Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet

More documents

Recommendations

Info

sætte den, man troede var skyldig i en eller anden brøde, ud I en båd med eller uden lidt proviant og drikke, årer eller sejl. Hvis de virkelig var uskyldige, regnede man med, at søen ville redde dem. Eller man kunne sætte dem 1 land på en øde ø eller kyst, kun forsynet med mad for et par dage, et fyrtøj, en kniv ell. lign. Ilandsættelsen (eng. marooning) er nævnt i mangfoldige europæiske sølove fra middelalderen og senere tid, dog som straf for en eller anden brøde som f.eks. at være opsætsig over for skipperen, at opvigle kammeraterne, for tyveri, for at gøre vrøvl over maden. Endnu i Christian V's Danske Lov 1683 (4-1-9 og 4-1-15) anføres dette som en straf; dog siges det som en mildnelse, at forbryderen kun må sættes i land, »hvor kristne folk bor«. Endnu i 1818 kom der en dansk lovbekendtgørelse angående skibsfolks ilandsættelse, hvorefter det i visse tilfælde stadig tillodes. Først 1866 ophævedes denne primitive lov. Den oprindelige mening med den var selvfølgelig, at skibets myndigheder fralagde sig ethvert ansvar og overlod det til de højere magter at vurdere, om fyren var skyldig eller ej, og om de eventuelt ville lade nåde gå for ret og redde ham. Sejle med lig i lasten Selv om søfolkene var hunderædde for det, skete det dog nu og da, at skibet førte et lig med sig til begravelse i land, selvfølgelig helst derhjemme. Det kunne være kaptajnen, hvis han døde undervejs, hans kone som ledsagede ham på rejsen, høje orlogsofficerer, passagerer som guvernører, embedsmænd fra kolonlerne osv. For at konservere sådanne Hg var det nødvendigt at gøre ekstra foranstaltninger. Ofte fortælles, at de blev lagt 1 et fad med spiritus af en eller anden art. Det er f.eks. velbekendt - og muligvis sandt -, at admiral Nelson efter sin død I slaget ved Trafalgar 1805 blev hjemført i en tønde rom, hvorfor rom også populært kaldtes Nelsons Blood, idet folkene skal have drukket flittigt af rommen undervejs, - »tappet admiralen«, som det også kaldtes. Der nævnes andre slags alkohol til lignende brug, 116
f.eks. genever, whisky og sprit. Allerede i vikingetiden lagde man døde helte I salt, og Svend Tveskæg, der døde 1 England 1014, blev sendt hjem til Danmark nedlagt I urter, altså lidt hen Et yndet og samtidig uhyggeligt middelaldermotiv var dødedansen: Døden vandrede om og hentede dem, der skulle dø, kejsere og paver, rige og fattige, smukke og grimme, - ingen undgik ham. En af de mest kendte dødedans-serier skyldes den tyske kunstner Hans Holbein den yngre, som ca. 1525 i 41 træsnit skildrede Dødens besøg i alle samfundslag. Her kommer han om bord på et skib, der er ved at gå under - den knækkede mast og det sønderrevne sejl viser det - for at hente søfolkene. Der er altså ikke tale om et dødeskib, selv om det kunne ligne det. Death comes aboard during a shipwreck tofetch the sailors. - Wood cut from about 1525 from Hans Holbein the Younger s Dance macabre series. 117
Page 1 and 2: Sømandens våde grav Begravelse ti
Page 3 and 4: Den overbordfaldne havde sjældent
Page 5 and 6: stantiske. Katolikkerne havde helge
Page 7 and 8: Th 1 Havets onde, hedenske magter p
Page 9 and 10: Eufemismer for at dø Søfolkene va
Page 11 and 12: En sømand kunne melde sig hos sin
Page 13: gøre det urent. Dette var så mege
Page 17 and 18: Den der ser spøgelsesskibet Den fl
Page 19 and 20: Disse dødeskibe lignede de forskel
Page 21 and 22: Hvordan klabautermanden nøjagtigt
Page 23 and 24: v/mm #'%'• A. " / •',' Den fran
Page 25 and 26: iderne), hvor den blev fundet og pl
Page 27 and 28: sådan, at liget blev sat ud, lige
Page 29 and 30: hvorledes han har levet, er mig hel
Page 31 and 32: lande. Kirkeritualet for Danmark og
Page 33 and 34: at gøre noget ud af begravelsen, m
Page 35 and 36: et noget tilbage, der mindede om ha
Page 37 and 38: denske hav I sin tid var blevet ind
Page 39 and 40: nærliggende: Vi stakkels fattige s
Page 41 and 42: efter behag, med værtshuse, danseb
Page 43 and 44: den for at fiske en ko op, der var
Page 45 and 46: kammerater mod uvejr. De kunne foru
Page 47 and 48: Korsfæstelsen som tatoveringsmøns
Page 49 and 50: sker. Denne skik kan følges tilbag
Page 51 and 52: Kunstneren Niels Skovgaard har i 19
Page 53 and 54: sen); er der mere, skal stedets eje
Page 55 and 56: fortegnet billede af virkeligheden,
Page 57 and 58: monier. Vi kan her erindre den tidl
Page 59 and 60: 1894 faldt kaptajnens søn på fuld
Page 61 and 62: Asken strøs i havet I vore dage er
Page 63 and 64: We do have a few details about buri
Page 65:
telling how they were mistreated by
show all

Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?