Dagtilbud til Børn Kvalitetsrapport 2011 - 2012

More documents

Recommendations

Info

og Børn med svage legerelationer, for at kunne planlægge, dokumentere og evaluere praksis mere målrettet. Arbejdet med børnemiljø, som en integreret del af det pædagogiske arbejde Område Holtes evaluering på BMV kan sam- menfattes med kobling til de seks læreplanste- maer. Som metode er der brugt: spørgeskemaer (nogle, hvor forældrene udfyldte sammen med deres børn), interview som personalet gennem- førte med børnene i børnehaven, tegninger og malerier, hvorigennem børnene fortalte histo- rier om deres oplevelse af forskellige forhold i deres hverdag samt observationer af børnenes forehavender. Børnenes svar har givet pædagogerne stof til ef- tertanke, fx børnene i et af børnehusene synes, at der er mange regler i børnehaven. Huset vil således inddrage børnene i det videre arbejde og høre, hvad de oplever som regler. 84 6. Skovly I Skovly er den pædagogiske praksis analyseret i forhold til det pædagogisk tilrettelagte, det spontant opståede og den rutineprægede praksis, med henblik på at udvikle den faglige kvalitet og sikre, at alle læreplanstemaer er i spil. Praksis er analyseret og indskrevet i et skema - i hvert hus - med henblik på at adskille de forskellige praksisformer og de 6 temaer. Der er endvidere anvendt narrative metoder til analyse og dokumentation. Arbejdet er i sin vorden, og husene er på forskellige stadier, men alle har haft fokus på deres praksis i forhold til læreplanstemaerne og virksomhedsplanens pædagogiske mål. Arbejdet fortsætter med det formål at gøre det til en rutine at analysere praksis, indsatsområ- der og projekter i forhold til praksisformer og læreplanstemaer. Vi er således på vej mod en systematik i forhold til at opsamle og afrappor- tere læreplanstemaerne. Alsidig personlig udvikling Spontane aktiviteter - vi ser følgende tegn i vores analyse: Vi hjælper barnet med at sætte ord på, - eks. ”Du ser ikke glad ud, - skal jeg hjælpe dig med…” Vi har fokus på en omgangstone og form, som viser anerkendelse og respekt for det enkelte barn. Vi er opmærksomme på, at vi som rol- lemodeller viser vejen for en respektfuld sam- værsform. Vi sætter ord på følelserne, både egne og an- dres, og hjælper hermed til en større forståelse for andre. Hjælper med at trøste, - ”hvorfor blev
hun ked af det…glad…vred Rutineprægede aktiviteter - vi ser følgende tegn i vores analyse: I vores pædagogiske praksis er det vigtigt, at barnet bliver set, hørt og føler sig velkomment. Vi tager positivt imod barnet, og der er f.eks. al- tid en voksen der tager sig tid til at sige goddag og evt. hjælpe med at vinke farvel. Vi holder ofte samling, hvor alle børn får mulighed for at fortælle eller vise noget til gruppen. Alle bliver set og hørt af gruppen. Stille og for- sigtige børn får hjælp til at stå frem, ved f. eks. at have et andet barn med sig. Vi styrker barnets selvtillid og selvværd ved at gøre dem selvhjulpne. Med udgangspunkt i bør- nenes udviklingstrin lærer de små selv at tage tøj på, vaske hænder, spise med bestik etc. Børnehavebørnene deltager aktivt i mange af stuens daglige gøremål, f.eks. borddækning, øse op, øve sig i at passe på sine egne ting, håndtere toiletbesøg og håndvask på en hensigtsmæssig måde. Udviklingstiltag i 2011 I vores fælles pædagogiske udvikling i område Skovly har det pædagogiske personale ( på en personalelørdag) arbejdet med begrebet anerkendelse, i forhold til praksisanalysen og med- bragte fortællinger fra praksis. Materialet vil blive opsamlet af ledergruppen, og indgå i det fremtidige pædagogiske arbejde på tværs af området og de forskellige indsatsom- råder, som en underliggende grundholdning til det professionelle arbejde. Sociale kompetencer Vi ser følgende tegn i vores analyse af praksis: 85 I forhold til de personlige/sociale kompetencer ser vi det på den måde, børnene agerer overfor hinanden og overfor os. Børnene er i stand til at udvise empati og omsorg for hinanden. Vi ser, at de er gode til at tage hensyn til hinanden og inddrage hinanden i deres lege. Børnene kommer os i møde, hvis de er glade, kede af det eller har brug for hjælp. Vi har indrettet stuerne, så børnene har rig mulighed for selv at være igangsættere i forskellige lege. Næsten alt legetøj er tilgængeligt, og kan bruges på mange forskellige kreative og fanta- sifulde måder. Vi har små ”legedomæner”, hvor man uforstyrret har mulighed for at eksperi- mentere, udforske og fordybe sig. Ved morgensamling opbygges fællesskabsfølel- sen gennem de fælles lege og sange, hvor alle deltager og ved samtale om, hvad aktiviteterne i skoven kan være denne dag. Indholdet i samlin- gen planlægges af pædagogen, men der er også plads til det spontane. Som f.eks. når en pige foreslår en bestemt sang, som hun synes, de skal synge. Der kommer hun som en ligeværdig i fællesskabet med sin ide, som bliver taget alvorligt, og som de andre børn og voksne slutter op om. Gennem barnets aktive deltagelse både som ideskaber, og som deltager i de foreslåede sange og lege, udvikles den personlige og den sociale kompetence. Udviklingstiltag i 2011 Se udviklingstiltag under andet afsnit. Enkelte huse har planlagt særlige perioder med fokus på den sociale - og personlige udvikling, mens andre indtænker temaet i et mere hel- hedsorienteret perspektiv i aktiviteterne. Flere huse har fokus på børnenes venskaber,
Page 1 and 2:
Dagtilbud til Børn Kvalitetsrappor
Page 3 and 4:
Indledning Denne kvalitetsrapport o
Page 5 and 6:
6.2 Den effektive organisation - f
Page 7 and 8:
Endvidere har Direktionen besluttet
Page 9 and 10:
2.3 Struktur for de selvejende inst
Page 11 and 12:
4. Pædagogisk faglig kvalitet » O
Page 13 and 14:
skellige initiativer koordineres og
Page 15 and 16:
4.1 Inklusionsprojekt Dagtilbud ska
Page 17 and 18:
maer afventer beskrivelse af det en
Page 19 and 20:
4.3 Arbejdspladsudvikling (APU) og
Page 21 and 22:
Projektstyring Der er nedsat en sty
Page 23 and 24:
ejde om overgange. NATUR-, KULTUR O
Page 25 and 26:
Succeskriterier » Forundersøgelse
Page 27 and 28:
5. Faglige resultater i henhold til
Page 29 and 30:
ne har ligeledes medvirket til, at
Page 31 and 32:
tagen til børnegruppen » Institut
Page 33 and 34: Har barnet brug for en fokuseret in
Page 35 and 36: 6. Evaluering af kommunale projekte
Page 37 and 38: hus´ personalegruppe. INSTITUTION
Page 39 and 40: sprogvejledere og sundhedsambassad
Page 41 and 42: l.a. nævnes dokumentation og æste
Page 43 and 44: eventyrfortæller og billedkunstner
Page 45 and 46: spiser hjemme osv. Dagtilbud fremla
Page 47 and 48: Dansk Pædagogisk Universitet om at
Page 49 and 50: folkeskoleområdet bedst vil kunne
Page 51 and 52: skal evaluere deres arbejde med læ
Page 53 and 54: ne bar derfor præg af jul og tradi
Page 55 and 56: Hvem og hvad omfatter tilsynet? »
Page 57 and 58: Diplommoduler Master (tilskud kvali
Page 59 and 60: 8.1.4 Fra 2011 Driftsudgifter til f
Page 61 and 62: Antal pædagoger der har bestået d
Page 63: Reviderede principper for kompetenc
Page 66 and 67: Bilag 1 Høringssvar vedr. Dagtilbu
Page 68 and 69: Bilag 2 - Pædagogiske læreplaner
Page 70 and 71: I børnehaven tages der ofte udgang
Page 72 and 73: Som metode bruger vi: » Tras som g
Page 74 and 75: grundfarver - som dog inkluderer fl
Page 76 and 77: tegn og fagter, de samlede myrer sa
Page 78 and 79: 4. Institution Birkerød Personlige
Page 80 and 81: Et vigtigt element i børnehusenes
Page 82 and 83: kring tegn, ansvar og handlemulighe
Page 86 and 87: andre nævner ønsket om at inddrag
Page 88 and 89: evalueret i forhold til læreplanst
Page 90 and 91: De pædagogiske diskussioner tager
Page 92 and 93: Pædagogisk praksisbeskrivelse Fæl
Page 94 and 95: Formidlingskulturen I børnehaven h
Page 96 and 97: selv, som en vigtig medspiller i et
Page 98 and 99: det gode læringsmiljø”, har hus
Page 100 and 101: med at mobbe, fordi de meget målre
Page 102 and 103: hvordan det enkelte barns fin og gr
Page 104: Ud over de ovenfor beskrevne projek
show all

Dagtilbud til Børn Kvalitetsrapport 2011 - 2012

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?