Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet
Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet
Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
at gøre n<strong>og</strong>et ud af be<strong>grav</strong>elsen, men der er <strong>og</strong>så eksempler på,<br />
at visse hårdhjertede skippere undlod at gøre en højtid ud af<br />
det, men blot lod den døde gilde ud, til kammeraternes store<br />
harme.<br />
Forskellig overtro: Gamle søfolk troede, at den døde, Idet han<br />
gled i søen, vendte ansigtet mod skibet, før han sank. - Man<br />
måtte ikke se efter den døde, når han var kastet over bord, for<br />
så ville han trække én med sig. - Dersom kisten bumpede mod<br />
skibssiden, var det et ilde varsel. - Hvis en sømand Ikke sank, var<br />
det et tegn på, at han ville gå igen. Ofte kunne gassen i kroppen<br />
løfte ham, så hans hoved <strong>og</strong> overkrop ragede truende op over<br />
overfladen. - Den døde skulle synke lodret, altså stående, I dybet<br />
- derfor blev vægten lagt I fodenden. - Det kunne ske, at forenden<br />
af kisten gik løs, så liget gled ud under faldet i søen. Fulgte<br />
liget efter i skibets kølvand, spåede dette ilde for skib <strong>og</strong> besætning.<br />
Man fortalte engang en uhyggelig historie om en kiste,<br />
som sejlede med skibet i ugevis <strong>og</strong> holdt samme hurtige fart. -<br />
For at modvirke, at en død skulle gå Igen, anbragte man på katolske<br />
skibe en kage af mel <strong>og</strong> vand <strong>og</strong> en smule salt på en stump<br />
træ <strong>og</strong> satte den i søen fra agterskibet. - På visse skibe strøede<br />
man en fingerspids salt i søen, efter sigende for at hædre den<br />
døde, men i virkeligheden for at beskytte sig selv; efter gammel<br />
tro er salt, som i sig selv er rensende <strong>og</strong> bevarende, virksomt<br />
som værn mod det onde.<br />
Efter overbordsætningen: Efter at den døde var sat ud, befaledes:<br />
Bras fuldt! <strong>og</strong> skibet fortsatte sin rejse. Flaget sattes som<br />
nævnt på hel stang. Undertiden satte skipperen et kryds i søkortet<br />
for at markere, hvor be<strong>grav</strong>elsen fandt sted. - Af <strong>og</strong> til holdtes<br />
der et slags <strong>grav</strong>øl, idet mandskabet kunne få en romgr<strong>og</strong> eller<br />
en tønde øl til deling, mens officererne fik et glas vin.<br />
Som nævnt skete det af <strong>og</strong> til, at der ikke var tilstrækkelig vægt<br />
lagt ved liget - måske havde man ikke nok at undvære -, så det<br />
Ikke gik til bunds. Skete det, kunne man måske se en haj gå til<br />
angreb på kisten eller ligpakken, sønderrive den <strong>og</strong> sluge liget.<br />
135