Redder af Ver- den - Redderen

2 Redderen 33. årgang 

Kolofon 

REDDERNES 

LANDSKLUB 

Redderen 

udgives af 

Reddernes Landsklub 

Redaktion: 

Redaktør og Fællestillidsmand 

Morten Andersen 

Ringstedgade 128 

4700 Næstved 

Mobil ........ 20 76 17 22 

E-mail: moa@falck.dk 

Adresseændring kan foretages via 

hjemmesiden Redder.dk, eller ved 

henvendelse til redaktøren. 

Journalist: 

Flemming Frederiksen Kyster (DJ) 

Langesøvej 67 - 7000 Fredericia 

Mobil ........ 28 91 29 80 

E-mail: journalist@redder.dk 

Produktion: 

PE Offset A/S, Varde 

www.peoffset.dk 

Annoncesalg: Winnie Vagtborg, 

wv@peoffset.dk, tlf: 76 95 17 17 

Oplag: 

4.500 stk. - Redderen læses af reddere, 

brandmænd, ledere og andre 

medarbejdere i Falck koncernen, 

AMU-centre, tekniske skoler, hospitaler 

og politikere samt beredskabs- 

og forvaltningschefer. 

Tekst og billeder i Redderen og på 

redder.dk er copyright Reddernes 

Landsklub og må kun anvendes ud 

over privat øjemed med tilladelse fra 

redaktionen. 

ISSN nr. 1603-1660 

Indhold 

Side 4 

Side 7 

Side 21 

Birte slap igennem 

mareridt 

En hjertefejl var ved at tage 

livet af Birte Laybourn, Falckmedarbejder 

siden 1976. 

Men hverken det eller et stift 

kommunalt system har taget 

humøret fra nordjyden, som 

nu har fleksjob hos Falck 

Aalborg 

Pris til en 

ihærdig terrier 

Redder Karl Åge ”Kalle” 

Pedersen er som sikkerhedsrepræsentant 

en stædig 

fighter, når det gælder om 

at sikre godt arbejdsmiljø for 

kollegerne på Århus Syd. Det 

blev påskønnet med en pris. 

RAV på studietur 

i Spanien 

Klubben ”Redder Af Verden” 

drømmer om at etablere en 

udrykningsstyrke, som kan 

hjælpe ved naturkatastrofer 

etc. Besøg i Spanien gav 

RAV ny viden og inspiration til 

dette arbejde. 

Birte kom tilbage til livet - og til Falck ................ 4 

Når systemet bliver en modspiller ................... 6 

Kalle Pedersen fik flot klap på skulderen ............. 7 

Kim Poder har fået en lærerig start . ................. 10 

Livreddere med hjelm og gevær .................... 14 

Fagligt femkløver til kongres ....................... 18 

Sophus Falcks Mindelegat til rumænske brandfolk . ..... 20 

RAV på udbytterig studietur i Spanien ............... 21 

Redningsberedskabspris til to Greve-brandfolk . ........ 24

nr. 8 oktober 2010 

Leder 

Når tingene fungerer 

Kommunernes spareiver går tit ud over medborgere, der helt uden skyld bliver fanget i 

”systemet” på grund af sygdom etc. 

Historien om Birte Laybourn, som vi bringer i dette nummer, viser tydeligt, at sagsbehandlerne 

ser deres klienter som sagsnumre og ikke som individuelle medborgere med 

forskellige behov for at komme tilbage til arbejdsmarkedet. 

Jobkonsulenterne i kommunerne gør et godt stykke arbejde, men de bliver bremset af 

kringlede regler og bekendtgørelser, der ikke er tilpasset til de enkelte ”klienter”. 

I Jammerbugt Kommune har jobkonsulent John Elkjær Madsen valgt en anden vej, 

nemlig at se det enkelte menneske … netop som et menneske og ikke bare et sagsnummer. 

Med empati, medfølelse og forståelse for den enkelte medborgers behov er det lykkes 

at få vores kollega Birte Laybourn tilbage på arbejdsmarkedet efter lang tids sygdom. 

Jobkonsulenten har været til rådighed for vores kollega, og med gode råd og vejledning 

- og hårdt arbejde -ser det ud til, at Birte Laybourn nu kommer i fleksjob hos Falck i 

Aalborg. 

Til glæde for Birte Laybourn selv, til glæde for Falck og til glæde for kommunen, der i 

sidste ende sparer de penge, de så gerne vil spare. 

Godt arbejde, John Elkjær Madsen, og vores håb er, at dit arbejde i denne sag kan 

vise vejen for alle de kommuner, der ikke selv kan finde ud af, at der er et menneske 

bag hvert sagsnummer. 

Redaktøren 

Note 

D-brandfolk sagde ja til overenskomst 

De deltidsansatte brandfolk i Falck har fået ny overenskomst, efter at brandfolkene 

i en urafstemning har godkendt det forhandlingsresultat, som Landsklubben for 

Deltidsansatte Brandfolk opnåede i september. Det blev dog en meget tæt afgørelse 

- 56,5 pct. af brandfolkene stemte ja, mens 43 pct. stemte nej og 0,5 pct. af stemmerne 

var blanke eller ugyldige. 

I alt deltog 44,7 pct. af de stemmeberettigede brandfolk i afstemningen, svarende til 

at der blev afgivet 874 af 1957 mulige stemmer. 

Den nye, to-årige overenskomst giver brandfolkene en lønstigningen på niveau med 

de øvrige overenskomster på transportområdet. 

Noter 

Har du en 

god historie? 

3 

Fagbladet Redderen modtager gerne 

tips til historier eller emner, som vi 

kan tage op. 

Ambulanceområdet fylder af naturlige 

årsager en del i bladet. Men vi 

har et stærkt ønske om at afspejle 

hele reddergruppen i bladet, så ikke 

mindst kolleger fra assistance- og 

brandområdet opfordres til at komme 

med input. 

Henvendelse kan ske til redaktør 

Morten Andersen (se kontaktdata i 

kolofonen side 2). 

Fokus på hjertestartere 

Alarmcentralen er ikke god nok til at 

henvise til hjertestartere i området, når 

folk får hjertestop. 

Det har en række indslag i TV 2 Nyhederne 

påvist. 

Da eksempelvis 80-årige Gunver 

Richardt fik hjertestop i Aakirkeby Hallerne 

på Bornholm, fortalte politiets 

alarmcentral ikke, at der var en hjertestarter 

35 meter fra stedet. 

Ifølge TV 2 har alle politiets alarmcentraler 

kun henvist til hjertestartere 

syv gange i alt, til trods for at de siden 

februar har haft et system, der automatisk 

viser vej til den nærmeste 

hjertestarter. I samme periode har 

omkring 2000 personer fået hjertestop 

uden for hospitalerne. Chefen for 

Rigspolitiets 112-sekretariatet, Steen 

Herlev Larsen, vil ikke interviewes til tv, 

men han medgiver, at tallet er lavt og 

siger til TV 2 Nyhederne, at han ”som 

det første i morgen vil sende en mail 

til 112-operatørerne og indskærpe, at 

værktøjet skal bruges, når det skønnes 

nødvendigt.” I øvrigt har det vist sig, at 

mange virksomheder, haller og institutioner 

slet ikke er tilmeldt den centrale 

liste over hjertestartere. Det gælder 

eksempelvis Hørsholm Midtpunkt, som 

ikke figurerede på kortet over steder 

med hjertestarter, selv om man har 

hele to af slagsen. Centret har lovet 

straks at få hjertestarterne tilmeldt det 

landsdækkende register.


Birte kom tilbage til livet 

- og til Falck 

Nordjysk p-vognsredder 

snød døden - men slap 

ikke for barsk tur gennem 

det kommunale system 

Af Flemming F. Kyster 

59-årige Birte Laybourn er en populær 

skikkelse på den store Falckstation i Aalborg. 

Den smilende, imødekommende nordjyde 

er for nylig blevet ansat i et fleksjob 

20 timer om ugen, og hun går til hånde 

med en lang række opgaver, eksempelvis 

opdækning til møder, fylde opvaskemaskine, 

sidde ved kassen i kantinen, udpakke 

og bogføre uniformer og udstyr, afløse i 

receptionen med videre. 

Dermed er der endelig kommet en lykkelig 

udgang på et dramatisk og udmarvende 

forløb, som startede for godt to år 

siden. 

Hos Falck siden 1976 

Birte Laybourn startede hos Falck tilbage 

i 1976 som det, der dengang hed Falcko- 

Birte Laybourn foran stationen i Aalborg, 

hvor hun er ansat i fleksjob. 

line. Siden har hun kørt patientbefordring 

med base i Nørresundby, Terndrup og 

senest Nørresundby igen – indtil lynet 

slog ned i august 2008 og ændrede hendes 

tilværelse fuldstændig. 

Lørdag den 30. august 2008 holdt 

Birte Laybourn og hendes mand Kim 

indflyttergilde i deres nyopførte hus i 

Aabybro. 

Lidt over midnat var stemningen 

omkring bordet i top, da Birte Laybourn 

pludselig faldt ind over bordet. 

Nogle troede, det bare var for sjov eller 

et grineanfald, men hendes søster Ruth 

– som også var hos Falck – og andre


årvågne festdeltagere kunne straks se, 

at der var noget helt galt. 

Hjertestop 

Der var tale om et hjertestop, og kun takket 

være lynhurtig og effektiv førstehjælp 

og hjertemassage lykkedes det at genoplive 

hende, inden hun akut blev bragt til 

Aalborg Sygehus. 

Undersøgelserne dér gav ikke svaret 

på, hvorfor hjertestoppet var opstået. 

Men to dage senere blev der sat en 

tyk streg under, at der var et alvorligt problem: 

Birte Laybourn fik atter hjertestop 

– faktisk dagen før, at hun skulle have 

indopereret en ICD pacemaker. 

Heldigvis var hun således stadig indlagt 

på sygehuset, så læger og sygeplejersker 

kunne hurtigt træde til og støde hende 

tilbage til livet. 

Undersøgelser afdækkede senere, at 

hun led af en sjælden hjertesygdom, som 

forårsagede hjerterytmeforstyrrelser. 

- Det anede jeg ikke. Jeg besvimede 

ret ofte som barn og har også døjet med 

svimmelhed, men jeg havde ingen anelse 

om, at det skyldtes en hjertefejl, siger 

Birte Laybourn. 

Mellem liv og død 

Men nu var hjertelidelsen for alvor i 

udbrud, og et forfærdeligt år fulgte, hvor 

Birte Laybourn flere gange var på vippen 

til at gå bort. 

Seks gange var ICD’en i aktion, hvor 

der ellers ville have været stop. Og to 

gange var hun igennem seks-syv timer 

lange operationer, som skulle forhindre de 

farlige hjerterytmeforstyrrelser. 

Et par gange var situationen så kritisk, 

at hendes mand blev kaldt til sygehuset 

– en af gangene klokken fire om natten – 

for muligvis at skulle tage afsked med sin 

hustru. 

- Ja, jeg har været død nogle gange, 

lyder det galgenhumoristisk fra Birte Laybourn, 

som har tre voksne børn. 

Operation hjalp 

Et markant vendepunkt indtraf den 24. juli 

sidste år, da nordjyden blev opereret på 

hjertecentret i Varde. 

- Jeg ankom til Varde med ambulance, 

læge ombord og en puls på 240. De turde 

næsten ikke flytte mig, husker Birte Laybourn. 

Efter operationen i Varde kunne hun 

straks mærke klar forbedring. 

- Jeg følte mig som et andet menneske. 

Mit syn var pludselig forbedret, og jeg 

følte mig bedre tilpas end længe, siger 

Birte Laybourn. 

Hun bliver dog næppe nogensinde helt 

rask i gængs forstand. Hun har stadig ICD 

til at holde øje med hjertet, hun får stadig 

hjertemedicin, og hun bliver forholdsvis 

hurtigt udmattet. 

- Jeg er hjertepatient, og det vil jeg 

være altid, konstaterer hun. 

Barsk tovtrækning 

På grund af sin lidelse havde Birte Laybourn 

mistet sit erhvervskørekort, så 

en tilbagevenden til sit gamle job med 

patienttransport var udelukket. Desuden 

havde hun ikke kræfter til et fuldtidsjob. 

Men nu startede en tovtrækning med 

Jammerbugt Kommune, som var næsten 

lige så barsk som sygdomsforløbet. 

To kommunale sagsbehandlere nåede 

at være på sagen, og de var – følte Birte 

Laybourn – nærmest blottet for empati, indlevelse 

og forståelse for hendes situation. 

To hændelser sætter dette i relief, 

mener nordjyden. En decemberdag 2008 

erklærede sagsbehandleren, at Birte Laybourn 

kunne sættes til alt, eksempelvis 

også at arbejde i landbruget, men ikke 

føre bil. 

Dagen efter stødte Birte Laybourn’s 

ICD. Som en meget konkret reminder om, 

at hun ikke er eller nogensinde bliver 100 

procent fit for fight. 

Ydmygende 

- Det var så tydeligt, at hun ikke havde 

sat sig ind i min sag. Hun mente blandt 

andet, at jeg ikke fik medicin, hvilket jeg 

gjorde. Og det gjorde ikke indtryk, at min 

hjertelidelse var millimeter fra at have 

taget livet af mig. 

- Jeg hørte aldrig positive ytringer. Der 

var tværtimod trusler om, at hvis jeg ikke 

gjorde, som de sagde, så kunne de tage 

sygepengene fra mig. Til sidste begyndte 

jeg at tude, bare jeg hørte hendes stemme i 

telefonen. Jeg har arbejdet 32 år på fuld tid, 

ofte med overarbejde, så det var ydmygende 

at blive mistænkeliggjort - som om jeg 

sagtens kunne men bare ikke gad arbejde 

37 timer om ugen , beretter Birte Laybourn. 

Hun understreger i øvrigt, at hendes nuværende 

sagsbehandler er helt ok. 

Opbakning fra Falck 

I modsætning til oplevelserne med kommunen 

varmede det, at der var flot 

5 

opbakning fra Falck hele vejen rundt. 

- Falck har bare været der for mig. Jeg 

skulle i arbejdsprøvning og spurgte Falck, 

om det kunne blive i korpset. Niels Dueholm 

(arbejdsplanlægger, red.) lovede 

at give besked inden 14 dage. Men der 

gik kun fra fredag til mandag, før jeg fik 

et ja. Og sådan har det været generelt – 

ledelse og kolleger har været så søde, 

fortæller Birte Laybourn. 

Hun oplevede dog, at dét at hun selv 

havde fundet arbejdsprøvningssted, ikke 

behagede sagsbehandleren. 

Hun forsømte ikke at pointere, at kommunen 

sagtens kunne – og måske også 

ville – sende Birte Laybourn et andet sted 

hen i arbejdsprøvning. 

Jobkonsulent trådte til 

Heldigvis havde Birte Laybourn også 

gode oplevelser med Jammerbugt Kommune, 

nemlig Jobcentret, og i særdeleshed 

jobkonsulent John Elkjær Madsen. 

Han besad den empati og medmenneskelighed, 

som ifølge Birte Laybourn 

ellers langt fra var fremherskende hos det 

offentlige systems repræsentanter. 

John Elkjær Madsen gik over for sine 

kolleger i Jammerbugt Kommune i brechen 

for Birte Laybourn. Han mente, det 

var udsigtsløst og forfejlet at tro, at hun 

i hendes alder og som eks-hjertepatient 

kunne varetage et ”normalt” fuldtidsjob, 

og at et flexjob hos Falck ville være den 

optimale løsning for alle. 

Lykkelig udgang 

Det endte så også med at blive udgangen 

på sagen, og det er Birte Laybourn lykkelig 

for: 

- Jeg står glad op om morgenen, for jeg 

elsker at være hos Falck, og mit arbejde 

bliver virkelig påskønnet. Enkelte gange 

siger nogle, at det må være dejligt kun at 

arbejde fire timer om dagen. Så tænker 

jeg, at jeg ville sandelig gerne bytte, hvis 

jeg så kunne være sluppet for det mareridt, 

jeg var igennem og så være helt rask 

i dag. Jeg HAR prøvet at arbejde seks 

timer om dagen, men så er jeg fuldstændig 

ødelagt resten af dagen. 

- Men denne ordning er optimal, og jeg 

sætter stor pris på det – og på i det hele 

taget at være i live.


Jobkonsulent John Elkjær 

Madsen kæmper for at få 

stive regler og sund fornuft 

til at mødes 


Personer, som på grund af sygdom, nedslidning, 

arbejdsskade eller andet ikke er 

100 procent arbejdsduelige, men som alligevel 

kan udfylde en jobfunktion i en eller 

anden udstrækning, oplever ind i mellem 

det kommunale system som modspiller 

mere end medspiller. 

Det har fremgået af artikler her i bladet 

og i den generelle debat, så Birte Laybourns 

oplevelser (se foregående artikel) 

af et ”koldt” og næsten umenneskeligt 

system er desværre ikke enestående. 

Det handler – naturligvis, kunne man 

fristes til at sige – i høj grad om penge. 

For den enkelte kommune har det stor 

økonomisk betydning, hvilke kasser der 

skal betale en persons indslusning til 

arbejdsmarkedet. 

I Birte Laybourns tilfælde har Jammerbugt 

Kommune ikke udgifter til hendes fleksjob 

hos Falck. Korpset betaler fuld løn og får så 

en delvis refusion – mellem halvdelen og en 

tredjedel af beløbet – fra staten. 

Kan miste refusion 

Men – kommunerne har pligt til at undersøge 

alle muligheder for at få personen 

i et ordinært job, således at staten ikke 

skal betale, eller eventuelt lave en revalidering/ny 

uddannelse, så der kan opnås 

almindeligt job inden for et andet fag. 

- Der er meget strikse regler på dette 

område. Og hvis revisionen finder, at 

kommunen har tilkendt fleksjob uden at 

udtømme andre muligheder, så kan kommunen 

miste refusion fra staten i den 

pågældende sag tre år tilbage, forklarer 

John Elkjær Madsen, jobkonsulent ved 

Jammerbugt Kommune. 

Sund fornuft 

Når systemet 

bliver en 

modspiller 

I Birte Laybournes sag strakte han sig til 

grænsen af sine beføjelser for at sikre, at 

fleksjobbet hos Falck blev en realitet. 

- Det kunne være endt med, at hun skulle 

prøves på 37 timer i en virksomhed med 

såkaldt lettere montage, eller i en revalideringsinstitution. 

Men der slog jeg til lyd for, 

at vi også må bruge vores sunde fornuft 

og tage hendes alder og hjertelidelse med 

i ligningen. Det kan jo ikke nytte noget at 

jage hende otte timer på job, hvis hun så 

skal ligge brak på sofaen resten af dagen 

på grund af udmattelse. Det er en alvorlig 

omgang, hun har været ude for, og hun er 

naturligvis fysisk mærket af det. 

- I princippet kunne man også revalidere 

hende til en ny uddannelse, eksem- 

pelvis pædagog. Så kunne hun så gå på 

efterløn, når hun var færdig med uddannelsen 

– det giver jo heller ikke mening, 

konstaterer John Elkjær Madsen. 

For travlt 

Jobkonsulenten beklager, at Birte Laybourn 

har følt sig dårligt behandlet af to 

sagsbehandlere (ikke den nuværende) i 

Jammerbugt Kommune. Han ønsker ikke 

at kommentere på kollegers konkrete indsats, 

men siger generelt, at nogle bliver 

for ”firkantede” af frygt for ikke at overholde 

de meget strenge regler på området. 

- De bruger fire år på at uddanne sig til 

socialrådgivere, fordi de gerne vil hjælpe 

andre. Der går imidlertid så meget tid 

med registreringer, tilsyn og papirarbejde, 

at kun 18 procent af tiden går til samtaler 

face to face med borgerne. Så der kan 

opstå et fortravlet regelrytteri, hvor man 

efterhånden mister blikket for det enkelte 

menneske. Det er ikke så tilfredsstillende, 

og mange af de unge piger kan ikke 

holde til det, hvorfor der er en ganske stor 

udskiftning af socialrådgivere, fortæller 

John Elkjær Madsen. 

- Det skal ikke være en undskyldning, 

men det er for at pege på nogle faktorer, 

der kan spille ind, når systemet optræder 

koldt og nedværdigende, siger John 

Elkjær Madsen, som dagligt kæmper for 

at få regler, empati og sund fornuft til at 

gå op i en højere enhed.


Kalle Pedersen 

fik flot klap på skulderen 

Den ihærdige sikkerhedsrepræsentant 

fra Århus 

blandt modtagerne af 

”Den Alternative Miljøpris” 


Karl Åge ”Kalle” Pedersen var for en 

gangs skyld mundlam, da han på scenen 

foran 800-1000 applauderende personer 

modtog ”Den Alternative Miljøpris 2010” 

under 3F’s kongres i Aalborg. 

Prisen er stiftet af overlæge og arbejdsmiljøforsker 

Per Gregersen og uddeles 

til ildsjæle, der gør en særlig indsats for 

arbejdsmiljøet. 

- Vi var fire, der fik prisen, og én sagde 

så tak på vegne af os alle. Jeg var glad 

for, det ikke var mig, for jeg var ikke i 

stand til at sige ret meget. Det var så 

overvældende, og jeg var helt rundt på 

gulvet – det plejer jeg ellers ikke at være, 

fortæller Kalle Pedersen med et smil. 

Utrætteligt arbejde 

Redderen og sikkerhedsrepræsentanten 

fra Århus Syd er kendt og respekteret – 

og nogle steder måske lidt frygtet – for sit 

utrættelige arbejde for kollegernes sikkerhed 

og arbejdsmiljø. 

Han er ikke bange for at bide kommunen, 

Falck, politikerne, Arbejdstilsynet 

eller andre i haserne, hvis kollegerne 

udsættes for uheldige belastninger i 

deres hverdag. 

Særligt tunge og ”skæve” løft er noget, 

Kalle Pedersen har bekæmpet i årevis. 

Han vendte sig blandt andet kraftigt imod, 

at reddere blev kaldt ud for at rejse ældre 

mennesker, der var faldet – fordi hjemmeplejen 

og plejehjemmenes medarbejdere 

ikke måtte lægge krop til disse løft. 

”En redders ryg er ikke mindre værd 

end alle andres ”, lød hans parole, og 

arbejdet var med til at bane vejen for 

indførelsen af tekniske hjælpemidler som 

eksempelvis luftpuder. 

Også den såkaldte XL-bus, hvor bærestol, 

trappetjener, luftpuder, forstærket 

båre og mange andre ting var samlet, var 

Kalle Pedersen primus motor bag. 

Endvidere har blandt andet belastende 

båreindladninger og ambulancernes 

vægtproblematik stået højt på prismodtagerens 

dagsorden og gør det stadig. 

Gør en forskel 

Den stolte prismodtager flankeret af tillidsmand 

Søren Madsen uden for kongrescentret 

i Aalborg. (Foto: Erik Grønlund, 3F 

Søhøjlandet) 

Det var 3F Århus, der havde indstillet 

Kalle Pedersen til prisen, som er på 

25.000 kroner. I motivationen skrev faglig 

sekretær Peter Baunsgaard blandt andet, 

at ”Kalle er et fremragende eksempel på, 

at ”manden på gulvet” kan gøre en for- 

7 

skel, når man som ham insisterer og slås 

for sagen”. 

Kalle Pedersen lægger ikke skjul på, at 

det ind i mellem er surt og op ad bakke at 

være terrier på arbejdsmiljøområdet. 

- Man får nogle knubs, og nogle gange 

har man lyst til at smide det hele. Men en 

anerkendelse som denne giver en utrolig 

energi, så nu kan vi lidt igen, beretter 

Kalle Pedersen. 

God opbakning 

HVIS Århus-redderen skulle have holdt 

en lille takketale på scenen, så havde 

den blandt andet omfattet hans lokale 

3F-afdeling, som støtter flot op om hans 

arbejde. Også tillidsmand Søren Madsen 

ville blive fremhævet for et fortrinligt samarbejde. 

- Og så er der alle kollegerne, som 

med deres utroligt gode opbakning gør, at 

det er indsatsen værd, konstaterer Kalle 

Pedersen. 

Derfor skal prisen også fejres med en 

lille reception på stationen senere på 

efteråret, hvor Kalle Pedersen giver lidt 

godt til ganen. 

Resten af de 25.000 kroner, skal – når 

skattefar har taget sit – gå til et projekt, 

hans ingeniør-studerende søn har på tegnebordet 

vedrørende sikring af svage trafikanter, 

samt til en erkendtlighed til hver 

af de tre børn. 

Ud over Kalle Pedersen modtog Lars Brogård prisen for sit 

arbejde for de ansatte i Københavns Lufthavn, Anne Bjerregård 

for sit arbejde med graviditetspolitik hos Vej og Park i Ribe samt 

stilladsgruppen i Esbjerg for deres store indsats for forbedringer 

af arbejdsmiljøet. (Foto: Erik Grønlund, 3F Søhøjlandet)


Sikkerhedsrepræsentant Jeff Feldby, Gentofte, 

foran den nye sprøjte. 

Sikkerheden i højsædet 

på sprøjten i Gentofte 

En halv snes mand 

har været involveret 

i opbygningen, og de har 

indtænkt arbejdsmiljøet i 

alle detaljer 

Af Kenneth Jensen, 

fællessikkerhedsrepræsentant, 

Falck Region Øst 

Brandfolkene hos Falck i Gentofte har fået 

ny sprøjte – bygget på et Volvo chassis. 

Jeg har sjældent set en nyopbygget 

sprøjte, hvor der har været så meget 

fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø. 

Sikkerhedsrepræsentant Jeff Feldby har 

sammen med otte kolleger og to ledelses 

repræsentanter været med i hele opbygningsfasen, 

hvor der er taget hensyn til 

individuelle ønsker omkring indretning og 

udstyr. 

Alt hvad der hedder tungt udstyr er 

anbragt nede i en højde, så det er til at få 

Der er masser af plads i kabinen. 

fat på uden at man udsættes for løft over 

skulderhøjde. 

C slanger står på gulvet, hvor vi ellers 

er vant til, at disse står oppe, med det


resultat, at de dels er tunge at få ned, 

dels at der skal et ordentligt sving til, for 

at få kurvene op på plads igen. 

Skæremaskinen står, så den er lige til 

at tage ud, det samme gør sig gældende 

med det tunge frigørelsesværktøj. 

Unik løsning 

B slanger har de fundet en helt unik løsning 

på. De er anbragt i en der til indrettet vogn, 

som via et hydraulisk system kører ind og ud. 

Når slange vognen er kommet ned på 

jorden, slår man et håndtag op og kører 

med vognen. Oven på vognen ligger alt 

det værktøj, som er nødvendigt for at 

arbejde med brandhaner. 

Et genialt system, som brandfolkene 

allerede havde udviklet, mens Gentofte 

brandvæsen var kommunalt. 

Balsal 

Pladsen til røgdykkere er en hel balsal, 

hvilket har stor betydning, så de kan sidde 

ordentligt, inden de skal ud og bruge 

deres rygge under indsats. 

Endvidere er køretøjet forsynet med 

mobile vejbump, som burde være på alle 

sprøjter, da de vil være med til at nedsætte 

hastigheden på den øvrige trafik, når 

der arbejdes på eksempelvis motorvejen. 

Vi ved jo alle, at hensynet til de mennesker, 

som arbejder på netop motorvejen, 

fra den øvrige trafik ikke ligefrem er fremherskende 

– desværre. 

Stigen på taget har automatisk nedtagning, 

og skal man på taget, kan der køres 

et rækværk op. Men skovle og koste er 

anbragt i en bred skuffe, under taget, så 

færdsel på selve taget minimeres. 

Ærgerlig forskel 

Når jeg står og ser på Gentoftes nye 

sprøjte, kan jeg ikke lade være med at 

ærgre mig over, at der er så stor forskel 

på, hvordan de enkelte kommuner tænker 

sikkerhed og arbejdsmiljø, når der skal 

indkøbes køretøjer og ikke mindst udstyr, 

som brandfolk skal arbejde med, under 

vanskelige forhold. 

Nogle kommuner vælger at indkøbe det 

allermest skrabede udstyr, med standard 

kabiner, hvor der ikke er alt for megen 

plads til røgdykkerne. 

Nogle er ligeglade med, om røgdykkerne 

bruger de gamle stålflasker, i stedet 

for at indkøbe komposit flasker til mandskabet. 

Det til trods for at alle ved, at røgdykning 

er en belastning for den enkeltes 

B slanger er anbragt i en dertil indrettet 

vogn, som via et hydraulisk system kører 

ind og ud. t 

kredsløb og åndedræt, en belastning, 

som komposit flasker ville være med til at 

reducere. 

Gentoftes brandfolk har fået komposit 

flasker og alle steder, hvor de har disse 

flasker, er brandfolkene glade for dem. 

Jeg ved ikke, om der fremadrettet 

ændres noget på udstyr området, nu 

hvor det kunne tyde på, at kommunerne 

selv vil til at stå for indkøb af køretøjer og 

udstyr. Det vil vise sig. 

Dygtige folk 

Gentofte har fået et rigtigt godt arbejdsredskab, 

hvor der er tænkt arbejdsmiljøet 

9 

helt ned i detaljer. 

Vi har så mange dygtige folk rundt 

om på stationerne, som alle har nogle 

gode ideer og tanker, når der opbygges 

og indrettes køretøjer, som skal bruges i 

mange år. 

Det er værd at involvere disse mennesker 

og deres gode ideer. Det kan der 

komme mange gode ting ud af. Det ses 

tydeligt, når man betragter Gentoftes nye 

sprøjte. 

Tillykke med den.


Kim Poder har fået en lærerig start 

3F’s nye forhandlingssekretær 

for blandt andet 

Falck-området glæder sig 

til samarbejdet med redderne 


For første gang i mange år er det en 

mand uden Falck-baggrund, der beklæder 

posten som 3F’s forhandlingssekretær 

på blandt andet Falck-området. 

51-årige Søren Poder, som siden årsskiftet 

i en glidende proces har overtaget 

hvervet efter Søren Andersen, har en 

fortid som konstabel, chauffør og transportfaglærer, 

inden han i 2001 blev fuldtidsansat 

i SiD/3F. 

- Det er klart, at min ”vidensbank” om 

Falck er mindre end mine forgængeres. 

Men det kan også være en fordel, at jeg 

kan se tingene fra nye vinkler. Jeg er ikke 

så indgroet i gamle vaner og kan derfor 

måske se nye veje, nye muligheder, 

påpeger Kim Poder. 

Høstede erfaringer 

Straks efter sin tiltrædelse blev Kim Poder 

involveret i overenskomstforhandlingerne 

med DI, og det betragter han som en stor 

fordel. 

- Som ny mand på området sad jeg 

naturligvis lidt i anden række, men det var 

meget værdifuldt at deltage i arbejdet, se 

hvordan DI/Falck forhandler, knytte bånd 

til de andre i forhandlingsudvalget og 

høste en masse erfaringer. 

- Desuden er det jo både nemmere og 

mere interessant at administrere en overenskomst, 

man selv har været involveret 

i, frem for bare at skulle forholde sig til en 

færdig pakke, siger Kim Poder. 

Store forskelle 

Også informationsmøderne rundt om i 

landet i forbindelse med OK-forhandlin- 

Kim Poder var med landet rundt til informationsmøder 

om OK 2010, som her i Viborg. 

(Arkivfoto). 

gerne har givet Kim Poders indsigt i reddergruppen 

en kickstart. 

- Det var interessant at se, hvor forskellige 

redderne i eksempelvis Nordjylland 

og på Sjælland er, selv om de arbejder 

under samme overenskomst. Det er forskellige 

problemer, der optager sindene 

i de forskellige regioner, og på nogle 

møder var der en positiv stemning, mens 

indlæggene andre steder var noget mere 

skarpe. 

- Men jeg er blevet taget godt imod 

alle steder, og jeg hæfter mig ved det 

store engagement, som redderne har i 

deres fag og arbejdsforhold. Jeg vil tro, at 

mere end halvdelen virkelig går op i de 

her spørgsmål, og det er jo bare skønt. 

Det finder man stort set ikke magen til 

på nogen andre fagområder, mener Kim 

Poder. 

Kronisk negative 

Eneste malurt i bægeret er ifølge den 

nye forhandlingssekretær, at enkelte er 

”professionelt utilfredse”. Dermed menes,


at de konstant er imod, uanset hvad 

sagen er, og kommer med endog meget 

negative udmeldinger, eksempelvis på 

Reddernet. 

- Det er lidt som hvis en kunde taler 

dårligt om en butik – det skal der 10 eller 

20 positive kunder for at opveje. På samme 

måde kan nogle få notorisk utilfredse 

hurtigt skabe en negativ stemning. Folk 

skal naturligvis have lov at mene, hvad 

de vil, men både kolleger og tillidsrepræsentanter 

skal måske være bedre til at 

imødegå disse udmeldinger, hvis de ellers 

er urimelige, påpeger Kim Poder. 

Vigtig synlighed 

Ifølge forhandlingssekretæren er 3F’s 

og hele fagbevægelsens største opgave 

at være meget synlige – helt ud på de 

enkelte arbejdspladser. De resultater, der 

opnås, skal gøres synlige. Det gælder 

eksempelvis 3F’s arbejde på det politiske 

plan samt deltagelse i råd, nævn og 

udvalg – opgaver, som de ”alternative” 

forbund slet ikke løfter. 

Desuden skal det understreges, at forbund 

uden for LO-familien kun kan vokse 

og drage nytte af de ”rigtige” fagforeningers 

landvindinger til en vis grænse. For 

hvis fundamentet under LO-forbundene 

bliver tilstrækkeligt eroderet, tipper hele 

systemet – til skade for alle lønmodtagere. 

Ud på landkortet 

For sit eget vedkommende ønsker Kim 

Poder også at være synlig og tilgængelig 

for redderne. 

- Jeg møder gerne op, så vidt det er 

muligt, hvis man på lokalt eller regionalt 

plan holder reddermøde eller tillidsmandsmøde 

og gerne vil have mig til at 

deltage. 

- Jeg har også en tanke om indimellem 

at svinge ind på Falckstationer og 

få en kop kaffe, hvis jeg alligevel er på 

de kanter og har lidt tid til overs. Jeg kan 

naturligvis ikke besøge samtlige stationer 

med jævne mellemrum, men det vil være 

en fin måde at møde reddere og tillidsfolk 

i deres arbejdshverdag og holde sig ajour 

med, hvad der rører sig, konstaterer Kim 

Poder. 

Hurtigere sagsgang 

En af hans mærkesager som ny forhandlingssekretær 

er, at han gerne vil bringe 

sagsbehandlingstider ned. 

- Det er utilfredsstillende for alle parter, 

hvis eksempelvis sager om opsigelse 

eller ændring af arbejdsvilkår ligger for 

længe. Det skaber utilfredshed, hvis man 

skal vente tre til seks måneder på at få 

afklaring, for sagerne har jo typisk også 

en forhistorie, som har taget tid. 

- Det håber jeg, vi kan speede lidt op. 

Og – apropos synlighed – så kunne man 

måske i nogle tilfælde lægge forhandlingerne 

lokalt på de stationer, hvor de 

stammer fra. Det har man prøvet på et 

andet 3F-område, og det giver genlyd 

lokalt, når man helt konkret kan se, at der 

altså sættes en effektiv maskine i gang, 

når faglige sager indbringes, fortæller Kim 

Poder. 

Modernisering af OK 

Ifølge Kim Poder bliver en modernisering 

af overenskomsten noget af det, der skal 

kigges på i de kommende år. 

- Hvordan tilpasser man en overenskomst, 

som i opbygning og struktur har 

40-50 år på bagen, til de krav og behov, 

nutidens reddere – og arbejdsgiverne 

– har? Hvordan kan man skabe en overenskomst, 

som er fremtidssikret? Selv tror 

jeg, at vi måske skal arbejde hen imod, at 

man lokalt kan få større medbestemmelse. 

At overenskomsten bliver en ramme, 

som man kan være med til at bestemme, 

hvordan skal udfyldes. Nogle vil måske 

gerne give en ekstra indsats, mens andre 

vil trappe lidt ned. 

- Jeg har ikke nødvendigvis svarene. 

Blå bog 

Navn: Kim Poder 

Alder: 51 år 

11 

Men jeg glæder mig til at debattere emnet 

på tillidsmands-konferencen og andre steder, 

siger Kim Poder. 

Stærk landsklub 

Den nye forhandlingssekretær roser i 

øvrigt Reddernes Landsklub for at have 

en usædvanlig stor indflydelse. 

- RL er efter min mening i top-tre blandt 

landets stærkeste landsklubber. Nogle har 

indflydelse, fordi de – groft sagt – er gode 

til at råbe højt, men RL’s tilgang er mere 

analytisk. Landsklubben bruger information, 

argumentation, politiske kontakter og 

undersøgelser i sit arbejde. Man har folk, 

som er i stand til at sætte sig ind i selv 

meget komplicerede sammenhænge, og 

det er alt sammen medvirkende årsager 

til, at RL har stor positiv indflydelse på 

reddernes hverdag, vurderer Kim Poder. 

Han nævner RUS (Reddernes Udviklingssekretariat, 

som er en del af OK 

2010) som et eksempel på, at redderne 

og 3F bruger viden og analyser som et 

våben i kampen for at sikre gode arbejdspladser 

for kollegerne. 

- RUS er en fantastisk ide, især på 

ambulanceområdet, som er så politisk 

styret og har så stor politisk bevågenhed. 

Men også assistance og P-vognsområdet 

skal drage nytte af RUS, Ideen med RUS 

kunne sagtens kopieres på andre områder 

– ikke alle, men nogle, mener Kim 

Poder, som glæder sig til at intensivere 

sparringen og samarbejdet med RL. 

Tidligere beskæftigelse: konstabel, chauffør (primært tankvogne), transportfaglærer 

AMU Vest- og Sydsjælland, aktivitetskonsulent SiD 

Storstrøms Amt, faglig sekretær 3F Guldborgsund, forhandlingssekretær 

under 3F Transportgruppen. 

Andet: Flere merkonomkurser og fagbevægelsens interne 

uddannelser. Var en af hovedkræfterne bag chaufførelevuddannelsen 

Bopæl: Lundby (mellem Næstved og Vordingborg) 

Privat: Gift med Karina 

Fritid: Naturen, musik (gammel bassist), gør-det-selv arbejde – 

primært på familiens ældre hus i Östgötaland i Sverige. 

Gå- og cykleture

PLUS 2010 – en ren PLUS oplevelse…. 

HOLD da op. Stoltheden og begejstringen ville ingen ende tage 

for de mange chefer og ledere, der deltog i årets PLUS. 31 

lederkandidater var med på seminar for at få afdækket deres 

ledertalent yderligere. De var allerede blevet udvalgt ud af 99 – 

havde været igennem screeningsamtaler med test, samtale og 

præsentationer. 

PLUS står for Potentiel Leder Udviklings Seminar, og formålet er 

at finde Falck-folk, der er villige og egnede til at tage over, når de 

nuværende ledere stopper eller går videre til andre lederstillinger 

i Falck. Det er en udviklingsaktivitet for vores medarbejdere, og 

en særdeles vigtig aktivitet som intern ”fødekæde”. 

Vi skal blande ”nyt og gammelt blod” i vores ledelse 

”Det er tredje gang vi afholder seminaret, og vi glæder os over, 

at mange af kandidaterne fra de tidligere år er i lederstilling nu. Vi 

skal blive ved med at rekruttere internt til lederstillinger – ikke kun 

internt for det er selvfølgelig også vigtigt, at vi får inspiration udefra. 

Redderen 33. årgang 

Men det er vores klare vurdering, at Falck har stor fordel af, at 

mange af vores ledere kommer ”fra egne rækker”. Forståelse for 

virksomhedens, medarbejdernes og kundernes situation er ganske 

enkelt større” siger HR-chef Lise Pagh 

”Jeg trives med udfordringen ved at skulle træffe beslutninger, 

og er parat til et større ansvar….” 

... stod i ansøgningen fra PLUS kandidat Torsten Engelbrecht 

Simonsen ”og det skal jeg da så også love for, at jeg hurtigt kom 

til” fortæller Torsten. Allerede fire dage efter seminaret var slut, 

blev han tilbudt en stilling som vagthavende leder i Lufthavnen. 

”Jeg havde nok ikke troet, at det ville gå så hurtigt” siger Torsten, 

som i sin tilbagemelding fra de fire observatører fik at vide, at der 

slet ingen tvivl var om ledertalentet. 

Tre PLUS kandidater udfordret i en 

helt anden form for samarbejde!


”Seminaret var udfordrende, relevant – og udmattende. Jeg 

havde det som om, jeg var kommet hjem fra en militærøvelse, da 

jeg var færdig” griner han. ”Og jeg skulle da også lige synke en 

gang, da tilbuddet kom så hurtigt – jeg havde jo dårligt fået fordøjet 

de mange indtryk”. Torsten fortæller videre, at seminaret var 

en stor social oplevelse, og at mødet med de mange kompetente 

og dejlige kolleger fra tre divisioner og vidt forskellige funktioner, 

har været fantastisk. 

”Jeg glæder mig enormt til at komme i gang med min nye stilling 

– jeg tror på, at personalepleje og god kontakt med medarbejderne 

skaber arbejdsglæde og kan rykke rigtig meget” slutter 

Torsten. 

Fra kandidat til erfaren leder 

Som tidligere PLUS kandidat, men denne gang med som observatør 

i PLUS programmet siger stationsleder Morten Brønnum- 

Carlsen : ”Det var en stor oplevelse at være med ”på den anden 

side”, hvis man kan kalde det sådan. Når man pludselig er i en 

situation, hvor man selv skal være med til at vurdere andres 

lederpotentiale, finder man virkelig ud af, hvor mange aspekter, 

der egentlig er i ledelse. Og man finder ud af, at man faktisk 

også har gjort sig mange erfaringer, selvom man ikke har været 

leder mere end et par år”. 

Talent 2010 

Redningschef Heino Svenningsen supplerer med at sige: ”Jeg 

synes, at vi også i dette PLUS forløb har set rigtig meget talent 

og potentiale blandt de medarbejdere, der har søgt PLUS - og 

det er faktisk blandt alle ansøgerne. Man får virkeligt bekræftet, 

at vi har kolleger, der både kan og vil være med til at drive og 

udvikle Falck. PLUS programmet giver os mulighed for at trække 

nogle af vores gode medarbejdere ind i ledelsesopgaverne, og 

det er væsentligt i forhold til at løse fremtidens opgaver” 

Mangfoldighed og hjerte 

”Det er første gang, jeg oplever PLUS – og jeg var, ligesom 

kandidaterne, fuld af indtryk og nok lidt træt, da jeg tog hjem. 

Seminaret viste den store mangfoldighed, der er i virksomheden. 

Noget man ikke nødvendigvis tænker over, når man knokler på i 

dagligdagen” fortæller Joan Rokkjær, HR Partner i Assistancedivisionen. 

”Det har virkelig været berigende at møde kolleger fra 

de andre divisioner – alle har mødt hinanden med et begejstret, 

hjerteligt og åbent sind. Jeg håber meget jeg kan få mulighed for 

også at være med næste gang”, siger Joan. 

Næste skridt 

I den kommende tid gennemføres så den sidste fase hvor de deltager, 

der blev vurderet til at have lederpotentiale, får mulighed 

for fortsat at udvikle deres motivation og evner for ledelse igennem 

en række forskellige aktiviteter og tilbud som er forankret 

ved den nærmeste PLUS ansvarlige. 

Vi vil gøre, hvad vi kan, for at kandidaterne skal komme i leder- 

stilling, men der er ingen garantier. Alt afhænger af matchet mellem 

den konkrete stilling og den enkelte kandidats kompetencer 

og ønsker. Som ved alle andre stillinger vil der kunne være både 

interne og eksterne ansøgere til ledige lederstillinger. Og alle 

stillinger skal naturligvis besættes med bedste mand/kvinde til 

jobbet. 

For at vende tilbage til starten 

HOLD da op. Hvor vil vi gerne sige tak til alle kandidaterne for 

jeres lyst, interesse, store hjerte for Falck og alt det gode, I alle 

undervejs har vist os. Jeg ved, vi allerede har sagt det til jer – 

men det kan sagtens tåle at blive sagt igen. 

Og til allersidst: vi håber artiklen kan have inspireret til, at alle I 

andre vil holde øje med det næste PLUS forløb, og overveje om 

ledelse kunne være noget for jer. 

På vegne af hele PLUS observatør teamet 

Jan Johannesen 

Afdelingsleder HR 

Leder og medarbejderudvikling 

13


Besætningen på en Duro ambulance består af fire personer: 

En gruppefører, en kører og behandler 1 og 2. Når gruppen 

har en Falckredder med, er besætningen på fem mand. 

Livreddere med hjelm og gevær 

Redderen besøgte Sanitetskompagniet 

i Aalborg 


Redderens 

udsendte iført 

hjelm - til ære for 

fotografen 

De fyrer normalt ikke skud af mod 

Taleban, men ikke desto mindre er de 

nøjagtig lige så vigtige som de barskeste 

frontsoldater på den afghanske krigsskueplads. 

Sanitetssoldaterne træder til, 

når kammeraterne bliver såret af kugler, 

vejsidebomber, miner eller andre former 

for skader. Derfor er de af afgørende 

betydning for moralen hos soldaterne, og 

det kan betyde forskellen på liv eller død, 

at de er skarpe og kompetente i deres 

aktioner. 

I september fik ”Redderen” et sjældent 

kig ind bag murene på kasernerne i Aalborg, 

hvor sanitetskompagniet har base. 

Godt samarbejde 

Som bekendt har Forsvaret og Falck et 

godt samarbejde. Mange ambulancefolk 

fra Falck har været udsendt til Afghanistan, 

hvor de på en tre måneder lang 

turnus har arbejdet på lige fod med de 

militære kolleger og medvirket til at løfte 

det sundhedsfaglige niveau. 

Omvendt har militære sanitetsfolk haft 

praktikperioder på Falckstationer 

i forbindelse med det projekt, der 

giver dem mulighed for at tage den 

civile uddannelse til ambulanceassistent 

– og på længere sigt eventuelt behandler 

og paramediciner. 

Civil uddannelse 

- Den 28. oktober får det første hold svendebrev 

som ambulanceassistenter, og så 

vender syv mand tilbage til Aalborg, fortæller 

kaptajn Jesper Severinsen, næstkommanderende 

i Sanitetskompagniet. 

Han glæder sig over de kompetencer, 

hans kompagni på den måde bliver tilført. 

Men han kan også have en lille bekymring 

for, om nogle vil bruge deres nye 

svendebrev til at søge ansættelse på den 

civile side af hegnet. 

- Jeg forstår godt, man gerne vil have 

en uddannelse, der også kan anvendes 

civilt. Men set fra vores side er der


moduler i redderuddannelsen, vi ikke har 

så meget brug for i Forsvaret, og derfor 

kunne man egentlig godt strikke et mere 

målrettet forløb sammen til vores folk. 

Men det er jo en afvejning, konstaterer 

Jesper Severinsen. 

Stor forskel 

Og der ER ganske stor forskel på civilt og 

militært ambulancearbejde. Det står klart 

efter opholdet først på kasernen i Nørresundby 

og siden i det militære øvelsesterræn 

i Tranum vest for Aalborg. 

Blandt andet er køretøjerne mildt sagt 

forskellige. Der er langt fra Mercedes 

Sprinter til den otte-hjulede Piranha, som 

er et pansret uhyre på 16 tons og en niliters 

motor på 400 heste. 

Piranha’ens afløser hedder Duro, og den 

er med sine knap 12 tons og tre aksler lidt 

mindre end forgængeren. 

Mowag Duro kan rumme to liggende 

patienter eller én liggende og tre siddende. 

Luft-evakueres 

- Men faktisk er det sjældent, at vi transporterer 

sårede i Afghanistan. Tilskade- 

komne bliver stort set altid evakueret med 

helikopter, så de sikrede ambulancer 

er mere en base for gruppen og måske 

behandlingssted, indtil helikopteren kommer, 

forklarer den næstkommanderende. 

Sanitetsgruppernes fornemste opgave 

er at yde førstehjælp og stabilisere den 

sårede, inden luftevakueringen ankommer. 

Derfor er det sjældent alle hjørner af 

Behandlerummet er indrettet til at transportere op til fire 

patienter. Enten en primær og en sekundær liggende eller en 

liggende og tre siddende patienter. (Kilde: danskpanser.dk). 

15 

de udsendte Falck-ambulancefolks kompetencer, 

der bliver udfordret. 

Redderne gør det godt 

- Det er jo typisk krigsrelaterede skader, 

der er tale om. Så det er populært sagt 

fingeren i såret og så af sted. Det er 

naturligvis meget forenklet sagt, men der 

Det frodige, nordjyske lynglandskab erstattes 

med afsvedne afghanske scenerier, når sanitetsfolkene 

er på mission i det uroplagede land.


Jaxx nyder sin 

frokost i Duroen. 

En voldsom 

oplevelse i 

Afghanistan sporede 

ham ind på 

at blive sanitetssoldat. 

Selv om deres mission er at hjælpe sårede kammerater, så skal folkene i 

sanitetskompagniet også kunne forsvare sig selv. Derfor er også de jævnligt 

på skydeøvelser og handlebaner, som her i øvelsesterrænet i Tranum.


Et kig ud af toplugen på Duroen. I Tranum skal 

man heldigvis ikke bekymre sig om, hvorvidt 

kollegerne foran eller én selv kører på en vejsidebombe. 

er sjældent behov for den brede vifte af 

behandlingsmuligheder, som man anvender 

i civilt ambulancearbejde. 

- Men vi gør meget ud af at informere 

redderne om, hvad virkeligheden er derude, 

og instruere dem i vores måde at 

arbejde på – og vi har ikke oplevet nogen, 

der er faldet igennem. Behandlerne gør et 

godt stykke arbejde og har megen erfaring 

at trække på. De falder godt ind i gruppen 

og i jargonen, og de indgyder ro for specielt 

vores yngre folk, påpeger kaptajnen. 

Større udligning 

- Formålet med at få reddere med ud var 

rent fagligt at løfte overliggeren for gruppen. 

Og det er sket. Især i starten fik grupperne 

et klart løft og et fagligt forbillede, 

men efterhånden som vores egne folk får 

større traumeerfaring, udlignes forskellen 

noget, siger Jesper Severinsen. 

Han kan konstatere, at den pulje af villige 

og egnede reddere i Falck, som ønsker 

tre måneders udsendelse til Afghanistan, 

synes at være næsten opbrugt. 

I al fald mangler der reddere til Hold 11, 

som skal af sted i februar næste år. Og 

endnu kan Forsvaret ikke fylde op med 

egne, ambulanceuddannede folk. Behovet 

er fire reddere pr. ”halve” mission, svarende 

til cirka 16 om året. 

Mange traumer 

Sanitetskompagniet på 130 mand har heldigvis 

ikke haft faldne i Afghanistan, men 

en håndfuld mænd er blevet såret gennem 

årene. 

Kompagniet leverer 26 mand pr. halvår 

til missionen i Afghanistan, og nogle af 

dem får endog meget solid traumeerfaring 

med hjem. 

- Eksempelvis på infirmeriet i Camp 

Price har vi to sygepassere. Her er der 

mellem 150 og 180 traumer årligt, ofte 

sprængskader, skudsår, afrevne lemmer 

etc. Så man finder ikke mange i Danmark, 

som har større erfaring på det område, 

påpeger Jesper Severinsen. 

Tragisk hændelse 

Kaptajn Jesper Severinsen er næstkommanderende 

i Sanitetskompagniet. 

En af sanitetssoldaterne er Jakob ”Jaxx” 

Jonstrup. 

På hans første mission i Afghanistan var 

han primært beskæftiget med forsyningskørsel, 

men en tragisk hændelse sporede 

ham ind på dét at hjælpe sårede kam- 

17 

merater. I juni kørte et dansk køretøj på en 

vejsidebombe, og tre soldater blev dræbt. 

- Jeg kørte lige bagved og var naturligvis 

straks henne for at hjælpe. Det var det, der 

sporede mig ind på sanitetsarbejde, fortæller 

22-årige ”Jaxx”. 

Han er meget tilfreds med den uddannelse, 

han får på området. Sanitetsfolkene 

får i eget regi – på Hærens Logistikskole – 

blandt andet et 14-dages sygehjælperkursus, 

herunder basalt præhospitalt arbejde. 

Samt et ambulancekursus på tre uger og 

et mere videregående præhospitalt kursus 

på en uge. 

- Desuden lægger vi stor vægt på den 

fysiske form, oplyser kaptajn Severinsen. 

- Folkene skal kunne løfte en båre med 

en kampsoldat og udstyr på tilsammen 

eksempelvis 110 kilo, og de skal kunne gå 

med på 10-15 kilometer lange patruljer, så 

det stiller store krav til fysikken, siger Jesper 

Severinsen. 

Piranhaen er et ottehjulet, pansret monster af en 

ambulance. Modellen er så småt ved at blive udfaset 

til fordel for den mere moderne Mowag Duro.


Fagligt femkløver 

til kongres 

Reddernes Landsklub var godt repræsenteret, 

da 3F i september afholdt kongres i 

Aalborg Kultur- og Kongrescenter. 

Knap en tredjedel af RL-bestyrelsen deltog 

i kongressen, som også talte et større 

antal RL-tillidsfolk inde i salen. 

Fra venstre er det Hans Jørgen Jensen, 

FTR Region Nordjylland, Karsten Jakobsen, 

FTR Region Hovedstaden Nord og 

Bornholm, Anders Sørensen, FTR Region 

Sjælland Syd, RL-formand Vagn Flink og 

Hugo Hammel, brancheformand København 

og tilforordnet RL’s bestyrelse. 

Note 

Sjællandsk helikopter 

fortsat 

kun i dagtimerne 

Om kort tid bliver en ny redningshelikopter 

med base i Karup sendt i 

udbud, og de to regioner, som helikopteren 

skal betjene, vil bede om at 

få tilbud, der også omfatter flyvning 

i døgnets mørke timer. Det skriver 

beredskabsinfo.dk. 

På Sjælland er lægehelikopteren 

med base i Ringsted kun i drift, når 

det er lyst, men her er der ikke planer 

om at udvide den nuværende 

forsøgsordning til at omfatte hele 

døgnet - dels er der nemlig kun 

behov for få flyvninger, dels vil det 

koste 50 mio. kr. ekstra. 

Lægehelikopteren i Karup indgår i 

bestræbelserne på at skabe tryghed 

blandt de stærkt utilfredse borgere i 

Vestjylland, som får meget langt til et 

stort akutsygshus, når behandlingen 

centraliseres på et nyt supersygehus 

i Gødstrup uden for Herning. Derfor 

er det også vigtigt at se på muligheden 

for at få et beredskab, der også 

er der om natten, vurderer formanden 

for regionsrådet i Region Midtjylland, 

Bent Hansen (S) i Berlingske 

Tidende. 

- Vi kan godt mærke på borgerne, 

at de vil synes, at det ikke vil være 

ret meget, hvis helikopteren kun kan 

flyve otte-ni timer om dagen om vinteren. 

Det må derfor være et mål, at 

det bliver et døgndækket beredskab, 

og at vi nu får afprøvet, hvad det 

koster, siger Bent Hansen. 

Den sjællandske lægehelikopterordning 

er et forsøg, som nu har været 

i gang i fem måneder. Ordningen 

finansieres af Trygfonden, og beredskabet 

dækker kun de lyse timer 

- dels for at få behandlet flest mulige 

patienter for støttebeløbet på 50 mio. 

kr., dels fordi de fleste ulykker rent 

faktisk forekommer i dagtimerne. 

Man har ikke på Sjælland gjort op, 

hvad man er gået glip af ved ikke at 

have et beredskab om natten. Men 

vurderingen er, at det i hvert fald vil 

blive mindst dobbelt så dyrt at drive 

ordningen, hvis der også skal være 

et beredskab om natten, ligesom der 

vil blive tale om en noget anden type 

flyvninger.


Reddernes Udviklingssekretariat i 3F søger en 

Udviklingskonsulent 

Vores kollega skal: 

• Arbejde med videreudvikling af reddernes arbejdsfunktioner og kompetencer 

• Bidrage til at sikre den høje faglige standard på redderområdet 

• Følge udviklingen i reddernes uddannelser og komme med ændringsforslag 

• Indsamle viden og gennemføre analyser af kompetencebehov m.v. 

• Indgå i dialog med uddannelses-, sundheds- og beredskabspolitikere m.fl. 

• Indgå i dialog med skoler, virksomheder, uddannelsesudvalg m.v. 

• Forberede og forestå konferencer m.v. om fremtidens redderarbejdsopgaver 

• Bidrage til udviklingen af 3F’s service for redderne. 

Vi forestiller os, at du er paramediciner eller redder med omfattende erfaring, 

at du har arbejdet med uddannelse og udvikling af redder området, at du har 

en vision for redderfaget, at du er velformuleret i tale og skrift, at du behersker 

engelsk, at du er god til dialog med mange forskellige personer og organisationer, 

og at du er fortrolig med IT. 

Ansættelsen forventes at blive pr. 3. januar 2011, og dit arbejdssted vil blive 3F’s 

Transportgruppe, Kampmannsgade 4 , København. 

Jobbet vil blive tilrettelagt uden højeste tjenestetid og indebærer en del aften- og weekendarbejde samt nogen rejseaktivitet, 

hovedsagligt i Danmark. 

Med henblik på at videreudvikle dine redderkompetencer og sikre din tætte 

tilknytning til branchen, vil jobbet kunne omfatte op til tre måneders praktik 

om året i en virksomhed, der udfører redderopgaver. 

Din løn vil afspejle kravene til dine kompetencer og til jobbet, herunder den 

nødvendige fleksibilitet. 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til formanden for 3F´s 

Transportgruppe, Jan Villadsen, på tlf. 70 300 300. 

Ansøgningen sendes til jan.villadsen@3f.dk eller 3F att.: Jan Villadsen, 

Kampmannsgade 4, 1790 København V. Der er ansøgningsfrist onsdag den 

27. oktober 2010. 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 8. november 2010. 

På 3F’s og Reddernes Landsklubs vegne 

Vagn Flink 

Formand Reddernes Landsklub 

REDDERNES 

LANDSKLUB 

19


Mihai Daniel og Petre Liviu Sorin var glade 

og stolte over at modtage Sophus Falcks 

Mindelegat. 

For første gang blev prisen 

uddelt uden for Danmark 


Siden 1956 – hvor Falck fejrede 50 års 

jubilæum – er Sophus Falcks Mindelegat 

hvert år omkring korpsets fødselsdag den 

3. oktober blevet uddelt til Falckansatte, 

som har udført en ekstraordinær redningsindsats 

i eller uden for tjenesten. 

I år var der for første gang åbnet op for, 

at også ansatte uden for Danmark kunne 

modtage prisen, og det medførte blandt 

andet en indstilling fra Rumænien af to 

brandfolk. 

Mihai Daniel og Petre Liviu Sorin arbejder 

hos Falck-brandvæsenet på Petrom 

Petrobrazi-raffinaderiet i Rumænien. 

Sad fast i kloakrør 

Den 17. marts i år var to arbejdere i gang 

med en opgave i raffinaderiets kloaksystem. 

Men på et tidspunkt sad de fast i de 

smalle kloakrør, og snart havde de svært 

ved at ånde. 

Brandvæsnet blev tilkaldt, og Mihai 

Daniel og Petre Liviu Sorin rykkede ud. 

Med fare for deres eget liv entrede brandfolkene 

kloakkerne, og det lykkedes dem 

at frigøre de to nødstedte arbejdere og få 

dem op i den friske luft igen. 

Der er næppe tvivl om, at de to arbejdere 

ville være omkommet uden den 

resolutte og modige indsats. 

Positiv oplevelse 

Derfor drog kulturchef i Falck Frederik 

Madsen samt formand for Reddernes 

Landsklub, Vagn Flink, til Rumænien den 

4. oktober for at overrække hæderen til de 

to brandfolk. 

Det skete ved en ceremoni, hvor også 

50-60 kolleger i brandvæsnet deltog. 

- Det var en stor og positiv oplevelse, 

både for os og for prismodtagerne og 

deres kolleger. De var meget glade for 

den opmærksomhed, der blev vist dem, 

og de var tydeligvis ikke vant til at få den 

store anerkendelse af deres arbejde, fortæller 

Frederik Madsen. 

Falck-brandvæsenet på Petrom Petrobraziraffinaderiet 

i Rumænien har for nylig fået 

nye køretøjer. 

Sophus 

Falcks 

Mindelegat 

til rumænske 

brandfolk 

I uniform 

De to Falck-repræsentanter var iført den 

grå Falck-uniform for at signalere, at det 

var en lidt højtidelig overrækkelse. Men 

fra Rumæniens kommunistiske fortid har 

befolkningen ikke de bedste erfaringer 

med uniformsklædte myndighedspersoner, 

så det tog lige lidt tid at bryde isen, 

beretter Frederik Madsen. 

Senere gik snakken imidlertid godt, 

og RL-formanden fik et godt indblik i de 

rumænske kollegers arbejdsbetingelser. 

Brandvæsnet har for nylig fået nye 

køretøjer, udstyret er ved at blive opgraderet, 

og brandstationen er under renovering. 

Og generelt ytrede brandfolkene sig 

positivt omkring det at være ansat i Falck, 

siger Frederik Madsen.


El Presidente 1 og 2: Jarl Udsen, formand for 

RAV og Juan A. M. Catalán, formand for BEA. 

RAV på udbytterig 

studietur i Spanien 

Kvartet fra ”Redder af Verden” 

høstede erfaringer 

hos katastrofe-udrykningsstyrke 

Af Jarl Udsen, formand RAV 

og Flemming F. Kyster 

Søndag den 5. september 2010 rejste 

redderne Frank Thisgaard, Peter Munk 

(begge Silkeborg), Niels Erik ”Milling” 

Dalsgaard (Skive), samt undertegnede 

Jarl Udsen (Thisted), til Cartagena i Sydspanien. 

De to førstnævnte havde fået støtte 

fra RL’s Studierejselegat, mens begge 

sidstnævnte havde søgt gennem uddannelsesfonden. 

Formålet med turen var at besøge 

den spanske organisation Bomberos en 

Acción (”Brandfolk i Aktion”). 

BEA har siden 1997 sendt hjælpeteams 

til katastrofeområder rundt om i verden. 

Som repræsentanter for Redder Af 

Verden ønskede vi at udveksle erfaringer 

med BEA samt få inspiration til, hvordan 

et dansk hjælpeteam – eventuelt i Falckregi 

– kan etableres til indsættelse ved 

naturkatastrofer verden over. 

BEA har lignende projekter som vores 

Nicaragua projekt, men udøver også akut 

redningshjælp på både kort og lang sigt i 

21 

katastrofe situationer. Aktuelt har Bomberos 

en Acción deltaget i diverse opgaver i 

forbindelse med Haiti katastrofen. 

Frank Thisgaard havde lagt et stort 

arbejde i at forberede turen, og det gav 

frugt i form af en veltilrettelagt og udbytterig 

tur. 

Genkendelse 

Fortsættes på næste side 

Jose Navarro Alcaraz 

fra ”Protección 

Civil” demonstrerede, 

hvordan hunde kan 

anvendes til at finde 

overlevende efter 

eksempelvis jordskælv. 

En af de danske 

gæster ”gemte 

sig” blandt skrotbilerne 

på det store 

øvelsesområde . For 

et menneske ville det 

være som at finde en 

nål i en høstak, men 

det tog ikke de bedste 

af hundene lang 

tid at opsnuse ham. 

Vi blev modtaget af Stefanie Fehse i Alicante 

lufthavn. Stefanie er sekretær for 

Jørn Zielke i Falck, Valencia, og de har 

begge haft korrespondance med Frank 

gennem længere tid vedrørende vores 

studietur. 

Hun fulgte os til brandstationen i Cartagena, 

cirka 100 kilometer længere sydpå,


Generalforsamling 

før årsmødet 

REDDER AF VERDEN 

DANMARK 

hvor BEA’s hovedsæde ligger. 

Vel fremme blev vi godt modtaget af 

blandt andre El Presidente (formanden for 

BEA), Juan A. M. Catalán. Han genkendte 

hurtigt Milling fra Nicaragua helt tilbage 

i 2004. Denne genkendelsens glæde 

åbnede i øvrigt meget op for mandskabet 

og organisationens bestyrelse. Vi blev 

indlogeret på en 10 mands stue med 

køjesenge. Sovesalen brugtes normalt til 

brandstationens gæster. 

Beskedent hovedkontor 

Redder Af Verden afholder generalforsamling 

den 10. februar 2011 i 

Bygningen i Vejle. 

Generalforsamlingen afholdes to 

timer før RL’s årsmøde samme sted. 

Alle medlemmer er velkomne, og 

dagsordenen tilgår på Reddernet. 

BEA’s hovedkontor var et lille lokale på 

mindre end 20 kvadratmeter. Der var 

bagerst et skrivebord med pc, nogle hylder, 

en bronzeskulptur af en brandmand, 

og midt i kontoret stod et otte-personers 

bord. 

I hjørnet bag bordet stod en lille, mørkbejdset 

flagstang med en fane af Bomberos 

en Acción logo. Flot var det. 

På dette kontor blev vi informeret meget 

detaljeret om organisationen, dens historie 

og plads i samfundet, samt de forskellige 

events og eksterne faciliteter. 

Vi havde en god dialog omkring vores 

klubs (RAV) organisation, hjemmeside og 

meget andet. Bomberos en Acción har et 

medlems kartotek på omkring 355 m/k, 

hvoraf 50 medlemmer er aktive, som reelt 

er i BIE (Brigada Intervención Emergencias). 

Frit oversat betyder det ”Enhed der 

indsættes i katastrofetilfælde”. 

Stor station 

Vi blev vist rundt på hele stationen. Det er 

en stor station, der har træningsfaciliteter 

til blandt andet højderedning, dykning, 

håndtering af gaslækager, syv-etagers 

røghus, BREC (Busca y Rescate en 

Estructuras Collapsadas.) På engelsk står 

dét for Seach and Rescue in Collapsed 

Buildings (eftersøgning/redning i sammenstyrtede 

bygninger). 

Milling havde set dem på en øvelse 

I Nicaragua. Det viste sig, at BEA har 

importeret denne øvelsesform til hele 

Spaniens brandvæsener fra netop Nicaragua. 

Ud over øvelsesfaciliteterne og brandstation, 

husede stationen også politistation, 

vagtcentral for samme samt vagtcentral 

for brand. 

Masser af grej 

Den følgende dag besøgte vi BEA’s eksterne 

depoter i Murcia. Et lille lagerlokale 

med forskellige udstillingsmaterialer, samt 

Det kræver styr på logistik og materiel, hvis 

man skal gøre gavn i katastrofeområder. 

Man kan se hele den detaljerede rapport med dagbog på 

RAV’s hjemmeside. www.redderafverden.dk 

grej til øjeblikkelig brug. En hal i nærheden 

med de større rekvisitter som eksempelvis 

vandrensnings-trailer, der hurtigt 

kan mobiliseres til at kunne hejses op i en 

helikopter. 

Der var gummibåde med kraftige motorer 

(læs gerne historien om disse både i 

vores rapport på hjemmesiden HYPER- 

LINK ”http://www.redderafverden.dk”www. 

redderafverden.dk). Der var ligeledes et 

stort oppusteligt telt med tilhørende kompressor. 

RAV på tv 

Tirsdag morgen overværede vi vagtskiftet 

klokken otte, og senere blev vi præsenteret 

for chefen fra ”Protección Civil” (civilforsvar), 

Jose Navarro Alcaraz. 

Denne afdeling har ansvaret for redningshunde-enheden 

samt livredderne 

ved den 120 kilometer lange kystlinje, 

som de beskytter. 

Ved middagstid deltog vi i en præsentation 

af organisationen, hvor nye brandfolk 

skulle indvies i BEA. Ved denne lejlighed 

var der lokalt tv på. Redder Af Verden blev 

interviewet efter den spanske formands 

korte briefing til kameraet. Det omhandlede 

netop de to organisationers fremtid 

og samarbejde. De her to organisationer 

Vagtholdet 

på brandstationen 

bød 

den danske 

kvartet på 

en fantastisk 

paella, og det 

var – som 

man kan se 

på Niels Erik 

”Milling” Dalsgaard 

her 

– et populært 

indslag. 

De danske gæst 

af værternes kun 

redning.


har gode muligheder for at sparre med 

hinanden. 

Vi spiste i løbet af ugen på ægte 

spansk manér. Frokoster og aftensmåltiderne 

bestod typisk af tapas og retter 

med fisk og skaldyr. Enkelte aftener var vi 

gæster hos brandfolkene, hvor vi fik henholdsvis 

verdens bedste paella og kylling 

i flødesovs med ris. 

Dygtige hunde 

Stefanie fulgte os tæt under samtlige 

ture, øvelser, og diverse dialoger ved de 

forskellige besøg. Hun oversatte alt, hvad 

vi fik af informationer. Vi kunne mærke 

på hende, at hun ligesom os, fik utrolig 

meget ud af besøgene og rundvisningerne. 

Som den dag hvor vi var med 

Jose Alcaraz på en bilkirkegård for en flot 

demonstration i dog-rescue. 

Jose Navarro Alcaraz er en internationalt 

højt præmieret hundefører, der også 

har deltaget i vanskelige opgaver med 

sine bedste hunde i katastrofe områder. 

Han brugte nogle aftentimer til at vise 

os, hvad hundene kunne. Med hjælp fra 

nogle assistenter, gemte man en ”hare” 

ude i en tilfældig bil på pladsen, der var 

en fodboldbane stor. Utrolig hurtig og 

effektiv indsats af de bedste hunde. Dog 

var der et par stykker der stadig manglede 

træning, som måtte opgive eller 

stikke af. 

Hundeafdelingen råder over 30 hunde 

af forskellige racer. Der er pas og papirer 

på alle hundene. Hundene havde hver en 

hundegård på 30 kvadratmeter. Der var 

pool til dem, og transportfaciliteter. 

Skrappe livreddere 

Én dag tog Jose os med til stranden, hvor 

han igen demonstrerede livreddernes 

kunnen. Vi var alle med i vandet, hvor vi 

hver især blev reddet op på en vandscoo- 

er fik en demonstration 

nen hvad angår kystnær 

ter og sejlet ind på land. Denne personredning 

tog under 1,5 minut. Flot demonstration 

af de spanske livreddere. 

Jose & Co. underviste os i personredninger 

i vandet på forskellige dybder 

med floats. Ligeledes så vi fixering af 

tilskadekommen på spineboard i vandet. 

Vi var senere oppe i de 10 meter høje 

udkigstårne. 

Topmoderne udstyr 

De sidste dage var vi i Murcia for besigtigelse 

af vagtcentralen for ambulancetjenesten, 

meldingsmodtagerne og deres 

topmoderne overvågnings- og kommunikations 

systemer. Nyt for tiden er, at der 

kan modtages video fra skadestedet via 

mobil-nettet. 

Vi besøgte ambulancestationer og så 

deres køretøjer. De er typisk fire personer 

pr. ambulance. Læge, sygeplejerske, 

behandler og chauffør. De har meget 

udstyr på vognen, så vores tanke var 

straks: Overvægt. Med dråbetæller, medicinpumper, 

neonatal udstyr til kuvøse 

transporter og store mængder medicin 

etc., er Mercedes Sprinterne godt pakkede. 

Denne aften var vi desværre nødt til at 

sige farvel til Stefanie, som var en fantastisk 

hjælp under hele opholdet. Vi har 

delt mail adresser og lovet hinanden at 

skrive sammen om projektet i fremtiden. 

Inviteret til øvelse 

Efter middagen lørdag på brandstationen, 

fik vi sagt farvel og tak for det hele. Juan 

Antonio Martinez Catalán har fortalt om 

sine opgaver og givet os gode råd og ikke 

mindst en ”samarbejdsaftale”, som vi har 

taget med hjem til vurdering og opfølgning. 

Vi er fremtidigt inviteret til en rednings- 

Der er læs på de spanske ambulancer. Dels er de ofte bemandet 

med hele fire personer: læge, sygeplejerske, redder og chauffør. 

Dels er der meget udstyr ombord, blandt andet dråbetæller, medicinpumper, 

neonatal udstyr til kuvøse transporter, store mængder 

medicin med videre. Fra højre er det Milling, Frank Thisgaard, Jarl 

Udsen og, to pladser længere henne, Peter Munk. 

23 

Stefanie Fehse, sekretær for Jørn Zielke i 

Falck, Valencia, ydede uvurderlig hjælp og 

tolkebistand under opholdet. 

øvelse i Valencia i starten af december i 

år. Vi afventer en officiel invitation. Men 

klubben er klar til at sende fire til seks 

mand af sted. Opholdet er gratis. 

Jose har endvidere tilbudt personlig 

træning af et stk. hund ved en eventuel 

udveksling uden beregning. Økonomien til 

transport til redningsøvelsen i Valencia er 

endnu ikke afklaret. Vi håber det bedste. 

Der er behov 

Overordnet bekræftede samtalerne med 

vores spanske kolleger, at der ER et 

behov for indsatspersonale med vore 

kompetencer – specielt til at tage sig af 

de tilskadekomne, der lige er blevet reddet 

ud af ruiner og lignende, stabilisering 

og transport til enten felthospital eller 

klinik. 

Så vi fortsætter bestræbelserne på at 

etablere en slags udrykningsstyrke, og 

efter det vellykkede ophold i Spanien er vi 

endnu bedre klædt på til dette arbejde. 

Bomberos en Acción skaffer midler til deres 

katastrofearbejde blandt andet gennem 

medlemskaber, bidrag fra enkeltpersoner og 

virksomheder, indsamlinger, salg af forskelligt 

merchandise, lotteri og tilrettelæggelse af forskellige 

velgørenhedsarrangementer.

Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved 

Redningsberedskabspris 

til to Greve-brandfolk 

Reddede femårig pige ud af 

sammenstyrtet hus 


Eksplosion. Sammenstyrtning. femårig pige 

fastklemt i murbrokkerne. 

Sådan var scenariet for brandmændene 

Steen Oettinger og Jacob Jensen fra Falck 

Greve, da de i februar sidste år ankom til 

resterne af en to-etagers bygning i Hundige. 

Den lille pige, Silke, lå fastklemt i resterne af, 

hvad der engang var familiens køkken, mens 

resten af familien nærmest mirakuløst befandt 

sig i en del af huset, der forblev nogenlunde 

intakt. 

Opgaven med at få Silke fri var særdeles 

vanskelig. På grund af den trange plads kunne 

de to brandmænd ikke gøre brug af redningsmateriellet. 

Derfor var de nødt til at arbejde 

uden hjelme og iltudstyr i røgen og mørket for 

at få pigen ud. 

Men ud skulle den lille pige, og det kom hun 

lykkeligvis også efter hårdt arbejde. 

Silke og hendes far og mor er meget taknemmelige 

for Greve-brandfolkenes modige indsats. 

(Foto: Beredskabsforbundet. 

Ekstraordinær indsats 

Den bedrift blev fredag den 1. oktober hædret 

med Den Danske Redningsberedskabspris 

2010. 

Holmens Kirke dannede rammen om 

hædersceremonien, hvor en repræsentant fra 

Forsvarsministeriet holdt tale for de to helte. 

- I har ydet en helt ekstraordinær indsats, så 

jeg vil gerne bede jer komme herop og modtage 

prisen for jeres fantastisk flotte og heroiske 

indsats, sagde Forsvarsministeriets kontorchef 

Susan Nissen på vegne af forsvarsministeren, 

der ikke havde mulighed for at være til stede. 

Stolt over prisen 

Med i kirken var også den nu syvårige pige, 

Silke. 

Og hun kunne således overvære hyldesten 

til Jacob Jensen og Steen Oettinger, der med 

stolthed tog imod statuetten med den rammende 

titel ”Grib livet!” samt en check på 50.000 

kroner. 

- Hændelsen har påvirket mig på den måde, 

at jeg tænker mere over tingene, fordi jeg bagefter 

har tænkt på, hvor galt det kunne have 

gået, men jeg er utrolig stolt over prisen og jeg 

modtager den med stor glæde, sagde Steen 

Oettinger til jp.dk efter ceremonien. 

Eksplosionen menes at være opstået ved, at 

gerningsmænd har forsøgt at sætte købmandsforretningen 

i husets stueetage i brand med 

benzin. Tre mænd har været sigtet i sagen, 

som angiveligt stadig efterforskes. 

Kilde: Beredskabsforbundet og jp.dk. 

Den Danske Redningsberedskabspris blev givet til brandfolkene Steen 

Oettinger og Jacob Jensen fra Falck Greve. På vegne af forsvarsminister 

Gitte Lillelund Bech overrakte kontorchef Susan Lise Nissen fra Forsvarsministeriets 

beredskabskontor prisen på 50.000 kr. til de glade modtagere 

ved en højtidelighed i Holmens Kirke. (Foto: Beredskabsforbundet). 

UMM ID-nr. 42 506

Redder af Ver- den - Redderen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?