Dagtilbud til Børn Kvalitetsrapport 2011 - 2012

i skole, hvor vi skal huske vores taske, som skal
pakkes til hver gang. I skolen tegner vi, skriver
vores navne og leger en masse. Men vi skal også
huske at række hånden op, før vi siger noget,
og vi skal blive gode til at lytte til hinanden. Når
der er frikvarter, skal vi skynde os at få tøj på og
komme ud på legepladsen.. I storebørnsgrup-
pen kommer vi på forskellige ture, og øver os på
at færdes i trafikken.
Vi valgte at interviewe børnene, inden projektet
begyndte om, hvad de synes, der kunne være
svært ved at skulle i skole, og hvad de var gode
til. Det er meningen, at børnene skal interviewes
efter projektet er sluttet for at se, om børnenes
holdning er ændret – om de er mere trygge ved
skolestart. Det er vores erfaring, at vi skal styre
udenom visse perioder af året, hvis vi have tid til
både evaluering og projekt.
Sociale kompetencer
1. Et eksempel på pædagogisk praksis:
Overordnet har vi i 2010 fokuseret på ”Tydelige
rammer”, ”Tillid” og ”Krav” i forhold til det en-
kelte barn som del af et fællesskab. Tidligere er
der flere ting, vi ikke har gjort, fordi vi tænkte, at
det kunne børnene ikke administrere – Vi har nu
mere fokus på at vise børnene tillid – ledsaget af
tydelige rammer og krav, der er forbundet med
den tillid. Vi anerkender børnenes behov for at
opleve sig som noget særligt, som én der kan
opnå privilegier sammen med gode kammera-
ter fra stuen, som en der kan tage ansvar for
handlinger i et socialt fællesskab. Hos os kan
2-4 af de større børn, som noget nyt, få lov at
være inde mellem kl.12 og 14, i det tidsrum hvor
alle normalt skal være ude. Børnene har god
forståelse for, at der er bestemte måder, man
skal være på/ lege på for at få lov at være inde.
De har også god forståelse for, at det går på skift
og tillid ti,l at de voksne fordeler det retfærdigt.
Børn kan ikke blive skældt ud for at have væ-
73
ret på en ”forkert” måde. Det er den voksne, der
tager ansvar for de beslutninger, der bliver ta-
get og for sammensætning af børn, der får lov
at være inde. Ved evt. konflikter har børnene fri
adgang til personalestuen – ligesom vi kan høre,
hvad der sker på stuen. Vi oplever som voksne
en glæde ved dette mere ligeværdigt samarbej-
de med børnene og vil arbejde mere med dette
perspektiv på barn – voksen relationen fremover
i flere sammenhænge. Refleksioner udspringer
af Dokumentationslæringsforløbet og studie-
besøg i Reggio Emilia, hvor pædagoger fik in-
spiration til et anerkendende og læringsbaseret
barnesyn i praksis.
2. Et eksempel på projekt:
Vi har med mellemrum et projekt med at opøve
børnenes sociale kompetencer ved hjælp af Red
Barnets anti-mobbe-kuffert. Kufferten bliver
taget frem og anvendt efter behov og består af
nogle historier til højtlæsning, nogle samtale-
kort samt nogle små og store bamser. Børnene
bliver igennem fortællingerne en del af nogle
fortællinger og samtaler, hvor deres medfølelse
og refleksion bliver opøvet. Vi drager parallel-
ler til hændelser i børnehaven og snakker om
det skete, følelser, at være udenfor, hvad vi skal
gøre næste gang det sker osv.
Vi dokumenterer overfor forældrene og børnene
ved at hænge dagens samtalekort og en lille for-
tælling op om, hvad vi har talt om i dag. På den
måde bliver forældrene inviteret til også bliver
en del af projektet, og forhåbentlig vil indsatsen
virke endnu bedre. Evalueringen foregår i per-
sonalegruppen, hvor vi måler på, om børnene
vender tilbage til ting fra projektet, om det har
haft en effekt osv.
Sproglig udvikling
Eksempel på projekt i vuggestuen:
Vuggestuen har haft et ”Farveprojekt” om