Mellem fund og fremtrædelse - Statens Byggeforskningsinstitut

More documents

Recommendations

Info

Der er ingen grund til, at vi skal følge deres [de antikke arkitekters] udkast i vores ar-‐ bejder, som var det en retslig pligt, men snarere under inspiration af deres eksempler, bør vi stræbe mod at skabe egne opfindelser, at konkurrere med, eller, hvis det er mu-‐ ligt, at overgå deres pragt. 3 Selvom 1500-‐tallets øgede opmærksomhed mod antikken som model for en ny arkitektur havde ideologiske og politiske undertoner og var et villet formsprog, der skulle minde om og trække veks-‐ ler på fortidens tabte storhed og magt netop på et tidspunkt, da Italien var konstant truet eller ok-‐ kuperet af fremmede tropper, så var studiet af antikken fra arkitekthold udpræget æstetisk. Nok stræbte arkitekter, undertiden i tæt samarbejde med lærde humanister, mod at nå en “korrekt” forståelse af antikkens levn gennem en sammenligning af empiriske feltobservationer og grundig tekstgranskning 4, men det var ikke historiske forhold, der primært blev søgt afklaret. Snarere var optagetheden rettet mod den antikke arkitekturs former, proportioner og mål, dvs. mod de prin-‐ cipper, som arkitekturen var funderet på. Det er i relationen mellem ruin-‐studie og ny-‐konstruktion, mellem indtryk og udtryk, fund og fremtrædelse, at tegning bliver et vigtigt redskab i 1500-‐tallets arkitektoniske praksis. Tegning var en måde, hvorigennem arkitekterne tilegnede sig stoffet, fæstnede observationer og mål, noter og undertiden også referencer til Vitruvius, hvorved arkene fremstod som vidensakkumulationer (fig. 1). 5 Fig. 1: Antonio da Sangallo den Yngre. Septimius Serverus Buen, Rom. Ca. 1520. U 2055 A r. Gabinetto Disegni e Stampe degli Uffizi, Firenze. Foto: forfatter, gengivet med tilladelse fra Ministero per i Beni e le Attività Culturali. Videre reproduktion er ikke tilladt. 3 Alberti 1966, I.ix. fol. 15: ‘… non quo eorum descriptionibus transferendis nostrum in opus quasi astricti legibus hereamus, sed quo inde admoniti novis nos proferendis inventis contendamus parem illis maioremve, si queat, fructum laudis assequi.’ 4 Dette gælder især for de akademier, der blev dannet i 1530-‐ og 1540’rne, og som helligede sig studiet af antikken, bl.a. det romerske Accademia della Virtù. Se Pagliara 1986; Payne 1999, pp. 29ff.; Günther 1988, pp. 61-‐65, 301-‐324, fig. VII 47-‐51, VII 29-‐33. 5 Ackerman 1954. 2
Som undersøgelsesredskab stod tegningen ved begyndelsen af tilegnelsen af et materiale, der på et eller andet plan skulle implementeres i en egen praksis. Tegningen blotlægger derved mekanismer ved den måde, hvorpå all’antica-‐tilblivelsen blev formet. Den tillader et blik bag kulissen i det arki-‐ tektur-‐genererende arbejde så at sige. 6 I det følgende vil jeg se nærmere på tegningens rolle som undersøgelsesredskab i den arkitekto-‐ niske praksis i 1500-‐tallets Italien. Hvor megen forskning har fokuseret på tegningernes repræsen-‐ tationsindhold med det primære formål at fremsætte typologier og kronologier og at måle graden af antik-‐undersøgelsernes rigtighed i forhold til moderne arkæologiske erkendelser 7, vil jeg forsøge at dreje det analytiske fokus en smule. I stedet for at rette blikket mod, hvad der repræsenteres, vil jeg gennem en række formelle iagttagelser se på, hvordan der repræsenteres. Hensigten med en sådan ændret tilgang er at åbne for muligheden for at anskue nogle af de måder, hvorpå tegnings-‐ mediet var med til at forme undersøgelsesobjekterne og tænkningen omkring skabelsen af all’antica-‐arkitekturen. En sådan nærmere undersøgelse af renæssance-‐arkitekternes tegningsmateriale ville i videre forstand kunne bidrage til en mere nuanceret forståelse af de processer, som spiller ind i udform-‐ ningen af all’antica-‐arkitekturen. Fra kunsthistorisk side er denne arkitektur ofte blevet forklaret ved et udpræget åndshistorisk greb, der søger at forbinde arkitekturens udtryk med mekanismer på et makro-‐historisk plan. 8 Motiveret af antik-‐studiets øgede intensitet og centrale rolle for ska-‐ belsen af den antik-‐efterlignende renæssance-‐arkitektur er hensigten her at operere med en anden noget ned-‐skaleret kontekst i forhold til den traditionelle kunsthistorie – en kontekst der er nær-‐ mere den egentlige arkitektur, nemlig det konceptionsrum, der også er dens ramme. Da tegningsmaterialet er omfattende og mulighederne mange, er det primære objekt for mine betragtninger i denne sammenhæng skitsematerialet og de tegnemåder og kompositionsprincipper, der synes at gøre sig gældende her. Før den egentlige anskuelse af tegningerne kan tage sin begyn-‐ delse, synes det imidlertid relevant at opridse nogle af bevæggrundene for tegningens aktualitet i 1500-‐tallet. FELTSTUDIETS BETONING OG PAPIRETS BETYDNING Når tegningen bliver central i 1500-‐tallets arkitektoniske praksis, kan det siges at hænge sammen med et skifte i tilgangen til studiet af de antikke levn. Fra i 1300 og 1400-‐tallet at have været et udpræget filologisk foretagende, der privilegerede litterære kilder og gerne benyttede disse i flæng som beskrivelser af antikke bygningsværker 9, så betoner 1500-‐tallets traktatforfattere bl.a. arkitek-‐ terne Sebastiano Serlio, Jacopo Barozzi da Vignola og Andrea Palladio en førstehåndsoplevelse af de antikke ruinlevn som grundlag for studiet af fortidens bygninger. I sin traktatbog om antikke byg-‐ 6 Boehm 2008 (2007). 7 Nesselrath 1986a; Günther 1988; Brizio 1966; Sepe 1939. 8 Fx Pevsner 1946; Hager 1968. 9 Weiss 1969, pp. 73-‐89, 145-‐166; Fabricius Hansen 1999, pp. 55-‐63.; Barkan 1999, pp. 29-‐31; Valentini/Zuchetti 1953, IV, pp. 230-‐245. 3
Page 1: MELLEM FUND OG FREMTRÆDELSE: TEGNI
Page 5 and 6: velsesmåde, der med markant skygge
Page 7 and 8: Den strukturelle opmærksomhed som
Page 9 and 10: Naturligvis afhang studiet af øjne
Page 11 and 12: Feltet er kortets flade, men det er
Page 13 and 14: Ingen af tegningerne fra det ambiti
Page 15 and 16: Bek 1980 Lise Bek, Towards Paradise

Mellem fund og fremtrædelse - Statens Byggeforskningsinstitut

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?