BæREDYGTIG TURISME I NATURPARKER

Veje til bæredygtig naturforvaltning 

Sociale og økonomiske fordele ved naturbeskyttelse 

bæredygtig turisme i naturparker 

Få inspiration!

Naturparker er en god mulighed for at udvikle områder 

med interessant natur ved at kombinere naturbeskyttelse, 

friluftsliv og turisme. Gjort på den rigtige måde, 

kan naturen blive styrket, mens det samtidigt gavner den 

lokale udvikling. Det kan skabe nye jobs og det lokale 

turismeerhverv kan få flere kunder. Områderne kan samtidigt 

blive mere attraktive for bosætning, huspriserne 

stiger, varer kan sælges med et særligt mærke osv. Den 

gode cirkel startes, og naturen ses som et aktiv – ikke en 

hindring for udvikling. Et privat-offentligt samarbejde 

formes og lokal innovation er i gang. 

Denne guide giver en række gode bud på, hvordan 

bæredygtig turisme kan udvikles i beskyttede naturområder 

– der så kan brandes som naturparker. Naturparker 

er her forstået i bred forstand og kan også omfatte 

nationalparker, geoparker, biosfæreområder, regionale 

parker, verdensnaturarv m.v. i Koncepterne er grundlæggende 

de samme selv om overskrifterne kan variere. Friluftsrådet, 

Danske Regioner m.fl. bruger begrebet 

”naturparker” om større sammenhængende, velafgrænsede 

natur- og kulturlandskaber af regional betydning. 

Erfaringerne i rapporten bygger på viden fra 5 nationalparker, 

2 regionale naturparker og et biosfæreområde, 

der alle deltog i projektet: Parks & Benefits (2008-12) 

under EU's Interreg Program for Østersøen. 

Forord 

Herudover bidrog Greifswald og Roskilde Universiteter, 

EUROPARC Federation, som er en sammenslutning af 

europæiske naturparker samt en række myndigheder. 

Den ledende partner var Miljøministeriet i Meckelburg- 

Vorpommern. Fra Danmark deltog, udover Roskilde Universitet, 

Guldborgsund og Lolland Kommuner samt 

Region Sjælland. 

Fra dansk side indgik Naturpark Maribosøerne i projektet. 

Naturparken har siden starten i 1994 været en 

frontløber på grund af stort lokalt engagement. Senest er 

Naturpark Maribosøerne som den første i Danmark certificeret 

efter Det Europæiske Charter for Bæredygtig 

Turisme. Den har også en sårbarhedsplan, udviklet et 

besøgsstyringssystem, lavet partnerskaber med lokale 

virksomheder, m.v. Naturparken bygger på et bredt samarbejde 

mellem lodsejere, foreninger, erhverv, museer 

og myndigheder. En succeshistorie, som viser, at konceptet 

har potentiale. 

Få inspiration – og god læsning! 

Stine B. Bjerager & Anne-Marie C. Bürger 

BIOMEDIA 

i 

Se nærmere om definitioner i Bürger, A-M. C. m.fl.: "Naturparker med grønne korridorer i Region Sjælland – grundlag for naturturisme". 

Region Sjælland, 2011 (findes på www.biomedia.dk). 

3

Naturparker bevarer og beskytter vitale dele af vores 

fælles naturarv. De er oprettet til bevarelse af arter, økosystemer 

og landskaber. Desuden giver de adgang til 

naturen med forståelse og nydelse heraf. I en verden 

stærkt påvirket af mennesker, er de vores for bindelse til 

naturen, som den er - uanfægtet, uforudsigelig, følger 

sine egne love - kontakten til vores oprindelse og til de 

store sammenhænge i livet. 

At forbinde mennesker, steder og natur er kernen i forvaltningen 

af naturparker. Bevaring af vores naturarv til 

fremtidige generationer kan kun lykkes ved at forstå 

dens betydning for os. En bæredygtig naturturisme - 

med respekt for selve målet med beskyttelsen - i og omkring 

naturparker, kan være et vigtigt element for lokale 

økonomier. 

Østersøregionen har mange beskyttede naturområder - 

typiske for Baltikum - med enestående naturarv. Men 

hvordan kan vi sikre denne beskyttelse, hvis befolkning 

ikke er klar over deres værdi? PARKS & BENEFITS projektpartnere 

har valgt en tilgang, der omfatter såvel 

beskyttelse som bæredygtig forvaltning af naturressourcer. 

Vores vision er at påpege de økonomiske, økologiske og 

sociale fordele, som en bæredygtig turisme kan generere 

i og omkring naturparker til forbedring af den lokale 

økonomi. 

naturen Følger ikke grænser 

Norway 

DeNmark 

Nature Park 

maribosøerne 

Dovrefjell sunndalsfjella 

National Park 

müritz National Park 

GermaNy 

Baltic Sea 

Biosphere reserve 

southeast-rügen 

Introduktion 

Denne bog vil vise dig, hvordan det kan fungere. 

Du vil finde: 

+ Forskningsresultater om, hvor mange turister 

naturparker kan rumme 

+ Målings- og styringsværktøjer i forhold til besøgende, 

der fungerede godt for vores partnere 

+ Måder at inddrage de lokale aktører på i offentligprivate 

partnerskaber 

+ Planlægningsprocesser og langsigtede indsatsplaner 

til at udvikle turismen baseret på bæredygtighedsprincipper 

+ Løsninger til bæredygtig transport til og inden for 

naturparker 

+ Hvordan miljømærker sikrer pålidelige standarder for 

turismeprodukter 

+ Markedsføringsmetoder til en ansvarlig naturturisme 

Ķemeri National Park 

Žemaitija 

National Park 

5 

estoNia 

matsalu National Park 

Latvia 

kurtuvėnai 

regional Park 

LithuaNia

6 

indhold 

om Charteret For bæredygtig turisme i naturparker 9 

Om Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturparker ............................................................................. 10 

Implementering af charteret i Østersøregionen .......................................................................................................... 14 

Hvad betyder det for dig? ........................................................................................................................................... 16 

Hvordan søges? – og hvordan følges op? ................................................................................................................. 22 

turisme og naturbeskyttelse - konFlikt eller udFordring? 27 

Bæreevne – Hvor mange turister kan naturparker rumme? ....................................................................................... 28 

Moderne værktøjer til måling af besøgende ............................................................................................................... 44 

Hvordan kan lokalområdet få nytte af en naturpark ................................................................................................... 52 

Hvordan måles de økonomiske effekter af turisme i naturparker – “Job-metoden” ................................................... 62 

hvordan etableres varige oFFentlig/privat-partnerskaber? 67 

Betydningen af partnerfora ......................................................................................................................................... 68 

Vurderingskriterier for naturparkpartnere/virksomheder ............................................................................................. 69 

Former for samarbejds-og partnerskabsaftaler .......................................................................................................... 71 

Uddannelse af partnere og medarbejdere.................................................................................................................. 73 

på vej til en bæredygtig udvikling aF turismen 77 

Opstil en strategi for bæredygtig turisme og markedsføring ...................................................................................... 78 

Gode eksempler på udvikling af turisme og charter-processer .................................................................................. 81 

Opstil en strategi for besøgsstyring ............................................................................................................................ 99 

Besøgsstyring i naturparker ..................................................................................................................................... 100

æredygtig transport hen til og inden For naturparker 107 

Udfordringer ............................................................................................................................................................. 108 

Løsninger og standarder ...........................................................................................................................................111 

Gode eksempler på bæredygtige transportløsninger i naturparker .......................................................................... 116 

miljømærkning aF turistvirksomheder 121 

Hvorfor bør turistvirksomheder certificeres? ............................................................................................................ 123 

Hvordan vælges det mest hensigtsmæssige certificeringsprogram og hvor findes det? ......................................... 124 

Hvordan får du din turistvirksomhed certificeret? ..................................................................................................... 126 

udvikling og markedsFøring aF naturturisme 129 

Trends inden for naturturisme ................................................................................................................................... 130 

Særlige udfordringer i markedsføringen af naturparker og "guerrilla"-markedsføring .............................................. 134 

Eksempler på turismeprodukter og markedsføring af naturturisme i naturparker .................................................... 136 

7

1 

2 

3 

4 

om det europæiske Charter For 


implementering aF Charteret i østersøregionen 

hvad betyder det For dig? 

hvordan ansøger du og hvordan Følger du op?

om Charteret For bæredygtig turisme i naturparker 

NATURE

10 

Om charteret 

om det europæiske Charter For 


hvad handler Charteret om? 

Det europæiske charter for bæredygtig 

turisme 

Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturparker, 

tilhører organisationen EUROPARC, en paraplyorganisation 

for naturparker i Europa. Det blev udviklet 

af en europæisk arbejdsgruppe med repræsentanter fra 

naturparker, turistsektoren og partnere under EURO- 

PARC-paraplyen og bygger på anbefalingerne i EURO- 

PARC-studiet fra 1993: ”Loving them to death”, om 

bæredygtig turisme i Europas naturparker. 

De underliggende mål for alle charterets aktiviteter er: 

a) at øge bevidstheden om og støtten til Europas naturparker 

som en grundlæggende del af vores arv, som bør 

nydes af nuværende generationer og bevares til fremtiden, 

b) at forbedre bæredygtig udvikling og forvaltning 

af turisme i naturparker, hvor der tages hensyn til miljø, 

lokale beboere, lokale virksomheder og besøgende. 

Charteret for naturparker 

Chartret er et praktisk værktøj, der gør naturparker i 

stand til at udvikle sin turisme bæredygtigt, mens de arbejder 

i partnerskab med alle relevante inte ressenter. 

Der er i øjeblikket mere end 80 naturparker som er i 

gang med at indføre chartret i over 10 europæiske lande. 

At være en "autoriseret naturpark" er det samme som at 

være en del af en rejse, en kontinuerlig søgen efter at 

opnå en vellykket bæredygtig forvaltning af disse værdifulde 

områders magiske værdier.

Med detaljerede anvisninger forklarer charteret, hvordan 

man gennemfører konceptet om bæredygtig udvikling i 

nogle af Europas mest værdsatte steder. Charteret omhandler 

de to forskellige, men indbyrdes forbundne områder 

for udvikling af bæredygtig turisme: Del I for det 

beskyttede naturområde og del II for lokale turistvirksomheder. 

Medlem skab af EUROPARC er en forudsætning 

for at benytte charteret. 

Betydningen af chartret i europæisk og global skala 

Det europæiske charter for bæredygtig turisme afspejler 

globale og europæiske prioriteringer udtrykt i anbefalingerne 

fra Agenda 21, som blev vedtaget på verdenstopmødet 

i Rio i 1992 og efterfølgende af EU i sit 6. 

Miljøhand lingsprogram og Strategi for bæredygtig udvikling, 

i 2002. Chartret var samtidig en del af handlingsprogrammet 

for naturparker i Europa, Parks for Life 

(1994), vedtaget af Verdensnaturbeskyttelsesunionen 

(World Conservation Union, IUCN). 

Den stigende betydning af international, bæredygtig turismeudvikling 

er understreget af den nylige udarbejdelse 

af internationale retningslinjer for bæredygtig turisme 

i henhold til FN's bio diversitets kon vention. Det 

europæiske charter omhandler nøgleprincipperne i disse 

internationale retningslin jer og udgør et praktisk red skab 

for deres gennemførelse på lokalt plan. 

Morwenna Parkyn, EUROPARC Federation 

Om charteret 

Teksten er blevet tilpasset fra brochuren »The Charter« 

som blev redigeret og designet af EUROPARC Consulting i 

2010 og er tilgængelig hos EUROPARC. 

11

12 Om charteret 

Charterets prinCipper 

Charterets principper bygger på at arbejde i partnerskab 

og på at forberede og gennemføre en strategi med fokus 

på en række nøglepunkter. Et område som påtager sig 

at arbejde med charteret forpligter sig samtidig til: 

1 

2 

3 

At inddrage alle, der er involveret i turisme i og 

omkring naturparken, i parkens udvikling og styring. 

At udvikle og gennemføre en bæredygtig turismestrategi 

og handlingsplan for naturparken. Strategien 

må baseres på en omhyggelig høring og skal 

godkendes og forstås af de lokale interessenter. 

At beskytte og forbedre områdets natur- og kulturarv 

til glæde for og ved hjælp af turismen. Samtidig 

må naturparken beskyttes mod skader ved kraftig 

udvikling af turismen ved at: 

4 

+ Overvåge flora og fauna og ved at styre 

turismen på følsomme steder 

+ Tilskynde til aktiviteter, herunder turisme, 

der der bidrager til vedligeholdelse af den histori- 

ske arv, herunder kultur og traditioner 

+ Styre og begrænse aktiviteter, herunder 

turis meaktiviteter, som har negativ indvirkning på 

landskaber, luft og vand eller medfører 

brug af ikke-vedvarende energi, og som 

bevirker unødig affald og støj. 

At give alle besøgende en høj kvalitetsoplevelse 

under alle dele af deres besøg ved at: 

+ Undersøge forventninger og tilfredshed 

hos eksisterende og potentielle besøgende 

+ Imødekomme særlige behov hos handicappede 

+ Støtte initiativer til at sikre og forbedre 

kvaliteten af faciliteter og tjenester.

5 

6 

7 

8 

Kommunikere effektivt til besøgende om de særlige 

kvaliteter i naturparken ved at: 

+ Sikre, at promovering af naturparken er baseret 

på autentiske oplysninger og tager hensyn til 

behov og kapacitet på forskellige tidspunkter og 

på forskellige steder 

+ Tilvejebringe lettilgængelig information af god 

kvalitet til de besøgende i og omkring naturparken, 

og at hjælpe turismeerhvervet hermed. 

+ Stille uddannelsesfaciliteter og tjenester 

til rådighed med henblik på at formidle områdets 

miljø, natur og kultur til de besøgende og den 

lokale befolkning, herunder grupper og skoler. 

Fremme turismeprodukter som gør det muligt at gå 

på opdagelse og forstå sammenhænge ved at: 

+ Skabe eller støtte aktiviteter, begivenheder og 

turismepakker som indeholder natur- og kulturformidling. 

Øge kendskabet til naturparken og bærdygtighed 

blandt aktører inden for turismen ved at: 

+ Skabe eller støtte træningsprogrammer for de 

ansatte i naturparkens forvaltning, andre organisationer 

og turismeerhvervet, baseret på en 

vurdering af træningsbehovet. 

Sikre, at turismen understøtter og ikke nedsætter 

livskvaliteten for de lokale beboere ved at: 

+ Inddrage lokalsamfundene i planlægningen af 

turisme i naturparken. 

9 

10 

+ Sikre god kommunikation mellem naturpark, 

lokalbefolkning og besøgende 

+ Identificere og søge at reducere alle konflikter, der 

måtte opstå. 

Øge den lokale økonomis udbytte af turismen ved at: 

+ Fremme de besøgendes og de lokale turistvirksomheders 

køb af lokale produkter 

+ fremme beskæftigelse af lokalbefolkningen 

i turismeerhvervet. 

Overvåge og styre strømmen af besøgende med 

henblik på at reducere negative virkninger ved at: 

+ Holde regnskab over besøgstal i tid og rum, 

herunder tilbagemeldinger fra de lokale turismevirksomheder. 

+ Udarbejde og gennemføre en forvaltningsplan til 

styring af turistbesøg og friluftsliv. 

+ Fremme brugen af offentlig transport, cykling 

og vandring som alternativ til privatbilisme 

+ Styring placering og udformning af al ny turismeudvikling. 


Om charteret 

Teksten er blevet tilpasset fra brochuren »The Charter« 

som blev redigeret og designet af EUROPARC Consulting i 2010 

og er tilgængelig fra EUROPARC organisationen. 

13

14 

implementering aF Chartret i 

østersøregionen 

projektet ” parks & beneFits” 

PARKS & BENEFITS er et projekt i "Baltic Sea Region 

Programme", der løb fra februar 2009 til januar 2012. 

Det indebærer internationalt samarbejde i alle aspekter 

af forvaltning af naturområder, ved hjælp af værktøjet: 

Det europæiske charter for bæredygtig turisme. Implementeringen 

af Det europæiske charter for bæredygtig 

turisme medfører, at de forskellige interessentgrupper 

får en fælles konsensus at arbejde ud fra og sammen 

om - en proces, der hurtigt kan vise sig at være meget 

intensiv og tidskrævende. Uden vejledning, gode værktøjer 

og en fælles vision kan den vise sig at være uendelig. 

Derfor har vi helt fra begyndelsen involveret 8 store 

naturparker i 6 lande omkring Østersøen, regionale myndigheder 

og interessenter inden for turisme og miljø, 

samt akademiske institutioner. Vores partnerskab blev 

bakket op af EUROPARC som europæisk paraplyorganisation 

for naturparker. 

Sammen har vi koncentreret vores aktiviteter om de 3 

vigtigste arbejdsområder: 

1 

Om charteret 

Kommunikation og information 

+ Øget bevidsthed om og støtte til naturparker i 

Østersøregionen som en grundlæggende del af 

regionens arv 

+ Promovering og markedsføring af Østersøregion- 

ens naturparker og naturrelaterede turisme- 

produkter 

+ Formidling af værdierne og fordelene ved naturparker 

i turismesammenhæng til interessenterne 

2 

3 

Østersøregionens netværk af naturparker og 

bæredygtig forvaltning af naturressourcer 

+ Fælles gennemførelse af Det europæiske charter 

for bæredygtig turisme, udveksling af erfaringer 

og ekspertise 

+ Identifikation og udvikling af økoturismeprodukter 

med en fælles kvalitetsstandard for Østersøregionen 

+ Fælles udvikling af et "målesystem for socialeøkonomiske 

fordele" 

+ Udvikling af fælles retningslinjer for, hvordan man 

kan etablere offentlig-private partnerskaber, og 

hvordan man involverer små og mellemstore 

turismevirksomheder og øvrige interessenter 

Implementering af en europæisk standard for 

besøgsstyring med afbalancering af naturhensyn 

og økonomisk udnyttelse 

+ Sammenlignende undersøgelser af bæreevne og 

turistforvaltning, transport og tilgængelighed 

+ Handlingsplaner for forvaltning af de besøgendes 

påvirkninger, miljøvenlig transport og tilgængelighed 

+ Forbedring af kvaliteten af service og uddannelser 

+ Masterguide til innovative parkforvaltningsløsninger 

Susann Plant, animare projektledelse

partnere går sammen om 

Charteret 

Kvaliteten af naturen ses i stigende grad som en stor attraktion. 

De mange hundreder af naturparker, nationalparker 

og andre områder i Europa, som er beskyttet for 

deres landskaber og biologiske diversitet giver en utrolig 

rig grobund for turisme. Håndteret fornuftigt, kan dette 

være en stærk drivkraft for bevarelse og bæredygtig udvikling, 

skabe indkomst for naturparker og deres lokalsamfund, 

og opmærksomhed fra de besøgende og en 

bredere offentlig støtte. På den anden side kan besøgstrykket 

og turismeudviklingen være en trussel mod 

naturparkerne. Udfordringen er at sikre, at turismen i 

disse områder er godt styret på et bæredygtigt grundlag. 

Det europæiske charter for bæredygtig turisme er et vitalt 

og praktisk værktøj, der understøtter naturområder af enhver 

art, såvel som lokale turismevirksomheder i at udvikle 

og implementere bæredygtig turisme. Det er baseret 

på de 10 principper for bæredygtig turisme og består af et 

sæt retningslinjer, checklister og metoder. 

Chartret giver de deltagende naturparker: 

+ Grundlag for et styrket samarbejde med lokale 

turistaktører og turistbranchen bredere set 

+ Mulighed for at påvirke udviklingen af turismen 

i området 

+ En højere profil i den europæiske arena af naturparker, som 

et område dedikeret til bæredygtig turisme 

+ Bedre markedsføring og kendskab til besøgende samt 

lokale og nationale medier 

+ En mulighed for at arbejde med og lære fra andre 

europæiske "chartrede" naturparker i netværket 

+ Nyttige interne og eksterne vurderinger, der fører 

til nye ideer og forbedringer 

+ Større troværdighed blandt de mulige finansieringspartnere 

kontakt 

EUROPARC Federation 

Waffnergasse 6 

D-93047 Regensburg 

Tyskland 

Telefon: +49 (0)941 599 35 98-0 

Fax: +49 (0)941 599 35 98-9 

Mail: info@european-charter.org 

15 

Grundlæggende vil naturparker, som opfylder kravene i 

Charteret, drage fordel af de økonomiske, sociale og 

miljømæssige fordele ved velstyret, bæredygtig turisme. 

Find ud af, hvordan du bliver en naturpark med Charter 

og deltag i et af de største netværk af naturparker i Europa, 

dedikeret til bæredygtig udvikling af turismen: ˃ 

www.european-charter.org 

Susann Plant, animare projektmanagement 

Om charteret

16 

Om charteret 

hvad betyder det For dig? 

Charterets 1. del - naturparken 

Charterets del I vedrører alle typer af naturparker. 

Implementeringen af charteret i en naturpark indebærer 

en analyse af behovene i området med fokus på proble 

mer og muligheder, som derved bliver erkendt og 

accepteret af de lokale partnere. Formålet med denne 

fremgangsmåde er at finde den mest hensigtsmæssige 

fremtidige retning for turismen i hele området. Den 

strategi, som efterfølgende foreslås for naturparken 

inden for rammerne af charteret, skal udvikles og 

gennemføres i samarbejde med de lokale turismeaktører, 

andre brancher, lokalbefolkningen og myndighederne. 

Chartret og bæredygtig turisme 

Turisme er et velegnet udgangspunkt for at øge miljøbevidstheden 

i den brede offentlighed. Det er også en værdifuld 

mulighed for at støtte traditionelle økonomiske aktiviteter 

og til forbedring af livskvalitet. For at varetage 

behovene i naturparker såvel som de besøgendes forventninger 

hertil, er det vigtigt, at turismen bevarer det 

miljø og den natur, hvorpå dens aktivitet er baseret. 

Ved at gøre brug af chartret, vælger naturparken at 

tilslutte sig principperne for en bæredygtig udvikling af 

turismen. Herved indvilliger man i at fremme en sammenhængende 

tilgang til projekter i området og til at 

anlægge et langsigtet perspektiv af områdets styring. 

Naturparken vælger samtidig at prioritere samarbejde 

og deling af ansvaret for herved hurtigere at opnå målet 

om beskyttelse af natur og miljø. 

Fordele ved charterets del I 

Grundlæggende vil naturparker, der opfylder kravene i 

chartret, få gavn af økonomiske, sociale og miljømæssige 

fordele ved kontrolleret, bæredygtig turisme. 

Chartret giver også deltagende naturparker: 

+ Grundlag for et styrket samarbejde med de lokale turist-aktører 

og den bredere turistindustri; 

+ Mulighed for at påvirke udviklingen af turismen i området; 

+ En højere profil blandt de europæiske naturparker som 

et område dedikeret til bæredygtig turisme;

+ Markedsførings- og profileringsmuligheder over for 

besøgende samt lokale og nationale medier; 

+ En mulighed for at arbejde med og lære af andre europæiske 

naturparker i netværket; 

+ Nyttige interne og eksterne vurderinger, der fører til 

forbedringer og nye ideer; 

+ Større troværdighed blandt de mulige finansieringspartnere. 

Sådan opnås charter status 

Myndigheden for naturparken bør: 

1 

Acceptere og overholde principperne for bæredygtig 

udvikling, som de er fastsat i dette charter, men 

tilpasse dem til den lokale kontekst. 

2 

3 

Om charteret 

Involvere alle parter med tilknytning til turisme i og 

omkring naturparken i udviklingen og forvaltningen 

af naturparken. For at sikre en bæredygtig udvikling 

af turismen må naturparken arrangere offentlige 

høringer og oprette en permanent arbejdsgruppe 

eller tilsvarende mellem alle direkte berørte parter. 

Definere en strategi på mellemlang sigt (5 år) for 

bæredygtig udvikling af turismen i området. 

Målet med denne strategi er at forbedre kvaliteten 

af turismen under hensyntagen til målene for 

bevarelse og bæredygtig udvikling i området. 

Strategien må baseres på en grundig høring og 

må godkendes og forstås af lokale interessenter. 

17

18 

Vigtige emner 

Alle naturparker er forskellige. Strategiske prioriteringer 

og handlingsplaner skal bestemmes lokalt, ved hjælp af 

processen, der er beskrevet ovenfor, hvor interessenterne 

inddrages. Imidlertid kræver chartret, at de følgende 

centrale spørgsmål må tages op. 

1 

2 

3 

4 

Om charteret 

Beskyttelse og forbedring af natur- og kulturværdier: 

Et grundlæggende mål med strategien og handlingsplanen 

er at beskytte og forbedre områdets 

natur- og kulturarv og beskytte dem mod overdreven 

turismeudnyttelse. 

Kvalitetsforbedring af turismeoplevelserne: 

Et centralt mål er at give alle besøgende en oplevelse 

af høj kvalitet i alle dele af deres 

besøg. Naturparken vil gennemføre et 

program med sine partnere for at forbedre kvaliteten 

af de udbudte turismetilbud. 

Bevidstgørelse af offentligheden: Naturparken må 

effektivt søge at formidle de særlige kvaliteter i 

naturparken til de besøgende. 

Udvikling af turisme specifikt for området: 

Naturparken vil fremme særlige turismeprodukter, 

som bidrager til opdagelse og forståelse af naturparken 

ved at tilvejebringe og støtte aktiviteter, 

begivenheder og produkter, hvori der indgår 

formidling af lokal natur- og kulturarv. 

5 

6 

7 

8 

Uddannelse: Træning er et vigtigt redskab for 

gennemførelsen af en bæredygtig turismeudviklingsstrategi 

i naturparken. Formålet er at forøge 

kendskabet både til spørgsmål om bæredygtighed 

og til selve naturområdet blandt alle parter, der er 

involveret i turismen. 

Beskyttelse af og støtte til de lokale beboeres 

livskvalitet: turismestrategien vil søge at sikre at 

turismen understøtter og ikke reducerer livskvaliteten 

for de lokale beboere. 

Social og økonomisk udvikling: naturområdet vil 

sigte mod at øge afkastet fra turismen til den lokale 

økonomi og opmuntre til initiativer, der vil få en 

positiv indvirkning på en række økonomiske 

sektorer. 

Kontrol af antal turister: besøgstrømmene må 

overvåges og søges påvirket med henblik på at 

reducere de negative virkninger på miljøet, landska- 

bet samt natur- og kulturarv i området. 

Ratifikation 

Naturparker, der har opfyldt kravene, inviteres til at ansøge 

om anderkendelse af EUROPARC Federation som 

medlem af Det europæiske charter netværk og som et 

"Charter-område". 

Derefter skal naturparken verificeres. Dette omfatter et

evalueringsbesøg i området ved en uafhængig ekspert i 

bæredygtig turisme - udpeget af EUROPARC organisationen. 

Evalueringskomitéen for Det europæiske charter for 

bæredygtig turisme vil vurdere ekspertens rapport for 

at sikre, at naturparken har arbejdet tilstrækkelig ihærdigt 

mod bæredygtig turisme i samarbejde med lokale 

partnere, samt at kvaliteten af strategien og handlings- 

planen er i orden. 

19 

Ved succesfuld verificering vil et certifikat blive tildelt. 

Certifikatet er underskrevet af både den myndighed, der 

er ansvarlig for styring af naturparken og EUROPARCorganisationen. 

Med sin underskrift bekræfter naturparken 

sin forpligtelse til at fremme samarbejdet med lokale 

partnere og til at gennemføre den aftalte strategi- og 

handlingsplan hen imod en optimal forvaltning af turismen. 

Evaluering og fornyelse 

Naturparken overvåger og evaluerer resultaterne af sin 

strategi. Efter fem år fremlægges en detaljeret rapport 

om resultaterne til vurderingsudvalget fra EUROPARCorganisationen. 

Som en del af processen for fornyelse af 

medlemskabet, der normalt betegnes som "re-evaluering", 

vil naturparken blive besøgt igen af en uafhængig 

ekspert i bæredygtig turisme for at udføre en revurdering 

af områdets resultater og indsatser, der blev foretaget for 

at nå de fastsatte målsætninger. 

Proceduren for fornyelse af medlemsskabet i Den europæiske 

charter for bæredygtig turisme omfatter udvikling 

af en ny 5-årig strategi- og handlingsplan. 

Fornyelse af certifikatet vil afhænge af tilfredsstillende 

fremskridt gennem de seneste fem år. 


Om charteret 

Teksten til er blevet tilpasset fra brochuren »Chartret« 

som blev redigeret og designet af EUROPARC Consulting i 2010 

og er tilgængelig fra EUROPARC Federation.

20 

Flere turistvirksomheder i 

baltikum Får Charter del ii 

Tidligere var der kun meget få naturparker i Østersøregionen, 

der arbejdede med Det europæiske charter for 

bæredygtig turisme i naturparker (fx Naturpark Insel 

Usedom, Tyskland og Syöte og Koli Nationalparker, Finland). 

PARKS & BENEFITS åbnede døren for en del flere 

naturparker og en mere systematisk tilgang til at 

gennemføre Chartret i Østersøregionen. 

Indtil nu har 7 naturparker påbegyndt eller afsluttet 

deres charter-akkreditering-proces under PARKS & 

BENEFITS: 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

Om charteret 

Dovrefjell-Sunndalsfjella Nationalpark, Norge 

(afsluttet) 

Müritz Nationalpark, Tyskland (afsluttet) 

Biosfæreområdet Südost-Rügen, Tyskland 

Ķemeri National Park, Letland 

Naturpark Maribosøerne, Danmark 

Kurtuvėnai Regionalpark, Litauen 

Žemaitija Nationalpark, Litauen 

EUROPARC’s nordiske og baltiske afdeling, som er paraplyorganisation 

for naturparker i de skandinaviske og 

baltiske lande, har været involveret i projektets udvikling 

og sektionens medlemmer har diskuteret generelle 

spørgsmål om egnede metoder. Også den tyske afdeling 

af EUROPARC Føderationen samarbejder med chartret. 

Det kan således forventes, at flere naturparker i hele 

Østersøregionen vil begynde at arbejde med chartret. 

Dette omfatter chartret del II, der har særligt fokus på 

styrkelse af samarbejdet med turistvirksomheder. Interesserede 

turistvirksomheder bør opfordres til at kontakte 

"deres" naturpark for at blive informeret om mulighederne 

for at arbejde med chartret. 

Imidlertid er Det europæiske charter for bæredygtig turisme 

i naturparker i Østersøregionen i en indledende 

fase, men det er klart, at denne europæiske region har et 

stort potentiale for bæredygtige turisme og specifikt for 

naturturisme. Det unikke ved Østersøregionen kan bruges 

til profilering af turismeprodukter med relation til na-

tur- og kulturseværdigheder. På denne baggrund er en 

metodisk ramme for gennemførelse af chartret del II 

udarbejdet for området, der dækker EUROPARC’s nordiske 

og baltiske afdelinger. Den udarbejdede ramme 

kan downloades fra sektionens hjemmeside: ˃ www. 

europarc-nb.org 

Der findes de foreslåede krav til naturparker og turistvirksomheder 

sammen med en model til partnerskabsaftaler 

såvel som en model for certifikatet. 

Efter indarbejdelse af denne ramme, er de vigtigste betingelser 

for adgang for turismevirksomheder, turistkontorer 

eller turistorganisationer: 

+ placering eller aktiviteter i charter-området, 

+ overensstemmelse med den gældende lovgivning, 

+ en bæredygtig handlingsplan, 

+ demonstration af en positiv holdning til miljøledelse 

Om charteret 

fx med forskellige former for øko-akkreditering, 

+ medlemskab af Sustainable Tourism Forum. 

21 

De vigtigste forpligtelser for turisterhvervet og turistkontorer 

eller organisationer er: 

+ aftale om en strategi for bæredygtig turisme i de relevante 

naturparker, 

+ udarbejdelse af en handlingsplan for bæredygtig turisme, 

+ tilslutning til organisationer som Ecolabel eller Charter 

Area Quality Programme, 

+ udarbejdelse af informationer om naturparken og 

+ visning af relevante logoer. 

Olaf Ostermann, Ministeriet for landbrug, miljø og 

forbrugerbeskyttelse, Mecklenburg-Vorpommern

22 

hvordan søges? – og hvordan Følges op? 

hvad skal overvejes under 

Forberedelse aF en ansøgning? 

En ansøgning om Det europæiske charter for bæredygtig 

turisme er målrettet naturparker, som gennemgår 

processen frem mod certificeringen i et effektivt og tillidsfuldt 

samarbejde mellem interessenter og naturfredningsfolk. 

Inden en naturpark kan få tildelt chrateret, er 

der imidlertid meget arbejde, der skal gøres: 

1 

2 

Om charteret 

En veldrevet og permanent styregruppe, der kan arbejde 

for en bæredygtig udvikling af turismen i og 

omkring naturparken, er afgørende for en effektiv og 

struktureret proces. Da naturparkforvaltningen står 

over for mange udfordringer, og lokale interessenter 

såvel som besøgende generelt har store forventninger 

til naturparker, giver etablering af en arbejdsgruppe 

med lokale repræsentanter et godt grundlag 

for at opnå fremskridt i udviklingen af bæredygtig turisme 

med langsigtede målsætninger. Erfaringerne 

viser, at der på denne måde skabes en atmosfære af 

fordomsfrihed og samarbejde. Der fokuseres på en 

kontinuerlig markedsføring og en bedre forståelse af 

naturparken, en forståelse som bidrager til at formidle 

naturparkens fordele til den lokale befolkning. 

Strategien og handlingsplanen er grundlæggende 

værktøjer til at få succes i udviklingen af den lokale 

turisme. For at understrege den særlige rolle som 

bæredygtig turisme og involvering af interessenter 

spiller, må strategi- og handlinsplaner være selvstændige 

dokumenter, som bør indgå på fremtrædende 

steder i rapporter, fx ledelsesplaner for naturparken. 

I forbindelse med ansøgningen er det ofte nødvendigt at 

undersøge tendenser i turisme og markedsføring. Derfor 

anbefales det at gøre brug af eksperter til at undervise 

arbejdsgruppen eller til at forberede strategien. Forskellige 

muligheder for at dele ansvaret er afhængig af den 

lokale situation. I sidste ende må naturparkforvaltningen 

sammen med arbejdsgruppen lave de nødvendige 

foranstaltninger og træffe beslutning om prioritering. Det 

er nødvendigt, at der udarbejdes et budget og skaffes 

tilstrækkeligt med personale til at sikre opfyldelsen af de 

planlagte foranstaltninger: Intet er værre for samarbejdsprocessen 

end skuffelsen over at måtte opgive mål, der 

var urealistiske fra starten. 

a 3 Det er naturparkforvaltningen, der helt fra begyndelsen 

tager skridt til at gennemføre charter-principperne 

med hensyn til involvering af lokale partnere. Med 

større bevidsthed om miljøspørgsmål følger en 

bedre fernemmelse for bæredygtige turisme. Derfor 

skal høje miljøstandarder opretholdes og videreudvikles.

Ansøgningen er sammen med turismestrategien og 

handlingsplanen et centralt dokument for arbejdsgruppen 

som kan bruges ved efterfølgende vurdering hos 

verifikator og bedømmelsesudvalg. Desuden afspejles 

udstrækningen af det hidtidige gensidige samarbejde. 

Med en tidslinje for alle handlinger, har interessenter og 

den interesserede offentlighed mulighed for at følge 

fremdriften i den bæredygtige udvikling af turismen i 

lokalområdet. Det er meget nyttigt for re-evalueringsprocessen, 

som sker hvert femte år. 

Müritz Nationalpark lod sig registrere i Det europæiske 

charter for bæredygtig turisme i juli 2009 og afsluttede 

ansøgningsprocessen ved udgangen af 2010. Betingelserne 

kan variere på grund af særlige forhold i naturparkerne. 

Det er således umuligt at beregne den tid, der skal 

bruges til at forberede en strategi- og handlingsplan. Det 

er heller ikke muligt at forudse behovet for at gennemføre 

tiltag, der holder interessenterne inddraget i processen. 

Ikke desto mindre er charter-processen en fantastisk 

måde at starte samarbejdet med lokale aktører på. Hvis 

samarbejdet starter godt, kan det vokse sig bedre med 

årene. Vi får fx stadig - her 20 år efter etableringen af 

nationalparken og med stigende påvirkninger fra turismen 

- nye impulser. Endelig vil målsætningen i handlingsplanen, 

når ansøgningen er indgivet, løbende skabe arbejde 

på rejsen hen mod en bæredygtig udvikling af 

turismen i naturparken. Men med etableringen af den 

lokale arbejdsgruppe er én ting garanteret: Du vil aldrig 

stå alene! 

Martin Kaiser, Müritz Nationalpark 

Om charteret 

23

24 

sådan Forberedes et 

veriFikationsbesøg 

1 

2 

Om charteret 

Så snart EUROPARC Federation har tildelt en verifikator 

til din naturpark, skal du så hurtigt som muligt 

kontakte vedkommende for at aftale et tidspunkt for 

verifikationsbesøget. 

Udarbejd et plan for opholdet i naturparken så tidligt 

som muligt. Forklar hvert punkt på dagsordenen. 

Forklar hvad formålet er med mødet, besøget eller 

revisionen. Vær opmærksom på følgende: Når det 

drejer sig om ansøgningen, er det verifikators opgave 

at kontrollere, om kortet er i overensstemmelse med terrænet, 

og om naturparken er stand til at virkeliggøre 

planen for en bæredygtig udvikling af turismen. 

3 

4 

5 

6 

7 

Forbered en liste med potentielle interviewpersoner, 

som kan blive interviewet i løbet af verifikators besøg 

og send listen til verifikatoren sammen med dagsordenforslaget. 

Kontakt de udvalgte interviewpersoner 

i god tid forud for verifikators besøg. 

Den endelige dagsordenen for besøget skal være i 

overensstemmelse med verifikators ønsker. 

Nogle råd og tips ved udarbejdelsen af dagsordenen 

for verifikationsbesøget: 

+ Brug ikke for meget tid til frokoster og middage. 

+ Nogle verifikatorer ønsker tid til at gøre notater 

eller til opsummering af indtryk under verifikationsbesøget. 

+ Verifikationsbesøget er en evaluering. Lad være 

med at kaste dig ud i en forsvarstale. 

Efter verifikationsbesøget sender verifikatoren dokumentation 

af udgifter til overnatning og rejser. 

Verifikator vil sammensætte en verifikationsrapport 

som sendes til EUROPARC Consulting. Herefter forbereder 

EUROPARC Consulting alle dokumenter og 

videresender dem til EUROPARC’s uafhængige 

Evalueringsudvalg. Derefter vil alle ansøgere modtage 

et uformelt svar fra EUROPARC Consulting,

som vil blive bekræftet af en formel skrivelse fra EU- 

ROPARC Federation. Den officielle tildeling af charterdiplomet 

vil finde sted på den årlige EUROPARC 

konference. 

Klaas van Ommeren, Dovrefjell-Sunndalsfjella Nationalpark 

hvad sker der eFter 

CertiFiCeringen? 

1 

2 

3 

4 

5 

Om charteret 

25 

Efter certificeringen er det mere vigtigt at bruge charteret 

internt i parkens egen administration end at 

bruge det i markedsføringen: "Det er bedre at have 

bæredygtighed som et ledende princip end at kommunikere 

bæredygtighed udadtil". Det er simpelthen 

bedre at blive oplevet som god end at sige, at naturparken 

har en bæredygtig praksis. 

Når naturparken har opnået charterstatus, er hovedformålet 

at gennemføre handlingsplanen i overensstemmelse 

med den overordnede femårsplan for 

bæredygtig udvikling af turismen. 

Det kan være nyttigt at skrive en intern årlig rapport 

om status for opfyldelse af charterplanen. 

Det primære formål med opfyldelsen af planen er at 

etablere en bæredygtig praksis i en periode på 5 år. 

Bæredygtig praksis vil sige, at nye tiltag først 

gennemføres, når der er foretaget en analyse af påvirkninger 

på naturparkens bæreevne (fx trafikstrømmens 

indvirkning på naturparkens bæreevne). 

Klaas van Ommeren, Dovrefjell-Sunndalsfjella Nationalpark

1 

2 

3 

4 

bæreevne - hvor mange turister kan naturparker rumme? 

moderne værktøjer til måling besøgende 

hvordan kan lokalområdet Få nytte aF en naturpark? 

hvordan måles den økonomiske eFFekt aF turisme i 

naturparker – “job-metoden”

turisme og naturbeskyttelse 

- konFlikt eller udFordring?

28 

Turisme og naturbeskyttelse – konflikt eller udfordring? 

bæreevne - hvor mange turister kan naturparker 

rumme? 

Den største udfordring ved en bæredygtig udvikling af 

turismen i naturparker er at afbalancere besøgsstrømme 

og adfærd hos besøgende med de beskyttelseskrav for 

området, der er opstillet på forskellige politiske niveauer. 

Behovet for at kombinere beskyttelse af naturen og kulturelle 

ressourcer skal kombineres med en tilfredsstillelse 

af forventningerne hos de besøgende. 

Balancen er et udtryk for bæreevnen for en naturpark 

eller dele af den. Hvor mange turister kan besøge et sted 

i naturparken uden at true dets naturværdier? Hvor 

mange turister kan være på besøg samtidigt, før landskabet 

og dets natur bliver ødelagt af andre besøgende? 

Der er ikke noget enkelt svar på disse spørgsmål, som er 

nært knyttet både til parkens natursystem, det tilhørende 

sociale system og det tilknyttede forvaltningssystem, 

som skal sikre naturparkens langsigtede bæredygtighed. 

Bæreevne forstået som grænser eller standarder, der 

ikke må overskrides for at beskytte et naturområde, er 

ikke en videnskabeligt bestemt størrelse. Det er et resultat 

af politiske beslutningsprocesser blandt interessenter, 

der skal finde en balance mellem udnyttelse og beskyttelse, 

som er baseret på videnskabelig erkendelse eller 

erfaringsmæssig viden. 

Begrebet bæreevne er ikke en ny opfindelse opstået i 

kølvandet af den moderne økologiske krise, tværtimod. 

Det har været kendt i alle traditionelle arealanvendelsesystemer 

og var et centralt begreb i reguleringen af de 

fleste landbrugssystemer over hele Europa i middelalderen. 

I disse systemer blev begrebet bæreevne anvendt til at 

sikre en optimal udnyttelse af produktionskapaciteten, 

vurderet til skattemæssige formål. De mest ekstensivt 

udnyttede landbrugsarealer, hvor bæreevne-konceptet 

blev brugt som et middel til regulering af den fælles 

græsning på overdrevsarealer udgør i dag en stor del af 

de beskyttede naturområder i Europa. 

Mange historiske undersøgelser har vist, at selv om principper 

for en økologisk afbalanceret anvendelse af landskaber 

har været meget udbredt og har været forvaltet 

gennem en mere eller mindre demokratisk proces blandt 

involverede parter, så virkede de kun, hvis det overordnede 

mål, nemlig at sikre en langsigtet bæredygtig 

udnyttelse af landskabet, var almindeligt accepteret 

blandt interessenterne. Hvis ikke det var tilfældet, hvis 

en langsigtet beskyttelse blev forsømt til fordel for kortsigtede 

økonomiske interesser eller sikring af magtprivilegier, 

var det ikke muligt at sikre en bæredygtig udnyttelse 

af jorden baseret på principper for bæreevne. Som 

en moderne undersøgelse af historiske arealanvendelsessystemer 

konkluderer: Mægling blandt de involverede 

parter er irrelevant, hvis den er baseret på ligegyldighed 

overfor samspillet mellem natur og mennesker. 

Det er hovedårsagen til, at generelle modeller for bæredygtighed 

i naturparker er så vanskeligt at udvikle: Variationen 

i interesse blandt de involverede parter er betydelig. 

Langsigtede økologiske hensyn er ikke altid 

kendt eller taget i betragtning. Viden om besøgsstrømme 

og deres eventuelle påvirkning af den beskyttede natur er 

ofte begrænset. Derfor bliver der sjældent udviklet en

fælles forståelse for de økologiske nødvendigheder og 

en tilhørendede bæredygtig forvaltning, selv om ideologier, 

begreber og buzzwords om bæredygtighed ofte 

bruges uforpligtende på det politiske niveau. 

Men i en naturpark kan der være stor interesse i at overholde 

bæredygtige mål i det fortsatte samarbejde mellem 

myndigheder og de relevante lokale interessenter. 

En naturpark kan anvende bæreevne som et forvaltningsinstrument, 

forudsat at de berørte interessenter respekterer 

målene, eller at myndighederne har midler og 

vilje til at sikre, at disse mål vil blive respekteret blandt 

interessenterne. 

Stigende naturinteresse og øget pres på naturparker har 

ført til et stort antal studier af turistmæssig bæreevne. For- 


29 

skellige metoder er blevet udviklet, især i USA, antallet af 

besøgende til nationalparkerne er vokset fra mindre end 40 

millioner efter Anden Verdenskrig til næsten 300 millioner. 

Det har medført alvorlige problemer, både for beskyttelsen 

af naturværdierne og for naturoplevelser som turister har 

kunne opnå gennem besøg i nationalparkerne. 

Undersøgelserne viser, at bæreevne ikke kan betragtes 

som et ensidigt instrument. Et vigtigt træk i bestræbelserne 

på at løse problemerne, har vist sig at være en 

bedre integration af hensynet til naturværdierne, hensynet 

til oplevelsesværdierne og de af forvaltningsmæssige 

hensyn inden for sikringen af bæreevnen. Disse 

hensyn håndteres ofte separat på grund af videnskabelig 

og forvaltningsmæssig specialisering inden for administrationen 

af naturparker.

30 

Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller udfordring? 

Integrationen kan vises i en metodologisk rækkefølge af 

beslutninger og handlinger, der starter med 

+ etablering af mål for forvaltningen og opstilling af til- 

hørende indikatorer og standarder, med forbindelse til 

+ etablering af et stabilt målesystem til indsamling af 

indikatorvariable, og endelig 

+ at anvende forvaltningsmetoder til at sikre overholdelse 

af de standarder, der er sat for de indikatorer, 

som bruges til at vurdere om forvaltningsmålene 

opfyldes. 

Først er det nødvendigt at opstille mål for forvaltningen. 

Det er temmelig brede beskrivelser af processer og 

kvaliteter, der ønskes bevaret i og omkring parken. På 

dette grundlag opstilles nogle tilhørende indikatorer, som 

er mere specifikke, målbare variable, der afspejler essensen 

af forvaltningsmålene. Ud fra disse empirisk indsamlede 

indikatorvariable opstilles konkrete standarder, 

der udtrykker de mindst acceptable indikatorværdier, 

typisk fastlagt gennem observationer af naturens reak- 

tion på forstyrrelser eller andre typer af påvirkning, eller 

gennem interviewoplysninger om de besøgendes adfærd. 

En vigtig egenskab ved en god indikator, set fra et forvaltningsmæssigt 

synspunkt, er, at indikatorerne skal 

være tydeligt koblet til de besøgendes anvendelse af naturen, 

enten i form af 

+ niveau for anvendelse, 

+ type af anvendelse, 

+ sted for anvendelse eller 

+ besøgsadfærd. 

Denne kobling er vigtig, da en væsentlig rolle for indikatorer 

er at hjælpe med til at fastlægge, hvornår der er 

behov for indgreb fra parkledelsen som følge af kontrollen 

med de besøgende anvendelse af naturparken. Derfor 

bør der være en sammenhæng mellem de besøgendes 

anvendelse af naturen og de opstillede indikator- 

variable. 

I forhold til de historiske erfaringer med bæreevne i Europa, 

er det vigtigt at huske på, at bæreevnen for turisme 

i naturparker er et spørgsmål om besøgsflow, ikke et 

spørgsmål om indførelse af en maksimal bæreevne for 

forskellige typer af plante- og dyreliv i naturparken. 

Sådanne bæreevner kan danne afgørende input til en 

strategi for bevarelse af naturen i parken. Men de skal 

afstemmes med den sideløbende indsats for at optimere 

besøgendes tilfredshed på en måde, der ikke truer 

beskyttelsesmålene. Det er i de fleste tilfælde muligt; 

primært fordi der sjældent er nogen direkte forbindelser

mellem det overordnede besøgspres på en naturpark, 

og dets indvirkning på de relaterede naturværdier. 

Variationen i den geografiske struktur i naturparken 

(arealdække og arealanvendelse, infrastruktur, kapacitet, 

tilgængelighed, barrierer og informationsdesign) kan 

primært give bidrag til en strategi, der er orienteret mod 

at finde en balance mellem besøgsflow og beskyttelse af 

naturen. 

Påvirkningen fra den lokale befolkning og deres aktiviteter 

er meget forskellige fra park til park. Det generelt 

lave tal for befolkningen og befolkningstætheden inden 

for de naturparker, der er involveret i PARKS & BENE- 

FITS projektet, skyldes dels den historisk ekstensive 

arealanvendelse (fortrinsvis græsning) og de fåtallige og 

spredte bosættelser i naturparkerne, dels parkernes administrative 

afgrænsning, som fx i Müritz Nationalpark. 

Her er lommer med bosættelser blevet udelukket fra nationalparkens 

område, hvilket statistisk resulterer i en 

meget lille befolkning og befolkningstæthed. Den vigtigste 

undtagelse fra denne tendens er Biosfæreområdet 

Südost-Rügen, der har en stor befolkning og en befolkningstæthed 

på mere end 100 (svarende til gennemsnittet 

for Danmark), hvilket er betydeligt højere end 

gennemsnittet i delstaten Mecklenburg-Vorpommern, 

hvor parken ligger. Dette afspejler sikkert det kulturelle 

landskab som en del af parkkonceptet for Biosfæreområder, 

i modsætning til de mere naturbeskyttelsesorienterede 

nationalparker. Et lignende særtræk gælder for 

Naturpark Maribosøerne, der også har en relativt høj 

befolkningstæthed (56). 


31 

Størrelsen af den lokale befolkning med tilknytning til 

naturparkerne er mere forskelligartet. Befolkningen inden 

for en afstand af 50 km fra naturparken tæller fra 

106.000 indbyggere (Matsalu National Park i Estland) til 

1.142.000 (Kemeri Nationalpark i nærheden af den lettiske 

hovedstad Riga). De økonomiske aktiviteter blandt 

lokalbefolkningen belaster parkområdet og tilknyttede 

naturværdier, især gennem forurening fra landbrug, 

skovbrug, industri og transport. Det sker dog kun i et begrænset 

omfang, da de fleste af disse aktiviteter er placeret 

i en vis afstand fra naturparken. Lokalbefolkningen 

udgør desuden en vigtig del af markedet for rekreation 

og indkvartering, og den spiller en grundlæggende rolle 

for naturparken i forhold til at skabe en stabil økonomi og 

få politisk opbakning lokalt og regionalt. 

Når den lokale befolkning knyttes til arealet inden for 

naturparkerne, dukker et interessant mønster op: Med 

undtagelse af Matsalu Nationalpark og Dovrefjell 

Sunndalsfjella Nationalpark viser der sig et stort potentiale 

på mere end 2.000 lokale besøgende pr. kvadrat 

km naturpark, uafhængigt af parkernes placering i 

forhold til store byområder (se tabel 1, side 32) 

For at vurdere det samlede potentielle antal besøgende i 

naturparken, må man tilføje antallet af turister, der kommer 

fra områder, som ligger mere end 50 km fra parken, 

herunder også fra udlandet. Et skøn over det årlige antal 

besøgende (inddelt i dagsbesøg og overnattende besøgende), 

turistkapacitet i form af overnatningskapacitet 

('senge'), (herunder på campingpladser) inden for 5 km 

fra naturparken, samt antallet af årlige parkrelaterede i

tabel 1 

32 Turisme og naturbeskyttelse - konflikt eller udfordring? 

beFolkning i og omkring de 8 naturparker 

Naturparkens størrelse (i km²) 1.706 47 327 228 209 501 385 189 

Naturparkens landareal 

(ekskl. vandområder) 

1.663 36 291 115 193 216 340 183 

Befolkning inden for naturparken, i 1.000 4 2 2 12 6 1 7 3 

Befolkningstæthed i naturparken 

(antal indbyggere pr. km² landareal) 

Befolkning inden for 50 km fra naturparken 

("den regionale befolkning"), i 1.000 

Potentiel tæthed af regionale besøgende 

(antal personer pr. km² landareal inden 

for parken) 

Potentiel tæthed af regionale besøgende, 

hvis 1% af "den regionale befolkning" 

besøger naturparken samtidigt 

(antal personer pr. km² landareal inden 

for parken) 

DOVREFjELL-SUNNDALS- 

FjELLA NATIONALPARK 

NORgE 

NATURPARK 

MARIBOSØERNE 

DANMARK 

MüRITz NATIONALPARK 

TySKLAND 

BIOSFæREOMRåDET 

SûDOST-RügEN 

TySKLAND 

ŽEMAITIjA 

NATIONALPARK 

LITAUEN 

MATSALU 

NATIONALPARK 

ESTLAND 

2 56 7 104 31 5 21 16 

6 191 676 395 484 106 1.142 456 

4 5.306 2.323 3.435 2.508 491 3.359 2.492 

0 53 23 34 25 5 34 25 

Kilde: Afgrænsning af naturparkerne til beregning af deres størrelse er foretaget af Roskilde Universitet baseret på kortinformation fra parkerne. 

Befolkningstal er baseret på befolkningstal fra EUROSTAT fordelt i forhold til CORINEs land-cover-klassification. For Dovrefjell er befolkningen 

estimeret ud fra oplysninger fra Norges Statistik. På trods af nogle markante forskelle i forhold til nationale befolkningsstatistikker, hvilket bl.a. 

er knyttet til indflydelsen på befolkningsfordelingen fra den relativt høje tæthed af sommerhuse i og omkring naturparker, er CORINE-baserede 

vurderinger med til at sikre regional sammenlignelighed. 

ĶEMERI NATIONALPARK 

LETLAND 

KURTUVĖNAI 

REgIONALPARK 

LITAUEN

tabel 2 estimat aF anslåede tal For besøgs- og overnatningskapaCitet 

Anslået antal dagturister pr. år 

(i 1.000) 

Anslået antal overnattende turister 

(gæste-modtagelser) pr. år (i 1.000) 

Anslået antal besøgende pr. år 

(i 1.000) 

Antal indkvarteringspladser inden for 

parken ('senge') 

Antal indkvarteringspladser inden for 5 

km fra parken (inkl. parken) 

Antal gæsteovernatninger om året 

(i 1.000) 

Gennemsnitligt antal overnatninger pr. 

overnattende turist 

Estimeret antal dagturister pr. kvadratkilometer 

land og år 

Anslået antal af overnattende turister 

(gæste-modtagelser) pr. km 2 land og år 



NORgE 

NATURE PARK 

MARIBOSØERNE 

DANMARK 

15 8 35 500 80 15 45 120 

5 7 340 390 40 5 15 13 

20 15 375 900 120 20 60 133 

- 997 15 19.600 1.000 62 900 1.105 

11.430 1.471 100 34.000 1.000 112 1.830 1.400 

17 34 1.626 2.141 48 10 135 15 

3,4 4,9 4,8 5,5 1,2 2,0 9,0 1,2 

12 222 120 4.348 415 69 132 656 

3 194 1.168 3.391 207 23 44 71 

Kilde: Estimater fra følgende parkmyndigheder eller lokale eksperter: 

Klaas van Ommeren, Dovrefjell-Sunndalsfjella Nationalpark; Vita Caune, Ķemeri Nationalpark; Stefan Woidig, Biosfæreområdet 

Southeast-Rügen; Jurgita Bartkuviene, Kurtuvėnai Regionalpark; Uffe Nielsen, Naturpark Maribosøerne; Nele Söber, Estonian 

Environmental Board; Martin Kaiser, Müritz Nationalpark and Ausra Brazdeikyte, Žemaitija Nationalpark. 


TySKLAND 


BIOSPHEREOMRåDET 

SüTOST-RügEN 

TySKLAND 

ŽEMAITIjA 

NATIONALPARK 

LITAUEN 

MATSALU 

NATIONALPARK 

ESTLAND 

ĶEMERI NATIONAL ARK 

LETLAND 

33 

KURTUVĖNAI 

REgIONALPARK 

LITAUEN

34 


overnatninger er foretaget af de respektive parkmyndigheder 

(se tabel 2, side 33). 

Det anslåede antal årlige besøgende varierer fra 15.000 

i Naturpark Maribosøerne til 900.000 i Biosfæreområdet 

Südost-Rügen. Fordelingen på dagturister og overnattende 

turister er meget forskellige: I halvdelen af parkerne 

(Dovrefjell, Ķemeri, Matsalu and Žemaitija) anslås 

antallet af dagturister at være to til tre gange større end 

antallet af overnattende turister, mens langt størstedelen 

af de besøgende i Müritz Nationalpark betragtes som 

overnattende turister. Der er ingen sammenhæng mellem 

antallet af dagturister og antallet af indbyggere inden 

for 50 km fra parken. En overraskende stor del af 

indkvarteringspladser ligger inden for parkerne, men for 

nogle (national)parker er indkvartering i nærheden af 

parken af største betydning. De store variationer i antallet 

af overnatninger pr. overnattende turist (fra 1,2 til 9,0) 

angiver meget forskellige typer af besøgende, men det 

kan også indikere nogle fejl eller metodiske uoverensstemmelser 

i beregningerne. 

For at sammenligne det generelle pres fra turismen på 

landarealet inden for naturparkerne er en lang række 

oplysninger transformeret til sammenlignelige tætheder 

pr. kvadratkilometer landareal i parkerne. Her dukker 

enorme forskelle op i tæthed af besøgende og potentielle 

besøgende: Fra 15 besøgende pr. kvadratkilometer 

pr. år i Dovrefjell Sunndalsfjella Nationalpark til næsten 

8.000 besøgende pr. kvadratkilometer pr. år i Biosfæreområdet 

Südost-Rügen. Også meget forskellige tætheder 

af indkvartering ses i Tabel 3. 

Af disse tal synes det klart, at en bæreevne for turister i 

naturparker ikke kan estimeres for en naturpark på et 

generelt niveau udfra den samlede besøgstæthed (og 

derfor heller ikke kan forhandles lokalt på dette grundlag).

tabel 3 

anslåede tal For tæthed aF besøgs- og overnatningskapaCitet 

Anslået antal besøgende 

pr. kvadratkilometer land og år 

Antal indkvarteringssteder pr. kvadratkilometer 

land inden for parken 

Antal indkvarteringspladser pr. kvadratkilometer 

land inden for 5 km fra parken 

(inkl. parken) 

Antal af gæsteovernatninger pr. kvadratkilometer 

land og år 



NORgE 

NATURPARK 

MARIBOSØERNE 

DANMARK 

Kilde: Alle tal er baseret på en kombination af data fra tabel 1 og 2. 


TySKLAND 


BIOSFæREOMRåDE 

SüDOST-RügEN 

TySKLAND 

ŽEMAITIjA 

NATIONALPARK 

LITAUEN 

MATSALU 

NATIONALPARK 

ESTLAND 


LETLAND 

KURTUVĖNAI 

REgIONALPARK 

LITAUEN 

15,0 416,7 1.288,7 7.826,1 621,8 92,6 176,5 726,8 

27,7 0,1 170,4 5,2 0,3 2,6 6,0 

6,9 40,9 0,3 295,7 5,2 0,5 5,4 7,7 

10,2 944,4 5.587,6 18.617,4 248,7 46,3 397,1 82,0 

35

36 


Man er altså nødt til at angive bæreevnen mere detaljeret, 

som en konkret sammenhæng mellem specifikke 

beskyttelsesmål for lokale hot spots, hensyntagen 

til andre relevante aktørers interesser, forvaltningsmulighederne 

og de rammer, der knytter sig til regulering af 

besøgsflow. Integrationen af " ressourcedimensionen 

(natur- og kulturværdierne)", "oplevelsesdimensionen" 

og "forvaltningsdimensionen" skal først og fremmest 

være knyttet til forskellige typer af lokale hot spots (lokale 

områder for konflikthåndtering), og skal derefter koor- 

dineres på et højere myndighedsniveau for parken. 

På europæisk plan er et stort antal potentielle lokale hot 

spots blevet udpeget i alle parker i form af Natura 

2000-områder og indenfor disse – udpeget arealer med 

Ressource- 

dimensionen 

styring aF 

konFlikter 

inden For hot spots 

Forvaltnings- 

dimensionen 

Oplevelses- 

dimensionen 

særligt beskyttede naturtyper og arter. I de fleste af de 7 

naturparker i PARKS & BENEFITS projektet, der ligger 

indenfor EU (Dovrefjell i Norge ligger udenfor), dækker 

Natura 2000-områder langt størstedelen af parkernes 

arealer, og inden for disse områder kan der være flere 

hundrede større eller mindre særligt beskyttede habitatområder 

i hver park, som alle må betragtes som potentielle 

hot spots. Af de 231 listede naturtyper, som skal 

beskyttes ifølge EU-Habitatdirektivet, findes 55 typer inden 

for mindst én af de 7 parker. 

En detaljeret undersøgelse af tilgængeligheden i 226 

habitatområder, der repræsenterer 16 forskellige listede 

habitattyper under EU-habitatdirektivet i Naturpark Maribosøerne 

i Danmark, blev foretaget i sommeren 2011. 

Den viser, at de fleste af disse i praksis ikke er tilgængelig 

for offentligheden (selvom de sikkert kan være truet af 

andre påvirkninger). Et af de vigtigste midler til 

besøgsstyring synes at være en velovervejet planlægning 

og forvaltning af vandre- og cykelruter, der kombinerer 

muligheder for spændende naturoplevelser af ek-

sempler på habitattyperne med en effektiv bortledning 

fra udvalgte og sårbare eksempler på levestederne. 

Den vigtigste forudsætning for en effektiv anvendelse af 

besøgsbæreevne som et instrument til forvaltning af turisme 

i naturparker er et standardiseret overvågningssystem 

af besøgstrømmene. Hertil kan der være 

knyttet indikatorer og standarder for lokale hot spots og 

deres forbindelser til større adgangsveje for besøgende. 

Sådanne integrerede overvågningssystemer er ikke systematisk 

medtaget i forvaltningen af de europæiske 

oversigt over problemer knyttet til bæreevne i de 8 parker 

Antal beskrevne eksempler på hot spots 

konflikter 



NORgE 

NATURPARK 

MARIBOSØERNE 

DANMARK 

1 5 3 4 - 2 3 - 

heraf menneske-natur konflikter 1 2 1 3 0 1 2 - 

heraf menneske-menneske konflikter 0 3 2 1 0 1 1 - 

Kilde: Baseret på et resume af præsentationer om bæreevne i parker inden for PARKS & BENEFITS projektet, foretaget af Olaf Ostermann, 

på mødet for PARKS & BENEFITS i Haapsalu, Estland, oktober 2010. Se også Jesper Brandt og Esbern Holmes: Conditions for the 

management of carrying capacity in the parks of PARKS & BENEFITS. Roskilde Universitet, juni 2011. 


TySKLAND 


naturparker i dag. Til udveksling af erfaringer i den retning 

har PARKS & BENEFITS projektet samlet eksempler 

på forvaltning af de vigtigste konflikt-områder i parkerne. 

Denne øvelse viste klart, hvorledes parkerne 

håndterer besøgsorienterede problemer, både hvad 

angår konflikter mellem besøgende og de naturværdier, 

der skal beskyttes (menneske-natur konflikter), men 

også konflikter blandt det stigende antal af besøgende 

og mellem forskellige typer af brugere (menneske-menneske 

konflikter). 

Jesper Brandt, Roskilde Universitet 



TySKLAND 

ŽEMAITIjA 

NATIONALPARK 

LITAUEN 

MATSALU 

NATIONALPARK 

ESTLAND 


LETLAND 

KURTUVĖNAI 

REgIONALPARK 

LITAUEN 37



NATURPARK DE(N) VIgTIgSTE KONFLIKT(ER) HVORDAN HAR BæREEVNEKONF- 

LIKTERNE VæRET REgISTRERET/ 

PRæSENTERET? 

DOVREFjELL-SUNNDALSFjELLA 

NATIONALPARK 

NORgE 

NATURPARK MARIBOSØERNE 

DANMARK 


TySKLAND 



TySKLAND 

ŽEMAITIjA NATIONALPARK 

LITAUEN 

MATSALU NATIONALPARK 

ESTLAND 


LETLAND 

KURTUVĖNAI REgIONALPARK 

LITAUEN 

Område, hvor rensdyr kælver ved 

Kongsvoll 

Beslutning i Stortinget/Forskningsprogrammer 

Fiskeri, sejlads/vandfugle Regeringsbeslutning/sårbarhedsplan 

på amtsniveau 

Cykelsti, Trane-observation; 

kanorute 

Menneske-natur: Greifswalder Bodden 

(fiskeri, vandturisme/fugle) 

menneske-menneske: trafik 

(Friluftsliv) - 

Trafik: støv; folk på privat jord; 

mennesker/hunde 

Kystnære skove, nedtrampning og affald; 

brand, erosion 

- - 

Aftale med nationalparkguider, 

Delphi-metoden (evalueringsværktøj) 

Deltagerinvolvering 

Forvaltningsplan 




-


NATURPARK EKSEMPLER På TILHØRENDE 

INDIKATORER Og STANDARDER 

DOVREFjELL-SUNNDALSFjELLA 

NATIONALPARK 

NORgE 

NATURPARK MARIBOSØERNE 

DANMARK 

MüRITz NATIONAL PARK 

TySKLAND 



TySKLAND 

ŽEMAITIjA NATIONALPARK 

LITAUEN 

MATSALU NATIONALPARK 

ESTLAND 


LETLAND 

KURTUVĖNAI REgIONALPARK 

LITAUEN 

Rumlig adfærd hos rensdyr vs. rumlig 

adfærd hos besøgende 

HVORDAN FORVALTES BæREEVNE? 

Fjernelse af militære områder, fjernelse 

af veje; intensiv overvågning 

Begrænsninger i zoner Kontrol af zoneringer 

Max. gruppestørrelse (25); 

Max. besøgende pr. aften (160) 

Antal gedde-fiskere; 

restriktioner i zoner 

Evalueringen før og efter Trane-sæson 

Menneske-natur konflikter: Fælles 

aftaler (med undtagelse af nogle marine 

områder); 

Menneske-menneske konflikter: ingen 

aftaler 

Overvågning 

Begrænsninger i zoner Kontrol af zoneringer 

- Kommunikation 

Plantedække, antal af brande Parkeringsafgifter, stier belagt med flis 

- - 





39

40 


besøgsstyring i ”hot spots” i 

dovreFjell-sunndalsFjella 

nationalpark, norge 

De vigtigste mål for besøgsstyring i Dovrefjell- 

Sunndalsfjella Nationalpark er: 

+ at bevare et næsten intakt fjeldøkosystem med vilde 

rensdyr som det vigtigste element 

+ at bevare områdets kulturlandskab 

+ at bevare områdets geologi og herlighedsværdi 

+ at lette friluftsliv uden anvendelse af tung infrastruktur 

I denne sammenhæng betyder ”hot spots” områder i nationalparken, 

hvor turisme kan svække eller modarbejde 

de beskyttelsesmål, som parken er garant for. 

Overvågning som instrument blev indført allerede i 2006 

ved gradvis gennemførelse af: 

+ Monitering af vilde rensdyrs adfærd 

+ Monitering af besøgendes adfærd 

+ Monitering af rovfugle 

+ Monitering af smågnaver 

Målet er at give et meget præcist billede af adfærdsmønstre 

i Dovrefjell-Sunndalsfjella Nationalpark og de omkringliggende 

beskyttede områder med særlig vægt på 

området nær Snøhetta og de områder, der synes at 

være mest påvirket af turisme. 

Selvregistreringsbokse (gæster udfylder af egen drift et 

spørgeskema) og elektroniske persontællere giver et 

godt overblik over besøgsmængden på de vigtigste adgangsveje 

til nationalparken og de vigtigste ruter i nationalparken. 

Persontællere giver: 

+ Et nøjagtigt billede af besøgstrafikmønstre i området 

+ Et godt mål for, hvor stor en del af de besøgende, der 

faktisk udfylder spørgeskemaet. 

Ud fra besvarelserne af spørgeskemaerne får nationalparken 

mulighed for kortlægge både planlagte og faktisk 

udførte ture med det formål at studere turismeflowet, numerisk, 

geografisk og kronologisk samt at få viden om 

spredningen af besøgende mellem registreringspunkterne. 

De besøgende bliver bl.a. bedt om at angive turens 

varighed, turens formål, nationalitet, navn og emailadresse, 

samt om de følger de afmærkede stier i området.

I 2009 blev mere end 4.000 spørgeskemaer udfyldt. Respondenternes 

emailadresser blev indsamlet, hvorved 

administrationen fik mulighed for følge op på besvarelserne 

på et senere tidspunkt. Ved at kortlægge alle adfærdsmønstre 

er det yderligere muligt at definere geografiske 

indsatsområder. 

Det store billede baseret på de forskellige former for 

overvågning, viser følgende: 

+ Det samlede antal besøgende i området er ca. 20.000 

årligt. Det betyder, at næsten hver 5. besøgende udfylder 

spørgeskemaet. 

+ Ca. 25% af alle besøgende anvender Kongsvold-indgangen 

til nationalparken. Antallet af besøgende via 

andre indgange måles også. Det er derfor muligt, at 

fokusere på tre andre indgange, der synes at være 

vigtige for turiststrømmene i området. 


41 

Erfaringerne fra begge de nævnte former for overvågning 

sammenholdt med en gæsteundersøgelse fra 2008 

er interessante: 

+ Resultaterne af gæsteundersøgelsen fra 2008 

bekræfter adfærdsmønstrene, som de forskellige moniteringsformer 

viser. 

+ Resultaterne fra gæsteundersøgelsen viser omtrent 

det samme antal besøgende, som fremgår af moniteringerne. 

+ Gæsteundersøgelsen har givet værdifulde, supplerende 

oplysninger om varigheden af ophold i området. 

Ifølge denne er 75% af alle besøgende endagsbesøgende. 


42 


besøgsstyring i ”hot spots” i müritz 

nationalpark, tyskland 

Turisters brug af - og indflydelse på - naturparker må oftest 

reguleres for at undgå skader på truede naturtyper 

og arter. I værste tilfælde, fx i nogle destinationer med 

masseturisme, indebærer det ikke kun trusler for naturen, 

men også for gæsterne selv. I sidste ende kan for 

voldsom turisme gøre en destination mindre attraktiv. 

For at løse dette problem forskes der til stadighed i 

naturparkers bæreevne. 

En af de mest aktive forskere, der beskæftiger sig med 

den dramatiske stigning i besøgstallet i det amerikanske 

nationalparksystem, er Robert Manning, som hovedsagelig 

udførte sin forskning i 1960'erne. Sammen med 

den amerikanske biolog garreth Hardin, som i 1968 udgav 

sin "Tragedy of the Commons", argumenterer han 

for at, at fordelene ved en øget brug af fælles natur tilfalder 

den enkelte bruger, mens ulemperne i form af en 

faldende bæreevne påhviler fællesskabet. Som et resultat 

heraf, er der en tendens i tiden i retning af en stadig 

overudnyttelse af naturen, som især truer naturparker. 

Diskussionen satte gang i videnskabelig forskning i modeller 

for biotopers bæreevne, endda i naturparkskala. 

Men efter 30 års forskning i bæreevne, hævdede den 

amerikanske forsker glenn E. Haas i 2001, at det 

grundlæggende spørgsmål stadig er: Hvordan finder 

man et naturområdes besøgskapacitet? Hvis der er negative 

konsekvenser for habitater som følge af turisme, er 

der behov for effektive, pålidelige og billige foranstaltnin- 

ger i det daglige arbejde til for at undgå yderligere skader. 

Omfattende undersøgelser er som regel dyre og kan 

sjældent gennemføres, da myndighederne ofte er økonomisk 

pressede. 

I Müritz National Park er der tre ”hot spots” med hensyn 

til turisme. For det første Müritz cykelsti. Her er der ingen 

generel løsning på lejlighedsvise konflikter mellem 

cyklister og vandrere på samme sti. I højsæsonen er der 

op til 1.500 gæster pr. dag. Mange cyklister generer vandrere 

med klokker og høj fart på den 2,5 meter brede sti. 

Trusler mod naturen er ikke blevet undersøgt endnu, 

men sporet på ca. 6 km går gennem en tørvemose, så 

risikoen for, at besøgende forlader den afmærkede sti, er 

meget lav. Yderligere er der ingen mulighed for at lede 

trafikken over på alternative stier i området. 

Det andet eksempel er etablering af besøgsbegrænsning 

i 2003 med henblik på at beskytte det årlige tranetræf 

på søen Rederang. Det må siges at være et vellykket 

eksempel på besøgsstyring. Inden da forstyrrede 

mange ornitologer tranerne (støj/farverigt tøj). Op til 

8.000 fugle hvilede i aftentimerne ved søbredden. Efterfølgende 

forlod fug lene søen til fordel for andre områder 

og besøgende begyndte at klage over de få traner. I 

2003 blev den såkaldte "trane-billet" introduceret i 

parkområdet. Derefter fik højst 160 gæster pr aften - ledsaget 

af lokale guider - lov til at besøge rastepladserne. 

Dette betød, at besøgende for et gebyr på 7 € (inklusive 

bustransport og naturguide) kunne kigge på traner fra 

slutningen af august til slutningen af oktober. Organiseringen 

af dette turismetiltag - med op til 3.000 solgte bil-

letter pr. sæson - udføres af en privat virksomhed i samarbejde 

med nationalparkens myndigheder. Ordningen 

kontrolleres af nationalparkens naturvejledere. I dag er 

Trane-kiggeri blevet et eksklusivt arrangement i efterårssæsonen, 

da de fleste besøgende er meget 

tilfredse med at kunne se dette enestående natursceneri. 

Det tredje eksempel er kanoruten på Havel-floden, som 

på en 23 km lang strækning løber gennem nationalparkområdet. 

Især i højsæsonen (om sommeren) og på 

tyske helligdage i foråret blev kapaciteten af besøgende 

på visse dele af ruten overskredet. Dette blev målt ved at 

monitere bådene og tælle kanosejlere og aktører. For at 

finde bæreevnen og forhindre overudnyttelse blev Delphi-metoden 

anvendt. 

Denne systematiske analysemetode er baseret på et 

anonymt spørgeskema, for på den måde at undgå falske 

resultater påvirket af opinionsdannere. I tre omgange 

skønnede eksperter med forstand på kanosejlads det 

maksimalt tilladte antal både og begrundede desuden, 

hvorfor deres specifikke skøn ville bidrage til en løsning 

på trænglsesproblemet. Grænsen for antallet af både på 

Havel-floden er endnu ikke fundet, men der er opnået et 

fælles grundlag for en begrænsning i tilfælde af overbelastning 

i fremtiden. 

Martin Kaiser, Müritz Nationalpark 


til hvert komplekst 

problem, er der et svar, 

der er klart, enkelt - og 

Forkert. 

H.L. Mencken (1880 – 1956), Amerikansk journalist 

43

44 


moderne værktøjer til måling aF besøgende 

Formålet med og kravene til 

måling aF besøgsstrømme 

Måling har en ganske lang tradition i naturparker, men 

primært med fokus rettet mod observation og forvaltning 

af det naturlige miljø. Stigende besøgstal og offentlig 

ansvarlighed fører til at naturparker i stigende grad indfører 

systemer til besøgsmåling. Med nye løsninger kan 

ulemperne ved manuelle tællinger fjernes, og besøgsstyring 

kan organiseres mere effektivt. 

Formål med dataindsamling ved besøgsmåling 

+ Bestemmelse af hot spots og indsamling af argumenter 

for begrænsninger 

+ Effektiv styring af besøgsstrømme for en bedre beskyttelse 

af følsomme områder og bedre kvalitet af oplevelser 

+ Bedre integration af besøgsmåling i planlægningsprocesserne 

(fx besøgsstyring) 

+ Bedre planlægning og forvaltning af infrastruktur til at 

højne kvaliteten af turismetilbud 

+ Bevidstgørelse af værdier i naturparker 

+ Tilvejebringe flere udbydere, der kan hjælpe med at 

opretholde naturstier/infrastruktur 

+ Tiltrække flere midler til infrastruktur 

+ Planlægning af støtte til virksomheder: udvikling af 

produkter på steder, hvor der er efterspørgsel og 

muligheder 

Krav til besøgsmåling 

+ Skal kunne tælle trafikstrømme og besøgende (hvor 

mange og hvor) 

+ Skal kunne estimere besøgstal i landskaber/udendørs 

+ Skal kunne tælle de besøgende på 12 - 15 lokaliteter/15 

dage om året 

+ Skal kunne tælle de besøgende på de vigtigste stier 

og udsigtstårne (afdække kapacitetsproblemer)

+ Skal kunne tælle besøgende i naturparkens informationscentre 

+ Skal kunne generere kvantitative data som grundlag 

for at udvikle en database til besøgsstyring 

+ Analyser af forskellige naturparker bør være sammenlignelige 

+ Opsamlede data og analyser skal være nyttige for 

fremtidige handlinger (langtidsholdbare!) 

De følgende karakteristika er defineret som centrale 

kriterier ved implementeringen af elektronisk besøgsmåling 

i de 8 naturparker, der er partnere i PARKS & 

BENEFITS-projektet. 

De bør: 

+ Kunne tælle vandrere, cyklister og folk i kano 

+ Have en nem og let overførbar software 

+ Ikke være for dyre 

+ Have en stærk strømforsyning 

+ Have en lang batterilevetid 

+ Være lette at vedligeholde 

+ Have lave vedligeholdelsesomkostninger 

+ Være lette at udtrække data fra i analyserbar form 

+ Være lette at skjule udendørs 

+ Opsamle data i sammenlignelig form 

+ Være pålidelige 

+ Være hærværkssikrede 

+ Være så præcise som muligt 

+ Have en lang levetid 

+ Kunne fungere i al slags vejr hele året rundt 

+ Være brugervenlige 

Romy Sommer, animare projektledelse 


it-baseret besøgsmåling i matsalu 

nationalpark, estland 

45 

Forskellige institutioner i Estland har delvis gennemført 

målemetoder til at registrere besøgstal, men i det store 

og hele mangler der stadig et dækkende målesystem. 

Statens Center for Skovforvaltning benytter det mest udviklede 

målesystem til registrering af besøgstal i naturparker 

siden 2002 (begyndte med forskning i miljøpåvirkning 

relateret til rekreativ brug). Målesystemet følger 

metoden beskrevet i manualen: "Besøgsmåling i naturområder 

- en ma-nual baseret på erfaringer fra de nordiske 

og baltiske lande". 

Resultater fra besøgsmålinger giver et godt beslutningsgrundlag 

samt mulighed for at optimere brugen af ressourcer. 

Der findes en række forskellige modeller til 

besøgsstyring i naturparker, som kan bruges til at vurdere 

og planlægge kapacitet på visse områder. De er: 

+ ROS – The Recreation Opportunity Spectrum 

+ VAMP – Visitor Activity Management Process 

+ VIM – Visitor Impact Management 

+ LAC – Limits of Acceptable Change 

+ VERP – Visitor Experience Resource Protection 

+ TOMM – Tourism Optimization Management Model 

+ Also ECOS – ecotourism opportunity spectrum and 

PAVIM – Protected Area Visitor Impact Management

46 


Målet er at skabe enkle, omkostningseffektive og anvendelige 

metoder til måling af besøgsstrømme og bæreevne 

samt at teste og implementere dem på lokalt plan. 

Den anvendte metode bør omfatte forhold som beskyttelsesmålsætninger, 

bevaringsplaner, økosystemernes 

bærevne, turiststrømmene og deres indflydelse på natur 

parkers biologiske mangfoldighed. 

Modulerne til besøgsmåling omfatter tællinger, måling af 

bæreevne og tilfredshedsundersøgelser hos besøgende, 

med henblik på at få en komplet overvågningssystem 

bredt baseret på forskellige målemetoder. Naturparker 

bør indledningsvis overveje behovet for en forvaltning af 

bæreevne og hvor det bør gennemføres - herefter kan 

der træffes afgørelse om, hvilken teknologi som kan anvendes 

til optælling af besøgende. Husk, at ikke alle 

naturparker skal have besøgsmåling, nogle områder er 

utilgængelige, ukendte eller upopulære. Hvor der er få 

besøgende, er der oftest ingen mening i at foretage organiseret 

måling. 

De finansielle ressourcer til at gennemføre besøgsmålingen 

er også begrænsede. Naturparker bør derfor prioritere 

hvilke områder, der skal overvåges. Ifølge disse 

retningslinjer bør der foretages delvis besøgsmåling i 

alle estiske nationalparker. Kontinuerlig indsamling af 

data er af afgørende betydning som hjælp til bedre at 

forstå de besøgende og til bedre at imødekomme deres 

behov. Pålidelige data forbedrer også forvaltningen i 

forhold til bærevne af de naturparker. 

Du bør også overveje, om du ønsker at fokusere på den 

fysiske bæreevne, virkelige bæreevne, økonomisk 

bæreevne, økologiske bæreevne eller sociale bæreevne. 

I Finland anvendes følgende ligning til at estimere det 

totale besøgstal i nationalparker: 

n = n * cf * acf 

N: antal besøgende i hele området i løbet af 1 dag 

n: antal besøgende i henhold til tælleenheden 

cf: tællekorrektionsfaktor 

Acf: områdets korrektionsfaktor 

Dette er en ligning for én separat tælleenhed. Hvis du 

installerer flere enheder, har du brug for at opgøre det 

samlede besøgstal som et gennemsnit af alle enhedernes 

data. 

Tælleenhedens lokalisering: 

+ placeres et sted indrettet som naturformidlingspunkt 

eller steder under udvikling hertil; 

+ placeres et sted som udgør naturlige eller kunstige 

flaskehalse (fx låger, broer og lignende) 

+ placeres på steder med kendte kapacitetsproblemer 

+ Hvor der er særlige omstændigheder at tage hensyn 

til eller informere og vejlede de besøgende om.

Inden for rammen af ”PARKS & BENEFITS”-projektet 

besluttede det estiske miljøråd at implementere 

tælleapparater kaldet ”Eco Counters”. Styrker og 

svagheder ved de vibrations-registrerende enheder er 

angivet i det følgende: 

Styrker: nem at skjule, vejrbestandig, lavt energiforbrug, 

kan modtage tid og dato-specifikke data, ikke behov for 

opsætningsstativ, kan installeres under jorden. 

Svagheder: jordtype, frost, nedgravningsdybde og 

intensiteten af tråd (vægt) kan indvirke på følsomheden. 

Tælling af grupper kan være problematisk. 

Plade begravet 5 til 10 cm 

under jordoverfladen 

Lag af sand eller jord 

Passage = 80 cm 

maksimum pr plade 

Huller gør det 

muligt for 

regnvand at 

løbe væk 

Rørforbindelse 


47 

De vigtigste karakteristika ved en ”Eco Counter” 

med akustisk plade (bluetooth) opsummeres her: 

+ Den identificerer tråd på pladen ved registrering af 

trykforskel. 

+ Indbygget timer hjælper med at undgå dobbelttælling i 

tilfælde af en person træder på den med begge ben. 

+ Producenten vurderer nøjagtigheden til +/- 5%. 

+ Den tæller både fodgængere og cykler. 

+ Minimalt tryk, der kan registreres, er 4,5 kg. 

+ Et sæt består af pladen og loggeren. 

+ Produktet tåler temperaturer mellem -40 º og +60 º C 

+ Pladen er forbundet med loggeren med et 4 m langt 

kabel; plade og logger er vandtætte. 

Stiens retning 

Logger skjult i 

et observationshul 

Nedgravet 

transducer 

Bærbar computer viser besøgstal 

efter dato og tid

48 


+ Loggerbatteriets levetid er 10 år. 

+ Bluetooth logger kan aflæses med bærbar computer. 

+ Pladen måler 50 x 60 x 1,6 cm og er nedgravet under 

jordoverfladen i 5-10 cm´s dybde. 

+ Logger kan graves ned eller skjules, så den ikke er 

synlig, men nem at komme til, når data fra loggerens 

display skal aflæses. 

+ 50 x 60 cm plader passer til 80 cm brede stier. Hvis 

stien er bredere, skal du bruge større plader eller 

anvende flere plader ved siden af hinanden. 

+ Pladerne skal installeres i naturlige eller kunstige 

flaskehalse, hvor en person er tvunget til at træde på 

pladen ved færdsel på stien. 

+ Pladens fordel er muligheden for at skjule den, hvilket 

hjælper med til at undgå hærværk og bevidst data 

forvanskning. Ulempen er upræcis optælling (når en 

gruppe passerer). 

+ Eftersom netforbindelse mangler, skal data "høstes" 

regelmæssigt. 

+ Pladen fungerer ikke altid om vinteren. Når jorden er 

frosset, kan tryk ikke nå pladen. 

+ Om vinteren anbefales det at kontrollere, at pladen 

ikke er presset op, og under kraftige regnskyl, at 

kontrollere at den ikke er blevet skyllet væk, især lige 

efter at pladen er blevet installeret og jorden på 

toppen af pladen endnu ikke er stabiliseret. 

Nele Söber, Environmental Board of Estonia 

Forskning foretaget af det estiske ”University of Life Science” i 

projektet ”Frame of Environmental Investment Centre” med titlen: 

"Vurdering af bæreevne i naturparker”, formålet var forvaltning af 

turismeinitiativer og -aktiviteter under Miljønævnet. 

Forskningen blev udført i løbet af 2010 - 2011. 

it-baseret registrering aF 

besøgende i naturpark 

maribosøerne, danmark 

Hvor mange mennesker besøger egentlig Naturpark 

Maribosøerne? Det er svært at svare på, fordi naturparken 

ligger ved siden af Maribo (6.000 indbyggere) og har 

mange små adgangsveje. Ikke desto mindre er der behov 

for at have et klart billede af besøgstrykket og fordelingen 

i området, når der skal lægges planer om vedligeholdelse 

af naturparken. Politikere efterspørger også 

oplysninger om besøgsantal, når der afsættes økonomiske 

midler og ressourcer til parken.

I løbet af projektperioden er der blevet oprettet et overvågningssystem. 

Folk er blevet talt på fem steder med 

elektroniske tællere. Disse tællere er blevet etableret, 

skjult i kasser, ved vigtige besøgspunkter i naturparken. 

Tællingerne er suppleret med andre målinger, såsom 

antallet af udlejede cykler, antallet af solgte fiskelicenser, 

antallet af deltagere på guidede ture, antallet af gæster 

på turbåden, antallet af besøgende på frilandsmuseet 

samt antallet af overnatninger på hoteller og vandrehjem. 

Alle disse tal bidrager til ét stort samlet billede af besøgstallet 

i naturparksområdet. 

De elektroniske tællere registrerer, når en elektronisk 

stråle brydes, og en person passerer tælleren. For at reducere 

risikoen for fejltællinger, fx når en gruppe passerer, 

er tællerne sat op på stierne til fugletårnene, på 

gangbroer eller lignende smalle passagee. Generelt kan 

det være nødvendigt at justere besøgsantallet ved at 

supplere dem med direkte observationer af forbipasserende 

ved den enkelte tæller. For hver tæller kan man så 

lave en korrektionsfaktor. 

I Naturpark Maribosøerne er der foretaget en generel 

vurdering af sårbarhed over for naturen. Dette er blevet 

gjort for alle sjældne og vigtige arter af vilde planter og 

dyr samt naturtyper af høj værdi. Naturparken har skabt 

begyndelsen til en besøgsforvaltningsplan, herunder et 

kort med følgende kategorier: 

1 

2 

Ingen adgang. 

Adgang kun for guidede grupper (inklusiv turbåd). 

3 

4 

5 

6 


Adgang på bestemte tidspunkter af året, 

for eksempel uden for yngletiden. 

Adgang begrænset til visse veje, stier 

eller sejlruter. 

Adgang på bestemte tidspunkter af dagen. 

Adgang er generelt åben. Nogle af disse 

kategorier kan også kombineres. 

49 

Det er vigtigt for lodsejerne, især hvis naturparken er på 

privat jord, at naturparkens ledelse kan imødegå deres 

bekymringer for, at besøgende vil forstyrre følsomme 

steder og skade naturen samt reducere værdien af jagtrettigheder. 

Med et overvågningssystem til registrering 

af besøgende, der er kombineret med en forvaltningsplan, 

er det lettere at overbevise og inddrage lodsejerne. 

Af samme grund blev lodsejerne hørt før overvågningssystemet 

blev færdiggjort. I stedet for at opsætte 

en masse skilte med ”ingen adgang", er den 

grundlæggende idé at guide de besøgende ved hjælp af 

skilte, kort, plakater, rastepladser, observationstårne og 

stier. Hidtil har dette været en succeshistorie. 

Indtil nu har besøgstallet været omkring 15.000 besøgende 

om året, anslået af Roskilde Universitet. Dette 

antal baserer sig imidlertid på en periode, hvor overvågningssystemet 

endnu ikke var på plads, og kan nemt 

vise sig at være for lavt sat. Det nye overvågningssystem 

vil give nye og mere præcise tal. 

Jan Woollhead, Region Sjælland

50 


it-baseret besøgsstyring i Ķemeri 

nationalpark, letland 

Ķemeri Nationalpark er en udfordring med hensyn til 

besøgsstyring, da den ligger tæt på to store byer - Riga 

og Jurmala - og er let tilgængelig via jernbaner og veje. 

Digitale besøgstællere anses for den mest præcise metode 

til besøgstælling og anbefales i naturparker (Kajala 

2007)*. Indtil 2010 er der imidlertid kun få erfaringer med 

IT-baseret besøgsstyring i Letland, idet kun to digitale 

besøgstællere har været installeret i naturparker. Inden 

for Parks & BENEFITS projektet har Ķemeri Nationalpark 

for nylig købt fem digitale besøgstællere. Tre tællere 

bruges til at tælle antallet af besøgende på de vigtigste 

turistattraktioner. To anvendes til turisttælling i kystnære 

fyrreskove med henblik på beregning af områdets 

bæreevne. 

På grund af den høje risiko for hærværk, har vi valgt 

tællere, der kan være helt skjult i jorden (Step Pressure 

Pad Counter af A & P Chambers Ltd) eller bag tynde lag 

af grene eller plastic (Radio Beam People Counter RBX7 

af A & P Chambers Ltd). 

Indsamlede data fra tællerne ved de vigtigste turistattraktioner 

giver præcise oplysninger om brugen af 

naturstierne. Oplysninger, som er vigtige for forvaltningen 

med henblik på planlægning af infrastruktur og 

besøgsstrømme. Disse data bidrager tillige til vurderingen 

af det samlede årlige antal besøgende i nationalparken. 

Digitale besøgstællere, der bruges i bæreevne-undersøgelsen 

er installeret ved siden af to vegetationsprøveplots, 

hvor effekten af slitage bliver overvåget. Selv om 

antal, model og opsætning af digitale besøgstællere afhænger 

af hver naturparks særlige forhold, kan al erfaring 

om besøgsovervågning bruges af andre naturparker 

i Østersøregionen. 

Vita Caune, Nature Protection Agency – Ķemeri Nationalpark 

Administration 

*Kajala, L. (Ed.) 2007. Visitor monitoring in nature areas – a 

manual based on experience from the Nordic and Baltic Countries. 

TemaNord 2007:534

it-baseret besøgsstyring i 

Žemaitija nationalpark, litauen 

Žemaitija Nationalpark er en Litauens fem nationalparker. 

Med mere end 130.000 besøgende om året, er den 

en af de mest populære destinationer i Litauen. 

Når vi taler om besøg, gælder det udelukkende antallet 

af overnatninger og museumsbesøg. Det er meget vanskeligt 

at danne sig et overblik over det samlede antal 

besøgende i parken, dels på grund af, at parken er beboet 

område, dels på grund af de særlige træk ved den 

nationale overvågningsplan, som er gældende for alle 

Litauens naturparker. 


51 

Žemaitija Nationalpark har købt to digitale tællere for at 

kunne gøre overvågningen mere præcis. I fremtiden vil 

en Eco-combo Counter blive brugt til optælling af 

fodgængere og cyklister på Seire naturstien, som også 

er en del af cykelvejen rundt om Plateliai søen. En Zelt 

For Car Sensor* vil blive brugt til at vurdere trafikbelastningen 

på de mest trafikerede dele af Plateliai søbredden. 

Begge tællere er produceret af Eco-counter og kan 

let flyttes fra et sted til et andet. Tællerne skal bidrage til 

at identificere de virkninger, som investeringer i infrastruktur 

har på besøgsstrømmene. 

Tællerne er godt skjulte, men risikoen for hærværk er 

stadig meget høj. Hvis det lykkes at beskytte dem effektivt, 

planlægger vi at udlægge et netværk af digitale 

besøgstæller i hele nationalparken. 

Besøgstællerne er en del af et komplekst overvågningssystem 

til Žemaitija National Park. Systemet omfatter 

også ”rekreativ digression måling”, fotoregistrering 

og besøgstælling. 

Žemaitija Nationalpark er den første nationalpark i Litauen, 

som har anvendt digitale besøgstællemetoder og 

vil fortsat være forrest i udviklingen af IT-teknologier til 

besøgsovervågning. 

Gedas Kukanauskas, Žemaitija Nationalpark 

* ZELT Inductive Loop Sensor blev oprindeligt udviklet til at tælle 

cykler og blev senere tilpasset af Eco-counter til også at tælle biler.

52 


hvordan kan lokalområdet Få nytte aF en 

naturpark? 

hvordan kan en naturpark tjene 

lokalområdet? 

Selv om udtrykket "tjene" i denne sammenhæng kan 

synes tendentiøst, er det ubestrideligt: Naturparker har 

mange positive effekter. Deres fordele ligger på forskellige 

niveauer. Lokalt: Folk, der bruger bestemte arter 

som deres levebrød. Nationalt: Rigeligt drikkevand. 

Globalt: Naturens evne til at regulere klimaet. 

Naturparker bidrager for det meste til det, man kunne 

kalde økologiske tjenester. En veldrevet naturpark er 

bevisligt medvirkende til bevarelse og vedligeholdelse af 

sunde økosystemer og alle deraf afledte fordele. 

En naturpark er – under hensyntagen til dets lokale beliggenhed 

og særlige naturbaggrund: 

+ et vigtigt værktøj til bevarelse af biodiversitet 

+ garant for ro og stilhed. 

+ bidragyder til mange økosystem-tjenester; fx rent vand 

og frisk luft, jordforbedring og svækkelse af virkningen 

af ekstreme vejrforhold, oversvømmelser og tørke 

+ i forhold til klimaændringer, en mulig buffer for naturen 

(tilflugtssteder, hvor hjemmehørende arter kan bevare 

deres livskraft), eller "refugier" (hvor gunstige levesteder 

vil fortsætte eller udvikles selv om klimaet forandrer 

sig). I denne henseende kan effekten af naturparker 

næppe overvurderes – WWF advarer om, at 

naturparker "selv skal ændres og tilpasses, hvis de 

skal imødekomme de udfordringer, som den globale 

opvarmning medfører" 

Husk altid, at ressourcerne i naturparker kun bliver 

til fordele, når de bliver anvendt med succes til at 

give gevinster for interessenterne (WWF 2009: 4). 

Det er derfor, vi bør fokusere drøftelser på ”potentielle 

fordele".

Ikke kun økologiske, men også sociale og 

økonomiske fordele 

Siden verdenstopmødet i Rio i 1992 har vi talt om bæredygtighed. 

Ikke kun i natursammenhænge, men også i 

økonomiske og sociale sammenhænge. Bæredygtighed 

bør behandles samtidig og på samme niveau i alle fagområder. 

Det er således spørgsmålet, om ikke naturparker 

også er relevante i økonomiske og sociale sammenhænge. 

Faktisk er der også økonomiske fordele. Nogle gange er 

det endda således, at naturparker bidrager til den lokale 

økonomiske udvikling. For eksempel er der altid job direkte 

knyttet til naturparker med indirekte effekter som 

indkomster og skatter. Afhængigt af forvaltningen af de 

enkelte naturparker kan der sættes gang i yderligere 

økonomiske aktiviteter i lokalområdet. Den mest oplagte 

virksomhed er turisme. 


53 

Naturparker tilfører store kulturelle og åndelige fordele til 

samfundet. Almindeligvis er vi opmærksomme på, at 

naturparker kan forbedre livskvaliteten på grund af natur- 

og miljømæssige fordele. 

Den sociale dimension omfatter forskellige områder: 

Dels bidrager naturparker med sundheds- og trivselsmæssige 

tilbud, på den anden side er kulturelle og 

åndelige værdier også til stede (fx historiske bygninger, 

pilgrimsruter og hellige steder i naturen). 

Potentielle økonomiske fordele 

Naturparker: 

+ skaber beskæftigelse, som indirekte fører til højere 

indkomster og skatter 

+ kan starte lokal udvikling 

+ støtte markedsføring af lokale produkter 

Potentielle sociale ydelser 

Naturparker giver et grundlag for: 

+ Fritidsbeskæftigelse 

+ Sundhed og velvære 

+ Miljøundervisning 

+ Dyrkelse af kulturelle og åndelige værdier 

+ Lokal stolthed eller måske endda en ny lokal identitet 

Men: Uden sunde økosystemer er varig og bæredygtig 

social og økonomisk udvikling ikke mulig. 

Prof. Wilhelm Steingrube, Greifswald Universitet

54 


hvordan måles Fordele? 

Naturparker medfører naturligvis omkostninger for offent- 

lige myndigheder. En naturpark har således et konstant 

behov for kæmpe sin berettigelse. I fremtiden vil dette 

behov sandsynligvis stige på grund af konstante budgetnedskæringer 

i offentlige institutioner. Derfor er naturparkerne 

nødt til selv at fortælle om deres fordele og vise 

dem frem. Ikke som en sur pligt - men for at fremføre 

dem som muligheder for ny lokal udvikling. 

Velforberedte præsentationer kan overbevise beslutningstagere 

såvel som samfund om, at naturparker er 

store aktiver, som fortjener såvel offentlig som privat 

støtte! 

Husk altid, at ordlyden i henvendelser til offentligheden 

skal være enkel – målgruppen er ikke forskere og eksperter. 

Selvfølgelig afhænger overtalelsesevnen ikke kun af en 

flot præsentation, men også af kvaliteten af en given information. 

De oftest nævnte potentielle fordele lyder 

plausible - på grund af deres generelle karakter, som ingen 

vil modsige. Lange rapporter eller brochurer, som 

viser skønheden i naturen med billeder er virkelig rart, 

men desværre ikke overbevisende for de fleste beslutningstagere. 

Derfor: Naturparker er nødt til at forklare deres særlige 

fordele på en måde som tiltaler "målgruppen". De bedste 

resultater opnås med tal. Derfor er kvantificerbare indikatorer 

til angivelse af aktiver nødvendige. 

Desværre er der to altoverskyggende problemer: 

+ Ikke alle fordele er direkte målbare. 

+ Arbejdet med at indsamle og beregne data er ofte 

meget stort. 

De fleste metoder til måling af fordele ved naturparker er 

baseret på begrebet "økosystem-tjenester". Der er 

således allerede erfaringer fra flere årtier. 

Økosystem 

er et dynamisk system af plante-, dyre-og mikroorganismesamfund 

og disses abiotiske miljø (fx jord, vand og sollys), 

der vekselvirker som en funktionel enhed. 

Økosystemtjenester 

er menneskenes fordele, der leveres af en lang række 

ressourcer og processer i naturlige økosystemer.

En lang række undersøgelser, men ... 

Der er mange publikationer, der beskæftiger sig med 

måling af fordele og diskuterer emnet fra forskellige 

synsvinkler: Flere har fokus på begrebet bæredygtighed 

– såvel bæredygtighed i almindelighed som i specifikke 

fag som økologi eller økonomi - og nogle fokuserer mere 

direkte på naturparker. 

Kvaliteten af undersøgelser af naturparker er også 

meget forskellig. Mange er på et højt teoretisk niveau, og 

derfor svære at overføre til virkeligheden eller beskæftiger 

sig med udfordringer på globalt plan (fx Taylor & Figgis 

2007 eller CBD 2008). Andre er tættere på virkeligheden, 

men udelukkende rettet mod en meget specifik 

type af naturparker, fx kystnære zoner eller rastepladser 

for trækfugle. 

Et arbejde synes at passe perfekt: WWF (2009) "The 

Protected Area Benefit Assessment Tool”. Det er et rigtig 

godt planlægningsværktøj baseret på lang erfaring. Alle 

relevante aspekter lige fra naturbeskyttelsesværdier og 

fordele i form af vand og mad til kultur- og sundhedsværdier 

samt åndelige værdier er inkluderet. 

Men undersøgelsen påpeger, at metoden ikke er et 

værktøj til overvågning af fordele, hovedformålet er at 

vurdere! Dette betyder, at man kan bruge det til flere opgaver, 

men resultatet er ikke et "kompleksitetsindex", 

som dokumenterer vigtigheden af en bestemt naturpark 

eller sammenligner flere naturparker med hinanden. Det 

er blot en bred oversigt, der omfatter alle facts og konsekvenser 

af naturparker og deres varer og tjenesteydelser. 


55 

WWF-undersøgelsen (2009) er ikke et markedsføringsværktøj, 

men en meget god støtte til: 

+ at indsamle oplysninger om hele viften af nuværende 

og potentielle fordele ved de enkelte naturparker 

+ at få nye ideer og forslag 

+ en slags checkliste til at identificere vigtige værdier og 

nøgleområder for den fremtidige udvikling 

+ at udføre vurderinger på den måde, som metoden er 

udviklet til.

56 


"Værdisætning" af fordele 

På grund af den udbredte "tro på tal" som mange mennesker 

og i særdeleshed beslutningstagere har, bør 

fordele ved naturparker påvises ved kvantitative indikatorer. 

Din overtalelsesevne er så meget desto større, 

hvis du kan omsætte værdierne i din naturpark til kroner 

eller euro. 

Desværre er det ikke let at værdisætte hver enkelt gode 

og hver enkelt tjeneste i en naturpark. Mange af fordelene 

ved et naturpark handles ikke på kommercielle 

markeder og har derfor ikke nogen indlysende markedsværdi. 

For at gøre "æbler og appelsiner sammenlignelige" 

må værdier af ikke-markedsmæssige varer og tjenester 

udtrykkes i monetære enheder. 

Den såkaldte "Total Økonomiske Værdi" (TØV) er det 

mest udbredte værktøj til identificering og kvantificering 

af de bidrag økosystemtjenester yder til menneskers velbefindende. 

Økonomer klassificerer typisk økosystemets 

varer og tjenesteydelser i henhold til, hvordan de 

bruges. Der er "brugsværdier" som kan underinddeles i 

tre typer, og "ikke-brugsværdier". 

Derfor er der 4 hovedkategorier til bestemmelse af TØV: 

1 

2 

3 

4 

Direkte brugsværdier, der ofte nydes af besøgende og 

bosiddende (= alle former for forbrug som høst af 

fødevarer og tømmer til byggeri samt jagt på dyr, og 

desuden ikke-forbrugende udnyttelse, for eksempel 

fritidsaktiviteter) 

Indirekte brugsværdier (= fordele, der er dannet 

uden for selve området som fx grundvandsfiltrering 

eller positive klimaeffekter for hele verden) 

Optionsværdier (= aktiver, der ikke bruges nu, men 

som bevares til fremtidig brug, for det meste kulturelle 

tjenesteydelser) 

Eksistensværdier (= ikke-brugsværdier = passive 

brugsværdier; ressourcer, som mennesker nyder at 

vide om, men ikke bruger).

Direkte brugsværdi 

Forbrugsrelateret 

Ikke-forbrugsrelateret 

Til konkret beregning af disse værdier er forskellige 

teknikker tilgængelige. Tre grupper af teknikker kendes: 

1 

2 

3 

Udledning af afslørede præferencer 

Indsamling af erklærede preference 

Andre metoder, især overførsel af værdisætning fra 

andre studier 

(se Pagiola, Ritter, Bishop 2004: 11). 

Alle metoder har deres særlige bivirkninger, som du bør 

kende, når du anvender dem. Derudover skal du undgå 

dobbelt-vurderinger: Næsten alle varer og tjenesteydelser 

er baseret på få naturlige aktiver, og nogle gange 

udelukker de teoretisk afledte fordele hinanden eller en 

omtalt service er en delservice af en anden. 

total økonomisk værdi (tøv) 


Brugsværdi Ikke-brugsværdi 

Indirekte brugsværdi 

Optionsværdi 

Kulturelle 

værdier 

Eksistensværdi 

Fra Pagiola; Ritter; Bishop (2004: 9) 

57 

Denne meget generelle indførelse i TØV viser - som 

nævnt ovenfor - at disse værdiansættelsesmetoder 

kræver a) indsamling af alle nødvendige data og oplysninger 

og b) at man bruger flere forskellige teknikker til 

beregning af værdier og usikkerheder. 

Mere avanceret anvendelse af disse beregninger kræver 

erfaring med markedsførings- og social-økonomiske metoder.

58 


Værdimålingssystem (VMS) = et grundlæggende 

indikatorsæt 

Et værdimålingssystem er et simpelt struktureret sæt af 

indikatorer, som alle naturparker bør indsamle og opdatere 

regelmæssigt til brug for evt. opdatering af status 

samt retfærdiggørelse, hvis det skulle blive nødvendigt. 

Struktur: 

Det er nyttigt at følge den almindelige model for bæredygtighed, 

som er opdelt i disse tre dimensioner: 1. Den 

økologiske 2. Den sociale 3. Den økonomiske. Hver dimension 

skal nævnes og dokumenteres ved hjælp af basale 

indikatorer. Disse indikatorer kan i begyndelsen forekomme 

svært tilgængelige, men de fungerer som 

minimumsstandard. 

Anvendelse: 

Alle nødvendige oplysninger bør opdateres på årsbasis 

og offentliggøres på naturparkens hjemmeside eller i 

foldere. Desuden bør ledelsen forberede nogle oplæg, 

de kan bruge til forskellige formål og forskellige lejligheder. 

Sæt af indikatorer: 

Antallet af besøgende er den vigtigste oplysning, som 

hver naturpark er nødt til at kende (se også side 102). 

Denne indikator viser, hvor mange mennesker der rent 

faktisk nyder tjenester i naturparken. 

Økologiske fordele 

Overskriften "økologiske fordele" bør dække alle naturgivne 

aktiver i en naturpark. De har første prioritet, da de 

er grundlaget for afgrænsning og officiel udpegning af 

området som en naturpark. 

Denne information er individuel for en hver naturpark. 

Nævn ikke kun naturparkens fordele på globalt plan. Se 

dem også på lokalt og regionalt plan, da det lokale perspektiv 

er mere interessant for de berørte interessenter og 

indbyggere end det abstrakte og anonyme globale perspektiv. 

Offentliggør konkrete oplysninger! For eksempel: Antallet 

af personer, der modtager frisk vand fra naturparken, 

antallet arter fra rødlisten, navnene på de endemiske 

planter i naturparken eller antallet af trækfugle, der raster

i naturparken. 

Den økonomiske dimension 

Den økonomiske dimension har primært behov for to 

vigtige datasæt: 

1 

2 

Antal medarbejdere 

Selvom dette tal ofte bruges til at påvise, at natur- 

parker koster mange penge for deres ansvarlige institutioner, 

kan det bruges til at bevise kon- 

krete positive aspekter af naturparker: Medarbej- 

derne øger beskæftigelsen, betaler skat og støtter 

økonomien ved at anvende lønnen lokalt. 

Antal besøgende i naturparker 

Baseret på dette tal, kan du stort set påvise de øko- 

nomiske virkninger af de besøgende: For at beregne 

en sådan induceret omsætning er det desuden nød- 

vendigt at kende den gennemsnitlige omsætning, 

som stammer fra turister og endagsgæster fra andre 

(nationalt repræsentative) undersøgelser. Resultatet 

er som regel en meget stor sum penge (= direkte 

turisme indkomst), som virker meget overbevisende 


på de fleste mennesker. 

59 

Den sociale dimension 

Den sociale dimension beskrives for det meste af generelle 

indikatorer: 

+ Naturparken byder på muligheder for rekreation og 

fritidsbeskæftigelse. Dette er det vigtigste sociale element, 

som derfor bør fremhæves. Dette perspektiv understøtter 

indsatsef for et stigende antal besøgende. 

Påpeg derfor, at naturparken årligt giver højt niveau af 

rekreation og fritidsliv for mindst xxx mennesker. 

+ Naturparken giver en øget livskvalitet til lokalbefolkningen. 

(Det forøger også områdets økonomiske værdi 

som boligområde, red.) 

+ Understreg ikke kun det rekreative, men også den uddannelsesmæssige 

funktion. Offentliggør antallet af 

guidede ture og antallet af deltagere. 

+ Afhængig af opnået succes og popularitet kan naturparken 

give den lokale befolkning stolthed og bidrage 

til udvikling af en lokal identitet.

60 


Vision for naturparker: Et kortbaseret "Værdimålingssystem" 

Overvågning sætter fokus på den aktuelle status af et 

naturområde. Formålet med overvågningssystemet til 

en naturpark (OS-NP) er at have fuldstændig og aktuel 

information om situationen i naturparken til enhver tid. 

Baseret på oplysninger fra forskellige datoer, kan man 

udlede dataserier, som gør det muligt at foretage flere 

dybere analyser, fx for at kunne identificere en fremtidig 

udvikling i en tidlig fase. 

OS-NP fordrer mindst tre krav: Man skal bruge: 

+ Et defineret sæt af oplysninger (indikatorer) 

+ Jævnligt opdateret database 

+ En struktur og et system til at styre og analysere oplysningerne 

At definere et sæt indikatorer, som omfatter flere data 

end værdimålingssystemet (beskrevet ovenfor) er en opgave, 

som kan løses. Men den regelmæssige opdatering 

af data er tids- og omkostningskrævende. Et ideelt 

OS-NP er derfor afhængig af en forvaltnings software til 

at køre systemet. Det er heller ikke en uløselig opgave, 

blot der er tilstrækkelig med arbejdskraft og penge til udvikling, 

drift og vedligeholdelse. 

Da mange oplysninger har et rumligt indhold (økologiske 

hot spots, indgangsområder og stier) forekommer det 

naturligt, at bruge et geografisk informationssystem 

(gIS) som grundlag. 

Men et OS-NP beskriver "kun" den nuværende situation. 

Overvågning er imidlertid ikke en episodisk handling, det 

er en permanent proces. Således burde det ideelle VMS 

fungere som et støtteværktøj med betjeningsfunktioner 

for forvaltningen af naturparken. Det betyder, at VMS 

desuden skal sammenligne den nuværende situation 

med definerede mål - for at vise manglerne. 

OS = overvågningssystem 

OS-NP = overvågningssystem 

for en naturpark 

VMS = værdimålingssystem 

Hvis en naturpark begynder på et VMS, skal der først 

laves en omfattende undersøgelse. Det næste skridt er 

definitionen af mål, der skal nås inden for en bestemt 

periode. Kun på dette grundlag kan et katalog af klart 

definerede foranstaltninger udvikles. Bagefter skal disse 

foranstaltninger realiseres. Endelig er der kontrol af, om 

de opstillede mål blev nået, eller – hvis det ikke er tilfældet 

– at vise, hvor store manglerne er. Så skal målet 

tilpasses og nye mål for den næste periode defineres. 

Sørg for at have i tankerne, at kontrol er en afgørende og 

en permanent proces. 

Et godt kontrolprogram observerer og reagerer løbende - 

ikke som en sidste kontrolmekanisme. På denne måde 

kan uønskede udviklinger identificeres på et tidligt stadium.

kredsløb For værdimålingssystem 

undersøgelse 

Definition 

Mål 

Konklusion: 

Naturparker tilbyder mange fordele og disse skal kommunikeres 

aktivt. Brugen af et værdimålingssystem - en 

simpel og struktureret samling af indikatorer - er en fremragende 

metode. Dataene dækker alle tre dimensioner 

af bæredygtighed. Systemet kan også anvendes til forskellige 

formål, og det er grundlaget for et overvågningssystem 

med betjeningsfunktioner, som kan udvikles 

senere, hvis det ønskes. 

Prof. Wilhelm Steingrube, Greifswald Universitet 

Mangel-analyser 

kontrol 

Katalog af 

målinger 


Implementering 

Referencer: 

CBD (Secretariat of the Convention on Biological Diversity). 2008. 

Protected Areas in Today’s World: Their Values and Benefits 

for the Welfare of the Planet. Montreal, Technical Series no. 36, 

i-vii + 96 pages. > www.cbd.int 

Pagiola, S.; von Ritter, K.; Bishop, J. 2004. How Much is 

an Ecosystem Worth? Publication of IUCN and World Bank. 

Washington. > www.jncc.defra.gov.uk 

Taylor, M.; Figgis, P. (eds). 2007. Protected Areas: Buffering 

nature against climate change. Proceedings of a WWF and IUCN 

World Commission on Protected Areas symposium, 18-19 June 

2007, Canberra. WWF Australia, Sydney. > www.wwf.org.au 

WWF (World Wide Fund for Nature). Uden årstal. The Protected 

Areas Benefits Assessment Tool. > www.wwf.panda.org 

61


hvordan måles de økonomiske eFFekter aF turisme 

i naturparker - "job-metoden" 

Hvor vigtige er naturparker for udvikling af den lokale turisme? 

Hvad er deres betydning for lokalområdets økonomiske 

udvikling? For at give et svar på disse spørgsmål 

har Den Tyske Føderale Styrelse for Naturbeskyttelse 

og Institut for Økonomisk geografi ved Universitetet i 

München (ledet af professor Hubert job, Universitetet i 

Würzburg) udviklet en metode til at analysere de økonomiske 

effekter, der er genereret i naturparker - baseret 

på tre tyske naturparker - i 2004/2005. 

Positive økonomiske effekter af naturparker er blevet 

beskrevet i forskellige økonomiske undersøgelser. De 

kan føre til en stigende accept og erhvervelse af nye 

partnere og tilhængere. Konklusionen er, at ledelsen af 

en naturpark bør foretage analyser af de lokale økonomiske 

effekter ved hjælp af en standardiseret metode. 

Den giver desuden ledelsen mulighed for at drage 

konklusioner med hensyn til værdien af intern og ekstern 

kommunikation (public relations) og positionering inden 

for turisme. 

Der er to primære variable til at analysere de økonomiske 

virkninger: antallet af besøgende og deres forbrug. 

En omhyggelig opmåling af disse tal er af stor betydning, 

da de endelige resultater kan variere meget, når der 

forekommer store fejl i tælling af besøgende. Imidlertid 

er overvågning af besøgende og den voksende viden 

om besøgendes aktiviteter allerede inddraget i forvaltningen 

af naturparker, dvs. vejledende besøgsplanlægning. 

En værditilvækst-analyse kan beregne økonomiske effekter, 

her skal efterspørgselssiden (resultater af undersøgelser/interviews 

med gæster) og udbudssiden 

(værditilvækst-forhold, individuel analyse) kædes sammen. 

Det vigtigste grundlag for fastsættelsen af virkningerne 

er undersøgelser i marken i form af optælling af 

besøgende, korte interviews, undersøgelse inden for 

særlige emner, rumlig adfærd og ekspertinterviews. Derudover 

benyttes eksisterende dokumenter og officielle 

statistikker. 

“Job-metoden” i detaljer 

Trin 1 - Bestemmelse af bruttoomsætning (antal 

besøgende ganget med dagligt forbrug) 

I første omgang skal antallet af besøgende på udvalgte 

dage bestemmes. På de øvrige dage ekstrapoleres 

besøgsantallet og det justeres med en faktor for vejrforhold. 

Et afgørende aspekt er dagen for undersøgelsen 

- en hverdag eller en weekend - betydeligt flere 

mennesker besøger de naturparker i weekenden. Enhver 

dobbelttælling skal elimineres ved undersøgelser. 

Målgrupper der er identificeret gennem deres forbrug 

indgår i beregningen i henhold til deres faktiske betydning. 

De enkelte målgruppers karakter belyses gennem 

interviews. 

Trin 2 - Beskrivelse af fordele for brancher 

De brancher, der har gavn af naturparken (fx hotel og 

restaution, detailhandel, service), bestemmes ved hjælp 

af undersøgelser. Det er vigtigt at definere de specifikke 

lokale fritidsaktiviteter/faciliteter under udvikling af 

spørgeskemaet. Jo mere udgifterne til fx indkvartering, 

mad, fritid er differentieret, jo mere præcist kan priser og 

momssatser (se trin 3 og 4) estimeres.

Trin 3 - Differentiering af salg vha markedssegmenter 

Formålet med dette mellemliggende trin er at bestemme 

forskellige målgrupper (dvs. dagsrejsende eller overnattende 

turister) og deres betydning for naturparker. En 

sondring af de besøgende ved særlige kendetegn vil 

hjælpe ledelsen til at justere markedsføringen i forhold til 

sine målgrupper. 

Trin 4 - Bestemmelse af nettoomsætning (bruttosalg 

minus moms) 

Nettoomsætningen fremkommer ved fradrag af moms. 

Omfanget af den tyske moms varierer i forhold til vareudbud 

(gastronomi, mad, museer) mellem 0 og 19% og 

den må ikke overses. 

Trin 5 - Bestemmelse af direkte indkomsteffekter 

(nettoomsætning ganget med værditilvækstprocent) 

Til at beregne de direkte indkomsteffekter er en værditilvækstprocent 

nødvendig. Det er den del af nettoomsætningen, 

der direkte bliver til indkomst. Værditilvækstprocenten 

varierer afhængigt af branche eller virksom- 

hedstype: fx er værditilvækstprocenten i en dagligvarehandel 

på 10 %, i turistbureauer op til 70%. 

Trin 6 - Bestemmelse af de indirekte indkomsteffekter 

(nettoomsætning minus direkte indkomsteffekter) 

Dette trin analyserer indirekte indkomster, der genereres af 

turistbranchen i naturparker. Det viser alle inputs (fx levering 

af varer, investeringer), som er anvendt til opretholdelse 

af service for turister. Det er komplekst at identificere de 

virksomheder, der indirekte profiterer. Mange års erfaring 

viser en merværdi på omkring 30 % målt i indirekte effekter. 


63 

Trin 7 - Bestemmelse af de samlede indkomsteffekter 

De samlede indkomsteffekter fremkommer ved sammenlægning 

af direkte og indirekte effekter (se trin 5 og 6). 

Trin 8 - Analyse af beskæftigelseseffekter 

Beregning af beskæftigelseseffekten er magen til den 

forrige beregning. De direkte og indirekte indkomsteffekter 

genereret af besøgende i naturparken divideret med 

den gennemsnitlige indkomst i undersøgelsesområdet. 

Resultatet vil være et fiktivt antal personer, som kunne 

forbedre livsvilkår på grund af turisme i naturparker. 

Et af tre case-studier fra 2004 belyste Müritz Nationalpark 

i Mecklenburg-Vorpommern (Tyskland), som er den 

største turistattraktion i regionen. En nylig analyse af de 

lokale økonomiske effekter af turisme blev - med støtte 

fra PARKS & BENEFITS projektet - gennemført i 2010 

og fornyede resultaterne af 2004/2005. På tolv steder i 

parken blev data indsamlet, besøgende blev talt og korte 

interviews blev gennemført. Undersøgelserne fandt sted 

i løbet af 20 dage i 2010, i såvel lavsæson som i højsæson. 

Ved hjælp af tre simple spørgsmål blev besøgendes 

Nationalpark-affinitet (tilknytning) bestemt. Sammenlignet 

med andre tyske naturparker, er der en høj værdi 

(48%) for Nationalpark-besøgende i snæver forstand 

med en stor tiltrækning til området på grund af naturparkens 

status. På baggrund af de ovenfor beskrevne 

trin er der en bruttoomsætning på 20,2 millioner euro 

genereret af turister i Müritz Nationalpark. Endvidere er 

direkte og indirekte indkomsteffekter på 10,4 millioner 

euro blevet beregnet (minus moms og tjenesteydelser). 

Sammenlignet med indkomster i 2004 på 6,9 millioner


euro, er der sket en kraftig stigning. Det sidste trin 

(beskæftigelseseffekter) viser et antal på 651 ansatte inden 

for turisme. Dette tal kan være langt større, hvis personer, 

der delvist lever af turisme, blev inkluderet. 

Resultater skabt ved brug af "job-metoden" viser at turismen 

i Müritz Nationalpark har en stor økonomisk betydning 

lokalt. En vigtig konklusion blev fundet om fordelingen 

mellem dagsrejsende og overnattende turister: 

90,8% af alle besøgende var overnattende turister og de 

tegner sig for 97% af de samlede indtægter fra turisme. 

Det er interessant i forhold til parkens markedsføring. 

En generalisering eller ekstrapolering ud fra en naturpark 

til hele Tyskland er ikke mulig. Hver naturpark, viser 

forskellige resultater med hensyn til lokale økonomiske 

virkninger, dvs. besøgendes forbrugsmønstre varierer 

meget i hele landet. 

Malte Scharrenberg, Sandra Fieber, animare projektledelse 

Referencer: 

Jeschke, P. 2010. Regionalökonomische Effekte 

des Tourismus im Müritz-Nationalpark 

Job, H. et al. 2005. Ökonomische Effekte von 

Großschutzgebieten > www.bfn.de 

"job-metoden" i korte træk 

1 

2 

3 

4 

5 

"job-metoden" er støttet og udviklet 

af Den Tyske Føderale Styrelse for 

Naturbeskyttelse og Nuclear Sikkerhed 

samt Den Føderale Styrelse for 

Naturbeskyttelse (2005). 

Den er anvendelig til alle store natur- 

parker - kun med få undtagelser. 

I dag har størstedelen af de tyske 

nationalparker gennemgået analyser 

af de lokale økonomiske effekter ved 

denne metode. Anvendelse af den 

samme metode giver således et 

grundlag for sammenligning. 

Kvantificeringen af de lokale økonomiske 

effekter efter "job-metoden" 

eller andre metoder er blevet en 

integreret del af de definerede 

standarder for evaluering af tyske 

nationalparker. 

Resultaterne af disse undersøgelser 

er velegnede til at kommunikere 

fordele ved naturparker til offentligheden.


beregningsmetode til bestemmelse aF de lokale økonomiske eFFekter 

Antallet af 

dagsrejsende 

Ganget 

med 

dagligt 

forbrug 

Bruttoomsætning hos turister i kategorierne 

Indkvartering Mad Fritid Andet 

Minus 

moms 

Antallet af overnattende 

turister 

Ganget 

med 

dagligt 

forbrug 

Nettoomsætning i kategorierne 

Værditilvækstprocent 

i kategorierne 

Direkte effekter Indirekte effekter 

Indkomsteffekter i alt 

Værditilvækstprocent 

Nettoomsætning i kategorierne Beskæftigelseseffekter i alt 

Divideret med 

indkomst 

per indbygger 

Egen illustration ifølge H. Job (2010): Regionalökonomische Effekte des Tourismus in deutschen Nationalparken. – Præsentation inden for 

rammerne af konferencen “Heritage beech forests” i Ebrach / Steigerwald, 17.07.2010. 

65

1 

2 

3 

4 

betydningen aF partnerFora 

vurderingskriterier For naturparkpartnere/virksomheder 

Former For samarbejds-og partnerskabsaFtaler 

uddannelse aF partnere og medarbejdere

hvordan etableres varige 

oFFentlig/privat-partnerskaber?

68 

Hvordan etableres varige offentlig/privat-partnerskaber? 

betydningen aF partnerskaber 

Det europæiske charter afspejler et fælles ønske om, at 

såvel forvaltningsmyndigheder som lokale partnere og 

repræsentanter for turistindustrien, udvikler turismen 

bæredygtigt. Et målrettet og tæt samarbejde om processen 

med at gennemføre chartret tjener både som et 

grundlag for naturparken og som en styrkelse af relationerne 

til de lokale turistaktører og den bredere turistindustri 

og støtter samtidig en intensiv netværksdannelse 

blandt små og mellemstore virksomheder i området. Traditionelle 

barrierer kan nedbrydes og nye veje kan vise 

sig i forsøget på at udvikle en høj standard af bæredygtig 

turisme samt en stærk identifikation med naturparken. 

Erfaringen viser, at det er yderst vigtigt at integrere relevante 

interessenter tidligt i gennemførelsen af Det europæiske 

charter på lokalt plan. På den måde kan forståelse 

for målene for de naturparker øges blandt 

repræsentanterne for turisme, og de traditionelle barrierer 

mellem de forskellige interessegrupper kan elimineres på 

et tidligt stadium. Det er ikke altid let, fordi økosystemernes 

følsomhed og de krav, turismen har, ofte er modstridenden. 

Men bevæggrunde for virksomheder til at samarbejde 

med naturparker er varierende: 

+ Den direkte nærhed til parken 

+ Et bedre samarbejde med parken til gensidig fordel 

+ Styrke accepten af naturparken 

+ Repræsentation af eget engagement med hensyn til 

målene for naturparken 

+ En effektiv og målrettet markedsføring og produktudvikling 

af naturen 

Den fremtidige succes for bæredygtig turismeudvikling i 

naturparker afhænger i høj grad af evnen til samarbejde 

mellem partnere og forvaltningsmyndigheder. Virksomheder 

har ofte brug for at blive overbevist om fordele ved 

et tæt partnerskab og blive orienteret om den merværdi, 

de kan forvente. En vedvarende oplysningsindsats fra 

parkforvaltningen rettet mod virksomheder viser imidlertid, 

at samarbejdsgrundlaget er til stede. 

Personlige interviews kan hjælpe parkpersonalet til at få 

en bedre indsigt i virksomhedernes behov og kan tjene til 

at opbygge et tillidsfuldt forhold til dem. Ikke desto mindre 

er det en langvarig proces. Tilsvarende fora skal 

oprettes og/eller eksisterende fora udvikles yderligere for 

at sikre partnerskabet på længere sigt. Regelmæssige 

møder, der fungerer som permanente partnerfora, kan 

give nye impulser og livlig udveksling af oplysninger mellem 

partnerne. Bevægelse er målet! 

Sandra Fieber, animare projektledelse

På baggrund af den nuværende situation med hensyn til 

vilkårene for samarbejdet mellem parkforvaltninger og 

lokale virksomheder har PARKS & BENEFITS’ projektpartnere 

udviklet en kort SWOT-analyse (analyse af styrker, 

svagheder, muligheder og trusler) om fremtidige udviklingsplaner. 

Se partnernes vurderingskriterier for 

samarbejdsstrukturer med lokale virksomheder nedenfor. 

På hvilke områder ønsker I at samarbejde med 

lokale virksomheder? 


+ Turisme og produktudvikling, fx 

- guidede ture, 

- events 

- udvikling og styring af stier 

+ PR og markedsføring 

+ Overførsel af eksisterende turisme-infrastruktur til 

virksomheder 

Hvad er dine forventninger om/krav til et fremtidigt 

samarbejde med virksomheder? 

+ Generel støtte og bedre inddragelse i takt med at 

parkpersonalet reduceres 

+ Større identitet med naturparkens mål, og ikke blot 

teknisk kvalitet 

+ Netværk og markedsføring for at få en bedre anerkendelse 

af naturparker 

+ Miljøvenlige virksomheder 

+ Forbedring af tilbudskvalitet 

+ Forbedring af kvaliteten på ydelser 

+ Miljøvenlig adfærd gennem certificering 


vurderingskriterier For 

naturparkpartnere/virksomheder 

69 

PARKS & BENEFITS minimumskrav til virksomheder 

med hensyn til gennemførelsen af Det europæiske charter 

for bæredygtig turisme i naturparker: 

Samarbejdende virksomheder skal: 

+ Sikre barrierefri adgang for handicappede 

+ Have en miljøvenlig vand- og affaldshåndtering 

+ Miljøuddanne medarbejderne 

+ Fremme miljøvenlige transportformer 

+ Foretrække miljøvenlige indkøb 

+ Ikke være involveret i aktiviteter, der forårsager skade 

på miljøet eller på natur- og kulturværdier 

+ Opfylde minimumsstandarder for kvalitet 

+ Bruge lokale produkter/leverandører 

+ Informere besøgende om naturparken 

+ Identificere sig med målene for naturparken 

+ Være forpligtet på idéen om bæredygtig turisme 

+ Støtte fælles aktiviteter i parken udviklet i fælles 

beslutninger 

+ Have en vision for fremtiden (produktudvikling, 

kvalitetsstyring osv.)

70 


Et alternativt partnerskab blev udviklet af Müritz National 

Park, Tyskland. Parkadministrationen etablerede en 

partnerskabsmodel for at få et godt samarbejde med 

lokale virksomheder. Indtil videre deltager 41 virksomheder 

i partnerskabsprogrammet. Partnerne skal opfylde 

visse standarder for kvalitet, samarbejde, information, 

identifikation og miljømæssige standarder, blandt andet: 

+ Partnere identificerer sig med de mål og visioner, som 

gælder for Müritz Nationalpark og opfylder de nødvendige 

kvalitetskrav, som kræves af kvalitetsmærker eller 

certifikater, så som Viabono, MQM, Ecocamping eller 

Bio-certifikat. 

+ Nationalpark-partnere er kendetegnet ved, at de giver 

opdaterede og præcise oplysninger om Müritz Nationalpark, 

og at deres ansatte generelt er velinformerede 

om nationalparken. 

+ Det forventes, at nationalpark-partnere samarbejder 

med Müritz Nationalparks ledelse og med andre aktører 

i regionen. 

+ Partnere i Müritz Nationalpark forventes at anvende 

lokale og miljøvenlige produkter. 

> www.mueritz-nationalpark-partner.de 

Flere eksisterende kvalitetsmærker accepteres som 

kvalitetsbevis: EU-ecolabel (landbrug, MQM, viabono eller 

Ecocamping). Dog har negative erfaringer med nogle 

mærkers rutiner provokeret flere virksomheder til ikke at 

forny deres registreringer. Derfor begyndte parkledelsen 

at udvikle sin egen mærkningsstandard inden for rammerne 

af "Nationale Naturlandschaften" - en paraplyorganisation 

for de tyske naturparker, nationalparker og 

biosfæreområder. 

> www.nationale-naturlandschaften.de 


Mange naturparker har i sommermånederne så mange 

besøgende, at behovet for samarbejde med den private 

sektor på den ene eller den anden måde bliver aktuelt. 

En række såkaldte OPP-modeller (offentlig/privat-partnerskab) 

er blevet udviklet over de seneste år tilpasset 

de lokale behov og krav. 


71 

Former For samarbejds- og 

partnerskabsaFtaler 

Fordele ved partnerskabsmodeller i naturparker: 

+ Naturparker er ideelle da private og offentlige 

interesser mødes 

+ Optimering af ansøgning om midler 

+ Undgå projektoverlapninger og modsatrettede 

aktiviteter 

+ Formidling af naturarven 

Resultater af partnerskabsmodeller i naturparker er: 

+ Private og offentlige partnere skal være i stand til at 

tjene penge > forbedre de finansielle muligheder 

+ Succes i forvaltningen ved hjælp af private støtte 

+ Forbedring af forbindelserne med lokale partnere 

+ Konsensus med lokalbefolkningen 

+ Godt værktøj til at løse mange problemer til gavn 

for alle (parker og partnere) 

Vanskeligheder: 

+ Holdningen skal nødvendigvis være proaktiv og positiv 

+ Private skal nødvendigvis føle at parkens vision er i 

overensstemmelse med deres egen vision 

+ Der tales forskellige "sprog" 

+ Mangel på kontinuitet 

+ Mangel på kapacitet 

Vigtige overvejelser: 

+ Inddrage de lokale interessenter 

+ Finde et fælles sprog 

+ Bliv en del af den samme identitet 

+ Del den samme vision 

+ Opstil klare regler og krav 

+ Brug forskellige finansieringskilder

72 


Parkernes egne forventninger om samarbejdsmodeller 

med deres lokale virksomheder varierer i høj grad. Neden 

for ses resultaterne af en fælles diskussion om prioritering 

af kriterier og partnerskabsmodeller: 

Almindelige forretningsområder Krav til virksomheder Partnerskabsmodeller, der skal 

anvendes 

+ Guidede ture 

+ Udvikling og forvaltning af ruter 

+ Vedligeholdelse af naturområder 

+ Forvaltning af infrastruktur 

+ Miljøuddannelse 

+ Produktudvikling 

+ Markedsføring 

+ Event organisation 

+ Transport service 

+ Forvaltning af parkeringspladser 

Sandra Fieber, animare projektledelse 

+ Tilføre ekstra ressourcer 

+ Medfinansiere visse aktiviteter 

+ Opfylde parkledelsens mål 

+ Engagement i miljøbeskyttelse 

+ Grønne produkter 

+ Autencitet 

+ Miljømæssig sund ”opførsel” 

+ Drive specielle services i naturområdet 

+ Dele den samme vision 

+ Være en del af samme identitet 

+ Tættere besøgskontakt 

+ Bruge ecolabel 

+ Større involvering af virksomheder 

+ Højere genkendelse af brand 

+ Forbedre produktkvaliteten 

+ Løst samarbejde via workshops 

+ Partnerskabsaftaler 

+ Markedsføre firmakontrakter 

+ Ny firmastuktur: ”Ven af ….” 

+ Igangsætning af NgO-aktiviteter 

+ NgO'ere i kommunen 

+ Panel af støtter

Veluddannede medarbejdere er afgørende for udvikling 

og forvaltning af naturparker og bør derfor prioriteres 

højt. Ikke alene skal uddannelse forbedre ledelsen af 

naturparken, men målrettet og løbende uddannelse ses 

også som en vigtig del i at forberede de ansatte på fremtidens 

udfordringer ved at udvikle innovative og kreative 

tilgange. 

Partnere i PARKS & BENEFITS-projektet har identificeret 

egne mangler i personalets uddannelsesprogrammer 

i løbet af gennemførelsen af Det europæiske charter 

for bæredygtig udvikling, bl.a inden for: 

+ Turisme (produkt) udvikling 

+ Markedsføring 

+ Retorik og konfliktløsning/kommunikation med 

beboere og diverse interesseorganisationer 


+ Besøgsstyring og besøgsovervågning 

+ Udenlandske sprogfærdigheder 

+ Projektledelse, præsentationsteknik, 

fundraising, finansiel planlægning. 

Forslag til kurser/seminarer i relation til implementeringen 

af Det europæiske charter for bæredygtig 

udvikling i naturparker: 

+ Bæreevne 

+ Kvalitetsstandarder/miljømærkning/ 

+ Specifikke engelsksprogede kurser med fokus på 

behov for naturvejledere og forvaltning i naturparker 

for at tage hånd om internationale målgrupper 

+ Naturforståelse og guidning af besøgende 


uddannelse aF partnere og medarbejdere 

Nogle kurser er allerede blevet fremhævet herunder 

med mål, målgrupper, undervisningsmetoder og 

eksterne input. 

Markedsføringskursus 

+ Opnå viden om målgruppernes behov og orientering 

om produkter i naturen 

+ Turismesegmenter 

+ Udvikling af turismeprodukter og ”produktpakker” 

+ Lær, hvordan man sælger turismeprodukter til 

rejsearrangører 

+ Lær, hvordan man markedsfører turismeprodukter 

med et lille budget 

73 

Nøglepunkter: 

Varighed: 1- eller 2-dages seminar 

Deltagere/målgrupper: Parkadministratorer, som er 

ansvarlige for markedsføring og public relation. 

Indbudte eksperter/lektorer: Markedsføringseksperter 

med særlig viden om turisme, herunder internationale 

turoperatører specialiseret i naturturisme. 

Undervisningsform/Interaktiv læring: Blanding af 

præsentationer og styret gruppearbejde med diskussion 

af egne produktforslag.

74 


Kurser i hvordan man kommunikerer værdier – 

og fordele ved naturparker 

+ Få en række argumenter vedrørende naturparker, så 

du kan videregive deres værdier og fordele, udforske 

deres betydninger og anvendelighed: udviklingspotentiale 

for turisme, økonomiske og sociale konsekvenser 

heraf, kulturelle værdier, sundhed og naturspørgsmål 

+ Arbejd med WWF Verdensnaturfondens "Værktøj til 

værdivurdering af naturparker" for at få en metode til at 

identificere og vurdere værdier og fordele ved egne 

naturparker 

+ Lær, hvordan man bedre kan kommunikere og bruge 

naturområdernes værdier og fordele til forskellige 

strategiske målgrupper og interessenter med henblik 

på at skabe politisk vilje, offentlig opmærksomhed og 

mobilisere øget finansiering af naturparker 


Varighed: 1- eller 2-dages seminarer 

Deltagere/målgrupper: Ansatte på park- og naturforvaltning 

og NgO'er osv. 

Indbudte eksperter/lektorer: Repræsentanter for 

national- og naturparker fortæller om deres værdier og 

fordele, og hvordan de formidler dem til offentligheden 

Undervisningsform: Præsentationer og styrede 

interaktive diskussioner 

Seminarer om Det europæiske charter for 


+ Lær om Det europæiske charter - baggrund, ide, 

hvordan man får et certifikat, de forskellige aspekter af 

certificeringsprocessen, handlingsplaner for turisme, 

inddragelse af lokale turisme virksomheder og afbalanceret 

anvendelse af naturparker 

+ Lær, hvordan man forbedrer oplevelsen for de besøgende, 

om fordelene for turistbranchen, og naturbeskyttelse 

inden for naturparker ved hjælp af Det europæiske 

charter for bæredygtig turisme i naturparker 

+ Lær om erfaringer med gennemførsel af chartret på 

lokalt niveau 


Varighed: 1-dags seminar 

Deltagere/målgrupper: Ansatte i parkforvaltninger, 

naturbeskyttelsesorganisationer, NgO'er og konsulenter 

mv. 


EUROPARC, som er den eneste udsteder af certifikater 

til naturparker, fortæller om gennemførelsen af 

charter-principper og certificeringsprocessen 

Undervisningsform: Præsentationer og workshops

Seminarer om bæredygtig turisme i 

naturparker 

+ Få mere viden om begrebet bæredygtig turisme 

baseret på principperne i Det europæiske charter for 


+ Lær om principper for bæredygtighed (økologiske, 

økonomiske og socio-kulturelle), der skal implementeres 

i planlægning, udvikling og styring af bæredygtig 

turisme i naturparker 

+ Lær om turisme-relaterede muligheder og risici for 

naturparker og lokalbefolkningen 

+ Lær, hvordan man analyserer og identificerer unikke 

salgsargumenter (USP - Unique Selling Point) for 

naturparker 

+ Lær, hvordan man udvikler bæredygtige turismeprodukter, 

og hvordan man kommunikerer produkterne 

til forbrugerne 


Varighed: 1-dags seminar 

Deltagere/målgrupper: Professionelle, der arbejder med 

naturparker og turisme; konsulenter; forvaltninger 

Indbudte eksperter/undervisere: Turismeeksperter/ 

bestyrelser; EUROPARC-repræsentanter 

Undervisningsform: Præsentationer, styrede diskussioner 

og casestudies, øvelser i små grupper 


Seminarer om værktøjer til besøgsstyring 

75 

+ Få viden om eksisterende overvågnings- og ledelsesmetoder 

i naturparker 

+ Lær om udfordringer og løsninger (gode eksempler) 

+ Lær om forvaltningsmetoder til løsning af konflikter 

mellem turisme og naturbevarelse 

+ Lær at analysere og anvende besøgsstatistikker 

+ Lær, hvordan man kommunikerer resultaterne effektivt 


Varighed: 1 dags seminar 

Deltagere/målgrupper: Ansat i naturparken 


naturparker med stor erfaring inden for besøgsstyring; 

Universiteter 

Undervisningsform: Præsentationer og styrede 

diskussioner 


kontakt 

For yderligere oplysning om seminarer, 

kontakt venligst: 

animare projectmanagement 

> info@animare.net

1 

2 

3 

4 

opstil en strategi For bæredygtig turisme og 

markedsFøring 

gode eksempler på udvikling aF turisme og CharterproCesser 

i 7 naturparker i østersøregionen 

opstil en strategi For besøgsstyring 

besøgsstyring i naturparker

på vej til en 

bæredygtig udvikling aF turisme

78 

På vej til en bæredygtig udvikling af turismen 

opstil en strategi For bæredygtig turisme og 

markedsFøring 

En vellykket og bæredygtig udvikling af turisme i naturparker 

kræver en effektiv planlægning, der tager hensyn 

til de ofte modstridende faktorer inden for beskyttelse og 

turisme. Det er ikke en let opgave at løse, men hvis det 

lykkes, giver det gode muligheder for at inddrage de 

berørte interessenter og lokalsamfundet på længere sigt. 

Det er vigtigt at få dem med i et samarbejde med parkens 

ledelse for i fællesskab at diskutere og planlægge 

den fremtidige udvikling af turismen og for at undgå negative 

konsekvenser som for højt besøgstal, tung trafik og 

uhensigtsmæssig udvikling af infrastrukturen. Disse 

fælles processer er afgørende komponenter i planlægningsprocessen. 

En veltilrettelagt turismestrategi og handlingsplan bør 

derfor udvikles i fællesskab og bør besvare følgende 

centrale spørgsmål: 

+ Hvordan er den nuværende påvirkning af naturturisme 

i naturparken, i lokalsamfundet og turismevirksomheder? 

+ Er der problemer med det nuværende niveau for 

anvendelse? 

+ Hvor mange besøgende kan naturparken rumme 

uden negative konsekvenser? 

+ Hvordan kan parkledelsen sikre og øge inddragelse af 

lokalsamfundet og interessenter? 

Vigtigste trin til en bæredygtig turismestrategi 

1 

Vurdering af den nuværende situation for 

turister, (herunder infrastruktur og tilbud til 

turister) 

+ Gennemgang af eksisterende formel og uformel 

planlægning, analyser og koncepter 

+ Analyse af struktur og kapacitet for indkvartering i 

naturparken og dets omgivelser/vurdering af den 

potentielle efterspørgsel hos overnattende gæster 

+ Opgørelse af spisesteder i naturparken og dens 

omgivelser 

+ Vurdering af tilgængelighed til parkeringspladser 

ved turistattraktioner 

+ Analyse af turistattraktioner og turistprodukter 

+ Analyse af turistruter (vandreruter/cykelruter mv.) 

+ Vurdering af markedsføring: strategier for 

markedsføring, distributionskanaler for turtilbud, 

image og identitet; integration med øvrig 

markedsføring i regionen osv. 

+ Interviews med eksperter og "on-site" undersøgelser 

+ Beskrivelse af den aktuelle situation og sammenligning 

med eksisterende planer, herunder en 

vurdering af naturturismens indvirkning på 

naturparken 

+ Dokumentation for tidligere vurderinger: tabeller 

og kartografiske præsentationer af turismedata 

samt attraktioner i naturparken

2 Udbud og efterspørgsel - udtalelser fra gæster 

- Formulering af målsætninger, nøglespørgsmål, 

og lokale 

metode samt udvikling af spørgeskema til 

+ Analyse af besøgendes behov/ansigt-til-ansigt 

undersøgelsen 

undersøgelse af besøgende på udvalgte steder i 

- Rekruttering af interviewere, træning og 

naturparken og i dens omgivelser 

instruktion samt afprøvning 

- Formulering af målsætninger, nøglespørgsmål, 

- Gennemførelse af undersøgelsen 

metode samt udvikling af spørgeskema til 

- Dataindtastning af interviews 

undersøgelsen 

- Evaluering/fortolkning af undersøgelsens 

- Rekruttering af interviewere, træning og 

instruktion samt afprøvning 

resultater 

- Gennemførelse af undersøgelsen 

3 Tendenser, benchmarking og krav til tilbud til 

- Dataindtastning af interviews 

turister 

- Evaluering/fortolkning af resultater, konklusioner + Vurdering af den vigtigste udvikling inden for 

om målgrupper og vurdering af markedet 

turismen og dens konsekvenser for turisme i 

naturparker 

+ Ansigt-til-ansigt-undersøgelse af lokalbefolknin- + Benchmarking og eksempler på konkurrerende 

gen på udvalgte områder inden for naturparken 

destinationer, gennemgang af erfaringerne 

og i dens omgivelser 

(faldgruber, succeser, muligheder) 

+ Beskrivelse af kravene til tilbud til de forskellige 

turistmålgrupper 

4 


Overvejelser i forhold til lokale aktørers interesseområder/SWOT 

analyse (analyse af styrke, 

svagheder, muligheder og trusler) 

+ Gennemførelse af interviews og workshops med 

turismeaktører/eksperter 

+ Evaluering af resultater fra interviews og workshops 

+ Beskrivelse af den aktuelle situation for tilbud til 

turister i en SWOT-analyse og at identificere 

muligheder og risici 

+ Evaluering af eksisterende samarbejdsrelationer 

og udviklingspotentialer 

+ Dokumentation af SWOT-analysen 

79

80 

5 

6 


Vision, mål og udviklingsstrategier 

+ Afholdelse af møder om forslag til udvikling af en 

vision i en arbejdsgruppe 

+ Formulering af vision og vejledende principper 

+ Afholdelse af en workshop om diskussion af 

vision og strategier 

+ Præsentation af turismens udviklingsmuligheder i 

forskellige indsatsområder, fordelt på emner og 

tilbud og/eller målgrupper på kort og lang sigt 

+ Formulering af et udviklingskoncept for turisme i 

naturparken og udviklingsstrategier 

Projekt/handlingsplan 

+ Workshops om projektudvikling 

- Gennemførelse og opfølgning på workshops om 

udvikling af forslag og lister over aktiviteter 

- Opstilling af scenarier for udvalgte målgrupper 

og leverendører/definere rimelige projekter, som 

kan blive knyttet til lokalområdet 

- Projekt galleri: Identifikation af muligheder for 

networking og synergier, udpegning af ansvarsområder 

- Gennemførelse og opfølgning på en workshop 

om koordinering ud fra handlingsplanen 

- Rangordning af projekter/definition af centrale 

projekter og skabe muligheder for individuelle 

projekter 

- Dokumentation for at projektet følger en konkret 

handlingsplan 

+ Udvikling af markedsføringsstrategier 

- Definition af målgrupper og markedsføringsmål 

- Udvikling af en markedsføringsstrategi, herunder 

• Udvikling af forslag til at integrere produkter 

inden for de eksisterende distributionskanaler 

i lokalområdet og/eller finde nye 

distributionskanaler 

• Definition af et koncept for optimering af 

ekstern kommunikation og markedsføring 

af turismetilbud: opstilling af kort- og 

langsigtede strategier for markedsføring til 

at opfylde markedsføringsmål 

+ Organisatoriske strukturer og samarbejde mellem 

turismeudbydere i naturparken og dens omgivelser 

- Diskussion af en mere effektiv organisationsstruktur 

til at øge samarbejdet mellem turismeudbydere 

i naturparken 

- Forslag til etablering af arbejdsgrupper og 

samarbejde 

+ Endelig rapport/udviklingskoncept for turisme 


Charter-proCessen For dovreFjellsunndalsFjella 

nationalpark, 

norge 

Dovrefjell Rådet etablerede et særligt projekt med følgende 

mål: 

1 

2 

at ansøge om Det europæiske charter for bæredygtig 

turisme i naturparker og 

at anvende projektet som et værktøj til at koordinere 

en bæredygtig udvikling af turismeprojekter for virksomhederne 

i kommunerne omkring Nationalparken. 

Projektet ansøgte om støtte fra det værdiskabende program 

("Verdiskapningsprosjektet") hos ministerierne for 

miljø og lokal regering og regional udvikling, som koordineres 

af direktoratet for naturforvaltning. Projektet var 

blandt de ti, der fik støtte til at udvikle et turistudviklingsprogram, 

inden overgang til en regulær Charter-medlem- 


gode eksempler på udvikling aF turisme 

og Charter-proCesser 

81 

skab. På grund af denne finansiering var Dovrefjell Rådet 

i stand til at udvikle: 

+ Et markedsføringsprogram, der opfylder et kommercielt 

turistmål 

+ Med Dovrefjell Nationalparkområdet som den vigtigste 

attraktion og et "naturligt" turistmål 

+ På tværs af alle niveauer for administration og turistorganisationer 

i de fire amter og i henhold til alle principper 

for en sund besøgs- og markedsføringsstrategi, 

+ Tilbud til virksomheder om et meget lavt, subsidieret 

(50%) årligt markedsføringsgebyr, med kun ét centralt 

krav, der skal sikre accept af bæredygtig praksis som 

turistvirksomhed og partner i destinationprogrammet 

for Dovrefjell Nationalpark 

Både virksomheder, turistkontorer samt besøgscentre 

skal certificeres med det norske miljømærke og have 

status som en "Miljøfyrtårn-certificeret virksomhed". 

Dette miljømærke er tilpasset små og mellemstore virksomheder. 

Det er et mere konkret program og går lidt 

videre end ISO-systemet. For at stimulere virksomhedernes 

deltagelse, bliver de støttet, med ca. 70% af 

certificeringsgebyret for Miljøfyrtårnmærket. 

Kriterier for certificering som Miljøfyrtårn virksomhed 

er for følgende typer af virksomheder: 

+ Hoteller 

+ Lav budget overnatning 

+ Arrangører af udendørsaktiviteter 

+ Facilitatorer for udendørsaktiviteter 

+ Turistbureauer

82 


Destinationprogrammet for rejsende fokuserer på 

følgende hovedområder 

+ Baseret på strategier for markedsføring, turismeudvikling 

og besøgende 

+ Med accept af alle regler og retningslinjer i henhold til 

beskyttelsesplanen 

+ Anerkendelse og anvendelse af principperne om 

bæredygtig praksis 

+ Tilpasset til små og mellemstore virksomheder 

+ Med flere skræddersyede strategier til udvikling af 

turismen i de 8 involverede kommuner 

+ Definition af 9 udviklingsprojekter, der implementerer 

en overordnet strategi for besøgende til at udvikle 

området som et levedygtigt turistmål 

Inddragelse af lokale turismevirksomheder 

Programmet henvender sig til alle interessenter inden for 

værdikæden for markedsføring: Fra Dovrefjell Rådets 

koordinering af programmet, til kommunerne som 

tovholder, turistbureauerne som informations- og 

markedsføringsudbydere, og sidst men ikke mindst turistvirksomheder 

og/eller lokale turismeprojekter. 

Inddragelse af lokalsamfundet 

Hver kommune er involveret gennem: 

1 

2 

Formel involvering og engagement 

+ Alle kommuner er repræsenteret i Dovrefjell Rådet 

og kommuner inden for Nationalparkens område 

er også repræsenteret i Rådets forretningsudvalg 

+ Både Rådet såvel som forretningsudvalget har 

formelt besluttet at ansøge om charteret. 

+ De har også formelt besluttet at etablere et projekt, 

der skal koordinere ansøgningsprocessen samt at 

indlede en udvikling af turismen og markeds- 

føringsnetværk. 

Engagement i processen 

+ Kommunerne blev orienteret om fremdrift/udvikling 

af projektet gennem præsentationer af både de 

formelle Dovrefjell Rådsmøder og møderne i forretningsudvalget.

+ De kommunale forvaltninger og den politiske ledelse 

i hver kommune er blevet inviteret til møder 

med virksomheder i hver kommune - de var til- 

stede i halvdelen af møderne. 

+ De små og mellemstore virksomheder, turistbureauerne 

samt kommunerne er involveret i 

gennemførelse af udviklingsstrategien for turisme 

og projekter, som er etableret til at styrke og understøtte 

den overordnede strategi for Nationalparkområdet. 

Inddragelse af lokale beskyttelsesinteresser 

Dovrefjell Rådet har udviklet et netværk med deltagelse 

af i alt 275 organisatoriske interessenter, og mere end 

1.000 private grundejere, virksomheder etc. i området. 

Netværket er primært anvendt i formelle høringer (f.eks. 

beskyttelsesplan, forvaltningsplan). 

Fra 2011 vil et formelt interesseforum blive etableret, 

hvor alle typer af interessenter er repræsenteret. 

Inddragelse af de regionale organer med 

ansvar for turisme og regional udvikling 

Turistorganisationer i amtet 

De amtslige turistorganisationer har været involveret i at 

afklare funktioner og mål for projektet, som et redskab til 

at udvikle turismen. Den vigtigste opgave var at afklare 

og formidle, at en ny markedsføring og web-platform 

blev etableret som et supplerende markedsføringsværktøj 

for turistindustrien i området. 


83 

Da alle kommuner omkring Dovrefjell er perifere i forhold 

til amternes turiststrategier og organisationer, i form af 

turismestrategiens betydning for de forskellige amter 

samt geografi, har der ikke været nogen større problemer. 

Amtslige intstitutioner for regional udvikling 

Institutioner for regional udvikling, som er en del af 

amternes administration, er formelt inddraget ved en 

repræsentant i projektets styregruppe. De er også involveret 

gennem samarbejde i projekter opstartet af 

Dovrefjell Rådet samt i lokale projekter, hvor de har etableret 

og/eller finansieret lokale turistprojekter. Formelt 

er de repræsenteret ved amternes deltagelse i Dovrefjell 

Rådet. 


84 


Charter-proCessen For müritz 

nationalpark, tyskland 

Müritz Nationalpark blev etableret i 1990. Den ligger i 

hjertet af "Mecklenburgische Seenplatte" (Det mecklenburgske 

søland), en kendt tysk turistdestination. Tilbud 

til turister i regionen er stærkt præget af nærheden til 

vand. I løbet af de seneste 20 år er faciliteter til turister 

blevet mere forskelligartede. Større projekter, fx havnebyer, 

feriehuse, campingpladser og en række hoteller, er 

suppleret med mindre strukturerede tilbud - lige fra private 

hytter til kanoudlejning. Müritz Nationalpark har 

etab leret sig som en attraktion med cykel- og vandreture, 

guidede ture samt besøgscentre. For den fremtidige succes 

af turismen i Müritz Nationalpark og det omkringliggende 

område vil det være af betydning, om turismen 

vil kunne tilpasse sig skiftende forhold både lokalt og 

generelt. 

+ Efterspørgsel efter turistprodukter er særlig stor hos 

generation 50 plus. For at sikre en ny generation i turistsektoren, 

må segmenter som unge og børnefamilier 

ikke glemmes. Stigende forventninger til kvalitet, 

et godt forhold mellem pris og kvalitet samt tilbud efter 

de besøgendes præferencer, kræver en ny kvalitetsbevidsthed 

i regionen. 

+ Større ændringer for Nationalparken må forventes, da 

demografiske ændringer er betydelige. En fortsat 

tilbagegang i befolkningsantallet vil medføre en stigende 

aldring af den resterende befolkning, især i yderområderne 

og i små lokalsamfund. Forsyning med 

grundlæggende services og tilbud offentlig transport er 

vigtige emner i fremtiden. 

+ Turismetilbud om miljøundervisning i Europa bliver 

mere og mere professionelle, også i deres markedsføring. 

Tiltrækkend transe besøgscentre og særlige attraktioner 

som fx trætop-stier, er udslagsgivende tiltag. 

Dette indebærer for Müritz Nationalpark, at der måles 

efter disse standarder. Succes og konkurrencedygtighed 

inden for naturturisme og miljøuddannelse er et 

afgørende mål for Müritz Nationalpark, og det betyder 

deltagelse i konkurrencen på markedet og udvikling af 

tilbud med høj kvalitet samt en unik profil. Derudover 

vil det være nødvendigt at fange turisters opmærksomhed 

med moderne og nye værktøjer inden for markedsføring.

For at acceptere disse fremtidige udfordringer, har turistsammenslutningen 

for Mecklenburgische Seenplatte og 

myndigheden i Müritz Nationalpark besluttet at ansøge 

om Det europæiske charter for bæredygtig turisme. Under 

denne proces blev en klar ramme for en bæredygtig 

udvikling af turismen udarbejdet. Den består af en turismestrategi 

for Nationalparkens område. Herudfra blev 

en handlingsplan formuleret i december 2010. 

Endelig i maj 2011 blev der formuleret udviklingsmål for 

turismen i Mecklenburgische Seenplatte, der også omfatter 

Müritz Nationalpark. Her er det største fokus på 

vand og turisme i kombination med natur, sundhed og 

kulturel turisme. Desuden er det vigtigt at forme regionens 

turismeprofil, som en bæredygtig turismeregion, ved 

at sætte nye standarder på trods af budget- og personalenedskæringer. 

+ Müritz Nationalpark kunne fungere som et eksempel 

på en bæredygtig udvikling af turismen i Mecklenburgische 

Seenplatte. Nye impulser gennem innovation 

inden for miljøvenlig transport, bæredygtig infrastruktur 

for turisme og samvittighedsfuld brug af energi med 

henblik på reduktion af klimaændringer, er nødvendige 

til dette formål. 

+ Den fremtidige rolle for Müritz Nationalpark er ikke kun 

at være kendt for områdets uspolerede natur, men 

også som en attraktiv nationalpark og regionale attraktioner 

for besøgende, der tilbyder et unikt udvalg af 

naturoplevelser og miljøuddannelse. En særlig attrak- 


85 

tion er registreringen af i bøgeskoven Serrahn som en 

del af UNESCO's verdensarvsområder. 

+ Videreudvikling af naturturisme med aktiviteter som 

cykling, vandreture, kanoture og sejlture har gode muligheder 

på markedet for turisme. Kombinationen af 

naturturisme med emner som sundhed, kultur og lokale 

produkter giver nye muligheder for yderligere udvikling. 

Naturforvaltning og guidede ture kan bidrage til 

at mindske påvirkning af naturen, først og fremmest i 

Müritz Nationalpark. 

+ Med målgrupper på udenlandske markeder (f.eks. Holland, 

Østrig, Schweiz og Skandinavien), er en internationalisering 

af turismetilbud påkrævet. 

For at nå disse mål, er nødvendige tiltag blevet defineret, 

men mange tiltag kan ikke gøres af myndigheden for Nationalparken 

alene. Derfor er samarbejde og frivilligt arbejde 

bliver mere og mere vigtigt. Selv om der er mange 

års erfaring i samarbejde og netværk, fx partnervirksomheder 

med Müritz Nationalpark, kræver den nye opgave 

fleksible former for samarbejde med en regional dimension, 

tidsramme og indhold. Med Det europæiske charter 

er etableringen af et turistforum, en meget god måde at 

samarbejde på med lokale interessenter om at kunne 

gennemføre en bæredygtig udvikling af turismen ved nytænkning 

heraf. 

Martin Kaiser, Müritz National Park

86 


Charter-proCessen For naturpark 

maribosøerne, danmark 

Naturpark Maribosøerne ligger i Lolland og Guldborgsund 

Kommuner og er en af Danmarks første regionale 

naturparker. Den er også det første danske medlem af 

EUROPARC Føderationen af natur- og nationalparker i 

Europa. Maribosøerne er det eneste søområde i Danmark, 

der er beskyttet ved en landskabsfredning og et 

vildtreservat samt udpeget som både Ramsar- og Natura 

2000-områder. 

Naturparken blev introduceret i 1991 og blev endelig etableret 

i 1994. Den dækker ca. 5.000 ha, inklusive 4 søer. 

Det meste af området er privatejet, og de to kommuner 

deler derfor ansvaret for forvaltningen med de private 

lodsejere. Samarbejdet koordineres i et brugerråd, der 

blev etableret i 2008. Naturformidling udføres af to naturvejledere, 

der er ansat af kommunerne. En af naturvejlederne 

driver naturskolen i naturparken og fungerer 

også som den primære kontaktperson for parken. 

Dette system fungerer godt, men kræver en høj grad af 

samarbejde, koordinering, frivillige aftaler og en generel 

accept af styringsværktøjer, såsom de overordnede 

strategier og forvaltningsplaner samt høringer i brugerrådet 

og aftaler om adgang. 

Indtil nu er parken en forholdsvis ukendt attraktion, mest 

kendt og brugt af lokale folk. En fremtidig udfordring 

bliver at tilpasse parken til flere besøgende, og få en 

mere professionel tilgang til turismen, når Femern Bælt 

forbindelsen er etableret.

PARKS & BENEFITS projektet var en god mulighed for 

de to kommuner til at få mere at vide om bæredygtig 

forvaltning af naturparker og begynde at arbejde med 

besøgsstyring. Udveksling af erfaringer og ekspertise 

med de andre partnere i projektet har været en værdifuld 

gevinst. 

Hele processen med at blive certificeret som en naturpark 

med Det europæiske charter for bæredygtig turisme 

i naturparker var en stor udfordring. Først blev processen 

forsinket næsten et år, hovedsagelig på grund af nogle 

store interne ændringer i den kommunale organisation. 

Det viste os klart nogle af de svagheder, vi stod overfor, 

og dette førte til nogen reorganisering af arbejdsmetoderne. 

Parken har ikke en direktør og heller ikke et personale, 

men det drives overordnet af de to kommuner. Vi 

har nu udviklet et klart defineret system til styring med 

hyppige møder med de vigtigste personer fra kommunerne, 

lodsejere og brugerrådet. 

Strategi- og handlingsplan for turisme er udarbejdet af 

Lolland og Guldborgsund Kommuner, med bistand fra 

Nordeco (Nordic Agency for Development and Environment). 

De danske partnere i PARKS & BENEFITS omfatter 

også Roskilde Universitet og Region Sjælland. Strate- 

gi- og handlingsplanen er blevet udviklet i en proces, 

hvor lodsejere, lokale initiativer på turistområdet, ngo'er, 

naturvejledere, kommunale medarbejdere og politikere 

er blevet konsulteret på forskellige stadier: i den indledende 

fase ved hjælp af individuelle interviews med 

medlemmer af Naturparkens brugerråd, og senere i processen 

gennem en række workshops med disskution af 


87 

SWOT-analyser, udkast til strategi, vision og den foreslåede 

handlingsplan. Et udkast til handlingsplanen er 

blevet revideret og forbedret af brugerrådets medlemmer. 

Den første forvaltningsplan for Naturpark Maribosøerne 

blev produceret i 1991, der dækker en 15-årig periode 

og omfatter et handlingsprogram, der sammenfatter en 

række aktiviteter i naturparken. Dette program er nu 

næsten afsluttet. Den første forvaltningsplan blev efterfulgt 

i 2005 af en sårbarhedplan for området. Denne plan 

vurderer naturens bæreevne i forhold til de besøgendes 

brug af området og de særligt beskyttede kerneområder. 

Planen for udvikling af friluftsliv, præsenteret i sårbarhedsplanen, 

er i overensstemmelse med anbefalingerne 

fra EUROPARC. Naturparkens ledelse har fulgt denne 

sårbarhedsplan siden 2005. 

Den nuværende strategi- og handlingsplan vil være retningsgivende 

for Naturparkens drift i perioden 2012 til 

2016. I betragtning af at strategi- og handlingsplanen har 

til formål at opfylde de 10 grundlæggende principper i 

Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturparker, 

forventes naturparken at kvalificere sig til officiel 

EUROPARC charter certificering. 

Lolland og Guldborgsund Kommuner vil være ansvarlig 

for den overordnede koordinering af tiltag og aktiviteter. 

Kommunerne vil ikke nødvendigvis gennemføre alle aktiviteter. 

Det er dog vigtigt, at de går foran i bestræbelserne 

på at identificere, støtte og iværksætte tiltag og 

aktiviteter. Det primære ansvar for gennemførelsen af

88 


handlingsplanen ligger hos de to kommuner, som skiftes 

til at have formandsposten i brugerrådet. 

Inden for kommunerne ligger det overordnede ansvar for 

gennemførelse af handlingsplanen i afdelingen for udvikling 

og virksomhed i Lolland Kommune og i afdelingen 

for natur, miljø og planlægning i Guldborgsund Kommune. 

Når kommunerne optræder under overskriften ”ansvarlig 

myndighed, potentielle partner og/eller finansiel støtte”, 

kan dette omfatte fx naturvejledere, turistkontorer, Business 

LF (fælles erhversudviklingsselskab) og forskellige 

kommunale afdelinger. 

Kommunerne samarbejder med lodsejer og en række 

institutioner og organisationer med henblik på at sikre 

gennemførelse af handlingsplanen. Dette gælder også 

Naturstyrelsen, der ejer eller forvalter områder i naturparken. 

Alle, der er repræsenteret i brugerrådet, er potentielle 

partnere i de forskellige aktiviteter i handlings- 

planen. 

Begge kommuner har planer om at åbne flere naturparker, 

og hele PARKS & BENEFITS projektet gav os værdifuld 

viden og erfaringer til at gå videre med dette arbejde. 

Ikke mindst at skulle arbejde tæt sammen med 

aktører og iværksættere, har gjort det muligt for os at 

udvikle nye ideer og nye måder at arbejde på, som helt 

sikkert vil hjælpe os i vores fremtidige arbejde med en 

bæredygtig forvaltning af naturressourcer på Lolland- 

Falster. 

Catharina Oksen, Guldborgsund Kommune

Charter-proCessen For Ķemeri 

nationalpark, letland 

Ķemeri Nationalpark blev grundlagt i 1997. Den ligger i 

Rigabugten, kun cirka 40 km fra hovedstaden, Riga. Den 

er forbundet til Riga med en jernbane og tre hovedveje. 

Nationalparken dækker 38.165 ha og er et område med 

en enestående koncentration af sårbare og unikke naturværdier. 

Det meste af nationalparken er dækket af forskellige 

vådområder. Deres mangfoldighed er forbløffende. 

De rummer alle mosetyper (højmoser, 

lavmoser og fattigkær), sumpskove (ellesumpe langs 

vandløb/sumpe, oversvømmede områder med bævere), 

flodslette-enge, lavvandede lagunesøer ved kysten (et 

af dem er et Ramsarområde), floder og strande. Alle 

disse unikke områder er levesteder for hundredvis af 

plante- og dyrearter, fx Fruesko, Sort Stork, Havørn, 

Engsnarre og Rørdrum. 

89 

Svovlholdigt vand og helbredende mudder er nok de 

karakteristika, der bidrager mest til Ķemeri Nationalparks 

unikke fremtoning. Det mineralrige vand med de 

stærkt helbredende egenskaber og den meget markante 

lugt af rådne æg er blevet dannet dybt under de nærliggende 

højmoser i gennem mange århundreder. Vandet 

har sidenhen fundet vej til overfladen i form af adskillige 

åbne kilder i Ķemeri og sikrer dermed produktionen 

af det helbredende mudder. Forekomsten af disse helbredende 

naturressourcer lokkede allerede for flere hundrede 

år siden menneskene til det dengang afsides 

liggende og ufremkommelige sted. Beskyttelsen af de 

naturlige dannelsesprocesser er en af de vigtigste opgaver 

for den ledende institution i nationalparken - 

Naturbeskyttelsesrådet. 

Der har været mennesker i Ķemeri Nationalparks område 

siden stenalderen. Nu er der omkring 3.000 indbyggere 

i området, og omkring 50 af dem er involveret i aktiviteter, 

der er relateret til turisme. 

Hvorfor et charter? 

1 


Ønske om at sikre og forbedre kvaliteten af natur beskyt 

telsen 

Naturbeskyttelse er ikke den letteste sag at "sælge", 

især ikke i de tilfælde, hvor "naturen er overalt". På 

den anden side, kan naturbeskyttelse kun være 

bæredygtig og give resultater på lang sigt, når "alle 

er med" og forstår betydningen bag hver for an staltning, 

selv om den ved første øjekast synes overflødig 

og dyr.

90 

; 2 Ønsker om at øge kvaliteten af turistinformation 

Med sin beliggende tæt ved Riga og sin berømmelse 

for sin tidligere status som et populært internationalt 

feriested har Ķemeri kunnet tiltrække besøgende i 

lang tid. Information om naturværdier er afgørende, 

men dækker kun en lille del af de besøgendes behov. 

Evnen til at videregive alle oplysninger om området - 

naturværdier, turismevirksomheder, tilgængelig service 

og arrangementer - bidrager i høj grad til at give 

nationalparkens administration et ry som en kompetent 

og engageret organisation, der fuldt ud klar over, 

hvad der foregår i nationalparken. 

3 


Ønske om at forbedre kommunikation og samarbejde 

med lokale beboere og interessenter 

Som nævnt under punkt 1 er det en ganske stor udfordring 

at kommunikere naturbeskyttelse, og diskussionerne 

koncentrerer sig ofte om ting, der IKKE 

kan lade sig gøre i området på grund af naturværdierne. 

Emnet turisme giver en mulighed for at diskutere, 

hvad der KAN gøres, og det giver mulighed for, 

at parkens ledelse kan lytte og beboerne i området 

og drage omsorg for deres velbefindende. 

Hvordan? 

Trin 1 – Bringe alle sammen ved et møde 

En god måde at samle alle på og se om der er interesse. 

Imidlertid bør en fortsat etablering af gensidig tillid og et 

grundlag for et langvarigt forhold videreføres af mere 

personlige samarbejdsformer. 

Trin 2 – Lær interessenterne at kende personligt 

En turismeekspert fik til opgave at udarbejde et spørgeskema 

til personlige interviews med interessenter, og 

hus-til-hus interviews blev udført. Denne information 

blev anvendt til SWOT-analyser (analyse af styrker, 

svag heder, muligheder og hindringer inden for et emne). 

Trin 3 – Mødes igen og skaber en vision om, hvad vi 

ønsker at opnå 

At drømme om fremtiden sammen hjælper i særdeleshed 

til at forstå, hvilken retning for udvikling, der findes i 

folks bevidsthed. 

Trin 4 – Evaluering af "status quo" med forskellige 

aspekter af turisme (SWOT-analyser) 

Sammen med interessenterne blev principperne i chartret 

behandlet ét efter ét, ved at analysere, hvordan 

situati onen er for naturbeskyttelsen, turistinformationen, 

kvaliteten af turistservices, situationen i lokalsamfundet 

og den lokale økonomi, besøgsovervågning og andre 

sektorer. Flere problemer blev bragt op som aktuelle: 

Markedsføring, kvalitet og manglende oplysninger om 

området.

Trin 5 – Hurtig reaktion på, hvad folk siger 

Udflugter i Ķemeri Nationalpark, såvel som seminarer 

om kvalitets- og markedsføringsspørgsmål for interessenterne 

inden for en måned. 

Trin 6 – Gennemføre undersøgelser af emner med 

mangelfuld information 

I forbindelse med SWOT-analyser, blev flere emner lagt 

frem, hvor svarene udeblev på grund af mangelfuld information. 

Derfor blev forskere bestilt til at underøge den 

socio-økonomiske situation i området, markedsførings- 

og turismepotentialet samt kulturelle værdier. 

Trin 7 – Deltag i reel handling med interessenter 

Møder blev arrangeret for at diskutere tilbud til den 

næste turistsæsonen samt måder at udvikle dem på, inden 

for den tilgængelige finansiering. Enighed om udvidelse 

af naturruter knyttet til den eksisterende infrastruktur 

blev nået, og ideerne blev tegnet ind på kort. En idé 

om at afprøve langrendsruter, til at tiltrække besøgende i 

lavsæsonen, blev bragt op og skulle afprøves i praksis, ved 

at organisere 5 skiture i løbet af den kommende vinter. 


91 

Trin 8 – Aftale om strategi- og handlingsplan 

Alt, hvad der var blevet drøftet og gjort hidtil blev fremlagt 

og vedtaget på møde i Forum for Turisme. Samtidig 

blev en beslutning taget om rammen for den fremtidige 

kommunikation samt arbejdet i forummet. 

Hovedkonklusionen er - selv i dette århundrede, at det 

eneste middel til at opnå reelle, varige relationer, er den 

personlige kontakt. Det kræver en masse tid, kræfter og 

menneskelige ressourcer, men det virker og er afgørende 

for det fremtidige samarbejde. 

Selv om vi er på et meget tidligt stadium i charterprocessen 

i Ķemeri Nationapark, kan mange fordele allerede 

mærkes: 

+ Bedre forståelse af området som helhed, 

fra alle sider 

+ Evne til at give bedre information 

+ Mulighed for deltagelse i udvikling af turisme 

+ Nye kontakter og forbedret kommunikation 

blandt interessenter (tradition for at afholde 

seminarer blev etableret, ikke kun i administrationsbygningen, 

men også i andre turistvirksomheder) 

+ Nye måder at samarbejde på med turismevirksomheder 

(fælles tilrettelæggelse af events osv.) 

ideer til fremtidige turismeprodukter 

+ En særlig bonus - PR, relationer til lokalsamfundet 

er forbedret som følge af regelmæssig kontakt 

Agnese Balandina, Naturbeskyttelsesrådet – Ķemeri Nationalpark 

Administration

92 


Charter-proCessen For 

biosFæreområdet 

südost-rügen, tyskland 

Biosfæreområder er særlige områder, som har en særlig 

natur-og kulturarv. Biosfæreområdet Südost-Rügen blev 

etableret i 1990 og modtog status som UNESCO verdensarvområde 

i 1991. 

Biosfæreområdet afspejler alle landskaber og kystlinjer i 

regionen Mecklenburg-Vorpommern på en kort strækning. 

Land og hav er dybt forbundne med hinanden. 

Halvøer og fremspring på den ene side er forbundet med 

smalle strimler af land, der er adskilt af bugter på den 

anden side. Fine, brede sandstrande på Østersøkysten 

veksler med forrevne klipper. På siden med lagunerne 

(Bodden) er bredden for det meste omkranset af store 

rørskove. Omfattende bøgeskove eller græsarealer 

dominerer moræneområdet, mens enge og græsgange 

har stor udbredelse på lavlandet, der er dannet efter istiden. 

Bortset fra de unikke naturelementer i området, er det 

også kendt for sin kulturelle mangfoldighed. Beviser på 

menneskelig beboelse og kultur spænder fra stendysser 

fra neolitisk tid til gravhøje fra bronzealderen, slaviske 

forter på bakker, middelalderlige kirker og landsbystrukturer, 

klassicisme og badeby-arkitektur op til moderne 

arkitektur. 

Øen Rügen har været en af de mest populære feriemål i 

Tyskland i mere end 100 år; mange turister besøger øen, 

og ikke kun i sommermånederne. For at bevare dette 

storslåede landskab og dets kultur for alle - turister, 

besøgende og ikke mindst lokale beboere - er det vigtigt 

at beskytte denne landskabsmosaik og udvikle en bæredygtig 

turisme og en bæredygtig anvendelse. 

Biosfæreområdet Südost-Rügen har besluttet sig for at 

deltage i PARKS & BENEFITS projektet for at styrke områdets 

fremtid og balance mellem behov for lokal økonomisk 

udvikling og et godt miljø. For at sige det kort, de 

vigtigste argumenter for at deltage i projektet var at: 

+ Styrke den udviklingen lokalt, 

+ Fremme accept af 

Biosfæreområdet Südost-Rügen, 

+ Etablere stærke og varige offentlig-private partnerskaber, 

ved at implementere Det europæiske charter for 

bæredygtig turisme i Biosfæreområdet Südost-Rügen. 

Processen i hovedtræk: 

Tidligt 2009: Information til de vigtigste lokale interessenter 

blandt kommunalbestyrelser, foreninger og institutioner 

om projektets mål, for at sikre et bredt lokalt 

partnerskab 

Sommer 2009: Alle interessenter i Biosfæreområdet 

Süd ost-Rügen, turismesammenslutningen af Rügen eV 

(TVR), turisme- og handelssammenslutningen Putbus 

(Putbus TgV) og Rügen eV produkter underskrev "støtte 

brevet" 

Oktober 2009: Aftale om udvikling af en SWOT-analyse

November 2009: Etablering af en lokal styregruppe til at 

overvåge gennemførelse af den kontinuerlige proces 

December 2009: Præsentation og diskussion af SWOTanalyse 

i en offentligt arbejdsgruppe med 40 lokale interessenter 

og kommuner 

Maj 2010: Første fælles PARKS & BENEFITS begivenhed 

"naturen inviterer dig" med hjælp fra lokale interessenter, 

medlemmer af styregruppen, spa resort administratorer 

juni – september 2010: Besøgsundersøgelsen blev 

foretaget (15 dage, 6 steder i biosfæreområdet, 1.250 

udfyldte spørgeskemaer) 

juni 2010: Det tysksprogede hjemmesideprojekt blev offentliggjort 

(www.parksandbenefits.de); målgruppen er 

indbyggerne på Rügen, lokale interessenter og kommuner 

july 2010: SWOT-analyse blev afsluttet og godkendt af 

Biosfæreområdet Südost-Rügen 

August 2010: Etablering af tre arbejdsgrupper: 

1) bæredygtig mobilitet, 2) bæredygtig turisme og 

3) kultur møder natur 

Oktober 2010: Andet arbejdsgruppemøde med ca. 40 


93 

lokale interessenter, kommuner og politikere; vigtigste 

indhold: diskussion af udkast til vision om den fremtidige 

udvikling af turismen. Resultaterne blev drøftet i den 

lokale styregruppe og tre arbejdsgrupper 

januar 2011: Formel beslutning af vision i den lokale styregruppe; 

arbejdsgrupper begynde at arbejde på handlingsplan 

og strategi for turismen 

Forår 2011: Etablering af et partnerinitiativ for Biosfæreområdet 

Südost-Rügen og stiftelse af et regionalt udvalg, 

der tager beslutningen om potentielle partnere; de første 

Biosfæreområde-partnere får deres certifikat 

Maj 2011: Anden PARKS & BENEFITS begivenhed finder 

sted med støtte fra den lokale styregruppe 

Indtil juli 2011: Udarbejdelse og diskussion af følgende 

markedsføringsprodukter: brochure og film fra den lokale 

styregruppe og arbejdsgrupper 

juli 22, 2011: Pressemøde om den endelige vision for 

udvikling af turisme 

juli 2011: Udarbejdelse af ansøgning til Det europæiske 

charter for bæredygtig turisme i naturparker 

Stefan Woidig, Biosfæreområdet Südost-Rügen

94 



kurtuvėnai regionalpark, 

litauen 

Naturen i Kurtuvėnai Regionalpark er imponerende - lige 

som dens kulturarv er. Parken er et velkendt beskyttet 

område i Litauen med skovklædte landskaber, kløfter, 

kilder, den historiske Venta-Dubysa kanal, barokstalde 

og services inden for ridning. Campingpladsen på 

Kurtuvėnai herregård tiltrækker turister fra hele Vesteuropa. 

Lokale er også begyndt at deltage i turistvirksomheder, 

der tilbyder lokale fødevarer og flere overnatningsmuligheder. 

Men turisternes efterspørgsel ændres 

gradvist: Familier planlægger deres fritid uafhængigt, de 

søger aktiv fritid og ønsker at vide mere om deres eget 

land. Unge mennesker foretrækker aktive og autentiske 

oplevelser med underholdning, mens mere modne besøgende 

forventer service af høj kvalitet. Imidlertid er indsatsen 

ikke stor nok i Regionalparkens hovedkvarter og 

i lokalsamfundet - indtil nu er man ikke fuldt ud rustet til 

at møde disse udfordringer. 

De væsentligste årsager til den manglende viden om 

turismevirksomhed er: 

+ Et lavt niveau af økonomisk selvforsyning 

+ Veluddannede rejser væk 

+ Aldersgennemsnittet er højt i samfundet 

Principperne i Det europæiske charter fremmer udvikling 

af bæredygtig turismen og kan give økonomiske fordele. 

Det er en stor, men spændende opgave at gennemføre 

chartrets principper i naturparken. Det første arbejds-

gruppemøde gav os mulighed for at lave en grundig analyse 

af situationen på grundlag af synspunkter, frygt og 

forventninger hos de deltagende lokale indbyggere og 

forretningsfolk. De opnåede resultater vil blive indarbejdet 

i handlingsplanen. Den er i skrivende stund under 

udvikling, men de vigtigste retningslinjer og aktiviteter er 

allerede fundet og kan ses nedenfor: 

+ At udvikle Kurtuvėnai Regionalpark som en bæredygtig 

turisme attraktion, kan bidrage til at forbedre og sikre 

værdien og betydningen af naturparken, for den lokale 

befolkning såvel som for de øvrige besøgende. Øget 

markedsføring og tættere samarbejde med partnere 

skal synliggøre seværdigheder. 


95 

+ At udvide antallet af besøgssteder, offentlige faciliteter 

og turismeservices for at imødekomme de besøgendes 

behov for kvalitet og kvantitet. 

+ En større inddragelse af byrådet i Šiauliai i implementeringen 

af løsninger, da de vigtigste besøgende 

Kurtuvėnai Regionalpark er borgere i Šiauliai. 

+ At fremvise natur- og kulturarv i vores område for turister. 

Det giver de besøgende mulighed for at få mere 

viden og erfaring på enhver mulig måde. 

+ At få mere information om besøgsflowet, dets indflydelse 

på naturen, tendenser på turismemarkedet osv. 

+ At fremme lokalbefolkningens engagement i turistvirksomheder, 

der kan blive kilde til indkomst og formue. 

Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturparker 

er et godt redskab til at tilskynde alle relevante 

interessenter (parkens hovedkvarter, byrådsmedlemmer, 

lokale forretningsfolk og indbyggere) til at sidde omkring 

bordet og drøfte udviklingen af bæredygtig turisme, 

kigge efter fælles løsninger på hvordan dette unikke sted 

kan udvikles, forbedring af turisme og/eller ændre 

konkurrence til samarbejde. PARKS & BENEFITS projektet 

var en perfekt lejlighed til at begynde denne proces 

i Kurtuvėnai Regionalpark samt til at dele erfaringer 

med de andre partnere. 

Jurgita Bartkuviene, Kurtuvėnai Regionalpark

96 



Žemaitija nationalpark, 

litauen 

Žemaitija Nationapark (ŽNP) blev oprettet i 1991 med 

det formål at bevare, forvalte og bæredygtigt udvikle området 

i Žemaitija i det nordvestlige Litauen, der er mest 

værdsat for dets natur- og kultur kvaliteter. Det er et enestående 

område med et landskab præget af naturlige 

bakker, unikke landsbyer og arkitektur i lille skala, dekorerede 

gårde, gravmonumenter og Plateliai søen - den 

eneste pre-glaciale sø i landet. 

Žemaitija Nationalpark dækker 21.720 ha med en befolkning 

på omkring 3.500 indbyggere. Det faktum, at 

naturparken er et beskyttet naturområde med beboere 

inden for sine grænser, tvinger ledelsen af parken til at 

søge en bæredygtig udvikling af turismen i nationalparken 

og dens omgivelser. På nuværende tidspunkt har nationalparken 

tilstrækkeligt med veludviklede turistservices 

og lokale virksomheder: Der er 26 bondegårde, som 

kan rumme op til 627 gæster, og 6 indkvarteringsvirksomheder, 

som kan rumme op til 530 gæster og 6 caféer 

og restauranter. Nationale begivenheder, dykkerklubber, 

koldkrigs- og fastelavnsmuseer, private kunstgallerier og 

udstillinger tiltrækker tusindvis af besøgende hvert år. 

Erfaringerne fra nationalparken med udvikling af turisme 

har vist, at en inkonsekvent og hastigt udviklet turisme 

ikke kan skabe fordele, men derimod ødelægge meget 

værdifulde steder. Derfor er ledelsen enig i, at kun et samarbejde 

mellem lokale landmænd, beboere og turismevirksomheder, 

kan føre til gode resultater og bidrage 

til at beskytte natur- og kulturarv. 

I 2011 afsluttede rådet for Žemaitija Nationalpark og 

lokale aktører udarbejdelse af ansøgning om Det europæiske 

charter for bæredygtig turisme, herunder en 

bæredygtig turismestrategi og handlingsplan. Det vigtigste 

spørgsmål var, hvilken form for turisme, ledelsen bør 

være mest opmærksomhed på, og hvilke målgrupper, 

der skulle vælges. Efter lange diskussioner blev det 

besluttet, at en bæredygtig udvikling af turisme for familier 

er mest acceptabel for alle.


97 

De vigtigste mål i strategien er: 

+ At skabe gunstige vilkår for bæredygtig udvikling af turismen 

i Žemaitija Nationalpark, 

+ At øge interessen for dette område, 

+ At skabe merværdi for området og gunstige betingelser 

for at nå målene for nationalparken 

+ At skabe mulighed for, at lokalsamfundets beboere og 

virksomheder, der bidrager til opfyldelse af Žemaitija 

Nationalparks mål, får yderligere fordele. 

Seks målsætninger er identificeret: 

1 Udvikling af urbaniserede områder ved at udnytte 

deres rekreative potentiale. 

+ Ledelsen vil udvikle Plateliai by til et rekreativt område 

og udvikle områdets infrastruktur og services 

i overensstemmelse med kravene til et rekreativt 

område. 

+ Ledelsen vil skabe gode betingelser for udvikling af 

cateringvirksomheder, samt forbedre de traditionelle 

retter fra Samogitian og benytte ejendommen 

Plateliai til forskellige kulturelle og uddannelsesmæssige 

formål. 

+ Ledelsen vil skabe yderligere værdi gennem nye 

tiltag i de tidligere stalde og lader på ejendommen 

Plateliai, dvs. naturudstillinger og/eller et Mardi 

Gras museum. 

+ Den offentlige infrastruktur skal også udvikles: offentlig 

internetadgang, hygiejnestandarder på 

strande, offentlige toiletter og brusere, pengeautomater, 

steder for affaldshåndtering. 

+ Drage fordel af den eksisterende infrastruktur 

(yachts, dykkerklubber, spa-hoteller, caféer, mo-

98 

2 

3 


derne campingpladser og Seire Natursti), ledelsen 

vil udvikle den vestlige bred af Plateliai søen som 

et aktivt rekreativt vandområde (fx med dykning, 

strandaktiviteter, svømning, fiskeri samt udstyr og 

services). 

+ Drage fordel af den eksisterende infrastruktur (hoteller, 

hostels, turistcampingpladser, feriesteder, 

strande) i Paplatele området, ledelsen vil udvikle 

længere ophold i naturen (mindst 3 dage). 

At skabe gunstige betingelser for at øge brugen af 

offentlig transport blandt besøgende i Žemaitija Nationalpark. 

Ledelsen er nødt til at forbinde alle parkens 

ruter med det offentlige transportsystem i 

Plunge (busser, tog). Den skal oprette et permanent 

informationssystem, som oplyser besøgende i nationalparken 

om offentlige transportruter, tidsplaner 

og priser. 

At skabe gunstige betingelser for at turisters besøg i 

Žemaitija Nationalpark varer mere end 2 dage, samt 

at tilskynde produktudvikling at bedre tilbuddene til 

besøgende uden for højsæsonen. Ledelsen er nødt 

til at bruge og kombinere alle natur- og kulturværdier 

i parkområdet til at forme ruter og tilpasse dem til 

turister. Tæt på alle ruter, skal der være tilbud om 

turistservice. Parken bør genoplive og/eller indføre 

nye traditioner og ferier i den kolde årstid. 

4 

5 

6 

Afslutte udvikling af infrastruktur/faciliteter for besøgende 

og indbyggere til at fremme genanvendelse af 

affald. Affaldssystemer skal indføres, ikke blot i byområderne, 

men også på feriedesteder og campingpladser. 

Udlejere af campingpladser skal have en 

form for affaldsbeholder og give information til besøgende 

med anbefalinger og mål for affaldshåndtering. 

Forudse og håndtere besøgendes påvirkning på biologisk 

mangfoldighed og kulturarv. Ledelsen bør 

styre strømmen af besøgende og indføre programmer 

til vurdering af besøgskapacitet. 

Oprette betingelser for besøgende, der kan bidrage 

direkte til at målene for Žemaitija Nationalpark nås. 

Ledelsen vil skabe en mærkningsordning for produkter, 

hvis fremstillingsprocesser og services bidrager 

til opfyldelse af målsætninger for nationalparken. Vi 

er nød til at udvikle et informations- og leveringssystem, 

der vil lade besøgende få mulighed for at købe 

mærkede varer eller tjenester, eller at bidrage frivilligt 

til arbejdet i Žemaitija Nationalpark. 

Ledelsen håber, at gennemførelsen af strategien og 

handlingsplanen vil øge turismen i Žemaitija Nationalpark 

til et nyt niveau. 

Gedas Kukanauskas, Žemaitija Nationalpark

1 

2 

Instrumenter til overvågning af besøgende 

+ Visuel overvågning og optælling af 

turistseværdigheder og -steder 

+ Digital foto eller video-overvågning 

+ Elektronisk eller mekanisk registrering 

af besøgstal 

+ Specifikation af det samlede antal 

besøgende i et konkret område 

+ Selv registrering af besøgende 

+ Undersøgelser (spørgeskema-baserede, 

ansigt-til-ansigt interviews) 

+ Analyse af sekundære data og statistikker 

+ Andre 

Instrumenter til information og vejledning 

af besøgende 

+ indgange, besøgscentre, observationsfaciliteter 

og rasteområder (miljømæssig 

uddannelse + information + etablering af 

seværdigheder) 

+ Netværk af tilgængelige vandrestier, 

cykelstier, vandveje 

+ Særlige tema-orienterede vandreruter, 

cykelruter og vandruter 

+ Informationstavler 

+ Informationsmateriale såsom kort, 

brochurer, rutebeskrivelser 

(trykte medier og online) 


opstil en strategi For besøgsstyring 

3 

+ Information og navigation for besøgende ved 

at tilbyde GPS-baserede IT-løsninger 

+ Offentlig transportadgang til visse 

indgange 

+ Eksistens eller ikke-eksistens af 

parkeringspladser > adgang til visse 

indgange 

+ Guidede ture i det beskyttede naturområde 

tilbydes af naturvejledere 

+ Begrænsning af licenser til turistvirksomheder, 

der tilbyder arrangerede rundvisninger 

+ Specifik besøgsvejledning og information 

om faciliteter for handicappede 

Metoder til begrænsning af besøgende 

Metoder med henblik på at fastlægge om nogle 

naturområder skal lukkes eller begrænses 

for adgang: 

+ Etablering af områder for botanisk 

overvågning med sjældne arter> 

overvågning før, under og efter 

turistsæsoner 

+ Registrering af negative virkninger langs 

turistruter 

+ Analyser af bæreevne 

+ Zonering 

+ Andre 

Romy Sommer, animare projektledelse 

99

100 På vej til en bæredygtig udvikling af turismen 

besøgsstyring i naturparker 

Naturparker tiltrækker mennesker. Nogle gange er ledelsen 

for naturparker glade for folk, der er interesseret 

i deres arbejde og aktiviteter. Undertiden er ledelsen 

tvun get til at åbne mere op for offentligheden i naturparker 

for at øge antallet af besøgende, og nogle gange er 

omfanget af besøgende for stort. Under alle omstændigheder 

er ledelsen i naturparker nød til at drage omsorg 

for sine "gæster". 

Besøgsinformation er vigtig på forskellige niveauer: 

Lokalt er det vigtigt, fx for udvikling af turisme og på et 

lokalt, nationalt og internationalt plan er besøgsinformation 

nødvendig i forbindelse med politik og planlægning. 

opgaver inden For besøgsstyring 

Antal besøgende 

Tælling 

Besøgendes profil 

Undersøgelser 

besøgsstyring 

Nødvendig viden 

om besøgende 

Antallet af "interesserede" afhænger naturligvis af akti- 

viteterne i naturparken, men det er også påvirket af den 

konkrete placering af en naturpark. Tæt på en storby, eller 

som nabo til en veludviklet destination, kommer der 

"automatisk "flere besøgende. 

I dag er besøgsstyring et vigtigt redskab, nogle gange er 

det endda den vigtigste opgave, inden for forvaltning af 

naturparker. 

Tilbud til 

besøgende 

Faciliteter 

Guidede ture 

Events 

Medier 

Infrastruktur 

- Parkering 

- Rasteområder 

- Cykelstier 

- Udkigstårne 

- Observationsplatforme 

- Veje 

- Skilte 

- Ruter

Besøgsstyring består af mange meget forskellige opgaver 

- på den ene side aktiviteter, som skal indkredse viden 

om gæsterne, og på den anden side service for 

besøgende, der kan tilfredsstille deres forventninger. 

En vellykket besøgsstyring kræver kvalitativ viden om 

besøgstal og aktiviteter gennemført i naturparken, samt 

præcise oplysninger om de besøgendes behov og ønsker. 

Men situationen i de fleste naturparker i Europa 

viser, at en systematisk indsamling, af besøgstal og viden 

om rekreative tilbud, sjældent udføres. Derfor er efterspørgslen 

stor efter kvalitative, kvantitative og standardiserede 

data om besøgstal, især for områder med høje 

besøgstal og med konfliktområder. 

Formålet med besøgsstyring er ikke blot at observere 

besøgende og rapportere om dem, men ledelsen skal 

også håndtere omfanget af besøgende og aktivi- 

teter, så negative indvirkninger på miljø- og naturressourcer 

minimeres. Hvis alle opgaver udføres systematisk 

og på permanent basis, er det et overvågningssystem 

- eller en del af et system. 

Mens overvågning af plante- og dyreliv i naturparker har 

en lang tradition, er en systematisk overvågning af rekreative 

anvendelser og besøgstal sjældent udført. Dog 

er det almindeligt accepteret blandt ledere i naturparker, 

at der skal udvikles en forvaltningsplan for besøgende - 

et skridt i retning af et omfattende overvågningssystem. 

Ledelsen for naturparken kan selvfølgelig ikke planlægge, 

forberede, tilrettelægge og udføre alle nødvendige 

opgaver selv. Med hensyn til belastning og proble- 

På vej til en bæredygtig udvikling af turismen 101 

mer, der kommer fra turisme relaterede aktiviteter, kan 

det anbefales at udvikle et system for samarbejde mellem 

naturparker og turisme operatører/virksomheder. 

Samarbejdet kan forbedre besøgsstyringen og bidrage til 

en bedre service og mere kvalitativ information til de besøgende.


tælling og undersøgelse 

aF besøgende 

Antallet af besøgende er en vigtig information i enhver 

naturpark. Besøgs tallet er den mest afgørende indikator 

og det tal ligger til grund for forskellige planlægnings- 

og markedsføringsaktiviteter. Der er adskillige teknikker 

til observation og indsamling, samt tekniske redskaber 

til at få denne information viderebragt. Hver metode har 

sine styrker og svagheder (- nogle erfaringer er beskrevet 

på side 44). 

Metoder til besøgstælling 

Indirekte metoder: 

+ Tegn på brug: f.eks på spor, slid og 

brug af vegetation og terræn 

+ Gæstebøger i hytter, logbøger og 

andre metoder til selvregistrering 

+ Fiskeri- og jagtlicenser, tilladelser, parkeringsog 

entreindtægter, statistik og andre dokumenter 

+ Information fra andre organisationer og virksomheder 

Direkte metoder: 

+ Observationer fra personale "i parken" 

+ Observationer fra luften 

Automatiske metoder: 

mekaniske og elektroniske tællere: 

+ Tællere af køretøjer 

+ Tællere af personer 

+ Elektroniske tællere kombineret med digital- eller videokameraer. 

Viden om karakteristika, adfærd og ønsker hos besøgende 

er meget vigtigt for naturparker. Med henvisning 

til disse dataserier kan ledelsen evaluere dem i forhold til 

tidligere opstillede mål. Fastsættelsen af mål bør være 

den første opgave i en overvågningsproces. På grundlag 

af videnskabelige socio-økonomiske, biologiske eller 

miljømæssige data, kan enhver overvågning belyse 

specifikke mål. At finde ændringer i turisters adfærd og 

ønsker, at kontrollere bæreevne i visse zoner i parken, at 

overveje ændringer i bestanden af truede arter eller jorderosion 

forårsaget af turismen, kræver regelmæssig 

indsamling af data. 

Omfattende viden og nøjagtige oplysninger om besøgende 

i naturparker er af afgørende betydning, ikke kun 

for planlægning og forvaltning af service for besøgende 

og turismeinfrastruktur, men også for en bæredygtig 

beskyttelse af natur- og kulturarv.

Den bedste måde at indsamle disse oplysninger på, er 

ved direkte spørgsmål (mand-til-mand interview). De-sværre 

er denne teknik tidskrævende og omkostningstung. 

Ikke desto mindre gennemfører mange naturparker 

allerede sådanne undersøgelser af besøgende. 

Disse målinger er desværre ofte udviklet individuelt for 

hver naturpark, og resultaterne er derfor ikke sammenlignelige. 

Imidlertid har projektet PARKS & BENEFITS udviklet et 

spørgeskema og indsamlet teknikker til at skabe en 

standard og gøre resultaterne sammenlignelige. 

Et spørgeskema udviklet i fællesskab er blevet anvendt 

til undersøgelsen for sæsonen 2010. Resultaterne var 

skuffende: 

+ Gennemførelse af undersøgelsen har været for 

kompliceret og for dyr. Derfor er den ikke lavet af alle 

involverede naturparker. 

+ Mange spørgsmål blev ikke besvaret på grund af 

lange og tidskrævende interviews af de besøgende. 

+ Resultaterne opnået for den enkelte naturpark var 

tilfredsstillende, men sammenligningen mellem 

naturparker gav kun få nye oplysninger. 

Baseret på denne erfaring anbefales nu et revideret 

spørgeskema som grundlag for undersøgelse af besøgende. 

Spørgeskemaet kan fås på hjemmesiden: 

> www.parksandbenefits.net 


Flere erfaringer: 

Hver undersøgelse skal være så kort som mulig for at begrænse 

indsatsen og for at undgå irritation. Størrelsen af 

spørgeskema bør begrænses til højst to sider. Forsøg på 

at få data om besøgendes udgifter til brug for beregning af 

de lokale økonomiske virkninger i en generel undersøgelse, 

er tidskrævende og dyr. Få spørgsmål, der 

beskæftiger sig med besøgendes udgifter, er ikke tilstrækkeligt 

til en økonomisk modellering. På den anden side 

tager en lang detaljeret liste over mulige ud gifter for besøgende 

meget tid og bliver måske ikke besvaret. Derfor: 

Data-indsamling til økonomiske konsekvensanalyser skal 

gennemføres for sig! Sådanne supplerende undersøgelser 

giver interessante resultater.


styring aF besøgsstrømme 

Besøgende kan forstyrre det naturlige miljø. Denne effekt 

udgør ikke altid en risiko for naturen, men denne 

påvirkning skal især i naturparker observeres og forvaltes. 

Flere retningslinjer som anbefaler værktøjer og 

teknikker til at kontrollere og begrænse påvirkningerne 

fra besøgende er publiceret: Eagles, McCool, Haynes 

(2002) beskriver disse metoder med flere praktiske tips. 

Men hver naturpark må finde sin egen fornuftige måde at 

styre besøgsstrømme på - i kapitel 2 (side 40ff) rapporteres 

om erfaringer og løsninger med besøgsstyring i 

naturparker. 

Metoder til begrænsning af besøg 

+ Sæson- eller tidsmæssig grænse for brug 

+ Zonering, lukning af områder 

+ Begrænsninger ved hjælp af gruppekendetegn 

+ Teknologikrav 

+ Styre besøgsstrømme ved hjælp af naturstier og veje 

+ Information og formidling 

+ Differentierede priser 

+ Operatørens kvalifikationer 

+ Markedsføring over for turister 

Besøgsstrømme viser den rumlige og tidsmæssige fordeling 

af besøgende i et bestemt område. Styring af strømmen 

er ikke kun en metode til begrænsning - en aktiv informationspolitik 

og vejledning er ofte meget mere 

effektivt. Vejledning af besøgende kan i praksis omsættes 

til "hardware" (fx afmærkede stier, skilte) eller "software" 

(dvs. information, uddannelse).

Information 

Adgang til information er meget vigtig. Fordelene omfatter 

data, fakta og råd, der hjælper den besøgende med 

information om, hvad der sker, hvor i naturparken, og 

hvilke ruter, der kan vælges. Det kan resultere i flere 

besøgende - imidlertid kan en passende adfærd, mindske 

påvirkninger og give de besøgende en mere 

tilfredsstillende oplevelse. 

Følgende værktøjer kan bruges til at informere de besøgende: 

+ Trykte materialer (kort, rejseguider, brochurer, 

informationstavler og tidsskrifter) 

+ Mundtlig information fra naturvejleder, guider 

eller miljøundervisere, også radio og tv 

+ Internet (hjemmeside for naturparken, sociale 

netværk). 


Miljøundervisning og formidling 

Manglende kendskab eller forståelse for naturbeskyttelse 

i lokalbefolkningen og blandt besøgende kan forårsage 

mange problemer i naturparker. Derfor bør miljøundervisning 

og formidling, som er tilpasset det moderne 

samfund, være en integreret del af besøgsstyringen. 

Miljøuddannelse, der kombinerer økologisk viden og 

følelsesmæssige naturoplevelser, kan udvide folks bevidsthed, 

udvikle nye færdigheder til brug i hverdagen, 

fremme bæredygtig adfærd, give forståelse for naturens 

processer og deres betydning for både børn og voksne. 

I det lange løb kan det resultere i beskyttelse af natur- og 

kulturarv, renere miljø og bæredygtigt orienterede mennesker. 

Prof. Wilhelm Steingrube, Sintija Kordule 

University of Greifswald 

Referencer: 

KAJALA, Liisa. 2007. Visitor Monitoring in Nature Areas. 

Swedish Environmental Protection Agency. Bromma. Sweden. 

Arnberger A., Brandenburg C., Muhtar A. 2002. Monitoring and 

Management of Visitor Flows in Recreational and Protected Areas. 

Conference Proceedings. > www.imba.org.uk 

Hubert Job, Bernhard Harrer, Daniel Metzler und David 

Hajizadeh-Alamdary. 2006. Ökonomische Effekte von 

Großschutzgebieten > www.bfn.de 

Eagles, Paul F.J.; McCool, Stephen F.; Haynes, Christopher 

D.A. 2002. Sustainable Tourism in Protected Areas: Guidelines 

for Planning and Management. IUCN Gland, Switzerland and 

Cambridge, UK.

1 

2 

3 

udFordringer 

løsninger og standarder 

gode eksempler på bæredygtig transport i naturparker

æredygtig transport hen til og 

inden For naturparker

108 Bæredygtig transport hen til og inden for naturparker 

udFordringer 

Naturparker og bæredygtig transport hænger uløseligt 

sammen. Denne erkendelse får stadig mere offentlig 

bevågenhed, da en løsning på transportproblemerne er 

direkte forbundet med klimaændringer, befolkningsudvikling 

og besøgsstyring samt af naturparkens bæreevne 

og tilgængelighed. 

gode eksempler på bæredygtig transport (side 116- 

119) belyser også et vigtigt økonomisk aspekt ved naturparker 

og deres omgivelser. Men indtil nu er bæredygtig 

transport kun i ringe grad inddraget i naturparkforvaltningerne 

på såvel lokalt som nationalt niveau og 

ligeledes i ringe grad inddraget i turismeindustrien. 

Det er imidlertid nødvendigt at kende naturparkers begrænsninger 

og muligheder, så den natur, de besøgende 

kommer for at se, bliver bevaret – i stedet for at blive 

ødelagt af netop de besøgende. Bæreevnen for en destination 

skal respekteres økologisk, socialt og kulturelt. 

Som strategiske partnere i PARKS & BENEFITS projektet 

har Den tyske organisation for bæredygtig transport 

(Nord-østafdelingen) sammen med Roskilde Universitet 

analyseret bæredygtig transport og barrierefri tilgængelighed 

i de naturparker, der er omfattet af projektet. 

Først blev en analyse af internationale standarder og 

gode eksempler i naturparker gennemført, herunder analyser 

af offentlige transportsystemer, naturområdernes 

bæreevne, hot spots, informationsmaterialer og barrierefrie 

infrastrukturer. 

Desuden blev der udført en spørgeskemaundersøgelse 

for at klarlægge, på hvilket niveau problemet med bære-

dygtig transport behandles i hver af naturparkerne. Feltstudier 

i naturområderne gav desuden overblik over de 

aktuelle forhold og mulighed for at sammenligne disse. 

Alle resultater blev inkluderet i analysen af bæredygtig 

transport og blev drøftet i arbejdsgrupper på partnermøderne. 

Resultaterne af den samlede SWOT-analyse 

blev inddraget i charter-processen for de involverede 

naturparker – hvad angår krav om tilgængelighed og 

bæredygtig transport. 

Bæredygtig transport hen til og inden for naturparker 109 

Baseret på partnerinstitutionernes erfaringer blev to retningslinjer 

– “Bæredygtig mobilitet” og “Barrierefri turisme” 

– udviklet til PARKS & BENEFITS projektet. En 

fælles strategi for naturparker i Østersøregionen ville 

også være til stor gavn. Men de involverede naturparker 

var desværre for spredt og for forskellige til, at denne 

meget ambitiøse opgave kunne realiseres. Nye projekter 

ville kunne sikre yderligere erfaringsudveksling og samarbejde. 

Forskellige anbefalinger til naturparker med 

lavt og højt besøgstryk 

Et af projektets hovedresultater var, at parker kun bør 

sammenlignes gruppevis inden for hver sin besøgstrykgruppe. 

Naturparker med højt besøgstryk ligger tæt på 

storbyområder og er ofte let tilgængelige via regionale 

og internationale togforbindelser eller endda via 

lufthavne. Sådanne naturparker kræver en praksis som 

medfører, at privatbilismen reduceres ved hjælp af færdselsrestriktioner 

og/eller udbygget samarbejdet mellem 

alle turismeaktører. En egentlig handleplan om ”intelligent 

transport” bør udarbejdes. 

Naturparker med lavt besøgstryk ligger normalt i tyndtbefolkede 

områder med dårlig infrastruktur og ringe offentlig 

transport. Her skal der kun investeres lidt i bæredygtig 

turisme for at undgå, at privatbilisme skaber 

problemer i fremtiden. 

Jörg Becken og Phillip Wagner, German Association for Sustainable 

Mobility (department northeast)


parks & beneFits oFFentlige transport matrix 



NORgE 

NATURPARK 

MARIBOSØERNE 

DANMARK 

Charterproces x x x x x x x 

Beliggenhed 

…nær stor by x x x x 

…fjerntlliggende 

Adgang 

x x x x 

…med tog x x x x x 

…med bus x x x x x x x x 

…på cykel 

Adgang for handicappede 

x x x x x x x 

…adgang for kørestolsbrugere x x x x x 

…adgang for synshandicappede 

…adgang for hørehæmmede 

…adgang for mentalt handicappede 

x 

Lange cykelruter x x 

Korte cykelruter x x x x x x x x 

"green Certification" vedr. offentligt 

transportsystem (Via bono, green 

certificate) 

x x 

…internationalt 

…nationalt 

x x x 

Info-materiale om offentlig transport x x x x x 


TySKLAND 



TySKLAND 

ŽEMAITIjA 

NATIONALPARK 

LITAUEN 

MATSALU 

NATIONALPARK 

ESTLAND 


LETLAND 

KURTUVĖNAI 

REgIONALPARK 

LITAUEN

Forskellige internationale organisationer har udarbejdet 

anbefalinger om bæredygtig turisme. Inden for disse 

rammer er forskellige standarder også for bæredygtig 

transport blevet foreslået. 

I den endelige rapport fra ”World Ecotourism Summit”, 

som blev afholdt i Québec (Canada) i 2002, blev en 

række anbefalinger til regeringer, den private sektor, 

ikke-statslige organisationer (NgO’er), samfundsrelaterede 

foreninger, vidensinstitutioner, mellemstatslige orga-nisationer, 

internationale finansielle institutioner samt 

organisationer for udviklingsbistand til oprindelige og 

lokale samfund sammenfattet således: 

“Brug af transport hen til og inden for destinationen var et 

centralt anliggende for den forberedende konference i 

Østrig. Hvor det er muligt, bør økoturisme være baseret 

på transport med lav miljøpåvirkning. Drøftelserne på 

topmødet gjorde debatten om adgang til destinationen 

bredere og opfordrede til at fokusere på lettere adgang 

til landdistrikter og naturområder, herunder bjerge, fx 

gennem netværk af vandreruter." 

I Kapitel A "til nationale, regionale og lokale myndigheder 

– vedr. løsning på transport – og adgangsproblemer" 

hedder det i erklæringen: 

"... Den videre gennemførelse af de internationale principper, 

retningslinjer og etiske regler for bæredygtig turisme 

(fx som foreslået af UNEP, WTO, Konventionen 

om Biologisk Mangfoldighed, FN-Kommissionen for 

Bæredygtig Udvikling og ILO) skal øge det internationale 

Bæredygtig transport hen til og inden for naturparker 

111 

løsninger og standarder 

og nationale juridiske samarbejde om lovgivning og planlægning 

af bæredygtig turismeudvikling" (punkt 15) 

og kræver at: 

"... integrere principper for bæredygtig transport i planlægning 

og projektering af adgangs- og transportsystemer 

og tilskynde rejsearrangører og besøgende til at 

vælge grønne transportformer (Punkt 19). 

Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturparker 

fremmer: 

"... brug af offentlig transport, cykling og vandring som 

alternativer til privatbilisme: 

Salgsfremmende aktiviteter vil blive gennemført for at 

fremme brugen af offentlig transport hen til naturparken, 

omkring den og inden for den. Reduktion af privatbilisme, 

samt fremgang for cykling og vandring prioriteres" (Princip 

10) 

Et af virkemidlerne i charter-processen bør være begrænsning 

af privatbilismen: 

"Trafik-kontrol: Rejse hen til og inden for en naturpark bør 

så vidt muligt ske ved hjælp af offentlig transport, cykling 

eller vandring. Rejsearrangører bør derfor foreslå sine 

kunder offentlig transport til naturparken. Rejsearrangører 

bør også bestræbe sig på at arrangere opsamlingssteder 

på stationer eller offentlige trafikknudepunkter. 

Desuden bør alle motoriserede køretøjer, der anvendes til 

fritidsformål (fx 4x4 biler), udelukkes fra alle naturparker”.


Forbedret international og national adgang 

Et vigtigt punkt i et miljøvenligt transportsystem i naturparker, 

er muligheden for at benytte offentlig transport, 

allerede inden gæsterne ankommer til naturparker. Derfor 

er forbedring og/eller videreudvikling af attraktive offentlige 

transportformer af alle slags absolut nødvendigt. 

At efterlade den forurenende bil hjemme bliver straks 

mere attraktivt, når der er andre, nemme måder at 

komme ud i naturen på! Et miljøvenligt transportsystem 

åbner - især for de internationale gæster – en bred vifte 

af alternativer til udlejningsbilen. 

Trafikknudepunkter som lufthavne, færgehavne og togstationer 

spiller en stor rolle i denne sammenhæng. Der 

er ligeledes et stort turismepotentiale i bedre forbindelse 

til de internationale cykel- og vandreruter. Naturparker, 

som er meget langt væk fra tætbefolkede områder, har i 

særlig grad brug for grønne trafikkorridorer, som binder 

naturparker sammen med populære destinationer. 

Lufttrafik 

Luftfart er en vigtig del af samfærdslen i Østersøregionen 

og derfor også et vitalt link til regionens naturparker. 

Øget konkurrence, ikke mindst på grund af 

lavprisselskabernes succes, har presset flypriserne nedad, 

hvilket resulterer i et stigende antal rejsende: Desto 

billigere flyrejser er, desto flere mennesker rejser. 

Lavprisselskaber er faktisk en meget vigtig faktor, der 

påvirker de aktuelle transportmønstre og dermed den 

lokale og regionale turismeudvikling. Der er i de senere 

år registreret en kraftig stigning i weekendturisme til byer 

som Riga og Tallinn hovedsageligt fra andre nordiske 

lande, men også fra Storbritannien og Tyskland. 

Internationale tog og vejforbindelser 

Jernbanen, der skal forbinde De Baltiske Lande med 

Central- og Vesteuropa, kaldes ”Rail Baltica”. Det er et 

af de højt prioriterede projekter i Den Europæiske Unions 

transeuropæiske transportnet (TEN-T). 

Projektet skal forbinde Finland, De Baltiske Lande og 

Polen og desuden forbedre forbindelsen mellem Central-

og Østeuropa og Tyskland. Det forudsætter en ubrudt 

jernbaneforbindelse fra Tallinn (Estland), til Warszawa 

(Polen), som går via Riga (Letland) og Kaunas (Litauen). 

Forbindelsen mellem Berlin og Warszawa eksisterer 

allerede, mens yderligere forbindelse til Tallinn er på vej. 

I mange år har der manglet en direkte togforbindelse 

mellem de tre Baltiske hovedstæder. Miljøvenlig transport 

internt mellem De Baltiske Lande forudsætter imidlertid 

en velfungerende jernbaneforbindelse. 

Alternativet til ”Rail Baltica” er – for individuel trafik – ”Via 

Baltica”, også kendt som E 67. ”Via Baltica” er en hovedvej, 

der løber fra Prag i Tjekkiet til Helsinki i Finland 


113 

gennem Polen, Litauen, Letland og Estland. Det er en 

vigtig vejforbindelse mellem De Baltiske Lande. Den sidste 

strækning, mellem Tallinn og Helsinki¸ betjenes af 

færger (Scandlines) med cirka 10 daglige afgange hver 

vej. Der er planer om at omdanne hovedvejen til en motorvej 

eller motortrafikvej. 

”Rail Baltica” kunne være et godt alternativ til den planlagte 

”Via Baltica”, som har vist sig at være kontroversiel 

af miljømæssige grunde. I modsætning til ”Via Baltica”, 

kan gennemførelsen af ”Rail Baltica” blive et praktisk eksempel 

på en bæredygtig og effektiv udnyttelse af EU’s 

fonde for Samhørighed og Struktur samt give en social, 

økonomisk og klimavenlig løsning på transportproblemet. 

Retningslinjer for bæredygtig transport 

Den tyske organisation for bæredygtig transport, Nordøstafdelingen 

har bl.a. udarbejdet praktiske retningslinjer 

om bæredygtig transport og adgang (Visioner for 

transport) for alle 8 naturparker i PARKS & BENEFITS 

område. 

Støtter 

+ Den videre gennemførelse af de internationale principper, 

retningslinjer og etiske regler for bæredygtig turisme 

i de internationale, nationale og regionale retslige 

rammer, politikker og handleplaner. 

+ Implementering af koncepterne bæredygtig transport 

og handicapvenlig standard.


Der bør indarbejdes: 

+ Bæredygtige transportprincipper i planlægning og projektering 

af adgangs- og transportsystemer. Rejsearrangører 

og besøgende bør tilskyndes til at vælge 

grøn transport. 

+ Beskyttelse og bevarelse af ressourcer uden at gå på 

kompromis med sikker og nem adgang til naturparker 

ved hjælp af hensigtsmæssige, bæredygtige og integrerede 

transportsystemer. 

Udfordringer 

I mange områder overstiger de besøgendes krav til adgang 

og faciliteter systemets bæreevne. Et stort antal 

besøgende kan skabe problemer på grund af øget trafikpres 

på veje og parkeringspladser. I mange områder er 

problemet dog snarere trafikale flaskehalse og sæsonbetonede 

besøgsudsving end egentlig for mange brugere 

i alt. 

Løsninger 

Innovative løsninger er påkrævet. Et sikkert, effektivt og 

bekvemt transportsystem, der giver nem adgang til området 

og mulighed for at komme rundt i dette er også nødvendigt. 

Et transportsystem, der giver mulighed for såvel 

rekreativ turisme som naturbeskyttelse og kan yde landdistrikter 

og byområder en bæredygtig økonomisk udvikling.

Alternative Transportsystemer 

Nye, bæredygtige og intelligente transportsystemer til at 

håndtere stigende trafik og reducere påvirkningen fra privatbilismen 

skal udforskes. Offentlig transport skal leve 

op til navnet: Transport for alle. 

Flerstrenget transportsystem 

Den bedste garanti for en varig, tilstrækkelig og fleksibel 

transport fås ved adgang til flere transportformer. De forskellige 

trafikformer bør tilsammen danne en integreret 

marksførings- og kommunikationsenhed. Reduktion af 

privatbilisme samt fremme af cykling og vandring skal 

prioriteres. 

Strategi I - Forståelse 

Forståelsen af de komplekse sammenhænge mellem 

rekreativ turisme og bevarelse af naturhistoriske, kulturelle 

og historiske ressourcer bør fremmes. 

Strategi II - Kommunikation 

Transport- og turismerelaterede synspunkter skal udbredes 

for at opnå en bedre forståelse af hinandens perspektiver. 

Der bør også være en balance mellem transportselskaber, 

partnere, fredede naturområder og den 

lokale befolkning hvad angår miljø, sikkerhed og besøgs- 

kapacitet, sociale- og økonomiske samt handelsmæssige 

konsekvenser. 


115 

Strategi III – Handleplan 

+ Alternative teknikker og nye teknologier til imødekommelse 

af behovet for mere grøn transport skal 

undersøges 

+ Karakteristik af rejser og passagerer skal identificeres 

+ Evaluering af potentielle flerstrengede transportsystemer 

bør indgå i handleplanen 

Retningslinjer for barrierefri adgang i 

naturparker 

1 

2 

3 

4 

5 

Begrebet barrierefri adgang bør indarbejdes i handleplanen 

for naturparken. 

Naturområdet forpligter til at realisere mindst én attraktion 

for handicappede. 

En række programmer, udstillinger og oplysninger 

bør tilbydes alle besøgende. 

Naturparker bør tilbyde handicappede samme muligheder 

som alle andre - dog kræver specielle former 

for handicap ofte særlige foranstaltninger. 

Naturparker bør informere om stier, der er blevet 

gjort mere tilgængelige for besøgende med handicap. 

Jörg Becken og Phillip Wagner, German Association for Sustainable 

Mobility (Department Northeast)


gode eksempler på bæredygtige 

transportløsninger i naturparker 

Begrænsninger og reguleringer 

Betalingsveje er en mulighed for regulering og reduktion af 

biltrafikken i nationalparker. En privat vej i Dovrefjell-Sunndalsfjella 

Nationalpark, Norge 

Flerstrenget, offentlig transport & offentlig 

bevidsthed 

Forbedring af offentlig transport for besøgende betyder 

bl.a. flere afgange i weekender og på helligdage, i sommersæsonen 

samt om aftenen og natten. Desuden bør 

tog eller busser have mulighed for at transportere cykler. 

Køreplanerne for forskellige transportmidler bør harmoniseres. 

Billede 1: Müritz Nationalpark samarbejder med lokal offentlig bus 

som medtager cykler. En særlig nationalparkbillet kan købes. 

Billede 2: Bilfri turisme bliver mere attraktiv, når togstationer også 

rummer en turistinformation. 

Offentlig bevidsthed 

Nationalparken som brand er et godt grundlag for samarbejde 

med offentlige transportvirksomheder. Tog med reklamer for Müritz 

Nationalpark, Tyskland.

Jernbane 

At åbne transportlinjer i naturen bør være et mål for offentlig 

transport. Jernbane i Dovrefjell-Sunndalsfjella Nationalpark. 

Togstation i Oppdal (Norge) med turistinformation, busstoppested 

og cykeludlejning. 


117 

Opfordring til at parkere bilen uden for naturparken: Historisk 

jernbanen i Biosfæreområdet Southeast-Rügen.


Særlig busser 

Offentlig transport skal tilpasses 

de mest almindelige 

fritidsaktiviteter i naturparker. 

Busser i Norge er fx i stand til at 

transportere ski. 

Vandre- og cykelruter 

Opfyldelse af turisters ønsker er 

et grundlæggende mål for offentlig 

transport: Busser på Rügen er 

i stand til at transportere cykler i 

sommersæsonen. 

Etablering og udvidelse af internationale vandre- og 

cykelruter er af største vigtighed. Sådanne ruter er 

primært etableret som et alternativt internationalt 

netværk, der forbinder storbyområder. Naturparker i 

tyndtbefolkede områder bør derfor forbindes indbyrdes 

ved hjælp af vandre- og cykelruter. Andre ruter kan via 

jernbane- og/eller busknudepunkter forbinde disse fjerntliggende 

naturparker til internationale vandre- og cykelruter. 

Muligheder for at leje cykler 

Rent-A-Bike-system i Riga fremmer brug af cykler i Jurmala (i 

nærheden Kemeri National Park). En lignende ordning i andre 

nationalparker kunne også fremme cykelturismen der. 

Tidligere jernbane omdannet til 

cykelrute i nærheden af Matsalu 

National Park, Hapsalu, Estland. 

Grønne transportkorridorer som 

denne kan binde byer, naturparker, 

turismeknudepunkter og aktører 

sammen. 

Cyklister værdsætter, at afstande er tydeligt 

angivet, som her i Naturpark Maribosøerne, 

Danmark.

Barrierefri adgang til vigtige destinationer 

Adgang bør gives til besøgscenter, campingpladser, picnic-områder 

og formidlingsprojekter. 

Det er muligt at kombinere miljøvenlig transport, tilgængelighed og 

underholdning: Ridefacilitet for handicappede i Kurtuvėnai Regional 

Park, Litauen. 

Fri bane for unge og gamle: Lettilgængelig rasteplads i Müritz 

Nationalpark, Tyskland. 

Bæredygtig transport hen til og inden for naturparker 119 

Informationer på kort 

Oversigtskort over Kemeri Nationalpark i nærheden af Riga 

(Letland) kan tjene som inspiration for andre naturparker. Kemeri 

National Park har flere cykel-, vandre-, båd- og bilruter. De er 

angivet i en række tematiske kort til de forskellige målgrupper. 

Kortene er tilgængelige i National Park Center og desuden online. 

Nationalparken er – bortset fra naturreservatzonen 

– åben for vandrere, cyklende, naturinteresserede, bær- og 

svampeplukkere og badegæster. I højsæsonen skaber det 

meget trafik og undertiden illegal kørsel i parken til skade for de 

følsomme naturområder. Ved hjælp af kortene, der er produceret 

inden for PARKS & BENEFITS, sætter parken fokus på alternative 

transportmidler. 

.

1 

2 

3 

hvorFor skal turistvirksomheder CertiFiCeres? 

hvordan vælges det mest hensigtsmæssige 

CertiFiCeringsprogram og hvor Findes det? 

hvordan Får du din turistvirksomhed CertiFiCeret?

miljømærkning aF turistvirksomheder

122 Miljømærkning af turistvirksomheder 

Mangfoldighed af turisme - mangfoldighed af 

miljømærker 

Europa har flere økocertificerings-programmer end nogen 

anden verdensdel, da Europa stadig er det hotteste 

turistmål med højkvalitet i verden. Mere end 50 miljøcertifikater 

og økomærker dækker alle former for turisme, 

herunder indkvartering, badestrande, lystbådehavne, fredede 

naturområder, restauranter, kunsthåndværk, golfbaner, 

rejser og andre turisme-relaterede aktiviteter. 

Mere end 40 ordninger certificerer indkvartering: Hoteller 

med eller uden restauranter, campingpladser, vandrerhjem, 

herregårde, alpine hytter, feriehuse, gæstehuse, 

Bed and Breakfast og andre. 

Konklusion: 

I princippet bør en turismecertificering gælde for en homogen 

varegruppe med klare og fælles komponenter eller 

tjenester, for at sikre, at miljøpåvirkninger kan sammenlignes 

og bedømmes indbyrdes. Det ideelle 

mil jø mærke kræver et sæt kriterier for "bedre miljøpræstationer", 

som 

+ er ud over, hvad der er påkrævet ved lov (nationale eller 

regionale), og 

+ kan opnås hos en betydelig del af målgruppen for turismeaktører 

med henblik på at give et reelt bedre valg 

for forbrugeren.

Turister forventer miljøkvalitet 

For forbrugerne er miljøkvalitet i turismeprodukter meget 

vigtig. Spørgsmål som: Rene strande, rent vand, intet 

affald, ingen forurening, beskyttet natur, lavt støjniveau 

er alle meget højt rangerende forbrugerkrav. Omkring en 

tredjedel af de europæiske turister foretrækker at bruge 

bus og tog i det daglige og foretrækker også at bruge 

god offentlig transport på feriestedet fremfor at tage 

bilen. Mere end 40 % af de besøgende foretrækker at bo 

i en miljøvenlig indkvartering. En ud af fem turister 

foretrækker, at rejsearrangører, bookingagenter og destinationer 

klart angiver deres højere miljøstandard med 

et miljømærke. 

Miljømærkning af turistvirksomheder 123 

hvorFor bør turistvirksomheder CertiFiCeres? 

Miljømærker skal give et bedre valg for 

forbrugerne 

Effektiviteten af miljømærker har været begrænset indtil 

videre. Udviklingen af det europæiske indre marked for 

så stort og bredt publikum kræver en fælles indsats. 

Miljømærker kan lykkes, hvis de indikerer god 

miljøkvalitet ("bedre end ikke-certificeret") og giver et 

passende udvalg af produkter. For at opretholde forbrugernes 

anerkendelse skal miljømærker også have en 

pålidelig verifikationsprocedure. 

Standarder sikrer kvaliteten på miljømærker 

En række undersøgelser har gennem de sidste 10 år 

sammenlignet certificeringsprogrammer for at få et 

overblik over dette store marked. Men alle disse omfattende 

undersøgelser er alt for uoverskuelige i praksis. 

Spørgsmålet er stadig: Hvordan kan en virksomhed, der 

ønsker at blive certificeret, håndtere opgaven – uden 

selv at blive certificeringsekspert? 



hvordan vælges det mest hensigtsmæssige Certi- 

FiCeringsprogram og hvor Findes de? 

Ansøgende turistvirksomheder kan begynde med global 

Sustainable Tourism Criteria (gSTC) – hvor et sæt af 37 

frivillige standarder, der repræsenterer det minimum, 

som enhver turismevirksomhed bør stræbe efter for at 

beskytte og bevare natur- og kultur-ressourcer, er anført. 

Kriterier og indikatorer ses på: > http://new.gstcouncil. 

org/resource-center/gstc-criteria 

Enhver destination har sine egne karakteristika. Derfor 

har ECO-DESTINET-gruppen angivet disse globale kriterier 

specielt for det europæiske marked. European 

Eco tourism Labelling Standard (EETLS) giver ud over 

de 37 universelle kriterier fra gSTC: 

+ Gældende underkriterier for forskellige typer af 

ydelser: Besøgscentre, pakkerejser, indkvartering, 

udendørs aktiviteter, restauranter 

+ Foranstaltninger og indikatorer 

+ Tips for den praktiske gennemførelse af anførte 

kriterier "How to do it" 

+ Gode eksempler 

+ En liste over økomærker, der opfylder EETLS’ 

standarder 

EETLS’ standarder er veludviklede og kan anvendes 

som rettesnor. "Håndbog i kriterier og gode eksempler 

på mærkning af økoturisme i Europa” er tilgængelig online 

på: > www.ecoroute.eu/destinet/en/publi.php?id=13 

GSTC kriterier og udkast til EETLS kriterier 

A – Demonstrere effektiv bæredygtig forvaltning 

A.1 Demonstrere bæredygtigt naturforvaltningssystem 

A.2 Opfylde internationale og lokale love 

A.3 Charter-relevant medarbejderuddannelse 

A.4 Kundetilfredshed indarbejdes 

A.5 Reel markedsføring 

A.6 Design og opførelse af bygninger og 

infrastruktur skal: 

A.6.1 Overholde lokale zoneinddeling og bestem- 

melser om beskyttet kultur eller natur 

A.6.2 Respektere den omgivende natur- og 

kulturarv såvel i placering, design, konsekvensanalyse, 

jordbesiddelser og 

erhvervelse 

A.6.3 Anvende lokalt relevante principper vedr. 

bæredygtigt byggeri 

A.6.4 Skaffe adgang for personer med særlige 

behov. 

A.7 Informere om seværdigheder 

EETLS – Gruppe af kriterier 

EETLS 1 Overhold særlige regler i naturparker 

EETLS 2 Hæv besøgendes bevidsthed om værtsdestination 

B – Maksimere sociale og økonomiske fordele for 

lokalsamfundet og minimere negative virkninger 

B.1 Udvikle lokalsamfundet 

B.2 Anvende lokal arbejdskraft 

B.3 Anvende lokale fair-trade-produkter/services 

B.4 Anvende lokale iværksættere 

B.5 Følge kodeks for aktiviteter i indfødte samfund 

B.6 Følge politik mod kommerciel udnyttelse 

B.7 Objektiv i ansættelse

B.8 Følge lovgivning om medarbejderbeskyttelse 

B.9 Undgå at true grundlæggende services for 

naboområder 

C – Maksimere fordele ved kulturarvsdestinationer 

og undgå negative virkninger 

C.1 Følge anbefalet adfærd 

C.2 Behandle historiske genstande med respekt 

C.3 Sikrer beskyttelse af lokaliteter 

C.4 Inddrager lokal kunst, kultur og arktitektur 

D – Maksimere fordele for miljøet og minimere 

negative virkninger 

D.1 Bevare ressourcerne 

D.1.1 Miljøvenlig indkøbspolitik 

D.1.2 Måle og begrænse mængde af affald 

D.1.3 Måle og begrænse energiforbrug 

D.1.4 Måle og begrænse vandforbrug 

D.2 Reducere forurening 

D.2.1 Måle og begrænse CO 2 -udslip 

D.2.2 Begrænse spildevand 


D.2.3 Begrænse affald 

D.2.4 Begrænse anvendelse af kemikalier og 

skadelige stoffer 

D.2.5 Begrænse andre forurenende stoffer 

D.3 Bevare biodiversitet, økosystemer og landskaber 

D.3.1 Sikre bæredygtige bestande af vilde dyr 

D.3.2 Afstå fra brug af vilde dyr i fangenskab 

D.3.3 Afstå fra udsættelse af fremmede og 

invasive arter 

D.3.4 Bidrage til bevarelse of biodiversitet 

D.3.5 Afstå fra skadelig interaktion med vilde dyr 

og naturlige økosystemer 

For en naturparkadministration er et godkendt miljømærke 

den bedste måde at sikre den ønskede standard 

på hos virksomhedspartnerne. 



hvordan Får du din 

turistvirksomhed CertiFiCeret? 

Der er en forbløffende vifte af mærkningsmuligheder på 

det europæiske marked. Enighed om én fælles mærkning, 

som det ellers var meningen fra projektets start, 

viste sigt at være urealistisk for PARKS & BENEFITS 

partnere. 

Der er store forskelle på, hvor langt de enkelte europæiske 

lande er med at etablere et almindeligt anvendt 

certificeringssystem/miljømærkning for bæredyg- 

tige turismeprodukter, varer og tjenesteydelser. 

+ I nogle lande har nationale myndigheder lagt en masse 

kræfter i at gennemføre kvalitetsmiljømærker - ved 

hjælp af nationale såvel som internationale mærker for 

alle former for tjenester (DK/NO). 

+ Andre lande påbegyndte også forskellige initiativer af 

høj kvalitet - nationalt og regionalt - men uden koordinering 

mellem certificeringsmyndigheder og certificeringssystemer 

og med tidsmæssigt begrænset økonomisk 

støtte, hvilket resulterer i et overvældende antal 

tilbud af mere eller mindre gyldige certificeringer og 

miljømærkning (gER). 

+ Nogle lande synes at have et meget velorganiseret 

mærkat-system ved hjælp af et begrænset antal nationale 

mærker, men til gengæld er meget tilbageholdende 

med at bruge internationalt anerkendte 

miljømærker (EE/LV). 

+ Andre lande er endnu ikke er positivt indstillet over for 

at starte en national miljømærkskampagne og også 

meget tøvende med at anvende internationale certifikater 

og miljømærkning (LT). 

Generelt 

+ Graden af mærkningsfremskridt afhænger af den 

økonomiske udvikling og falder fra nord-vestlige lande 

mod de østeuropæiske lande i Østersøregionen. Det 

øst-vestlige skel er stadig meget synligt hvad angår 

startniveau for kvalitetsinitiativer. 

+ Som med alle internationale/europæiske lovgivninger: 

Også for miljømærkning gælder det, at det er vanskeligt 

at bringe de internationale regler i overensstemmelse 

med national lovgivning.

+ Den Grønne Nøgle for turistfaciliteter er det eneste vidt 

udbredte internationale miljømærke i PARKS & BENE- 

FITS-landene, dog med undtagelse af Tyskland og 

Norge. 

+ Det europæiske charter for bæredygtig turisme er i 

mellemtiden blevet tildelt 75 beskyttede naturområder 

i otte europæiske lande. I øjeblikket har yderligere 32 

naturparker i 10 europæiske lande ansøgt om registrering 

og er ved at gennemgå certificeringsprocessen, 

bl.a. PARK & BENEFITS partnerne. Det europæiske 

charter for bæredygtig turisme i naturparker er det 

mest udbredte og anerkendte certificeringsredskab til 

at sikre en bæredygtig og grøn turismeudvikling i en 

naturpark. 

Alligevel har EUROPARC indtil videre ikke til hensigt at 

udvikle et eget miljømærke for partnerne. EUROPARC 

fastsætter bestemte modeller for partnerskaber mellem 

naturparker og virksomheder inden for turisme i parkområdet. 

Se charter Del II på: 

> www.european-charter.org 

Praktiske problemer vedr. en fælles Østersøstandard 

for miljømærker/certifikater 

+ Kriterie harmonisering – En BSR-dækkende harmonisering 

vil være vanskeligt at opnå, især i relation til forskelle 

på niveauer af økonomisk udvikling og på virksomhedernes 

vilje til at investere i miljøkvalitet. På den 

anden side kan tjenesteudbydere i det mindste blive 

bedt om at anvende produkter, der opfylder visse kriterier 

baseret på EETLS miljømærkekriterier. 

+ Bevidsthed om miljømærker er fortsat lav i visse om- 


råder, og et større salgsfremmende fremstød for 

miljømærker er nødvendig for at sætte skub i efterspørgslen. 

I øjeblikket vil forbrugerne især i det østlige 

og sydlige europæiske lande ikke bruge flere penge på 

at købe miljømærkede produkter. 

+ Certificering kan være et problem især for små virksomheder. 

Innovation er som regel drevet af små virksomheder, 

men kompleksiteten af certificeringsprocessen 

er en forholdsvis større byrde for sådanne 

virksomheder, der i mindre grad er i stand til at absorbere 

de administrative udgifter. 


1 

2 

3 

trends inden For naturturisme 

særlige udFordringer i markedsFøringen aF naturparker og 

"guerilla"-markedsFøring 

eksempler på turismeprodukter og markedsFøring aF 

naturturisme i naturparker

udvikling og markedsFøring aF naturturisme

130 Udvikling og markedsføring af naturturisme 

trends inden For naturturisme 

Udtrykket "natur-baseret turisme" henviser til den appel 

som de store naturværdier giver turister over hele verden 

- måske mere end nogensinde før. Forskellige undersøgelser 

har analyseret og diskuteret naturens potentiale 

og udfordringer for områder og især for na- 

turparkers ledelse, da antallet af besøgende i nationalparker 

er steget kraftigt i de seneste årtier. 

Viden om besøgende og tendenser inden for naturturisme 

er vigtig i forhold til at designe strategier for naturparker, 

som er relevante for fremtiden og er bæredygtige. 

Men udvikling af turismeprodukter må også have et særligt 

fokus på behov hos de målgrupper, forvaltningen ønsker 

at tiltrække. I dag forstår mange myndigheder i 

"Den kreative klasse" "Millennials" "LOHAS" (Lifestyles of 

Health and Sustainability) 

+ Høj efterspørgsel efter 

service 

+ Luksus-orienteret 

+ åben over for teknologi 

+ Selvstændige 

+ Små iværksættere 

+ Højt kvalificerede 

arbejdstagere 

+ Aktive 

+ Kommunikative 

+ Behagelige 

+ Inspirerende 

+ Født i 80'erne 

+ Post-TV generation 


og meget forbundet 

+ Digital livsstil 

+ Meget sundhedsbevidst 

+ En del af trenden 

"Ny middelklasse" 

naturparker, at de besøgende har forventninger til 

kvalitet og behov for service, og myndigheden ved, at 

analyser af tilfredshed fører til en bedre forståelse af de 

besøgende. Dog har begrænsninger i budget og personale 

indflydelse på omfanget og regelmæssigheden af 

undersøgelser og videruddannelse. De besøgendes behov 

og krav forandres og følger visse livsstilstendenser. 

Nutidens målgrupper og levevis kan klassificeres og 

sammenfattes som følgende 1 : 

+ Hybrid livsstil: 

sundhed og nydelse 

+ Kendskab til bæredygtighed 


+ Bevidst om indre 

værdier og optimistisk 

+ Grøn livsstil 

+ Spirituelt orienteret 

+ Holistiske behov og 

opfattelser 

+ Autenticitet er meget 

vigtig 

"golden generation" 

+ Repræsenter det sociale 

flertal i fremtiden: rig på 

tid, penge, rig! 

+ Erfarne - men ikke 

erfarne forbrugere 

+ Sofistikeret og interesseret 

+ Ingen feriesteder med 

ældreboliger 

+ Kommunikation og 

service er vigtig

Generelt kan det konstateres, at nutidens målgrupper har 

en større miljøbevidsthed. Naturturisme, og det at komme 

tilbage til rødderne, bliver stadig vigtigere. At gå ned i 

tempo i ferien spiller en vigtig rolle i den hektiske virkelighed, 

som de fleste mennesker lever i. Samtidig har 

disse målgrupper mange rejseoplevelser, der medfører 

en stor efterspørgsel efter kvalitet. 

Typiske natur- og udendørsentusiaster kan derfor 

opsummeres som følgende 2 : 

+ Middel og yngre aldersgrupper 

+ Middelhøj indkomst 

+ Bor oftere end gennemsnittet i tre-og-fire personers 

husstande 

+ De fleste har en eksamen fra en ungdomsuddannelse 

og arbejder 

+ Information og kommunikationsteknologi 

er en naturlig del af hverdagen 

Udvikling og markedsføring af naturturisme 131 

+ Er både eksperimenterende og familieorienteret: 

har en stærk ansvarsfølelse for sig selv og deres 

familie 

+ Har kulturel interesse og sociale engagement: 

følsomhed over for sociale spørgsmål 

+ Stærk interesse for natur, miljø og bæredygtighed: 

favoriserer udendørs aktiviteter 

(såsom cykling og vandring, kigge på fugle); 

ønsker at opleve naturfænomener 

og lære om naturen. 

+ Har en forståelse for økologi: 

nyder et så intakt og sundt miljø 

som muligt, er oplevelsesorienteret 

og miljøbevidst 

+ Mere end en tredjedel har mere end én forlænget 

ferie om året 

+ Nyder at møde mennesker med samme interesser.


Følgende fakta er af betydning for naturturister i 

forhold til at udvikle produkter til dem: 

+ Målgruppe for "samvittighedsfuld rejse": Et rent miljø 

ses som en forudsætning for personlig nydelse af 

natur, wellness og sund ernæring 

+ Søgning efter autentiske oplevelser i de mest 

uberørte naturområder og villighed til at bruge flere 

penge til dette formål 

+ Ønsker at kombinere deres naturoplevelser med 

kultur og andre aktiviteter 

+ Gæstfrihed er af stor værdi: det er stadig en af de 

vigtigste grunde for turister til at besøge en destination! 

+ Alternative transportformer er velkomne, hvis 

mobiliteten er sikret på stedet 

+ Naturparker er generelt smukke året rundt. Naturen 

kan opleves meget forskelligt, afhængig af årstider og 

tidspunkt på dagen 

+ Naturbeskyttelse: besøgende har brug for og ønsker 

information om naturparken 

+ Se efter infrastruktur med komfort og kvalitet til 

turister, der også bruges af lokalbefolkningen 

+ Foretrækker autentiske, naturorienterede og miljøvenlig 

indkvartering 

+ Ser efter kontraster til deres hverdag og ønsker at 

komme i kontakt med indbyggere. De ønsker at 

opleve en anden verden, der er anderledes end deres 

daglige rutiner. 

+ Sjov og frihed, naturlighed og ægthed er vigtigt 

+ Individualitet er vigtig. Naturturister ønsker ikke at 

rejse i store grupper, mindre grupper eller individuelle 

ture foretrækkes. Flere og flere niche-rejsearrangører 

tilbyder mindre grupperejser fra 8 personer op, og der 

er også ture til rådighed for enkeltpersoner. Hovedformålet 

med de tilbudte ture er at lade natur være 

natur. 

+ Aktiviteter såsom cykling, vandring, sejlads i kano bør 

altid være inkluderet i produktet! De daglige aktiviteter 

diskuteres i en fælles feedback-runde om aftenen. 

+ Naturturister går ikke ind i områder med masseturisme. 

+ Familier har generelt små budgetter og er meget 

prisbevidste. Ferie med hele familien skal være en 

børnevenlig ferie. 

+ Foretrækker lokale produkter og sunde retter 

+ Foretrækker tilbud med "Sundhed og Wellness" 

+ Spørg til eventyr i naturen: oplevelser med alle 

sanser.

Ledelsen i naturparker og turistforeninger er i stigende 

grad klar over, at turister, der søger områder med enestående 

naturværdier, er i stand til at ændre opfattelse og 

forstå den lokale befolkning samt fordelene ved at bevare 

miljøet. Derfor er det afgørende at inddrage alle 

relevante parter fra starten og kontinuerligt i beslutningsprocessen 

samt klart at definere grænserne for turisme 

og naturbeskyttelse. Som et første skridt, skal de lokale 

forhold beskrives og analyseres grundigt. For at gøre 

det, er ledelsen i naturparker nødt til at overveje følgende 

tendenser 3 : 

+ Demografiske ændringer vil resultere i et stigende 

antal ældre besøgende og en ændring i aktiviteter, indstillinger 

og erfaringer, der søges af de besøgende 

+ Øget tilgængelighed af informationsteknologi vil føre til 

flere informationer om (potentielle) besøgende i 

forbindelse med fritids- og udendørsaktiviteter i naturparker, 

ledelsesstrategier mv. 

+ Øget tilgængelighed af informationsteknologi påvirker 

besøg i naturparken 

+ Fremskridt i teknologi kan reducere rejseomkostninger 

og kan give øget efterspørgsel på ferier i naturparker, 

der ligger langt hjemmefra 

+ Ledelsen i naturparken bliver stadigt mere sofisti-kerede 

i deres forståelse og forvaltning af besøg og turisme 

+ Internationale rejser vil blive stærkt påvirket af faldende 

leverancer af olie og gas og store stigninger i energiomkostninger 

i det andet årti af det 21. århundrede, 

og 

+ Naturparker anerkendes i stigende grad som kulturelle 

ikoner. 

Om natur og mennesker sagde den tyske fremtidsfor- 


sker Horst Opaschowski: I fremtiden vil en uberørt, stille 

sø kunne blive en turistattraktion i sig selv. Søen har eksisteret 

i hundreder af år, men ved en ændring af de 

besøgendes emotionelle oplevelse, bliver den interessant 

igen. 


1 Thomas Feil, dwif-Consulting GmbH, presentation at PARKS & 

BENEFITS marketing workshop in Berlin (GER) 03.12.2009 

2 Thomas Feil, dwif-Consulting GmbH, presentation at PARKS & 

BENEFITS marketing workshop in Berlin (GER) 03.12.2009 

and INVENT-Tourismus: Innovative Vermarktungskonzepte 

nachhaltiger Tourismusangebote für den Massenmarkt – 

Forschungsprojekt > www.invent-tourismus.de 

3 Recreation and tourism trends. 

> www.sustainabletourismonline.com 

4 Weitlaner, Wolfgang (04.07.2009): Globaler Trend zum 

Naturtourismus. > www.pressetext.com


særlige udFordringer i markedsFøringen aF naturparker 

og "guerrilla"-markedsFøring 

Markedsføring af naturparker over for turister kan give 

følgende udfordringer: 

+ Ledelsen af naturparker er nødt til at koncentrere sig 

om forskellige målgrupper som endagsbesøgende, 

weekendgæster og dem, der holder deres årlige ferie i 

naturparken. Derfor er der behov for at udvikle forskellige 

produkter, som justeres til forskellige målgrupper 

og individuelle behov. 

+ Det største problem for naturparker er manglen på forudsigelighed 

hos de besøgende. 

+ Virksomheder i og omkring naturparker er ofte små og 

har begrænsede ressourcer til markedsføring, hvilket 

står i modsætning til behovet. 

+ Naturparker opfattes ikke altid som et turistmål, og har 

sjældent en markedsføringsplatform. Ofte samarbejder 

de ikke med turistråd. 

Strategier for "guerrilla"-markedsføring" er som regel 

uventede, ukonventionelle og potentielt interaktive. 

Hovedfokus er lagt på udvikling af et unikt, engagerende 

og tankevækkende koncept til at skabe opmærksomhed 

med få finansielle ressourcer. De følgende eksempler 

kan være en del af enkle, men effektive strategier for 

"guerilla"-markedsføring. 

Direkte markedsføring: 

+ Lav et tæt samarbejde med lokale turistkontorer med 

henblik på at markedsføre området og sælge nye 

produkter. 

+ Send blomster eller gaver til potentielle kunder: 

fx til virksomheder for at markedsføre spændende 

ture. 

+ Besøg dine kunder/større virksomheder og organiser 

for-besøg, skab en dialog og spørg til deres behov, så 

du kan skræddersy produkter og forberede detaljerede 

handlingsplaner i forhold til kunderne. 

yderligere hjælp til "guerrilla"-markedsføring: 

+ Et vigtigt redskab er udvikling af en markedsføringsdatabase, 

herunder kundeinformationer 

+ Aviser, radio og tv: forsyne dem med historier 

+ Merchandising: muligt til skoleklasser, interessegrupper 

og virksomheder. 

Nyhedsbreve med særlige tilbud: 

Fastsætte tidsfrister for alle tilbud.

Gode overvejelser 

+ Definér et konkret og unikt markedsføringskoncept 

med et budskab, der 1) er tiltrækkende for slutkunderne 

og 2) ikke kan kopieres af dine konkurrenter, 

når du først har sat dig på det. 

+ Målgruppernes profil ændrer sig løbende, og passer 

ofte ikke ind i skemaer - arbejd aldrig alene: fortsat 

integration og samarbejde med lokale turismeaktører, 

turistinformationscentre og lokale/nationale turistråd. 

+ Kombinér ikke alle aktiviteter: vælg markedssegmen- 

ter og tilbyd specialiserede produkter til dine målgrup- 

per. 


+ Brug aktiviteter, såsom fiskeri, camping, kanosejlads i 

forskellige miljøer. 

+ Vær altid klar over din målgruppes behov og ønsker 

+ Sørg for at vide, hvem din målgruppe egentlig er, fx er 

det ikke en skoleklasse, men ledelsen af en skole, der 

tager beslutninger. Prøv i 2-3 weekender hver sæson 

at tilbyde produkter, der er fuldstændig tilpasset 

kundernes behov. 

+ Kommunikation: Brug målgruppens sprog 

og markedsføring i sociale medier (fx Facebook) 

+ Skab følelser for at tiltrække din målgruppe (brug fx 

billeder med personer). 

Sådan kommer du i gang/anbefalinger 

+ Det er bedre at arbejde med grupper end enlige 

vandrere og med familier end singler samt virksomheder, 

der booker arrangementer for en hel dag - de 

er simpelthen mere forudsigelige. 

+ Du skal være sikker på dine besøgstal, før du taler 

med turistkontorer og interessenter, og selvfølgelig, 

før du udvikler en strategi. 

+ Gør det enkelt og tal med potentielle kunder direkte 

(hvis muligt). 

+ Fortsæt med succesfulde aktiviteter: Kontakt tidligere 

kunder, tal med kolleger, brug socialt netværk og 

virksomheder, du kender. 




eksempler på turismeprodukter og markedsFøring aF 

naturturisme i naturparker 

grundlæggende prinCipper 

For miljøvenlig og bæredygtig 

naturturisme samt 

produktudvikling i lettiske 

naturparker 

Dyreobservation 

Der er en betydelig koncentration af dyr (pattedyr) i Letland. 

Men på grund af dyrenes forsigtige adfærd er det 

ikke let at få øje på dem. Denne omstændighed gør 

dyret særligt spændende, da målet (oplevelse af dyret) 

ikke kan garanteres. Specialiserede lokale naturvejledere, 

som kender dyrenes adfærd og vaner, kan 

hjælpe de besøgende. 

+ Husk at dyreobservationer tager lang tid. Der kræves 

stor tålmodighed og beslutsomhed. Almindeligvis bruger 

dyreobservatører skjul og udsigtstårne . De bærer 

tøj i camouflagefarver og af blødt stof, der ikke larmer. 

Dyreobservatører undgår at lave støj. 

+ En naturvejleder er nødt til at kende de steder, hvor 

dyrene kan forventes at blive set (fx fourageringsom- 

råder, parringssteder), være i stand til at bemærke og 

vise dyrespor (såsom fodspor, "badeværelser", eks- 

krementer). guiden bør fortælle spændende historier 

om dyrelivet. 

+ Guiden sørger for, at dyreobservation ikke generer 

dyrene og ikke får dem til at forlade området. Således 

bør guiden "vurdere" de besøgende, og beslutte, i 

hvilket omfang levestedet eller det aktuelle sted, bør 

besøges på hver enkelt tur. 

+ Dyreobservation bør kun organiseres i små grupper (få 

deltagere). 

+ Dyreobservatører må ikke forstyrre dyrene i deres huler. 

+ Efter en tur med dyreobservation bør kun positive følelser 

og fotos viderebringes. Respekter alle levende 

væsener! 

+ Lav en liste over dyr, som kan ses i nærheden af dine 

turistfaciliteter og tilføj de bedste billeder, du har taget. 

Fugle-kiggeri 

Fugleobservation er en af de mest populære naturaktiviteter, 

der tiltrækker såvel børn som voksne. Fuglearter, 

som er sjældne eller endda udryddet i Europa, kan observeres 

i Letland forholdsvis hyppigt. Enhver årstid er

velegnet til fugleobservationer. Den største mangfoldighed 

af fuglearter kan observeres i løbet af forårets og 

efterårets vandringer samt under redebygning. 

+ Vis ikke sjældne og beskyttede fuglearters ynglepladser 

frem. 

+ Lær at genkende fugle, ikke blot ved deres udseende, 

men også ved deres stemmer. Tag optagelser af fuglestemmer 

dem med på dine fugleture. 

+ Saml spændende historier om fugle og fortæl dem til 

de besøgende. 

+ Lav en liste over fuglearter, som kan ses i nærheden af 

dine turistfaciliteter og sæt listen på din hjemmeside. 


+ Lav tematiske fugleture; fugle, der lever i enge, i skove, 

ved indre farvande og kysten, i moser, og om fugleliv 

på forskellige årstider. 

+ Husk altid på at fuglene bliver prioriteret højest. Undgå 

at forstyrre deres liv og levested. 

+ Brug udkigstårne eller andre platforme til at se større 

områder og spotte flere fuglearter. 

+ Sæt foderbrætter op til at tiltrække fugle om vinteren. 

Opsæt fuglehuse af forskellige typer og størrelser om 

foråret. Lav et uglehus! 

Insektobservation 

Insekter er den mest artsrige organismegruppe i verden 

med næsten en million kendte arter på nuværende tidspunkt. 

Også i Letland findes den største artsvariation 

hos insekterne. De er omkring os, og de kan ses når 

som helst, bortset fra om vinteren, hvor forholdsvis få 

arter kan observeres. Insekter spiller en væsentlig rolle i 

menneskers liv, og det er derfor værd at kende dem 

bedre! 

+ Fang insekter uden at skade dem. Brug et sweep-net, 

en si, eller fang med lys om aftenen eller om natten. 

+ Inviter entomologer med til dine insekt-sessioner. Eksperterne 

kan fortælle masser af historier om vores små, 

lidet kendte naboer. 

+ Insekter kan bedst set i åbne områder, enge, skove, i 

nærheden af vand og i vand, på træer og inde i træer 

eller i boligområder. Det største antal og den største 

variation af insekter ses på varme og solrige dage.


+ Lav en liste over insektarter, der er observeret i naturområdet 

samt et fotogalleri. 

+ Under "jagten" på insekter må der ikke ske skader eller 

ændringer i deres levested. 

+ Insekt-kiggeri betyder ikke at indsamle dem. Tag kun 

gode minder og fotos med dig. 

Botaniske ture 

Der er over 5.500 plantearter i Letland. Hvor mange 

planter kender vi? Lær at identificere de mest udbredte 

arter af alger, lav, mosser, ulvefodvækster, padderok og 

blomstrende planter. Hvis du bor uden for byen, kan 

du finde hundredvis af plantearter i dine omgivelser! 

+ Baser primært dine botaniske ture på arter, der er udbredte 

og findes i omgivelserne. 

+ Hvis du afslører og viser levesteder for sjældne og fredede 

plantearter, må du sørge for, at deres fremtidige 

eksistens ikke er truet. 

+ Fortæl en gribende historie om hver planteart, du viser 

- hvor folk bruger den, hvad er dens rolle i menneskers 

liv. Kan den være forbundet med nogle historiske 

begivenheder. 

+ Lav en liste over plantearter på din hjemmeside. 

+ Lav en folder med billeder af de mest udbredte planter 

i nærheden. 

+ Lav tematiske ture om planter, der vokser på enge, i 

skove, ved vand, i moser, og om hvordan planter ser 

ud, tilpasser sig og overlever i løbet af året. 

+ Ved slutningen af din tur kan du tilbyde dine gæster en 

velsmagende lokal urtete. 

“Svampejagt” 

I Letland findes mere end 4000 svampearter, heraf er 

kun 1% af dem spiselige. Svampe er usædvanlige organismer, 

og deres rolle er vigtig, fordi mange af dem 

nedbryder træ og tager del i naturens kredsløb. Svampe 

har mange forskellige former og farver, det er derfor, det 

er spændende at udforske dem. 

+ Lær om svampearter, der findes i dine omgivelser. 

Spørg folk, der kender svampe, og de vil hjælpe dig 

med at identificere de arter, du har fundet. De vil være 

i stand til at fortælle interessante ting om svampe.

+ Prøv at finde en interessant og gribende historie om 

hver svampeart. 

+ Saml lokale opskrifter på retter med svampe. 

+ Lav en folder med billeder om de mest udbredte svampe 

i nærheden. 

+ Lav tematiske ture om svampe, der vokser på forskellige 

årstider, der er giftige eller spiselige osv. 

+ Tilbyd en folder til dine gæster, såvel som et forstørrelsesglas 

og et sted, hvor de kan undersøge de svampe, 

de har plukket. 

+ Hvis du ønsker at at smage eller at identificere en 

svamp, kan du skære forsigtigt i svampen ved hjælp af 

din kniv uden at beskadige myceliet. 

+ Hvis du ikke er sikker på, om svampene er giftige eller 

ej, må du altid efterlade dem i skoven. 

+ Ved slutningen af turen, tilbyd nogle lækre smagsprøver 

med kendte, lokale, spiselige svampe. 

Hundredårige, historiske og usædvanlige 

træer 

Et gammel træ repræsenterer en hel miniatureverden af 

biologisk mangfoldighed. Hundredvis af planter, svampe- 

og dyrearter kan leve på det. Jo ældre træet er, jo mere 

værdifuldt er det for naturen. Lettiske traditioner og ritualer 

er forbundet med bestemte træarter. Her er træer - 

"vidner" til historiske begivenheder. 

+ Lav en tavle til træet med information om: navn, dimensioner, 

en god historie, historiske fotos, beskrivelser af 

træets "indbyggere" - såsom lav, mosser, svampe, fugle, 

insekter. 

Udvikling og markedsføring af naturturisme 

139 

+ Nævn træets beskyttelsesstatus. 

+ Hvis træet har store, åbne fordybninger, bør de dækkes 

med naturligt materiale for at forhindre vind og sne 

i at trænge ind. Ellers vil træet henfalde og dø. 

+ Lav et hegn rundt om træet, der følger kronens afgrænsning. 

Det vil beskytte træernes rødder mod husdyr 

og landbrugsmaskiner. 

+ Hvis det er nødvendigt, kan de største grene afstives 

for at forhindre dem i at brække af. 

+ Opsæt et uglehus på et gammelt egetræ. På denne 

måde vil du tiltrække nye fuglearter til dit område. 

+ Opstil adfærdskodekser for besøgende, der kommer til 

træet.


Klippefremspring, huler 

Sandsten og dolomit i Letland blev dannet i Devon-perioden 

for over 300 millioner år siden. Blotninger af disse 

sedimentære bjergarter er vigtige levesteder for alger, 

mosser, lav, insekter og nogle fuglearter. Huler i disse 

blotninger er unikke levesteder for meget specielle bestande 

af planter og andre organismer. Adskillige flagermusarter 

overvintrer i hulerne. 

+ For at lære om et klippefremspring behøver besøgende 

ikke at komme op og gå på det. 

+ Undgå at beskadige klippefremspring og søg ikke efter 

fossiler i dem. 

+ Huler i Letland er for små til at modtage besøgende. 

Desuden repræsenterer de meget følsomme biotoper, 

især under flagermusenes dvaleperiode. 

Ti grundlæggende trin for turarrangører 

Den nuværende metode er udviklet og afprøvet i 

forbindelse med planlægning af vandre-, sejl- og cykelruter 

i nationalparker i Letland, såvel som i andre naturparker 

/ Natura 2000-områder i Letland. Ruterne er 

primært beregnet til gæster, der rejser alene. Dyre- og 

planteture kan organiseres med eller uden en naturvejleder. 

De 10 trin beskrevet nedenfor vil hjælpe med at 

strukturere og optimere dit arbejde, når du planlægger 

og beskriver vandre-, sejl- og cykelruter for folk, der rejser 

alene. 

1 

2 

3 

Koncept for ruten 

At udvikle en aktiv turistrute kræver først en god ide 

og en vision. Hvilke område vil ruten krydse, hvor er 

start- og slutpunkt? Hvad er temaet for ruten (natur, 

landskab, fugle, insekter, andet)? Hvordan kommer 

gæsterne til startpunktet, og hvordan vil de forlade 

rutens endepunkt (eller hvordan vil de vende tilbage 

til udgangspunktet)? 

Udforskning af kort og litteratur 

Når du har fundet konceptet, kan du begynde med at 

indhente alle tilgængelige oplysninger. Brug kort i 

forskellige skalaer, rejseguides, brochurer og 

hjemmesider. Formålet med dette grundtrin er at 

finde og forstå faktiske eller potentielle ressourcer for 

turisme og understøttende infrastruktur (indkvartering, 

naturstier, fugletårne, spisesteder, butikker, attraktioner 

og campingpladser), der allerede findes i 

nærheden af din rute. 

Udformning af ruten 

Marker din rute på kortet. Den orbinder de tidligere 

nævnte turistattraktioner/naturattraktioner. Brug fortrinsvis 

kort af følgende skala: 1: 200.000 (primært til 

cykelruter, der krydser store områder og følger 

hovedveje), 1: 100.000 (kortere ruter inden for en region, 

som følger mindre veje) eller 1: 50.000 (lokale 

og korte ruter, der følger små veje, inklusiv skovveje 

og/eller stier). De sidste to skalaer er velegnet til ruter 

for naturiagttagelser og til naturturister, der ofte 

foretrækker at bo i samme område.

4 

5 

6 

Test af ruten på forskellige årstider 

Når ruten er kortlagt, skal den afprøves i praksis for 

at forstå dens styrker og svagheder, samt for at se de 

betingelser, som ikke kan forudsiges bag skrivebordet. 

Det er tilrådeligt at teste din rute om foråret (april 

-maj, så er du i stand til at vurdere grus- og sandvejes 

tilstand efter vinteren) samt om sommeren og det 

tidlige efterår (når vegetationen er frodig). Undersøgelse 

af ruten på forskellige årstider vil give værdifulde 

ekstra oplysninger, der skal indgå i den tekniske 

beskrivelse af ruten (se nedenfor). Hvis turen 

fokuserer på særlige grupper af planter eller dyr, skal 

du være opmærksom på, hvad der kan findes i området 

i de forskellige måneder i løbet af et år. Kun i 

nogle måneder vil du være i stand til at se bestemte 

arter af insekter, planter, svampe og fugle. 

Ændringer 

Formentlig vil du efter den første gennegang af ruten 

få nye ideer til forbedringer, ændringer og alternativer. 

På dette tidspunkt kan du udvikle det 1. udkast 

til den tekniske rutebeskrivelse. 

Test af rute med potentielle turister 

Efter de første 5 trin kan det anbefales at teste ruten 

med en gruppe af mennesker med forskellige motionsvaner, 

herunder børn. Hver deltager kan komme 

med forslag (også med hensyn til attraktioner og arter), 

samt objektiv eller subjektiv kritik. Det er værd at 

lytte til, og hvis det er nødvendigt, må du foretage 

korrektioner af ruten eller den skriftlige beskrivelse. 

7 


141 

Rejseplan - teknisk beskrivelse 

Det næste trin er at skrive den tekniske beskrivelse. 

Det er et praktisk informationsblad, som let kan sendes 

via e-mail, lægges på en hjemmeside fx for sociale 

netværk, eller udskrives. Brug følgende struktur 

for beskrivelsen: 

Rute: Kort karakteristik af ruten med fremhævelse af 

"unikke salgsargumenter"; 

Anbefalet sæson: Den mest passende tid af året 

eller de bedste måneder hvor ruten kan nydes; 

Sværhedsgrad: 

+ Let - velegnet til alle træningsniveauer. Normalt 

krydser relativt fladt terræn, kræver ikke oriente- 

ringsløb færdigheder; 

+ Mellem - længere ruter, mere vanskeligt terræn; 

+ Svær - længere ruter i kuperet terræn, med stejle 

og høje flodbredder, der kræver visse trænings- 

niveauer; 

Varighed: Ca. længde i timer eller dage, som en 

"gennemsnitlig" turist kan overskue; 

Vejbelægning: Vejens fundament, hvor du går, rider 

eller kører. Muligheder for kørestole og barnevogne. 

Marker den omtrentlige andel af asfalteret og 

ikke-asfalteret overflade i % undervejs. 

Start/Slutpunkt: Navn og markering af start- og 

slutpunkter i ruten; 

Afmærkning: Fortæl, hvis ruten er afmærket og 

beskriv afmærkningens udseende; 

Ruteforløb: Beskriv de mest markante landsbyer/ 

byer og afstande i mellem dem, samt angiv den 

samlede længde af ruten;


Nyttige services: Butikker, pengeautomater, steder 

hvor man kan få drikkevand osv.; 

Alternativer: Forslag til ændringer af ruten, attrak- 

tioner og seværdigheder omkring ruten osv.; 

Logistik: Hvordan returneres fra slutpunktet 

til udgangspunktet, hvis det er relevant; 

Attraktioner: natur, kultur og historiske steder, der er 

værd at se undervejs; 

Kort i passende skala og fotos fra steder undervejs 

Godt at vide! Nyttige tips og anbefalinger for 

rejsende. 

Hvis det er en tur med fokus på naturiagttagelser, bør 

beskrivelserne nævne og kort karakterisere plante- 

og dyrearter, der på passende betingelser, kan blive 

opdaget. Det betyder, at en liste over arter og gode 

råd kan føjes til rutebeskrivelsen. 

> www.celotajs.lv 

8 

9 

Hvordan designes rute-skema? 

Du kan producere visuelt tiltrækkende, klare og prak- 

tiske rutebeskrivelser ved hjælp af open source soft- 

ware (er tilgængeligt som gratis download på inter- 

nettet). Fordelen herved er, at du selv kan foretage 

de nødvendige ændringer uden ekstra omkostninger, 

og uden at købe ydelser af IT-specialister eller desig- 

nere. 

Inddragelse af andre virksomheder og interessenter 

Hvis en vandrerute, sejl- eller cykelrute krydser 

flere regioner, bør rutebeskrivelsen sendes til even- 

tuelle partnere - virksomheder, turistinformationscen- 

tre, kommuner, forvaltninger i naturparker og andre 

interessenter til at gennemgå ruten, kommentere 

på den og give oplysninger om den service, de kan 

give de besøgende (mad, indkvartering, prøvesmag 

ning af naturprodukter, attraktioner eller butikker med 

brugskunst). Brug de anbefalinger, som er praktiske 

og nyttige i rutebeskrivelsen. Når rutebeskrivelsen er 

klar sendes den endelige version til dine samarbejds- 

partnere. De kan lægge den på deres hjemmesider, 

printe den ud og tilbyde den til besøgende/gæster. 

Det er værd at inddrage udbydere af services i pro 

cessen med at planlægge naturruter. 

Afmærkning af ruter 

Ruter til idividuelle rejsende, der krydser skovområder, 

kan være mærket med maling på træerne. 

Dette bør godkendes af ejeren eller forvalteren af 

jorden. I tilfælde af afmærkning i naturparker og Na-

10 

tura 2000-områder, skal det godkendes af Naturstyrelsen. 

Efter afmærkning er det værd at teste ruten 

igen for at kontrollere om mærkningen er tilstrækkelig, 

og om nødvendigt forbedre den. 

Vedligeholdelse af ruten og ajourføring af 

oplysningerne 

Hvis du annoncerer en bestemt rute eller inviterer 

besøgende ud på ruten, er du nød til at tjekke den 

flere gange i løbet af sæsonen og være opmærksom 

på vejens tilstand og andre omstændigheder. Om 

nødvendigt skal faldne træstammer og grene fjernes 

fra vejen, måske skal afmærkningen fornyes eller 

anden vedligeholdelse skal iværksættes. Inddrag de 

mest aktive lokale folk i at opretholde ruten. 

Modelen for hvordan man kan lave ruter, er blevet 

afprøvet i praksis. Hvis du har erfaring med at udvikle 

ruter, kan du udelade nogle af trinene. Under 

alle omstændigheder er det vigtigste at tjekke ruten 

på stedet og inddrage lokale aktører i udvikling og 

vedligeholdelse. 

Asnate Ziemele, Lauku Celotajs 

Nogle relevante publikationer: 

Buckley, R. (ed). 2004. Environmental impacts of ecotourism. 

CABI Publishing, Wallingford 

Eagles, P. F. Jr. & McCool, S. F. 2002. Tourism in national parks 

and protected areas. Planning and Management. CABI publishing, 

New York 


143 

Liddle, M. J. 1997. Recreation ecology. The ecological impact of 

outdoor recreation and ecotourism. Chapman & Hall, London 

Knight, R. L. & Gutzwiller, K. J. (eds.) 1995. Wildlife and 

recreationists: coexistence through management and research. 

Island Press, Washington, DC 

McCool, S. F. & Moisey, R. N. (eds.) 2001.Tourism, Recreation 

and Sustainability: Linking Culture and the Environment, CABI 

Publishing, New York 

Monz, C. A., Cole, D. N., Leung, Y.-F. & Marion, J. L. 2010. 

Sustaining Visitor Use in Protected Areas: Future Opportunities 

in Recreation Ecology Research Based on the USA Experience. 

Environmental Management 45: 551-562 

Newsome, D, Moore, S. A. & Dowling, R. K. 2002. Natural area 

tourism: Ecology, impacts and management. Channel View Books, 

Clevedon, UK 

Pickering, C. M., Hill, W., Newsome, D. & Leung, Y.-F. 2010. 

Comparing hiking, mountain biking and horse riding impacts on 

vegetation and soils in Australia and the United States of America. 

Journal of Environmental Management 91: 551-562 

Rusterholz, H.-P., Müller, S. W. & Baur, B. 2004. Effects of rock 

climbing on plant communities on exposed limestone cliffs in the 

Swiss Jura Mountains. Applied Vegetation Science 7: 35-40. 

Secretariat of the Convention on Biological Diversity 2004. 

Guidelines on Biodiversity and Tourism Development: International 

guidelines for activities related to sustainable tourism development 

in vulnerable terrestrial, marine and coastal ecosystems and 

habitats of major importance for biological diversity and protected 

areas, including fragile riparian and mountain ecosystems. (CBD 

Guidelines) Montreal: Secretariat of the Convention on Biological 

Diversity 29 p.Biol


udvikling og markedsFøring aF 

vandreruter i meCklenburgisChe 

seenplatte i tyskland 

Vandring som en fritidsaktivitet har fået en stor renæssance 

i Tyskland. I lang tid blev vandreture anset for at 

være en øvelse for primært ældre mennesker, men for 

nogen tid siden ændrede billedet sig betydeligt. I dag 

dyrker flere og flere mennesker mellem 20 og 40 vandreture 

som en passende sport. 

I 2010 blev Mecklenburgische Seenplatte placeret som 

nr. 22 i rækkefølgen i markedsanalysen "Destination 

Brand", hvor 120 feriesteder i Tyskland deltog. Regionen 

rangerede som nr. 14 i kategorien "ferie tilbragt i naturen". 

Undersøgelsen viste, at 56% af tyskerne 

foretrækker Mecklenburgische Seenplatte til vandreture. 

Vi blev overrasket over denne fremragende placering, 

udpeget af Turistudvalget, og fokuserer derfor nu 

stærkere på vandring i vores markedsføringstrategi og 

har lavet en vandrebrochure til gæster, der besøger regionen. 

Inden for rammen af PARKS & BENEFITS projektet har 

Mecklenburgische Seenplatte udført en analyse som et 

første skridt. Forskellige institutioner, blandt dem turistcentre, 

kommuner, naturparker og Müritz Nationalpark, 

er blevet hørt. Müritz Nationalpark og mange turistcentre 

har allerede udgivet brochurer om vandreture. Men en 

lang række vandreruter mangler klar skiltning og information 

om turenes indbyrdes forbindelser. 

Turistudvalget har besluttet kun at offentliggøre præmieruter 

med særlig god skiltning, attraktive scenerier og 

bekvemme transportforbindelser i brochuren.

Vandreruter i Müritz Nationalpark med en længde på 165 

km blev inkluderet i kvalitetscertificering som en del af 

charter-processen. Af denne grund blev ruter i nationalparken 

ændret til at kunne opfylde den tyske Vandreforenings 

kvalitetskrav. Beslutningen om certificering 

vil blive truffet i januar 2012. Derudover udviklede Müritz 

Nationalpark 5 vandreruter, der kan opleves ved hjælp af 

en GPS-guide, og de har været tilgængelige for besøgende 

i nationalparken siden maj 2011. 

Turistudvalget lavede en brochure om vandring med 

materiale og input fra forskellige institutioner. Vandreruter 

i Müritz Nationalpark samt 14 andre vandreruter i regionen 

er opført i brochuren. Beskrivelsen af hver vandretur 

indeholder en introduktion, forskellige billeder, et 

kort, oplysninger om seværdigheder langs ruten og 

oplysninger om rutens forløb, samt karakteristika for 

selv ruten. Derudover indeholder brochuren tips og 

adresser på nationalparker og turistcentre. 

Udgivelsen af brochuren "Vandring i landet med de 

tusind søer" i marts 2011 blev meget værdsat af gæster, 

der besøger denne region. Den uventede store efterspørgsel 

har allerede gjort det nødvendigt at overveje 

udgi-velse af anden udgave. 

Den næstvigtigste udfordring for Turistudvalget var at 

udvikle en ny vision i forbindelse med charter-processen 

for Müritz Nationalpark (2009 - 2010). Omkring 50 forskellige 

nøglespillere såsom Müritz Nationalpark, turismeeksperter 

i regionen såvel som regionale planlægningsmyndigheder 

og kommuner har deltaget i 


processen. Med vejledning af en ekstern ekspert, er følgende 

nye retningslinjer blevet defineret: 

+ Turistdestination "Mecklenburgische Seenplatte" 

bliver et stærkt varemærke i Mecklenburg- 

Vorpommern. 

+ Regionen er kendetegnet ved en lang række søer og 

såkaldte "nationale naturlandskaber", hvor logos som 

"ferie tilbragt i natur, sundhedsturisme og kulturturis- 

me" bør udvikles og beskyttes yderligere. 

+ Det unikke landskab og den særlige natur er det 

væsentlige grundlag, og det skal bevares og be- 

skyttes som sådan i det lange løb. 

+ Til at øge konkurrenceevnen og forbedre kvaliteten vil 

der blive lagt et stærkere fokus på service og 

innovation.


+ I fremtiden skal der udvikles flere helårs tilbud for at 

gøre regionen mere attraktiv for besøgende og lokale. 

+ Mennesker, der bor i regionen, vil have fordel af 

forbedrede levevilkår genereret ved at gøre denne 

region mere attraktiv for turister. 

+ Alle tiltag tager sigte på en rettidig reaktion på de 

socio-demografiske ændringer for at kunne modvirke 

dem. 

I dag er der allerede overvejelser igang med at udvikle 

en ny vision for Mecklenburgische Seenplatte, der sigter 

efter en status som "klimavenlig region". For at opnå 

dette skal mere attraktive offentlige transport muligheder 

og e-cykelprojekter etableres med henblik på en drastisk 

reduktion af trafiktætheden i regionen. 

Turistudvalget har revideret sin hjemmeside, som nu 

giver yderligere oplysninger om vision og retningslinjer. 

Samtidig er det blevet muligt at markedsføre tilbud om 

vandring, naturturisme og feriepakker, som er særligt 

målrettet til handicappede. 

Sirja Wildermann, Turistudvalget Mecklenburgische Seenplatte 

tilbud om ridning For 

handiCappede i kurtuvėnai 

regionalpark, litauen 

Det er mere end ti år siden at ridecenteret under Direktoratet 

for Kurtuvėnai Regionalpark blev etableret på 

Grev Plater-Zyberks tidligere hestestald. Det er en af de 

få steder i Litauen, hvor hesteturisme og professionel 

hestesport dyrkes samtidigt. Men sportslige resultater er 

ikke det primære formål for ridecenteret. Parken søger at 

give sine besøgende en bred vifte af services fra det 

første bekendtskab med en hest og ture i hestevogn til 

rideture i omgivelserne af Kurtuvėnai Regionalpark. Per-

soner, der ønsker at lære mere om heste, at tilbringe 

mere tid sammen med heste og forbedre deres ridning, 

er mere end velkommen til at deltage i rideskole eller 

sommer-ridelejr. 

Turister er ikke ene om at nyde ridning i Kurtuvėnai. At 

være blandt heste, at observere og røre ved dem er et 

terapiværktøj for mange psykiatriske patienter. På en 

hest er børn med et bevægelseshandicap bedre i stand 

til at føle deres krop og træne de svage muskler. 

Šaukėnai Psykiatrisk Hospital har benyttet denne service 

i mere end ti år, og foreningen for handicapridning 

blev etableret i 2007. Det litauiske akademi for fysisk uddannelse 

praktiserer hesteterapi og undersøger virkningen 

af ridning for patienter med spastisk lammelse. 

De indhøstede erfaringer og de behov, som besøgende 

og ledsagende familiemedlemmer har, opfordrer parken 


til en bredere tilpasning af miljøet og til at yde service til 

personer med særlige behov. I øjeblikket er der en mulighed 

for at rumme handicappede på en campingplads 

eller privat hos lokale beboere. Direktoratet for 

Kurtuvėnai Regionalpark har udviklet et projekt, hvor en 

arena er ved at blive opført med omklædningsrum, 

medicinsk-terapeutisk stue, konferencesal og rehabiliteringudstyr 

til de handicappede. Det ligger ved siden af 

ridecenteret. Projektet PARKS & BENEFITS gav direktoratet 

en mulighed for at investere i udvikling af turistattraktioner 

og nye services. 

I dag kan Kurtuvėnai Regionalpark invitere besøgende 

med handicap til en ridetur eller en tur i hestevogn. En 

indhegnet ridefold og en ny rampe vil hjælpe de besøgende 

til at komme sikkert op på hesten. Besøgende kan 

få bekendtskab med Kurtuvėnai herregård i en hestevogn 

med en guide. Der er også en tur i Kurtuvėnai Regionalpark, 

hvor besøgende kan beundre damme med 

akvakultur, se en sten med et fodaftryk og/eller observere 

vandfugle. Parken har allerede testet disse ture under 

en sommerlejr for handicappede børn. Her blev den 

afstand, de kunne gå sammen vurderet, hvor ofte en 

pause skal holdes, hvad der er interessant og hvad der 

inspirerer til at finde ud af mere. Således blev et nyt behov 

for ledsagende familiemedlemmer defineret - at 

cykle. Uddannelsesprogrammer er blevet testet på 

lignende vis: fx blev der lavet vokslys, floraen på natur- 

og kulturenge blev udforsket eller der blev kogt urtesuppe. 

Det er meget vigtigt, at programmerne bygger på 

en forståelse og vurdering af de besøgende fysiske 

evner samt det øgede tidsforbrug, der kræves af led-


sagere. Derfor har formanden for foreningen for handicapridning 

informeret medarbejderne i regionalparken 

om de særlige behov hos handicappede og om alt det, 

der bør tages i betragtning i forbindelse med arbejde og 

kommunikation med de besøgende. I fremtiden vil de 

besøgende ikke kun være i stand til at beundre herregården, 

de kan også besøge andre ting i parken. En 

bro skal opføres over floden på juodlė søruten, hvilket 

vil gøre det muligt for de besøgende at rejse både til fods 

og i kørestole. Bænke og trapper vil være nyttige for ældre 

eller gangbesværede. 

PARKS & BENEFITS har stimuleret betjening af 

besøgende med særlige behov i Kurtuvėnai Regionalpark, 

og erfaringer med ture og sommerlejre vil 

forbedre kvaliteten af denne service. 

Jurgita Bartkuviene, Kurtuvėnai Regionalpark 

en markedsFøringsplatForm som 

redskab til at tiltrække turismeaktører 

der vil Følge Charteret 

og øko-standarder i dovreFjellsundalsFjella 

nationalpark 

Den strategiske beslutning om at bruge en markedsføringplatform 

som et redskab til at tiltrække turismeaktører 

var baseret på følgende forhold: 

+ Mange af de mere end 100 forskellige centrale aktører 

tænkte i administrative og forvaltningsmæssige mønstre, 

lige som de tænker i forskellige faglige områder og 

sektorer. 

+ Den geografiske spredning hen over 4 amter har haft 

en betydelig indvirkning på forvaltningen af området: 

- Med hensyn til amtslig/regional turismeforvaltning 

- Med hensyn til den lokale turismeforvaltning 

- Med hensyn til effektiv ledelse og administration af 

Nationalparken. 

+ Inden for rammerne af en effektiv besøgsstrategi blev 

relevante oplysninger om Nationalparkområdet i 

forhold til forskellige besøgende og interessegrupper 

offentliggjort på 11 forskellige hjemmesider. De fleste 

oplysninger var i generelle vendinger ellers var informationen 

knyttet til specialiserede faglige discipliner. 

+ Ud over ovennævnte fejl i kommunikationen var der en 

generel mangel på tænkning i målgrupper. Næsten 

alle lokale turistbureauer i området har tænkt i

markedsføring i udlandet, men fakta er at i de fleste 

områder er mere end 60% indenlandske (norsk) besøgende. 

Samtidig er der produceret meget lidt turistinformation 

på de sprog, der tales på de vigtigste udenlandske 

markeder. Også på Nationalparkens 

besøgscentre rundt om i Dovrefjell var informationerne 

for det meste på norsk. 

+ Der var for mange udviklingsprojekter inden for turisme 

i området uden en samlet og koordineret strategi. 

+ Alle kommuner/landsbyer rundt i Dovrefjell Nationalpark 

var perifere destinationer inden for deres respektive 

amter, bortset fra Rauma. 

+ Uden en samlet og koordineret operativ strategi, er det 

meget vanskeligt at udvikle en sund besøgsstrategi, 

baseret på principperne om bæredygtig udvikling og 

økonomisk og social udvikling. 

+ En række funktioner knyttet til forvaltningen af Dovrefjell 

Nationalpark blev udført af organisationer og flere ledelsesniveauer. 

Dette hindrede ledelsen i en effektiv 

administration af Dovrefjell Nationalpark. 

+ På den anden side konkluderer en intern ledelsesevaluering 

samt en national evaluering og benchmarking 

med 4 forskellige nationalparkadministrationer, at ledelsesmodellen 

i Dovrefjell Rådet og administration - 

med en lokal og overordnet koordinerende ledelse og 

planlæggende organ - var langt mere effektiv, havde en 

højere grad af ledelseskvalitet og stod for en højere 


standard for arbejdet med bæredygtig udvikling i henhold 

til de nationale retningslinjer fra Direktoratet for 

naturforvaltning. 

Samlet løsning gennem tre strategiske trin 

Strategisk trin I 

Udvikling af en markedsføring- og webplatform 

+ på tværs af amternes organisationer, kommunale og 

administrative grænser 

+ men i overenstemmelse med den besøgendes/kun- 

dens måde at planlægge og tænke på 

+ med henblik på at sikre bæredygtighed for alle relaterede 

virksomheder med en certificering af det norske 

miljømærke ("Miljøfyrtårn-sertifisert virksomhet") 

På grund af denne platform kan alle områder og virksomheder 

i nationalparken få en lige stor strategisk betydning 

som en vigtig turistattraktion og turistmål. 

Strategisk trin II 

+ Accept af forskellige strategiske situationer 

i de 8 involverede kommuner, men brug af samme 

type strategiske metoder for de forskellige kommuner 

og interessenter 

+ Opdel nationalparken i strategiske udviklingsom- 

råder (= ikke langs linjerne for administration, men af 

funktion) 

+ Fremlæg en strategisk plan for hver kommune 

og turistområde 

+ "Intern" markedsføring over for interessenter i den 

første fase er lige så vigtig som markedsføring i 

retning af eksterne målgrupper.


+ Tag konsekvensen af en manglende overordnet 

strategi og inviterer til en ny måde at arbejde på, som 

resulterer i en ny positiv motivation blandt de 

turismerelaterede interessenter. 

Strategisk trin III 

+ Brug charter-processen som en guide og et ledelsesværktøj 

med henblik på at udvikle Dovrefjell Nationalpark, 

som et område med en økonomisk og social ud- 

Besøgsplanlægning Markedsføring og information 

Begynd at planlægge 

og ønske 

Vælg destination 

eller område 

vikling inden for rammerne af bæredygtig udvikling, 

tænkning og implementering. 

+ Markedsføring af de strategiske opgaver for Nationalparken 

i de næste 5 år, gennemfør charterprogrammet. 

Information, en omkostningseffektiv hjemmeside og til en vis grad brochurer/foldere: 

sidstnævnte med det hovedformål at henvise besøgende til hjemmesiden 

Attraktiv og konkret information der fremhæver Dovrefjell Nationalparks naturlige 

skønhed og attraktioner, overblik over aktiviteter i og omkring nationalparken 

Planlægning Give konkrete oplysninger om, fx: 

+ Hvordan kommer du til Dovrefjell, inklusiv hvordan man kan komme til området med 

offentlig transport 

+ Hvor kan du bo 

+ Hvad kan du lave 

Giv en række muligheder for at få yderligere oplysninger = efterlad kontaktoplysninger, 

så både turistbureauer og virksomheder kan lave opfølgning overfor den besøgende. 

Ud over de webbaserede oplysninger vil der blive produceret små brochurer til 

planlægning- og booking, distribueret gennem turistbureauer 

Aktiviteter Information og planlægningsværktøjer 

+ tavler, skilte og afmærkede vandreruter 

+ kort 

+ oplysninger om organiserede ture 

Del oplevelser Brug af sociale medier: Facebook og senere på Zoover.

Det vigtigste strategiske skridt: 

markedsføringplatformen 

Interviews med en række små og mellemstore virksomheder 

viste, at hovedparten af virksomhederne ikke ville 

begynde at investere i en bæredygtig praksis eller et 

miljømærke uden et betydeligt markedspotentiale eller 

større omsætning/indtjening. Det vigtigste mål for en 

markedsføringplatform var at integrere markedsføringsopgaver, 

baseret på de besøgendes planlægning og indkøbscyklus, 

som vist på næste side. 

Strategiske resultater 

Strategiske resultater I 

Ved at gennemføre de ovennævnte strategiske tiltag, 

med charter-processen som guide og implementeringsværktøj, 

har administrationen i Dovrefjell Nationalpark 

udviklet en naturbaseret turismedestination med fokus 

på: 

+ Bæredygtig besøgsadfærd, 

+ Effektiv naturbeskyttelse knyttet til overvågning 

og evaluering og 

+ Bæredygtig socio-økonomisk udvikling i grænseområderne 

og kommuner omkring nationalparken. 

Strategiske resultater II 

Ved at definere en fælles strategi for tænkning med alle 

"centrale interessenter" kan uoverenstemmende tænkning 

omdannes til parallel tænkning i retning af en række 

definerede mål for charter-processen i de kommende 5 

år. 


Dele indtryk 


Ønske 

gøre det 

muligt at 

dele indtryk inspirere 

Dele indtryk 

Ønske 

Opleve Planlægge 

Cyklus for besøgendes køb 

Vælge 

Vælge 

Opleve Planlægge 

støtte til at 

berige ophold 

Markedsføringsopgaver 

tiltrække opmærksomhed 

støtte til Findplanlæg-udFør 

Fasen

koloFon 

PARKS & BENEFITS projektet 

kører under Baltic Sea Region 

programmet fra 2007 til 2013. 

Ledende partner 

Ministeriet for Landbrug, Miljø og 

Forbrugerbeskyttelse 

Mecklenburg-Vorpommern 

Paulshöher Weg 1 

D-19061 Schwerin 

Tyskland 

Kontaktperson: 

Mr. Olaf Ostermann 

Tel: + 49 385 588 6232 

Fax: + 49 385 588 6637 

o.ostermann@lu.mv-regierung.de 

www.regierung-mv.de 

Projekt koordination 

og public relation 

animare projektledelse 

Rosa-Luxembourg-Strasse 14 

D-18055 Rostock 

Telefon: + 49 381 4404 950 

Fax: + 49 381 4404 949 

info@animare.net 

www.animare.net 

Kontaktperson i Danmark 

jan Woollhead, Region Sjælland 

Alléen 15, 4180 Sorø 

Tel. +45 57 87 58 40 

E-mail: jw@regionsjaelland.dk 

Vil du vide mere? Se familien i 

vildmarken. Ferieklip på projektets 

hjemmeside: 

> www.parksandbenefits.net 

Yderligere oplysninger om certificering: 

> www.european-charter.org 

Tekst og redigering 

Parkadministration og turistforeninger 

inden for 

PARKS & BENEFITS samt 

animare projektledelse 

Layout 

PEEPERKORN 

Agentur für visuelle 

Kommunikation 

www.peeperkorn.de 

Illustrationer 

Juliane Egner 

www.juliane-illustration.de 

Oversættelse 

BIOMEDIA 

Tel. +45 43 63 43 01 

E-mail: info@biomedia.dk 

www.biomedia.dk 

Stine B. Bjerager 

Billeder 

Copyrigth på fotografier: Hvis 

intet andet direkte er anført, 

har ledelsen af de pågældende 

parker og turistforeninger 

alle rettigheder. 

Andre billeder: 

Kordule S., 

R. Parafinavicius, 

K. LAPINS, 

D. Ramancionis, 

A. Liepa, L. Kinciniene, 

E. Majors, R. Mikalauskas, 

Juris Smalinskis, 

Delta de l'Ebre Natural Park, 

Landskab Agency, 

Charlie Hedley 

Jörg Becken, 

Philip Wagner, 

Lech Karauda, 

Gintaras Margis, 

Nationalparkamt Müritz, 

Nationalparkamt Vorpommersche 

Boddenlanschaft, 

Martin Wyczinski, 

Lars Hoffmann 

Hendrik Silbermann, 

Dovrefjellrådet, 

Carl Bjurstedt, 

Marit Finnset, 

Roger Brendlihagen, 

Klaas van Ommeren 

www.aboutpixel.de 

Birgit Franik, René Lutz, 

Manuela Denke, 

Ba Ho, Kai Süselbeck, 

Jens Schmidtgen 

www.fotolia.com 

lunamarina (title) 

Archives 

www.celotajs.lv 

Licensefree photos from 

iStockphoto LP 

www.istockphoto.com 

EUROPARC Federation 

www.european-charter.org 

Tourismusverband 

Mecklenburg-Vorpommern 

www.tmv.de 

animare projectmanagement 

www.animare.net 

PEEPERKORN 

www.peeperkorn.de 

Del-financieret af Den Europæiske Union 

(Den Europæiske Fond for Regionaludvikling)

www.parksandbenefits.net 

Del-financieret af Den Europæiske Union 

(Den Europæiske Fond for Regionaludvikling) 

Få inspiration!

BæREDYGTIG TURISME I NATURPARKER

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?