Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet
Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet
Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
sådan, at liget blev sat ud, lige når solen var ved at gå ned. Ellers<br />
skete det normalt ved vagtskifte, hvor alle mand var på dæk.<br />
På orl<strong>og</strong>sskibe holdtes der æresvagt over døde officerer. Et<br />
flag lagdes over den indsyede døde eller over kisten; det blev<br />
trukket til side, lige før liget dumpedes i søen, idet det var en<br />
tradition, at et flag aldrig fulgte med i <strong>grav</strong>en. I ældre tid brugte<br />
man et sort ligklæde. Kanonsalut blev afgivet efter rang <strong>og</strong><br />
stand på orl<strong>og</strong>s- <strong>og</strong> kompagniskibe. Inden for flåden var der<br />
fastlagte regler herfor. En menig fik ét skud, evt. en geværsalve,<br />
mens chefen fik 13 minutskud. Det var altid et ulige antal skud,<br />
Idet man mente, at så ville den døde Ikke gå igen. Under ceremonien<br />
vajede flaget på halv stang, idet efter traditionen den<br />
øverste del af stangen var til Dødens usynlige flag. Efter be<strong>grav</strong>elsen<br />
sattes det 1 top <strong>og</strong> blev derpå strøget. Man kunne <strong>og</strong>så<br />
sætte flaget »1 sjov« (dvs. forkert) ved at binde det sammen på<br />
midten, så det Ikke kunne udfolde sig. En anden hædrende ceremoni<br />
ved en højtstående officers død var at brase ræerne »i<br />
kryds <strong>og</strong> pik«, dvs. at ræerne »toppedes«, bragtes i hældende<br />
stilling (70° mod horisonten), storråen mod styrbord, fokke- <strong>og</strong><br />
mesanråen mod bagbord <strong>og</strong> de øverste ræer i modsat hældning.<br />
Dette kunne selvfølgelig kun finde sted, når skibet lå i havn.<br />
Fornemme folk <strong>og</strong> sommetider <strong>og</strong>så almindelige søfolk blev<br />
båret langs dækket, mens sørgetrommer <strong>og</strong> -trompeter lød; var<br />
det særlig fint, gik man tre gange om stormasten. På orl<strong>og</strong>sskibe<br />
var mandskabet opstillet til parade i fuld uniform; på handelsskibe<br />
samledes folkene om liget med blottet hoved.<br />
Religiøse ceremonier: Hvor der var et ritual for be<strong>grav</strong>elsen,<br />
skulle dette følges, for at den døde kunne få ro. De fleste handelsskibe<br />
havde ingen skibspræst med, så kaptajnen eller hans<br />
stedfortræder måtte overtage handlingen. På kristelig vis blev<br />
der sunget en eller flere passende salmer, hvorefter der blev<br />
læst op af bibelen eller en andagtsb<strong>og</strong>. Derefter var det skik, at<br />
der blev holdt en kort ligtale, som mest blev en mindetale over<br />
den afdøde. Da de færreste kaptajner var gode talere, <strong>og</strong> da de<br />
129