Læs meget mere om jazz på ibyen.dk/jazzlive Du kan også læse ...

BASSISTEN KAN
SELV SIDE 7
HYLDEST, MEN MED
MÅDE SIDE 6
PIANISTEN ER PÅ
STIKKERNE SIDE 4
Læs meget mere om jazz på ibyen.dk/jazzlive
Du kan også læse JazzLive på festivalens smartphone-app
JAZZ
TLF: 33 47 29 54 MAIL: JAZZLIVE@POL.DK
3/10 Søndag
8. juli 2012
Live
POLITIKEN
LØRDAG 7. JULI 2012, KARENS MINDE KULTURHUS I SYDHAVNEN. Astro Buddha Agogo med blandt andre Michael Blicher på saxofon spiller ud fra filosofien om, at alle kan
lave musik, også selv om de ikke kan spille på et instrument. For musikken kan styres med et ansigtsudtryk, et klap eller et tramp. Foto: Per Folkver

...
2 JAZZLIVE SØNDAG 8. JULI 2012 POLITIKEN
GUIDE GUIDE GUIDE GUIDE GUIDE GUIDE
To på scenen
JAKOB BRO. Foto: Finn Frandsen
Strengeleg
Julian Lage
Den unge virtuos er udråbt til et af de mest lovende navne på
den amerikanske scene. Guitarspil i en klasse for sig.
Kl. 18.00 og 20.30 Prøvehallen, Porcelænstorvet 4. Entré.
Niclas Knudsen Trio
Kapelmesteren bevæger sig ubesværet rundt i grænselandet
mellem jazz og rock og låner med arme og ben fra begge verdener.
Kl. 21.00 CaféScenen, Skindergade 3. Entré.
Jakob Bro feat. Jon Christensen & Thomas Morgan
Den måske hotteste danske guitarist lige nu i selskab med et
norsk verdensnavn og en amerikansk bassist.
Kl. 21.30 Hofteatret, Christiansborg Ridebane 10-18. Entré.
DET SKER I DAG
Søndag 8. juli
10:00 BørneJazzFestival åbning
v. Frederik. Christians Kirke
10:00 El Conguero. Sweet Treat
10:15 BørneJazzFestival: Thomas
Sandberg. Christians Kirke
10:30 Gadehjørnet. Østre Anlæg
v. Statens Museum for Kunst
11:30 New Bread Duo. Café IDA
11:30 BørneJazzFestival: Kaya
Brüel & Ole Kibsgaard. Christians
Kirke
12:00 Jazz’n’Beyond. Fisketorvet
Shopping Center
12:00 Secret Love: Katrine Madsen.
Café Væksthuset
12:00 Jazz Five feat. Michael
Watson (DK/USA). Østre Anlæg v.
Statens Museum for Kunst
12:00 Lindberg Hemmer Foundation
+ DJ Wunderbaum. Toldboden
12:30 BørneJazzFestival: Cirkus
workshop. Christians Kirke
13:00 Ved Nyhavns Mindeanker
(der sejles ikke) - Fra Holmens Kanal
mod Vingårdsstræde - Fortunstræde
- Højbro Plads - Købmagergade
- Landemærket -
Kongens Have. Street Parade w.
Orion Brass Band
13:00 Cool Sweetnes feat. Kristine
Korb (US). Krøgers Familiehave
13:00 BørneJazzFestival: Cirkus
Panik. Christians Kirke
13:00 Rasmus Andersson Trio.
Huset i Magstræde, Gårdscenen
13:00 Ole Sterndorffs Orkester.
KANT
14:00 Poul Harrison Band. M.G.
Petersens Familiehave
14:00 Marianne Møller with
Jazz’clusive. Argentinsk Vinbar
Tango y Vinos
14:00 Jazzmesse - Det evige nu.
Vor Frue Kirke
14:00 Stefan Pasborg & Carsten
Dahl. Statens Museum for Kunst
14:00 Luumu. PH-Cafeen
14:00 Theis´ New Jazzband. Kulturhuset
Viften
14:30 Dobbeltkoncert: Reverse &
Kathrine Windfeld Sekstet . Huset
i Magstræde, Gårdscenen
14:30 "Silhouette" - Bülow/Lundin/Fischer
Kvintet. JazzCup
15:00 Dino’s Afro-Cuban Dream.
Kongens Have
15:00 Provis/Friis/Anker. Homemade
Records
15:00 JazzaBrasil. Bartof Café
15:00 Jan Harbeck Quartet. Ordrupgaard
15:00 Brazilian Afternoon. Café-
Scenen (tidl. KafCaféen)
15:00 Jan’z Swingtet w. Mie. Nyhavns
Mindeanker
16:00 Der gror jazzplanter i Funders
Have: Lindberg Hemmer
Foundation. Funder / Frederiksberg
Have
16:00 Simon Toldam Trio. 5e. ILK
16:00 Frederick Menzies Trio. Argentinsk
Vinbar Tango y Vinos
16:00 Thomas Hass Quartet feat.
Anders Bergcranz. Vandkunsten
16:00 Mette Juul m. Nikolaj Hess,
Morten Ramsbøl. Gæstesolist:
Jesper Riis. Det Lille Musikhus
16:00 Nikolaj Nørlund. Ingolfs
Kaffebar
16:00 Tom McEwan w. Friends.
Riddersalen
16:00 My Wedding Band. Harbo
Bar
16:00 Rasmus Lyberth w. musici-
Stefan Pasborg & Carsten Dahl
Pasborg slår på alt, der kan slås på. Og Dahl spiller på alle tangenter.
De gratis koncerter på museet holder igen høj klasse.
Kl. 14.00 Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50. Gratis.
Løkkegaard/Rosenbaum Duo
Saxofonisten Niels Lyhne Løkkegaard og pianisten August
Rosenbaum har begge været ’Årets nye jazznavn’ ved Danish
Music Awards.
Kl. 20.00 Homemade Records, Jægersborggade 13. Entré.
Dodebum & Eed
Alias Henrik Sundh og Mari Eckhoff Tveito. Improviseret electronica
med ekkoer af Stockhausen, house, ambient og dub.
21.00 Mellemrummet, Ravnsborggade 11. Entré.
HENRIK SUNDH. Foto: Niels Hougaard
ans. Christians Kirke
16:30 Niels Jørgen Steen’s A-team.
Kongens Have
17:00 Dale Smith Blues Band. Palæ
Bar
17:00 Nulle og Verdensorkestret.
Kulturhuset Viften
17:00 Swingdance class & fun
(beginner) / Signe Frydenlund.
Kultorvet
17:00 Gemmer-Møllehøj Duo.
Mellemrummet
17:00 Majken & Fjeldtetten. Krøgers
Familiehave
17:00 Lars Emil Trio. PH-Cafeen
17:00 Violet R!ver. LiteraturHaus
17:30 Hans Ulrik & Lars Jansson
Trio. Gustavs Bistro og Butik
18:00 Secret Love: Thomas Hass.
Jazzhouse
18:00 Julian Lage. Prøvehallen
Cowbell Music
18:00 Søren Dahl Group. Café-
Scenen (tidl. KafCaféen)
18:00 The Spirit of New Orleans.
KANT
18:00 Trio Tristeza Tears & Love
from Argentina. Argentinsk Vinbar
Tango y Vinos
18:30 JaZZmaZZørene (N). Nyhavns
Mindeanker
19:00 Twilight jazz. DFDS Canal
Tours
19:00 Christina von Bülow Trio.
Karens Minde Kulturhus
19:00 Rasmus Nøhr Band. Mojo
19:00 Line Kruse Quartet. Jazz-
Cup
19:30 Brian Blade & The Fellowship
Band. Betty Nansen Teatret
20:00 Scandinavian Jazz Quartet:
Hess/Winter/Bodilsen/Lund
(DK/FIN). Christians Kirke
Redaktion: Pressen, Rådhuspladsen 37, 1785 Kbh. V. Tlf: 33 47 26 24 www.ibyen.dk/jazzfestival Mail: jazzlive@pol.dk
20:00 Bo Stief, Sissel Vera Pettersen
(NO), Fredrik Lundin, Olivier
Antunes, Lisbeth Diers. Jazzhus
Montmartre
20:00 Musikorkestret feat.
Banks/Hugo/Lang/Andersen.
KB18
20:00 Løkkegaard/Rosenbaum
Duo. Homemade Records
20:00 Winther/Åman/Mogensen
feat. Jerry Bergonzi. Husets Teater
MS Congo
20:00 "Golden Silver Jazztet".
PH-Cafeen
20:00 Maniscalco/Bigoni/Solborg
Koncertkirken, Blågårds Kirke.
LitteraturHaus
20:00 Getatchew Mekuria & The
Ex + guests. Kulturhuset Islands
Brygge / Jazz By The Sea
20:00 Sinne Eeg & Kiss Kiss Bang
Bang. Krudttønden
20:00 The Living Room Trio feat.
Koichi Makigami . 5e ILK
20:00 Ann Farholt Quartet. La
Fontaine
20:00 Baun Trio feat.Matthias Petri
& Andreas Svenden. Argentinsk
Vinbar Tango y Vinos
20:00 Tèlè Rouge. Huset i Magstræde,
Planeten
20:00 Anoushka Shankar (UK/IN).
Koncerthuset, Koncertsalen
20:30 Julian Lage. Prøvehallen
21:00 WonderBrazz. Studenterhuset,
København
21:00 JapGaf. Christianshavns
Beboerhus
21:00 Vanja Santos "Brasil" hos
Paradise Jazz. Huset i Magstræde
21:00 Malene Mortensen Group.
Huset i Magstræde, Husets Café
21:00 Hess/Lundgaard/Lund. Bar-
MARY HALVORSON. PR-foto: Amani Willett
For natteravne
Ericson/Bruun/Lonberg-Holm/Davidsen
Svensk saxofonist, dansk trommeslager, amerikansk cellist og
dansk bassist. Free jazz og improvisation for fulde gardiner.
23.45 Husets Café, Rådhusstræde 13. Entré.
Halvorson/Laubrock/Anderskov/ Anker
Den Brooklyn-baserede guitarist Mary Halvorson har sin helt
egen lyd og stil. Et af de mest spændende jazz-navne lige nu.
23.59 5e/ILK, Slagtehusgade 5E. Entré.
La Fontaine Nights
Janus Templeton, Kristor Brødsgaard og Marko Martinovic
står på scenen hver nat. Men ellers ved ingen, hvem der dukker
op.
23.59 La Fontaine, Kompagnistræde 11. Entré.
tof Café
21:00 Niklas Knudsen + Trio. Café-
Scenen (tidl. KafCaféen)
21:00 Sophisticated Ladies feat.
Christina Dahl. Sofiekælderen
21:00 Tao Højgaard/Kristor
Brødsgaard/Ayi Solomon/Thomas
Franck. Café Blågårds Apotek
21:00 Moonlight Jazz. DFDS Canal
Tours
21:00 Joe Lovano & Dave Douglas
Quintet "Sound Prints" (US).
Jazzhouse
21:00 Dodebum & Eed. Mellemrummet
21:30 Jakob Bro feat. Jon Christensen
& Thomas Morgan (DK/
NO/US). Teatermuseet i Hofteatret
21:30 Lima Lima. Huset i Magstræde,
Planeten
22:00 Rolf Sørensen Trio. Christiania
Jazz Club
22:00 Bergonzi/Winther Quartet.
Café Sommersko
22:00 Jacob Anderskov European
Electrio. 5e ILK
22:00 Diz Watson (UK). Mojo
22:00 Groove Elation: Funky Organ
Trio. Argentinsk Vinbar Tango
y Vinos
22:00 Stefan Pasborg Solo. Husets
Teater MS Congo
22:30 Maria Faust/Liudas Mockunas
Duo. Christianshavns Beboerhus
23:00 Johan Segerberg Solo.
Koncertkirken, Blågårds Kirke.
LitteraturHaus
23:00 Johanna Elina. Huset i
Magstræde, Planeten
23:30 Pasborgs Odessa 5. Husets
Teater. MS Congo
23:30 Funky Crime. Drop Inn
23:30 NATJAZZ DELUXE >> Lille
Scene. Jazzhouse
23:30 JAM After Hours at Jazzhus
Montmartre feat. David
Bryant (US). Jazzhus Montmartre
23:45 Sture Ericson/Peter Bruun/
Fred Lonberg-Holm/Nils Bo Davidsen.
Huset i Magstræde, Husets
Café
23:45 Brun/Drud/Thorsen/Harpsøe.
Christiania Jazz Club
23:59 Mary Halvorson/Ingrid Laubrock/Jacob
Anderskov/Lotte
Anker. 5e ILK
00:00 La Fontaine Nights. La
Fontaine
Mandag 9. juli
10:00 Trio Tristeza. Sweet Treat
10:30 Lydland. Østre Anlæg v.
Statens Museum for Kunst
12:00 Børnekoncert: Line Gaardmand
w. band. Marionetteatret
12:00 Syng med soundpainting.
Østre Anlæg v. Statens Museum
for Kunst
13:00 Axeltorv - Studiestræde -
Vester Voldgade - Nørregade - Nytorv
- Brolæggerstræde - Knabrostræde
- Naboløs - Gl. Strand (Canal
Tours afg 14.20) - Nyhavnsbroen.
Street Parade w. Orion Brass
Band
13:00 Everything Trio. Huset i
Magstræde, Gårdscenen
13:00 WORLD SCENE: Jas Trio
(Jazz Fusion). Huset i Magstræde,
Planeten
13:00 RØST. Homemade Records

...
POLITIKEN SØNDAG 8. JULI 2012
Når man er én af Danmarks
mest berømmede jazzpianister,
men har tendens til lidt
præstationsangst inden en koncert,
hvordan er det så for samme
person at skulle være stand-in til en
koncert for en kær kollega ... på
trommer, altså?
Carsten Dahl tager det nu temmelig
roligt på en café kun 40 minutter
før, han skal daske skind på
den verdensmusikalske scene på
Tranquebar i Borgergade.
For godt nok er det et par årtier siden,
at han tog en trekvart konservatorieuddannelse
i trommer,
hvorefter han dengang droppede
hihat og bækkener og kastede sig
over tangenterne og blev maestro i
klaver, men denne lørdag eftermiddag,
på festivalens andendag, ser
han ligefrem frem til at få trommestikkerne
i hånden igen for at spille
sammen med Hugo Rasmussen på
bas og Søren Kjærgaard på piano.
Man kan bogstaveligt talt sige, at
Carsten Dahl glæder sig som et
barn:
»Når jeg sidder der bag trommerne
er jeg som en dreng på fem år og
glad og ved bare, hvad der skal gøres«,
lyder det fra professor Dahl fra
Det Rytmiske Musikkonservatorium,
der i mange år ikke rørte et
trommesæt. Men nu er blevet vild
med det igen.
Chatolpianisten
Som barn sad han og hamrede næverne
ned i et chatol til faderens plader,
som om det var et piano. Og det
så ud til at være skrevet i stjernerne,
at den lille Carsten skulle være noget
ved klavermusikken.
»Jeg var helt autistisk væk, når jeg
spillede på chatollet«.
Da han kom på efterskole, var der
ikke noget med tangenter at spille
på. Men der var et tromme-rum.
»Havde de købt et klaver, havde
jeg jo banket løs på det. Det var bare
så kraftig en ting i mig at spille, og
så tog jeg det, der var ved hånden.
Jeg skulle satme vise verden, at det
her er mit domæne, og så kan I fuc-
Tickets & info: www.jazz.dk
Tak Ta Tak ak til: til til: l:
ke ad helvede til«, griner Carsten
Dahl, mens han kommer i tanker
om, at han havde en læderjakke
med et rygmærke, hvor der stod
»Buddy Rich = Carsten Dahl«. For
dem, der ikke ved det, er Buddy
Rich en stor stjerne på den internationale
trommehimmel.
Trommeriet rakte langt ind i konservatorietiden,
indtil Carsten Dahl
kom til den konklusion, at han savnede
melodi og harmonier.
»Jeg havde så meget ego og kapelmester
i mig, at jeg ville have helt
orkester til min rådighed og komponere
og improvisere, og der er
klaveret jo mere egnet«.
Carsten Dahl er bag de sorte og
hvide tangenter blevet en af de stør-
ste danske jazzstjerner, men i de senere
år er savnet efter trommerne
taget til. Han har nu spillet trommer
i flere konstellationer, og trommerne
er blevet hans »hellested«,
og han har »fantasier om at lave et
stort orkester, hvor jeg selv er bandleder
bag trommer«.
Det kommer fra manden, der for
resten lige har skrevet et kæmpe
klassisk orkersterværk blottet for
jazz, men tilsat drengekor, der skal
opføres i DR’s koncertsal til februar.
Men nu må
han gå. Han
skal trods alt li-
ge psyke lidt op
til triojazzen på
Tranquebar,
hvor han spiller
i stedet for
en af jazzfestivalens ellers allerflittigste
trommeslagere, Kresten Osgood,
der meldte afbud til arrangementet
– og festivalen i år i det hele
taget – fordi hans kone skulle nedkomme
med tvillinger med termin
midt i festivaltiden.
Henne på Tranquebar tager Kresten
Osgood himself imod Carsten
Dahl med et stort smil og sønnen
Bjørn på to år på armen. Faktisk fød-
JAZZLIVE 3
Klavermand med trommekløe
Jazzmusikere er fænomenale
til at spille
sammen uden at øve.
Men kaste sig hovedkuls
ud i et helt andet
instrument?
FLEMMING CHRISTIANSEN
FAR OG SØN. Trommeslager
Kresten Osgood er lige blevet far til
to piger, så han har meldt afbud til
festivalen. Bjørn er med til koncerten,
hvor far skulle have spillet.
Foto: Per Folkver
Øjeblikket er
min metier
Carsten Dahl
GLAD I TROMMELÅGET.
Det kan godt være, at Carsten Dahl
høster, hvad der høstes kan af
anerkendelse som pianist – men
trommerne er blevet hans musikalske
oase. Foto: Per Folkver
te Osgoods hustru allerede for nogle
uger siden, en for tidlig fødsel, og
nu er døtrene Ellen og Dagmar to
små realiteter. Men det er for sent
for Kresten Osgood at komme tilbage
på plakaten, så han er i en uvant
rolle som tilskuer til sin egen koncert
– om man så må sige.
Men han rokker med i hele kroppen,
da Carsten Dahl sætter i med
whiskers på bækkenerne og åbner
koncerten, der er bygget over tidlige
bluesy Duke Ellington-numre. Og
man kan se lyset i Carsten Dahls øjne
over at være på sit »hellested«.
Som han sagde lige inden koncerten:
»At spille er for mig altid nervebetonet,
men øjeblikket er min metier,
øjeblikket er tiden NU, og jeg
kan ikke måle eller veje noget vigtigere.
Alt er lige krævende eller lige
legende let; at skrive et symfoniværk
eller at slå på tromme«.
flemming.christensen@pol.dk
Brad Mehldau Trio (US) Concha Buika (ES) Wayne Shorter Quartet (US) Sinne Eeg (DK)
Neneh Cherry & The Thing (SE/NO) Mikael Simpson (DK) Milton Nascimento (BRA)
Mulgrew Miller (US) Anoushka Shankar (UK/IN) The John Scofield Hollowboy Band (US)
Joe Lovano & Dave Douglas Quintet (US) Paolo Fresu (IT) Pierre Dørge & New Jungle
Orchestra feat. James Blood Ulmer (DK/US) Brian Blade Fellowship (US) Eliane Elias (US)
Tony Allen BLACK SERIES (NG) Lotte Anker “Still Arriving” feat. Tim Berne, Mat Maneri, Hank
Roberts, Marc Ducret & Nils Davidsen (DK/US/FR) Lee Konitz (US) Miles Smiles (US) Ambrose
Akinmusire Quintet (US) Jim Hall (US) The Songs of Joni Mitchell (DK) + many others

...
4 JAZZLIVE SØNDAG 8. JULI 2012 POLITIKEN
Hyldestkoncerter skal være intelligent tænkt
På jazzfestivalen er det nærmest uundgåeligt ikke
at støde ind i hyldestkoncerter til store kunstnere.
Fænomenet er en del af jazzens historie, men også
nem markedsføring.
tigt, at det er med en kapelmester ’Miles Smiles’ – en tribute til Miles
eller musiker, som brænder for den Davis-albummet af samme navn.
kunster, der bliver hyldet. Og det sy- Ifølge Ib Skovgaard »en promoternes
jeg faktisk er lykkedes«, siger idé, som ikke virker særlig genial«.
han.
Andre koncer-
Kenneth Hansen lægger ikke
ter fremstår til
skjul på, at tribute-koncerterne
gengæld mere
KATRINE GRØNVALD RAUN den hylder ikoner som Miles Davis samtidig er en godbid, der skal lok- Det er en unikke, synes
Islutningen af 1990’erne fortolkede
pianist Søren Kjærgaard Leo
Mathisen i en række af hyldestkoncerter
i Haveselskabets Have.
og Billie Holiday ved de såkaldte tributekoncerter.
Copenhagen Jazz Festival
har de seneste tre år præsenteret
temaet Classic Jazz Tributes på
Carlsberg. I år er det blandt andet
ke publikum til et af de mere afsides
spillesteder på festivalen, som
Carlsberg er. En pointe, Ib Skovgaard,
jazzanmelder for Weekendavisen,
også hæfter sig ved i sin vur-
måde at
fortælle
jazzens
historie på
han:
»I Jazzhouse er
der en koncert
med Joe Lovano
og Dave Douglas,
Her levede han så meget op til idea- Marvin Gaye og Dewey Redman, der dering af fænomenet:
Chefbooker der også har et
let om at nyskabe det etablerede, at
publikum forlod koncerten på Frederiksberg,
undrende sig over,
hyldes af danske kunstnere, som
har en særlig tilknytning til sangerne.
»Det er nem markedsføring, som
så kan bruges mere eller mindre intelligent.
Men det har hærget i åre-
Kenneth
Hansen
tribute-tilsnit,
men er en mere
indirekte hyl-
hvad de egentlig havde overværet. Det må nemlig ikke blive »røvbalvis på festivaler, og det er et spørgsdest
til Wayne
Deres opfattelse af Leo Mathisen var lejazz udelukkende med covermål om balance. I al almindelighed Shorter som komponist. Det er me-
det i hvert fald ikke. Men personligt numre«, som jazzfestivalens chef- mener jeg, det kan være en pestiget mere lovende rent konceptuelt,
– det var det.
booker Kenneth Hansen siger: lens, fordi der tit bliver lavet nem- fordi musikerne fortolker Wayne
Det er en velkendt del af jazzens »Så hver eneste gang, vi planlægme løsninger«, siger han og peger Shorters uendelige hav af interes-
historie, at kunstnere fra tid til anger en tribute-koncert, er det vig- blandt andet på dette års koncert sante kompositioner på en ny må-
BOBO MORENO. Foto: Kåre Viemose
At synge med
ikonets stemme
For at være ærlig, så betyder det først og fremmest en
måde at lave et job på, som passer til tiden«, siger Bobo
Moreno om hyldestkoncerters betydning.
Selv skal han torsdag optræde med koncerten Marvin
Gaye Classic Jazz Tribute på Carlsberg. Et navn, der helt sikkert
vækker genkendelsens glæde hos flere. Og selv om Moreno
overordnet ser hyldestkoncerter som en markedsføringskoncept,
så har han også et særligt forhold til Marvin
Gayes musik.
»Marvin Gaye kender jeg, mine forældre og en masse
mennesker omkring min generation – og tributekoncerten
er en mulighed for at udbrede kendskabet til ham til nogle
generationer, som ikke ved, hvem han er. Dem bliver der flere
og flere af, hvilket er svært for mig at forstå. For mig er
han et ikon,« siger han.
En del af hyldestkoncerter handler for mange om at fortolke
materialet, men den disciplin ligger ikke Bobo Moreno
så nær, særligt ikke når det kommer til Marvin Gaye.
»Når jeg synger hans sange, så har jeg det med at lægge
mig op ad hans stil. Det er ikke nødvendigvis min intention,
men meget af min måde at synge soul på, kommer fra
ham. Andre sangere ville jeg nok fortolke mere på. Mit bud
på Marvin Gaye bliver nok mere Marvin end Bobo«.
SINNE EEG. Foto: Jonas Pryner Andersen
Ikke tribute for
tributens skyld
Hvis sangerinden Sinne Eeg ikke har et særligt forhold
til en kunstner, kan denne se langt efter en hyldestkoncert
fra hende. Hun er selektiv i udvælgelsen. Den
franske komponist Michel Legrand skal imidlertid ikke
vente længere og bliver ved dette års jazzfestival fortolket af
sangerinden.
»Jeg elsker Michel Legrand og synger i forvejen flere af
hans numre i mit repertoire. Men jeg har aldrig samlet det i
et tema, så det tænkte jeg kunne være sjovt – og så er det bare
af ren og skær kærlighed til og interesse for hans musik«.
Egentlig bryder hun sig ikke om tribute-koncerter. De bliver
nemlig oftest lavet i troen på, at kunstneren ikke kan
sælge i sig selv, mener hun. Men når det nu alligevel skal være,
så har det været en god erfaring:
»Det en kæmpe oplevelse at dykke ned i musikken og arbejde
med noget andet, end man plejer. Så jeg er samtidig
ret taknemlig for at blive kastet ud i de projekter. Men jeg
holder lidt igen med det«, siger Sinne Eeg.
Hvorfor optræder du ikke kun med dit eget materiale?
»Jeg mener også, man bør være opmærksom på ikke at gå
for meget over i det der tribute-mode. Jeg har virkelig prioriteret
også at få en koncert med mit eget band og mit repertoire
på festivalen. Det er altid meget vigtigt for mig«.
de. Det er den intelligente måde at
gøre det på«, siger Ib Skovgaard.
Ud over at skabe intelligente tribute-koncerter
er spørgsmålet også,
hvordan man sikrer fornyelse. I
år er det tredje gang, Joni Mitchell
bliver fortolket på Copenhagen Jazz
Festival. Men solisterne er nye, fortæller
Kenneth Hansen.
»Der er genvalg til Julie Maria,
som gjorde det fremragende under
Vinterjazz. Men Ane Trolle og Jacob
Bellens er nye i denne sammenhæng,
og det bliver interessant at
høre deres bud. Og Joni Mitchells
univers kan man aldrig få for meget
af«, siger han, griner og tilføjer:
»Tributekoncerterne fylder en
promille af det samlede udbud, så
jeg synes godt, vi kan forsvare det.
Det er en måde at fortælle jazzens
historie på«.
jazzlive@pol.dk
KIRA SKOV. Foto: Jacob Ehrbahn
Et forfriskende
afbræk fra én selv
To aftener i løbet af Copenhagen Jazz festival skal sangerinde
Kira Skov optræde med sin tribute til ikonet
Billie Holiday. En kunstner, der siden de tidlige teenageår
har fulgt sangerinden, som derfor føler sig tæt knyttet
til sangene.
»Det er meget befriende at træde lidt uden for sit eget
univers og forholde sig til en konkret ting, som en anden
kunstner har skabt og så fortolke det«.
Fortolkningen er vigtig, mener sangerinden, der med
projektet samtidig har en fornemmelse af at være en del af
noget større. Meget af Billie Holidays materiale ligger som
en fælles sangskat og jazzarv, fordi så mange kunstnere tidligere
har taget Holidays standarder op.
»Men jeg ville ikke have lavet projektet, hvis jeg ikke virkelig
kunne tillægge det min egen historie, og det også var
personligt for mig«, siger hun.
Hvad med dit eget materiale?
»Der kan være noget forfriskende i et afbræk fra én selv,
for det er en meget selvcentreret proces at være sangskriver«,
forklarer Kira Skov og fortæller, hvordan arbejdet med
jazzen har nuanceret hendes sangskrivning:
»Der er en anden dynamik i jazz, som har fået noget helt
andet frem i min stemme og inspireret mig«.

...
POLITIKEN SØNDAG 8. JULI 2012
Åbne sange spiller sig selv
Guitarknas var ved at
slå poesien i stykker,
da Jakob Bros nye trio
øvede for første gang i
Hofteatret. Men til sidst
tog musikken over.
JAKOB DYBRO JOHANSEN
Guitarforstærkeren virker ikke.
Det er det første, der sker denne
lørdag aften, efter at guitaristen
Jakob Bro er trasket op ad
Hofteater-trappens røde løber med
sin cremefarvede Fender i en taske
på ryggen, en mulepose under armen
og bassist Thomas Morgans
fikse, lille forstærker i højre hånd.
»Den vil slet ikke spille«, siger Jakob
Bro til en af dem, der er ved at
hjælpe med at rigge scenen an.
»Virkelig nederen. Virkede ellers
lige i går. Den har aldrig nogensinde
strejket før«.
Et skidt tidspunkt at svigte på for
den ellers så trofaste Fender Princeton
Reverb, for klokken er lidt i halv
syv, og om tre timer skal trioen spille
den koncert, der er flere grunde
er ganske speciel.
For det første er der spillestedet.
På Hofteatret går vejen til Jakob
Bros musik gennem en art guldal-
der-kabinet bestående af gips-statuer
af Holberg og Oehlenschläger og
en bronzestøbt Johan Ludvig Heiberg.
Og selve teatersalen, hvor koncerten
foregår, er opført i 1840’ernes
idylliske biedermeier-stil.
Det er i dette trygt ornamenterede
rum, at Jakob Bro skal kommunikere
sin skrøbelige, antydende musik.
Sange, der på de seneste albums,
’Balladeering’ og ’Time’, virker,
som om de rækker ud for at se,
om eksistens er noget, man kan røre
ved.
Men det er også en helt ny trio, Jakob
Bro stiller op med. For godt nok
spillede den amerikanske bassist
Thomas Morgan med på ’Time’,
men norske Jon Christensen er ny
mand på trommestolen. En slagtøjs-legende,
der var med til at opfinde
en helt ny jazzlyd, ECM, og er
gammel nok, for øvrigt, til at være
far til begge sine to nye medmusikanter.
Faktisk ved han ikke så frygtelig
meget om Jakob Bros musik. Han
ved bare, at han vil skulle improvisere
over nogle numre, der er holdt
i en nærmest selvudslettende enkel
form, fordi det er den måde, man
skaber rum på. Rum til at hver enkelt
musiker kan være sig selv, men
også rum til, at de egenartede lyde,
der kommer, sammen kan vokse til
noget større.
Men lige nu spænder Princeton
Reverb’en ben. Eller er det i virkeligheden
guitaren, den er gal med?
»Måske er det guitaren. Det er lidt
bekymrende ...«, siger Jakob Bro.
Han står bøjet over brættet med
de ni effektpedaler – røde, sorte,
sølv, turkis – og får stadig dybere
rynker i panden. En form for lyd
kommer der ganske vist ud, men
det er en underligt forkølet poesi.
»Lyden er alt for tynd. Jeg er sgu
bekymret for den guitar«, siger Jakob
Bro igen, denne gang måske
mest til sig selv.
På et tidspunkt slår forstærkeren
over i en knasende støj, der får Jon
Christensen til at udbryde et spontant
»Jimi Hendrix!«
Jakob Bro har haft mobilen fremme
og ringet til en ven, der vil komme
forbi med en forstærker. Han
kan være på Hofteatret om en halv
time, men en halv time... Koncerten
er lige rundt om hjørnet.
Det begynder at ligne en nedtur
af en første øver – lige indtil Jakob
Bro får en lys idé:
»Jeg tror sgu, det er kablet, den er
gal med«.
Det nye kabel hjælper. I hvert fald
en smule. Jakob Bro må stå helt stift
på scenen i en bestemt positur, fordi
selv få centimeters bevægelse til
den ene eller den anden side udløser
en køleskabsagtig, elektrisk
summen. En enerverende baggrund
at udfolde sig på, men nu
kan øveren endelig gå i gang.
»Vil du prøve at høre nogle af temaerne?«
spørger Jakob Bro og kigger
ned på Jon Christensen, der har
stillet sit trommesæt op og nu sidder
nede i salen, med benene over
kors.
Jon Christensen starter med bare
at lytte. Jakob Bro på guitar og Thomas
Morgan
på kontrabas
går igennem
Jeg tror sgu,
det er kablet,
den er gal
med
Jakob Bro,
guitarist
et par af temaerne.
De er begge
i starten af
30’erne, men
med Jon Christensen
som
publikum
kommer de på en måde til at se yngre
ud.
Ingen af dem bevæger sig ret meget
på scenen, men det er, som om
især Thomas Morgan fortæller en
historie med sit ansigt. For hver tone
han spiller på kontrabassen,
trækker det sig sammen, næsten
som fik han elektrisk stød. Gennemstrømmet
af musik, måske,
bag en stille, genert facade.
Jon Christensen hopper ud ad en
sidedør og dukker kort efter op på
scenen, hvor han sætter i gang bag
JAZZLIVE 5
KNAS. Problemer med teknikken
gav Jakob Bros nye trio en hel del
at tænke over. Foto: Per Folkver
trommerne. Spillestilen er både rolig
og rastløs: Som om han læner sig
tilbage i musikken, fuld af overskud
og erfaring. Men der er samtidig noget
ungdommeligt utålmodigt
over måden, han hele tiden skifter
idé på: fra stikker til køller til fingerspidser,
der kribler og krabler på lilletrommens
skind.
Og Jakob Bro? Han lader akkorderne
strække sig ud, helt ned til
mannequinerne bagest i teatersalen,
og rækker en tommeltot i vejret:
»Du lyder fantastisk, Jon«.
»De her sange spiller sig selv«.
»Grundlæggende er det alt sammen
åbent. Vi kan gøre, hvad vi vil,
når vi har spillet melodien«.
Så hopper han på cyklen og hjuler
hjem efter en anden guitar, der
måske kan løse støjproblemet,
mens de to andre bliver stående lidt
på scenen. Jon Christensen går over
til Thomas Morgan:
»Det er første gang, vi spiller, så vi
skal lige finde ud af hvordan og
hvorledes. Men med de her sange
har jeg det, som om vi aldrig kan
spille forkert«.
jazzlive@pol.dk

...
6 JAZZLIVE SØNDAG 8. JULI 2012 POLITIKEN
PÅ BEATET
263.000
var sidste år til Copenhagen Jazz Festival – ifølge Wonderful Copenhagen
bakspejlet
VALLEKILDE HØJSKOLE, 1982. Højskolen lagde i perioden
1969 til 1982 lokaler til Den Danske Jazzkreds’ jazzstævner. Blandt de
mange internationale musikere, der gennem årene ”underviste” på
stævnerne, kan nævnes Chick Corea, Don Cherry og Dexter Gordon.
Men også de mange uden-for-skemaet-jamsessions gav deltagerne
hår på brystet. Her er vi i 1982 med, fra venstre, den arbejdsomme og
8.7
21.00: Malene Mortensen (Husets Café)
23.00: Johanna Elina (Planeten)
Rådhusstræde 13, 1466 København K, Tele 33693200, info@huset-kbh.dk
selverklærede jazzromantiker Peter Mikkelsen (leder, indpisker og tenorsaxofonist
i fænomenet Det Hemmelige Big Band, der bl.a. spillede
på Andy’s Bar i Gothersgade hver søndag aften i vinterhalvåret), på altsax
en uidentificeret altsaxofonist, Finn Poulsen på mundharmonika og
en synligt træt, men koncentreret Lennart Ginman (nuværende kunstnerisk
leder af Copenhagen JazzHouse) på bas. (NielsC) Foto: Busser
23.45: Sture Ericson - Peter Bruun - Fred Lonberg-Holm - Nils Bo Davidsen (Husets Café)
HUSK: 13. juli/Kl. 21.00: Aaron Parks (Husets Café/Swingin´ CPH)
Etiopisk saxofonkrigerrammer
Bryggen
I aften indtager den 76-årige saxofonist
Getachew Mekuria Islands
Brygge sammen det hollandske
band The Ex, som forelskede sig i
etiopisk musik efter en turné i Getachew
Mekurias hjemland. Her
indspillede Mekuria som den første
en instrumental udgave af en
traditionel etiopisk krigssang, der
synges inden et slag. Mandag udgiver
den ældre herre og bandet et
fælles album.
Tegning: Jørn Villumsen
HUSET-KBH.DK

...
POLITIKEN SØNDAG 8. JULI 2012
Et nummer bliver
aldrig helt færdigt
Bassisten Scott Colley
er en af de mest anerkendte
sidemen i moderne
jazz. Men han er
også en anerkendt komponist,
har udgivet syv
album i eget navn – og
bliver aldrig færdig med
at udvikle sine numre.
KIM FABER, NEW YORK
Man fornærmer næppe nogen
ved at kalde Tappan, tre
kvarters kørsel nord for New
York, for en meget stille lilleby. Et
par restauranter, en vinhandel, en
brandstation, Joe’s Hairstyling and
Barbershop – og så er de fleste herligheder
nævnt og ikke ret mange
glemt.
Nogle få hundrede meter fra busstoppestedet
ligger et toetagers
grønmalet træhus, så ærkeamerikansk
som de findes. Jeg når ikke at
banke på, inden døren bliver åbnet.
Bassisten Scott Colley, en høj mand
på bare fødder, med et venligt smil
og en pondus, som matcher hans
instrument, byder mig indenfor i,
hvad der ser ud til at være hans arbejdsværelse.
En ombygget udestue
med småsprossede vinduer til
tre sider, omgivet af buske og træer,
med klinker på gulvet og udsigt til
en smuk have. Op ad den ene væg
står et klaver og ved siden af en kontrabas,
på skrivebordet en computer,
en printer og, på gulvet, ved siden
af en papirkurv ... en makulator.
Scott Colley byder på kaffe. Jeg tager
plads på klaverbænken, han på
skrivebordsstolen.
Lad mig tilstå, at jeg ikke kendte
så forfærdelig meget til Scott Colley,
inden jeg begyndte at forberede
mig på dette interview. Jeg vidste, at
han i en del år har været bassist i
Herbie Hancocks trio. Og når man
er oppe i den klasse som jazzmusiker
og i øvrigt bosat i eller i nærheden
af New York, er det et godt gæt,
at man nok også har spillet sammen
med en masse andre stjerner.
Det har Scott Colley. Med Jim Hall,
Chris Potter, Joe Lovano, Pat Metheny,
Bill Frisell, Clifford Jordan, John
Scofield ... you name them.
Men at manden desuden har en
ganske omfattende produktion af
album med egne kompositioner på
sit cv – musik, man i mangel af mere
præcis betegnelse kan kalde ’moderne
improvisationsmusik’, tydeligt
inspireret af den amerikanske
sangtradition – det vidste jeg ikke.
Han debuterede i 1997 med cd’en
’Portable Universe’, og siden er det
blevet til yderligere seks album, det
seneste er ’Empire’ fra 2010. Og det
at komponere har gennem årene
fået større og større betydning for
Scott Colley:
»Jeg går altid rundt med et stykke
papir på mig, hvis en ide skulle dukke
op«, siger han.
At give plads
Processen med at skabe et nyt nummer
begynder stort set aldrig med,
at Scott Colley bare sætter sig ned
og skriver en melodi ud i det blå.
Han har næsten altid en bestemt
musiker i tankerne, når han komponerer.
»Det gør det meget nemmere,
når jeg forestiller mig den musiker
spille musikken«.
At få det nedfældet på papir, er
kun den spæde begyndelse. Processen
tager først for alvor fart, når musikeren,
Scott Colley har skrevet til,
begynder at spille nummeret. Hvilket
nogle gange kan tage det et helt
andet sted hen,
end komponisten
havde fore-
Jeg lærte
at spille ved
at lytte
Scott Colley
stillet sig.
»På mit seneste
album er der
et duonummer,
som jeg skrev til
guitaristen Bill
Frisell og mig selv. Jeg havde en ide
om et hurtigt, næsten frenetisk
nummer, hvor Bill – som jo normalt
arbejder med en ubegribelig stor
palet af lyde på sin guitar – rigtigt
kunne folde sig ud. Men jeg havde
ikke sagt noget til ham, bare sendt
ham noderne«, fortæller Scott Colley.
Og det gik helt anderledes, end
han havde forestillet sig.
»Første gang vi øvede, begyndte
han at spille det ganske langsomt.
Og med en hel ren guitarlyd uden
effekter. Min første reaktion var:
What!«.
Det lykkedes Scott Colley at holde
tæt.
»Det var et af disse øjeblikke, hvor
man tænker: Hmm, lad os se, hvor
vi ender henne«.
De to spillede nummeret færdigt.
Og en tre-fire gange mere.
»Bills tilgang ændrede sig lidt,
det gjorde min også. Det endte med
at have en helt anden karakter, end
jeg havde forestillet mig. Men altså
... det var et stykke, jeg havde skrevet
til ham, så hvorfor skulle jeg have
grebet ind?«.
Men et nummer er ikke nødvendigvis
færdigt, fordi komponisten
har sluppet det. Det kan sagtens
fortsætte med at udvikle sig, når det
bliver spillet på scenen.
TIDLIGT UDE. Scott Colley begyndte at spille bas, da han var kun 11 år
– inspireret af sin seks år ældre bror, der spillede trommer. Foto: PR-foto
»Jeg kan godt lide at skrive numre,
som giver mulighed for improvisation
over akkordforandringer,
baslinjer, det melodiske forløb ... i et
nummer kan der være to-tre afde-
SCOTT COLLEY
Født 24. november 1963. Opvokset
i Los Angeles.
Uddannet på California Institute
for the Arts.
Begyndte at spille med Carmen
McRae i 1986.
Flyttede til New York i 1988 og
har siden spillet med en stribe
verdensstjerner, bl.a. Dizzy Gillespie,
Jim Hall og Herbie Hancock.
Har medvirket på flere end 200
album. Har udgivet syv i eget
navn.
linger eller koncepter, som der kan
improviseres over. Så når det bliver
spillet live, og jeg ser, hvad de andre
musikere gør ved det, så reagerer
jeg på det. På ’Empire’ er der et
nummer, som er ti år gammelt,
men som nu er indspillet på en helt
ny måde, med en hel ny stemning.
Et nummer bliver aldrig helt færdigt«,
siger Scott Colley.
Hans kone Sophia kommer ind
med en bakke med brød, ost og
snacks.
»Rugbrød! Rigtig rugbrød«, konstaterer
jeg forbavset.
Sophia smiler og forklarer, at hun
har rejst meget rundt i verden. Hun
har danset moderne dans og desuden
være manager for flere musikere,
blandt andre Ravi Coletrane.
Men, spørger jeg Scott Colley, kan
man ikke forelske sig så meget i si-
ne egne numre, at man næsten ikke
kan bære, at de bliver ændret af andre?
»Jo, nogle numre har så stærk en
karakter, at ... men det behøver man
ikke at fortælle store musikere. Det
kan de høre«.
Pause.
»Jeg har skrevet en sang til min
kone, ’For Sophia’, hedder den. Den
har en meget distinkt karakter af
langsom country-vals. En enkel melodi
med en bestemt følelse – som
ikke skal forandres til en eller anden
nattejam-ting. Det fangede Bill
og Brian (Frisell og Blade, red.) med
det samme. Det behøver man ikke
fortælle dem«, siger Scott Colley.
At stole på sit øre
Han begyndte at spille bas allerede
som 11-årig. Under indflydelse af sin
seks år ældre storebror, der spillede
trommer i det lokale high schooljazzband.
Den første jazzplade, han
fik – i øvrigt af broren – var Monks
’Underground’. Den anden var ’Someday
My Prince Will Come’ med
Miles Davis.
I timevis sad den lille Scott nede i
familiens kælder i halvmørke og
lyttede til den plade. Eller rettere:
Især til de første tre numre på side 1,
fordi grammofonen automatisk
gik tilbage til start, når sidste nummer
var slut.
»Der sad jeg så og prøvede at spille
Paul Chambers baslinjer og følge
med i soloerne, så godt jeg kunne.
Jeg lærte at spille ved at lytte. Først
langt senere lærte jeg at spille efter
noder«.
Og det har haft stor indflydelse
på Scott Colleys musikalske udvikling,
at han fra første færd har måttet
stole på sit øre. En erfaring, han i
dag giver videre til yngre musikere.
»Jeg er begyndt at undervise en
smule, og jeg kan se, hvordan den
tilgang til musikken er med til at
udvikle evnen til at improvisere. Jeg
siger dermed ikke, at du ikke kan
begynde med at lære det musikteoretiske
først og derefter blive en
dygtig improvisator. Det er der
mange, der har gjort«, siger Scott
Colley.
Som selv har brugt megen tid på
at lære det teoretiske:
»Jeg har haft svært ved at lære at
læse og skrive noder og på den måde
udvikle mig til en mere komplet
musiker. Det arbejder jeg stadig på.
Og det vil jeg blive ved med til min
dødsdag«.
kim.faber@pol.dk
JAZZLIVE 7
Scott Colley spiller i tre konstellationer
i Prøvehallen: 9. juli med Randy
Brecker og Kenny Werner, 10. juli med
Jim Hall og 11. juli med Maria Carmen
Koppel. Alle dage kl. 18 og 20.30.

...
8 JAZZLIVE SØNDAG 8. JULI 2012 POLITIKEN
Hvor der aldrig bliver for tørt til ballader
I Den Brune Kødby
ligger spillestedet 5e
gemt væk. Kan I så se
at finde derud!
Næsten præcis for et år siden
sad jeg sammen med 1.700
andre tilhørere i Operaen og
forsøgte at lade være med at nyse af
frygt for, at den neurotiske pianist
oppe scenen skulle få et livmoderfremfald
og skride fra det hele.
Keith Jarrett – for ham og hans trio
var det selvfølgelig – var allerede to
gange stoppet op midt i et nummer,
fordi lyden i rummet efter maestroens
mening var for tør til ballader.
Hvilket havde spredt en forståelig
frygt blandt publikum for, at de
Som jazzelsker er man er nødt
til at se sig selv i spejlet og indrømme
det: Vi vil have Miles
Davis’ ’Kind of Blue’ igen-igen – og
derfor får vi det. Senest som Fredagsrock
på Plænen i Tivoli på åbningsdagen
for dette års jazzfestival.
I morgen parafraseres endnu et
af mesterens uopslidelige album,
ikke ville få fuld valuta for de mange
hundrede kroner, de havde betalt
for deres billetter. Jarrett er før
udvandret fra koncerter i protest
mod mindre bump på vejen end en
kort efterklang.
For tør til ballader! Min bare ...
Jeg kommer til at tænke på episoden,
mens jeg sidder på en træbænk
i en gammel slagtehal i Den
Brune Kødby, med råt pudsede og
afskallede vægge, betongulv og gittertremmer
for vinduerne, og lytter
til en anden klavertrio; med den japanske
pianist Hiroshi Minami,
bassisten Nils Davidsen og trommeslageren
Anders Mogensen. Jeg skal
ikke kunne sige, om Minami synes,
at lyden i slagtehallen er for tør til
ballader. Hvis han gør, har han i
hvert fald så megen pli og stil, at
han ufortrødent forsætter med at
give de 20 tilhørere det, de er kommet
for at høre: Uforfalsket impro-
HELIKOPTERSYN
når 1960’er-pladen ’Miles Smiles’
hyldes af et all star-hold på Gamle
Scene, og festivalen rummer en hel
serie ’Classic Jazz Tributes’, som
kommer rundt om alt fra Ellington
til Marvin Gaye.
Koncerterne er tributekoncerter.
Det vil sige koncerter, der hylder
jazzgiganter – som regel afdøde –
ved at tage afsæt i deres musik. Tributekoncerterne
har været på plakaten
i rå mængder, siden Montmartre
genåbnede i St. Regnegade
for to år siden, og de er på plakaten
nu under jazzfestivalen.
Spørgsmålet er, hvad man skal
mene om konceptet? Svaret for mit
eget vedkommende er, at jeg er ved
at være godt og grundigt træt af
det. Alligevel må man konstatere,
at tributefænomenet stortrives.
I ORDEN. Rå omgivelser, eksperimenterende
musik og god øl til 30
kroner: Portræt af 5e. Foto: Lars
Hansen
Hvorfor? Fordi publikum vil have
det.
VI ØNSKER OS tilbage til dengang.
Jazzelskere er per definition nysgerrige
mennesker, men der er også
en hel del, der bare gerne vil have
deres Armstrong og Ella Fitzgerald
i fred. Alting var jo som bekendt
bedre i gamle dage.
viserende avantgardejazz.
Der er enorm afstand mellem
yderpunkterne i Copenhagen Jazz
Festival. Fra de mondæne omgivelser
i Operaen til kollektivet ILK’s rustikke
scene, 5e, i Kødbyen. Fra knas-
Stik nu næsen frem i stedet for at se tilbage!
Politikens anmeldere
løfter sig hver dag på
skift op over det danske
jazzmiljø og anmelder
de store linjer.
THOMAS MICHELSEN
POLITIKEN OG COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL PRÆSENTERER: JAZZLIVE I PRESSEN
The Sound
of Brazil
PROGRAM
10. juli kl. 20.30
LUIZ MELODIA (BRA)
Luiz Melodia har i de sidste årtier
etableret sig som en af de fi neste
udøvere af den brasilianske genre
MPB (Música Popular Brasileira).
Med sin originale blanding af
samba, rock, funk og blues har
kunstneren fra Rio både skabt
sig en fanatisk fanskare og en
mørkere ækvivalent til Jorge
Bens musik.
Pressen, Politikens Hus, Rådhuspladsen 37, København V. Køb billetter på politikenbillet.dk/jazz
Tegning: Jørn Villumsen
13. juli kl. 20.30 ELIANE ELIAS
QUARTET ”LIGHT MY FIRE”
(BRA)
Den klassiske musiktradition
møder jazzens spontanitet i
den brasiliansk-fødte og New
York-baserede pianist Eliane Elias
14. juli kl. 20.30 ELIANE ELIAS
PLAYS A. C. JOBIM (BRA)
Antonio Carlos Jobim er en af det
20. århundredes vigtigste komponister
og hans smukke sange
som fx ’the Girl From Ipanema’ er
fortolket og indspillet af de største
musikere verden over. Denne aften
vil den brasiliansk-fødte pianist
Eliane Elias spille Jobim helt ind i
hjerterne på publikum.
Og derfor vader vi rundt i tributes
til Bill Evans, John Coltrane og
Stan Getz eller – som i morgen på
Frederiksberg – endnu en af utallige
koncerter med musik af Joni
Mitchell. Dem har der godt nok
snart været mange af. Helt ærligt!
Jeg mener, hendes sange er gode.
Men skulle vi så ikke se at komme
videre?
Musik og i særdeleshed jazz
handler om at tage på opdagelse.
Det kan dygtige musikere sagtens
gøre ved hjælp af Joni Mitchells
sange eller med udgangspunkt i et
klassisk album som det for et halvt
århundrede siden så epokegørende
’Kind of Blue’. Men chancerne
for, at musikken udvikler sig, og at
vi, publikum, får gjort vores horisont
bredere, er alt andet lige stør-
tør hvidvin med noter af flint, blødt
polstrede sæder og krav om stilhed
og andægtighed – til hollandske dåsebajere,
rå træbænke og humorfyldt,
selvironisk spilleglæde.
Hver ting til sin tid, selvfølgelig.
Og plads til det hele. Men hvis jeg på
den sidste dag skulle vælge, hvor
jeg ville høre den allersidste koncert,
er jeg ikke et sekund i tvivl. Til
hver en tid hellere i 5e end i skibsrederens
monster af et arkitektonisk
kikset eftermæle.
Jeg kan ikke få armene ned over,
at der findes spillesteder som 5e i
København. Og jeg ville ønske, at
mange, mange flere ville forlade
jazzfestivalens nedtrådte stier og
bevæge sig ud til Slagtehusgade og
få en oplevelse, som måske vil kradse
lidt i øret, men som nok også vil
flytte lidt rundt på brikkerne.
Amen.
KIM FABER
re, hvis vi vender næsen fremad i
stedet for at kigge bagud over skulderen.
Tributekoncerter kan være udmærkede
og hyggelige. De kan også
være med til at holde skindet på
næsen for hårdtarbejdende musikere,
der trænger til at tjene penge,
og for spillesteder, der skal have det
til at løbe rundt.
Det er bare ikke ved at se tilbage,
at vi kommer fremad. Miles brugte
sin karriere på hele tiden at være
nogle skridt foran og trække jazzen
efter sig ved hårrødderne. Jazzens
vækstlag har, som overflødighedshornet
Copenhagen Jazz Festival viser,
et enormt potentiale. Så nyd de
gamle plader derhjemme og gå ud
og hør noget frisk jazz!
thomas.michelsen@pol.dk
JAZZLIVE
HVER DAG
virtuose spil. FØLG JAZZEN PÅ IBYEN.DK/JAZZFESTIVAL
Klik ind på ibyen.dk/jazzfestival og læs alt om festivalen
og fi nd dagens eksemplar af JazzLive.
Læs også JazzLive på smartphone og iPad.
Hent Copenhagen Jazz Festivals offi cielle app.
Hent JazzLive gratis på alle spillesteder
eller i Politikens Forhal, Rådhuspladsen 37.
Forbehold for trykfejl og udsolgte koncerter.