Mellem fund og fremtrædelse - Statens Byggeforskningsinstitut

More documents

Recommendations

Info

ninger fra 1540 fremsætter Serlio netop feltstudiet som kriterium for, hvilke monumenter han har valgt at medtage i bogen. Antikke bygninger i Frankrig er eksempelvis ikke inkluderet, da det ikke har været muligt for forfatteren at studere dem med egne øjne. 10 Vignola pointerer i sin senere traktat, at han har kastet en stor del af tekststudiet overbord for at lade de eksempler fra Roms antikke ruinlandskab, som stadig kan ses, og som han selv nøje har undersøgt, være grundlaget for sin bog. 11 Også hos Palladio bliver dét, at han med egne øjne nøje har observeret og med egne hæn-‐ der opmålt de antikke elementer fremhævet som fundamentet for hans tilgang til studiet af forti-‐ dens arkitektoniske arv. 12 Det er med den ændrede tilgang fra en privilegering af ordet mod en betoning af materialiteten, at et nyt grundlag for at opleve og bedømme den antikke arkitektur på sætter ind. Det er med dette skifte mod accentueringen af en fænomenologisk eller haptisk 13 tilgang til den antikke arkitekturs levn, at tegningen bliver et vigtigt undersøgelsesredskab. Hertil kommer desuden den tekniske omstændighed, at papiret som materiale bliver mere ud-‐ bredt og lettere tilgængeligt i slutningen af 1400-‐tallet. Før papirets udbredelse var arkitekturteg-‐ ning primært blevet udført på meget kostbart pergament, på vokstavler eller på tavler. Tavlebrugen betød, at tegningerne enten figurerede i lag ovenpå hinanden, som palimpsest-‐stykker, eller blev slettet, så det derved var umuligt at skelne mellem og spore tegningsprocessens forskellige faser. Med udbredelsen af papir ændrede dette forhold sig. Nu blev det muligt at gemme enhver tegning og dermed også at dokumentere processens forskellige stadier. Udkast, former og ideer kunne gen-‐ tages og udvikles mere direkte på baggrund af tidligere tegninger, ligesom papiret gjorde udveks-‐ ling og udbredelsen af antik-‐studiet over store afstande mulig. 14 Brugen af papir skabte altså en mulighed for at eksperimentere, at udveksle og at skabe et arkiv. MOD EN DIAGRAMMATISK TEGNEMÅDE Siden gotikkens og den tidlige renæssances modelbøger havde den mest udbredte måde for kunst-‐ nere at gengive den antikke arkitektur på været i form af detaljevisninger af gesimser, kapitæler eller baser, der typisk blev arrangeret isoleret på rækker på tegnefladen. 15 Tegnemåden forblev imidlertid ikke konstant. Hvor fragmenterne op gennem 1400-‐tallet var karakteriseret af en gengi-‐ 10 Serlio 2008 (1540), dedikation til François I: ‘… e di molte altre cose [dvs. antikke monumenter], che sono nel regno di vostra Maesta, io non tratterò al presente: perche io mi riserbo afarlo, quando a quella piacerà, che io personalmente venga a veder tutte quelle meraviglie, e misurarle: e postole in disegno, come glialtri edificii; che io le publichi al Mondo insieme con l’altre mie fatiche.’ 11 Vignola 1572 (1562), forord til læserne: ‘Et per far questo lasciando da parte molto cose de scrittori dove nascono differenze fra loro non picciole; per potermi appogiare con fermezza maggiore, mi sono proposto innanzi quelli ornamenti antichi delli cinque ordini, i quali nelle Anticaglie di Roma si veggono: et questi tutti insieme considerandoli, e con diligenti misure esaminandoli ho trovato quelli che al giudicio commune appaiono piu belli et con piu gratia si appresentano agli occhi nostril, questi anchora havere certa corrispondeza, et proportione de numeri insieme meno intrigata anzi ciascuno minimo membro misurare li maggiori in tante lor parti apunto.’ 12 Palladio 2006 (1570), IV, fol. A2 : ‘ma mi son trasferito ancora spesse volte in Roma; & in altri loughi d’Italia, e fuori; dove con gli occhi proprij ho veduto, & con le proprie mani misurato i fragmenti di molti edificij antichi.’ Se evt. også Ibid., I, fol. 5 (forord til læserne). 13 Begrebet om det haptiske (‘Nahsicht’), der her bruges a-‐historisk, er lånt fra Alois Riegls Die Spätrömische Kunstindustrie fra 1901, hvor det refererer til en perceptionsform baseret på berøringsmæssig nærhed mellem beskuer og objekt. 14 Ames-‐Lewis 2000 (1982), pp. 21-‐23; Günther 1988, passim; Meder 1919, pp. 164-‐179; Brothers 2008, pp. 10-‐43. 15 Günther 1988, pp. 26-‐29; Fabricius Hansen 1999, pp. 70-‐72; Scheller 1995. 4
velsesmåde, der med markant skyggelægning og en præciserende skildring indgående redegjorde for de dekorative elementers form, så forekommer tegnestrategien gradvist i løbet af 1500-‐tallet at blive udpræget lineær. Enkelte af de tegninger af den antikke arkitektur som Giuliano da Sangallo udførte over en lang periode fra slutningen af 1400-‐tallet til begyndelsen af 1500-‐tallet, og som er samlet i Codex Barbe-‐ rini, manifesterer dette skifte. I en skildring af Marcellus Teatret i Rom domineres den øverste del af tegningen af en perspektivisk gengivelse af teatrets underste etager. 16 En tydelig anvendelse af skyggelægning giver de repræsenterede stenblokkes overflade en malerisk eller pittoresk karakter, der fremhæver deres forvitrede forfatning. Nederst på siden har Giuliano gengivet tre detaljer fra teaterbygningen. Og her skifter tegnemåden drastisk til en konturerende linjeføring, og den ellers så markante skyggelægning udebliver. Detaljerne er, i modsætning til den nedbrudte struktur som de er udtaget fra, ikke mærket af tidens tand, men fremstår ganske intakte. Det er en sådan konturerende tegnemåde, som begynder at gøre sig gældende i 1500-‐tallets ar-‐ kitektoniske antik-‐undersøgelser (fig. 2, 3). 16 Hülsen/Cod. Barb. 1910, fol. 4r. Fig. 2: Baldassarre Peruzzi. Arco di Camigliano, Rom. Taccuino dei viaggi. Ca. 1510-‐13 (224x163mm). U 386 A r. Gabinetto Disegni e Stampe degli Uffizi, Firenze. Foto: forfatter, gengivet med tilladelse fra Ministero per i Beni e le Attività Culturali. Videre reproduktion er ikke tilladt. Fig. 3: Codice Strozzi. Entablatur fra Basilica Aemilia, Rom. U 1594 A v. Gabinetto Disegni e Stampe degli Uffizi, Firenze. Foto: forfatter, gengivet med tilladelse fra Ministero per i Beni e le Attività Culturali. Videre reproduktion er ikke tilladt. 5
Page 1 and 2: MELLEM FUND OG FREMTRÆDELSE: TEGNI
Page 3: Som undersøgelsesredskab stod tegn
Page 7 and 8: Den strukturelle opmærksomhed som
Page 9 and 10: Naturligvis afhang studiet af øjne
Page 11 and 12: Feltet er kortets flade, men det er
Page 13 and 14: Ingen af tegningerne fra det ambiti
Page 15 and 16: Bek 1980 Lise Bek, Towards Paradise

Mellem fund og fremtrædelse - Statens Byggeforskningsinstitut

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?