Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet

Eufemismer for at dø
Søfolkene var i reglen ikke bange for at dø. Det var nærmest
sorgen hos deres kære familie derhjemme, de tænkte på, og hos
deres kammerater. Deres daglige livsbetingelser var ganske
hårde, og drukning var en let måde at forlade jordelivet på.
For døden havde de en lang række eufemismer, spøgefulde
omskrivninger, som spillede på det maritime. Danske udtryk
for at dø kunne f.eks. være: stikke (give) tampen (trossen) fra
sig; slippe tampen; vende sit sidste glas (timeglasset under vagten);
kaste anker, gå til sin sidste ankerplads; gå til køjs hvor de
bruger tang til sengehalm; gå til hvile I det store kabelrum; blive
stuvet ned i ruffet; gå vesten om Skotland. Tilsvarende tyske
udtryk var f.eks.: in den Bach fallen; im Bach liegen; in Gottes
grossen Keller gehen; auf die lange Reise gehen; Rasmus (=
søen) holt ihn. Andre udtryk for dybet er: die grosse Seekiste;
Kabeljau-, Hal-, Perdiikeller (fransk perdu = tabt); Grogschapp
(grogskab). Engelske udtryk: slip (coil up) one's cable;
cut the painter (= line); drag one's anchor for the other world;
go out with the ebb (man troede ofte, at døden Indtrådte ved ebbetid);
be under sailing orders; have Death for a fiamniock mate
(= køjekammerat). Om udtrykkene Davy Jones' Locker og
FIddler's Green, se senere.
Sådanne mere eller mindre forsorne udtryk - man kunne
også ganske enkelt sige: han er blevet, han kom bort o.lign. - kan
godt oprindeligt være tabuomskrivninger. Det var for farligt at
bruge selve ordet dø - havets magter kunne måske høre det og
komme på dårlige tanker -, derfor måtte man udtrykke det på
anden måde, når man snakkede om det.
Den drukne(n)de melder sig hos sine kære
Der findes utallige beretninger om, hvordan sømanden ad
overnaturlig vej har haft kontakt med sine kære derhjemme I
selve dødsøjeblikket, eller når han lige var død.
111