Dagtilbud til Børn Kvalitetsrapport 2011 - 2012

More documents

Recommendations

Info

De pædagogiske diskussioner tager bl.a. ud- gangspunkt i den narrative dokumentations metode – praksisfortælling. De pædagogiske fort- ællinger dokumenter husets praksis og giver dermed et indblik i ”gør vi det, vi siger vi gør”. I det følgende er Tusindbenshusets pædagogi- ske praksisser beskrevet. Praksisserne er ka- tegoriseret under Daglig rutine, Det planlagte samt Det spontant opståede. Derudover er praksisserne delt op i to afsnit, vuggestue 0 – 3 år samt børnehave 3 – 6 år. Formål: At give børnene en oplevelse af, at det at være en del af et fællesskab er meningsfuldt og Betydningsfyldt” samt ”at give børnene muligheder for at danne sig erfaringer som individ gennem samspil med gruppen for igen at danne nye erfaringer. Mål: » ”Vi vil give børnene en forståelse af sig selv som individ ved at de bliver set, hørt og an- erkendt i » fællesskabet og at de kan gøre en forskel”. » ”Vi vil skabe gode betingelser for at børnene kan knytte venskaber på tværs af stue og al- der”. » ”Vi vil lære børnene at anerkende konflikter”. » ”Vi vil lære børnene at håndtere konflikter”. Pædagogiske praksisbeskrivelser Det planlagte: I Tusindbenshuset er der planlagte aktiviteter annonceret på forhånd, hvor indholdet ikke æn- dres, dette gør vi, fordi vi har en særlig pæda- gogisk hensigt med aktiviteten. I det følgende 90 beskrives eksempler disse planlagte aktiviteter. Rytmik En gang ugentligt samles de største børn fra vuggestueren til rytmik i et separat lokale. Her syger vi sange, leger sanglege og laver gymnastik med og uden redskaber. Indholdet er på forhånd aftalt af pædagogerne. Børnene imiterer hinanden og de voksnes be- vægelser og dans. Børnene oplever det fælles- skab, som bevægelse og dans giver. Børnehaven Daglig rutine: Tusindbenhuset har rutiner i børnehaven. Med rutine mener vi ”noget vi gør i hverdagen på samme måde”. I det følgende beskrives sådan- ne rutiner Samling Børnene fra samme stue samles ved, at pæda- gogen henter børnene i huset. Børnene sidder på gulvet i en rundkreds, dette gøres forat skabe demokrati i samlingen, alle kan ses og høres. Børnenes navne råbes op af pædagogen, og bør- nene siger ”ja”, når deres navn nævnes. Dette gøres for at give børnene en indsigt i, hvem der er på stuen i dag samt danne et fælles fokus: ”nu har vi samling, nu er vi opmærksomme”. Et barn bliver bedt om at tælle børnene. Bar- net rejser sig op og går rundt og tæller børnene. Barnet får en oplevelse af at være ”den sær- lige”, der kan bidrage til fællesskabet, og som bliver set og hørt. Barnet fortæller antallet af børn til gruppen. En pædagog beskriver dagens/næste dags ind- hold for at forberede børnene, samt hjælpe bør- nene til at overskue dagen.
Børnene skal have lov til at bidrage til samlingen, opleve at blive lyttet til og opleve følelsen at være i fokus. Derfor får børnene mulighed for at fortælle, hvad de har på hjertet. Det er pædagogens rolle at holde børnenes koncentration på hinanden, og dette gøres ved at holde fokus rettet mod et emne, bragt op at et barn. F.eks. et barn fortæller om en ferie, det har været på/skal på, de andre børn får mulighed for at bidrage med relevante overvejelser. Ikke alle børn får muligheden for at bringe et emne op. Selvom et barn meget gerne vil sige noget, er det ikke altid muligt at få ordet, og barnet får mulighed for at opleve og mærke følel- sen af at tilsidesætte eget behov samt lærer at håndtere det på en hensigtsmæssig måde. Sproglig udvikling Formål: Ved at styrke børnenes sproglige kompetencer giver vi dem mulighed for bedre at kunne forstå og begribe verden omkring sig. At lære børnene hvilke muligheder sproget giver i kommunikationen med andre. Mål: » Vi vil gennem daglig kommunikation med børnene udvikle og udfordre deres sproglige kompetence, således at de får erfaringer med at lege med sprogets muligheder og udtryksformer. » Vi vil sikre, at børnene får sproglige udvik- lingsmuligheder ved at tilrettelægge aktiviteter, der udfordrer deres sproglige kunnen. 91 Pædagogisk praksisbeskrivelse Spontane aktiviteter I vuggestuen ”griber” vi børnene, når de i hverdagen spontant selv fortæller med sprog eller fagter. Det kan være på legepladsen, når vi går tur, spiser eller leger på stuen. M og C sidder og leger med plastiksøm og laver mønster. Nu vil de heller lege med perler og lave armbånd. Den voksne beder dem lægge plastik- søm i kassen, så skal de nok få perler. Pludselig falder kassen med plastiksøm på gulvet. M og C fortsætter legen på gulvet med plastiksøm. Og glemmer alt om perler. V leger på legepladsen i legehuset, pludselig ser han en edderkop. Han tager fat i en voksen og siger edderkop. Den voksne siger ja, det er jo lille Peter edderkop. Flere børn kommer til og kigger på edderkoppen og V, som nu synger lille Peter edderkop. C, E, og O som er ca. 2 år skal ud at gå tur til søen. Den voksne har en plan om at gå til søen. På vej til søen skal vi forbi en masse æbletræer. Drengene løber lidt rundt. Pludselig stopper C, peger op, og siger se! Den voksne spørger, om der er en flyvemaskine. C ryster på hovedet, se! Det var æblerne, C mente. I stedet for at gå vi- dere plukkede vi æbler, spiste æbler, legede at vi kunne flyve og ”fløj” hjem. Krop og bevægelse Formål: At børnene oplever glæde ved og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse samt at skabe rammer for et motorisk udviklende miljø. Mål: » Vi vil sikre, at børnene bliver motorisk ud- fordret både inde og ude i varierende fysiske rammer.
Page 1 and 2:
Dagtilbud til Børn Kvalitetsrappor
Page 3 and 4:
Indledning Denne kvalitetsrapport o
Page 5 and 6:
6.2 Den effektive organisation - f
Page 7 and 8:
Endvidere har Direktionen besluttet
Page 9 and 10:
2.3 Struktur for de selvejende inst
Page 11 and 12:
4. Pædagogisk faglig kvalitet » O
Page 13 and 14:
skellige initiativer koordineres og
Page 15 and 16:
4.1 Inklusionsprojekt Dagtilbud ska
Page 17 and 18:
maer afventer beskrivelse af det en
Page 19 and 20:
4.3 Arbejdspladsudvikling (APU) og
Page 21 and 22:
Projektstyring Der er nedsat en sty
Page 23 and 24:
ejde om overgange. NATUR-, KULTUR O
Page 25 and 26:
Succeskriterier » Forundersøgelse
Page 27 and 28:
5. Faglige resultater i henhold til
Page 29 and 30:
ne har ligeledes medvirket til, at
Page 31 and 32:
tagen til børnegruppen » Institut
Page 33 and 34:
Har barnet brug for en fokuseret in
Page 35 and 36:
6. Evaluering af kommunale projekte
Page 37 and 38:
hus´ personalegruppe. INSTITUTION
Page 39 and 40: sprogvejledere og sundhedsambassad
Page 41 and 42: l.a. nævnes dokumentation og æste
Page 43 and 44: eventyrfortæller og billedkunstner
Page 45 and 46: spiser hjemme osv. Dagtilbud fremla
Page 47 and 48: Dansk Pædagogisk Universitet om at
Page 49 and 50: folkeskoleområdet bedst vil kunne
Page 51 and 52: skal evaluere deres arbejde med læ
Page 53 and 54: ne bar derfor præg af jul og tradi
Page 55 and 56: Hvem og hvad omfatter tilsynet? »
Page 57 and 58: Diplommoduler Master (tilskud kvali
Page 59 and 60: 8.1.4 Fra 2011 Driftsudgifter til f
Page 61 and 62: Antal pædagoger der har bestået d
Page 63: Reviderede principper for kompetenc
Page 66 and 67: Bilag 1 Høringssvar vedr. Dagtilbu
Page 68 and 69: Bilag 2 - Pædagogiske læreplaner
Page 70 and 71: I børnehaven tages der ofte udgang
Page 72 and 73: Som metode bruger vi: » Tras som g
Page 74 and 75: grundfarver - som dog inkluderer fl
Page 76 and 77: tegn og fagter, de samlede myrer sa
Page 78 and 79: 4. Institution Birkerød Personlige
Page 80 and 81: Et vigtigt element i børnehusenes
Page 82 and 83: kring tegn, ansvar og handlemulighe
Page 84 and 85: og Børn med svage legerelationer,
Page 86 and 87: andre nævner ønsket om at inddrag
Page 88 and 89: evalueret i forhold til læreplanst
Page 92 and 93: Pædagogisk praksisbeskrivelse Fæl
Page 94 and 95: Formidlingskulturen I børnehaven h
Page 96 and 97: selv, som en vigtig medspiller i et
Page 98 and 99: det gode læringsmiljø”, har hus
Page 100 and 101: med at mobbe, fordi de meget målre
Page 102 and 103: hvordan det enkelte barns fin og gr
Page 104: Ud over de ovenfor beskrevne projek
show all

Dagtilbud til Børn Kvalitetsrapport 2011 - 2012

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?