Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet
Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet
Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Et skrækkeligt syn for kammeraterne. Fangede søfolk hajer undervejs,<br />
hvad der var en yndet fornøjelse, <strong>og</strong> sprættede dem op,<br />
kunne de i hajmaverne ofte finde menneskeben, -lemmer <strong>og</strong><br />
-kroppe, foruden hængekøjen eller sejldugen, den afdøde<br />
havde været svøbt i. Intet under, at hajerne var hadet af alle sømænd,<br />
<strong>og</strong> at de mishandlede dem på det grusomste, når de fik<br />
fat 1 dem.<br />
En endnu mere glubsk fisk var barracudaen i mellemamerikanske<br />
farvande. Den overfaldt hyppigere end hajen overbordfaldne<br />
søfolk. Også om makrellen er det kendt, at den var en<br />
menneskeæder, især når den kom i stimer <strong>og</strong> overfaldt sit bytte.<br />
Den dødes efterladenskaber: Ifølge skibsartiklerne <strong>og</strong> sølovene<br />
skulle den dødes ejendele straks registreres, <strong>og</strong> hans efterladenskaber<br />
umiddelbart derefter sælges ved en auktion foran stormasten.<br />
Kammeraterne kunne derved forsyne sig med klædningsstykker<br />
<strong>og</strong> andet, <strong>og</strong> mest gik buddene livligt, så der blev<br />
en pæn sum til konen <strong>og</strong> børnene derhjemme.<br />
Der var d<strong>og</strong> den hage ved det, at det af mange ansås for at<br />
volde ulykke, hvis man købte eller gik med en død mands tøj <strong>og</strong><br />
erhvervede f.eks. hans kniv eller hans værktøj, hans køje <strong>og</strong> køjetøj.<br />
Men trængte man til tøjet, var fristelsen stor til at forsyne<br />
sig for en billig penge. At det bragte uheld gjaldt blot for denne<br />
rejse; på senere farter gjorde det Ikke n<strong>og</strong>et. I den dødes sager<br />
<strong>og</strong> ting lå meget af hans væsen <strong>og</strong> hans skæbne.<br />
Det snavsede <strong>og</strong> pjaltede tøj blev som nævnt straks kastet over<br />
bord. Var sømanden død af en smitsom sygdom, kunne det<br />
<strong>og</strong>så være farligt. Den dødes skibskiste skulle i reglen føres med<br />
hjem, men mange var så bange for den, at de mere eller mindre<br />
ubemærket smed den over bord, hvis den ikke straks blev taget<br />
I forvaring under lås <strong>og</strong> lukke, f.eks. i sejlkøjen. Man ville sikre<br />
sig mod, at den døde gik igen <strong>og</strong> kom tilbage for at hente n<strong>og</strong>et<br />
i den. De andre ting, der mindede om den døde <strong>og</strong> derved<br />
havde uhyggelige kræfter, kastedes gerne overbord af kammeraterne,<br />
hvis de kunne komme om ved det. Der måtte ikke væ-<br />
136
Change language