Dagtilbud til Børn Kvalitetsrapport 2011 - 2012

More documents

Recommendations

Info

tegn og fagter, de samlede myrer sammen og de børn, der havde været bange for insekterne, turde nu røre ved dem. Lidt senere på året var vi en uge i Bistruphus. Her flyttede børnenes op- mærksomhed til nu at omfatte de mange edderkopper, der var i skoven. Flere af børnene var bange for edderkopperne, så vi trænede med at lade dem kravle fra en pind til den anden. Sene- re fandt vi nogle langsomme edderkopper, som vi lod kravle op ad armen. Langsomt hoppede flere og flere børn på, og til sidst havde selv de mest bange prøvet at have en edderkop på armen. Det var en god måde at arbejde med fo- bier, og vi kan nu tydelig se, at børnene er meget mere opmærksomme på insekter, når vi kom- mer ud. Projekterne blev fulgt op af tegninger, ”æble-edderkopper” og store fotografier, som viste forløbene. Alt sammen i børnehøjde! Pro- jektet blev dokumenteret og evalueret ved hjælp af beskrivelser og fotografier. Kulturelle udtryksformer og værdier 1. Eksempel på indsatsområde – hele året: Indsatsen her har taget udgangspunkt i, at alle børn skulle bekræftes i, at ”de kunne noget” – vi havde en del større børn med forkærlighed for at farvelægge kopitegninger og nogle børn, der indledte enhver kreativ - kunstnerisk akti- vitet med, ”Jeg kan ikke…” og enten fravalgte det eller ikke oplevede succes. Det ville vi gerne ændre – dermed også sagt, at temaerne ”barnets alsidige personlige udvikling” og ”krop og bevægelse” har været vigtige dimensioner i for- bindelse med årets projekter indenfor ”kulturelle udtryksformer og værdier”. Vi ville styrke alle børns mod til at udtrykke sig med et per- sonligt udtryk. I børnehaven har vi arbejdet med ”kroppen” – bl.a. har børnene tegnet sig selv i fuld størrelse og tegnet ansigt, hår, yndlingstø- jet mv. Vi har også arbejdet med spejle og tegnet selvportrætter både med blyant og akvarel 76 og formgivet figurer i ler. To af de lidt forsigtige drenge valgte at lave ”en hjerne” – som jo også er en vigtig del af kroppen. De fik stor kredit for deres selvstændige initiativ. Vi har fået meget bedre blik for børnenes finmotoriske udvikling og oplever, at børnene ikke i samme grad som tidligere fravælger opgaver, som udvikler kon- centration, finmotoriske færdigheder og det personlige mod til at udtrykke sig ”med det man kan”. Vores tilgang til arbejdet har udviklet sig som led i arbejdet med dokumentation, børns læreprocesser og vores barnesyn. Vi vil fortsat arbejde med den udfordring/ reflek- sion: Hvad er et forløb af god pædagogisk kvalitet – hvordan skal vægtningen være mellem produkt og proces, og hvordan får man lyttet til barnets intention og understøttet/ motiveret dets nysgerrighed og kreative udtryk. vi doku- menterer/ evaluerer via produkter, praksis- fortællinger, arbejdstegninger, handleplaner, skema fra EVA. Et læreplansområde der hos os fylder meget og er inspireret af dokumentati- onslæringsforløb for pædagoger og studietur i Reggio Emilia. 2. Eksempel på tilbagevenden tradition: Hvert eneste år holder vi en stor sommerfest, sammen med børn og forældre i hele huset. Det er en tradition, at børnene optræder for foræl- drene. Sidste år valgte vi, at vi skulle optræde med sang og dans. I månederne op til sommer- festen øver vi forskellige sange, og vi lavede ko- reografi, hvor de ældste børn skulle bevæge sig på en bestemt måde. Igennem sangen og dan- sen sker der en kulturformidling, samtidig med at barnets personlige kompetencer også bliver opøvet: man skal turde stå frem og huske et for- løb. For de fleste børn er det en kæmpe ople- velse at agere selvstændigt foran familien med et stort publikum på. Stemningen er høj, og bør- nene får her øvet sig på at ”komme ud i verden”.
Samtidig stimuleres deres rytmiske sans, deres motorik, gehør og hukommelse. Der foregår en evaluering på det efterfølgende personalemøde, men der er ikke nogen egentlig dokumentation ud over forestillingen. Tilføjelse til Kulturelle udtryksformer og vær- dier – men 2011 projekt » Remida-tanken( inspireret afReggio Emilia) » Genbrug » Inddrage forældre – som leverer materiale til genbrug. » Materialeforståelse – børn og voksne – gen- anvendelse » Dette projekt er i fuld gang…meget inspire- rende Eksempel på et læringsmiljø i en børnehave. 77
Page 1 and 2:
Dagtilbud til Børn Kvalitetsrappor
Page 3 and 4:
Indledning Denne kvalitetsrapport o
Page 5 and 6:
6.2 Den effektive organisation - f
Page 7 and 8:
Endvidere har Direktionen besluttet
Page 9 and 10:
2.3 Struktur for de selvejende inst
Page 11 and 12:
4. Pædagogisk faglig kvalitet » O
Page 13 and 14:
skellige initiativer koordineres og
Page 15 and 16:
4.1 Inklusionsprojekt Dagtilbud ska
Page 17 and 18:
maer afventer beskrivelse af det en
Page 19 and 20:
4.3 Arbejdspladsudvikling (APU) og
Page 21 and 22:
Projektstyring Der er nedsat en sty
Page 23 and 24:
ejde om overgange. NATUR-, KULTUR O
Page 25 and 26: Succeskriterier » Forundersøgelse
Page 27 and 28: 5. Faglige resultater i henhold til
Page 29 and 30: ne har ligeledes medvirket til, at
Page 31 and 32: tagen til børnegruppen » Institut
Page 33 and 34: Har barnet brug for en fokuseret in
Page 35 and 36: 6. Evaluering af kommunale projekte
Page 37 and 38: hus´ personalegruppe. INSTITUTION
Page 39 and 40: sprogvejledere og sundhedsambassad
Page 41 and 42: l.a. nævnes dokumentation og æste
Page 43 and 44: eventyrfortæller og billedkunstner
Page 45 and 46: spiser hjemme osv. Dagtilbud fremla
Page 47 and 48: Dansk Pædagogisk Universitet om at
Page 49 and 50: folkeskoleområdet bedst vil kunne
Page 51 and 52: skal evaluere deres arbejde med læ
Page 53 and 54: ne bar derfor præg af jul og tradi
Page 55 and 56: Hvem og hvad omfatter tilsynet? »
Page 57 and 58: Diplommoduler Master (tilskud kvali
Page 59 and 60: 8.1.4 Fra 2011 Driftsudgifter til f
Page 61 and 62: Antal pædagoger der har bestået d
Page 63: Reviderede principper for kompetenc
Page 66 and 67: Bilag 1 Høringssvar vedr. Dagtilbu
Page 68 and 69: Bilag 2 - Pædagogiske læreplaner
Page 70 and 71: I børnehaven tages der ofte udgang
Page 72 and 73: Som metode bruger vi: » Tras som g
Page 74 and 75: grundfarver - som dog inkluderer fl
Page 78 and 79: 4. Institution Birkerød Personlige
Page 80 and 81: Et vigtigt element i børnehusenes
Page 82 and 83: kring tegn, ansvar og handlemulighe
Page 84 and 85: og Børn med svage legerelationer,
Page 86 and 87: andre nævner ønsket om at inddrag
Page 88 and 89: evalueret i forhold til læreplanst
Page 90 and 91: De pædagogiske diskussioner tager
Page 92 and 93: Pædagogisk praksisbeskrivelse Fæl
Page 94 and 95: Formidlingskulturen I børnehaven h
Page 96 and 97: selv, som en vigtig medspiller i et
Page 98 and 99: det gode læringsmiljø”, har hus
Page 100 and 101: med at mobbe, fordi de meget målre
Page 102 and 103: hvordan det enkelte barns fin og gr
Page 104: Ud over de ovenfor beskrevne projek
show all

Dagtilbud til Børn Kvalitetsrapport 2011 - 2012

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?