Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet

More documents

Recommendations

Info

^ ^ ^K«gk /-r* ? i? i: %/'\-,' mc^. -^. Søî-MFAilf- : -Aysysl S-A'iy-t: -TU"; •^%yîAAAlAsS3é- ;'fi \ !, !_'\A :JJrA\ --SAS/^J- i H-AAlSijf '"Af' W&S'-AÂi
den for at fiske en ko op, der var faldet ned I den fra græsmarken I merset; at det næsten Ikke kunne klemme sig igennem den engelske Kanal, uden at man smurte skibssiderne med sæbe; at det tog 100 år at stagvende osv. osv. I mange overleveringer har dette skib i al sin usandsynlighed fungeret som de ægte, uforfalskede søfolks flydende paradis. Man siger, at når en død sømand blev sat ud i søen, lå der en usynlig gig ved skibssiden, ført af Ben Bådsmand, som samlede ham op og bragte ham over til det store skib. Her var alt anderledes end til hverdags: Ingen blev purret ud til vagt, maden var dejlig, og rom og andre drikkevarer flød rigeligt. I værtshusene var der søde piger, sang og musik som i Fiddler's Green. Det allerbedste var, at de tidligere strenge overordnede var tilstede som søfolkenes tjenere: skipperen rebede sejl, styrmanden skrubbede dæk, og rederen var messedreng, som sprang for at. opvarte dem. Og disse fhv. plageånder fik ikke del I goderne, men måtte nøjes med mugne beskøjter, fordærvet kød, surt skibsøl eller råddent saltvand. Det store skib som sømandsparadis nævnes først på tryk i 1840'rne, mens skrønen I sig selv er meget ældre. Alle disse forestillinger fra Davy Jones til det store skib har via engelske søfolk bredt sig til andre nationer, men der er naturligvis aldrig nogen, der virkelig har taget dem alvorligt. Paradisvisionerne var kun ønskedrømme. Døde, ikke begravede søfolk, som ikke fandt ro i havet, mentes ofte at vende til bage til deres skib som gengangere. Undertiden hjalp de deres rædselsslagne kammerater i skibsarbejdet, men ofte varslede de skibets undergang. Herved opstod den moderne version af klabautermanden, som oprindelig var en godli dende skibsnisse, men nu blev til en uhyggelig havenes ånd, en dødning i sort olietøj, som spåede død, når han viste sig stående i vantet. - Træsnit efter Karl Sedivy 1890 (i 111. Familie-Journ.). At the end oj the 19th century the unburied dead sailor who returned to his old ship as a ghost was conjused with the Jriendly ship's spirit called the. klabauterman. The latter was now transjormed into a horrible skeleton in, black oilskins, an evil and ominous spirit ofthe sea who aroused terror whenever he appeared. 145
Page 1 and 2: Sømandens våde grav Begravelse ti
Page 3 and 4: Den overbordfaldne havde sjældent
Page 5 and 6: stantiske. Katolikkerne havde helge
Page 7 and 8: Th 1 Havets onde, hedenske magter p
Page 9 and 10: Eufemismer for at dø Søfolkene va
Page 11 and 12: En sømand kunne melde sig hos sin
Page 13 and 14: gøre det urent. Dette var så mege
Page 15 and 16: f.eks. genever, whisky og sprit. Al
Page 17 and 18: Den der ser spøgelsesskibet Den fl
Page 19 and 20: Disse dødeskibe lignede de forskel
Page 21 and 22: Hvordan klabautermanden nøjagtigt
Page 23 and 24: v/mm #'%'• A. " / •',' Den fran
Page 25 and 26: iderne), hvor den blev fundet og pl
Page 27 and 28: sådan, at liget blev sat ud, lige
Page 29 and 30: hvorledes han har levet, er mig hel
Page 31 and 32: lande. Kirkeritualet for Danmark og
Page 33 and 34: at gøre noget ud af begravelsen, m
Page 35 and 36: et noget tilbage, der mindede om ha
Page 37 and 38: denske hav I sin tid var blevet ind
Page 39 and 40: nærliggende: Vi stakkels fattige s
Page 41: efter behag, med værtshuse, danseb
Page 45 and 46: kammerater mod uvejr. De kunne foru
Page 47 and 48: Korsfæstelsen som tatoveringsmøns
Page 49 and 50: sker. Denne skik kan følges tilbag
Page 51 and 52: Kunstneren Niels Skovgaard har i 19
Page 53 and 54: sen); er der mere, skal stedets eje
Page 55 and 56: fortegnet billede af virkeligheden,
Page 57 and 58: monier. Vi kan her erindre den tidl
Page 59 and 60: 1894 faldt kaptajnens søn på fuld
Page 61 and 62: Asken strøs i havet I vore dage er
Page 63 and 64: We do have a few details about buri
Page 65: telling how they were mistreated by

Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?