29.07.2013 Views

Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet

Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet

Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

gøre det urent. Dette var så meget farligere, som gudernes<br />

vrede blev opvakt derved, således at de ville lade det gå ud over<br />

skibet <strong>og</strong> samtidig dets uskyldige mandskab, der derved ville gå<br />

til grunde i storm <strong>og</strong> uvejr. Skibet kunne på guddommens<br />

vegne simpelthen ikke tåle at have en død om bord. Derfor var<br />

en renselse (lustratio) af skibet højst nødvendig, efter at liget var<br />

kastet i søen. Allerede ved søsætningen <strong>og</strong> <strong>og</strong>så ved afsejlingen<br />

var det blevet renset ved ofre til guderne <strong>og</strong> forskellige riter,<br />

deriblandt præsteskabets ceremonier med rensende midler<br />

som ild (fakler), æg <strong>og</strong> svovl. Både skr<strong>og</strong>et, alle genstande om<br />

bord <strong>og</strong> hele mandskabet med deres klæder <strong>og</strong> våben blev renset<br />

ved hjælp af fremsigelse af bønner, stænkning af rent vand<br />

<strong>og</strong> offerdyrenes blod, samt præstens formaning til de døde om<br />

at forsvinde fra skibet <strong>og</strong> lade det i ro. Tit kunne en sådan renselse<br />

omfatte den hele orl<strong>og</strong>sflåde, som man mente blev besmittet<br />

af et enkelt urent skib.<br />

Endnu op I vor tid lader man både i fremmede kulturer <strong>og</strong><br />

især i katolske lande et nybygget skib rense ved vievand, svovl <strong>og</strong><br />

æg samt ild. På norske hvalfangerskibe har man helt op til nutiden<br />

»brent bort det vonde« med krudt, fakler eller blæselamper,<br />

hvis man havde en fornemmelse af, at der var n<strong>og</strong>et galt<br />

med skibet, fordi der var n<strong>og</strong>et ondt om bord.<br />

Det er sandsynligt, at der bag disse skikke ligger bl.a. den græske<br />

tanke om, at havet var retfærdigt <strong>og</strong> formåede at skelne mellem<br />

skyld <strong>og</strong> uskyld på gudernes vegne, således at det straffede<br />

folk, som havde forset sig, ved at lade deres skib gå under, så de<br />

druknede <strong>og</strong> derved altså gik glip af en normal be<strong>grav</strong>else, -<br />

desværre altså med det resultat, at uskyldige samtidig risikerede<br />

at blive medtaget i samme straf. Derfor var det vigtigt at foregribe<br />

ulykken ved at skaffe sig af med den skyldige, f.eks. ved at<br />

finde ud af hvem det var ved lodtrækning, <strong>og</strong> derpå kaste ham<br />

i søen. Samme tankegang ligger til grund for bibelens historie<br />

om profeten Jonas, som blev kastet over bord for at redde skib<br />

<strong>og</strong> mandskab. Var man ikke helt sikker i sin sag, kunne man<br />

115

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!