Dagtilbud til Børn Kvalitetsrapport 2011 - 2012

More documents

Recommendations

Info

Bilag 2 - Pædagogiske læreplaner 1. Dagplejen Krop og bevægelse For bl.a. at styrke den pædagogiske overgang til børnehave, er det et bevidst mål for dagplejerne, at have et aktivt udeliv med børnene. Udelivet er bl.a. med til at styrke barnet motorisk, får sat gang i alle sanser samt opleve ting man ikke gør i hjemmet. Vi arbejder med og ud fra kommunens sund- hedsprojekt. Hver legestuegruppe har haft planlagte ugent- lige forløb med Gerlevvognen (indeholdende redskaber til motorisk leg). Et fast punkt på dagsordnen ved personalemø- det hedder ”nyt fra Sundheds-ambassadøren”. Sociale og personlige kompetencer En gang ugentligt har dagplejerne mødepligt i legestuen. I legestueregi lærer børnene nye legerelationer, som er med til at styrke barnets sociale udvikling. Den voksne skal være bevidst om sin rolle ved at agere som rollemodel og lære børnene at kommunikere ved at sætte ord på barnets hand- linger. Dette er noget, vi i fremtiden vil arbejde mere bevidst og målrettet med. For at styrke det enkelte barns møde med bør- nehaven arbejder vi meget målrettet på at gøre børnene selvhjulpne, ved selv at være gode rol- lemodeller. I de daglige gøremål i dagplejehjemmet er vi bevidste om at inddrage barnet. Dokumentation og evaluering I dagplejens arbejde med evaluering, dokumen- 68 tation og kulturprojekt er der udarbejdet et fast punkt på dagsordnen ved de månedlige perso- nalemøder hvor tidligere ture, projekter m.m. evalueres På disse personalemøder planlægges ture og projekter. Dette for også at sikre, at planerne fø- res ud i praksis. Ved konsulenternes personalemøde samler vi op på evalueringerne fra grupperne og bruger dette i vores videre planlægning af det pædago- giske arbejde. Via nyhedsbreve informeres forældrene om ak- tuelle aktiviteter i grupperne. Hver gruppe skriver et indlæg om hvad der er aktuelt for gruppen og hvad den arbejder med. Dagplejerne informerer dagligt forældrene om dagens aktiviteter/hændelser med børnene, samt hvornår de får besøg af dagplejekonsulen- terne. Børn med særlige behov Dagplejen har udviklet sig til en pasningsord- ning, der nu også kan rumme børn med særlige behov. Børn, der har behov for en hverdag med en tæt voksenkontakt uden for mange menne- sker at forholde sig til, for store rum, højt støjni- veau m.m. Vi er bevidste om at planlægge vores hverdag samt opkvalificere dagplejerne/konsu- lenten til at klare denne opgave. Dagpleje ledelsen indgår i et småbørnsteam. Derudover har legestuegrupperne et tæt sam- arbejde med både talepædagog og sundheds- plejerske. Disse besøger legestuegrupperne på et personalemøde en gang om året. Generelt Et af de vigtigste indsatsområder omkring pæ-
dagogikken for 2011 er arbejdet med pædago- gik, læring og indretning. I denne proces vil vi arbejde med indretning af rummet. Vi forenkler barnets muligheder for valg af legetøj. Vi opstiller forskellige legemil- jøer eks. dækker bord i dukkekrogen, sætte tog- baner og osv. Vi fjerner/afskærmer ting, som kan virke forvirrende på børnenes koncentration. Vi arbejder med den voksne som aktiv deltagende i indlæringen i forhold til, hvordan bruger vi le- getøjet, hvor ligger barnets opmærksomhed/ læring, hvordan skaber vi nærvær og hvordan er vi voksne modeller for barnet? Den voksne skal møde barnet, der hvor barnet er og ud fra barnets interesse, hjælpe barnet til at se nye ak- tiver/muligheder i legen. Den voksne skal ikke tillade at lade sig forstyrre i det pædagogiske arbejde med børnene. 69 2. Områdeinstitution Ravnsnæs Personlige kompetencer I Institution Ravnsnæs har vi afsat en projekt- pulje, hvor personalet via projekter kan arbejde i hele områdeinstitutionen med deres spidskom- petence. Her kommer et eksempel på et drama- projekt, som er afholdt i alle børnehusene, hvor formål var at udvikle de personlige kompetencer: Eksempel på øvelse i Dramaforløbet: ”På gulvet ligger fire store stykker papir, med fire ansigter på. Et er glad, en er sur, en græder og den sidste griner. Vi øvede dem sammen, og Laust viste de andre, hvordan man så sur ud. Nu kunne man på skift komme op og vise overfor de andre, hvordan man så ud. Vi lavede en slags hinkerude af de fire billeder, og så kunne vi gå hele humør – ruden igennem. Det var skægt at se på de andre, og lidt svært at holde masken, når vi skulle vise de andre det.” Sociale kompetencer I foråret 2010 var 20 pædagoger på uddannelse i metoden ”Fri for mobberi”, Her er et eksempel på, hvordan metoden anvendes. Eksempel fra Eskemosepark: Temaet i hele huset i foråret bliver ” Konflikt løsning - den voksens rolle” hvor formålet er at skabe bevidsthed om egen rolle og børnenes læring i konflikt håndteringen. Det skal munde ud i, at børnene får konkrete redskaber til egen konflikt håndtering, og til at kunne mægle mel- lem andre. Principperne fra projektet bliver brugt til at fremme samtaler om følelser og re- aktioner.
Page 1 and 2:
Dagtilbud til Børn Kvalitetsrappor
Page 3 and 4:
Indledning Denne kvalitetsrapport o
Page 5 and 6:
6.2 Den effektive organisation - f
Page 7 and 8:
Endvidere har Direktionen besluttet
Page 9 and 10:
2.3 Struktur for de selvejende inst
Page 11 and 12:
4. Pædagogisk faglig kvalitet » O
Page 13 and 14:
skellige initiativer koordineres og
Page 15 and 16:
4.1 Inklusionsprojekt Dagtilbud ska
Page 17 and 18: maer afventer beskrivelse af det en
Page 19 and 20: 4.3 Arbejdspladsudvikling (APU) og
Page 21 and 22: Projektstyring Der er nedsat en sty
Page 23 and 24: ejde om overgange. NATUR-, KULTUR O
Page 25 and 26: Succeskriterier » Forundersøgelse
Page 27 and 28: 5. Faglige resultater i henhold til
Page 29 and 30: ne har ligeledes medvirket til, at
Page 31 and 32: tagen til børnegruppen » Institut
Page 33 and 34: Har barnet brug for en fokuseret in
Page 35 and 36: 6. Evaluering af kommunale projekte
Page 37 and 38: hus´ personalegruppe. INSTITUTION
Page 39 and 40: sprogvejledere og sundhedsambassad
Page 41 and 42: l.a. nævnes dokumentation og æste
Page 43 and 44: eventyrfortæller og billedkunstner
Page 45 and 46: spiser hjemme osv. Dagtilbud fremla
Page 47 and 48: Dansk Pædagogisk Universitet om at
Page 49 and 50: folkeskoleområdet bedst vil kunne
Page 51 and 52: skal evaluere deres arbejde med læ
Page 53 and 54: ne bar derfor præg af jul og tradi
Page 55 and 56: Hvem og hvad omfatter tilsynet? »
Page 57 and 58: Diplommoduler Master (tilskud kvali
Page 59 and 60: 8.1.4 Fra 2011 Driftsudgifter til f
Page 61 and 62: Antal pædagoger der har bestået d
Page 63: Reviderede principper for kompetenc
Page 66 and 67: Bilag 1 Høringssvar vedr. Dagtilbu
Page 70 and 71: I børnehaven tages der ofte udgang
Page 72 and 73: Som metode bruger vi: » Tras som g
Page 74 and 75: grundfarver - som dog inkluderer fl
Page 76 and 77: tegn og fagter, de samlede myrer sa
Page 78 and 79: 4. Institution Birkerød Personlige
Page 80 and 81: Et vigtigt element i børnehusenes
Page 82 and 83: kring tegn, ansvar og handlemulighe
Page 84 and 85: og Børn med svage legerelationer,
Page 86 and 87: andre nævner ønsket om at inddrag
Page 88 and 89: evalueret i forhold til læreplanst
Page 90 and 91: De pædagogiske diskussioner tager
Page 92 and 93: Pædagogisk praksisbeskrivelse Fæl
Page 94 and 95: Formidlingskulturen I børnehaven h
Page 96 and 97: selv, som en vigtig medspiller i et
Page 98 and 99: det gode læringsmiljø”, har hus
Page 100 and 101: med at mobbe, fordi de meget målre
Page 102 and 103: hvordan det enkelte barns fin og gr
Page 104: Ud over de ovenfor beskrevne projek
show all

Dagtilbud til Børn Kvalitetsrapport 2011 - 2012

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?