Dagtilbud til Børn Kvalitetsrapport 2011 - 2012

More documents

Recommendations

Info

Pædagogisk praksisbeskrivelse Fællesrummet Her er der plads til kropslig fantasi. Når de voksne i vuggestuen planlægger at bruge fæl- lesrummet, kan en aktivitet være at lave en bane med puderne. Børnene får trænet deres balan- ce, ved at de skal gå, kravle eller hoppe på det bløde underlag. På vores måtter ruller børnene rundt og slår kolbøtter. Vi laver sansebaner – plastic, som sættes sammen, og de har forskellige underlag. Børnene har bare tæer, så de mærker de forskellige nub- re, underlag. Det styrker deres følesans. Kulturelle udtryksformer og værdier Pædagogisk praksis i forhold til de tre dimen- sioner: » det planlagte » det rutineprægede » de spontant opståede situationer Hverdagens pædagogik opfatter vi som et pen- dul, der svinger mellem det planlagte (inten- tionelle) og det spontane (prøvehandlinger); det mønster, som tegner sig, er vores rutine (pæda- gogikken, det vi gør) altid foranderlig, alt efter refleksion, og hvem vi er. Ex: vi går i skoven med en plan om at plukke årstidens bær, der er plud- seligt en masse uro og ”jeg vil også ha` noget” stemning i børnegruppen, så rutinen den dag bliver i stedet, at vi samler bær i denne spand til syltetøj til os alle, et fælles projekt er vigtig læring i dag! Natur og naturfænomener Mål: Vi vil sikre, at børene får kendskab og oplever 92 årstidernes gang. Vi skal som voksne være aktive naturformidlere ved at følge børnenes impulsive nysgerrighed ved naturens mangfoldighed Den planlagte læring: Natur formidling i børnehøjde: Vi arbejder med relationen som en subjekt/ subjekt relation, hvor vi er ligeværdige i naturen, rummelige dvs. ser barnets signaler, tæn- ker over måden, vi formidler på, hører mere end bare ord. Sandheden lader vi være det, der fore- går lige nu, slipper kontrollen. Anerkendelse. Udsigt kræver indsigt. Pædagogisk praksisbeskrivelse Årstidsværkstedet/mad Årstidens blomster flettes til kranse, græs bliver til Sankt Hans hekse eller påske reder, urter kan spises, bær er flotte og smager sødt. Mad: Bål og madlavning er et vigtigt samvær, når vi går på tur i naturen, årstidsbestemt og godt for maven, samvær og motorik, flytter sel- vets grænser osv. Ex. Mælkebøttesirup, urtedeller, urteost, hyl- debærsuppe, æblegrød, syltetøj, hybenmarme- lade, chutney, pandekager, fladbrød , kartofler, Thaisuppe osv. Ex. Børnene har snittede grøntsager med i po- ser hjemmefra (om vinteren), vi gemmer dem på vejen ud til bålpladsen, og som en skattejagt finder vi urter for til slut at lave suppe til alle på en kold dag. Forældrene kan se billeder på pc i vores garderobe ved hjemkomsten, og måske lærer de sammen, at børnene har fået mod på at smage nyt, og nu gerne vil spise porrer? Til forældremøde: vi inviterer forældrene ud til børnenes urtedeller i skoven, man kan spise en brændenælde, skvallerkål og løgkarse! Samvær
og interessefælleskabet beskrives som pæda- gogik og læring på stedet, så det opleves. Andre værksteder: Drager i vinden, vandraket på marken, træværksted: samler træperler og bearbejder dem. Lerværksted i grøften, male- værksted med bålets kul og planter, legeværk- stedet med gamle lege fra Gerlev, som patøk, sten efter pind, ”samlebær”, den sorte fyrste, fange, skjul osv. Æstetik Naturen er fuld af æstetiske læreprocesser. Ma- terialer indbyder til kreativ udfoldelse; må jeg snitte, barnet finder en pind, en kniv og sæt- ter sig til rette på en træstamme for at lave noget, det bliver til undervejs, måske er pinden snittet væk, en spydspids, en lækker pind at røre ved eller ligesom den krybskyttefløjte vi har en arbejdstegning af. Den spontane læring Naturformidling i børnehøjde Skoven er vores rum, vi går derud med en un- dren, forsker, ser, lytter, lugter, agerer og mær- ker årstidernes gang. De voksne følger som aktive naturformidlere børnenes impulsive nysgerrighed ved naturens mangfoldighed. Vi søger viden, om det vi støder på ex. spørger skovens folk om, hvad de skal med det træ, de fælder? Studerer en skarnbasse, som bor i hestepærer- ne: den spiser dem, lægger sine æg der, så der er mad til ungerne, og i hånden kan vi mærke dens kroge på benene; det er nemt at forstå, at den kan grave, vi finder rester af dens skjold i fugle ekskrementer. Børnene samler skarnbas- serne og har terrarium ude i skoven med dem; de leger ”skarni-lege”, udveksler dyr og ser, hvem der har flest, tør holde eller kan finde dem i en af vores opslagsbøger og får læst højt om 93 dem. Formidlingen sker der, hvor der opstår en ople- velse eller en lyst, og den bliver både kognitiv, kropslig og følelsesmæssig, æstetisk når vi for- mår at skabe ”flow”. Kulturelle udtryksformer og værdier Mål: Vi vil sikre, at børnene stifter bekendtskab med forskellige udtryksformer, med udgangspunkt i husets traditioner. Vi skal som voksne være aktive kulturformidlere Kultur er så forskellige ting som gammelt hånd- værk, bearbejdning af mad, fællesskaber men- nesker imellem, de øjne som ser, og den måde det formidles på, at skabe noget, at se, lytte, op- leve, at lege; at gå på opdagelse med børnene; at være nysgerrige og undres i forhold til, hvad der rører sig omkring os. Udforske og under- søge ”her og nu” i et åbent fælles lærings rum, hvor alle kan byde ind, reflektere, komme med kloge betragtninger osv. Nye spørgsmål melder sig og ny viden søges afklaret. Den planlagte læring Forskerkulturen Vi skal lave duftposer i dag. Alle skal finde planter med gode dufte til vores kurv på vej til basen i skoven. Børn snakker med børn og griner over grimme dufte og er stolte af gode planter, som dufter dejligt. Nina ved, at der dufter af bynke på det sted, hvor vi leger isbod (vejskiltet i skoven), hver gang vi kommer der, så vi styrer mod hendes forslag om en særlig duft. Alle har fokus på detaljer i forhold til duft og er ivrige efter at finde på nye ting.
Page 1 and 2:
Dagtilbud til Børn Kvalitetsrappor
Page 3 and 4:
Indledning Denne kvalitetsrapport o
Page 5 and 6:
6.2 Den effektive organisation - f
Page 7 and 8:
Endvidere har Direktionen besluttet
Page 9 and 10:
2.3 Struktur for de selvejende inst
Page 11 and 12:
4. Pædagogisk faglig kvalitet » O
Page 13 and 14:
skellige initiativer koordineres og
Page 15 and 16:
4.1 Inklusionsprojekt Dagtilbud ska
Page 17 and 18:
maer afventer beskrivelse af det en
Page 19 and 20:
4.3 Arbejdspladsudvikling (APU) og
Page 21 and 22:
Projektstyring Der er nedsat en sty
Page 23 and 24:
ejde om overgange. NATUR-, KULTUR O
Page 25 and 26:
Succeskriterier » Forundersøgelse
Page 27 and 28:
5. Faglige resultater i henhold til
Page 29 and 30:
ne har ligeledes medvirket til, at
Page 31 and 32:
tagen til børnegruppen » Institut
Page 33 and 34:
Har barnet brug for en fokuseret in
Page 35 and 36:
6. Evaluering af kommunale projekte
Page 37 and 38:
hus´ personalegruppe. INSTITUTION
Page 39 and 40:
sprogvejledere og sundhedsambassad
Page 41 and 42: l.a. nævnes dokumentation og æste
Page 43 and 44: eventyrfortæller og billedkunstner
Page 45 and 46: spiser hjemme osv. Dagtilbud fremla
Page 47 and 48: Dansk Pædagogisk Universitet om at
Page 49 and 50: folkeskoleområdet bedst vil kunne
Page 51 and 52: skal evaluere deres arbejde med læ
Page 53 and 54: ne bar derfor præg af jul og tradi
Page 55 and 56: Hvem og hvad omfatter tilsynet? »
Page 57 and 58: Diplommoduler Master (tilskud kvali
Page 59 and 60: 8.1.4 Fra 2011 Driftsudgifter til f
Page 61 and 62: Antal pædagoger der har bestået d
Page 63: Reviderede principper for kompetenc
Page 66 and 67: Bilag 1 Høringssvar vedr. Dagtilbu
Page 68 and 69: Bilag 2 - Pædagogiske læreplaner
Page 70 and 71: I børnehaven tages der ofte udgang
Page 72 and 73: Som metode bruger vi: » Tras som g
Page 74 and 75: grundfarver - som dog inkluderer fl
Page 76 and 77: tegn og fagter, de samlede myrer sa
Page 78 and 79: 4. Institution Birkerød Personlige
Page 80 and 81: Et vigtigt element i børnehusenes
Page 82 and 83: kring tegn, ansvar og handlemulighe
Page 84 and 85: og Børn med svage legerelationer,
Page 86 and 87: andre nævner ønsket om at inddrag
Page 88 and 89: evalueret i forhold til læreplanst
Page 90 and 91: De pædagogiske diskussioner tager
Page 94 and 95: Formidlingskulturen I børnehaven h
Page 96 and 97: selv, som en vigtig medspiller i et
Page 98 and 99: det gode læringsmiljø”, har hus
Page 100 and 101: med at mobbe, fordi de meget målre
Page 102 and 103: hvordan det enkelte barns fin og gr
Page 104: Ud over de ovenfor beskrevne projek
show all

Dagtilbud til Børn Kvalitetsrapport 2011 - 2012

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?