Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet

More documents

Recommendations

Info

Skibsnisse og klabautermand Hedensk er også tanken om skibets værneånd. Ligesom enhver gammel gård på land har sin nisse, som hjælper til på den og beskytter den, hvis han da ellers bliver behandlet ordentligt, - han er åbenbart en af gårdmandsslægtens forfædre -, har et skib en værneånd, en venlig skibsnisse, som må formodes at være en død fhv. sømand på samme skib (jfr. senere om genfærd om bord). Han skildres normalt som en lille mand med gråt skæg, klædt 1 rød nissehue, sejldugsbukser og søstøvler. Som julenissen, hvem han har taget form efter, forlanger han sin grød hver dag og bliver sur, hvis man driller ham. Han hjælper med ved skibsarbejdet om bord, især i farlige situationer, og advarer mod kommende farer. Han forlader skibet, når det skal gå under - også når det er i søen - og svømmer over til et andet skib, hvor han eventuelt modtages med uvilje af dettes nisse. Denne figur kaldes også efter hollandsk og tysk klabautermanden, hvilket oprindelig vist nok betyder manden med den lille kalfatrehammer, kalfatremanden. Han går nemlig rundt 1 skibet og reparerer alle skader; man hører ham tydeligt banke - næsten som en bankeånd. Efter nogles mening er han en træånd, som er kommet om bord i et stykke af det træ, skibet er bygeet af, men ellers er han ikke forskellig fra nissen. Det er først i sen tid - hen Imod år 1900 - at han har skiftet væsen og er blevet et sømandsgenfærd, af udseende som et skelet i sort oliefrakke og sydvest, der stående i vantet varsler drukning og forlis. Skibsnissen benaevnes i de forskellige sprog f.eks. på dansk: Nis Puk; norsk: veslemanden (= den lille mand), nisse; svensk: skeppstomte, -rå (= trold), -gubbe, sjorå; tysk: Schiffspuk, Klabautermann; hollandsk: K(l)aboutermanntje, Kliitermann; engelsk: Puck, Brownle, Pisky; fransk: goguelin, gobelin. Døde søfolk i dyreskikkelse Reinkarnation, genfødelse, er en forestilling, som ikke hører til den kristne tro. I den maritime overtro finder man mange eks- 122
Hvordan klabautermanden nøjagtigt ser ud, er ikke godt at vide, for normalt ser man ham ikke. Her har en skolepige fra Estland prøvet at forestille sig ham som den lille hjælpsomme ånd, der holder skibet i god stand. Han har skipper skæg og går med en slags sydvest; i bæltet sidder hans skibstømrerøkse. Han er her entret op i riggen for at sammenknobe et sønderrevet fald. - Osker Loorits: Der norddeutsche Klabautermann im Ostbaltikum (Sitzungsber.d. gelehrten estn. Ges., Tartu 1931). Following the Dutch and German tradition the »Klabauter- man« (banshee) on Scandinavian and Baltic ships is seen as a help ful ship's spirit who looks after the maintenance ofthe ship. In this drawing from about 1930 by an Estonian school girl he can be seen plaiting a torn halyard. .23
Page 1 and 2: Sømandens våde grav Begravelse ti
Page 3 and 4: Den overbordfaldne havde sjældent
Page 5 and 6: stantiske. Katolikkerne havde helge
Page 7 and 8: Th 1 Havets onde, hedenske magter p
Page 9 and 10: Eufemismer for at dø Søfolkene va
Page 11 and 12: En sømand kunne melde sig hos sin
Page 13 and 14: gøre det urent. Dette var så mege
Page 15 and 16: f.eks. genever, whisky og sprit. Al
Page 17 and 18: Den der ser spøgelsesskibet Den fl
Page 19: Disse dødeskibe lignede de forskel
Page 23 and 24: v/mm #'%'• A. " / •',' Den fran
Page 25 and 26: iderne), hvor den blev fundet og pl
Page 27 and 28: sådan, at liget blev sat ud, lige
Page 29 and 30: hvorledes han har levet, er mig hel
Page 31 and 32: lande. Kirkeritualet for Danmark og
Page 33 and 34: at gøre noget ud af begravelsen, m
Page 35 and 36: et noget tilbage, der mindede om ha
Page 37 and 38: denske hav I sin tid var blevet ind
Page 39 and 40: nærliggende: Vi stakkels fattige s
Page 41 and 42: efter behag, med værtshuse, danseb
Page 43 and 44: den for at fiske en ko op, der var
Page 45 and 46: kammerater mod uvejr. De kunne foru
Page 47 and 48: Korsfæstelsen som tatoveringsmøns
Page 49 and 50: sker. Denne skik kan følges tilbag
Page 51 and 52: Kunstneren Niels Skovgaard har i 19
Page 53 and 54: sen); er der mere, skal stedets eje
Page 55 and 56: fortegnet billede af virkeligheden,
Page 57 and 58: monier. Vi kan her erindre den tidl
Page 59 and 60: 1894 faldt kaptajnens søn på fuld
Page 61 and 62: Asken strøs i havet I vore dage er
Page 63 and 64: We do have a few details about buri
Page 65: telling how they were mistreated by

Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?