Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet

More documents

Recommendations

Info

Under sømandens fravær gik hans kone eller kæreste ofte op i kirken for at bede for hans tilbagekomst i god behold. På dette franske træsnit fra ca. 1870 ser man hende i et maritimt kirkemiljø, med votivskibe, givet af søfolk til tak for frelse af havsnød, mindekranse for omkomne søfolk og et billede af Jomfru Ma rie, »Havets stjerne«, som hun beder sine Ave Maria'er til med rosenkransen i hånd. The sailor's wife or sweetheart redtes Ave Marias for him in the Catholic sailor's church with votive offerings in the Jorm oj ship models, wreaths, and a picture oj the Virgin Mary. 112
En sømand kunne melde sig hos sin kone, sin mor, sin kæreste eller andre familiemedlemmer, f.eks. i drømme, eller hans våde, ligblege skikkelse i olletøj og søstøvler, med tang i håret, kunne banke på døren eller ruden med dumpe slag, gå tungt op ad trappen, tage konens varme hånd i sin Iskolde og efterlade våde fodspor. Undertiden skete det ved, at hans indrammede billede faldt ned af væggen, eller hans stemme råbte mor! eller sagde det sidste farvel. Uret kunne gå 1 stå, og senere viste det sig, at drukneulykken netop var sket i selvsamme øjeblik. Sådanne tilfælde af »fjernsyn« eller »fjernhør« har været almindelige, også i det gamle Grækenland og 1 nordisk sagatid, og man har prøvet at forklare det som en slags telepati. Derhjemme var der særlige personer, mest ældre kvinder, »kloge koner«, - ofte anset for hekse, - som havde synske evner. Til dem henvendte hustruer og mødre sig ofte, når det var på de tider, at sømanden skulle vende tilbage efter rejsen, for at spørge, om han ville komme hjem i god behold, og hvornår. Hustruer og mødre kunne også selv prøve at finde ud af det. De kunne bede Gud give sig et tegn på, om den kære levede endnu, og lade sig berolige, når de ligesom følte en varm hånd lægge sig over deres. Fra den jyske vestkyst fortælles, at en mor, hvis søn var på langfart, vadede ud I stranden og kaldte ham tre gange ved hans fulde navn. Hvis hun ikke så ham komme, var det et tegn på, at han endnu levede. Ellers ville han have vist sig for hende. Iagttagelser om druknede Om druknede sagde man, at de var »midt imellem flydendes og synkendes«. Andre mente, at ligene kom tre gange op, inden de sank. På den niende dag ville de druknede flyde op igen - efter sigende fordi deres galdeblære bristede på det tidspunkt, eller fordi gassen fra forrådnelsen løftede dem op. Søgte man efter druknedes lig, var det en god måde at sætte et tændt lys i et brød og lade det flyde i vandet. Det ville nemlig 113
Page 1 and 2: Sømandens våde grav Begravelse ti
Page 3 and 4: Den overbordfaldne havde sjældent
Page 5 and 6: stantiske. Katolikkerne havde helge
Page 7 and 8: Th 1 Havets onde, hedenske magter p
Page 9: Eufemismer for at dø Søfolkene va
Page 13 and 14: gøre det urent. Dette var så mege
Page 15 and 16: f.eks. genever, whisky og sprit. Al
Page 17 and 18: Den der ser spøgelsesskibet Den fl
Page 19 and 20: Disse dødeskibe lignede de forskel
Page 21 and 22: Hvordan klabautermanden nøjagtigt
Page 23 and 24: v/mm #'%'• A. " / •',' Den fran
Page 25 and 26: iderne), hvor den blev fundet og pl
Page 27 and 28: sådan, at liget blev sat ud, lige
Page 29 and 30: hvorledes han har levet, er mig hel
Page 31 and 32: lande. Kirkeritualet for Danmark og
Page 33 and 34: at gøre noget ud af begravelsen, m
Page 35 and 36: et noget tilbage, der mindede om ha
Page 37 and 38: denske hav I sin tid var blevet ind
Page 39 and 40: nærliggende: Vi stakkels fattige s
Page 41 and 42: efter behag, med værtshuse, danseb
Page 43 and 44: den for at fiske en ko op, der var
Page 45 and 46: kammerater mod uvejr. De kunne foru
Page 47 and 48: Korsfæstelsen som tatoveringsmøns
Page 49 and 50: sker. Denne skik kan følges tilbag
Page 51 and 52: Kunstneren Niels Skovgaard har i 19
Page 53 and 54: sen); er der mere, skal stedets eje
Page 55 and 56: fortegnet billede af virkeligheden,
Page 57 and 58: monier. Vi kan her erindre den tidl
Page 59 and 60: 1894 faldt kaptajnens søn på fuld
Page 61 and 62:
Asken strøs i havet I vore dage er
Page 63 and 64:
We do have a few details about buri
Page 65:
telling how they were mistreated by
show all

Sømandens våde grav, s. 103-167 - Handels- og Søfartsmuseet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?