Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet

More documents

Recommendations

Info

land, hvor de senere fandt den. - Muligvis er denne beretning påvirket af nedskrivningstidens kristne tradition. Disse beretninger, så magre de er, illustrerer som man ser, at der bortset fra de religiøse ceremonier Ikke er megen forskel på en søbegravelse dengang og i kristen tid. En del forestillinger af før-krlsten art er overgået I senere tiders sømandstro. Det gælder f.eks. troen på dødeskibe, som afhenter de dødes kroppe (og sjæle). De skal sikkert ses i forbindelse med færgemanden Charons båd, som efter græsk tro færgede de døde over floden Styx til dødsriget, mod at de betalte ham færgepenge, hvorfor de fik en mønt med i munden, når de blev begravet. Tanken kendes også i nordisk oldtid, som det f.eks. fremgår af Gautreks saga, hvori det fortælles, at to søfolk havde en guldmønt på sig for dermed at betale Odin for deres overfart til de dødes land, hvis de skulle omkomme ved drukning. Allerede i oldtidens Ægypten førtes de døde bort i både - I ægyptiske grave har man ofte fundet bådmodeller -, og efter den gamle nordiske tro transporterede skibet Naglfar, bygget afdøde mænds negle, dem til dødsgudinden Hels rige. Dødeskibe og spøgelsesskibe Fra sen tid fortælles om en dødssejler, bygget af djævelen selv. Når den viste sig med sine sorte sejl, var den på vej for at hente sjælen af et menneske, der havde forskrevet sig til ham. Man kunne skræmme den væk ved at slå på potter og pander, for denne larm kunne Fanden ikke lide. Andre dødssejlere kom for at hente de døde søfolk og sejle dem til dødslandet, som ligger utilgængeligt for de levende. Folk, der havde dristet sig på nært hold af disse skibe, kunne fortælle, at deres mandskab Ikke havde noget hoved; skipperen, et skelet med et timeglas I hånden, var den første, der var druknet det år. Undertiden var skibet hvidt affarve. Det sejlede så hurtigt, at det slog gnister, og det kunne sejle mod vinden. 120
Disse dødeskibe lignede de forskellige spøgelsesskibe, søfolkenes fantasi også beskæftigede sig med. At se sådanne skibe betød ulykke. Mange gange var de et forvarsel for et bestemt skibsforlis samme sted, hvor de dukkede op. De kunne igen pludselig forsvinde. Mest berømt af alle disse skibe er »den flyvende hollænder«, et skib hvis kaptajn ifølge sagnet spottede den Helligånd og til straf skal sejle på verdenshavene, navnlig ud for Kap det gode Håb, til dommedag. Enhver, der ser skibet, skal dø, - en trussel der dog Ikke forhindrer, at talrige søfolk mener at have set det og dog er sluppet helskindet fra det. Skibsnissen med den røde hue må oprindelig være en forlængst afdød sømand. Han er i reglen hjælpsom, men kan godt blive lidt kåd eller hævne sig, hvis han drilles. Her løsner skibsnissen på den norske orlogskorvet »Ørnen« skærlinerne i hovedenden af kvartermesterens hængekøje, så han dumper ned på dørken. Det var en straf for at have benægtet nissens eksistens. - Træsnit i P. Chr. As bjørnsen: Jule-Træet for 1852 (Kristiania). Every ship had a ship's pixie who was evidently the spirit ofa long-dead sailor from the ship. As a rule he was helpful, but when someone teased him he could easily take revenge, for example, as this woodcut with a scene from a Norwegian naval corvette in 1849-50 shows, by untying the head ofthe hammock. 121
Page 1 and 2: Sømandens våde grav Begravelse ti
Page 3 and 4: Den overbordfaldne havde sjældent
Page 5 and 6: stantiske. Katolikkerne havde helge
Page 7 and 8: Th 1 Havets onde, hedenske magter p
Page 9 and 10: Eufemismer for at dø Søfolkene va
Page 11 and 12: En sømand kunne melde sig hos sin
Page 13 and 14: gøre det urent. Dette var så mege
Page 15 and 16: f.eks. genever, whisky og sprit. Al
Page 17: Den der ser spøgelsesskibet Den fl
Page 21 and 22: Hvordan klabautermanden nøjagtigt
Page 23 and 24: v/mm #'%'• A. " / •',' Den fran
Page 25 and 26: iderne), hvor den blev fundet og pl
Page 27 and 28: sådan, at liget blev sat ud, lige
Page 29 and 30: hvorledes han har levet, er mig hel
Page 31 and 32: lande. Kirkeritualet for Danmark og
Page 33 and 34: at gøre noget ud af begravelsen, m
Page 35 and 36: et noget tilbage, der mindede om ha
Page 37 and 38: denske hav I sin tid var blevet ind
Page 39 and 40: nærliggende: Vi stakkels fattige s
Page 41 and 42: efter behag, med værtshuse, danseb
Page 43 and 44: den for at fiske en ko op, der var
Page 45 and 46: kammerater mod uvejr. De kunne foru
Page 47 and 48: Korsfæstelsen som tatoveringsmøns
Page 49 and 50: sker. Denne skik kan følges tilbag
Page 51 and 52: Kunstneren Niels Skovgaard har i 19
Page 53 and 54: sen); er der mere, skal stedets eje
Page 55 and 56: fortegnet billede af virkeligheden,
Page 57 and 58: monier. Vi kan her erindre den tidl
Page 59 and 60: 1894 faldt kaptajnens søn på fuld
Page 61 and 62: Asken strøs i havet I vore dage er
Page 63 and 64: We do have a few details about buri
Page 65: telling how they were mistreated by

Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?