Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til

Appendiks A.
Gødningsforbruget i regnskabsdata er afstemt med 4 % højere
handelsgødningsforbrug for at ramme samme niveau som Danmarks statistik. Øvrige
poster stemmer ligesom i 1999 rimeligt med data fra Danmarks statistik: areal,
dyrehold, forbrug af tilskudsfoder, kornomsætning med mere, se tabel 3 i Petersen et
al (2006). I regnskabstyperne (K1 & K2) er handelsgødningsforbruget beregnet ud fra
afgrødernes normbehov, i gennemsnitstyperne fra gødningsregnskaberne (K3 og Ø3)
er indsat den gennemsnitlige forbrugte mængde handels- og husdyrgødning på
tilsvarende typer beregnet fra gødningsregnskaberne i 2003 efter metoden beskrevet i
Kristensen et al (2003a). Disse typer (K3 og Ø3) er beregnet ud fra DE, mens de
repræsentative regnskaber er beregnet ud fra økonomisk afkast. I
gødningsregnskaberne er der mindre areal og dyrehold hos konventionelle
mælkeproducenter, mens økologiske mælkeproducenter har samme areal og dyrehold
i de to år.
År 2003 (K3 og Ø3) er således dannet ved at tage data fra tre opgørelser:
- fra gødningsregnskaber i 2003: areal, dyrehold, omsætnings af husdyr- og
handelsgødning.
- fra repræsentative FØI regnskaber i 2002: tilskudsfoder, mælke- og kød
produktion, salg af planteprodukter, udbytter af salgsafgrøder.
- fra studielandbrug er overført gennemsnitlige nettoudbytte, undtagen
konventionel varig græs (2.300 hos konventionelle og 2.000 FE/ha hos
økologiske landmænd), fikseringen er beregnet på baggrund af gennemsnitlige
visuelle kløverdækninger, og depositionen er sat til landsgennemsnittet.