Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til

More documents

Recommendations

Info

omlagte bedrift vil have samme antal DE som oprindeligt, og at mælkeydelsen pr årsko reduceres til gennemsnit for økologisk mælkeproduktion per årsko (Den mindre belægningsgrad, i forhold til gennemsnit økologi reducerer foderbehovet 19 kg N ha -1 (15 %), og mælkeproduktionen sænkes fra 25 til 23 kg N ha -1 . Bedrifts Noverskuddet bliver herved reduceret fra 98 til 83 kg N ha -1 (16 %). Emissionsposterne reduceres tilsvarende 16 %, og udvaskningen beregnet ved differensformindskelse med 41 kg N ha -1 i forhold til det konventionelle udgangspunkt. I andet scenarie (O2) opretholdes mælkeproduktion på bedriftsniveau ved at øge dyreholdet tilsvarende ydelsesforskellen mellem økologiske og konventionelle malkekøer. Det andet omlægningsscenarie giver lidt mindre effekt end scenarie O1, idet dyreholdet er lidt højere. Korrektion for ændret jord-N er sandsynligvis lidt for høj idet den lavere belægningsgrad medfører mindre husdyrgødskning og derved nogle få kg N lavere akkumulering af jord-N, denne effekt er ikke gennemregnet. Diskussion af sikkerhed og forudsætninger Bedrifts N-overskud kan også estimeres med udgangspunkt i en analyse af 25 konventionelle og 13 økologiske studielandbrug, Nielsen og Kristensen (2005). Her blev fundet et bedrifts N-overskud hos konventionelle mælkeproducenter på 158 kg N ha -1 ved 147 kg udbragt husdyrgødnings-N per ha og økologisk på 106 kg N ha -1 ved samme belægningsgrad. Det økologiske N-overskud kan korrigeres fra 147 til 121 kg udbragt husdyrgødnings-N per ha (Ø3). På tværs af alle målte N-overskud blev fundet 88 kg mindre overskud per 100 kg udbragt husdyrgødning per ha. O1 scenariet for omlægning til økologisk mælkeproduktion kan således beregnes til 23 = (147 – 121)*88 kg mindre bedriftsoverskud ved 121 kg udbragt husdyrgødning. Bedrifts Noverskud efter omlægning til økologi bliver altså 83 kg N ha -1 (=106 – 23). En genberegning på økologiske mælkeproduktionsbedrifter af hældningen per 100 kg N i udbragt husdyrgødning per ha på et lidt mindre antal bedrifter end i analysen af Nielsen og Kristensen (2005) blev der fundet 65 kg nedgang i bedrifts N-overskuddet per 100 kg udbragt husdyrgødning (P=0,25), anvendes denne hældning fås 17 kg nedgang i bedrifts N-overskuddet, og bedrifts N-overskud efter omlægning til økologi bliver 89 kg N ha -1 (=106 – 17) Kvælstoffiksering hos konventionelle mælkeproducenter er estimeret fra nyere data fra år 2004 (Kristensen (2005a), hvor kløverindholdet hos konventionelle landmænd er øget fra tidligere 19 % (år 1989-1995) til 25 % kløverdække i kløvergræsmarker (1037 stikprøver på 15 studielandbrug i 2004), dette niveau var tæt på det tidligere antagne kløverindhold, og fikseringen er derfor fortsat ansat til 100 kg N ha -1 sædskiftekløvergræs. Kløverindholdet hos økologiske landmænd lå på niveau med tidligere undersøgelser, og fikseringen i økologisk dyrket sædskiftekløvergræs er fortsat ansat til 150 kg N ha -1 Kristensen (2003). I tidligere rapport var øget kløverindhold i svagere gødet kløvergræs allerede indregnet, og der er således ingen ændring i fikseringen per ha bælgplanteafgrøde. Sikkerheden på bedriftsbalances poster er standardspredningen beregnet på de repræsentative regnskaber (K2 og Ø2) efter principperne beskrevet af Kristensen et al (2004b). Bedrifts N-overskuddet hos konventionelle brug er ret sikkert med kun 9 kg N ha -1 i spredning, den lave spredning hænger sammen med at alle input/output poster (undtagen fiksering) er handelsvarer med målt mængde og koncentration. Fikseringen er ansat til forventet standardspredning til 25 %. Hos økologerne er den højere
fiksering årsagen til at spredningen på overskuddet er dobbelt så høj som hos de konventionelle mælkeproducenter. De enkelte tabsposter (emissioner, ændring i jord-N og udvaskning) er til gengæld mere usikre, men den samlede fordeling har samme sikkerhed som bedrifts N-overskuddet, hvorfor usikkerheden mest er knyttet til fordelingen mellem de enkelte poster, hvis en post skal være større må en anden post være tilsvarende mindre. Ændringen i jord-N er beregnet med C-tool (Berntsen og Petersen (2005) ud fra input af kulstof til jorden (planterester i halm, stub og rod, samt fra udbragt husdyrgødning). Årsagen til den relativt store indlejring af N i jordpuljen hænger sammen med et højt gennemsnitligt C/N-indhold på de dominerende grovsandede jorde, hvor mælkeproduktionen foregår. I nærværende analyse er jordenes initialværdi beregnet som simpelt gennemsnit af alle kvadratnets jordprøverne fra brug med mælkeproduktion, Heidmann et al (2001). Nyere datasæt for initial C- og N-indhold på forskellige JB-nr (Berntsen og Petersen (2005) tyder på at C/N-indholdet kan være overvurderet. En eventuel overvurdering af indlejret jord-N skulle ikke påvirke forskellen mellem de forskellige brugstyper væsentligt, men vil øge niveauet af udvaskning , og således give mindre forskel mellem udvaskningen målt ved differensmetoden og udvaskning estimeret med N-les.
Page 1: Notat til Gotfredsen-udvalget. D.29
Page 5 and 6: Tabel 2. Scenarie for omlægning af
Page 7 and 8: Kristensen, I. S., Nielsen, A. H.,

Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?