midlerne, 

såfremt der ikke anvendes 

en fornuftig resistensstrategi. 

TEKST OG FOTO: KLAUS PAASKE 

FORSKNINGSCENTER FLAKKEBJERG 

KLAUS.PAASKE@AGRSCI.DK 

FOTO: MAGNUS GAMMELGAARD 

For at lave en fornuftig resistensstrategi 

mod skurv og meldug kræver det, at der er 

et rimeligt antal aktivstoffer med forskellig 

virkningsmekanisme til rådighed. I øjeblikket 

er der kun få midler til rådighed – 

nogle af dem er endda med begrænsninger 

i anvendelsen – og det er de samme 

midler, der anvendes mod både skurv og 

meldug. Det giver en udfordring for avlerne. 

Tabel 1 viser de godkendte midler. 

Risiko for resistens 

Når midlernes respektive virkemåde og 

stærke/svage sider tages med i betragtning, 

betyder det meget begrænsede udvalg, 

at det langt hen af vejen er de samme 

midler, der anvendes. Risikoen 1 for resistens 

er: 

- lille for dithianon, mancozeb og svovl. 

- medium for pyrimethanil. 

- høj for kresoxim-methyl. 

I Danmark er der for skurv konstateret resistens 

mod kresoxim-methyl i flere plantager. 

Skurv 

Til bekæmpelse af skurv er Delan (dithianon) 

i øjeblikket 'grundstenen'. Derfor er 

det problematisk, at den fremtidige godkendelse 

for Delan i Danmark er usikker. I 

marts 2011 blev stoffet optaget på EU Anneks 

1, men Danmark stemte nej til denne 

afgørelse. Om det vil få konsekvenser, når 

midlet skal genregistreres i Danmark, er 

uvist, men det kan ikke udelukkes. 

UBEHANDLET – Æbler, der ikke beskyttes mod skurv, kan blive deforme og fyldt med pletter 

eller revner. Lige til at kassere. 

Da der ikke er nye aktivstoffer mod skurv 

under udvikling, kan man med rette spørge, 

hvorfor der ikke søges om godkendelse 

af nogle af de midler, der bruges i andre 

Procent bekæmpelse 

100 

98 

96 

94 

92 

90 

88 

86 

84 

82 

80 

Ca. 20. juni Ca. 1. august Ca. 1. oktober Ved høst 

Bladskurv Frugtskurv 

Procent angreb 

i ubehandlet 27,0 45,0 28,2 49,7 

lande, og som kan supplere eller erstatte 

dithianon. Det drejer sig om primært om 

aktivstofferne captan (Merpan) og dodin 

(Syllit), men også difenconazol (Score) og 

Figur 1. Bekæmpelse af skurv i æbler med BAS 669. Gennemsnit af tre forsøg. 

BAS 669 0,6 l 

BAS 669 1,2 l 

Delan 0,43 kg + 

Scala 0,75 l 

Ved en dosering på 1,2 liter per hektar, svarer det til en tankblanding af 0,43 kilo Delan 

plus 0,75 liter Scala. Der er i forsøgene sprøjtet 10-11 gange med cirka to ugers 

mellemrum fra grøn spids og indtil tre uger før plukning. Alle tre forsøg blev udført 

i Jonagored, og der var i forsøgene ret kraftige angreb af skurv, i det ene forsøg endog 

et meget kraftigt angreb. Der er en vis forskel i virkningen mellem 0,6 og 1,2 liter 

per hektar, mens virkningen af tankblandingen stort set er som færdigformuleringen. 

Resultaterne viser, at kombinationen af Delan og Scala giver en meget god virkning 

mod skurv. Indtil BAS 669 bliver godkendt, kan man anvende tankblandingen af Delan 

og Scala. 

216 FRUGT & GRØNT MAJ 2011

myclobutanil (Myclobutanil) vil 

være værdifulde, blandt andet 

fordi de også virker mod 

meldug. Bortset fra difenconazol, 

der indgår i Ortiva 

Top, er ingen af de nævnte 

stoffer godkendt i 

Danmark. Indtil videre 

har firmaerne ikke villet søge om 

godkendelse i Danmark, fordi de mener, at 

produkterne ikke vil blive godkendt på 

grund af danske særkrav til visse økotok - 

sikologiske egenskaber. 

Der er i 2010 udført et forsøg i Flakkebjerg 

med potentielle alternativer, se figur 2. 

Der planlægges et nyt forsøg i 2011. 

BASF har to nye produkter, som forventes 

at blive søgt godkendt i Danmark, såfremt 

der ikke bliver væsentlige problemer med 

at få genregistreret dithianon. Det er ikke 

nye stoffer, men formuleringer af allerede 

kendte. Det drejer sig om: 

- BAS 669 med samme aktivstoffer som 

Delan og Scala. 

- Maccani med pyraclostrobin, kendt fra 

Signum, og dithianon. 

Meldug 

Virkningen af svovl mod meldug kan kun 

betegnes som moderat. Det betyder, at 

det kun er Candit, der reelt er til rådighed 

og kun indtil 1. juni. Herefter skal avlerne 

klare sig med Kumulus S. Denne situation 

er uholdbar, men indtil videre har vi ikke 

fået nogen nye midler af samme årsag 

som beskrevet for skurv. I de lande, vi normalt 

sammenligner os med, anvendes 

myclobutanil, penconazol (Topas), buprimat 

(Nimrod) samt trifloxystrbin (Flint) 

mod meldug i æbler. 

Heldigvis er der et helt nyt aktivstof på 

vej. Det drejer sig om fluopyram fra Bayer 

CropScience, der vil indsende ansøgning 

om godkendelse i Danmark i løbet af kort 

tid. Handelsnavnet bliver Luna Privilege, og 

det vil i første omgang blive søgt godkendt 

til æbler og pærer mod meldug samt til 

jordbær mod meldug og gråskimmel. l 

1. Risikovurdering er foretaget af FRAC, Fungicide 

Resistance Action Committee. 

Tabel 1 



Godkendte midler mod skurv og meldug i æbler og pærer. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

Figur 2. Potentielle midler til bekæmpelse af skurv i æbler. 

100 

98 

96 

94 

92 

90 

88 

0 

21. juni 29. juli 5. oktober 

Bladskurv Frugtskurv 


i ubehandlet 58,5 76,8 100 

Medio juni Ca. 1. august 


i ubehandlet 55,1 42,1 

BAS 669 1,2 l 

Luna Privilege 0,25 l 

Systane 0,375 l 

Score 0,225 l 

Switch 0,8 l 

Luna Privilege 0,25 l + 

Aliette 2,5 kg 

Dette forsøg lå i samme plantage som det ene forsøg med BAS 669, hvor der var et 

meget kraftigt angreb af skurv. Forsøget bekræfter den meget gode virkning af BAS 

669, men også Score og blandingen af Luna Privilege plus Aliette har givet en rimelig 

god bekæmpelse af skurven. Virkningen af Luna Privilege alene var dårlig, men 

blandingen med Aliette ser interessant ud. 

Candit 0,2 




Der er sprøjtet seks-syv gange med cirka to ugers mellemrum fra grøn spids og indtil 

opgørelse 1. august. Det ene forsøg er udført i Kivik, Sverige. Der var tale om ganske 

kraftige angreb i ubehandlet, og både Luna Privilege og Candit, der indgik som 

referencemiddel, gav en god bekæmpelse. For Luna Privilege er der kun en lille forskel 

mellem halv, trekvart og fuld dosering. I det svenske forsøg kom der også et 

kraftigt angreb af skurv, og virkningen af Luna Privilege var meget dårlig. 

Figur 3. Bekæmpelse af meldug i æbler med Luna Privilege. Gennemsnit af tre forsøg. 

Aktivstof Produkter Godkendt mod Begrænsninger i anvendelsen 

Dithianon Delan WG Skurv Må først anvendes ved begyndende blomstring 

Kresoxim-methyl Candit Skurv Må ikke anvendes efter 1. juni og maksimalt 3 gange. 

Meldug Godkendt mod både skurv og meldug 

Mancozeb Dithane NT Skurv Må tidligst anvendes 1. juni og maksimalt 3 gange 

Pyrimethanil Scala Skurv Ved anvendelse efter afsluttet blomstring anbefaler firmaet, at det sker i blanding med 

andet skurvmiddel i fuld dosering 

Svovl Kumulus S Skurv 

Meldug 

Godkendt mod både meldug og skurv 

FRUGT & GRØNT MAJ 2011 217 

ÆBLER

PESTICIDRESTER 

Færre pesticidrester kræver 

flere biologiske midler 

Hvis æbler skal produceres 

uden pesticidrester, skal 

avlerne have flere biologiske 

midler til rådighed. 

TEKST OG FOTO: 

MAYA BOJESEN 

GARTNERIRÅDGIVNINGEN 

MYB@VFL.DK 

Frugtavlerne har i dag ikke økonomisk incitament 

til at producere frugt fri for pesticidrester. 

Når alvorlige skadevoldere truer 

avlen, kræves det, at behandlingsstrategien 

er effektiv – også når der bruges biologiske 

midler, som ikke fører til restkoncentrationer 

i frugten. 

Fødevarestyrelsens resultater fra den danske 

pesticidkontrol i 2009 viser, at der er 

færre rester i danske æbler og pærer end i 

de udenlandske. Derudover er der en faldende 

tendens til antallet af fund i dansk 

frugt – en tendens der ikke gør sig gældende 

i udenlandsk. Den slags budskaber 

er det nærmeste, man kommer gratis reklame 

for dansk frugt. 

Æblevikleren 

Hvordan kan frugtavleren bevidst bidrage 

til denne positive udvikling i dansk frugt? I 

2010 satte GartneriRådgivningen for andet 

år i træk fokus på strategier til at producere 

kernefrugt uden pesticidrester. 

Særlig æblevikleren voldte alvorlige problemer 

mange steder, og det blev i løbet af 

sommeren klart, at frugter med færre pesticidrester 

kun kunne blive til med et betydeligt 

tab på grund af æblevikleren. 

Problemerne forstærkes 

Strategien til at producere frugt uden pesticidrester 

kan sammenfattes således: 

Frem til og med blomstring følges en normal 

sprøjteplan. I tiden fra afblomstring til 

høst behandles ikke med traditionelle 

plantebeskyttelsesmidler. I stedet benyttes 

biologiske præparater, feromonforvirring 

og svovl. 

I en parcel med Discovery blev teorien forsøgt 

omsat til praksis: Den 8. juni var sidste 

dato, der blev anvendt traditionelle svampemidler 

i 0-rest parcellen. På baggrund af 

fangst af æbleviklere i feromonfælder blev 

PRØVER TIL ANALYSE – Til analysen for pesticidrester behøves kun et par kilo frugt, også 

selvom analyseresultatet skal repræsentere flere ton frugt. 

der behandlet med virus-produktet Madex 

den 1. juli, 7. juli og 14. juli. Doseringen var 

100 milliliter per hektar i hver behandling. 

I en naboparcel blev der til sammenligning 

fulgt et normalt sprøjteprogram. Her blev 

der brugt restlager af Dimilin den 28. juni 

og Steward den 13. juli. 

Den første skade af æblevikler blev observeret 

den 2. juli. Ved høst var der i begge 

parceller betydelige skader af æblevikler. 

Værst var det dog i 0-restparcellen, hvor 

problemet slog stærkt igennem. Her var 

FAKTA 

Ingen sundhedsrisici 

Når der bliver fundet pesticidrester i 

dansk produceret frugt, er det rester 

efter godkendte midler. Indholdet er 

stort set altid under den maksimalt 

tilladte grænseværdi (MRL). 

Konklusionen i Fødevarestyrelsens 

rapport fra 2010 er helt klar: De 

påviste pesticidrester i de undersøgte 

prøver giver generelt ikke anledning 

til sundhedsmæssige betænkeligheder. 

udbyttet godt og vel to ton per hektar 

mindre i forhold til normalparcellen. 

Rester 

Med hensyn til pesticidrester i frugten 

kunne der ikke måles rester i frugt fra 0rest 

parcellen. I frugten fra det normale 

program blev der fundet rester efter de to 

midler, som blev brugt mod æblevikler 

samt rester efter to svampemidler. Alle rester 

var dog langt under MLR-værdien. Det 

højeste indhold var af aktivstoffet i 

Steward, og det var blot fire procent af 

MRL-værdien. 

Feromonforvirring 

Det er sandsynligt, at en kombination af 

feromonforvirring og Madex ville have givet 

et bedre resultat, men på det tidspunkt, 

da det stod klart, hvor meget æblevikleren 

var på spil, var det for længst for 

sent at tænke på feromonforvirring. Feromonforvirring 

skal være sat op, før viklerne 

begynder at parre sig og lægge æg. Det 

kan også indvendes, at der burde have 

været behandlet en fjerde gang med Madex, 

det vil sige den 20.-25. juli. Her skal 

man imidlertid huske på, at der er én 

måneds behandlingsfrist på Madex, og da 

frugten blev plukket 21. august, ville det 


have været lige på grænsen. Det skal nævnes, at der efter plukning 

blev udbragt rovnematoder mod æblevikler. Hensigten er 

at få nedbragt populationen af æbleviklere til 2011. 

Tidlige sorter og lagersorter 

Det virker logisk, at sorter, som ikke skal lagres og derfor ikke har 

behov for lagersprøjtninger, er nemmere at producere uden pesticidrester 

end lagersorter. 

Udfordringen i de tidlige sorter kan imidlertid vise sig at ligge i, 

at der er betydeligt kortere tid fra afblomstring til høst. Midler, 

som bruges i juni, har altså en meget kortere tidsperiode til at 

forsvinde fra frugten sammenlignet med frugt, som plukkes i 

oktober. Hvilke midler kan være aktuelle at bruge i juni? Det er 

først og fremmest skurvmidler. I skurvmodtagelige sorter ligger 

det ikke lige for at bruge andet end traditionelle svampemidler, 

så længe ascosporesæsonen varer ved, det vil sige i hvert fald til 

medio juni. Det kunne også være lus eller spindemider, der dukker 

op efter blomstring, som der er behov for bekæmpelse af. l 

Projektet er støttet af GAU samt EU og Fødevareministeriets 

Landdistriktsprogram under titlen ’Demonstration af miljøvenlig 

produktion af frugt og grønt’. 

HØJ SIGNALVÆRDI – Pesticidrester har pressens og forbrugernes 

bevågenhed. Når undersøgelser af restkoncentrationer falder ud 

til fordel for dansk frugt, og det kan generere overskrifter som denne, 

der blev bragt i Politiken 9. december 2010, er det god reklame 

for dansk frugt. 

Rynkeby med svagt fald 

Rynkeby Foods regnskab for 2010 viser, at omsætningen 

faldt markant med 10 procent, så salgstallet endte på 834 

mio. kroner, næsten 100 mio. kroner under året før. Til 

gengæld faldt resultatet kun svagt, og det gør, at overskudsgraden 

bevæger sig i den pæne retning, skriver Jyllands 

Posten. I Danmark har Rynkeby fastholdt sin markedsandel, 

mens man i Sverige har vundet på juicefronten. 

Juicegiganten er også godt på vej ind i Norge og Finland 

som led i en nordisk strategi. 

Æbler uden 

pesticidrester 

bliver dyre 

- Hvis æbleavlerne skal producere 

konventionelle æbler 

uden pesticidrester, skal 

der være udsigt til en gevinst 

i form af højere afregningspriser. 

Forbrugerne 

kommer også til at betale 

en højere pris i butikkerne. 

Vil de mon det, lød spørgsmålet 

fra den engelske 

plantepatolog Angela Berrie 

på en engelsk temadag 1 i 

Kent, hvor forskere fra East 

Malling talte om plantebeskyttelse 

og pesticidrester. 

Angela Berrie konkluderer 

på baggrund af ni års studier, 

at 0-pesticidrester faktisk 

er en reel mulighed, 

men det er mere risikabelt 

og dyrere end at producere 

æbler på konventionel vis. 

PESTICIDRESTER 

- Forbrugerne vil have perfekte æbler, de vil have kendte sorter, 

og de vil ikke have pesticidrester. Alt i alt er det ret store 

krav, sagde Angela Berrie ifølge det engelske magasin The Fruit 

Grower. 

En af udfordringerne i 0-restproduktion er, at laboratorieteknikken 

hele tiden forbedres, så færre og færre pesticidrester kan 

måles. 

- De rester, der ikke kan måles i dag, kan måske måles i fremtiden. 

Derfor bør vi finde et andet navn end 0-rest-produkt. Det 

er ikke et godt og holdbart navn, sagde Angela Berrie og foreslog 

termer som ’begrænset til et minimum’ eller ’minimalt med rester’. 

Varsling 

Angela Berries studier gennem mange år viser, at brug af vars - 

ling er en effektiv metode til at reducere mængden af pesticidrester. 

Varsling giver mulighed for at identificere problemerne 

tidligt, så passende handling hurtigt kan sættes i værk. I de engelske 

forsøg, hvor det er lykkedes at undgå pesticidrester, er 

der ikke anvendt konventionelle pesticider mellem afblomstring 

og høst. 

I stedet er der anvendt efter-høst sprøjtninger så som DMI-fungicider 

2 mod sen skurv og meldug, ureasprøjtninger før bladfald, 

kobbersprøjtning 2 mod kræft ved bladfald plus en behandling 

mod bladlus og udbringning af nematoder mod overvintrende 

æbleviklere. Der er også anvendt en sprøjtning før knopbrydning 

med kobber 2 mod skurv, og i perioden indtil afblomstring 

anbefales et IPM-sprøjteprogram. Fra afblomstring kan bruges 

en lav dosis af svovl mod meldug og granulosevirus eller Bacillus 

thuringensis mod skadedyr. Denne metode har været brugbar 

i England i de fleste sæsoner. Kun i sæsoner med højt smittetryk 

var metoden ikke tilstrækkelig. l 

1. BIFGA Technical day 2011. BIFGA står for 'The British Independent Fruit Growers 

Association'. 

2. Ikke godkendt som plantebeskyttelsesmiddel til kernefrugt i Danmark. 

Kilde: The Fruit Grower marts 2011. 

ENGELSK – Forsker Angela Berrie 

EMR har afsluttet et niårigt projekt 

med nul pesticidrester i æbler. 

Arkivfoto. 

FRUGT & GRØNT MAJ 2011 219

ÆBLER 

Bestøvning af æbler 

Forudsætningen, for at der dannes frugt, 

er, at der sker en bestøvning og derefter en 

befrugtning af frugtanlæggene. Alle æble - 

sorter skal bestøves af en anden sort for 

med sikkerhed at give en god frugtsætning. 

Men ikke alle sorter kan bruges af alle. 

En god bestøversort skal blomstre samtidigt 

med produktionssorten, for at befrugtningen 

lykkes. Bestøversorten skal 

producere store mængder pollen med god 

spireevne, og den skal være sund og have 

stabil bæring. Bestøversorten må ikke 

være triploid, og der skal også være tilstrækkeligt 

med bier i plantagen for, at bestøvningen 

lykkes. 

S-alleler 

Befrugtning sker vanskeligt mellem tæt 

beslægtede sorter. Genteknologi har gjort 

det muligt at se, hvor tætte familiebånd, 

der er mellem æblesorter. Dermed er det 

også muligt at se, hvilke sorter der er så 

tæt i familie, at de ikke kan befrugte hinanden. 

Uforeneligheden kan ses rent genetisk 

på de såkaldte S-alleler 1 . Hvis to sorter 

har helt forskellige S-alleler, kan de befrugte 

hinanden optimalt. Hvis de har et Sallel 

fælles, bliver befrugtningen ringere, 

Blomstring 

Sort 

Boskoop T 

Braeburn T-M 

Delbarestival T-M 

Elstar S 

Gala S 

Golden Delicious M-S 

Greenstar M-S 

Jonagold M-S 

Junami M-S 

Kanzi T 

Pinova M 

Rubens T-M-S 

Santana M 

Topaz T 

Wellant M-S 

Zari M-S 

Bestøversort 

Boskoop** 

Braeburn 

Delbarestival 

Elstar 

BESTØVNING – Paradisæbler er gode bestøvere, fordi de blomstrer i rigeligt antal hvert år 

og har en lang blomstringsperiode. Desuden kan de bestøve stort set alle sorter. 

og har de nøjagtigt de samme to S-alleler, 

er befrugtning udelukket. Paradisæbler er 

gode bestøvere, fordi de har helt andre Salleler 

og dermed er fjernt beslægtet med 

produktionssorten. 

Til klubsorter anbefales ofte at plante to 

forskellige paradisæblesorter for at helgardere 

bestøvningen. Nogle steder anbefales 

også at klippe blomsterne af para - 

disæbler tre uger efter bestøvning for at 

reducere smittefaren. 

Som eksempel kan nævnes, at sorten Golden 

Hornet taber æblerne sent og tiltrækker 

Gloesporium og blodlus. 

Gala 

Golden Delicious 

Bestøvningsoversigt 

I tabel 1 ses en bestøvningsoversigt for en 

række æblesorter. Oversigten blev fremlagt 

ved et kernefrugtseminar i Tyskland af 

Dr. Rolf Stehr og er udarbejdet på grundlag 

af oplysninger og undersøgelser fra PPO 

Randwijk, Holland, OVA Jork, Tyskland og 

Pcfruit, Belgien. I tabellen er medtaget 

nogle af de nye sorter som Rubens, Junami, 

Zari og Wellant. l 

1. En allel er en bestemt udgave af en dna-sekvens, 

som findes på et bestemt sted af et kromosom. 

Kilde: Fruitteelt 4, 2011. 

Tabel 1. Bestøvningsoversigt for æble udarbejdet på grundlag af undersøgelser i Tyskland, Holland og Belgien. 

Greenstar 

Jonagold** 

Junami 

220 FRUGT & GRØNT MAJ 2011 

Kanzi 

T=Tidlig Dårlig bestøver, ikke kompatibel 

M=Middeltidlig God bestøver, kompatibel 

S= Sen Ingen information kendt 

** Triploid sort (dårlig pollenkvalitet) 

Pinova 

Rubens 

Santana 

Topaz 

Wellant 

Zari 

Dacapo (T) 

Golden Gem 

Golden Hornet (M) 

Hillieri 

Malus Evereste (M) 

Professor Sprenger (T) 

Rød Sentinel (M)

Spindemidemidler 

Apollo ® 50 SC 

Mod æg af spindemider 

Danitron ® 5SC 

Mod spindemider 

Floramite ® 240 SC 

Mod spindemider 

Milbeknock ® 

Mod spindemider og insekter 

Nissorun ® 10 WP 

Mod spindemider og rødt spind 

Pride ® Udvidet godkendelse 

Ultra 

Mod spindemider og mellus i væksthus 

Insektmidler 

Admiral ® 10 EC 

Mod særlige insekter på prydplanter i væksthus 

Dimilin ® 25 WP 

Mod fluer og specielle insekter 

Mospilan ® SG 

Mod bladlus, mellus og insekter 

Sumi-Alpha ® EW 

Mod nåletræsnudebiller 

Teppeki ® 

Mod bladlus i kernefrugt og kartofler 

Warrant ® 700 WG 

Mod insekter i gartneri og prydplanter 

Svampemidler 

Frupica ® SC 

Mod gråskimmel i jordbær 

Merpan ® 80 WG 

Mod frugttrækræft 

Proplant ® 

Mod svampe i gartneri 

Ranman ® 

Mod kartoffelskimmel 

Rizolex ® 10 D / 50 FW 

Pulver eller flydende til bejdsning mod 

rodfiltsvamp - ny lugtreduceret formulering 

Diverse 

Antergon ® MH 

Spirehæmmer i løg 

NA Borgødning 

Vækststimulering 

Renol ® 

Penetreringsolie 

Silwet ® Gold 

Super-spredemiddel 

Spotlight ® Plus 

Nedvisning af kartofler 

Nordisk Alkali 

Anemonevænget 2, 4330 Hvalsø 

Tlf. 4649 1171 

info@nordiskalkali.dk 

Læs altidetiketten før brug. 

Udvidet godkendelse 

NEDSAT PRIS 

Dispensation 

Dispensation 

www.nordiskalkali.dk 

Medlem af 

Dansk Planteværn

SOLBÆR 

VAND HOLDER BUSKENE GRØNNE – Bladfald kan udsættes ved tilførsel af vand. Til højre ses buske, der har fået tilført cirka 40 millimeter 

vand i forbindelse med tørre perioder. Det var nok til at holde buskene grønne i længere tid end de uvandede til venstre. Gødevandede parceller 

var sundere end, hvor der kun var vandet. Billedet er fra begyndelsen af oktober. 

Gødevanding af solbær 

kan give positive resultater 

Vand giver et mere stabilt 

udbytte i solbær. Det er 

der ikke tvivl om. Men 

hvad er effekten, når der 

sættes gødning til vandet? 

Dette undersøges i et demonstrationsprojekt 

hos 

en jysk og en fynsk avler. 

TEKST OG FOTO: GITTE 

HALLENGREEN JØRGENSEN 


GHJ@VFL.DK 

I 2010 havde GartneriRådgivningen projekter 

hos to solbæravlere, som var interesserede 

i at arbejde med gødevand. Formålet 

er at finde ud af, om solbær reagerer 

lige så positivt på gødevand, som det 

ses i eksempelvis æbler og jordbær. 

De to plantager tilhører Anders Møller Andersen 

i Gislev på Østfyn og Peder Brandt 

Kristensen i Gørding i Vestjylland. I begge 

plantager er der etableret drypslanger, da 

stiklingerne blev sat på blivestedet. Der er 

meget stor forskel på de resultater, som de 

to plantager opnåede sidste år, hvilket gør 

det svært at drage konklusioner. I litteraturen 

er der også store forskelle på resultater 

opnået efter næringsstoftilførsel i 

solbær. 

Synlige resultater 

De to plantager blev vandet/gødet forskelligt 

i 2010. Det skyldes primært, at buskene 

i Peder Brandt Kristensens plantage var 

nyetablerede, og her blev der satset på 

vækst, mens buskene hos Anders Møller 

Andersen var i deres anden vækstsæson, 

og her blev der satset på at påvirke 

bærkvaliteten. 

Et synligt resultat er, at vanding og gødevanding 

kan påvirke buskenes ensartethed. 

I Anders Møller Andersens plantage var de 

uvandede rækker mere uens af udseende 

end de vandede rækker. I Peder Brandt Kristensens 

plantage var buskene i de gødevandede 

rækker mere ensartede end buskene 

i de rækker, der kun havde fået vand. 

Tilsvarende kunne man i efteråret se, at 

bladmassen holdt længere på de buske, 

der var vandet frem for de buske, der var 

uvandet. I begge plantager holdt bladmassen 

længere på de buske, der var gødevandet 

i forhold til dem, der kun havde fået 

vand. 

Bladanalyser 

I begge plantager er der udtaget blad - 

prøver for at undersøge, om de tilførte 

næringsstoffer blev optaget. Bær fra Anders 

Møller Andersens plantage blev også 

analyseret. 

I Anders Møller Andersens plantage er der 

tilført calcium lige efter blomstring og kalium 

før høst, men det kunne ikke måles, 

hverken i bladene eller bærrene, måske 

fordi der var tilført for små mængder. Der 

var imidlertid en visuel forskel. Vi lagde 

bærrene på fugtigt papir i stuetemperatur, 

primært for at se om der var forskel på, 

hvor hurtigt de blev angrebet af gråskimmel. 

Ingen af bærrene blev angrebet af 

gråskimmel, men de bær, som havde fået 

kalium i gødevandet før høst, skrumpede 

senere ind. 


Hos Peder Brandt Kristensen var der derimod en sammenhæng 

mellem, hvad der var tilført via gødevandet, og hvad der kunne 

måles. Dette gjaldt såvel makro- som mikronæringsstoffer. 

Her blev det demonstreret, at næring kan optages. I de buske, 

som ikke var gødevandet, lå buskenes næringsstofstatus stadig 

inden for optimalområdet. Det vil sige, at buskene havde lavet 

en luksusoptagelse af næring. Det bliver spændende, om det 

kan måles på udbyttet til sommer. 

Udbytte 

Hos Anders Møller Andersen, hvor buskene var i anden 

vækstsæson, blev der høstet cirka ét ton bær. 

Hos Peder Brandt Kristensen, der havde de nyetablerede buske, 

var buskene større efter første vækstsæson, end de var hos Anders 

Møller Andersen året før. Det kan blandt andet skyldes, at 

Peder Brandt Kristensens jord er lettere, at han har vandet mere 

og anvendt en anden type gødning. Desuden var foråret 2010 

mere fugtigt end 2009, hvilket gav bedre tilvækstbetingelser 

hos Peder Brandt Kristensen. 

Det bliver spændende at se, hvilket udbytte Peder Brandt Kristensen 

kan høste i 2011, hvor antallet af grene vil være den begrænsende 

faktor. Endvidere blev der målt forskel på næringsstofstatus 

i bladene mellem behandlet og ubehandlet, og vi kan 

deraf finde ud af, hvor vigtigt det er for næste års udbytte. 

Der er langt igen 

Ens for de to plantager er, at buskene er vokset rigtig flot til, fordi 

de er blevet vandet og gødevandet. Det kan undre, at vi kun 

kan måle optagelse af næringsstoffer tilført via drypslangerne i 

den ene plantage. Det skyldes formentlig, at udgangspunktet 

var forskelligt hvad angår jordtype, vandmængde og gødningstype. 

Erfaringen fra projektet i 2010 fortæller, at der er langt igen, før 

vi har klare anbefalinger til gødevanding af buskfrugt. Men foreløbig 

ser det ud til, at gødevanding giver positive resultater. 

Næringsstofferne i gødevand er dyrere end fast gødning, og derfor 

skal der være klare fordele ved at tilføre gødning i vandingsvandet 

– enten i form af et mindre næringsstofforbrug, større 

udbytte eller bedre bærkvalitet. 

Projektet fortsætter i 2011. l 

Projektet er gennemført med støtte fra GAU samt EU og Fødevareministeriets 

Landdistriktsprogram under titlen ’Demonstration 

af miljøvenlig produktion af frugt og grønt’. 

Kun vand. Ingen vand, ingen gødning. 

Drypvandet med calcium 

efter blomstring. 

Drypvandet med kalium 

op til høst 

BÆR – Tilførsel af kalium til solbær før høst ser ud til at påvirke den 

tid, der går, før bærrene skrumper ind. 

Lille solbærhøst 

i New Zealand 

SOLBÆR 

Stormende vejr og dårlig frugtsætning er 

årsag til, at høsten af solbær blev lille i 

New Zealand i år. Kun 6.500 ton mod 

normalt 8.000-9.000 ton. Frugtkvaliteten 

på de høstede bær ser ud til at være 

i orden. Solbærrene rækker til at forsyne 

de to største aftagere, nemlig Glaxo - 

SmithKline og kooperativet NZ Black - 

currant Cooperative. Men der bliver ikke 

mange solbær til at sælge udenfor disse 

to markeder, blandt andet fordi der ikke er meget på lager fra 

sidste år. 

Efterspørgselen har de seneste måneder været vigende, fordi 

forbrugernes indkøb har været præget af finanskrisen. Men både 

handelen og saftindustrien er begyndt at vise fornyet interesse, 

skriver FoodNews. 

Biavlernes forening har fået 

ny direktør 

Steen Fogde er fra 1. april 2011 ansat som direktør for Danmarks 

Biavlerforening, der har over 4.000 hobby- og fuldtids erhvervsbiavlere. 

Steen Fogde (54) er uddannet cand. scient. i biologi 

og har været miljøchef ved Helsingør Kommune. 

En vigtig opgave for den nye direktør er varetagelsen af biavlernes 

politiske interesser nationalt 

og internationalt 

samt samarbejde med universiteter 

og andre biavlerorganisationer 

i Danmark 

og udlandet. En af de store 

opgaver bliver at få søsat 

en ny uddannelse for biavlere 

i Danmark. 

Biavlernes hovedsæde ligger 

i landbocentret Gefion 

i Sorø. Sekretariatet, der 

har tre ansatte, rådgiver 

landets biavlere, udfører 

forsøgsarbejde og udgiver 

eget tidsskrift. 

STEEN FOGDE. 

Kommercielle vinavlerne 

går sammen 

En ny brancheorganisation har set dagens lys. Danske kommercielle 

vinavlere og vinproducenter er gået sammen om at danne 

Brancheorganisationen Danske Vingårde for at udbrede 

kendskabet til branchens produkter samt aktivt at fremme salget 

og kvaliteten af dansk produceret vin. Nyvalgt formand for 

Danske Vingårde er Jan Nyholmgaard, Marslev. 

Hidtil har de cirka 60 danske erhvervsvinavlere udvekslet erfaringer 

gennem deres medlemskab i Foreningen af Danske Vinavlere, 

som tæller omkring 1.200 hobbyvinavlere. 

Danmark blev i 2000 godkendt som vinland, og siden da har 

danske vine opnået flotte placeringer ved udenlandske konkurrencer. 


BUSKFRUGT 

Optimer dit udbytte 

Nogle buskfrugtavlere 

høster generelt gode udbytter, 

andre høster til tider 

godt, og nogle høster 

næsten aldrig rentable udbytter. 

Hvad er den store 

hemmelighed? 

TEKST OG FOTO: GITTE 

HALLENGREEN JØRGENSEN 


GHJ@VFL.DK 

Væsentligt for udbytteniveauet er en række 

dyrkningsmæssige faktorer. Jorden skal 

være almindelig god – JB 5-6 – klimaet 

skal gerne være lunt i blomstringen og op 

til høst, og der skal falde en tilpas mængde 

nedbør. Dernæst skal du vælge plantemateriale, 

som er sundt, og en sort som 

passer tidsmæssigt til lokalitet og eventuelt 

andre arbejdsopgaver. Når det er gjort, 

er du godt i gang. Imidlertid er dette ingen 

garanti for optimale udbytter, ligesom 

høje udbytter til tider opnås til trods for, 

at en eller flere af parametrene ikke er opfyldt. 

Variable faktorer 

Gødningsmængde er det første, vi diskuterer, 

når sæsonen begynder. Her er det muligt 

at justere i forhold til sidste års vækst 

og udbytte og gerne i forhold til jordbunds- 

og bladanalyser. Optimalt udbytte 

kræver en god vækst. 

Dernæst er ukrudt en væsentlig parameter. 

Meget ukrudt reducerer udbyttet, fordi 

der er konkurrence om vand og formodentlig 

også næringsstoffer. 

Knopgalmider er en af de arbejdskrævende 

opgaver, og et af de steder hvor mange 

springer over. Men er miderne ikke under 

kontrol, forringes udbyttet år for år. 

Sprøjtninger mod gråskimmel i blomstring 

er til diskussion, men typisk ses udbytteforbedring, 

når de udføres, blandt andet i 

forsøg lavet af Forskningscenter Flakkebjerg. 

De efterfølgende svampesprøjtninger er 

vigtige for at holde en sund bladmasse. 

Tidligt bladfald forringer udbyttet de følgende 

år. 

PLANLÆGNING – Udbyttet i buskfrugt kan hæves i mange plantager, hvis avlerne er dygtige 

til at planlægge og til at optimere alle processer. Det er vigtigt at følge kulturen tæt. 

Foto: Annemarie Bisgaard. 

Skadedyr skal bekæmpes efter behov. 

Mange skadedyr laver sjældent udbytteforringelser, 

idet vi har mulighed for at bekæmpe 

dem, men også her kan der være 

en følgevirkning på næste års udbytte. 

Det lyder måske ikke så svært. At du undlader 

én af tingene et enkelt år betyder da 

også sjældent det store for udbyttet, men 

er det flere ting og gentagne gange, så kan 

du se det på udbyttet. 

Avleren er den vigtigste 

Med mange parametre at forholde sig til 

og ændre på kan du nemt komme galt af 

sted. Derfor ser vi også, at det typisk er de 

avlere, som lever og ånder for deres kultur, 

som hvert år høster høje udbytter. Det er 

de avlere, som aldrig overvejer, om de kan 

spare på gødningen, om de kan springe en 

sprøjtning over, eller om det nu kan betale 

sig at køre en ekstra gang. Kulturen følges 

dagligt, og for disse avlere er der aldrig 

noget, der kommer som en overraskelse. 

Det er helt utænkeligt, at der mangler et 

sprøjtemiddel i kemikalierummet, og gødningen 

er ofte bragt ud, inden mange andre 

overhovedet er begyndt at tænke på 

det. Desværre har vi p.t. ingen tal at forholde 

os til, men jeg er overbevist om, at 

det relativt lille beløb, som disse avlere 

lægger ekstra i deres kultur, kommer mange 

gange tilbage. De avlere, som ofte – 

men ikke altid – høster godt, er de avlere 

som typisk følger anbefalingerne, men 

hvor de af og til er lidt sent ude. 

Planlægning 

Min påstand er, at planlægning kan hæve 

udbyttet hos mange af de avlere, der har 

det som sekundært erhverv, og derfor 

mangler tid til at have fokus på kulturen. 

Det er altså ikke nødvendigvis alle, der skal 

prioritere et ekstra input rent økonomisk, 

men det at eksempelvis gødning eller 

sprøjtninger udføres på optimalt tidspunkt. 

Alle bør således overveje, hvilke forbedringer 

der skal til på egen bedrift, og så sætte 

ind der. Planlægningen især i forhold til 

egne problemer vil ofte tjene sig hjem i 

løbet af det første år. Lav også en udførlig 

sprøjteplan, gerne med vejrdata, så det er 

muligt at kigge tilbage og konstatere, hvor 

det gik galt. På den måde får du et godt 

udgangspunkt for at planlægge det efterfølgende 

år. 

Og så må du ikke glemme, at fokus på kulturen 

ikke alene kan give et bedre udbytte, 

men også typisk vil hæve kvaliteten af 

bærrene.l 


Brøste-næring 

 

 

Aminosol 9 

Ammoniumthiosulfat (ATS) 19 

Bittersalt 

KALI – Multi K GG 13-0-38 

KALI m. Magnesium – Multi K Mg 12-0-36 + Mg 

KALI 39 som bladgødning 

Big enough to do the job, small enough to care 

 

 

Nyhed! – kalcium bladgødning uden kvælstof. 

Styrker cellerne og sikrer fortsat god kvalitet under lagring. 

Resistart 6-4-7 

Resistim 0-7-11 

Wuxal Aminocal 

Wuxal CalciumSuspension 

Wuxal Mikroplant 

Kobberoxychlorid 51 

HUSK! Pioner NPK Makro og Mikro til gødevanding

JORDBÆR I VÆKSTHUS 

Lavere udbytte 

men mere smag 

ved reduceret vanding 

Syreindholdet i jordbær – 

og til dels også sukkerindholdet 

– kan øges ved at 

reducere drænprocenten 

fra 25 procent overskud 

til 25 procent underskud. 

Ulemperne er, at planterne 

bliver mindre, og udbyttet 

bliver mindre. Det viser 

forsøgsresultater med 

Sonata dyrket i væksthus 

i Årslev. 

TEKST: PARASHURAM BHANTANA OG 

KAREN KOEFOED PETERSEN 

INSTITUT FOR HAVEBRUGSPRODUKTION, ÅRSLEV 

KARENK.PETERSEN@AGRSCI.DK 

Forsøget blev udført i væksthus i perioden 

12. marts til 12. juni 2010. Barrodsplanter 

af jordbærsorten Sonata i A + -kvalitet blev 

pottet enkeltvis i 1,1 liters potter med 

Pindstrup 2. Hver potte blev gødevandet 

via trykkompenserede dryp med en 

flowhastighed på 2,2 liter per time. I etableringsfasen 

blev alle planter gødevandet 

med ’vegetativ’ gødning med et ledningstal 

i gødevandet på 1,56 mS/cm. Der blev 

dagligt vandet med en mængde svarende 

til den foregående dags fordampning plus 

25 procent overskud. Efter to ugers etablering 

blev behandlingerne påbegyndt. 

Forskellige drænprocenter 

Planter blev vandet dagligt med 75, 100 

eller 125 procent af fordampningen, beregnet 

som den tilførte vandmængde minus 

det afdrænede vand og vægttabet siden 

sidste vanding. Vægttabet blev målt 

ved hjælp af vejeceller under hver enkelt 

bakke med ni planter. Alle planter blev gødevandet 

med ’generativ’ gødning med et 

ledningstal på 1,56 mS/cm. Behandlingerne 

medførte, at det gradvist blev mere og 

mere tørt ved en drænprocent på 25 procent 

underskud og 0 procent overskud. 

OPSAMLING AF DRÆNVAND – I forsøget blev det beregnet, hvor meget gødevand, planterne 

skulle have hver dag, nemlig den tilførte vandmængde (dagen før) minus det afdrænede 

vand, som ses i plastdunkene, og minus planternes vægttab. Vægttabet blev målt på en 

vægt placeret under hver bakke. Foto: DJF Årslev. 

Målinger 

Der blev høstet bær til analyser den 18., 

27. og 31. maj samt 10. juni; henholdsvis 

67, 76, 80 og 90 dage efter plantning. Ved 

hver høst blev bærrene vejet, talt og sorteret. 

Der blev målt titrerbar syre (udtrykt 

som citronsyreenheder) og ºBrix på de tre 

sidste høstdage. Efter sidste bærhøst blev 

bladmassen vejet, der blev målt bladareal 

på det yngste, fuldt udviklede blad fra hver 

plante og tørrede prøver blev sendt til 

næringsstofanalyse. 

Fordampning og næringsoptagelse 

Ledningstallet i det afdrænede vand var i 

store perioder omkring 2,5, 3,5 og 4,5 

mS/cm for udvanding med en drænprocent 

på henholdsvis 25, 0 og minus 25 

procent. Indtil omkring den 1. maj var fordampningen 

fra planter dyrket ved 25 procent 

overskud højere end fra de to øvrige 

behandlinger. I en grå periode mellem den 

1. og 20. maj var fordampningen derimod 

lavest fra de planter, der blev vandet med 

25 procent overskud. Den samlede fordampning 

for hele forløbet var lavest ved 

25 procent underskud, mens der ikke var 

forskel på 0 og 25 procent overskud. 

Næringsstofanalyser af bladene viste, at 

indholdet af kalium, calcium, magnesium, 

svovl og kvælstof var det samme, uanset 

om der blev vandet med en drænprocent 

på 25, 0 eller minus 25 procent 

Bladmasse og udbytte 

Både det totale udbytte og udbyttet af 

første klasses frugter var reduceret ved en 

drænprocent på minus 25 procent. Se figur 

1 øverst. Det reducerede udbytte skyldes 

primært, at den gennemsnitlige frugtstørrelse 

(kun første sortering) var mindre; 

FAKTA 

Forsøget med reduceret drænprocent 

til jordbær i væksthus er en del 

af projektet ’Bæredygtig fremtid for 

dansk konsumfrugt’. Formålet er at 

forbedre smagen i perioder med relativt 

lidt lys. 

Projektet støttes af FødevareErhverv 

og Foreningen Plan Danmark. 


Frugtudbytte (gram/plante) 

Bladmasse (gram/plante) 

Bladareal (cm 2 /blad) 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

a 

Totale udbytte Første sorterings frugt 

a 

25 procent 0 procent -25 procent 

a 

Drænprocent 

Figur 1. Totale frugtudbytte, udbytte af første sorterings frugt, frisk - 

vægt af bladmasse og bladareal på det yngste fuldtudviklede blad 

ved dyrkning af Sonata ved forskellige drænprocenter. 

Cideromsætning er faldet 

ab 

ab b 


Drænprocent 

a a 

Cider var frem til sommeren 2010 en stor succes hos de danske forbrugere. 

Men i august sidste år trådte en ny afgift på cider i kraft, og 

siden da er salget faldet omkring 20 procent, skriver Dansk Handelsblad. 

Skatteministeriet forventer at hente 100 mio. kroner på den nye 

ciderafgift, som var en del af regeringens forårspakke. 

Noget af cidersalget er formentlig rykket til grænsebutikkerne, mener 

Carlsberg, der sidder på en stor del af det danske salg med Sommersby. 

Jordbæravler kræver 1,5 mio. kroner 

Jordbæravleren på Lykkesholm på Sjælland vil nu rejse krav om 

mindst 1,5 millioner kroner mod 3F, ifølge Lykkesholms advokat. Årsagen 

er, at 3F uberettiget har omtalt virksomheden nedsættende, 

skriver Nyhedsbrevet 3F ifølge LandbrugsAvisen. 

Omtalen har medført betydelige tab og i det hele taget forstyrret 

virksomheden, skriver advokaten i en e-mail til 3F. Lykkesholms krav 

kommer efter, at 3F for nylig har rykket virksomheden for 1,3 millioner 

kroner. Et beløb, som Arbejdsretten har dømt virksomheden til at 

betale senest i begyndelsen af marts 2011 i sag om antal arbejdstimer 

til jordbærplukkerne. 

a 


Drænprocent 

b 

b 

b 

JORDBÆR I VÆKSTHUS 

Figur 2. Titrerbar syre og ºBrix i første sorterings frugter dyrket ved 

forskellige drænprocenter. Søjler markeret med forskellige bogstaver 

er signifikant forskellige. 

henholdsvis 12,1, 11,4 og 10,1 gram per frugt ved en drænprocent 

på 125, 100 og 75. Det skyldes i høj grad, at dyrkningsmediet 

efterhånden udtørres og i mindre grad, at ledningstallet i 

drænvandet stiger. Ved en drænprocent på 0 var der ikke statistisk 

lavere udbytte end ved 25 procent overskud. Ved forsøgets afslutning 

var bladmassen betydeligt mindre ved en drænprocent 

på 25 procent underskud. Det skyldes blandt andet, at det enkelte 

blad var mindre. Se figur 1 midterst og nederst. 

Smagen påvirkes 

Indholdet af titrerbar syre var med statistisk sikkerhed større i 

bær dyrket ved en drænprocent på 25 procent underskud i forhold 

til 25 procent overskud, og sukkerindholdet tenderede til at 

være højere. Se figur 2. 

Konklusion 

Resultaterne viser, at der ikke er grundlag for at øge syre- og sukkerindholdet 

i jordbær – og dermed smagen – ved at reducere 

drænprocenten fra 25 procent overskud til 25 procent underskud, 

uden at det går væsentligt ud over frugtudbyttet.l 

Fynbo marmelade 

på håndboldpigerne 

Marmeladefabrikken Fynbo Foods i Vrå har planer 

om at udvide produktion, fabrik og medarbejderstab 

de kommende år. En satsning på mærkevaremarkedet 

skal bane vejen for væksten. Siden Richard Fynbo 

åbnede fabrikken i 2002, er medarbejderantallet 

tæt på tidoblet, så der i dag er godt 50 ansatte. 

Hovedparten af Fynbo Foods produkter er i dag en 

del af dagligvarekædernes mærker. Fremover skal 

væksten komme fra Fynbos eget mærke, som vil 

forsøge at hale ind på mærkevaremarkedet. Kendskabet 

til den nordjyske marmelade skal håndboldpigerne 

hjælpe med at formidle, idet fabrikken har 

indgået sponsoraftale med Dansk Håndbold Forbund, 

så de kendte sportspiger kommer til at spille 

med marmelade på bukserne i to år, skriver Nordjydske. 

Marmeladeproduktionen har været støt stigende siden 

åbningen af fabrikken i 2002. I 2011 forventes 

produktionen at blive på 10.000 ton. 


12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

b 

ºBrix Titrerbar syre (mg/g) 


ab 

Drænprocent 

a

JORDBÆR 

Jordbær-inspiration 

fra tysk temadag 

Hvis man har lidt tyske 

sprogkundskaber, kan der 

være inspiration at hente 

for jordbærproducenter 

ved en af de mange temadage, 

der afholdes om vinteren 

i Tyskland. Afstanden 

er inden for rækkevidde. 


OLE H. SCHARFF 


OHS@VFL.DK 

Sidste vinter deltog jeg i en tysk temadag 1 

i Nordrhein Westfalen. Der var 80 deltagere 

fra det meste af Tyskland og også et par 

enkelte udstillinger af ny plantebeskyttelse 

og sprøjteteknik. 

Tyskerne er jo et grundigt folk, så der var 

ikke overraskende sat tre hele dage af til 

arrangementet inklusive et studiebesøg 

hos en større gårdbutik i nærheden. 

Udover gode indlæg om blandt andet afsætning, 

markedsføring, frostbeskyttelse, 

coaching og anskaffelse af arbejdskraft, 

fandt jeg især følgende emner interessante. 

Remonterende sorter 

Dr. Ludger Linnemannstöns 2 , der er kendt 

indenfor tysk sortsafprøvning, fremlagde 

de nyeste resultater fra sortsforsøg i flyt - 

bar tunnel, heriblandt remonterende sorter. 

Der er mange brugbare sorter, når man 

kigger på udbytte og ydre kvalitet, men 

smagen er generelt ikke særlig fremragende 

i disse everbearers. Der har været afprøvet 

en lang række sorter med genetik 

fra både England, USA og Italien, men ingen 

af dem kunne modsvare eksempelvis 

Elsanta i smagsoplevelse. 

Nye sorter til friland 

Af nye sorter til friland leverede Detlef 

Licht fra planteproducent Kraege korte 

præsentationer af Clery (tidlig), Asia (middeltidlig) 

og Malwina (meget sen), der alle 

har klaret sig godt i tyske afprøvninger. 

Clery bliver allerede nu betragtet som hovedsort 

til tidlig produktion i tunnel. Der 

knytter sig også speciel interesse til den 

INDENFOR RÆKKEVIDDE – Sædvanen tro blev den 18. tyske temadag – Freckenhorster 

Beerenobst-Tage – holdt på en katolsk læreanstalt i byen Warendorf mellem Münster og 

Bielefeld. Det er cirka fire timers kørsel fra den dansk-tyske grænse. 

tysk forædlede Malwina, der er kendetegnet 

ved at være klar til høst cirka 25 dage 

senere end Elsanta. Bærret er mørkt rødt 

og skinnende, og smagen er god omend til 

den syrlige side. Det, der halter mest, er 

udbyttet, som ligger 20 procent under Elsanta 

på friland. Trips og hindbærsnudebiller 

kan også skabe problemer på grund af 

den sene blomstring og modning. Bærret 

angives også at være mere blødt end Elsanta, 

så det er for nuværende lidt tvivlsomt, 

om sorten kan stå distancen til detailsalg. 

Der er plantet pæne arealer med 

sorten i Tyskland, men da det er en ny forædling, 

er der grænser for udbuddet indtil 

videre. 

Kemi og rester 

Inden for plantebeskyttelse er tendensen 

stort set den samme som i Danmark. Midler 

falder bort, men der foregår også afprøvninger 

af en del nye plantebeskyttelsesmidler. 

Der er stor fokus på sprøjteteknik 

og på at undgå resistens og restkoncentrationer. 

Dr. Adrian Engel, LK NRW, fastslog i sit indlæg, 

at der ’altid’ vil kunne findes rester af 

plantebeskyttelsesmidler i de plukkemodne 

jordbær, hvis der er sprøjtet i blomstringen. 

Mikronæring 

Korrekt dosering og analyse for mikro- og 

makronæringsstoffer var også et stort emne. 

Der var et interessant indlæg ved den 

belgiske konsulent, Dirk Vermeiren, fra forsøgsstationen 

Meerle. Han fremhævede 

belgiske forsøg, der viser, at humusindholdet 

er kraftigt faldende i belgiske jorder de 

sidste 10-15 år, hvorved jordens frugtbarhed 

bliver dårligere. Det skyldes, at der er 

en stigning i brug af svi negylle, og at nedmuldning 

af halm efter korn ikke er almindeligt. 

Udviklingen kan vendes ved i højere 

grad at bruge efterafgrøder og ved konsekvent 

at tilføre 10 ton kompost per hektar 

per år. 

Dirk Vermeiren havde også en interessant 

vinkel på albinojordbær, der ifølge belgiske 

erfaringer primært skyldes et højt indhold 

af silicium (Si) i vandingsvandet. Han opfordrede 

avlerne til at få analyseret deres 

råvand for dette grundstof også. 

Hold øje 

Hvis du har lyst til at deltage i en tilsvarende 

temadag næste år, skal du sætte 

kryds i uge fem. Du kan også vælge en af 

de andre temadage, der finder sted i i Tyskland 

i løbet af vinteren. Hold øje med arrangementerne 

i for eksempel bladet ’Erdbeer 

und Spargel’ eller spørg din jordbærkonsulent. 

Deltagelse i en tysk temadag er 

et udmærket supplement til danske og 

svenske temadage og absolut en glimrende 

mulighed for networking. Man skal ikke 

forvente en engelsk oversættelse, men den 

enkelte tysker kan som regel engelsk på 

tomandshånd. Det er heller ikke længere 

nødvendigt at bruge ’De’ som tiltaleform, 

det er rimeligt accepteret at være dus! l 

1. Den 18. Freckenhorster Beerenobstseminar på 

LVHS Freckenhorst i Nordrhein Westfalen mellem 

Münster og Bielefeld. 

2. Fra Landwirtschaftskammer Nordrhein-Westfalen – 

LK NRW. 


Fladså Grafisk · 55 96 04 00 

Gødninger 

til alle formål 

Brenntag Nordic A/S 

Borupvang 5 B 

2750 Ballerup 

Tlf. : +45 43292800

BUSKFRUGT 

AMMONIUMGØDNING – Til venstre en ribsstikling gødet med ammoniumgødning (160 kilo per hektar), til højre en ikke-gødet stikling. 

Begge stiklinger blev sat i inficeret jord på det samme tidspunkt. Foto: M. Kepler. 

Ammoniumgødning virker 

mod sortråd i ribs og solbær 

Ammoniumgødning kan 

hæmme angreb af sortråd 

i solbær og ribs. Det viser 

et projekt, som Gartneri- 

Rådgivningen har gennemført 

i tre plantager. 

TEKST: MALGORZATA KEPLER OG 

GITTE HALLENGREEN JØRGENSEN 


MGK@VFL.DK 

I 2009 og 2010 undersøgte Gartneri- 

Rådgivningen, om sortråd på rødder af 

ribs- og solbærplanter kan forringe udbyttet. 

Sortråd forårsages af svampen Thielaviopsis 

basicola. 

Vi gennemførte et projekt, hvor vi prøvede 

forskellige former for beskyttelse imod 

svampen: Kemiske midler, gødning og en 

nyttesvamp både på stiklinger og på store 

planter. 

Værst for småplanter og stiklinger 

Thielaviopsis basicola kan leve i jord som 

saprofytsvamp i flere år. Svampen viser sig 

ikke på planter, der er resistente mod 

svampens angreb og gør normalt kun ringe 

skade på fuldvoksne buske. Til gengæld 

kan svampen være meget skadelig for 

småplanter og stiklinger, uanset om der 

sættes inficerede stiklinger i sund jord (fri 

for svampen) eller sunde stiklinger i inficeret 

jord. Under passende vejrforhold, det 

vil sige varme og tørre forhold, kan stiklinger 

ofte modstå angreb. I meget våde og 

kolde år har svampen optimale forhold, og 

mange stiklinger dør. Svampen er aktiv i 

jord med pH over 5,6 og hæmmet i sur 

jord med pH under 5,2. 

Plantebeskyttelse virker ikke 

Vi undersøgte jord og rødder fra ribs- eller 

solbærplantager med henholdsvis lavt og 

højt udbytte for tilstedeværelse af svampen 

Thielaviopsis basicola. Hvor det var 

Sygdomsniveau / Vækst af rødder 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

Ammonium Trichoderma 

efterår 2009 

muligt, blev resultaterne sammenlignet 

med udbytte fra de seneste tre år, og der 

blev udført næringsstofanalyse af jord og 

blade. Informationer om jordtyper blev 

også inkluderet i analyse af resultaterne. 

Bekæmpelse af svampen med kemiske 

midler er ikke effektiv. Vi udvandede 

Dithane eller Signum i de mængder, som 

anbefales på produktetiketten, men vi fik 

ingen effekt på større buske, der var angrebet 

af svampen i mindre grad. 

På stiklinger anvendte vi Supresivit, der er 

et biologisk middel baseret på nyttesvampen 

Trichoderma harzianum, men heller ik- 

Behandling af Ribes stiklinger 

Trichoderma 

forår 2010 

Angreb af Th. basicola gennemsnit Vækst af rødder gennemsnit 

Ubehandlet 

kontrol 

Figur 1. Stiklinger plantet i jord inficeret med Thielaviopsis basicola blev gødet med almindelig 

ammoniumgødning (100 kilo per hektar) eller behandlet med Supresivit. Kontrol - 

planter var ugødet/ubehandlet. 


ke her fik vi tilstrækkelig beskyttende 

virkning. Årsagen hertil kan være den 

tidlige og langvarige vinter 2009/2010 

samt et i perioder tørt forår. Nyttesvampen 

kræver omkring 20 graders 

varme og tåler ikke udtørring, så svampen 

kunne ikke etablere sig tilstrækkeligt 

på stiklingerne. 

Det gør ammoniumgødning 

Almindelig kunstgødning indeholder 

ofte kvælstof i form af både ammonium 

og nitrat. I laboratorium er det på - 

vist, at formen og doseringen af kvælstof 

kan have indirekte virkning på udviklingen 

af patogene svampe. Ammoniumgødning 

reducerer angreb af Thie - 

laviopsis basicola. 

I projektet kunne vi på friland demonstrere 

en positiv effekt af ammoniumgødning, 

men kun på stiklinger plantet 

i inficeret jord, ikke på større planter. Effekten 

af kvælstofformen og doseringen 

på udvikling af Thielaviopsis basicola 

er ikke tidligere blevet demonstreret 

på friland. 

Planter, som var inficeret med sygdommen, 

blev behandlet med svovlsur ammoniak 

svarende til 80 kilo kvælstof, 

mens kontrolplanter slet ikke blev gødet. 

Infektionsniveauet blev vurderet 

ud fra antal sporer i rødderne før og efter 

behandlingen. Kontrolplanternes 

vækst blev visuelt sammenlignet med 

planterne, som var gødet med ammonium 

og med planterne, som blev behandlet 

med nyttesvampen Trichoderma 

harzianum. 

Der blev ikke observeret en negativ 

virkning af ammonium på planternes 

vækst. Slutresultaterne ses i figur 1. 

Resultater 

I projektet demonstrerede vi, at sygdommens 

betydning for plantens trivsel 

er meget afhængig af jordtype, 

vandforhold og sort. Det blev også demonstreret, 

at gødningsstrategien er en 

reel mulighed for at reducere angreb af 

Thielaviopsis basicola. 

Vi kunne til gengæld ikke demonstrere 

sammenhæng mellem udbytte og sortråd 

på rødder af ribs- og solbærplanter 

på alle sorter. For Rosetta, Rondon og 

Augustus (ny sort fra Årslev) var der ingen 

sammenhæng, men den nye og 

frugtbare sort Red Poll reagerede på infektionerne 

med kraftigt faldende udbytte. 

l 

Projektet er gennemført med støtte fra 

Foreningen Plan Danmark samt EU og 

Fødevareministeriets Landdistriktsprogram 

under titlen ’Demonstration af 

miljøvenlig dyrkningsstrategi for ribs’. 

Amerikanske 

kirsebæravlere 

indfører GAP 

Amerikanske kirsebæravlere i Leelanau 

Count i Michigan har taget skridt til at 

få deres produktion af sødkirsbeær 

certificeret i GAP-systemet. Avlernes 

baggrund for bevæge sig ind på certificering 

med meget ekstra papirarbejde 

til følge er, at de forventer at kunne afsætte 

til nye markeder. Forbrugere og 

distributører viser stigende interessere 

for fødevaresikkerhed, mere end nogensinde 

før, og de efterspørger procedurer, 

der kan forsikre dem om, at sikkerheden 

er i orden, skriver FreshPlaza.com. 

Det amerikanske GAP-system fokuserer 

på medarbejdernes sundhed og hygiejne, 

anvendelse af rent vandingsvand, 

gødning fra spildevand og husdyr, 

sanitære installationer i marken, høst, 

transport og sporbarhed. 

Test for sharka virus 

Sharka virus – også kaldet blommepox 

– er en alvorlig sygdom i blommer. Indtil 

nu har en test til at påvise sygdommen 

kun kunnet gennemføres i laboratorium 

med Elisa- eller PCR-metoden, 

der tager op til et par dage, inden man 

har resultatet. Nu har tyske forskere fra 

Wissenschaftszentrum Weihenstephan 

på det tekniske universitet i München 

udviklet en hurtig og enkel metode til 

at teste, om plantevæv har sharka virus. 

Testen kan frugtavlere eller planteskoler 

selv udføre ved hjælp af simpelt udstyr 

i form af testvæske (primer), en 

hammer, en salatslynge, en varmeplade 

og lidt laboratorieudstyr – samlet materialepris 

er under 1.000 euro. Mate - 

rialeomkostninger til hver test er kun få 

euro. Resultatet er tilgængeligt et par 

timer efter, testen er gennemført. 

Kilde: European Fruitgrowers Magazine 1, 2011. 

BUSKFRUGT / STENFRUGT 

BJARNE HJELMSTED PEDERSEN. 

Bjarne Hjelmsted 

overtager 

sødkirsebærrene 

Konsulent Bjarne Hjelmsted Pedersen er 

GartneriRådgivningens nye rådgiver indenfor 

sødkirsebær. Han afløser Svend Ramborg, 

der gik på pension tidligere på året. 

På generalforsamlingen i Danske Sødkirsebærproducenter 

sidst i marts foreslog 

Bjarne Hjelmsted, at han gerne vil starte 

sortsforsøg ude hos avlerne, hvis det er 

muligt at få økonomisk støtte fra fonde og 

eventuelt GUDP-ordningen til arbejdet. 

- Hvis vi får midler til at gå i gang med opgaven, 

kan vi kontakte kirsebærforædlere i 

Italien, Frankrig, Tyskland og Australien. 

Det kræver, at vi laver bedømmelser og 

evalueringer hvert år, både af hensyn til 

forædlerne, men også af hensyn til jer som 

avlere, sagde Bjarne Hjelmsted Pedersen 

og tilføjede, at der også er mulighed for at 

lave forsøg med grundstammer og nye beskæringsprincipper. 

Den nye konsulent agter at fortsætte med 

udgivelse af nyhedsbreve om sødkirsebær, 

og han vil oprette erfagrupper, hvis der er 

interesse for det. Desuden tilbød han laboratorieanalyser 

af sødkirsebær som en 

mulighed ved siden af det almindelige 

rådgivningsarbejde. 

Bjarne Pedersen har mange års erfaring 

med stenfrugt, dels fra sit arbejde som forsker 

på Forskningscenter Årslev, inden han 

i foråret 2010 kom til GartneriRådgivningen, 

dels fra sin én hektar store plantage 

ved Nyborg. Her dyrker han 46 forskellige 

sorter med Vanda som hovedsort. Træerne 

er plantet i perioden 1995-2011. 


GULERØDDER 

Cystenematoder 

- nye muligheder for bekæmpelse 

I en årrække har det ikke 

været muligt at bekæmpe 

nematoder med kemiske 

midler. Nematoder udgør 

i dag et stigende problem, 

og for eksempel har gulerodscystenematoder 

gjort 

det umuligt at dyrke gulerødder 

flere steder på 

Lammefjorden. Nye forsøg 

med Vydate indikerer, at 

der er muligheder med 

dette middel. 

TEKST: KLAUS PAASKE 

INSTITUT FOR PLANTEBESKYTTELSE OG SKADEDYR, 

DJF FLAKKEBJERG 

FOTO. MAGNUS GAMMELGAARD 

Siden godkendelsen for Vydate blev annulleret 

i 1993 og for Shell D-D 92 i 1997, har 

der ikke været nogen mulighed for kemisk 

bekæmpelse af nematoder. Men nu har 

DuPont, der har Vydate, indsendt ny 

ansøgning om godkendelse til Miljøstyrelsen. 

Et af de områder, hvor problemer med 

nematoder er størst, er på Lammefjorden, 

hvor gulerodscystenematoder (Heterodera 

carotae) på flere arealer har gjort det 

umuligt at dyrke gulerødder. 

Forsøg ved DJF 

Hvis Vydate bliver godkendt på ny, bliver 

det sandsynligvis med en lavere dosering, 

end der tidligere var godkendt. Derfor blev 

der i 2010 gennemført to forsøg for at undersøge 

effekten af Vydate mod gulerodscystenematoder 

med doseringer fra 7,5 til 

20,0 liter per hektar. 

Tabel 1 

Antal æg og larver per kilo jord. 

Ingen skade Moderat skade Kraftig skade 

} 

} 

} 

Figur 1. Angrebsklasser. 

For at bestemme infektionsgraden i jorden 

blev der på de udvalgte forsøgsarealer taget 

jordprøver til analyse for indholdet af 

nematoder, før forsøgsbehandlingerne 

blev udført og igen ved afslutningen af forsøgene. 

Forsøgsbehandlingerne blev udført, 

ved at Vydate blev sprøjtet ud på 

jordoverfladen og efterfølgende nedfræset 

i de øverste 10-15 centimeter af jorden, 

hvorefter gulerødderne blev sået. Forsøgsbehandlingerne 

blev udført den 7. maj, og 

gulerødderne blev sået den 12. maj. 

På høsttidspunktet blev der i hver parcel 

udtaget prøver til bedømmelse af angreb 

på rødderne. 

Virkning på nematoder i jorden 

Hver parcel var 45 kvadratmeter stor, og 

der blev taget 10 jordprøver per parcel. 

Hver behandling blev udført med seks 

gentagelser. Tallene i tabel 1 er således et 

gennemsnit af 60 prøver per behandling. 

Et så højt antal prøver er nødvendigt for at 

opnå en rimelig sikkerhed, fordi der selv 

inden for korte afstande kan være en stor 

variation i mængden af nematoder i jorden. 

Skadetærsklen for gulerodscystenematoder 

angives i litteraturen til cirka 200 æg 

og larver per kilo jord om foråret. Årsagen 

til denne relativt lave skadetærskel er, at 

nematoden har en meget høj formeringsevne. 

Gulerodscystenematoder har to til 

tre generationer per år, og en hun producerer 

300-500 æg, hvoraf 50 procent er 

hunner. Det er dog ikke alle æg, der klækker 

samme år; de kan ligge i jorden i op til 

10 år, før de klækker. 

Forsøg 1 Forsøg 2 

Behandling Dosering Før Efter Ændring Før Efter Ændring 

liter per ha behandling høst behandling høst 

1. Ubehandlet - 4.420 a 12.523 a +8.103 a 7.700 a 10.303 a +2.603 a 

2. Vydate 10 L 7,5 6.112 a 11.979 a +5.867 a 9.643 a 10.116 a + 473 ab 

3. Vydate 10 L 10,0 7.240 a 12.433 a +5.192 a 9.760 a 8.787 a - 973 b 

4. Vydate 10 L 20,0 6.670 a 8.695 a +2.025 a 9.285 a 8.215 a -1.070 b 


CYSTER – Her ses en gennemskåret cyste 

med tydeligt indhold af æg. De hårdføre 

cyster ligger i jorden og venter blot på at registrere, 

at der er gulerødder i nærheden. 

Hen på sæsonen kan man med en lup og/ 

eller et trænet øje se de 0,4 millimeter store 

citronformede cyster på rødderne. Cysterne 

falder af rødderne ved optagning og ligger 

tilbage i jorden, hvor de kan overleve i jorden 

i adskillige år. 

Som det fremgår af tabel 1, var antallet af 

æg og larver ved anlæg af begge forsøg 

langt over skadetærsklen. 

I forsøg 1 er antallet i ubehandlet forøget 

cirka 2,8 gange i løbet af vækstsæsonen, 

og uanset doseringen er der i alle de behandlede 

led sket en forøgelse af antal. I 

forsøg 2 er antallet i ubehandlet ’kun’ for - 

øget cirka 1,3 gange, og behandlingerne 

med 10 og 20 liter per hektar har givet cirka 

10 procent reduktion i antallet af æg og 

larver. 

Opgørelse af skader på gulerødderne 

Prøver fra forsøgsbehandlingerne blev 

høstet den 27. oktober, hvorefter rødderne 

blev sorteret og opdelt i angrebsklasser 

med henholdsvis ingen skade, moderat 

skade eller kraftigt skade. Symptomerne 

på angreb af gulerodscystenematoder er 

Et samarbejde med Egeskov Slot har givet 

Flensted A/S succes med en ny kartoffelproduktserie. 

Ifølge salgsdirektør 

ved Flensted, Leif Østergaard, går efterspørgslen 

fra dagligvarebutikkerne 

på de nye forarbejdede kartofler godt. 

Produktserien, som består af tre forskellige 

varianter, er blevet til i et samarbejde 

mellem Flensted og grev Michael 

Ahlefeldt fra Egeskov Slot på Fyn 

under overskriften ’Sammen skaber vi 

eventyr’. 

På bagsiden af emballagen er der en 

tegning af Egeskov Slot, et foto af grev 

forøget mængde af siderødder, og at rødderne 

bliver deforme, og ved tidlige og 

kraftige angreb bliver væksten tydeligt 

hæmmet. I figur 1 er vist typiske eksemp - 

ler af de tre angrebsklasser, som blev anvendt 

ved opgørelsen af forsøgene. 

Med det høje antal æg og larver, der blev 

fundet i jordprøverne før såning, var det 

forventet, at der ville komme meget kraftige 

angreb på rødderne. Men som det 

fremgår af figur 2, så fandtes der ved høst 

af de to forsøg kun 8,1 og 9,9 procent rødder 

med angreb i ubehandlet. En mulig forklaring 

på disse lave angrebsgrader kan 

være, at det i den første del af gulerøddernes 

vækst, hvor de er mest følsomme for 

angreb af gulerodscystenematoder, var 

meget tørt. Under sådanne forhold søger 

nematoderne nedad i jorden mod mere 

fugtige forhold og har således ikke været i 

nærheden af rødderne på det tidspunkt, 

Procent rødder med skade 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

a 

Michael Ahlefeldt samt et lille eventyr 

om den heldige kartoffel ’Flensted’. 

Brandet støttes op af en hjemmeside, 

hvor man kan høre eventyrene læst op, 

og der er oprettet en profil på Face - 

book. 

Produktserien er den eneste på markedet, 

som med sikkerhed udelukkende 

er fremstillet af danske produkter. 

For eksempel er der anvendt 

koldpresset rapsolie fra Egeskovs 

Oliemølle i stedet for den 

sædvanlige palmeolie. 

GULERØDDER 

hvor disse var mest følsomme for angreb 

af nematoderne. 

I begge forsøg har alle behandlingerne 

med Vydate, uanset dosering, givet en signifikant 

reduktion i antallet af rødder med 

angreb. Der er signifikant forskel mellem 

den laveste dosering på 7,5 og den højeste 

på 20 liter per hektar, og i forsøg to er der 

ligeledes signifikant forskel mellem 10 og 

20 liter per hektar. 

Det må derfor konkluderes, at i disse forsøg 

blev den bedste virkning opnået med 

20 liter Vydate per hektar, men kun i det 

ene forsøg var denne dosering tilstrækkelig 

til også at give en reduktion i antallet af 

nematoder i jorden. For at kunne drage en 

sikker konklusion, om hvilken dosering af 

Vydate der er nødvendig for at opnå tilstrækkelig 

virkning mod gulerodscystenematoder, 

bør der foreligge et større antal 

forsøgsresultater.l 

Ubehandlet Vydate 7,5 l Vydate 10 l Vydate 20 l Ubehandlet Vydate 7,5 l Vydate 10 l Vydate 20 l 

Figur 2. Opgørelse af skade på gulerødderne. 

Godt salg i adelige kartofler 

Forsøg 1 Forsøg 2 

Moderat skade Kraftig skade 


b 

bc 

c 

a 

b 

b 

c

FORSKNING 

Sampling is gambling! 

Nematoder er et stigende 

problem i frilandsgrønsager. 

En stor udfordring 

er, at vores viden om nematoder 

og deres levevis 

er begrænset. Selv omkring 

helt grundliggende ting 

som prøvetagning og 

håndtering af jordprøver er 

der mange ubesvarede 

spørgsmål. Det skal et 

GAU-projekt nu søge at 

rette op på. 


LARS MØLLER 


LRM@VFL.DK 

På nematodelaboratoriet i Alnarp, Sverige, 

er det muligt med stor sikkerhed at bestemme 

antal og arter af jordboende planteskadelige 

nematoder i en jordprøve. Den 

store usikkerhed ligger primært i prøveudtagningen: 

Hvor mange stik skal man tage? 

Hvor meget jord per stik? Hvor dybt 

skal der stikkes? Hvor i marken skal der 

udtages jordprøven? Hvornår – er det tidligt 

foråret, sommeren eller sent efterår? 

Hvordan håndteres jordprøven – skal den 

blandes i spanden, og skal den på køl eller 

i fryser? Hvis man ikke er meget omhyggelig 

med prøveudtagningen, er det rent 

lotteri at bruge jordprøver til kortlægning 

af nematodeproblemer. For at kunne bruge 

jordprøverne, skal udtagningen systematiseres, 

så det sker efter samme retningslinjer 

fra gang til gang på den enkelte 

bedrift. 

Det var en af konklusionerne efter GartneriRådgivningens 

besøg ved Sveriges 

Lantbruksuniversitets (SLU) nematodelaboratorie 

ved Alnarp. 

Usikkerheden omkring fritlevende nematoders 

skadetærskler og populationsudvikling 

skyldes i høj grad, at forholdene med 

hensyn til jordstruktur, nedbør og temperatur 

varierer fra år til år. Det er også svært 

at isolere de forskellige nematoders på - 

virkning i markforsøg. Hvordan etablerer 

man for eksempel en 0-parcel? 

Stort forskningsbehov 

Gulerods-, roe-, havre- og kartoffelcystenematoder 

er velkendte skadegørere. In- 

VASK - Forsker Susanne Andersson, nematodelaboratoriet på SLU i Alnarp, demonstrer, 

hvordan cystenematoder vaskes ud af jordprøverne. Analysemetoden på laboratoriet er sikker. 

Usikkerhederne ligger i marken, hvor man skal være omhyggelig med prøveudtagningen. 

Cystenematoder findes typisk i pletter i marken og kan derfor være svære at finde med 

en jordprøve. For eksempel foreskriver direktivet for kartoffelcystenematoder gældende 

for produktion af læggekartofler, at der udtages minimum 1,5 liter jord per hektar udtaget 

på basis af minimum 100 stik per hektar. Mængden af jord kan mindskes i kendte og veldokumenterede 

marker. 

tensiv forskning, som startede helt tilbage 

i 1960erne, er årsag til, at vi i dag har rigtig 

godt kendskab til cystenematodernes 

biologi og skadetærskler. Men det var først 

i løbet af 1970erne, at vi i de nordiske lande 

for alvor anerkendte fritlevende nematoder 

som potentielle skadegørere. På det 

tidspunkt modtog man ved laboratoriet i 

Alnarp mange jord- og planteprøver og 

udviklede analysemetoder til artsbestem- 

melse og kvantificering. Jordprøverne blev 

primært brugt til diagnosticering af misvækst, 

som i marken gav mistanke til angreb 

af nematoder i grønsager. 

Sidenhen er antallet af analyser, som udføres 

ved laboratoriet, faldet lidt igen. Det 

skyldes i høj grad, at vi endnu mangler viden 

om prøveudtagning og skadestærskler. 

Det er således vanskeligt på baggrund 

af en jordprøve at forudsige, om der i en 


FAKTA 

Jordprøver 

Analyser for cystenematoder og fritlevende 

nematoder koster henholdsvis 

590 SEK og 750 SEK per 

prøve. En jordprøve udtages med 40 

stik a i alt 1,5 kilo jord udtaget i et 

W-mønster eller jævnt fordelt ned 

over marken. Nematoder forekommer 

ofte i pletter i marken. Ved mistanke 

om angreb tages en jordprøve 

i kanten af pletten og en prøve uden 

for pletten. Jordprøven opbevares 

køligt og fugtigt i plastikpose. 

Prøven sendes til: SLU, Nematodlaboratoriet, 

Växtskyddsvägen 3, Box 

102, S 230 53 Alnarp. 

Læs mere om nematodelaboratoriet 

i Alnarp på www.slu.se. Skriv 

’nematodlaboratoriet’ i søgefeltet. 

mark vil opstår problemer med angreb af 

fritlevende nematoder. Der er behov for en 

intensiv forskningsindsats inden for rodgallenematoder 

og fritlevende nematoders 

betydning for grønsager. 

Desværre er det i de senere år gået meget 

ned ad bakke med den anvendte forskning 

i Norden. I Danmark bliver der ikke længere 

forsket i nematoder. For at undgå at beredskab 

og kompetencer helt forsvinder, er 

aktiviteterne i dag koncentreret i Sverige. 

Ved SLU i Alnarp er der i dag tre specialister 

inden for planteskadelige nematoder, 

og aktiviteterne søges udbygget med en 

ph.d.-studerende i de kommende år. 

- Det er et stort ønske at udbygge vores 

viden om prøveudtagning, håndtering og 

populationsudvikling i marken, siger 

Susanne Andersson, der er forsker på nematodelaboratoriet. 

Analyser for cystenematoder 

Cystenematoder er velkendte skadegørere. 

Nematoderne kan ligge i jorden i mange år 

som æg og larver gemt i cyster. Hvert år 

forlader en lille del af nematoderne den 

enkelte cyste for at opsøge nye værtplanter. 

På den måde tømmes den enkelte cyste 

gradvist for nematoder i løbet af mange 

år. Dette forhold medfører, at det på laboratoriet 

ikke er tilstrækkeligt at tælle 

antallet af cyster, som findes i jordprøven. 

Når man har fundet cysterne, skal man 

derefter åbne dem og tælle antallet af nematoder. 

På laboratoriet foregår dette ved 

at vaske jordprøven, så organiske partikler 

adskilles fra de tungere mineralske partikler. 

Herefter fanges cysterne på filterpapir, 

knuses og tælles under mikroskop. En specialist 

kan på en god dag analysere syv til 

10 jordprøver for cystenematoder. Ved un- 

dersøgelse af jord for kartoffelcystenematoder 

er det vigtigt at skelne mellem de to 

arter Globodera pallida og G. rostochiensis, 

hvilket gælder specielt for kartoffelproducenterne. 

- Dette kan i dag gøres med DNA-test 

(PCR-analyse), forklarer forskningsassistent 

Marie-Louise Måtegen. 

Ved Alnarp er der også udviklet metoder til 

bestemmelse af patotyper. 

Analyser for rodgallenematoder 

og fritlevende nematoder 

Flere arter af rodgallenematoder er kendte 

skadegører i grønsager – herunder rodgallenematoder 

i gulerødder (Meloidogyne 

hapla). Flere arter af rodsårsnematoder, 

som borer sig ind i plantens rødder, kendes 

også i grønsager. En af de mest omtalte 

skadegører er Pratylenchus penetrans. Arter 

af fritlevende nematoder er derimod 

meget talrige, og vores kendskab til deres 

betydning som planteskadegører er ringe. 

Nematoderne suger på rødderne uden 

nødvendigvis at sidde fast på rødderne. 

Ved analyse på laboratoriet opdeles disse 

derfor ofte i slægter, som senere kompletteres 

med en arstbestemmelse. Det drejer 

sig primært om slægterne Trichodorus 

spp., Paratrichodorus spp., Longidorus spp. 

og Xiphinema spp. Inden for hver slægt findes 

der mange forskellige arter, som 

måske har forskellige værtplanter og varierende 

betydning. 

- Når man indsender jordprøver til diagnosticering 

af et problem i marken, er det til 

FAKTA 

FORSKNING 

Projekt om plantepatogene 

nematoder 

Udbytte- og kvalitetstab efter angreb 

af nematoder i gulerødder er en 

at de største dyrkningsmæssige udfordringer 

i gulerodsproduktionen. 

Ligeledes opleves nematoder i flere 

andre kulturer som en stigende udfordring. 

Det gælder blandt andet i 

salat og løg. 

Besøget på nematodelaboratoriet i 

Alnarp er en del af et projekt om 

plantepatogene nematoder i frilandsgrønsager, 

som støttes af GAU. 

Projektets primære formål er: 

• at skabe overblik over problemets 

omfang. 

• at indsamle internationale erfaringer 

med arter, kulturer, forebyggelse 

og bekæmpelse. 

• at afklare analysemetodik, laboratorietests 

og skadetærskler. 

stor hjælp, at man samtidig kommer med 

oplysninger om afgrøde, forfrugt, jordtype, 

symptombeskrivelse og meget gerne en 

planteprøve, siger forskningsassistent Maimoun 

Hassoun. 

En specialist kan på en god dag fuldstændig 

analysere tre til fire jordprøver for fritlevende 

nematoder.l 

ARTSBESTEMMELSE - Arter af fritlevende nematoder bestemmes ud fra en nøje opmåling af 

munddele og halelængde. Fra mikroskopet overføres der billeder til computeren, hvor Maimoun 

Hassoun med et par markeringer med musen kan måle afstande. På skærmen er han 

ved at foretage en opmåling af en nematodes munddele. 


GØDNING 

Test af langtidsvirkende 

gødning i broccoli og kinakål 

Landmænd og konsulenter 

i Norge har længe ønsket 

sig en gødskningsstrategi, 

som kan rationalisere 

input, reducere brugen af 

nitratholdige gødninger 

og gøre grønsagsproduktionen 

mere bæredygtig, 

uden at produktkvaliteten 

går tabt. Brug af langtidsvirkende 

kvælstofgødning 

som Entec® Perfekt kunne 

være en løsning. 


SIVILAGRONOM FRANCISCO GRANADOS 

NORSK LANDBRUKSRÅDGIVNING OPPLAND 

FRANCISCO.GRANADOS@LR.NO 

Rigtigt valg af gødningstype og mængde 

bliver stadig vigtigere og skal prioriteres, 

fordi det sikrer produktionen, reducerer 

omkostningerne, er miljøvenlig og bidrager 

til en bæredygtig grønsagsproduktion. 

Tab af næringsstoffer fra jordbruget er et 

miljøproblem, samtidig med at det giver 

en økonomisk begrænsning for en bæredygtig 

drift. Rigtigt valg af gødningstype 

er et aktuelt tiltag i IPM (integreret plantebeskyttelse) 

for at reducere forureningsrisikoen 

og for at øge den naturlige modstandskraft 

i planterne. Reduceret behov 

for brug af plantebeskyttelsesmidler kan 

være en sideeffekt. 

Traditionel gødskning 

I Norge baserer man traditionelt gødskningsstrategien 

til broccoli og kinakål på 

Tabel 1 

brug af NPK-gødninger som Fullgjødsel® 

11-5-18 eller 18-3-15 om foråret og så 

flere gange kalksalpeter i sæsonen. Fuldgødninger 

indeholder en betydelig andel 

af kvælstof i form af nitrat (4,5 procent i 

11-5-18 og 8,3 procent 18-3-15). Kalksalpeter 

indeholder 15,5 procent kvælstof, 

hvoraf 14,4 procent er nitrat. 

Kvælstofbehovet i kål varierer meget med 

kåltype og længde af vækstsæsonen. Tildelingen 

skal samtidig tilpasses forfrugten 

og jordens muldindhold. Mangel på kvælstof 

giver reduceret produktion og dårlig 

bladvækst; for meget kvælstof kan medføre 

øgede problemer med svampesygdomme 

på både blade, hovederne og i revner. 

Det kan være vanskeligt at anbefale 

den rigtige kvælstofmængde for en optimal/maksimal 

produktion samtidig med, 

at man tænker på kvalitet og miljø. Spe- 

Storparcelforsøg (1.000 kvadratmeter) i kål med Entec® Perfekt. 

T E 

STORPARCEL KINAKÅL – Markante farveforskelle i uge 29 2007 mellem behandlingerne: 

E = led med Entec® Perfekt; T = led med Fullgjødsel® 11-5-18. 

cielt på lette jorder kan tab af næringsstoffer 

være uheldigt for miljøet. 

Langtidsvirkende kvælstofgødning 

Entec® er et relativt nyt gødskningskoncept 

baseret på en langtidsvirkende kvæl - 

stofgødskning. Denne gødningstype indeholder 

molekylet DMPP (3,4-dimetil - 

pirazolfosfat), som stabiliserer kvælstof i 

jorden (ammoniumstabilisator), og gør Entec® 

til en langsomt virkende gødningstype. 

DMPP virker ved at blokere/stabilisere 

nitrosomerbakterier i jorden, således at 

nitrifikationsprocessen bremses. Målet 

med denne teknologi er at reducere nitratindholdet 

i råvarerne, men også at reducere 

risikoen for nitratudvaskning, samtidig 

med at kvalitet og udbytte bevares. 

Hvis man ved brug af sådan en kvælstofteknologi 

kan klare at tage vare på kvæl- 

Storparcelforsøg i kål Led Antal gentagelser Behandling 

Mark I: 1 2 Grundgødskning med 90 kg Fullgjødsel® 11-5-18 + 2 x 20 kg KalksalpeterTM 

Broccoli I alt: 16,1 kg N, 4,1 kg P og 15,8 kg K 

2 2 Grundgødskning med 80 kg Entec® Perfekt 14-7-17 og ingen ekstra tildeling. 

I alt: 11,2 kg N, 2,4 kg P og 11,3 kg K 

Mark II: 1 2 Grundgødskning med 80 kg Fullgjødsel® 11-5-18 + 2 x 15 kg KalksalpeterTM 

Kinakål I alt: 13,5 kg N, 3,7 kg P og 14,1 kg K 

2 2 Grundgødskning med 85 kg Entec® Perfekt 14-7-17 og ingen ekstra tildeling. 

I alt: 11,9 kg N, 2,6 kg P og 12,0 kg K 


FAKTA 

Materialer og metoder 

Storparcellerne var på 1.000 kvadratmeter 

per gentagelse i både 

broccoli og kinakål. Hver mark var på 

4.000 kvadratmeter. I afprøvningen 

blev der anvendt Fullgjødsel® 11-5- 

18 samt flere tildelinger af Kalksalpeter 

TM i løbet af sæsonen (den 

såkaldte traditionelle strategi), fordi 

producenten havde flere reference 

erfaringer. Afprøvningen blev gennemført 

i 2007. I 2009 blev Fullgjødsel® 

11-5-18 erstattet af Fullgjødsel® 

12-4-18. Den traditionelle strategi 

blev sammenlignet med strategien 

med Entec® Perfekt, hvor indholdet 

af både fosfor og kalium er 

betydelig mindre end i Fullgjødsel® 

typen brugt i storparcellerne. Afprøvningen 

blev planlagt i en ’Black 

and White’-storskaladesign med to 

led og to gentagelser per mark. Jordtypen 

var en siltholdig mellemsand, 

og markerne hældte mod nord-øst 

med stor risiko for at miste næringsstoffer 

ved afløb. Markerne bliver 

drevet intensivt med dyrkning af kål, 

hvor broccoli, blomkål og kinakål 

dyrkes uden anden mulighed for 

sædskifte. Der er en strategi med at 

holde et højt pH for at forebygge 

problemer med kålbrok (pH ligger 

mellem 7,1 og 7,5 ved brug af 

brændt kalk før etablering). Det bliver 

taget jordprøver ved etablering. 

Gødskningsstrategien bliver balanceret 

efter næringsstofbehov, jordanalyser 

og kvælstofindhold i de forskellige 

gødningstyper. Det bliver ikke 

balanceret med hensyn til hverken 

fosfor eller kalium. På denne 

måde ville man sætte strategien 

med Entec® under ’pres’. I tabel 1 

ses strategien per mark og behandlingsled. 

stof i form af ammonium, kan vi i teorien 

reducere behovet for tilførsel af nitrat, 

med den reduktion i input, som dette betyder 

for produktionen. Selv om nitrat er 

let at optage for planterne, lagres den i 

bladene og skal igen omsættes til ammonium, 

for at planterne kan bruge den i metabolismen. 

Planterne kan faktisk optage 

kvælstof i form af ammonium, hvormed 

planterne ’sparer’ lagring og processen 

med at omsætte kvælstoffet til ammoniumform 

igen. 

Der dukker mange spørgsmål op efter gennemgang 

af teorien: 

• Kan nitratforureningen reduceres ved at 

ændre gødskningskoncept ved dyrkning 

af kinakål og broccoli? 

• Er det muligt at dyrke kål uden delt 

gødskning eller at reducere antal delgødskninger 

med nitratholdige gødningstyper 

samtidig med, at man kan reducere 

kvælstoftilførslen om foråret? 

• Kan produktkvaliteten samtidigt endog 

forbedres? 

• Er det muligt at opretholde friske blade, 

når vi ikke delgødsker med nitrat? 

Hensigten med et storparcelforsøg i broccoli 

og kinakål var at undersøge, hvordan 

strategien med Entec® fungerer i praksis 

med tanke på produktkvalitet og næringsstofforsyning 

i forhold til traditionel 

gødskningsstategi. 

Synlige forskelle 

Meget nedbør i løbet af sæsonen under afprøvningerne 

kan have påvirket de opnåede 

resultater. Virkningen af Entec® Perfekt 

kan blive påvirket af både temperatur og 

mængden af nedbør. 

Ud fra resultaterne ser det ud til, at der er 

en mere jævn tilgængelighed af kvælstof 

ved brug af kvælstof i form af langsomt 

virkende gødskningsstrategi med Entec® 

Perfekt. I både marken med kinakål og i 

marken med broccoli kunne man registrere, 

at forsøgsleddene behandlet med Entec® 

Perfekt havde en meget mere frisk 

farve end leddene behandlet med traditionel 

gødskningsstrategi baseret på Fullgjødsel® 

11-5-18 og Kalksalpeter TM . 

Planterne i forsøgsled behandlet med Entec® 

Perfekt havde ingen symptomer på 

næringsstofmangel på de tidspunkter, hvor 

planterne i den traditionelle strategi allerede 

havde behov for første tildeling af bladgødskning 

(Mg, Mn og Zn sammen med 

kvælstof). Vi mener at kunne konstatere en 

langsommere frigivelse af kvælstof i mar- 

T 

FAKTA 

GØDNING 

Miljøvenlig 

gødskningsstrategi 

Resultaterne, som er præsenteret 

her, er en del af et flerårigt arbejde 

vedrørende kvalitetsproduktion af 

grønsager på let jord. Det er lavet i 

Norsk Landbruksrådgiving Oppland 

i samarbejde med producent Anders 

Holter (Gjøvik, Norge), Fylkesmannens 

Landbruksavdeling (FM- 

LA) i Oppland (Norge) og BASF- 

COMPO. 

ken, som blev behandlet med Entec® i forhold 

til marken, som blev behandlet med 

traditionel gødskningsstrategi. På billederne 

kan man se en markant farveforskel på 

planterne i de forskellige behandlinger. 

Interessante resultater 

Resultaterne er specielt interessante, når 

man tager i betragtning, at der i forsøgsled 

med Entec® Perfekt er brugt mindre fosfor 

og mindre kalium end i de forsøgsled med 

traditionel gødskning (se tabel 1). Og det 

selv om man i forsøgsleddet med Entec® 

ikke har brugt delt gødskning. Det var ikke 

muligt at se på produktkvaliteten, at den 

var blevet negativt påvirket af Entec® Perfekt. 

Resultaterne baserer sig på observationer i 

en mark med kinakål og en mark med 

broccoli. Der er ikke nok datamateriale til 

at afgøre, om resultaterne er absolutte, 

men resultaterne passer godt sammen 

med tidligere observationer i andre grønsagskulturer 

(porrer, kepaløg, kålroer, kartofler 

og jordskokker). l 

STORPARCEL BROCCOLI - Markante farveforskelle i uge 29 2007 mellem behandlingerne: 

E = led med Entec® Perfekt; T = led med Fullgjødsel® 11-5-18. 


E 

T

ØKOLOGI 

Overvintret feldsalat 

salgsklar i marts 

Gartneriet BladGrønt ved Køge, der har i 

alt fem hektar med salat under glas, har i 

år testet en mindre produktion af delikat 

feldsalat, der overvintrede i et uopvarmet 

væksthus. 

- Vi såede feldsalaten i september og satte 

potterne ud cirka 1. oktober. Feldsalat 

Kasserne kan produceres efter de mål, 

som passer i din produktion. 

Kasserne er udelukkende produceret af 

langsomt voksende svensk nordlandstræ 

som er varmebehandlet og nedtørret. 

(HT ISMP-15 certificeret). 

er en hårdfør plante, der tåler ned til 15 

graders frost, og den kan vokse selv ved 

meget få plusgrader. Efter cirka seks 

måneders langsom vækst blev salaten 

høstet i slutningen af marts, hvor bladrosetterne 

var store og fyldige, fortæller 

driftsleder Marianne Tesdorph, der glæder 

sig over, at kulturen kan udnytte noget af 

pladsen i de tomme huse om vinteren. 

Salaten blev primært solgt til catering og 

også lidt til nogle gårdbutikker. 

- Vi fik mange positive reaktioner på salaten, 

måske fordi smagen er lidt kraftigere 

end i almindelig salat. Og hvad folk nok 

ikke ved, så har feldsalat også har et lille 

indhold af de sunde omega-3-fedtsyrer, 

pointerer hun. 

Økologisk fremover 

Feldsalaten blev solgt som en omlægningsvare 

i løbet af ganske kort tid, men 

DELIKATESSE – Vintermåneder kan bruges til 

produktion af feldsalat i koldt væksthus. 

Storkasser 

produceret i Sverige af svensk kvalitetstræ litetstræ 

FAKTA 

Kasserne leveres som standard med 

træklosser, men kan også leveres med 

plastikklosser og/eller som delvist samlet 

(palle + 4 sider) 

produceret i Sverige af svensk kva 

Kvalitetsprodukter fra Sverige til 

konkurrencedygtige priser. 

For yderligere information og evt. tilbud kontakt venligst: 

Henning Jensen på tlf. 4014 3117 / egebyfrugt@mail.dk 

Ikke kun salat 

BladGrønt producerer en række forskellige 

salater, der høstes fra april 

til december. Som noget nyt vil gartneriet 

i år også prøve mindre produktioner 

af økologisk spidskål til 

høst fra uge 17 og økologiske grønne 

bønner til høst i juni. 

gartneriets øvrige salatsortiment, der er 

sået her i foråret, kan sælges som økologisk, 

idet BladGrønt fik det økologiske 

stempel per 1. februar. 

- Vi glæder os til at se, hvordan afsætningen 

af økologisk salat kommer til at gå. 

Egentlig forventer vi ikke de store problemer, 

fordi interessen for økologi er stor og 

stigende, og fordi prisforskellen kun er 

seks-syv procent i forhold til konventionelt 

produceret salat, siger Marianne Tesdorph. 

BladGrønt producerer otte forskellige salater, 

blandt andre hovedsalat, krølsalat, lollo 

rossa og romaine. Gartneriet sælger 85 

procent af salaterne til catering og 15 procent 

til supermarkeder.l 

 


Nye bakterier fundet i lagrede løg 

En nærmere undersøgelse 

af en prøve løg med indre 

blødråd viste, at der var tale 

om angreb af to forskellige 

bakterier. Bakterierne 

blev ikke artsbestemt, men 

den ene kunne godt have 

været en frygtet patogen 

bakterie, som kan forårsage 

store tab i løg. 


PLANTEPATOLOG 

MALGORZATA KEPLER 


MGK@VFL.DK 

GartneriRådgivningens laboratorium modtog 

i januar en prøve løg med symptomer 

på blødråd til en nærmere undersøgelse. 

Symptomerne blev først opdaget i januar 

under sorteringen af de lagrede løg, hvor 

blødrådet kunne konstateres efter en gennemskæring 

af løgene. Der blev ikke bemærket 

en sur lugt, hvilket er typisk for 

Erwinia råd, og løgringene var forholdsvis 

faste. Symptomerne var misfarvede løgringe 

startede fra toppen af løgene og var begrænset 

til de yderste ringe. Symptomerne 

varierede meget mellem de enkelte løg, 

hvoraf ringene i nogle løg var mere bløde 

og mørkt farvede. Fra de inficerede områder 

blev der isoleret og identificeret to typer 

af bakterier: Pantoea spp. og Entero - 

bacter spp. Begge typer bakterier kan vokse 

under iltfattige forhold. 

PANTOEA LØGRÅD – Symptomer på angreb af Pantoea løgråd ses 

som misfarvede løgringe, hvor angreb starter fra toppen af løgene 

og er begrænset til de yderste ringe. 

Pantoea løgråd 

En særlig type af Pantoea spp., Pantoea 

ananatis, er en velkendt plantepatogen 

bakterie, som i nogle dele af verden meldes 

at kunne forårsage op til 100 procent 

tab i produktionen af løg. Ved undersøgelsen 

af løgnene blev det ikke specifikt vurderet, 

om den fundne bakterie tilhører 

Pantoea agglomerans gruppen eller Pantoea 

ananatis gruppen. De observerede 

symptomer på løgene sammenholdt med 

den hurtige udvikling af rådet kunne indikere, 

at der i fremtiden er særlig grund til 

at være mere opmærksom på dette patogen 

og at få foretaget en mere fuldstændig 

identifikation. 

Symptomer på angreb af Pantoea ananatis 

ses i marken som hvide til nekrotiske områder/pletter 

på bladene og nedvisning af 

de unge blade. Typisk vil man ikke kunne se 

en klar afgrænsning mellem sundt og inficerede 

områder på bladene. Efterhånden 

som nedvisningen af bladene forsætter, 

bevæger bakterierne sig ned og ind i løget. 

Inficerede løg får en gullig til gul/orange 

misfarvning eller et blød råd. Ofte vil man 

se sekundære infektioner med andre mikroorganismer 

som Enterobacter spp., grå - 

skimmel og gær. 

Pantoea spp. sygdomme udvikler sig under 

varme og fugtige forhold og kan spredes 

med regnvand og skadedyr. Bakterien 

overlever og overvinter i planterester og 

på ukrudt. For at forebygge angreb er det 

derfor meget vigtigt, at alle planterester 

bliver pløjet dybt ned, og at man holder 

løgmarken fri for ukrudt. En god afstand 

mellem rækkerne vil øge luftbevægelsen 

mellem planterne og dermed undgå frit 

vand på bladene, hvor bakterierne kan leve. 


LØG 

Enterobacter løgråd 

Enterobacter løgråd er et relativt nyt problem 

i lagrede løg og er stor set ukendt i 

Danmark. Sygdommen forårsages af bakterien 

Enterobacter cloacae, og den betragtes 

som mindre betydelig, fordi den 

typisk kun forårsager moderate tab i lagrede 

løg. I kombination med Pantoea spp. og 

gråskimmel kan bakterien imidlertid vise 

sig at være meget skadelig for kvaliteten 

af løg, se foto. 

I udenlandske forsøg med Enterobacter 

blev løg af sorterne Redwing og Vaquero 

smittet kunstigt med bakterien og efterfølgende 

tørret ved forskellige temperaturer 

(25, 30, 35 eller 40° C i to eller 14 dage) 

og opbevaret ved 5° C i henholdsvis en, 

to eller tre måneder. Der indgik kontrolplanter, 

som var behandlet med rent vand. 

Resultaterne viste, at i løgpartier, som kun 

var behandlet med vand, var der et tab på 

mellem 0,8 og 1,3 procent på grund af råd 

i lagrede løg, mens der i løgpartier inficeret 

med E. cloacae var et tab på mellem 

15,3 og 23, 3 procent på grund af råd i lagrede 

løg. 

Rådangreb forårsaget af Enterobacter spp. 

var betydelig større, når løgene blev tørret 

ved 40° C, og mindre når løg var tørret ved 

henholdsvis 25, 30 eller 35° C. Konklusionen 

var, at løg bør tørres ved moderate 

temperaturer (under 35° C), hvis man vil 

reducere risikoen for Enterobacter råd under 

den efterfølgende lagring af løgene. 

Hvis det er nødvendigt med en højere 

temperatur for at tørre løghalsen og for at 

reducere svampeudvikling (forskellige 

gråskimmel) i langtidsopbevarede løg, kan 

man vælge en kortere tørringsperiode for 

at mindske risikoen for Enterobacter råd 

på de lagrede løg.l 

ENTEROBACTER LØGRÅD - I kombination med Patoea spp. kan 

Enterobacter spp. være meget skadelig for kvaliteten af løg. I dette 

løg er der også gråskimmel.

PORTRÆT 


til vindueskarmen 

Stendemose Gartneri har 

et ønske om skille sig ud 

fra andre potteplanteproducenter, 

hvilket har 

affødt en ide, som har 

udviklet sig til et koncept 

under navnet Tasty Plants - 

et sortiment af forskellige 

spiselige potteplanter. 


STIG F. NIELSEN 


SFN@VFL.DK 

- Der er mange gartnere, som går i hinandens 

fodspor i stedet for at opfinde egne 

ideer, konstaterer Alf Andersen. - Der er ingen 

tvivl om, at der for eksempel kommer 

rigtig mange krydderurter på markedet i 

år, og så bliver det kun en snak om pris, 

pris og pris! Vi prøver at skille os ud og gå 

vores egne veje og ikke lægge os i slipstrømmen 

af de traditionelle krydderurter. 

Alf og Inge Andersen, Stendemose Gartneri 

i Stige har indvilget i at fortælle historien 

om deres koncept Tasty Plants, som er 

et sortiment af potteplanter, der dufter og 

smager godt og kan bruges i madlavningen 

- samtidig med at de er dekorative. Ud af 

dette er vokset et helt nyt koncept, Tasty 

Leaves, som er blade fra Tasty Plants pakket 

i plastbakker. 

Pryde og nyde 

Alf og Inge fortæller sammen historien om 

Tasty Plants, idet de hele tiden supplerer 

hinanden, ja nogen gange afslutter den 

ene, hvad den anden er påbegyndt. Stemningen 

er let og forventningsfuld, og der 

bliver ofte grinet, når de fortæller. 

Siden 1999 har ægteparret produceret udplantningsplanter 

og grønne planter med 

kaffeplanten som en fast del af sortimentet. 

Som forbruger kan man være heldig at 

få kaffeplanten til at give bønner, så man 

kan lave sin egen kop kaffe. Parret havde 

derfor leget med tanken om at tage kakao 

og teplanter med ind i et sortiment miks. 

Det viste sig i praksis, at teplanten både 

var svær at skaffe og dyrke, og at kakao - 

planten bliver høj og tynd. 

Gasa Young Plant, som leverer frø, stiklinger 

og småplanter, gav dem flere ideer til, 

hvad de kunne afprøve: kardemomme, 

sukkerplanten, wasabi og kinesisk te. 

- Det var de planter, vi startede med, forklarer 

Inge Andersen. - Det var spændende 

at have planter, man kunne bruge til noget. 

Både pryde og nyde! 

Da der kom endnu flere planter til, begyndte 

de at kalde konceptet Tasty Plants 

og fik lavet en serie af etiketter, der understøttede 

konceptet. 

Inspiration til nye planter kommer løbende 

fra flere sider udover Gasa Young Plant, 

blandt andet fra Dorte Nissen Consult og 

Vinther & Lausten i Svendborg. 

Grøntsagsfestival et vendepunkt 

En stor udfordring for virksomheden er, at 

Tasty Plant primært bliver afsat i forårsmånederne 

i plantecentrene, og at afsætningen 

dør ud efter sommerferien og er 

for lille i august og september. 

- Sælgerne er et filter, konstaterer Alf Andersen. 

- Og mange af dem kan være lidt 

konservative og prøver ikke nok på at få 

afsat planterne udenfor højsæsonen. Principielt 

kan Tasty Plants jo bruges hele året 

INGE OG ALF ANDERSEN, STENDEMOSE GARTNERI. 

TASTY LEAVES – De forskellige typer spiselige 

blade - her wasabi - bliver pakket i plastbakker 

med hængselbeslag. Sælges primært 

til restauranter, catering og eksport og har 

været i prøvetest i Irma. 

rundt på samme måde som persille og 

oregano. 

I efteråret 2010 var Alf og Inge ved at kaste 

håndklædet i ringen, selvom der kom 

mange opmuntrende opfordringer til at 

fortsætte den gode ide. Deltagelse på 

Grøntsagsfestivalen i København i august 

blev et vendepunkt. Her blev det tydeligt 

bekræftet af mange begejstrede forbrugere, 

at konceptet var godt, og at der var stor 


interesse for at købe planterne året rundt. 

Også af varianter som nogle sælgere havde 

været skeptiske overfor som duftpelargonier. 

- Det var simpelthen så positivt at være på 

Grøntsagsfestivalen. Folk var helt vilde 

med det. Vi sælger jo gennem andre og får 

aldrig reaktioner direkte fra forbrugerne. 

Det var sjovt, fortæller Alf og Inge begge 

med begejstring. 

Spiselige pottepalnter 

Med baggrund i den positive oplevelse besluttede 

Alf og Inge, at de måtte gå ind i 

frugt- og grøntmarkedet. Gasa Odense 

Frugt-Grønt havde i efteråret ikke overskud 

til at gå ind i konceptet, mens Gasa 

Nord Grønt straks så muligheder i ideen. 

Innovationschef Hanne Paludan, som fik 

nogle prøver med på forskellige potter, var 

begejstret. 

Gartneriet fik derefter besøg af Hanne Paludan 

og afsætningsorganisationens formand, 

Søren Flink Madsen. På rundturen i 

gartneriet tog Søren nogle stiklinger og 

spurgte, hvad de gjorde ved dem. De blev 

smidt ud! ’Hvorfor lægger I dem ikke i bakker?’ 

- Det havde vi aldrig selv skænket en tanke, 

griner Alf Andersen, som efterfølgende 

har fået flere gode snakke med Søren, der 

selv har stor erfaringer med at skulle ’løbe’ 

nye produkter i gang. 

Nu er Stendemose Gartneri med hjælp fra 

Gasa Nord Grønt i gang med at lave en 

ansøgning til en klippemaskine, så produktionen 

af det nye koncept Tasty Leaves kan 

blive mere strømlinjet. Produkterne bliver 

primært solgt til restauranter, catering og 

eksport og har været ude i prøvetest i Irma. 

Gasa Nord Grønt nåede at få Tasty Leaves 

med på deres stand på Fruit Logistica i 

Berlin, hvor de blev et trækplaster og allerede 

nu har givet resultat i form at salg til 

en grossist i Belgien. 

- Det har været en meget positiv oplevelse 

at arbejde sammen med Gasa Nord 

Grønt, fastslår Alf Andersen. - De har den 

optimisme, der er så hårdt brug for i denne 

branche. Hvis man ikke tænker utradi - 

tionelt, så overlever man ikke. 

Næsten økologisk 

Produktionen markedsføres som usprøjtet, 

idet der kun anvendes biologisk bekæmpelse 

eventuelt suppleret med brug af insektsæbe 

og -olie. Gartneriet arbejder på 

at lægge produktionen om til økologi, men 

det har været sværere, end de havde forstillet 

sig. Sphagnummen, de bruger, er 

økologisk, men gødskningen er en udfordring. 

Nogle af planterne står længe i gartneriet, 

og så er der ikke altid gødning nok: 

Planterne blive gule og kan derfor ikke 

sælges. 

TASTY PLANTS – En af årets nyheder som eksempel 

på konceptets stiketiketter: Fruity 

Mint. Fruity Mint består af en række mynte - 

sorter med duft af forskellige frugter: æbler, 

ananas, banan, appelsin, jordbær og citron. 

De enkeltes dufte fremgår at en label på selve 

potten. På bagsiden af etiketten er der 

gode råd om anvendelsen, placering og pasning 

på tre sprog: dansk, engelsk og tysk. 

Udviklingsmuligheder i Kenya 

Alf Andersen er lige kommet hjem fra en 

tur til Kenya, hvor han skulle se på mulighederne 

for at få produceret Tasty Leaves 

der. 

- Der er både plusser og minusser ved en 

produktion dernede, indrømmer Alf Andersen. 

- Luftfragten er ikke afskrækkende, 

men så kan man jo ikke sige, at det er produceret 

i nærområdet. 

Forholdene dernede med hygiejnen og at 

få det pakket og kølet er i orden, men man 

skal selv være der for at holde øje med det. 

En fordel ved at have gartneri i Kenya er, at 

de kunne være selvforsynende med stiklinger 

og på den måde præcis vide, hvordan 

de var behandlet. 

- Jeg kunne godt affinde mig med at være 

dernede, griner Alf Andersen. - Men Inge og 

børnene skulle jo også gerne – og dét er en 

udfordring! 

På turen var der et møde med Danida om 

mulighederne for at lave et B2B-program 

(business to business) med en kenyansk 

partner for på den måde at skabe arbejdspladser 

og få sat noget i gang. I så fald vil 

PORTRÆT 

det blive ude i et område, hvor der ikke i 

forvejen andre gartnerier. 

- Det ville være dejligt at være med til at 

starte noget op, synes Alf Andersen. 

Fordeling af opgaverne 

De to gartnere har delt opgaverne imellem 

sig: Inge tager sig af Tasty Plants og Alf af 

Tasty Leaves. Mens Alf elsker at være på 

markeder og stå og fortælle om produkterne, 

selvom han gerne indrømmer, at 

han normalt ikke er så udadvendt, så fortrækker 

Inge at gå rundt og kigge for at få 

nye ideer og inspiration. 

Ægteparret er ret fortrøstningsfulde og 

krydser fingre for, at de får en god sæson 

med Tasty Plants. På sigt ville de gerne – 

hvis det var muligt – kunne leve af Tasty 

Leaves alene. 

- Uden Gasa Nord Grønt hjælp var vi ikke 

kommet i gang så hurtigt, konstaterer Inge 

Andersen. - Det gælder om at finde nogen, 

som tror og brænder lige så meget for det, 

som dig selv. 

Og Alf supplerer: - Vi er rimelig optimistiske, 

men træerne vokser jo ikke ind i himlen. 

Man kommer ikke sovende til det, det 

er sikkert, men samtidig er det også 

spændende. l 

FAKTA 


Inge og Alf Andersen, der er uddannet 

som henholdsvis gartneriteknikker 

og produktionsleder, ejer to gartnerier: 

Et i Lumby på 4.000 m 2 købt 

i 1999, som p.t. er lejet ud, og Stendemose 

Gartneri i Stige på 6.500 m 2 

købt i 2005. Har primært produceret 

udplantningsplanter i foråret og 

grønne planter om efteråret. 

Vandt Floradania Awards 2010 på 

IPM-messen i Essen i kategorien 

bedste plante- eller sortsnyhed med 

Wasabi japonica. 

Sortiment: Blandt andet stor wasabi, 

hvidløgsplante, sukkerplante, kardemomme, 

kinesisk te, thai basilikum, 

citrongræs, lakridstagetes, kinesisk 

purløg, karryurt, citronverbena, 

tre salvier, tre timian, mange 

mynter, jordbærrabarber og et sortiment 

af duftpelargonier (gourmet 

geranium). 

Ansatte: 1 fastansat og 2 vikarer, der 

forventes ansat som elever. 

Afsætning: Gasa Nord Grønt per 1. 

januar 2011, der er ved at opbygge 

afsætningskanaler. 

Certificering: GlobalGAP indenfor 

kort tid 

Læs mere på www.stendemose.dk. 


DIVERSE 

Pas på Mustang forte før grønsager 

Mustang forte er et nyt ukrudtsmiddel 

til brug i korn, som man forventer, vil få 

en vis udbredelse. Midlet har en god og 

meget bred effekt for eksempel på flere 

rodukrudtsarter og spildkartofler. Mu - 

stang forte indeholder udover to kendte 

aktivstoffer – florasulam og 2,4-D – et 

nyt, som hedder ami nopyralid. Aminopyralid, 

som er i familie med aktivstoffet 

i Matrigon, har effekt på en lang række 

spiselige afgrøder. Problemet er, at 

aminopyralid bindes kraftigt i halmen og 

kun nedbrydes mikrobielt i jorden. Derfor 

er der en række forbehold i forhold til 

den efterfølgende afgrøde. 

Efter brug af Mustang forte skal der gå 

14-24 måneder fra behandling til etablering 

af følsomme afgrøder, se skemaet. 

Halmen også et problem 

Der er også en række forbehold med 

hensyn til plantemateriale med rester af 

Ulovlig import af linuron 

200 liter af ukrudtsmidlet linuron skvulpede rundt i en polsk 

lastvogn, som blev stoppet ved en rutinemæssig grænsekontrol 

ved Gedser medio marts. Skat har tilbageholdt sprøjtemidlet, 

der var angivet som jern- og stålprodukter, og har anmeldt landmanden 

til politiet. Miljøstyrelsen betegner fangsten som en relativ 

stor beslaglæggelse, men vurderer at den sandsynligvis er 

indsmuglet til landmandens eget forbrug og ikke med 

videresalg for øje. 

Linuron er kendt under handelsnavnet Afalon disp., som blev afmeldt 

af firmaet i 2001. Eventuelle rester må lovligt anvendes. 

Grønsager er sundere end frugt 

Grønsagerne har holdt flyttedag i forbindelse 

med FDB’s revision af Madpyramiden: 

De er rykket ned i bunden af pyramiden 

– det vil sige til det, vi skal spise mest 

af, mens frugt stadigvæk er i midten af 

madpyramiden. Selv om frugt er sundt, er 

det vigtigere med flere grønsager i maden! 

Samtidig er der flyttet rundt på ris og pasta, 

som er flyttet fra bunden op i midten 

og derfor nu er adskilt fra kartofler, rugbrød 

og havregryn, der bliver i bunden. Og 

så er der udelukkende fuldkornsprodukter 

i madpyramiden. 

FDB lancerede Madpyramiden i 1976 for 

på en nem og overskuelig måde at vise, 

hvordan man kan sammensætte sin mad i 

de rigtige mængder, så den bliver sund og 

varieret over en periode på en uge eller 14 

dage. Madpyramiden har også et klimablik, 

14 mdr. efter behandling 24 mdr. efter behandling 

Kartofler Ærter og andre bælgplanter 

Løg, porrer og andre i løgfamilien Salat og andre kurvblomstrede 

Gulerødder og andre skærmblomstrede Agurk og andre fra agurkefamilien 

Jordbær 

Mustang forte, som kan skade efterfølgende 

følsomme afgrøder. Derfor 

• undgå at etablere følsomme afgrøder 

umiddelbart efter, at plantemateriale 

fra afgrøder behandlet med Mustang 

forte er nedpløjet. Afstandsperioderne 

for de enkelte afgrøder på 14 til 24 

måneder, som angivet ovenover, skal 

overholdes. 

• må plantemateriale fra Mustang forte 

behandlet afgrøde ikke anvendes i drivhuse, 

til kompost eller produktion af 

champignon. 

• skal staldgødning/dybstøelse indeholdende 

halm fra afgrøder behandlet 

med Mustang forte indarbejdes i jor- 

så hvis man spiser sundt efter madpyramiden, 

tager man langt hen ad vejen også 

hensyn til klimaet. 

Madpyramiden har tre lag, som er opdelt 

således, at man skal spise mere fra bunden 

end fra toppen i hvert lag. Når man spiser 

den mindst syv måneder før etablering 

af en følsom afgrøde. 

• må plantemateriale fra Mustang forte 

behandlet afgrøde kun bortføres fra 

ejendommen i forbindelse med industriel 

brug eller til brænding. 

Husk alle de ovennævnte forbehold i 

forbindelse med aftaler om forpagtning 

af jorder samt ved køb og brug af behandlet 

halm til for eksempel dækning 

af gulerødder, udlægning i mellem jordbærrækkerne 

med videre. 

Ovenstående forbehold er ved en fejl 

faldet ud i Vejledning i planteværn 2011. 

Der er lavet et rettelsesblad, som kan fås 

ved henvendelse til din konsulent. 

Raw Food Festival i Danmark 

Raw food betragtes som en af de største nye madtrends og er 

ikke længere kun for fanatikere og sundhedsfreaks. 

Fresh Food Festival, den eneste Raw Food Festival i Danmark, er 

en årlig begivenhed, som tilbyder foredrag, fysisk aktivitet og ikke 

mindst lækker rå mad tilberedt af professionelle raw foodkokke. 

Festivalen, som har været afholdt siden 2009, er international 

og åben for alle interesserede. Det er ikke et krav, at man 

lever af raw food. Festivalen afholdes den 7.-10. juli 2011 på Pederstrup 

Efterskole på Lolland. Læs mere om festivalen på 

www.freshfoodfestival.com. 

grønsager, skal man for eksempel spise flere 

grove grønsager som gulerod, kål og 

bønner end fine grønsager som agurk, tomat 

og peberfrugt. Når man spiser frugter, 

skal man spise flere danske frugter som 

æbler og pæ rer end importerede frugter 

som vindruer og appelsiner. 

Næsten forældet 

Ifølge Christian Bitz er den nyreviderede 

Madpyramide næsten allerede forældet. 

Han mener ikke, at dens anbefalinger passer 

til de overvægtige, som i dagens Danmark 

udgør mere end 50 procent af befolkningen. 

Han mener blandt andet, at 

overvægtige skal spise mere protein, det 

vil sige magert kød og fisk fra spidsen af 

pyramiden. 

Læs mere på www.madpyramiden.dk. 


Ramsløg til Føtex Food 

Gartneriet Jens Nørgaard Poulsen A/S har ultimo marts leveret 

en lille prøveproduktion af ramsløg til Føtex Food. 

Gartneriet er endnu ikke godkendt til økologisk produktion af 

ramsløg, men Jens Nørgaard Poulsen forventer, at hele hans 

produktion af krydderurter med mere bliver omlagt i indeværende 

år. 

Ramsløgene stammer fra Resle Skov på Ornæs Gods på Nordfalster. 

De nyopgravede løg bliver pakket i løgsække, og det vil 

formentlig være muligt at opbevare dem på køl/frost og sætte 

dem i potter i et tempo, det matcher efterspørgslen. 

Der bliver lagt fire til fem løg i en potte, som er fem til seks uger 

undervejs, før den er salgsklar. Egentlig skal løgene graves op i 

deres hvileperiode i oktober og november. 

Irma var de første til at introducere økologiske afskårne vilde 

ramsløg. Sæsonen varer i tre til fire uger, og de forventer at sælge 

3-4.000 bakker a 100 gram. Indtil nu har Irma ikke mødt nogen, 

der har været i stand til at dyrke ramsløg på friland eller i 

potter under glas, og spørgsmålet er, om det er ønskeligt af hensyn 

til smagen, skriver Økologi & Erhverv. 

Tilbagekaldelse af sukkerærter 

I løbet af marts 2011 har der været to sager med tilbagekaldelse 

af sukkerærter (sukkersnaps, mangeout) fra Kenya på grund 

af indhold af pesticidrester over den tilladte grænseværdi. 

Den ene drejer sig om sukkerærter solgt til catering, storkøkkener 

og engrosvirksomheder og blev fundet i forbindelse med 

virksomhedens (grossist) egenkontrol. Den anden var sukker - 

ærter solgt i Rema 1000. 

NYHED 

Er dine falske bede, både 

beskidte og faldet sammen? 

Opfrisk dine bede 

samtidig med brænding. 

PATENTERET NYHED 

Planter på plast m. høj 

kapacitet, individuel afstand, 

planter også uden plast. 

Selvkørende med tohjulstræk, 

firehjulstræk eller på 

bælter. Fås også bugseret. 

Småplanter til grønsagsproduktion 

Beekenkamp småplanter af grønsagskulturer i 4 cm potter 

samt Beematic 315 huls speedlinger til kål, løg m.m. 

De stærkeste rødder for det bedste resultat. 

- vi har alt til grønsagsproduktionen 

Sæsonen 2011 

Se mere på: www.ap-groent.dk 

A.P. Grønt 

Lokale humleasparges 

DIVERSE 

Urtesamler Anni Cassias har gennem mange år drevet et konventionelt 

gartneri sideløbende med, at hun har været aktiv i et 

netværk, som samler vilde urter på og omkring Stevns Klint. Nu 

sætter hun en økologisk produktion af urter i system under firmanavnet 

Stevns Urter. Hun vil blandt andet tilbyde kunderne 

blomster af løvetand, blade og blomsterstande fra skvalderkål, 

vild kørvel, burresnerre og skovabildfrugter. Derudover vil hun 

satse på en produktion af humleasparges, som høstes ganske 

tidligt om foråret, når humlen begynder at spire, skriver Økologi 

& Erhverv. 

Anni Cassias leverer til 360° Nord, som er et netværk af lokale 

fødevareproducenter, specialbutikker og restauranter, der arbejder 

for at øge udbuddet af gode, lokalt producerede og bæredygtige 

fødevarer. 

Grønsager gør huden brun 

Gulerødder, spinat og rød peber er blandt de grønsager, som 

giver en eftertragtet farve i kinderne. 

Det viser en undersøgelse, hvor en gruppe studerende har vurderet, 

hvem der er smukkest blandt ’hvide’ af kaukasisk afstamning: 

Personer med helt lys hud, solbrændte eller personer, der 

havde spist store mængder grønsager med naturlige farvestoffer 

carotener. 

Hvis folk fik valget mellem den hudfarve, der skyldes solbadning, 

og den der skyldtes carotener, foretrak de det sidste. Så 

hvis man vil have en sundere og mere attraktiv hud, så er det 

bedre at spise sund mad med masser af frugt og grønt, end det 

er at ligge i solen, skriver politiken.dk. 

Ortomec høstanlæg 

Nu med: bruseanlæg, Airdrop, 

højtryksvask, overbygn., 

stor platform, dobbelt 

sorterebånd, lysanlæg m.m 

Bæltedrevet hydraulisk 

niveau, justerbar akselafstand. 

GERMA 

Vaske- og desinfektionsanlæg 

til alle typer kasser. Vasker 

og desinficerer med høj kapacitet 

- 1-mands betjent. 

Automatisk op- og nedstabler. 

Ring for demo. 

Ferrari plantemaskiner, traktortrukne el. selvkørende. 

Førende indenfor automatisering. Ring for demo. 

Seed Spider såmaskiner. Sår al slags frø, hurtigste 

frøskift, eneforhandling i Skandinavien. 

Nettuno vandingsanlæg, laveste energiforbrug. 

Giampi vandingsbomme, lav pris, høj kvalitet. 

Hyldegården • v/Annette & Per Hardenberg • Kvinderupvej 2 • 3550 Slangerup • Tlf. 48 27 90 19 • Fax 48 27 90 29 • Bil: 40 57 90 19 • E-mail: ph@ap-groent.dk 


FOODSERVICE 

INSPIRATION – Gasa Nord Grønt/DLG Food og Økologisk Landsforening inviterede avlere, grossister og køkkener til temamøde om dansk 

økologisk frugt og grønt i foodservice-sektoren. Ud over indlæg om tendenser i markedet var der mulighed for se på medbragte produkter. 

Mere økologisk frugt 

og grønt til storkøkkener 

Efterspørgselen efter 

økologi i foodservicesektoren 

er stigende. 

Det gælder også dansk 

frugt og grønt, især tunge 

produkter som kartofler 

og rodfrugter. Dansk kernefrugt 

er en mangelvare. 

TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD 


AMB@VFL.DK 

Dansk økologisk frugt og grønt må gerne 

fylde mere i storkøkkenerne, både på private 

og offentlige arbejdspladser. 

Det er baggrunden for, at Gasa Nord Grønt 

og Økologisk Landsforening sidst i marts 

inviterede avlere, grossister og køkken - 

ledere til et fælles inspirationsmøde med 

temaet dansk økologisk frugt og grønt i 

foodservice-sektoren. 

Et halvt hundrede viste interesse for at få 

viden om hvilke tiltag, der kan få mere økologisk 

frugt og grønt i de store gryder og 

hvilke udfordringer, det indebærer både for 

avlere, grossister og køkkenpersonale. Der 

var også god tid til dialog og til at se på de 

forskellige produkter, som producenter og 

grossister havde medbragt. Se tabel 1. 

Nielsen analyse 

I et storkøkken står og falder indkøbet af 

råvarerne med køkkenlederens holdninger. 

Generelt opfatter de økologien positivt, 

men økologi er kun én af mange brikker i 

en køkkenleders verden. 

- Han eller hun skal også tænke på økonomi, 

tid, kvalitet, sortiment, leveringssikkerhed 

og vaner. De faktorer, der kan påvirke 

en køkkenleder til at vælge økologi, er 

blandt andet sundhed, smag og faglig 

stolthed afhængig af, om det er en kantine, 

en restaurant eller plejesektoren, fortalte 

foodservice-koordinator i Økologisk 

Landsforening Rikke Thorøe Grønning, da 

hun fremlagde en analyse udarbejdet af 

The Nielsen Company i samarbejde med 

DLG Food, Friland og Arla. 

- Ofte starter ’den økologiske rejse’ med 

indkøb af mejeriprodukter og dernæst mel 

og korn, men for mange stopper rejsen ved 

frugt og grønt, blandt andet fordi prisforskellen 

er for stor, og fordi kvaliteten og 

holdbarheden på økologisk frugt og grønt 

ofte er dårligere end på konventionelle 

produkter, sagde Rikke Grønning. 

- Det er også vigtigt, at leveringssikkerheden 

er i orden, ikke mindst i plejesektoren, 

ÆBLEMOST – Tuse Næs Gårdmosteri sælger økologisk most i to flaskestørrelse. 


Tabel 1 

Oversigt over producenter og grossister, der fremviste økologiske 

produkter ved temamødet for foodservice-sektoren. 

Producenter/Grossister Økologiske produkter 

Tvedemose Champignon Kejserhatte, bøgehatte, fløjlsfod 

Stendemose Nye krydderurter: smagsvarianter af pelargonie, tagetes, 

Hellichrysum m.fl. 

Organic 4 You Gulerødder, jordskokker, rødbeder 

Eskærhus Tørret havtorn som pulver, tørret økologisk frugt 

Møllvanggård Blåbær, hyld, havtorn 

Østerkrog Økologi Porrer 

Lykkesholm Agurker, tomater, peber, aubergine, chili 

Månsson Løg 

Dansk Blåbær Friske og tørrede blåbær, blåbærsennep, blåbærvin og -likør, minikiwi 

BladGrønt Hovedsalat og specialsalater 

Tuse Næs Gårdmosteri Æblemost 

Økologihaven Krydderurter 

DLG Food Snittede produkter af rødbeder, kål, selleri m.fl. 

Gasa Nord Grønt Kartofler, gulerødder, jordskokker, salat 

hvor menuerne er planlagt i lang tid, og 

hvor alle måltider skal være ledsaget af en 

næringsdeklaration. Her kan man ikke 

pludselig levere et alternativt produkt. 

Analysen konkluderer, at der er et stort og 

uudnyttet potentiale for økologi i foodservice-sektoren. 

Grossisterne skal blive mere 

synlige over for foodservice-kunderne 

og eventuelt opfordre til at få et økologisk 

spisemærke. 

Grossisterne mærker stigningen 

At interessen for økologi i storkøkkener er 

stigende, kan én af Grønttorvets grossister, 

Peter Skov Hansen, bekræfte. Han sælger 

fortrinsvis til catering og foodservice. 

- De sidste par år har vi mærket stigende 

efterspørgsel på økologisk frugt og grønt. 

Det er primært tunge produkter som gulerødder, 

kartofler og rodfrugter, kunderne 

vil have. Bevidstheden om danske og lokale 

varer begynder også at skinne igennem, 

ligesom produktets historie er ved at få 

betydning, forklarede Peter Skov Hansen 

og pegede på, at dansk økologisk kernefrugt 

er ét af de produkter, der er sværest 

at skaffe. 

Også AB Catering, der med seks afdelinger 

rundt om i landet kalder sig hele Danmarks 

Foodservice, nikker genkendende til, 

at økologien er efterspurgt. Firmaet har 

16.000 varenumre og er totalleverandør af 

alle slags fødevarer til professionelle storkøkkener.10-20 

procent af omsætningen 

indenfor frugt og grønt er økologisk. 

- Omkring halvdelen af vores salg foregår 

via webshoppen, hvor kunderne kan se 

prisforskellen på konventionelle og økologiske 

varer. Det er tydeligt, at flere og flere 

springer fra de konventionelle og vælger 

økologisk, fortalte Jesper Bøgelund fra AB 

Catering i Aarhus og påpegede, at de tunge 

varer er mest populære, fordi de gør det 

nemmere at opfylde kravet til et økologisk 

spisemærke. 

AB Catering vandt sidste år en licitation 

som totalleverandør til alle skoler og institutioner 

i Aarhus Kommune, fordi de kunne 

tilbyde hele paletten. 

- Vi køber en del udenlandske varer, fordi vi 

ikke kan få nok dansk, men de økologiske 

kunder spørger sjældent efter oprindelsesland. 

For dem betyder det mere, at varen 

er økologisk, påpegede Jesper Bøgelund, 

der ligesom flere andre nævnte dansk kernefrugt 

som en mangelvare. 

Faglig stolthed 

En af de gevinster, der følger med, når 

storkøkkener indfører økologi, er faglig 

stolthed, både hos køkkenpersonalet og 

blandt virksomhedens medarbejdere. 

Økologisk mad sender positive signaler 

om sundhed og miljø til omverdenen. 

- Det er vigtigt, at alle i køkkenet går ind 

for økologien. Det kommer de til, hvis de 

får viden om, hvad økologi er. Når folk har 

HAVTORN – Eskærhus på Tåsinge forhandler 

økologisk havtorn-pulver produceret i 

Estland. Engrospris er 30 kroner plus moms 

per bæger med 80 gram. 

BLÅBÆRSENNEP – 

Importeret fra USA 

af Knud Hyldahl, 

der også forhandler 

en række andre 

produkter baseret 

på blåbær: Marmelade, 

tørrede bær, 

te, vin, likør og 

bjesk. 

TASTY LEAVES – 


lancerer en 

række spændende 

krydderurter med 

forskellig smag 

som citrus, ingefær, 

jordbær og lakrids. 

DLG Food – Et stort 

udvalg af snitgrønt 

klar til brug – kål, 

gulerødder, løg, 

rødbede, selleri og 

kartofler. 

FOODSERVICE 

fået viden, forpligtiger det, pointerede omlægningskonsulent 

og forfatter Lise Faurschou 

Hastrup, der i en humoristisk tone 

fortalte om cellefedt contra dellefedt og 

om, at frugt og grønt i lange baner virker 

som antirustbehandling. 

- Et typisk spørgsmål fra køkkenlederne er: 

Hvad får vi for pengene ved at lægge om 

til økologi? Mit svar er, at hvis du vælger 

årstidens økologiske fødevarer, får du velsmagende 

mad, der gør dig sund, og du gør 

en indsats for miljøet, sagde Lise Faurschou. 

- Hvis det kniber med at få pengene til at 

slå til, kan de fleste institutioner i en omlægningsperiode 

ændre på budgettet for 

at få råd til lidt dyrere råvarer. For eksempel 

kan børneinstitutioner som regel altid 

spare lidt på indkøb af playstations, lød 

den kontante melding fra konsulenten. 

Lise Faurschou har været med til omlægning 

af over 100 fritidshjem og en række 

virksomheder, blandt andet Danske Bank. 

- Omlægning bliver med tiden til en kultur 

i virksomheden, og efterhånden også til et 

'brand', som alle er virkelig stolte af, og 

som oven i købet kan tiltrække nye medarbejdere 

og kunder.l 


MARKEDSFØRING 

Øko-salget kan påvirkes med information 

Avisartikler, der handler 

om ’pesticider og frugt/ 

grønt’ og ’økologi og sundhed’ 

påvirker forbruget af 

økologisk frugt og grønt. 

TEKST: ANNE C. BECH 

CONSUMER INSIGHT 

ANNE.C.BECH@COMSUMERINSIGHT.DK 

Generelt var der et øget forbrug af økologisk 

frugt og grønt i perioden 2002 til 

2007 (data fra GFKs husstandspanel). Selv 

om det ikke er helt friske tal, er forskere 

enige om, at økologien rent faktisk har 

stået distancen i forbindelse med den økonomiske 

krise, forstået på den måde, at lavere 

priser har ført til øget forbrug. 

Det fremgik af et møde i marts, hvor forskere 

fra blandt andet Center for Bio etik 

og Risikovurdering, Københavns Universitet, 

præsenterede resultater fra forskningsprojektet 

CONCEPTS, om Økologiske 

fødevarer – hvor bevæger forbrugerne sig 

hen? 

Tal fra Danmarks Statistik viser et øget forbrug 

af økologiske fødevarer fra 2007 til 

2009, også for frugt og grønt. 

Trin for trin 

Forbrug af økologiske fødevarer sker i flere 

forskellige trin. Første trin er at begynde at 

bruge økologiske fødevarer overhovedet. 

Andet trin er at gøre det i større omfang – 

et mere intensivt forbrug, se tabel 1. For 

frugt og grønt er der både blevet en større 

andel af forbrugerne, der køber økologisk, 

og i gennemsnit er det en større andel af 

Tabel 1 

Positive 

historier om 

økologien 

2. trin 

FLYTTER 

FORBRUG 

Andel der er økologisk (af værdien kr.) 

100% 

90% 

80% 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

deres forbrug af frugt og grønt, der udgøres 

af økologiske produkter. 

Information i avisartikler 

En af undersøgelserne handler om, hvilken 

betydning det har for forbruget af økologiske 

fødevarer, at forbrugerne påvirkes af 

informationer fra aviser i hjemmet. Der er 

set på påvirkning fra to forskellige typer af 

avisartikler, dels den positive vinkel om 

'sammenhæng mellem økologi og sundhed', 

dels den negative vinkel om 'pesticider 

i sammenhæng med frugt eller grønt'. 

Resultaterne viser, at de negative informationer 

påvirker forbrugerne på første trin. 

Det vil sige, at flere forbrugere bliver tilskyndet 

til at begynde at bruge økologiske 

produkter, når de læser om pesticider i forbindelse 

med frugt eller grønt. 

De positive informationer om 'økologi og 

Udvikling i økologisk forbrug af frugt og grønt 

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 

Andel der køber økologisk 4. kvartal 

Negative historier om det 

1. trin 

konventionelle landbrug 

Frugt 2005 

Frugt 2007 

Grønt 2005 

Grønt 2007 

sundhed' påvirker derimod forbrugerne på 

andet trin. Det vil sige forbrugerne, der allerede 

køber frugt eller grønt, stimuleres 

til at købe flere økologiske produkter, se figur 

1. 

Markedsføring 

Denne forskel har betydning for både økologer 

og ikke-økologer, når det gælder 

markedsføring, PR og anden omtale. Negative 

historier om den konventionelle produktion 

vil være med til at fremme det 

økologiske forbrug ved at skubbe nye forbrugere 

hen imod et økologisk forbrug 

(trin 1). Selve markedsføringen af økologisk 

frugt og grønt vil derimod i højere 

grad virke ved, at forbrugere, der allerede 

køber økologisk, vil købe mere af det (trin 

2), fordi det her i reglen er den positive 

vinkel, der bruges.l 


2005 

2007 

Figur 1. Udvikling i økologisk forbrug og informationer der er med til at drive udviklingen. 

Beslutningstrin og udvikling i forbrug af økologisk frugt og grønt. 

Trin Beslutning Kommentar Udvikling 

1 Økologi i forhold til Forbrugerne deler sig i to grupper, I 2007 køber cirka 50 procent af forbrugerne 

konventionelle produkter, halvdelen er positivt interesserede i 87 procent af de økologiske fødevarer (målt i kroner). 

køb af økologi i først én økologi, og halvdelen er ikke specielt 

produktkategori interesserede. Udvikling i andel, der køber fra 2005 til 2007: 

Flest køber mælk, efterfulgt af Grønsager fra 32 til 41 procent. 

grønsager, æg, ost og frugt. Frugt fra 15 til 27 procent. 

2 Mere udbredt Køb af flere produktkategorier eller Udvikling i markedsandel: 

økologisk forbrug større forbrug i én kategori Grønsager fra 6 til 8 procent (kroner) 

Frugt fra 3 til 6 procent (kroner) 

Blandt køberne er forbruget øget fra 2005 til 2007: 

Grønsager fra 18 til 20 procent (kroner) 

Frugt fra 20 til 23 procent (kroner)

MARKEDSFØRING 

Øko-salget kan påvirkes med information 

Avisartikler, der handler 

om ’pesticider og frugt/ 

grønt’ og ’økologi og sundhed’ 

påvirker forbruget af 

økologisk frugt og grønt. 

TEKST: ANNE C. BECH 

CONSUMER INSIGHT 

ANNE.C.BECH@COMSUMERINSIGHT.DK 

Generelt var der et øget forbrug af økologisk 

frugt og grønt i perioden 2002 til 

2007 (data fra GFKs husstandspanel). Selv 

om det ikke er helt friske tal, er forskere 

enige om, at økologien rent faktisk har 

stået distancen i forbindelse med den økonomiske 

krise, forstået på den måde, at lavere 

priser har ført til øget forbrug. 

Det fremgik af et møde i marts, hvor forskere 

fra blandt andet Center for Bio etik 

og Risikovurdering, Københavns Universitet, 

præsenterede resultater fra forskningsprojektet 

CONCEPTS, om Økologiske 

fødevarer – hvor bevæger forbrugerne sig 

hen? 

Tal fra Danmarks Statistik viser et øget forbrug 

af økologiske fødevarer fra 2007 til 

2009, også for frugt og grønt. 

Trin for trin 

Forbrug af økologiske fødevarer sker i flere 

forskellige trin. Første trin er at begynde at 

bruge økologiske fødevarer overhovedet. 

Andet trin er at gøre det i større omfang – 

et mere intensivt forbrug, se tabel 1. For 

frugt og grønt er der både blevet en større 

andel af forbrugerne, der køber økologisk, 

og i gennemsnit er det en større andel af 

Tabel 1 

Positive 

historier om 

økologien 

2. trin 

FLYTTER 

FORBRUG 

Andel der er økologisk (af værdien kr.) 

100% 

90% 

80% 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

deres forbrug af frugt og grønt, der udgøres 

af økologiske produkter. 

Information i avisartikler 

En af undersøgelserne handler om, hvilken 

betydning det har for forbruget af økologiske 

fødevarer, at forbrugerne påvirkes af 

informationer fra aviser i hjemmet. Der er 

set på påvirkning fra to forskellige typer af 

avisartikler, dels den positive vinkel om 

'sammenhæng mellem økologi og sundhed', 

dels den negative vinkel om 'pesticider 

i sammenhæng med frugt eller grønt'. 

Resultaterne viser, at de negative informationer 

påvirker forbrugerne på første trin. 

Det vil sige, at flere forbrugere bliver tilskyndet 

til at begynde at bruge økologiske 

produkter, når de læser om pesticider i forbindelse 

med frugt eller grønt. 

De positive informationer om 'økologi og 

Udvikling i økologisk forbrug af frugt og grønt 

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 

Andel der køber økologisk 4. kvartal 

Negative historier om det 

1. trin 

konventionelle landbrug 

Frugt 2005 

Frugt 2007 

Grønt 2005 

Grønt 2007 

sundhed' påvirker derimod forbrugerne på 

andet trin. Det vil sige forbrugerne, der allerede 

køber frugt eller grønt, stimuleres 

til at købe flere økologiske produkter, se figur 

1. 

Markedsføring 

Denne forskel har betydning for både økologer 

og ikke-økologer, når det gælder 

markedsføring, PR og anden omtale. Negative 

historier om den konventionelle produktion 

vil være med til at fremme det 

økologiske forbrug ved at skubbe nye forbrugere 

hen imod et økologisk forbrug 

(trin 1). Selve markedsføringen af økologisk 

frugt og grønt vil derimod i højere 

grad virke ved, at forbrugere, der allerede 

køber økologisk, vil købe mere af det (trin 

2), fordi det her i reglen er den positive 

vinkel, der bruges.l 


2005 

2007 

Figur 1. Udvikling i økologisk forbrug og informationer der er med til at drive udviklingen. 

Beslutningstrin og udvikling i forbrug af økologisk frugt og grønt. 

Trin Beslutning Kommentar Udvikling 

1 Økologi i forhold til Forbrugerne deler sig i to grupper, I 2007 køber cirka 50 procent af forbrugerne 

konventionelle produkter, halvdelen er positivt interesserede i 87 procent af de økologiske fødevarer (målt i kroner). 

køb af økologi i først én økologi, og halvdelen er ikke specielt 

produktkategori interesserede. Udvikling i andel, der køber fra 2005 til 2007: 

Flest køber mælk, efterfulgt af Grønsager fra 32 til 41 procent. 

grønsager, æg, ost og frugt. Frugt fra 15 til 27 procent. 

2 Mere udbredt Køb af flere produktkategorier eller Udvikling i markedsandel: 

økologisk forbrug større forbrug i én kategori Grønsager fra 6 til 8 procent (kroner) 

Frugt fra 3 til 6 procent (kroner) 

Blandt køberne er forbruget øget fra 2005 til 2007: 

Grønsager fra 18 til 20 procent (kroner) 

Frugt fra 20 til 23 procent (kroner)

FØDEVARESIKKERHED 

Ny teknik sladrer om virus 

og bakterier i fødevarer 

Frugt og grønt er sundt, 

men har de seneste år også 

vist sig i stigende omfang 

at være kilde til, at forbrugere 

er blevet syge. 

PCR-teknikken er en ny og 

hurtig metode til at påvise 

patogener i frugt og grønt, 

og den kan få stor indflydelse 

på fødevarekontrollen 

og -sikkerheden i fremtiden. 

TEKST: MATHILDE JOSEFSEN OG 

ANNA CHARLOTTE SCHULTZ 

FØDEVAREINSTITUTTET, DTU 

MHJO@FOOD.DTU.DK, ACSC@FOOD.DTU.DK 

Antallet af humane infektioner forårsaget 

af frugt og grønt, der indeholder sygdomsfremkaldende 

bakterier og virus, er stort 

og stigende. Det skyldes flere ting: Globalisering 

af fødevarehandlen, ændring af 

nedbørsforhold, ændringer i kæden med 

fødevareproduktion samt forandringer i 

den mikrobiologiske og den humane population. 

Virus 

Norovirus, der er skyld i den velkendte 

Roskildesyge, er langt den hyppigste årsag 

til virussmitte fra frugt og grønt, men også 

hepatitis A virus, der medfører leverbetændelse, 

smitter via denne fødevaregruppe. 

Produkter som importeret salat og 

frosne hindbær, der oftest konsumeres 

uden forudgående varmebehandling, er i 

flere tilfælde blevet sammenkoblet med 

udbrud af norovirus i både Finland, Sverige 

og Danmark. I det seneste år har salat og 

hindbær givet anledning til seks danske 

udbrud, hvoraf det største involverede 400 

mennesker og skyldtes krølsalat importeret 

fra Frankrig. 

Flere forskellige bakterier 

Diversiteten i de sygdomsfremkaldende 

bakterier i frugt og grønt er stor. De sidste 

fem år har vi i Norden set sygdomsudbrud 

forårsaget af E. coli, Shigella, Salmonella, 

Listeria og Campylobacter med smittekilder 

som diverse salattyper, sukkerærter, 

DNA – Mikroorganismens DNA kan påvises ved hjælp af PCR-teknikken. Foto: Colourbox. 

babymajs, diverse spirer og friske krydderurter. 

Der er derfor et udtalt behov for at kunne 

forebygge, kontrollere og endelig diagnosticere 

de sygdomsfremkaldende bakterier 

og virus i frugt og grønt. 

Forbedret analysemetodik 

De traditionelle mikrobiologiske analysemetoder 

kommer til kort, da hver metode 

er specifik for den enkelte sygdomsfremkaldende 

mikroorganisme og ydermere 

har en lang responstid. 

En ny teknik har revolutioneret påvisning 

af fødevarebårne patogener. Teknikken 

hedder Polymerase chain reaction (PCR). 

Den gør det muligt på et par timer at påvise 

tilstedeværelsen af et stykke af mikroorganismens 

arvemateriale, DNA eller 

RNA. Med denne teknik er en meget hurtigere, 

mere følsom og præcis påvisning blevet 

en reel mulighed. Der er i dag udviklet 

et stort antal PCR-baserede metoder og 

kommercielle kits til påvisning af fødevarebårne 

patogener. På trods af dette foregår 

langt den overvejende diagnostik af 

mikroorganismer stadig ved hjælp af dyrkningsbaseret 

metodik. Det kan blandt andet 

skyldes, at gamle vaner er svære at 

bryde, og at der i starten var en række betænkeligheder 

forbundet med implementeringen. 

Anskaffelsesprisen på PCR-in- 

strumenter er også en medvirkende årsag. 

I dag findes der kommercielle PCR-systemer, 

der kræver begrænsede laboratoriefaciliteter 

og laborantfærdigheder. 

Virus i frugt og grønt 

Da man hidtil har manglet metoder til at 

påvise virus i fødevarer, undersøges i stedet 

for indikator-organismer som E. coli. 

Indholdet af E. coli giver et indirekte billede 

af, om fødevaren har været udsat for 

fækal forurening og dermed udgør en risi- 

FRANSK KRØLSALAT – I 2010 var der et stort 

udbrud af norovirus, der involverede 400 

danskere og skyldtes lollo bionda krølsalat 

fra Frankrig. 


ko for indhold af sygdomsfremkaldende 

tarmbakterier og -virus. Sammenhængen 

mellem indhold af bakterielle indikatorer 

og virus er imidlertid særdeles ringe. 

Norovirus er sejlivet i miljøet, men formerer 

sig til gengæld ikke udenfor sin vært 

(mennesket). Antallet af viruspartikler vil 

derfor forblive stabil under gængse opbevaringstemperaturer 

som køl og frost. 

Dette stiller krav til direkte viruspåvisning 

med stor analytisk følsomhed. Ved benyttelse 

af PCR-teknologien er påvisningsmetoderne 

blevet kvantitative og rimelig på - 

lidelige. 

Anvendelsen af virusanalyser i fødevarer 

kan opdeles i tre kategorier, som i det følgende 

beskrives nærmere: 

Forurening under produktion 

I store træk kan virusanalyser betragtes 

som et glimrende værktøj til at verificere 

mistanken om, hvorvidt en specifik fødevare 

kan have forårsaget et udbrud. Det 

kan specielt være østers, salat eller bær, 

der er kontamineret et sted i produktionen, 

importeret i store partier, distribueret 

rundt i landet og efterfølgende mistænkt 

som årsag til udbrud i befolkningen. I disse 

tilfælde kan fund af virus verificere den 

begrundede mistanke, så partiet kan tilbagetrækkes 

og yderligere sygdom forhindres. 

Eksempler på sådanne opklarende 

udbrud har Fødevareinstituttet haft en del 

af i det forgangne år. 

Screening til kontrol og overvågning 

På nuværende tidspunkt vurderes et opnået 

analyseresultat at være mere pålideligt 

ved brug i udbrudssituationer, hvor der 

allerede foreligger en mistanke til forure- 

Tilladelse til vildtregulering 

Hvis du ønsker at få tilladelse til regulering 

af skadevoldende vildt, kan ejere og 

forpagtere sende en elektronisk ansøgning 

fra Naturstyrelsens hjemmeside. 

Man får adgang til siden med NemID. Afgørelsen 

på ansøgningen modtager 

ansøgeren per mail. Når tilladelsen er 

modtaget, må du godt bede en anden 

om at foretage reguleringen, hvis du ikke 

selv har jagttegn. 

Du kan kun søge om tilladelse til regulering 

af én art og situation per ejendom. 

Hvis du vil søge om regulering af flere 

arter, skal der indsendes separate ansøgninger. 

Der stilles krav om, at det nedlagte vildt 

skal indberettes og ligeledes, hvordan re- 

ning, end ved screening. Dette skyldes, at 

virus forventes at være til stede i små 

mængder og ujævnt fordelt i partier. Et 

negativt analyseresultat vil således ikke 

nødvendigvis kunne frigive et parti for virus 

men dog til en vis grad nedsætte sandsynligheden 

for tilstedeværelse af virus og 

dermed infektionsrisiko. Omvendt vil et 

positivt analyseresultat ikke nødvendigvis 

betyde tilstedeværelsen af infektiøse virus, 

men som minimum, at fødevaren på 

et tidspunkt er blevet forurenet med 

fækalier og virus og derfor udgør en sikkerhedsmæssig 

risiko for forbrugerne. 

Smitte under forarbejdning 

Den langt hyppigste årsag til virusudbrud i 

kantiner og ved middagsselskaber er personoverført 

smitte, hvor personalet eller 

andre middagsgæster har overført smitten 

til eller via én eller flere fødevarer. I de fleste 

tilfælde giver det ringe mening at analysere 

de enkelte fødevarer, og diagnose 

stilles hovedsagelig på baggrund af spørgeskemaundersøgelser. 

Hvis der foreligger 

begrundet mistanke til virusoverførsel fra 

personer, der har håndteret den pågældende 

fødevare, undersøges disse også for 

eventuel virusudskillelse. 

Hvor er vi nu? 

Nye PCR-metoder betyder, at vi har mulighed 

for at undersøge flere fødevarer for 

flere forskellige patogener og få et pålideligt 

svar på meget kort tid. For de vigtigste 

fødevarebårne bakterier er metoderne allerede 

så gennemtestede og kommercielt 

tilgængelige, at en del PCR-baserede analyser 

kan anvendes i egenkontrol og af offentlige 

kontrolinstanser. 

guleringen har virket. Der skal også ske 

indberetning, selv om du ikke har nedlagt 

noget. Indberetningen, der foretages 

elektronisk, skal først ske, når tilladelsen 

er udløbet. 

Link til ansøgningen findes på www. 

naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/jagt 

Kilde: Vildtinformation 2011, Naturstyrelsen. 

REGULERING – Ansøgning om tilladelse til 

regulering af vildt, der volder skade, kan 

ske elektronisk fra Naturstyrelsens hjemmeside. 

Foto: Colourbox. 

FØDEVARESIKKERHED 

COLIBAKTERIER – Bakterien E. coli bruges 

traditionelt som indikation for, om fødevaren 

har været i kontakt mede fækalier og 

dermed kan være forurenet med sygdomsfremkaldende 

tarmbakterier og -virus. 


Viruspåvisning i fødevarer er mere teknisk 

kompliceret og kræver ekspertise at udføre. 

Det kræver også en gennemtænkt 

prøveudtagningsstrategi samt en kompetent 

fortolkning af analyseresultatet, som 

kun få laboratorier kan levere på nuværende 

tidspunkt. 

Som frugt- og grøntproducent, importør 

eller detailhandel må man alliere sig med 

rådgivende ekspertlaboratorier og ellers 

holde fast i de opstillede lovkrav til hygiejnisk 

dyrkning, høst og håndtering af frugt 

og grønt.l 


Med fokus på høj kvalitet og service producerer 

og forhandler vi såvel standardmaskiner som 

individuelle løsninger til vores kunder. 

VANDINGSANLÆG 

Dansk Vandings Teknik har siden 1980 produceret 

og importeret vandingsudstyr til frugt og bæravlere. 

Med vort omfattende program af dryp vandingsudstyr, 

sprinklere, automatik, gødningsblandere og filtre, er 

vi altid i stand til at tage hensyn til de mange individuelle 

krav der er til vandingsanlæg. 

Vi påtager os projektering af nye anlæg, uanset om 

det skal være en totalløsning fra starten eller et projekt 

til gradvis udbygning. 

Vi kan leverer vandingsanlægget færdigmonteret 

eller de nødvendige materialer, specialværktøj og 

råd givning til selvmontering. 

Jeg sælger ikke forsikringer... 

- til gengæld ved jeg alt om dem! 

Forsikring af specialafgrøder 

Som noget helt nyt har jeg indledt samarbejde 

med det ansete ansete tyske forforsikringsselskab Vereinigte Hagel Hagel, så du 

som producent af specialafgrøder kan 

få den helt rigtige forsikring imod haglskader, 

i kombination med bedriftens 

øvrige forsikringer. 

forsikringer. 

Som forsikringsmægler arbejder jeg 

uafhængigt af forsikringsselskaberne. 

Det giver frihed til at indhentehente 

de bedste priser til dig 

som som kunde. Samtidig sørger 

jeg for alt vedr. vedr. dine policer 

og skadebehandling så du 

slipper for dét arbejde... 

På den den måde står du med 

en bedre bedre dækning og service, 

til en attraktiv pris, 

fordi begge dele er tilpasset 

dine behov. 

Forsikringsrådgiver Peter Skov Østergaard 

Telefon 7026 4383 | peter@dansoe.dk 

www. d a n s o e . d k 

 

Med vores store lager af special komponenter til vandingsanlæg 

og med vores værkstedsfaciliteter, er vi i 

stand til at løse de fleste opgaver med kort varsel. 

Vi står til rådighed med vejledning og service, uanset 

om det gælder etablering af nye anlæg eller udvidelse 

og reparation af eksisterende anlæg. 

DANSK VANDINGS TEKNIK 

Kastholmvej 3, Osted 

DK 4000 Roskilde 

Telefon45 46 49 77 63 

Telefax 45 46 49 77 64 

www.dvt-dk.dk – e-mail: dvt@adr.dk 


TEKST: ADVOKAT CHARLOTTE STRØM PETERSEN 

GLS-A 

CSP@GLS-A.DK 

ARBEJDSKRAFT 

Udmeldelse af arbejdsgiverforening 

løser dig ikke fra overenskomsten 

For at en virksomhed kan 

blive frigjort af en overenskomst 

kræves, at virksomheden 

indgår en ny overenskomst 

eller iværksætter 

en såkaldt frigørelseskonflikt. 

I Danmark har der i mere end 100 år været 

tradition for, at arbejdsgivere går sammen 

i organisationer for i fællesskab at forhandle 

løn og øvrige ansættelsesvilkår 

med lønmodtagerne. Man forhandler sig 

således kollektivt frem til et sæt vilkår – 

overenskomster – som alle i fællesskab 

skal følge. Ved at stå sammen står man 

stærkere overfor lønmodtagernes fagforbund. 

Arbejdsretlige regler 

For at sikre et stærkt fællesskab er det 

nødvendigt, at en virksomhed ikke blot 

ved at melde sig ud af den organisation, 

der forhandler overenskomsterne, kan frigøre 

sig for disse. Som en konsekvens heraf 

har der samtidig udviklet sig arbejdsretlige 

regler for, hvordan en virksomhed kan 

frigøre sig for en overenskomst. 

Det er ikke medlemskabet i en arbejdsgiverforening, 

der er afgørende for, om overenskomsterne 

fortsat er gældende, men 

derimod de arbejdsretlige regler på området. 

En udmeldt virksomhed er derfor stadig 

omfattet af de kollektive overenskomster. 

Overenskomsterne kan først opsiges, 

når en virksomhed er udmeldt og udtrådt 

Udenlandske praktikanter har ikke ret til 

løn under ferie på samme måde som 

elever, uden forudgående optjening heraf. 

Sådan lød dommen i faglig voldgiftkendelse, 

der frifinder GLS-As medlems - 

virksomhed. 

I sagen var virksomheden blevet afkrævet 

at efterbetale feriepenge for ferie afholdt 

uden løn af to udenlandske praktikanter i 

af arbejdsgiverforeningen. Disse regler 

gælder også for medlemmer af GSL-A. 

Opsigelse 

Opsigelse af en overenskomst skal ske 

med det varsel, der fremgår af enten overenskomsten 

eller den på området gældende 

hovedaftale. For de overenskomster, 

Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgiverforening 

(GLS-A) har indgået, er opsigelsesvarslet 

tre måneder, og opsigelse 

kan kun ske til udløbet af en overens - 

komstperiode, normalt per 1. marts. 

Overenskomsten bortfalder ikke, selvom 

den er blevet korrekt opsagt. For at en 

virksomhed kan blive frigjort af en overenskomst 

kræves, at virksomheden indgår 

en ny overenskomst eller iværksætter en 

såkaldt frigørelseskonflikt. Frigørelseskonflikt 

betyder, at virksomheden skal lockoute 

de ansatte, der er medlem af de overenskomstbærende 

forbund. En frigørelseskonflikt 

skal varsles efter de gældende regler 

og skal have et vist omfang og en vis 

intensitet og varighed. 

BINDING – Nogle virksomheder kan være af 

den fejlagtige opfattelse, at overenskomsten 

er bortfaldet ved udmeldelsen af arbejdsgiverforeningen. 


Elev-ferieregler gælder ikke for praktikanter 

2009. GLS-A bestred kravet om, at praktikanter 

uden udtrykkelig aftale herom 

kan sidestilles med elever i feriemæssig 

henseende og henførte til, at praktikanter 

alene er omfattet ferielovens almindelige 

regler, herunder principperne om 

optjening og afvikling af ferie. Det skriver 

GLS-A i en pressemeddelelse. 

Elever med en erhvervsuddannelsesaf - 

Binding til overenskomst 

Nogle virksomheder kan være af den fejlagtige 

opfattelse, at overenskomsten er 

bortfaldet ved udmeldelsen af arbejdsgiverforeningen. 

Virksomheden har måske 

kun få ansatte, som er medlem af de overenskomstbærende 

forbund og alle ansatte 

accepterer, at man ikke længere følger 

overenskomsten. 

Der må imidlertid kraftigt advares imod 

simpelthen at ignorere overenskomstbindingen. 

Fagforeningen har ret til at rejse 

en sag om efterbetaling og overenskomst - 

brud ved Arbejdsretten, selvom den ikke 

har nogen medlemmer på virksomheden, 

eller medarbejderne har accepteret de 

ændrede vilkår. Sker dette, vil virksomheden 

blive dømt til efterbetaling og må forvente 

at skulle betale en klækkelig bod for 

overenskomstbrud. 

Indbetaling til pension 

Som eksempel på, at der kan blive tale om 

en dyr besparelse, kan nævnes manglende 

pensionsindbetalinger. Rejses der senere 

krav om betaling af pension, skal virksomheden 

i henhold til arbejdsretlig praksis ikke 

alene betale virksomhedens andel af 

pensionsbidraget, men også medarbejderens 

andel. Hertil kommer sædvanligvis en 

bod. 

Langt dyrere kan det dog blive, hvis der 

indtræffer en forsikringsbegivenhed i den 

periode, medarbejderen burde have været 

omfattet af pensionsordningen, men ikke 

var det, fordi arbejdsgiver ikke indbetalte 

pensionsbidragene. I så fald hæfter arbejdsgiver 

for forsikringsbegivenheden, 

det vil sige, at det er arbejdsgiver, der skal 

betale dødsfaldssummen til de efterladte, 

hvis medarbejderen dør. Det vil typisk betyde 

en regning på mange hundrede tusinde, 

og ikke kun betaling af de beløb, man 

har sparet ved ikke at betale pension. 

tale har ifølge overenskomsten og ferieloven 

særlige ferierettigheder, herunder 

ret til løn under afholdt men ikke optjent 

ferie. Disse rettigheder blev forsøgt 

overført til udenlandske praktikanter, 

men Voldgiftsretten afviste kravet. Dermed 

er det slået fast, at udenlandske 

praktikanter ikke har ferierettigheder på 

lige fod med elever. 


SKROT KØBES! 

Bestil 

afhentning 

af skrot 

Se hvordan på www.terkelsen-as.dk 

eller ring 61 61 61 81 

Terkelsen A/S • Caspar Müllers Gade 22 • 6000 Kolding 

WANNER tågesprøjter HUMUS slagle-/rotorklippere 

RINIERI rækkerensere MANKAR ULV-sprøjtesystemer 

RAUCH gødningsspredere SCHMOTZER radrensere 

Vi leverer også: Grenklippere – Hækklippere – Rækkesprøjter 

– Rodskærere – Græsklipning omkring pæle/træer m.m. 

Bøjdenvejen 52, Krarup, DK-5750 Ringe 

Tlf. +45 40 17 41 95 · www.tr-maskiner.dk 

INDIVIDUAL MODULES 

OF CONTROLLED 

ATMOSPHERE 

MADS MØLLER ANDERSEN 

Ørbækgaard · Odensevej 25 · 5853 Ørbæk 

Mobil 40 40 35 94 · mma@privat.dk 

www.mattiempo.com 


TEKST: ANNE JACOBSEN, LRØ 

AEJ@LRO.DK 

LEDELSE 

Brug krudtet på dine styrker 

Vær ikke bange for at 

erkende dine egne svage 

sider og hold dig ikke tilbage 

med at træne de 

stærke. Du vinder mest 

ved at bruge dine stærke 

sider så meget som muligt. 

Caroline Wozniacki når toppen ved at fokusere 

på det, hun er god til, nemlig på 

tennis og på at bruge ressourcerne på at 

blive endnu bedre. Hun ville næppe bruge 

tid og energi på at lære at svømme. 

Mange ledere bruger en stor del af deres 

tid og energi på at træne de svage sider, 

fordi de ikke er gode til at acceptere, at der 

er ting, de er mindre gode til. 

Det er klart, at som leder for en mindre 

virksomhed har man ansvar for alle discipliner: 

Strategi, medarbejderpleje, økonomi, 

rekruttering og så videre. Alle opgaver 

skal løses, og det er meget få, der har medarbejdere, 

som kan overtage en del af ansvaret 

som leder. Man kan komme langt 

med prioritering og accept af, at alt ikke 

udføres til en topkarakter – og være ærlig 

omkring det. 

Vær ærlig 

Kender du personer, som du respekterer 

for deres dygtighed? Ser du deres svagheder? 

Svaret er sikkert ja, men du er villig til 

at acceptere deres svagheder, og de har 

din fulde respekt for det, de er gode til. 

Sådan har medarbejderne det også med 

dig, hvis du tør være den, du er og være 

ærlig om, at du ikke er verdensmester i alt 

inden for ledelse. Du vil møde ønske om 

forbedringer og måske endda kritik af dine 

mangler. Tag imod forslagene med åbent 

sind, sig tak for at medarbejderne er ærlige. 

Du kan også spørge til, hvordan de kan 

blive mere tilfredse ud fra de muligheder, 

der nu er. Måske har de lyst til selv at overtage 

ansvar for noget af det, de gerne vil 

have gjort anderledes. 

Ledelsesværktøjer 

De fleste af de ledere, jeg har kontakt med, 

er i virkeligheden gode håndværkere og 

keder sig hurtigt ved administrative opgaver 

og systemer, som skal passes for at sikre 

struktur og information til medarbejderne. 

De efterlyser værktøjer - underfor- 

stået: Så opgaven kan løses perfekt med 

en minimal indsats. 

Der findes masser af værktøjer og teorier: 

Strategier, job-beskrivelser, interview-skemaer, 

medarbejdersamtaler, den svære 

samtale, personprofiler, team-buildingøvelser, 

assertionstræning, situationsbestemt 

ledelse og meget mere. 

Men ingen af dem løser opgaven af sig 

selv, og brugen af ledelsesværktøjer kræ - 

ver mere af din personlighed, end det kræ - 

ver at lære at bruge praktisk værktøj som 

hammer og boremaskine. Det afhænger 

altså af dit personlige lederskab og din 

prioritering af tid, så du bruger mest mulig 

tid på de opgaver, du har størst succes 

med, og samtidig får løst de ledelsesmæssige 

opgaver, som skal løses for, at det fungerer 

godt for medarbejderne. 

Livslang læring 

Ingen mennesker magter alle aspekter af 

ledelse lige godt, og det er godt at starte 

sin udvikling som leder med at erkende 

det, så du ikke skal bruge din energi på at 

ærgre dig over alt det, du ikke er verdens - 

mester i. Alle kan blive dygtigere. 

De allerdygtigste ledere i verden arbejder 

hele tiden med at udvikle sig i rollen som 

leder. Jo bedre man bliver som leder, jo 

bedre bliver man også til at se nye muligheder 

for at udnytte det talent, man har. 

Derfor er ledelse livslang læring, og det 

handler mere om personlig udvikling end 

om værktøjer. 

Øjenkontakt 

Det første trick, jeg kan anbefale dig at arbejde 

med, er at turde have øjenkontakt 

og være nærværende, når du er sammen 

med medarbejderne. 

Det kan være rigtig svært i en travl hverdag, 

for det kræver, at man har ro på sig, 

og at man har overskud til at lytte til øn- 

FOKUSERET TRÆNING – Caroline Wozniacki 

har nået toppen ved at fokusere på det, hun 

er god til. Det kan ledere lære noget af. 

Foto: www.carolinewozniacki.dk. 

sker og krav - også til de ønsker og krav, 

som du ikke kan eller vil gøre noget ved. 

Du skal under alle omstændigheder lytte 

til det, dine medarbejdere fortæller. Og du 

skal fortælle, hvad du vil gøre ved det og 

hvornår. Dermed skal du også fortælle, når 

der er ting, du af en eller anden årsag ikke 

vil gøre. Måske bliver de sure over det, og 

det har de lov til. Lige såvel som du har lov 

til at sige nej til ønsker og forslag. Du bør 

fortælle og forklare hvorfor, så de har mulighed 

for at kende dine motiver. Derigennem 

kan de ofte lære noget om den måde, 

din virksomhed drives på.l 


Velkommen til den 8. Internationale 

Havebrugs-, Teknologi- og Maskinudstilling 

tirsdag den 7. juni 2011 

på Aarhus Universitet, Institut for Havebrugsproduktion, 

Kirstinebjergvej 10, Årslev, Danmark 

V I P R Æ S E N T E R E R : 

Udstillere fra 

ind og udland 

Demonstrationer 

Mange nye 

aktiviteter 

Maskiner og 

teknologi 

HorTeaM E xpo 11 

Internationalt 

samarbejde 

Præsentationer 

Forskning og 

uddannelse 

Produkter og 

hjælpemidler 

• HorTeaM-Expo er en festdag for frugtavls-, grønsags-, prydplante- og planteskolebranchen. 

En festdag hvor ny viden, nye kontakter, gode tilbud og hyggeligt samvær 

er i fokus på tværs af firmaer, avlere, producenter, forskere, konsulenter m.fl. 

• Tilmelding for udstillere senest den 17. april 2011, direkte på web: www.horteam-expo.dk 

• Udstillingen er åben fra kl. 8.30-17.00 

• Gratis kaffe og rundstykker fra kl. 8.30-9.00 i cafeteriaet 

• Officiel åbning kl. 9.00 v/Forskningschef Ole Callesen i cafeteriaet 

• Information: Kim Nielsen, kim.nielsen@agrsci.dk 

www.horteam-expo.dk · Tlf.: 89 99 32 79 · Mobil: 20 90 19 95 

Vi ses i Årslev den 7. juni 2011! 


Nyt fra Grøn Plantebeskyttelse 

TEKST: MICHAEL NIELSEN 

GRØN PLANTEBESKYTTELSE 

MCN@VFL.DK 

Der er kommet nye off-label godkendelser 

til brug af Stomp og ny godkendelse 

af Karate. 

Stomp i jordbær 

- Ukrudtet må maksimalt have tre-fire 

løvblade. 

- Stomp må kun anvendes én gang per 

sæson. 

- Stomp skal indgå i en ukrudtsstrategi 

med andre midler eller metoder. 

- Der anvendes maksimalt 1,8 liter 

Stomp per hektar som bredsprøjtning 

eller afskærmet sprøjtning (40-60 centimeter) 

i rækkerne. 

- Sprøjtefristen før høst er 10 uger. 

Stomp i persille 

- Ukrudtet må maksimalt have tre-fire 

løvblade. 

Tabel 1 

Miljøskrot 

i fast system 

Anvendelse af Stomp i jordbær. 

Kunne du tænke dig at have en fast 

aftale om afhentning af skrot på din 

ejendom, så du ikke af egen drift behøver 

at ringe efter skrothandleren? 

Ligesom du kender det fra afhentning 

af storskrald. 

I så fald er der nu mulighed for rutinemæssig afhentning af miljøskrot 

i en ny ordning, som landbruget har indgået med genvindingsvirksomheden 

Terkelsen A/S, der har base i Kolding. Det 

sydjyske firma råder over indvejningsbiler, der indsamler, sorterer 

og behandler skrot, så snart mængden er større end 500 kilo. 

Bilerne, der kører over hele landet, registrerer mængder og beregner 

værdien af skrot ved afhentning. Formålet er at gavne 

miljøet og bidrage til at holde orden på landbrugsejendommene 

til gavn for trivselen. 

Kampagner på landmandsportalen.dk og landbrugsavisen.dk 

fortæller i øjeblikket om aftalen. 

- Stomp må kun anvendes én gang per 

sæson. 




Stomp per hektar som bredsprøjtning 

før fremspiring af persille. Sprøjtefristen 

før høst er 10 uger. 

Stomp i pastinak 

og persillerod 

- Stomp udsprøjtes umiddelbart efter 

såning, og må kun anvendes én gang 

per sæson. 




Stomp per hektar. 

- Sprøjtefristen før høst er tre måneder. 

Karate 2,5 WG 

Karate 2,5 WG har fået udvidet godkendelsen, 

så den nu også må anvendes i rosenkål. 

Dosering og sprøjtefrist er den 

Rekordomsætning i Holland 

DIVERSE 

Hollandsk frugt- og grøntproduktion nåede i 2010 rekordstor 

værdi på 60 mia. kroner. Der var stor forskel på de forskellige 

produktionsgrene: Produktionen af champignon faldt syv procent 

i værdi sammenlignet med 2009, friske grønsager steg 30 

procent, mens frisk frugt kun steg marginalt i forhold til 2009. 

Mest bemærkelsesværdig var en tredobbelt stigning i værdien 

af hollandske løg, hvilket skyldes stigende efterspørgsel på verdensmarkedet, 

skriver FoodNews. 

Den rekordstore værdi skyldes i hovedtræk stigende priser, idet 

Hollands areal med frugt og grønt stort set var uforandret i 

2010 i sammenligning med 2009, nemlig godt 100.000 hektar. 

Heraf udgør grønsagerne 72.000 hektar. Kun arealet med champignon 

faldt tre procent, arealet med bær faldt et par procent, 

og arealet med træfrugt faldt en enkelt procent. 

Grønsagernes eksportværdi steg betragtelig på grund af stigende 

priser. De vigtigste eksportlande er Tyskland, England og 

Rusland. Især eksporten af løg til Rusland steg markant. 

Kilde: FoodNews 4, 2011. 

samme som for de øvrige kål arter, og vil 

fremgå af den nye etikette. 

Papirversion af off-label 

Husk at udskrive de nye off-label godkendelser. 

De kan findes på Gartneri- 

Rådgivningens hjemmeside under Grøn 

Plantebeskyttelse eller via link fra Middeldatabasen. 

Læs yderligere om de nye godkendelser 

på www.middeldatabasen.dk. Læs etiketterne 

inklusiv brugsanvisninger, før 

midlerne anvendes. 

Nyplantede I nyplantede jordbær udføres behandlingen umiddelbart efter plantning, og efter jorden er faldet godt til eventuelt 

efter tilvanding eller efter nedbør. 

Etablerede Forårsbehandling udføres, når jordbærplanterne fortsat er i vinterhvile, og medens jorden endnu er fugtig efter 

vinterperioden 

Efterårsbehandling i etablerede jordbær udføres sent efterår i oktober eller november. Bedste resultat opnås på 

arealer, der i forvejen er renset rent for stort ukrudt, og hvor jorden er fugtig. 

Afskærmet sprøjtning Sprøjten skal monteres med separate dysestrenge, der sprøjter lige ned for at få den bedste afsætning af ukrudtsmidlet. 

Ved brug af 1,8 liter Stomp per hektar over en rækkebredde på 40-60 centimeter, vil doseringen i rækkerne 

svare til 3,0-4,5 liter Stomp per hektar. 


Stort udvalg af traktorer og maskiner til gartneri og plantage 

Quantum Mist decentral blæserenhed : 

• 

• 

• 

høj retningspræcision og forbedret indtrægning 

lavt kraftforbrug 

enkel tilpasning til mange opgaver 

9560 Hadsund • Tlf. +45 96 52 06 00 

4100 Ringsted • Tlf. +45 57 66 00 30 

5450 Otterup • Tlf. +45 64 82 24 32 

www.scan-agro.dk info@scan-agro.dk 

Professionelt batteriudstyr med power til en hel arbejdsdag 

Endelig elig i i 

Danmark 

Danmark 

Batteriudstyr eriudstyr til til profes professionelle sionelle elle 

- - kapacitet kapacitet til til en en 

hel hel arbejdsdag arbejdsdag 

Batt 

End 

sion 

JYLLAND: 

Holstebro: JB Motorservice, tlf. 97421066 

Viborg: Viborg Havemaskiner, tlf. 86613600 

Herning: 

Herning Skov, Have og Park, tlf. 97129111 

Nimtofte: 

Midtdjurs Traktorlager, tlf. 86398488 

Åbyhøj/Århus: 

Elite Park og Have, tlf. 86106301 

Vejle: VS Skov og Have, tlf. 75838300 

Vejen: SJ Teknik, tlf. 75361125 

Sønderborg: 

Ulkebøl Plæneklipperservice, tlf. 74426384 

FYN: 

Odense: AP Motorcenter, 63955500 

Svendborg: AP Motorcenter, tlf. 62219445 

SJÆLLAND: 

Hundested: Grøn Teknik, tlf. 47980706 

Hansen´s Park & Marine Service, tlf. 56713473 

Specialudviklet batteri serie 

med kapacitet til en hel 

arbejdsdag. 

Stor besparelse 

i forhold til 

benzinredskaber. 

Lav vægt/støj 

giver minimal 

belastning 

for brugeren. 

Betalt på 

70 dage 

I forhold til brug af 2-4 liter 

miljøbenzin pr. arbejdsdag. 

Læs mere på 

www.pellenc-tools.dk 

Bredt redskabssortiment med 

masser af muligheder. 

Professionelt forhandlernetværk 

står klar med service og 

rådgivning. 

Pellenc markedsføres og distribueres gennem et 

professionelt forhandlernetværk af Texas A/S. 

Knullen 22 - 5260 Odense S - Tlf. 63 95 55 55 

www.pellenc-tools.dk 


Butik uden 

lønninger 

The Peoples Supermarket er en 

helt ny type butik, der åbnet i det 

centrale London. Butikken har ingen 

ansatte, og der er ingen løn, så 

priserne kan holdes lave. Kunderne 

betaler 25 pund, cirka 220 kroner, 

om året for at være medlem, og så 

EJET OG DREVET 

AF MEDLEMMER. 

får man 10 procent rabat. Medlemmerne skal arbejde mindst fire 

timer om måneden i butikken, der har åben på fra 8 til 21 

seks dage om ugen og lidt kortere tid om søndagen. Man behøver 

ikke være medlem for at handle der, men så opnår man 

heller ikke rabat. 

Butikken er startet af Arthur Potts Dawson, der også er kendt for 

at have åbnet populære økologiske restauranter. Miljøprofilen er 

også klar i The Peoples Supermarket, der køber mest muligt ind 

hos lokale producenter. 

Danskerne vil have mere økologi 

Den økologiske forbruger i Danmark bliver stadig mere og mere 

almindelig. Seneste undersøgelse fra GfK viser, at 45 procent af 

danskerne køber økologiske varer hver uge. Og hver måned 

køber 70 procent af danskerne produkter med Ø-mærket. 

- Tallene viser, at de danske forbrugere er meget positive over 

for økologiske fødevarer. Så der ligger et enormt potentiale for 

vækst hos de butikker, der vil gribe muligheden, siger Henrik 

Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening, i en nyhedsmail. 

Det er især inden for mel, mysli og pasta, at salget er mere end 

fordoblet gennem de seneste to år. Men også frugt og grønsager, 

som den gennemsnitlige øko-forbruger spiser meget af, har 

oplevet en stor vækst. 

- De økologiske varegrupper, der fylder mest på hylderne, er 

dem, hvor forbrugerne oplever en væsentlig bedre kvalitet end i 

de konventionelle varianter. Samtidig ved vi, at når en forbruger 

sammenligner en økologisk vare med en konventionel, sammenligner 

de altid med den konventionelle vare, der har den 

bedste kvalitet blandt de konventionelle varianter, forklarer Helle 

Bossen, markedskonsulent i Økologisk Landsforening, i nyhedsmailen. 

De store aftagere af økologiske produkter er typisk danskere, 

der har en lang videregående uddannelse og bor tæt på en 

større by. Hos denne gruppe er den økologiske andel 22 procent. 

FORBRUG 

Det skjulte 

madspild 

SUNDHED OG FORBRUG 

Kålhoveder pløjes 

ned, og friskt brød 

bliver til grisefoder. 

Det er dagligdag i 

produktionskæden 

fra jord til bord i 

Danmark. Det er 

altså allerede før, 

maden når frem til 

forbrugerne, at der 

sker et spild, men 

ingen kender omfanget, 

og hvor problemerne 

er størst. 

Fødevareministeriet 

og den grønne 

tænketank Concito 

er gået i gang med 

at afdække madspild i kæden fra jord til butik og – sammen med 

erhvervet – at finde måder at begrænse spildet på. 

Projektets formål er at bidrage til, at landbrugs- og fødevaresektoren 

inklusive storkøkkener og detailhandel selv tager ansvar 

for at reducere spildet. 

Forskere ved Aarhus og Københavns universiteter indsamler den 

eksisterende viden om det madspild, der sker i kæden før, maden 

kommer frem til forbrugerne. Concito samler viden ind gennem 

interviews og workshops med en række interessenter fra 

fødevareerhvervene. 

Projektets resultater præsenteres på en konference den 12. maj. 

Hvordan har du det? 

En ny hjemmeside giver mulighed for at studere, hvordan det 

står til med sundheden og sygeligheden i den enkelte kommune, 

region eller på landsplan. På adressen www.sundhedsprofil 

2010.dk kan du trække mange forskellige informationer ud. For 

eksempel 

- at 24,1 procent af danskerne har et højt indtag af frugt, grønt 

og fisk samt lavt indtag af mættet fedt. De tre sundeste kommuner 

er Rudersdal, Fredensborg og Furesø, hvor 33 procent 

har et sund kostmønster. 

- at 13 procent har et lavt indtag af frugt, grønt, fisk og et højt 

indtag af mættet fedt. Her ligger region Nordjylland i bund 

med et usundt kostmønster hos 18,2 procent af borgerne. 

- at 57 procent af danske mænd og 76 procent af kvinderne spiser 

frugt dagligt. 

Det er Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed, 

der står bag hjemmesiden. Den er lavet på baggrund af godt 

177.000 besvarede spørgeskemaer fra danske borgere over 16 år. 

SUNDHED 7-Eleven byder på sund fastfood 

Sidste år opfordrede fødevareminister Henrik Høegh fastfoodbranchen 

til at sætte sund hurtigmad på menuen. Den udfordring 

tog conveniencekæden 7-Eleven op og har i samarbejde 

med mesterkokken Frank Lantz udviklet en række menuer med 

titlen DeliBag med sæsonens bedste råvarer. Konceptet er 

præget af smag, sundhed og convenience, og alle måltider er 

mærket med ’Nøglehullet’. DeliBag kan varmes på fem minutter 

i butikken, på kontoret eller hjemme.

Behov for ny teknik? 

Vi tilbyder 38 års erfaring med 

Produktion 

Udvikling 

Design 

Forsøg 

Modtager af 

ASAE innovations prisen 2004 

GARTNERI – PLANTESKOLE – INDUSTRI 

Vores egenproduktion til grønsager omfatter: 

Høstvogne til blomkål, maskiner til høst og 

behandling af rosenkål – hvidkål – salat – selleri – m.v. 

Til træplanter: Bundtemaskiner og sækkefyldere. 

Udvikling og specialopgaver udføres på bestilling. 

Olden Maskinfabrik ApS 

CHRISTIAN NIELSEN 

Houvej 139 · Ulsted · 9370 Hals 

Telefon 9825 4866, Fax 9825 4833, 

E-mail: olden@olden-maskinfabrik.dk 

www.olden-maskinfabrik.dk 

Ny kompakt frontrotorklipper 

Model TK 

Montering tæt på forhjulene 

samt klipperens udformning 

giver nem indkørsel i rækkerne. 

Klipperen kan både front- 

og bagmonteres. 

Klippebredde: 

2 meter og 2,3 meter. 

SPECIALISTERNE ER KLAR 

TIL AT HJÆLPE DIG 

• Frø - grøntsager og blomster 

• Stikløg 

• Læggekartofler 

• Jordbærplanter 

• Hindbærplanter 

• Brombærplanter 

• Aspargesplanter 

• Blomster 

- småplanter/stiklinger 

• Lutrasil Fiberdug 

• Plantefolie 

• Kronmuld sphagnum - løs og i sække 

• Hiwer oprullesystem til fiberdug/plast 

• Forskelligt tilbehør 

Geert Lodberg Tlf. 40 14 07 22 geert.lodberg@weibullshorto.dk 

Erik Pedersen Tlf. 40 37 02 10 erik.pedersen@weibullshorto.dk 

Karl Dyhre Tlf. 40 75 48 55 karl.dyhre@weibullshorto.dk 

Jan Iversen Tlf. 23 98 66 45 jan.iversen@weibullshorto.dk 

Weibulls Horto A/S 

Lyngbyvej 20 · 2100 København Ø · Tlf. 0046 414 443 700 

Perfect rotorklipper: 

Model T med 

sprøjte tilslutning. 

SOLO-SWING 

Svingarm med 

hydraulikmotor, til 

slåning rundt om 

træer, pæle, 

elektrisk hegn 

Kan påmonteres 

rotorklipper, slagle - 

klipper, eller som 

frontmonteret. 

HS MASKINIMPORT 

Skovvænget 4, 3100 Hornbæk, Fax 48 28 02 29 

Tlf. 48 28 10 88 - mobil 40 79 15 29 

Eneimportør af PERFECT slåmaskiner, grenknusere, grenriver og 

MUNCKHOF tågesprøjter, kassefylder, æbleplukkemaskiner 


Kalender 2011 

12. maj Æble/Pære, blomstringstur. 

24. maj Kålklubben DK, virksomhedsbesøg hos Hunsballe 

Grønt og generalforsamling. 

26. maj Avlerforeningen af Danske Spiseløg, markvandring. 

7. juni Maskinudstilling Horteam-Expo, Årslev. 

20. august Kålklubben DK, studietur til Samsø. 

27.-28. august Mad Foodcamp/Grøntsagsfestival, København. 

11. september Æblets Dag. 

13. september Kålklubben DK, virksomhedsbesøg Kål & co 

og Yding Smedie. 

Uændret støtte til levende hegn 

3.000 kilometer levende hegn. Så meget har danske landmænd 

plantet de seneste ti år. Der er stor interesse fra landmændenes 

side til at plante levende hegn, buske og træer for at beskytte 

landmandens afgrøder mod kraftig vind, men som også giver 

bedre vilkår for dyre- og plantelivet. Fødevareministeriet og 

landdistriktsmidlerne har gennem en årlig pulje på 15 millioner 

kroner gjort det muligt at få dækket mellem 40 og 60 procent af 

udgifterne til etablering og de første tre års vedligeholdelse af 

plantningerne, skriver FoodCulture.dk. 

- Vi har så sent som i denne finanslov kæmpet for at gøre puljen 

større, men uden held. Siden 2001 er den ikke hævet. Jeg synes, 

at det ville være meget værd for os som samfund, hvis man brugte 

lidt flere penge på naturen i en succesfuld ordning som denne, 

siger sekretariatsleder i Plantning og Landskab, Helge Knudsen. 

ÆBLER OG PÆRER 

blomstringtur 

dato Torsdag den 12. maj klokken 14.00-20.30. 

sted Niels Mortensen, Magerholm, Tiselholtvej 21, 

5882 Vejstrup. 

Niels Mortensen står selv for lagring og 

pakning af frugten. På det seneste er der 

investeret i platform og kompostudlægger. 

Niels Mortensen er desuden demonstrationsvært 

for et landsdækkende IPM-projekt. 

program - Kaffe og kage. 

- Plantagevandring ved konsulent Maya 

Bojesen, GartneriRådgivningen og konsulent 

Marc Trapman, Bio Fruit Advies, Holland. 

- Aktuelle temaer ved konsulent Maya Bojesen. 

- Resultater af pesticidrest-undersøgelse 2010 

ved forsker Marianne Bertelsen, Forskningscenter 

Årslev. 

- Strategier til IPM og færre pesticidrester ved 

Marc Trapman. 

- Middag på Majorgaarden, Landevejen 155, 

5883 Oure. 

pris 180 kroner. 

tilmelding Af hensyn til bespisningen er der tilmeldingsfrist 

mandag den 9. maj til Lene Sehested, 

telefon 87406601eller mail les@vfl.dk. 

arrangør Æble/Pære klubben. 

Ny direktør til 

Gasa Odense 

Frugt-Grønt 

ARRANGEMENTER 

Bestyrelsen for Gasa Odense 

Frugt-Grønt A.m.b.a. har ansat 

Michael Buskbjerg (41) 

som administrerende direktør 

med operationelt ansvar 

for salgsafdelingen fra 1. april 

2011. Michael Busk bjerg har 

tidligere været salgschef for 

Gasa Odense i perioden MICHAEL BUSKBJERG. 

2006-2008, hvorefter han var 

detaildirektør i Færøernes ledende detailkoncern SMS i et 

par år. Det sidste halve år har Mi chael Buskbjerg haft selvstændig 

konsulentvirksomhed Buskbjerg Consult. 

Michael Buskbjerg afløser Jesper Bech Sørensen, der fratrådte 

sin stilling sidst i februar. 

KÅLKLUBBEN 

virksomhedsbesøg og generalforsamling 

dato Torsdag den 24. maj klokken 17.00-21.00. 

sted Vi starter hos Hunsballe Grønt, Orebyvej 80, 

Eggeslevmagle, 4230 Skælskør. 

program - Hunsballe Grønt producerer og pakker 

spiseløg, knoldselleri, rødbeder, pastinak, 

persillerod og squash. Virksomheden 

producerer også jordbær i 10.000 kvadratmeter 

moderne væksthus. 

general- Kl. 19.00: Generalforsamling i Eggeslevmagle 

forsamling Forsamlingshus, Sorø Landevej 241, 4230 

Skælskør. 

Dagsorden: 

1. Valg af dirigent 

2. Beretning om klubbens virksomhed. 

3. Regnskab, budget, kontingent. 

4. Indkomne forslag. 

Skal være formanden i hænde senest 8 dage 

før generalforsamlingen. 

5. Valg af bestyrelse og suppleant: 

På valg er Lars Magnusson, Slæggerup og 

Bent Dam, Birkum. Bege modtager genvalg. 

6. Eventuelt. 

pris Der serveres smørrebrød, kaffe og kringle: 

- Gratis for medlemmer. 

- 200 kroner for ikke-medlemmer. 

tilmelding Tilmelding både til virksomhedsbesøg og 

generalforsamling senest mandag den 23. maj 

til Tine Jensen, telefon 87 40 66 02 eller 

taj@vfl.dk. 

arrangør Kålklubben Danmark. 


DIVERSE 

Forskerne i Årslev 

bliver nogle år endnu 

Skriverierne om forskernes flytning fra Årslev til Aarhus Universitet 

har givet genlyd i erhvervet. Mange tror, at de allerede 

er i gang med flyttekasserne. 

- Det er vi altså slet ikke. ’’Nothing will happen in a hurry’’, forsikrede 

forskningsleder Michelle Williams, Institut for Havebrugsproduktion, 

da hun holdt indlæg på engelsk for medlemmerne 

af Danske Sødkirsbærproducenter den 31. marts i 

Forskningscentrets kantine. 

- Rent fysisk vil vi blive her nogle år endnu, i alt fald fire-fem 

år, måske op til syv år. Vi kender ikke forløbet, vi ved kun, at der 

bliver tale om et langt forløb. I mellemtiden vil der dog ske 

nogle organisatoriske ændringer. For eksempel vil navnet 

havebrugsinstitut beklageligvis forsvinde. Vi bliver en del af et 

nyt ’Institut for Fødevarer’ med omkring 140 medarbejdere. 

Universitet forventer at have ansat en ny institutleder inden 

sommerferien, og derefter kan vi begynde at planlægge det videre 

forløb, forklarede Michelle Williams. Hun pointerede, at 

forskningschef Ole Callesen ikke følger med ind i den nye organisation, 

idet han går på pension til sommer. 

Træerne bliver stående 

Snakken går også om forsøgsplantagen. Der er ingen planer 

om at flytte den, foreløbig bliver den i Årslev. 

- Jeg forventer, at vi har træer stående her på stedet i mindst 

syv til 10 år, måske længere. Vi har gået alle afdelinger igennem 

og besluttet hvilke blokke, der skal blive stående, og hvilke 

vi kan undvære. Vi beholder alle de træer, der er potentiale 

i, også selv om der ikke pågår forsøg i dem alle lige nu. Det drejer 

sig om cirka halvdelen af plantagen. Vi skal jo fortsat have 

en del materiale at arbejde med, så derfor bliver de ikke bare 

ryddet. 

- På sigt vil vi formentlig komme til at lave flere projekter i et 

tæt partnerskab med jer ude i jeres plantager og marker. Så 

derfor vil vi gerne vide, hvilke ideer I har, og hvilke forsøg i prioriterer 

højest. Så vil vi søge om finansiering gennem de ordninger, 

der findes både i Danmark og i EU, fastslog Michelle 

Williams. 

MICHELLE WILLIAMS. 

Varm, tør og solrig marts 

Gennemsnitstemperaturen for marts var på 3,1°C på landsplan, 

og det er én grad varmere end referenceperioden fra 

1961 til 1990. Mest varme fik man i Syd- og Sønderjylland 

med 3,4°C i gennemsnit, mens Bornholm var koldest med 

1,9°C. I København og Nordsjælland blev der målt både den 

laveste og den højeste temperatur, nemlig minus 7,6°C den 

7. marts og 15,3°C den 22. marts. 

Nedbør var der ikke meget af i marts måned, kun 31 millimeter 

på landsplan. Det er en tredjedel mindre end normalt. 

Nedbøren var jævnt fordelt over landet. Midt- og 

Vestjylland fik mest med 36 millimeter, mens Syd- og Sønderjylland, 

Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster og 

Bornholm fik mindst med 28 millimeter. 

Solen skinnede ganske meget i marts måned. På landsplan 

var der 143 soltimer, hvilket er 33 timer mere end normalt. 

Nordjyderne så mest til solen med 153 timer, mens sønderjyderne 

kun fik 135 solskinstimer. 

Landstal for marts 2011. Kilde: DMI. 

Middeltemperatur 3,1ºC (normal 2,1ºC) 

Nedbør 31 millimeter (normal 46 mm) 

Sol 143 timer (normal 110 timer) 

Planteskolen Vester Skovgård 

Din danske totalleverandør af sunde frugttræer og frugtbuske 

i de bedste sorter og kvaliteter til moderne frugtavl. 

Forår 2011- på lager til omg. levering 

Se vores beholdningsliste på www.vesterskovgaard.dk 

Din leverandør af sunde friske frugttræer og buske. Planlæg din 

nye plantage til efterår 2011, vi har mange spændende sorter. 

Stort sortiment - velegnet til nye økologiske anlæg, eller sorter 

der kræver et minimum af sprøjtning. 

Solbær, Ribs, Stikkelsbær, Hindbær, Brombær, Hyldebær, Blåbær. 

Æbler, Pærer, Blommer, Sødkirsebær, Surkirsebær. 

Til omgående levering - her i foråret store partier af Rød Aroma, 

Bellida og Stevnsbær i de nyeste kloner. 

Indhent uforbindende tilbud. 

Annette og Ole 

Planteskolen Vester Skovgård · Annette og Ole Pedersen 

Nordrupvej 101 · DK 4100 Ringsted · Telefon 57 64 03 13 Fax 57 64 01 04 

Mail: mail@vesterskovgaard.dk · www.vesterskovgaard.dk 


Kontakt med erhvervet - www.gartneribladene.dk 

F R A A V L E R T I L A V L E R 

Salg af peberrodsplanter 

Forårsklar - nu! 

1 kr. pr. stk. – god kvalitet! 

Små/store partier. 

Kan også sælge til økologer. 

Prisen er ekskl. moms. 

Tlf. 66 18 92 30 / 24 82 55 32 

Leif Jørgen Pedersen · Storløkke 

Fra nedbrydninger sælges: 

Plast tunneller 

Varmekilder 

Køleanlæg 

Maskiner m.v. 

Se mere på www.a-m-l.dk 

Hedagervej 90, Lumby Torp - 5270 Odense N, tlf. 65 96 07 12 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

T R Æ E R , P L A N T E R , L Ø G 

Jordbærplanter 

Certificerede planter af bedste kvalitet. 

Fast leverandør med sikkerhed for 

sundhed og kvalitet. 

Svanemosegaard 

VAGN FREDERIKSEN · 4000 ROSKILDE · MOBIL 40 15 08 86 

Hvis du satser på kvalitet – så bestil jordbærplanter hos os: 


fra Slesvig-Holsten 

Bestil nu! 

, , 

Honeoye, Konia, Elsanta, Florence, 

Charlotte 

BRIAND PORREVASKER 

Nyrenoveret, type: EP1500, 

galvaniseret højremodel, årgang 1999. 

SIMON HØSTMASKINER 

Nyrenoverede, med fabriksgaranti. 

TIL GULERØDDER: 

2 rk. bugseret maskine med transportbånd 

til læsning i vogn, årgang 2000. 

2 rk. bugseret maskine med transportbånd 

til læsning i vogn, årgang 2002. 

TIL SALAT: 

Selvkørende salathøster til babyleaves, 

årgang 2007. 

Kontakt: 

Stéphane Goudy 

Mobile: +33 6 08 46 40 73 

Mail: sgoudy@cfsa.fr 

HLS Rodskærer 

Årgang 2008 - 13.000,- kr. 

Carl Christian B. Jensen 

Tlf. 86 59 13 38 / 20 99 13 38 

Sælges: Brugt udstyr sælges 

Hurtig ekspedition af annoncer 

Ring på 87 40 66 03 / 87 40 66 09 

Pflanzenvermehrung 

Kaack Pflanzenvermehrung 

GmbH u. Co. KG 

Dorfstraße 12 · 24649 Fuhlendorf 

+49 (0) 41 92 / 22 93 · +49 (0) 41 92 / 24 91 

info@kaack-pflanzenvermehrung.de 

www.kaack-pflanzenvermehrung.de 


BLÅBÆR- & JORDBÆRPLANTER 

JORDBÆRPLANTER 

GOOSSENS 

FLEVO 

PLANT 

Telefon 97 16 25 22 

hsplastic@mail.dk 

Kristian 

Knudsen 

H O L K E B J E R G V E J 74 · D K 5 2 5 0 O D E N S E S V 

T L F.: 6 31 3 1 4 4 2 · F A X : 6316 0 011 · M O B I L: 4 0 27 7017 

E - M A I L : k k @ p l a n t p a r t n e r s . d k 

w w w. p l a n t p a r t n e r s . d k · w w w. d e k e m p . n l 

FLEVOPLANT-DANMARK 

Jens Arne Pedersen 

Drejerbakken 9 · DK-5592 Ejby 

Tlf. 6446 2299 · Fax 6446 2968 · Biltlf. 40 44 72 99 

E-mail: jap-flevo@mail.tele.dk · www.flevoplant.nl 

MAGERHOLM APS 

Frugttræer · Støttemateriel til frugttræer 

TLF. 62 28 10 94 – FAX 62 28 20 44 

www.magerholm.dk 

E M B A L L A G E M . M . 

Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby 

ApS 

Tlf.: 64 73 12 59 Fax: 64 73 15 79 

E-mail: admin@bk-pack.dk 

www.bk-pack.dk 

Emballagenet 

Netsække med og uden snøre 

Netsække med banderole 

Netsække i ruller 

Sygarn 

Lukketråd 

Etiketter, mærkninger 

Kontakt os og 

få et tilbud 

Hurtig 

ekspedition 

af annoncer 

Ring på 

87 40 66 03 

87 40 66 09 

KVALITETSNET 

til ethvert formål....... 

M A S K I N E R , R E D S K A B E R M . M . 

Rokkedysse, Værløse, Tlf. 20 23 58 96 

Lisbeth Toft, rokkedysse@mail.dk 

SALG OG Køle- & fryseskabe Stald-, jord- & 

SERVICE AF: Frugt- & grøntkøling luftvarme 

Modulkøle- & fryserum Ventilations- & 

Aircondition affugtningsanlæg 

EDB køling Klimaanlæg 

Befugtningsanlæg 

DØGNSERVICE 

Fyn: Brusbjergvej 2 . Trunderup . 5683 Haarby . Tlf. 64 73 24 77 

e-mail: info@gk-k.dk . www.gk-k.dk 

Sjælland: Fabriksvej 4 . 4760 Vordingborg . Tlf. 55 98 42 20 

Jylland: Lykkesholms Allé 102, 1.tv. . 8260 Viby J . Tlf. 64 73 24 77 

KOLDT OG GODT! 

www.haygrove.co.uk 

Jordplanering med moderne laserstyrede maskiner 

Udendørs såvel som i 

væksthuse. Ideelt ved 

anlæg af containerpladser 

og etablering 

af befæstede arealer. 

Se mere på www.a-m-l.dk 

Hedagervej 90, Lumby Torp - 5270 Odense N, tlf. 65 96 07 12 

Autoriseret el- og kølefirma 

Herluflillevej 23 · DK-4160 Herlufmagle · post@jensen-koel.dk 

DØGNVAGT til faste kunder 

Klima-, køle og fryseanlæg til ethvert formål 

Element-, køle,- og fryserum 

Butikskøleinventar 

Vandkølingsanlæg 

Varmegenvindingsanlæg 55 50 13 06 

Køle- og fryseunit lige klar til el-stik 

www.jensen-koel.dk 

EDB-køling, aircondition, proceskøling 

Ventilationsanlæg 

Montering af mælkekøletanke/landbrug 

Kølerum til grøntsagsavlere 

Varmepumper 

Reparation, salg og service 

Kontakt med erhvervet - www.gartneribladene.dk 


Analyser 

Garta 

Lavsenvænget 1 

5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 

odeafd@garta.dk 

www.garta.dk 

Biologisk bekæmpelse 

EWH BioProduction ApS 

Centervej Syd 4 

4733 Tappernøje 

Telefon 55 96 00 21 

Telefax 55 96 00 31 

bio@bioproduction.dk 

www.bioproduction.dk 

Horticoop Scandinavia A/S 

Anelystparken 45A 

8361 Tilst 

Telefon +45 87 36 99 00 

Telefax +45 87 36 99 09 

info@horticoop.dk 

www.horticoop.dk 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 


www.garta.dk 

Borregaard BioPlant ApS 

Århus 

Helsingforsgade 27B 

8200 Århus N 

Telefon 86 78 69 88 

Telefax 86 78 69 22 

borregaard@bioplant.dk 

www.bioplant.dk 


København 

Hammerholmen 39 K st. 

2650 Hvidovre 

Telefon 44 44 40 12 

Telefax 44 44 40 19 


Odense 

Telefon 40 34 42 12 

Emballage 

PM Pack Service A/S 

Sverigesvej 12, 

8700 Horsens 

Telefon 75 60 20 00 

Telefax 75 60 16 60 

mail@pmpack.dk 

www.pmpack.dk 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 


www.garta.dk 

Frø og stikløg 

Rijk Zwaan GmbH 

Hestehaven 21H 

5260 Odense S 

Tlf: 65 90 65 02 

Fax: 65 90 65 04 

h.ehmen@rijkzwaan.de 

www.rijkzwaan.dk 

Gartneriartikler 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

33 68 86 05 


www.garta.dk 

Håndværktøj 

Dansk Skovkontor A/S 

Kalundborgvej 92, 

4180 Sorø 

Telefon 57 83 01 10 

Telefax 57 83 13 10 

post@dansk-skovkontor.dk 

www.dansk-skovkontor.dk 


Svanemosegaard 

Vagn Frederiksen 

Lillevangsvej 3 

4000 Roskilde 

Telefon +45 46 48 08 86 

Mobil +45 40 15 08 86 

vagn@svanemosegaard.dk 

www.svanemosegaard.dk 

Klima-, køle- og fryseanlæg 

Jensen Køleteknik 

Herluflillevej 23, Herluflille 

DK-4160 Herlufmagle 

Telefon +45 55 50 13 06 

Telefax +45 55 50 12 20 

post@jensen-koel.dk 

www.jensen-koel.dk 

Konsulent-rådgivning 

GPL International as 

Grønnegyden 105 

5270 Odense N 

Telefon 66 14 50 70 

Telefax 66 14 50 84 

gpl@gpl.dk 

www.gpl.dk 

GartneriRådgivningen 

Hvidkærvej 29 

5250 Odense S 

Telefon +45 87 40 66 30 

Telefax +45 65 92 69 17 

kontakt@ 

gartneriraadgivningen.dk 

www.gartneriraadgivningen.dk 

Se vores nye hjemmeside: 

www.dutchtec.dk 

Maskiner til friland 

Norcar DK A/S 

Ellehammer vej 10, 

Postboks 12 

9900 Frederikshavn 

Telefon 96 21 90 20 

Telefax 97 36 61 66 

vaza@vaza.dk 

www.norcar.com 

Elkær Maskiner 

Odensevej 82 

5853 Ørbæk 

Telefon 65 33 13 31 

Telefax 65 98 19 62 

info@elkaer-maskiner.dk 

www.elkaer-maskiner.dk 

HLS Maskiner 

Lillemarksvej 6 A 

5600 Faaborg 

Telefon 24 60 97 28 

Telefax 62 60 25 18 

hlsmaskiner@gmail.com 

www.hlsmaskiner.dk 

Hardi Skandinavien 

Helgeshøj Allé 38 

2630 Taastrup 

Telefon 43 58 85 00 

Telefax 43 58 85 20 

skandinavien@ 

hardi-international.com 

www.hardi.dk 

Overdækning 

DutchTec ApS 

Gartneriprojekter 

Kontakt Henk van Tuyl 

Nistedvej 12, Stige 

5270 Odense N 

Telefon 66 16 66 89 

Mobil 40 28 44 38 

Telefax 66 16 66 99 

info@dutchtec.dk 

www.dutchtec.dk 

Pakkemaskiner 

PM Pack Service A/S 

Sverigesvej 12 

8700 Horsens 

Telefon 75 60 20 00 

Telefax 75 60 16 60 

mail@pmpack.dk 

www.pmpack.dk 

SR PACK A/S 

Sandvadvej 30 

DK-8765 Klovborg 

Telefon +45 75 76 15 22 

Telefax +45 75 76 15 11 

info@srpack.dk 

www.srpack.dk 

Regnskab og revision 

Guldfeldt Kontorassistance 

v/Irene Guldfeldt Bæk 

Hæggevej 9 

5270 Odense N 

Telefon 51 76 30 26 

irenebaek@hotmail.com 

Vandingsanlæg 

Dansk Vandingsteknik 

Kastholmvej, Osted 

4320 Lejre 

Telefon 46 49 77 63 

Telefax 46 49 77 64 

dvt@adr.dk 

www.dvt-dk.dk 

Vandingsmaskiner 

Agrometer a/s 

Fælledvej 10 

7200 Grindsted 

Telefon 76 72 13 00 

Telefax 76 72 13 98 

agrometer@agrometer.dk 

www.agrometer.dk 

Vægte 

CBH Vægte ApS 

Vonsildvej 207 

6000 Kolding 

Telefon 75 56 73 10 

Telefax 75 56 73 10 

info@cbh-vaegte.dk 

www.cbh-vaegte.dk 

Holstebro Vægtservice I/S 

Elkjærvej 114 

7500 Holstebro 

Telefon +45 97 41 04 58 

Telefax +45 97 41 04 26 

post@hova.dk 

www.hova.dk 

Væksthusbelysning 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 


www.garta.dk 

Service-telefontavlen 

– den direkte vej til din virksomhed 

Få 2 - betal for 1! 

Service-telefontavlen i Frugt & Grønt indeholder de vigtigste kontaktoplysninger 

på leverandører og samarbejdspartnere i gartneribranchen. 

Når du bestiller en eller flere visninger på Service-telefontavlen, bliver du også 

tilbudt GRATIS visning på vores hjemmeside. Dermed er der mulighed for at blive 

linket direkte til din virksomheds hjemmeside via www.gartneriraadgivningen.dk, 

som hver måned har over 25.000 besøgende. 

Pris 1.000,- kr. + moms pr. år. 

Hvis du vil høre mere om vores Service-telefontavle eller bestille visning, kan du 

kontakte: Morten Nielsen på tlf. 87 40 66 03 eller mail: mon@landscentret.dk 


Signum er et bredspektret svampemiddel, der er godkendt i en lang række afgrøder 

med effekt overfor adskillelige alvorlige kvalitetsforringende svampe. 

Se nærmere om afgrøder og anvendelsestidspunkt på hjemmesiden www.agro.basf.dk 

Crop Protection 

Klaus Nielsen 40 71 84 32 

Jakob Skodborg Jensen 40 16 81 63 

Sören Pagh 40 83 51 24 

www.agro.basf.dk 

Læs altid etiketten før brug! 

BASF er medlem af Dansk Planteværn. 

Må anvendes i bærfrugt indtil 3 dage før høst. 

Bred effekt / Øget produktion 

Større holdbarhed / Forbedret lønsomhed

Spiselige potteplanter giver maden et pift - Gartneribladene

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?