Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet

efter behag, med værtshuse, danseboder og andre forlystelser.
Mother Carey, hvis chickens (stormpetrellerne) alle søfolk kender,
byder dem velkommen hertil. Hun kaldes søens herskerinde,
hvad der Ikke er så sært, idet navnet oprindelig er Mater Cara,
den kære moder, altsåjomfra Marie, som jo holdt sin hånd over
søens folk. Det var hende, der også kaldtes Stella Maris, havets
stjerne, et navn der brugtes om Nordstjernen, som altid retledte
søfarten. Skønne kvinder serverer for søfolkene, og der er musik,
sang og dans af yndige korpiger i dette Tivoli - virkelig en
nær parallel til muhamedanernes paradis og tydeligt nok bygget
på minder fra populære forlystelsessteder I alverdens sailortowns.
Ingen sygdom kendes, og der er hverken styrmænd, kaptajner
eller redere tilstede. Efter nogle overleveringer måtte en
død sømand først fremstilles for Neptun for at blive undersøgt,
om han var værdig til at optages i Fiddler's Green. Neptun slog
efter i sin store logbog, hvori hver sømand stod opskrevet, og
var det en ægte sømand, kom han der. Havde han levet et ryggesløst
og upålideligt liv, blev han I stedet for sendt ned til Davy
Jones.
Dette minder i høj grad om llniedåbscerenionien, som denne
»dommedag« må være taget fra. I det hele taget lyder det hele
noget litterært og uægte. I virkeligheden kan tanken om Fiddler's
Green næppe være meget ældre end ca. 1800. Navnet er
først set på tryk i 1820'rne.
Et andet dødsrige, Lubber Land, minder meget om Fiddler's
Green, men omtales ikke så ofte. Det er vort gamle gode slaraffenland,
hvor sømanden kan drive og sove, så længe han vil.
De fleste kender den gamle eventyrskrøne om »det store
skib« (»Den store Mangfoldighed«, »Nightmare«, »Merry Dun
of Dover«, »Refanu«, »Chasse Foudre« og hvad det nu kaldes I
forskellige sprog). Det var så stort, at kaptajnen måtte ride langs
dækket for at give kommandoer; at skibsdrenge, der gik til
vejrs, efter flere år kom ned som gamle hvidskæggede søulke; at
der var en kro i hver blok; at kokken sejlede rundt i suppegry-
143