^ ^ ^K«gk /-r* ? i? i: %/'\-,' mc^. -^. Sø^i-MFAilf- : -Aysysl S-A'iy-t: -TU"; •^%y^iAAAlAsS3é- ;'fi \ !, !_'\A :JJrA\ --SAS/^J- i H-AAlSijf '"Af' W&S'-A^Ai
den for at fiske en ko op, der var faldet ned I den fra græsmarken I merset; at det næsten Ikke kunne klemme sig igennem den engelske Kanal, uden at man smurte skibssiderne med sæbe; at det t<strong>og</strong> 100 år at stagvende osv. osv. I mange overleveringer har dette skib i al sin usandsynlighed fungeret som de ægte, uforfalskede søfolks flydende paradis. Man siger, at når en død sømand blev sat ud i søen, lå der en usynlig gig ved skibssiden, ført af Ben Bådsmand, som samlede ham op <strong>og</strong> bragte ham over til det store skib. Her var alt anderledes end til hverdags: Ingen blev purret ud til vagt, maden var dejlig, <strong>og</strong> rom <strong>og</strong> andre drikkevarer flød rigeligt. I værtshusene var der søde piger, sang <strong>og</strong> musik som i Fiddler's Green. Det allerbedste var, at de tidligere strenge overordnede var tilstede som søfolkenes tjenere: skipperen rebede sejl, styrmanden skrubbede dæk, <strong>og</strong> rederen var messedreng, som sprang for at. opvarte dem. Og disse fhv. plageånder fik ikke del I goderne, men måtte nøjes med mugne beskøjter, fordærvet kød, surt skibsøl eller råddent saltvand. Det store skib som sømandsparadis nævnes først på tryk i 1840'rne, mens skrønen I sig selv er meget ældre. Alle disse forestillinger fra Davy Jones til det store skib har via engelske søfolk bredt sig til andre nationer, men der er naturligvis aldrig n<strong>og</strong>en, der virkelig har taget dem alvorligt. Paradisvisionerne var kun ønskedrømme. Døde, ikke be<strong>grav</strong>ede søfolk, som ikke fandt ro i havet, mentes ofte at vende til bage til deres skib som gengangere. Undertiden hjalp de deres rædselsslagne kammerater i skibsarbejdet, men ofte varslede de skibets undergang. Herved opstod den moderne version af klabautermanden, som oprindelig var en godli dende skibsnisse, men nu blev til en uhyggelig havenes ånd, en dødning i sort olietøj, som spåede død, når han viste sig stående i vantet. - Træsnit efter Karl Sedivy 1890 (i 111. Familie-Journ.). At the end oj the 19th century the unburied dead sailor who returned to his old ship as a ghost was conjused with the Jriendly ship's spirit called the. klabauterman. The latter was now transjormed into a horrible skeleton in, black oilskins, an evil and ominous spirit ofthe sea who aroused terror whenever he appeared. 145
- Page 1 and 2: Sømandens våde grav Begravelse ti
- Page 3 and 4: Den overbordfaldne havde sjældent
- Page 5 and 6: stantiske. Katolikkerne havde helge
- Page 7 and 8: Th 1 Havets onde, hedenske magter p
- Page 9 and 10: Eufemismer for at dø Søfolkene va
- Page 11 and 12: En sømand kunne melde sig hos sin
- Page 13 and 14: gøre det urent. Dette var så mege
- Page 15 and 16: f.eks. genever, whisky og sprit. Al
- Page 17 and 18: Den der ser spøgelsesskibet Den fl
- Page 19 and 20: Disse dødeskibe lignede de forskel
- Page 21 and 22: Hvordan klabautermanden nøjagtigt
- Page 23 and 24: v/mm #'%'• A. " / •',' Den fran
- Page 25 and 26: iderne), hvor den blev fundet og pl
- Page 27 and 28: sådan, at liget blev sat ud, lige
- Page 29 and 30: hvorledes han har levet, er mig hel
- Page 31 and 32: lande. Kirkeritualet for Danmark og
- Page 33 and 34: at gøre noget ud af begravelsen, m
- Page 35 and 36: et noget tilbage, der mindede om ha
- Page 37 and 38: denske hav I sin tid var blevet ind
- Page 39 and 40: nærliggende: Vi stakkels fattige s
- Page 41: efter behag, med værtshuse, danseb
- Page 45 and 46: kammerater mod uvejr. De kunne foru
- Page 47 and 48: Korsfæstelsen som tatoveringsmøns
- Page 49 and 50: sker. Denne skik kan følges tilbag
- Page 51 and 52: Kunstneren Niels Skovgaard har i 19
- Page 53 and 54: sen); er der mere, skal stedets eje
- Page 55 and 56: fortegnet billede af virkeligheden,
- Page 57 and 58: monier. Vi kan her erindre den tidl
- Page 59 and 60: 1894 faldt kaptajnens søn på fuld
- Page 61 and 62: Asken strøs i havet I vore dage er
- Page 63 and 64: We do have a few details about buri
- Page 65: telling how they were mistreated by