Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet

gøre det urent. Dette var så meget farligere, som gudernes
vrede blev opvakt derved, således at de ville lade det gå ud over
skibet og samtidig dets uskyldige mandskab, der derved ville gå
til grunde i storm og uvejr. Skibet kunne på guddommens
vegne simpelthen ikke tåle at have en død om bord. Derfor var
en renselse (lustratio) af skibet højst nødvendig, efter at liget var
kastet i søen. Allerede ved søsætningen og også ved afsejlingen
var det blevet renset ved ofre til guderne og forskellige riter,
deriblandt præsteskabets ceremonier med rensende midler
som ild (fakler), æg og svovl. Både skroget, alle genstande om
bord og hele mandskabet med deres klæder og våben blev renset
ved hjælp af fremsigelse af bønner, stænkning af rent vand
og offerdyrenes blod, samt præstens formaning til de døde om
at forsvinde fra skibet og lade det i ro. Tit kunne en sådan renselse
omfatte den hele orlogsflåde, som man mente blev besmittet
af et enkelt urent skib.
Endnu op I vor tid lader man både i fremmede kulturer og
især i katolske lande et nybygget skib rense ved vievand, svovl og
æg samt ild. På norske hvalfangerskibe har man helt op til nutiden
»brent bort det vonde« med krudt, fakler eller blæselamper,
hvis man havde en fornemmelse af, at der var noget galt
med skibet, fordi der var noget ondt om bord.
Det er sandsynligt, at der bag disse skikke ligger bl.a. den græske
tanke om, at havet var retfærdigt og formåede at skelne mellem
skyld og uskyld på gudernes vegne, således at det straffede
folk, som havde forset sig, ved at lade deres skib gå under, så de
druknede og derved altså gik glip af en normal begravelse, -
desværre altså med det resultat, at uskyldige samtidig risikerede
at blive medtaget i samme straf. Derfor var det vigtigt at foregribe
ulykken ved at skaffe sig af med den skyldige, f.eks. ved at
finde ud af hvem det var ved lodtrækning, og derpå kaste ham
i søen. Samme tankegang ligger til grund for bibelens historie
om profeten Jonas, som blev kastet over bord for at redde skib
og mandskab. Var man ikke helt sikker i sin sag, kunne man
115