Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet
Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet
Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
sætte den, man troede var skyldig i en eller anden brøde, ud I en<br />
båd med eller uden lidt proviant <strong>og</strong> drikke, årer eller sejl. Hvis<br />
de virkelig var uskyldige, regnede man med, at søen ville redde<br />
dem. Eller man kunne sætte dem 1 land på en øde ø eller kyst,<br />
kun forsynet med mad for et par dage, et fyrtøj, en kniv ell. lign.<br />
Ilandsættelsen (eng. marooning) er nævnt i mangfoldige europæiske<br />
sølove fra middelalderen <strong>og</strong> senere tid, d<strong>og</strong> som straf for<br />
en eller anden brøde som f.eks. at være opsætsig over for skipperen,<br />
at opvigle kammeraterne, for tyveri, for at gøre vrøvl<br />
over maden. Endnu i Christian V's Danske Lov 1683 (4-1-9 <strong>og</strong><br />
4-1-15) anføres dette som en straf; d<strong>og</strong> siges det som en mildnelse,<br />
at forbryderen kun må sættes i land, »hvor kristne folk<br />
bor«. Endnu i 1818 kom der en dansk lovbekendtgørelse angående<br />
skibsfolks ilandsættelse, hvorefter det i visse tilfælde stadig<br />
tillodes. Først 1866 ophævedes denne primitive lov. Den oprindelige<br />
mening med den var selvfølgelig, at skibets myndigheder<br />
fralagde sig ethvert ansvar <strong>og</strong> overlod det til de højere magter<br />
at vurdere, om fyren var skyldig eller ej, <strong>og</strong> om de eventuelt ville<br />
lade nåde gå for ret <strong>og</strong> redde ham.<br />
Sejle med lig i lasten<br />
Selv om søfolkene var hunderædde for det, skete det d<strong>og</strong> nu <strong>og</strong><br />
da, at skibet førte et lig med sig til be<strong>grav</strong>else i land, selvfølgelig<br />
helst derhjemme. Det kunne være kaptajnen, hvis han døde undervejs,<br />
hans kone som ledsagede ham på rejsen, høje orl<strong>og</strong>sofficerer,<br />
passagerer som guvernører, embedsmænd fra kolonlerne<br />
osv. For at konservere sådanne Hg var det nødvendigt at<br />
gøre ekstra foranstaltninger. Ofte fortælles, at de blev lagt 1 et<br />
fad med spiritus af en eller anden art. Det er f.eks. velbekendt<br />
- <strong>og</strong> muligvis sandt -, at admiral Nelson efter sin død I slaget ved<br />
Trafalgar 1805 blev hjemført i en tønde rom, hvorfor rom <strong>og</strong>så<br />
populært kaldtes Nelsons Blood, idet folkene skal have drukket<br />
flittigt af rommen undervejs, - »tappet admiralen«, som det<br />
<strong>og</strong>så kaldtes. Der nævnes andre slags alkohol til lignende brug,<br />
116