Mellem fund og fremtrædelse - Statens Byggeforskningsinstitut
Mellem fund og fremtrædelse - Statens Byggeforskningsinstitut
Mellem fund og fremtrædelse - Statens Byggeforskningsinstitut
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Den strukturelle opmærksomhed som denne tegnestrategi i gengivelsen af detaljer manifeste-‐<br />
rer, er i de her nævnte eksempler fremtrædende i et skitsemateriale, der overvejende <strong>og</strong> med stor<br />
sandsynlighed blev foretaget i felten. Strategien gør sig imidlertid <strong>og</strong>så gældende i den meget ud-‐<br />
bredte kopipraksis. Et eksempel herpå er de kopier, som Michelangelo foret<strong>og</strong> efter Codex Coner -‐<br />
en samling af antik-‐tegninger udformet i begyndelsen af 1500-‐tallet af Bernardo della Volpeia, som<br />
kan knyttes til kredsen af arkitekter omkring Sangallo-‐familien i Rom. 17 Selvom tegningerne i Codex<br />
Coner i sig selv reflekterer en strukturel interesse i den antikke arkitektur gennem en lineær teg-‐<br />
nemåde <strong>og</strong> enkelte angivelser af mål, så bringer Michelangelos kopier den arkitektoniske form tæt-‐<br />
tere på en forenkling, en diagrammatisk repræsentationsmåde, hvor ornamentet renses bort for<br />
derved at lade arkitekturens skelet eller generelle plan stå tilbage. Den lineære gengivelsesform<br />
kan dermed siges at transcendere individuelle tegningsmåder <strong>og</strong> faser.<br />
Den amerikanske filosof Charles Sanders Pierce redegjorde i forbindelse med sin generelle tegn-‐<br />
teori, semiol<strong>og</strong>ien, for diagrammet (fra græsk; af diá gennem <strong>og</strong> grámma ‘det skrevne’, tegning, rids,<br />
afledt af gràphein skrive). Pierce udforskede bl.a. funktionen af diagrammet, der som tegn er karak-‐<br />
teriseret ved at være en abstraktion af det, som det repræsenterer. I abstraktionen ligger diagram-‐<br />
mets væsentlige betydning som redskab for tænkning ifølge Pierce. Netop fordi diagrammet udvi-‐<br />
sker alle detaljer, ornamenter <strong>og</strong> overflødigheder <strong>og</strong> skærer ind til benet af sit objekt, er det nem-‐<br />
mere for bevidstheden at fokusere på de væsentlige egenskaber ved det, som repræsenteres. Og<br />
fordi diagrammet dermed <strong>og</strong>så kan opfattes som en vag repræsentation, besidder det en fleksibili-‐<br />
tet, som tillader transformation <strong>og</strong> produktion. Ved at anskue de linjetegninger som 1500-‐tals<br />
astronomen Johannes Kepler udformede, argumenterer Pierce for, at det var Keplers brug af dia-‐<br />
grammet i hans måde at ræsonnere på, der førte til banebrydende resultater indenfor astronomi-‐<br />
en. 18<br />
Pierce gør desuden opmærksom på forskellen mellem diagrammet <strong>og</strong> den ekspressive tegning. I<br />
modsætning til den ekspressive tegning har diagrammet ikke en dybere mening, <strong>og</strong> eftersom det<br />
kun viser de formelle karakteristika af sit objekt, kan diagrammet udviske skellet mellem original<br />
<strong>og</strong> kopi. 19 På den måde kan diagrammet opløse repræsentationen, <strong>og</strong> det er i denne fase, i dette<br />
‘imaginære moment’, hvor diagrammet fungerer uafhængigt, at en tilstand for produktion af <strong>og</strong><br />
eksperimentering med ny viden opstår. 20<br />
Selvom 1500-‐tallets lineære tegnemåde ikke fuldstændigt bevægede sig ind i det abstraktes<br />
sfære, men bibeholdt visse elementer af lighed med sit objekt, så kan den lineære tegnestil siges at<br />
have diagrammatisk karakter. Stregtegningen reflekterer en tænkningsproces samtidig med, at den<br />
er en undersøgelse, som både udforsker, opløser <strong>og</strong> åbner det, som undersøges.<br />
17 Brothers 2008, pp. 45-‐64.<br />
18 Pierce 1958, pp. 250-‐257.<br />
19 Pierce 1998 (1893-‐1913), vol. 2, pp. 13-‐17, 206-‐212, 246-‐247; Vidler 2006.<br />
20 Stjernfelt 2000, pp. 361-‐363, 369-‐374.<br />
7