Y - Handels- og Søfartsmuseet

cd 

c« 

(i) 

bO 

ti 

O 

tø 

K 

O 

CO o 

°< 

th tt- 

_J 

LU 

O 

2: 

• 

0 

40 

fl •H 

fH 

U. CQ 

cc a. 

< o 

o' 

^ 

0 

1 

1 

t 

1 

1 

1 

I 

[ 

t 

1 

1 

1 

1 

t 

1 

1 

1 

I 

1 

1 

1 

1 

I 

t 

1 

1 

1 

1 

to i 

W I 

'•1 I 

O* I 

LU 

3 

i'få

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET 

PÅ KROMBORG 

ss Kongeaa ex Tinto. 0 I Q G> ] IH 

Skibsførerforeningens Medlemsblad, September 1939: 

Dampskibsselskabet Hetland A/S., København, har 

solgt sin Damper "Kongeaa" til Rederiet Northern Steamship 

Co. Ltd., Helsingfors. Købesummen er 5-°oo Pund Sterling 

(II2.000 Kr.) kontant. 

D/S. Hetland købte "Kongeaa" for et Par Aar siden af 

Ellermanns Wilson Line i London. Den er bygget i Dundee 

i 1911 til sidstnævnte Rederi og er en decideret Stykgodsbaad. 

Dens Dødvægt er 1.13© Tons incl. Bunkers, og den 

maaler 79o B. R. T. og kZl Netto Registertons. "Kongeaa" 

er besigtiget "afloat" i Rostock, hvor Baaden I Øjeblikket 

losser. Efter Losningen afgaar den til København for 

Dokning og Bundbesigtigelse. "Konge", hvis nye Navn ventes 

at blive "Nord" (det blev "Hermes"), er et stærktbygget 

Fartøj og et fortrinligt Søskib. Dens Fart er ca. lo 

Knob med Last.


PÅ KRONBORG 

ss Kongshavn ex Othello ex Bonita ex Point Bonita XII 

ex Sacramento. 0 X R K. 

Berlingske Tidende 29. Juli 1951: 

Helsingfors, Lørdag Aften: - Det danske Dampskib 

"Kongshavn" paa 3

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET \ 

PÅ KRONBORG j 

ss Kongshavn ex Othello ex Bonita ex 

Point Bonita ex Sacramento. 0 X R H. ; IH _ 

Berlingske Tidende Onsdag Morgen 17. November 1954: 

Styrmand Th. Jensen, Aalborg, havde ved Sø- og 

Handelsretten krævet A/S. Rederiet "Kongssund" , København, 

i Likvidation, dømt til at efterbetale ham 

2.666 Kr. 08 Øre I Hyre for 3 Maaneder. 

Jensen blev i Januar 1953 forhyret i Aalborg som 

2. Styrmand med ss "Kongshavn 11 i Henhold til Sømands- ; 

loven og Overenskomsterne mellem Dansk Styrmandsfor- ! 

ening og Rederiforeningen. Den 15. November s. A, 

blev han efter Skibets Salg og Aflevering i Japan 

opsagt til øjeblikkelig fratræden og afmønstret og 

blev saa paa Rederiets Regning befordret til Københavns 

men fik her kun udbetalt Hyre til Afmønstringsdagen 

den 15. November, idet Rederiet nægtede at betale 

mere uden at ville oplyse Grunden hertil. 

Styrmand Jensen,der mødte ved LRS. Erik Hoff, 

hævdede, at han efter Sømandslovens Paragraf 34 hav- • 

de Ret til yderligere 3 Maaneders Hyre, mens Rederi- ; 

et, der mødte ved LRS. Selbye, paastod Frifindelse 

subsidiært mod Betaling af to eller een Maaneds Hyre, 

idet man henviste til, at Jensen en Maaned før 

Skibets Aflevering var blevet opsagt. 

Efter en meget lang Procedure blev Sagen efter 

Rettens Henstilling forligt saaledes, at Rederiet 

til fuld Afgørelse betaler Styrmand Th. Jensen 1.846 

Kroner 08 Øre i Hyre, plus Pensionspræmie for 2 Maa- ; 

neder og Sagens Omkostninger med 600 Kr. i


PÅ KRONBORG 

ss Kongsholm ex Lindholm ex Staal ex Stål. N V F

ELS- OG SØFARTSMUSEET 

ss Kongsholm ex Lindholm ex Staal ex Stål. NVFB. 

Bygget 19o6 - Thorskogs mekaniska Verkstad, Thorskog. 

1 Stk. 13 HHK. - 155 IHK. Compoundmaskine. 

Cylinderdiameter: 12-2o" Slaglængde: 16" 

Fabrikat: Byggeværftet. 

Klinkbygget af Staal. 

1 Dæk. 2 Master. 2 Luger. Maskine agter. 

Bak 12 Fod. Poop 30 Fod. 

3 vandtætte Skodder. 

Vandballast: 17 Tons. 

125,2 x 22,8 x lo,8 Fod. 

ko / 42o dw. 269 brutto 2oo netto. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 984/1916 dat. 31/I0 1916 er ! 

Skibet som ss "Staal" købt fra Skibsreder S. A. M. Boldtl, 

Landskrona, af: ! 

A/S. Aalborg Rederiaktieselskab, Aalborg, j 

og omdøbt til "Lindholm", i 

Indregistreret lo/ll 1916. I 

1 

1 

Ifølge Anmeldelse Nr. 259/1918 dat. 19/2 19l8 er | 

Skibet solgt til et Partrederi bestaaende af: j 

Fabrikant Hans Hansen Petersen, Vonsild, \ 

Trafikassistent Jens Jørgen Rasmussen, Kolding | 

Guldsmed lians Hansen, Kolding, i 

Proprietær Søren Petersen Kock, Eliselund, Hjarup, i 

Kaptajn Gregers Lerche, København, og : 

Skibsreder Aage Lind, København, j 

med sidstnævnte som bestyrende Reder. Skibet har samti- [ 

dig forandret Hjemsted fra Aalborg til Kolding. j 

Registreret 8/k 1918. j 

Ifølge Anmeldelse Nr. 511/1921 dat. 26/I0 192o er ] 

Kaptajn Gregers Lerche udtraadt af og Grosserer 0„ R. ! 

Blent-Hansen, København, indtraadt i ovennævnte Part- | 

rederi. ; 

Registreret 22/1o 1921. j 

Ifølge Anmeldelse Nr. 323/1924 dat. I0/6 1924 er I 

Skibsreder C. G. Sundby, København, valgt til bestyr- j 

ende Reder i Stedet for Skibsreder Aage Lind, København.j 

!nt. - 1. 

i 

Registreret I0/6 1924. !Blad 2.


PA KRONBORG 

ss Kongsholm ex Lindholm ex Staal ex Stål. NVFB. Int. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 446/1924 dat. 25/6 1924 har 

Skibet forandret Navn til "Kongsholm". 

Registreret 2/9 1924. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 144/1926 dat. 2o/4 1926 er 

Skibet overgaaet til: 

Guldsmed Hans Hansen, Kolding, 

som Eneejer. 


Ifølge Anmeldelse Nr. 296/1926 dat. 16/8 1926 er 

Skibet solgt til: 

Skibsreder Johan Hartmann, Libau, 

for Kr. 33.000.- 

Udslettet af Register 16/8 1926 - Udslettelsesprotokol 

Nr. 5 - H - Registreringsprotokol Nr. 35 - 86. 

Lloyd 1927-1928 Kongsholm - Johan Hartmann, Libau 

1928-1929 Laimons - 

1929-31 - - M. Karklins, Libau 

1931^1933 - - M. Karkliné & Co., Libau 

1933-1937 Tempo - D/S. Trio, København 

1937-1944 - - Laiva O/Y, Wiborg (Koivisto) 

1944-1949 Zems - O/Y Suomi Shipping A/B., Rauma 

derefter ikke i Register.


PA KR0N30RG 

ss Kongsholm ex Lindholm ex Staal ex Stål. NVFB. : V. - 1, 

Billeder: Arkiv 

Negativer: 

Litteratur:

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET. 

PA KRONBORG 

ss Kong Trygve. N M S K. ; Int. - 1. 

Bygget l89o - Wood, Skinner & Co., Newcastle. 

1 Stk. 87 NHK. - 5o2 IHK. Tregangsmaskine. 

Cylinderdiameter: 15-1-25-41&-" Slaglængde: 27" 

Fabrikat: North Eastern Marine Engine Co. Ltd., Newcastle. 

Fart: 11 Knob. 


1 Dæk og Awning Dæk. 2 Master. Luger. 


Vandballast: lo7 Tons. 

Plads til 4o Passagerer paa I Klasse og 4o paa II Klasse.; 

I69.8 x 27.5 x 19.6 Fod. 

95 / 805 dw. 692 brutto 433 netto. \ 

Som ss "Kong Trygve" bygget til: 

A/S. Søndenfjeldske Dampskibsselskab, Kristiania, 

og ifølge Anmeldelse Nr. 28l/19o4 dat. 21/4 19o4 købt 

derfra af: 

Grosserer, Islandsk Købmand, 

Thorarinn Erlendur Tulinius, København. 

Indregistreret 3o/4 19o4. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 335/l9o4 dat. 9/6 19o4 er 


A/S. Dampskibsselskabet Thore, København. 

Registreret I0/6 19o4. 

22/3 19o7 paa Rejse fra Husavik til Seydisfjord mv. 

med 5o Tons Stykgods knust i Polarisen under NV. Orkan 

og sunken. 1 Mand af Besætningen omkom, medens de øvrige 

18 Mand og 14 Passagerer reddedes. Skibets Værdi og Assurance 

Kr. 190.000.- 

Udslettet af Register /4 19o7 - Udslettelsesprotokol 

Nr. 4 - I - Registreringsprotokol Nr. 17 - 193. 

vend

22/3 19o7 totalt forlist ved Sydisfjord under Storm. 

Mandskabet reddet med Undtagelse af 1 Mand, 

der døde i Baaden af Kulde. 

Den 2o/3, da Skibet var paa Rejse fra Husavik 

til Seydisfjord blev det om Eftermiddagen 

overfaldet af en Orkan af NV* med stærk Sne. 

Der saas en Del spredt Is omkring Skibet, men 

man holdt sig dog fri til Kl. 5 Morgen den 

22/3- Man saa da et tæt Isbælte og forsøgte 

at dreje Skibet i Vinden, men forgæves. Skibet 

vilde ikke lystre Roret og Skruen blev beskadiget, 

hvorefter det drev ned mod Isen og 

tørnede denne haardt med Styrbords Side og 

blev stærk beskadiget og læk. Der var 7 Fod 

Vand i Storlasten og paa Fyrpladsen stod Vandet 

op i Fyrkanalerne og slukkede Fyret. Da Skibet 

samtidig krængede saa stærkt til Styrbord at 

det truede med at kæntre, gik Besætningen, 19 

Mand, og 14 Passagerer i Baadene og naaede 

Kysten efter store Vanskeligheder. En Fyrbøder 

var dog bleven saa forkommen af Kulde, 

at han døde i Baaden.


PÅ KRONBORG 

ss Kontant es Hobro. (Skruedampbaad). H" C B W.l I - 1, 

Registreringsprotokoller: Fartøjsfortegnelse Ur. I; 

Pag. 101. Hr. 171. 

23-362. 10-186. 

Regis trerings dat o: 24/4- 1890. (Fuldstændig Indre- [ 

gistrering). j 

Certifikater: 24/4 1890. 25/4 1892. 

Bygget 1869 af Hartvig Holler & Co., Carlshutte 

ved Rendaborg, ifølge Bilbrev dat. Carlshutte 15/6 

1869. 

1 Stk. 10 NHK. = IHK. Dampmaskine. 

Cylinderdiameters Slaglængdes 

Fart: 

Fabrikat: 

Klinkbygget af Jern. 

1 Dæk. Ingen Master. 

Forskib uden G-allions figur. Rundgattet Agterskib. 

Ingen Inderklædning. 

Længde: 50' 1". Breddes 10 f 0 lf . Dybdes 4'4". 

dw. 24,06 brutto. 12,03 netto., 

ifølge Maalebevis dat. Hobro 1/8 1869. 

Ifølge Bilbrev dat. Carlshutte 15/6 1869 som 

ss "Hobro" bygget til: 

A/S. Hobro F;jorddampskibsselskab, Hobro. 

Indførselstolden er berigtiget under Indg. EFr. 

741 dat. 9/7 1869 med 3$ af Værdien, 5.500 Rigsdaler, 

eller 165 Rigsdaler. 

Ifølge Nationalitets- og Ejendoms Erklæring 

dat. Hobro 19/6 1885 og Udskrift af Firma Anmeldelse 

dat. Hobro Byfogedkontor 24/6 1885 fremlagt 

i Anledning af den ovenstaaende Selskab tilhørende 

Dampbaad "Mercurs" Registrering og Forandring af 

Firmanavn til: 

Hobro Fjorddampbaad Selskab, Hobro,

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET i 

PÅ KRONBORG ! 

ss Kontant es Hobro. (Skruedampbaad). N C B W. : I - 2, 

med Købmand S. P. Møller, Hobro, som Forretningsfører. 

Ved Skøde dat. Hobro 6/9 1886 solgt tiis 

Fisker Robert Clausen, Oreby, 

H. C. Mengel, Oreby, 

Jernstøber H. C. Frederiksen, Sakskøbing, 

med Robert Clausen, som bestyrende Reder. Skibets 

Hjemsted er forandret til Sakskøbing. 

Maalt efter Ombygning i Nakskov ifølge Maalebevis 

dat. Nakskov 6/11 1886: 

26,13 brutto. 11,93 netto. 

Efter Ombygningen har Skibet: 

1 Dæk. 1 Mast. 

Middelfyldig Boug med glat Stævn. Rundgattet Agterskib. 

Halvdæk. Hytte. Bestiklukaf. 

Ingen Ind er klædning. 

Nyt Maalebevis med samme Tonnage er udstedt af 

Nakskov Toldkammer 22/11 1886. 

Ifølge Skøde dat. Sakskøbing 28/3 1887 solgt 

tiis 

A/S. Dampskibsselskabet "Saskjøbing", Sakskøbing. 

med Herredsfuldmægtig H. P. Hansen, som bestyrende 

Reder. 

Efter Ombygning er Tonnagen ifølge Maalebevis 

dat. Helsingør 28/7 1887 forandret til: 

26,13 brutto. 9S70 netto. 

Skibet har nus 

Ruf forude. Kahyts ophøjning agterude. 

Ufuldstændig Inderklædning. 

Ted Skøde dat. 10/1 1890 solgt til: 

Skibsfører H. S. Wengel, Sakskøbing. 

Ifølge Skøde dat. København 15/l 1890 og Nationalitets- 

og Ejendoms Erklæring dat. København 7/3 

1890 solgt til:

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ] 

PA KRONBORG • 

ss Kontant es Hobro. (Skruedampbaad). N C B W. ; 1-3. 

Forhyrings agent P. F. Jepsen, København. 

Ifølge Registrerings Anmeldelse af 7/3 1890 er 

Skibet forlangt fuldstændig registreret og overført 

til Hovedregister XI-362 og ifølge G-eneraldi- ; 

rektoratets Resolution af 6/3 1890 omdøbt til "Kontant" 

. (N C B W). 

Maalebevis dat. Helsingør Toldkammer 28/7 1887 

lydende paa 9?70 netto afleveret. 

Ommaalt paa Grund af Fejlmaaling. Maalebevis 

dat, København 14/3 1890. 

Ved Skøde dat. 10/6 1891 og Nationalitets- og 

Ejendoms Erklæring dat. 10. og 11/7 1891 solgt tiis 

A/S. Dampskibsselskabet "Drogden", Dragør, 

for Kr. 5.000.-, med G-rosserer Alfred Christensen, : 

som bestyrende Reder. 

Ifølge Skøde dat. København 9/4 1892 og Nationalitets- 

og Ejendoms Erklæring dat. Fredericia 

18/4 1892 solgt til: 

Vinhandler Martin Christoffersen, Fredericia. 

Pris Kr. 5.000.-, samt Dampbaaden "Dagmar" af 

Fredericia. 

Ifølge Generaldirektoratets Resolution af 22/4 

1892 er det tilladt, at Skibet forandrer Navn til 

"liliebælt", (se denne).

. i NN O- .A^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ , ^ ^ ^ V. 

M M *^ N K* «^ tøN S? ^ 

'

^ 

sS

f-J 

N? .S? N^S ^ 

M ^ ^, ^ 

^ M 

N 

A*^ & fvO -. & !*„*• 

'< KA 

-ir 

1 i 

1 I ( 

0(3 

< o 

a. ca 

to O 

s* 

co a * 

UJ 

Q 

•z. 

< 

LU 

V)

HANDELS. OG SØFARTSMUSEET 

PÅ KRONBORG 

ms Kornmod es Trean es Danaland. 0 Y W Z 

Berlingske Tidende Torsdag Morgen 10. Juni 1954: 

Skibsreder Svend Hansen, Egernsund, har i Sverrig 

købt et 260 Tons svensk Motorskib, "Trean", som har 

faaet Navneforandring til "Kornmod". Skibet er bygget 

i 1939. 

Skibsreder Svend Hansen er i Forvejen Ejer af ms 

"Morild" (190 IDW) • 

III - 1.


PÅ KR0N30RG III - 

ms Korshage. ( Færge ). 0 U W J 

Berlingske Tidende Lørdag Morgen 16. Januar 1954: 

Færgen "Korshage", der besørger Trafikken paa 

Hundested - Rørvig Ruten, er for Tiden taget ud af 

Trafikken for paa Nordhavnsværftet i København at 

gennemgaa aarligt Eftersyn af Bund og Maskiner. Medens 

Eftersynet staar paa, besørges Trafikken af 

Selskabets Motor-Passagerbaad "Halsnæs". Denne kan 

ikke medtage Biler, og der vil saaledes ikke finde 

Overførsel af Biler Sted mellem Hundested og Rørvig 

før "Korshage" igen indsættes i Trafikken. 

Berlingske Tidende Lørdag Morgen 22. Maj 1954: j 

l 

i 

Rørvig-Færgen "Korshage", der besørger Trafiken j 

paa Hundested-Rørvig-Ruten, er taget ud af Trafiken| 

og er afsejlet til Nordhavnsværftet i København for| 

at gennemgaa det aarlige Bundeftersyn. Trafiken be-j 

sørges, medens Eftersynet staar paa, af Bilfærgen j 

"Koster", som tidligere har besærget Rutefarten | 

mellem Kallehave og Koster og som kan tage seks Bi-I 

ler ad Gangen. j


--- FÅ KROMBORG 

y£//L ^ *

AS- 

r-V 

w 

vT


PA KRONBORG 

H/s. Korsør. (Jernbanefærge). N T W M. .Int. - 1, 

Ifølge Anmeldelse Kr. 395/191^ dat. 31/8 1914- har 

Skibet forandret Hjemsted fra Korsør til Kallundborg. 

Registreret 31/8 191^-


PÅ KRONBORG 

H/s. Korsør. (Jernbanefærge). N T W M. I - 1, 

Registreringsprotokollers XI-6. 10-86 

Registreringsdatos 18/1 1884. 

Certifikater: 18/1 1884. 

Bygget 1883 af Kockums mekaniska Verkstads A/B., 

Malmø, ifølge Bilbrev dat. Malmø 3l/l0 1883. 

1 Stk. 360 NHK. = 1.600 IHK. Compoundmaskine. 


Farts 

Fabrikats Koclums mekaniska Verkstads A/B. 

Klinkbygget af Jern og Staal. 


Ens For- og Agterskibs Afrundet ved Dækket. Lodret 

Stævn. 

Hjulkassehuse. Kommandohus. 



Længdes 244'0". Bredde: 33 f 4". Dybdes 14 ? 3 If . 

60 / 250 dw. 970,77 brutto. 435,73 netto. 

Ifølge Bilbrev dat. Malmø 31/10 1883 os Nationalitets- 

og Ejendoms Erklæring dat. København 

10/12 1883 bygget til: 

De Sjællandske Statsbaner. 

Ifølge Generaldirektoratets Skrivelse af 15/1 

1884 er Indførselstolden berigtiget saaledes, at 

den foreløbig crediteres i Henhold til Lov af 22/4 

1883, hvorefter der tilføjes, at der herefter intet 

er imod, at Færgen registreres. Værdxen af bege 

Færgerne "Korsør" og "Nyborg" er af Indenrigsministeriet 

opgivet til Kr. 1.198.700.-

'HANDELS- OG SØFARTSMUSEET 

PA KRONBORG 

H/s. Korsør. N T ¥ M. Bilag 1. 

Bygget 1883 - Kockum, Malmø. 

Længde, største, over Stævnene 

over Perpendikulærene 

- mellem Stoppebomme 

Stoppebom og Frispormærke 

.. 

Bredde, største, over Hjulkasser ... 

- paa Spant 

Dybde fra Dæksbjælke til Top af Køl 

Kølhøjde 

Dybgaaende, Middel, med Last af 235 

Tons 

, tom 

77 k2 m 

76 2o «. 

72 80 _ 

61 06 _ 

17 68 _ 

lo 37 - 

k .875 mm 

2o3 - 

3.llo 

2.72o 

Deplacement ved 2.82o mm Dybgaaende . 1.267 

Drægtighed, Brutto Register 

9^5 

- netto 

364 

Fart med fuld Kraft og 235 Tons Vogn- 

Tons 

\ 

- - - 

Passagerantal, med Vogne 

uden Vogne 

last . 

-pri-Time 

12,25 Knob 

22,7 km. 

l.loo 

1.2oo 

\ 

Antal Baade 

Baadene rummer 

Antal Redningskranse 

Redningsbælter 

Kedler 

Længde af Kedel 

Diameter af Kedel 

Antal Fyrsteder 

6 

1^5 Personer 

5° 

45o 

k 

3?o5 EI 

3,63 - 

12 

Ildpaavirkningsflade 

Risteflade 

Kedeltryk kg. pr. qcm. 

Kulbeholdning 

Største Kulforbrug pr. Time 

521 qm. 

16,75 » 

5,6 

36 Tojgs 

1.2oo kg. j 

Cylinderdiameter 2 Stk. a 857 mm 

2 - a 

Stempelslag 

Største Antal Omdrejninger pr. Minut 

Hestekraft, nominel 

Største Hestekraft, indiceret 

Diameter af Hjul 

Antal Skovle pr. Hjul 

1.6o7 

1.372 

33 

363 

1.2oo 

6.o2o 

lo 

mm 

Skovlenes Dimensioner 2.^9o x 965 

1 Stk. Dynamo: 

65 Volfi - 4o Ampere - A-5o Omdreninger pr. Minut 

1 Stk. Dynamo: 

65 Volt - loo Ampere - 3oo Omdrejninger pr. Minut.


PÅ KRONBORG 

H/s. Korsør. (Jernbanefærge). N T W M. i V - 1. 

Billeders Arkiv - K,


,PÅ KRONBORG 

s/Tw w. 7Y /Yors ør. 

"'-7cyyyyrføÅkY^/7'é7-- ^0//^7 Yeéy'x^y^^^^yYYyx.y^


PÅ KRONBORG 

ss Koster ex Polyxene. N W T V. Int. - 1. 

Registreringsprotokoller: Fartøjsfortegnelse II Pag. 231 

Nr. lo28. 

Endelig registreret 5/8 1895, 

tildelt Kendingsbogstaver og 

overført til: f - 149. 

Registreringsdato: Registreringsbevilling dat. Helsingør 

2/12 1884. 

5/8 1895 (Omregistrering). 

Bygget 1884 - Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri. 

Byggenummer lo, ifølge Bilbrev dat. Helsingør 19/11 1884, 

1 Stk. 15 NHK. - 67,5 IHK. Højtryksmaskine. 

Cylinderdiaraeter: Slaglængde: 

Fabrikat: Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri. 


1 Dæk. 1 Mast. 

Skarp Boug med lodret Stævn. Hækbygget Agterskib. 


k vandtætte Skodder. 

61,7 x 13,6 x 5,9 Fod. 

5 / lo dw. 44,29 brutto 17,27 netto. 

Ifølge Bilbrev dat. Helsingør 19/11 1884 er Skibet 

bygget til: 

Lensgreve A. W. Knuth, Knuthenborg, Bandholm, 

som ss "Polyxene" (II). 

Ved Skøde dat. Knuthenborg 25/1 1893 og Christianssæde 

29/1 1893 af Executorerne i Lensgreve A. W. Knuths 

Bo solgt til: 

Administrationskommissionen for Grevskabet Knuthenborg, 

der bestaar af: 

Kammerherre, Stiftamtmand C. Fabritius Tengnagel 

Bankdirektør M. Levy og 

Greve L. E. N. Eeventlow, Rudbjerggaard, 

for Kr. 18.000.- 

Ved Skøde dat. Administrationskommissionen for Grevskabet 

Knuthenborg 31/3 1893 solgt til: 

Skibsmægler Alfred Hovmand, Bandholm, 

for Kr. 12.000.-


PÅ KRONBORG 

ss Koster ex Polyxene. (II) N W T V. ; Int. - 2. 

Ifølge Maalebevis dat. København 2o/7 1893 er Tonnagen 

forandret til: 

44,29 brutto 18,11 netto. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 27/l9ol er Skibsmægler A.lfred 

Hovmand, Bandholm, afgaaet ved Døden, og det ham tilhørende 

Skruedampskib "Polyxene" (II) af Bandholm er overgaaet 

til hans Enke: 

Fru Malvine Hovmand f. Gindrup, Bandholm. 

Registreret 17/1 19ol. 

25/3 1913 anmeldt solgt til: 

Præstø Amtskommune, Næstved, 

og omdøbt til "Koster" med Hjemsted i Kalvehave. 

3o/7 1923 anmeldt solgt til: 

A/Si, Dampskibsselskabet Stubbekøbing, Stubbekøbing, 

og omdøbt til "Møen", (s.d.)

SS 


PÅ KRONBORG 

Kotonia. NPVC. /OYTB.


PÅ KRONBORG 

ss Kotonia. NPVC. /OYTB. Int. - 1. 

Bygget 19o6 - A/S. Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri. 

Byggenummer 111. 

1 Stk. 169 NHK. - 860 IHK. Tregangsmaskine. j 

Cylinderdiameter: 20-32-53" Slaglængde: 36"' 

Fart: 11,25 Knob. 

Fabrikat: Byggeværftet. j 


2 Dæk. 2 Master. 4 Luger. 


Vandballast 625 Tons. 

28l,7 x 42,1 x 17,9 Fod. 

217 / 3.858 dw. 2.624 brurro 1.668 netto. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 4l2/l9o6 dat. 16/8 19o6 er 

Skibet bygget til: 

A'/S. Dampskibsselskabet Union, København. 

Indregistreret 16/8 19o6. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 518/I9I0 dat. 18/11 191o er 

Skibet af Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling, København, 

der behandler A"/S. Dampskibsselskabet Unions 

Konkursbo, solgt til: 

Aktieselskabet Dampskibsselskabet Hafnia- Cl) A/S., 

Registreret 19/ll 191o. 

København. 



A/S. Dampskibsselskabet Hafnia (II), Aktieselskab, 

Registreret 3/3 1913- 

København. 

Ifølge Anmeldelse Nr. /1921 dat. 9/3 1921 er 


A/S. Dampskibsselskabet Norden, København. 

Registreret / 1921. Blad 2.

SS 


PÅ KRONBORG 

Kotonia. NPVC. /OYTB. .Int. - 2, 


A/S« Dampskibsselskabet Vesterhavet, Esbjerg, 

for Kr. 173.297,36 og omdøbt til "Else", s. d. 

11/11 1911 grundstødt i Hornbækbugten 

/l 1912 strandet ved Marmara Øen og løbet fuld af 

Vand. 

15/6 192o under Ophold i Baltimore blev Skibet paasejlet 

af ss "Aslaug" af Haugesund, der drev' 

for sine Ankre. Begge Skibe beskadiget.


PÅ KRONBORG 

ss Kotonia. NPVC. /OYTB. V. - 1. 


Negativer: 

Litteratur


PÅ KRONBORG 

;ss Kristine Mærsk. (I). (Tankskib). 0 U R V. Int. - 1, 

bygget 1962 - Odense Staalskibsværft. Byggenummer 158. 

Gudmoder 2o/9 196l: Fru Gerda H. C. Hansen. 

1 Stk. Højtryks- og 1 Stk. Lavtryks Turbine. 

13.loo IHK. Fart paa Last 15,6 Knob. 

Fabrikat: International General Electric U= S= k= 

2 Stk. Foster Wheeler Højtrykskedler, hver med 49o Kvadratmeter 

Hedeflade. 

Staalskib. 

I Dæk. 2 Master. 2 Samsonposter. Bro midtskibs- Bak og 

Poop. Krydserhæk. Maskine agter. 

II vandtætte Skodder. 

Vandballast: 

670,0 x 9^,6 x 49,6 Fod. Dybgang paa Last 37,o Fod. 

42.95o dw. 26.636 brutto 16.127 netto. 

Ifølge Anmeldelse dat. 9/3 1962 er Skibet bygget 

til et Interessentskab bestaaende af: 

A/S„ Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og 

Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København. 

Indregistreret 9/3 1962.


PÅ KRONBORG 

ss Kristine Mærsk. (I). (Tankskib). 0 U R V. V. - 1. 

Billeder: Mærsk Post Januar 1962 (Søsætning) 

Negativer: 

April - (Prøvetur) 

Litteratur: Mærsk Post Januar 1962 (Beskrivelse)


PA KRONBORG 

ss. Kristine Mærsk. (I). (Tankskib). 0 U R V. Int. - 1. 

Bygget 1962 - Odense Staalskibsværft. Byggenummer I58. 

Gudmoder 2o/9 1961: Fru Gerda H. C. Hansen. 

1 Stk. Højtryks- og 1 Stk. Lavtryks Turbine. 

13.loo IHK. Fart paa Last 15,6 Knob. 

Fabrikat: International General Electric U. S. A. 

2 Stk. Foster Wheeler Højtrykskedler, hver med 49o Kva 

dratmeter Hedeflade. 

Bygget af Staal. 

I Dæk. 2 Master. 2 Samsonposter. Krydserhæk. Maskine Agter. 

Bak Fod. Overbygning midtskibs Fod. Poop Fod. 

II vandtætte Skodder. 

Vandballast: 

670,0 x 93*6 x 49,6 Fod. Dybgang paa Last 37,o Fod. 

42.95o dw. 26.636 brutto 16.127 netto. 

Ifølge Anmeldelse dat. 9/3 1962 anmeldt bygget ti! 

Interessentselskab bestaaende af: 

A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og 

Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København. 


HANDELS- OG SØFARTSMUSEE! 

PÅ KRONBORG 

ss Kronborg ex Ethel. H B P W. ! I - 1. 

Registreringsprotokoller: XI-322. 10-14. 

Registreringsdato: 18/11 1889. 


l/l 1894. (Omregistrering). : 

Bygget 1888 af Grangemouth Dockyard Co., Grangemouth. 

Bilbrev findes ikke. 

1 Stk. 120 HHK. = 600 IHK. Tregangsmaskine. 

Cylinderdiaiaeter: 18"-30"-48". Slaglængde: 36". 

Fart: 

Fabrikat: Hutson & Cawlett, Glasgow. 


1 Dæk. Well Deck. 2 Master. 

Middelfyldigt forskib med lodret Stævn. Agterskib 

med randt Spejl. 

Bak. Hytte midtskibs. Halvdæk agter. Ruf til Haskinrum, 

Kabys og Havigationsrum. Ruf agter. 



Yandballast: 367 Ions. 

Længde: 239' 6" . Bredde: 33 ' 2". D$bdei 16 ! 3" - : 

/ 2.380 dw. 1.538,33 brutto. 1.109,62 net 

Ifølge Bill of Sale dat. London 25/6 1889' og 

nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. Helsingør 

8/11 1889, som ss "Ethel" købt fra Glasgow af: 

A/S. Det Helsingørske Dampskibs Selskab, Helsingør 

med Grosserer H. C. Nyholm, som bestyrende Reder. 

Indførselstolden er ifølge Generaldirektoratets 

Skrivelse af 17/7 1889 indbetalt gennem Nationalbanken 

med £ 633.-? som er 3$ af Købesummen 21.100 

Pund Sterling.


PÅ KRONBORG 

ss Kronborg ex Ethel. N B P W. ! I - 2. 

Interims Nationalitets Certifikat dat. Konsulatet 

i Leith 28/6 1889. 

Ved Generaldirektoratets Resolution af 31/6 

1889 er det tilladt, at Interims Certifikatets 

Gyldighed ved Skibets Tilstedeværelse i København 

forlænges indtil Damperens Genankomst til Københavns 

Red efter en Rejse til Finland.


PÅ KRONBORG 

s s Kronborg ex Ethel. N B P W. 

V-' 

c.-?-


PÅ KRONBORG 

Kronborg ex Ethel. N B P W. Int 

Ifølge Anmeldelse Nr. 12o/l9l4 dat. 11/3 1914 er 


og omdøbt til "Amanda". Pris 6.25o Pund Sterling. 

, Windau, 


Nr. 5 - II - Registreringsprotokol Nr. lo - 14. 

Lloyd 191 -192o Amanda - Ejer og Hjemsted ikke anført 

192 -1931 Wilhelm - W. Schuchmann, Bremerhaven 

1931-1933 - - Bugsier-Reederei und Bergungs 

A/G., Hamburg, med Hjemsted 

i 3remerhaven. 

/2 1395 indkommen til Lisbon med Kedelhavari. 

/Il 1896 maatte Skibet søge Nødhavn i Kiel med en Del 

ovenbords Skader samt Tab af en Del Dækslast. 

6/2 1899 kollideret med en Bøje ved Tynemundingen og 

faaet et Skrueblad slaaet af. 

17/6 l$o2" paa Epjse fra W. Hartlepool til Archangel 

indkommen til Bergen med Skader paa Kedelrør. 

13/3 19o4 indbjerget ss "Vulcan 11 af København til Gibraltar 

med brækket Skrueaksel. 

/l 19o6 paa Rp.jse fra Drammen til Rouen maatte Skibet 

søge ind til Frederikshavn. Forskibet havde 

faaet en Læk i Isen i Kristianlafjord. 

/il 19o8 Kollision ved Grimsby med ss "Seaham Harbour" 

af Sunderland og blevet en Del beskadiget. 

24/3 1911 grundstødt ved Sprogø. Flot ved egen rljælp.


PÅ KRONBORG 

ss Kronborg ex Ethel. N B P W. II - 1, 

Søprotest i Rotterdam 18/12 I896 

Søforhør i København 6/1 1897: 

Den 13. December I896, da "Kronborg", Kapt. N. P. 

Nielsen, paa Rejse fra Memel til Rotterdam, var i Kielerkanalen, 

nægtede Skibet at styre og kom paa Grund udfor 

Konigsforde. Ved Hjælp af en Bugserbaad bragtes "Kronborge 

flot og R jsen fortsattes til 14/12 da Skibet atter grund-' 

stødte^ i Kanalen. Skibet kom dog snart ved egen Hjælp atter 

flot, tilsyneladende uden anden Skade, end åen Maskinen 

havde lidt ved at en Del Sand havde arbejdet sig ind i den. 

Søforklaring for den fungerende Konsulardommer i Konstantinopel 

17/2 I898. 

Søforhør i København 4/4 1898: 

Den 13. Februar I898 Kl. 5,45 Em. lettede "Kronborg" 

Kapt. N. P. Nielsen, fra Odessa til København med Korn, 

fra sin Ankerplads paa Konstantinopels Red, men kom kort 

efter Letningen i Kollision med et i Nærheden til Ankers 

liggende Dampskib, "Georgios P. Bouboulis" af Piræus, 

2.5o4 brutto. "Kronborg", der straks gik an med fuld Kraft 

nægtede nemlig under en opstaaet Snebyge og paa Grund af 

den rivende Strøm at lystre Roret og drev derpaa med sin 

Styrbords Side ved Storrigningen ned mod den græske Dampers 

S^ævn, hvorved Skanseklædningen, Dækspladerne og Rørledninger 

m.m. bøjedes eller brækkedes, hvorimod den anden 

Damper ingen Skade tog. 

Søforklaring i Liverpool 4/2 19o3' 

Den 31• Januar 19o3 raed Lods ombord og assisteret af 

Slæbedamper drev "Kronborg", Kapt. C. A. Jeppesen, Kl. 

3,3o Em. ned mod det læ Brohoved ved Eastham Dock i Liverpool. 

Ved Kollisionen fik "Kronborg" en Plade midtskibs 

beskadiget. Straks efter svingede den bagbords Bov med det 

luv Brohoved, hvorved en Plade og Kollisionsskoddet bøjedes. 

Åarsagen var stærk VSV. Storm.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET | 

PÅ KRONBORG ' } 

ss Kronborg ex Ethel. U B P W. | V - 1. 

Billeder: Arkiv - K,


PÅ KRONBORG 

ss Kronborg. NWQJ/OYSC. 

iftitl^ 

A..„ 

A\,/t 

- • _ - _ — _ * » « - . - 

"""— — . —-" ^*»ÎSi«


PÅ KRONBORG 

ss Kronborg. NWQJ. /OYSC. Int. - 1. 

Bygget 1899 - W. Gray & Co. Ltd., West Hartlepool. 


1 Stk. 292 NHK. - I.300 IHK. Tregangsmaskine. 

Cylinderdiameter: 25-4o-65" Slaglængde: 42" 

Fabrikat: Central Marine Engineering Works, W. Hartlepool. 

2 Stk. enkeltbundede skotske Kedler - hver med 3 Stk. riglede 

Fyrkanaler. Risteflade lol Kvadratfod. Hedeflade 4663 

Kvadratfod.mArbejdstryk l6o Pund pr* Kvadrattomme. 

1 Stk. Donkeykedel med 80 Pund Arbejdstryk. 

Kedler af samme Fabrikat som Maskinen. 



Bak 33' 3ro 77* Poop 35' 


Vandballast: Dobbeltbundtanke 737 Tons 

33o,o x 47,1 x 24,7' 

Agterpeaktank 62 - 

3o2 / 5.398 dw. 3.412 brutto 2.2o9 netto. 

til: 

Ifølge Anmeldelse Nr. 142/1899 dat. 2/3 1899 bygget 

A/S. Dampskibsselskabet "Dannebrog", København. 

Byggepris Kr. 798-933,55. 

Registrering foretaget 4/3 1899- 

27/9 1932 anmeldt solgt til Firmaet Petersen & Albeck, 

København, til Ophugning. 

vend.

2 1899 Paa Rejse til Genuar har Skibet i haardt 

Vejr faaet en Del ovenbords Skade. 

18/1 19o4 Ved Afgang fra Helsingør til Newcastle 

kolliderede Skibet' med Bolværket og fik 

3 Skrueblade slaaet af. 

/9 19o4 Paa Rfijse fra Mobile til Rotterdam maatte 

Skibet søge ind til Lizard for Reparation 

af Maskinskade. 

/I 1915 grundstødt paa Skadegrunden Øst for Sletterhage. 

Flot med Assistance af Svitzer og 

indbragt til Aarhus. 

25/lo 1915 reddet Besætningen fra Barkskib "Trafalgar" 

af Christiania, der brændte i Syd Atlanten. 

Juni 1928 sluttet 5.2oo Tons 19sh 6 d - Rosario - 

UK. / Continent. Lasteklar 25/6. 

Oktober 1929 sluttet 4.000 Tons Sveller 5,75 Dollar 

fio. South Atlantic port - Alexandria. Lasteklar 

5-15/11.

SS 

HANDELS- OG SØFARTSMUSES! 

PÅ KRONBORG 

Kronborg. NWQJ. /OYSC. V - 1. 

Billeder: Arkiv. 

"Vikingen" Nr. lo / 1932. 

Negativer: 

Litteratur: "Sea Breezes" Nr. 11/1964 Pag. 347 - 354: 

"Sast African Wrecks of the first World War." 

(Historien om "Kronborgs" Genganger).


PÅ KRONBORG 

ss Kronborg. NWQJ/OXS C. V - 


Negativer: Arkiv 

Litteratur: Kronborg har 14 Stk. Skibsjournaler fra 

Skibet, skænket Museet ved Ophugningen 

i 1932.

£ 

^ u; 

N 

*>


PÅ KRONBORG 

ss Kronborg. (Sandpumper). NMWG/OUID, 

*• * * J r-.„ 

'i r>' 

X 1* V; 

>V ' '... 

Mfc^toBBM^'A^ 

r i X '•• A^ •"'• 

'• x *"


PÅ KRONBORG 

ss Kronborg. (Sandpumper). N M W G. / 0 U I D. Int. - 1, 

Bygget 19o4 - A/S. Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværfi 


1 Stk. NHK. - 119 IHK. Compoundmaskine. 

Cylinderdiameter: 



1 Dæk. 1 Mast. 2 Luger 

vandtætte Skodder. 

Vandballast: 

x x Fod. 

dw. 95 brutto 43 netto. 

Slaglængde: 

Ifølge Anmeldelse Nr. 38o/l9o4 dat. 21/7 19o4 er 


A/S. Dampskibsselskabet Kronborg, København, 

med Skibsfører Peter Christiansen, Hellerup, som Bestyrelsens 

Formand. 


X911 ombygget og forlænget: 

96,6 x 19,2 x 7,3 Fod. 

6 / 194 dw. 118 brutto 37 netto. 

4 vandtætte Skodder. Vandballast 6 Tons. 


A/3. Dampskibsselskabet Hessels,, København. 


A/S. Dansk Bjergnings Co., Aalborg. 

15/4 192o anmeldt solgt til: 

A/S. Sydhavnsarealerne, København. 


A/S. Hans en, Raaiberg, Køb enhavn. 


Fa. Aarhus Sten og Gruskompagni, Aarhus. 

Blad 2.


PÅ KRONBORG 

ss Kronborg. (Sandpumper). N M W G. / 0 U I D. ; Int. - 2, 


Fa. Ramberg & Co., København. 


A/S. H. Poulsen & Co., København. 


14/8 1944 anmeldt Hjemstedsskifte fra Århus til 

København- 


I August 1944 ombygget til Motorskib med Typebetegnelse: 

ms (Sandpumper) 154 brutto 36 netto.


PÅ KRONBORG 

ss Kronborg. (Sandpumper). N M W G / O TJ I D. j III - 

Berlingske Tidende 26. April 1944: 

I Sø- og Handelsretten er der afgivet Forklaring 

af Kaptajnen m. fl. fra Sandpumperen "Kronborg" af København, 

der den 1. Juli 1943 forliste udfor Solrød 

Strand. Føreren, Kaptajn Olafsen, forklarede, at Skibet 

om Morgenen Kl. 6,4o var sejlet fra København for at 

pumpe Sand udfor Solrød Strand. Da Skibet Kl. godt 8 

var i Hærheden af Arbejdsstedet, var Kaptajnen under 

Dæk. Han har ikke set, hvad der er sket, men pludselig 

sank Sandpumperen. Alle kom i Vandet og klyngede sig til 

Vragstumper med Undtagelse af Styrmand Kaj Anker Holm, 

som man ikke saa noget til. - Kort efter kom en Fiskerbaad 

og Sandpumperen "Avance" til Hjælp og optog Besætningen, 

der førtes til Mosede Havn. 

srsen 27- Marts 1949. 

I Sø- og Handelsretten holdtes i Gaar Søforhør i 

Anledning af, at Sandpumperen "Kronborg" Torsdag Morgen 

blev paasejlet af den russiske Damper "Korsun Shevtshenkovsky". 

Kollisionen fandt Sted udfor Lystbaadehavnen ved 

Langelinie, men der skete kun en mindre ovenbords Skade 

paa "Kronborg". Lods Karl Svensson, der havde ført den 

russiske Damper, forklarede, hvorledes denne skulde lodses 

fra Bøje 3 i Iderhavnen til lo Meter Bassinet. Der 

var kastet los fra Bøjen, og Damperen gik langsomt frem, 

da "Kronborg", der fra Gasværkshavnen skulde ud til Søs 

for at pumpe Sand, dukkede op i Havnens Hovedløb. Svensson 

slog Bak, men Maskinen reagerede ikke - og det hjalp 

ikke, at den russiske Kaptajn gennem Talerørene varskoede 

Maskinmesteren. Den russiske Kaptajn har senere forklaret, 

at Damperens Maskineri stod i Dødpunktet.

ss 


PÅ KRONBORG 

Kronborg. (Sandpumper). N M W G. / 0 U I D. Int. - 2, 

Korrektion til Blad Int. - 1.: 


Skibet forandret Hjemsted til Odense. 

Registreret 8/4 1911.


PÅ KRONBORG 

ss Kronborg. (Sandpumper). N M W G. / 0 U I D. ; V. - 1, 

Billeder: A.rkiv 

Negativer 

Litteratur:

ss Kronen. N T D M. 


PÅ KRONBORG 

Registreringsprotokoller: X-75. 

Registreringsdato: 2l/3 1882. 

l/l 1894. (Omregistrering) 

Certifikater: 21/3 1882. 2/10 1882. 

Bygget 1882 af Kockums mekaniska Yerkstads A/B., 

Malmø, ifølge Bilbrev dat. Malmø 16/2 1882. 

1 Stk. 90 NHK. = 450 IHK. Compoundmaskine. 

Cylinderdiameter: Slaglængd e: 

Fart: 

Pabrikat: Kockums mekaniska Yerkstads A/B. 


2 Bæk og delvis Overdæk (Awning Deck). 2 Master. 

Skarp Boug med lodret Stævn. Agterskib med rundt 

Spejl. 

Bak. Hytte agter. 3 Hnf midtskibs. Kommandonus. 

Jernruf til Maskinrum og Kabys. Ruf agter paa Hytten. 

4 Luger. 



Vandballast: 127 Ions. 

Længde: 166'9". Bredde: 22'6". Dybde: 12'7". 

65 / 435 dw. 458,37 brutto. 262,37 netto. 

Ifølge Bilbrev dat. Malmø 16/2 1882 og Nationalitets.- 

og Biendoms Erklæring dat. Nykøbing Falster 

13/3 1882 0g Kalundborg 14/3 1882 bygget tiis 

A/S. Det Falster - Sjællandske Dampskibs Selskab, 

Nykøbing Falster, 

med Handelsbestyrer Niels Nielsen, Nykøbing Falster, 


Indførselstolden er ifølge Attest dat. Det kgl


PÅ KRONBORG j 

ss Kronen. N I D M. 1 1 — 2. 

danske Konsulat i Malmø 16/3 1882 betalt med 

Kr. 6.588.-, som er 3% af Købesummen, Kr. 219.600.- 

Forsynet med Interims Nationalitets Certifikat 

dat. Kgl. danske Konsulat, Malmø, 16/3 1882. 

Ifølge Købekontrakt dat. Ourupgaard og Nykøbing 

Falster 29/3 1887 og København 4/4 1887, med Skøde 

dat. Ourupgaard og Nykøbing Falster 26/4 1887 samt 

Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 

26/5 1887 solgt til: 

A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København, 

for Kr. 200.000.-


PÅ KRONBORG .. 

7/ / j>/-7. -1 Y/~orre.r7 

& J^yé^yxf^M 7fø -ry "/('fy Sf 

£/. 7pi^/'&^ > -H/.


PÅ KR0M30RG 

ss Kronen. N T D M. In " 

Ifølge Anmeldelse Nr. 5o9/l899 dat. 31/lo 1899 og 

Rederiets Anmeldelse dat. København 50/I0 1899 afgik Skibet 

den 4/lo 1899 Kl. 2,5o Fm. fra Newcastle til Nakskov. Kl. 

3 22 Fra. x engelsk Mil fra Tyne Pier Kollision med engelsk 

ss "Blythsville". Fint klart Vejr, let Brise fra Vest med 

smult Vande. X.. Mester, der blev skoldet under Kollisionen 

af udstrømmende Damp, døde Dagen efter. 7 Mand reddedes i 

den kolliderende Damper og de lo Mand i "Kronens 1 ' egen Baad. 

Skibets Værdi Kr. 85.000.- Uassureret. Braget bortsprængt. 

Last 329 Ions Kul og Stykgods, hvis Værdi og Assurance 

er ukendt. Skibets Certifikat gik tabt. 


Nr. 3 - I - Registreringsprotokol Nr. 9 Pag. 171. 

19/7 1894 indkommen til Frederikshavn med tysk ss "Reval", 

der havde faaet Maskinskade ved Skagen. 

Bugserløn fastsat til Kr. l.ooo.- 

17/1 I896 indkommen til Odense fra Newcastle med Besætningen 

fra Skonnertbrig "Rigmor" af Kerteminde, 

der var bjerget i Nærheden af Hanstholm. 

5/8 1897 indslæbt ss "Niord" af Randers til Shields 

med Maskinskade. 

4/lo 1899 sunken •£ Sømil fra South Shields efter Kollision 

med ss "Blythsville" af W. Hartlepool. 

"Kronen" var âa Rejse fra Newcastle til Nakskov 

med Kul og stykgods. 1. Mester blev meget 

stærkt forbrændt og skoldet af udstrømmende 

Damp og døde senere paa Hospitalet i Shields. 

En Del af Besætningen blev let saaret. Fører 

J. C. Wiberg.


PÅ KRONBORG 

ss Kronen. N T D M. II - 1, 

Søforhør i København 14. - 18. og 23/lo 1899 

Den 4. Oktober 1899 kolliderede "Kronen", Kapt. J. C. 

Wiberg, fra Newcastle til Nakskov med Stykgods og 33o Tons 

Kul, i Nordsøen -£ engelsk Mil fra Tyne Pier med ss "Blythsville", 

Kapt. A. Wallace, 1.325 brutto, 822 netto, tilhørende 

W. C. Gray, West Hartlepool, fra Middlesborough til 

Tyne i Ballast. 

Ifølge Vidneforklaringerne var "Kronen" Kl. 2,5o Fm. 

afgaaet fra Howden Dock, manøvrerende efter Lodsens Anvisning 

indtil South Shields, hvor Lodsen gik fra Borde. 

Derefter styredes Floden ud paa den sydlige Side af Midterkanalen 

med ca. 5 Mils Fart under Kapt. Wibergs Anvisning 

med Kurs efter Pierfyrene, hvilke passeredes Kl. 352o Fm. 

Tæt udenfor Sydpieren saas da i omtrent -g- Sømils Afstand 

Toplyset og det røde Sidelys fra en Damper, der viste sig 

at være ss "Linhope" af Newcastle, 1.339 brutto, 5 a 4 

Streger om Styrbord i Færde med at signalere med Blus efter 

Lods. Da det viste sig umuligt at gaa agten om "Linhope", 

afgav "Kronen" 2 korte Dampfløjtetoner, hvilke "Lijjhope" 

besvarede med samme Signal, hvorefter Skibene passerede 

klar af hinanden med Styrbords Side mod Styrbords 

Side. Straks efter prajede 1. Styrmand fra Bakken: "En 

Damper om Styrbord uden Sidelanterner". Da det nu var for 

sent at dreje til Styrbord for denne Damper, der havdes 

4 a 5 Streger om Styrbord og paa klos Hold, og som senere 

viste sig at være "Blythsville", lagdes Roret haardt Styrbord, 

samtidig afgaves det ovennævnte Signal og Maskinen 

kastedes fuld Kraft frem i det Haab derved at undgaa Kollision, 

men da "Blythsville" besvarede Signalet med 1 kort 

Fløjtetone og derefter drejede til Styrbord, løb denne Damper 

med stor Kraft sin Stævn ind i "Kronens" Styrbords Side 

agten for Kedlerne og da Maskinrummet hurtigt fyldtes, begyndte 

"Kronen" at synke. 7 Mand af dennes Besætning bjergede 

sig derfor ved straks at entre over Ankeret ombord i 

"Blythsville", der et Par Timer senere landsatte Hele Besætningen 

i North Shields. Under Sammenstødet havde der 

fundet en Eksplosion Sted i Maskinrummet, hvorved 1. Mester 

Petersen, Odense, blev saa stærk skoldet af den udstrømmende 

Damp, at han Dagen efter afgik ved Døden paa 

Hospitalet. Skibet sank i Løbet af lo Minutter ca, 1.4oo 

Fod NO. t. 0. for Tynemouth North Pier Head. Besætningens 

Ejendele, Skibspapirerne m. m. gik tabt og Vraget blev senere 

bortsprængt ved Havnemyndighedernes Foranstaltning. 

Skibets Værdi Kr. 85.000.- Uassureret. 

Kollisionen gav Anledning til en af "Kronens" Rederi 

mod "Blythsvilles" Rederi rejst Erstatningssag for Eigh 

Court of Justice, Admiralty Division i London. Afdennes 

under 1/12 1899 afsagte Dom gengives: 

- For "Kronens" Vedkommende er Fremstillingen i alt 

væsentligt i Overensstemmelse med ovenstaaende Referat. 

Anklagen gik derfor ud paa, at Modparten rundede alt for 

klos om South Pieren, at sammes Ror fejlagtigt blev lagt 

Bagbord, at dens Fart ikke blev mindsket og dens Maskine 

ikke stoppet eller bakket og endelig, at den havde undladt 

at vise sit Bagbords røde Lys. 

Ifølge "Blythsvilles" Fremstilling var denne Damper 

med Lods ombord paa det omtalte Tidspunkt ved Indgangen 

til Tyne, styrende VNV. med ca. 8 Mils Fart, dens Top- og 

Sidelys brændte klart. Man opdagede da i omtrent li- Sømils


PÅ KROMBORG 

ss Kronen. N T D M. II - 2, 

Afstand IT Streg om Bagbord en Dampers Toplys og grønne 

Sidelys. Roret blev lagt Styrbord for at gaa ind i Indløbet 

og da Skibet begyndte at lystre Roret hørtes fra 

"Kronen", der endnu befandt sig om Bagbord, 2 korte Dampfløjtetoner. 

"Blythsville" stoppede straks Maskinen, slog 

fuld Kraft bak og afgav samtidig 1 kort Dampfløjtetone. 

"Kronen" kom imidlertid med betydelig Fart og under Styrbords 

Ror og ramte med sin Styrbords Side "Blythsvilles" 

Stævn og Bagbords Bov og beskadigede dem, men fik selv 

samtidig saa stor Skade, at den sank kort efter. Fra "Blythsvilles" 

Side gjordes gældende, at "Kronen" fejlagtig havde 

været paa den nordlige Side af Løbet, at den havde givet 

Styrbords Ror og forsøgt at gaa forom "Blythsville", samt 

at dens Maskine ikke var blevet stoppet og bakket i rette 

Tid. 

Dommeren Mr. Justice Barnes udtalte bl. a., at de 

forskellige fra "Kronens" Side fremførte Paastande vedrørende 

"Blythsville" og dette Skibs Sejlads ikke kunde 

anses for beføjede. Der var saaledes intet der tydede paa, . 

at "Blythsvilles" Bagbords Sidelys ikke havde brændt klart 

lige til Sammenstødsøjeblikket, da det paa Grund af Stødet 

gik ud, men maaske havde det et øjeblik været skjult for 

dem ombord i "Kronen" ved at "Linhope" kom imellem. Det 

kunde endvidere ikke antages, at "Blythville" havde givet 

Bagbords Ror og derved foranlediget Sammenstød, der forelaa 

nemlig intet, der modbeviste Forklaringen fra dette 

Skibs Besætning om det modsatte, maaske var Paastanden om 

dette Bagbords Ror kommet fra, at "Blythville", der gik 

frem med Styrbords Ror, derefter stoppede og bakkede, hvorved 

dens Forende maaske faldt over til Styrbord. Heller 

ikke kunde det siges, at "Blythvilles" ikke i rette Tid 

havde stoppet og bakket, det fremgik af alt det foreliggende, 

at den havde gjort dette, saa snart man fik Indtryk 

af, at "Kronen" var i Færd med at styre en, som det 

syntes, meget mærkelig Kurs. 

Af alt det under Sagen fremdragne fik man tydelig 

det Indtryk, at "Kronen", da den opdagede de to Dampere, 

der var modgaaende, forsøgte at passere "Linhope" Styrbord 

mod Styrbord, hvilket lykkedes, selv om der ogsaa 

da var Fare for Sammenstød. "Blythville", der var nordligere 

kunde imidlertid ikke passere "Kronen" paa Styrbords 

Side, og det var derfor fuldstændig fejlagtig af 

"Kronen" at forsøge at faa den paa Styrbords Side. 

"Blythsville" gjorde da, hvad den kunde, for at undgaa 

Sammenstødet, nemlig ved at stoppe og bakke Maskinen og 

havde ingen Skyld i dette. Hele Skylden for Sammenstødet 

maatte derimod tilskrives "Kronen". -


FA KRONBORG 

H/s\ Kronprins Frederik. CJernbanefærge) N J W C/0 Y A S. Int.-l 

Bygget 1898 - Helsingørs Jernskibs- 


1 Stk. 163 NHK. - 500 IHK. Compoundmaskine. 

Cylinderdiameter: 29-54" Slaglængde: 45" 

Fart: 9,25 Knob. Prøvetur: 11,25 Knob. 

og Maskinbyggeri. 

Fabrikat: Helsingørs Jernskibs- og Kaskinbvggeri. 


1 Dæk. Enkeltsporet Jernbanefærge til Helsingør- Helsir^-borg- 

l 

o ~ "••- o 

Overfarten. Plads til 6 Jernbanevogne. 


Dimensioner: 176,5 x 26,2 x 11,9' 

2o / loo dw. 4l4 brutto 17o nette. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 479/1898 dat. I0/8 I89S 

:ibet bygget til: 

o er 

med Hjemsted i Helsingør. 

De danske Statsbaner. 

Registrering foretaget I0/8 1898. 

9/12 1958 anmeldt solgt til Ophugning hos Fa. ^t 

sen & Albech, København.

hs^ronprins^Frederik (Færge) IOTC De danske Statsbaner. 1. 

c „ HANDELS- OG SØFARTSMUSEET 

bøxorklaring og Søforhør i Helsingør 23/4 1903. FA KRONBORG. ,- 

20/4 1903 Kollision ved Helsingborg med ss Deramore af Frederiksstad paa 

Ke^se fra Helsingør - Helsingborg med Post og Passagerer. 

Omtrent Kl. 8 Em., da Kronprins Frederik, Kapt. C. K. Holsøe, 

var ud for Indløbet til Helsingborg Havn? skete et Havari i Maskinen, 

hvorved det blev nødvendigt straks at stoppe. Medens et Anker gjordes klar, 

drev Kronprins Frederxk imidlertid under -faavirkning af Vind og Strøm ned 

mod Boven af en til Ankers liggende Damper, Deramore af Frederiksstad. 

Ved Kollisionen tog Deramore^ som hurtig stak ud paa sin Ankerkættingj 

nogen Skade i Boven-, medens iironprins Frederik kun fik lidt Havari paa 

Dønningen agter og knækkede Flagspillet. Ua Ankeret umiddelbart efter 

Kollisionen blev sat, kunde Kættingen ikke stoppes og rousede ud, hvorved 

Anker og Kætting gik tabt. St Varpanker udsattes, men kort efter kunde 

Maskinen i Kronprins Frederik^ som imidlertid var drevet ganske tæt 

til Landgrunden, atter funktionere, og Kl. 9.30 Em. ankom Kronprins Frede- 

"rik til Helsingborg. 

Ved en under 7/12 1904 ved Sø- og Handelsretten i København afsagt 

Dom, dømtes Kronprins Frederiks Rederi til at betale KT^ 3.709.OO 

i Erstatning til Deramore samt 150 Kr. i Sagsomkostninger.

X 

x ^£4^-/^faYY^ 


^. PÅ KRONBORG. */fs/Jwc. 

/r Y ror7 f*r/


PÅ .KRONBORG 

I/s. Kronprins Frederik. CJernbanefærge) N J W C/O Y A S. 

Søforklaring i Helsingborg 8/2 1899. 

Søforhør i Helsingør 9/5 1899: 

D-n 6. Pebruar 1899 kolliderede "Kronprins Frederik", 

Kapt. J. M. Johannesen, i Færgelejet i Helsingborg med. 

ss""Hilda" af Helsingborg. 

Kl. 8 15 Fm. da "Kronprins Frederik" laa fortøjet x 

Færreleiet'i Helsingborg Havn paasejlede ss "Hilda" af 

Helsingborg, 1.6oo brutto, Kapt. 0. F. Carlberg, der med 

Lods ombord og en Slæbebaad agter var under Indsejling txl 

Havnens nordlige Del, Dampfærgens Forpart ved Broklappen 

OP- tilføiede denne forskellig Skade, dog uden at Færgen 

derved blev forhindret i med Forsigtighed at udføre nogle 

Overfarter. 

Søforklaring og Søforhør i Helsingør 23/4 I9o3: 

Den 2o. April 19o3 kolliderede "Kronprins Frederik", 

Kapt. C. K. Holsøe, fra Helsingør til Helsingborg med 

Post og Passagerer, ud for Helsingborg med ss "Deramore". 

Omtrent Kl. 8 Em. da "Kronprins Frederik" var udfor 

Indløbet til Helsingborg Havn, skete et Havari i Maskinen, 

hvorved det blev nødvendigt straks at stoppe. Medens et 

linker blev gjort klar, drev "Kronprins Frederik" imidlertid 

under Paavirkning af Vind og Strøm ned mod Boven af 

en til Ankers liggende Damper, "Deramore" af Frederxkstac 

Ved Kollisionen tog "Deramore", som hurtig stak ud paa 

sin Ankerkætting, nogen Skade i Boven, medens "Kronprins 

Frederik" kun fik lidt Skade paa Lønningen agter og knækkede 

Flagspillet. Da Ankeret umiddelbart efter Kollisionen 

blev sat, kunde Kættingen ikke stoppes og rousede ud, 

hvorved baade Anker og Kætting gik tabt. Et Varpanker udsattes, 

men kort efter kunde Maskinen i "Kronprins Frederik", 

som imidlertid var drevet ganske tæt til Landbrunden, 

atter funktionere og Kl. 9,3o Em. ankom "Kronprins 

Frederik" til Helsingborg. Ved Dom i Sø- og Handelsretten 

den 7/12 19o4 dømtes DSB. til at betale Kr. 5-?o9.- i Erstatning 

til "Deramores" Rederi + Kr. 150.- i Sagsomkostninger. 

II - 1.

ss- Kronprins Frederik. N L P S. 

—aaj A^VA 


PÅ KRONBORG

ss Kronprins Frederik. N L P S^ 

HANDELS- OG 

PÅ KROMBORG 

Bygget 19ol - Hellerup Skibsværft og Maskinfabrik. 

1 Stk. 132 NHK. - 7oo IHK. Tregangsmaskine. 

Cylinderdiameter: 18-29-48" Slaglængde: 33" 

Fabrikat: Dansk Maskinfabrik, København. 


1 Dæk og partielt Åwningdæk. 2 Master. 4 Luger. 

Halvdæk 7o Fod. Poop 26 Fod. 



25o,8 x 36,0 x 24,6 Fod. 

235 / 1.965 dw. I.638 brutto l.o32 netto. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 43l/19ol dat. 28/9 19ol er 


A/S. Dampskibsselskabet Nordsøen, København. 

Indregistreret 3o/9 19ol. 


A/S. Dansk-Engelsk Dampskibsselskab, København. 


A/S. Dampskibsselskabet Hamlet, Vejle. 


A/S. Dampskibsselskabet Pacific, København, 

for Kr. 1.177*l62.5o. 

2o/2 1926 ahmeldt solgt til: 

Skibsreder K. Behrsing, Riga, 

for lo.75o Pund Sterling og omdøbt til "Florentine". 

Udslettet af dansk Register 3/3 1926 - Udslettelsesprotokol 

Nr. 5 - II - Registreringsprotokol Nr. 16 - 3o. 

Skibet var under en Del af den første Verdenskrig beslaglagt 

af den engelske Regering - the Shipping Controller 

- og blev disponeret af Lambert Bros Ltd., London. 

Lloyd 1926/27: ss Florentine - K. Behrsing, Riga 

1927/31* - " The Mauriga S. S. Co. 

(Arnolds, Plume Se Co.) 

Int. - 1

Riga, Reder. 

1932 atter under dansk Flag (se ss Nordby - 0 Z V D) 

11/1 19o9 grundstødt ved Gilbjerghoved og i haarde 

Byger fra NV den 13/1 kastet ind paa 

Stranden. 

22/11 1911 kollideret i Bomløbet i København med 

ss "Lilian Drost".

ss Kronprins Frederik. N L P S. 


?Å KRONBORG 

Ifølge Anmeldelse Nr. 272/191* dat. 1&Y5 191*+ har 

Skifteretten under S0- og Handelsretten i København taget 

Selskabets Bo under Konkursbehandling. 

Registreret l6/5 1914. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 36l/19l4 dat. 18/7 191* har 

Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling solgt Skxbet txl: 

A/S. Dansk-Engelsk Dampskibsselskab, København. 


Ifølge Anmeldelse Nr. 93/1915 dat. 5/3 1915 er Skibet 

solgt til*. 

A/S. Dampskibsselskabet Hamlet, Vejle. 


Ifølge Anmeldelse Nr.2l6/l915 dat. 27/5 1915 Har 

Skibet forandret Hjemsted fra København txl Vejle. 


Ifølge Anmeldelse »r. 7oo/l9l6 dat 31/8 1916 er 


A/S. Dampskibsselskabet Pacific, Aktieselskab,^København^ 

for Kr. 1.177.162.50. 


Ifølge Anmeldelse Nr. 64/1926 dat. 2o/2 192& er 


Skibsreder K. Behrsing, Riga, 

for lo.75o Pund Sterling og omdøbt til "Florentine". 


Nr. 5 - II - Registreringsprotokol Nr. 16 - 2«. 

Int. - 2.


PÅ KRONBORG 

ss Kronprins Frederik. N L P S. II - 1. 

Søforhør i København 2o/5 19o2: 

Den 13. Maj 19o2 kolliderede "Kronprins Frederik", 

Kapt. J. J. Schmidt, fra Grangemouth til København med 

Kul, med Langebro. 

Med Lods ombord og assisteret af Slæbedamper tørnede 

»Kronprins Frederik", som med langsom Fart styrede gennem 

den gamle Langebro, med Styrbords Bov mod Broaabnxngen. 

Herved drejede Forskibet Bagbord over hen mod den sydlxge 

Del af den nye Langebro. Maskinen kastedes fuld Kraft bak, 

samtidig med, at Rorsmanden fik Ordren til at lægge Roret 

Bagbord, men af ukendte Grunde arbejdede Styremaskinen kun 

langsomt, saaledes at det tog længere Tid end sædvanlxgt 

at faa Roret i Borde. Styrbords Anker sattes saasnart 

"Kronprins Frederik" omtrent var halvt passeret den gamle 

Bro, men kort efter tørnede Skibet mod den ny Bro, hvorved 

denne fik en Del Skade.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET, 

PÅ KRONBORG 

ss Kronprins Frederik. N L P S. V. - 1. 


Negativer: 

Litteratur:


PA KRONBORG 

ms Kronprins Frederik. 0 Z H III - 

Kolding Folkeblad Torsdag 4. November 195-U 

Tidligt Onsdag liorgen, da DFffi's Englands-Baad 

"KronpriSs"Frederik", endnu befandt sig paa Nordsøen 

med Kurs mod Esbjerg, blev Skxbet taget x Besiddelse 

af Stære i Titusindvis. Stærene slofe sxg 

ntfpat -Dækket, der tiis ids t var sort af Fugle. Først 

et PLT Timer senere, da Kysten kom til Syne, lettede 

Flokken, dog efterladende adskillige Stære, der var 

døde, tilsyneladende paa &rund af Udmattelse.

ms Kronprins Frederik. 0 Z H W, 

B. T. Z\/k 195^ (2): 

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET j TTT 

PÅ KRONBORG ' 1 

saa meget Gravrust, at det maatte drejes af samtidig med, 

at Metallejerne blev fornyet. Naar "Kronprins Frederxk" 

igen gaar i Fart, er det derfor med et næsten nyt og endnu 

stærkere Maskineri end det tidligere Englands-Skib havde. 

DFDS.s administrerende Direktør J. A. Kørbing talte i 

Gaar paa Prøveturen og takkede af oprigtigt fjerte Helsingør 

Skibsværft, fordi det paa mindre end et Aar havde forvandlet 

Vraget fra Parkeston Quay til et Passagerfartøj, 

som i Virkeligheden er finere end det, der for næsten femten 

Aar siden forlod Værftet. 

- Det har været en personlig Glæde for os alle at se 

dette Skib, som vi maaske holdt mere af end noget andet 

Skib i DFDS. Flaade, rejse sig i ny Herlighed. 

Direktør Kørbing udtrykte stor Taknemlighed for det Arbejde, 

som Værftet har gjort, og han understregede sin Tak 

med paa DFDS.s Vegne at overrække Arbejdernes Hjælpefond 

lo.ooo Kr., som Paaskønnelse for det dygtige, hurtige og 

interesserede Arbejde, som ogsaa Arbejderne havde vist for [ 

at bringe Skibet i Arbejde igen. Jeg glæder mig, sagde Di- j 

rektør Kørbing, til at møde vore engelske Forbindelser den | 

2. Maj i Harwich. De vil med fuld Ret kunne gratulere os | 

til det Arbejde, vi har fuldført, og den Sejr, vi har vun- j 

det. Det vilde ikke kunne gøres bedre. 

I meget nær Fremtid gaar "Kronprins Frederik" til Malmø j 

for at blive bundbehandlet ved Kockums Værft. Derefter gaar' 

det nye Skib paa Rejse til Oslo, aels for at blive præsenteret, 

dels for at afløse "Kronprins Olav", der skal efterses 

i Dok. Baade i Oslo og Malmø vil det genrejste Skib 

utvivlsomt vække stor Beundring, og ved Parkeston Quay, 

hvor det hvide Skib for et Aar siden brændte og sank, vil 

dets Tilsynekomst igen vække Jubel. 

Berlingske Tidende Fredag Morgen 3o, April 195^: 

Oslo, Torsdag Aften: 

DFDS Flagskib "KronprinS| Frederik" kom i Morges for 

første Gang til Oslo i sin nye Skikkelse, og en smilende 

Kaptajn Niels Lauridsen stod sikker og bred paa Broen, da 

Skaren af Pressefolk, Repræsentanter for Rejseselskaberne 

og Gratulanter fra Skibsfarten gik om Bord for at tage det 

smukke Skib i Øjesyn. 

Direktør H. G. Garde, DFDS, tog imod Gæsterne, der 

blandt andre talte Rederiets norske Forbindelser med Skibsrederne 

Jacob Natvig og Ragnar Natvig i Spidsen. Passagererne 

var knap naaet at komme i Land, før Omvisningen begyndte, 

og hele Dagen vandrede en Strøm af Gæster gennem 

Skibet. Alle var enige om, at "Flagskibet" om muligt overgik 

sin Kollega "Kronprins Olav", der med Aarene er blevet 

saa kendt og populær i Oslo Havn. 

"Kronprins Frederiks" Besøg i Oslo var en stor Sukces.

1 1XI 

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET | 

PA KRONSORG I 

ms Kronprins Frederik. 0 2 H T tf. 

Jydske lidende Søndag Morgen 10. Januar 1954: 

Søfartskredse- har fundet mange Lighedspunkter 

mellem de Brande, som hærgede først den 20.000 Tons 

store Oceandamper "Empress of Canada" og senere 

BFDS's Englandsbaad "Kronprins Frederik". Ingen al 

Brandene er imidlertia blevet opklaret. 

En engelsk Detektiv, som har foretaget mange Hun-f 

drede Afhøringer i Forbindelse med Branden paa Kron 

prins Frederik", Har ifølge "Jyllandsposten" indrømj 

St! at hvis der var Tale om en heldigt gennemxørt | 

Brandstiftelse, vilde det højst sandsynligt være j 

umuliFt at opdage noget som helst Spor. Den oriti- , 

skePresse har nævnt den tyske Kommunist og Sabotageekspert 

V/ollweber i Forbindelse med Brandene paa 

de to Skibe. 

April Kvartal 1954: 

"Kronprins Frederiks" Bjergning. j 

( 

Foredrag holdt af Underdirektør > 

H. Quist, DFDS, i Søfartsteknisk j 

Forening. | 

Som bekendt udbrød der en omfattende Brand i : 

ms "Kronprins Frederik", efter at Skibet den 19- i 

April 1953 var ankommet til Harwich. 

Under Slukningen af Branden blev der pumpet sto-j 

re MænMer af Tand ind i Apteringen, saaledes at | 

Skibet begyndte at faa Slagside, og efterhaanden 

blev Presset saa stærkt, at Fortøjningswxrer og ; 

Nullerter i Land sprængtes, og Skibet krængede^ \ 

over ca. 30 Grader Kl. 2,30 om Hatten, og vea ;>- 

Tiden væltede det langsomt helt over og lagae sxg 

paa Bunden* i 

Tor første Tanke efter Branden, var selvfølge- ; 

lie dem vil det være muligt at hæve Skibet, og 

kan" det lade sig gøre saa hurtigt, at det kan yære > 

genopbygget til næste Sæson, thi at vi maatte kla- ; 

re Sommeren 1953 igennem uden Skibet, var en Selv- ; 

følge. | 

Yor tekniske Afdeling sammen med Helsingør Skibs; 

værft gik derfor straks i Gang med at foretage de 

fornødne Beregninger for at konstatere, hvilke 

Krav der maatte stilles for at naa til et heldigt , 

Hesultat, og saa hurtigt det var muligt efter Bran-; 

den, satte vi os i Forbindelse med forskellige , 

Biergningsselskaber, saaledes Svitser, et hollandsk; 

oi et engelsk Selskab, og der førtes xndgaaende For; 

handlinger baade i London og herhjemme* =. 

For Svitzers og vel ogsaa for det hollandske j 

Selskabs Vedkommende vilde det have været paajcrævet. 

at alliere sig med et engelsk Selskab, da der ellers 

vilde opstaa altfor mange Vanskeligheder paa

ms Kronprins Frederik. 0 2 H W. 

"BSM.% April Kvartal 1954 (2): 


PÅ KROMBORG 

krævede en fast Bjergningssum, saa krævede det ^ engelske 

Selskab, med hvilket vi forhandlede, kun_sine Udgifter 

dækkede + en vis Procentsats for Dækning a± 

Driften, samtidig med, at man indgik paa no cure no 

i>ay Klausul, og saa vidt vi kunde skønne, vilde dev 

betyde en væsentlig Fordel for os at overdrage Arbejdet 

til dette Selskab paa disse Betingelser, hvorfor 

der den 8. Maj blev truffet de fornødne Aftaler om 

Arbejdets Paabegyndelse, og den 11. Maj blev Kontrakt 

en om Bjergningen underskrevet. 

Det var som bekendt "The Liverpool.and Glasgow 

Salvage Association Ltd.", det drejede sig om, og 

den Omstændighed, at Selskabet foruden et stort Antal 

Krigsskibe af forskellig Art alene under selve Verdenskrigen 

har assisteret ved Bjergningen af over 

700 Handelsskibe, hvoraf over Halvdelen hørte txl de 

større søgaaende, var en Garanti for, at man havde 

den tilstrækkelige Erfaring og det fornødne kateriel 

for at udføre Bjergningen paa tilfredsstillende Maade, 

hvilket jo ogssa viste sig at være Tilfældet. 

Vore Beregninger vedrørende Hævningen af Skibet 

blev selvfølgelig straks efter Kontraktafslutningen 

forelagt for og diskuteret med Bjergningsselskabet, 

ligesom de blev fremsendt til Selskabets Kaadgiver, 

Professor Robb ved Glasgow Universitetet for Udtalelse. 

Endvidere blev alle Tegninger af Skibet stillet 

til Eaadighed for Bjergningsseiskabet, men en endnu 

større Hjælp for Folkene og da navnlig for Dykkerne 

var det, at de stadig kunde aflægge Besøg paa Søster 

skibet "Kronprinsesse Ingrid" for at orientere sig, 

man maa jo nemlig erindre, at Vandet i Parkeston er 

stærkt mudret, saa at Dykkerne maatte arbeide fuldstændigt 

i Blinde, og den Omstændighed, at Skibet 

laa paa Siden, gjorde jo Orienteringen og al Passage 

indvendig i Skibet meget vanskeligere• 

Da vi ikke straks havde alle Vanskeligheder for 

Øje, var vi optimistiske nok til at tro, at man, da 

en Del af Skibet jo stadig var over Vandet, fra de 

ikke brandhærgede partier af Skibet vilde være i 

Stand til at bjerge betydelige Dele af Inventaret, 

f. Eks. Møbler fra III Kl. Ryge- og Spisesalon, Køjer 

og Køjetøj etc, men vi erkendte hurtigt Vanskelighederne, 

og da Dykkerne efterhaanden kom frem, 

var alt ødelagt. 

Da man under Forhandlingerne om Bjergningen diskuterede 

den nødvendige Tid, anslog man fra Selskabets 

Side 5 a 6 Maaneder, hvilket fpr os var en meget 

lang Tid, idet Tiden for Genopbygningen vilde blive 

meget knap, vi pressede derfor paa for at faa beskæftiget 

saa mange Ji'olk som muligt for at faa Tiden 

skaaret ned, hvorfor man kom op paa en Stab paa 90 - 

100 Mand, hvoraf 10 Dykkere, der arbejdedes fra Kl. 

8 til 6 baade Søgne- og Helligdage, og det lykkedes 

da ogsaa at faa Tiden skaaret ned til kun at vare 

3 1/2 Maaned. 

Arbejdets Omfang. 

Det Arbejde, der var at udføre, kan opdeles i 3 

sideløbende processer, nemlig: 

III -

ms Kronprins Frederik. 0 2 H ¥ 

"BSM.", April Kvartal 1954. (3)s 

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET - JT_J 

PA KRONBORG ' I 

1). Bortfjernelse af diverse Dele for Adkomst for 

Tætning af de forskellige Bum, og af Ting, 

som vilde være til Qene for selve Hævningen 

af Skibet. Optagning af tilbageværende Træ og 

Last og Udstyr etc*, som kunde hindre .tumpernes 

Funktion. 

2). Selve Tætningsarbejdet, 

3). Anbringelse af og rrøver med ±umpemateriellet. 

Placering af rontoner. 

Et uforudset stort Arbejde fik man med Hensyn til . 

Opklaring i de forskellige Hum. For det første var 

der endnu en Del Last tilbage i de forskellige Lastrum 

hvormeget var man ikke klar over, da en meget betydelig 

Del ved skiftende Vande flød ud gennem ae aabne 

Luger, os desuden fik man overalt meget store mudder-' 

ansamlinger hidrørende fra den stadig skiftenae i)lod 

o o- Bbbe, OK cLet var saa slemt, at Dykkerne xkke kunde 

bevæge sig i Rummene. For at kunne pumpe Muddere, ud, 

maatte man ved Hjælp af Taljer trække Sugekurvene 

frem og tilbage, og samtidig maatte man mea kraxtxge . 

Vandstråler løsne Mudderet og gøre det Tilstrækkeligt 

tyndtflydende, for at Pumperne kunde suge aet. 

Man havde ikke oprindelig regnet med at skulle læn 

se X og III Klasses Aptering, men da man saa, hvor 

store Mudderansamlinger, man fik i Rummene, og som 

man ansaa for udelukket at faa fjernet helt, blev man 

betænkelige med Hensyn til den store Ekstravægt, idet 

man befrygtede ikke at kunne faa tilstrækkelig Opdrift, 

hvis man kun lænsede de først beregnede Rum, 

hvorfor man besluttede sig til ud over disse, tillige 

at tætne "B"-Dækket i I Kl. Aptering og udpumpe det 

underliggende Hum, og tillige vilde man lænse Styremaskinrummet 

sammen med agterste Del af III Kl. Aptering. 

Den Omstændighed, at man besluttede sig til at 

lænse disse Rum, medførte et yderligere stort Udredningsarbejde, 

thi for at kunne pumpe fra Rummene 

maatte man for I. El. Vedkommende fjerne de mere eller 

mindre forkullede Træstykker, der sammen med Rester 

af Madrasser og andet Sengetøj og dét aflejrede 

Mudder dannede en Substans, som vilde hindre Lænsningen. 

I III Kl. havde man ganske vist ikke haft 

Brand, men alt Træværket havde paa Grund af Vandets 

Indvirkning givet sig saa meget, at Sengetøjet fløa 

omkring, og Dykkernes Passage var meget vanskelig. 

Med Hensyn til Fjernelse af den resterende Last, 

der væsentlig bestod af Fisk og Ost, da slap man^betydeligt 

lettere end ventet. De lokale sanitære Myndigheder 

havde næret store Betænkeligheder med Hensyn 

til Ilandtagning af disse Varer, idet man maatte : 

forvente, at de var gaaet i Forraadnelse og vilde forpeste 

Luften, men da man kom saa vidt, at Godset 

skulde tages i Land, viste det sig, at der intet var 

tilbage i Fiskekasserne ud over selve Fiskebenene, 

der forblev i Kasserne og hurtigtsts muligt blev 

brændt sammen med disse. Hvad Ostelasten angik, saa 

blev Størstedelen efterhaanden opløst i Vandet, og 

' kun et mindre Parti stærkt stinkende Kasser med Indhold 

blev udtaget af Skibet, men disse Kasser gxk 

straks i Fyrene paa Bjergningsdamperen.

ms Kronprins Frederik, 0 Z H 

"BSM.% April Kvartal 1954. (4) 

Tætning og Udpumpning. 


PA KRONBORG 

En detailleret Beskrivelse af de enkelte Tætnings 

arbejder, der blev udført, vil føre for vidt, men 

jeg skal kun sige, at der blev udført et glimrende 

Arbejde af de Dykkere, der var beskæftiget hermed* 

var det imidlertid ikke tilstrækkeligt, at man 

var i Stand til at lænse de forskellige Rum, der 

maatte ogsaa skaffes Mulighed for at kunne lukke 

Vand ind i de tømte Rum, hvis dette skulde vise sig 

paakrævet under Hævningen, hvorfor der blev anbragt 

7 Stk. 6" Sluseventxler paa forskellige Steder i 

Skibet. 

rumpemateriellet omfattede .fumper af følgende Dimensioner: 

12" motordrevne Centrifugalpumper hver med en 

Kapacitet paa ca. 900 Tons i Timen. 

6" motordrevne Centrifugalpumper paa ca. 200 

Tons. 

3« motordrevne Centrifugalpumper faa ca. 60 Tons 

Elektromotordrevne Undervandspumper med en Ka 

paeitet paa ca. 90 Tons mod en Trykhøjde paa 

75". 

Desuden anvendtes ved Udsugning af Nr. 3 og 4 

Lastrum en Ejector, der forsynedes med Luft fra en 

særlig Luftkompressor, men denne anvendtes ikke ved 

selve Lænsningen af Rummet i Forbindelse med Hævningen. 

De elektriske Pumper forsyneaes med Strøm fra 4 

Stk. motordrevne Generatorer placeret i Land og med 

Igangsættere paa Kajen lige ved Skibet. 

Afprøvningen af Pumperne fandt jo Sted efterhaanden, 

som de med deres Suge- og Afgangsledninger var 

paa ±aads, og de forskellige Rum blev tømt og fylåt 

adskillige Gange, Rum for Rum, indtil man omkrxng 

den 20. August havde kontroleret, at alt var i Orden, 

og der var kun tilbage at faa Løftepontonerne 

paa Plads. 

Disse blev placeret een ved hver Ende af Skibet, 

ca. 18 - 20 m fra Stævnene, og de holdtes paa Plads 

ved Hjælp af Ankre ført skraat ud til hver Side, 

samt véd kraftige Fortøjninger i Land. 

Hver Ponton havde 2 Stk. 9" Wire ført ind under 

Skibet og op under svære Beslag fastsvejset paa 

Skibets Bagbords Side, og man var saaledes x Stand 

til ved Træk i Wirerne at øge det drejende Moment 

hidrørende fra Udpumpning af Skxbet. 

Eor imidlertid ogsaa at kunne holde igen paa 

Skibet, hvis dette viste sig at blive for levende, 

blev der fastgjort svære tfirer paa Styrbords Sxde 

af Skibet, og de blev ført under dette og op til 

svære Taljer forbundne til svære Pullerter x Land, 

og man kunde saaledes ved Hjælp af disse bremse den 

rejsende Tendens, hvis det skønnedes nødvendxgt. 

^•__ «^-i« -t?«^-K^-r» floiso-mR afsluttet, og da

ms Kronprins Frederik. 0 Z 

"HSM.% April Kvartal 1954. (5): 

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET J III - 

PA KRONBORG 

Hævningen af Skibet skulde paabegyndes ved Lavvande, 

og man helst skulde arbejde ved Dagslys, blev det 

fastsat* at det skulde ske den 26. August, da der var 

Lavvande Kl.7 om Morgenen. 

Man kan ikke sige, at der herskede nogen nervøs 

Spænding, snarere en glad Forventming, og det var en ; 

virkelig Glæde at se med hvilken Interesse, Begivenheden 

blev fulgt fra engelsk Side. Pressen var stærkt 

repræsenteret, og saavel B.B.C. som Television-Selskabet 

optog Lyd- og Synsbilleder, og der blev op- ^ 

taget Fotografier åaavel fra almindelige Flyvemaskiner 

som Helicopter. 

Jeg kan i denne Forbindelse n^vne, at det var en 

meget yndet Udflugt at tage pr. Motorbaad fra Harwich 

ned forbi Skibet. Et driftigt Ægtepar gjorde 

daglig Turen hver fulde Time om Eftermiddagen og om , 

Søndagen straks fra Morgenstunden, og der var altid 

omkring 35 - 40 Passagerer om Bord, saa de har tjent 

store renge, og det var vel nok de eneste Mennesker 

der var kede af, at Bjergningen skete saa hurtigt. 

Spændende Timer. 

Man begyndte Udpumpningen af de forskellige Rum 

Kl. 2,30 om Morgenen den 26. August. 

Kl. 5 begyndte Skibet at blive lidt levende, og 

Krængnxngsvxnklen maaltes da til 89 Grader. 

Kl. 11,30 var I. Kl. Aptering læns og man slækkede 

af paa rontonerne. 

Kl. 12,15 var Krængningen 35 Grader, og ved at 

sætte et Træk paa 25 Tons paa Pontonerne reduceredes 

den til 31 Grader. 

Der sugedes nu med samtlige Pumper for at faa de 

sidste Rester af Vandet ud, og Kl. 13 var Krængnxngen 

30 Grader med 5 Tons Træk paa Pontonerne. 

Efterhaanden som Snavset kom ud, rettede sig Skib 

et langsomt op, og den 27. om Aftenen var Slagsxden 

åaaledes 19?5 Grader. 

Den 28. konstaterede man, at de Bagbords Bundtanke 

ikke var fyldt helt op, og efter »VV?\â 

efter, var Slagsiden 17 Grader. I Løbet af den 29. 

rettede Skibet sig op til 15 Grader. 

Den 30. August slækkede man Wirerne af paa den ene 

Ponton, hvorved Slagsiden øgedes til 16,5 Grader, 

men ved at belaåte Wirerne lidt mere paa den anden 

ronton, formindskedes den atter til 15,5 Grader, og 

om Aftenen var den 14 Grader. 

Den 31. lod man Wirerne gaa paa den anden Ponton, 

hvorved Slagsiden øgedes til 15 Grader, for om Aftenen 

at være nede paa 13s5 Grader. 

De følgende Dage rettede Skiføet sig ca. 1 Grad 

om Dagen, og Tirsdag den 8. September var Slagsxden 

4,5 Grader, nu blev de Styrbords Sidetanke samt Ur. 

5 Bundtank lænsede, og Skibet kom da til at Ixgge r 

ret.

Kronprins Frederik. 0 Z 

"HSM." , April Kvartal 1954: (6 

.HANDELS- OG SØFARTSMUSEET I I I 

PA KROMBORG 

Straks Skibet var hævet, og man konstaterede, 

hvor store Mængder af Mudder, der havde aflejret 

sig overalt, var det Tanken at faa Skibet renset 

ud, før Hjemrejsen paabegyndtes, men det viste sig 

hurtigt, at Arbejdet skred altfor langsomt frem, 

hvorfor man, da Skibet var rettet helt op, bestemte 

sig til at faa Skibet hjem saa hurtigt som muligt, 

saa at Arbejdet med Genopbygningen kunde paabeggDides 

samtidig med den endelige Udrensning, og det var 

desuden paakrævet, at man af Hensyn til Konservering 

af Maskineriet fik dette adskilt og renset saa hurtigt 

som muligt. 

Der var truffet Aftale med et Bugserselskab i 

Hull om Slæbningen, og de to Slæbebaade paa tilsammen 

ca. 2.200 HK. ankom om Fredagen. Da der Lørdag 

Morgen var Urovarsel for Nordsøen, vilde man imidlertid 

ikke gaa ud, men afventede Vejrmeldingen Søndag 

Morgen, og da denne var tilfredsstillende, begyndte 

Bugseringen fra rarkeston Søndag Morgen den 

den 13. September Kl. 10, idet den ene Baad trak, 

medens den anden laa paa Siden af "Kronprins Frederik" 

for Styring, indtil man havde rundet Beach End 

Bøjen, hvor den normale Slæbning blev paabegyndt. 

Slæbningen foregik uden Vanskeligheder af nogen 

Art. Vindstyrken varierede mellem 4 og 6, Gennemsnitsfarten 

var 5 Knob, og Ankomsten til Helsingør 

fandt Sted Kl. 10 Fredag den 18. September. 

Reparationen begynder. 

Saasnart det var nogenlunde muligt at bevæge sig 

omkring i Skibet, begyndte vi at optage Skaderne, 

thi det var jo af største Betydning, at Værftet saa 

hurtigt som muligt kunde blive orienteret om, hvad 

der var i Behold, og hvad der skulde indkøbes og 

fabrikeres som Erstatning for det ødelagte. 

Hele Dækshuset paa Baaddækket foran Skorstenen 

samt Dæksplader og Bjælker paa alle Dæk i 1. Klasses 

Aptering og Hr. 2 og delvis Hr. 1 Lastrum var 

saa medtagne, at de maatte fornyes, og det samme 

var tilfældet med Hussider i 1. Klasses Ryge- og 

Spisesalen. 

Som jeg tidligere har nævnt, var yi af den Formening, 

at der ikke var sket nævneværdig Skade paa 

den nedadvendende Del af selve Skroget, men da Skibet 

var rejst, kunde man se, at der var en ret udbredt 

Ind trykning af Skibssiden, og i Dokken konstateredes 

det, at ikke mindre end 75 Spanter og 

ca. 60 udenbords rlader var bøjede og skulde udtages 

for Opretning og for enkelte Deles Vedkommende 

for Fornyelse, og vi kom herved op paa omkring 400 

Tons Staal at behandle* 

Al Aptering med Udstyr lige fra for til agter 

maa fornyes, og hertil kommer Fornyelse af alle 

Trædæk, ganske vist har en Del af Trædækket stadig 

været over Vandet, men da det maa befrygtes, at der : 

er kommet Fugtighed mellem Træ- og staaldæk, som 

kan foranledige Rustdannelse og Løftning af Dæksplankerne, 

maa disse fornyes overalt. 

Alle Sanitærrør i Apteringen baade for og agter !

Kronprins Frederik. 0 Z 

"HSM.", April Kvartal 1954: 


PÅ KRONBORG 

saavelsom alle Ventilationskanaler var ved gydningen 

blevet saa forrvredne og bøjede, at de maa fornyes. 

Samtlige elektriske Kabler i hele Skibet blev ødelagt 

af Ild og Vand og maa fornyes fra Ende txl anden. 

Hvad Maskineriet angaar, saa maa alle Dynamoer og 

Motorer, der har været under Vand, enten omvikles eller 

fornyes, medens de, der hele Tiden har været oven 

Vande, kun kræver en grundig Tørring. 

Selve Hoved- og Hjælpemaskineriet har vist sig at 

være i ret god Stand, saa der kun bliver Tale om Fornyelser 

i ret beskedent Omfang, men det kræver selvfølgelig 

Adskillelse og Rengøring. Alle Krumtap- og 

Mellemaksler maa dog afdrejes, da der har dannet sig 

Gravrust, inden det var muligt at faa dem preseryeret 

med Fedtstof, og dette medfører jo tillige, at alt 

Hvidtmetal i Lejerne maa udskiftes. 

Det er jo et meget stort Arbejde for Helsingør _ 

Skibsværft at udføre, men mange Forberedelser var 30 

truffet, inden Skibet kom til Værftet, og ane Fortø 

ininger var ikke sat, førend det vrimlede med Elektrikere 

om Bord for Oprigning af Lys overalt, og alt 

Arbejde saavel om Bord som i Land skrider nu saa godt 

frem, at der ikke kan være nogen Tvivl om, at Skxbet 

vil lom planlagt være fikst og færdigt til Indsættelsen 

i sin Rute i Maj Maaned 1954. 

Jyllandsposten Torsdag 15- April 195^ 

En Femtekolonne - 

Det er utvivlsomt paa Baggrund af Femtekolonnens mter* 

nationale Operationsomraade, at man skal betragteren lange 

Række af Ulykker, der er overgaaet den civile Skiosfart, og • 

som ogsaa har ramt danske Skibe. Fælles for dem alle er 

pludseligt opstaaede Brande, der har grebet om sig med saa 

eksplosiv Voldsomhed, at de har været umulige at bekæmpe 

- og umuligt at finde "naturlige Aarsager" til. 

Vi behøver blot at minde om Ødelæggelsen af "Kronprins 

Frederik" i Harwichs Havn. I britiske Skibsfartskredse har 

man fundet mange Lighedspunkter mellem de Brande, som først 

hærgede Canadian Pacigics 2o.ooo Tons Oceandamper "Empress 

of Canada" og senere DFDS. Eutebaad "Kronprins Frederik 5 . 

I begge Tilfælde havde Flammerne ved Ildens Opdagelse saa 

voldsomt fat, at en Bekæmpelse af Ilden viste sig umulig, 

og begge Skibene kæntrede tilsidst i Havnebassinet. Ingen 

af Brandene er blevet opklaret. Forhørene 1 Anledning af 

Ødelæggelsen af det danske Skib skabte ingen Klarhed, og 

heller ikke den Række nye Forhør, der i Januar fandt Sted 

i Liverpool i Anledning af Ødelæggelsen af "Empress of Cana.da" 

bragte positive Resultater. Under Forhørene indrømmede 

Detektivinspektør Sparks, at hvis der var Tale om en heldigt 

gennemført Brandstiftelse iværksat af en hemmelig Sabotageorganisation, 

vilde det højst sandsynligt være umuligt 

at opdage noget som helst Spor. Politimanden indrømmede 

iøvrigt, at han havde hørt den tyske Kommunist Wollweber

ms Kronprins Frederik« 0 Z H W. 

Jyllandsposten 15/k 195^ (2): 

KANDELS- OG SØFARTSMUSEET 

PÅ KRONBORG 

Politichef i Østtyskland, er af den britiske Presse blevet 

nævnt i Forbindelse med de to Skibsbrande. - Hans Navn vil 

være kendt herhjemme fra Ødelæggelsen af de spanske Trawlere 

i Frederikshavn før Krigen. 

Berlingske Tidende Onsdag Morgen 21. April 195^: 

"Kronprins Frederik" er blevet et nyt Skib, langt mere 

moderne end det var, da det for knap femten Aar siden forlod 

Helsingør Skibsværft som Nybygning. I Gaar var det netop 

et Aar Siden, den hærgende Ild brød ud paa det smukke 

Skib, medens det laa i Harwich. Og netop paa Aarsdagen genopstod 

DFDS.s Flagskib som et smukt og elegant Vidunder til 

Englands-Ruten. j 

Det tog fem Maaneder at faa det store Skib hævet af Vand i 

og Mudder, efter at den vældige Brand og de kolosale Vand- j 

mængder havde kæntret Skibet ved Parkeston Quay. I de sidstej 

syv Maaneder er der sket et Mirakel med det mudderfyldte j 

Skrog. En vældig Arbejdsstyrke har Helligdage og Søgnedage j 

arbejdet paa at gøre de forvredne Rester til et smmkt og ; 

komfortabelt Passagerskib, der var den dansk-engelske Hoved-| 

rute værdig« i 

Allerførst sørgede Elektrikerne for Lys i alle Rum om j 

Bord, og derefter blev det store Skib renset for det væl- ; 

dige Mudderlag, der havde lagt sig overalt. Ialt blev der ] 

fjernet mere end 9oo Tons Mudaer - eller det samme som næs- | 

ten loo fuldtlastede Jernbanevogne af det tykke Floddynd. j 

Udrensningsarbejdet tog otte Dage. Saa kom Skibet i Dok, j 

og det viste sig, at Skaderne var langt mere omfattende, | 

end man paa Forhaand havde ventet. "Kronprins Frederik" i 

havde lagt sig paa Styrbords Side og havde derved faaet et 

alvorligt Tryk netop paa denne Side. Det var saa alvorligt, ; 

at 76 Spanter og omkring 60 Staalplader af Forklædningen 

maatte tages ud, fordi alt var bøjet baade af Varme og af | 

Trykket mod Havnebunden. Alt blev fornyet eller rettet op. j 

Alene paa den ødelagte Bagbords Side b&ev det nødvendigt \ 

at forny eller behandle paa ny 4oo Tons Staal, | 

Efterhaanden som man kom til Bunds i det store Reparationsarbejde, 

viste det sig, at der var meget mere at udrette, 

end man paa Forhaand havde regnet med. Hele Brofronten, 

der bestaar af Aluminium, maatte bygges op igen, og 

alle Navigations-Apparater maatte fornyes. 

Efter Bjergningen havde man ventet, at mange Ting kunde 

reddes og bygges op igen, men det var meget lidt, der var 

værd at benytte. Saaledes maatte samtlige Trædæk fornyes, 

fordi Fugtigheden havde sat sig imellem Staaldækket og de 

gamle Trædæk. Derfor blev alt Træet paa Dækket bygget op 

paany af Oregon Pine. Alle de elektriske Kabler blev fornyet, 

og hele Apteringen blev bygget op fra Grunden, medens 

hver Stump Inventar, alle Møbler og Madrasser blev 

fornyet. 

Det eneste, der var næsten uskadt efter Branden, var det | 

store Maskineri. Baade Hovedmaskineriet og Hjælpemaskineri- j 

et kunde gøres i Orden igen, blot det blev skilt ad og gjort] 

grundigt rent. Dog havde Krumtappene og flere Aksler faaet | 

III -

ms Kronprins Frederik. 0 2 H W. 

Vikingen. 1. Maj 195^: 

HANDELS- CG SØFARTSMUSEET | Hl " 

PÅ KRONBORG I 

Det var med synlig Glæde, Direktør J. A. Kørbing paa Det 

Forenede Dampskibs Selskabs Vegne præsenterede det restaurerede 

"Kronprins Frederik" for den samlede skandinaviske 

Presse. 

Sagnet siger, at Fugl Fønix steg oP af Asken, men ^Kronprins 

Frederik" steg op af en Mudderpøl og er lig en *ugl 

Fønix en straalende Klenodie i DFDS 5 s Indsats for dansk , 

Skibsfart. Det mudderfyldte Skrog, som blev transporteret • 

t^l Danmark under besværlige Forhold, ligger nu genskabt ; 

7 Maaneder efter af dansk Ingeniørsnille og dansk Haandværk.. 

Sidstnævnte fik ogsaa et synligt Bevis paa den Glæde, som 

Bygherrerne følte, idet man skænkede Kr. lo.ooo.- til ^kxosværftarbejdernes 

Hjælpefond. 

Direktør Kørbing takkede Værftets Direktør H. P. Christensen 

og Direktør Kongsted og alle Værftsarbejderne for 

den Hurtighed og det gedigne Arbejde, som var leveret. Han . 

takkede ogsaa Selskabets tekniske Afdeling for den store 

Indsats, man havde vist ved Istandsættelsen, en Tak, som 

blev rettet til Direktør Quist, som er Chef for denne Afdeling. 

Direktør Kørbing dvælede ogsaa ved den Sorg, han havde 

følt, da han kort efter Branden gik paa Skibssiden af det 

ødelagte Skib, som laa halvt begravet i Mudder, og den Glæde 

han" følte i Dag ved atter at gaa paa "Kronprins Frede- j 

riks" Dæk. Han saa med Glæde hen til, han skulle vise Ski- | 

bet til de engelske Forbindelser, og han pointerede, at det' 

var med en vis Tilfredshed, han kunne vise, hvad et af vore ; 

førende danske Skibsværfter kan præstere. 

Helsingør Skibsværfts Direktør H. P. Christensen takke- . 

de, fordi man havde overdraget Helsingør Skibsværft Repara- ; 

tionen, og han var glad for, at han i Dag kunne aflevere 

et Skib, som trods 1^-15 Aar gammelt var genopbygget efter • 

de Erfaringer, Rederiet havde gjort i den mellemliggende 

Tid, og efter den mest moderne Teknik, kort sagt et nyt 

Skib i højeste Klasse, og selv om Skibet kommer til at kos-I 

te mere end de 15 Millioner Kr., som det var forsikret for, 

var man glad for dette 1. Kl. Flagskib til DFDS, og man 

udbragte et trefoldigt Hurra for "Kronprins Frederik". 

Skibsværftsarbejdernes Tillidsmand, som deltog i Præsentationsturen, 

takkede for den storstilede Gave. 

Ud ad til har man holdt "Kronprins Frederik" i samme Udstyr, 

som da Skibet blev bygget, og som vi omtalte i "Vikingen" 

Nr. 6 - 1946, men siden Skibet blev tilrettelagt 

i 1939) er der foregaaet en kolossal teknisk Udvikling, og 

paa dette Omraade har Helsingør Skibsværft været et af de 

førende«. 

B-Skoddet, som er fremstillet af Hovopan, er udnyttet 

loo%, og det er med levende Interesse, Skibsværftets Direktør 

Kongsted demonstrerer dette Skods Mulighed for at begrænse 

enhver Brand, men yderligere har man overalt indført 

Sprinkler-Anlæg, som træder i Funktion automatisk, i det 

øjeblik en Varme ud over det normale rammer en af de mange 

opsatte Haner. 

21 Tons Glasuld er brugt til Isolering. Alle Kølelasterum 

er isoleret i indtil ?o cm. Tykkelse med dette Materiale 

hvilket ogsaa formindsker Brandfaren. Paa Broen fm- 

o^tgiftggmfllie^

ms Kronprins Frederik. 0 Z H 

Vikingen. 1. Maj 195^ (2): 

Udstyr er leveret af Ivar C. Weilbach. 

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET i 

PÅ KRONBORG j III 

Skibets Kaptajn N. Lauridsen fortalte os med Stolthed 

i Stemmen om den Glæde, han følte, ved atter at skulle 

overtage sit Skib. 

At alt paa "Kronprins Frederik" er fornyet, ses bedst 

af, at enhver Del, ja, selv den mi&dste Skrue, har været 

efterset og istandgjort i baade Hoved- og Hjælpemaskineri, 

og Maskinchefen var særlig glad for det nye Ventilationsanlæg, 

som er leveret af De forenede Jernstøberier. Dette 

Anlæg, som er lavet efter et helt nyt System, muliggør en 

Luftfornyelse, som ikke har været brugt tidligere, ligesom 

en ny Udnyttelse af Trykluften fra Motorerne til Afkøling 

forhindrer Overophedning i Maskinrummet, og forøger Farten, 

Berlingske Tidende Torsdag Morgen 6. Maj 1954 

London, Onsdag Aften: 

DFDS's Flagskib, det genopstaaede, moderniserede "Kronprins 

Frederik", fik en overvældende og rørende Modtagelse, 

da det tidligt i Morges stod ind i Harwich Havn kun godt et' 

Aar efter, at det brændte og sank ved Parkeston-Kajen, og 

kun syv Maaneder efter, at det blev hævet og forlod den engelske 

Havneby som et sørgeligt kulsværtet og udbrændt Vrag., 

Alle Skibssirener i den store Havn hylede, alle Fartøjer 

langs Kajerne i det ellers saa graa Harwich var begravet i ; 

spraglede Signalflag, og langs alle Kajer og Moler stod 

Hundreder af Mennesker - Søfolk, Arbejdere, Jernbanemænd, 

Turister og almindelige Borgere - for at byde Velkommen 

tilbage. 

Og Velkomsten blev saa stormende, fordi de fleste ikke 

kunde fatte, at det var den gamle faldne Kæmpe, som vendte 

tilbage i al sin Magt og Vælde. Mange betegnede det i Dag 

som en enestaaende Rekord. 

Skibets Fører Kaptajn N. H. Lauridsen, der er en af 

DFDS's Veteranskippere, dekoreret af Kong Frederik med Ridderkorset 

for sin lange og tro Tjeneste, var i Dag den lyk-: 

keligste Mand af alle i den hundredtallige Skare, som her 

paa den engelske Side "genindviede" det smukke Flagskib. 

- Det er en af de største Dage i mit Liv, sagde han be- • 

væget, da Skibet var blevet fortøjet ved Kajen. Det er den • 

samme gode Skude som altid og samtidig et helt nyt Skib, 

sikrere og bedre. 

Den store Gruppe Engelændere og herboende danske Repræsentanter, 

som fik Lejlighed til at tage "Kronprins Frederik" 

i Øjesyn ved den Indvielsesfest, Direktørerne J. A. Kør 

bing og L. 0. Normann, assisteret af DFDS's Londonchef, 

Direktør 0. Holdthusen, og Prokuristerne Garde og Allentoft 

havde indbudt til, var alle villige til at underskrive den« 

ne Erklæring. 

Beundring hørtes fra alle Sider, efter at det store Sel-i 

skab med Danmarks Ambassadør i London, Vincens Steensen-.

H/s, Kronprinds Frederik Carl Christian. 

Berlingske Tidende Mandag 16. October 1843: 

Nyt Dampskib. 

Det af den driftige og i sit Pag dygtige Kjøbmand 

J. Kruse i Korsør byggede nye kobberforhu&ede Dampskib, 

som fremtidigen skal overføre Passagerer og 

Posterne imellem Korsør og Nyborg, løb, ifølge 

"Vestsjællands Avis", den 12* ds. af Stabelen med 

det samme Held og smukke Skue? som stedse har ledsaget 

de mange af ham byggede Skibe. 

Berlingske Tidende Torsdag 19. October 1843: 

•HANDELS- OG 

SØFARTSMUSEET 

PA KRON ORG 

Maskineriet til det i Korsøer byggede Dampskib er 

efter "Hempels Avis" ankommet fra England, men da 

der regnes 6-8 Uger til at indsætte samme, vil Dam] 

skibet neppe komme i G-ang før langt hen ad Efteraaret 

og muligen først til næste Poraar. 

Berlingske Tidende fredag 5- Januar 1844: 

Det nye store smukke Dampskib, som fra 1. Januar 

fører Posten over det store Bælt, ankom i forrige 

Uge til Corsøer og foretog en Prøvetour. Det kan 

foruden Passagerer og G-ods indtage 3 til 4 Vogne 

og 10 Heste, og vil dagligen afgaae fra hver af 

Siderne. Skibet har i Dag, tilfåøier "0. Th. Avis" 

af 2. ds., overført Posten fra Corsøer til Nyborg 

og brugt 2 Timer og 1 Qvarteer imod stærk Kuling. 

landag Morgen 29. September 1845: 

Det bringes herved til offentlig Kundskab, at 

Børten over Storebelt med Dampskibet "Kronprinds 

Prederik Carl Christian", som Følge af en forandret 

Regulering af Posternes G-ang, der træder i Kraft 

fra 1. October næstkommende, fra samme Tid vil afgaae 

til følgende forandrede Tider: 

Pra Korsør. 

Søndag 9-11 Pormiddag 

Mandag 9 

Tirsdag 8-9 " 

Onsdag 9-11 " 

Torsdag 9 

Predag 

Løverdag 

6 

8-9 

" 

1-3 

3-5 

Pra Nyborg. 

Eftermiddag 

ti 

10T12 Pormiddag 

3-5 Eftermiddag 

1-3 " 

3^5 " 

10-12 Pormiddag 

Por at de Beisende kunne have den fornødne Tid 

til at faae deres Vogne eller Beisetøi bragt ombord 

og deres Passer berigtigede vil det være nødvendigt, 

at de ere tilstede i Korsør eller Nyborg 

jenimod 1 Time førend det tidligste af foranførte 

Klokkeslet, da Dampskibet afgaaer uopholdeligen, 

efterat Posten er bragt ombord i samme. Naar Posten 

skulde komme senere eller tidligere, end den 

ovenanførte Tid, retter Børten sig efter Postens 

Ankomst.

ms Kronprins Olav. 0 Z S H, 

B. T. 16/5 195^ (2): 

HANDELS- OG SØFARTSMUSE! 

PÅ KRONBORG 

for at rejse tilbage. Køje havde han heller ikke, men et Besætningsmedlem 

anviste ham en Køje. I Dagens Løb fik han en 

Del Spiritus, og da han ud paa Aftenen gik til Ro, valgte han 

i sin paavirkede Tilstand en forkert Køje. 

Da han næste Morgen vaagnede op, laa han paa et Bord med j 

Haandjern paa. Han erindrede selv intet om, hvad aer var ske, 

i Mellemtiden. 

1. Styrmand forklarede i Retten, at en Mand af Besætningen 

var kommet og havde sagt, at der laa en Mand i hans Køje. De 

forsøgte at vække ham, men han vrissede blot. I Fællesskab 

bar de ham ind i Tjenermessen, hvor den unge Mand pludselig 

slog Styrmanden i Ansigtet med en Knytnæve, saa Næsebenet 

blev knust. Saa blev Manden forsynet med Haandjern. Styrmanden 

krævede foreløbig 7^3 Kr. i Erstatning - han havde bx.a. • 

været arbejdsudygtig til 18. Januar - og forbeholdt sig yderligere 

Krav, hvis Skævheden i Næsen skulde rettes. 

forsvareren oplyste, at den unge Mand led af epileptiske • 

Anfald, og at han muligvis havde slaaet under et Krampeanfald 

og havde været delvis bevidstløs, men Vidnerne mente 

ikke, at dette kunde være Tilfældet. Lægeerklæringen anbefalede 

Psykopatforvaring, Retslægeraadet Hospxtalsoehandlmg, 

men Retten fastsatte Fængsel i 6o Dage, betinget af en Antabuskur, 

hvis han kunde taale en saadan Kur, og hvis Forsorgs 

selskabet fandt det nødvendigt, da Indlæggelse paa et epileptisk 

Hospital. Endvidere skal han betale de 7k8 Kr. til Styrmanden. 

III -

ms Kronprins Olav. O Z S 

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET i I I I - 


Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 23. Pebruar 1954; 

Der var usædvanligt mange Mennesker paa Larsens 

Plads i G-aar Eftermiddags, da "Kronprins Olav" skulde 

til Oslo. Mange var kommet for at tage Afsked med 

Ungdom, der skulde op og prøve Skiene i de norske 

Højder, men nok saa mange vilde se de tre Prinsessers 

Afrejse paa deres første Norgestur. Kongen og Dronningen 

kom kørende med dem i Kongens store blaa Vogn* 

og efter at Direktør G-arde havde modtaget Pamilien, 

gik Prinsesserne og Porældrene om Bord paa det smukke 

Skib, hvor der var reserveret nogle Kahytter til 

Børnene og deres Ledsagere. Det var deres tre Nurser 

og Sproglærerinder, den engelske Miss.North, den 

franske Mile de Long Villiers og den danske Komtesse 

Armfelt:. De skal bo sammen med Prinsesserne paa Gausdals 

Højfjeldshotel og skal formodentlig ogsaa prøve 

Skiene, selv om hverken Pransk eller Engelsk bliver 

glemt. "Kronprins Olavs" Chef, Kaptejn Olsen, tog mod 

G-æsterne, og det varede ikke længe, før rrinsesserne 

havde set sig lidt om paa det rummelige Skib. Først 

skulde de dog, ledsaget af Kaptejnen, op paa Broen 

og vinke Parvel til Kongen og Dronningen. Da var 

"Kronprins Olav" i Gang med at kaste fortøjningerne 

og lidt efter pløjede den støt gennem Havnens tykke 

G-rødis. 

Berlingske Tidende Onsdag Morgen 24* Pebruar 1954s 

Selv om Porholdene i den yderste Del af Oslofjorden 

er blevet lidt lettere, er der alvorlig Pare for 

at selve Sejlrenden ind til Hovedstaden igen bliver 

spærret. Søndenvinden presser Ismasserne op i Pjorden. 

Alligevel lykkedes det i Dag "Kronprins Olav" 

med de tre danske Prinsesser om Bord at bane sig Vej 

til Kaj med kun een Times Porsinkelse. 

Kolding Folkeblad Onsdag Zk. Februar 195k: 

Da Oslo-Baaden "Kronprins Olav" i Nat var paa Vej ud af 

Oslofjorden efter at have været inde med blandt andre de 

tre danske Prinsesser, kom den ikke længere end til Horten, 

hvor den med mange danske Passagerer om Bordmaatte give op, 

- som det sidste Skib i Oslofjorden forøvrigt. Ikke et eneste 

andet Fartøj har vovet at klare sig igennem. Isen er 

sine Steder to Meter tyk. "Kronprins Olav" venter nu paa 

Isbryder, men om den kommer til København eller tilbage til i 

Oslo eller slet ingen Steder, er endnu meget uvist. 

Berlingske Tidende Søndag 16. Maj 195^: 

En 21-aarig Mand blev i Gaar i Byretten idømt 6o Dages 

Fængsel, betinget, for Vold mod 1. Styrmand paa "Kronprins 

Olav" under Rejse fra Oslo til København den 2o. December 

i Fjor. 

Den unge Mand havde været med fra København, men da han 

ikke havde Penge til at gaa i Land for, blev han ombord

ms Kronprinsesse Ingrid. 0 U L ii. 

iNDELS- OG SØFARTSMUSEET 

PA KROMBORG III - 

Berlingske Tidende Onsdag Morgen 4. August 1954: 

Esbjerg: Passagererne om Bord paa DFIS.s Bute- . 

baad "Kronprinsesse Ingrid" undervejs til England ; 

fik Mandag Aften en ubehagelig Oplevelse, da Brandalarmen 

pludselig gik i Gang i rum Sø. Der blev straks 

forberedt Slukningsarbejde, men i Løbet af et Øjeblik 

viste det sig, at det var falsk Alarm, idet en lille : 

Dreng var faldet ned ad en Trappe og var kommet til 

at sætte Brandalarmen i Gang.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET \ 

PA KRONBORG j 

ms Kronprinsesse Ingrid. 0 TJ L 2. 

Berlingske Tidende Lørdag Aften 16. Januar 1954: 

Esbjerg, Lørdag: 

Paa Vej til Esbjerg fra Harwich har Esbjergbaaden 

"Kronprinsesse Ingrid" siden Kl. 4 i Morges ligget 

underdrejet i den voldsomme Storm ca. 70 Sømil 

vest for Esbjerg. Ved 8-Tiden skulde Eutebaaden være 

ankommet til Esbjerg, men Skibets Kaptejn har 

meddelt, at Baaden tidligst kan ventes i Havn engang 

i Løbet af Eftermiddagen. Under den hidtidige Overfart 

har "Kronprinsesse Ingrid" haft Vindstyrke 10, 

hvilket betyder "haard Storm". Paa Promenadedækket 

er nogle Bænke blevet knust af Søerne, men iøvrigt 

meldes alt vel om Bord. De 79 Passagerer opholder 

sig i deres Kahytter. 

Berlingske Tidende Mandag Morgen 18. Januar 1954: 

Esbjerg, Søndag Aften: 

Uden Uheld af nogen Art kom D.P.D.Sl* Hutebaad 

"Kronprinsesse Ingrid" i Morges Kl. 4,30 til Esbjerg^ 

hvor den gik til Kaj. Passagererne, i alt 

79, fik nogle Timers uforstyrret Søvn i deres Køjer 

efter den haarde Overfart, indtil de blev sendt 

med Lyntoget fra Esbjerg med Afgang Kl. 10,09s præcis 

24 Timer forsinket. 

De 120 Passagerer, som skulde til England, og 

som kom til Esbjerg Lørdag, blev modtaget ved Toget 

af Esbjergs Turistchef og Repræsentanter for 

D.P.D.S. Der var udarbejdet en Indkvarteringsliste, 

og samtlige Passagerer fik med det samme Besked om, 

paa hvilke Hoteller de skulde overnatte, og blev 

derefter samlet til en Pællesspisning paa "Centralhotellet". 

Adskillige benyttede Aftenen til at kikke paa 

Esbjergs Forlystelsesliv, men et Par Passagerer 

havde ikke Tid til at vente paa at komme med den 

stærkt forsinkede Baad og tog tilbage til København 

for at flyve til England. 

"Kronprinsesse Ingrid" afgik paany til England 

fra Esbjerg Kl, 16,35 Søndag Eftermiddag og vil 

ankomme med mere end et Døgns Forsinkelse til Harwich. 

Berlingske Tidende Søndag 14. Pebruar 1954: 

En Lods fra Harwich, Mr. Robinson, har faaet en . 

uventet Tur til Esbjerg. Da han i Porgaars lodsede 

"Kronprinsesse Ingrid" ud fra den engelske Havn, 

var der saa tæt Taage, at man ikke kunde finden den' 

ventende Lodsbaad ved Cork Pyrskib, hvorfor Lodsen 

maatte følge med til Esbjerg. Por 16 Aar siden var 

han udsat for noget lignende, saa det er ikke en 

Hverdagsbegivenhed. 

III

ms Kronprinsesse Ingrid. 0 U L Z 

'HANDELS- OG SØFARTSMUSEET 

PÅ KRONBORG 

Berlingske Tidende Fredag Morgen lk, Maj 195k: 

DFDS "Kronprinsesse Ingrid" er ankommet til Esbjerg efter 

at have været i Dok i London, hvor der er foretaget et omfattende 

Eftersyn. Skibet bliver nu oplagt i Esbjerg Havn 

og skal først i Fart igen den 17. Juni. 

Berlingske Tidende Onsdag Morgen 21. Juli 1954: 

Haag, Tirsdag: 

Den dnaske Englandsbaad "Kronprinsesse Ingrid" udsendte 

i Aften SOS og meddelte, at den var i Brand 

18 Sømil Nordøst for Smith Knoll P^crskib ca. 40 Sømil 

fra G-reat Tarmouth. 

Radiomeddelelsen blev opfanget i Haag. Telegrafisten 

om Bord paa det 3.968 Tons store Skib bad Modtagerne 

blive ved Radioen. 

Om Bord i Det Porenedes Ruteskib "Kronprinsesse 

Ingrid" er der i Aften opstaaet Ild, og Skibet har 

tilkaldt Assistance, men der foreligger endnu kun 

sparsomme Efterretninger. Kaptajn Aalholm har til 

Rederiet rapporteret, at Ilden opstod paa Bildækket, 

men at den her er under Kontrol. To Skibe er paa Siden 

af Skibet, og der synes ikke at være Pare for nogen 

om Bord. "Kronprinsesse Ingrid" er paa Rejse fra 

Harwich til Esbjerg. 

Berlingske Tidende Torsdag Morgen 22. Juli 1954: 

Esbjerg, Onsdag Aftens 

Branden om Bord paa DPDS.s Rutebaad "Kronprinsesse 

Ingrid" var ikke saa farlig, som det paa et vist Tidspunkt 

i Iføt saa ud til, da Skibet udsendte Signaler 

til Skibe i Nordsøen om at holde sig i Beredskab. 

Branden opstod i en Mercedes-Vogn, der stod i Bag-! 

bords Side af det lukkede specielle Vogndæk under 

Bakken. 

Baadsmand Meldgaard og Jungmand Hansen passerede 

Dækket Kl. 21,48 og bemærkede, at det røg kraftigt 

ud af Vognen, der tilhørte Plantagebestyrer Sebastian, 

Kenya. De to Mænd greb omgaaende hver en Skumsprøjte, 

men kunde ikke kvæle Ilden, hvorfor de slog 

Brandalarm. 

Under Ledelse af Overstyrmand Harald Thomsen, der ! 

er Brandchef om Bord, angreb man Ilden med flere Skum; 

slukkere, men maatte til Slut sætte flere Vandslanger; 

i Punktion, da der var Pare for, at Ilden skulde bre-; 

de sig. paa 30 Minutter havde man Ilden under Kontrol^ 

Kl. 23.30 var enhver Gnist slukket. j 

Kaptajn Aalholm lod SOS-Signaler udsende over Ra- j 

dioen, og fire Skibe naaede i Løbet af kort Tid op s 

paa Siden af "Kronprinsesse Ingrid", hvor de forholdtj 

sig afventende. Det var en engelsk Trawler, et hol- j 

III -

ms Kronprinsesse Ingrid. 0 U L Z. 


PÅ KROMBORG 

B. T. 22/7 1954 (2): j 

landsk Kyst-Pragtskib, en engelsk Destroyer og en i 

svensk Tankbaad, der var klar til at tage de 304 

passagerer og de 69 Besætningsmedlemmer om Bord. 

Samtidig med, at der blev slaaet Brandalarm, blev \ 

alle skibets Passagerer, hvoriblandt mange .børn, pur- ; 

ret ud af deres Køjer og ilede i stor Hast op paa Dækket, 

nogle af dem var kun let paaklædt. I 

Ogsaa Besætningen blev kommanderet paa Dækket. Kap ; 

tajnen kunde kort efter meddele, at Situationen ikke ' 

saa alvorlig ud, men at man for alle Tilfældes Skyld . 

maatte iagttage alle Forsigtighedsregler. Passagerer-! 

ne stod en halv Time paa det aabne Dæk, da det be- i 

gyndte at regne, men saa fik de Tilladelse til at gaa; 

ind i de overdækkede Sidegange paa Dækket. De tog al-; 

le Situationen roligt, og ved Ankomsten til Esbjerg 

bekræftede de, at der paa intet Tidspunkt havde været 

Tegn til Panik eller hysteriske Scener. Rednings-' 

baadene blev gjort klar, men ingen af dem blev sving-, 

et ud over Skibssiderne. 

Brandaarsagen er ikke fastslaaet, men skyldes mu- • 

ligvis en Kortslutning i Bilens Ledningsnet. Mercedes-Bilen 

blev helt raseret, mens to andre Biler blev; 

stærkt hærgede af Ild og Røg. Yderligere to Vogne 

blev lettere beskadiget, ialt maatte 9 Biler overdænges 

med Skum for at forhindre Ilden i at brede sig. 

Selve Skibet tog ikke større Skade, men det blev ! 

dog nødvendigt at hugge Huller i en stor Trækkanal 

for at føre Vandslanger ned til Dækket. Under Brand- ; 

slukningsarbejdet laa Skibet stille, men det kom ind ; 

til Esbjerg Kl. 13,40 med kun en Times Forsinkelse. 

Passagererne blev hurtigt sendt gennem Tolden og afgik 

fra Esbjerg med Lyntog "Englænderen" Kl. 14.25. 

"Kronprinsesse Ingrid" har lidt saa ubetydeligt 

Overlast, at Skibet uhindret fortsætter sin Rutesejlads 

mellem Esbjerg og Harwich. 

Kl. 15 afholdtes der Søforhør ved Retten i Esbjerg, 

hvor DPDS var repræsenteret ved Skibsinspektør, Kap- . 

tajn R. Geisler. Kaptajnen og en Række af Besætningsmedlemmerne 

afhørtes, men der fremkom intet væsentligt 

nyt. Kaptajn Aalholm forklarede, at SOS-Meldingeen 

var affødt af, at der udvikledes saa stærk en Røg, 

at Situationen tog sig faretruende ud, og ved en Skibs 

brand kan man aldrig være forsigtig nok, hvorfor han 

havde givet Ordre til at træffe alle tænkelige forsigtighedsregler 

og holdt Passagerer og Besætning paa: 

Dækket i to Timer, indtil enhver Ildgnist var slukket. 

Søen havde været meget rolig. Det blæste kun 

Vindstyrke 2. De Baade, der var kommet til temmelig 

omgaaende, havde med Lethed været i Stand til at bjer, 

ge de 373 ombordværende. 

III

HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET 

PA KRONBORG 

H/s. Kronprinsesse Louise. i^DQj. / o X B S. 

I *^* * ^^ _ _ J_i__ „ 

!!Ll^ÆfeGrø5fi««Ss]


PÅ KRONBORG 

H/s. Kronprinsesse Louise. (Jernbanefærge). I - 1, 

Registreringsprotokoller: XIV-49. 

Registreringsdato: 6/11 1891. 


UDQJ. /OYBS. ; 

l/l 1894. (Omregistrering). 

Bygget 1891 af A/S. Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri, 

Helsingør, ifølge Bilbrev dat. Helsingør 

3/H 1891. I 


Cylinderdiameter: 31" - 58,25". Slaglængde:43?75 n 

Part: 

Pabrikat: Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri. 



Skarpt Forskib med glat lodretstaaende Stævn. 

Spidsgattet Agterskib. 

Sidehuse om Bagbord og Styrbord. Styrehus. Ryge- ! 

salon. 

Ufuldstændig Inderklædning. j 


Længde: 171"4". Bredde: 24 •8". Dybde: 11'6". i 

16 / 100 dw. 429?92 brutto. 183,78 netto., 

ifølge Maalebevis dat. Helsingør 5/11 1891. 

Ifølge Bilbrev dat. Helsingør 3/11 1891 samt 

Erklæring dat. København 4/11 1891 bygget til: 

De danske Statsbaner. 

Byggepris Kr. 310.000.- 

j


PÅ KRONBORG 

H/s. Kronprinsesse Louise (Jernbanefærge) N D Q. J./O Y B S. 

Ifølge Anmeldelse Nr. V70/1905 dat. 15/9 19o5 har 

Skibet skiftet Hjemsted fra Helsingør til Fredericia 

ifølge Andragende, bevilget 15/9 19o5. 

Ifølge Anmeldelse Nr. ^93/19o5 dat. 29/9 19o5 er 

Skibet blevet ombygget og forlænget. Nye Hovedmaal: 

2o6,8 x 26,2 x 11,9 Pod. 

brutto 513 netto 283. 

Registreret 29/9 19o5- 

Ifølge Anmeldelse Nr. /I935 dat. 3°/l2 1935 

er Skibet udslettet af Skibsregistret som ophugget. 

/3 19o8 paasejiede Færgen i Øresund en Lodskutter, 

der sank. 

28/k 193k paasejlet udfor Helsingør af engelsk ss 

"Chewychase", der, skønt den havde Vigepligt 

ikke ændrede Kurs, men ramte Færgen 

lidt foran fer midtskibs og borede sig et 

Par Meter ind. Men Skaden blev dog kun ovenbords, 

da det var Hjulkassen, der blev ramt 

Int - 1


PÅ KRONSORG 

H/s. Kronprinsesse Louise. (Jernbanefærge). III 

Berlingske Tidende den /3 1942: 

IDQ J./OTBS. 

"Kronprinsesse Louise" var den første Færge til 

Helsingør - Helsingborg Overfarten, der aabnedes 

den 10/3 1892. Distriktschef Eir, der var sendt 

til Helsingborg, som D. S. B.s Repræsentant har i 

Anledning af Overfartens 50 Aars Jubilæum fortalt 

"Berlingske Tidende" følgende om den Opsigt Færgen 

vakte, da den første G-ang kom til Helsingborg: 

"Da Færgen i de første Dage af Marts kom paa 

Prøvetur et Par Gange for at landsætte og ombordtage 

Vogne, var det et Syn for Guder, at se den 

Iver, hvormed alle de Overordnede oppe fra Kontorerne: 

Kamreraren, Kontroluren, Kassoren o. s. v. 

med deres Paraplyer gav Stopsignal til Manden paa 

Rangermaskinen, naar de syntes, at Farten blev for! 

stor. Styrmanden, der havde instrueret Lokomotiv- | 

føreren, begreis ikke, hvorfor der standsedes, og | 

fløjtede kraftigt til fortsat Bevægelse, men kort j 

efter fløj atter 7 Paraplyer i Vejret og truede 

ad Lokomotivføreren. Saa maatte jeg gribe ind: 

"Jag tror, herrarne får låta skeppsbefSlet styra 

om vexlingen", sagde jeg. "Jo, tack skal ni ha, ; 

men om der sker någan olycke." i


PÅ KRONBORG 

H/s. Kronprinsesse Louise. (Jernbanefærge). ; V - 1. 

Billeder: Arkiv - K. 

OQJ. /OYBS. 

s

ss Kronprinsesse Louise. N M C P. 


PÅ KRONSORG 

Bygget 19o2 - Hellerup Skibsværft og Maskinfabrik. 

1 Stk. 132 NHK. - 7oo IHK. Tregangsmaskine. 

Cylinderdiameter: 18-29-48" Slaglængder 33" 

Fart: lo,5 Knob. 

Fabrikat: Dansk Maskinfabrik, Skodsborg. 


1 Dæk og partielt Åwningdæk. 2 Master, k Luger. 

Overbygning midtskibs 58 Fod. Halvdæk agter 55 Fod, 

k vandtætte Skodder* 


265,7 x 37,2 x 2k,3 Fod. 

22o / 2.28o dw. 1.843 brutto 1.162 netto. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 477/l9o2 dat. 29/lo 19o2 

er Skibet bygget til: 

K/S. Dampskibsselskabet Urania, København. 

Indregistreret 3°/lo 19o2. 


A/S". Det Dansk-Franske Dampskibsselskab, Kbhvn, 

og omdøbt til "Normandiet". s. d. 

5/6 • 19o9 grundstødt ved Udsejling fra Archangel. 

Flot efter Lægtring af 700 Tons af Ladningen, 

der bestod af Korn. 

Int

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE] 

.PÅ KRONSORG 

ss Kronprinsesse Louise. N M C P, II - 1, 

Søforhør i København 28/2 19o3: 

Den 21. Januar 19o3, straks efter at "Kronprinsesse 

Louise", Kapt. C. E. Nielsen, med Lods ombord havde pas_ 

seret den nye Langebro, tabtes Styringen og Skibet kom 

derved lidt skævt for Broaabningen i den gamle Langebro, 

da den skulde passeres. Herved tørnede først den Bagbords 

og derefter den Styrbords Bov mod Broklapperne, som beskadigedes, 

hvorimod "Kronprinsesse Louise" ingen Skade 

tog og fortsatte E jsen, Skaden paa Broen erstattedes i 

Mindelighed.


PÅ KRONBORG. 

ms Kronprins Frederik. OZHi 

Billeder: HSM. Nr. 2 - 1954. rag 3. - 6. 

( fra Bjergningen). 

HSM. Nr. 2 - 1954. Pag 11. ( Seks Billeder 

fra Genopbygningen).

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET 

w / - . , n M KRONBORG C ' ; 

H/s. Jironprmds Frederik Carl Christian. 

Berlingske Tidende Lørdag Aften 29. November 1845: = 

Det hedder fra Odense i "Ove Thomsens Avis" un- : 

der 27. ds.: Igaar var Veiret saa regnfuldt og hef-: 

tigt stormende af vestlig Vind, at Brevposten fra 

Kjøbenhavn, som pleier at indtræffe hertil omtrent - 

Kl. 2 Eftermiddag, først ankom i Gaar Aftes Kl. 7?3o 

idet Dampskibet, istedetfor almindeligen 7 Qvarteer. 

havde brugt over 5 Timer til Parten fra Korsøer til 

Nyborg. 

Berlingske Tidende Predag Morgen 22. Maj 1846: 

Til Efterretning for Reisende tilkjendegives, 

at fra den 1ste Juni førstkommende og omtrent 14 

Dage, oplægges Dampskibet, "Kronprinds Prederik 

Carl Christian", for at eftersees i Henseende til 

dets Maskinerie, i hvilket Tidsløb den Kongelige 

Generalpostdirection har tilladt, at Dampskibet 

"Mercurius" maa, paa Pærgelaugets Vegne, befordre 

Posterne og Reisende over store Belt mellem Korsøer 

og Nyborg. 

Nyborg, den 20de Mai 1846. Beck. 

Kasserer ved Pærgelauget. 

Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 15. September 1846 

Dampskibet "Kronprinds Prederik Carl Christian" 

fortsætter nu atter, efterat have faaet Reparation; 

sine sædvanlige daglige Toure over Store Belt. 

Bestyrelsen for Korsøers og Nyborgs forenede 

Pærgelaug den Ilte September 1846. 

Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 12. December 1848 

Det bekjendtgjøres herved, at Dampskibet "Kronprinds 

Prederik Carl Christian" een af de første 

Dage vil blive afsendt til Kjøbenhavn, for at nye 

Kjedler der vil kunne blive indsatte i Skibet, og 

at Tranåporten over Stere Belt i dette Dampskibs 

Praværelse vil blive besørget af Postdampskibet 

"Mercurius" og Pærgelaugets Seilsfartøier. Heste 

og Vogne kunne ikke overføres paa dette sidste Damp 

skib, men denne Transport maae skee ved Pærgejagter. 

Bestyrelsen for Korsør og Nyborg forenede Pærgelaug, 

den 10de December 1848. 

Berlingske Tidende Lørdag Aften 16. December 1848: 

Postdampskibet i Storebelt "Kronprinds Prederik 

Carl Christian" ankom hertil i Pormiddags.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ) I I * " ^ 

PÅ KRONBORG 

H/s. Kronprinds Prederik Carl Christian, 

Berlingske Tidende Onsdag Morgen 11. April 1849: 

Befordring over Storebelt. 

Det bekjendtgjøres herved, at Dampskibet "Kronprinds 

Prederik Carl Christian", efter at have faaet 

nye Kjedler og en betydelig Porbedring, atter har 

begyndt sin daglige Part frem og tilbage mellem Xoxsør 

og Nyborg. 

Bestyrelsen for Korsør-Nyborg forenede Pærgelaug. : 

Berlingske Tidende Lørdag Aften 31. Januar 1852: 

Postdampskibet "Kronprinds Prederik Carl Christian" 

ankom fra Korsøer iaftes. 

Berlingske Tidende Mandag Aften 5. April 1852: 


afgik til Korsør i Gaar Pormiddags, 

Berlingske Tidende Lørdag Aften 27. November 1852: 

Bekj endtgj øreise. 

At Postdampskibet "Mercurius", medens Dampskibet 

"Kronprinds Prederik Carl Christian" er undergivet 

en kortvarig Reparation, fra Mandagen den 29de næstkommende 

at regne overtager Post og Pærgetransporten 

paa Storebelt, bekjendtgjøres herved. 

Tredie Postsecretariat den 27de November 1852. 

Brock. 

Berlingske Tidende Predag Aften 8. April 1853: 

"Nyborg Avis" for 6te April meddeler: Isen er 

til Morgen bleven brækket i Nyborg Havn, og Kl.12,30 

ankom Dampskibet "Kronprinds Prederik Carl Christian" 

til Broen med Person- og Brev- samt Pakkeposten 

fra Kjøbenhavn, 

Berlingske Tidende Tirsdag Aften 17. Maj 1853: 


, Capt. S. Jespersen, ankom fra Korsør i Gaar Mor 

tes.


PÅ KRONBORG 

H/s. Kronprinds Prederik Carl Christian. -m - 4 

Berlingske Tidende Lørdag Morgen 8. April 1854: 

Det bekjendtgjøres herved, at Transporten over 

Storebelt fra Løverdagen den 8de dennes og indtil 

en mindre Reparation, som der skal foretages med 

Dampskibet "Kronprinds Prederik Carl Christian"s 

Maskineri, er tilendebragt, vil blive besørget med 

Dampskibet "Mercurius". 

Nyborg i Bestyrelsen for Korsør-Nyborg forenede 

Pærgelaug, den 4de April 1854. 

Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 25. April 1854: 

At Transporten over Storebelt nu atter besørges 

med Dampskibet "Kronprinds Prederik Carl Christian" 

bekjendtgjøres herved. 

Nyborg i Bestyrelsen for Korsør-Nyborg forenede 

Pærgelaug, den 21de April 1854. 

Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 26. September 1854; 

At Transporten over Storebelt fra Torsdagen den 

28de dennes i 10 a 12 Dage vil blive besørget med 

Dampskibet "Mercurius" istedetfor med Dampskibet 

"Kronprinds Prederik Carl Christian", bekjendtgjøres 

herved• 

Bestyrelsen for Korsør-Nyborg forenede Pærgelaug 

den 23de September 1854. 

Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 5. Pebruar 1856: 

Paa Grund af at Dampskibet "Kronprinds Prederik 

Carl Christian" har faaet Brækkage paa Maskineriet 

og saaledes har maattet stoppe med sine Parter, 

blive disse midlertidig udførte af det kgl. Postdampskib 

"Mercurius". Heste og "Vogne blive overførte 

daglig med Smakker som afgaae samtidig med Dampskibet 

ved Posternes Ankomst. 

Nyborg Pærgeopsynscontoir den 2den Pebruar 1856. 

Schalburg. 

Berlingske Tidende Onsdag Morgen 5. Marts 1856: 

At Dampskibet "Kronprinds Prederik Carl Christian" 

nu er færdig fra Reparation og saaledes igjen 

besørger den daglige Postgang mellem Nyborg og Korsør, 

bringes herved til almindelig Kundskab. 

Ærbødigst Schalburg, const. Opsynsmand ved Postog 

Pærgetransporten.


PÅ KRONBORG 

H/s. Kronprinds Prederik Carl Christian. ! III - 5. 

Tidsskrift for Søvæsen Nr. 1. - 1856. Pag 43-: 

Iistransporten over Storebelt. 

(Uddrag)• 

Dampskibenes Antal forøges i vore Parvande, og 

nye Linier optages hver Dag, Jernbaner anlægges, og 

Communicationer mellem de forskjellige Landsdele lettes 

bestandigt, men Midlerne til at vedligeholde den 

vigtigste af alle Porbindelser en Vinter igjennem, 

vi mene Porbindelsen mellem Nyborg og Korsør, ere i 

langsommelig Tid forblevne uforandrede, uden Spor af 

Porbedring eller Premgang. Det Spørgsmaal er ofte 

fremsat, om denne vigtige Porbindelse ikke kunde 

holdes vedlige af Dampskibe, der vare construerede 

med særligt Hensyn til at bryde lis og havde en be- i 

tydelig Dampkraft, vi troe, at maatte besvare dette ; 

Spørgsmaal i Almindelighed med Nei, idet Resultatet j 

af alle de talrige Porsøg, man har anstillet med 

Dampskibe af en saadan Construction paa de amerikanske 

Ploder, synes at være dette, at de vel kunne 

avancere i den saakaldte Sjapiis eller Grødiis, saa-: 

velsom igjennem Natiis og fast lis, naar dennes Tykkelse 

ikke overstiger 6-7 Tommer, men under Iisgang, 

navnlig en saadan Iisgang, som undertiden findes i 

Beltet, hvor uhyre Plader pludseligt af Strøm og 

Vind sættes i Drift, vilde selv det største og kraf-l 

tigste Dampskib rives med og være hjælpeløst, det 

vilde være fortabt, om en Iisflade førte det paa 

Grund, og det vilde knuses, om Pladen førte det ned , 

mod en anden fast eller grundstødt Iisflade. 

Der er altsaa under en streng Iisvinter vistnok 

mange Dage, hvor Omstændighederne gjøre en Dampskibs; 

forbindelse umulig, men der er tilvisse ogsaa mange, : 

hvor den var mulig, naar ikke det eneste Dampskib, 

Pærgevæsenet er i Besiddelse af til denne Part, var 

et bredt, gammeldags Partøj, eller rettere sagt en 

Kasse, med den forholdsviis høist ubetydelige Dampkraft 

af 60 Heste. Saalænge Pærgevæsenets Privilegium 

ikke afløses af Staten, er Concurrence umulig, 

og, uagtet det synes at maatte være i Pærgevæsenets 

Interesse og ganske vist var i de Reisendes, at denne 

Part besørgedes af et bedre Partøi, see vi dog 

det ene Aar efter det andet, at "Prindsen" Midsommerdage 

stundom bruger 4? 5 ja 6 Timer om at tilbagelægge 

den Vei, som et godt Dampskib vilde gjøre 

under samme Omstændigheder paa to. Ved første indtrædende 

lis lægges Skibet op i Korsør Havn, 

Berlingske Tidende Mandag Aften 12. Januar 1857: 

"Nyborg Avis": 

lisen i Store Belt. 

Torsdag den 8de om Eftermiddagen afgik Dampskibet 

"Skirner" endnu, skjøndt med Vanskelighed, fra Nyborg 

Skibsbro, derimod maatte Dampskibet "Kronprinds 

Prederik Carl Christian", som om Natten Kl. 12,30 

ankom fra Korsør, lægge til ved Broen i Slipshavn, 

hvortil Vogne vare afsendte til at befordre Passagererne.


PÅ KRONBORG 

H/s. Kronprinds Prederik Carl Christian. III - 6 

Berlingske bidende Lørdag Morgen 23- Oktober 1858: 

Onsdagen den 10de November førstkommende Eftermiddag 

Kl. 2, bliver paa Kjøbenhavns Børs ved Offentlig 

Auction efter Reqyisition af den fungerende 

Kammeradvocat opraabt til Bortsalg paa Postbestyrelsens 

nærmere Approbation: 

Dampskibet "Kronprinds Prederik Carl Christian", 

der er bygget af Eeg og Pyr, kobberfast og kobberforhudet, 

og hvori er indlagt 2de Maskiner, 

hver paa 30 Hestes Kraft, tilligemed 2de til 

Skibet hørende Reservekjedler. 

Bemeldte Dampskib, aer er beliggende ved Holms 

(tidligere Asiatisk Compagnies) .rlads, er vurderet 

til 5-500 Rigsdaler. 

Skibets Maalebrev, Biilbrev, Liste over Inventariet 

samt Vurderingsforretning og Auctionsconditioner 

ere til Eftersyn paa Vestergade Nr. 7, 2den 

Sal, hver Søgnedags formiddag Kl. 10 - 1 og Skibet 

med Reservekjedler paavises af Maskinmester Jacobsen. 

Berlingske Tidende Mandag Morgen 7. Marts 1859: 

Onsdagen den 16de Marts førstkommende, om Eftermiddagen 

Kl. 2, bliver paa Kjøbenhavns Børs ved 

Auction, efter Reqvisition af den fungerende Kammeradvocat 

opraabt til Bortsalg paa Postbestyrelsens 

nærmere Approbation: 

Dampskibet "Kronprinds Prederik Carl Christian", 

der er bygget af Eeg, kobberfast og kobberforhudet, 

og hvori er indlagt tvende Maskiner, hver paa 

30 Hestes Kraft, tilligemed tvende til Skibet hørende 

Reservekjedler. 

Bemeldte Dampskib, der er beliggende ved Holms 

(tidligere Asiatiske Compagnies) Plads, er med Tilbehør 

vurderet til 5.500 Rigsdaler. 

Skibets Maalebrev, Biilbrev, Liste over Inventariet, 

samt Vtrrderingsforretning og Auctionsconditioner 

ere til Eftersyn paa Vestergade Nr. 7, 

2den Sal, hver Søgnedags Formiddag Kl. 10 - 1, og 

Skibet med Reservekjedler paavises af Capitain 

Petersen Kl. 12-2.

HANOCW- OG SØFARTSMUSEET 

PA KRONBORG 

±J1 ^ ~£^-^Y


PÅ KRONBORG ' ! 

ss Krusaa ex Empire Blackwater ex Pompeji. 0 U T Z. ; III - 

Berlingske Tidende 18. Marts 195°: 

2 Svitzerbaade, "Urd" og "Ægir", med Lægteren "Sif" 

arbejdede i Gaar med Rederiet Hetlands Damper "Krusaa" 

Cca. 5«ooo Tons dw.), der Natten til Fredag strandede 

paa Lushage, Sydøst for Samsø. 

"Krusaa", der kom fra Horsens, skulde til Aalborg 

med en Partsladning af Oliekager, staar haardt paa den 

stenede Grund og har Vand i 2.- og 3*"Lasten. En Del af 

Ladningen maa lægtres, og samtidig maa der pumpes for at 

faa Skibet flot. 

Vejret paa Strandingsstedet var i Gaar henad Aften 

taaleligt med Vind fra Syd, Styrke 3-k. Der er ingen Fare 

for Skib eller Besætning, men det kan godt vare et 

Par Dage, inden "Krusaa" kommer af Grunden.

w 

/f f 

% 

fr 

'yX'[y&»^=-iy'y 

/ 

y 

y 

f / 

ELS- OG SØFARTSMUSEET 

PÅ KRONBORG 

Fl x 

'X&'j-ay^É. 

f~ r 

14*5sz*>'l Ætsg^tiÆ^ 

7. ix 

•fty. Ce^rt, OC&f. tør? Tr 

l 

S' 7 

"1 

&4^y 

r£*Zf irC* 

s 

f/^-cc-f £* y^" i-zY/u? *t% %*y*~s - 

r o /a 

js^r&y. yi° r '~^^ 

7/ 

y y^zo;- 

år 

iû-/ AA^~- 

# ^y 

yX^. yy -i&f~ 

** 'yvuc&v 

n 7y^j&


PA KRONSORG 

ss Krusaa ex Empire Blackwater ex Pompeji. 

17/12 

1953 

ank. 

Mersin 

17/1 1954 afg. Mersin til Genoa 

25/1 

ank. G-enoa 

3/2 

afg. G-enoa til Hambor; 

IS/ 2 ank. Gdansk 

0 U T 2.


PÅ KROMBORG 

ss Kurer ex Salvage ex Maarten Tromp. N Q, B C. 

C


PA KRONBORG 

ss Kurer ex Salvage ex Maarten Tromp. N Q B C, : Int. - 1. 

Byggeaar og Byggested ubekendt. Aldrig anført i Registrene. 

1 Stk. 3o NHK. - 13o IHK. Compoundmaskine. 

Cylinderdiameter: Slaglængde: 

Fabrikat: 


1 Dæk. 1 Mast. Bugserskib. 


Vandballast: 

55,2 x 13,9 x 6,7 Fod. 

lo/ dw. 37 brutto o netto. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 533A9o6 dat. 12/12 19o6 er 

Skibet som ss "Maarten Tromp" indkøbt fra ikke navnegiven 

Sælger i Holland af: 

A/S. Internationalt Dampskibs- og Bjergnings Compagni, 

København, 

og omdøbt til "Salvage" med Hjemsted i København. 


Ifølge Anmeldelse Nr. 22o/19H dat. 5/5 1911 er Selskabet 

traadt i Likvidation under Ledelse af Grosserer 

Alfred Christensen og Overretssagfører Vilhelm Kondrup, 

begge af København. 


Ifølge Anmeldelse Nr. 454/1911 dat. 2/12 1911 bar 

Selskabets Likvidatorer solgt Skibet til: 

Skibsreder Christian Jensen, Hellerup. 




A/S. Em. Z. Svitzers Bjergnings-Entreprise, København. 



Skibet forandret Navn til "Kurer". 


B l ad 2.


PÅ KRONBORG 

ss Kurer ex Salvage ex Maarten Tromp. N Q B C. Int. - 2. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 497/1916 dat. lo/7 1916 er 


Skibsreder Hans Jensen, København. 


Ifølge Anmeldelse dat. Il/lo 1927 er Skibet solgt til 

for Kr. 2o.ooo.- 

, Rigaf 

Udslettet af Register ll/lo 1927 - Udslettelsesprotokol 

Nr. 6 - II - Registreringsprotokol Nr. 23 - 37-


PA KROMSORG 

ss Kurer ex Salvage ex Maarten Tromp. N Q B C. V. - 1, 

Billeder s Arkiv 

y 

Negativer: 

Litteratur:


PÅ KRONBORG 

H/s. Kureren ex Edda. N F V S. Int. - 1, 

Bygget 1893 - A/S. Burmeister & Wain, København. 

Byggenummer 175- 

1 Stk. 388 NHK. - l.ooo IHK. Dobbeltcompoundmaskine. 

Cylinderdiameter: 26,5" x 2 - 58" x 2. Slaglængde: 48" 



1 Dæk. 2 Master. 

Bak 39 Fpd. Poop 130 Fod. 

Skarp Boug med lodret S^ævn. Agterskib med rundt Spejl. 

Hytte agter. 4 Hjulkassehuse, 2 Sideruf for. Styrehus, 

Ruf agter til Rygesalon og Kahytsnedgang. 




194,o x 23,9 x lo,9 Fod. 

5o / 50 dw. 55o,95 brutto 265,77 netto, ifølge Maale 

bevis dat. København 7/4 1893- 

Ifølge Bilbrev dat. København 2/6 1893 og Nationalitets- 

og Ejendoms Erklæring dat. København 1/6 1893 bygget 

som H/s. "Edda" tilT 

A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København. 

Indregistreret 2/6 1893- 

(Efter Prøvetur nægtede DFDS. at overtage Skibet, som Værftet 

derefter selv drev bl. a. sejlede det for Statsbanerne 

paa Ruten Gedser - Warnemimde. Først 16/11 19o5 overtog 

DFDS. officielt Skibet). 

Ifølge Anmeldelse Nr. 589/19o5 dat. 27/11 19o5 har 

Skibet forandret Navn fra "Edda" til "Kureren" og Hjemsted 

fra København til Kallundborg. 

Registreret 12/12 19o5- 

Ifølge Anmeldelse Nr. 5o6/l917 dat. 29/5 1917 er 

Skibet solgt til et Partrederi bestaaende af: 

Ingeniør Anthon Julius Gustav Edward Berg, København 

Grosserer Peter Viggo Øberg, København 

- August Carl Scheffmann, København 

Skibsmægler Herman Hansen, Hellerup. 


Ifølge Anmeldelse Nr. 5o7/1917 dat. 29/5 1917 er 


A/S. Rederiet Dannevirke, Aktieselskab, København.


PA KRONBORG 

H/s. Kureren ex Edda. N F V S. Int. - F. 

og omdøbt til "Dronning Margrethe" (s.d.) og Hjemstedet 

forandret til København. 


11/12 19o9 paasejlet Galease "Enigheden" af Marstal i 

Aarhus Havn.


PA KRONBORG 

H/s. Kureren ex Edda. N F V S. •V. - 1. 


Negativer: 

Litteratur.

iAwtuS- OG SØFARTSMUSEET 

FA KRONBORG 

ss Kureren. (Bugserskib). O J Q, i I - 

Registreringsprotokoller: XI-304. I 

i 

Københavns Skibsregister 

III - 164. i 

Registreringsdato: 3/3 1889* i 



Bygget 1889 af Løbnitz & Co., Renfrew, ifølge Bilbrev 

dat. Renfrew 17/7 1889. 

1 Stk. 80 NHK. = 500 IHK. Tregangsmaskine. 

Cylinderdiameter: i5»-24"-42". Slaglængdes 24" 

Part: 12 Knob. 

Pabrikat: Løbnitz & Co. 



Skarp Boug med glat Stævn. Agterskib med rundt 

Spejl. 

Maskinruf midtskibs. Kahytsruf forude, 



Længde: 124'4". Bredde: 20'1". Dybde: 10 » 8" 

Dybgang: 11'2". 

28 / dw. 193,60 brutto. 80,80 netto. 

Ifølge Bilbrev dat. Renfrew 17/7 1889 og Nationalitets- 


22/7 1889 bygget til: 

A/S. Det Porenede Dampskibs Selskab, København. 

Indførselstolden er ifølge Kvittering dat. Københavns 

Toldkammer 6/7 1889 betalt med Kr. 3.240.som 

er 35& af Købesummen, Kr. 108.000.- 

Interims Nationalitets Certifikat dat. Kgl. danske 

Vicekonsulat i Glasgow 19/7 1889.


PÅ KROMBORG 

ss Kureren. (Bugserskib) N B J Q, Int. - 1, 

Ifølge Anmeldelse Nr. 433/19o3 dat. 16/9 19o3 er 


Rederi A/B. Hofding (E. A. Enhorning), Kubikenborg, 

for Kr. 5^*ooo.- og omdøbt til "Kuriren". 

Udslettet af Register 16/9 19o3 - udslettelsesprotokol 

Nr. 4 - II - Registreringsprotokol Nr. 2 - 124. 

Lloyd 19o4-45 Kuriren - Rederi A/B. Hofding, KuhikenborgL 

1945-59 - - Bogserings A/B. W. Andersson & Cp., 

Holmsund.

HANDELS- OG SØFARTSMUSE 

PA KRONBORG 

ss Kurgan. N R M B. Int. 

Bygget 19o3 - Caiedon Shipbuilding & Engineering Co., Ltd., 

Dundee. 

1 Stk. 258 NHK. - IHK. Tregangsmaskine. 

Cylinderdiameter: 21-1-36-62" Slaglængde: 45" 



2 Dæk og Åwningdæk. 2 Master. 4 Luger. 

Bak 35 Fod. 


Vandballast: 

29o,o x 4o,o x 25,6 Fod. 

dw. 2.387 brutto 1.447 netto. 

Som ss "Kurgan" bygget til: 

Handelahaus Gebruder Lassmann, Windau. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 562A9I0 dat. 13/12 191o 

overtaget af: 

A/S. Privatbanken i Kjøbenhavn, Aktieselskab, København, 

Indregistreret 14/12 1912 med Hjemsted i Helsingør, 

Ifølge Anmeldelse Nr. 564/I9I0 dat. 15/12 191o er 


Rederiet Helmsing & Grimm, Riga, 

og omdøbt til "Cesarewitsch Alexej". 

Udslettet af Register 15/12 191o - Udslettelsesprotokol 


Lloyd 1911-1919 Cesarewitsch Alexej - Helmsing & Grimra, 

Riga.

•ss: 

1 

V ' i 

^=•1 

î 

V 

^ 

1 

^ 

1 • 

V5-. 

y VV 

(V| 

/î 

-ijr-i 

A ^ : 

i^-.. 

JQ 

> 

& ^ 

^ 

••-!: 

r*\ 

I i 

UJ 

O 

§ 

X. 

< o 

Et Z 

O) O 

s! 

^ 

i 

1 \ 

C

ss Kursk. N S T P 


PÅ KRONBORG 

KURSK

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ( 

PA KRONBORG I 

ss Kursk. N S I F. i I - 1. 

Registreringsprotokoller: IX-392. 21-128. 2-110J 

Regis treringsdato s 12/7 1881. 


i 

II - 291* [ 

1/1 1894. (Omregistrering). 

Certifikater: 12/7 1881. 16/6 1885« 

Bygget 1881 af A/S. Burmeister & Wain, København« 

ifølge Bilbrev dat. København 12/7 1881. 

1 Stk. 150 HHK. = 750 IHK. Dobbeltcompoundmaskine. 

Cylinderdiameter: 24"-48 f, x 2. Slaglængde: 32". 

Fart: 

Pabrikat: Å/S. Burmeister & Wain. 


1 Dæk og Mellemdæk midtskibs. 2 Master. 5 Luger. 


Spejl. 

Bak. Hytte agter. 2 Sideruf midtskibs. Ruf agter. 

Ruf til Maskinrum og Kabys. Kommandohus. 




Længde: 234'4 n . Bredde: 26'6". Dybde: 14*5". 

110 / 1.140 dw. 1.131,08 brutto. 731,73 netto, 

Ifølge Bilbrev dat. København 12/7 1881 og Nationalitets- 

og Ejendoms Erklæring dat. 12/7 1881 

bygget til: ,v , " 

A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København.


PÅ KRONSORG 

ss Kursk. N S T F. Int. - 1. 


Skibet Natten mellem den 26. og 27/8 1912 forlist og 

sunken udfor Brouwershaven paa Rejse fra Antwerpen 

til St. Petersborg. Alle ombordværende, 2o Besætningsmedlemmer 

og 5 Passagerer omkom. Skibets Værdi Kr. 68.000. 


Nr. 5 - i - Registreringsprotokol Nr. 2 - llo. 

/lo 1897 paa Rejse fra Bordeaux til La. Rochelle 

søgte Skibet ind til Southampton for Reparation 

af Lækage. 

/lo 1899 Kollision paa Themsen med ss Cayo Romano 

og faaet Styrbords Side en Del beskadiget. 

17/12 19o2 paa R^jse fra Libau til København grundstødt 

paa Søndre Røse i tæt Taage. Flot i uskadt 

Stand. 

28/1 19o5 indkommen til Gravesend med Skade paa Styrbords 

Laaring efter Kollision med engelsk 

ss "Golfer". 

/12 19o8 paa Rejse fra Kønigsberg til Antwerpen har 

Skibe? haft en Grundstødning ved Vliessingen, 

26/8 1912 Kl. 12 Middag afgik Skibet fra Antwerpen 

til St. Petersborg og er ikke senere set. 

Sn Del Inventar- og Vraggods er drevet i 

Land ved Brouwershaven paa den hollandske 

Kyst.

ss Kursk. I S T P 

Billeder: Arkiv - K. 


PÅ KRONBORG 

D. F. D. S. 1866 - 1906. Bag. 31. 

D. F. D. S. 1866 - 1926. Pag. 25-


PÅ KRONBORG 

ss Karnan ex Orehoved. 0 Y D S 

ipeii 

: t 

JEOL_ 

•SEHg; ^S^^TS^ÔSKW


PÅ KRONBORG 

ss Karnan ex Orehoved. 0 1 D S, III - 1. 

Berlingske Tidende 27. Maj 195©: 

En flagsmykket dansk Færge stod i Gaar Middags 

ind i Helsingborg Havn. Det var Statsbanernes nye Bilfærge 

"Karnan", som Pinsemorgen sættes ind i regelmæssig 

Drift paa Strækningen Helsingør - Helsingborg sideløbende 

med Færgen "Kronborg". Fire Færger skal herefter 

udelukkende sejle paa denne Rute, og der bliver Af- . 

gang daglig hvert tredie Kvarter. 

"Karnan" er ikke nogen Nybygning. Det er den gamle 

Dampfærge "Orehoved", som er blevet forsynet med Oliefyr? 

og som samtidig har faaet nyt Navn. Efter Storstrømsbroen© 

Indvielse blev den overflødig i Trafikken 

mellem Sjælland og Falster og kom til Store Bælt som Reservefærge, 

men herfra flyttedes den senere til Helsingør-Overfarten. 

Ombygningen har kostet 2,3 Millioner Kr., 

medens en ny Færge vilde koste 5 Hillioner Kr. Afgørende 

har dog ikke været Prisen, men den Omstændighed, at 

en ny Færge først kunde blive færdig i Løbet af 1951) 

medens en Ombygning kunde gennemføres saa hurtigt, at 

Færgen allerede kunde sættes ind i Aar. 

Den nye Bilfærge foretog i Gaar en Præsentationssejlads 

i Sundet, og den præsenterede sig som et smukt 

Skib, der - om end jk Aar gammelt - har alle de Fortrin, 

som man finder paa de moderne Bilfærger. Den har Plads 

til k3 Biler, og naar den sættes ind i Driften, vil 

alene Automobilfærgerne kunne tage 68o Biler daglig i 

hver Retning paa Ruten Helsingør - Helsingborg. 

Navnet "Karnan" er valgt med Henblik paa Helsingborgs 

Vartegn, saaledes at Færgen i saa Henseende bliver 

Søsterskib til "Kronborg", der har Navn efter Helsingørs 

Vartegn. 

Lloyds^ List & Shipping Gazette lk» Juni 195o 

As a result of the difficulties of travel between 

the eastern and western zones of Germany, much of the 

traffic with Scandinavia which formerly used the Trelleborg~Sassnitz 

or Gjedser-Warnemunde routes has sought 

other routes. Traffic on the Helsingborg-Elsinore service 

has grown enormously, and the recent placing in 

service of the ferry steamer "Karnan" has raised the 

daily capacity to 68o cars, against 392 last summer. It 

was estimated that it would cost about 5«o°o«°oo Kr. to 

build a ferry for this service, so it was decided to 

alter the railway ferry "Orehoved", and this work has 

now been completed at a cost of 2.3oo.ooo Kr. Under her 

new name "Karnan" she is able to carry about k5 lorries 

and cars. While she was in shipyard hånds at Elsinore 

opportunity was taken to replace her coal-fired bollers 

by new oil-fired bollers. 

Berlingske Tidende 2k. April 1951: 

Det norske Motor-Tankskib "Jaspis", der Natten mel-i 

lem Søndag og Mandag ud for Helsingør blev paasejlet af '• 

den danske Statsbanefærge "Karnan", laa i Gaar ved Lange-

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET I 

PÅ KRONSORG ! 

ss Karnan ex Orehoved. O Y D S. i III - 2, 

B. T. 2k/k 1951. (2): 

linie, hvor Skibet lossede 1.5°o Tons Hvalolie, der i \ 

Lægtere blev ført videre til Soyakagefabriken ved Is- j 

lands Brygge. j 

Medens Losningen stod paa, udførte Nordhavnsværft- / 

ets Folk en midlertidig Reparation af de Skader, "Jaspis" 

havde faaet paa Forskibet. Arbejdet foregik paa 

åen Maade, at der over Lækken i Boven blev svejset en 

Jernkasse, som fyldtes med Cement, og det tilendebrag- ! 

tes saa„betids, at "Jaspis" allerede i Nat kunde fortsætte 

R jsen til Aarhus, hvor et nyt Parti af Olielast- j 

en skal"losses. < 

"Jaspis", der kommer fra Hvalfangst-Feltet i Sydishavet, 

blev ramt saa uheldigt, at der gik Hul i nogle j 

af de Tanke, der indeholdt den mest værdifulde Del af { 

Skibets Ladning, Spermacetolien. Denne kostbare, hvide 

Olie, der findes i Spermacethvalens Hjernemasse, bruges ; 

bl. a. i Medicinalfabrikationen. Man regner med, at der \ 

blev spildt ca. loo Tons af denne Olie til en samlet ; 

Værdi af 3-^c-o.ooo Kr. j 

Den største Del af Ladningen, ogsaa de Partier, der 

losses her i Danmark, bestaar af almindelig Hvalolie, 

hvis Pris, skønt stor nok i sig selv, ikke kommer op 

paa saadanne Højder. | 

i 

"Jaspis", der maaler ca. 6.loo Brutto-Registertons, 

medførte ialt henved lo.ooo Tons Olie. Om Ansvaret for 

Kollisionen kan intet siges, før Søforklaringer er afgivet. 

Færgen "Karnan" slap næsten helt uskadt fra Sam- ; 

menstødet. 

Berlingske Tidende 26. April 1951: 

Det besynderlige Sammenstød en maaneklar Nat mellem 

Færgen "Karnan" og den norske Tankbaad "Jaspis" i 

Sundet lige ud for Helsingør Havn, blev i Dag behandlet 

ved Retten i Helsingør. Her forklarede Føreren af Færgen, 

Kaptajn Backe, at han havde bedømt det norske Skib 

til at være ca. l.ooo Meter ude i Sundet, og han regnede 

med, at det vilde sejle bag om Færgen, hvorfor han 

holdt Kursen fremover. 

Efter hvad Lodsen paa det norske Skib forklarede, 

var "Jaspis" imidlertid kun 3°o Meter ude, og der var 

ikke Plads til at gaa bag Færgen. 

Denne Forklaring støttes af Folkene paa Signalstationen 

paa Kronborg. Da det blev klart, at Skibene vilde 

støde sammen, drejede først "Jaspis" Bagbord over, 

og Færgen gled af til Styrbord, saaledes, at Skibene 

ramte hinanden med Siden. 

Der fremkom dog derved et Hul i den norske Baad, 

og Spermacetolie for 4oo.ooo Kr. løb ud i Sundet. 

Spørgsmaalet om Erstatningen afgøres nu ved Forhandling 

mellem Assuranceselskaberne.


PÅ KRONBORG 

ss Karnan ex Orehoved. 0 I D S. III - 3> 

Dansk Søfarts Tidende 18. Maj 1951: 

I Anledning af Sammenstødet mellem Statsbanefærgen 

"Karnan" og den norske Tankdamper "Jaspis" ud for Helsingør 

Natten til Mandag d. 23* April afholdtes Søforhør 

forleden Dag i Helsingør. Lods Munch-Nielsen, der 

førte "Jaspis", forklarede, at man ikke kunde gaa agten 

om Færgen, da man var for tæt paa Land. Færgens Føret, 

Kaptajn Bacher, forklarede, at han havde anslaaet "Jaspis" 

til at være ca. 1 km. fra Land. Den havde givet 

Signal til at ville dreje Bagbord over, men havde tilsyneladende 

ikke ændret Kurs. Han havde ment, at Skibene 

kom til at ligge parallelt med hinanden, men hans Beregning 

havde ikke slaaet helt til. Til Slut forklarede 

Fyrmesteren paa Signalstationen, at "Jaspis" umuligt 

kunde gaa agten om Færgen efter hans Opfattelse. 

3erlingske Tidende 12. April 1952: 

Skærtorsdag skete der et slemt Afbræk i den livlige 

Paasketrafik mellem Helsingør og Helsingborg, da der 

ved l^f-Tiden gik Ild i Dampfærgen "Karnan", netop som 

den skulde forlade Lejet i Helsingborg. Der skete kun 

materiel Skade. 

Ilden opstod ved, at et Olierør sprang, den bredte 

sig hurtigt til Saloner og Maskinrum, hvorfra smaa Eksplosioner 

hørtes, men alle Passagerer forlod uden Panik 

Skibet, og det lykkedes ogsaa at faa Bilerne i Land, delvis 

via Færgen "Kronborg", som havde lagt sig op paa 

Siden af den brændende Færge. 

Først ved l8-Tiden var man Herre over Ilden om Bord, 

en Overgang var man indstillet paa at maatte sænke "Karnan" 

og bugsere det ud af Havnen, men det viste sig unødvendigt. 

Maskinruim, Saloner og alle Rum under Vogndækket 

er ødelagt, hvorimod Skibets Agterende er ubeskadiget. 

Det vides endnu ikke, hvordan Ilden opstod. "Karnan" vil 

først kunne indsættes i Driften til Sommer. 

Statsbanerne har foreløbig indsat Dampfærgen "Glyngøre" 

som Erstatning. Den kan imidlertid kun tage 16 Biler, 

mens "Karnan n rummede 5°» og DSB henstiller derfor 

til Bilister kun at foretage strengt nødvendige Rejser 

paa Ruten. 

Berlingske Tidende 11. Maj 1952: 

Generaldirektør E. Terkelsen, D. S. B.s Chef, offentliggjorde 

i Aftes en Rapport om en Brand Skærtorsdag 

paa Færgen "Karnan" fra Helsingør-Helsingborg Overfarten, 

DSB takker der Helsingborg Brandvæsen for snarraadig og 

modig Indsats. Derefter faar man at vide, at "Karnan" 

kan ventes tilbage til Øresund først i Juli, eller inden 

den forventede Stigning i Automobiltrafikken i Anledning 

af Olympiaden sætter ind. 

Endnu vigtigere er det, at DSB haaber at kugrte tage 

den moderniserede Færge "Dan" i Brug 26. Maj. "Dan" har 

Plads til k3 Automobiler. 

Naar baade "Karnan" og "Dan", Togfærge "Svea" og


PÅ KRONBORG 

ss Karnan ex Orehoved. 0 X D S. III - ^. 

B. T. 11/5 1952. (2): 

Reservefærge "Kronborg" er i Gang, mener DSB sig fuldt 

rustet til paa forsvarlig Vis at klare den stærkt stigende 

Automobil- og Vogntrafik i hvert Fald i den nærmeste 

Aarrække. Generaldirektøren føjer dog forsigtig til, 

at Ventetider ikke kan undgaas i den stærkeste Trafik - 

ligesaa lidt paa denne som paa andre Overfarter. 

Om "Karnan"-Brandens Aarsag staar der i Rapporten, 

at man - efter en omhyggelig Undersøgelse - maa antage, 

at Branden opstod ved Antændelse af udstrømmende Olie 

fra en revnet Hane paa Tryksiden af Olieledningen til 

Brænderen. Derefter staar der, at DSB ikke kan se bort 

fra, at det havde været muligt at standse Olietilførslen 

ved Brug af hurtiglukkende Slagventiler, men af Aarsager, 

som i den foreliggende Situation efter DSB,s Mening 

maa godtages som Undskyldning, blev denne Mulighed 

forpasset. 

Der vil nu blive truffet Foranstaltninger mod Gentagelsestilfælde.

LU 

Q 

5. 

t 

W 

< O 

w o 

,„ ££ 

o 

< 

V 

0 

^ 

OT CC 

\ n 

£ o 

K UJ 

(f) 

S n 

V ^ 

^\ rt 

\ 

f 

o 

h 

\Ss 

X


PA KRONBORG 

ss København. N S C F. Int. - 1. 

Bygget 1912 - G. Seebeck A/G., Geestemunde. 

1 Sfk. 11? MK. - 9oo IHK. Tregangsmaskine. 

18-28 3/8-V4" Cylinderdiameter. 35i" Slaglængde. 



1 Dæk. 2 Master, k Luger. 



259,5 x 28,2 x 21,5 Fod. 

174 / 2.484 dw. 1.7o5 brutto 875 netto. 


Skibet bygget til; 

A/S. Dampskibsselskabet København, København, 

hvis Bestyrelse bestaar af 2 Direktører, f. t. Direktørerne 

Poul Albert Jensen og Aksel Krohn, begge af 

København. 

Indregistreret 3/7 1912. 



for Kr. 315-000.- 

, Hamborg, 

Udslettet af Register 21/8 19l4 - Udslettelsesprotokol 

Nr. 5 - II - Registreringsprotokol N-p. 23 - Ho. 

Lloyd 19l8-192o har Skibet staaende uden anført Ejer 

og med Hjemsted i Hamborg.

HANDELS- OG SØFARTSMUSE 

PÅ KRONBORG 

ss Køge ex Imatra ex Maja. N K L G. Int. - 1, 

Bygget 1875 - Fairlie. Ombygget 189I. 

1 Sfk. NHK. - loo IHK= Dampmaskine 

Cylinderdiameter Slaglængde 

Fabrikat. 

Bygget af Eg. 

Længde Bredde Dybde lo Fod. 

dw. 9o brutto 6l netto. 


Skibet som "Maja" købt fra 

af: 

Grosserer Alfred Christensen, København. 

Registrering foretaget 29/6 1899. 



Fabrikant Emil Falck, København, 

og omdøbt til "Imatra". Registrering foretaget 9/2 19o4, 

Ifølge Anmeldelse Nr. /19o6 dat. /5 1906 

solgt til: 

E. Eriksen, København. 

Registrering foretaget / 

Ifølge Anmeldelse Nr. /19o8 dat. /2 19o8 

solgt til: 

P. F. Jepsen, København. 

Registrering foretaget / 

Ifølge Anmeldelse Nr. /19o8 dat. /Z 19oo 

solgt til: 

Det Østsjællandske Dampskibsselskab, Køge, 

og omdøbt til "Køge". Registrering foretaget / 

Ifølge Anmeldelse Nr. 263 /19o9 dat. l/$. 1909 

solgt til: 

A/S. G. Gudmundsson, Akreyri, 

og omdøbt til "Jorundur". Registrering foretaget g/c 19o9 

Udslettelsesprotokol Nr. 4 : II.


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S W H. Int. - 1. 

Registreringsprotokoller: X-27. XI-182. 5-1$$. 

Registreringsdato: 27/9 l88l. 

Københavns Skibsregister 11-349 

1/1 1894. (Oraregistrering_)_. 

Certifikater: 27/9 l88l. 6/11 18S2. 7/7 1886. 4/12 1889 

1/7 19o7. 

Bygget I876 - J. Readhead & Son, South Shields 


1 Stk. 32 NHK. - 145 IHK. Compoundmaskine. 

Cylinderdiameter: lH-28-5-" Slaglængde: 2o" 

1 Stk. skotsk Kedel med 2 glatte Kanaler. 

Risteflade 21 Kvadratfod. 

Kedel og Maskine fra Byggeværftet. 



Bak 21 Fod. Halvdæk 69 Fod. Hytte midtskibs. 

Skarp Boug med glat Stævn. Agterskib med rundt Spejl. 



Vandballast: 

131,4 x 2o,6 x lo,o Fod. (Længden fra Forkant af Forstævn 

til Agterkant af Agterstævn) 

. 

/ 32o dw. 269,61 brutto 184,51 netto. 

Ifølge Bill of Sale dat. London 23/8 l88l og Nationalitets- 

og Ejendoms Erklæring dat. København 24/9 188: 

er Skibet som ss "Roll Call" købt fra: 

af: 

Grosserer Oscar Prior, København, 

og omdøbt til "Ellen". 

, London 

Indførselstolden er ifølge Kvittering fra Københavns 

Toldkammer af 27/9 lo8l betalt med I08 Pund Sterling 

eller Kr. 1.963,^, som er 3% af Købesummen 3.600 

Pund Sterling. 

Indregistreret 27/9 l88l. 

Blad 2.


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call N S W H. 

til: 

Ved Skøde dat. København 19/12 l88l er Skibet solgt 

A/S. Dampskibsselskabet Ellen, København, 

med Ingeniør Johannes A. Prior, København, som Forretningsfører. 

Ifølge Certifikat dat. 6/11 1882 er Tonnagen forandret 

til: 

til: 

269,7^ brutto 18^,51 netto. 

Ved Skøde dat. København 19/6 1886 er Skibet solgt 

Captajn P. M. Møller, Ribe, 

for Kr. 18.000.- 

Ifølge Declaration dat. København 3o/6 1886 og Nationalitets- 

og Ejendoms Erklæring dat. København 7/7 

1886 er Skibet overdraget til: 

A/S. Dampskibsselskabet Laura, Svendborg, 

for Kr. 18.000.- + 2.000 Kr. i Udrustnings Omkostninger. 

Skibsfører P. M. Møller er Enebestyrende Reder med Bopæl 

og Kontor I Høje Bøge ved Svendborg, ifølge Anmeldelse 

dat. 3o/6 1886. 

Ved Generaldirektoratets Resolution af 3/7 1886 er 

det tilladt, at Skibets Navn forandres til "Laura". 

Efter Ombygning, bl. a. Tilbygning af 2 Sidehuse og 

Kahytsruf, er Tonnagen Ifølge Maalebevis dat. -Helsingør 

2/12 1889 forandret til: 

275,7o brutto 167,66 netto. 

Ifølge Maalebevis dat. 25/6 19o7 er Tonnagen efter 

Regel I: 

Rummet under Hoveddæk 

Halvdæk agter 

Bak for 

Opbygning (Bro) 

Navigeringsrum 

Tillæg for Luger 

Brutto Tonnage 

Fradrag for Folkerum: 

Førerens Sovekahyt 

Folkerum 

1. Styrmand 

2. Styrmand og Hovmester 

1. Maskinmester 


Messe for Officerer 

- - Maskinen 

Navigeringsrum 

Tons. 

2o5,13 

^2,o2 

lo,65 

7,38 

1,51 

2,86 

269,55 

3,57 

6,71 

2,o9 

2,51 

2,72 

2,35 

5,3o 

2,29 

1,51 

Kubikmeter 

58o,52 

118,92 

3o, 14 

2o,89 

k,27 

3,o9 

762,83 

Int

SS 


PÅ KRONBORG 

Laura ex Ellen ex Roll Call. N S W H. Int. - 3. 

Fradrag for Rum til den 

bevægende Kraft: 

Maskin-, Kedel-, og Akselrum 

(excli Kulrum) 

Tons. Kubikmeter. 

237,18 671,22 

l8,o4% af Brutto Tonnage. 

Fradrag med 327/° af Brutto 

Tonnagen 86,26 244,12 

Netto Tonnage. 15o,92 427,lo 

Ifølge Skrivelse af 3/7 19o9 fra Rederiet er Skibet 

ved Skøde dat. s. D. og ved Anmeldelse dat. 5/7 19o9 

solgt til: 

0. Litzio, Catania, 

for 1.825 Pund Sterling og omdøbt til "Ignazio". 

Udslettet af Register i Henhold til Bureauets Beslutning 

af 5/7 19o9. Certifikatet afleveret til det danske 

Konsulat i Newcastle og fremsendt itil Bureauet med Skrivelse 

af 11/8 19o9 fra Ministeriet for Handel og Søfart. 

Certifikatet derefter ugyldiggjort. 

Udslettet af Register 5/7 19o9 - Udslettelsesprotokol 

Kr. k - II - Registreringsprotokol Nr. 5 - 199- 

Lloyd 1918 - 1929 "Adele" - A. & E. Halfon, Bengasi.

HANDc-o- OG SØFARTSMUSEE" 

PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S W H. Int. -4 . 

12/9 1894 Kollision ved Print Staithes med ss "Benabourd" 

af Aberdeen, der maatte sættes paa 

Grund for ikke at synke. "Laura", der var 

paa Rejse til Dundee, blev svært beskadiget. 

/12 I898 paa Rejse fra Blyth til Courselles har Skibet 

i Nordsøen reddet Besætningen fra Fiskekutter 

"Fox" af Yarmouth, der var synkfærdig. 

/lo 19o5 paa Rejse til LIzard fra Sundsvall med Træ, 

mistede Skibet Skruen og fik Maskinen beskadiget, 

da det befandt sig I Nordsøen. 

Indbragt til Cuxhaven for Reparation. 

/12 19o5 grundstødt ved St. Valery og blevet læk. 

Skibet havde lo Fod Vand I Lasten. Indslæbt 

til Antverpen med stor Bundskade.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ! 

PÅ KRONBORG i 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S ¥ H. I - 

Registreringsprotokoller: K-27. 21-182. 5-199. 

Registreringsdato: 27/9 1881 


II - 349. 

1/1 1894. (Omregistrering). 

Certifikater: 27/9 1881. 6/ll 1882. 7/7 1886. 

4/12 1889. 

Bygget 1876 af J. Readhead & Son, South Shields 



Cylinderdiameter: Slaglængde: 

Part: 

Pabrikat: Readhead & Co.? South Shields. 


1 Bæk. 2 Master. 3 luger. 

Skarp Boug med glat Stævn. Ågterskib med rundt 

Spejl. 

Bak. Hytte midtskibs. Halvdæk agter. 



Længde: 135'5". Bredde: 19'7". Dybde: 10' 0" 

/ 320 dw. 269?6l brutto. 184,51 netto. 

Ifølge Bill of Sale dat. London 23/8 1881 og 

Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 

24/9 1881 som ss "Roll Call" indkøbt fra London 

af: 

Grosserer Oscar Prior, København, 

og omdøbt til "Ellen". 

Indførselstolden er Ifølge Kvittering fra

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET l 

PA KROMBORG ; 

i 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S W H. I I - 2. 

benhavns Toldkammer af 27/9 1881 betalt med £ 108.-! 

eller Kr. 1.963,44, som er 3f> af Købesummen £ 3.600^ 

Yed Skøde dat. København 19/12.1881 er Skibet 

solgt til: 

Å/S. Dampskibsselskabet "Ellen", København, 

med Ingeniør Johannes A. Prior, København, som Porre 

tningsf ør er. 

Ifølge Certifikat af 6/ll 1882 er tonnagen forandret 

til: 

269,74 brutto. 184,51 netto. 

Ved Skøde dat. København 19/6 1886 med Deklaration 

dat. København 30/6 1886 og Nationalitets- og 

Ejendoms Erklæring dat. København 7/7 1886 er Skibet 

solgt til: 

A/S. Dampskibsselskabet "Laura", Svendborg, 

med Skibsfører P. M. Møller, Kogtved pr. Svendborg,; 


Ted Generaldirektoratets Resolution af 3/7 1886 ; 

er det tilladt, at Skibets Navn forandres tiis 

"Laura". 

Købesum Kr. 18.000.- 

Efter Ombygning, bl. a. Tilbygning af 2 Sidehuse! 

og Kahytsruf, er Tonnagen ifølge Maalebevis dat. 

Helsingør 2/12 1889 forandret til: 

273 970 brutto. 167,66 netto. i 

5/7 19o9 anmeldt solgt til: 

0. Litzio, Catania, 

for 1.825 Pund Sterling, og omdøbt til "Ignazio". 

Lloyd 1918-29 som "Adele" tilhørende A. & E. Halfon, 

Bengasi. 

Udslettet af dansk Register 5/7 19o9 - Udslettelsesprotokol 

Nr. k - II - Registreringsprotokol Nr. 5 - 199«

HANDELS- 00 SØFARTSMUSEET 

PA KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. NSWH. .11-1. 

Søforhør i København 8/12 19oo: 

Den 27. November 19oo grundstødte "Laura", Kapt. 

H. J. N. Møller, fra Yarmouth til Petersburg med Sild, 

ved Hyllekrog. 

Den 26/11 Kl. lo,5o Em. passeredes Stollergrund 

Fyrskib i misvisende N. 4" V. og i 2 Sømils Afstand. 

Kursen sattes uden om Fehmern og Kapt. Møller gik ned, 

idet han gav Ordre til, at han skulde varskoes, hvis 

Markelsdorf Fyr ikke saas Kl. 2 Fm. den 27/H. Dette 

Fyr pejledes af 2. Styrmand k Streger foran for tværs 

lidt før Kl. 2 og Kl. k havdes det tværs, i gisset Afstand 

5 Sømil. Styrmanden varskoede Ikke Kapt. Møller, 

men satte Kursen Kl. k til devierende OSO-i-0. Marienleuchte 

Fyr saas, men Krydspejling af Fyrene blev ikke 

foretaget. Da 1. Styrmand overtog Vagten, styrede han 

•£ Streg østligere, og denne Kurs blev holdt til Klokken 

k+33 Fm., da "Laura" grundstødte ca. 3 Skibslængder fra . 

Lollands Sydkyst. Da " Laura" trods gentagne Forsøg ikke 

kunde bringes flet ved egen Hjælp, antoges Svitzer til 

Assistance med Bjergeløn efter Voldgift i København. 

Kl. k Em. bragtes "Laura" af Grunden og bugseredes til 

Gedser for at undersøges af Dykker, hvorefter Skibet 

afgik til København.

mvgâ 

Uf 

OJ. o 


PÅ KRONBORG 

Laura ex Ellen ex Roll Call. N S W H. 

Y* "'£, 

\/Yx >sY) 

l-nyyr Yxx 

HANOEL 

"^ '~7-7 s "-.„. 

t ' , . y. ^ 

//> L flfr \

O 

IH 

2 

0 

c 

0 

en 

O 

H 

W 

^ 

Li 

f/l 

< 

h-J 

W 

S 

et 

n 

1 

t. 

te 

0 

*1 

* r - * 

 

t! 

0 

SS 

x'\ 

7 J 

LJ CO 

H CO 

•s. < 

ni 

iiJ 

(/) 

13 

,_> 

CO ,,. 

r- P. 

E LL 

o' O 

!XI £0 

K.1 2: 

O 

o) s 

o X 0...


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S W H.


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S W H,

}//{- 


?Å KRONBORG 

y s**? ->, ty .- Sr ryxy,., s y r- y r~ ./ts-r,' f 3 , , /s, 

.s,rrr *y y~ *, r Y , y,,,,,, YTYs AV 

/ 

yr*, '^- s S* yYrS 

/ 

efter Le .1! 

do Februar 1861 

S 56. 

Nr. 'y 

HANDELS- OG 33AA%ic^^S£El> 

i'o.'vvc^sr', 

"A N, 1 -^!', 

"nske S^ -.^^^.^ . „ ^ ^ 

f (limiterot) O 

Stiftet 1852 

forsikrer herved, saavel ved den deponerede Kapital 960,000 Kroner, som ved hvert Medlems øvrige Formue, 

efter den Andel, som ved hvert Navn findes anført i Foreningens Bøger, for 

c /^/xYyr^^ré^yU^ ^^S^y^yk,y/A^'Y^-Y^Sy^S^^Y

HANDELS- CG SØFARTSMUSEET 

PA KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. NSW

øjt^reds her 

»ymyisMmusæ 

PÅ KRONBORG 

Seest bakke 47, SOLDI^ 

tisa, den 3. Karis I9P8 

jeg svarer pa i-eres æreae bre^ At ic SOT, X „ aM hvormed .Do srarrgte nug 

ovii nogle eplysninger om det danske dampskib "Laura". 

Den indtrufne forsinkelse skyldes de?: betydelige vanskelighed (der n? s cl er) 

ved at samle de enskede oplysninger, idet de interesserede rederier enten for 

længst Ikke eksisierermere eller ikke mere tilkører den italienske stat. 

Idet jeg keder Dem i al fald undskylde siig forsinkelsen;, meddeler jeg ber 

etter de indsamlede en-lysninger; 

Let dansks dampskib "Laura" på 228,78 registertons brutto og 119 regisfer- 

tons notto blev indskrevet i registret i havnekontoret i Catania den 2S/ll/l909 

vieå det nys nevn "Ignazio" ved køb af herr Liîo Grazio (søn af) afdøde Ignasio 

af Catania af den tidligere danske ejers om kvem ingens personalia fremgår. 

Yed et aktstykke optaget i kontoret for provinsdomstolen i Bengazi den 

22. october 1913 overgik ejendomsretten til kele skibet til firmaet A. Se 11. 

Halfon af Sengazi. Ikider dato le juli 1915 blev (skibet) slettet af registret 

ania ved ompostering til nr, 2 i registret i Benjrazi T lecemoer 

havde skibet TA! ny skiftet navn til takkel e ! k 

kfter salget til Halfon foreligger ikke andre fuldbyrdede ejerskifter. 

I året 1929 blev skibet slettet af ssregistret som ødels.gt som xø'lge af 

ildebrand. 

Jeg kåber, at ovenstående oplysninger kan komme kern til nytte ved keres 

historiske samling. Jeg skal i al fald alt-id være til keres rådighed aied andre 

dafa.j som De måtte have brag for* 

kør jeg slutter mit brev, ossker jeg privat at takke kesi for den værdifnl 

hjælp, Le kar ydet den italienske anibassa.de ved fundet af or)lysninger om det 

danske skib ">T.J,Fior& ll s tilskikkelser under slaget i Skagerak i 1316. 

Jes sender Dem mine bedste hilsener 

sign. ur, nenzo Perazz:

i» 

yj. 

!{q 

P 

6 

V"i 

^ 

O 

Kl 

•ro 

3 

t$ 

o 

TJ 

(!> 

p 

pi 

ta 

N 

H- 

XJ 

k 

2 

13 

fp 

Cu 

PJ 

:D 

w 

,-..;.. 

CO 

O 

PI 

^,«! 

î 

ta 

P 

H- 

P 

Cq 

Ci) 

P 

cf 

ro 

p. 

("S 

P 

C..J. 

ø 

(P 

U 

i'D 

S 

y 

o 

fx, 

 

p' 

H- 

l~j 

•"/l 

et) 

P 

Cp 

P 

(-1 

pj 

ra 

c-i- 

C .!. 

0) 

Q--3 

o 

ti 

Oo 

!.„J 

p 

p,< 

C? 

A 

O 

j.... 

P 

.A 

P 

d 

tO 

,.,, 

H 

p 

pi 

k 

P- 

S-TJ 

PJ 

HJ 

pj 

Ctf 

p- 

(B 

3 

p, 

H. 

oq 

ep 

Q 

p 

(0 

p. 

CO 

p- 

H- 

.QJ 

!"- J 

H, 

oq 

 

d- 

•--4 

ci> 

y 

y 

p 

P 

P 

? 

r^r 

p 

Cl. 

CD 

P 

•.i. 

PJ 

O 

p 

c^ 

p 

N 

H- 

;/s 

P* 

ø 

•4 

p 

a J 

>'X) 

53 

H- 

2 

» 

u 

CD 

y 

5P 

Ol 

g- 

O 

ro 

i.j 

CT 1 

CO 

h! 

}* 

CO 

ro 

CO 

po 

O" 

CD 

p 

o" 

s 

Ci) 

ps 

CD 

M 

i-j. 

m 

o 

a 

X 

o 

P 

pj 

ra 

p 

H- 

;.,! 

p., 

t-l 

03 

Cfl 

VI 

(fl 

o 

S 

Ha 

p 

;; 

P- 

Pi 

P ! 

sk 

s 

w 

y 

p 

p 

0 

fi> 

p., 

ja, 

CO 

L-.J 

ci- 

V 

d- 

p. 

;J 

CO 

U> 

GO 

D- 

i^! 

3 

D" 

f'.o 

pu 

(0 

\:i 

a 1 

CD 

H 

'X 

H- 

f-4. 

O? 

C J ^ 

c,j- 

H- 

j.i 

c+ 

^ 

p 

t3 

£« 

,.d 

O 

H 

s^_ 

P> 

w, 

m 

;D 

H 

A 

AJ 

H3 

H3 

!-i 

£» 

k' 

13 

m 

p. 

H j 

i-i, 

O 

i.-l. 

0 

p^ 

CD 

p3 

^ 

ft> 

^ 

(3. 

t~b 

!-b 

H- 

H 

$ 

P 

k 

eS- 

>* 

ifi 

O 

e 

CO 

C.J. 

(0 

p, 

CO 

p-. 

^ 

& 

!•;•-! 

Efl 

i^ 

H. 

a J 

Q 

t+ 

O 

d 

O 

y 

p; 

Cs3> 

13 

Xi 

p* 

in 

P 

ti 

y 

o 

a" 

pa 

p. 

Q 

y 

p^ 

65 

13* 

;••!- 

3 

l:.i 

t^ 

G 

= 

>^_.H- 

rj 

t+ 

C-J. 

p 

M» 

c+- 

H- 

P, 

P 

m 

p" 

P 

H 

C..J. 


PA KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S W H. • Havari 

: 19o6-19o7. 

Kopi. 

1. Kollision i Yarmouth i Oktober/November 19o6. 

2. Haardt Vejr paa Eejsen fra Goole til St. Sampsons, 

Guernsey i Januar 19o7* 

3. Kollision med Kaj i St. Sampsons den 3- Februar 19o7. 

Vi tillader os herved at meddele, at Erstatningen 

for det Dampskibet "Laura", Kaptajn H. P. Hansen, tilstødte 

Havarier, som specificeret ovenfor, er opgjort 

til Kr. 3»299s23 paa Skibets fulde Assurancetakst. 

Dampskibsrederiforeningens Gensidige Kascoassurance Afdeling 

har derefter at betale Kr. 359»92 paa det forsik-' 

rede Beløb af Kr. 6.000.- 

København 21. Juli 19o8. 

p.p. Den Kjøbenhavnske Sø-Assurance Forening Ltd. 

Joh. Behrendt. 

Til Dampskibsselskabet Laura, Svendborg« 

Kopi. 

Til Dampskibsrederiforeningens Gjensidige 

Kascoassurance Afdeling. 

Vi tillader os herved at meddele, at Erstatninger 

(Omkostninger) for det Dampskibet "Laura", Kaptajn H. P. 

Hansen, tilstødte Havari i Haisborough den lo. November 

19o7» er opgjort til Kr. 79,87 paa Skibets fulde Assurancetaxt. 

Dampskibsrederiforeningens Gjensidige Kascoassurance 

Afdeling har derefter at betale Kr. 9T38 V 3 - 3 - 

det i denne forsikrede Beløb Kr. 6.000.- 

København den 3o. November 19o7« 

p.p. Den Kjøbenhavnske Sø-Assurance Forening Ltd. 

Kopi. 

Joh. Behrendt. 

Til Dampskibsrederiforeningens Gjensidige 

Kascoassurance Afdeling. 

Skibsbygmester Ping Andersens Regning for Reparationen 

af ss "Laura^s Søskade paa Rejse St. Brierne-Svendborg 

med Boghvede 

Kr. 291,33 + lo Kr. for Besigtigelse 

er af mig betalt 23/12 19o8 og sendt til Assurandørerne 

den 29/12 19o8. 

Regning fra J. Erenstein, Groeningen: 

Maanedsgage og Kostpenge Kr. 167.99 

Pechnung Schiffsbaumeister Fl. 35o.oo 

Pays, Delfzyl - 33ilo 

Hafengeld - 9,6l,5 

P. Erensteins Rechnmng - 38.^0 

1.


PA KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call, N S ¥ H 

a 12 Fl. - 52,11,11 Pund Sterling. 

Betalt af Kaptajn Hansen. 

Uddrag af Logbogen for ss "Laura" 27/12 19o7. 

Kl. ca. 9,3o Fm. opstod der Ildløs i Folkelukafet 

foraarsaget af Kakkelovnen, foretog alle mulige Slukningsforsøg, 

men Ilden greb saa kraftig om sig, at det 

var nødvendigt at modtage tilbudt Hjælp, som bestod i, 

at der laantes en Brandslange fra en Slæbebaad, men 

yderligere ydedes ingen Assistance, efter ca. 1 Times 

Forløb var Ilden slukket. 

Hebburn, River Tyne. Underskrift. 

Reparerede ved Middle Docks South Shields: 

Regning V?,15,ll Pund Sterling - fragaar 16,13,5 Pund. 

Forskellige Udgifter Kr. 5->75* 

Hyre og Kost Kr. 7o,24. 

Hele Havariets Beløb Kr. 1.967.00, hvoraf Kr. 327,32 

falder paa Skibet. 

erstatning at hæve hos De Kjøbenhavnske Assurandører 

Erstatning at hæve hos Gjensidige Kascoassurance 

Kr. *fl6,92 

Kr. 263,11 

Havari 

19o6-19o7. 

2.


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S ¥ H. 

Uddrag af ss "Laura M s Logbog og Forklaring 

over Havari paa Rejse fra Borgå til Brugge 

i August 19o8. 

11. August 19o8: 

12. August 

paa Rejse fra Borgå til Brugge med 

Trælast, Vinden NV. stormfulde Byger. 

Kl. 83o Em. bortslog en So Styrbords 

Baad fra Baadsklamperne, hvilken 

tilligemed Baaden og Baadsklamperne 

blev beskadiget. Endvidere blev 

Styrbords Luftrør til Maskinen afbrækket 

ved samme Sø. Baaden blev atter 

sat paa Plads og forsvarlig surret. 

var Vinden stadig NV. med orkanagtige 

Byger. Kl. *f Em. laa Skibet med omtrent 

12 Grader Styrbords Slagside 

med Styrbords Side til Vinden. Kuling 

og Sø var stærkt tiltagende og Skibet 

arbejdede meget haardt i Søen samt 

tog svære Vandmasser over Dækslasten. 

Ca. Kl. ^,3o Em. slog en Sø over Forkanten 

af Broen paa Styrbords Siden, 

borttog Broklædet og sprængte Sammenføjningen 

af Skoddet og Skanseklædningen 

hvorved der foraarsagedes en 

svær Lækage ind til Styrmandens Kammer. 

Samme Sø borttog det forreste 

Laderum samt bøjede Skanseklædningen 

i Forkanten af samme. Da der stadig 

væltede svære Vandmasser over Styrbords 

Side varede det ikke længe førend 

Styrmandens Kammer var fuldt af 

Vand. Kun med store Anstreggelser 

kunde det holdes nogenlunde læns. 

Pumpen fra Lastrum holdtes gaaende i 

ca. 2 Timer, og Skibet viste sig at 

være læns. 

En anden Sø bøjede Skanseklædningen 

om Styrbord og knækkede en Del 

Støtter. Dette foraarsagede at en Del 

Dækslast gik over Bord. 

Vind og Sø var tiltagende til 

orkanagtig Styrke og det ansaas derfor 

for nødvendigt at kaste en Del 

af Dækslasten overbord for at bjerge 

Skib og Ladning. Kl. 6 Em. blev Frivagten 

purret ud og alle Mand gik i 

Gang med Arbejdet Agter om Styrbord, 

efter ca. 2 Timers Arbejde, hvorved 

der ialt blev kastet ca. 2T Standard 

overbord, uden at det dog syntes at 

hjælpe, fortsatte Arbejdet forude om 

Styrbord, hvorfra der blev kastet ca 

•£ Standard over Bord. Skibet lettede 

sig betydeligt og syntes at kunne 

klare sig, hvorfor det holdtes gaaende 

op mod Søen. Idet Skibet gik 

over til Bagbords Side tog en Sø Bagbords 

Lanterne over Bord. 

Hele Bakdækket lækkede i meget 

høj Grad, 2 Støtter om Styrbord var 

Havari 

19o8. 

1.


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S W H. : Havari 

: 1908. 

var knækkede, Kahytskappen var beskadiget og Skylightet i 

lækkede. 1 Støtte paa Agterdækket om Bagbord var knækket; 

om Bagbord var knækket og Døren til Bestiklukafet beska- ; 

diget. Saavel gennem Kahytskappen som Skylightet træng- j 

te der i Løbet af Eftermiddagen en Del Vand ned i Kahyt-; 

ten. 

Ifølge Sn, efter Anmodning fra Assurandørernes j 

Agenter, de Leuew & Phillipsen, af Hr. Havnekaptajn \ 

C. Simon, Brugge, og Hr. A. Leenarie, Antverpen, af- : 

givet Besigtigelses Rapport dateret Brugge den 29- Au- ; 

guét 19o8 besigtigede de Skibet medens det laa i Brgge > 

Havn for at konstatere den Skade det havde lidt. ; 

Bakdækket: ? 

2 Lønnings Støtter paa Styrbords Side var brækket og en . 

Lønningsvinkel brækket og bøjet. Den beskadigede Lønning; 

maatte fjernes, de to brækkede Støtter fornyes, Lønningsvinklerne 

repareres og Lønningen sættes i god Stand. j 

Naademe i Bakdækket var begivne og lække og maatte kal-i 

fatres. Ankerforing maatte af Hensyn til Arbejdet fjer- ; 

nes og atter anbringes. Træbeklædningen i 2. Styrmands 

Kammer under Bakken maatte fjernes og atter anbringes ! 

ved Støtteboltene i Bakdækket. i 

Fordækket, Styrbords Side: ; 

1 Finkenets Skanseklædningsplade var bøjet og maatte udhugges, 

rettes og genanbringes. 

1 Vinkeljern paa samme var bøjet og maatte afhugges, 

rettes og genanbringes. 

1 Skanseklædningsplade var brækket ved Ladeporten. 

1 Lap maatte paanittes, 

1 Støtte var bøjet og Vinkeljernene brækkede, de maatte 

afhugges, rettes og genangringes, Støtten rettes og Vinkeljernene 

fornyes. 

2 Skanseklædningsplader var bøjet udad og maatte tildels 

løshugges, rettes paa Stedet og atter nittes. 

1 Finkenets Skanseklædningsplade var brækket og maatte 

udhugges og fornyes. Sammes Træliste og Teaktræslønning 

maatte fornyes. '. 

Cementen i Rendestenen ved de reparerede Steder maatte ; 

fornyes. 

Paa Kahytsskoddet i 1. Styrmands Kammer paa Styrbords 

Side var et Stykke af Trælisten brækket og maatte fornyes, 

lække Pladesamlinger maatte stemmes og 3 brækkede : 

Nagler udhugges og fornyes. • 

I 1. Styrmands Kammer var Sofaen, Madrasserne og Gardinet 

beskadigede af Søvand og maatte fornyes. \ 

I 1. Styrmands Kammer var en Del af hans Klæder og Seng-i 

etøj ødelagt af Søvand, Kahytsdøren var gaaet ud af Sam-i 

menføjningerne og maatte genanbringes samt en ny Skærm I 

over Damprøret. 

2.


PÅ KRONBORG 


Overbygningen: 

1 Broklæde var bortskyllet og en Egetræsstøtte brækket, 

begge Dele maatte fornyes. 

Bagbords Lanternebrædt og Stativ var ødelagt og brækket 

og maatte fjernes, repareres og genanbringes. 

Bagbords Lanterne var tabt og maatte fornyes. 

Døren til Bestiklukafet og Panelet i samme var brækket 

og maatte repareres. 

Halvdækket agter: 

Styrbords Redningsbaad: - k Bord var brækkede og maatte i 

fornyes, ny Slingrekøl og Liste maatte anbringes og Baa-J 

den repareres. Baadsklamperne var forrykkede, 1 Jern- • 

støtte var brækket og 1 bøjet. 1 Støtte maatte fornyes ; 

og den anden fjernes og rettes og genanbringes. Baads- | 

klamperne maatte anbringes paa Plads og k nye Hængsler } 

paasættes. \ 

Trædækket under Baaden var begivet og læk og maatte kal-j 

fatres. 1 Lønningsknæplade ved Agterdaviden var brækket i 

og maatte afhugges og fornyes. j 

Lønningen paa Styrbords Side af Halvdækket var bøjet og I 

brækket og maatte løshugges, 6 Lønningsstøtter og 7 Stag 

maatte fornyes, de bøjede og brækkede Lønningsvinkler 

maatte repareres med delvist nyt Materiale. Cementen i : 

Rendestenen ved de reparerede Lønningsstøtter maatte i 

fornyes. i 

Elmetræsskanseklædningen paa Styrbords Side og rundt 

Agterstævnen var bortrevet i en Længde af Ik Meter og ; 

maatte fuldstændig fornyes og fastgøres med nye Klamper; 

til Lønningsstøtterne. 

Kahytstrappen var knust og maatte repareres, 5 nye Taak-r 

træsplanker og helt nye Døre maatte anbringes. Naaderne! 

i Dækket omkring Kappen og Skylightet var begivne og • 

lække og maatte kalfatres. j 

Alt Jernarbejde maatte males 2 Gange med Mønje og 1 Gang 

med Skibets Farve. Træarbejderne maatte ogsaa males 2 i 

Gange, den ene Gang med Skibets Farve. Dækket maatte \ 

kalfatres, beges og skrabes. \ 

Reparationen blev endt den 27* August 19o8, Omkostning-; 

erne beløb sig til ; 

Frc. 3-232,7^. 

Der er yderligere fremlagt en paa Foranledning af Føre-; 

ren og Lloyds Agenten af Herrer F. de Longlie og Ch. Si-jmon 

afgiven Besigtigelsesrapport dateret Brugge den l8.l 

November 19o8 der i det væsentlige slutter sig til den | 

fornævnte Rapport. I 

Omkostningerne ved dette Havari udgør ifølge d'Herrer ! 

De Leeuw & Phillipsens i Generalregning dateret Antver-| 

pen den 9- September 19o8 Frc. k.ok8,kl eller 2.917,7o i 

Kroner, hvilke i Henseende til de paa kjøbenhavnske 1 

Betingelser tegnede Assurancer bliver at fordele som j 

følger: I 

Havari 

19o8. 

3*--


PA KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S ¥ H. Havari 19o8. 

^ 

Skibet er bygget i 1876. 

Jernskrogafdrag er medforsikret. 

Frc. Assurancen. 

1.9o4,5o Omkostninger i Brugge E. Leclercq 

1 Værksteds Regning: 

Uvedkommende. Vedkommende. 

Afhugge og rette 

Plader Frc. ^92.00 

Genanbringe og nitte 

samme - 233*oo 

Aftage Støtter og 

Gelænder - 130.00 

Rette Støtter og 

Gelænder paa Fordækket 

og genanbringe 

• - ^2.oo 

Levere ny Støtter - 175-oo 

Tilbehør til Samme - 15o.oo 

Levere nyt Gelænder 

m.m. - lo3-oo 

Ny Klædningsplade - 223-00 

Mellemlæg - 87*00 

Overarbejde - 8.30 

Laskeplader lo.- 

Kul 17-- 

Nagler og 

Bolte 3o.- - 37*oo 1.90^. ,50 

erstattes med Assurandørernes 

Samtykke uden Fradrag af Halvdelen 

ifølge Conventionens 

§ 7k. 

1.278.2^ Louis & Francois de 

Longhe 5 Regning 

Nr. 2: 

Reparere Styrbords 

Jolle. 

Arbejdsløn Frc. 58,25 

Kobbersøm, Nagler, 

Værk, Tømmer til 

Klædning - 57s6o 

Reparationer udført 

ombord: 

Kalfatre Bakdækket 

- 63,00 

Værk, Tjære og Beg - ^3,60 

Aftage Lønning for 

om Styrbord og forny 

k m - ^+8,70 

Adskilligt Snedkerarbejde 

i 1. 

Styrmands Kahyt, 

forfærdige en Trækasse 

over Damprør 

, anbringe et 

Stykke Træ ved 

Lønningen, kalfatre 

og male Forkanten 

af Broen og 

istandsætte Døren


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S ¥ H. Havari 19o^ 

Frc. 

3.182.7^ 

3.182.74 

k Messinghængsler 

med Skruer for samme 

Frc. I0.50 

2 Stykker for samme 

- 15.00 

Kalfatre Dækket under 

Styrbords Jolle 

og i Nærheden af 

Kahytskappen og Skylightet 

- 9^*5o 

Værk, Tjære og Beg - 4c00 

2oo m. Træ til Lønning 

- I90.00 

Arbejdsløn - 84.00 

132 Kvadratfod 

Elmetræslønning - 29*00 

Reparere Kahytskappen, 

Tillæg af 

Træ og Arbejdsløn - 74.60 

Messing Laas, Slutblik 

og Ringe .. - 21.5o 

Inventar til Styrmands 

Kahyt, 2 Gardiner, 

1 Sofa med 

Rygstød af amerikansk 

Læder, Krølhaarsmadras 

og Messinglampe 

- 145.50 

Egetræstøtte til 

Broklæde samt 1 nyt 

Broklæde - 21.00 

Bagbords Lanterne 

med Glas og Lanternebrædt 

- 97*2o 

Dør til Bestiklukafet, 

Søm o.s.v. 

til samme - 3^*ô 

Cementere Rendestenen 

efter Anbringelse 

af Skanseklædningsstøtter, 

Arbejde og 

Materiale - 17.50 

18 Stk. Jernbolte, 

18 Stk. dito 

galvaniserede, 7 

Kroge, 15 kg. Maling 

- 19.89 

Frc.1278.24 

Deraf udgaar efter Conventionens 

§ 73 - 

For at reparere 1. 

Styrmands Kahyt, 

forny Egetræsøtte 

til Broklæde 

samt Sejlet selv 

samt levere ny Lanterne 

og Lanterne- 275«oo 

brædt 

Uvedkommende 

Assurance 

5. 

Vedkommende 

1.9o4.5o 

1.9o4.5o


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S ¥ H. Havari 19oJ 

Frc. Assurance 

Uvedkommende Vedkommende 

3.182.7^ 275*00 1.9o4.5o 

Resten Frc. 1.003.24 

med Fradrag af 

1/3 Del - 33^.^1 334.41 


Samtykke bortset fra Conventionens 

§ 7k 668.83 

Lloyds Agent William Nents 

Regning: 

291.6o Betalt Honorar 

for Besigtigelse 

6.6.0 

Honorar 5.5.0. 

Pund Sterling . 11.11.o 291.60 

erstattes da Assurandørernes 

Besigtigelsesmænd først mødte 

senere efter at Føreren gennem 

Hr. Nents havde faaet udmeldt 

Synsmænd. 

58.00 Edw. Dryburgh & Pr. Møllet 

Regning: 

Honorar for Assistance ved 

Ordning af Havariet, Korrespondance 

med Rederi og Assurandører, 

Tilstedeværelse i 

Retten i Anledning af Protest 

etc Frc. 50.00 

Telegrammer til Rederiet 

- 8.00 58.00 

33-7o E. Leclercq* Regning: 

Reparation af 2 Ildragere 

- 8.00 

1 ny Ildrager .... - 15.00 

Reparation af 1 

Blok - 6.50 

Reparation af Gangspil 

- 4.2o 33-70 

13o.27 Louis & Francois De 

Longhe' Regning: 

Arbejdsløn - 42.60 

Leveret Fyrretræ, 

Planker og Skruebolte 

- 73.92 

Søm 1.75, Sort Harve 

12.oo - 13.75 

udgaar som Havariet uvedkommendel3o.27


PÅ KRONBORG 


Frc. Assurance 


5o.oo C. Simon, Regning for Besigtigelse 

5o.oo 

3o2.1o De Leeuw & Phillipsens Regning: 

Omkostninger for 4 Rejser til 

Brugge (een med Experten) inclusive 

Expertens Honorar, Telegrammer, 

Telefon samt Honorar 

for Korrespondance og Forhandlinger 

med forskellige 

Parter 3o2.1o 

4.o48.4l Frc. 773-38 3-275*o3 

Kroner: Frc. 4.000 a 72,o5 = Kr. 2.882.00 

48,71 a 73,75 - 35*7o 

2.917*7o Frc. 4.o48.71 Kr. 2-917.7o 

Kr. 557-38 2.360.32 

4.6o Den kjøbenhavnske Sø-Assurance 

Forening - Telegrammer 

2.6o - Porto 2.- 4.6o 

2.922.3o 557.38 2.364.92 

hertil kommer: 

419.25 Rederiets Regning for Hyre og 

Kostpenge under Reparationen: 

Hyre til 11 Mand pr. Maaned 

Kr. 91o.oo 

fra 19. til 27. 

August - 9 Dage - 

Kostpenge pr. Dag 

Kr. 14.25 i 9 

Dage - 

273.00 

128.25 4ol.25 

Førerens Udgifter under Havariet 

18.00 

6.14 Styrmandens Regning for Overarbejdspenge 

under Reparationen 

til Dæksfolkene: 

13£ Time a 6 d __ 6.14 

3.3V7.69 557.38 2.790.31 

loo.43 Renter af Kr. 3.3^7*69, 

3% = Kr. loo.43 16.72 83.71 

2o.oo Assurandørernes tekniske Konsulent, 

Inspektør Chr. Olsens 

Regning: Honorar for Gennemsyn 

af Regningerne 2o.oo


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S ¥ H. Havari 19o8, 

Kroner: 

3.468.12 Transport 

loo.oo Dispachørsalær .... 

Assurance 


574.lo 2.894.o2 

loo.oo 

3-568.12 57^.1o 2.99^.o2 

Assurance Erstatning: 

Den kjøbenhavnske Sø- Assurance Forening 

betaler: 

For Assurance af Kr. 44.000.00 paa Kasco 

Til Takst ...... - 50.000.00: 

Det ovenfor som Assurancen vedkommende Beløb 2.994.02 

pro Rata 2.634.?4 

Foreningen har betalt: 

Remise til De Leeuw & Phillipsen d. 31/8 19o8 Kr. 2.882.00 

til samme 11. September 19o8 - 35.7o 

Telegrammer og Porto - 4.60 

Tillagt 3% Rente 

Inspektør Chr. Olsens Regning 

Dispachørsalær 

men skal kun betale 

Kr. 2.922.30 

87.67 

Kr. 3.009.97 

. - 2o.oo 

. - loo.oo 

Ialt Kr. 3.129.97 

- 2.634.74 

Igen at betale Kr. 495.23 

Dansk Dampskibsrederiforenings gjensidige Kasco 

Assurance Afdeling betaler: 

For Assurance af Kr. 6.000.00 paa Kasco 

Til Takst ...... - 50.000.00 

Det ovenfor som Assurancen vedkommende beregnede 

Beløb , Kr. 2.994.02 

pro Rata Kr. 359-28 

København d. 16. Februar 19o9. 

sign. L. N. Hvidt.


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S W H. Havari 19oc 

Kaptajn Hansens Udtog af Logbogen af 

November 19o8 paa Rejse fra Svendborg 

til Rotterdam. 

Mandag 3o. November forlod ss "Laura" Svendborg med en Ladning 

Byg, 3oo Tons, bestemt til Rotterdam. Skibet 

var hægt og tæt. 

Kl. l,3o Em. afsejlede med Lods ombord. 

Kl. 2,15 Em. kvitterede Lodsen. Rejsen 

gik godt gennem Kaiser ¥ilhelm Kanalen 

og videre. Havde en Del Taage. 

Térsdag 3. December ankrede udfor Hook of Holland begrundet af 

Taage, laa der for Taage til 

Fredag 4. December da lettede Taagen saa vi kunde se Fyrtaarnet 

paa Pieren, lettede Anker, sejlede hen 

til Lodsbaaden, fik en Lodslærling ombord 

Kl. 9,45 Fm. da alle Lodser var optagne i 

andre Skibe. 

Kl. lo Fm. passerede Hook of Holland, da der 

ingen Reservelods var, fik Ordre til at fortsætte 

med den vi havde op ad Revieret, alt 

gik godt til efter vi havde passeret Maassluis 

til den røde Bøje Nr. 12. Det var let 

Taage saa Skibet gik med halv Kraft, gav 

Taagesignal, megen Strøm med. Da vi kom til 

Nr. 12 Bøje saa vi der laa en engelsk Damper 

tvers i Farvandet, men der var Plads nok til 

at passere mellem den og Bø>fen. Da Damperen 

hverken gav Anker- eller Stopsignal troede 

vi den var under Opsejling. Kl. 11.2o Fm. 

gik med langsom Fart, men for at Skibet vedre 

skulde styre slog Fuld Kraft. VI passerede 

Bøjen saa nær, at den rørte ved vor Styrbords 

Side. Da vi saa at Damperen blev ved at sakke 

ned med sin Agterstævn paa os slog Fuld Fart 

agterover Kl. 11,25 F ^* 

ss "Trevose" fra St. Ives ramte os med sin 

Agterstævn agter for den forreste Baaddavid 

om Bagbord, brækkede den agterste David, beskadigede 

Baaden og Baadsklampen, tog Bagbords 

Rig, brækkede Stagen og Rigningen, Mesanmasten 

brækkede to Steder, faldt ned, slog 

Kahytskappen og Maskinkappen i Stykker samt 

beskadigede Bagbords Skanseklædning fra Forkant 

af Riggen og helt agterud, en Del af 

Støtterne brækkede, de andre var bøjede helt 

ind. 

Kl. 11,27 Fm. var klar af ss "Trevose", slog 

Fuld Kraft Frem, sejlede nogle Minutter, gik 

til Anker begrundet Taage. Styrbords Anker 

25 Favne Kjæde, ringede med Klokken regelmæssig, 

fik den havarerede Mast og Riggen lidt 

af Vejen. Masten havde beskadiget Agterspillet. 

Kl. l,4o Em. lettede Taagen lidt, lettede 

Anker, styrede efter samme Lods' Anvisning 

op til Rotterdam. Kl. 3 Em. fik Havnelods 

og Slæbe Dampbaad, gik med forskellig Fart 

op ad Revieret


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S ¥ H. Havari 19o< 

Kl. 3,3o Em. fortøjede mellem Pælene paa Lossepladsen. 

Groningen den 8. December 19o8. 

undertegnet 

H. P. Hansen. H. Marker. Johannes Rosenberg. Joh. Johansson. 

Fører. Styrmand. Rorsmand. Letmatros. 

Kopi af Brev fra Kaptajn Hansen. 

Groningen 8/12 19o8. 

A/S. Dampskibsselskabet Laura, 

Svendborg. 

Angaaende Kollisionen paa Rotterdam Revler sendes hoslagt 

Udtog af Journalen. 

Da vi Fredag Em. kom til Rotterdam var det for sent at 

foretage noget angaaende Havariet. Løverdag Formiddag henvendte 

jeg mig til Assurandørernes Agent P. H. Meyer & P. De Jong, 

¥estendijk 167. Han var ombord og taxerede Skaden og blev vi 

enige om at gaa hertil at reparere, han vil saa komme hertil 

naar vi er færdig og afgøre det hele, sagde han. Vi faar det 

gjort i Stand langt billigere her og sparer megen Tid. 

Vi blev hurtig udlosset og gik derfra Løverdag Eftermiddag 

og ankom Søndag Aften til Delfzyl, kom hertil igaar, Mandag 

Middag, er nu i Gang med at gøre alt istand. Masten faar 

vi indsat i Morgen, Onsdag, saa faar vi Lasten ind samtidig 

vi bliver færdig med Reparationen. Det bliver ca. 33 Pund Sterling. 

Vi laster Havre for Newcastle og venter at kunne afgaa 

Fredag. 

sign. H. P. Hansen.


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S W H. Havari 19o8. 

Dispache. 

Kasco Assurance Erstatning - Dampskib "Laura" af Svendborg. 

Fører: H. P. Hansen. 

I. Haardt Vejr paa Rejsen fra Saint Brene til Svendborg 

i November 19o8. 

II. Kollision med ss "Trevose" ved Maassluis den 4. December 

19o8 paa Rejsen fra Svendborg til Rotterdam. 

I. 

Ifølge et af Føreren og nogle af hans Mandskab underskrevet 

Uddrag af Skibsdagbogen, afgik de den 2o. November fra Saint Brene 

med ovennævnte Skib, der med en Ladning Boghvede var bestemt til 

Svendborg. Rejsen forløb uden mærkeligt indtil den 22. November. 

Kl. 2.52 Fm. passeredes Dover Fyrskib. Om Eftermiddagen blæste 

det op til en Storm fra VNV. til N. med høj Sø og Skibet tog 

meget Vand over Dæk og Luger. 

Den 23. November styredes der forskellige Kurser, Vinden 

var nu VNV. Styrke 9, Søen 9 med byget Vejr. Bagbords Jolle blev 

slaaet ud af Baadsklamperne, en Del af Baaden blev knust og Klampen 

beskadiget. Baaden blev atter bragt paa Plads og surret. Flere 

Søer slog stadig ind over Skibet og anrettede en Del Skade. Saaledes 

blev et Vindue til Bestiklukafet slaaet ind og en Del Kort 

ødelagt, noget af Skanseklædningen om Bagbord blev ligeledes 

slaaet ind og en Del Lister paa Kahytskappen slaaet bort, saa 

at Kahytten blev læk. 

Den 24. November da det blev Dag viste det sig at flere 

Støtter paa Bagbords Side vare brækkede og Skanseklædningen 

slaaet bort. 

Rejsen fortsattes derefter til Svendborg, hvor Skibet ankom 

den 25- November Kl. 11 Fm. 

Ifølge en af dkHerrer H. N. Jørgensen og Julius Møller afgiven 

Besigtigelses Rapport dat. Svendborg 17. December 19o8 

besigtigede de den 25- November Skibet og fandt da følgende 

ved ovennævnte Havari lidte Skader: 

4 af Jernstøtterne, som danner det Opstaaende paa Bagbords 

Side agter, vare brækkede, den dertil hørende Skanseklædning 

sønderslaaet og delvis mistet. Baad og Baadgalge var beskadiget 

og tilsyneladende havde Dækket begivet sig i Nærheden 

af de brækkede Støtter. 

Reparationen af disse Skader takseredes som følger: 

4 nye Støtter med tilhørende Smedearbejde .... Kr. 12o.oo 

60 Alen Skanseklædning af Fyr - 80.00 

Reparation af Baad og Baadgalge - 50.00 

Kalfatring og Maling m.m - 25-oo 

Ialt Kr. 275.oo


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S ¥ H. Havari 19o< 

II. 

Ifølge et af Føreren og nogle af hans Mandskab underskrevet 

Uddrag af Skibsdagbogen, afgik de den 3o. November 19o8 K-| . l,3o 

Em. fra Svendborg med ovennævnte Skib, der med en Ladning Rug 

var bestemt til Rotterdam. Rejsen fortsattes gennem Kaiser Wilhelm 

Kanalen. 

Den 3- December ankredes ud for Hook van Holland paa Grund 

af Taage. 

Den 4. December Kl. 9,3o Fm. lettede Taagen saa meget at de 

kunde se Fyrtaarnet paa Pieren. De lettede derpaa Anker og sejlede 

hen til Lodsbaaden, hvor de Kl. 9,45 Fm. fik en Lodslærling 

ombord da alle Lodserne vare optagne i andre Skibe. Kl. lo Fm. 

passeredes Hook van Holland og der fortsattes op ad Revieret. 

Det var let Taage, Skibet gik med halv Fart og gav Taagesignal, 

Strømmen var stærk medgaaende. Da de efter at have passerer 

Maassluis naaede Bøje Nr. 12 saa de at der laa en engelsk Damper 

tværs i Farvandet, men der var Plads nok til at passere mellem 

den og Bøjen. Da Damperen hverken gav Anker- eller Stopsignal, 

troede de at den var under Opsejling. "Laura" gik med langsom 

Fart, men for bedre at kunne styre sloges Kl. 11,2o Fm. fuld 

Fart. Bøjen passeredes saa nær, at denne rørte ved "Laura"s 

Styrbords Side* Da de saa, at Damperen blev ved med at sakke 

ned med Agterenden mod "Laura" sloges fuld Kraft agterover. 

Kl. 11,25 Fm. ramte Dampskibet, der viste sig at være "Trevose" 

fra St. Ives, "Laura" med sin Agterstævn agten for den forreste 

Baaddavid om Bagbord. 

Ved Kollisionen foraarsagedes følgende Skader: Den agterste 

Baaddavid blev brækket, Baaden og Baadklamperne samt bagbords 

Rig beskadigedes, Stormasten brækkede 2 Steder, faldt ned og 

slog Maskin- og Kahytskappen i Stykker. Bagbords Skanseklædning 

fra Forkant af Riggen til helt agterud blev beskadiget 

og en Del af Støtterne brækkede og bøjede. 

Kl. 11,27 Fm. kom "Laura" klar af "Trevose" og slog fuld 

Fart frem. Efter at have sejlet nogle Minutter, kastede den Anker 

paa Grund af Taage. Den havarerede Mast og Rig blev lagt til 

Side og det viste sig da, at Masten havde beskadiget Agterspillet 

en Del. 

Kl. 1 Em. lettedes Anker og der styredes op til Rotterdam 

under Lodskommando. 

Ifølge en af Assurandørernes Ekspert, Hr. P. de Jong 

afgiven Besigtigelses Rapport, dat den 7* Januar 19o9, begav 

han sig ombord i Dampskib "Laura" for at varetage dets Interesser 

i Anledning af Kollisionen med Dampskibet "Trevose", 

hvorved begge Skibene vare blevne beskadigede. 

Man blev enige med "Trevose"s Agenter om at lade Skaden 

konstatere uden Forbindende for Parterne og at udnævne hertil: 

for "Trevose"s Vedkommende: Hr. A. P. Bernoski, og 

for "Laura"s Vedkommende: Hr. H. F, R. Snoek. 

Ifølge Besigtigelses Rapport fandtes følgende Skader: 

ss "Trevose": 1 Flagspil, 1 Lampeskab og 1 Lønningsstøtte var 

brækket og maatte fornyes, Lønningen og nogle 

Støtter vare bøjede og maatte repareres. Reparationen 

af disse Skader takseredes til 

fl. 9o.oo. 

ss "Laura": Klamperne med Jernbeslag til Bagbords Arbejdsbaad 

vare beskadigede og maatte repareres, 

1 David (Galge?) var brækket og maatte laskes, 

9 Lønningsstøtter og Lønningen maatte rettes, 

2 Lønningsstøtter maatte fornyes. Trædækket 

var beskadiget og maatte repareres og kalfatres.


PÅ KRONBORG 


ss Laura: Kahyts- og Maskinrumskappen var beskadiget og 

maatte repareres. Stormasten var brækket og 

maatte fornyes, Jernbeslag maatte aftages, repareres 

eller fornyes hvor nødvendigt og anbringes 

paa den nye Mast. 1 Spil var ubetydelig beskadiget 

og maatte repareres. 

Reparationen af disse Skader takseredes til fl. 583,lo. 

Føreren af "Laura" underskrev en Erklæring efter hvilken 

han ikke havde yderligere Fordring som Følge af Havariet. 

Eksperten gav en skriftlig Garanti til ss "Trevose"s 

Mæglere, men efter en Del Forhandlinger blev man enig om, at 

hvert Skib skulde betale sin Skade. 

Ifølge tvende Breve fra Føreren dateret Groningen henholdsvis 

den 8. og 11. December 19o8, var Skibet udlosset i Rotterdam 

den 5- December og gik derfra til Groningen, hvortil det ankom 

den 7. samme Maaned og Indtog Last til Newcastle. Den 11. December 

var Reparationen fuldført, saa at Skibet kunde afgaa 

den 12. s. M. 

Omkostningerne ved disse Havarier udgør efter fremlagte 

Regninger Kr. 1.489.3o, hvilke i Henseende til de paa kjøbenhavnske 

Betingelser tegnede Assurancer paa Kasco- og med Bemærkning 

at Assurandørerne have samtykket i at erstatte Havarierne 

uagtet intet af dem overstiger 3% a f Assurancesummen jvfr. Conv. 

§ 2o4, bliver at fordele som følger: 

fl. Skibet, som er bygget i 1876 er afdragsforsikret. 

55o.oo Omkostningerne efter Førerens Generalregning: 

I. Th. ¥ilmenk, Groningen, Regning: 

Forfærdigede 1 Baaddavid, svejse 4 og rette 7 

Skanseklædningsstøtter paa bagbords Side agter, 

løstage og atter anbringen Lønningen. Forfærdige 

ny Kappe og nyt Dæksel til Agter Kahytskappen 

og levere 9° Stk. Kobberskruer. Reparere 

Maskinkappen, forny Cementen. Forny Baadsklampen, 

løstage, rette og atter anbringe 1 Støtte samt 

reparere Baaden. Reparere 1 Liste, Aftage og reparere 

1 Haandtag til Dampspillet. Forfærdige og 

anbringe 1 ny Mast, løstage det gamle og ansætte 

nyt Vant. Indsætte nye Kiler i Dækket. Levere 

1 ny Mastekrave 

fl. 550.00 

33.lo Iazaf Pais Regning, Delfzijl: 

85 kg. Jerntraad 25*5° 

lo - Skibmandsgarn .... 5.00 

4 - Jernbindsel 2.60 33*lo 

583.lo fl. 583.lo 

for at svejse 4 og rette 

7 Skanseklædningsstøtter, 

rette Lønningen og reparere 

Maskinrummet etc. - - 9o.oo 9o.oo 

fl. 493.lo 

9.61A^ H. Kwint, Groningen, Regning: 9*6l,5 

Havnepenge. Ekstra 

592.61.5 Transport 164.36 428.35*5


PÅ KR0N30RG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S W H. Havari 19o8, 

592.71.5 Transport 164.36 428.35.5 

38.4o I. Erenstein, Groningen: 

Telegrammer, Porto, Telefon 

etc fl. 5.90 

Renter og Assurance .. 2.5o 

Kommission for Ulejlighed 

i Anledning af 

Havariet - 30.00 35.9o 

631.11*5 166.86 464.25.5 

55-11*lo Pund Sterling, betalt a 12 fl. 13.18.1 38.13,9 

956.12 Kr. Kr.252.78 7o3*34 

167.99 - Førerens Regning: 

Hyre og Kostpenge 

fra den 7- til den 

11. December fradrages 

1 Dag til 

Lastning 3? Dag 

Kr. 167.99, beregnes 

som følger: 

Hyre pr. Maaned: 

Føreren 180.00 

1. Styrmand ...... llo.00 

2.— • 9o. 00 

1. Maskinmester .. 17o.oo 

2. - .. 12o.oo 

Kok 70.00 

2 Sømænd a 45 Kr. 9o.oo 

1 Sømand 25.00 

2 Fyrbødere a 60.- 12o.oo 

975.oo 

Hyre fra 7. til 12. December 

i hvilken Tid Skibet 

opholdtes i Groningen 5 Dage 

fradraget for Lastning 

1 - 

4 Dage 

Kr* 130.00 

Kostpenge pr Dag: 

Fører - 2.00 

4 Officerer 

a 1.5o - 6.00 

6 Mand a 1.25 • - 7-5o 

Kr. 15.5o 

i 4 Dacre 

Kr. 62.00 

+ ovenfor nævnte I30.00 

deraf kun optaget 192.00 

for 31 Dag 167.99 167.99 

Pacfon oL_ /O


PÅ KRONBORG 


63.86 Den kjøbenhavnske Assurance- 

Forening: 

J. De Long, Salær for Besigtigelse, 

betalt 9* Januar 

19o9 incl. Porto med fl. 4l.5o. 

291.33 J. Ping Andersens Regning, Havari I 

Svendborg: 

Aftage og forny den beskadigede 

Skanseklædning paa Bagbords Side 

agter og reparere Jollen med 

Stativ: 

Eg, Fyr, Gaffelbeslag mv 57.98 

Søm, Skruer, Spiger, 

Skruebolte, Maling etc. 16.35 

Arbejdsløn 

74.33 

11^*75 

I89.08 

Aftage, reparere og atter 

paanitte 6 Scepter til 

Skanseklædningen, reparere 

Hængsler til Porten, 

forny 48 Stk. Bøjler til 

Fastsættelse af Skanseklædningen 

paa Sceptrene, 

forny 11 Skruebolte og 2 

Jernplader til Skanseklædningen, 

forny 2 Gelænderstænger 

og paasætte 1 Bøjle, 

reparere 1 Koøje, forny 

2 Stubbolte, 2 Skruebolte 

og 1 Stævnjern til Jollen, 

reparere 1 Skinne og 

2 øjenbolte, forny 2 Blyplader. 

Materialer og Arbejdsløn 

98.00 

287.53 

deraf 1/3 Afdrag: for at 

forny Træskanseklædningen 

og reparere Jollen med 

Stativ, samt male de reparerede 

Steder 195«oo 65.00 65.00 

222.58 222.58 


Samtykke bortset fra Conv. § 74 

og skønt Reparationsbeløbet 

overstiger Taksationen. 

Forny 1 Glas til Styrehuset 

2.75 

af gaar 1/3 , o. 92 


Samtykke bortset fra Conv. § 74 

og skønt ikke omtalt i Besigtigelsen, 

men kun i Journaluddraget. 

Reparere 1 Stk. Lanterne 

1.479.3o Transport 224.41 

1.83 o.92 

l.oo 

Havari 19o< 

15. 

63.86 

319.7o 935.19


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S ¥ Havari 19o8„ 

l.V79.3o Transport 

lo.00 H. N. Jørgensens og 

Julius Møllers Regning: 

Salær for Besigtigelse 

og Taksation 

1.489*30 

24.ol Hertil kommer Rest paa 

Hyre og Kostpenge .... 

1.513.31 

14.06 Renter af Assurance vedkommende 

Beløb: 

1.622.37 

Regning Nr.: 

1 224.41 1% 

2 lo.00 li% 

3-7 895.3^ lY/o 

8 63.86 1% 

1.193.61 

2o.oo Assurandørernes tekniske 

Konsulent Inspektør Chr. 

Olsen, Honorar for Gennemgang 

af Regningerne 

75-oo Dispachørsalær 

2.24 

0.15 

11.19 

o.48 

l4.o6 

Assurandørerne 

I. II 

16. 

Vedkommende Uvedkommende Vedkommendi 

224.41 319*70 

±0.00 

23^*41 319.7o 

23^1 319.7o 

2.24 

0.15 

5-oo 

15.00 

Den kjøbenhavnske Sø Assurance Forening 

betaler Havari I Kr. 256.80 pro rata 

II - lo45.87 - 

Tilsammen 

Afgaar som betalt Foreningens 

Regning foran Kr. 63.86 + Renter 64.34 

Inspektør Olsen og Dispacør 

Regning 95.oo 

935-19 

935.19 

24.ol 

959.2o 

11.19 

o.48 

15.00 

60.00 

256.80 319.7o l.o45.87 

225.98 

92o.37 

1.146.35 

159.3^ 

Igen at betale Forsikrede Kr. 987.ol 

Dansk Dampskibsrederiforenings Forsikring 

for Kasco: 

Assurance af Kr. 6,000.00 pro rata I Kr. 3o.82 

II - 125.5o 

Kr. 156,32


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S ¥ H. Havari 19o9« 

Rapport, dat. London 29/1 19©9* 

Genpart. 

Uddrag af ss "Laura"s Logbog paa Rejse fra St. Sampson til London. 

19o9 Torsdag den 26. Januar Kl. 9,3o Fm. afsejlede fra St. Sampson 

med en Ladning Brosten bestemt til London. Rejsen fortsattes uden 

Uheld til Fredag den 29. J anuar Kl. 2 Em., stoppede ved Gravesend 

for Lods, men da der ingen Lods var at faa fik vi en Kjendtraand 

ved Navn S. Tenten. Styrede efter hans Anvisning opad Themsen. 

Kl. ca. 4,15 Enu passerede Blackwall, alle Mand paa Dæk + Lanterner, 

kort efter kom ss ? , fra Dundee op fra agter 

om Styrbords Side, da den kom op paa Siden sagtnede den Fart, 

hvilket bevirkede vi tabte Styret, faldt ind paa Siden, Lodsen 

varskoede Styrbords Ror, men alligevel kom vi til at hænge paa 

dens Bagbords Laaring med vort Forskib, vi havde Korkfendere 

imellem, men alligevel trykkede Damperen en Plade ind i vor Skanseklædning, 

bøjede en Støtte, en Del Gelænder paa Bakken brækkedes; 

vi havde en anden Damper om Bagbord vi skulde udenom. Efter ca. 

lo Minutters Forløb kom vi fri af Dundee Damperen. Vi kunde ikke 

faa Styr paa "Laura" igen, saa kom der en Damper for Udgaaende, 

kom klar af den, men efter den kom ss "Ingrid" af Esbjerg, ramte 

den med vor Forstavn i dens Bovplader saa den fik megen Skade, 

vor Bov tog ogsaa nogen Skade og en Bule I en af Bovpladerne, 

bakkede saa vi kom klar af den, de andre Manøvrer fra 4,25 til 

5,oo efter Maskin journalen, ramte saa en Damper som laa fortøjet 

med vor Agterstævn paa dens Bagbords Side, den fik ingen Skade, 

men vor Agterlanterne knustes, lidt Skade agter, kom klar af den 

Kl. ca. 5 Em., lod Ankeret gaa i Bund, manøvrerede opad Themsen, 

senere havde 2 Lægtere hængende paa Boven, en løb Ind i vor Agterstævn. 

Da det var umuligt at komme op til Lossepladsen fortøjedes 

i Bøjer i Nærheden af den Kl. 7 Em. /. Sidelanterner +- 

Ankerlanterner. En. Mand Vagt. Under hele Opsejlingen havde en 

haard Strøm med. 

London 31/1 19o9. 

sign. H. P. Hansen. H. Marcher. N. Nielsen. Ludvig Bøthel. 

Fører. Styrmand. Matros. 2. Styrmand. 

Uddrag af ss "Laura"s Maskinjournal, London 29/1 19o9. 

Forskellig Fart og Manøvrer paa Themsen fra l,2o Em. til 

4,25 Em. Halv Kraft, Fuld Kraft, Langsomt, Kl. 4,25 Stop. Der 

mærkedes et Stød mod Styrbords Side. Fuld Kraft bak, Stop, Fuld 

Kraft bak og forskellige Manøvrer til 4,35, haardt Sammenstød. 

Noget før og under og lidt efter gik Maskinen fuld Kraft frem 

derefter fuld Kraft bak og forskellige hurtig paa hinanden følgende 

Manøvrer. Kl. 7 Em. vel i Maskinen. Ved Eftersyn af Maskinen 

den 3o/l fandtes Bundristen i Cirkulationspumpen slaaet i Stykker 

og en lille Revne i Hoveddamprøret. 

sign. P. Schønnemann.


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. NS ¥ H. Havari 19o ( 

Dispache. 

Kasco - Assurance - Erstatning. 

Dampskib "Laura" af Svendborg. 

Fører; H. P. Hansen. 

1. Grundstødning ved Stockton 2. Januar 19o9. 

II. Kollision med ss "Ingrid" af Esbjerg samt 3 andre 

Dampere og en Lægter paa Themsen den 29. Januar 19o9. 

I. Havari: 

Da Journaluddrag Ikke har kunnet fremskaffes angaaende 

Grundstødningen ved Stockton den 2. Januar, hvilket heller 

ikke er anmeldt for Assurandørerne, henvises til den nedenfor 

optagne Besigtigelse af Hr. Oscar Gad under Litra D. 

II. Havari: 

Ifølge et af Føreren, 1. og 2. Styrmand samt 1 Matros 

underskrevet Udtog af Dagbogen og et af 1. Maskinmester underskrevet 

Uddrag af Maskindagbogen, afgik de den 26. Januar 

19o9 fra Saint Sampson, Guernsey, med ovennævnte Skib, der 

var bestemt til London med en Ladning Brosten. 

Rejsen fortsattes uden at noget mærkeligt hændtes, til 

den 29. Januar. 

Den 29. Januar Kl. 2 Em. stoppedes ved Gravesend for at 

faa Lods ombord. Da alle Lodser vare optagne, fik de en kjendt 

Mand ombord, og Rejsen fortsattes op ad Themsen. Kl. 4,15 Em. 

passeredes Blackwall. Kl. 4,25 Em. saa en af Damperne fra Dundee 

om Styrbord kommende agter fra. Da den kom op paa Siden sagtnede 

den Farten hvilket bevirkede, at "Laura" tabte Styret og 

faldt ind mod Siden af den. Lodsen beordrede Styrbords Ror, men 

"Laura" kom alligevel til at hænge med Forskibet paa Bagbords 

Laaring af den fremmede Damper. Uagtet der var Korkfender imellem, 

trykkede den fremmede Damper en Plade ind i "Laura"s Skanseklædning, 

bøjede 1 Støtte samt brækkede en Del af Gelænderet 

paa Bakken. 

Om Bagbord laa en anden Damper, som "Laura" skulde uden om. 

Efter ca. lo Minutters Forløb var de klar af Dundeedamperen. Før 

de kunde faa Styr paa Skibet kom en anden Damper for Udgaaende, 

denne lykkedes det at gaa klar af, men straks efter kom Dampskibet 

"Ingrid" af Esbjerg. "Laura" tørnede med sin Forstævn mod dens 

Bovplader, saa at disse led nogen Skade, "Laura" selv fik Boven 

beskadiget og en af Bovpladerne bulet, ved at bakke kom "Laura" 

atter klar af "Ingrid". Derefter kolliderede "Laura" med sin Agterstævn 

mod Bagbords Side af en anden Damper, som laa fortøjet. 

Sidstnævnte led ingen Skade, derimod fik "Laura" sin Agterlanterne 

knust og lidt Skade agter. Kl. 5 Em. var Skibene klar af 

hinanden og der kastedes Anker. 

Ved senere at fortsætte Rejsen op ad Themsen, løb en Lægter 

ind i "Laura"s Agterstævn. 

Under hele Opsejlingen havde de haft medgaaende Étrøm. 

2.


PÅ KR0N30RG 


Den 3o. Januar fandtes ved Eftersyn af Maskinen Bundventilen 

i Cirkulationspumpen slaaet i Stykker og en lille Revne 

i Hoveddamprører. 

Ifølge en af Hr. Ekspert Philip D. ¥instanley afgiven Besigtigelses 

Rapport dateret London den 4. Februar 19o9, besigtigede 

han - efter Anmodning af "The United Shipping Co" - den 

3o. Januar ss "Laura", medens det laa paa Themsen for at konstatere 

de Skader, det havde lidt ved Kollisionerne den 29- Januar. 

Kollisionen med ss "Ingrid": 

Den øverste Del af Forstævnen var trykket ubetydeligt ind, 

Svlnerygspladerne ved samme vare ligeledes trykket ubetydeligt 

ind paa begge Bove, især paa Bagbords Side og Listen paa samme 

brækket. Den forreste Del af Forstævnen og Bovpladerne var paa 

nogle Steder ridset, særligt paa Styrbords Siden ca. 3 Fod under 

den øverste Del af Forstævnen. Barkholtspladen paa Styrbords 

Bov var paa sine Steder bulet ca. 3 Fod agter for Stævnen og 1 

Spant ubetydeligt trykket ind. 

Kollisionen med ubekendt fortøjet Skib: 

Hækpladen paa Midterlinien agter var ubetydelig trykket Ind 

paa den øverste Kant af Halvdækket, Cementen sammesteds i Rendestenen 

var brækket. 

Agterlanternen, som var anbragt paa Lønningen, var knust. 

Kollision med en Dundee Damper: 

Agterenden af Svinerygspladen og Listen paa samme paa Styrbords 

Bov var ubetydelig trykket ind. 

En Støtte 15 Fod agter for Stævnen paa Bakken var brækket, 

1 do. bøjet og to Jerngelændere paa samme bøjet og trykket Ind. 

Den tilstødende Bovplade var paa nogle Steder ridset. 

Ca. 32 Fod agten for Stævnen og ved Forrigningen var Styrbords 

Skanseklædningsplade trykket 2 Fod Ind og brækket langs me< 

den øverste Kant af Barkholtet, Lænseporten ved samme var beskadiget. 

1 Skanseklædningsstøtte var bøjet. 

Den brækkede Plade var 14 Fod x 3 Fod x 3 Tommer paa samme 

var anbragt Lænseport og Røstjern til Fokkevant. 

Paa 1. Maskinmesters Doranledning blev Cirkulationspumpen 

aabnet, den nederste Ventil eller Fodventilen var meget slidt 

og brækket, men Hovedventilen var i Orden og tilstrækkelig til 

at bringe Skibet til Leith, hvortil det skulde, og hvor Føreren 

vilde lade foretage midlertidige Reparationer og Eftersyn af 

Skibet. 

Det rapporteredes, at Hoveddamprøret havde lækket ubetydeligt 

I nogen Tid ved en af Flangerne. Saavidt det kunde ses, var 

der kun et lille Hul i Lodningen. 

Eksperten mente ikke disse Maskinskader skyldtes ovennævnte 

Kollisioners 

Ifølge en af Assurandørernes Ekspert, Hr. Oscar Gad, afgiven 

Besigtigelsesrapport dateret Sunderland den 2o. Marts 19o9 

besigtigede han ss "Laura" før og efter det var doksat i The 

Middle Docks & Engineering Company's Tørdok i South Shields, 

for at konstatere Skader, Skibet havde lidt ved følgende 2 Havarier:


PA KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S W H. Havari 19o9, 

I- Den 2. Januar 19o9 grundstødte Skibet paa River Tees i 

Nærheden af Stockton. 

II. Den 29. Januar 19o9 kolliderede Skibet med ss "Ingrid" 

og andre Skibe paa Themsen i Nærheden af Greenwich. 

Havari I: 

Efter at Skibet var blevet doksat for Klassifikationens 

Skyld fandtes Skade paa Slingrekølene og 1. Klædningsplade. 

Føreren var ikke vidende om, at Skibet ved Grundstødningen 

havde lidt nogen Skade. 

Havari II: 

Kollisionen med ss "Ingrid" var allerede blevet rapporteret 

og Skaden besigtiget af Hr. P. D. ¥instanley. 

1 Barkholtsplade var bulet, 1 Skanseklædningsplade brækket, 

samt Svinerygspladen og Listen paa begge Sider beskadiget, 

Denne Skade kunde være blevet repareret medens Skibet laa 

i Vandet. 

Havari I: 

Bagbords Side: 1 Længde af Pladen paa Slingrekølen midtskibs 

var brækket langsskibs tæt op til Klædnlngsvinklerne og 

maatte udhugges, 1 ny Plade leveres og anbringes imellem dobbelte 

Klædningsvinkler med Lasker ved hver Ende og nittes. 

Den agterste Længde af Slingrekølen var bøjet og maatte 

rettes paa Stedet. 

Styrbords Side: Plade 6 i Bagbords Rang var bulet og maatte 

rettes paa Stedet og atter nittes, 1 Spant var ubetydelig 

trykket ind og maatte rettes paa Stedet. 

Havari II: 

Styrbords Side: Barkholtsplade Nr. 1 var bulet og maatte 

rettes paa Stedet atter nittes og stemmes. 

Ved Forriggen: 1 Skanseklædningsplade var trykket ind og 

brækket langs med den øverste Kant af Barkholtet og maatte udhugges, 

1 ny Plade leveres, anbringes og atter nittes. 

Lænseporten maatte udhugges og genanbringes i den nye Plade, 

4 Røstjern maatte afhugges, rettes og atter nittes. 

Sjæklen til Fokkestaget var bøjet og vredet og maatte afhugges 

og fornyes. Trosserullerne maatte i Anledning af Reparationen 

fjernes og atter fastgøres. 

Svinerygspladen: 2 Lister var trykket ind og maatte afhugges, 

rettes og atter nittes. 

Svinerygspladen var bøjet og trykket ind og maatte løshugges 

og rettes paa 2 Steder. 

Bagbords Side: Svineryggen var bøjet, Listen maatte afhugges, 

rettes og atter nittes, samt Pladen rettes op paa Stedet og 

atter nittes.


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex. Roll Call. N S ¥ H. Havari 19o9- 

Bakdækket: Gelænderstøtterne maatte fjernes, rettes og 

genanbringes, et Støttespor svejses og fastgøres, 

The Middle Docks & Engineering Co. paatog sig at udføre 

ovenstaaende Reparationer til følgende af Eksperten accepterede 

Priser: 

Havari I: Pund Sterling. 

Afhugge og forny 14 Fod Slingrekøl 8.I5.0 

Rette Slingrekølen paa Stedet 4.lo.o 

Rette paa Stedet Plade Nr. 6 i Bagbords Rang 5.00.0 

Sætte Skibet ind og ud af Dok 6.06.0 

Dokleje 17.lo.o 

Havari II: 

Styrbords Side: 

Rette paa Stedet Plade Nr. 1 i Barkholtet 

5.00.0 

Forny en Skanseklædningsplade I7.I0.0 

Anbringe 1 Lænseport og fastgøre en 

Trosserulle 2.lo.o 

Afhugge og atter anbringe 4 Røstjern 2.00.0 

Forny Sjæklen paa Fokkestaget 0.07.0 

Reparere Støtter og Gelændre I.05.0 

Rette Svinerygspladen paa Stedet ... 4.00-0 

Afhugge, rette og atter nitte 2 Lister 

paa Svinerygspladen 5-lo.o 

Bagbords Side: 

39-ol.o 

Afhugge, rette og nitte en Liste paa 

Svinerygspladen 2.lo.o 

Rette paa Svinerygspladen 4.00.o 44,12.0 

Løfte Roret 4.lo.o 

Nitte Rortappe l.oo.o 

Forny tærede Nagler i Klædningen ... 3.05.0 8.I5.0 

Bunden blev renset og malet. 

Tilsammen 92.08.o 

Skibet var sidst i Dok i South Shields i April 19o7. 

Denne Gang kom Skibet i Dok den 5. Marts 19o9 om Eftermiddagen 

og heraf den 9. s. M. om Formiddagen. Reparationen 

var tilendebragt den lo. Marts og Skibet afsejlede den 17. 

Marts 19o9. 

Efter Forhandlinger mellem Assurandørerne mellem Dampskibene 

"Ingrid" og "Laura", henholdsvis "De private Assurandører" 

og "Den københavnske Sø- Assurance Forening", 

blev det vedtaget at ordne Sagen i Mindelighed, idet sidstnævnte 

efter at Kollisionen var blevet fuldt oplyst, erkendte, 

at ss "Laura" havde Skylden for Sammenstødet. 

Skaden paa "Ingrid" var besigtiget af Assurandørernes 

Ekspert, Philip D. ¥instanley, i London og blev udbedret i 

Tiden mellem den 29. Januar og lo. Februar.


PÅ KRONBORG 


Omkostningerne ved disse Havarier udgør efter fremlagte 

RegninSer Kr. 2.292.65 

hvortil kommer "Den københavnske Sø- Assurance 

Forening"s Udlæg - ll.o91.13 

Tilsammen Kr. 13.385-78 

hvilke i Henseende til de paa københavnske Betingelser tegnede 

Assurancer paa Kasco- og med Bemærkning at Assurandørerne 

har samtykket i at erstatte Havari I., uagtet dette 

ikke overstiger 3% af Assurancesummen, jævnfør Conv. Paragraf 

2o4 - bliver at fordele som følger: 

Skibet er bygget i I876. Jernskrogs Afdrag er 

medforslkret. 

Rederi. 

Pund Sterling. Pund Sterling, 

92.o8.o The Middle Docks & Engineering Co. 

Ltd., South Shields. Regning Nr. 1. 

Udført Reparationer inclusive Dokningsomkostninger 

I Henhold til Kontrakt 

af 18. Marts 19o9: 

Afhugge og forny en Længde Slingrekøl, 

rette Slingrekølen paa Stedet, 

rette paa Stedet Plade Nr. 6 i Bagbords 

Rang, sætte Skibet I og ud af 

Dok samt Dokleje. Rette paa Stedet 

Plade Nr. 1 i Barkholtet, forny 1 

Skanseklædningsplade, anbringe 1 

Lænseport og fastgøre 1 Trosserulle, 

aftage og atter anbringe 4 Røstjern, 

forny Sjækel til Fokkestaget, 

reparere Støtter og Gelændere. Rette 

Svinerygspladen, aftage, rette og 

atter nitte en Svinerygsliste paa 

Bagbordsside, løfte Roret, omnitte 

Rortap, forny tærede Nagler 1 Klædningen 

92.o8.o 

deraf udgaar: 

For at sætte Skibet 1 og 

ud af Dok 6.06.0 

Grundstødningen er først 

anmeldt efter Doksætningen 

og Havari II behøvede 

ikke Dok. Løfte Roret, 

nitte Tappe, tærede Nagler 

i Klædningen 8*15*o I5.0I.0 

Nagler ikke omtalt i Besigtigelsen 

under Havariskaderne, og efter Opgave 

fra Eksperten, Havariet uvedkommende. 

Igen til Erstatning .... 77*o7.o


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S W H. Havari 19o' 

92.o8.o Igen til Erstatning 

77-o7.o 

Pund Sterling- Rederi. Havari I. Havari II, 

deraf vedrørende Havari I: 

Afhugge og forny en Længde 

Slingrekøl, rette paa Stedet 

en Længde Slingrekøl, 

rette Plade Nr. 6 i Bagbords 

Rang 15.o5-o 

Dokleje .. 17.lo.o 

32.15.0 

Igen vedrørende 44.12.0 32.15.0 

Havari II. 

deraf: 

For at forny Sjæklen 

til Fokkestaget 

o.o7.o 

fradraget 

1/3 Del o.o2.4 o.o4.8 

0.07.0 

Resten 44.05.0 44.05.o 

erstattes fuldtud. 

lo.06.5 Menzles & Co., Ltd., Leith, 

Regning Nr. 2, Reparation 

af Cirkulationspumpen og 

Hoveddamprøret lo.06.5 

udgaar som Havarierne 

uvedkommende Ifølge Winstansleys 

Besigtigelse. 

0.06.6 Samme Regning Nr. 3- 

Reparere Hæklanterne og 

levere nyt Glas 0.06.6 

afgaar 1/3 o.o2.2 o.o2.2 o.o4.4 

6.16.6 Assurandørernes Ekspert 

Oscar Gad, Sunderland, 

Regning Nr. 4. 

Salæf for Besigtigelse 

5*o5.o 

Kontorafgifter l.ol.o 

Rejseomkostninger 

o.lo.o 

Telegram og 

Porto o.ol.6 2.18.0 3.18.6 

lo9.17.5 25.11.11 35.13.o 48.12*6 

2.ool.85 a 18.22 466.36 649*5^ 885.95 

5*75 Rederiets Regning Nr. 

5-6: 

2 Telegrammer til 

South Shields 2.88 2.87


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S W H. Havari 19o9. 

Rederi. Havari 1. Havari II. Erstatning til 

Trediemand. 

2.007.60 Transport 466.36 652.42 888.82 

51.3o Førerens Regning Nr. 7. 

Hyre og Kostpenge under 

Opholdet I Leith 9, Februar 

19o9 i Anledning 

af Reparationen af Cirkulationspumpen 

og Damprøret. 

Hyre pr. Maaned Kr. 975*00 

1 Dag 32.50 

Kostpenge 

pr. Dag 14.25 

Førerens 

ekstra Udgifter 

5 sh. 4.55 

følger Reparationen 

ved Regning Nr. 2. 

233*75 Rederiets Regning 

Nr. 8: 

Hyre og Kostpenge 

under Reparationen: 

Pr. Maaned* 

Føreren 180,00 

1. Styrmandllo.oo 

2. - 9o.oo 


17o.oo 

2. - 12o.oo 

Kokken 70.00 

2 Letmatroser 

a 45 9o.oo 

1 Ungmand 25.00 

2 Fyrbødere 

a 60.- 12o.oo 

975-oo 

Hyre under Havarireparationen 

den 

5. Marts Em. til 

lo. Marts, 5 Dage 

51.3o 

l62.5o 

Kostpenge 

pr. Dag 

14.25 71-25 233-75 

2.292.65 Transport517*66 652.42 1.122.57


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S ¥ H. Havari 19o9- 

Rederi. Havari I. Havari II. Erstatning til 

Trediemand. 

2.292.65 Transport 517.66 652.42 1.122*57 

Den kjøbenhavnske Sø- Assurance 

Forenings Udlæg I - IV. 

Kr. Il.09i.i3. 

58.15 The United Shipping Company I. 

Philip Winstanley Nr. 1: 

Salær for Besigtigelse af 

ss "Laura" inclusive Udgifter 

Lstr. 2.o2.o 

The United Shipping Company 

Commission for Ulejlighed 

Lstr. l.ol.o 

opført med 3-o3.1 

betalt Incl. Porto med 58.15 

lo.4o4.5o Dampskibsselskabet Jylland, 

Esbjerg, II. 

Erstatning til Dampskibet 

"Ingrid" for Skade og Tab 1" 

Anledning af Kollisionen lo.4o4.5o 

625.^8 De private Assurandører III. 

Thomas Cooper & Co. Nr. 1. 

Kommission for Ulejlighed i 

Anledning af Kollisionen samt 

Assistance ydet Føreren af 

"Ingrid" incl. Porto: 

Lstr. 9-Q9.6 a Kr. 18.25 

Kr. 172.92 

The United Shipping Co. Nr. 2. 

Betalt Philip Winstanley for 

Besigtigelse af Dampskibet 

"Ingrid" .... Lstr. 12.12.o 

Telegrammer 0.08.0 

Kommision ... 3.03.0 

16.03.0 

a Kr. 18.24 294.58 


For at gennemlæse Papirerne 

og udtale sig om Ansvaret i 

Anledning af Kollisionen 

Lstr. l.ol.o. 

a Kr. 18.25 19-16 

De private Assurandører: 

Porto og Telegramer 2.00 

488.66 

Tillagt 1% Rente 4.88 493.54


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S W H. 

Rederi. Havari I. Havari II. 

13.38o.78 Transport 517*66 652.42 


Kommission for Ulejlighed I 

Anledning af Kollisionen samt 

for ydet Assistance til Føreren 

paa "Laura" incl. Portoudlæg 

Lstr. 7.o3.2 

a Kr. 18.25 Kr. 130.63 

tillagt 1% Rente - 1.31 

3.00 Den kjøbenhavnske Sø-Assurance 

Forening, Portoudlæg IV, 

395*62 hertil kommer Rente af de paa 

Skib og Erstatning til Trediemand 

henførte Beløb af 

Regning Nr. 3 og I 

Kr. 62.21o k% Kr. 2.64 

Regning II - IV 

Kr. ll.o32.98 3% - 33o.99 

Resten 

Kr. 1.771-o4 3^/0 - 61.99 

Ialt Kr.: 

12.866.12 

Renter 395*62 

Havarier 19o9 

11. 

Erstatning til 

Trediemand. 

l.l8o.72 lo.898.o4 

2.64 

22.84 39.15 

131.9^ 

3.00 

33o. 

13.779.^0 517.66 675.26 1.222.51 11.363*97 

Af Erstatning til Trediemand 

Kr. ll.363.97. 

henføres paa Skibet: 

Værdi i god Stand Kr. 50.000.fradraget 

Skade .. - 2-ooo.- 

Kr. 48.000.- 

Kr. 11.152.5^ : 

Bruttofragten Lstr. 50.a 

l8.2o 

Kr. 211.43 Kr. 91o.- 

Kr. 11.563*97 Kr. 48-91o.- 

211.43 

loo.oo Dispachørsalær 

loo.- 

13.879.^0 

11.152.5^ 

5.00 95.oo 

729.o9 6-80,26 12.47o.o5


PA KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S ¥ H. Havari 19o9- 

Assurance - - - - Erstatning. 

Den kjøbenhavnske Sø- Assurance Forening betaler: 

for Assurance af Kr. 44.ooo.- paa Kasco til Taxt Kr. 5o.ooo.de 

ovenfor paa Skibet henførte Beløb: 

Havari I Kr. 680,26 

pro Rata Kr. 598.63 

Havari II Kr. 12.47o.o5 - - lo.973.64 

afgaar som betalt: 

Regning Nr. I Kr. 58.15 

- II - lo.4o4.13 

- III - 625.48 

IV 3.00 

tillagt Renter: 

Kr. ll.o91.13 

Tilsammen Kr. 11.572.27 

Regning Nr. 1 

Kr. 58.15 k% - 2.47 

Regning Nr. 2-4 

Kr. ll.o32.98 3% - - 333.^6 Kr. 11.524.59 

Kr. 11.424.59 

Dispachørsalær ... - loo.oo 

Igjen at betale den Forsikrede Kr. 47.68 

Dansk Dampskibsrederiforenings gjensidige Cascoassurance 

Afdeling betaler: 

for Assurance af Kr. 6.000.- paa Casco til Taxt Kr. 50.000, 

De ovenfor paa Skibet henførte Beløb: 

Havari I Kr. 680.26 pro rata Kr. '81.63 

Havari II - 12.47o.o5 - - - 1.496.41 

Tilsammen Kr. 1,578.o4 

Saaledes forfattet bekræftes under Haand og Embedssegl 

Kjøbenhavn d. 16. October 19o9. 

tegnet L. N. Hvidt 

kgl. Dispachør.

NDhLS- OG SØFARTSMUSEET 

PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Eoll Call. ff S W H. T - 1. 

Billeder: Arkiv - i. 

Negativer: Kriminaloverbetjent P. Iversen- 

Fynsvej, Kolding.


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. 

Uddrag af Mærsk-Møller Slægtens Stamtavler 

og Historie samt en efterladt Brevsamling vedrørende 

Skibsfører P. M. Møller og Forholdet 

til ss "Laura"« 

ø. • »•»*«•**« Som vi har hørt under Jeppesens 

Skibe, overtog Captain P. M. Møller forskellige af 

Svigerfaderens Skibe at føre øg sluttede sin Sejlskibs 

tid med "Valkyriens" Forlis den 12. December 

1883. 

Han flyttede herefter til Svendborg med sin Familie 

og var en Tid uden Emploi. En af hans Venner 

i England, Mr. G-eo. M. Donaldson, tilbød ham at tage 

hvad Part det skulde være i et Skib passende for 

Træfarten fra Amerika. I Hamborg søgte han, men 

fandt intet passende, Barkskibet "Peter Melchior" 

fik han paa Haanden. men den solgtes til en Nordmand 

inden han hørte fra Mr. Donaldson. 

P. M# Møller indsaa nu, at Dampskibene snart vilde 

fortrssnge Sejlskibene, saa han tog nu Eksamen i 

Maskinlære paa Bogø den 29. April 1884- hvorefter 

han den 13. Maj samme Aar fik Bampskibsførerbevis 

udstedt af Københavns Magistrat. 

Imidlertid tilbød Nielsen & Andersen, Newcastle, 

at hvis han vilde tage engelsk Eksamen og tage Part 

i en af deres Dampbaade, kunde han faa den at føre. 

Han rejste til England, hvor han tog Dampskibsførereksamen 

den 17. April 1885- men naaede dog ikke at 

faa Skib at føre for Nielsen og Andersen. 

P. M. Møller rejste hjem til Svendborg, men modtog 

kort efter Tilbud fra en Yen i England, Carl 

Breyen, at hvis han vilde rejse til Thisted og følge 

over med en lille Dampbaad "Tilsco", da kunde han 

faa den at føre. Han førte nu dette Skib nogle Maaned 

er, men Bederiet gik nu fallit, og Bhederen, Mr. 

Ward, maatte opgive Baaden. 

Nu tog p. M. Møller Hyre som Andenstyrmand i en 

af James Khots Baade, "Ivan rrince", der sejlede 

paa Middelhavet, men Tiderne blev sløje, Dampere 

blev lagt op, der vistes Uvilje mod Udlændinge, og 

r. M. Møller rejste derfor hjem. 

Forhandlede herefter om Køb af en Skonnert i 

Aabenraa, var i København og bød paa Jep H. Schmidts 

Skonnert "Diana", men ingen Handel kom i Stand. 

Imidlertid gik Bederiet Dampskibsselskabet "Ellen" 

fallit, og her købte P. M. Møller nu ifølge 

Skibsskøde af 19. Juni 1886, Dampskibet "Ellen". 

"Borgmesterkontoret har under 29. dennes modtaget 

Anmeldelse, i Henhold til Lov af 23. Januar 1862, 

om Benyttelse af Firmaer, fra Skibsfører Peter Mærsk 

Møller, boende i Kogtved ved Svendborg, om, at et 

Aktieselskab driver Fragtfart med dertil anskaffet


PÅ KRONBORG 


og udrustet Dampskib under Firma: 

"Dampskibsselskabet Laura", 

at Firmaet har Hjemsted i Svendborg, og at bemeldte 

Skibsfører Peter Mærsk Møller er ene ansvarlig for 

enhver Firmaet paadragen Forpligtelse, og at han er 

berettiget til at bestyre Firmaets Anliggender og 

til at underskrive Firmaets iâvn. 

Hvilket herved attesteres. 

Svendborg Borgmesterkontor, den 30. Juni 1886. 

P. ii. V. 

Underskrift ulæselig. 

Selskabets Vedtægter var saalydende: 

Vedtægter 

for 

Dampskibsselskabet Laura. 

I. Almindelige Bestemmelser. 

1. 

Under Navn af "Dampskibsselskabet Laura" er et 

Actieselskab stiftet med Sæde og Væmething i Svendborg. 

Det har til Formaal at drive Fragtfart med det 

samme tilhørende Dampskib "Laura"* 

Actiekapitalen fastsættes til 20.000 Kr. og fordeles 

paa 50 Actier, hver især lydende paa 400 Kr* 

Actierne udstedes paa Navn og kunne kun overdrages 

paa navngivne Personer. Saafremt det paa Generalforsamlingen 

vedtages paa den i Paragraf 10 fastsatte 

Maade, kan selskabets Actiekapital forøges ved Udstedelse 

af nye Actier. Saafremt en Actie skulle 

bortkomme udstedes der, naar samme paa lovlig Maade 

er mortificeret, for Ejerens Kegning en ny Actie i 

den .bortkomnes Sted. 

II. .bestyrelsen. 

3. 

Corresponaerende Reder er Captain P. M. Møller 

i Svendborg. 

A

HANDELS-OG SØFARTSMUSEET I A - 3, 

PÅ KRONBORG ' i 


4. 

Den corresponderende Rheder skal, naar det af 

ham agtes fornødent, være berettiget til paa Vexler 

eller ved Laan at rejse et Beløb paa indtil 

5.000 Er, 

Derimod er han ikke uden Generalforsamlingens 

Samtykke berettiget til at sælge eller pantsætte 

Skibets Ejendele. Selskabets Beholdning af rede 

Penge indsættes paa dets Navn i dets Bank. Af Forskud 

kan den corresponderende Rheder beregne sig 

den højeste Nationalbanken noterede Disconto. 

Den corresponderende Rheder kan opsige sin Stilling 

med 3 Maaneders Varsel, og kan afskediges af 

Generalforsamlingen paa den i paragraf fastsatte 

.e. 

Den corresponderende Rheders Regnskab med dertil 

hørende Bøger og Bilag, der bliver Selskabets Ejendom, 

revideres af 2 blandt Actionairerne paa 1 Aar 

valgte Revisorer, som have at meddele den aarlige 

Generalforsamling Beretning om den foretagne Revision. 

III. Generalforsamlingen, 

Generalforsamlingen af Actionairer' udøver indenfor 

det ved nærværende Vedtægter fastsatte Omraade 

den øverste Myndighed i Selskabets Anliggender. 

Den aarlige Generalforsamling afholdes inden Udgangen 

af September Maaned. 

Overordentlige Generalforsamlinger afholdes ifølge 

Beslutning af den corresponderende Rheder, eller 

efter Begjæring, underskrevet af Actionairer, som 

ifølge Selskabets Bøger ejer mindst en Trediedel af 

Actiecapitalen. 

7. 

Generalforsamling indkaldes med 3 Ugers Varsel i 

"Nationaltidende" med Angivelse af Hovedgjenstandene 

for Forhandlingen. Generalforsamlingen ledes af 

en af denne valgt Dirigent, der afgjør alle Spørgsmaal 

om Behandlingsmaaden, Afstemning og deslige. 

Der tilkommer enhver Actionair 1 Stemme for hver 

Actie. Møde kan gives ved Fuldmægtig, som selv er 

Actionair. Værger og Bestyrere af Stiftelser, Selskaber 

og .boer kunne møde og stemme uden selv at 

være Actionair. Stemmeafgivningen sker skriftligt 

i Henhold til de i denne Paragraf givne Regler. 

8. 

Paa den aarlige Generalforsamling giver den corresponderende 

Rheder en Oversigt over Virksomheden 

i det forløbne Regnskabsaar og fremlægger til Decharge 

det reviderede Regnskab med behørig Balance. 

Derefter kommer de Forslag til Forhandling, som


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S W H, 

maatte være fremsat af den corresponderende Rheder 

eller Actionairerne, og endelig foretages Valg af 

Revisorerne, som have at gjennemgaa det løbende 

Aars Regnskab. 

Enhver Actionair har Ret til at fremsætte Forslag 

for Generalforsamlingen, dog skulle slige Forslag, 

saafremt de skulle forelægges for den aarlige 

Generalforsamling, være indleveret til den corresponderende 

Rheder forinden hvert Aars 1. August. 

Forandring af nærværende Vedtægter kan besluttes 

af Generalforsamlingen, saafremt der for Forslaget 

afgives 2/3 af de mødte Stemmer, dog skal der, saafremt 

der ikke paa samme har været repræsenteret 

mindst 2/3 af Actiekapitalen, i Løbet af 6 Uger derefter 

indkaldes en ny Generalforsamling, som da 

uden Hensyn til de mødte Stemmers Antal afgjør Sagen* 

I Henhold til samme Regel afgjøres Forslag om 

Selskabets Ophævelse. 

11. 

Over de paa Generalforsamlingen behandlede Sager 

og fattede Beslutninger føres en Protokol, der underskrives 

af Dirigenten og den corresponderende 

Rheder og henlægges til Actionairernes Eftersyn paa 

den corresponderende Rheders Contor i 8 Dage efter 

Generalforsamlingens Afholdelse. Den yder fuld Beviskraft 

over det paa den afholdte Generalforsamling 

passerede. 

IV. Regnskab, Reservefond, Udbytte m. m. 

12. 

Regnskabsaaret regnes fra 1ste Juli til 30te 

Juni. 

Aarsregnskabet skal være opgjort og revideret 

saa betimeligt, at det kan fremlægges til Eftersyn 

for Actionairerne 8 Dage før den aarlige Generalforsamling, 

det henligger i lige Maade 8 Dage efter 

samme. 

Det skal indeholde en nøjagtig Opgjøreise over 

Indtægter og Udgifter, samt angive hvilken Værdi 

Selskabets Ejendele have, og hvorledes de ere anbragte. 

De samme tilhørende Værdipapirer som ere 

Børscours undergivne, opføres med de ved Aarets Udgang 

noterede Courser. 

Et Uddrag af Regnskabet skal udleveres Actionairerne 

samtidig med Indkaldelsen til Generalforsamlingen. 

13. 

Selskabets Skib holdes stadigt søforsikret - i 

Tilfælde af Vinterleje brandforsikret - mindst

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET \ A - 5 

PÅ KRONBORG 

is Laura ex Ellen ex Roll Call. N S W H. 

for Actiekapitalens Beløb med Tillæg af den Selskab 

et til enhver Tid paahvilende Pantegjæld. 

14. 

Efter at samtlige Aarets Driftsudgifter ere afholdte, 

henlægges mindst 5% af Actiekapitalens Beløb 

til et Amortisations- Reserve- og Fornyelsesfond, 

som anbringes contant i Sparekassen eller i 

solide offentlige Effecter, som i Selskabets Navn 

deponeres i en Bank. Renterne af disse Effecter beregnes 

Fondet til Indtægt. 

Fondet tjener endvidere til Anskaffelse af nye 

Kjedler og deslige større Reparationer, men kan i 

ulykkelige Tilfælde af åen corresponderende Rheder 

anvendes til Dækning af overordentlige Udgifter, 

15. 

Udbyttet fastsættes ©fter den corresponderende 

Rheders Indstilling af den aarlige Generalforsamling, 

og udbetales strax efter sammes Afholdelse. 

Aeonto-Udbetaling paa samme kan finde Sted efter 

den corresponderende Rheders Beslutning. 

Det Udbytte, som ikke er hævet inden 5 Aar efter 

Afholdelsen af det paagjældende Aars Generalforsamling, 

tilfalder Reservefondet. 

............ 

ss "Laura" af Svendborg var paa 270 Brutto Register 

Tons og 185 Tons Netto, bygget af Jern i 

1876 af J. Readhead & Son, South Shields, og hjemkøbtes 

af Skibsreder 0. Prior, København, for 

3.600 i, i London. Solgtes den 19. December samme 

Aar til Dampskibsselskabet "Ellen" og omdøbt fra 

aa "Roll Call" til ss "Ellen". 

P. M. Møller købte som nævnt Skibet den 19. Juni 

1886 for 18.000 Kroner, afstod det den 30. Juni 

samme Aar til Dampskibsselskabet "Laura" af Svendborg, 

hvor han og Vennen Carl Breyen ejede Actierne. 

Skibet opkaldtes derfor efter Breyens lille Datter, 

Laura, og P. M. Møller førte selv Skibet til 

1898, da han overlod det til sin ældste Søn, Captain 

Hans N. J. Møller, at føre Skibet, der solgtes 

den 5. Juli 1909 til Italien for 1.885 &• 

Efter Omregistreringen af Skibet, hvorunder P. 

M. Møllers største Spekulation var, om nu ogsaa 

Kedlerne, der ikke var saa gode, ville kunne godkendes, 

men det gik, og han afsejlede i Ballast 

til Libau, hvortil han ankom den 2. September 1886 

om Aftenen Kl. 8,30, efter at "Laura" havde holdt 

en Fart af 8,5 Mil. Han skulde afgaa fra Libau den 

4. September, men blev forsinket, da en af Fyrbø-

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET A - 6. 

PÅ KRONBORG 


derne af Toldvæsenet blev taget med en Kasse Cigarer, 

som Kokken havde lokket ham til at tage med i 

Land, og derved blev Skibet stoppet. Afgik den 5. 

September Kl. 10,30 Formiddag og ankom til Malmø 

den følgende Dag ved Middagstid. Afsejlede igen 

den 11. om Aftenen til Set. Petersborg, hvor han 

havde anstillet Skibet til 20 Mark pr. Læst til 

Stavanger. 

Han ankrede den 15. September ved Kronstadt paa 

Grund af Storm og Lods, og ankom Kl. 7 Morgen den 

16. September til Set. Petersborg, hvor han lossede 

Cement, lastede Olie og Oliekager og afsejlede 

den 24. September. Ankom den 1. Oktober ved Middagstid 

til Åhus efter en meget haard Rejse, hvorunder 

han paa Grund af haard Storm og Modvind havde 

ankret ved Kathammarvik, afgaar den 4. Oktober 

i Ballast til Libau. 

Efter disse første Rejser har p. M. Møller beregnet, 

at Baaden, der laster 6.400 Centner med 

20 Tons Bunkers, brænder ca. 3 Tons Kul i 24 Timer 

og gør en Fart af 7,5 Mil. Han erfarer ogsaa 

hurtigt, at han ikke baade kan sejle Baaden og 

slutte Fragterne, hvorfor han søger at faa en Mægler 

i Svendborg til at slutte Fragterne. 

Ankom til Libau den 5. om Morgenen og begyndte 

at laste en meget daarlig Last, 10 Mark pr. 4.000 

Havre og 8 Mark 40 pfennig pr. Læst Rug til Stettin, 

hvorfra han er sluttet Danzig - Østnorge. 

Et østrigsk Firma byder ham 1.800 £ for "Laura"g 

men han afslaar at sælge, da han ikke ønsker atter 

at komme ud af Emploi. 

Ankommer til Stettin den 10. Oktober 1886 og 

slutter her en Fragt Danzig - Norge 15 Mark pr. 

2.500 kg. Ligger i Stettin sammen med ss "Skjalm 

Hvide", Captain Hagedorn, som han der lærer at kende 

og senere kommer meget sammen med. Bliver udlosset 

den 14. og gaar til Søs efter Fragten til 

Norge. Ankom 21. Oktober fra Danzig til Moss i 

Norge, hvor han slutter en Stenfragt fra Frederikshaldfjorden 

til Kønigsberg til 5/ pr. Tons. Sender 

hele sin Hyre, 180 Kroner hjem. Er ked af, at Carl 

Breyen i England ikke kan befragte Skibet, men er 

saa langt væk, og tænker paa at gøre Laan i Huset 

i Svendborg for at kunne købe Actier i Skibet for 

3.600 Kroner, saa Breyen kun havde 100 £ og Mr. 

Lishmann 100 £ Actier i Skibet. 

Laster herefter ved Krog Strand og Idefjord 

Trappesten, anløber Frederikshald for at klarere 

og afsejler herfra den 27. Oktober Kl. 4 Eftermiddag. 

Anløber København den 29. &ed stiv Kuling 

af SO., hvorfor han opsætter videre Sejlads til 

den følgende Dag, og ankommer til Køningsberg den 

1. November. Losningen gik temmelig langsomt, men 

blev dog udlosset den 3. om Eftermiddagen, afsejlede 

straks til Libau, hvortil han ankom den 4. 

November ved Middagstid, og afgaar igen den 5* om 

Morgenen til Christianssand, hvortil han ankom den 

9. om Morgenen. Gaar derfra til Drammen og videre 

til Idefjord, hvor han indtager en Ladning Sten, 

6/ pr. Tons til Stettin. Er allerede i Stettin 

sluttet for en Rejse Libau - Åhus med Rug, 12 Mark 

pr. Læst.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ! A " 

PÅ KRONBORG S 


Efter at være udlosset i Christianssand gik han 

til Søs om Aftenen, men maatte formedelst stiv NØ. 

Kuling og Modstrøm vende om, da "Laura" ikke formaaede 

at avancere. Ankommer til Krogestrand den 18. om 

Morgenen med Vandballast, hvilket han har faaet Skibet 

ændret til i Christianssand og finder dette bed- . 

re end Sandballast. Ændringen kostede 432 Kroner og 

tog Fortjenesten fra denne Rejse. 

Gaar fra Idefjorden med sin Stenlast til Stettin, 

hvor han er udlosset den 25. om Aftenen, hvorefter 

han gaar til Swinemuhde i en halv Storm af NV., og 

opgiver at gaa videre tilsøs den Aften. Ankommer til 

Libau den 28. November om Morgenen. Gaar tillastet 

tilsøs den 30. om Morgenen, uagtet det er Storm, men 

Luften synes at lette. Ankom efter 2 Dages Rejse til 

Åhus med stiv SV. og V» Kuling, temmelig stærk Søgang, 

og desuagtet havde "Laura" gaaet nok saa pænt 

sine 4-5 Miles Fart. Er udlosset den 8. om Aftenen 

og gaar straks til Søs for at ankomme til Libau den 

10* om Formiddagen. 

I Libau er han atter tillastet og klar til at afgaa 

den 14. til Karrebæksminde, hvortil han ankommer 

den 18. i Mørkningen. Losser, bunkrer i Stubbekøbing \ 

og gaar atter til Libau efter en Kornlast til Sydsverrig, 

10 Mark pr. Læst. Ankommer til Libau den 27. 

December om Formiddagen i rigtig godt Vejr. Er alle- ; 

rede sluttet for 2 Rejser til Carlshamn med Rug, den 

første til 10 Mark pr. Læst og den anden til 12 pr. 

Læst a 400 Pund Rug, hvilket er noget bedre Fragter 

end den københavnske Dampbaad "Ajax" samtidig har 

sluttet, saa r. M. Møller er veltilfreds, og Carl 

Breyen er efterhaanden ogsaa blevet godt tilfreds 

med "Laura", der nu vurderes til 2.000 £ ( 36.000 

Kroner), altsaa det dobbelte af Købesummen. Julealten 

tilbragte P. M. Møller hos Kulgrosserer v/ulff 

i Stubbekøbing, hvor han laa og tog Bunkers. 

Men Aaret 1886 er ikke slut endnu for en travl optaget 

Skibsfører, han afgaar fra Libau den 29. December 

ved Middagstid og allerede samme Aften Kl. 6 

ankom han til Carlshamn efter en meget heldig og 

hurtig Rejse, men slutter Aaret i Carlshamn, da Ladningsmodtageren 

ikke havde faaet Notice og derfor 

ikke begyndte Losningen før efter Nytaar. 

Her blev saaledes Tid til at skrive et langt Brev 

til de kære i Hjemmet i Svendborg, med et Tilbageblik 

over Tiden som var. Det var en mørk Tid at se 

tilbage paa. Først længe uden Emploi, saa den sidste, 

daarlige Hyre som Andenstyrmand i "Ivan Prince", 

men nu syntes alt at lysne lidt, og som et yderligere 

Lyspunkt indtraf midt under Brevskrivningen9 at Ladningsmodtageren 

alligevel tegyndx-e Losningen paa 

Aarets sidste Dag, og allerede den 7. Januar 1887 

Kl. 9 om Aftenen ankom P. M. Møller atter med "Laura" 

til Libau, og denne Gang viste han sig saa fortrolig 

med Farvandet foran Libau, at han gik ind 

uden Lods. 

Den 10. Januar 1887 om Aftenen havde P. M. Møller 

indtaget sin første Last i det nye Aar og afgik den 

følgende Morgen til Carlshamn, hvortil han arriverede 

den 12. Januar om Eftermiddagen efter en god Rejse 

med rolig Vind og godt Vejr. 

Efter endnu en Rejse Libau - Carlshamn og en Rej-


PÅ KRONBORG 


se Libau - Kolding med Kornlaster, møder vi "Laura" . 

i Memels hvortil den ankom 24. Marts 1887 for at 

lade Trælast til Lybæk, hvortil den ankom den 29. 

Marts efter 2 Dages Rejse fra Memel. Losser og gaar 

i Ballast til Libau den 31. Marts, uagtet Stormsignalet 

var hejst, men P. M. Møller har travlt, og 1. 

April Kl. 11 Aften ankrer han udfor Libau og gaar 

den følgende Morgen tidlig ind. Tager en Last Korn 

for Sydsverrig, 10 Mark pr. Læst, og er atter i Libau 

den 17. April om Eftermiddagen, var afgaaet fra 

København den 14. om Aftenen, men maatte gaa til 

Ankers ved Bormholm for østlig Storm og Sne. P. M. j 

Møller har i København haft et Møde med Andreas Bre-. 

yen9 der ikke viste sig utilbøjelig til at lade 

Heckschers i København overtage Fragtslutningen for 

"Laura", da han indsaa, at den ikke lod sig befrag- i 

te med saa stort Held fra England. , 

i 

Den 21. April 1887 træffes P. M. Møller med "LauJ 

ra" ankommen til Vejle med Korn fra Libau, der er 

udlosset den 26., men nu er ingen ny Fragt sluttet, : 

og P. H. Møller er i Tvivl om, hvor han fordelag- i 

tigst gaar hen i Ballast. Det blev Københavns Rhed, 

hvor han ankom den 27. April Kl. 2,30 Eftermiddag. 

Forinden havde Telegrafen glødet: Heckscher tilbød 

10,50 Mark Riga - Sundhavn, men P. M. Møller tele- j 

graferede omgaaende Svar:"11 Mark eller afgaar 

Svendborg for at lægge op", hvorefter han gik til j 

Søs. Imidlertid viste det sig, at han ikke havde 

tilstrækkelig Bunkers, som han ikke vilde tage i 

Svendborg, gik han alligevel til København. Her 

sluttede han en Fragt Espetræ at lade i Borgå, Fin- j 

land, til København, for 17 Pfertnige pr. Kubik Fod, ; 

men han var stærk i Tvivl om, hvorvidt en saadan 

Rejse vilde give Overskud, dog foretrak han at sejle 

i Stedet for at lægge op. 

Rejsen forløb dog godt, og den 11* Maj var Lasten 

af Eipetræ udlosset i København, hvor han straks 

lastede Bomuldsballer til Reval, 7/6 pr. Tons, og 

den 16. Maj ankom han til Reval, lossede straks, 

lastede og gik til Stettin, hvor vi allerede træffer 

ham udlosset og udklareret den 25. Maj, hvorefter 

han gik i Ballast til Riga, hvortil han ankom 

den 29. Maj om Middagen. Fra Riga gik han til 

København, og her fik han Hustruen med paa de øvrige 

af Sommerens Rejser. 

Den 23. November 1887 ligger Capt. P. M. Møller ' 

med "Laura" i Danzig, hvorfra han afgaar samme Dags [ 

Eftermiddag til Mariager - Hobro. Ankom den 26. til 

Hobro, lossede 1.700 Centner af Lasten, gik til Mariager 

med de 900 og med Resten til Hadsund* 

Fra Hadsund gik Rejsen til Libau, anløb Københavns 

Inderrhed for Storm og ankom til Libau den 

4. December om Eftermiddagen, lastede her 1.300 

Centner Klid, 1.500 Centner Byg, 1.000 Centner Rug 

og Havre for Resten og gik med denne Ladning til 

Randers, og hermed havde han indledet en Fart, der 

i de kommende Aar næsten skulde blive en fast Rute- ; 

fart mellem Libau og Randers. Mægler i Randers var j 

Adolph Andersen, og vi finder "Laura" i denne Fart • 

uden mindste Afvigelse til den 4. Maj 1888. Denne 

Dag havde han en mindre Kollission ved Udsejlingen : 

fra Libau, hvor han stødte sammen med en engelsk 

Dampbaad og fik Toppen af Fokkemasten og 4 Spænd 

Vanter brækket. Skylden var dels hans egen9 men

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET i A - 9 

PÅ KRONBORG > 


han havde Lods ombord, og denne havde Hovedansvaret, 

saa Skaden anmeldtes til Assurandørerne. 

Men P. M. Møller fortsætter uden Afbrydelser sin 

Østersøfart mellem Libau og Randers, med en enkelt 

Afstikker til Thisted den 28. September og derfra 

tilbage, ikke til Libau, men til Riga, hvortil han 

ankom den 4. Oktober 1888. 

Efter en Rejse til Randers med Ankomst hertil den 

11, Oktober gaar P. M. Møller til Limhamn og tager 

en Kalklast (Kalksten) til Dansig, 32 Pfennig pr. 

100 kg. Gaar til Søs den 15. Oktober Kl. 8 Aften 

og ankommer til Danzig den 17. Kl. 9 Formiddag. Los- : 

nixigen tog en Uges tid, og han tog en Last bestaaende: 

af 4.130 Centner Klid i Rummet og 1.200 Kubikfod 

smaa Egetømmer + 100 Skok Hjuleger paa Dæk, en Fragt. 

der udgjorde noget over 3.000 Mark, foruden 1.040 

Mark for Fragten fra Limhamn, hvilket jo ogsaa var 

bedre end Ballast. Slutter samtidig for næste Rejse,i 

Køniîgsberg - Danmark, nordligst Aarhus med 5.000 

Pund Rug for den ret gode Fragt af 2.600 Mark. 

Udklarerede fra Danzig den 25. Oktober og ankom 

til Randers den 28. samme Maaned. Ankom den 6. November 

til Kønigsberg og afgik med Last af Rug og 

4.400 Centner Hvede, som han ankommer med til Aarhus 

den 11. November Kl. 4 om Eftermiddagen, slutter 

her en Fragt Riga - Odense. Ankom til Riga den 

20. November, lastede 5.000 Centner Hampefrø for 

23,75 Mark pr. 4.000 Pund. Fra Odense tog P. M. 

Møller en lille Sviptur hjem og hyggede sig i Fami- • 

liens Skød i Svendborg. Gik fra Odense den 6. Decem-; 

ber til Libau efter en Ladning Klid og ankom med 

denne den 16. December til Randers, hvor han traf 

Datteren Hulda, som var i Plads i Randers hos en 

Handskemager. 

De følgende Rejser er ligeledes Randers - Libau, 

og den 19. December 1888 afgaar ss "Laura" fra Randers 

for at komme ud paa en noget usædvanlig Rejse. 

Da man den følgende Dag passerede Falsterbo kom 

S tyrmanden ned fra Broen til Capt. P. M. Møller, 

der kort i Forvejen var gaaet til Køjs efter at have 

holdt Vagten medens de passerede København og 

Dragør i temmelig tykt og usigtbart Vejr. Styrmanden 

rapporterede, at en Dampbaad laa inde under Land 

med 1 eller 2 Flag paa Fortoppen. Capt. Møller beordrede 

straks at holde ind medens han klædte sig 

paa, og var kort efter paa Broen og overtog Komman- j 

&oen. Da de kom nærmere viste det sig, at Dampbaad- ; 

en stod paa Grund og bad om Assistance. "Laura" forsøgte 

nu at bugsere ham af Grunden, men det lykkedes 

ikke, hvorfor man begyndte at tage hans Last 

over paa "Laura". Han var lastet med Pitprops. Der ; 

arbejdedes med Losningen hele Dagen, og man fik i 

nogle svenske Kystboere til Hjælp. Henimod Aften 

kom Svitzers Bjergningsdampbaade, men P. M. Møller : 

ønskede ikke Assistance, da han vilde forsøge selv • 

at høste lidt af Frugten af det Arbejde man havde 

gjort med "Laura". Og Arbejdet lykkedes, de fik 

Damperen, ss "Elsa" af Flensborg, af Grunden og 

gik ind med den til Københavns Inderrhed den 21. 

December Kl. 3 om Morgenen, lossede Dækslasten ombord 

i "Elsa" igen og vilde straks efter være afgaaet, 

men det var nu blæst op til stiv? østlig 

Kuling, hvorfor "Laura" blev liggende i København.


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. IS I E, 

Vinden holdt sig Julen over, og P. M. Møller 

blev derfor i København til 2. Juledag. Han benyttede 

Tiden til at raadspørge sig hos Alfred Christensen 

og Captain og Skibsreder Kraemer om Bjergelønnen 

for ss "Elsa", og de anslog løseligt^ at denne 

kunde indbfinge 10 - 15.000 Kroner. En meget rar 

Julegave. 

Assurandørerne tilbød imidlertid kun 5.000 Kr., 

og Sagen gik til Sø- og Handelsretten, hvor den 

først fandt sin Afslutning den 24. April 1889, og 

nedenfor gengives: 

Afskrift 

af 

Sø- og Handelsrets-Tidende, 

Sø- og Handelsretsdom. 

S. S. Nr. 45 / 1889. Kaptain P. M. Møller, Fører 

af Dampskibet "Laura" af 

Svendborg (Højesteretssagfører 

Arntzen) 

contra 

Grosserer Alfred Christensen 

(Høiesteretsadvokat 

Spørgsmaal om Størrelsen af Bjergeløn i et Tilfølde, 

hvor Bjergningen havde været forbundet med 

nogen Risiko for det bjergende Skib. 

Dom afsagt den 24. April 1889. 

Idet Citanten, Kaptain P. M. Møller, Fører af 

Dampskibet "Laura" af Svendborg, har anbragt, at 

han med bemeldte sit Skib i December forrige Aar 

har bjerget Dampskibet "Elsa" af Flenaborg, ført 

af Kaptain Petersen, og at Grosserer Alfred Christensen 

heraf Staden har paataget sig at betale den 

Bjergeløn, der maatte blive Citanten tillagt ved 

Dom, og at taale Spørgsmaal til personlig at tilpligtes 

at yde saadan Betaling, har Citanten efter 

Stævning mod bemeldte Grosserer Alfred Christensen 

under denne Sag paastaaet Indstævnte dømt til 

i Bjergeløn at betale Citanten 30.000 Kroner eller 

subsidiært Bjergeløn efter Rettens Skøn, med Renter 

af det Beløb, der maatte blive Citanten tilkendt, 

5f° pro anno, fra Stævningens og Forligsklagens 

Dato den 15. Januar d. A. indtil Betaling sker 

og Sagens Omkostninger. Indstævnte har paastaaet 

den Citanten tilkommende Bjergeløn bestemt efter 

Rettens Skøn, og sig hos Citanten tilkendt Sagens 

Omkos tninger . 

Ifølge det i Sagen oplyste, og særlig de af de 

tvende Dampskibsførere med Mandksab aflagte Søprotester, 

afgik Dampskibet "Elsa", der er 786 Tons 

gross register, 513 netto drægtigt, den 19. December 

f. A. fra Kolberg med en Ladning Pitprops bestemt 

for Hartlepool. Samme Dags Aften pejledes 

Adlergrund Fyrskib i NO. 1/4 0. i en Afstand af 

A - 10


PÅ KRON30RG 


5 Sømil, og Kursen sattes NV. med Vinden VSV., med 

let Brise og diset Vejr. Den næste Dags Morgen Kl. 

4*35 blev Maskinen sat paa langsom Fart, og da Distancen 

til Falsterbo næsten var udløben, uden at 

noget Fyr var i Sigte, formentlig paa Grund af tæt 

Dis, og man netop vilde til at lodde, stødte Skibet 

paa Grund, og uagtet man strax lod Maskinen bakke, 

kom Skibet ikke derved flot. Tankene blev nu pejlede 

og befandtes læns, og ved at lodde rundt om Skibet 

fandtes 2,5 til 2,8 Favne Vand. Man forsøgte derefter 

forgæves at bringe Skibet flot ved at dreje 

Forskibet til Styrbord ved Hjælp af 2 Varpankere 

og det bagbords Bouganker og ved samtidig at arbejde 

med Maskinen, og da man, efter at det var bleven 

Dag, havde pejlet Falsterbo Fyrtaarn i VNV. 1/4 V. 

og Kosten paa Segelskar Rev i SSV. 1/4 V., forsøgtes 

ligeledes forgæves at hive Skibet agterover. 

Det bemærkedes, at der var stærk Strøm, som satte 

Østerover. 

Da Dampskibet "Laura", der var paa Rejse fra 

Randers til Libau i Ballast, den 20. December Formiddag 

Kl. 10,30 passerede Falsterbo Fyrskib, og 

Vejret, der havde været diset, var klaret nogenlun- 1 

de af, fik man fra bemeldte Skib Øje paa Dampskibet 

"Elsa", der var kommet paa Grund i K&mpinge-wugten ; 

ca. 1/2 Kvartmil N. t. 0. 1/2 0. for Kosten paa 

Blinde Segelskar, og havde hejst Flag for hjælp 

(H. B»). "Laura", der er drægtig 269 Tons gross 

register, gik da ind til "Elsa", og da dette Skibs 

Fører anmodede om Hjælp, forsøgte Citanten med sit 

Skib at trække "Elsa" af Grunden, hvad dog ikke 

lykkedes. Der blev derefter ved -ujælp af en Del 

Kystboere, der vare komne ombord, og hvis Arbejde 

blev betalt af "Elsas" Fører, losset Dækslast fra 

"Elsa" over i "Laura", der havde lagt sig langs 

Siden af "Elsa"P og da en Del af Dækslasten var 

blevet losset, bleve begge Skibes Maskiner sat i 

Gang, langsom Bak, men "Elsa" kom ikke derved af 

Grunden, og fik et Stykke paa 6 a 7 Tommer slaaet 

ud af sin ene Skruevinge, derved at Skruen slog 

imod en Sten. 

Efter at Resten af Dækslasten derefter var blevet 

losset, begyndte "Laura" at slæbe med fuld 

Kraft, hvorved en svær Staaltrosse fra "Elsa" blev 

sprængt, men efter at have slæbt i nogen Tid, lykkedes 

det Kl. 8 Aften at trække "Elsa" af Grunden 

ud i flot Vand. Da "Elsas" Dækslast var blevet losset, 

var Skibets Dybgaaende 13 Fod 4 Tommer agter, 

og 9 Fod 6 Tommer for. Efter at "Elsa" var bleven 

flot, gik begge Skibe til Ankers og afgik samme 

Dags Aften til København, hvortil de ankom den 

næste Morgen. 

Fra den 20. December Kl. 8 Aften til næste Morgen 

Kl. 9 havde "Elsas" Maskintank trukket 11 Tommer 

Vand, medens Skibets øvrige Tanke intet Vand 

havde trukket. Da "Elsa" ankom til København blev 

det undersøgt af Dykker, og det fandtes ved denne 

Undersøgelse, at Skibet havde en Del Buler i Bunden, 

og at det fornævnte Stykke var blevet slaaet 

af Skruevingen. "Laura" lossede derefter den modtagne 

Dækslast ombord paa "Elsa", og man var færdig 

hermed den 21. December Kl. 9 Aften. "Elsa" 

afgik herfra med sin Ladning til Hartlepool, hvor 

Skibet blev underkastet Reparation, 16 Plader bleve 

udtagne, og efter hvad der under Sagen er in 

confessoj kostede dets Reparation £ 900. Hvad an-

HANDELS-OG SØFARTSMUSEET \ A - 12, 

PÅ KRONBORG ' | 


gaar "Laura", der var under Certeparti og var forpligtet 

til at indtage Ladning i Libau inden December 

Maaneds Udgang, afgik dette først den 26. December 

herfra til sit Bestemmelsessted, efter Citantens 

Anbringende fordi Skibet paa Grund af Vejrforholdene 

ikke kunde afgaa tidligere. 

Efter de foreliggende Oplysninger stod "Elsa" 

paa et Rev, der tildels bestaar af store Sten, og 

om der end, da Skibet ved Grundstødningen ikke havde 

faaet nogen Læk, og da det var flou Kuling af 

VSV* eller vestlig, ikke kunde antages, uanset den 

stærke østgaaende Strøm, at være nogen overhængende 

Fare for, at Skib og Ladning skulde gaa til Grunde, 

var Skibet dog i en meget farlig Stilling, af hvilken 

det ikke kan antages, at det ville have kunnet 

frelse sig ved egen Hjælp, i al Fald i Løbet af en 

kortere Tid, og med forandrede ugunstige Vindforhold, 

der efter Aarstiden saa let vil kunne indtræffe, 

vilde Skibet være udsat for i Løbet af ganske 

kort Tid at blive Vrag. Det kan dog ikke lades ude 

af Betragtning, at der allerede var tilbudt Hjælp 

af Kystboerne, der vare komne ombord paa "Elsa", 

og naar Hensyn tages til den Vandstand, der efter 

Grundstødningen loddedes omkring "Elsa", og til 

dets Dybgaaende efter at dets Dækslast var bleven 

losset, tør der ikke nægtes Muligheden af, at det 

ved forenet Arbejde fra Kystboerne og Skibets Mandskab 

kunde være lykket, ved at losse Ladningen eller 

at kaste overbord af denne at faa Skibet lettet 

saa meget, at det kunde være bragt af Grunden ved 

egen Hjælp endnu den 20. December eller dog forin- ; 

den Vindforholdene forandrede sig til Skade for 

det, i hvilken Henseende bemærkes, at det endnu den • 

nævnte Dags Aften Kl. 9*25j da begge Skibene, efter 

at "Elsa" var kommen af Grunden, afgik fra Fålsterbos 

var Vindstille og klar Luft samme Steds, medens 

der, efter Opgivende fra Lodsinspektøren her i Staden, 

den 21. December f. Å. Kl. 8 Morgen paa den 

herværende Lodsstation er noteret Bramsejlskuling 

af SS©. Derhos var Bjergningsdampskib et "Em. Z. 

Svitzer" kort efter "Lauras" Ankomst kommet til det; 

Sted, paa hvilket "Blsa" var grundstødt, og dette 

Bjergningsdampskib, der meget bedre end "Laura" 

var egnet til at yde Hjælp til at tage "Elsa" af 

Grunden, blev derefter tilstede for at yde Assistance, 

saafremt det ikke skulde lykkes "Laura" 

at tage "Elsa" af Grunden. 

Om det end maa antages, at "Laura" hsr havt meget 

mindre Dybtgaaende end "Elsa", kan det dog ikke 

bestrides, at der har været nogen Risiko for det 

førstnævnte Skib ved at gaa ind til "Elsa" , hvor 

det stod paa Grund, og yde det Hjælp, dels paa 

Grund af Beskaffenheden &f det Rev, paa hvilket 

"Elsa" stod, og som ej heller tør antages at have 

været Citanten nøje bekendt, dels ogsaa fordi "Lau-; 

ras" Maskine maatte anstrenges stærkt ved Slæbning-I 

en, hvorved det ogsaa maa komme i Betragtning, at 

et Forlis eller Havari, som "Laura" maatte have 

lidt ved at gaa ind til "Elsa" og yde dette Skib 

Assistance, efter hvad Citanten uimodsagt har anbragt, 

neppe vilde være bleven godtgjort af "Lauras" 

Assurandører. Det maa anses at være in confessoj 

at det var efter Begæring af "Elsas"Fører, at 

"Laura" gik med til København, for at "Elsa" igen 

kunde indtage den lossede Del af sin Dadnlng, men 

naar Citanten mener at der ved Bestemmelsen af det


PÅ KRONBORG 


ham tilkommende Vederlag bør tages Hensyn til, at 

"Laura" paa Grund af Vejrforholdene først den 26. 

December skal have kunnet afgaa herfra, kan dette 

ikke komme i Betragtning, allerede af den Grund, at 

den af "Laura" indtagne Del af "Elsas" Ladning, som 

foran nævnt, var losset den 21. December Kl. 9 Aften, 

og at der, efter hvad der er oplyst om Vindog 

Vejrforholdene den 22. December, ikke kan anses 

at have været noget til Hinder for, at Skibet ialfald 

sidstnævnte Dag havde kunnet afgaa* og Skibets 

Rejse kan derfor ved den ydede Hjælp ikke anses at 

være bleven forsinket mere end 2 Døgn, medens intet 

er assereret om, at Forsinkelsen skulde have medført 

Udgift for Skibet eller dets Rhederi i Henseende 

til Opfyldelse af dets Forpligtelse efter 

det afsluttede Certeparti. 

Efter det anførte, og naar derhos Hensyn tages i 

til, at efter det oplyste, "Elsas" Assurancesum 

udgjorde Rmk. 220.000.- og dets Ladning 12.000 Rmk..? 

og at "Laura", der for nogle Aar siden af dets nu- ! 

værende Rhederi er købt for Kr. 18.000.-, men af j 

Rhederiet nu ansættes til en Værdi af Kr. 60.000.-,! 

er assureret for Kr. 35.000.-, findes den Betaling, 

der bør tillægges Citanten for den Hjælp, han med j 

det af ham anførte Skibe har ydet "Elsa", at burde ! 

fastsættes til Kr. 7.000.-, hvoraf der vil være at ! 

tilkende Citanten Renter som paastaaet. 

Sagens Omkostninger vil være at ophæve. : 

Stempelovertrædelse foreligger ikke under Sagen. : 

Thi kendes for Ret: 

Indstævnte, Grosserer Alfred Christensen, bør 

til Citanten, Kaptain P. M. Møller, Fører af Dampskibet 

"Laura" af Svendborg, betale Kr. 7.000.med 

Renter deraf, 5 pCt. p.a., fra den 15. Januar 

1889 indtil Betalingen sker. 

Sagens Omkostninger ophæves. 

At efterkomme inden 3 Dage efter denne Doms lovlige 

Forkyndelse under Adfærd efter Loven. 

I Aaret 1889 sejler rm M. Møller i sin gammelkendte 

Rute mellem Randers og Libau indtil April 

Maaned, idet han gaar ud paa sin første Rejse fra 

Randers den 5. Januar, er tilbage igen 25. Januar, 

i Libau igen 29, Januar, i Randers 3. Februar, 

fryser nu inde og naar kun med Skibet til Odense, 

hvor han lægger op paa Grund af Is. Sejler fra 

Odense i Slutningen af Marts og ankommer atter til 

Libau den 1. April. Gik fra Randers til Strømstad 

og tog Last til Kønigsberg, hvortil han ankommer 

den 22. April med nogen Forsinkelse, idet han i 

Randers Fjord gik paa Grund under Udsejlingen, 

men kom dog flot uden Skade med Assistance af 

ss "Uller" og ss "Jyden". Forsøgte selv ved Hjælp 

af Varpankre at komme flot. Maatte derfor telegrafere 

efter "U^ler" fra Randers5 men heller ikke 

A - 13

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET I A 

PÅ KRONBORG ' I 


dette hjalp, først da ss "Jyden" passerede paa Rejse 

England - Randers og Kaptain Petersen tilbød 

sin Assistance, lykkedes det de to Skibe at træk- I 

ke "Laura" af Grunden. 

P. M. Møller er tilbage i Randers den 26. April. 

Gaar fra Randers til Gefle, men anløber paa Rejsen ; 

København for at tage Hustruen ombord, og hun er 

nu med ham paa Resten af Sommerens Rejser, indtil : 

han i Slutningen af September sætter Hustruen i 

Land i Nykøbing og gaar til sin gamle Rute, Libau '. 

efter Klid. 

P. M. Møller ankom med "Laura" til Libau den 

27. September 1889, gaar derfra til Faaborg og 

Odense, og først den 22. Oktober træffer vi atter 

"Laura" i Libau, hvor den tager Rug, Byg og Olie- '• 

kager til Randers, afgaar den 23. om Middagen for i 

frisk NO. Vind og ankommer den 26. Oktober til 

Randers, og efter endnu et Par Rejser til Randers 

- Libau gaar P. M. Møller den 12. November 1889 i 

ind paa Helsingør Skibsværft, hvor "Laura" faar ! 

en gennemgribende Reparation og faar indlagt nye 

Kedler. Reparationen varede godt en Maaned og 

kostede godt 20.000 Kr.. P. M. Møller blev i Hel- ; 

singør og overvaagede Reparationen, men Hustruen ' 

rejste saa i Stedet over og var en Tid hos ham i '• 

Helsingør. ; 

Rejsen gik herefter til Colberg, som han igen | 

afsejler fra den 18. December og ankommer 2 Dage 

senere til Libau. Her indtager "Laura" en Last af 

4.200 Centner og gaar til Randers, hvorfra den 

atter gaar til Libau og henter den 3. Januar 1890 : 

5.000 Centner Oliekager og 1.000 Centner Klid, I 

der indbragte en Sum af 2.400 Mark i Fragt. Ankom-i 

mer til Randers den 7. Januar, afgik den 10 Januar! 

med Lods ombord paa Grund af diset Vejr, hvilket ; 

viste sig at være heldigt, idet han klarede Udsej-j 

lingen, hvorimod ss "Niels Brock" og ss "Jyden" ! 

gik paa Grund. 

Men Skæbnen var ogsaa ude efter "Laura" , da 

P. M. Møller den 20. Januar i Mørkningen stod ud 

af Randers Fjord løb han paa Grund, idet han ikke 

havde taget sig lagt for en stærk indadgaaende 

Strøm. Han forsøgte ved H^ælp af Varpankre at komme 

af Grunden, men uden Resultat, sendte Andenstyr ; 

manden i Land for at telegrafere efter Hjælp fra j 

Randers, men Telegrafstationen var lukket. Lodser-! 

ne trøstede ham med, at der havde staaet saa mange 

Skibe paa Grund her i den senere Tid, og han kom 

nok af ved næste Højvande. Det lykkedes dog ikke, ; 

men den følgende Dag fik han Assistance af ss "Ul-: 

ler", der tog "Laura" af Grunden. 

Næste Rejse var Libau - Aarhus med Oliekager, 

Fragt 2.250 Mark. "Laura" afgaar fra Randers den \ 

24. Januar og ankommer den 28. Januar til Libau ] 

efter en meget stormfuld Overfart. Ankom til Aar- j 

hus den 2. Februar. Gik fra Aarhus til Odense. ! 

Fra Odense til Libau og herfra til Kolding, hvor- i 

til han ankom den 23. Februar 1890. Gaar fra Kol- \ 

ding tilbage til Libau og indklarerer her den 1. 

Marts, tager en Ladning Klid og gaar til Horsens, \ 

hvortil han ankommer den 9. Marts. Afgaar den 12. ; 

Marts til København, lader Majs og Stykgods til


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call, N S 

Stockholm, hvortil "Laura" ankommer den 18. Marts. 

Afgaar igen den 21. Marts til Libau, og den 28. 

Marts træffer vi "Laura" i Carlscrona. p. M. Møller 

har her opgjort Fortjenesten for 1889 til Kr. 

6.000.- eller noget over, men kun det halve af 

hvad Aaret forud havde givet. Saa Fragtraterne er 

meget lave, og P. M. Møller overvejer at holde op 

med Østersøfarten. 

Imidlertid fortsætter han, og saavel 1890 som 

1891 træffer vi ss "Laura" ført af Capt. P. M. Møller 

paa forskellige østersøhavne og derfra til 

danske eller sydsvenske Havne i regelmæssig Fragtfart 

uden større Begivenheder. 

Men i 1892 finder vi "Laura" sejlende i Time 

Charter paa engelske og franske Havne, idet hans 

Regnskab for Aaret forud viste et Tab paa 1.800 

Kroner og var medvirkende til, at Østersøfarten 

blev opgivet, og i Time Charter fik han £ 175 pr. 

Maaned. 

Den 25. marts 1892 ankommer r. M. Møller med 

"Laura" til Sunderland fra Rouen. Gaar fra Sunderland 

til Deptford Creek, London, og fra London til 

Newcastle med en Ladning Støbesand. 

Den 22. April 1892 opsagde Mr. Th. Cateheside, j 

der havde charteret "Laura", Befragtningskontrakten, 

og han pressede nu .frisen ned til £ 160 pr. 

Maaned. Mr. Cateheside havde nemlig charteret ss 

"Jaedes Lybecka" for £ 150 pr. Maaned, men da 

p. M. Møller allerede var godt kendt med Fragtfarten 

derovre, ligesom han var personlig Bekendt af 

Mr. Cateheside, fik han den nye Befragtningskontrakt 

paa £ 160. 

Vi træffer herefter "Laura" den 10. Maj 1892 i i 

Hull, den 14. Maj i Grangemouth, ankommen fra 

Middlesborough, og uden større Begivenheder sejlen 

de i denne Fart hele Sommeren* 

Og P. M. Møller sejlede troligt videre, var 6. 

November i Groeningen, 14. November i Newcastle, 

20 November i Courseulles, 4. December i London, 

13. December i Swansea, og fremdeles Aaret 1892 

ud. 

Men ogsaa enkelte Rejser gav det hjemover, saa 

han kunde besøge Familie og Venner, saaledes i 

April 1893 i København, hvor han besøger Dragør 

og finder alle temmelig nedslaaede over Jacob 

Isbrandtsens Uheld med "Sir John Franklin", og 

Farten gaar atter til England, hvor han 22. April 

passerer Dynn Well Fyrskib, afventede for Anker 

Dagens Komme og gik op til Kings Lynn. 

Den 3. Maj finder vi ss "Laura" i Helgenæs pr 

Westervik, og 24. Juni i Stornoway. 

Man finder den 14. Maj 1897 ss "Laura" af 

Svendborg ankommen til Aberdeen fra Newcastle, 

og densejler igen for Newcastle og lader til Dun- 

A - 15


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S 

dee. Donkeykedlen har faaet en Læk, og P. M. 

ler har Kedelsmede ombord, men Tiden er knap, og 

de maa tage en Rejse med for at gøre deres Arbejde 

færdigt. 

Den 25. Maj 1897 ankommen til Caen og gaar derfra 

til London efter en Ladning Cement for Leith. 

Ankommer atter 5. Juni til Aberdeen, gaar derfra 

til Howden Dock, Tynen, hvorfra han afgaar den 12* 

Juni Kl. 12,30 Nat og ankommer den 13. om Formiddagen 

til Courseulles. Afgaar igen den 14. til 

Northfleet og lader Cement for Skotland, og saa 

fremdeles gaar alle Rejser uden større Begivenheder 

Resten af Aaret. 

Søndag den 6. Februar 1898 finder vi "Laura" 

liggende i Dover, er udlosset den følgende Formiddag, 

gaar til Groeningen i Nordholland og lader 

Havre for Newcastle. I Newcastle tages en Last 

af ildfaste Sten til London, hvortil ankommer den 

20. Februar, gaar derfra til Groeningen igen og 

ankommer den 26. Fra Groeningen gaar Rejsen til 

Rouen og fra Rouen til Boulogne for at laste Fosfat 

til Wisbech, hvortil "Laura" ankommer den 16. 

Marts efter 2 Dages Rejse fra Boulogne. Gaar fra 

Wisbech den 23. Marts, kom ud i en haard NO. Storm 

hvorunder flere Skibe forliste og mange Menneskeliv 

gik tabt, og ankommer til Newcastle den 29* 

Marts med en Ladning Jern og Kobbererts. 

Den 12. April 1898 ankommen til Blyth og gaar 

til Søs samme Aften bestemt for Courseulles, gaar 

herfra til Groeningen efter en Last Havre bestemt 

for Honfleur. Gik herfra den 1. Maj bestemt for 

Seaham for at lade Kul og ankommer her den 2. Maj ; 

og gaar den følgende Dag til Ipswich, derfra en '. 

Ladning Cement fra Themsen til Petershead, hvortil 

ankommer den 13. Maj og gaar derfra til Newcastle 

for at lade Koks til London. Gaar tilbage 

til Newcastle med en Ladning Kridt. 

Den 29. Maj ligger "Laura" i Montrose, og den 

12. Juni ved Middagstid ses den ankommen til petershead 

med en Ladning Cement fra London. Fra 

Petershead gik Rejsen til Stornoway efter en Ladning 

Sild til Set. Petersborg, og paa denne Rejse 

anløber "Laura" Københavns Rhed, hvor P0 M. 

Møller tager Hustruen ombord for at hun kan tage 

de sidste Rejser sammen med ham. 

Vi naar dermed Efteraaret 1898, hvor "Lauras" 

sidste Positioner med Kaptain P. M. Møller som 

Fører er: Newcastle 17. Oktober, Shields 22. Oktober 

og Courseulles 28. Oktober, hvorefter P. M. 

Møller rejser hjem fra Newcastle, og ss "Laura" 

sejler videre med Kaptain H. N. J. Mærsk-Møller 

som Fører. 

A -


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S W H. ;Breve - 1, 

Uddrag af Breve fra Kaptajn 

P. M. Møller til sin Hustru. 

København 31. Maj 1886. ; 

....... Idag har jeg modtaget Telegram fra Newcastle, 

hvor de vil tage 3oo Pund Sterling Part budt ;' 

paa Dampskibet "Ellen" l8.ooo Kr Det er i Grunden 

at vove mig langt ud, da det er vsnskeligt at faa no- ; 

gen til at tage Deel med, men hvad skal man gjøre. 

Imorgen rejser jeg hjemad, men hvorvidt jeg stop-; 

per i Korsør har jeg endnu ikke rigtig afgjort. Jeg 

har bedt Præst telegrafere til mig under Adressen ; 

Christensen-Møller, Svendborg, er du saa god at sige • 

Mægler Christensen Besked, hvis jeg skulde blive op- ;'• 

holdt 

København 11. Juni 1886. ) 

Fra Korsør sendte jeg dig et Par Ord, da ; 

jeg ikke havde faaet Bankhæftelsen og Obligationerne \ 

med, og bad dig sende dem, hvilket du vel har modtaget;. 

Skibet skal betales paa Tirsdag, da jeg ikke faar det ;. 

ordnet før, og derefter skal Kjedlerne repareres og 

prøves, hvilket er den største Risico ved Kjøbet, da 

jeg jo ikke kan rejse Penge til en ny Kjedel, hvis dengamle 

skulde vise sig for svag Breyen har 

sendt 4oo Pund Sterling, saa jeg selv maa gjøre Udvej I 

for Resten, hvorvidt Hr. Benzen vil tage noget her, 

har jeg endnu ingen Vished for, og jeg er en daarlig 

Fyr til at forhøre hos andre Folk derom 

Libau 3« September 1886. 

I Aftes Kl. 8,3o kom jeg lykkelig hertil. 

Det var over al Forventning, men Leiligheden over 

Østersøen var saa smuk og god, saa "Laura" gik sine 

8,5 Milå" Fart, saaledes undgik jeg Ubehageligheder 

med Afladeren, har faaet Lasten ombord i Dag og skulle 

være til Søs i Morgen tidlig Kl. 4, men nu har man 

greben en af Fyrbøderne med en Kasse Cigarer, som Kokken 

har lokket ham til at smugle iland for sig, hvorved 

Skibet er stoppet, og jeg naturligvis i mindre 

godt Humør. Naar Mulkten er tjent af, faar jeg vel 

sende ham iland og forsøge en anden, saaledes har man 

sit Bryderi, foruden Ophold er det vel en 25 Rubel i 

Straf, som han faar betale. Smukke Affærer. Vejret er 

smukt og godt, saa det er skammeligt at blive opholdt. 

Mandag Morgen venter jeg at være i Malmø og blive hurtig 

udlosset, hvorhen Reisen da gaar ved jeg ikke. 

Efter en hel Deel Løberi er jeg Kl. lo,3o Formiddag 

paa Vei til Søs. ....... 

Malmø 8. September 1886. 

...... Jeg ankom hertil i forgaars ved Middags... 

tid, rejste om Eftermiddagen til Kjøbenhavn for at 

søge Fragt, har telegraferet alle Steder omkring, og 

endnu er det ikke lykkedes at opdrive noget. Skibet 

er udlosset og Tiden gaar hen. .....Rejsen til Libau 

og hertil gik rigtig heldig med godt Vejr 

.... Jeg tænker det er bedst vi laaner paa Huset 

hvad vi kan og overtager en Deel af Breyens Actier i 

"Laura", jeg har skreven til ham derom, men det er 

ikke værd du gjør noget angaaende Laan førend hans



ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S ¥ H. ; Breve - 2, 

Bestemmelse indløber, da faa vi jo see om vi kan tage 

et Par Hundrede Pund Sterling til, saa faar vi jo det 

meste 

I dette Øjeblik har jeg sluttet her at lade; 

Cement for Set. Petersborg, 25 Kopek pr. Tønde, hvilket; 

vel er bedre end at gaa dertil i Ballast 

Malmø 11. September 1886. 

I Aften afseiler jeg herfra til Set. Petersborg 

og har anstillet Skibet til 2o Mark pr. Læst ! 

til Stavanger, men tror rigtignok ikke jeg faar det. 

Set. Petersborg 16. September 1886. 

Atter er jeg lykkelig i Havn Løver- : 

dag Aften Kl. 9 gik jeg fra Malmø. Det var jo mørkt ; 

den Gang, og gjerne vilde jeg spare Lods, men saa kom \ 

der en Lods, der bad om at faa Følge med ud til Lodsgalioten, 

der ligger uden for Havnen, og saa gik alt ; 

saa meget godt. Vejret var godt den første Deel af \ 

Reisen, men efter at jeg var kommen ind i finske Bugt- \ 

en friskede det efterhaands op af vestlig, men det var • 

god Vind, og førend Stormen rigtig var paa sit værste ; 

var jeg dækket af Landet og ankrede Kl. 3i3o igaar Ef- | 

termiddags ved Kronstadt. Men førend Toldvæsenet havde 

været ombord og klareret Skibet kunde jeg ikke fortsæt-; 

te herop og imidlertid blev det forsent. Imorges Kl. 7 

kom Lodsen og bragte Skibet herop, kom siden til Losse-; 

stedet og blev indklareret og har sluttet Fragt til 

Åhus i Sverrig tværs overfor Bornholm, 12 Rm. pr. Læst 

Rug, Ik pr. Læst Oliekager, hvilket vistnok er en lav 

Fragt paa denne Aarstid, men da flere Dampbaade ere 

ubefragtede maa jeg være glad for at have dette. Her 

ligger flere danske, blandt andet Mortensen, som bor 

nær ved os Hvad angaar Skibets Navn, her anede 

jeg ikke du fra først af vilde bebreide mig, at jeg 

tog saa megen Hensyn til Breyen og søgte at vise min 

Paaskjønnelse af den Støtte og Hjælp han har været mig 

hele den Tid. Hvis det ikke havde væet for hans Skyld 

havde vi ikke faaet "Laura" og Betingelserne han stillede 

maatte jeg lade være at opfylde, saa dette synes 

jeg var en uskadelig og nem Maade at jævne Forholdet 

lidt ved. De andre som havde lovet at tage Deel med i 

de 4oo Pund Sterling han sendte ere faldne fra da han 

ikke staar som Rheder, saaledes har han flere Penge i 

Baaden end han kan undvære fra Forretningen, og jeg 

synes vi helst maa se at overtage dem selv 

Hvorlænge jeg bliver her tør jeg endnu ikke sige 

stort om, Veiret kan vel nok lægge Hindringer i Vejen, 

thi Cementen taaler ikke Regn ligesaa lidt som Rug og 

Oliekager, i Midten af næste Uge tænker jeg at være 

færdig 

Set. Petersborg 21. September 1886. 

I Løverdags Eftermiddag Kl. 6 blev jeg ud- . 

losset, gik om Natten gjennem Nicolaj Broen, der kun er; 

aaben mellem Kl. 1 og 2 hver Nat, og derpaa Søndag Mor 

gen Kl. k gjennem to andre Broer, men kom for sent til 

den tredie, som jeg derfor først kom igjennem igaar 

Morges, og derpaa til Ladepladsen, men saa var det Hel 

ligdag paa russisk og begyndte derfor først imorges at


PÅ KRONBORG ; 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S ¥ H. \ Breve - 3« 

lade med Oliekager. I Aften er jeg igjen flyttet til ; 

andet Sted højere oppe i Neva Floden for at lade Rug, \ 

men hvorvidt jeg kan faa Ladningen ind imorgen er et 

Spørgsmaal, derefter gaar der to Nætter med at komme : 

gjennem Broerne tilbage igjen. Jeg gjorde lidt Skade i \ 

den første Bro og maatte betale 12 Rubel, foruden at 

min Ankerstok brækkedes. Petersborg er efter min Mening 

ikke noget rart Sted at komme naar man skal gjennem 

Broerne, men ellers er det en storartet og smuk By. ; 

Taarnene paa mange af Kirkerne ere forgyldte, Gaderne mieget 

brede, Husene høje, tildels pragtfulde lyserøde, graa \ 

eller grønne. Kirkerne indvendig pragtfulde med mange • 

Altre, men ingen Stole eller Sæder. Største Delen af j 

Befolkningen synes ikke at forstaa andet Sprog som Rus-; 

sisk, og da man slet ikke kan gjette sig til noget der-; 

af ved Sammenligning med Tydsk, Engelsk eller Fransk, \ 

kan man hverken spørge eller faa Svar \ 

den 23. Aften. 

Nu er Ladningen inde og jeg kommer ned til 

den første Bro, hvilken jeg haaber at komme igjennem i : 

Morgen tidlig Kl. ^t-, ligesom gjennem de to næste Broer,, 

den sidste skal der saa ventes paa til Midnat. Saaledes 

kommer jeg ikke til Søs førend i Overmorgen. ..... 

den 2k, Aften. 

Nu er jeg gjennem de tre Broer lykkelig og 

vel og skal gjennem den fjerde Kl. 12-1 Nat. Kan da 

med Dagen afsejle herfra, men Vejret er daarligt, Regn 

og Blæst af vestlig 

Åhus 1. October 1886. 

I Middags kom jeg lykkelig hertil efter en lang 

urolig Reise. - Jeg gik Løverdag Morgen fra Set. Petersborg 

og efter at være klareret ved Middagstiden 

derfra sammen med tre smaa andre Baade, hvoraf de to \ 

havde ligget ved Kronstadt for Modvind og Kuling. 

Vinden var vestlig, noget frisk Kuling. Vi gik alle 

til Søs, og gjennem finske Golfen gik det vel ikke 

rask, men dog saa jævnt. Mandag Aften saa jeg Holmuddens 

Fyr paa Gotland (Farø), men det friskede op ; 

til en Storm og Regn i Løbet af Natten, og da jeg næste 

Morgen, Tirsdag, fik Østergarnsholm, gik jeg ind ; 

til Ankers ved Kathammervik, hvor jeg fik 2,5 Tons Kul ; 

og k Tons Brænde. Om Aftenen, da jeg synes bedre Bejr, | 

gik jeg igjen til Søs, men gik næste Dag, Onsdag Morgen, 

ind ved Faludden og ankrede paa Bugten, da Søen ikke 

var at avancere noget imod. Senere paa Dagen kom vore ; 

to bedste Kammerater, den danske "Ajax" og den svenske \ 

"William", vi laa saa Natten over og afsejlede i Gaar 

Morges, fik Taage ved Utklipperne og løb herned paa 

Loddet, men kom ikke ind førend Middagstid, da Taagen 

lettede. Bestemmelsen herfra er Libau for at lade Hav- ; 

re for Stettin, lo,5o Mark Vi har begyndt at 

losse men bliver næppe færdig udlosset førend Mandag 

Aften 

Åhus k. October 1886. ; 

Nu er jeg udlosset og seilklar om en Ti- ; 

mestid, til Libau og derfra Stettin. Jeg telegraferede • 

om en Fragt med Meel fra Svendborg, men fik Svar fra 

Mægler Christensen, den var borte 

...... Vil du ikke spørge Kaas, om han ikke har ;


PA KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S W H. : - Breve - k» 

Lyst til at overtage en Deel af Breyens Part i "Laura" . 

og besørge Fragtslutningen, vi kunde da selv laane paa 

Huset og overtage noget af de 4oo Pund Sterling, thi 

som det gaar er det daarligt, man kan ikke baade seile . 

med Skibet og slutte Fragterne som Tiderne ere, og 

Breyen er for langt borte fra Haanden. 

Baaden er jo god og billig, den lader 6.4-oo Centner 

med 2o Tons Bunkers eller saa omtrent, og brænder 

3 Tons Kul i Zk Timer, 7,5 Mils Fart, naar vi arbejder 

sammen haaber jeg vi kunde tjene godt, da Kaas altid 

vil være nærværende at slutte naar noget tilbød sig. 

Tal i det mindste med ham derom, thi det er jo ogsaa 

vanskeligt at give en aldeles uvedkommende Fuldmagt 

til at slutte. Fra Mægleren sendes dig loo Kr. naar 

han faar Fragten, thi jeg kan ikke vente paa Opgjørelsen. 

Libau 6. October. 

...... Efter at være gaaet ud fra Anus Mandag 

Eftermiddag Kl. 2 kom jeg herudenfor Iforgaars Aften 

Kl. 8 og fik Fyret i Sigte, men det var for sent at 

komme ind, og jeg holdt gaaende Natten over udenfor, 

da der var for megen Sø til at ankre. Igaar Morges kom' 

jeg ind, fik klareret og begyndte at lade Kl. lo, men 

det er gaaet langsomt nok, og saaledes bliver jeg Ikke ; 

tillastet før i Morgen Formiddag og haaber da at komme • 

tilsøs. Stettinerfragten er kun daarllg lo Mark pr. 

^f.ooo Pund Havre, 8 Mark ô Pfenning pr. Læst Rug. 

Fra Stettin skal jeg til Danzig at lade til Østnorge, 

formodentlig Christiania, til hvilken Fragt ved jeg 

ikke, da Breyens har sluttet det 

Det er et østerigsk Firma som synes at have megen 

Lyst til at kjøbe Skibet, 1.8oo Pund Sterling, men det 

gavner ikke os at sælge, da jeg derved kommer ud af Emploi, 

men i England vilde Parthaverne naturligvis nok 

sælge. Jeg har skrevet til Kaas, om han ikke vil tage 

en Deel af Breyens Part, og bestyre Fragtslutningen, 

han vilde altid opnaa bedre Fragter end jeg der sejler,' 

end Breyen der er saa langt borte, kan, og vi kunde 

vente snart at tjene noget og snart tjene ind hvad den 

har kostet, han er den eneste jeg veed, der synes mig 

rigtig skikket dertil. Hvis han kunde tage 150 Pund 

Sterling kunde vi ved Laan paa Huset tage ligesaa meget, 

der vilde da kun være loo Pund Sterling tilbage i i 

England, hvoraf de vel nok beholdt noget. Det er nødvendigt 

at faa det forandret, faar jeg de daarlige 

Fragter tilligemed Ophold 

.... den 7de. Morgen, med smukt Vejr, Nattefrost, : 

ved at komme herfra Klokken lo Tiden, Ladningen er 

mest ombord. ...... 

Stettin lo/lo Søndag Eftermiddag. ', 

Ankommen lykkelig hertil, ligger nu velfortøjet I 

klar til at losse imorgen. Reisen er gaaet heldig og I 

godt, men Fragten er lille, og Fragten fra Danzig til \ 

Norge er just ligesaa, 15 Mark pr. 2.5oo kg. eller 12 j 

Mark pr. ^f.ooo kg., just hvad Fragten var midt i Sommer^. 

Jeg vilde ønske Kaas vilde taget noget af Breyens Part,! 

da kunde vi da vente at tjjene lidt, ellers faar jeg see! 

at gjøre anden Udvei I


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S ¥ H. ;Breve - 5, 

Stettin 12. October 1886. : 

Jeg har her truffen en troende dansk Skibs-; 

fører, som har sin Hustru med, Capt. Hagedorn, Dampskibet 

"Skjalm Hvide", og har tilbragt et Par behage- ; 

lige Timer ombord hos dem ; 

Opholdet her bliver nok langt nok, jeg hav-; 

de ventet at blive udlosset i Aften, men hele Dagen i 

Morgen vil ogsaa medgaa, men hvad er der ved det at ! 

gjøre. 

Som omtalt har jeg skreven til Kaas om han havde 

Lyst til at være med til at tage noget af Breyens Part,' 

han er den eneste jeg veed, thi Mægler Christensen el- ; 

ler Hansen befatte sig vist ikke dermed. Hvad man kan 

have imod Kaas veed jeg ikke, han har altid vist sig 

venlig og tjenstvillig mod os, det er ikke godt som 

det er, da Breyens ikke kan følge Fragtmarkedet og Forholdene 

her, ellers er der næppe Tvivl om at de vare 

de bedste man kunde have med at du havde noget 

imod Kaas vidste jeg Ikke '• 

d. 13de. .... laftes kom Capt. Hagedorn og hans 

Kone herhen, det er unge Fold, hun af rig Familie, og '. 

de skal have en stor Part i Skibet selv, de have kun • 

lidet Omgang, da de anses for nogle besynderlige for- ; 

skruede nogen De kalder sig Grundtviganere, men: 

der er egentlig intet som skiller dem fra egentlige 

Kristne At Livet der ombord ikke er det almindex ; 

lige, ugudelige Liv som findes ombord i Skibene, og : 

saa har een eller anden ivrig Avisskriver sat i Avisen,: 

at "Skjalm Hvide" er en flydende Højskole, hvor Søfolkene 

skal uddannes til Venstrepolitikere. Capt. Hagedorrt 

er en flittig Dreng fra Nordslesvig (Haderslev Egnen) 

dg har gaaet paa Højskolen som voksen, ligeledes har 

Konen gaaet paa Højskolen. 

d. Ikåe laftes sent blev Skibet udlosset, 

nu er jeg paa Vel til Søs, Veiret er godt. ...... : 

Moss 22. October 1886. i 

Igaar ankom jeg lykkelig hertil efter en 

udmærket og heldig Reise fra Danzig, med Vinden øst- , 

lig og smult Vande langs Sverrig hele Veien herop. 

Idag har begyndt at losse, og skal være udlosset i ; 

Morgen Aften, for da at afseile til Idefjord (Frederikshaldfjorden) 

at lade Sten til Køningsberg 5/ pr. 

Tons, hvilket dog ikke er saa daarligt saa forhaabent- i 

lig Reisen vil kunne give lidt Overskud Paa Veien 

til Kønigsberg anløber jeg maaske København for at 

tage Kul og faa nje Fyrbødere, hvis det da passer • 

Tal med Christensens om, hvordan vi kan faa Laan 

paa Huset for at vi kan overtage noget mere af Actier- , 

ne i "Laura". Vil Nicoline ikke have en Actie, jeg haaber 

og troer at Skibet vil betale sig Hvis jeg 

vilde udbyde Actierne til Fremmede er der næ-p^pe Tvivl 

om at jeg kunde faa dem solgt, da Skibet selv til Nutidens 

daarlige Priser er mere værd end de 2o.ooo Kr., 

men jeg vilde helst arbeide for os selv og haaber det 

vil gaa 

Dampbaaden "Agnes" var solgt til Grosserer Christiansen 

i Kjøbenhavn og hans Broder i Libau tilligemed 

Capt. Jensen, er nu af dem solgt til Norge, mejf 

hvad Pris ved jeg ikke, det er kedeligt for Jensen, 

:


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S ¥ H, 

selv om han kan have tjent noget paa sin Fjerdedel, 

thi han er saa uden Emploi, den har ikke været ude at 

sejle siden de kjøbte den af Ellen Selskabet 

Det var altsaa ikke Herrens Vilje at Kaas skulde 

være med i "Laura", og Christensen vil vist ikke. Saa 

vi faar nu see hvordan, hvis vi kunde faa 4.ooo Kroner 

laane i Huset og tage Actier for de 5-600, vil de Breyens 

kun have loo Pund Sterling og Mr. Lishmann loo Pund 

Sterling, da have vi det meste eller det hele Skib paa 

4.000 Kr. nær, hvilket vel vilde være bedre. Maaske vi 

ogsaa kunde faa mere end 4.000 Kr. paa Huset.. ...... 

.Fragterne synes at bedres lidt, bed Christensen 

at telegrafere til Breyen naar der kommer Meelfragter 

eller noget i Markedet som med Sandsynlighed kan lønne 

sig, det kunde jo være jeg da kunde komme hjem eller i 

Nærheden. ...... 

Idefjord 26. October 1886. 

I Søndags Morges tidlig afseilede jeg fra 

Moss og ankom til min første Ladeplads, Krog-Strand, 

lidt over Middag. Toldvæsenet, som skulde komme fra 

Strømstad, k Mile derfra, kom samme Aften, og Mandag 

Morgen begyndte Indladningen af Trappesten. Efter at 

have faaet 7k Tons Sten der, maatte jeg forseile til 

norske Siden, fik en Deel Sten der i Formiddags og 

maatte da atter flytte til Stedet hvor jeg nu ligger 

og skal have Resten. I Morgen Middag bliver jeg vel 

færdig, skal da anløbe Frederikshald for at klarere, 

og haatøer imorgen Aften at være tilsøs 

Jeg kunde ikke blive overens med Stuveren igaar Morges 

og var største Delen af Formiddagen I Arbeide med Stenlasten, 

hvilket vel nok ikke var saa heldigt, da jeg i 

Forvejen ikke er saa vel, men man kan da heller ikke 

rent underordne sig disse Fyres Forgodtbefindende og 

betale alt hvad de forlanger, og Hovedet bliver nok 

godt igjen, det er vel Ikke andet end en stor Tandbyld. 

Kl. k Em. den 27- er færdig til at afseile fra 

Frederikshald, har været hos en Doctor og faaet skaaret 

Hul paa Tandbylden 

Kjøbenhavn 29. October 1886. 

I Formiddags kom jeg hertil med en stiv Kuling 

af SO., har nu faaet Kul og Proviant og er seilklar, 

men har opsat Seiladsen til Imorgen, da det blæser for 

stærkt til at kunne udrette noget. Fragterne ere nu 

lidt bedre, og haaber jeg at skulle tjene lidt bedre 

de næste Reiser. ...... Tal med Mægler Christensen og 

andre som kjender dertil om Laan I Huset, jeg ser ikke 

andet end at det er vor Pligt hurtigst muligt at løse 

Breyen ud fra saamange Actier vi kan 

d. 3o. Klokken var 12 i Aftes da jeg sluttede dette, 

og saa glemte jeg Tossehoved at faa det afleveret 

førend jeg lettede, men vil se at faa det iland med en 

Baad. Vejret er godt idag Saa snart jeg kan igjen 

skal du faa lidt Skillinger at Klatgjælden bliver betalt, 

der er dog tjent lidt, saa vi kan klare lidt, men 

see om vi kan faa Pengene paa Huset og løse Breyen ud. 

Du behøver ikke at lade dig forlyde med, hvormeget vi 

har i Baaden, thi det kunde hænde det blev anset for 

saa stort, at vi fik uforholdsmæssig Skat, og vi har 

dog en hel Deel Gjæld at afbetale paa. Hvis du ikke har 

talt med Christensen om at bestyre den, saa lad det 

ligesaa gjerne bero indtil videre, det er maaske bedre 

Breve - 6.


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S W H, Breve - 7> 

Kønigsberg 1. November 1886. 

Idag er jeg lykkelig ankommen hertil og har tele-i 

graferet, at du paa din Fødselsdag kan vide mig velankommen 

og glad. 

Med Hensyn til at laane 1 Huset, da lad det bero : 

indtil videre, naar I alle ere imod at det sker, der 

aabnes mig vel nok en anden Udvej for at komme ud af 

det ubehagelige Forhold til Breyen, og ligesom ogsaa er '. 

Skyld i, at han er samtidig indkommen i, thi det er 

ikke ham, men Engelskmanden, som er hans Compagnon, der i 

egentlig er den bestemmende for Øieblikket, han har 

nemlig flest Penge. Nu har de sluttet Libau - Østnorge 

lk Mark pr. 4.ooo Pund, hvilket vel er temmelig godt, 

men sandsynligvis kunde jeg faaet samme Fragt til Aar- ; 

hus, hvilket havde været bedre. 

d. 2. Vi losser, men det gaar temmelig langsomt, saa 

Ladningen ikke vil være udlosset før imorgen Eftermiddag, 

da jeg saa afsejler til Libau Naar jeg først 

kommer lidt ud af Gjælden, som stod da jeg begyndte 

med "Laura" bliver det bedre men jeg har nu 

2.ooo Kr. til Assurancen at samle sammen til nu først 

i det nye Aar 

Libau 4. November 1886. 

....... Igaar Z% Eftermiddag blev jeg udlosset i 

Kønigsberg og afseilede strax derfra. Blev ved Toldvæsenets 

Velvilje udklareret Kl. 6,3o Aften og quitterede 

Lodsen uden for Kl. 4-8, hvorefter det gik rask 

herned med frisk sydlig Vind. Ved Middagstid kom herind 

og er nu allerede tillastet, saa jeg kan gaa tilsøs 

imorgen henad Middag, da Skibet ikke kan blive udklareret 

tidligere. Reisen gaar nu til Christianssand, men 

det er tvivlsomt, at Brev vil træffe mig der hvis vi 

faar nogenlunde god Rîse, men den kan ogsaa blive lang 

naar det falder forkert paa denne Aarstid. ....... Fra 

Breyens har jeg haft Brev, men nu lader det til de Ikke 

holder saa stærkt paa at sælge 

Den 5- Morgen. Vejret godt, og jeg gaar tilsøs. 

Christianssand 9- November 1886. 

I Fredags den 5* ved Middagstid afseilede jeg fra : 

Libau, passerede Sundet i Søndags og ankom hertil imor-: 

ges. Reisen har, skjønt det er sent paa Aaret, gaaet 

særdeles heldigt og godt. Herfra skal jeg til Drammen 

og siden til Idefjord for at lade nogle Steen hvert 

Sted for Stettin, 6 Mark pr. Tons. Fragten er jo ikke i 

saa Ilde, men dette at seile først til Drammen og siden; 

til Idefjord er jo galt nok, men hvad er derved at gjø-; 

re. Fra Stettin gaae Reisen til Libau at lade Rug til 

Åhus 12 Mark pr. Læst, hvilket jeg sluttede da jeg var ; 

der. Da det har regnet hele Dagen er de ikke begyndt at; 

losse endnu. I Søndags havde vi en hel Kuling af SV. og; 

vestlig, ellers vilde Rosenkold have gaaet fra ved Dragør, 

men jeg kunde ikke stoppe. ..... 

lo. November. Ogsaa i Dag er det Regn og ingen Losning^ 

og jeg har selv gjort en Feil og ikke set at der i Cer-, 

tepartiet stod løbende Dage, og i Connossementet Arbejdsdage 

Efter at jeg er kommen i Havn er Vejret 

bleven rigtig urolig og blæsende, saa det er godt jeg 

naaede frem


PA KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S ¥ H. Breve 

Krogstrand 19• November 1886. 

Efter at være udlosset i Christianssand I 

Fredags Aften gik jeg om Løverdagen henad Aften tilsøs, 

men Vinden var stiv NO. som friskede mere til, og tilsidst 

kunde jeg ikke avancere imod Strøm og Vind, vend-, 

te derfor om igjen og kok ind til Christianssand ved 

Midnat. Søndag Morgen tog jeg Bekjendt manden og gik 

indenskærs, naaede lidt vesten Arendal, hvor vi laa til 

Mandag Morgen, fortsatte da igjen og var i Drammen Kl. 

12 Nat. Tirsdag Morgen gik jeg til Lastepladsen og var 

tillastet om Aftenen Kl. 9- Kl. 12 afseilede jeg igjen : 

med et stygt Veir med Regn og Blæst af Syd, var om Man-dagen 

ved Laurkollen, hvor Bekjendtmanden gik iland, og 

sellede jeg selv derfra til Strømstad, hvor jeg skulde • 

klarere og laa Natten over. Igaar Morges fortsatte her-: 

til, begyndte at lade og vil være færdig her idag Mid- ' 

dag. Vejret er smukt, og haaber jeg kommer tilsøs 1 Aften. 

I Christianssand lod jeg indrette til at tage Vandballast 

1 Tunnellen, hvilket tillige med noget andet 

nødvendigt Reparation løb op i ^52 Kr. og saaledes tog - 

Fortjenesten fra denne Reise, men det var nødvendigt og 

vil i Længden betale sig igjen, da jeg nu venter at kunne 

undgaa at tage Sandballast. ...... 

Swinemunde 26. November 1886. 

laftes blegy Skibet udlosset og jeg er nu paa Vejen 

til Swinemunde, men det er en halv Storm, Vinden NV. , 

maaske nordligere, det er derfor tvivlsomt hvorvidt jeg ; 

gaar tilsøs. Af Fragten har jeg kun kunnet sende: 

2oo Kr. til Heckscher, ellers er Resten gaaet i Udgifter, 

Men jeg har nu Kul for 12 Dage og 15o Rubler med til 

Libau, imidlertid er der kun lidt Overskud, dersom der 

er noget. Ahus Fragten haaber jeg vil give lidt mere. 

Stettin er i det hele en dyr Plads ;


PÅ KRONBORG 

;s Laura ex Ellen ex Roll Call. N S ¥ H. Breve - 8.^ 

Libau 28. November 1886. 

Ankom lykkelig og vel hertil imorges efter en rig- : 

tig god og heldig Rejse med godt Vejr. Fragterne ere smaa 

her, men jeg har en god Fragt ...... 

d. 29 Nu er Skibet tillastet og klar til at ; 

gaa tilsøes imorgen Formiddag, men det blæser omtrent i 

en Storm af vestlig, og derfor liden Udsigt til, at der; 

bliver nogen Seilads. Flere Skibe, som blev tillastet 

igaar ligger ogsaa endnu. Jeg har nu sluttet for næste ; 

Reise, 12 Mark herfra til Danmark, nordligst Aarhus, 

naar det gaar heldigt er det ikke endda saa daarligt, 

naar jeg saa kunde faa en Meellast fra en dansk Havn 

derefter, haaber jeg det nok kunde give lidt Overskud. ; 

Åhus 5- December 1886. 

_ Nu er jeg lykkelig ankommen hertil efter 2 Dages 

Reise fra Libau, hvorfra jeg afseilede i Fredags Morges. 

Vejret har paa Reisen været ret godt. Vinden SV. 

og V. mest med stiv Kuling og temmelig Søega.ng, dog gik' 

"Laura" nok saa pænt en k-3 miles Fart, stadig fremad. '. 

Fra om Søndagen jeg kom til Libau kom kun et eneste 

Skib tilsøs førend Fredagen, nemlig en lille tom svensk 

Postdampbaad, alle andre maatte tøente paa bedre Veir. 

Fredag Morgen vare vi nogle Smaabaade, der kom tilsøes,; 

men der var temmelig Sø paa Barren, saa af de lidt større 

Baade kom vist ingen ud. Her er det Frostvejr og noget 

koldt med Skøjteis paa Bækkene, i Rusland var deri-' 

mod ingen Kulde, hvilket synes besynderligt. Hvis Vejret 

tillader det venter jeg at være færdig her i overmorgen; 

og afseile til Libau igjen 

Næste Reise gaar til Danmark, maaske Aarhus, vi • 

faar da se om der muligt skulde være en Last at faa fra 

Danmark Igjen 

Åhus 7. December 1886. 

Imorgen Formiddag venter jeg at blive udlosset og '•• 

kunne afseile herfra. Barometret staar meget lavt. Idag 

har jeg besøgt Kjøbmanden, som bor i Christiansstad .. ' 

Den 8 laftes sent efter at være kommet tilbage 

fra Christiansstad skrev jeg dette, nu er jeg ud- ; 

losset og saavidt seilklar, venter kun paa Papirerne 

og Fragtopgjørelsen. Vejret er jævnt godt, Barometret 

lavt, men dog opadgaaende 

Libau lo. December 1886. 

I Formiddags er jeg ankommen hertil og skynder mig 

at sende dig nogle Linier, da Veiret er saa uroligt og . 

stormfuldt, og man igjen her venter en Storm. Fredag 

Eftermiddag gik jeg fra Åhus med stiv Kuling af SV., 

Barometret meget lavt og senere faldende, Kulingen tiltog, 

og da jeg lidt over Midnat var passeret Øland, 

blæste det en Storm af SSV. og S. Jeg drejede da til 

Vinden og med kun Vandballast var Skibet let og laa 

højt paa Vandet, saa den laa rigtig godt, undtagen at 

den tumlede sig dygtigt. Kl. 9 igaar Morges bar igjen j 

af og styrede saa smaat efter L.bau, var hernedenfor 

i Morges Kl. k med godt Vejr og kom ind Kl. 9*3o. 

Hvor jeg skal hen er endnu ubestemt, maaske


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S ¥ H. ; Breve - 9, 

det bliver Norge eller dansk Havn næste Reise. Fragterne • 

ere nu lavere, lo Mark til Sundet, saa det er godt jeg 

sluttede strax man bød mig 12 Mark til Danmark. Saasnart ;' 

jeg faar at vide hvor jeg gaar hen skriver jeg igjen. 

Grunden er vist, at Afskiberen ikke har solgt Lasten. 

Libau lk. December 1886. 

Idag er jeg tillastet klar til at afgaa til Karrebæksminde 

og vil telegrafere naar jeg gaar tilsøs 

Opholdet der bliver kun 2-3 Dage da jeg atter skal til_ •: 

bage hertil og lade Sydsverrlg, lo Mark pr. Læst 

Fragterne ere igjen gaaede ned, men man maa jo tage 

det som det er. I Søndags spiste jeg Middag hos Mægleren, 

Gaasesteg og Budding, han har tidligere været Skibsfører ' 

og Konen har seilet med ham for en Del. Hvornaar jeg kan ." 

komme tilsøs er uvist, sa Veiret er uroligt og stormfuldt, 

men det forandrer vel. Sidste Reise var jeg heldig, Skibe 

som gik herfra efter mig havde havt svære Storme, en Dampbaad 

bestemt for Stettin maatte søge ind til Danzig med 

Havari. Dampskibet "Danmark" har ligget i ik Dage og har 

ikke kunnet komme ud for Vandstanden for lav med Søgang 

paa Barren. "Erik" kommer to Dage efter mig sidst - 

Karrebæksminde 19« December 1886. 

Igaar i Mørkningen ankom jeg lykkelig hertil og 

telegraferede dig Ankomsten, da det jo ikke er saa dyrt 

og Vejret er uroligt. Onsdag den 15. Middag gik jeg ud 

fra Libau og havde godt Vejr den første Dag, men senere 

Kuling af vestlig uden dog at være Storm. VI gik gjennem: 

Grønsund og havde Lods hele Vejen undtagen fra Grønsund , 

til Stubbekjøbing da det var Snetykke. Hjem kan jeg ei \ 

rejse, da der ei er Tid. Onsdag Middag skal Ladningen 

være udlosset og gaar det da til Libau igjen for at lade. 

til Sydsverrig lo Mark pr. Læst Nu i Januar er 

et halvt Aar gaaet og Regnskabet maa sluttes for den Tid. 

Hvis at Tiden tillader burde jeg en Tur til Kjøbenhavn 

for at tale med Assurandørerne, men sandsynligviis er 

Connossementet ikke kommet, og jeg vil være bundet her 

i Morgen med at faa Bankgaranti, saa Ladningen kan begyndes 

Breyen (Carl) har faaet en Søn, det• 

er No. k, Moderen og den Lille befinder sig vel, skriver 

han. Efterhaands som han kommer mere ind i disse Fragter 

gaar det bedre, og ved! Hjælp af Martens i Libau haaber 

jeg det vil gaa nok saa godt næste Aar, og ingen Grund 

til at ønske Forandring. "Laura" synes ogsaa i det Hele 

at være bedre Skib end jeg havde ventet. Der er budt 

1.75° Pund Sterling for den. Her skal jeg have Kul, saa • 

der bliver ikke stort tilovers fra Fragten, men forhaabentlig 

tjerner jeg dog noget tilovers og har det foruden 

Skippergagen, der Ikke er saa ringe, men alt kan ikke 

komme paa een Gang Dampskibet "Kjøbenhavn", et 

af Heckschers Skibe, er forlist i Nærheden af Horns Rev, 

Nordsøen, og man befrygter, at Captainen, Styrmanden og 

begge Maskinmestrene ere druknede tilligemed 2 Mand fra 

en engelsk Fiskekutter, der var roet hen for at bjerge 

dem. Forøvrigt er der vist skeet flere Ulykker, da Veir-' 

liget har været saa uroligt Hvorvidt jeg kan faa 

Kul til Rejsen her ved jeg endnu ikke, ellers faar jeg 

forsøge i Stubbekjøbing, der ere de baade dyre og mindre 

gode, lader det til. 

Stubbekjøbing Zk. December 1886. 

Nu er jeg ved at tage Kul, Vejret er godt, og


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S ¥ H. Breve - lo. 

haaber jeg før Aften at være tilsøs, Grønsund ud 

Igaar var det rigtig daarligt Veir med Snefog, jeg gik 

hele Dagen og spekulerede paa at seile, men maatte opgive 

det, hvorfor jeg først afseilede fra Karrebæksminde 

imorges. Det bliver destoværre en dyr Fornøjelse, at der 

ikke var Kul at faa der, men derved er intet at gjøre. 

Libau 27. December 1886. 

Iformiddags er jeg lykkelig ankommen hertil efter en' 

heldig og god Reise med rigtig godt Veir. Som jeg tilskrev dig 

var jeg Onsdag Aften udlosset i Karrebæksminde, men kom 

formedelst Snetykke ikke derfra før Fredag Morgen. Ved 

Middagstid ankom Stubbekjøbing, hvor anløb for Kul og ankrede 

udenfor Havnen for at undgaa at betale Havnepenge. 

En Jagt kom langs Skibet med Kullene, men det gik langsomt 

med at faa dem ombord, og da jeg henad Mørkningen 

havde de 12 Tons ombord blev det Snetyk, og jeg fik lig- ; 

ge Natten over der. Gik tilsøs Juledags Morgen med godt 

Veir, som vedblev hele Reisen. Kl. 3 i Nat ankrede et 

Stykke syd for Låbau i en Snebyge, og blev saa ligende 

til Dagen kom og jeg kunde se, hvor jeg var, da vi lettede 

og kom lykkeligt herind Du tænkte vel, at jeg 

var tilsøs Juleaften, men istedetfor var jeg iland og 

dansede om Juletræet. Jeg blev nemlig indbudt af Grosserer 

Wulff 1 Stubbekjøbing og var saa hos dem Juleaften, 

spiste med dem, første Ret kogt Torsk og Kartofler, anden 

Ret Haresteg, derefter gik vi i Kirke og saa tilbage, 

fik Æblekage og et Glas Vin, dansede om Juletræet, og siden 

paa Aftenen var med dem hos hendes Fader, hvor der 

ogsaa var Juletræ, det var særdeles venskabelige Folk. 

Imorgen Aften haaber jeg at være tillastet og af- : 

seile lovermorgen til Carlshamn. Derefter her tilbage og 

sandsynligviis lade for Carlshamn igjen. Denne Rîse har 

jeg lo Mark, næste Reise 12 Mark pr. Læst a ^.006 Pund 

Rug, hvilket er lidt bedre end den kjøbenhavnske Baad 

"Ajax" er sluttet til, der har 13 til Danmark. Breyens 

synes nu at være veltilfreds med Actierne i "Laura". 

Han (Carl Breyen) mener der kunde faas 2.000 Pund Sterling 

lig 36.000 Kr. for den, men at det ikke vilde være 

fornuftigt af mig at sælge. Det er koldt og Sneveir, men • 

jeg er sund og rask. Faar vi Isvinter, saa jeg maa lægge 

op, iler jeg naturligvis hjem, men jeg vil hellere ønske 

at kunde blive ved at tjene lidt. Det kan jo ogsaa hænde, 

at jeg faar en Fragt til Havn i Nærheden, saa jeg kan 

gjøre en Sviptur hjem 

Carlshamn 3o. December 1886. 

Igaar ved Middagstid gik jeg ud fra Libau og ankom 

hertil i Aftes Kl. 6. Rejsen er gaaet særdeles heldigt og 

godt, med godt Vejr og god Vind. Skibet er nu indklareret 

men hvorvidt jeg faar begyndt at losse imorgen er noget 

uvist, da man siger jeg kom for sent til at give Ladningsmodtageren 

Notice, og at han derfor ikke er forpligtet 

til at begynde førend Mandag, i hvert Fald faar jeg ligge 

Nytaar over her. Afseilingsbrevet fra Libau kan du 

endnu næppe have, ligesaa er Connossementet paa Lasten 

ikke kommen hertil, og jeg maa se imorgen at faa Bankgaranti 

for at kunne losse. I Libau var det Tøveir, men 

her fryser det temmelig stærkt. Vinden NO. Hetffra er Bestemmelsen 

Libau og sandsynligvis her tilbage igjen. ... ' 

... Imidlertid er det jo ikke vist man kan blive ved at 

sejle for Is, men bedst var om jeg kunde blive ved at 

holde gaaende og tjene lidt, men det kan jo ogsaa være • 

et indbildt Haab, som skuffes. j


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S ¥ H. :Breve - 11. 

d. 31* Morgen. Vi have begyndt at losse, Veiret 

er smukt, men koldt• • 

Libau 7. Januar 1887. 

I Aftes Kl. 9 kom jeg lykkelig hertil og gik ind i 

Havnen uden Lods da det var Maaneskin og lyst. Vinden paa 

Prisen har været stiv SO.lig, en halv Storm, men "Laura" 

gik dog saa jævnt fremad, rullende dygtig, men let paa 

Vandet.Denne Reise skal jeg til Carlshamn, derefter her 

tilbage Igjen og saa til Kolding, hvad mener du da om at 

rejse en Tur over til mig, det er da ikke saa langt og 

kan da Ikke være saa kostbart. Der er en anden Dampbaad 

som skal lade førend mig, saaledes bliver jeg ikke lastetførend 

imorgen. Man vil nok arbejde paa Søndag, men det 

er vel ikke ret at tillade dem det. Idag er det Andenju- : 

ledag her og ingen Arbejdsdag. Jeg er inviteret til Middag 

af Mr. Martens og skal derfor snart iland. Fra Breyen. 

har jeg haft Brev der er næppe nogen af dem 

der nu vil sælge hvad de har i "Laura", da det viser sig, 

at den selv til de lave Fragter vi haver kan bære sig, 

og der er jo budt omtrent det dobbelte for den. Havde vi 

den første Tid laant paa Huset og kjøbt vilde der ikke 

have været noget i Vejen, nu er det for sent, men det er . 

jo da godt som det er Saasnart jeg faar Regnskabet 

iorden med Skibet bliver det vel bedre med Penge, 

da jeg ikke tjener saa ilde endda Det er muligt 

at man kan opnaa 12 Mark pr. Læst for 2 Reiser herfra til 

Øresund, men jeg ved ikke, hvorvidt det vil være heldigt , 

at slutte endnu, da der jo godt kan komme Vinter, nu er 

det Tøvejr her. Efterat at have spist Kalkunsteg til Middag 

Eos Hr. Martens maa jeg slutte for at faa Brevet med 

Posten, at det kan komme med i Aften. ........... 

Libau, 9« Januar 1887. 

Jeg læste i Dag Texten for Helligtrekongersdag 

for Mandskabet i Vilh. Becks Postille. 

d. lo. Aften. Skibet er nu tillastet og klar til 

at gaa tilsøs imorgen tidlig, Vinden er I Aften østlig 

med lidt Frost og har staaet saaledes hele Tiden mens jeghar 

været her. Bestemmelsen er Carlshamn 

Fra Carlshamn skal jeg sende nogle Skillinger igjen, sid-: 

ste Fragt blev der ikke stort tilovers af, denne Gang har' 

jeg 2 Mark mere, det hjælper da noget, 12 Mark, næste 

Rejse 14- Mark til Kolding 

d. 11. Morgen. Lodsen ombord, Vejret godt og nu 

gaar vi tilsøs. ...... 

Carlshamn 13* Januar 1887. 

Igaar Eftermiddags ankom jeg lykkelig hertil ef- : 

ter en rigtig god Reise fra Libau med god Vind og godt 

Veir. Idag losser vi paa Kraft og skulle være udlosset i ' 

Morgen Aften. Hermed sender jeg 12o r 

Det var bedst hvis du kunde være i Kolding naar jeg • 

kom dertil, da Tiden er saa kort, 2 Dage, men om jeg gaar' 

efter Kjøbenhavn kunde du maaske følge med dertil, at 

følge med? til Libau bliver for koldt. Fra Libau til Kolding 

vil med godt Veir og Vind tage 3i- Dag omtrent. Gaar • 

jeg saaledes fra Libau Tirsdag Morgen den l8. vilde jeg 

kunde være i Kolding Fredag Eftermiddag den 21. og maaskegaa 

derfra igjen Tirsdag den 25«) hvis der ikke kommer 

lis og andre Forhindringer. I Tilfælde at jeg ikke kan 

komme til Kolding for lis, skal jeg losse i Frederits, ! 

men for Øieblikket er der vel ingen Is som hindret ;


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S W H. Breve - 12. 

Memel 25- Marts 188?. 

Igaar Formiddags kom jeg lykkelig hertil efter 

en heldig R ise med godt Veir og begyndte efter Middag 

at lade, hvilket er gaaet saa nogenlunde jævnt, saa Summet 

vil være fuldt 1 Aften, hvis vi ikke var bleven opholdt 

for Længder, imorgen Aften venter jeg at være tillastet 

og maaske komme tilsøs hvis Vejret er godt. Ladningen 

bestaar mest af Brædder ligesom sidst. Der er intet 

sluttet for næste Reise, om du derfor kunde faa no- ; 

gen flere Oplysninger om den Rute Stettin-Nakskov-Aarhus 

kunde du underrette Breyen derom, da det jo vilde være i 

en heldig Fart om der kunde tjenes noget. Schwederskys ' 

mente der maaske kunde faas en Sædfragt herfra næste 

Rejse til Flensborg, ellers er der Trælast til Elben og' 

Stykgods tilbage igjen, men det er jo en lang Vej for 

saa lille et Skib Løverdag Eftermiddag ; 

Kl. %k. Nu er ladningen ombord og jeg venter at komme 

tilsøs i Aften. Vinden er sydlig, og Barometret, som er; 

temmelig lavt, gaar saa temmelig op. Jeg har noget mindre 

Dækslast end sidste Reise. 

Lubeck 3o. Marts 1887. 

Igaar noget over Middag ankom jeg lykkelig hertil 

efter 2 Dages Reise fra Memel med godt Veir og venter 

at afseile imorgen Aften herfra til Libau for at 

lade Rug til Sydsverrig lo Mark eller Danmark 12 Mark 

pr. Læst. Disse Rejser giver Tab frygter jeg, i Stedet 

for Fortjeneste, men Libau Reisen haaber jeg vil være 

bedre. Andenstyrmanden har været syg og holdt Køjen 

hele Reisen, men er nu bedre, og det gør det mindre 

behageligt for mig, og jeg er bleven en Smule forkjølet. 

ellers har jeg det godt. Tømmermanden menstrer jeg af 

her og han reiser hjem, da han venter at kunne komme 

paa Læsø Trindelens Fyrskib. Han er da nærmere hjemme, . 

og jeg vil se at hjælpe mig uden indtil jeg kommer til . 

Danmark eller Sverrig. Køjen i Kammeret er han færdig 

med, men der er mere at gjøre endnu, og Værktøj har jeg. 

ikke ombord. 

Libau 2. April 1887. 

I Torsdags Aftes afsejlede jeg fra Lubeck med 

Vinden sydlig og Stormsignal oppe, hvorfor jeg ventede i 

uroligt Veir, men skjønt Barometret vedblev at falde : 

lige til imorges og da var meget lavt, har Vejret paa i 

R isen været rigtig godt. laftes Kl. 11 ankrede her- • 

udenfor og kom ind imorges - 

Fragtmarkedet er daarligt, og det kunde synes som om 

der intet skulde blive at sejle med i Aar. Det er nu 

blæst op til Storm, men jeg er lykkelig i Havn forend 

den begyndte 

Den lo. Aften. Skibet er nu tillastet klar til at seile 

til Kjøbenhavn, men der er nogen Sø paa Barren, Vin-r 

den vestlig, og det er jo et Spørgsmaal om jeg kommer 

ud i Morgen ellers kunde jeg maaske komme Fredag til 

Kjøbenhavn ! 

Libau 19* April 1887. j 

I Løverdags Eftermiddag ankom jeg lykkelig her-; 

til, men fik ingen Last igaar da det var russisk Paa- \ 

ske, hvorimod jeg idag bliver tillastet og kan formo- • 

dentlig iaften afseile til Vejle. Fra Kjøbenhavn afseilede 

jeg Onsdag Aften, men fik næste Dag stormende j 

af østlig med Sne og ankrede Torsdag Middag under Born-j-


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S W H. . Breve - 13- 

holm ved Rønne, hvor jeg laa til Midnat, da Vejret imidlertid 

blev bedre og jeg fortsatte R jsen. Moyel med Damp 

baad "Anna" er her og han skal til Aarhus. Underlig nok, 

han lod sin beholde Navnet "Anna", og hans Hustru hedder 

Laura, saa vi kunde bytte Navn med Skibene 

Andreas Breyen fra Leith traf jeg i Kjøbenhavn, han 

syntes ikke utilbøjelig til at lade Heckschers have Fragt 

slutningen for "Laura" hvilket maaske vilde være heldigere. 

Nu faar vi see. ...... Det er underligt haar man 

hører, hvormange, der bød paa "Ellen", da der begyndtes 

at tales om at den skulde sælges saa tidligt. Styrmanden,, 

som er med "Anna", en ældre Skibsfører, spekulerede paa 

at kjøbe den, og om Kørbye ikke netop havde været i Amerika 

vilde han havt den Kl. 6,3° Aften. Gaar jeg 

tilsøs 

Vejle 22. April l8#7. 

laften er jeg lykkelig ankommen hertil og bliver 

til Tirsdag eller Onsdag 

Vejle, Søndag 2k. April 1887. 

Rejsen er gaaet godt og heldigt hertil, men jeg 

har ingen Fragt og liden Udsigt til at faa noget, undtagen 

Martens kan skaffe en man kan sejle for. Fra Riga 

bydes lo Mark, men det er alt for usselt. Var det endda 

fra Libau. Det ser saaledes ud til at jeg faar ligge 

stille, men det koster ogsaa Du maatte gjerne 

sende det gamle Flag naar det er repareret, da det nye 

lider meget ved at skulle bruges bestandigt. Ved Leilighed 

maa du gjerne sy et mindre Flag, men jeg antager at 

tyndere Flagdug er ligesaa stærkt, maaske stærkere, end 

tykkere og tættere 

Vejle 26. April 1887. 

I Eftermiddag bliver jeg udlosset og sejler da 

til Kjøbenhavns Rhed, da det endnu ikke er lykkedes at 

faa en Fragt. Der har været tilbudt foruden det der stod 

i det Telegram du sendte 17 Pfennig pr. cub. fod Elletræ, 

(rundt) fra Borgå til Kjøbenhavn, men senere 11. Mark pr. 

Læst Rug fra Riga, 12 Mark Ollekager. Fragterne er i det• 

hele usle, men det bliver vel bedre, ellers bliver vel 

Resultatet at vi faar binde fast for en Tid 

Kjøbenhavns Rhed 28. April 1887. 

Dette skrev jeg som du ser den 26. i Vejle, men 

henad Aften fik jeg Telegram fra Heckscher, at han højst 

vilde betale lo! Mark fra Riga til Sundhavn, da De For- . 

enede tog det for lo. Saaledes tænkte jeg det vilde være 

nyttigst at lægge Skibet op, telegraferede Heckscher: 

"Ikke under 11, afsejler Svendborg", og gik jeg samme 

Aften tilsøs for at sejle hjem til dig, imidlertid viste 

det sig om Natten, at vi kuns havde lidt Kul, og da jeg 

ikke vidste nogen Besked om, hvordan man kan faa Kul i 

Svendborg, hvorvidt man skal betale Havnepenge o.1.fandt, 

jeg det ved nøjere Eftertanke ufornuftigt at løbe i Blinde 

og gik hertil og ankom igaar Eftermiddags Kl. 2. 

Kjøbmanden var nu villig til at betale 11 Mark, men kunde 

først sige til iaftes Kl. 7s derpaa blev jeg opsat 

til idag Morges, og venter jeg nu paa hvad det bliver. 

Middag: - Nu har jeg sluttet at lade Espetræ i Borgå, 

Finland, til Kjøbenhavn, 17 Pfennige pr. cub. Fod, men 

hvorvidt det kan betale sig ved jeg ikke, nu faar vi se, 

der var intet andet at faa.


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S W H, Breve - 1^, 

Kjøbenhavn 12. Maj 1887. 

Fragterne ere usle, jeg frygter denne Reise bærer; 

sig ikke, og hvad næste Reise bringer er et Spørgsmaal. 

Idag bliver jeg udlosset og skal lade Bomuldsballer til 

Reval 7/6 pr. Tons. Det er ikke meget, men vel bedre end 

at gaa i Ballast. I Reval er nu idag sluttet lo Mark pr. ' 

Læst Rug til Stettin, og har jeg givet Heckscher Ordre 

at slutte derfra om muligt til Botten og saa Trælast til - 

Danmark, da kan der vel blive lidt tilovers naar alt gaar' 

heldigt 

Reval 18. Maj 1887. 

Iforgaars Aftes ankom jeg lykkelig hertil efter en 

heldig Reise med godt Vejr og god Vind, begyndte at losse 

om Formiddagen og var udlosset i Aftes, begyndte imorges 

igjen at lade og er nu næsten tillastet. Fra Stettin har 

havt Brev at der neppe bliver nogen Ladning at faa der, 

hvilket jeg dog halvt havde gjort mig Haab om, hvor jeg 

da skal søge hen derfra ved jeg ikke. Dampbaaden "Anna", - 

som ogsaa ladede Bomuld hertil, er afsejlet til Set. Petersborg, 

her kunde han intet faa, men hvad han faar der-; 

fra ved jeg Ikke Reval er en gammel By, her i Nærheden 

var det efter Sagnet, at Dannebrog faldt fra Himlen 

ned. Det har tidligere været Fæstning med mange runde 

Taarne rundt om paa Murene lig Valdemarstaarnet i Vording 

borg. Egnen her omkring er smuk, noget lig Svendborg, men 

jeg har ikke været noget videre omkring og set Byen og 

Omegnen, her boer nogle danske Familier, Skibsførere, man: 

siger det er en temmelig billig Havn, og det vil snart 

vise sig om det er Tilfældet. I Eftermiddag traf jeg en 

troende norsk Skibsfører og var et Øjeblik ombord hos ham. 

Han havde Hustru og et Barn paa 9 Maaneder ombord. De skul 

de med paa Rejsen til Capstaden og Brasilien* Saa langt 

har hverken Du eller jeg været, og nu kommer vi det heller 

ikke. Han var fra Grimstad, Skibet fra Arendal, "Taurus." 

Det er frisk Brise af sydlig idag, saa den 

vil rulle naar vi kommer ud, og du kan være glad at sidde 

paa fast Jord, fri for Søsyge, ellers er Vejret godt. ... 

Swinemunde 25. Maj 1887. 

I Middags blev jeg udlosset og er nu paa Vej til 

Swinemunde og Riga for at lade til Danmark, er du da færdig 

at rejse med og Pigebørnene? I kunde jo sye ombord, 

naar I ere til og ikke have andet at gjøre. Idag sendte 

jeg loo Kr. fra Stettin pr. Postanvisning. Fragt var der 

ikke muligt at faa her, saa jeg løber tom, som ikke er 

videre fordelagtigt, da Fragten fra Riga er lille 

Martens Hustru er død i Kønigsberg, det er tungt 

for ham, som nu ingen har uden Sønnen, da han er fra Pom-, 

meren opgiver han nu maaske Forretningen og rejser dertil. 

Riga 3o. Maj I887. 

Igaar Middags ankom jeg lykkeligt hertil og har 

begyndt at lade, men det har begyndt at regne, saa vi vel 

snart faar holde op, og jeg kommer saaledes neppe herfra 

førend Onsdag den 1. Juni. Bestemmelsesstedet er saa vidt' 

jeg ved Kjøbenhavn, og der er talt om, at en Dame har væ-' 

ret og spurgt om hun kunde blive Passager med dertil, 

naar hun vilde tage til Takke med Bekvemmelighederne som ; 

jeg har det, kunde det være lidt Fortjeneste, da nemlig 

hendes Mand ogsaa skulde med og saa et Barn


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S ¥ H. Breve - 15. 

Rejsen hertil har været meget urolig med mere Rullen 

endn du er vant til, ligesom en Del Taage Martens ; 

har jeg idag havt Brev, at nu kunde der faas lo Mark for 

Sydsverrig 

Danzig 23. November 1887- 

I Løverdags Aftes Kl. lo var jeg udenfor Fahrwas-' 

ser og laa der Natten over til Ankers, kom herop næste 

Formiddag og begyndte at lade med Klid, venter i Eftermiddag 

at blive færdig og maaske i Eftermiddag at komme 

tilsøs. Dog er dette sidste usikkert, thi Dagene ere kor-: 

te. Rejsen hertil gik hurtmgt og godt med godt Vejr, men 

der er bleven tomt i Kahytten siden I forlod mig 

Dersom jeg kan flyde ind til Mariager Fjord skal jeg losse 

i Hobro, men det er usikkert, hvorvidt der bliver Vand 

nok, Skibet bliver lo-g- Fod Damper "Anna" ligger 

ogsaa her ladende for Odense. Nyholm med "Victoria" gik 

igaar til Kjøbenhavn. ...... 

Hobro 27. November 1887. 

Igaar Eftermiddags eller Aftes kom jeg hertil, 

blev indklareret, og var i Morges klar til at losse. 

Mægler har jeg ikke og sparer saaledes denne Udgift, 

eller noget deref, for jeg faar vel give lidt Drikkepenge 

extra. Her skal losses I.700 Centner, i Mariager 900 

og Resten i Hadsund, men det gaar langsomt med Losningen, 

og tvivlsomt er det om jeg bliver udlosset i rette Tid, 

Onsdag Middag. Rejsen er gaaet heldigt og godt skjønt Vejret 

har været noget uroligt. Da jeg i Onsdags skulde gaa '. 

fra Danzig blev det saa mørkt og tykt, at Lodsen ikke 

vilde gaa til Fahrwasser, men vi laa Natten over omtrent ; 

ved det kejserlige Værft, fortsatte saa næste Morgen med 

tæt Taage, og kom først tilsøs ved Middagstid. I Mørkningen 

passerede Rixhøft og fortsatte syd om Bornholm , 

passerede Falsterbo Kl. 2,3° Løverdag Morgen og Dragør 

henad 5» Det blæste saa at sige en Storm af SV., men saa 

tæt under Land følge vi det ikke. Da Nakkehoved var passeret 

styrede jeg op efter Spodsbjerg eller langs Sjælland 

for at have smult Vand, var heldig at faa se Schultz 

Grund Fyrskib og havde nu rumskjøds efter Fornæs, holdt 

derefter Landet op efter Randers Fjord, udenfor hvilken 

jeg gik til Ankers Løverdag Aften eller Søndag Morgen 

Kl. henad 1, lettede med Dagen, var heldig at finde tilstrækkelig 

Vand saa jeg igaar Aftes var her. Efter at 

have gjort alt klar til at losse tilbragte jeg Resten af 

Aftenen hos Modtageren her, en Consul Larsen, hvor der 

var et mindre Selskab, og havde en behagelig Aften 

Kul er ikke at faa her, saa jeg sandsynlig faar anløbe 

Kjøbenhavn. Hobro er en mindre By med ret nette Omgivelser, 

dog langt fra lig Randers eller Svendborg 

Tønderne ere ikke helt gode, men dog saa temmelig gode, 

i det daarlige Veir har jeg ikke kunnet undgaa at være 

mere paa Broen end egentlig heldig, men det jævner sig vel« 

Libau 4. December 1887. 

I Eftermiddag er jeg heldig ankommen hertil, Vejret 

har været stormende og uroligt hele Tiden. Onsfag 

Aften blev jeg udlosset i Hadsund og gik derfra Torsdag 

Morgen. Ved Midnat ankrede jeg paa Københavns Inderrhed, 

Vinden vestlig Storm. Fredag Formiddag Kl. 11 havde jeg 

faaet Kullene ombord og lettede, Vejret kuns lidt bedre, 

passerede om Aftenen Bornholm og laa igaar Aften underdrejet 

paa Halvvejen hertil for Storm og usigtbart af 

VSV. og Vest, hen paa Natten bedagede noget og klarede


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S ¥ H. Breve - l6. 

noget op, da vi igjen fortsatte, og kom lidt over Middag 

hertil. Lodsen kunde ikke komme ud, men jeg holdt ind alligevel, 

og det gik lykkeligt og godt. k Dampbaade som 

laa herudenfor, holdt siden bag efter mig, og godt er 

det at være i Havn, da Blæsten vedvarer. Imorgen tidlig 

skal jeg gjennem Broen og lade Klid samme Sted som sidst; 

13oo Centner Klid, 1500 Centner Byg og looo Centner Rug, 

Resten Havre, saaledes bliver jeg let lastet, hvilket ikke 

bliver nogen Skade paa denne urolige Aarstld, naar 

Fragten ellers svarer dertil. ..... Det er svært uroligt' 

Veir iaar og ganske anderledes end ifjor, Storm og stor-[ 

mende næsten hele Tiden, eller jeg maaske mere træffer 

det daarlige Veir paa Søen og derved føler det mere. Her 1 

staar en Skonnert paa Strand tæt ved nordre Pier, og en : 

anden skal være strandet paa Kysten. ...... 

Mandag 5. Kl. 5. Nu har jeg begyndt at lade, har ; 

Klid og 5oo Centner Byg inde og skal igjen Imorgen Kl. 5 

igjennem Broen, for saa at lade paa den anden Side af 

den. Vejret har Idag været godt, Vinden nordlig, flou. 

Det var tidligt, at Nielsen, Andersens Compagnon,-' 

maatte bort. Han var en velhavende Mand og havde arvet 

store Summer, siges der, ligesom han havde den største 

Part i Forretningen, man siger 3/5j Andersen 2/5» og at 

han endog var utilfreds med at give Andersen saa meget. . 

Dette forklarer, at Andersen tilbød mig et af Skibene 

uden Betingelser, men forlangte at jeg skulde skrive til 

Nielsen, der saa kom med Betingelserne om Actierne Vestergaard 

med deres Damper "Nifa" ligger her), det kan 

saaledes være, at det ikke var helt paa skrømt Andersen - 

tilbød mig den 

Udbyhøj 12. December 1887. 

Ved Solnedgang er jeg lykkelig ankommen til Udbyhøj, 

Indsejlingen til Randers Fjord. Rejsen har været me_ 

get urolig og stormfuld og er 2 Dage for lang. Onsdag 

Eftermiddag afgik jeg fra Libau, men Vejret som var ret 

godt, men Vinden sydlig, trak efterhaanden mere SV.lig 

og blæste næste Dag op til Storm. Jeg var naaet over til 

Utklippen og stod over mod Bornholm. Fredag Aften naaede 

Bornholm og holdt gaaende under Land til Klokken 4 Løverdag 

Morgen, da Vinden blæste af Nordvest, og jeg forsøgte 

at fortsætte over mod Sandhammer, men det gik kuns 

smaat og da Vinden op ad Formiddagen trak ad vestlig, 

VSV., bar jeg igjen af for Bornholm og ankrede op nord 

for Allinge, der laa k andre store Dampbaade tilankers, 

som havde ligget længere. Ved Midnat lettede vi igjen og 

begav os paa Vej, men det blæste en Deel endnu saa det 

gik kuns med en 3 Milles Fart, imidlertid gik det fremad. 

Kl. 8 iaftes passerede Dragør og har idag havt smukt 

Vejr og ankom her som nævnt iaften. 

Skibet var let lastet, saa vi ikke følte Søen saa 

meget som ellers vilde have været Tilfældet, og vi ere 

naaede frem uden Skade, her har Vejret været godt med 

Frost, hvorimod vi ingen Kulde haver havt. Barometeret 

har vi havt saa lavt som vi ikke har havt medens jeg har 

været ombord i "Laura". ...... 

Den 13. Nu er jeg i Randers og er begyndt at losse, mener 

at være udlosset lovermorgen Middagstid, nok til at komme 

tilsøs før Aften Naar jeg kommer Søndag til 

Libau kan jeg tidligst sejle derfra Onsdag. Man tilbyder 

mig samme Fragt igjen næste Rejse, det bliver saa lige 

til russisk Juul, hvis alt gaar heldigt


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S W H. Breve - 17- 

Randers 15- December 188?. 

...... Imorges blev jeg udlosset og havde tænkt at komme 

tilsøs og saa imorgen tage Kul i Kjøbenhavn, men det ; 

har været saa taaget, at Lodsen ikke vilde gaa, derfor 

ligger jeg her endnu, Kul har jeg saa taget her og anløber 

ikke Kjøbenhavn Naar det gaar heldigt kunde 

jeg maaske være her til Juulen Der er nu afsluttet 

for en Rejse Libau-Randers til samme Fragt, med halvt 

Havre. laftes var jeg inviteret af Boye til Aftensmad i ' 

Klubben, tilmed Mægler Andersen, Fader og Søn, de nye 

Chefer, som nu overtager Forretningen til Nytaar og et 

Par mere. Vi fik Beufsteg med Kartofler og Rødvin, derefter 

en Slags Budding eller Kage med Madeira. Jeg havde 

Hæderspladsen ved Hr. Boyes højre og han fulgte mig si- ; 

den helt ombord, saa nu maa du nok være lidt stolt, det ; 

er virkelig længe siden jeg har været til Selskab ; 

..... Fredag Morgen. Nu er jeg paa Vej tilsøes, men det. 

er endnu endeel taaget, og hvordan jeg derfor naar ud 

er usikkert 

Randers 23- Januar 1888. 

Igaar telegraferede jeg dig min Ankomst til Ud- • 

byhøj, det var dengang Taage, men lettede siden lidt, 

og kom før Mørket faldt paa Randers paa 1 Miil nær, 

hvor jeg laa Natten over. Kom derpaa hertil imorges og 

begyndte at losse i Middags. Jeg har sluttet næste Rej- : 

se med Martens fra Libau til Danmark nordligst Aarhus. 

16 Mark Rugbasis eller lk Mark Sydsverrig. Sejsen der- ; 

efter bliver maaske hertil Igjen. ...... R jsen er gaaet 

heldig og godt, men med nogen Taage, i Danzig var 

noget lis, saa jeg lastede i Fahrwasser hele Ladningen, 

men i Søen var ingen lis. Her er derimod noget paa Fjor-r 

den. Breyen tilbyder atter Last paa Esbjerg, men jeg har 

ikke Mod paa at sejle paa Nordsøen, naar det ikke er nødvendigt. 

Onsdag Eftermiddag venter jeg at komme herfra. • 

25« Januar 12 Middag, er udlosset og gaar tilsøen 

Voer 8. April 1888. 

..... Jeg er kommen herover og har faaet Mandskabet 

ombord, det koster hver Dag, og nu er Vinden NO. med 

Frost og vi har endel Is herudenfor, ss "Jyden" har væ- ' 

ret herudenfor i 2 Dage, igaar var baade "Ulier" og 

"Niord" igang med at skulle hjælpe ham ind, men de kunde 

intet udrette, saa han er vel gaaet til Grenaa. 

2 kjøbenhavnske Baade som skulde hertil ligger stoppet 

for Is i Sundet, saa det ser langvarigt ud. Forresten 

er jeg ikke alene som er kommen for tidlig, Kaptajnen 

paa Flensborg-Damperen "Avance", der ligger i Randers, 

kom tilligemed sit Mandskab samme Gang som jeg, ligesom ; 

Kaptajnen og Styrmanden til en Skonnert fra Fanø. "Laura : " 

ligger som da jeg forlod den for 6 Uger siden med Is omkring 

overalt, tilsyneladende er der ingen Forandring : 

og det fryser, sner og blæser idag med en Kuling af NO. ; 

som midt om Vinteren. Jeg kom herned Igaar, og den før- ; 

ste Dag jeg begynder Foraarssejladsen er saaledes en 

Søndag 

Mandag 9- Vind og Vejr den samme som igaar, og Udsigterne 

daarlige, men det kan jo snart forandre. Jeg teen- ; 

ker imorgen at gaa ned til Udbyhøj og gaa ind 1 Vinter- \ 

havnen, da Skibet ligger mere sikkert der. "Uller" pas- ; 

serede for lidt siden paa Vejen til Byen, han havde in- j 

tet kunnet udrette Vi har gjort rent idag og er !


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S ¥ H, Breve - 18. 

begyndt at male, hvilket Skibet trænger til. Kahytten er 

ikke bleven malet over det hele som jeg mente, nu vil jej 

imidlertid lade gjøre de Forandringer jeg finder passende 

først og siden male bagefter. Igrunden var det vel 

heldigt, at det ikke var malet altsammen, da selv nu er 

megen Malerdunst, og man kan ikke paa denne Aarstid sove 

med aabne Vinduer, den første Nat maatte jeg dog op og 

aabne Skeilentet midt om Natten 

Udbyhøj 12. April 1888. 

Jeg ligger her endnu uden nogen Udsigt til at komme 

tilsøs, der er ikke aabent Vand at se Vi maler: 

og ordner hvad vi kan, jeg har en Tømmermand til at lave: 

en lille Luge agterfor Kahytten, saa disse Skabe kan blive 

lukkede, hvorved der bliver friskere og behageligere 

I Kahytten, ligesom Pladsen, naar det naaes at faa det 

tæt i Hækken, kan bruges til Proviant og andet, men Skottet 

maa flyttes lidt for at faa Plads til Lugen, naar 

den først er lavet, man maa jo tage Tiden lagt og faa 

det gjort medens man kan Jeg opholder mig ombord, 

da Vejret og Føret ikke er det bedste, kuns den første 

Aften besøgte jeg Controlleur Rasmussen, som jeg vel tidligere 

har talt om at jeg har sejlet indenbords med i 

1854, han var dengang Matros og jeg Ungmand, den Gang 

vare vi unge, nu er vi bleven gamle og graahaarede 

Udbyhøj 15- April 1888. 

Endnu ligger jeg her, og Udsigterne ere daarlige. 

Is saa langt man kan se tilsøs, saa jeg kunde godt være 

bleven nogle Dage længere hjemme uden at have forsømt 

noget 

Strømstad 19. Apfcil 1888. 

Iforgaars Eftermiddags skiltes Isen ad udenfor 

Udbyhøj, og igaar Morges gik jeg tilsøs, Vejret godt, 

men taaget, Vinden sydlig. Kuns tæt under Land var der 

nogen Is, men saasnart vi vare komne igjennem dette Bælte 

var der ikke Spor af Is at opdage, dog gik jeg øst om- 

Læsø for at undgaa den Is man ialfald kunde forudsætte 

maatte findes om Øen i Læsø Rende. laftes i Mørkningen 

passerede Vinga (Gothenborg) var herunder ved Daggry, 

fik Lods og var herinde Kl. 7 u Morges, har siden forhalet 

til Kaj og er i Eftermiddag begyndt at lade, forhaabentlig 

bliver jeg færdig tidsnok til at komme tilsøs 

Løverdag Aften. Med Mandskabet har jeg havt lidt 

Uheld. For en af dem gled Foden, medens vi laa ved Udbyhøj, 

han slog sig lidt, gik derpaa en Dags Tid uden at 

sige noget, holdt siden Køjen, hvorvidt han har faaet 

Brok ved jeg ikke, men jeg turde ikke tage ham med og 

maatte sende ham til Hospitalet i Randers, og nu idag 

har Drengen knust Enden af den lille Finger paa venstre 

Haand, saa der er ikke mange nu til at bestille noget, 

ellers er alt vel ombord 

Jeg havde det ret behageligt i Udbyhøj, Controlleur Rasmussens 

er rigtig behagelige Folk. ...... Strømstad er 

en lille By, men om Sommeren opholder sig her en Del 

Badegjæster 

Randers 22. April 1888. 

Igaar lidt over Middag gik jeg fra Strømstad og 

havde en god Reise hertil. Vinden var god hele Vejen, 

NO. og østlig, temmelig frisk Kuling, saa "Laura" løb 

alt hvad den kunde i smult Vande langs Sverrig indtil 

Gothenborg (Vinga) og derefter syd om Læsø og herover,


PÅ KRONBORG 


hvor jeg fik Lods lidt før Middag og kom herop Kl. 3 

Eftermiddag. Siden er Kulingen tagen til, saa det blæser 

haardt, en lille Storm med Regntyk Rejsen var heldig 

og hurtig, og da jeg har godt Indtagende bøder den 

lidt paa det lange Ophold herpaa Fjorden. Onsdag venter 

jeg igjen at være færdig for at afsejle til Libau og her 

tilbage 

Den 23 Vor Hans skal blive ved at passe sin 

Skole, vil han tilsøs skal jeg skrive til Michal Nielsen 

i Sandvig, Arendal, og se om han ikke kan give ham en 

Plads i et af sine Skibe, med mig gavner det ham ikke at 

sejle, thi han bliver aldrig Sømand i en Dampbaad. ..... 

Helsingør 25. April 1888. 

Imorges afseilede jeg fra Randers og kom hertil 

ved Solnedgang, da ingen Kul fandtes i Randers var min 

Bestemmelse Kjøbenhavn, men der kunde jeg ikke naa at 

komme før det blev mørkt, og da der desuden er en Fare 

for Is bestemte jeg mig at tage Kullene her. Men det 

gaar langsomt, Kl. 11 har vi Halvdelen lo Tons ombord. 

Vejret har været smukt idag, Vinden nordlig, smult Vande. 

...... 

Libau 29. April 1888. 

Igaar Morges kom jeg hertil efter en heldig Reise 

og mestendels godt Vejr. Efter Middag begyndte jeg at; 

lade og fik en Del Klid og Havre i Skibet, men det gik 

dog i det hele langsomt, og førend Tirsdag Aften eller 

Onsdag kan jeg ikke vente at gaa herfra. Ladningen bestaar 

som tidligere af flere forskjellige Slags, og 

"Laura" bliver temmelig let lastet. Langs Siden af mig 

ligger Schmidt med ss "Christina", han som førte ss 

"Dan" for Carls og har været Navigationslærer i Dragør. 

...... "Christina", som er noget mindre end "Laura" 

staar ham i noget over 3°»ooo Kr., men Maskinen er ikke 

saa god som min og bruger flere Kul. Han har en Pige 

som Kok og Opvartning i Kahytten, som hans Kone har for 

hyret ham 

Randers k, Maj 1888. 

Rejsen er gaaet heldig og godt, men ved Udsejlingen 

fra Libau havde jeg et lille Sammenstød med en 

stor engelsk Dampbaad, hvorved Toppen af Fokkemasten og 

k Spænd Vanter brækkede, men det hele er ikke farligt. 

Skylden var tildels min egen, skjønt Lods jeg havde om- . 

bord ogsaa har nogen Skyld. Jeg telegraferede til Hr. 

Schrader (Assuranternes Agent i Kjøbenhavn) om jeg maatte 

reparere billigst muligt uden Havariomstændigheder 

og har faaet Svaret, reparer billigst og send os Regningen, 

det hele er vel godt loo Kr Den lille 

Dampbaad som averteres til Salg er vistnok "Djimphna" 

(den Baad Gamél kjøbte og Løjtnant Hovgaard gik til 

Nordpolen med) som nu Jepsen i Kjøbenhavn har kjøbt for i 

5.000 Kr. og sætter i Stand. Den laa ved Værft i Helsing' 

ør da jeg forleden var der for Kul. Det er jo et billigt 

Kjøb, men den vil neppe være videre fordelagtig at sejle! 

med i Fragtfarten, da den har for liden Maskinkraft og 

brænder forholdsvis mange Kul 

D. 5 Nu har jeg sluttet 3 Reiser, 16 Mark og en ; 

15 Mark foruden den jeg gaar paa, det er altsaa Beskjæf-; 

tigelse for et Par Maaneder, siden bliver der vel nok 

lidt igjen. Jeg mente det var bedst at faa sluttet no- \ 

get nu Fragterne ere gode, end vente, thi det er dog j 

usikkert at de holde sig, og med 15 og 16 Mark kan der ;


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S ¥ H. Breve - 2o. 

nok tjenes noget. Maaske bliver jeg udlosset til at kunne 

afsejle imorgen Eftermiddag, da Bønderne ere saa forlegne 

og intet har at give deres Kreaturer har jeg ment' 

det er ret at lade losse skjønt det er Søndag 

Libau 11. Maj 1888. 

...... Iforgaars Middags ankom jeg lykkelig hertil med' : 

nærved en Storm af Nordvest, saa Lodserne ikke kom ombord 

før inde i Havnen. Igaar Morges begyndte jeg at 

lade Havre, skal Idag lade Rug og venter at være færdig, 

og maaske komme tilsøs i Aften. Jeg anløb Kjøbenhavn 

paa Vej hertil for Kul. ...... Naar jeg er færdig med 

Agterskottet i Kahytten tænker jeg at ændre mit Kammer 

med Køjen paa tværs efter din Ide, maaske kan der da 

blive et Sted til Retirade ogsaa Jeg skulde 

hilse fra Moyell med ss "Anna", han gik herfra Imorges 

til Randers. Hagedorn, ss "Skjalm Hvide" er ogsaa her, 

han skal til Kjøbenhavn 

Randers 17- Maj 1888. 

laftes ankom jeg lykkelig hertil efter k Dages 

Rejse fra Libau, hvilket jo er langt nok, men vi havde 

stiv Kuling af Modvind hele Tiden. Losningen gaar lang-: 

somt, da der er 2 andre Dampbaade, som losser fra Libau, 

og Jernbanevæsenet kan ikke skaffe Vogne (Jernbanevogne) 

og saaledes kommer jeg næppe herfra før i Overmorgen 

Eftermiddag og gaar da atter til Libau ag atter her tilbage. 

...... Moyell med ss "Anna" var heldig, han kom ; 

hertil Mandag Morgen da ingen andre Dampbaade var her, 

men da flere ventedes tog man med al Kraft fat paa at 

losse ham, saa han næste Dags Formiddag kunde gaa herfra 

og jeg mødte ham ved Udbyhøj paa Vejen til Riga. ......; 

Randers 19. Maj 1888. 

Det bliver ikke som ønskede at blive udlosset 

i Dag paa Grund af de mange Dampbaade som var før mig, 

men lovermorgen Kl. lo venter jeg at kunne gaa herfra. 

Jeg tager Tømmermanden med paa Rejsen for at blive nogen 

lunde færdig med Kahytten. ...... 

Randers 25. Maj 1888. 

...... Jeg ankom hertil ved Middagstid, men begynder 

ikke at losse førend imorgen og bliver Ikke udlosset 

førend Mandag Aften, maaske dog tidsnok til at afgaa 

herfra. Man siger her, at Fragterne falder, men jeg er ' 

da beskjæftiget en Maanedstid. Rejsen har gaaet rigtig ; 

godt med gost Vejr og god Expedition I Libau 

Næste Rejse er til Randers, ligesaa den følgende : 

Thisted 28. September 1888. - 

Ved min Ankomst til Aalborg i Tmrsdags telegra-' 

ferede jeg dig. Lægter var klar, og vi begyndte strax j 

at losse over i den, dermed gik hele Natten og næste • 

Formiddag, thi Arbejdsfolkene drak sig halv fulde, saa i 

Styrmanden kom og purrede mig ligesom jeg var falden i : 

Søvn, og jeg maatte saa holde Tørn hele Natten for at 

faa det til at gaa saa nogenlunde. Saa gik vi da ifor- \ 

gaars Eftermiddag Kl. 2 fra Aalborg og fortsatte indtil: 

Mørket tvang os til at ankre et Stykke nedenfor Løgstør^ 

fortsatte igaar Morges igjen og kom godt igjennem Kanalen 

og var her i Aftes i Mørkningen eller ved Solnedgang, 

fik klaret til at losse og begyndte nu i Morges.


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S ¥ H, Breve - 21. 

Rejsen op ad Fjorden tog lang Tid, da det blæste næsten 

en Storm af vestlig eller Modvind, og med Skonnerten, 

som var Lægter for mig, paa Slæb, gik det kuns langsomt ; 

fremad. Lægteren vil koste en 3oo Kr. eller maaske lidt 

mere. Kanalpenge er llo Kr.. Lodspenge 5° Kr., saa der 

bliver høje Udgifter, men Fragten er jo ogsaa ret god. 

Luften synes mig saa kold i Aar, mon vi ikke faar 

tidlig og streng Vinter. Idag er Vejret smukt, og der er 

Marked, siger man, her i Byen, der maa jo saa være Stads, 

at se paa siden op ad Dagen. Imorgen tænker jeg at afsejle 

til Riga og anløber Kjøbenhavn for Kul undervejs. ; 

Kjøbenhavn 1. October 1888. 

I Nat ankrede jeg her paa Rheden for at tage : 

Kul og er nu færdig til at afseile til Riga, det blæser \ 

en lille Storm af vestlig, men eet er jo god Vind ! 

Riga k. October 1888. 

Det blæste en halv Storm af vestlig gjennem Sun-4 

det, men vi kom nok saa godt Falsterbo foroven, og havde 

jo siden Vinden agter ind, næste Dag flouede det og var 

godt Vejrmen igaar blæste det af østlig saa vi maatte 

krydse, og idag har det igjen. blæst en haard Storm af 

Vest. Vi kom lykkelig i Havn ved Middagstid og op til 

Riga By Kl. 3~k, som sædvanlig skal vi igjennem Broen, 

men dog kuns gjennem den ene i Morgen Kl. %k 

Den 5 

J eg bar været ude 1 en Tømmerhandel og kjøbt 

en Mast til Adolph Andersen til ss "Niord". Jeg kjøbte 

2 Mastetræer, 6o Fod lange, ik Tommer tyk paa Midten for 

75 Rubler, om han vil have dem begge, veed jeg ikke, men 

de ere nok sine Penge værd naar de kommer til Danmark. 

...... Kjedlen skal vistnok fornyes næste Aar, men vi 

kommer vel over det Imorgen Aften venter jeg at 

være færdig og at komme tilsøs 1 Overmorgen Søndag. ..., 

Randers 11. October 1888. 

...... I Middags ankom jeg lykkelig hertil og er begyndt 

at losse, saa jeg venter at være udlosset Løverdag og 

atter afgaa til Danzig. Rejsen er gaaet heldig og godt.. 

Stormen have vi ikke følt meget til, men hele Tiden havt 

temmelig godt Vejr. Jeg har nu endelig havt Brev fra 

Newcastle, skreven af min Ven C^rl Breyen, rolig og forr 

nuftig, naturligviis havde de, betragtet fra deres Side^ 

Grund til Misfornøjelse, da Sejladsen er blevet noget 

helt andet end paatænkt fra Begyndelsen. De vilde sælge 

men nævner ingen Pris, jeg tænker at byde dem 15o Procent, 

at vi kan blive løst af dette ubehagelige Forhold. 

Vi skulde helst ikke gjøre større Bekoétning end 

nødvendigt, hvis vi faar Breyens Part i Skibet, da der 

snart skal betales for Kjedlen og Reparation 

Limhamn 15. October 1888. 

Nu er jeg her at lade Kalksten til Danzig, da 

jeg kunde faa Lov til at tage dette med paa Vejen mente! 

jeg det kunde være bedre end at gaa tom. Fragten er ikke 

stor, 32 Pfennig pr. loo kg., ialt ca. l.ooo Mark. Sidst 

jeg ladede Kalksten her havde jeg 26 Pfennig pr. loo kg. 

saa det er et Par Hundrede Mark mere. Jeg gik fra Randers 

igaar Morges og kom herind i Morges efter at have 

ligget paa Rheden en 6-7 Timer. Ladningen vil være inde 

i Aften, og tænker jeg at gaa ud før Natten. Det blæser 

stift af NV. eller god Vind for Danzig. Jeg skrev til 

Breyens og tilbøde dem 15o Procent. Spørgsmaalet er nu


PÅ KR0N30RG 


om de modtager Tilbudet. I hvor gjerne jeg ønsker Forholdet 

forandret vil jeg dog ikke gaa højere. De havde 

5.000 Kr. i Baaden, det bliver saaledes 2.5oo Kr. mere 

end de have betalt, men der er jo noget i Kassen, skjønt 

naar de 7»5oo tages fra og 2.loo til Assurancen, er den 

næsten tom, der er da ikke noget til Reparation, men vi 

maa jo haabe at tjene noget hjem igjen, maaske Reparationen 

kan opskydes et Aarstid endnu, naar jeg kommer 

til Randers vil jeg lade Kjedlen undersøge og see om den. 

ikke kan lappes, om ogsaa det koster noget var det dog 

bedre end at sætte sig for den store Udgift at faa en ny«- 

Kl. 8 Aften. ... Nu er Skibet tillastet og klar til at g 

gaa tilsøs, men Lodsen fandt det var for mørkt og forbunden 

med for megen Risico at gaa, saa jeg har opsat 

det til imorgen, maaske Vejret saa ogsaa er bedre 

: 

Danzig 19. October 1888. 

...... Iforgaarsaften Kl. 9 kom jeg ind til Fahrwasser . 

og kom herop til Legan, hvor jeg losser igaar Formiddag.; 

Kl. \k i Gaar Eftermiddags begyndte Losningen her, men 

det gaar langsomt, saa det er tvivlsomt, hvorvidt jeg 

bliver færdig imorgen eller Skibet kommer paa Liggedags-^ 

penge. I det hele gaar saa megen Tid tabt med disse Kalksten, 

at jeg ikke veed hvorvidt det overhovedet betaler 

sig at føre dem hertil. Førend Onsdag eller Torsdag i 

næste Uge vil jeg ikke komme herfra, da jeg skal lade 

Klid alene, med noget Egetræ paa Dæk. Fragterne er ikke \ 

saa ilde, men dog noget lavere end tidligere 18 a 19 Mark 

pr. 5.000 Pund til Danmark. Jeg havde en god Rejse over 

Søen med smukt Vejr, men nu er det stormende med Regn 

eller Haglbyger af NV, Her er flere danske Skibe, som 

omtrent alle skal lade Klid til Danmark Du ved 

Andenmester Jensen kom fra, da Mester Holst ikke kunde 

enes med ham, siden sendte Jepsen en ældre Mester, Kyhn, 

om Bord med det Forbehold at han kuns vilde blive en 

Rejse eller to, nu har jeg senere faaet et net ungt Menneske 

som hedder Kjærbølling, stille, mild og skikkelig, 

han skal være en velstaaende Mands Søn, og jeg tror han 

kommer nok saa godt ud af det med Mester Holst. Jens, 

som var Letmatros, er gaaet fra, jeg har nu to svenske, ' 

pæne stille Folk, Stuerten er jeg ret godt tilfreds med, 

han er ikke saa akkurat, men han holder det dog jævnt 

net hernede og vil gjerne gjøre mig tilpas, han er ihvert 

fald den bedste jeg har havt. Det begynder at blive dygtigt 

koldt, vi fyrer m Kaminen hele Dagen. ...... 

Adolph Andersen skulde se at finde en Fragt for mig til : 

Odense at jeg kunde komme hjem en Dags Tid, men eet kommer 

jo an paa ora det lykkes. Til Randers er der for Øjeblikket 

ikke mere 

Danzig 2^. October 1888. 

Det har taget lang Tid for mig her i Danzig denne 

Gang, hele sidste Uge gik siden jeg var oplosset, ; 

Søndag Morgen kom jeg herop til Klidpakhuset og begyndte 

hen paa Formiddagen at lade. Klid er imidlertid en Last 

man ikke saadan kan styrte i Skibet, men den maa trampes 

hvis man vil have noget med, og derved gik Tiden til 

Kl. 2 i Eftermiddags, derefter begyndte vi paa Dækslasten, 

men Dagene ere korte, og vi have endnu et Par Timers 

Arbejde til i Morgen. Ladningen bestaar af 4.13o Centner 

Klid i Rummet, 1.2oo Cubikfod smaa Egetømmer og loo Skok 

Hjuleger paa Dæk, saa jeg udgjør noget over 3«ooo Mark 

i Fragt, foruden l.oô hertil fra Limhamn, men disse 

l.ooo Mark gaar her. ...... For næste Rejse er sluttet 

fra Kønigsberg til Danmark nordligst Aarhus 21 Mark pr. [ 

5.000 Pund Rug, en ret god Fragt, ca. 2.600 Mark i


PÅ KRONBORG 


Min tidligere Kikkert kom jeg til Skade med, saa . 

den er ikke god mere, og da jeg dog skulde kjøbe bestemte 

jeg mig efter længere Overvejelse til at kjøbe en af 

de bedste der faas, thi jeg bliver ældre og tør ikke vedblivende 

stole paa mit Syn i Længden vil holde sig saa 

godt som nu, og Nattetider gjennem Sundet og andre Steder 

er det godt at have en god Kikkert. ... Det lader 

til at have blæst haardt paa Søen, iforgaars kom der en 

norsk Dampbaad ind til Fahrwasser med Rorpinden beskadiget, 

han havde været k Dage ude fra Pillau og sagde 

sig aldrig havde truffen værre Søgang i Østersøen...... 

25« Middag. ... Nu er jeg i Fahrwasser, klar til at gaatilsøs 

Randers 28. October 1888. 

...... I Dag er jeg kommen hertil efter en heldig Rejse 

med godt Vejr Fra Breyens har jeg ikke hørt, saa : 

maaske vil han ikke sælge Rejsen er bleven meget' 

lang, men jeg har en meget god Fragt 3.I00 Mark foruden 

de l.ooo dertil. Nu skal jeg til Kønigsberg-Danmark 21 ; 

Mark pr. 5.000 Pund Rug og har anstillet til Reisen derefter 

22 Mark pr. 4.000 Pund Rapssæd fra Riga til Oden-: 

se

HANDELS- OG 30FARTSMUSEE1 

PÅ KRONBORG 

ss Lady Furness. N P ¥ L. Int. - 1, 

Bygget 19o6 - Blyth Shipbuilding Co., Ltd., Blyth. 

1 Stk. 166 NHK. - 800 IHK. Tregangsmaskine. 


Fart: 11,5 Knob. 

1 Stk. skotsk Kedel med k corrugerede Kanaler. 

Risteflade 7o Kvadratfod. Hedeflade 2.50I Kvadratfod. 

Arbejdstryk l8o Pund pr. Kvadrattomme. 

1 Stk. Donkeykedel med loo Pund Arbejdstryk. 

Fabrikat: North Eastern Marine Engine Co. Ltd., Newcastle. 


1 Dæk og Well Dæk. 2 Master, k Luger. 

Bak 2k Fod. Brodæk lo Fod. Halvdæk 121 Fod. 


Vandballast: Dobbeltbundtanke 341 Tons 

234,6 x 34,5 x 18,2 Fod. 

Forpeaktank 53 - 

Agterpeaktank 72 - 

lo7 / 1.743 dw. 1.259 brutto 796 netto. 



A/S. Internationalt Dampskibs- og Bjergnings Compagni, 

København. 

Firmaet Alfred og Harry Emil Christensen, København, er 

Forretningsfører. 




British Maritime Trust (Furness, Withy & Co.), London, 


Nr. k - II - Registreringsprotokol Nr. 19 - 192. 

1912 solgt til Rederi A/B. Groveland, Landskrona, og omdøbt 

til "Grovelea". 

1915 - Gas Light & Coke Company, London, og omdøbt 

til "Phare". 

31/lo 1917 torpederet af tysk U-Baad 2,5 Sømil N^Ø. for 

Scarborough. 

/12 191o Kollision paa Elben med engelsk ss "Ribera" 

og faaet en Del Skade.

PÅ KRONBORG 

ss Laertes. N C B W. III - 

Berlingske Tidende Mandag Morgen 4. Januar 1869. 

Helsingør, 2. Januar: - Skonnert "J. P. Lundwall", 

Capt. Larsen, af Helsingør, fra Helsingborg med Salt, 

er igaar indbugseret heri Havnen af Dampskibet "Laertes". 

Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 24. August 1869. 

Helsingør, 23. August: - Brig "Lucy", Capt. Harrison, 

af Whitby, fra Hartlepool er idag indkommen heri Havnen 

bugseret af Dampskibet "Laertes", med en Ladning Steenkul, 

som skal losses her til Byen, 

Skonnert "Galloway Lass", Capt. Johnson, af Wigtown, 

fra Stockton til Riga med Jernbaneskinner, er idag indbugseret 

heri Havnen af Dampskibet "Laertes". Skibet er 

læk og skal losse. 

Berlingske Tidende Onsdag Z5* August 1869: 

Helsingør 24. August: - Brig "Caroline", Capt. C. F» 

Carsjens, af og fra Memel, bestemt til London med Klude 

og Pibestaver, har været i Collision med et andet Skib 

og derved knækket Klyverbommen samt taget Skade i Bougen, 

paa Galion, Skandseklædning og Støtter. Skibet blev igaar 

indbugseret heri Havnen af Dampskibet "Laertes".

H 

H- 

H 

pi 

d 

H 

H 

p. 

(.77 

CA 

SO 

x> 

o 

KJ 

V/7 

,.p, 

. -.5

PÅ KRONBORG 

ss Laila ex Maule ex Laila. 0 Y X H. III - 

Berlingske Tidende 22. Januar 1946: 

Skibsreder Knud Lauritzen har i en Maaneds Tid opholdt 

sig i Chile for at forhandle om Tilbageleveringen 

af to af Rederiet J. Lauritzens Skibe, der under Krigen 

har været beslaglagt af den chilenske Regering. 

Forhandlingerne er imidlertid nu gaaet i Staa, efter 

at man fra Chiles Side tilsyneladende har vægret sig ved 

at opfylde et Tilsagn om Skibenes Tilbagelevering - eller 

i al Fald har stillet nye Betingelser for at efterkomme 

det. 

Oprindelig blev fem af Rederiet J. Lauritzens Skibe 

beslaglagt af den shilenske Regering. Det drejede sig om 

de fem Dampskibe "Lotta", "Frida", "Helga", "Selma" og 

"Laila". De tre første er forlist under Krigen, og kun 

de to sidstnævnte var ved Krigens Slutning i Behold. Den 

danske Regering stillede overfor den chilenske Regering 

Krav om Tilbagelevering af Skibene, og der førtes mellem 

de to Regeringer nogle Forhandlinger, som resulterede i, 

at Chile erklærede at ville tilbagelevere. Skibene den 17. 

Januar i Aar. 

Uden at man kender nærmere til Enkelthederne, er 

der Imidlertid opstaaet Vanskeligheder, idet den chilenske 

Regering overfor Skibsreder Knud Lauritzen har stillet 

forskellige Betingelser for at levere Skibene tilbage. 

Det sidste, man har hørt om Sagen, er, at Forhandlingerne 

mellem Knud Lauritzen og Chiles Regering nu har maattet 

indstilles, hvorefter der formentlig maa optages nye 

Forhandlinger mellem den danske og den chilenske Regering 

om Skibene. 

Berlingske Tidende 31« Januar 1946 

De Vanskeligheder, som saa pludselig stillede sig i 

Vejen for Tilbageleveringen af de to danske Dampere "Laila" 

og "Selma", som Chile havde beslaglagt under Krigen, 

synes nu ved yderligere Forhandling lykkeligt at være 

ryddet af Vejen. 

Til Rederiet J. Lauritzen indløb i Gaar Meddelelse 

om, at de to Dampskibe vil blive tilbageleveret og sat 

under dansk Flag i Slutningen af denne Uge.

ss Laila Dan ex Laila. O Y X H. 

28/12 1955 afg. København til Stettin 

4/1 1954 afg. Stettin til Eaumo 

afg. Rauma til Uleåborg 

ank. Kotka til Nantes 

27/1 ank. Nattes 

ank. Bordeaux til Pasajes 

9/2 ank. Kor&ennam 

ank. Norrkoping 

22/2 ank. Åbo til Themsen

ils 

v . 

,N 

I »^ v, v. 

S y 

v. Stry* & 

1^ N 

Kj 

-> ^ 

NT 

^ Y7. y- ip 

l c*. 

^ t i i ^ \ i 

-vtf 

-a. 

-,\ i\ 

^ 5^ 

SA 

BfS 

tr 

'-•..^ 

KV 

O 

•z 

CO 

o 

CD 

f x r» 

r 

'y- 

CA

:HANDELS- OG SØFARTSMUSEET 

- PA KRONBORG 

YrrlA^±h w n. *- 

""""" • ---- -7YxY.7.y/yy^/y . 

'' /4 ^ "'"" &< : ^^s^T^~T~ y/ 

~~ 75/?„rr , ' /Sl^r^/Y^ */Y }xy/Y 

Y . ..y±&JtJû-, l^-Y, fft, 7y // , „ "'"• ••-••- 

" Â . . - - / J"'r^r~ 7 

Y yy_ "/ /-r^'^yxx^Â^^. 

*

A 

A 

m 

>L 

"IB •'Sfc 

?Z & 

33 

O tfi 

'£. © 

ØJ TI 

0 > 

01 ^ 

? 

r 

fvl-l x A F l\f\ *U t! * 

r 

^ 

n' 

m 

3 

* r> * o c: -^ ^ >«* -^ -y-

V R/Ifl'i U*r *1 fif V) 

A^ 

i'J-5 fi v'i i < 

* ^ 7 v 5> ^ 3 A ^ V ^ ^$: £ ^ 

•^

PA KRONBORG 

ms Lalandia. H Q H. /OYHD. | III 

Berlingske Sidende Onsdag Morgen 22. December 1954: 

Hakskov, Tirsdag: 

0. K.s Motorskib "Lalandia" har faaet Maskinskade, 

idet den ene Krumtapaksel er knækket. Skibet er losset 

i Hamborg og er paa Yej til Skibsværftet i Hakskov 

for at reparere. 

I G-aar Eftermiddags ankom Skibet for een Maskine 

ved Indsejljjagen til Nakskov ^jord. derfra turde man 

imidlertid ikke paa Grund af Stormen lade Skibet gaa 

ind gennem J?jorden paa den ene Maskine, saa det sidste 

Døgn har "Lalandia" ligget for Anker ved Albuen. 

Maan haaber, at Vinden i Nattens Løb vil lægge 

sig, saa Skibet kan komme til Værft i Morgen.

S^ -S>. ^ xY Yx 

S fv 

^ V\ 

•A V 

^ *** ^ ^ 

NT ^ 

0^, ^ - 5, -^ **4iO 

^ **• ^ l^s 

\ I 

1 I 

i i^ / i 

t^ C^L 

^•4 

iA 

i\'

y >A- S 

i «$ 

\ i 

^ 3 

Al 

VM •*

V« 

fx fu 

VA- ^ 

•^ C 

£r -^ fcl *> •*- & ^ ^ ^ 

>\ ^


PA KRONBORG 

ss Landskrona ex Helsingborg. N V F 

r i 9 : Y 

ox , 6 * •

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET; 

PA KRONBORG 

Landskrona ex Helsingborg. M V F Q, ; Int. - 1 

Bygget lS84 - Lindholmens mekaniska Verkstad, Gøteborg. 

1 Stk. 55 NHK. - 2 k o IHK. Dobbeltcompoundnaskine. 

Cylinderdiameter: 2 a lk" og 2 28 n Slaglængde: 18" 

Fabrikat: Burmeister & V/ain. 

Klinkbygget af Staal« 


Bak 1? Fod. Bro - Poop 36 Fod. 


lkk,k x 2o,8 x 9,5 Fod 

13 / 55 dw. 193 brutto 91 netto. 

til: 

Bygget til: 


Ifølge Anmeldelse Nr. 183/1900 dat. 3/k 19oo solgt 

A/S. Dampskibsselskabet Øresund, København. 

22A 1912 anmeldt omdøbt til "Landskrona". 


A/S. Dampskibsselskabet Fornæs, København. 

og omdøbt til "Grenaa". s. d.


PÅ KRONBORG 

ss Langeland. N Q T H. Int. - 2. 

Korrektion til foregaaende Side: 

Skibets oprindelige Maal: 

995o x 19,9 x 858 Fod. 

2o / l^fo dw. lél brutto 71 netto. 

Ifølge Anmeldelse Kr. 218/1916 dat. 23/3 1916 er 

Skibet blevet ombygget og forlænget. Det er de nye Maal 

og Tonnagen, der er angivet i Int. - 1. (Fotos af Skibet 

før og efter Ombygningen). 

Registreret 23/3 1916.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET] 

PA KRONBORG 

ss Langeland es Kong Hun es Florence. H E T M. 

Registreringsprotokoller: IX-133. XI-294. 

Eegistreringsdato: 8/10 1878. 


Certifikater: 8/10 1878. 29/6 1889. 30/10 1890. 

14/6 1892. 

Bygget 1873 / 74 af E. Smith, Preston. Bilbrev 

findes ikke. 

1 Stk. 16 HHK, « 50 IHK. Dampmaskine. 


Fart: 

Fabrikats Eichard Smith, Preston. 


1 Dæk. 3 Master med Luggerrigning. . 

Skarp Boug med Krølle. Agterskib med rundt Spejl. 

Halvruf midtskibs. 

Fuldstændig Inderklædning. 

Længde: 70 f 2". Bredde: 10'0 M . Dybdes 4*6". 

dw. 26,82 brutto. 17,11 netto. 

Ifølge Bill of Sale dat. London 4/9 1878 og Uationalitets- 

og Ejendoms Erklæring dat. Bandholm 

4/10 1878 købt fra London som ss ^Florence" afs 

Lehns greve A. W. Knuth, Knuthenborg, 

og omdøbt til "Kong Hun". 

Indførselstolden er ifølge Kvittering dat. Københavns 

toldkammer 8/10 1878 betalt med £ 30.eller 

Kr. 545,10, som er 3i° af Købesummen, £ 1.000eller 

Kr. 18.170.- 

Efter Anmodning er Lystfartøjscertifikat udstedt 

10/3 1885. 

Infølge Bandholm Registreringskontors Indberet-


PA KRONBORG 

ss Langeland ex Kong Hun ex Florence. H R T M. Int. » 1. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 3o?/l895 dat. 12/7 I895 har 

A/S. Drogden, Dampskibsselskab, Dragør, solgt Skibet til; 

A/S. Dampskibsselskabet Sundet, Dragør, 

hvis Forretningsforer er Dampskibsfører Claus Peter 

Krause, Dragør. 

Registrering foretaget 13/7 I895. 

Ifølge Anmeldelse Kr. 63VI898 dat. 26/11 1898 har 

A/S. Dampskibsselskabet Sundet, Dragør, solgt Skibet 

til: 

Grosserer Alfred Christensen, København. 

Registreret den 26/11 1898. 


Grosserer Alfred Christensen, København, solgt Skibet 

til: 

A/S. Det Danske Damper S- Lægter Kompagni, København. 

hvis Forretningsfører er Grosserer Andreas Ferdinand 

Christensen, København. 

Registrering foretaget 8/3 I899. 


Skibet omdannet til Lægter. 

Registreret 23/6 19o6.

ss Langeland. N Q T H, 

HANDELS- 00 SØFARTSMUSEET 

PÅ KRONBORG 

{»jo m • 

fe'


PÅ KR0N30RG 

ss Langeland. N Q T H. Int. - 1, 

Bygget 19o8 - Marstal Staalskibsbyggeri og Reparationsværft. 

1 Stk. 16 NHK. - llo IHK. Compoundmaskine. 

Cylinderdiameter: 11-22" Slaglængde: 14". 

Fabrikat: Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri. 

Klinkbygget af Staal 


Bak Ik Fod. Poop 56 Fod. 



114,1 x 2o,o x 8,2 Fod. 

21 / 169 dw. 175 brutto 9o netto. 



A'/S. Dampskibsselskabet Langeland, Rudkøbing. 


Ifølge Anmeldelse dat. 12/1o 1932 er Skibet solgt til 

Skibsreder G. Sergo, Haapsalu (Tallin), 

for Kr. 4.75o.« og omdøbt til "JITKTJ". 

udslettet af Register 12/lo 1932 - Udslettelsesprotokol 


Lloyd 1932-1948 Juku - G. Sergo, Haapsalu. 

Derefter ikke i Register. 

21/9 19o8 paa Rejse fra København til Rudkøbing mistede 

Skibet Skruen, da det befandt sig udfor Lohals. 

7/5 1914 paa Rejse fra København til Rudkøbing, kolliderede 

Skibet ved Møen med Skonnert "Fremad" 

af Frederikshald. Begge Skibe blev en Del beskadiget.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET: 

PÅ KRONBORG 

ss Langeland. N Q T H. V. - 1. 

Billeder: A^kiv 

Negativer: 

Litteratur:


PÅ KRONBORG 

ss Langeland. (Jernbanefærge). H G K V. / 0 U I E


PÅ KRONBORG 

ss Langeland. (Jernbanefærge). NGKV/OUIE. : III - 

Fyns Tidende 2o. Maj 1951= 

Fra Rudkøbing 27« Februar i Svendborg 22. Marts. 

Paa en Maade var det Sukkerroerne og Bilernes voksende 

Antal paa Langeland, der bevirkede, at Sydfynske 

Dampskibsselskab besluttede sig til at bygge sin første 

Færge og indsætte den paa Overfarten mellem Svendborg 

og Rudkøbing. Færgen blev taget i Brug den 26* Maj 1926, 

og selvfølgelig var det en Begivenhed baade i Svendborg 

og i Rudkøbing. Det var jo tildels en ny Tid, der holdt 

sit Indtog med den store, moderne Færges Indsættelse. 

Selve Jubilæumsdagen paa Lørdag bliver dog ikke markeret. 

Selskabet finder, at der fejres Jubilæer nok. Til 

Gengæld vil mange Passagerer sende en venlig Tanke til 

Svendborg. Færgen "Langeland" er jo den Dag i Dag en 

stor og moderne Færge, der gennem Aarene har ført Hundredtusinder 

af Mennesker gennem Danmarks skønneste Farvand. 

Baggrunden for Færgens Indsættelse var som nævnt 

baade Sukkerroerne og Bilerne, men i det hele taget var 

der stærkt stigende Vanskeligheder vedrørende Omladning 

af Gods til og fra Langeland og Ærø. Sukkerroedyrkerne 

ønskede altsaa tillige regelmæssig Overførsel af Roer 

om Sfteraaret til Viderebefordring til Sukkerkogeriet 

i Odense, og endelig egnede de Skibe, som var indsat i 

Trafikken, sig ikke rigtig-til Overførsel af Biler, i 

hvert Fald ikke i større SJil. Den daglige Sejlads mellem 

Svendborg, Rudkøbing og Marstal blev i alt væsentlig 

udført af ss "Agnethe", "Ruth", "Brockenhuus Schack" 

og for den væsentligste Del af Godsets Vedkommende med 

ms "Isabella". 

En Overgang blev "Isabella" især indsat til Overførsel 

af Biler, men den 4, Juli 1923 nedsatte Selskabets 

Bestyrelse et Udvalg til at undersøge Mulighederne 

for at oprette en Færgetransport mellem Svendborg og Rudkøbing. 

Udvalget kom til at bestaa af Formanden, Direktør 

Holst, Landstingsmand I. A. Hansen, Driftsbestyrer 

Stensballe, Greve Ahlefeldt Laurvig Bille og Ingeniør 

Clausen Christensen. Samtidig blev der nedsat et Byggeudvalg, 

der bestmd af de samme Mænd med Undtagelse af 

Driftsbestyrer Stensballe. Der blev rettet Henvendelse 

til Havneingeniør Sørensen, København, om at udarbejde 

Tegninger til Færgelejer i Svendborg og i Rudkøbing, og 

Skibskonstruktør Weber blev opfordret til at udarbejde 

et Projekt til en Færge, medens den daværende Maskininspektør 

i Selskabet, nuværende Direktør J. Bondo Lauritsen 

skulde tage sig af den maskinelle Del af Sagen. 

Man skønnede, at Udgifterne til et Færgeleje i 

Svendborg vilde blive ca. 167.000 Kr. og i Rudkøbing 

ca. 150.000 Kr. - sidstnævnte dog kun, hvis Lejet kunde 

anbringes i selfee Havnen. 

Forhandlingerne om Færgelejernes Placeringer blev 

derefter paabegyndt. I Svendborg var Havneudvalget meget 

velvillig med at lade Lejet placere, hvor det nu ligger, 

medens Havneudvalget m Rudkøbing var særdeles betænkelig 

ved at placere Lejet inde i selve Havnen. Rent økonomisk 

havde man tænkt sig, at Svendborg Havn skulde bygge Lejet 

i Svendborg mod at faa overladt Aktier i Sydfynske 

Jernbaner for Beløbet, medens.Lejet i Rudkøbing skulde 

bekostes af Langelandsbanen, der i den Anledning ønskede 

at udvide sin Aktiekapital. De to Privatbaner var altsaa 

fra Starten interesserede i hele Spørgsmaalet.


• PÅ KRONBORG 

ss Langeland. (Jernbanefærge). NGKV/OUIE. III - 

Fyns Tidende 2o/5 1951. (2): 

Der var iøvrigt en almindelig Skepsis over for Muligheden 

af at genneføre regelmæssig Færgefart gennem 

Rudkøbing-Løbet med et relativt stort Skib, og der blev 

derfor foretaget en Slags Prøvetur med Mommark-Færgen - 

iøvrigt i ret haardt Vejr. Turen foregik fra Svendborg 

til Rudkøbing den 13. Oktober, og Turen viste i hvert 

Fald tydeligt, at Vanskelighederne ved at faa Færgen ind 

i Havnen var saa store, at den paatænkte Placering af 

Færgelejet maatte opgives. Resultatet blev et nyt Projekt 

for en Færgehavn Syd for Byen. Dette Projekt blev 

kalkuleret til 3oo.ooo Kr. - altsaa dobbelt saa meget som 

det første. Forresten bør det tilføjes, at Statens Vandbygningsvæsen 

naturligvis blev raadspurgt i alle Forhold 

vedrørende Placering og Bygning af Lejerne. 

Endelig den 12. Januar 1924 var man naaet frem til 

at forelægge alle Planerne for en ekstraordinær Generalforsamling 

i Sydfynske Dampskibsselskab. Generalforsamlingen 

holdtes paa Wandails Hotel, og her vedtoges det 

at oprette Færgeruten. Samtidig fik Bestyrelsen Bemyndigelse 

til at bygge en Færge forsynet med Jernbanespor med 

Plads til ca. 15 Jernbanevogne eller 26 Automobiler og 

7oo Passagerer. Skibets Længde skulde være 15o Fod. 

Samtlige danske Værfter gav Tilbud, og Ordren blev 

afgivet til Helsingør Skibsværft for en Byggesum paa 

626.000 Kr. 

Samtidig gik man saa i Gang med Færgelejerne. I 

Svendborg gik det let nok, værre var det i Rudkøbing, 

hvor der skulde bygges en Færgehavn, et ret omfattende 

Arbejde, hvor der foruden Færgelejet skulde indrettes 

Slæbesteder for Korsør-Skibet og Damperen mellem Svendborg-Rudkøbing 

og Marstal. Desuden opførte Selskabet nyt 

Pakhus og Ekspeditionslokale umiddelbart ved Færgehavnen. 

Disse Bygninger var tegnet af Arkitekt Fritz Jørgensen, 

Svendborg. Det kneb forresten med at blive færdig 

med disse Arbejder, og der maatte udredes Ekstrabetaling 

for i rette Tid at blive færdig med visse Uddybningsarbejder. 

Det blev dog naaet, og den 26. Maj 1926 kunde 

saa Færgen "Langeland" lægge ud paa sin første Tur fra 

Svendborg til Rudkøbing. 

Færgens Indsættelse gav forresten Anledning til et 

betydeligt Opsving for Sukkerroeavlen paa Langeland, og 

i de forløbne 25 Aar er der overført ikke mindre end 

2o.ooo Banevogne med Roer til Svendborg og et betydeligt 

Antal Vogne med Affald tilbage til Rudkøbing. Der er endvidere 

mellem de to Byer overført 3«55 i} -»ooo Passagerer, 

156.262 Automobiler og ca. 847.000 Tons forskelligt Gods. 

Langt den største Del heraf med "Langeland". Færgens første 

Fører var Kaptajn N. P. Nielsen og Maskinmesteren 

var A. C. Petersen, der begge var overflyttet fra "Agnethe". 

Forøvrigt er det ikke alene et pudsigt Tilfælde, 

men ogsaa et Vidnesbyrd om, at Selskabet holder paa sine 

dygtige Folk, og at disse er glade for at være der, at 

den nuværende Fører, Kaptajn H. C. Hansen, var Styrmand 

ombord, og den nuværende Maskinmester, Aksel Petersen 

var 2. Mester, da Færgen blev sat i Drift. 

Det illustrerer ogsaa Udviklingen, at 1 Ton Kul dengang 

kostede 18 Kr. for fineste Kvalitet frit ombord. Nu 

koster 1 Ton Kul af ringere Kvalitet 2o5 Kr. "Langeland" 

var da ogsaa det første af Selskabets Skibe, som fik indrettet 

Oliefyr. Færgen er dermed udrustet til selv under


PÅ KRONBORG 

ss Langeland. (Jernbanefærge). NGKV/OUIE. III - 

Fyns Tidende 2o/5 1951. (3): 

de nuværende vanskelige Forhold at kunne konkurrere, 

og der er heller ikke Tale om at udskifte den. Derimod 

er Sydfynske Dampskibsselskab optaget af Planer om at 

indsætte en Færge paa Ruten Spodsbjerg-Nakskov, et Projekt, 

som trænger sig paa, og som i hvert Fald vil blive 

løst saaledes, at den ny Færge kan virke som Reserve 

for "Langeland", naar denne Færge dokkes. 

Blandt de Mænd, der især gjorde en Indåats for at 

faa gennemført den paakrævede og forbedrede Forbindelse 

maa især nævnes Direktør Harder, som desværre blev syg 

og havde trukket sig tilbage, da den ny Færge blev indsat. 

Endvidere Direktør Harders Efterfølger, Direktør 

Victor, Landstingsmand I. A. Hansen og Godsejer Duborg 

fra Langeland samt fra Fyn foruden Direktørerne, Driftsbestyrer 

Stensballe. Den daværende Ledelse for Selskabet 

er nu alle døde med Undtagelse af Grosserer Chr. Andersen 

jun., Odense, Landstingsmand Stensballe og 

Driftsbestyrer R. Møller, Faaborg. 

"Langeland" har i de mange Aar vist sig at være et 

Skib, der fuldt ud indfriede de Forventninger, man stillede 

til det. Foruden at virke som Færge har det været 

en udmærket Isbryder, der ikke er gaaet af Vejen for 

selv 2o Tommer tyk Is. Den har ganske vist ind imellem 

faaet nogle svære Knubs, men kun een Gang maatte 

den helt give op. Det var i 1947. 

"Langeland" gik fra Rudkøbing den 27. Februar Kl. 

17,30? blev fanget af Isen ved Stenodden, fik efterhaanden 

Skruerne ødelagt og slap først fri af Isens 

haarde Favntag den 22. Marts, da den Kl. 11,35 naaede 

Svendborg. Passagererne var dog kommen i Land forinden 

- og Sydfynske indsatte Isbaade i Overfarten via Siø. 

Bortset fra den haarde Omgang har Færgen i det 

store og hele klaret alle Vanskeligheder. Den fortjener 

at blive hilst med Sirenehyl paa Lørdag.


PÅ KRONBORG 

ss Langeland. (Jembanefærge). 3f G K V. / O U I E. 

Berlingske Tidende Lørdag Morgen 20. Februar 1954 5 

Rudkøbing, Fredag Aftens 

Da Færgen "Langeland" i Eftermiddags forgæves forsøgte 

at naa ind til Langeland, sprang tre unge Mænd 

over Bord og søgte at naa over Isen ind til Kysten. 

Gennem Skibets Eadiosender alarmerede Kaptejnen Falck 

i Rudkøbing og Redningsfolkene naaede ud til Stedet 

samtidig med, at to af de unge Mænd kom ind til Kyst-, 

en. Den tredie, en Soldat fra Rudkøbing, der skulde 

hjem paa Orlov, befandt sig et halvt hundrede Meter 

ude og blev bragt ind ved Hjælp af en Stige. Han var 

haardt medtaget og blev indlagt paa Sygehuset. 

Paa den kilometerlange Vej ind mod Kysten havde ; 

de unge Mænd først gaaet over fast Is, derefter kom 

der aabent Tand og Grødis. Se maatte dels mave sig 

frem over Isflagerne og dels vade i Vand til op paa 

Livet• 

III -


PÅ KRONBORG 

ss Langeland. (Jernbanefærge). NGKV/OUI III - 

Berlingske Tidende Fredag 4. August 1961: 

Aktieselskabet Sydfynske Dampskibsselskab, Svendborg, 

har i Eftermiddag sluttet Kontrakt med den italienske 

Skibsreder, Nicola Monti, Neapel, om Salg af 

Dampskibsselskabets gamle Dampfærge "Langeland", der 

i manr;e Aar har sejlet mellem Rudkøbing og Svendborg. 

Overdragelsen fandt Sted Torsdag Eftermiddag efter 

endt Bundbesigtigelse, Kedeleftersyn m. v. Købesummen 

er ukendt. 

Færgen "Langeland", der er bygget i Helsingør i 

1926, hører til Færgeselskabets kendteste og populæreste 

Færger. Den har vist sig umaadelig driftssikker. 

I Aarenes Løb har den sejlet en samlet Distance svarende 

til ca. 45 Gange rundt om Jorden ved Ækvator. 

Færgen er netop sat i tip-top Stand og afsejler om en 

halv Snes Dage fra Svendborg med Neapel som Maal. Rejsen 

dertil vil ^.re ca. 14 Dage. 

I Fremtiden skal den sejle med Turister mellem den 

blaa Grotte og Neapel. Paa denne Rute sejler i Forvejen 

den tidligere sydfynske Færge "Siøsund", der solgtes 

for et Par Aar siden. 

Berlingske Tidende Søndag 13. August I96I: 

En usædvanlig Færgesejlads finder Sted i Dag, idet : 

Sydfynske Dampskibsselskabs Jernbanefærge "Langeland" 

afsejler fra Svendborg via Frankrig og Nordafrika til 

Italien, hvor Skibet sættes i fast Rutefart mellem Neapel 

og Ischia. 

Færgen, der som tidligere meddelt er solgt til det 

italienske Rederi Nicola Monti i Neapel, bliver officielt 

overdraget den 12-Mands italienske Besætning under 

Ledelse af Kaptajn Feola Guiseppe i Dag. Forinden vil 

Direktør, cand. polyt. 0. Bondo Lauritsen paa Sydfynske 

Dampskibsselskabs Yegne aflevere Skibspapirerne til 

Kommandør Antonio Biondo, en af de 8 Direktører, der 

ejer det italienske Rederi. 

Herefter følger en Højtidelighed ombord paa Færgen, 

hvor Borgmester Sv. Aa. Andersen sender en Gave til Byen; 

Neapel med Hilsen fra Svendborg. Samtidig skifter Færgen 

Navn og vil nu hedde "Sitta De Iscia". 

Eftersom Italienerne ønsker Færgen i Gang saa hurtig 

som mulig, har man fra dansk Side, for at formindske; 

unødvendigt Ophold undervejs, arrangeret det saaledes, 

at to Jernbanetankvogne, hver indeholdende 14 Tons Brænde 

selsolie, køres ombord paa Færgen og ganske simpelt virker 

som et flydende Oliedepot. 

Paa den lange Strækning fra Svendborg til Neapel, 

der sejles paa ca. 14 Dage, gøres der derfor kun Ophold 

i Havnebyerne Brest samt Ceuta i Nordafrika, hvor man 

fylder Jernbanetankvognene op, og umiddelbart efter fortsætter 

Sejladsen. Samtidig virker Jernbanevognene som en 

Slags Ballast og gør selve Sejladsen betydelig behageligere.


PÅ KRONBORG 

;s Lars Kruse, (l). N J V L.

HAMDELS- OG SØFARTSMUSEER 

PÅ KRONBORG 

ss Lars Kruse. (1). N J V L. : xnt. - 1 

Bygget I898 - Carmichael Maclean & Co., Greenock. 

I Stk. I60 NHK. - 800 IHK. Tregangsmaskine. 


1 Stk. enkeltbundet skotsk Kedel med 3 corrugerede 

Fyrkanaler. 

Risteflade 57 Kvadratfod. Hedeflade 2.46o Kvadratfod. 

Arbejdstryk 160 Pund pr. Kvadrattomme. 

1 S^k. Donkeykedel med 9o Pund Arbejdstryk. 

Kedler og Maskine fra Muir & Houston, Ltd., Glasgow. 



Bak 25' Bro 62' Poop 24' 


Vandballast: Agterpeaktank 52 Tons 

Forpeaktank 3k - 

Bundtanke 384 - 

Dimensioner: 254,o x 36,3 x l8,o' 

185 / 2.265 dw. 1.46o brutto I.328 netto. 



00 

å/S. Dampskibsselskabet Cimbria, Kebenh avn. 

1914 

21/3 anmeldt solgt til: 

A/S. Dampskibsselskabet Vendila, København. 

4/2 1917 torpederet eller minesprængt i den enrelske 

Kanal paa Rejse Buenos Ayres - Rotterdam med Mais. 

17 Mand omkom. Skibets Værdi Kr. 1.500.000.- Assurance 

Kr. 958.ooo.- 

Udslettet af Register 3/3 1917- (Udslettelsesprotokol 

Kr. 5 - I. - Registreringsprotokol Nr. 13 - 171)e 

vend.

18/8 1898 kollideret med Kajmur i Ymuiden og faaet Bovskader, 

l/lo - indkommen til København for Omstuvning af Trælasten 

paa Grund af Slagside. 

15/11 19ol ankommen til Ymuiden med en Del ovenbords Skader. 

lo/Il 19o4 indkommen til København paa Rejse Kotka - Terneuzen 

med Træmasse. Skibet havde haft meget haardt Vejr og 

havde stærk Slagside. En Del af Dækslasten var gaaet 

overbord og Skibet havde en Del ovenbords Skader. 

/Il 19o4 paa Rejse fra Terneuzen til 3oness blev Skibet slæbt 

ind til Ymuiden med Maskinskade. 

/6 19o5 grundstødt ved Nicolajstad og blevet læk. Skibet var 

paa R jse fra Wasa til Rotterdam med Træ. 

/3 1914 kollideret ved Indsejlingen til Stettin med ss "Rudolph" 

af Stettin. Begge Skibe fik mindre Skader.

SS 


PÅ KRONBORG 

Lars Kruse. (1). N J V L. V - 1. 


"Vikingen" Nr. 3 - 1939- 

Negativer: 

Litteratur.


PÅ KRONBORG 

ms Lars Mærsk. (I). O X W N. Int. - 1, 

Bygget 1956 - A/S. Burmeister & Wain, København. Bygge 

nummer 74o. Gudmoder 8/5 1956: Frøken A. Bistrup Larsen. 

1 Stk. 6-cyl. Totakts, enkeltvirkende Dieselmotor. 

4.73o IHK. 

Cylinderdiameter: 62o mm. Slaglængde: 1.15o mm. 

2 Stk-. Donkeykedler med loo Pund Arbejdstryk. 

Kedler og Motor fra A/S. Burmeister & Wain, København. 

Bygget af Staal. Skroget elektrisk svejst. 

1 Dæk og Shelter Deck. Krydser Hæk. 


Vandballast: 

411,3 x 54,2 x 22, l£ Fod. 

5.9oo dw. 3-459 brutto I.838 netto. 

til: 

Ifølge Anmeldelse dat. 17/7 1956 er Skibet bygget 

A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg. 


- OG SØFARTSMUSEET 

PÅ KRONBORG 

- — - __ _... ...__ /SfJ>%$. % La.±\s/. 

----- ----- - - -••• - - ?*_??*'*i.** ^.t?.«./}'i!_c«.^y i S /«i 

* &***jfi< fy/U¥_r •*//-_••.'. t/yY^y. f fi^^^ ^ yy %7y.__ 

"'"' /y-S'r^Y- T f : •—"/'•- 

Y/f/ty. føsf/j'x - 

ytf.Z f?.:«?.lIZ«s_s - — .. — 

" xy " —• " _ • 

.... ." fø-zyrFt/so *"*}'

ss Laura. "N T J S. 


PÅ KRONBORG

ss Laura. N U S 


PA KRONBORG 

Registreringsprotokoller: X-I49. 2-88. 

Eegistreringsdato: 8/11 1882. 

Certifikater: 8/ll 1882. 

l/l- 1894. (Omregistrering) 

Bygget 1882 af A/s. Burmeister & Wain, København, 

ifølge Bilbrev dat. København 6/11 1882. 

1 Stk. 150 IHK. = 900 IHK. Dobbeltcompoundmaskine 

Cylinderdiameter: 24 l! -48" x 2. Slaglængde: 32". 

Fart: 

Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain. 


2 Dæk og 1 Overdæk (Awning Deck). 2 Master. 


Spejl. 

Ruf paa Overdæk til Maskinrum, Kabys og Navigationsrum. 

Ruf agter. 2 Sideruf forude. Nedgangsruf 

forude. 




Længde: 223*1". Bredde: 26'6". Dybde: IV!" 

210 / 590 1.068,01 brutto. 689,02 netto. 

Ifølge Bilbrev dat. København 6/ll 1882 og Nationalitets- 


7/11 1882 bygget til: 


I - 1

ss Laura. 

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET] 

PÅ KRONBORG 

N T J S Tnf 

Ifølge Anmeldelse Nr. 3o6/l91o dat. 24/6 191o 

er Skibet den 16. Marts 191o paa Eejse fra København 

til Island via Leith med Stykgods og 26 Passagerer 

strandet og forlist ved Skagestrand paa Island. Strømsætning 

og Kuling ag" ONO. med Snebyger. Besætning og 

Passagerer reddet. 

Skibets Værdi Kr. 96.000.- Assurance K: 

Vraget blev solgt for Kr. I.500.- 

98.8 00. 

Udslettet af Register 24/6 191o - Udslettelsesprotokol 

Kr. 4 - I - Registreringsprotokol Nr. 2 - 88.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET, 

PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S W H 

1.


PÅ KRONBORG 

ss Laura ex Ellen ex Roll Call. N S W H.

Y - Handels- og Søfartsmuseet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?