Dagtilbud til Børn Kvalitetsrapport 2011 - 2012

More documents

Recommendations

Info

evalueret i forhold til læreplanstemaerne. Flere af husene ønsker at sætte yderligere fokus på den musiske dimension. Et eksempel på et planlagt pædagogisk forløb, hvor de 6 læreplanstemaer er tænkt ind: Et bi-projekt Målet med bi-projektet er, at børnehavegrup- pen er fælles om et tema, som har naturen som grundtema, og hvor de 6 læreplanstemaer til- godeses. Vi vil arbejde projektorienteret over en længere periode, og vi vil både beskæftige os med proces og produkt. Emnet er både lege- og læringsorienteret og vil være med til at give børnene viden, som vækker opmærksomhed og giver lyst til at udforske og undersøge for at få mere viden. Børnehavens nabo har bier, så emnet er kon- kret og håndgribeligt. Via mange førstehånds- oplevelser får vi skabt grobund for læring, leg, sansning og motivation. Via dette projekt vil vi komme rundt om rigtig mange ting, og derved beskæftige os med alle læreplanstemaerne: Sprog: synge, læse, digte, dialog om bierne Krop og bevægelse: iføre os bi dragterne, smage honning, slynge honning, tegne, snitte, rulle bi- vokslys. Kultur: spille teater, lave bi-musical og lære sange om bier, lære om biavlerens arbejde, kunstnerisk fremstilling af bi malerier, fernise- ring, bage honningkage. At kende til de produk- ter, som vi får fra bierne 88 Natur: lære om biernes liv, se og følge med i biernes arbejde, at få generel viden om bier. Social kompetence: være fælles om projektet, hjælpe hinanden med at arbejde sammen om bierne, at lege at vi er bier som hjælper hinanden i vores bistade Personlig kompetence: At kunne stå frem og op- træde. At turde gå ind til de farlige bier og føle sig tryg. At kunne tegne og fremstille bier og larver i naturmaterialer. At føle, at vi har lært en masse interessant. A t kunne formidle vores viden videre derhjemme Projekterne vil løbende blive dokumenteret og evalueret. Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov Evalueringsresultat Alle husene i område Skovly har beskrevet, hvordan de målsætter og handler på målene i forhold til børn med særlige behov. De beskriver, hvordan de som voksne skal give plads for forskellighed, og at det enkelte barn – på egne præmisser – skal være en del af og inkluderes i fællesskabet. Nogle af husene definerer børn med særlige behov i kategorier som permanente behov, perio- diske behov og akutte behov og opstiller hand- leplaner i forhold til disse kategorier, andre beskriver, hvilke børn med særlige behov de ser i deres hus og beskriver mål for arbejdet. Eksempel på et mål: Vi vil møde børnene med forståelse, indlevelse, bekræftelse og anerkendelse, så de opfatter sig som vigtige og værdi-
fulde medlemmer af fællesskabet. Der arbejdes med venskaber i børnegrupperne og på det voksenpædagogiske niveau er der særlig fokus på begrebet anerkendelse. Der nævnes samarbejdet med PPR som en støt- te til husene, ligesom småbørnsteamet beskri- ves som en god mulighed for sparring og råd- givning i forhold til hverdagens dilemmaer og problemstillinger. Udviklingstiltag I arbejdet med idræts og inklusionsprojekterne vil der blive sat ekstra fokus på at arbejde in- kluderende over for alle børn i børnehusene og sikre deres fortsatte trivsel, udvikling og læring. Ledergruppen opsamler pædagogernes analy- ser af praksishistorier med fokus på den gode praksis i forhold til et anerkendende perspektiv og får bredt erfaringerne og definitionerne ud i de enkelte huse til videre udvikling og debat. 89 7. Institution Kikhanen Hvert hus udarbejder praksis og handlingspla- ner i forhold til 3 områder af den pædagogiske praksis » Planlagte aktiviteter » Spontant » Rutiner Kikhanens børnecampus 1. Mariehøj og Troldehøj møllevinge sprog og krop og bevægelse 2. Tudsen møllevinge natur og kultur 3. Tusinbenshuset møllevinge social og personlige kompetencer Evalueringsmetode Narrative metoder – praksisfortællinger – bil- leddokumentation er grundlaget for den pæ- dagogiske dokumentation. Derefter bliver der evalueret i forhold til logbogs metoden, som er en reflektiv metode til fag personale. Alle pæ- dagoger i området er organiseret i netværk på tværs af husene. Alsidig personlig udvikling og sociale kompetencer I Tusindbenshuset har vi særligt fokus på læring i relation til børnenes sociale og alsidige personlige udvikling. Det betyder, at Tusindbenshusets pædagogik, pædagogiske aktiviteter og husets indretning tager udgangspunkt i børnenes sociale og alsidige personlige udvikling. Tusindbenshusets handlingsplan er ikke statisk, men skal ses som et dynamisk værktøj, hvor der forsat bliver tilføjet pædagogiske praksisser, og hvor de pædagogiske praksisser er til diskus- sion og revidering.
Page 1 and 2:
Dagtilbud til Børn Kvalitetsrappor
Page 3 and 4:
Indledning Denne kvalitetsrapport o
Page 5 and 6:
6.2 Den effektive organisation - f
Page 7 and 8:
Endvidere har Direktionen besluttet
Page 9 and 10:
2.3 Struktur for de selvejende inst
Page 11 and 12:
4. Pædagogisk faglig kvalitet » O
Page 13 and 14:
skellige initiativer koordineres og
Page 15 and 16:
4.1 Inklusionsprojekt Dagtilbud ska
Page 17 and 18:
maer afventer beskrivelse af det en
Page 19 and 20:
4.3 Arbejdspladsudvikling (APU) og
Page 21 and 22:
Projektstyring Der er nedsat en sty
Page 23 and 24:
ejde om overgange. NATUR-, KULTUR O
Page 25 and 26:
Succeskriterier » Forundersøgelse
Page 27 and 28:
5. Faglige resultater i henhold til
Page 29 and 30:
ne har ligeledes medvirket til, at
Page 31 and 32:
tagen til børnegruppen » Institut
Page 33 and 34:
Har barnet brug for en fokuseret in
Page 35 and 36:
6. Evaluering af kommunale projekte
Page 37 and 38: hus´ personalegruppe. INSTITUTION
Page 39 and 40: sprogvejledere og sundhedsambassad
Page 41 and 42: l.a. nævnes dokumentation og æste
Page 43 and 44: eventyrfortæller og billedkunstner
Page 45 and 46: spiser hjemme osv. Dagtilbud fremla
Page 47 and 48: Dansk Pædagogisk Universitet om at
Page 49 and 50: folkeskoleområdet bedst vil kunne
Page 51 and 52: skal evaluere deres arbejde med læ
Page 53 and 54: ne bar derfor præg af jul og tradi
Page 55 and 56: Hvem og hvad omfatter tilsynet? »
Page 57 and 58: Diplommoduler Master (tilskud kvali
Page 59 and 60: 8.1.4 Fra 2011 Driftsudgifter til f
Page 61 and 62: Antal pædagoger der har bestået d
Page 63: Reviderede principper for kompetenc
Page 66 and 67: Bilag 1 Høringssvar vedr. Dagtilbu
Page 68 and 69: Bilag 2 - Pædagogiske læreplaner
Page 70 and 71: I børnehaven tages der ofte udgang
Page 72 and 73: Som metode bruger vi: » Tras som g
Page 74 and 75: grundfarver - som dog inkluderer fl
Page 76 and 77: tegn og fagter, de samlede myrer sa
Page 78 and 79: 4. Institution Birkerød Personlige
Page 80 and 81: Et vigtigt element i børnehusenes
Page 82 and 83: kring tegn, ansvar og handlemulighe
Page 84 and 85: og Børn med svage legerelationer,
Page 86 and 87: andre nævner ønsket om at inddrag
Page 90 and 91: De pædagogiske diskussioner tager
Page 92 and 93: Pædagogisk praksisbeskrivelse Fæl
Page 94 and 95: Formidlingskulturen I børnehaven h
Page 96 and 97: selv, som en vigtig medspiller i et
Page 98 and 99: det gode læringsmiljø”, har hus
Page 100 and 101: med at mobbe, fordi de meget målre
Page 102 and 103: hvordan det enkelte barns fin og gr
Page 104: Ud over de ovenfor beskrevne projek
show all

Dagtilbud til Børn Kvalitetsrapport 2011 - 2012

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?