Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet
Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet
Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
hvorledes han har levet, er mig heller ikke bekendt. Derimod<br />
ved jeg til punkt <strong>og</strong> prikke, hvorledes han er død. Men da I andre<br />
jo <strong>og</strong>så ved god besked dermed, så behøver jeg Ikke at udbrede<br />
mig vidtløftigt derom, så derfor slutter jeg hermed min<br />
tale. Amen! - På en hollandsk bark sagde kaptajnen (1852): Som<br />
I alle ved er en mand død her om bord. Da vi ikke kan få ham I<br />
land, nødes vi til at sætte ham over bord. Lad ham gå i Jesu<br />
navn! - På en amerikansk brig i slutningen af 1800-årene sagde<br />
kaptajnen ved styrmandens be<strong>grav</strong>else: Mr. Brown var en meget<br />
god mand, skønt han kunne II' en dråbe rom. Han var en<br />
mand uden dikkedarer. Lad ham gå! - På en engelsk bark skulle<br />
styrmanden sige: Vi overgiver dit legeme til havet <strong>og</strong> din sjæl til<br />
Gud! men løb sur i det, hvorefter kaptajnen råbte: Smid det Hg<br />
ad helvede til!<br />
Efter talen fulgte mange steder jordpåkastelsen med tre<br />
skovle jord, ballastsand, kulstøv fra kabyssen, aske el. lign. på<br />
den døde. Jordpåkastelsen opfattes uden tvivl som det egentlige<br />
i be<strong>grav</strong>elsesceremonien, både når den sker på kirkegården<br />
<strong>og</strong> til søs. Det er derfor nødvendigt at give et kort referat af dens<br />
historie.<br />
At kaste tre håndfulde jord på en død for at hjælpe ham på<br />
vej til dødsriget omtales allerede i 1. århundrede før Kristi fødsel<br />
af den romerske digter Horats (1. b<strong>og</strong>, 28. ode: Dødsfantasier).<br />
Om ceremonien har været ledsaget af fremsigelsen afen<br />
bestemt formular, vides ikke, men det er højst sandsynligt.<br />
Den kristne kirke overt<strong>og</strong> skikken, men først fra ca. år 1000<br />
har vi bevaret den formular på latin, som blev fremsagt samtidig<br />
- den har forøvrigt holdt sig helt op til vor tid i katolske<br />
lande. Den lyder 1 oversættelse: »Af jord har du formet mig,<br />
kød har du iklædt mig, Herre, min forløser, genoprejs mig på<br />
den yderste dag!« Selve ordlyden findes Ikke i bibelen, men<br />
bygger på forskellige skriftsteder. Teksten om mennesket som<br />
skabt af jord henviser til I.Moseb<strong>og</strong> 3,19, hvor Gud siger, Idet<br />
han uddriver Adam <strong>og</strong> Eva af paradis: »I dit ansigts sved skal du<br />
131
Change language