29.07.2013 Views

Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet

Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet

Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

fortegnet billede af virkeligheden, uden at det helt kan afvises,<br />

at der af <strong>og</strong> til er forekommet udplyndring <strong>og</strong> måske <strong>og</strong>så drab<br />

af inddrevne halvdøde søfolk, - selv om det ikke kan bevises. Det<br />

er <strong>og</strong>så forståeligt, at folk dels af bekvemmelighedshensyn <strong>og</strong><br />

dels af religiøse årsager som oftest ikke har villet eller turdet be<strong>grav</strong>e<br />

ligene på kirkegårdene, højst sandsynligt fordi de - <strong>og</strong><br />

måske <strong>og</strong>så deres præster - Ikke har haft kendskab til de i virkeligheden<br />

meget humane love. At så godt som alle har haft medlidenhed<br />

med de arme døde, er sikkert nok.<br />

Sagnene interesserer sig mere for det spændende <strong>og</strong> grufulde<br />

end for den nøgterne sandhed. De er Ikke historiske beretninger,<br />

men ren underholdning. De følger bestemte mønstre<br />

<strong>og</strong> udgør faste fortælle-typer, som trods utallige varianter<br />

holder sig ret konstante. Man kan godt sige, at der er tale om en<br />

slags »mundtlig litteratur«, som går ud på at fortælle en god historie,<br />

helst med lidt gys i, - den mundtlige traditions noveller.<br />

For os er det mest interessant, at folk gennemgående synes at<br />

have troet på det, de fortalte, selv om det var nok så usandsynligt.<br />

De ret få typer af strandvaskersagn har været særdeles populært<br />

fortællestof. Deres udbredelse 1 ind- <strong>og</strong> udland vidner<br />

om, at de må have en betydelig alder.<br />

Sømand be<strong>grav</strong>es på fremmed kirkegård<br />

Hvis et skib lå i havn eller på red i det fremmede, oo- n<strong>og</strong>en<br />

døde, maske af sygdom - i Sydamerika <strong>og</strong> Vestindien ofte af gul<br />

feber -, blev han be<strong>grav</strong>et på en kirkegård i land. Ved Perlefloden<br />

i Whampoa neden for Kanton I Kina, hvor kinafarerne lå i<br />

længere tid, mens varerne bragtes om bord, skete der ofte dødsfald,<br />

<strong>og</strong> her havde danskerne deres specielle be<strong>grav</strong>elsesø,<br />

Dane's Island, ligesom f.eks. franskmændene havde French Island.<br />

Skibspræsterne havde her indviet kristne kirkegårde. Protestantiske<br />

søfolk fra andre landes skibe blev ofte be<strong>grav</strong>et på<br />

Danskerøen, mens den franske ø mest brugtes af katolikkerne.<br />

- I Zanzibar havde englænderne en »Grave Island«, hvor både<br />

157

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!