Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet

More documents

Recommendations

Info

efter en slags balsamering. Man kunne også lægge ligene i læsket kalk, ja døde hvalfangere blev bragt hjem i nedfrossen stand, siger Olaus Magnus i 1555. Hvalfangerskibene tog i reglen ligene med hjem til begravelse. Af 240 døde blandt hvalfangere fra øen Føhr blev de 234 ført hjem. Resten sattes ned blandt Isflager i Grønlandshavet. Det skete, at skippere og fornemme passagerer tog deres ligkiste med om bord, I tilfælde af at de skulle dø undervejs, - noget som søfolkene var bange for: en ligkiste varslede altid død og undergang. Af pladshensyn kunne ligkisten anbringes oppe I merset, eller den kunne nedgraves med den døde i sandballasten eller i selve lasten, hvis den f.eks. bestod af kul eller guano. Kisterne var i reglen dobbelte, af træ udvendig og af bly eller zink Indvendig, og godt kalfatrede. De var derfor næppe farlige hygiejnisk set, men folkene var alligevel rædde for dem og ville helst smide dem i søen, hvor de efter deres overbevisning hørte hjemme. Skulle man endelig have en død med om bord, var det 1 hvert fald vigtigt, at han blev anbragt på tværs i skibet og ikke på langs. Afskyeligt var det efter mandskabets mening, hvis skibet virkelig tog lig med som regulær fragt, hvilket Ikke sjældent skete på skibe fra USA's vestkyst, hvor der boede en del kinesere. De døde ville gerne begraves sammen med deres forfædre i Kinas jord, og deres velhavende landsmænd betalte villigt for at få kisterne med ligene sejlet hjem. I 1863 havde bark »Cecilie« af Åbenrå således 600 kister med kinesere i lasten. Det bragte Ingen lykke at sejle med Hg i lasten, men i virkeligheden skete der selvfølgelig Ikke noget ud over det almindelige derved. Søfolkene fæstnede sig naturligvis specielt ved de gange, det gik galt. Begravelse i søen på ikke-kristne skibe Man har uden tvivl overgivet de døde på skibe og fartøjer til søen, sålænge der har været søfart, selv om vi I virkeligheden 118
Den der ser spøgelsesskibet Den flyvende Hollænder, skal dø. Alligevel findes der talrige uhyggelige beskrivelser af mødet med det, og mange har prøvet at afbilde det, således den danske kunstner A. Riis Carstensen, der 1860 så det, da han passerede Kap det gode Håb om bord på fuldskib »Rapid« af Ribe på rejse til Australien. - A. Riis Carstensen: Over viden Strand (Kbh. 1897). Thephan- tom ship known as the Flying Dutchman seen Jrom the Danish full-rigged ship »Rapid« ofRibe off the Cape ofGood Hope in 1860. kun har bevaret meget få oplysninger derom. Et par eksempler: I Homers Odyssé (XV, 477ff.) fra omkr. 7. årh. f.v.t. fortælles, at en tyvagtig kvinde på et fønikisk skib blev straffet, ved at gudinden Artemis dræbte hende med et pileskud, hvorefter søfolkene straks hev hende over bord som bytte for sæler og fisk. -1 den islandske Egils saga (kap. 27) fortælles om norske bønders flugt fra Norge til Island i 800-årene. Høvdingen Kveldulf blev syg undervejs og bad sine skibsfæller lave en kiste til ham og skyde den over bord, når han var død. Kisten drev I land på Is- 119
Page 1 and 2: Sømandens våde grav Begravelse ti
Page 3 and 4: Den overbordfaldne havde sjældent
Page 5 and 6: stantiske. Katolikkerne havde helge
Page 7 and 8: Th 1 Havets onde, hedenske magter p
Page 9 and 10: Eufemismer for at dø Søfolkene va
Page 11 and 12: En sømand kunne melde sig hos sin
Page 13 and 14: gøre det urent. Dette var så mege
Page 15: f.eks. genever, whisky og sprit. Al
Page 19 and 20: Disse dødeskibe lignede de forskel
Page 21 and 22: Hvordan klabautermanden nøjagtigt
Page 23 and 24: v/mm #'%'• A. " / •',' Den fran
Page 25 and 26: iderne), hvor den blev fundet og pl
Page 27 and 28: sådan, at liget blev sat ud, lige
Page 29 and 30: hvorledes han har levet, er mig hel
Page 31 and 32: lande. Kirkeritualet for Danmark og
Page 33 and 34: at gøre noget ud af begravelsen, m
Page 35 and 36: et noget tilbage, der mindede om ha
Page 37 and 38: denske hav I sin tid var blevet ind
Page 39 and 40: nærliggende: Vi stakkels fattige s
Page 41 and 42: efter behag, med værtshuse, danseb
Page 43 and 44: den for at fiske en ko op, der var
Page 45 and 46: kammerater mod uvejr. De kunne foru
Page 47 and 48: Korsfæstelsen som tatoveringsmøns
Page 49 and 50: sker. Denne skik kan følges tilbag
Page 51 and 52: Kunstneren Niels Skovgaard har i 19
Page 53 and 54: sen); er der mere, skal stedets eje
Page 55 and 56: fortegnet billede af virkeligheden,
Page 57 and 58: monier. Vi kan her erindre den tidl
Page 59 and 60: 1894 faldt kaptajnens søn på fuld
Page 61 and 62: Asken strøs i havet I vore dage er
Page 63 and 64: We do have a few details about buri
Page 65: telling how they were mistreated by

Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?